Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel"

Transkript

1 Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres kriminelle handling. Mennesker, der har været en tur i fængsel, klarer sig siden dårligere end dem, der er idømt samfundstjeneste eller har afsonet hjemme med en elektronisk fodlænke. Det dokumenterer en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Analysen viser, at afsoning med fodlænke i stedet for fængsel betyder, at den dømte siden er markant bedre til at holde sig i beskæftigelse. Afhængigheden af offentlig forsørgelse er tilsvarende mindre, faktisk mindst en tredjedel mindre; under seks en halv uger i gennemsnit om året efter fodlænke mod godt ni uger efter fængsel. Projektchef Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed siger: En del af forklaringen er, at man lettere kan fortsætte med at arbejde, mens man bærer fodlænke. Nogle vil have samme arbejde før, under og efter afsoningen. Derudover Alternative strafformer som samfundstjeneste eller afsoning med fodlænke stiller den dømte bedre på arbejdsmarkedet efter afsoning. er det formentligt mere socialt stig- matiserende at have været i fængsel. Det bliver mere åbenlyst for alle og enhver herunder mulige arbejdsgivere at man har gjort noget kriminelt. En tilsvarende analyse af personer, der har udført samfundstjeneste, peger i samme retning. De, der dømmes til at udføre samfundstjeneste i stedet for fængsel, har udsigt til en fremtid, hvor de i gennemsnit tjener Forskningsenhed beskrives også andre forskningsresultater om kriminalitet. Resultaterne viser blandt andet, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik nedsætter den kriminelle adfærd for dem, der er omfattet af aktiveringsindsatsen. Tankegangen om, at lediggang fremmer asocial og selvdestruktiv adfærd, har altid spillet en rolle i socialpolitikken og gør det også i den nye aktive social- og mere, og hvor deres afhængighed af arbejdsmarkedspolitik. Vores resultater at modtage offentlige ydelser er mindre. Det gælder i særlig grad dem, der har fået en sprit- eller voldsdom. I gennemsnit er afhængigheden af offentlig forsørgelse 20 pct. mindre og indkomsten godt 18 pct. højere, hvis personen blev idømt samfundstjeneste i stedet for fængsel. Aktivering giver mindre kriminalitet I dette nyhedsbrev fra Rockwool Fondens bekræfter, at aktivering mindsker kriminalitet ikke mindst blandt de svageste ledige. Den effekt har stor samfundsmæssig betydning, vurderer forskningschef Torben Tranæs. Nyhedsbrevet beskriver ydermere et forskningsresultat, der viser, at en lille forøgelse af straflængden for voldsdømte faktisk gavner disses arbejdsmarkedstilknytning efter endt afsoning. Indhold> Side 2

2 Indhold Samfundstjeneste er bedre end fængsel i forhold til arbejdslivet De, der dømmes til at udføre samfundstjeneste, tjener efter endt afsoning i gennemsnit mere end dem, der har været en tur i fængsel. Samtidig er de mindre afhængige af offentlige ydelser Side 3 Afsoning hjemme gør efterfølgende dømte mindre afhængige af offentlig forsørgelse Dømte, der med fodlænke afsoner deres straf i hjemmet, er mindre tilbøjelige end andre dømte til siden at modtage offentlig forsørgelse. Afhængigheden af forsørgelse mindskes med mindst en tredjedel... Side 5 Voldsdømte klarer sig dårligere efter meget korte fængselsstraffe end efter lidt længere Det kan være gavnligt for voldsdømtes fremtid på arbejdsmarkedet, at deres ophold i fængslet ikke er meget kort. Det er det overraskende resultat af en ny undersøgelse... Side 8 Aktivering giver mindre kriminalitet for ikke-forsikrede ledige Ledige kontanthjælpsmodtagere, som deltager i aktivering, begår mindre kriminalitet end andre ledige. Jo tidligere aktiveringen sætter ind, desto mindre kriminalitet bliver der begået... Side og reducerer også kriminaliteten blandt dagpengemodtagere I udgangspunktet har modtagere af arbejdsløshedsdagpenge en relativt lav kriminalitet, men alligevel betyder aktivering også for denne gruppe, at kriminaliteten mindskes... Side 12 Sammenfatning og perspektivering Fokus i nyhedsbrevet er på virkningen af alternative strafformer og den kriminalpræventive effekt af aktivering. Denne artikel sammenfatter og perspektiverer resultaterne... Side 13 Undersøgelsens publiceringer Signe Hald Andersen Serving time or serving the community? Exploiting a policy reform to assess the causal effects of community service on income, social benefit dependency and recidivism. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Lars Højsgaard Andersen and Signe Hald Andersen Losing the stigma of incarceration: Does serving a sentence with electronic monitoring causally improve post-release labor market outcomes? Odense: Syddansk Universitetsforlag. Signe Hald Andersen Unemployment and crime: Experimental evidence of the causal effects of intensified ALMPs on crime rates among unemployed individuals. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Peter Fallesen, Lars Pico Geerdsen, Susumu Imai and Torben Tranæs The Effect of Workfare on Crime: Youth Diligence and Law Obedience. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Rasmus Landersø Does Incarceration Lenght Affect Labor Market Outcomes for Violent Offenders? Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

3 Samfundstjeneste er bedre end fængsel i forhold til arbejdslivet Samfundstjeneste er bedre end en tur i fængslet. I hvert fald når det gælder den dømtes arbejdsliv efter endt afsoning. Efter endt afsoning tjener de, der dømmes til at udføre samfundstjeneste, i gennemsnit mere, og deres afhængighed af at modtage offentlige ydelser er mindre. Sådan er billedet, når man sammenligner dem med dem, der får en fængselsstraf. Det viser en undersøgelse af, hvad samfundstjeneste har af betydning for dømtes fremtid. Konkret er det undersøgt, hvordan det efterfølgende går dem, der idømmes samfundstjeneste i stedet for at få en fængselsstraf, i forhold til lønindkomst, afhængighed af offentlige ydelser og kriminel adfærd. Mere i løn Undersøgelsen viser, at lønnen er højere efter samfundstjeneste end efter fængselsophold. Som det fremgår nedenfor, er der tale om to sammenlignelige grupper. De første år efter domsafsigelsen er der ikke signifikant forskel på den gennemsnitlige lønindkomst for de to grupper. Men et par år efter dommen begynder de, der har aftjent samfundstjeneste, at få mere i lønningsposen, og fem år efter domsafsigelsen er der i gennemsnit en forskel på kr. i årsløn til fordel for dem, der blev idømt samfundstjeneste. De, der bliver idømt samfundstjeneste, er desuden mindre afhængige af offentlig forsørgelse end dem, der får en fængselsstraf. Også denne forskel viser sig først flere år efter, dommen faldt. Fem år efter domsafsigelsen modtog de, der blev idømt samfundstjeneste, i gennemsnit offentlig forsørgelse i 20 uger i løbet af et år. De, der fik en fængselsstraf, modtog i gennemsnit offentlig forsørgelse i fem uger mere altså i 25 uger. Det har således betydning for de dømtes indkomst og deres afhængighed af offentlig forsørgelse to til fem år efter endt afsoning, om de bliver idømt samfundstjeneste eller fængsel. Undersøgelsen viser også, at sandsynligheden for, at de dømte vil begå ny kriminalitet i de efterfølgende år generelt ikke afhænger af, om de har fået den ene eller anden type straf. De, der er idømt samfundstjeneste på grund af vold eller småforbrydelser, har dog lidt lavere tendens end dem, der får en fængselsstraf for samme forseelse, til at begå ny kriminalitet i det første år efter dommen. Men allerede andet år efter dommen forsvinder denne forskel. Samlet viser resultaterne således, at afsoning med samfundstjeneste reducerer straffens negative konsekvenser for løn og ledighed, samtidig med at den fraværende afskrækkelseseffekt af at have været i fængsel ikke øger tilbagefaldet til kriminalitet. Gavner voldsdømte og spritbilister Samfundstjeneste gives typisk til personer, der dømmes for spritbilisme, andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven, voldskriminalitet samt småkriminalitet, som fx hærværk og tyveri. Spritbilister og voldsdømte har i forhold til dem, der har begået en af de øvri- Gennemsnitlig årlig lønindkomst Kroner Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Samfundstjeneste Fængsel År efter dom Figur 1 De, der idømmes samfundstjeneste, tjener efterfølgende mere end dem, der idømmes fængsel. Fem år efter domsafsigelsen tjente de, der blev idømt samfundstjeneste, i gennemsnit kr., mens de, der fik en fængselsstraf, i gennemsnit tjente kr. (i faste 2000-priser). Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

4 Forskellen mellem samfundstjeneste og fængselsstraf, fem år efter domsafsigelse, fordelt på typen af kriminalitet Højere gennemsnitlig årlig indkomst for dem, der har udført samfundstjeneste, sammenlignet med dem, der har afsonet deres straf i et fængsel. De relative ændringer er angivet i kursiv. Tabel 1 Færre uger på offentlig forsørgelse i løbet af et år blandt dem, der har udført samfundstjeneste, sammenlignet med dem, der har afsonet deres straf i et fængsel. De relative ændringer er angivet i kursiv. Vold kr. +22 pct. -4 uger -21 pct. Spritbilister kr. +14 pct. -5 uger -20 pct. Andre alvorlige trafikforseelser ( kr.) + 4 pct. (-1 uge) -6 pct. Småkriminelle ( kr.) +24 pct. (-3 uger) -17 pct. Note: Parenteserne angiver, at der ikke er tale om statistisk signifikante forskelle mellem dem, der har fået en fængselsdom, og dem der er idømt samfundstjeneste. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Fem år efter domsafsigelsen tjener de, der har udført samfundstjeneste, gennemsnitligt mere end dem, der har siddet i fængsel. De er samtidig mindre afhængige af offentlig forsørgelse. Men forskellen afhænger af, hvad folk er dømt for. Fx tjente de, der blev idømt samfundstjeneste for vold, i gennemsnit kr. mere om året end dem, der blev idømt fængsel for samme forseelse. Det tilsvarende tal for dem, der blev dømt for spritkørsel, er kr. mere om året. ge forseelser, størst nytte af at blive idømt samfundstjeneste i stedet for fængsel. Fem år efter dommen er faldet, tjener de, der idømmes samfundstjeneste for spritbilisme, i gennemsnit kr. mere om året end dem, der idømmes fængsel for spritbilisme. Den tilsvarende forskel blandt voldsdømte er knap kr. om året. Samme billede ses i forhold til afhængighed af offentlige ydelser. Fem år efter domsafsigelsen modtager de, der idømmes samfundstjeneste for spritkørsel og for vold, i gennemsnit offentlig forsørgelse i henholdsvis fem og fire uger mindre end de tilsvarende personer, der har fået en fængselsdom. Selvom der er tendens til, at småkriminelle og de, der dømmes for andre trafikforseelser, har gavn af samfundstjeneste, er der ikke statistisk sikkerhed for, at det har betydning, om de får en fængselsstraf eller bliver idømt samfundstjeneste. for alvor blev taget i brug efter en reform af straffeloven i Mens der i 1999 var under personer, der blev idømt samfundstjeneste, var det i 2001 flere end personer. Før reformen i 2000 kunne samfundstjeneste benyttes over for personer, der havde begået småkriminalitet og mindre alvorlige tilfælde af vold. Med reformen i 2000 blev det muligt også at benytte samfundstjeneste over for spritbilister og personer, der på anden vis har forbrudt sig mod færdselsloven. Undersøgelsen af, hvad samfundstjeneste betyder for de dømtes lønindkomst, deres afhængighed af offentlige ydelser og deres kriminelle adfærd, tager udgangspunkt i denne markante udvikling i anvendelsen af samfundstjeneste. Reformen betyder nemlig, at mange af de personer, der i 1999 fik en kort fængselsstraf for spritkørsel eller andre overtrædelser af færdselsloven, småkriminalitet eller vold, ville være blevet idømt samfundstjeneste, hvis de havde begået forseelsen i Reformen er derfor en enestående mulighed for at sammenligne to relativt ensartede grupper, der har oplevet forskellige sanktioner. De, der idømmes samfundstjeneste, er typisk bedre uddannede, er oftere i arbejde og har færre domme bag sig end dem, der får en fængselsstraf. Hvis ikke man tager højde for disse forskelle, risikerer man, at resultaterne af en sammenligning af personer, der er idømt samfundstjeneste, og personer, der er idømt en fængselsstraf, blot er udtryk for, at de har haft forskellige forhold, før de blev dømt. I undersøgelsen løses dette problem ved at sammenligne personer inden for de to grupper, som forud for domsafsigelsen har meget ensartede karakteristika. Undersøgelsen inddrager kun mænd, der har begået en af de ovenstående lovovertrædelser, og enten er blevet idømt fængsel eller samfundstjeneste. Da samfundstjeneste kun kan erstatte fængselsstraffe med en varighed under et år, indgår personer, der har fået en fængselsstraf på over et år, ikke i undersøgelsen. Øget brug af samfundstjeneste Samfundstjeneste er en sanktion, der først 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

5 Reglerne om samfundstjeneste Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf. Samfundstjenesten består af mellem 30 og 240 timers arbejde, som har gavn for samfundet. Arbejdet er ulønnet og udføres for en offentlig institution, som fx et bibliotek eller en børnehave. Samfundstjenesten udføres i fritiden, så den dømte kan fortsætte med at bo og arbejde som normalt. Når retten tager stilling til, om den dømte skal i fængsel eller udføre samfundstjeneste, sker det på baggrund af vedkommendes personlige forhold og en vurdering af, om han eller hun er i stand til at overholde de vilkår, der er for at udføre samfundstjeneste. Hvis ikke det er tilfældet, får den dømte en fængselsstraf. I 2010 blev næsten danskere dømt til at udføre samfundstjeneste. Næsten halvdelen af dommene vedrørte overtrædelser af færdselsloven. Både beskæftigede, aktiverede, øvrige ledige, studerende og folk uden for arbejdsstyrken kan idømmes samfundstjeneste. Afsoning hjemme gør efterfølgende dømte mindre afhængige af offentlig forsørgelse Dømte, der afsoner deres straf med en fodlænke hjemme i dagligstuen, har mindre tendens end andre dømte til efter endt afsoning at modtage offentlig forsørgelse. Det viser en undersøgelse, hvor fodlænkeafsonere sammenlignes med fængselsdømte. Fælles for de to undersøgte grupper er, at der er tale om relativt korte straffe op til tre måneders fængsel. Nogle er dømt på et tidspunkt, hvor alle stod til fængsel, mens andre på grund af lovændringer har haft mulighed for at afsone med fodlænke frem for fængsel. Når man sammenligner dem, der kun havde mulighed for at afsone deres straf i fængsel, med dem, der havde mulighed for at afsone enten i fængsel eller hjemme med fodlænke, viser det sig, at den sidste gruppe klarer sig bedre end den første i forhold til at forsørge sig selv og altså ikke modtage offentlig forsørgelse. Det er alene mænd i beskæftigelse eller under uddannelse, der indgår i undersøgelsen. Det skyldes dels, at næsten ingen kvinder har afsonet med fodlænke, dels at ordningen er rettet mod beskæftigede, uddannelsessøgende og folk i aktivering og informationen om aktivering er ikke præcis nok til at kunne bruges. Flere afsoner hjemme Fodlænkeordningen blev indført i Dengang var det kun personer, der blev idømt en straf på op til tre måneder for overtrædelser af færdselsloven, der kunne afsone med fodlænke. Siden er ordningen blevet ændret to gange hver gang har man udvidet antallet af dømte, der potentielt kunne afsone med fodlænke. I 2006 blev ordningen udvidet til at omfatte alle, der var under 25 år på gerningstidspunktet, og som blev idømt en straf på maksimalt tre måneder uanset karakteren af lovovertrædelsen. I 2008 blev aldersgrænsen fjernet, så også personer over 25 år nu kan afsone med fodlænke. Antallet af dømte, der afsoner med fodlænke, er da også steget støt, siden muligheden blev indført. I 2006 blev der iværksat omkring 650 afsoninger, et antal der siden er vokset, så afsonede med fodlænke i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

6 I 2010 er ordningen igen reformeret, denne gang med en udvidelse af den maksimale straf, der kan afsones med fodlænke, fra tre til fem måneder. Reformen indgår ikke i undersøgelsen, da det endnu er for tidligt at vurdere, hvilken effekt den har haft. En bestemt type mennesker Når man skal sammenligne dømte, der afsoner med fodlænke, med andre, har man en udfordring, rent forskningsmæssigt. Uanset om en dømt umiddelbart ser ud til at være kandidat til fodlænke, så er det ikke sikkert, at vedkommende afsoner sin straf derhjemme. Der stilles nemlig ekstra krav: Man skal anmode om fodlænkeafsoningen, og man skal have en passende bolig. Og de, man bor sammen med, skal formelt acceptere, at man afsoner hjemme. Samtidig er det et krav, at man har et arbejde, følger en uddannelse eller deltager i aktivering, hvis man er ledig. Derudover må man ikke inden for de to seneste år have fået en dom, der har medført mere end en bøde. De, der afsoner med fodlænke, udgør altså en ganske bestemt type af lovovertrædere. Det gør det vanskeligt at finde den rette gruppe at sammenligne dem med. Men når man har en reform, der fra den ene dag til den anden giver dømte mulighed for at afsone med fodlænke, kan Tabel 2 Gennemsnitlig afhængighed af offentlig forsørgelse i løbet af det første år efter afsoning for gruppen, hvor fodlænke var en mulighed, i forhold til gruppen, hvor afsoning kun skete i fængsel. Begge grupper er mænd, som var beskæftiget eller under uddannelse ved afsoningens start. Under 25 år (2006-reformen) Over 25 år (2008-reformen) Afsoner i fængsel Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Afsoner i fængsel eller med fodlænke Forskel 9½ uger 6½ uger -3 uger -32 pct. 9½ uger 6 uger -3½ uger -37 pct. Forskel i procent De, der er dømt, før man kunne afsone med fodlænke, er i højere grad afhængige af offentlig forsørgelse, i forhold til dem, der enten kunne afsone i fængsel eller med fodlænke. Fx har de, der blev dømt efter udvidelsen af ordningen i 2008, gennemsnitligt haft behov for offentlig forsørgelse i en tredjedel kortere tid, svarende til 3½ uge mindre, i det første år efter afsoning, end de, der blev dømt før udvidelsen af ordningen. man komme ud over denne udfordring ved at sammenligne følgende to grupper: Nemlig som den ene gruppe dem med en bestemt alder, som idømmes en straf af en bestemt længde, som alle afsoner deres straf i fængsel, fordi de er dømt før reformen. Og som den anden gruppe dem med samme alder, som idømmes en straf af samme længde, men som enten afsoner deres straf i fængsel eller med fodlænke, fordi de er dømt efter reformen. Begge grupper skal i øvrigt leve op til kravene for, at man kan afsone sin straf med fodlænke. Sammenligner man disse to grupper, sikrer man, at grupperne ligner hinanden, og at der altså ikke er forskel på grupperne som helhed (ud over, at nogle efter reformen afsonede med fodlænke i stedet for i fængsel). Spørgsmålet er så, om der er lavere afhængighed af offentlige ydelser blandt gruppen, hvor nogle afsonede med fodlænke, mens andre afsonede i fængsel, set i forhold til afhængigheden blandt gruppen, hvor alle afsonede i fængsel. Konkret er sammenligningen her gennemført med udgangspunkt i reformerne i 2006 og Reformen i 2005, som gav færdselslovsovertrædere lov til at afsone hjemme, er ikke undersøgt, da der i den første tid efter denne reform kun var meget få personer, der faktisk afsonede hjemme, ligesom andre regelændringer i forhold til færdselslovsovertrædelser gør det umuligt at lave en tilfredsstillende sammenligning. For hver af reformerne i 2006 og 2008 sammenlignes to grupper, nemlig de relevante dømte, der har modtaget en dom op til 365 dage henholdsvis før og efter den enkelte reform. Resultatet giver en indikation af, hvilken effekt reformerne har haft. Dømte over 25 år, som efter 2008-reformen kunne afsone deres straf enten i fængsel eller med fodlænke, blev det første år efter deres straf i gennemsnit forsørget af det offentlige ca. 3½ uger mindre end tilsvarende afsonere, der før 2008-reformen kun kunne afsone i fængsel. For de unge under 25 år, som 2006-reformen gav mulighed for at afsone med fodlænke, er det tilsvarende tal tre uger. Mulige forklaringer Der kan være flere forklaringer på, at afsoning med fodlænke og for den sags 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

7 skyld samfundstjeneste har færre negative konsekvenser for den dømtes liv end et fængselsophold. For det første risikerer personer, der har siddet i fængsel, at andre generelt forventer, at de i højere grad end personer, der har afsonet i hjemmet eller har udført samfundstjeneste har en skidt karakter. Det kan bl.a. betyde, at de bliver fravalgt i en ansættelsesproces, eller at de har vanskeligere ved at etablere sociale relationer. En anden risiko ved fængsel er, at man mister sit arbejde, når man afsoner sin straf i fængslet. Det betyder dels, at der ikke er et arbejde, der venter, når man har afsonet sin straf, dels at man risikerer at miste sine faglige kvalifikationer, fordi man ikke bruger dem i en periode. For det tredje risikerer man ikke kun at miste kontakten med familie, venner og bekendte, når man sidder i fængsel. Man risikerer også at få nye bekendtskaber med specialiseret viden om kriminel virksomhed. Det kan øge risikoen for, at den dømte begår ny kriminalitet. Endelig risikerer man, at ens fysiske og psykiske helbred tager skade af fængselsopholdet. Regler for fodlænker En fodlænke er en elektronisk sender, der sidder fast om anklen på den dømte. Senderen giver Kriminalforsorgen mulighed for at følge med i, om den dømte befinder sig i sit hjem og kun forlader det på aftalte tidspunkter. Ledige ikke-aktiverede kan ikke afsone med fodlænke; man skal være i gang med noget. Når man afsoner, kan man så fortsætte med at arbejde, studere eller følge aktiveringen som normalt, men man må ikke forlade huset for at besøge venner eller lignende. Man må heller ikke drikke alkohol eller indtage euforiserende stoffer, man skal deltage i et kriminalitetsforebyggende program, og man skal acceptere, at Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg for at kontrollere, om man overholder vilkårene for afsoning med fodlænke. Gør man ikke det, bliver man straks overført til et fængsel eller et arresthus, hvor man afsoner resten af sin straf. Af de 471 fodlænker, der blev iværksat inden for ét år efter reformen i 2006, hvor ordningen kom til at omfatte unge under 25 år uanset kriminalitetstype, blev 52 afbrudt før tid, svarende til ca. 11 pct. Og af de 668 fodlænker, der blev iværksat inden for ét år efter reformen i 2008, hvor alderskravet til fodlænkeordningen blev fjernet, blev 83 afbrudt før tid, svarende til ca. 13 pct. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

8 Voldsdømte klarer sig dårligere efter meget korte fængselsstraffe end efter lidt længere Andel af de dømte, der er ledige før og efter fængsel Procent Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Før reform Efter reform Figur År før / efter fængsel I figuren angiver 0 på x-aksen tidspunktet, hvor en given person kom i fængsel. -1 angiver et år før fængselstidspunktet, -2 angiver to år før fængselstidspunktet osv. I figuren ses der bort fra tiden i fængsel, således at 0 også angiver løsladelsestidspunktet. 1 angiver et år efter løsladelsen, 2 angiver to år efter løsladelsen osv. Det kan være gavnligt for voldsdømtes fremtid, at deres ophold i fængslet ikke er meget kort. Det er det overraskende resultat af en ny undersøgelse. Undersøgelsen viser, at de, der sidder lidt længere tid i fængsel end andre alt andet lige har større chancer for efterfølgende at finde et job og få en bedre løn. I undersøgelsen sammenlignes de dømtes ledighed og løn indkomst i årene efter løsladelse. Konkret sammenlignes to grupper af årige mænd, der har begået mildere vold ( 244 i straffe loven) henholdsvis før og efter en reform i 2002, hvor strafferammen blev hævet. Denne type vold kan fx være knytnæveslag, bid eller spark og ses typisk i forbindelse med vold i hjemmet, gade vold og lignende. Godt nok var den gennemsnitlige forhøjelse af strafferammen for de personer, der indgår i undersøgelsen, kun på syv ekstra fængselsdage efter reformen. Men denne ændring dækkede over, at mange som hidtidig fik en måneds fængsel, nu fik to måneder. Undersøgelsen viser, at reformen har haft betydning for de dømtes efterfølgende mulighed for at komme i arbejde og for størrelsen af deres lønindkomst. Lavere ledighed og højere løn Før de blev dømt, oplevede de to grupper samme ledighed, men efter endt afsoning var de, der havde afsonet i længst tid, oftere i arbejde i forhold til dem, der fik kortere straffe. Tre år efter deres løsladelse var ledigheden på 25 pct. blandt dem, der blev dømt efter reformen. Det er en høj ledighed, men den er lavere end ledigheden for dem, der blev dømt før reformen og altså opholdt sig i fængslet i kortere tid. Blandt denne gruppe var ledigheden på 33 pct. tre år efter løsladelsen. Der er også forskel på de dømtes gennemsnitlige lønindkomst tre år efter løsladelse. Tre år efter løsladelse tjente de, der blev dømt før reformen og dermed fik en relativt kort straf i gennemsnit knap kr. om måneden før skat. Det tilsvarende tal for dem, der blev dømt efter reformen og fik en lidt længere straf er kr. Beløbene er korrigeret for inflation og er dermed sammenlignelige. Samme typer men forskellige straffe Ofte er det vanskeligt at undersøge, hvorledes fængselsstraffes længde påvirker de dømte efter endt afsoning. Dette skyldes, at der typisk er markante forskelle på personer, der får hhv. lange og korte straffe. Denne problematik undgås i denne undersøgelse, da ændringen af strafferammen i 2002 skabte en situation, hvor samme type personer idømmes forskellige straffe. Et yderligere problem er dog, at de to grupper, der sammenlignes i undersøgelsen, har afsluttet deres afsoning på forskellige tidspunkter. Derfor er der risiko for, at de forskelle, man kan konstatere mellem grupperne, blot afspejler en forskel i konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens generelle resultater er baseret på en sammenligning af de personer, der blev dømt inden for en periode 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

9 på 18 måneder før og efter reformen. Den lange periode på samlet 36 måneder eller tre år gør undersøgelsens resultater sårbare over for udsving i konjunkturerne på arbejdsmarkedet. For at kontrollere for forskelle på arbejdsmarkedet kan perioden reduceres til seks måneder på hver side af reformen. Gør man det, er der langt mindre risiko for, at de to grupper har oplevet et forskelligt arbejdsmarked. Resultatet af denne kontrol viser, at der ingen tegn er på, at forskellen i ledighed mellem de to grupper skyldes udviklingen på arbejdsmarkedet. Til gengæld kan forskellige konjunkturer forklare en del af men ikke hele forskellen i de dømtes løn indkomst. Virkning af fængselsophold Når voldsdømte, der har haft et lidt længere ophold i fængslet, har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, kan det skyldes, at de når at få gavn af de positive ting, der kunne tænkes at være forbundet med et ophold i fængsel. En længere fængselsstraf kan nemlig tænkes både at have en negativ og en positiv virkning på den dømtes muligheder på arbejdsmarkedet. På den negative side tæller, at den dømte risikerer at miste sit arbejde, fordi han skal opholde sig i et fængsel. Den dømte kan også tabe faglige og personlige kvalifikationer og dele af sit netværk, fordi han ikke kan holde dem ved lige under afsoningen. Endelig får den dømte en plettet straffeattest, der kan gøre det sværere at finde et arbejde efter løsladelse. Modsat kan et ophold i fængslet også påvirke den dømtes arbejdsmarkedstilknytning positivt. I fængslerne kan man blandt andet få behandling mod misbrug, professionel hjælp til at beherske sin vrede, deltage i uddannelse og daglig beskæftigelse og modtage støtte ved løsladelsestidspunktet. Især det sidste punkt med forbedrede muligheder for myndighederne til at forberede støtten ved løsladelsen kunne eventuelt have en betydning i denne sammenhæng. Alle de nævnte tiltag har dels til formål at give de indsatte en meningsfuld hverdag, dels at hjælpe dem til at fungere bedre i samfundet efter afsoningen. Lidt længere fængselsophold giver mere tid til disse tiltag. Envidere kan et længere fængselsophold virke som en stærkere anledning til at ændre adfærd efter endt afsoning. Man kan dog ikke på baggrund af denne undersøgelse konkludere, at alle indsatte vil have gavn af lidt længere tid i fængslet. Hvorvidt det vil have samme positive effekt at forlænge fængselsophold for folk, der har begået grov vold eller økonomisk kriminalitet, er uvist. Både fordi der her er tale om andre typer af mennesker med forskellige karakteristika, bevæggrunde og motiver, og fordi straffene for disse typer kriminalitet adskiller sig markant fra dem, der ligger til grund for denne undersøgelse, og derfor kan virke gennem helt andre mekanismer. Kun straffen til forskel Ofte er det vanskeligt at undersøge, hvordan afsoningsform og straflængde påvirker de dømte, da der typisk er markante forskelle på personer, der kommer i fængsel, og personer der ikke kommer i fængsel. Forskellene består til dels af karakteristika, som forskeren kan observere, som fx uddannelse og alder, og derfor kan kontrollere for. Men der er også karakteristika, som forskerne ikke kan observere, som fx personlighed, motiver og temperament. Derfor kan de ikke inddrages i analysen. Mange af disse uobserverbare forskelle vil ofte afspejle sig i både den kriminelle handling, og derfor straffens hårdhed, samt den dømtes liv efter endt afsoning. Dermed kan man ikke være sikker på, om de forskelle, man finder i ledighed og løn efter udstået straf skyldes straffens type og længde, eller at de dømte ikke ligner hinanden. Når strafferammen ændres, som det skete i 2002, eller man indfører en ny afsoningsform, som fx fodlænke, kan det derfor indirekte være en hjælpende hånd til forskningen. Nogle reformer skaber en situation, hvor man i grove træk har med samme type mennesker og dømte at gøre, og hvor kun straffen varierer. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

10 Aktivering giver mindre kriminalitet Gennemsnitligt årligt antal kriminelle gerninger (pr. 100 personer) blandt ikke-forsikrede mænd på år Tabel 3 Note: Alle dækker over alle mænd i alderen år. Uanset om de har været berørt af ledighed eller ej. Udsatte dækker over individer, som har været afhængige af offentlige ydelser i minimum 75 pct. af et år. Antal gerninger er afrundet til nærmeste hele tal. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Ledige, som deltager i aktivering, begår mindre kriminalitet end andre ledige, og jo tidligere de aktiveres, desto mindre kriminalitet begår de. Det er resultatet af en analyse af, hvad det betyder for kriminaliteten, at der stilles krav til ledige kontanthjælpsmodtagere om at deltage i aktive tilbud. Udgangspunktet for analysen er dels en række reformer af arbejdsmarkedspolitikken, der blev gennemført i løbet af 1990 erne, dels aktiveringsmodellen i den daværende Farum Kommune, som gik forud. Ændringerne indebar i alle tilfælde, at ledige, der ikke var medlem af en a-kasse, skulle aktiveres tidligere end andre ledige. Farum aktiverede fra begyndelsen i 1987 alle aldersgrupper. I resten af landet hævede reformer fra 1990 og frem gradvist aldersgrænsen for dem, der skulle aktiveres, og fra begyndelsen af 00 erne skulle alle ikke-forsikrede ledige under 30 år aktiveres kort tid efter, at de var blevet ledige. Aktivering fra dag et Undersøgelsen af, hvad aktivering betyder for unge lediges kriminalitet, tager først og fremmest udgangspunkt i den særlige aktiveringspolitik, Farum indførte sidst i 1980 erne. Man indførte aktivering, der indebar, at alle borgere, der bad kommunen om kontanthjælp, og som ikke var i a-kasse, blev sendt i aktivering med det Ingen straksaktivering Straksaktivering Ændring i pct. Alle 13 gerninger 9 gerninger - 34 pct. Udsatte 76 gerninger 52 gerninger - 32 pct. Straksaktivering giver mindre kriminalitet. Fx begik de udsatte ledige, der blev straksaktiveret, i gennemsnit 24 færre kriminelle gerninger om året (pr. 100 personer) end mænd, der ikke blev straksaktiveret. Det svarer til et fald i kriminalitetsraten på 32 pct. samme og skulle møde på aktiveringsstedet hver eneste hverdag, så længe de var ledige. Straksaktiveringen i Farum begyndte i 1987 og var fuldt implementeret for alle ledige kontanthjælpsmodtagere i kommunen i Efter 1997 begyndte aktiveringsindsatsen i Farum og resten af Danmark i stigende grad at ligne hinanden, men inden da blev straksaktivering stort set ikke anvendt andre steder i Danmark. Denne særlige situation giver et forskningsmæssigt godt grundlag for at undersøge, hvad det betyder for kriminaliteten, om ledige aktiveres eller ej. I undersøgelsen gennemføres der to sammenligninger af forskellige grupper af mænd i alderen år. For det første sammenlignes kriminaliteten blandt alle ikke-forsikrede mænd (ledige eller ej), som boede uden for Farum, med en tilsvarende gruppe af mænd, som boede i Farum. De, der boede uden for Farum, begik i gennemsnit 13 kriminelle gerninger pr. 100 personer om året. De, der boede i Farum, begik i gennemsnit ni kriminelle gerninger pr. 100 personer. Det svarer til en kriminalitetsrate, der er 34 pct. mindre. Før Farum begyndte sin nye aktiveringsindsats, begik de to grupper af mænd stort set lige meget kriminalitet. For det andet sammenlignes udsatte mænd i alderen år, som boede i Farum, og derfor efter 1987 blev aktiveret, når de var ledige, med en tilsvarende gruppe, som boede uden for Farum. De udsatte er kendetegnet ved at have været afhængige af offentlige ydelser i mindst 75 pct. af en given måned. Sammenligningen viser, at de udsatte, der ikke blev straksaktiveret, begik 76 kriminelle gerninger pr. 100 personer. Blandt dem, der blev straksaktiveret, var kriminalitetsraten 52 gerninger pr. 100 personer. Det svarer til et fald på 32 pct. Flere forklaringer En aktiv arbejdsmarkedspolitik fører altså til mindre kriminalitet blandt de aktiverede. I denne analyse efterprøves fire mulige forklaringer på, hvorfor aktivering har denne positive effekt på kriminalitetsraten. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

11 For det første er der enighed blandt dem, der forsker i kriminalitet, om, at ledige, der kommer i arbejde, begår mindre kriminalitet. Dette kan både skyldes, at man som beskæftiget har mere at miste, og at man på en arbejdsplads er underlagt sociale normer (fx at det ikke er acceptabelt at stjæle), som man ikke oplever som ledig. At ledige, der kommer i arbejde, begår mindre kriminalitet finder støtte i undersøgelsen. En del af aktiveringens positive effekt på omfanget af kriminalitet skyldes nemlig, at nogle af de ledige kommer i arbejde. Undersøgelsen viser dog samtidig, at aktiveringen har lige så stor relativ og større absolut effekt på kriminaliteten blandt de udsatte ledige, der typisk ikke kommer i arbejde. Den første forklaring fordi de kommer i arbejde kan altså ikke stå alene. En anden potentiel forklaring er, at kontanthjælpsmodtagere, der deltager i aktivering, nogle gange får en højere indkomst, end de har, når de ikke deltager i aktivering (hvis de fx indgår i en særlig aftale med et privat firma e.l.). Sat på spidsen kan højere indkomst føre til lavere kriminalitet, fordi man ikke fristes til at stjæle, hvis man kan købe. Denne forklaring kan afvises i denne sammenhæng. Ved at kontrollere for indkomst viser undersøgelsen nemlig, at den faldende kriminalitet ikke skyldes en højere indkomst blandt de aktiverede. Tid og personlighed En tredje potentiel forklaring er, at kriminaliteten blandt de aktiverede falder, fordi de ledige ikke har tid til at begå kriminalitet, når de skal deltage i aktiveringstilbud. Endelig kan man som den fjerde forklaring forestille sig, at de ledige begår mindre kriminalitet, fordi deltagelse i det aktive tilbud påvirker deres livsstil eller personlighed. For at belyse den tredje og fjerde forklaring benytter denne undersøgelse sig som den første af sin art af oplysninger fra det danske kriminalregister om, på hvilken dato den kriminelle gerning er begået. Oplysningerne betyder, at man ved, om kriminaliteten begås på hverdage eller i weekenden. Hvis kriminalitetsraten blandt dem, der er i aktivering, falder, så kan forklaringen om, at de ledige har mindre tid til at begå kriminalitet, ikke afvises. Falder den også i weekenden, så støtter det forklaringen om, at de aktiveredes personlighed og livsstil påvirkes. Undersøgelsen viser, at kriminalitetsraten blandt dem, der har deltaget i aktivering, både er lavere i ugens løb og i weekenden. Det indikerer, at faldet i kriminalitet ikke alene kan forklares med, at de ledige, der aktiveres, har mindre tid til at udføre kriminelle handlinger. Deres livsstil bliver også påvirket. Selvom aktiveringen ikke lægger beslag på deres tid i weekenden, så begår de aktiverede mindre kriminalitet lørdag og søndag end de, der ikke deltager i aktivering i ugens løb. Tidlig aktivering reducerer kriminaliteten Aktivering reducerer kriminaliteten, og jo tidligere aktiveringen sætter ind desto bedre. Hvis man sammenligner den gennemsnitlige årlige kriminalitet blandt dem, der, hvis de blev ledige, måtte vente på at blive aktiveret, og dem, der ville blive aktiveret fra dag et, så er kriminaliteten markant højere for hver måned, den første gruppe må vente. Kriminalitet varierer med alder, men hvis man fx tager 29-årige mænd, viser sammenligningen, at kriminaliteten blandt dem, der først kunne forvente aktivering én måned efter første ledighedsdag, var fire pct. højere end kriminaliteten blandt mænd, der ville blive aktiveret den første dag, hvis de blev ledige. Og blandt dem, der kunne forvente seks måneders ventetid, var kriminaliteten 24 pct. højere. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

12 Lavere kriminalitet blandt forsikrede ledige i aktiveringseksperiment Konklusionerne om, at intensiv aktivering mindsker kriminaliteten blandt de ikkeforsikrede ledige (se artiklen Aktivering giver mindre kriminalitet på side 10), viser sig også at holde for forsikrede ledige, som i forvejen begår meget lidt kriminalitet. Det viser et arbejdsmarkedseksperiment, der blev gennemført i i de daværende Storstrøms og Sønderjyllands Amter. Eksperimentet der blev kaldt Hurtigt i gang indebar, at omkring ledige a-dagpengemodtagere blev tilfældigt placeret i en af to grupper. Den ene gruppe fik det almindelige aktiveringstilbud, mens den anden gruppe modtog en mere intensiv indsats. Det egentlige formål med Hurtigt i gang var at undersøge, om en intensiv indsats ville påvirke de lediges jobsøgning. Men det er muligt at bruge eksperimentet til at undersøge en helt anden ting nemlig, hvordan de to typer af aktiveringsindsats påvirkede de deltagendes kriminalitetsadfærd. Et studie af dette viser, at de ledige, der blev omfattet af en mere intensiv indsats, begik halvt så meget kriminalitet som dem, der modtog en almindelig beskæftigelsesindsats. Mens de var ledige, begik de, der var omfattet af den intensive indsats, i alt ti kriminelle handlinger. Til sammenligning begik en lige så stor gruppe, der var omfattet af den normale indsats, i alt 18 kriminelle handlinger under deres arbejdsløshed. Forsikrede er mindre kriminelle Det særlige ved dette resultat er, at den reducerede kriminalitet er opnået blandt mennesker, som i udgangspunktet kun har en yderst begrænset kriminel adfærd. Mens resultaterne i artiklen Aktivering giver mindre kriminalitet, side 10 dækker ikke-forsikrede ledige, dækker eksperimentet i de forsikrede ledige. Det er ikke uden betydning i denne sammenhæng, for de ikke-forsikrede begår, som gruppe betragtet, væsentligt mere kriminalitet end de forsikrede. Den i forvejen lave kriminalitet blandt de forsikrede ledige stiller det spørgsmål, om det er umagen værd at indtænke et kriminalpræventivt sigte i aktiveringsindsatsen over for denne gruppe. Men selv en enkelt kriminel gerning kan have omkostninger for offeret, for gerningsmanden og for samfundet. Ud fra det perspektiv må det betragtes som en positiv sideeffekt af en mere intensiv aktiveringsindsats over for de forsikrede ledige, at de begår mindre kriminalitet. Kontrol for forskelle Resultaterne er udtryk for den faktiske kriminalitet, de to grupper har begået. For at være sikker på, at forskellen i kriminalitet skyldes, at de to grupper har været udsat for en forskellig aktiveringsindsats og fx ikke skyldes forskelle mellem grupperne er der kontrolleret for andre forskelle. Umiddelbart kan der konstateres to forskelle på de to grupper. For det første er de ledige i de to grupper forskellige, selvom de er blevet tilfældigt fordelt. Der er flere indvandrere og flere ældre ledige i gruppen, der fik en mere intensiv indsats. For det andet er et resultat af den mere intensive indsats, at de forsikrede ledige kommer hurtigere i arbejde. Kontrollen for disse forhold efterlader dog fortsat en signifikant forskel på de to gruppers kriminalitet i perioden, hvor begge er arbejdsløse. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

13 Hurtigt i gang Hurtigt i gang var et eksperiment, som Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte i Storstrøms og Sønderjyllands Amter i perioden fra november 2005 til marts Formålet var at undersøge, om en intensiv beskæftigelsesindsats ville påvirke de forsikrede lediges jobsøgning. Forsøget indebar, at personer, der blev ledige i løbet af forsøgsperioden, blev placeret tilfældigt i en af to grupper. Den ene gruppe ledige fik en almindelig indsats. Den anden gruppe fik en indsats, der adskilte sig fra den normale indsats på flere punkter. Blandt andet skulle de mødes oftere med deres sagsbehandler, de skulle deltage i et to ugers jobsøgningskursus, og de skulle deltage i aktivering tidligere. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) undersøgte efterfølgende eksperimentet ud fra en beskæftigelsesmæssig vinkel. Resultatet var, at andelen, der forlod ledighed på et givet tidspunkt, i gennemsnit var mellem 20 og 30 pct. større blandt dem, der modtog en mere intensiv indsats end blandt de øvrige ledige, der indgik i forsøget. Sammenfatning og perspektivering Ny forskning i betydningen af afsoningsformer og forebyggelse. Fokus i første del af dette nyhedsbrev er rettet imod at evaluere effekten af nogle vigtige nyere reformer af afsoningsformerne og længden for mildere kriminalitetstyper. Vægten er lagt på, hvad reformerne betyder for de dømtes efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet, idet der konkret er analyseret på indkomst og afhængighed af overførselsindkomster efter afsoning. Hvor der foreligger tilstrækkeligt nye kriminalitetsdata, er det også undersøgt, hvorvidt den alternative afsoningsform betyder, at færre begår ny kriminalitet efter endt afsoning. Formålet med at give en kort eller lang straf er i sagens natur ikke at skade de dømtes videre livsvilkår. Tværtimod er det en erklæret målsætning ikke at gøre noget sådant, hvilket bl.a. blev fremhævet som særlig begrundelse for at indføre de alternative afsoningsformer fodlænke og samfundstjeneste. Muligheden for, at den dømte kan leve et almindeligt liv efter afsoning, er altså et mål i sig selv, men navnlig betragtes det også som vigtigt for at mindske sandsynligheden for, at den dømte begår ny kriminalitet efter endt afsoning. En undersøgelse af, hvad en given afsoningsform betyder for den dømtes videre liv efter afsoning, fx på arbejdsmarkedet, hører derfor naturligt med i en evaluering af en afsoningsreform. I nyhedsbrevets anden del er temaet en evaluering af, hvilken kriminalpræventiv effekt en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan have for ledige. Her analyserer vi både effekten for unge, som ikke er medlem af en a-kasse, og for ledige dagpengemodtagere generelt. Den første gruppe begår generelt langt mere kriminalitet end den anden. At lediggang er roden til alt ondt, er mere end blot et mundheld. Tankegangen om, at lediggang fremmer asocial og selvdestruktiv adfærd, har altid spillet en rolle i socialpolitikken; meget tydeligt i tidligere tider, men det spiller også en rolle for den nyere aktive social- og arbejdsmarkedspolitik. Det er derfor oplagt, når nu Danmark har lagt så megen vægt på aktivering de seneste årtier, at undersøge, om aktiveringen så har haft nogen betydning for fx en antisocial adfærd såsom kriminalitet. Resultaterne fra begge dele af nyhedsbre- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

14 vet yder dermed et empirisk bidrag til den aktuelle rets- og socialpolitiske debat og til at belyse virkninger af de senere års reformer. Aktivering forebygger kriminalitet Studierne viser, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik har en kriminalpræventiv virkning. Det viser sig, at aktivering sænker kriminaliteten, og jo tidligere aktiveringen sætter ind, desto større er effekten. Den kriminalpræventive effekt er størst i absolutte termer for de grupper, der er mest marginaliseret på arbejdsmarkedet, dvs. unge mandlige kontanthjælpsberettigede med høj afhængighed af sociale ydelser. Det viser sig også ganske bemærkelsesværdigt at de aktiverede ikke kun ændrer adfærd på de dage, de er aktiveret. Effekten ses også i weekenden. Den kriminalpræventive effekt ser ydermere ud til at være et generelt fænomen, idet effekten også findes for forsikrede ledige. I udgangspunktet begår modtagere af arbejdsløshedsdagpenge relativt lidt kriminalitet. Alligevel betyder aktivering også for denne gruppe, at kriminaliteten bliver mindre. Nye strafformer I forhold til virkningerne den anden vej forskellige strafformers betydning for den dømtes senere tilknytning til arbejdsmarkedet er der følgende resultater: Dømte, der afsoner med fodlænke i dagligstuen, er, efter endt afsoning, mindre afhængige af offentlig forsørgelse. For sammenlignelige grupper gælder det, at afhængigheden af offentlig forsørgelse reduceres med en tredjedel hos dem, der blev dømt på et tidspunkt, hvor straf kunne afsones hjemme med fodlænke. I stedet for ni en halv uges offentlig forsørgelse i gennemsnit i løbet af det første år efter afsoningen er der tale om ca. seks ugers forsørgelse. Et andet resultat er, at personer, der afsoner deres straf som samfundstjeneste, efterfølgende klarer sig bedre end sammenlignelige personer, der afsoner i fængsel. De er både mindre ledige, og de har en højere løn. Dette studie viser også, at der ikke er signifikant forskel på de to gruppers tendens til senere at blive dømt. Noget tyder dog på, at personer, der dømmes for vold og småtyverier, og som idømmes samfundstjeneste i stedet for fængsel, er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet det første år efter endt afsoning. Med disse resultater ser vi således, at implementeringen af de nye strafformer ikke blot løser problemer med overbelægning i de danske fængsler. De opfylder også et andet af de oprindelige formål som det beskrives i dokumenter fra det lovforberedende arbejde i Folketingets Retsudvalg der var at sikre de dømtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor disse to studier beskriver effekterne af alternativer til fængselsstraffe, viser et tredje studie betydningen af et specifikt element af fængselsstraffen, nemlig længden. Studiet viser, at personer dømt for simpel vold klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet i årene efter løsladelse, hvis de får helt korte fængselsstraffe i stedet for lidt længere. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at studiet ikke giver grundlag for at konkludere, at længere straffe generelt giver en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om et konkret resultat, der knytter sig til de relativt korte straffe, der gives for simpel vold. To vigtige funktioner Det, der fokuseres på i nyhedsbrevet, er betydningen af alternative strafformer for den dømtes senere tilværelse på arbejdsmarkedet samt den kriminalpræventive effekt af aktivering af ledige. Det, der ikke fokuseres på i disse studier, er imidlertid, hvad man ofte betragter som to af straffens vigtige funktioner. Nemlig, som det ene, at en straf skal afskrække potentielle lovovertrædere fra at begå forbrydelser. Og, som det andet, at en straf også handler om befolkningens retsbevidsthed at straffens karakter og omfang skal stå i forhold til forbrydelsens karakter. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar 2012

15 LITTERATUR FRA ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED 2010 Når man anbringer et barn: Årsager, stabilitet i anbringelsen og det videre liv. Af Signe Hald Andersen( red.), Frank Ebsen, Mette Ejrnæs, Morten Ejrnæs, Peter Fallesen og Signe Frederiksen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Danskerne og det sorte arbejde. Af Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Disentangling the heterogeneous relationship between background characteristics and a child s placement risk. Af Signe Hald Andersen and Peter Fallesen A good place to live. On how municipality level characteristics explain municipality level variation in children s placement risk. Af Signe Hald Andersen Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere. Af Jens Bonke og Jane Greve (Gyldendal. København) Borgerne og lovene Af Jørgen Goul Andersen Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme. Af Lars Højsgaard Andersen og Torben Tranæs Søvn ægteskab, indkomst og helbred. Af Jens Bonke. Med bidrag af Morten Møller (Gyldendal. København). Vi der bor i Danmark. Hvem er vi? Og hvordan lever vi? Af Bent Jensen og Torben Tranæs (Gyldendal. København). Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark. Af Christer Gerdes, Marie Louise Schultz-Nielsen og Eskil Wadensjö The Price of Prejudice. Af Morten Hedegaard og Jean-Robert Tyran Immigration and Welfare State Cash Benefits The Danish Case. Af Peder J. Pedersen A Panel Study of Immigrant Poverty Dynamics and Income Mobility Denmark, Af Peder J. Pedersen The significance of immigration for public finances in Denmark. Af Christer Gerdes, Marie Louise Schultz-Nielsen og Eskil Wadensjö Economic Drivers of Migration and Climate Change in LDCs. Af Helene Bie Lilleør og Katleen Van den Broeck Danmarks Kvalifikationsbalance. Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen (Gyldendal. København). Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Januar

16 LITTERATUR FRA ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED 2012 Serving time or serving the community? Exploiting a policy reform to assess the causal effects of community service on income, social benefit dependency and recidivism. Af Signe Hald Andersen Unemployment and crime: Experimental evidence on the causal effects of intensified ALMPs on crime rates among unemployed individuals. Af Signe Hald Andersen The Effect of Workfare on Crime: Youth Diligence and Law Obedience. Af Peter Fallesen, Lars Pico Geerdsen, Susumu Imai og Torben Tranæs Does Incarceration Length Affect Labor Market Outcomes for Violent Offenders? Af Rasmus Landersø Losing the stigma of incarceration: Does serving a sentence with electronic monitoring causally improve post-release labor market outcomes? Af Lars Højsgaard Andersen og Signe Hald Andersen Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, projektchef og seniorforsker Signe Hald Andersen, forskningsassistent Kristian Hedeager Bentsen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forsker Peter Fallesen, forsker Jane Greve, forskningsassistent Sidsel Halben-Feld, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, evalueringschef Helene Bie Lilleør, evalueringskoordinator Ulrik Lund-Sørensen, forskningsassistent Bodil Wullum Nielsen, forskningsassistent Louise Herrup Nielsen, forskningsassistent Maja Appel Nielsen, forskningsassistent Helle Sophie Houlberg Petersen, forskningsassistent Martin Engvang Roed, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jossi Steen-Knudsen og forskningsassistent Ermias Gebru Weldesenbet. Evt. praktiske spørgsmål angående nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf E-post: Adresse: Sølvgade 10, 2. tv, 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Revideret 2013

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Etniske minoriteters

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark

TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark TEKNISK NOTE NR. 15 Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Opgaven... 3 1 Indledning... 4 2 Omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Lige børn leger helst

Lige børn leger helst Nyt fra Juni 2011 Etnisk diskrimination: Lige børn leger helst Mange er villige til at gå ned i løn for at arbejde sammen med mennesker med samme etnicitet som sig selv. Det viser et nyt og økonomisk eksperiment,

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere