UNGES SOCIALE PROBLEMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGES SOCIALE PROBLEMER"

Transkript

1 05:21 Cathrine Jespersen Morten Behrens Sivertsen UNGES SOCIALE PROBLEMER EN FORSKNINGSOVERSIGT

2 05:21 UNGES SOCIALE PROBLEMER EN FORSKNINGSOVERSIGT Cathrine Jespersen Morten Behrens Sivertsen KØBENHAVN 2005 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 UNGES SOCIALE PROBLEMER Afdelingsleder: Ivan Thaulow Afdelingen for børn, integration og ligestilling Layout: Hedda Bank 2005 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 Emner og resultater på tværs 9 Fokus på problembeskrivelse frem for indsatser 11 Mangel på effektstudier 11 Ringe fokus på etnicitet 12 Forskningens fremtidige perspektiver 12 1 INDLEDNING 15 Formål og problemstillinger 15 Forskningsoversigtens emner 16 Afgrænsning 17 Oversigtens opbygning 18 2 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 21 Udgivelsesår 22 Forskningens fokus 23 Emner 24 Tværgående aspekter 26 INDHOLD 3

5 Metode 28 Publikationsform 29 Publikationssprog 30 Videnskabelige hovedområder 31 3 UNGE MED PROBLEMER 33 Store forskelle i forskningsindsatsen 35 4 UDSATTE UNGE 37 Beskrivelser af karakteristika ved udsatte unge 37 Beskrivelse eller evaluering af tiltag over for udsatte unge 42 Refleksioner over anvendt metode 45 5 ANBRAGTE BØRN OG UNGE 47 Karakteristika ved anbragte børn og unge 48 Beskrivelser af anbragte børn 48 Refleksioner over anvendt metode 50 6 RISIKOFAKTORER I OPVÆKSTEN 53 Risikofaktorers betydning for opvækst 54 Risikofaktorer i forhold til konkrete behandlingstilbud 60 Faktorer bag mønsterbrud 64 Refleksioner over anvendt metode 66 7 UNGES TRIVSELSPROBLEMER 67 Unges trivsel i en social sammenhæng 67 Forekomst af mobning 69 Refleksioner over anvendt metode 72 8 PSYKISKE PROBLEMER 73 Generelle psykiske problemer 73 Selvmord og selvmordsforsøg 75 Spiseforstyrrelser 78 Refleksioner over anvendt metode 82 9 OVERVÆGT 85 overvægt blandt unge 85 Refleksioner over anvendt metode 87 4 INDHOLD

6 10 SOCIAL ULIGHED I UDDANNELSE 89 Unge uden uddannelse eller unge som afbryder en uddannelse 89 Faktorer bag social ulighed 93 Refleksioner over anvendt metode BOLIG 97 Refleksioner over anvendt metode UNGE MØDRE 101 Forekomsten af unge mødre og teenagegraviditeter 101 Evaluering af særlige indsatser over for unge mødre 103 Refleksioner over anvendt metode PROSTITUTION 107 Refleksioner over anvendt metode KRIMINALITET 111 Generel kriminalitet 112 Behandlingsindsatser over for kriminelle unge 120 Overgreb mod børn og unge 126 Bandekriminalitet 130 Refleksioner over anvendt metode MISBRUG 137 Forekomst af rusmiddelforbrug blandt unge generelt 137 Beskrivelse af rusmiddelindtag blandt misbrugende unge 140 Forebyggelse blandt unge misbrugere 142 Refleksioner over anvendt metode FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG BEHANDLINGSINDSATSER 145 Forebyggende foranstaltninger 146 Evaluering af behandlingsindsatser 148 Refleksioner over anvendt metode FREMTIDIGE PERSPEKTIVER 155 INDHOLD 5

7 Tværgående resultater fællesnævnere i forskningen om unges sociale problemer 155 Metoderefleksioner 157 Tværgående temaer 160 Fremtidige perspektiver 160 BILAG 163 Metode, søgeord og forskningsmiljøer relateret til unges sociale problemer 163 REFERENCER INDHOLD

