UNGES SOCIALE PROBLEMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGES SOCIALE PROBLEMER"

Transkript

1 05:21 Cathrine Jespersen Morten Behrens Sivertsen UNGES SOCIALE PROBLEMER EN FORSKNINGSOVERSIGT

2 05:21 UNGES SOCIALE PROBLEMER EN FORSKNINGSOVERSIGT Cathrine Jespersen Morten Behrens Sivertsen KØBENHAVN 2005 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 UNGES SOCIALE PROBLEMER Afdelingsleder: Ivan Thaulow Afdelingen for børn, integration og ligestilling Layout: Hedda Bank 2005 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 Emner og resultater på tværs 9 Fokus på problembeskrivelse frem for indsatser 11 Mangel på effektstudier 11 Ringe fokus på etnicitet 12 Forskningens fremtidige perspektiver 12 1 INDLEDNING 15 Formål og problemstillinger 15 Forskningsoversigtens emner 16 Afgrænsning 17 Oversigtens opbygning 18 2 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 21 Udgivelsesår 22 Forskningens fokus 23 Emner 24 Tværgående aspekter 26 INDHOLD 3

5 Metode 28 Publikationsform 29 Publikationssprog 30 Videnskabelige hovedområder 31 3 UNGE MED PROBLEMER 33 Store forskelle i forskningsindsatsen 35 4 UDSATTE UNGE 37 Beskrivelser af karakteristika ved udsatte unge 37 Beskrivelse eller evaluering af tiltag over for udsatte unge 42 Refleksioner over anvendt metode 45 5 ANBRAGTE BØRN OG UNGE 47 Karakteristika ved anbragte børn og unge 48 Beskrivelser af anbragte børn 48 Refleksioner over anvendt metode 50 6 RISIKOFAKTORER I OPVÆKSTEN 53 Risikofaktorers betydning for opvækst 54 Risikofaktorer i forhold til konkrete behandlingstilbud 60 Faktorer bag mønsterbrud 64 Refleksioner over anvendt metode 66 7 UNGES TRIVSELSPROBLEMER 67 Unges trivsel i en social sammenhæng 67 Forekomst af mobning 69 Refleksioner over anvendt metode 72 8 PSYKISKE PROBLEMER 73 Generelle psykiske problemer 73 Selvmord og selvmordsforsøg 75 Spiseforstyrrelser 78 Refleksioner over anvendt metode 82 9 OVERVÆGT 85 overvægt blandt unge 85 Refleksioner over anvendt metode 87 4 INDHOLD

6 10 SOCIAL ULIGHED I UDDANNELSE 89 Unge uden uddannelse eller unge som afbryder en uddannelse 89 Faktorer bag social ulighed 93 Refleksioner over anvendt metode BOLIG 97 Refleksioner over anvendt metode UNGE MØDRE 101 Forekomsten af unge mødre og teenagegraviditeter 101 Evaluering af særlige indsatser over for unge mødre 103 Refleksioner over anvendt metode PROSTITUTION 107 Refleksioner over anvendt metode KRIMINALITET 111 Generel kriminalitet 112 Behandlingsindsatser over for kriminelle unge 120 Overgreb mod børn og unge 126 Bandekriminalitet 130 Refleksioner over anvendt metode MISBRUG 137 Forekomst af rusmiddelforbrug blandt unge generelt 137 Beskrivelse af rusmiddelindtag blandt misbrugende unge 140 Forebyggelse blandt unge misbrugere 142 Refleksioner over anvendt metode FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG BEHANDLINGSINDSATSER 145 Forebyggende foranstaltninger 146 Evaluering af behandlingsindsatser 148 Refleksioner over anvendt metode FREMTIDIGE PERSPEKTIVER 155 INDHOLD 5

7 Tværgående resultater fællesnævnere i forskningen om unges sociale problemer 155 Metoderefleksioner 157 Tværgående temaer 160 Fremtidige perspektiver 160 BILAG 163 Metode, søgeord og forskningsmiljøer relateret til unges sociale problemer 163 REFERENCER INDHOLD

8 FORORD Forskningsoversigten er udarbejdet for Styrelsen for Social Service. Hensigten med oversigten er at præsentere dansk forskning om unges sociale problemer fra perioden 1995 til 2005 og kortlægge, på hvilke områder problemerne er forskningsmæssigt velbelyste respektive mindre belyste. Oversigten er multidisciplinær, hvorfor der præsenteres undersøgelser af såvel samfundsvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig, kriminologisk, pædagogisk som humanistisk art. I oversigten er studierne om unges sociale problemer inddelt i 13 emner. På hvert af områderne tegnes en profil af forskningen. Det vil sige, det belyses, om undersøgelsen omhandler problembeskrivelse, risikofaktorer i forhold til problemet eller forebyggelse og behandling. Undersøgelsens metodiske udgangspunkt, samt i hvor høj grad der er fokus på de tværgående aspekter køn, klasse og etnicitet, bliver også vurderet. Forskningsoversigten er udarbejdet af forskningsassistenterne Cathrine Jespersen og Morten Behrens Sivertsen. Programleder Tine Egelund har været projektleder på projektet. København, december 2005 Jørgen Søndergaard FORORD 7

9

10 RESUMÉ Denne forskningsoversigt giver et overblik over dansk forskning om åriges problemer udgivet i perioden 1995 til Forskningen om unges problemer er bred og differentieret. Undersøgelserne her spænder fra overordnede studier med stort datagrundlag til mindre studier, der detaljeret analyserer få unge med sociale problemer, over undersøgelser, der fokuserer på en bred vifte af problemer, til andre med et snævrere problemfokus. Der er således ikke en oplagt fællesnævner for de undersøgelser, som forskningsoversigten indeholder. Der indgår 125 systematisk udvalgte studier. EMNER OG RESULTATER PÅ TVÆRS I oversigten er undersøgelserne om unges sociale problemer inddelt i 13 emner: udsatte unge, anbragte børn og unge, forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge, risikofaktorer i opvæksten, unges trivselsproblemer, psykiske problemer, overvægt, ulighed i uddannelse, bolig, unge mødre, prostitution, kriminalitet og misbrug. Gennemgangen peger på visse fællestræk på tværs af de respektive emner. RESUMÉ 9

11 Af de problembeskrivende undersøgelser fremgår det, at unge med sociale problemer generelt har følgende fælles karakteristika: Svage eller manglende sociale relationer med jævnaldrende. Svage faglige kundskaber. Lavt selvværd. Ressourcesvage forældre, der også i flere tilfælde selv har sociale problemer. En hverdag uden struktur som følge af manglende integration i samfundets centrale organisationer, dvs. uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og fritidstilbud. Tilsvarende viser mange risikofaktorer for udvikling af sociale problemer sig at være fælles for unge med problemer. Resultaterne peger bl.a. på, at unge af forældre med misbrug og/eller ledighed har øget risiko for, at: have destruktiv adfærd i forhold til andre og sig selv, blive udsat for omsorgssvigt og mishandling i hjemmet, blive anbragt uden for hjemmet, forsøge selvmord, blive gravid som teenager, blive psykisk syg, have kortere skolegang, blive arbejdsløs. Når det kommer til effekter af behandling og forebyggelse, viser gennemgangen, at bl.a. følgende forhold kendetegner en succesfuld indsats: Det lykkes at indlede en god dialog med og få et ligeværdigt forhold til den unge. Den unge får nære relationer til mindst én pædagogisk medarbejder, gadeplansarbejder eller en støtte- og kontaktperson, som den unge identificerer sig med. Indsatsen er handlingsorienteret, hvor social integration i form af uddannelse og arbejde er i centrum fra starten af. Enten familie eller nære venner inddrages i den forebyggende eller behandlende indsats. 10 RESUMÉ

12 Indsatsen har som formål at tilføre den unges hverdag strukturerede aktiviteter. Der iværksættes i forbindelse med den unges udfasning af en foranstaltning brobyggende indsatser eksempelvis efterværn eller udslusningsordninger så den unge gradvist kan vænne sig til en mere selvstændig livsførelse. Undersøgelserne viser, at en ineffektiv forebyggende eller behandlende indsats er kendetegnet ved mangelfuld indledende udredning med deraf følgende mismatch mellem den unges livssituation og de iværksatte indsatser samt manglende integrationsperspektiv. FOKUS PÅ PROBLEMBESKRIVELSE FREM FOR INDSATSER Langt de fleste af de gennemgåede undersøgelser er problembeskrivende. Disse undersøgelser suppleres af studier af risikofaktorer for, at visse unge i højere grad får sociale problemer end andre. Hermed er der en del viden om de sociale problemers forekomst, karakter og de risikofaktorer, som er knyttet dertil. Det kniber mere med viden om forebyggelse og behandlende indsatser over for unge med sociale problemer. De indsatser, der er, er relativt få, og en del af disse foreslår initiativer, beskriver forløbene og foranstaltningerne og evt. målgruppens tilfredshed med indsatsen. Det er dog meget få af studierne med fokus på forebyggelse og behandling af sociale problemer, som systematisk evaluerer indsatsernes effekt for de unges livssituation efterfølgende. Denne overordnede karakteristik gælder for alle emner og problemtyper med undtagelse af kriminalitet, hvor der er noget mere forskning i forebyggende og behandlende indsatsers effekt. MANGEL PÅ EFFEKTSTUDIER Generelt kan det konstateres om metodefordelingen i forskningsfeltet unges sociale problemer, at der i metodevalg inden for de enkelte emner er en tendens til ensidigt fokus på én bestemt metode. Det betyder, at den viden, der frembringes på området, også bliver relativt ensidig. Der RESUMÉ 11

13 er således ikke i tilstrækkelig grad samspil mellem kvalitative undersøgelser, der belyser processer, meninger osv., og kvantitative undersøgelser, der beskriver forekomsten af sociale problemer og statistiske sammenhænge til forskellige forhold i de unges livsbetingelser. Forskningsoversigten viser, at der i udpræget grad mangler effektstudier og longitudinelle studier af unges sociale problemer, der henholdsvis kan kvalificere den foreliggende viden om, hvilke forebyggende og behandlende initiativer der ændrer eller ikke ændrer de unges livssituation, og de langsigtede konsekvenser for unge med sociale problemer i forhold til deres tilværelse som voksne. RINGE FOKUS PÅ ETNICITET De tværgående aspekter er social klasse, køn og etnicitet. Der er ikke nogen stærk tradition for, uanset emne, systematisk at belyse klasse, køn og etnicitet i forbindelse med studier af unges sociale problemer. Forskningsoversigten har vist, at disse aspekter enkeltvist er belyst i mellem halvdelen og hver tredje publikation. Social klasse er ikke overraskende bedst repræsenteret i studier vedrørende socioøkonomiske problemer og sociale afvigelser, mens det i studier vedrørende specifikke problemer er mindre synligt. Køn er lidt bedre belyst, idet mellem 40 og 60 pct. af alle undersøgelser inkluderer dette. Det etniske aspekt er det mindst belyste af alle, idet kun godt hvert tredje studie inddrager dette. Det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i forhold til en række problemstillinger som kriminalitet, arbejdsløshed, udsatte unge etc. FORSKNINGENS FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Resultaterne i forskningsoversigten giver anledning til følgende overvejelser vedrørende undersøgelser af unges sociale problemer: Der er behov for flere studier om unges misbrug, trivsel og psykiske problemer. 12 RESUMÉ

14 Der er behov for flere effektstudier af forebyggelses- og behandlingsindsatser. Et mindre ensidigt fokus på brug af én bestemt metode (enten kvalitativ eller kvantitativ) inden for de enkelte emner vil skabe mere righoldig viden på områderne. Brug af flere longitudinelle studier er nødvendigt, hvis udviklingskarrierer for unge med sociale problemer i voksenalderen skal kunne analyseres. Der er behov for større opmærksomhed på klasse, køn og etnicitet i (større) studier, som analyserer unges sociale problemer. RESUMÉ 13

15

16 KAPITEL 1 INDLEDNING Denne forskningsoversigt om unges sociale problemer er bestilt af Styrelsen for Social Service. Formålet med oversigten er at skabe overblik over eksisterende dansk forskning om unges sociale problemer produceret i perioden 1995 til 2005 samt belyse, hvor der i dag mangler relevant forskning og viden om aspekter af de åriges sociale problemer. Oversigten beskriver: hvilke typer af sociale og livsstilsmæssige problemer unge har, hvilke sammenhænge der er mellem unges problemer på kort og lang sigt, hvilke tiltag og forebyggende foranstaltninger, forskningen peger på, der kan iværksættes for at modvirke, at eksisterende og potentielle problemer udvikler sig. FORMÅL OG PROBLEMSTILLINGER Undersøgelserne om unges sociale problemer belyses fra fire vinkler, som beskriver det primære forskningsfokus i forhold til undersøgelsens formål og problemstilling: Problembeskrivelse. INDLEDNING 15

17 Risikofaktorer forbundet med problemet, især i relation til opvækst. Måder, der forhindrer en forværring af problemet. Det vil sige behandlingsindsatser i forhold til unges problemer, der påbegyndes, når et konkret problem er konstateret. Effektive forebyggende indsatser enten for at forhindre, at problemet opstår, eller for at forebygge, at små problemer vokser sig større. FORSKNINGSOVERSIGTENS EMNER Unges sociale problemer dækker over en bred vifte af problemtyper gående fra kriminalitet til marginalisering, psykisk sygdom og generelt dårlige levebetingelser etc. For overblikkets skyld er det valgt at inddele gennemgangen af de inkluderede undersøgelser efter emner. Oversigten indeholder derfor 13 kapitler, hvor forskning om de enkelte emner præsenteres. 1 De 13 kapitler dækker 12 problemområder og et afsnit om forebyggende foranstaltninger og behandlende indsatser over for unge. De 13 emner er: Udsatte unge Anbragte børn og unge Risikofaktorer i opvæksten Unges trivselsproblemer Psykiske problemer Overvægt Ulighed i uddannelse Bolig Unge mødre Prostitution Kriminalitet Misbrug Forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge 1 For en nærmere beskrivelse af de 13 emner, se kapitel 3. Unge med problemer. 16 INDLEDNING

18 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kategoriseringen af unges sociale problemer sker med udgangspunkt i den unge, hvorfor visse elementer af både psykiske problemer, misbrug og kriminalitet optræder under fx risikofaktorer i opvæksten. Dette sker i de tilfælde, hvor det er de unges forældre og ikke den unge selv der har det pågældende problem. Derfor behandles betydningen af forældres misbrug under Risikofaktorer i opvæksten. Sammenhænge mellem problemer på den ene side og aspekterne social klasse, køn og etnicitet på den anden belyses også i oversigten. AFGRÆNSNING Afgrænsningen af forskningsfeltet sker i overensstemmelse med projektets problembeskrivelse ud fra flere dimensioner. For det første er her kun medtaget dansk litteratur, der fokuserer på unges sociale problemer, dvs. at undersøgelser, der generelt analyserer ungdomsliv og almene aspekter ved unges livsstil mv., ikke er taget med. Der skal med andre ord være en tydelig problem-vinkel, før et bidrag er inkluderet i oversigten. For det andet behandler oversigten udelukkende videnskabelige undersøgelser om emnet. Det vil sige undersøgelser, der er gennemført i overensstemmelse med gængse videnskabelige metode- og teorikrav. Det er altså videnskabelig litteratur med en entydig vidensproducerende hensigt, som gør brug af veldefinerede metodologiske strategier, der er velegnede til at belyse det pågældende forskningsspørgsmål. De undersøgelser, som er taget med i oversigten, kan være af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter, ligesom der i flere tilfælde forekommer kombinationer af de to metoder. Afgrænsning udelukker bl.a. forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt rent statistiske publikationer fra fx Det Kriminalpræventive Råd, Sundhedsstyrelsen etc. For det tredje er der kun medtaget publikationer fra afsluttede undersøgelser. Det betyder, at foreløbige arbejdspapirer, offentliggørelse af delresultater, konferencepapirer mv. ikke indgår i oversigten. Oversigten omfatter derfor kun afsluttede, videnskabelige undersøgelser publicerede i afhandlinger, monografier, rapportserier, artikler eller som bidrag til antologier. Populære, formidlende artikler om samme undersøgelser optræder ikke. INDLEDNING 17

19 Et fjerde kriterium er, at kun primærstudier er inkluderet. Det betyder, at reproduktioner af tidligere resultater, fx bidrag i antologier, konferenceoplæg, artikler mv. ikke er taget med, idet første udgivelse i givet fald benyttes som kilde. For det femte er forskningsoversigten multidisciplinær, hvilket medfører, at litteratursøgningen er foretaget på tværs af videnskabelige disciplinære grænser. Det er således de behandlede forskningstemaer og ikke forskernes disciplinære baggrund, der afgør inklusionen i oversigten. Det betyder, at der i oversigten findes undersøgelser af såvel samfundsvidenskabelig, kriminologisk, sundhedsvidenskabelig (herunder psykiatrisk) som pædagogisk og humanistisk art. Et sjette kriterium er undersøgelsespopulationens alder. I forbindelse med litteratursøgningen til oversigten defineres unge som individer i alderen år. I oversigten indgår således udelukkende undersøgelser, hvor hele eller dele af undersøgelsespopulationen falder inden for dette aldersspænd. Det syvende og sidste kriterium er tidsaspektet, hvor afgrænsningen betyder, at udelukkende forskning produceret i perioden er inddraget. 2 OVERSIGTENS OPBYGNING Resten af oversigten indeholder følgende tre dele: En skematisk oversigt, der ud fra registreringerne af de enkelte publikationer tegner en profil af dansk forskning om ungdomsproblemer, hvad angår dens emner, dens fordeling på forskellige typer af problemer, dens disciplinære og institutionelle baggrund, dens metodeanvendelse, publikationsform mv. De indholdsmæssige kapitler, der struktureret efter emner resumerer indholdet af undersøgelserne i oversigtlig og kortfattet form. En kort opsummering af de fremtidige perspektiver for dansk forskning i unges sociale problemer med uddybning af fællesnævne- 2 Der er desuden den yderligere tidsbegrænsning, at kun litteratur, der er modtaget på Socialforskningsinstituttet før 1. november 2005, behandles. I bilagsdelen er gjort rede for, hvor meget af det bestilte materiale der ikke var hjemkommet før denne dato. 18 INDLEDNING

20 re i resultaterne af forskningen i unges sociale problemer, metoderefleksioner, tværgående aspekter og overvejelser om de fremtidige perspektiver for forskning i unges sociale problemer. INDLEDNING 19

21

22 KAPITEL 2 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER I denne del præsenteres en profil af de udvalgte videnskabelige publikationer om unges sociale problemer for at give et overblik over det samlede materiale. Der er udgivet 125 publikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Der har i perioden været en svagt stigende tendens i antallet af udgivelser, og der udgives typisk mellem 11 og 12 publikationer i gennemsnit per år. Følgende karakteriserer de 125 publikationer: Under forskningsfokus - problembeskrivelse, risikofaktorer, behandlingsindsatser eller effektive forebyggende indsatser - fokuserer publikationerne primært på problembeskrivelse og i mindre grad på indsatserne over for unges problemer, herunder på effekterne af indsatserne. Der er stor spredning i undersøgelsens emner, hvilket indikerer en særdeles varieret forskning uden få overordnede fællesnævnere. Det emne, som er bedst belyst, er kriminalitet, mens der er relativt få publikationer om anbragte børn og unge, overvægt, bolig og prostitution. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 21

23 Af de tværgående aspekter, dvs. social klasse, køn og etnicitet, behandles kønsaspektet i flest og det etniske aspekt i færrest publikationer. Metoderne til dataindsamling i publikationerne er varieret, idet mere end en tredjedel alene har anvendt kvantitativ eller kvalitativ metode, mens en fjerdedel har kombineret de to. Forskning i unges sociale problemer udgives primært i form af rapporter og kun i begrænset omfang i form af artikler. Publikationssproget er altovervejende dansk. UDGIVELSESÅR Samlet er der fundet 125 videnskabelige publikationer om unges sociale problemer. Fra 1995 til 1998 er der udgivet seks eller færre publikationer om året. Fra 1999 til 2001 er der udgivet mellem 13 og 15 publikationer om året, mens der er udgivet 26 publikationer i 2002, 20 i 2003 og 15 i Fra januar til september 2005 er der udgivet syv publikationer, jf. figur 2.1. Litteratursøgningen er dog afsluttet primo september 2005, og der kan således forventes flere udgivelser inden udgangen af PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

24 Figur 2.1 Publikationernes fordeling på udgivelsesår i perioden , antal (N:125). Antal Anm.: Publikationerne er fordelt efter udgivelsesår. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Der har fra 1995 til 2005 været en svagt stigende tendens i antallet af publikationer om unges sociale problemer, og antallet af publikationer per år er i gennemsnit mellem 11 og 12. FORSKNINGENS FOKUS Publikationernes formål og problemstillinger har fokus på et af følgende områder: problembeskrivelse, risikofaktorer forbundet med problemet, især i relation til opvækst, behandlingsindsatser forstået som måder, hvorpå forværring af problemet kan forhindres, eller PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 23

25 effektive forebyggende indsatser. Af de 125 publikationer er 54 pct. centreret om problembeskrivelse, 20 pct. om behandlingsindsatser, 16 pct. om effektive forebyggende indsatser og 10 pct. om risikofaktorer, jf. figur 2.2. Publikationerne har hermed primært tilvejebragt en grundlæggende viden om unges sociale problemer og sekundært undersøgt og beskrevet behandlingsindsatserne og effekterne heraf. Det begrænsede antal publikationer med fokus på effektive forebyggende indsatser og behandlingsindsatser betyder, at der er beskeden viden om, hvordan man bedst kan forhindre, at ungdomsproblemer opstår eller udvikler sig til det værre. Figur 2.2 Publikationernes fordeling på forskningsfokus, i pct. (N:125). 10% 16% Problembeskrivelse Behandlingsindsatser 54% Effektive forebyggende indsatser Risikofaktorer 20% Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til EMNER Unges sociale problemer er opdelt i 13 emner: Udsatte unge 24 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

26 Anbragte børn og unge Risikofaktorer i opvæksten Unges trivselsproblemer Psykiske problemer Overvægt Social ulighed i uddannelse Bolig Unge mødre Prostitution Kriminalitet Misbrug Forebyggende foranstaltninger og behandling over for unge med sociale problemer Publikationerne om kriminalitet er med 26 pct. det største emne. Herefter følger risikofaktorer i opvæksten med 13 pct., psykiske problemer med 11 pct., misbrug med 10 pct., udsatte unge med 9 pct. samt forebyggende foranstaltninger og behandling over for unge med sociale problemer og social ulighed i uddannelse begge med 8 pct. De resterende emner - unge mødre, unges trivselsproblemer, anbragte børn og unge, overvægt, bolig og prostitution - rummer mellem 2 og 4 pct. af publikationerne hver især, jf. tabel 2.1. Den store spredning af publikationerne indikerer, at forskningen i unges sociale problemer er særdeles varieret og uden mange klare fællesnævnere bortset fra publikationerne vedrørende kriminalitet, psykiske problemer og misbrug, som favner et antal studier, der emnemæssigt er relativt forbundede. Eksempelvis dækker risikofaktorer i opvæksten også over risikofaktorer i forhold til konkrete behandlingstilbud og faktorer bag mønsterbrud. I forhold til psykiske problemer og misbrug er der dog relativt få publikationer sammenlignet med kriminalitet på trods af, at eksempelvis danske unges rusmiddelforbrug (alkohol, ecstasy mv.) jævnligt dukker op i offentligheden. I mindre omfang er der også fra tid til anden fokus på unges selvskadende adfærd, urolige unge osv., uden at det har resulteret i væsentlig forskning i disse forhold. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 25

27 Tabel 2.1 Publikationernes fordeling på emner, antal og procent. Emner Antal Procent Kriminalitet Risikofaktorer i opvæksten Psykiske problemer Misbrug Udsatte unge 11 9 Forebyggende foranstaltninger og behandling over for unge med sociale problemer 10 8 Social ulighed i uddannelse 10 8 Unge mødre 5 4 Unges trivselsproblemer 4 3 Anbragte børn og unge 3 2 Overvægt 3 2 Bolig 2 2 Prostitution 2 2 I alt Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til TVÆRGÅENDE ASPEKTER Tværgående aspekter dækker social klasse, køn og etnicitet. Det belyses hermed, om studier om unges samlede sociale problemer også inddrager et eller flere af de tværgående aspekter. Af publikationerne om unges sociale problemer inddrager 44 pct. klasseaspektet, 54 pct. kønsaspektet og 31 pct. det etniske aspekt, jf. figur 2.3. Generelt er det således højst hver anden publikation, der behandler de enkelte tværgående aspekter. Det er overraskende, at klasseaspektet ikke er behandlet i større udstrækning som konsekvens af den opmærksomhed, der er på social arvs betydning for unges udvikling. Endelig er det særligt overraskende, at færrest studier inddrager det etniske aspekt i lyset af, at unge med etnisk minoritetsbaggrund tiltrækker sig betydelig mediemæssig og folkelig opmærksomhed. 26 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

28 Figur 2.3 Publikationernes behandling af tværgående aspekter, i pct. (N:125). 100% 80% 60% 40% Nej Ja 20% 0% Social klasse Køn Etnicitet Anm.: Publikationerne kan behandle et eller flere af de tværgående aspekter. En publikation er registreret som behandlende et tværgående aspekt, såfremt denne enten sammenligner to grupper inden for samme tværgående aspekt - eksempelvis mænd og kvinder - eller alene fokuserer på en del af aspektet eksempelvis kriminalitetstruede etniske unge. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Behandlingen af alle de tværgående aspekter i én og samme publikation varierer betydeligt: En nærmere gennemgang af publikationerne viser, at 16 behandler alle de tre tværgående aspekter, mens 28 ikke behandler nogen af de tre aspekter, jf. tabel 2.2. Der er ikke noget mønster i behandlingen af alle eller ingen af de tre tværgående aspekter i forhold til emne. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 27

29 Tabel 2.2 Publikationernes samlede behandling af alle tværgående aspekter, antal. Alle 3 aspekter Ingen af de 3 aspekter I alt I alt Anm.: Alle 3 aspekter dækker publikationer, der behandler alle 3 tværgående aspekters betydning i forhold til publikationens formål eller problemstilling. Ingen af de 3 aspekter dækker publikationer, der ikke behandler nogen af de 3 tværgående aspekters betydning i forhold til publikationens formål eller problemstilling. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Der er således ikke nogen stærk tradition for, uanset emne, systematisk at belyse klasse, køn og etnicitet i forbindelse med studier af unges sociale problemer. METODE Af publikationerne bygger 38 og 37 pct. på data indsamlet ved hjælp af henholdsvis kvantitativ og kvalitativ metode. Herudover bygger de resterende 24 pct. på data indsamlet ved hjælp af en kombination af både kvantitativ og kvalitativ metode, jf. figur 2.4. Kvantitativ og kvalitativ metode er enkeltvis de mest anvendte metoder til indsamling af data om unges sociale problemer, idet de begge er anvendt i mere end hver tredje af publikationerne. I mindre omfang hver fjerde publikation er kvantitativ og kvalitativ metode kombineret i forbindelse med dataindsamling. 28 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

30 Figur 2.4 Publikationernes fordeling på anvendte metode(r), i pct. (N:125). 25% 37% kvalitativ kvantitativ kombineret 38% Anm.: Kvalitativ metode dækker over indhentning af data via interview, observation eller en kombination af begge. Kvantitativ metode dækker indhentning af data via register eller survey eller en kombination af begge. Kombineret dækker over indhentning af data via både kvalitativ og kvantitativ metode. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Aktuelt er der stigende efterspørgsel efter effektstudier af hensyn til at kvalificere evalueringer af behandlingsindsatser og effektive forebyggende indsatser. I dette lys er der en vis skævvridning til fordel for kvalitativ metode på trods af et behov for flere effektstudier. Det er dog også naturligt, at kvalitativ metode må anvendes for at få en dybere indsigt i unges sociale problemer. PUBLIKATIONSFORM Af publikationerne er 70 pct. udgivet som rapporter, dvs. udgivet ved forskerens egen institution i en rapportserie. Af de resterende er 19 pct. udgivet som artikler, 5 pct. i anden form, 4 pct. som ph.d.-afhandlinger og 2 pct. som monografier, der er udgivet på et privat forlag, jf. figur 2.5. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 29

31 Hovedparten af publikationerne to ud af tre er udgivet som rapporter af forskernes egne institutioner, mens hver femte er udgivet som artikel med referee-bedømmelse i et dansk eller udenlandsk tidsskrift. Figur 2.5 Fordeling på publikationsform, i pct. (N:125). 5% 2% 4% 19% Rapport Artikel Ph.d.-afhandling Monografi Andet 70% Anm.: Rapporter udgives ved forskerens egen institution. Artikler er udgivet i danske eller internationale tidsskrifter. Monografier er udgivet ved et privat forlag. Andet dækker antologier, antologibidrag, arbejdspapirer, konferencepapirer og et enkelt kandidatspeciale. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til PUBLIKATIONSSPROG Af publikationerne er 92 pct. dansksprogede, mens 8 pct. er engelsksprogede. En del af forklaringen herpå kan findes i figur 2.5, der viser, at hovedparten af studierne i unges sociale problemer udgives i rapporter på dansk, der tilsyneladende sjældent bearbejdes til udgivelse i et internationalt tidsskrift. Publikationssproget kan også indikere, at dansk ungdomsforskning ikke har en særlig stærk international placering. 30 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

32 VIDENSKABELIGE HOVEDOMRÅDER Af publikationerne er 49 pct. udarbejdet af forskere inden for samfundsvidenskaberne, hovedsageligt sociologer. Forskere inden for sundhedsvidenskaberne har udarbejdet 16 pct. af publikationerne, mens 6 pct. er udarbejdet af forskere inden for humaniora. De resterende 29 pct. er udarbejdet af forskere, hvis disciplinære baggrund ikke fremgår af de enkelte publikationer, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Publikationernes fordeling på videnskabelige hovedområder, i pct. (N:125). 29% 6% 49% Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ikke oplyst 16% Anm.: Publikationer med flere forskere er registreret med førstnævntes disciplin. Samfundsvidenskab dækker jura, økonomi, administration, psykologi, socialrådgivere, statskundskab og sociologi. Sundhedsvidenskab dækker medicin. Humaniora dækker magistre, pædagogik og etnografi. Ikke oplyst dækker forskere, hvis disciplin ikke er fremgået af publikationen og en enkelt statistiker. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Hver anden publikation er således udarbejdet af samfundsvidenskabelige forskere og i særdeleshed sociologer, mens hver sjette er udarbejdet af sundhedsvidenskabelige forskere i form af medicinere. Endelig er næsten hver tredje publikation udarbejdet af forskere, hvis disciplinære baggrund ikke er oplyst i de enkelte publikationer. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 31

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet

Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Ung og sund Fremdriftsmøde 18. marts 2009 Lene Nedergård. Socialrådgiver, cand.scient.soc. Den Sociale Højskole i København Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Skabelon 1: Forslag til forandringer

Skabelon 1: Forslag til forandringer Skanderborg - Forandring Kommune budget 207 - Ny ungdomspolitik Budget 207-2020 Skabelon : Forslag til forandringer Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde: Tværgående Ansvarligt fagsekretariat/stab:

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere