Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion"

Transkript

1 Konstruktion 1

2 2

3 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og for brandlast. Lasterne er beregnet ud fra [DS 410, 1998]. K1.1 Egenlast Ved beregning af egenvægt er der benyttet egenvægte fra [www.spaencom.dk]. I Tabel K1.1 ses egenvægt af dæk, beklædning og tag. Betondæk, PX32 [kn/m 2 ] Tabel K1.1 Egenvægt af betondæk og tag [www.spaencom.dk] Beklædning dæk [kn/m 2 ] Tag [kn/m 2 ] Tagbeklædning [kn/m 2 ] 4,36 0,5 2,4 0,25 Ved udregning af egenvægt for vægge og søjler er rumvægten af armeret beton sat til 23 kn/m 3. Rumvægten af skalmur sættes til 1,9 kn/m 2. Egenlasten for de enkelte elementer er bestemt ud fra DS410 samt Spæncom katalog. K1.2 Nyttelast I henhold til [DS 410, 1998, ] er nyttelasten for kontor og let erhverv sat til q = 3,0 kn/m 2 med en lastkombinationsfaktor, =0,5. Ved nyttelast på mere end én etage benyttes lastkombinationsfaktoren. K1.3 Vindlast Da bygningen er placeret over 25km fra Vesterhavet, benyttes 24m/s som grundværdi for basisvindhastigheden. Bygningen er en permanent konstruktion og derfor benyttes årstidsfaktoren, c års = 1. [DS ] Dette giver en basisvindhastighed: v b = c års v b,0 = 1 24m/s = 24m/s Ud fra basisvindhastigheden beregnes basishastighedstrykket til: q b = 0,5 v b 2 = 0,5 1,25kg/m 3 (24m/s) 2 =360N/m 2 Referencehøjden, z = 29,1m. Bygningen regnes placeret i terrænkategori 3, hvilket giver følgende parametre, som ses i Tabel K1.2. Tabel K1.2 Parametre til beregning af vindlast [DS 410, 1998, ] Terrænfaktor k t 0,22 Ruhedslængden z 0 0,3m Minimumshøjde z min 8m 3

4 4

5 Ud fra disse faktorer kan ruhedsfaktoren beregnes: 10-minutters middelhastighedstrykket, med en topografifaktor, c t = 1 [DS 410, 1998, ], findes til: q m = c r 2 c t 2 q b = 1, N/m 2 = 365N/m 2 Turbulensintensiteten: Det karakteristiske maksimale hastighedstryk udregnes til: q max = (1 + 7I v ) q m = ( ,22) 365N/m 2 = 923N/m 2 Den karakteristiske vindlast på facaderne beregnes ud fra q max multipliceret med formfaktoren, c pe,10, se Figur K1. Figur K1 Formfaktorer for vindtrykket. Den øverste er for vind fra vest og den nederste er for vind fra nord 5

6 Vindhastighedstrykket, q v, er bestemt til 0,923kN/m 2. For den valgte lastkombination til skitseprojektering - lastkombination regnes med formfaktorer, c, på facaderne, som ses i Tabel K1.3 og Tabel K1.4. Tabel K1.3 Formfaktorer for vind fra vest samt belastede arealer og resulterende vindlast. Negative formfaktorer indikerer sug på facaderne Facade Formfaktor c A belastet P Nord -0,9 14,55m 29,1m Syd -0,9 14,55m 6,75m Vest 0,7 24,36m 29,1m Øst -0,3 24,36m 6,75m - 351,7kN -81,6kN 458,0kN -45,5kN Tabel K1.4 Formfaktorer for vind fra nord samt belastede arealer og resulterende vindlast. Negative formfaktorer indikerer sug på facaderne Facade Formfaktor c A belastet P Nord 0,7 14,55m 29,1m Syd -0,3 14,55m 6,75m Vest -0,9 24,36m 29,1m Øst -0,9 24,36m 6,75m 273,6kN -27,2kN - 588,9kN - 136,6kN K1.4 Sne Form-, beliggenheds- og termiske faktorer, c 1, c 2, C e og C t, på taget ses i Tabel K1.5. Tabel K1.5 Faktorer til beregning af snelast [DS ] c 1 c 2 C e C t 0,8 0,8 1 1 Den karakteristiske terrænværdi, s k, af sneen udregnes til: S k = c års S k0 = 1 0,9 kn/m 2 = 0,9 kn/m 2 Den karateristiske snelast bliver: 6

7 S = c i C e C t = 0, ,9 kn/m 2 = 0,72 kn/m 2 [DS 410, 1998] K1.5 Ulykkeslast - påkørsel Da søjlerne i tårnet står ud til den vej, hvor alle bybusser skal køre forbi, skal søjlerne dimensioneres for påkørselslast. Der er dimensioneret for en påkørselslast på 250kN vinkelret med kørselsretningen og 500kN parallelt med kørselsretningen. Lasten regnes at angribe søjlen 1,2m over kørebanen. K1.6 Ulykkeslast - brand Dækelementerne dimensioneres for brandlast og skal være BS60-bygningsdel. 7

8 Bilag K2: Lastkombinationer I det følgende er opstillet lastkombinationerne, der anvendes til dimensioneringen af dæk, søjler og fundamenter. Anvendelsesgrænsetilstand LK 1 1,0 G + 1,0 N 1 + 1,0 N r Brudgrænsetilstand LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V vest + 0,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V nord + 0,5 S LK ,0 G + 1,3 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V vest + 0,5 S LK ,0 G + 1,3 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V nord + 0,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V vest + 1,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V nord + 1,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V syd + 0,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V øst + 0,5 S LK ,0 G + 1,3 N 1 LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V vest Ulykkeslast LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,0 F vinkel LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,0 F parallel LK 3.3 1,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,0 F brand G er egenlast N 1 er nyttelast på et dæk N r er nyttelast på resten af dækkene V vest er vindlast fra vest V nord er vindlast fra nord V øst er vindlast fra øst V syd er vindlast fra syd S er snelast F vinkel er påkørsellast vinkelret på kørselsretningen F parallel er påkørsellast parallel på kørselsretningen 8

9 9

10 Bilag K3: Skitseprojektering Grundplanen for den udvalgte del af busterminalen er 14,55m 24,36m. Taghældningen er 25. Bygningen er i 8 etager med en maksimalhøjde på 29,1m. Skitseprojekteringen tager udgangspunkt i det eksisterende byggeri. Der opstilles 4 skitseforslag til det bærende system, der alle giver mulighed for at bevare de store glaspartier i nord- og vestfacaderne, som findes i det eksisterende projekt. Valget af skitseforslag til detailprojektering foretages ud fra følgende punkter: Omkostninger / økonomi Stabilitet af konstruktion Æstetik Funderingsmuligheder K3.1 Lastkombination I skitseprojekteringen tages udgangspunkt i lastkombination 2.1.1, jf. Bilag K2. K3.2 Laster De påførte laster er bestemt i laster, se Bilag K1. K3.3 Forudsætninger Skitseforslagene er kontrolleret mht. trækspændinger i betonelementerne. Under disse beregninger er gjort følgende forudsætninger: Etagedækkene regnes uendelig stive Der ses bort fra deformationer Plane tværsnit forbliver plane Materialer er isotrope Desuden forudsættes elevatorerne i tårnets nordøstlige hjørne, at være selvbærende og funderes separat. K3.4 Skitseforslag 1 Skitseforslag 1 består af bærende vægge og søjler jf. Figur K2. De bærende vægge regnes at optage de horisontale laster, og de vertikale laster regnes optaget af alle bærende elementer. 10

11 Figur K2 Plan af skitseforslag 1 med resulterende vindlast. Alle elementer er gennemgående i bygningens højde. Vægge har tykkelsen t=180mm. Mål i mm Søjlerne nummereres fra venstre mod højre. Vægge nummereres 1-5. Væg/element nr. 5, består af 2 vægge, der samles, så de regnes som ét element. Spændingerne i væggene bestemmes i terrænniveau for hhv. horisontal og vertikal last for at sikre, at der ikke vil opstå for store trækspændinger i betonelementerne. K3.4.1 Horisontal last Det bestemmes i det følgende, hvor stor en horisontal last, der påvirker de enkelte vægge. Tyngdepunktet for element 5, jf. Figur K3, bestemmes i x-aksen og y-aksen for lokalt koordinatsystem. Figur K3 Element 5 11

12 Inertimomenter for væggene bestemmes, idet de regnes som tyndfligede tværsnit: hvor t i er tykkelse af delelement i [m] l i er længde af delelement i [m] Inertimomenter for element 5: 12

13 Der indlægges et midlertidigt globalt koordinatsystem (x,y ) jf. Figur K2 i hhv. ydersiden af væg 2 og væg 1 til bestemmelse af forskydningscentrets, FC, beliggenhed: hvor x i er x -afstanden fra origo til tyngdepunktet af vægelement [m] hvor y i er y -afstanden fra origo til tyngdepunktet af vægelement [m] Koordinatsystemet (x,y) indlægges med origo i forskydningscentret. Derved bestemmes Vridningsinertimomentet, V: 13

14 Den totale vindlast på facaderne bestemmes: P nord og syd = P x = q v (c A nordfacade - c A sydfacade ) = 0,923kN/m 2 (0,9 14,55m 29,1m - 0,9 14,55m 6,75m)= 270,1kN P vest og øst = -P y = -q v (c A vestfacade - c A østfacade ) = -0,923kN/m 2 (0,7 24,36m 29,1m + 0,3 24,36m 6,75) = -503,5kN Vindbelastningens resultanter ækvivaleres til forskydningscentret, jf. Figur K4. Figur K4 Skitseforslag 1 med vindresultanter og forskydningscenter Herved bliver momentbidraget, M w : M w, nord og syd = P x e y = P x (14,55m/2-0,52m) = 1824kNm M w, vest og øst = P y e x = P y (24,36m/2-4,13m) = -4082kNm M w = 1824kNm kNm = -2258kNm 14

15 Den horisontale lastfordelingen, P i, bestemmes i hhv. x- og y-aksens retning for lastkombination 2.1.3: Modstandsmoment, W, og moment, M, i terrænniveau: hvor z er højden af den resulterende vindlast [m] Højden fra resultanten fra lasten, P x, er: z Px = (29,1m - 6,75m)/2 = 11,18m 15

16 Højden fra resultanten fra lasten, P y, er: Tabel K3.1 Spændinger i vægelementer. Væg W x [m 3 ] M x [knm] x [MPa] W y [m 3 ] M y [knm] y [MPa] 1 6, ±1, , ±0,2 3 1, ±1, ,1 415 ±0,4 5 os 6,6-0,3 2,5 +0, us 1,4 +1,5 3,1-0,2 K3.4.2 Vertikal last Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorved lasten overføres til hhv. vægge samt bjælke-søjlesystemet. Terrændækket pælefunderes separat og medregnes derfor ikke. Egenlast G betondæk = 4,36 kn/m 2 /etage 7 etager A optaget G beklædning = 0,5 kn/m 2 /etage 7 etager A optaget G tag = 2,4kN/m 2 A optaget G tagbeklædning = 0,25 A optaget G væg/søjle = 23kN/m 3 29,1m A væg/søjle Nyttelast Ny = 0,5 7 3kN/m 2 A optaget Snelast S = 0,5 0,72kN/m 2 A optaget De forskellige søjler og vægge skal optage lasten på arealerne, som er vist på Figur K5. 16

17 Figur K5 Lasten på de angivne arealer skal optages i de tilstødende søjler og vægge Spændinger Spændingerne fra de vertikale laster bestemmes i Tabel K3.2 ved: N = P vertikal / A væg Tabel K3.2 Spændinger ved terrænniveau i vægge og søjler Element A væg/søjl e [m 2 ] A optaget [m 2 ] P væg/søjle [kn] P optaget [kn] P total [kn] N [MPa] Væg 1 2, ,7 Væg 2 4,38 129, * 2,3 Væg 3 1, ,7 Væg 4 1,08 43, ,6 Væg 5 1,65 27, ,5 Søjle 1 0,18 10, ,5 Søjle 2 0,18 10, ,5 Søjle 3 0,18 10, ,5 Søjle 4 0,34 32, ,2 Søjle 5 0,34 35, ,6 Søjle 6 0,25 13, ,3 *) ved overslagsberegning er fundet et tillæg i belastning på ca. 1100kN fra den omkringliggende bygning. 17

18 K3.4.3 Vurdering af skitseforslag 1 Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag er en mulig løsning. Det underbygges ved at udføre byggeriet som montagebyggeri af betonelementer med minimale omkostninger, hvad angår materialer og praktisk udførelse på byggepladsen. Stabiliteten etableres i form af skive- og pladevirkning samt søjler. Væggene regnes at optage horisontale laster, der overføres via facader og gennem etagedæk. De vertikale laster optages i vægge og søjler. Lasterne føres til fundamenterne, der pælefunderes. K3.5 Skitseforslag 2 Skitseforslag 2 består af bærende vægge og søjler, jf. Figur K6. De bærende vægge regnes at optage de horisontale laster, og de vertikale laster regnes optaget af alle bærende elementer. Figur K6 Plan af skitseforslag 2 med resulterende vindlast. Alle elementer er gennemgående i bygningens højde. Væggene har tykkelsen t=180mm. Mål i mm Søjlerne nummereres fra venstre mod højre. Vægge nummereres 1-3. Element nr. 3, består af 3 vægge, der samles, så de regnes som et element. Spændingerne i væggene bestemmes i terrænniveau for hhv. horisontal og vertikal last analogt til skitseforslag 1 for at sikre, at der ikke vil opstå for store trækspændinger i betonelementerne. 18

19 K3.5.1 Horisontal last Tyngdepunktet for element 3, jf. Figur K7, bestemmes i x- og y-aksen for lokalt koordinatsystem. Figur K7 Element 3 Inertimomenter for element 3: 19

20 Inertimomenter, jf. Tabel K3.3. Tabel K3.3 Inertimomenter for vægelementer Væg I i,x [m 4 ] I i,y [m 4 ] Forskydningscentrets beliggenhed bestemmes: 1 t 256, t 1204, 6 3 t 62,3 t 126,7 I t 319,0 t 1331, 3 Koordinatsystemet (x,y) indlægges med origo i forskydningscentret. Derved bestemmes vridningsinertimomentet, V: Vindbelastningens resultanter ækvivaleres til forskydningscentret, hvorved momentbidraget M w bliver: M w, nord og syd = P x e y = P x (14,55m/2-0,52m) = 1825kNm M w, vest og øst = P y e x = P y (24,36m/2-4,28m) = -3977kNm M w = 1825kNm kNm = -2152kNm Den horisontale lastfordelingen, P i, bestemmes i hhv. x- og y-aksens retning for lastkombination 2.1.1: 20

21 Modstandsmoment og moment i terrænniveau: hvor z er højden af den resulterende vindlast [m] Resultanten fra lasten, P x og P y, er: z Px = 11,18m z Py = 15,56m Tabel K3.4 Spændinger i vægelementer Væg W x [m 3 ] M x [knm] x [MPa] W y [m 3 ] M y [knm] y [MPa] 1 6, ±1, , ±0,2 21

22 3 3,3 9 3, ,3 5,25 0, ,2 5,13-0,2 K3.5.2 Vertikal last Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorved lasten overføres til hhv. vægge og bjælkesøjlesystemet. De forskellige søjler og vægge skal optage lasten på arealerne, som er vist på Figur K8. Figur K8 Lasten på de angivne arealer skal optages i de tilstødende søjler og vægge Spændinger Spændingerne fra de vertikale laster bestemmes i Tabel K3.5 ved: N = P vertikal / A væg Tabel K3.5 Spændinger ved terrænniveau i vægge og søjler Element A væg/søjl e [m 2 ] A optaget [m 2 ] P væg/søjle [kn] P optaget [kn] P total [kn] N [MPa] Væg 1 2, ,7 Væg 2 4,38 130, ,1 Væg 3 3,21 28, ,1 Søjle 1 0,34 21, ,7 Søjle 2 0,34 43, ,7 Søjle 3 0,34 43, ,7 Søjle 4 0,34 35, ,6 22

23 Søjle 5 0,34 13, ,6 *) ved overslagsberegning er fundet et tillæg i belastning på ca. 1100kN fra den omkringliggende bygning. 23

24 K3.5.3 Vurdering af skitseforslag 2 Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag er en mulig løsning. De øvrige punkter for udvælgelseskriteriet er tilsvarende skitseforslag 1. K3.6 Skitseforslag 3 Skitseforslag 3 består af bærende vægge og søjler, jf. Figur K9. De udfyldte vægge regnes, at optage de horisontale laster, og de vertikale laster regnes optaget af alle bærende elementer. Figur K9 Plan af skitseforslag 3 med resulterende vindlast. Alle elementer er gennemgående i bygningens højde. Væggene har tykkelsen t=180mm. Mål i mm Søjlerne nummereres fra venstre mod højre. Vægge nummereres 1-4. Element nr. 1, består af 9,180m væg, der samles så de regnes som et element, se Figur K10. Spændingerne i væggene bestemmes i terrænniveau for hhv. horisontal og vertikal last for at sikre, at der ikke vil opstå for store trækspændinger i betonelementerne. K3.6.1 Horisontal last Tyngdepunktet for element 1, jf. Figur K10, bestemmes i x- og y-aksen for lokalt koordinatsystem. 24

25 Tyngdepunktet for element 1: Figur K10 Element 1 Inertimomenter for element 1: 25

26 Inertimomenter, jf. Tabel K3.6. Tabel K3.6 Inertimomenter for vægelementer Væg I i,x [m 4 ] I i,y [m 4 ] 1 t 18, 2 2 t 10, 5 3 t 26, 6 t 96, t 19,7 I t 55, 2 t 116, 2 Forskydningscentrets beliggenhed bestemmes: Koordinatsystemet (x,y) indlægges med origo i forskydningscentret. Derved bestemmes vridningsinertimomentet, V: Vindbelastningens resultanter ækvivaleres til forskydningscentret, hvorved momentbidraget, M w, bliver: M w, nord og syd = P x e y = P x (14,55m/2-3,70m) = 967kNm M w, vest og øst = P y e x = P y (24,36m/2-21,91m) = 4897kNm M w = 967kNm kNm = 5864kNm Den horisontale lastfordelingen, P i, bestemmes i hhv. x- og y-aksens retning: 26

27 Modstandsmoment og moment i terrænniveau: hvor z er højde af resulterende vindlast [m] Resultanten fra lasten, P x og P y, er: z Px = 11,18m z Py = 15,56m 27

28 Tabel K3.7 Spændinger i vægelementer Væg W x [m 3 ] M x [knm] x [MPa] W y [m 3 ] M y [knm] y [MPa] 1 3,9-1,7 3,1-3, ,0 +3,4 4, ,1 2 0, ±10, , ±4, , ±14,4 K3.6.2 Vertikal last Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorved lasten overføres til hhv. vægge og bjælkesøjlesystemet. De forskellige søjler og vægge skal optage lasten på arealerne, som er vist på Figur K11. Figur K11 Lasten på de angivne arealer skal optages i de tilstødende søjler og vægge Spændinger Spændingerne fra de vertikale laster bestemmes i Tabel K3.8 ved: N = P vertikal / A væg 28

29 Tabel K3.8 Spændinger ved terrænniveau i vægge og søjler. Element A væg/søjl e [m 2 ] A optaget [m 2 ] P væg/søjle [kn] P optaget [kn] P total [kn] N [MPa] Væg 1 2,73 28, ,6 Væg 2 0, ,7 Væg 3 1, ,7 Væg 4, 5 4,38 130, Væg 6 2, Søjle 1 0,34 21, Søjle 2 0,34 43, Søjle 3 0,34 43, Søjle 4 0,34 35, ,1 0,7 3,7 6,7 6,7 5,6 Søjle 5 0,34 13, ,6 *) ved overslagsberegning er fundet et tillæg i belastning på ca. 1100kN fra den omkringliggende bygning. K3.6.3 Vurdering af skitseforslag 3 Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag ikke er relevant for den videre projektering, da trækspændingerne er for store og kan forårsage revnedannelse i væggene. K3.7 Skitseforslag 4 Skitseforslag 4 er et bjælke-søjlesystem. Forslaget er opbygget med bærende søjler, som understøtter bjælker, der bærer etagedækkene. Etagedækkene er præfabrikerede elementer. De lodrette laster føres direkte ned igennem søjlerne til fundamenterne. De vandrette laster på facaderne føres ud til gavlene, hvor de bliver ført ned til fundamenterne via vindkryds. Etagedækkene fungerer i dette tilfælde som skiver, der fører kræfterne ud til facadevæggene, se Figur K12 og Figur K13. 29

30 Figur K12 Lastoptagelse af de vandrette og lodrette laster ned igennem konstruktionen for facaderne, nord og syd. Charnierer er ikke vist på figur Figur K13 Lastoptagelse af de lodrette og vandrette laster ned igennem konstruktionen for facaderne, øst og vest. Charnierer er ikke vist på figur 30

31 Søjlerne og bjælkerne udføres alle af armeret beton, og vindkrydsene udføres af stål. Vindkrydsene udføres som slappe diagonaler, hvilket medfører, at de kun kan optage træk. Der er charnierer i alle knudepunkter, hvilket vil sige, at der ikke overføres momenter mellem elementerne. K3.8 Valg af skitseforslag Det er for alle skitseforslag valgt, at bevare store glaspartier i nord- og vestfacaderne, som findes i den eksisterende bygning. Desuden er det valgt, at byggeriet udføres som montagebyggeri for at minimere omkostningerne. Stabiliteten af skitseforslag 1-3 etableres i form af skive- og pladevirkning samt søjler. Væggene regnes, at optage horisontale laster, der overføres ved pladevirkning på facader og gennem skivevirkning i etagedæk. De vertikale laster optages i vægge og søjler. Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger for skitseforsalg 1-3, at skitseforslag 3 ikke er relevant for den videre projektering, da trækspændingerne er for store og kan forårsage revnedannelse i væggene. For skitseforsalg 4 opnås stabiliteten via trækdiagonaler, der fører de horisontale laster til fundamenterne. Bjælke-søjlesystemet overfører horisontale laster til fundamenterne. Det er valgt at fravælge skitseforslag 4, da det i projektet er ønsket, at beskæftige sig med stabiliteten af skivebygninger. Skitseforslag 1 og 2 er begge mulige løsninger, der begge skal pælefunderes pga. de givne jordbundsforhold på lokaliteten. Skitseforslag 2 vælges til detailprojektering. Dette sker af studierelevante årsager, da væg 3, i skitseforslag 2, giver mulighed for undersøgelse af forskydende kræfter i et åbent tværsnit. 31

32 32

33 Bilag K4: Detaildimensionering af søjle I det følgende er søjlerne i konstruktionens vestfacade dimensioneret. Det er kun den hårdest belastede søjle, der er dimensioneret, se Figur K14. Figur K14 Plantegning af tårnet. Pilen viser søjlen, der dimensioneret K4.1 Laster Da alle søjlerne ligger ud til den vej, der skal benyttes af busserne, skal søjlerne dimensioneres for påkørsel [DS 410, 1998, ], lastkombination og 3.1.2, jf. Bilag K2. For at finde den lodrette last som søjlen påvirkes med, er beregningsprogrammet STAADPro benyttet. Normalkraften er fundet til 2527 kn. Påkørselslastens størrelse afhænger af konstruktionens placering. Der er benyttet gadetrafik, byzone, hvilket giver: Ækvivalent statisk last parallel med normal kørselsretning: V parallel = 500 kn Ækvivalent statisk last vinkelret med normal kørselsretning: V vinkel = 250 kn K4.2 Beregningsgrundlag Søjlerne er mm (b h l), og armeres med 4 stk Y20 i længderetningen og med Y10 - bøjler i tværretningen, se Figur K15. Betonen er valgt med en karakteristisk trykstyrke på 40 MPa. Der er valgt moderat miljøklasse, hvilket betyder at der skal være et dæklag på 25 mm + 5 mm tolerancetillæg. 33

34 Figur K15 Søjlens tværsnit Søjlerne er dimensioneret i høj sikkerhedsklasse og i normal kontrolklasse, hvilket for armeret beton giver partialkoefficienterne: c = 1,65 1,1 1,0 = 1,82 s = 1,30 1,1 1,0 = 1,43 K4.2.1 Betons styrkeegenskaber Betonens karakteristiske en-aksede trykstyrke: f ck = 40 MPa Betonens regningsmæssige en-aksede trykstyrke: f cd = 22 MPa Betonens karakteristiske en-aksede trækstyrke: f ctk = 2 MPa Betonens regningsmæssige en-aksede trækstyrke: f ctd = 1,10 MPa Karakteristisk tangenthældning i begyndelsespunktet af betonens trykarbejdslinie: E 0k = MPa Regningsmæssig tangenthældning i begyndelsespunktet af betonens trykarbejdslinie: E 0crd = MPa Den numeriske værdi af tøjningen ved trykbrud i betonen: cu = 0,0035 K4.2.2 Ståls styrkeegenskaber Karakterisktisk værdi af armeringens trykflydespænding: f yk = 550 MPa Regningsmæssig værdi af armeringens trykflydespænding: f yk = 385 MPa Armeringens karakteristiske elasticitetsmodul: E sk = MPa Armeringens regningsmæssige elasticitetsmodul: E sk = MPa Armeringens tøjning ved begyndende flydning: y = 0,00275 Forholdet mellem armerings og betons elasticitetsmodul: = 12,7 K4.2.3 Tværsnitskonstanter Betonareal: A c = mm 2 Trykarmeringsareal: A sc = 628 mm 2 Trækarmeringsareal: A s = 628 mm 2 Forskydningsarmering: A sw = 157 mm 2 Modstandsmoment om z-aksen: W c,z = mm 3 Modstandsmoment om y-aksen: W c,y = mm 3 34

35 Inertimoment om z-aksen: I c,z = 4939, mm 4 Inertimoment om y-aksen: I c,y = mm 4 K4.3 Eftervisning af søjle Søjlen dimensioneres som excentrisk og tværbelastet søjle i henhold til [DS 411, 1999, ]: Ved beregning af snitkræfter skal momentforøgelsen på grund af udbøjning medtages, medmindre dette bidrag er negligeabelt. Ved beregning skal der tages hensyn til arbejdsliniernes ikke-lineære karakter og til en eventuelt revnedannelses indflydelse på stivheden. Udbøjningsberegningerne skal baseres på materialernes regningsmæssige arbejdslinier. Søjler og vægge skal endvidere undersøges som centralt belastede for udbøjning i farligste retning. Søjlen bliver derfor dimensioneret som centraltbelastet for udbøjning omkring z-aksen for normalkraften, N sd = 2527 kn. Søjlen skal eftervises for påkørselslast omkring begge akser. For udbøjning omkring z-aksen skal søjlen eftervises for en påkørselslast vinkelret på kørselsretningen, V vinkel = 250 kn i en højde på 1,2 m og for udbøjning omkring y-aksen skal søjlen eftervises for en påkørselslast parallelt med kørselsretningen, V parallel = 500 kn i 1,2 m. Søjlen regnes fast simpel understøttet ved fundamentet og bevægelig simpel understøttet i etageadskillelsen, se Figur K16. Figur K16 Det statiske system for søjlen 35

36 K4.3.1 Eftervisning for centralt belastet søjle For at en søjle kan regnes centralt påvirket, må normalkraftens excentricitet under hensyn til tolerancer højst være 1/5 af betontværsnittets mindste kerneradius. Excentriciteten sættes til, e 1 = 14 mm. Kerneradius beregnes: 0,2 k = 14 mm e 1 = 14 mm Inertiradius, i z : Forholdet mellem søjlens fri søjlelængde og tværsnittets inertiradius i udbøjningsretningen, z : Armeringsforholdet, : Den regningsmæssige værdi af den kritiske betontrykspænding, crd, findes uden hensyn til armering iflg. [DS 411, 1999, ]: Den regningsmæssige værdi af søjlens kritiske normalkraft, N crd iflg. [DS 411, 1999, ]: Bæreevnen er tilstrækkelig: N sd = 2527 kn < N crd = 6499 kn 36

37 Armerede søjler, der regnes centralt belastede, skal forsynes med en længdearmering, der uanset armeringens kvalitet mindst udgør 0,75% af det nødvendige betonareal [DS 411, 1999, ]: Længdearmeringen er tilstrækkelig: A sc,min = 1026mm 2 < (A s + A sc ) = 1257mm 2 K4.3.2 Påkørselslast vinkelret på søjle, V vinkel Tværsnittets bæreevne beregnes efter metode B i [DS 411, 1999, ]. Denne metode baseres på følgende forudsætninger: Tøjningerne vinkelret på tværsnittet er proportional med afstanden fra nullinien. Trækspændinger i betonen tages ikke med i beregningerne. Beton og armering regnes lineærelastiske. Betonens regningsmæssige elasticitetsmodul sættes formelt til værdien 500 f cd. Den maksimale betonkantspænding skal være mindre end 1,25 f cd ved revnet tværsnit. De maksimale armeringsspændinger skal være mindre end den regningsmæssige flydespænding. Der beregnes først snitkræfter for søjlen. Normalkraften, N sd, påføres med en excentricitet på 14 mm for at tage hensyn til udførelsesunøjagtigheder, hvilket giver et moment i B: M B0d = N sd 14 mm = 35,4 knm Moment om B: R ah 4,5-250 (4,5-1,2) - 35,4 = 0 R ah = 191,2 kn Lodret projektion: R av - N sd = 0 R av = 2527 kn Snitkræfter, for x=1,2: N sd = 2527 kn V sd = 191,2 kn M C0sd = 229,4 knm Søjlen dimensioneres ved at benytte dimensioneringsmetode I i [DS 411, 1999, ]: Der skønnes en udbøjning e 2 på 8,2 mm. Det regningsmæssige største moment: M sd = M C0sd + N sd e 2 = ,082 = 250 knm 37

38 Beton- og armeringsspændinger beregnes ved anvendelse af transformeret tværsnit. Der skønnes en nulliniedybde, x = 345 mm. Arealet af det transformerede tværsnit, A r,tr : A r,tr = h x + A sc ( - 1) + A s = (12,7-1) ,7 = mm 2 Ved at tage statisk moment omkring tværsnittets overkant, findes afstanden til tyngdepunktslinien, G : A r,tr G = S w G = (12,7-1) ,7 370 G = 175 mm Inertimomentet, I z,tr, for det transformerede tværsnit omkring tyngdepunktsaksen: Snitkræfterne henføres til det transformerede tværsnits tyngdepunkt: N sd = 2527 kn M sd,tr = M sd - N sd (0,5 b - G ) = (0, ) 10-3 = 161 knm Den maksimale betontrykspænding, cd,max, og de maksimale tryk- og trækspændinger i armeringen, scd og sd, beregnes med Naviers formel: 38

39 Altså er kravene overholdt: cd,max = 17,6 1,25 f cd = 27,6 MPa scd = 116,5 f yd = 385 MPa sd = 16,4 f yd = 385 MPa Det kontrolleres nu om den skønnede nulliniedybde, x, er korrekt, vha. ensvinklede trekanter i spændingsfiguren, se Figur K17. Figur K17 Tværsnit, tøjninger og spændinger Den skønnede nulliniedybde passer med den beregnede. Det skal nu undersøges om den skønnede excentricitet, e 2, er korrekt. Dette gøres ved at beregne e 2 efter metode I i [DS 411,1999, ]. Da den skønnede excentricitet er meget tæt på den beregnede, accepteres den skønnede. 39

40 K4.3.3 Forskydningsarmering Trykarmering, der tages i regning, skal fastholdes mod udknækning af bøjler, hvis afstand ikke må overstige 15ø eller 350 mm. Bøjlearmeringen skal have en karakteristisk flydekraft på mindst 4 kn, når der anvendes trykarmering med ø<12 mm, og 8 kn når ø>12 mm. Bøjleafstanden vælges til, s = 185 mm. Nulliniedybden beregnes: N = = 0,8 x 1 h f cd + A sc f yd - A s f yd x 1 = 179 mm Den indre momentarm, z, beregnes: z = b - (50 + 0,4 x 1 ) = (50 + 0,4 179) = 298 mm Der vælges cot = 2,5. Den maksimale bøjleafstand beregnes [Heshe et. al., 1999, ]: Det ses, at den skønnede værdi for s er under de beregnede værdier for s, og den skønnede værdi accepteres. Forskydningsbæreevnen kan nu beregnes. Først findes effektivitetsfaktoren: Altså er bæreevnekravet opfyldt: 40 V sd = 191 kn V Rd = 244 kn Det skal nu undersøges, om bøjlearmeringen har en karakteristisk flydekraft på mindst 8 kn, når ø>12 mm [DS 411, 1999, ]: F tk = 0,5 A sw f ywd = 0,5 157,1 385 = 30,2 kn

41 K4.3.4 Forankringslængden Forankringslængderne kan reduceres, hvis mængden af tværarmering øges i forhold til 55-reglen. For mellemliggende værdier kan der interpoleres retlinet. S 55 udregnes: hvor ø sw er diameter af tværarmering ø er diameter af armering, der skal forankres Ud fra s 55 kan c nu beregnes, hvorpå den nødvendige forankringslængde beregnes: hvor scd er den aktuelle trykspænding i armeringen, der skal forankres l b er basisforankringslængden, l b = 30 ø for trykarmering hvor sd er den aktuelle trækspænding i armeringen, der skal forankres l b er basisforankringslængden, som for træk er fundet ved opslag til l b = 750 mm, for ø = 20 mm, f yk = 550 MPa og f cd 30 MPa K4.3.5 Påkørselslast parallelt med kørselsretningen, V parallelt Ved eftervisning af V parallel benyttes samme dimensioneringsprocedure som tidligere. Først beregnes snitkræfterne, se Tabel K4.1. Excentriciteten e 1 = 14 mm og e 2 skønnes til 3,85 mm. Tabel K4.1 Snitkræfter for søjlen omkring den stærke akse M B0d [knm] R ah [kn] R av [kn] V sd [kn] M C0sd [knm] M sd [knm] 35,

42 Det transformerede tværsnits tværsnitskonstanter beregnes, se Tabel K4.2. Tabel K4.2 Det transformerede tværsnits tværsnitskonstanter x [mm] A r,tr [mm 2 ] G [mm] I yr,tr [mm 4 ] M sd,tr [knm] Den maksimale betontrykspænding, den maksimale trykspænding i armeringen og den maksimale trækspænding i armeringen beregnes, se Tabel K4.3. Tabel K4.3 Maksimal betontrykspænding, maksimal tryk- og trækspænding i armering cd,max [MPa] scd [MPa] sd [MPa] 16,81 112,8-19,6 Altså overholder spændingerne kravene. Det undersøges nu, om den skønnede nulliniedybde og den skønnede excentricitet er korrekte, se Tabel K4.4. Tabel K4.4 Beregnede værdier af nulliniedybden og excentriciteten x bl [mm] e 2,bl [mm] 687 3,83 Det ses, at de skønnede værdier passer med de beregnede. Forskydningsarmeringen skal nu eftervises. Bøjleafstanden sættes til s = 185 mm. For at beregne den maksimale bøjleafstand, skal den indre momentarm beregnes, se Tabel K4.5. Tabel K4.5 Nulliniedybde, indre momentarm og cot x 1 [mm] z [mm] cot ,5 Den maksimale bøjleafstand, forskydningsbæreevnen og kraften i bøjlen beregnes, se Tabel K4.6. Tabel K4.6 Den maksimale bøjleafstand, forskydningsbæreevnen og kraften i bøjlerne s max [mm] V rd [kn] F tk [kn]

43 Både bøjleafstanden, forskydningsbæreevnen og kraften i bøjlen er overholdt. Til sidst beregnes den nødvendige forankringslængde, se Tabel K4.7. Tabel K4.7 Den nødvendige forankringslængde for tryk- og trækarmering l nødv,tryk [mm] l nødv,træk [mm]

44 44

45 Bilag K5: Detaildimensionering af dækelementer Etageadskillelserne består af præfabrikerede huldækelementer med forspændte armeringsliner af typen L15.2, jf. Appendiks A1. Der anvendes PX32 dækelementer med en bredde på 1200mm og en tykkelse på 320mm. I dette afsnit bestemmes armeringslinernes forspændingskraft og elementets bærevne kontrolleres. Tværsnittet af huldækelementet ses på Figur K18. Figur K18 Tværsnit af huldækelement. Bredden er inkl. 4 mm fuge Dimensioneringen er foretaget i moderat miljøklasse, normal materialekontrolklasse og høj sikkerhedsklasse. Armeringslinerne er placeret med et dæklag på 25mm + 10mm tolerancetillæg. Der anvendes beton med en trykstyrke på 40MPa. K5.1 Laster på dækelement Dækelementet belastes af en egenlast på 4,36kN/m 2 og nyttelast på 3kN/m 2. Belastningarealet A er: A = 1,2m (14,55-0,1-0,235)m = 17,06m 2 K5.2 Lastkombinationer Dækelementet betragtes som en simpelt understøttet bjælke, der dimensioneres ud fra lastkombination 1, 2.1 og 3.3. De maksimale momenter findes derved, jf. Tabel K5.1. Tabel K5.1 Maksimale momenter for lastkombination 1, 2.1 og 3.3 Lastkombination G [kn/m ] Ny [kn/m ] M G [knm ] M Ny [knm ] M Rd [knm ] 1 1,0 G + 1,0 Ny 3 75,8 185, ,0 G + 1,3 Ny 4,36 3,9 110,1 98,5 208, ,0 G + 0,5 Ny 1,5 37,9 148,0 45

46 K5.3 Bestemmelse af tværsnitsdata Dækelementets tværsnitsareal bestemmes, jf. Figur K18: Afstanden, G, fra dækelementets overkant til tyngdepunktet bestemmes: Inertimoment, I, bestemmes: 46

47 Modstandsmomentet, W, bestemmes: hvor I er inertimomentet for dækelementet [mm 4 ] e er afstand fra tyngdepunkt til over- eller underside [mm] Kerneradius, k, bestemmes: Armeringslinernes excentricitet y k fra dækelementets tyngdepunkt bestemmes: y k = ,2/2-10 = 111,4mm Tværsnitsdataene for dækelementet, jf. Tabel K5.2. Tabel K5.2 Tværsnitsdata for dækelementet Areal, A mm 2 Modstandsmoment, os W 2 16, mm 3 Modstandsmoment, us W 1 15, mm 3 Kerneradius, os k 2 Kerneradius, us k 1 Armeringslinernes excentricitet, y k 70,8mm 74,4mm 111,4mm Areal af 1 stk. L15.2 line 139mm 2 K5.4 Beregning af forspændingskraft Forspændingskraften, K, bestemmes i anvendelsesgrænsetilstanden hvor det forudsættes, at tværsnittet er urevnet og med lineær spændingsfordeling. Der anvendes to lastkombinationer til bestemmelse af forspændingskraften, hhv. forspændingskraft + egenlast + nyttelast (K+G+Ny) og 47

48 forspændingskraft + egenlast (K+G). For lastkombination (K+G+Ny) benyttes følgende træk- og trykspændinger i 40MPa betonen: c = 0,55 40 = 22,0MPa ( c bør erfaringsmæssigt ikke vælges større end 55% af f ck ) t = 2 2,0 = 4,0MPa For lastkombination (K+G) benyttes følgende træk- og trykspændinger, da det forudsættes, at betonen har opnået 75% af trykstyrken på det tidspunkt hvor forspændingskraft og egenlast påføres. c = 0,7 0,75 40 = 21,0MPa t = 0 (Da betonen ikke har opnået sin fulde styrke i opspændingsfasen, må c i hht. DS411 ikke overstige 70% af f ck på opspændingstidspunktet) Forspændingskraften skal ligge i intervallet [Kloch, 2001]: Da K vælges til 650,7kN, skal det medregnes, at der vil ske et tab i forspændingskraften i konstruktionens levetid, der skønsmæssigt sættes til 15%. Den initiale forspændingskraft er derved: 48

49 Kraften, K, som opstår efter linerne bliver klippet [Kloch, 2001]: hvor n 0 er forholdet mellem armeringens og betonens elasticitetsmoduler, n 0 = 7 for 40MPa beton. er forholdet mellem tværsnittes armeringsareal og betonareal [-] i b er inertiradius [mm] Hver L15.2 line opnår en trækkraft K: K5.5 Kontrol af spændinger Spændingerne i tværsnittets over- og underside kontrolleres på midten og ved understøtningerne. Tabel K5.3 Spændinger midt på dækelementet i hhv. over- og underside. Tryk regnes positiv G [MPa] Ny [MPa] K [MPa] Overside Undersid e De i Tabel K5.3 fundne spændinger er afbildet på Figur K19. 49

50 Figur K19 Spændinger midt på dækelement. Tryk regnes positivt Spændingerne skal ligge inden for de angivne intervaller, da betonens træk- og trykstyrke ikke må overskrides: Overside: Underside: Kontrol af de resulterende spændinger på midten: Overside: Underside: Kravene til de resulterende spændinger på midten er overholdt. Kontrol af de resulterende spændinger ved understøtningerne: Overside: 50

51 Underside: Der opstår mindre trækspændinger ved dækelementets understøtninger, der accepteres. K5.6 Beregning af brudmoment Det eftervises, at dækelementets regningsmæssige bæreevne er tilstrækkelig i lastkombination 2.1. Figur K20 Tværsnit af huldæk Tøjningen i armeringen, s0, fra den kendte forspændingskraft bestemmes jf. Appendiks A1: Trykzonehøjden, x, skønnes til 60mm og tillægstøjningen, s, skønnes vha. den geometriske betingelse: Den totale tøjning, s, bestemmes: s = s0 + s =3,5 + 12,7 = 16,1 Ud fra den totale tøjning bestemmes kraften, F s, som er lig trækresultanten i én armeingsline, jf. Appendiks A1: F s = 211,4 + 0,96 s = 226,9kN Trykresultanten, F c : F c = 0,8 x b f ck = 0, = 2304kN 51

52 Det kontrolleres, om den statiske betingelse er opfyldt og derved om den skønnede trykzonehøjde er korrekt. Brudmomentet, M u, bestemmes: hvor d er afstand fra armering til dækelementets overkant [mm] F s,brud er armeringens karakteristiske trækbrudstyrke [kn] Kontrol af bæreevne: M u M Sd = M G + M Ny 347,3kNm 110,1kNm + 98,5kNm = 208,6kNm Bæreevnen er tilstrækkelig K5.7 Kontrol af brandmodstandsevne Det kræves, at dækelementet skal have en brandmodstand på 60 minutter i hht. et standard brandforløb nedefra. Det kontrolleres, at dækelementet har tilstrækkelig bæreevne for lastkombination 3.3. Huldækelementets tværsnit ækvivaleres til et massivt dæk med samme betontværsnitsareal. Det massive dækelements højde bliver: Dæklaget til spændarmeringen er 35mm. For et brandforløb på 60 minutter bestemmes ved lineær interpolation i [DS411, 1999, tabel V9.3.2], en temperatur på 279 C. Derved bestemmes ligeledes ved interpolation i tabel V9.2.2c en styrkereduktionsfaktor, s,0.2, til 0,61. Dette gælder for armering der koldtrækkes. Armeringens reducerede flydespænding: f y,279 = f yk s,0.2 = 1763MPa 0,61 = 1070MPa 52

53 Den reducerede bæreevne for armeringen: t sd(279) = A s f y,279 = 8 139mm MPa 10-3 = 1190kN Trykzonehøjden, x, bestemmes: Brudmomentet for lastkombination 3.3: M u M Sd = M G + M Ny 150,9kNm 110,1kNm + 37,9kNm = 148,0kNm Bæreevnen er tilstrækkelig. K5.8 Kontrol af svind, krybning og relaksation Det kontrolleres, om tabet i forspændingskraften stemmer med det skønnede tab på 15%. K5.8.1 Forudsætninger For at bestemme svind og krybning gøres følgende forudsætninger: Den gennemsnitlige relative fugtighed, RF, for dækelementets levetid er 50% Cementindholdet C er 300kg/m 3 beton v/c-forholdet er 0,55 Tidspunktet for lastpåførsel er ved 14 modenhedsdøgn K5.8.2 Svind Svindet opstår som følge af udtørring af betonen. Det kan bestemmes vha. følgende udtryk: hvor sv, er slutsvindet til tiden t = c er basissvindet, der afhænger af RF k b er faktor, der afhænger af betonens sammensætning k d er faktor, der afhænger af elementets geometri 53

54 Basissvindet, c, bestemmes: Faktoren, k b, bestemmes: Faktoren, k d, bestemmes: hvor r er den ækvivalente radius [mm] A er dækelementets tværsnitsareal [mm 2 ] s er den fri kontur [mm] Slutsvindet, sv,, bestemmes: Slutsvindet til tiden uendelig er 0,45. K5.8.3 Krybning Betonens krybning er direkte afhængig af spændingsniveauet i betonen samt alderen og modenheden på opspændingstidspunktet. Krybningen afhænger også af en række af de samme faktorer som for svindet. hvor er slutkrybetallet for tiden t = [-] k a er faktor, der beskriver alderens indflydelse [-] k c er faktor, der afhænger af omgivelsernes relative fugtighed [-] 54

55 Faktoren, k a, bestemmes: hvor a er alderen af betonen målt i modenhedsdøgn, når last påføres [døgn] Faktoren, k c, bestemmes: Slutkrybetallet,, bestemmes: Momentantøjningen, 0, bestemmes: Krybetøjningen, c, bestemmes: K5.8.4 Relaksation Opspændingsgraden af L15.2 linerne er: Da opspændingsgraden er under 60% regnes relaksationstabet for negligeabelt. 55

56 K5.8.5 Samlet spændingstab Det samlede spændingstab, s, bestemmes: hvor s0 er spændingstab pga. elastiske tøjning [MPa] c+s er spændingstab pga. svind og krybning [MPa] E ak er armeringens elasticitetsmodul [MPa] Samlet spændingstab i procent: Beregningerne er behæftet med store usikkerheder, dog opvejer disse usikkerheder ikke afvigelsen i spændingstabet, der afviger fra det skønnede spændingstab på 15%. Tabet i forspændingskraften skal derved korrigeres. Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i dette projekt. 56

57 Bilag K6: Dimensionering af randarmering for ulykkeslast I henhold til [DS 409, 1998, ] skal konstruktioner dimensioneres og udføres således, at svigt af en begrænset del af konstruktionen ikke fører til svigt af hverken konstruktionen som helhed eller af betydende større dele af konstruktionen. For husbygningskonstruktioner kan lastkombination 3.2 anses for opfyldt, såfremt det eftervises, at sammenhæng bevares, selv om en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Dette eftervises i det følgende efter [DS 411/Ret. 1, 2002, 5.1]. Det vælges, at bruge beton med styrken 25 MPa som fugebeton. K6.1 Randarmering Etageadskillelse skal være armeret svarende til en karakteristisk last på 30 kn/m i hver retning. Det antages, at dækelementernes egen armering er tilstrækkelig til at optage de 30 kn/m i længderetningen. For at optage 30 kn/m i tværretningen indlægges randarmering i fugerne. Længdearmeringen beregnes ved at finde lasten: F = 30 kn/m b 0,5 = 30 14,55 0,5 = 218 kn Det nødvendige armeringsareal findes: Det vælges at lægge 2 Y20 - armeringsstænger i hver randfuge i længderetningen. Dette giver et armeringsareal på A s = 628 mm 2. Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal anordnes en randarmering, som er i stand til at optage en karakteristisk last på minimum 80 kn. De 2 Y20-armeringsstænger kan optage de 80 kn. Det undersøges, hvor meget armering, der skal ligge i randen i tværretningen: Der vælges 2 Y12-armeringsstænger, hvilket giver et armeringsareal på A s = 226 mm 2. Randarmeringen skal være forankret til etagedækkene, således at forskydende kræfter kan overføres fra dækket til randarmeringen, se Figur K21. 57

58 Figur K21 Randarmering forankret til dækket med U-bøjler, som er placeret i støbeskellene mellem dækelementerne For at forankre randarmeringen til etagedækkene benyttes U-bøjler. Der vælges Y8-bøjler med et tværsnitsareal, A sw = 101 mm 2. U-bøjlerne skal dimensioneres for den forskydningskraft, der kommer fra lasten på 30 kn/m. Der ses på dækket som en bjælke, hvor U-bøjlerne indgår som forskydningsarmering og armeringen i randfugen indgår som længdearmering. Den maksimale forskydningskraft beregnes: V sd = 30 24,36 0,5 = 365 kn Tværsnittets indre momentarm, z, sættes til 0,9 d, hvor d er den effektive længde ned til armeringen. Dette giver z = mm. Cot sættes til 1, og bøjleafstanden sættes til s = 1,2 m, da bøjlerne placeres i støbeskellene imellem dækkene. Forskydningsbæreevnen kan nu beregnes: Det ses hermed, at bøjledimensionen er tilstrækkelig: V Sd = 365 kn V rd = 427 kn Bøjlerne skal forankres. Dette sker i henhold til [DS 411, 1999, ]. Der er valgt armering med 0,6. Basisforankringslængden skal vælges til den største af nedenstående: 58

59 Forankringslængden vælges derfor til 309 mm. Rundt omkring hjørnerne i randen stødes længdearmeringen med bøjede Y20 -armeringsjern, se Figur K22. Stødlængden for de to Y20-armeringsstænger findes på samme måde som tidligere, men da begge armeringsstænger stødes inden for samme stødlængde, skal stødlængden forlænges med 50% [DS 411, 1999, ]: Da armeringen ikke er helt udnyttet kan forankringslængden tilsvarende reduceres i hht. [DS 411, 1999, ]. Spændingen beregnes: Den nødvendige forankringslængde findes: Forankringslængden for de 2 Y12 - armeringsstænger beregnes til l b = 640 mm. 59

60 Figur K22 Længdearmeringen stødes med et bukket armeringsjern K6.2 Lodret trækforbindelse I vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres gennemgående lodrette trækforbindelser, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 30 kn/m. Det nødvendige armeringsareal findes: Der vælges en Y10 pr. meter, som gennemgående lodret trækforbindelse. De lodrette trækforbindelser er indstøbt i elementerne fra fabrikken. Dette giver et armeringsareal på A s = 79 mm 2 pr. meter. K6.3 Horisontale trækforbindelser I top og bund af vægge, der indgår i det konstruktive system, skal etableres horisontale trækforbindelser anordnet på en sådan måde, at hver enkelt væg kan fungere som en bjælke, der er udkraget over et tænkt lokalbrud i den underliggende etage. Trækforbindelserne skal kunne optage en karakteristisk last på 150 kn og tillades udført som armering i etagekrydsene. Det undersøges, om den nuværende armering er tilstrækkelig. Det nødvendige armeringsareal findes: Det ses, at de 2 Y20-armeringsstænger er tilstrækkelige, men at 2 Y12-armeringsstænger, som er valgt i gavlsiderne ikke er tilstrækkelige. Der vælges derfor 2 Y16 - armeringsstænger i stedet, hvilket giver et armeringsareal på A s = 402 mm 2 og forlænger forankringslængden til l b = 928 mm. På Figur K23 ses en oversigt over randarmering omkring dækket. 60

61 Figur K23 Oversigtstegning af randarmering omkring dækket K6.4 Overliggere og brystninger Overliggere og brystninger omkring huller i konstruktive vægge skal armeres således, at de kan optage en karakteristisk forskydningskraft på 60 kn og et karakteristisk moment på 60 knm. Dette bliver ikke eftervist. 61

62 62

63 Bilag K7: Eftervisning af støbeskel langs dækelementer Dækelementerne skal overføre vindlast fra facaderne til de bærende vægge. Det undersøges derfor, om støbeskellet kan overføre forskydningskraften. Et støbeskel kan i hht. [DS411, 1999, ] regnes fortandet, når tandhældningen målt i forhold til støbeskellets normal er mindre end eller lig med 30, og tanddybden er større end eller lig med 10 mm. Dette er overholdt, jf. Figur K24. Figur K24 Fortandet støbeskel langs dækelementer For at finde den maksimale forskydningskraft beregnes først vindlasten: F vind = 0,7 1,5 0,923 (2,5 + 1,7) 24,36 = 99 kn Den maksimale forskydningskraft: V sd = 0,5 99 = 50 kn Forskydningsspændingen i støbeskellet kan nu bestemmes: Forskydningsbæreevnen for et støbeskel, hvor armering og normalkraft regnes jævnt fordelt over det betragtede areal, bestemmes ved: 63

64 Da der hverken er normalkraft eller armering kan udtrykket forkortes til: hvor Rd = k T cd 0,5 f cd k T er en faktor, der afhænger af overfladen i støbeskellet, k T = 1 k [-] cd er 0,25 f ctd svarende til den laveste betonstyrke, der indgår i støbeskellet [N/mm 2 ] er en effektivitetsfaktor, findes ved opslag til 0,58 i [DS 411, 1999, ] [-] f cd er er den regningsmæssige styrke af den laveste betonstyrke, der indgår [N/mm 2 ] Faktoren, k, bestemmes: hvor l er længden af støbeskællet [mm] n er ntallet af tænder på længden l [stk.] h er tandlængden [mm] b er støbeskellets bredde [mm] b w er tandbredden [mm] Fugebetonens regningsmæssige trækstyrke bestemmes: hvor f ck er fugebetonens styrke, som vælges til 25 MPa c er sikkerhedskoefficienten, som for uarmeret beton sættes til 2,75 [-] Forskydningsbæreevnen for støbeskellet kan nu bestemmes: Rd = 0,115 0,14 = 0,016 MPa 0,5 0,58 10 = 2,9 MPa Bæreevnen for støbeskellet kontrolleres: Rd = 0,016 MPa Sd = 0,011 MPa Forskydningsbæreevnen for støbeskellet er tilstrækkelig. 64

65 Bilag K8: Forskydningssamling mellem vægge Vægge i tårnets nordøstlige hjørne regnes sammenhængende. Dvs. der skal kunne overføres forskydningskræfter mellem de enkelte vægelementer. Vægelementerne forsynes med bøjler for hver 60cm i bygningens højde, som overfører forskydningskræfterne. For at bestemme dimensionerne for disse bøjler, bestemmes først forskydningsspændingerne mellem væggene. K8.1 Forskydningsspændinger De forskydende kræfter bestemmes vha. Grashofs formel: hvor H z er de forskydende kræfter pr. løbende meter hidrørende fra p x og p y [kn/m] p x og p y er en kraft pr. løbende meter i x- og y-aksens retning [kn/m] z er højden på det snit, hvor forskydningsspændingen ønskes bestemt (regnes positiv nedad og er nul i bygningens fulde højde) [m] I xx og I yy er inertimomenterne om hhv. x- og y-aksen [m 4 ] S x og S y er statisk moment af delområde med hensyn til tyngdepunktsakserne [m 3 ] Grashofs formel benyttes under forudsætning af at x- og y-aksen er hovedaksesystem. Tyngdepunktet for vægelementerne, jf. Figur K25, bestemmes: 65

66 Figur K25 Vægelementer med tykkelsen t. Mål i mm Der indlægges et midlertidigt t,n-koordinatsystem i elementets tyngdepunkt, jf. Figur K26, der benyttes til bestemmelse af hovedaksesystemet.. Figur K26 t,n-koordinatsystemet med origo i tyngdepunktet til bestemmelse af inertimomenterne I nn, I tt og I 45. Mål i mm Inertimomenterne om hhv. t-akse, n-akse og aksen, der er vinkelhalveringslinie mellem t- og n-aksen bestemmes: 66

67 Centrifugalmomentet, I nt, bestemmes vha. de fundne momenter: 67

68 Rotationsvinklen,, regnet positiv mod urets retning, til bestemmelse af hovedaksesystemet, bestemmes: Hovedinertimomenterne, I xx og I yy, bestemmes: s 1, s 2, s 3 og s 4 langs væggene på strækningerne A-B, B-C, D-C og E-C, jf. Figur K27. Figur K27 Hovedaksesystemet x,y. Mål i mm Det statiske moment mht. x- og y-aksen bestemmes, jf. Tabel K

69 x Tabel K8.1 Bestemmelse af de statiske momenter langs væggene. y A 0 0 A-B -4,964+s 1 sin(27,7) 2,377-s 1 cos(27,7) -4,964t+s 1 2 sin(27,7)t 2,377t-s 1 2 cos(27,7)t B -19,3t 0,6t B-C - 2,592+s 2 cos(27,7) -2,138+s 2 sin(27,7) -2,592t+s 2 2 cos(27,7)t -2,138+s 2 2 sin(27,7)t C 0,4t-19,3t = -18,9t -4,5t+0,6t = -3,8t D 0 0 D-C 4,354-s 3 sin(27,7) - 2,460+s 3 cos(27,7) 2,354t-s 3 2 sin(27,7)t -2,460t+s 3 2 cos(27,7)t C 12,4t -3,2t E 0 0 E-C 1,177+s 4 sin(27,7) 3,587-s 4 cos(27,7) 1,177t+s 2 4 sin(27,7)t 3,587t-s 2 4 cos(27,7)t C 6,5t 7,0t C 12,4t+6,5t = 18,9t -3,2t+7,0t = 3,8t Variationen i de statiske momenter langs væggene, jf. Figur K28. Figur K28 Statiske momenter langs væggene. Vægtykkelsen t = 0,18m Forskydningsspændingerne kan derved bestemmes vha. Grashofs formel. Væggene betragtes som bjælker, der er indspændte ved fundamenterne. Vindlasten, der påvirker bjælken angriber i tyngdepunktet. Forskydningspændingerne bestemmes for vind fra nord og vind fra vest. 69

70 70

71 Vind fra nord: p x = -3,1kN/m cos 27,7 + 7,9kN/m sin 27,7 = 0,9kN/m p y = -3,1kN/m sin 27,7-7,9kN/m cos 27,7 = -8,4kN/m Forskydningsspændingen bestemmes: Forskydningsspændingerne i samlingerne, punkt B og C, er bestemt i Tabel K8.2 og Tabel K8.3. Tabel K8.2 Forskydningsspændingerne ved samlinger mellem vægge med vind fra nord z = 0 (ved bygningens overkant) z = 10m z = 20m z = 29,1m (ved fundamenter) B 0 0,03MPa 0,06MPa 0,08MPa C 0 0,01MPa 0,03MPa 0,04MPa Vind fra vest: p x = 3,6kN/m cos 27,7-9,8kN/m sin 27,7 = 1,4kN/m p y = 3,6kN/m sin 27,7 + 9,8kN/m cos 27,7 = 10,3kN/m Tabel K8.3 Forskydningsspændingerne ved samlinger mellem vægge med vind fra vest z = 0 (ved bygningens overkant) z = 10m z = 20m z = 29,1m (ved fundamenter) B 0 0,04MPa 0,07MPa 0,10MPa C 0 0,05MPa 0,10MPa 0,15MPa K8.2 Dimensionering af bøjler Der indlægges bøjler pr. 60cm i hele højden. Den største forskydningskraft, der skal overføres i samlingerne er ved fundamenterne: V s = 0,15MPa 180mm 600mm 10-3 = 16,4kN Samlingerne udføres med Y8 bøjler som vist på Figur K29. 71

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Helvægge og dæk af letklinkerbeton

Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brand Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton Væg- og dækelementer Hæfte 9 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005 Forord / Indholdsfortegnelse

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Betonelementbyggeriers statik

Betonelementbyggeriers statik Betonelementbyggeriers statik Beton element byggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen Betonelementbyggeriers statik Redigeret af Jesper Frøbert Jensen 1 udgave, 1 oplag 010 Copyright 010, Polyteknisk

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1992-1-1 DK NA:2011og erstatter

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 6. semester, 2. februar 2006 26. maj 2006 Projektgruppe: C123 Deltagere: Casper Holmgaard

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Betonelement-Foreningen, september 2013

Betonelement-Foreningen, september 2013 BEF Bulletin no. 3 Betonelementbyggeriers robusthed Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S Betonelement-Foreningen, september 2013 Page 1 Forord... 3 1. Indledning... 4 2 Metoder til sikring

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen. Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation Side : 1 af 27 MBJ A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER A. Konstruktionsdokumentation A 1. Projektgrundlag Status: Projektnavn: Adresse Projekt nr.: Udgivet GULDLYST, FREDERICIA HAVN - GULDREGNEN A University College

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Helvægge af letklinkerbeton

Helvægge af letklinkerbeton Statik Helvægge af letklinkerbeton Projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letklinkerelementer. Bæreevne og stabilitet Hæfte 2 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April

Læs mere

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014 1.1 FORORD Denne rapport omhandler dimensionering af bjælker og søjler i stål, hvor metoderne bliver gennemgået, derudover bliver der også regnet på en case. På konstruktøruddannelsen bliver studerende

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.050 A1 - Projektgrundlag Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører: RÅDGIVENDE

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Titel: Musikkens Hus: Cone en. Tema: Projektering og fundering af en kompliceret stålkonstruktion. Synopsis:

Titel: Musikkens Hus: Cone en. Tema: Projektering og fundering af en kompliceret stålkonstruktion. Synopsis: Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Byggeri & Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Telefon 99 40 85 30 Fax 98 14 25 55 http://www.civil.aau.dk Titel: Musikkens Hus: Cone en Tema: Projektering

Læs mere

Betonplader. august 2011

Betonplader. august 2011 Betonplader august 2011 Indhold 1... 4 Indledning 2... 4 Beregningsgrundlag 2.1 Beregning... 4 - beton 2.1.1 Beregning... af isotroppe plader 4 2.1.2 Beregning... af anisotroppe plader 6 2.1.3 Beregning...

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Fastgørelse med fischer i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Marts

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Udstøbningsblokke. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004

Udstøbningsblokke. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004 Udstøbningsblokke ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - April 2004 blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Udgiver Forord Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Dansk Beton Industriforening

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Fastgørelse med Expandet i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Oktober

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning.

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning. Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 8 på 7. semester ved Ingeniørhøjskolen i København. Det overordnede tema for afslutningsprojektet er projektering af byggekonstruktioner, hvor det er valgt

Læs mere

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet.

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. OG DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER: Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. Endvidere tilkendegiver forfatterne

Læs mere

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker TEMA TRÆSEKTIONEN Maj 2012 2 Stillads Huskeregler ved brug af stilladser Stilladser og tagarbejde Adgang på stillads må først ske, når det er meldt klar og der er skiltet korrekt. Skilt skal angive: Hvad

Læs mere

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Vejledning om Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Februar 2004 Forsidefoto: Udgivet af: Tryk: B: 2067-FOB/03 ISBN: 87-91133-56-4 Vejledningen kan downloades på

Læs mere

Titel: Projektering af Bygning 40 - Syddansk Universitet. Synopsis: Tema: Bygningens konstruktion og energiforbrug

Titel: Projektering af Bygning 40 - Syddansk Universitet. Synopsis: Tema: Bygningens konstruktion og energiforbrug Bacheloruddannelsen i Byggeri og Anlæg Sohngaardsholmsvej 57 9000 Aalborg Telefon 99 40 84 84 Fax 99 40 85 52 http://civil.aau.dk Titel: Projektering af Bygning 40 - Syddansk Universitet Tema: Bygningens

Læs mere

STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER

STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER Udarbejdet af Nicolai Green Hansen og Hans Emborg august 2007. 1 Byggeskader Årsagerne til de store skader skyldes mange forskellige forhold som f. eks.: 1. Byggesjusk,

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato 05.11.2009 Side 1

Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato 05.11.2009 Side 1 Dato 05.11.2009 Side 1 Teknisk information Dato 05.11.2009 Side 2 Dato 05.11.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog U-0,13 Stærkt bærende Stor brandsikkerhed Super lavenergi På kun 40 cm!

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning.

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning. Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 8 på 7. semester ved Ingeniørhøjskolen i København. Det overordnede tema for afslutningsprojektet er projektering af byggekonstruktioner, hvor det er valgt

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00

Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00 Statik og styrkelære 2. udgave, 1. oplag 2013 Nyt Teknisk Forlag 2013 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: forestiller ARoS, Århus: Adam Mørk og schmidt/hammer/lassen/architects

Læs mere

Danske normregler for snelast 1916-2010

Danske normregler for snelast 1916-2010 ISBN 978-87-90856-28-1 9 788790 856281 Rapporten gennemgår udviklingen af reglerne for snelast i danske normer fra 1916 til i dag. Udviklinge en af normreglerne er dels beskrevet i hovedtræk og dels ved

Læs mere

DS/EN 1990 DK NA:2010-05

DS/EN 1990 DK NA:2010-05 DS/EN 1990 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA Tillæg

Læs mere

multipladen Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1

multipladen Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 2 Dato 06.02.2009 Side 2 Dato 10.01.2008 Side 3 Dato 06.02.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR Vejledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp til at udfylde formularen på side 4 og 5 med korrekte oplysninger. Som en forudsætning for at spærene

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Hovedrapport. Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag. VIA University College 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion

Hovedrapport. Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag. VIA University College 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion Hovedrapport Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag 7. juni 2013 Troels Nielsen Ulrik E. Knudsen René S. Laursen 2013 7. Semester

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Møller & Rådgivende Ingeniører

Møller & Rådgivende Ingeniører Side 1 Statiske beregninger Tilbygning til 2 plans villa Byggeri: Tilbygning til 2 plans villa Engdalsvej 34 8220 Brabrand Arkitekt: Nørkær + Poulsen Arkitekter maa ApS Danmarksgade 33 9000 Aalborg Rekvirent:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Murer- og reparationsstillads i stål/alu - kl. 5. Brochure og monteringsanvisning

Murer- og reparationsstillads i stål/alu - kl. 5. Brochure og monteringsanvisning Murer- og reparationsstillads i stål/alu - kl. 5 Brochure og monteringsanvisning Januar 2007 Murer- og reparationsstillads i stål/alu kl. 5 P5 findes kun i én bredde: 1.650 mm for stilladset m/udkragende

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1 BETOELEETER, SEP. 9 BETOELEETBYGGERIERS STATIK 8 SØJLE OG VÆGELEETER 8 SØJLE OG VÆGELEETER 1 8.1 Brugrænsetilstane 8.1.1 Tværsnitsanalyse generel metoe 8.1. Dannelse af bæreevnekurve ve brug af esigniagrammer

Læs mere

Læggevejledning P A R K E T

Læggevejledning P A R K E T Læggevejledning P A R K E T For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser og billeder er vejledende. P A R K E T - O G

Læs mere

Projekteringshåndbog Silka Vægsystem

Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Denne publikation er trykt på FSC mærket papir iht. Xellas bæredygtighedsprincip Indhold Side Indhold... 3 Silka Vægsystem Silka Vægsystem...4 Silka bæredygtighed...5

Læs mere

9/11/2002. Statik og bygningskonstruktion. Introduktion. Introduktion. Kursus-sammenhæng: Projekt Enhedskursus (PE).

9/11/2002. Statik og bygningskonstruktion. Introduktion. Introduktion. Kursus-sammenhæng: Projekt Enhedskursus (PE). Statik og bygningskonstruktion Program lektion 1 8.30-9.15 Introduktion Planlovgivning Byggelovgivning 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Konstruktionsnormerne Grænsetilstande Partialkoefficientmetoden 10.15 10.45

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning

LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning Træinformation LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning PC-program til dimensionering af taglægter og deres fastgørelser Senest revideret 2008-04-25 Indhold Start 2 Inddata 2 Indtastning af tal... 2 Boksen

Læs mere