8 FORORD Forskningsoversigten er udarbejdet for Styrelsen for Social Service. Hensigten med oversigten er at præsentere dansk forskning om unges sociale problemer fra perioden 1995 til 2005 og kortlægge, på hvilke områder problemerne er forskningsmæssigt velbelyste respektive mindre belyste. Oversigten er multidisciplinær, hvorfor der præsenteres undersøgelser af såvel samfundsvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig, kriminologisk, pædagogisk som humanistisk art. I oversigten er studierne om unges sociale problemer inddelt i 13 emner. På hvert af områderne tegnes en profil af forskningen. Det vil sige, det belyses, om undersøgelsen omhandler problembeskrivelse, risikofaktorer i forhold til problemet eller forebyggelse og behandling. Undersøgelsens metodiske udgangspunkt, samt i hvor høj grad der er fokus på de tværgående aspekter køn, klasse og etnicitet, bliver også vurderet. Forskningsoversigten er udarbejdet af forskningsassistenterne Cathrine Jespersen og Morten Behrens Sivertsen. Programleder Tine Egelund har været projektleder på projektet. København, december 2005 Jørgen Søndergaard FORORD 7

9

10 RESUMÉ Denne forskningsoversigt giver et overblik over dansk forskning om åriges problemer udgivet i perioden 1995 til Forskningen om unges problemer er bred og differentieret. Undersøgelserne her spænder fra overordnede studier med stort datagrundlag til mindre studier, der detaljeret analyserer få unge med sociale problemer, over undersøgelser, der fokuserer på en bred vifte af problemer, til andre med et snævrere problemfokus. Der er således ikke en oplagt fællesnævner for de undersøgelser, som forskningsoversigten indeholder. Der indgår 125 systematisk udvalgte studier. EMNER OG RESULTATER PÅ TVÆRS I oversigten er undersøgelserne om unges sociale problemer inddelt i 13 emner: udsatte unge, anbragte børn og unge, forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge, risikofaktorer i opvæksten, unges trivselsproblemer, psykiske problemer, overvægt, ulighed i uddannelse, bolig, unge mødre, prostitution, kriminalitet og misbrug. Gennemgangen peger på visse fællestræk på tværs af de respektive emner. RESUMÉ 9

11 Af de problembeskrivende undersøgelser fremgår det, at unge med sociale problemer generelt har følgende fælles karakteristika: Svage eller manglende sociale relationer med jævnaldrende. Svage faglige kundskaber. Lavt selvværd. Ressourcesvage forældre, der også i flere tilfælde selv har sociale problemer. En hverdag uden struktur som følge af manglende integration i samfundets centrale organisationer, dvs. uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og fritidstilbud. Tilsvarende viser mange risikofaktorer for udvikling af sociale problemer sig at være fælles for unge med problemer. Resultaterne peger bl.a. på, at unge af forældre med misbrug og/eller ledighed har øget risiko for, at: have destruktiv adfærd i forhold til andre og sig selv, blive udsat for omsorgssvigt og mishandling i hjemmet, blive anbragt uden for hjemmet, forsøge selvmord, blive gravid som teenager, blive psykisk syg, have kortere skolegang, blive arbejdsløs. Når det kommer til effekter af behandling og forebyggelse, viser gennemgangen, at bl.a. følgende forhold kendetegner en succesfuld indsats: Det lykkes at indlede en god dialog med og få et ligeværdigt forhold til den unge. Den unge får nære relationer til mindst én pædagogisk medarbejder, gadeplansarbejder eller en støtte- og kontaktperson, som den unge identificerer sig med. Indsatsen er handlingsorienteret, hvor social integration i form af uddannelse og arbejde er i centrum fra starten af. Enten familie eller nære venner inddrages i den forebyggende eller behandlende indsats. 10 RESUMÉ

12 Indsatsen har som formål at tilføre den unges hverdag strukturerede aktiviteter. Der iværksættes i forbindelse med den unges udfasning af en foranstaltning brobyggende indsatser eksempelvis efterværn eller udslusningsordninger så den unge gradvist kan vænne sig til en mere selvstændig livsførelse. Undersøgelserne viser, at en ineffektiv forebyggende eller behandlende indsats er kendetegnet ved mangelfuld indledende udredning med deraf følgende mismatch mellem den unges livssituation og de iværksatte indsatser samt manglende integrationsperspektiv. FOKUS PÅ PROBLEMBESKRIVELSE FREM FOR INDSATSER Langt de fleste af de gennemgåede undersøgelser er problembeskrivende. Disse undersøgelser suppleres af studier af risikofaktorer for, at visse unge i højere grad får sociale problemer end andre. Hermed er der en del viden om de sociale problemers forekomst, karakter og de risikofaktorer, som er knyttet dertil. Det kniber mere med viden om forebyggelse og behandlende indsatser over for unge med sociale problemer. De indsatser, der er, er relativt få, og en del af disse foreslår initiativer, beskriver forløbene og foranstaltningerne og evt. målgruppens tilfredshed med indsatsen. Det er dog meget få af studierne med fokus på forebyggelse og behandling af sociale problemer, som systematisk evaluerer indsatsernes effekt for de unges livssituation efterfølgende. Denne overordnede karakteristik gælder for alle emner og problemtyper med undtagelse af kriminalitet, hvor der er noget mere forskning i forebyggende og behandlende indsatsers effekt. MANGEL PÅ EFFEKTSTUDIER Generelt kan det konstateres om metodefordelingen i forskningsfeltet unges sociale problemer, at der i metodevalg inden for de enkelte emner er en tendens til ensidigt fokus på én bestemt metode. Det betyder, at den viden, der frembringes på området, også bliver relativt ensidig. Der RESUMÉ 11

13 er således ikke i tilstrækkelig grad samspil mellem kvalitative undersøgelser, der belyser processer, meninger osv., og kvantitative undersøgelser, der beskriver forekomsten af sociale problemer og statistiske sammenhænge til forskellige forhold i de unges livsbetingelser. Forskningsoversigten viser, at der i udpræget grad mangler effektstudier og longitudinelle studier af unges sociale problemer, der henholdsvis kan kvalificere den foreliggende viden om, hvilke forebyggende og behandlende initiativer der ændrer eller ikke ændrer de unges livssituation, og de langsigtede konsekvenser for unge med sociale problemer i forhold til deres tilværelse som voksne. RINGE FOKUS PÅ ETNICITET De tværgående aspekter er social klasse, køn og etnicitet. Der er ikke nogen stærk tradition for, uanset emne, systematisk at belyse klasse, køn og etnicitet i forbindelse med studier af unges sociale problemer. Forskningsoversigten har vist, at disse aspekter enkeltvist er belyst i mellem halvdelen og hver tredje publikation. Social klasse er ikke overraskende bedst repræsenteret i studier vedrørende socioøkonomiske problemer og sociale afvigelser, mens det i studier vedrørende specifikke problemer er mindre synligt. Køn er lidt bedre belyst, idet mellem 40 og 60 pct. af alle undersøgelser inkluderer dette. Det etniske aspekt er det mindst belyste af alle, idet kun godt hvert tredje studie inddrager dette. Det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i forhold til en række problemstillinger som kriminalitet, arbejdsløshed, udsatte unge etc. FORSKNINGENS FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Resultaterne i forskningsoversigten giver anledning til følgende overvejelser vedrørende undersøgelser af unges sociale problemer: Der er behov for flere studier om unges misbrug, trivsel og psykiske problemer. 12 RESUMÉ

14 Der er behov for flere effektstudier af forebyggelses- og behandlingsindsatser. Et mindre ensidigt fokus på brug af én bestemt metode (enten kvalitativ eller kvantitativ) inden for de enkelte emner vil skabe mere righoldig viden på områderne. Brug af flere longitudinelle studier er nødvendigt, hvis udviklingskarrierer for unge med sociale problemer i voksenalderen skal kunne analyseres. Der er behov for større opmærksomhed på klasse, køn og etnicitet i (større) studier, som analyserer unges sociale problemer. RESUMÉ 13

15

16 KAPITEL 1 INDLEDNING Denne forskningsoversigt om unges sociale problemer er bestilt af Styrelsen for Social Service. Formålet med oversigten er at skabe overblik over eksisterende dansk forskning om unges sociale problemer produceret i perioden 1995 til 2005 samt belyse, hvor der i dag mangler relevant forskning og viden om aspekter af de åriges sociale problemer. Oversigten beskriver: hvilke typer af sociale og livsstilsmæssige problemer unge har, hvilke sammenhænge der er mellem unges problemer på kort og lang sigt, hvilke tiltag og forebyggende foranstaltninger, forskningen peger på, der kan iværksættes for at modvirke, at eksisterende og potentielle problemer udvikler sig. FORMÅL OG PROBLEMSTILLINGER Undersøgelserne om unges sociale problemer belyses fra fire vinkler, som beskriver det primære forskningsfokus i forhold til undersøgelsens formål og problemstilling: Problembeskrivelse. INDLEDNING 15

17 Risikofaktorer forbundet med problemet, især i relation til opvækst. Måder, der forhindrer en forværring af problemet. Det vil sige behandlingsindsatser i forhold til unges problemer, der påbegyndes, når et konkret problem er konstateret. Effektive forebyggende indsatser enten for at forhindre, at problemet opstår, eller for at forebygge, at små problemer vokser sig større. FORSKNINGSOVERSIGTENS EMNER Unges sociale problemer dækker over en bred vifte af problemtyper gående fra kriminalitet til marginalisering, psykisk sygdom og generelt dårlige levebetingelser etc. For overblikkets skyld er det valgt at inddele gennemgangen af de inkluderede undersøgelser efter emner. Oversigten indeholder derfor 13 kapitler, hvor forskning om de enkelte emner præsenteres. 1 De 13 kapitler dækker 12 problemområder og et afsnit om forebyggende foranstaltninger og behandlende indsatser over for unge. De 13 emner er: Udsatte unge Anbragte børn og unge Risikofaktorer i opvæksten Unges trivselsproblemer Psykiske problemer Overvægt Ulighed i uddannelse Bolig Unge mødre Prostitution Kriminalitet Misbrug Forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge 1 For en nærmere beskrivelse af de 13 emner, se kapitel 3. Unge med problemer. 16 INDLEDNING

18 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kategoriseringen af unges sociale problemer sker med udgangspunkt i den unge, hvorfor visse elementer af både psykiske problemer, misbrug og kriminalitet optræder under fx risikofaktorer i opvæksten. Dette sker i de tilfælde, hvor det er de unges forældre og ikke den unge selv der har det pågældende problem. Derfor behandles betydningen af forældres misbrug under Risikofaktorer i opvæksten. Sammenhænge mellem problemer på den ene side og aspekterne social klasse, køn og etnicitet på den anden belyses også i oversigten. AFGRÆNSNING Afgrænsningen af forskningsfeltet sker i overensstemmelse med projektets problembeskrivelse ud fra flere dimensioner. For det første er her kun medtaget dansk litteratur, der fokuserer på unges sociale problemer, dvs. at undersøgelser, der generelt analyserer ungdomsliv og almene aspekter ved unges livsstil mv., ikke er taget med. Der skal med andre ord være en tydelig problem-vinkel, før et bidrag er inkluderet i oversigten. For det andet behandler oversigten udelukkende videnskabelige undersøgelser om emnet. Det vil sige undersøgelser, der er gennemført i overensstemmelse med gængse videnskabelige metode- og teorikrav. Det er altså videnskabelig litteratur med en entydig vidensproducerende hensigt, som gør brug af veldefinerede metodologiske strategier, der er velegnede til at belyse det pågældende forskningsspørgsmål. De undersøgelser, som er taget med i oversigten, kan være af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter, ligesom der i flere tilfælde forekommer kombinationer af de to metoder. Afgrænsning udelukker bl.a. forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt rent statistiske publikationer fra fx Det Kriminalpræventive Råd, Sundhedsstyrelsen etc. For det tredje er der kun medtaget publikationer fra afsluttede undersøgelser. Det betyder, at foreløbige arbejdspapirer, offentliggørelse af delresultater, konferencepapirer mv. ikke indgår i oversigten. Oversigten omfatter derfor kun afsluttede, videnskabelige undersøgelser publicerede i afhandlinger, monografier, rapportserier, artikler eller som bidrag til antologier. Populære, formidlende artikler om samme undersøgelser optræder ikke. INDLEDNING 17

19 Et fjerde kriterium er, at kun primærstudier er inkluderet. Det betyder, at reproduktioner af tidligere resultater, fx bidrag i antologier, konferenceoplæg, artikler mv. ikke er taget med, idet første udgivelse i givet fald benyttes som kilde. For det femte er forskningsoversigten multidisciplinær, hvilket medfører, at litteratursøgningen er foretaget på tværs af videnskabelige disciplinære grænser. Det er således de behandlede forskningstemaer og ikke forskernes disciplinære baggrund, der afgør inklusionen i oversigten. Det betyder, at der i oversigten findes undersøgelser af såvel samfundsvidenskabelig, kriminologisk, sundhedsvidenskabelig (herunder psykiatrisk) som pædagogisk og humanistisk art. Et sjette kriterium er undersøgelsespopulationens alder. I forbindelse med litteratursøgningen til oversigten defineres unge som individer i alderen år. I oversigten indgår således udelukkende undersøgelser, hvor hele eller dele af undersøgelsespopulationen falder inden for dette aldersspænd. Det syvende og sidste kriterium er tidsaspektet, hvor afgrænsningen betyder, at udelukkende forskning produceret i perioden er inddraget. 2 OVERSIGTENS OPBYGNING Resten af oversigten indeholder følgende tre dele: En skematisk oversigt, der ud fra registreringerne af de enkelte publikationer tegner en profil af dansk forskning om ungdomsproblemer, hvad angår dens emner, dens fordeling på forskellige typer af problemer, dens disciplinære og institutionelle baggrund, dens metodeanvendelse, publikationsform mv. De indholdsmæssige kapitler, der struktureret efter emner resumerer indholdet af undersøgelserne i oversigtlig og kortfattet form. En kort opsummering af de fremtidige perspektiver for dansk forskning i unges sociale problemer med uddybning af fællesnævne- 2 Der er desuden den yderligere tidsbegrænsning, at kun litteratur, der er modtaget på Socialforskningsinstituttet før 1. november 2005, behandles. I bilagsdelen er gjort rede for, hvor meget af det bestilte materiale der ikke var hjemkommet før denne dato. 18 INDLEDNING

20 re i resultaterne af forskningen i unges sociale problemer, metoderefleksioner, tværgående aspekter og overvejelser om de fremtidige perspektiver for forskning i unges sociale problemer. INDLEDNING 19

21

22 KAPITEL 2 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER I denne del præsenteres en profil af de udvalgte videnskabelige publikationer om unges sociale problemer for at give et overblik over det samlede materiale. Der er udgivet 125 publikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Der har i perioden været en svagt stigende tendens i antallet af udgivelser, og der udgives typisk mellem 11 og 12 publikationer i gennemsnit per år. Følgende karakteriserer de 125 publikationer: Under forskningsfokus - problembeskrivelse, risikofaktorer, behandlingsindsatser eller effektive forebyggende indsatser - fokuserer publikationerne primært på problembeskrivelse og i mindre grad på indsatserne over for unges problemer, herunder på effekterne af indsatserne. Der er stor spredning i undersøgelsens emner, hvilket indikerer en særdeles varieret forskning uden få overordnede fællesnævnere. Det emne, som er bedst belyst, er kriminalitet, mens der er relativt få publikationer om anbragte børn og unge, overvægt, bolig og prostitution. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 21

23 Af de tværgående aspekter, dvs. social klasse, køn og etnicitet, behandles kønsaspektet i flest og det etniske aspekt i færrest publikationer. Metoderne til dataindsamling i publikationerne er varieret, idet mere end en tredjedel alene har anvendt kvantitativ eller kvalitativ metode, mens en fjerdedel har kombineret de to. Forskning i unges sociale problemer udgives primært i form af rapporter og kun i begrænset omfang i form af artikler. Publikationssproget er altovervejende dansk. UDGIVELSESÅR Samlet er der fundet 125 videnskabelige publikationer om unges sociale problemer. Fra 1995 til 1998 er der udgivet seks eller færre publikationer om året. Fra 1999 til 2001 er der udgivet mellem 13 og 15 publikationer om året, mens der er udgivet 26 publikationer i 2002, 20 i 2003 og 15 i Fra januar til september 2005 er der udgivet syv publikationer, jf. figur 2.1. Litteratursøgningen er dog afsluttet primo september 2005, og der kan således forventes flere udgivelser inden udgangen af PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

24 Figur 2.1 Publikationernes fordeling på udgivelsesår i perioden , antal (N:125). Antal Anm.: Publikationerne er fordelt efter udgivelsesår. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Der har fra 1995 til 2005 været en svagt stigende tendens i antallet af publikationer om unges sociale problemer, og antallet af publikationer per år er i gennemsnit mellem 11 og 12. FORSKNINGENS FOKUS Publikationernes formål og problemstillinger har fokus på et af følgende områder: problembeskrivelse, risikofaktorer forbundet med problemet, især i relation til opvækst, behandlingsindsatser forstået som måder, hvorpå forværring af problemet kan forhindres, eller PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 23

25 effektive forebyggende indsatser. Af de 125 publikationer er 54 pct. centreret om problembeskrivelse, 20 pct. om behandlingsindsatser, 16 pct. om effektive forebyggende indsatser og 10 pct. om risikofaktorer, jf. figur 2.2. Publikationerne har hermed primært tilvejebragt en grundlæggende viden om unges sociale problemer og sekundært undersøgt og beskrevet behandlingsindsatserne og effekterne heraf. Det begrænsede antal publikationer med fokus på effektive forebyggende indsatser og behandlingsindsatser betyder, at der er beskeden viden om, hvordan man bedst kan forhindre, at ungdomsproblemer opstår eller udvikler sig til det værre. Figur 2.2 Publikationernes fordeling på forskningsfokus, i pct. (N:125). 10% 16% Problembeskrivelse Behandlingsindsatser 54% Effektive forebyggende indsatser Risikofaktorer 20% Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til EMNER Unges sociale problemer er opdelt i 13 emner: Udsatte unge 24 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

26 Anbragte børn og unge Risikofaktorer i opvæksten Unges trivselsproblemer Psykiske problemer Overvægt Social ulighed i uddannelse Bolig Unge mødre Prostitution Kriminalitet Misbrug Forebyggende foranstaltninger og behandling over for unge med sociale problemer Publikationerne om kriminalitet er med 26 pct. det største emne. Herefter følger risikofaktorer i opvæksten med 13 pct., psykiske problemer med 11 pct., misbrug med 10 pct., udsatte unge med 9 pct. samt forebyggende foranstaltninger og behandling over for unge med sociale problemer og social ulighed i uddannelse begge med 8 pct. De resterende emner - unge mødre, unges trivselsproblemer, anbragte børn og unge, overvægt, bolig og prostitution - rummer mellem 2 og 4 pct. af publikationerne hver især, jf. tabel 2.1. Den store spredning af publikationerne indikerer, at forskningen i unges sociale problemer er særdeles varieret og uden mange klare fællesnævnere bortset fra publikationerne vedrørende kriminalitet, psykiske problemer og misbrug, som favner et antal studier, der emnemæssigt er relativt forbundede. Eksempelvis dækker risikofaktorer i opvæksten også over risikofaktorer i forhold til konkrete behandlingstilbud og faktorer bag mønsterbrud. I forhold til psykiske problemer og misbrug er der dog relativt få publikationer sammenlignet med kriminalitet på trods af, at eksempelvis danske unges rusmiddelforbrug (alkohol, ecstasy mv.) jævnligt dukker op i offentligheden. I mindre omfang er der også fra tid til anden fokus på unges selvskadende adfærd, urolige unge osv., uden at det har resulteret i væsentlig forskning i disse forhold. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 25

27 Tabel 2.1 Publikationernes fordeling på emner, antal og procent. Emner Antal Procent Kriminalitet Risikofaktorer i opvæksten Psykiske problemer Misbrug Udsatte unge 11 9 Forebyggende foranstaltninger og behandling over for unge med sociale problemer 10 8 Social ulighed i uddannelse 10 8 Unge mødre 5 4 Unges trivselsproblemer 4 3 Anbragte børn og unge 3 2 Overvægt 3 2 Bolig 2 2 Prostitution 2 2 I alt Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til TVÆRGÅENDE ASPEKTER Tværgående aspekter dækker social klasse, køn og etnicitet. Det belyses hermed, om studier om unges samlede sociale problemer også inddrager et eller flere af de tværgående aspekter. Af publikationerne om unges sociale problemer inddrager 44 pct. klasseaspektet, 54 pct. kønsaspektet og 31 pct. det etniske aspekt, jf. figur 2.3. Generelt er det således højst hver anden publikation, der behandler de enkelte tværgående aspekter. Det er overraskende, at klasseaspektet ikke er behandlet i større udstrækning som konsekvens af den opmærksomhed, der er på social arvs betydning for unges udvikling. Endelig er det særligt overraskende, at færrest studier inddrager det etniske aspekt i lyset af, at unge med etnisk minoritetsbaggrund tiltrækker sig betydelig mediemæssig og folkelig opmærksomhed. 26 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

28 Figur 2.3 Publikationernes behandling af tværgående aspekter, i pct. (N:125). 100% 80% 60% 40% Nej Ja 20% 0% Social klasse Køn Etnicitet Anm.: Publikationerne kan behandle et eller flere af de tværgående aspekter. En publikation er registreret som behandlende et tværgående aspekt, såfremt denne enten sammenligner to grupper inden for samme tværgående aspekt - eksempelvis mænd og kvinder - eller alene fokuserer på en del af aspektet eksempelvis kriminalitetstruede etniske unge. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Behandlingen af alle de tværgående aspekter i én og samme publikation varierer betydeligt: En nærmere gennemgang af publikationerne viser, at 16 behandler alle de tre tværgående aspekter, mens 28 ikke behandler nogen af de tre aspekter, jf. tabel 2.2. Der er ikke noget mønster i behandlingen af alle eller ingen af de tre tværgående aspekter i forhold til emne. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 27

29 Tabel 2.2 Publikationernes samlede behandling af alle tværgående aspekter, antal. Alle 3 aspekter Ingen af de 3 aspekter I alt I alt Anm.: Alle 3 aspekter dækker publikationer, der behandler alle 3 tværgående aspekters betydning i forhold til publikationens formål eller problemstilling. Ingen af de 3 aspekter dækker publikationer, der ikke behandler nogen af de 3 tværgående aspekters betydning i forhold til publikationens formål eller problemstilling. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Der er således ikke nogen stærk tradition for, uanset emne, systematisk at belyse klasse, køn og etnicitet i forbindelse med studier af unges sociale problemer. METODE Af publikationerne bygger 38 og 37 pct. på data indsamlet ved hjælp af henholdsvis kvantitativ og kvalitativ metode. Herudover bygger de resterende 24 pct. på data indsamlet ved hjælp af en kombination af både kvantitativ og kvalitativ metode, jf. figur 2.4. Kvantitativ og kvalitativ metode er enkeltvis de mest anvendte metoder til indsamling af data om unges sociale problemer, idet de begge er anvendt i mere end hver tredje af publikationerne. I mindre omfang hver fjerde publikation er kvantitativ og kvalitativ metode kombineret i forbindelse med dataindsamling. 28 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

30 Figur 2.4 Publikationernes fordeling på anvendte metode(r), i pct. (N:125). 25% 37% kvalitativ kvantitativ kombineret 38% Anm.: Kvalitativ metode dækker over indhentning af data via interview, observation eller en kombination af begge. Kvantitativ metode dækker indhentning af data via register eller survey eller en kombination af begge. Kombineret dækker over indhentning af data via både kvalitativ og kvantitativ metode. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Aktuelt er der stigende efterspørgsel efter effektstudier af hensyn til at kvalificere evalueringer af behandlingsindsatser og effektive forebyggende indsatser. I dette lys er der en vis skævvridning til fordel for kvalitativ metode på trods af et behov for flere effektstudier. Det er dog også naturligt, at kvalitativ metode må anvendes for at få en dybere indsigt i unges sociale problemer. PUBLIKATIONSFORM Af publikationerne er 70 pct. udgivet som rapporter, dvs. udgivet ved forskerens egen institution i en rapportserie. Af de resterende er 19 pct. udgivet som artikler, 5 pct. i anden form, 4 pct. som ph.d.-afhandlinger og 2 pct. som monografier, der er udgivet på et privat forlag, jf. figur 2.5. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 29

31 Hovedparten af publikationerne to ud af tre er udgivet som rapporter af forskernes egne institutioner, mens hver femte er udgivet som artikel med referee-bedømmelse i et dansk eller udenlandsk tidsskrift. Figur 2.5 Fordeling på publikationsform, i pct. (N:125). 5% 2% 4% 19% Rapport Artikel Ph.d.-afhandling Monografi Andet 70% Anm.: Rapporter udgives ved forskerens egen institution. Artikler er udgivet i danske eller internationale tidsskrifter. Monografier er udgivet ved et privat forlag. Andet dækker antologier, antologibidrag, arbejdspapirer, konferencepapirer og et enkelt kandidatspeciale. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til PUBLIKATIONSSPROG Af publikationerne er 92 pct. dansksprogede, mens 8 pct. er engelsksprogede. En del af forklaringen herpå kan findes i figur 2.5, der viser, at hovedparten af studierne i unges sociale problemer udgives i rapporter på dansk, der tilsyneladende sjældent bearbejdes til udgivelse i et internationalt tidsskrift. Publikationssproget kan også indikere, at dansk ungdomsforskning ikke har en særlig stærk international placering. 30 PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER

32 VIDENSKABELIGE HOVEDOMRÅDER Af publikationerne er 49 pct. udarbejdet af forskere inden for samfundsvidenskaberne, hovedsageligt sociologer. Forskere inden for sundhedsvidenskaberne har udarbejdet 16 pct. af publikationerne, mens 6 pct. er udarbejdet af forskere inden for humaniora. De resterende 29 pct. er udarbejdet af forskere, hvis disciplinære baggrund ikke fremgår af de enkelte publikationer, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Publikationernes fordeling på videnskabelige hovedområder, i pct. (N:125). 29% 6% 49% Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ikke oplyst 16% Anm.: Publikationer med flere forskere er registreret med førstnævntes disciplin. Samfundsvidenskab dækker jura, økonomi, administration, psykologi, socialrådgivere, statskundskab og sociologi. Sundhedsvidenskab dækker medicin. Humaniora dækker magistre, pædagogik og etnografi. Ikke oplyst dækker forskere, hvis disciplin ikke er fremgået af publikationen og en enkelt statistiker. Kilde: Database over forskningspublikationer om unges sociale problemer fra 1995 til Hver anden publikation er således udarbejdet af samfundsvidenskabelige forskere og i særdeleshed sociologer, mens hver sjette er udarbejdet af sundhedsvidenskabelige forskere i form af medicinere. Endelig er næsten hver tredje publikation udarbejdet af forskere, hvis disciplinære baggrund ikke er oplyst i de enkelte publikationer. PROFIL AF DANSK FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER 31

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere