Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion"

Transkript

1 Konstruktion 1

2 2

3 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og for brandlast. Lasterne er beregnet ud fra [DS 410, 1998]. K1.1 Egenlast Ved beregning af egenvægt er der benyttet egenvægte fra [www.spaencom.dk]. I Tabel K1.1 ses egenvægt af dæk, beklædning og tag. Betondæk, PX32 [kn/m 2 ] Tabel K1.1 Egenvægt af betondæk og tag [www.spaencom.dk] Beklædning dæk [kn/m 2 ] Tag [kn/m 2 ] Tagbeklædning [kn/m 2 ] 4,36 0,5 2,4 0,25 Ved udregning af egenvægt for vægge og søjler er rumvægten af armeret beton sat til 23 kn/m 3. Rumvægten af skalmur sættes til 1,9 kn/m 2. Egenlasten for de enkelte elementer er bestemt ud fra DS410 samt Spæncom katalog. K1.2 Nyttelast I henhold til [DS 410, 1998, ] er nyttelasten for kontor og let erhverv sat til q = 3,0 kn/m 2 med en lastkombinationsfaktor, =0,5. Ved nyttelast på mere end én etage benyttes lastkombinationsfaktoren. K1.3 Vindlast Da bygningen er placeret over 25km fra Vesterhavet, benyttes 24m/s som grundværdi for basisvindhastigheden. Bygningen er en permanent konstruktion og derfor benyttes årstidsfaktoren, c års = 1. [DS ] Dette giver en basisvindhastighed: v b = c års v b,0 = 1 24m/s = 24m/s Ud fra basisvindhastigheden beregnes basishastighedstrykket til: q b = 0,5 v b 2 = 0,5 1,25kg/m 3 (24m/s) 2 =360N/m 2 Referencehøjden, z = 29,1m. Bygningen regnes placeret i terrænkategori 3, hvilket giver følgende parametre, som ses i Tabel K1.2. Tabel K1.2 Parametre til beregning af vindlast [DS 410, 1998, ] Terrænfaktor k t 0,22 Ruhedslængden z 0 0,3m Minimumshøjde z min 8m 3

4 4

5 Ud fra disse faktorer kan ruhedsfaktoren beregnes: 10-minutters middelhastighedstrykket, med en topografifaktor, c t = 1 [DS 410, 1998, ], findes til: q m = c r 2 c t 2 q b = 1, N/m 2 = 365N/m 2 Turbulensintensiteten: Det karakteristiske maksimale hastighedstryk udregnes til: q max = (1 + 7I v ) q m = ( ,22) 365N/m 2 = 923N/m 2 Den karakteristiske vindlast på facaderne beregnes ud fra q max multipliceret med formfaktoren, c pe,10, se Figur K1. Figur K1 Formfaktorer for vindtrykket. Den øverste er for vind fra vest og den nederste er for vind fra nord 5

6 Vindhastighedstrykket, q v, er bestemt til 0,923kN/m 2. For den valgte lastkombination til skitseprojektering - lastkombination regnes med formfaktorer, c, på facaderne, som ses i Tabel K1.3 og Tabel K1.4. Tabel K1.3 Formfaktorer for vind fra vest samt belastede arealer og resulterende vindlast. Negative formfaktorer indikerer sug på facaderne Facade Formfaktor c A belastet P Nord -0,9 14,55m 29,1m Syd -0,9 14,55m 6,75m Vest 0,7 24,36m 29,1m Øst -0,3 24,36m 6,75m - 351,7kN -81,6kN 458,0kN -45,5kN Tabel K1.4 Formfaktorer for vind fra nord samt belastede arealer og resulterende vindlast. Negative formfaktorer indikerer sug på facaderne Facade Formfaktor c A belastet P Nord 0,7 14,55m 29,1m Syd -0,3 14,55m 6,75m Vest -0,9 24,36m 29,1m Øst -0,9 24,36m 6,75m 273,6kN -27,2kN - 588,9kN - 136,6kN K1.4 Sne Form-, beliggenheds- og termiske faktorer, c 1, c 2, C e og C t, på taget ses i Tabel K1.5. Tabel K1.5 Faktorer til beregning af snelast [DS ] c 1 c 2 C e C t 0,8 0,8 1 1 Den karakteristiske terrænværdi, s k, af sneen udregnes til: S k = c års S k0 = 1 0,9 kn/m 2 = 0,9 kn/m 2 Den karateristiske snelast bliver: 6

7 S = c i C e C t = 0, ,9 kn/m 2 = 0,72 kn/m 2 [DS 410, 1998] K1.5 Ulykkeslast - påkørsel Da søjlerne i tårnet står ud til den vej, hvor alle bybusser skal køre forbi, skal søjlerne dimensioneres for påkørselslast. Der er dimensioneret for en påkørselslast på 250kN vinkelret med kørselsretningen og 500kN parallelt med kørselsretningen. Lasten regnes at angribe søjlen 1,2m over kørebanen. K1.6 Ulykkeslast - brand Dækelementerne dimensioneres for brandlast og skal være BS60-bygningsdel. 7

8 Bilag K2: Lastkombinationer I det følgende er opstillet lastkombinationerne, der anvendes til dimensioneringen af dæk, søjler og fundamenter. Anvendelsesgrænsetilstand LK 1 1,0 G + 1,0 N 1 + 1,0 N r Brudgrænsetilstand LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V vest + 0,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V nord + 0,5 S LK ,0 G + 1,3 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V vest + 0,5 S LK ,0 G + 1,3 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V nord + 0,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V vest + 1,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 0,5 V nord + 1,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V syd + 0,5 S LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V øst + 0,5 S LK ,0 G + 1,3 N 1 LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,5 V vest Ulykkeslast LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,0 F vinkel LK ,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,0 F parallel LK 3.3 1,0 G + 0,5 N 1 + 0,5 N r + 1,0 F brand G er egenlast N 1 er nyttelast på et dæk N r er nyttelast på resten af dækkene V vest er vindlast fra vest V nord er vindlast fra nord V øst er vindlast fra øst V syd er vindlast fra syd S er snelast F vinkel er påkørsellast vinkelret på kørselsretningen F parallel er påkørsellast parallel på kørselsretningen 8

9 9

10 Bilag K3: Skitseprojektering Grundplanen for den udvalgte del af busterminalen er 14,55m 24,36m. Taghældningen er 25. Bygningen er i 8 etager med en maksimalhøjde på 29,1m. Skitseprojekteringen tager udgangspunkt i det eksisterende byggeri. Der opstilles 4 skitseforslag til det bærende system, der alle giver mulighed for at bevare de store glaspartier i nord- og vestfacaderne, som findes i det eksisterende projekt. Valget af skitseforslag til detailprojektering foretages ud fra følgende punkter: Omkostninger / økonomi Stabilitet af konstruktion Æstetik Funderingsmuligheder K3.1 Lastkombination I skitseprojekteringen tages udgangspunkt i lastkombination 2.1.1, jf. Bilag K2. K3.2 Laster De påførte laster er bestemt i laster, se Bilag K1. K3.3 Forudsætninger Skitseforslagene er kontrolleret mht. trækspændinger i betonelementerne. Under disse beregninger er gjort følgende forudsætninger: Etagedækkene regnes uendelig stive Der ses bort fra deformationer Plane tværsnit forbliver plane Materialer er isotrope Desuden forudsættes elevatorerne i tårnets nordøstlige hjørne, at være selvbærende og funderes separat. K3.4 Skitseforslag 1 Skitseforslag 1 består af bærende vægge og søjler jf. Figur K2. De bærende vægge regnes at optage de horisontale laster, og de vertikale laster regnes optaget af alle bærende elementer. 10

11 Figur K2 Plan af skitseforslag 1 med resulterende vindlast. Alle elementer er gennemgående i bygningens højde. Vægge har tykkelsen t=180mm. Mål i mm Søjlerne nummereres fra venstre mod højre. Vægge nummereres 1-5. Væg/element nr. 5, består af 2 vægge, der samles, så de regnes som ét element. Spændingerne i væggene bestemmes i terrænniveau for hhv. horisontal og vertikal last for at sikre, at der ikke vil opstå for store trækspændinger i betonelementerne. K3.4.1 Horisontal last Det bestemmes i det følgende, hvor stor en horisontal last, der påvirker de enkelte vægge. Tyngdepunktet for element 5, jf. Figur K3, bestemmes i x-aksen og y-aksen for lokalt koordinatsystem. Figur K3 Element 5 11

12 Inertimomenter for væggene bestemmes, idet de regnes som tyndfligede tværsnit: hvor t i er tykkelse af delelement i [m] l i er længde af delelement i [m] Inertimomenter for element 5: 12

13 Der indlægges et midlertidigt globalt koordinatsystem (x,y ) jf. Figur K2 i hhv. ydersiden af væg 2 og væg 1 til bestemmelse af forskydningscentrets, FC, beliggenhed: hvor x i er x -afstanden fra origo til tyngdepunktet af vægelement [m] hvor y i er y -afstanden fra origo til tyngdepunktet af vægelement [m] Koordinatsystemet (x,y) indlægges med origo i forskydningscentret. Derved bestemmes Vridningsinertimomentet, V: 13

14 Den totale vindlast på facaderne bestemmes: P nord og syd = P x = q v (c A nordfacade - c A sydfacade ) = 0,923kN/m 2 (0,9 14,55m 29,1m - 0,9 14,55m 6,75m)= 270,1kN P vest og øst = -P y = -q v (c A vestfacade - c A østfacade ) = -0,923kN/m 2 (0,7 24,36m 29,1m + 0,3 24,36m 6,75) = -503,5kN Vindbelastningens resultanter ækvivaleres til forskydningscentret, jf. Figur K4. Figur K4 Skitseforslag 1 med vindresultanter og forskydningscenter Herved bliver momentbidraget, M w : M w, nord og syd = P x e y = P x (14,55m/2-0,52m) = 1824kNm M w, vest og øst = P y e x = P y (24,36m/2-4,13m) = -4082kNm M w = 1824kNm kNm = -2258kNm 14

15 Den horisontale lastfordelingen, P i, bestemmes i hhv. x- og y-aksens retning for lastkombination 2.1.3: Modstandsmoment, W, og moment, M, i terrænniveau: hvor z er højden af den resulterende vindlast [m] Højden fra resultanten fra lasten, P x, er: z Px = (29,1m - 6,75m)/2 = 11,18m 15

16 Højden fra resultanten fra lasten, P y, er: Tabel K3.1 Spændinger i vægelementer. Væg W x [m 3 ] M x [knm] x [MPa] W y [m 3 ] M y [knm] y [MPa] 1 6, ±1, , ±0,2 3 1, ±1, ,1 415 ±0,4 5 os 6,6-0,3 2,5 +0, us 1,4 +1,5 3,1-0,2 K3.4.2 Vertikal last Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorved lasten overføres til hhv. vægge samt bjælke-søjlesystemet. Terrændækket pælefunderes separat og medregnes derfor ikke. Egenlast G betondæk = 4,36 kn/m 2 /etage 7 etager A optaget G beklædning = 0,5 kn/m 2 /etage 7 etager A optaget G tag = 2,4kN/m 2 A optaget G tagbeklædning = 0,25 A optaget G væg/søjle = 23kN/m 3 29,1m A væg/søjle Nyttelast Ny = 0,5 7 3kN/m 2 A optaget Snelast S = 0,5 0,72kN/m 2 A optaget De forskellige søjler og vægge skal optage lasten på arealerne, som er vist på Figur K5. 16

17 Figur K5 Lasten på de angivne arealer skal optages i de tilstødende søjler og vægge Spændinger Spændingerne fra de vertikale laster bestemmes i Tabel K3.2 ved: N = P vertikal / A væg Tabel K3.2 Spændinger ved terrænniveau i vægge og søjler Element A væg/søjl e [m 2 ] A optaget [m 2 ] P væg/søjle [kn] P optaget [kn] P total [kn] N [MPa] Væg 1 2, ,7 Væg 2 4,38 129, * 2,3 Væg 3 1, ,7 Væg 4 1,08 43, ,6 Væg 5 1,65 27, ,5 Søjle 1 0,18 10, ,5 Søjle 2 0,18 10, ,5 Søjle 3 0,18 10, ,5 Søjle 4 0,34 32, ,2 Søjle 5 0,34 35, ,6 Søjle 6 0,25 13, ,3 *) ved overslagsberegning er fundet et tillæg i belastning på ca. 1100kN fra den omkringliggende bygning. 17

18 K3.4.3 Vurdering af skitseforslag 1 Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag er en mulig løsning. Det underbygges ved at udføre byggeriet som montagebyggeri af betonelementer med minimale omkostninger, hvad angår materialer og praktisk udførelse på byggepladsen. Stabiliteten etableres i form af skive- og pladevirkning samt søjler. Væggene regnes at optage horisontale laster, der overføres via facader og gennem etagedæk. De vertikale laster optages i vægge og søjler. Lasterne føres til fundamenterne, der pælefunderes. K3.5 Skitseforslag 2 Skitseforslag 2 består af bærende vægge og søjler, jf. Figur K6. De bærende vægge regnes at optage de horisontale laster, og de vertikale laster regnes optaget af alle bærende elementer. Figur K6 Plan af skitseforslag 2 med resulterende vindlast. Alle elementer er gennemgående i bygningens højde. Væggene har tykkelsen t=180mm. Mål i mm Søjlerne nummereres fra venstre mod højre. Vægge nummereres 1-3. Element nr. 3, består af 3 vægge, der samles, så de regnes som et element. Spændingerne i væggene bestemmes i terrænniveau for hhv. horisontal og vertikal last analogt til skitseforslag 1 for at sikre, at der ikke vil opstå for store trækspændinger i betonelementerne. 18

19 K3.5.1 Horisontal last Tyngdepunktet for element 3, jf. Figur K7, bestemmes i x- og y-aksen for lokalt koordinatsystem. Figur K7 Element 3 Inertimomenter for element 3: 19

20 Inertimomenter, jf. Tabel K3.3. Tabel K3.3 Inertimomenter for vægelementer Væg I i,x [m 4 ] I i,y [m 4 ] Forskydningscentrets beliggenhed bestemmes: 1 t 256, t 1204, 6 3 t 62,3 t 126,7 I t 319,0 t 1331, 3 Koordinatsystemet (x,y) indlægges med origo i forskydningscentret. Derved bestemmes vridningsinertimomentet, V: Vindbelastningens resultanter ækvivaleres til forskydningscentret, hvorved momentbidraget M w bliver: M w, nord og syd = P x e y = P x (14,55m/2-0,52m) = 1825kNm M w, vest og øst = P y e x = P y (24,36m/2-4,28m) = -3977kNm M w = 1825kNm kNm = -2152kNm Den horisontale lastfordelingen, P i, bestemmes i hhv. x- og y-aksens retning for lastkombination 2.1.1: 20

21 Modstandsmoment og moment i terrænniveau: hvor z er højden af den resulterende vindlast [m] Resultanten fra lasten, P x og P y, er: z Px = 11,18m z Py = 15,56m Tabel K3.4 Spændinger i vægelementer Væg W x [m 3 ] M x [knm] x [MPa] W y [m 3 ] M y [knm] y [MPa] 1 6, ±1, , ±0,2 21

22 3 3,3 9 3, ,3 5,25 0, ,2 5,13-0,2 K3.5.2 Vertikal last Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorved lasten overføres til hhv. vægge og bjælkesøjlesystemet. De forskellige søjler og vægge skal optage lasten på arealerne, som er vist på Figur K8. Figur K8 Lasten på de angivne arealer skal optages i de tilstødende søjler og vægge Spændinger Spændingerne fra de vertikale laster bestemmes i Tabel K3.5 ved: N = P vertikal / A væg Tabel K3.5 Spændinger ved terrænniveau i vægge og søjler Element A væg/søjl e [m 2 ] A optaget [m 2 ] P væg/søjle [kn] P optaget [kn] P total [kn] N [MPa] Væg 1 2, ,7 Væg 2 4,38 130, ,1 Væg 3 3,21 28, ,1 Søjle 1 0,34 21, ,7 Søjle 2 0,34 43, ,7 Søjle 3 0,34 43, ,7 Søjle 4 0,34 35, ,6 22

23 Søjle 5 0,34 13, ,6 *) ved overslagsberegning er fundet et tillæg i belastning på ca. 1100kN fra den omkringliggende bygning. 23

24 K3.5.3 Vurdering af skitseforslag 2 Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag er en mulig løsning. De øvrige punkter for udvælgelseskriteriet er tilsvarende skitseforslag 1. K3.6 Skitseforslag 3 Skitseforslag 3 består af bærende vægge og søjler, jf. Figur K9. De udfyldte vægge regnes, at optage de horisontale laster, og de vertikale laster regnes optaget af alle bærende elementer. Figur K9 Plan af skitseforslag 3 med resulterende vindlast. Alle elementer er gennemgående i bygningens højde. Væggene har tykkelsen t=180mm. Mål i mm Søjlerne nummereres fra venstre mod højre. Vægge nummereres 1-4. Element nr. 1, består af 9,180m væg, der samles så de regnes som et element, se Figur K10. Spændingerne i væggene bestemmes i terrænniveau for hhv. horisontal og vertikal last for at sikre, at der ikke vil opstå for store trækspændinger i betonelementerne. K3.6.1 Horisontal last Tyngdepunktet for element 1, jf. Figur K10, bestemmes i x- og y-aksen for lokalt koordinatsystem. 24

25 Tyngdepunktet for element 1: Figur K10 Element 1 Inertimomenter for element 1: 25

26 Inertimomenter, jf. Tabel K3.6. Tabel K3.6 Inertimomenter for vægelementer Væg I i,x [m 4 ] I i,y [m 4 ] 1 t 18, 2 2 t 10, 5 3 t 26, 6 t 96, t 19,7 I t 55, 2 t 116, 2 Forskydningscentrets beliggenhed bestemmes: Koordinatsystemet (x,y) indlægges med origo i forskydningscentret. Derved bestemmes vridningsinertimomentet, V: Vindbelastningens resultanter ækvivaleres til forskydningscentret, hvorved momentbidraget, M w, bliver: M w, nord og syd = P x e y = P x (14,55m/2-3,70m) = 967kNm M w, vest og øst = P y e x = P y (24,36m/2-21,91m) = 4897kNm M w = 967kNm kNm = 5864kNm Den horisontale lastfordelingen, P i, bestemmes i hhv. x- og y-aksens retning: 26

27 Modstandsmoment og moment i terrænniveau: hvor z er højde af resulterende vindlast [m] Resultanten fra lasten, P x og P y, er: z Px = 11,18m z Py = 15,56m 27

28 Tabel K3.7 Spændinger i vægelementer Væg W x [m 3 ] M x [knm] x [MPa] W y [m 3 ] M y [knm] y [MPa] 1 3,9-1,7 3,1-3, ,0 +3,4 4, ,1 2 0, ±10, , ±4, , ±14,4 K3.6.2 Vertikal last Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorved lasten overføres til hhv. vægge og bjælkesøjlesystemet. De forskellige søjler og vægge skal optage lasten på arealerne, som er vist på Figur K11. Figur K11 Lasten på de angivne arealer skal optages i de tilstødende søjler og vægge Spændinger Spændingerne fra de vertikale laster bestemmes i Tabel K3.8 ved: N = P vertikal / A væg 28

29 Tabel K3.8 Spændinger ved terrænniveau i vægge og søjler. Element A væg/søjl e [m 2 ] A optaget [m 2 ] P væg/søjle [kn] P optaget [kn] P total [kn] N [MPa] Væg 1 2,73 28, ,6 Væg 2 0, ,7 Væg 3 1, ,7 Væg 4, 5 4,38 130, Væg 6 2, Søjle 1 0,34 21, Søjle 2 0,34 43, Søjle 3 0,34 43, Søjle 4 0,34 35, ,1 0,7 3,7 6,7 6,7 5,6 Søjle 5 0,34 13, ,6 *) ved overslagsberegning er fundet et tillæg i belastning på ca. 1100kN fra den omkringliggende bygning. K3.6.3 Vurdering af skitseforslag 3 Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag ikke er relevant for den videre projektering, da trækspændingerne er for store og kan forårsage revnedannelse i væggene. K3.7 Skitseforslag 4 Skitseforslag 4 er et bjælke-søjlesystem. Forslaget er opbygget med bærende søjler, som understøtter bjælker, der bærer etagedækkene. Etagedækkene er præfabrikerede elementer. De lodrette laster føres direkte ned igennem søjlerne til fundamenterne. De vandrette laster på facaderne føres ud til gavlene, hvor de bliver ført ned til fundamenterne via vindkryds. Etagedækkene fungerer i dette tilfælde som skiver, der fører kræfterne ud til facadevæggene, se Figur K12 og Figur K13. 29

30 Figur K12 Lastoptagelse af de vandrette og lodrette laster ned igennem konstruktionen for facaderne, nord og syd. Charnierer er ikke vist på figur Figur K13 Lastoptagelse af de lodrette og vandrette laster ned igennem konstruktionen for facaderne, øst og vest. Charnierer er ikke vist på figur 30

31 Søjlerne og bjælkerne udføres alle af armeret beton, og vindkrydsene udføres af stål. Vindkrydsene udføres som slappe diagonaler, hvilket medfører, at de kun kan optage træk. Der er charnierer i alle knudepunkter, hvilket vil sige, at der ikke overføres momenter mellem elementerne. K3.8 Valg af skitseforslag Det er for alle skitseforslag valgt, at bevare store glaspartier i nord- og vestfacaderne, som findes i den eksisterende bygning. Desuden er det valgt, at byggeriet udføres som montagebyggeri for at minimere omkostningerne. Stabiliteten af skitseforslag 1-3 etableres i form af skive- og pladevirkning samt søjler. Væggene regnes, at optage horisontale laster, der overføres ved pladevirkning på facader og gennem skivevirkning i etagedæk. De vertikale laster optages i vægge og søjler. Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger for skitseforsalg 1-3, at skitseforslag 3 ikke er relevant for den videre projektering, da trækspændingerne er for store og kan forårsage revnedannelse i væggene. For skitseforsalg 4 opnås stabiliteten via trækdiagonaler, der fører de horisontale laster til fundamenterne. Bjælke-søjlesystemet overfører horisontale laster til fundamenterne. Det er valgt at fravælge skitseforslag 4, da det i projektet er ønsket, at beskæftige sig med stabiliteten af skivebygninger. Skitseforslag 1 og 2 er begge mulige løsninger, der begge skal pælefunderes pga. de givne jordbundsforhold på lokaliteten. Skitseforslag 2 vælges til detailprojektering. Dette sker af studierelevante årsager, da væg 3, i skitseforslag 2, giver mulighed for undersøgelse af forskydende kræfter i et åbent tværsnit. 31

32 32

33 Bilag K4: Detaildimensionering af søjle I det følgende er søjlerne i konstruktionens vestfacade dimensioneret. Det er kun den hårdest belastede søjle, der er dimensioneret, se Figur K14. Figur K14 Plantegning af tårnet. Pilen viser søjlen, der dimensioneret K4.1 Laster Da alle søjlerne ligger ud til den vej, der skal benyttes af busserne, skal søjlerne dimensioneres for påkørsel [DS 410, 1998, ], lastkombination og 3.1.2, jf. Bilag K2. For at finde den lodrette last som søjlen påvirkes med, er beregningsprogrammet STAADPro benyttet. Normalkraften er fundet til 2527 kn. Påkørselslastens størrelse afhænger af konstruktionens placering. Der er benyttet gadetrafik, byzone, hvilket giver: Ækvivalent statisk last parallel med normal kørselsretning: V parallel = 500 kn Ækvivalent statisk last vinkelret med normal kørselsretning: V vinkel = 250 kn K4.2 Beregningsgrundlag Søjlerne er mm (b h l), og armeres med 4 stk Y20 i længderetningen og med Y10 - bøjler i tværretningen, se Figur K15. Betonen er valgt med en karakteristisk trykstyrke på 40 MPa. Der er valgt moderat miljøklasse, hvilket betyder at der skal være et dæklag på 25 mm + 5 mm tolerancetillæg. 33

34 Figur K15 Søjlens tværsnit Søjlerne er dimensioneret i høj sikkerhedsklasse og i normal kontrolklasse, hvilket for armeret beton giver partialkoefficienterne: c = 1,65 1,1 1,0 = 1,82 s = 1,30 1,1 1,0 = 1,43 K4.2.1 Betons styrkeegenskaber Betonens karakteristiske en-aksede trykstyrke: f ck = 40 MPa Betonens regningsmæssige en-aksede trykstyrke: f cd = 22 MPa Betonens karakteristiske en-aksede trækstyrke: f ctk = 2 MPa Betonens regningsmæssige en-aksede trækstyrke: f ctd = 1,10 MPa Karakteristisk tangenthældning i begyndelsespunktet af betonens trykarbejdslinie: E 0k = MPa Regningsmæssig tangenthældning i begyndelsespunktet af betonens trykarbejdslinie: E 0crd = MPa Den numeriske værdi af tøjningen ved trykbrud i betonen: cu = 0,0035 K4.2.2 Ståls styrkeegenskaber Karakterisktisk værdi af armeringens trykflydespænding: f yk = 550 MPa Regningsmæssig værdi af armeringens trykflydespænding: f yk = 385 MPa Armeringens karakteristiske elasticitetsmodul: E sk = MPa Armeringens regningsmæssige elasticitetsmodul: E sk = MPa Armeringens tøjning ved begyndende flydning: y = 0,00275 Forholdet mellem armerings og betons elasticitetsmodul: = 12,7 K4.2.3 Tværsnitskonstanter Betonareal: A c = mm 2 Trykarmeringsareal: A sc = 628 mm 2 Trækarmeringsareal: A s = 628 mm 2 Forskydningsarmering: A sw = 157 mm 2 Modstandsmoment om z-aksen: W c,z = mm 3 Modstandsmoment om y-aksen: W c,y = mm 3 34

35 Inertimoment om z-aksen: I c,z = 4939, mm 4 Inertimoment om y-aksen: I c,y = mm 4 K4.3 Eftervisning af søjle Søjlen dimensioneres som excentrisk og tværbelastet søjle i henhold til [DS 411, 1999, ]: Ved beregning af snitkræfter skal momentforøgelsen på grund af udbøjning medtages, medmindre dette bidrag er negligeabelt. Ved beregning skal der tages hensyn til arbejdsliniernes ikke-lineære karakter og til en eventuelt revnedannelses indflydelse på stivheden. Udbøjningsberegningerne skal baseres på materialernes regningsmæssige arbejdslinier. Søjler og vægge skal endvidere undersøges som centralt belastede for udbøjning i farligste retning. Søjlen bliver derfor dimensioneret som centraltbelastet for udbøjning omkring z-aksen for normalkraften, N sd = 2527 kn. Søjlen skal eftervises for påkørselslast omkring begge akser. For udbøjning omkring z-aksen skal søjlen eftervises for en påkørselslast vinkelret på kørselsretningen, V vinkel = 250 kn i en højde på 1,2 m og for udbøjning omkring y-aksen skal søjlen eftervises for en påkørselslast parallelt med kørselsretningen, V parallel = 500 kn i 1,2 m. Søjlen regnes fast simpel understøttet ved fundamentet og bevægelig simpel understøttet i etageadskillelsen, se Figur K16. Figur K16 Det statiske system for søjlen 35

36 K4.3.1 Eftervisning for centralt belastet søjle For at en søjle kan regnes centralt påvirket, må normalkraftens excentricitet under hensyn til tolerancer højst være 1/5 af betontværsnittets mindste kerneradius. Excentriciteten sættes til, e 1 = 14 mm. Kerneradius beregnes: 0,2 k = 14 mm e 1 = 14 mm Inertiradius, i z : Forholdet mellem søjlens fri søjlelængde og tværsnittets inertiradius i udbøjningsretningen, z : Armeringsforholdet, : Den regningsmæssige værdi af den kritiske betontrykspænding, crd, findes uden hensyn til armering iflg. [DS 411, 1999, ]: Den regningsmæssige værdi af søjlens kritiske normalkraft, N crd iflg. [DS 411, 1999, ]: Bæreevnen er tilstrækkelig: N sd = 2527 kn < N crd = 6499 kn 36

37 Armerede søjler, der regnes centralt belastede, skal forsynes med en længdearmering, der uanset armeringens kvalitet mindst udgør 0,75% af det nødvendige betonareal [DS 411, 1999, ]: Længdearmeringen er tilstrækkelig: A sc,min = 1026mm 2 < (A s + A sc ) = 1257mm 2 K4.3.2 Påkørselslast vinkelret på søjle, V vinkel Tværsnittets bæreevne beregnes efter metode B i [DS 411, 1999, ]. Denne metode baseres på følgende forudsætninger: Tøjningerne vinkelret på tværsnittet er proportional med afstanden fra nullinien. Trækspændinger i betonen tages ikke med i beregningerne. Beton og armering regnes lineærelastiske. Betonens regningsmæssige elasticitetsmodul sættes formelt til værdien 500 f cd. Den maksimale betonkantspænding skal være mindre end 1,25 f cd ved revnet tværsnit. De maksimale armeringsspændinger skal være mindre end den regningsmæssige flydespænding. Der beregnes først snitkræfter for søjlen. Normalkraften, N sd, påføres med en excentricitet på 14 mm for at tage hensyn til udførelsesunøjagtigheder, hvilket giver et moment i B: M B0d = N sd 14 mm = 35,4 knm Moment om B: R ah 4,5-250 (4,5-1,2) - 35,4 = 0 R ah = 191,2 kn Lodret projektion: R av - N sd = 0 R av = 2527 kn Snitkræfter, for x=1,2: N sd = 2527 kn V sd = 191,2 kn M C0sd = 229,4 knm Søjlen dimensioneres ved at benytte dimensioneringsmetode I i [DS 411, 1999, ]: Der skønnes en udbøjning e 2 på 8,2 mm. Det regningsmæssige største moment: M sd = M C0sd + N sd e 2 = ,082 = 250 knm 37

38 Beton- og armeringsspændinger beregnes ved anvendelse af transformeret tværsnit. Der skønnes en nulliniedybde, x = 345 mm. Arealet af det transformerede tværsnit, A r,tr : A r,tr = h x + A sc ( - 1) + A s = (12,7-1) ,7 = mm 2 Ved at tage statisk moment omkring tværsnittets overkant, findes afstanden til tyngdepunktslinien, G : A r,tr G = S w G = (12,7-1) ,7 370 G = 175 mm Inertimomentet, I z,tr, for det transformerede tværsnit omkring tyngdepunktsaksen: Snitkræfterne henføres til det transformerede tværsnits tyngdepunkt: N sd = 2527 kn M sd,tr = M sd - N sd (0,5 b - G ) = (0, ) 10-3 = 161 knm Den maksimale betontrykspænding, cd,max, og de maksimale tryk- og trækspændinger i armeringen, scd og sd, beregnes med Naviers formel: 38

39 Altså er kravene overholdt: cd,max = 17,6 1,25 f cd = 27,6 MPa scd = 116,5 f yd = 385 MPa sd = 16,4 f yd = 385 MPa Det kontrolleres nu om den skønnede nulliniedybde, x, er korrekt, vha. ensvinklede trekanter i spændingsfiguren, se Figur K17. Figur K17 Tværsnit, tøjninger og spændinger Den skønnede nulliniedybde passer med den beregnede. Det skal nu undersøges om den skønnede excentricitet, e 2, er korrekt. Dette gøres ved at beregne e 2 efter metode I i [DS 411,1999, ]. Da den skønnede excentricitet er meget tæt på den beregnede, accepteres den skønnede. 39

40 K4.3.3 Forskydningsarmering Trykarmering, der tages i regning, skal fastholdes mod udknækning af bøjler, hvis afstand ikke må overstige 15ø eller 350 mm. Bøjlearmeringen skal have en karakteristisk flydekraft på mindst 4 kn, når der anvendes trykarmering med ø<12 mm, og 8 kn når ø>12 mm. Bøjleafstanden vælges til, s = 185 mm. Nulliniedybden beregnes: N = = 0,8 x 1 h f cd + A sc f yd - A s f yd x 1 = 179 mm Den indre momentarm, z, beregnes: z = b - (50 + 0,4 x 1 ) = (50 + 0,4 179) = 298 mm Der vælges cot = 2,5. Den maksimale bøjleafstand beregnes [Heshe et. al., 1999, ]: Det ses, at den skønnede værdi for s er under de beregnede værdier for s, og den skønnede værdi accepteres. Forskydningsbæreevnen kan nu beregnes. Først findes effektivitetsfaktoren: Altså er bæreevnekravet opfyldt: 40 V sd = 191 kn V Rd = 244 kn Det skal nu undersøges, om bøjlearmeringen har en karakteristisk flydekraft på mindst 8 kn, når ø>12 mm [DS 411, 1999, ]: F tk = 0,5 A sw f ywd = 0,5 157,1 385 = 30,2 kn

41 K4.3.4 Forankringslængden Forankringslængderne kan reduceres, hvis mængden af tværarmering øges i forhold til 55-reglen. For mellemliggende værdier kan der interpoleres retlinet. S 55 udregnes: hvor ø sw er diameter af tværarmering ø er diameter af armering, der skal forankres Ud fra s 55 kan c nu beregnes, hvorpå den nødvendige forankringslængde beregnes: hvor scd er den aktuelle trykspænding i armeringen, der skal forankres l b er basisforankringslængden, l b = 30 ø for trykarmering hvor sd er den aktuelle trækspænding i armeringen, der skal forankres l b er basisforankringslængden, som for træk er fundet ved opslag til l b = 750 mm, for ø = 20 mm, f yk = 550 MPa og f cd 30 MPa K4.3.5 Påkørselslast parallelt med kørselsretningen, V parallelt Ved eftervisning af V parallel benyttes samme dimensioneringsprocedure som tidligere. Først beregnes snitkræfterne, se Tabel K4.1. Excentriciteten e 1 = 14 mm og e 2 skønnes til 3,85 mm. Tabel K4.1 Snitkræfter for søjlen omkring den stærke akse M B0d [knm] R ah [kn] R av [kn] V sd [kn] M C0sd [knm] M sd [knm] 35,

42 Det transformerede tværsnits tværsnitskonstanter beregnes, se Tabel K4.2. Tabel K4.2 Det transformerede tværsnits tværsnitskonstanter x [mm] A r,tr [mm 2 ] G [mm] I yr,tr [mm 4 ] M sd,tr [knm] Den maksimale betontrykspænding, den maksimale trykspænding i armeringen og den maksimale trækspænding i armeringen beregnes, se Tabel K4.3. Tabel K4.3 Maksimal betontrykspænding, maksimal tryk- og trækspænding i armering cd,max [MPa] scd [MPa] sd [MPa] 16,81 112,8-19,6 Altså overholder spændingerne kravene. Det undersøges nu, om den skønnede nulliniedybde og den skønnede excentricitet er korrekte, se Tabel K4.4. Tabel K4.4 Beregnede værdier af nulliniedybden og excentriciteten x bl [mm] e 2,bl [mm] 687 3,83 Det ses, at de skønnede værdier passer med de beregnede. Forskydningsarmeringen skal nu eftervises. Bøjleafstanden sættes til s = 185 mm. For at beregne den maksimale bøjleafstand, skal den indre momentarm beregnes, se Tabel K4.5. Tabel K4.5 Nulliniedybde, indre momentarm og cot x 1 [mm] z [mm] cot ,5 Den maksimale bøjleafstand, forskydningsbæreevnen og kraften i bøjlen beregnes, se Tabel K4.6. Tabel K4.6 Den maksimale bøjleafstand, forskydningsbæreevnen og kraften i bøjlerne s max [mm] V rd [kn] F tk [kn]

43 Både bøjleafstanden, forskydningsbæreevnen og kraften i bøjlen er overholdt. Til sidst beregnes den nødvendige forankringslængde, se Tabel K4.7. Tabel K4.7 Den nødvendige forankringslængde for tryk- og trækarmering l nødv,tryk [mm] l nødv,træk [mm]

44 44

45 Bilag K5: Detaildimensionering af dækelementer Etageadskillelserne består af præfabrikerede huldækelementer med forspændte armeringsliner af typen L15.2, jf. Appendiks A1. Der anvendes PX32 dækelementer med en bredde på 1200mm og en tykkelse på 320mm. I dette afsnit bestemmes armeringslinernes forspændingskraft og elementets bærevne kontrolleres. Tværsnittet af huldækelementet ses på Figur K18. Figur K18 Tværsnit af huldækelement. Bredden er inkl. 4 mm fuge Dimensioneringen er foretaget i moderat miljøklasse, normal materialekontrolklasse og høj sikkerhedsklasse. Armeringslinerne er placeret med et dæklag på 25mm + 10mm tolerancetillæg. Der anvendes beton med en trykstyrke på 40MPa. K5.1 Laster på dækelement Dækelementet belastes af en egenlast på 4,36kN/m 2 og nyttelast på 3kN/m 2. Belastningarealet A er: A = 1,2m (14,55-0,1-0,235)m = 17,06m 2 K5.2 Lastkombinationer Dækelementet betragtes som en simpelt understøttet bjælke, der dimensioneres ud fra lastkombination 1, 2.1 og 3.3. De maksimale momenter findes derved, jf. Tabel K5.1. Tabel K5.1 Maksimale momenter for lastkombination 1, 2.1 og 3.3 Lastkombination G [kn/m ] Ny [kn/m ] M G [knm ] M Ny [knm ] M Rd [knm ] 1 1,0 G + 1,0 Ny 3 75,8 185, ,0 G + 1,3 Ny 4,36 3,9 110,1 98,5 208, ,0 G + 0,5 Ny 1,5 37,9 148,0 45

46 K5.3 Bestemmelse af tværsnitsdata Dækelementets tværsnitsareal bestemmes, jf. Figur K18: Afstanden, G, fra dækelementets overkant til tyngdepunktet bestemmes: Inertimoment, I, bestemmes: 46

47 Modstandsmomentet, W, bestemmes: hvor I er inertimomentet for dækelementet [mm 4 ] e er afstand fra tyngdepunkt til over- eller underside [mm] Kerneradius, k, bestemmes: Armeringslinernes excentricitet y k fra dækelementets tyngdepunkt bestemmes: y k = ,2/2-10 = 111,4mm Tværsnitsdataene for dækelementet, jf. Tabel K5.2. Tabel K5.2 Tværsnitsdata for dækelementet Areal, A mm 2 Modstandsmoment, os W 2 16, mm 3 Modstandsmoment, us W 1 15, mm 3 Kerneradius, os k 2 Kerneradius, us k 1 Armeringslinernes excentricitet, y k 70,8mm 74,4mm 111,4mm Areal af 1 stk. L15.2 line 139mm 2 K5.4 Beregning af forspændingskraft Forspændingskraften, K, bestemmes i anvendelsesgrænsetilstanden hvor det forudsættes, at tværsnittet er urevnet og med lineær spændingsfordeling. Der anvendes to lastkombinationer til bestemmelse af forspændingskraften, hhv. forspændingskraft + egenlast + nyttelast (K+G+Ny) og 47

48 forspændingskraft + egenlast (K+G). For lastkombination (K+G+Ny) benyttes følgende træk- og trykspændinger i 40MPa betonen: c = 0,55 40 = 22,0MPa ( c bør erfaringsmæssigt ikke vælges større end 55% af f ck ) t = 2 2,0 = 4,0MPa For lastkombination (K+G) benyttes følgende træk- og trykspændinger, da det forudsættes, at betonen har opnået 75% af trykstyrken på det tidspunkt hvor forspændingskraft og egenlast påføres. c = 0,7 0,75 40 = 21,0MPa t = 0 (Da betonen ikke har opnået sin fulde styrke i opspændingsfasen, må c i hht. DS411 ikke overstige 70% af f ck på opspændingstidspunktet) Forspændingskraften skal ligge i intervallet [Kloch, 2001]: Da K vælges til 650,7kN, skal det medregnes, at der vil ske et tab i forspændingskraften i konstruktionens levetid, der skønsmæssigt sættes til 15%. Den initiale forspændingskraft er derved: 48

49 Kraften, K, som opstår efter linerne bliver klippet [Kloch, 2001]: hvor n 0 er forholdet mellem armeringens og betonens elasticitetsmoduler, n 0 = 7 for 40MPa beton. er forholdet mellem tværsnittes armeringsareal og betonareal [-] i b er inertiradius [mm] Hver L15.2 line opnår en trækkraft K: K5.5 Kontrol af spændinger Spændingerne i tværsnittets over- og underside kontrolleres på midten og ved understøtningerne. Tabel K5.3 Spændinger midt på dækelementet i hhv. over- og underside. Tryk regnes positiv G [MPa] Ny [MPa] K [MPa] Overside Undersid e De i Tabel K5.3 fundne spændinger er afbildet på Figur K19. 49

50 Figur K19 Spændinger midt på dækelement. Tryk regnes positivt Spændingerne skal ligge inden for de angivne intervaller, da betonens træk- og trykstyrke ikke må overskrides: Overside: Underside: Kontrol af de resulterende spændinger på midten: Overside: Underside: Kravene til de resulterende spændinger på midten er overholdt. Kontrol af de resulterende spændinger ved understøtningerne: Overside: 50

51 Underside: Der opstår mindre trækspændinger ved dækelementets understøtninger, der accepteres. K5.6 Beregning af brudmoment Det eftervises, at dækelementets regningsmæssige bæreevne er tilstrækkelig i lastkombination 2.1. Figur K20 Tværsnit af huldæk Tøjningen i armeringen, s0, fra den kendte forspændingskraft bestemmes jf. Appendiks A1: Trykzonehøjden, x, skønnes til 60mm og tillægstøjningen, s, skønnes vha. den geometriske betingelse: Den totale tøjning, s, bestemmes: s = s0 + s =3,5 + 12,7 = 16,1 Ud fra den totale tøjning bestemmes kraften, F s, som er lig trækresultanten i én armeingsline, jf. Appendiks A1: F s = 211,4 + 0,96 s = 226,9kN Trykresultanten, F c : F c = 0,8 x b f ck = 0, = 2304kN 51

52 Det kontrolleres, om den statiske betingelse er opfyldt og derved om den skønnede trykzonehøjde er korrekt. Brudmomentet, M u, bestemmes: hvor d er afstand fra armering til dækelementets overkant [mm] F s,brud er armeringens karakteristiske trækbrudstyrke [kn] Kontrol af bæreevne: M u M Sd = M G + M Ny 347,3kNm 110,1kNm + 98,5kNm = 208,6kNm Bæreevnen er tilstrækkelig K5.7 Kontrol af brandmodstandsevne Det kræves, at dækelementet skal have en brandmodstand på 60 minutter i hht. et standard brandforløb nedefra. Det kontrolleres, at dækelementet har tilstrækkelig bæreevne for lastkombination 3.3. Huldækelementets tværsnit ækvivaleres til et massivt dæk med samme betontværsnitsareal. Det massive dækelements højde bliver: Dæklaget til spændarmeringen er 35mm. For et brandforløb på 60 minutter bestemmes ved lineær interpolation i [DS411, 1999, tabel V9.3.2], en temperatur på 279 C. Derved bestemmes ligeledes ved interpolation i tabel V9.2.2c en styrkereduktionsfaktor, s,0.2, til 0,61. Dette gælder for armering der koldtrækkes. Armeringens reducerede flydespænding: f y,279 = f yk s,0.2 = 1763MPa 0,61 = 1070MPa 52

53 Den reducerede bæreevne for armeringen: t sd(279) = A s f y,279 = 8 139mm MPa 10-3 = 1190kN Trykzonehøjden, x, bestemmes: Brudmomentet for lastkombination 3.3: M u M Sd = M G + M Ny 150,9kNm 110,1kNm + 37,9kNm = 148,0kNm Bæreevnen er tilstrækkelig. K5.8 Kontrol af svind, krybning og relaksation Det kontrolleres, om tabet i forspændingskraften stemmer med det skønnede tab på 15%. K5.8.1 Forudsætninger For at bestemme svind og krybning gøres følgende forudsætninger: Den gennemsnitlige relative fugtighed, RF, for dækelementets levetid er 50% Cementindholdet C er 300kg/m 3 beton v/c-forholdet er 0,55 Tidspunktet for lastpåførsel er ved 14 modenhedsdøgn K5.8.2 Svind Svindet opstår som følge af udtørring af betonen. Det kan bestemmes vha. følgende udtryk: hvor sv, er slutsvindet til tiden t = c er basissvindet, der afhænger af RF k b er faktor, der afhænger af betonens sammensætning k d er faktor, der afhænger af elementets geometri 53

54 Basissvindet, c, bestemmes: Faktoren, k b, bestemmes: Faktoren, k d, bestemmes: hvor r er den ækvivalente radius [mm] A er dækelementets tværsnitsareal [mm 2 ] s er den fri kontur [mm] Slutsvindet, sv,, bestemmes: Slutsvindet til tiden uendelig er 0,45. K5.8.3 Krybning Betonens krybning er direkte afhængig af spændingsniveauet i betonen samt alderen og modenheden på opspændingstidspunktet. Krybningen afhænger også af en række af de samme faktorer som for svindet. hvor er slutkrybetallet for tiden t = [-] k a er faktor, der beskriver alderens indflydelse [-] k c er faktor, der afhænger af omgivelsernes relative fugtighed [-] 54

55 Faktoren, k a, bestemmes: hvor a er alderen af betonen målt i modenhedsdøgn, når last påføres [døgn] Faktoren, k c, bestemmes: Slutkrybetallet,, bestemmes: Momentantøjningen, 0, bestemmes: Krybetøjningen, c, bestemmes: K5.8.4 Relaksation Opspændingsgraden af L15.2 linerne er: Da opspændingsgraden er under 60% regnes relaksationstabet for negligeabelt. 55

56 K5.8.5 Samlet spændingstab Det samlede spændingstab, s, bestemmes: hvor s0 er spændingstab pga. elastiske tøjning [MPa] c+s er spændingstab pga. svind og krybning [MPa] E ak er armeringens elasticitetsmodul [MPa] Samlet spændingstab i procent: Beregningerne er behæftet med store usikkerheder, dog opvejer disse usikkerheder ikke afvigelsen i spændingstabet, der afviger fra det skønnede spændingstab på 15%. Tabet i forspændingskraften skal derved korrigeres. Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i dette projekt. 56

57 Bilag K6: Dimensionering af randarmering for ulykkeslast I henhold til [DS 409, 1998, ] skal konstruktioner dimensioneres og udføres således, at svigt af en begrænset del af konstruktionen ikke fører til svigt af hverken konstruktionen som helhed eller af betydende større dele af konstruktionen. For husbygningskonstruktioner kan lastkombination 3.2 anses for opfyldt, såfremt det eftervises, at sammenhæng bevares, selv om en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Dette eftervises i det følgende efter [DS 411/Ret. 1, 2002, 5.1]. Det vælges, at bruge beton med styrken 25 MPa som fugebeton. K6.1 Randarmering Etageadskillelse skal være armeret svarende til en karakteristisk last på 30 kn/m i hver retning. Det antages, at dækelementernes egen armering er tilstrækkelig til at optage de 30 kn/m i længderetningen. For at optage 30 kn/m i tværretningen indlægges randarmering i fugerne. Længdearmeringen beregnes ved at finde lasten: F = 30 kn/m b 0,5 = 30 14,55 0,5 = 218 kn Det nødvendige armeringsareal findes: Det vælges at lægge 2 Y20 - armeringsstænger i hver randfuge i længderetningen. Dette giver et armeringsareal på A s = 628 mm 2. Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal anordnes en randarmering, som er i stand til at optage en karakteristisk last på minimum 80 kn. De 2 Y20-armeringsstænger kan optage de 80 kn. Det undersøges, hvor meget armering, der skal ligge i randen i tværretningen: Der vælges 2 Y12-armeringsstænger, hvilket giver et armeringsareal på A s = 226 mm 2. Randarmeringen skal være forankret til etagedækkene, således at forskydende kræfter kan overføres fra dækket til randarmeringen, se Figur K21. 57

58 Figur K21 Randarmering forankret til dækket med U-bøjler, som er placeret i støbeskellene mellem dækelementerne For at forankre randarmeringen til etagedækkene benyttes U-bøjler. Der vælges Y8-bøjler med et tværsnitsareal, A sw = 101 mm 2. U-bøjlerne skal dimensioneres for den forskydningskraft, der kommer fra lasten på 30 kn/m. Der ses på dækket som en bjælke, hvor U-bøjlerne indgår som forskydningsarmering og armeringen i randfugen indgår som længdearmering. Den maksimale forskydningskraft beregnes: V sd = 30 24,36 0,5 = 365 kn Tværsnittets indre momentarm, z, sættes til 0,9 d, hvor d er den effektive længde ned til armeringen. Dette giver z = mm. Cot sættes til 1, og bøjleafstanden sættes til s = 1,2 m, da bøjlerne placeres i støbeskellene imellem dækkene. Forskydningsbæreevnen kan nu beregnes: Det ses hermed, at bøjledimensionen er tilstrækkelig: V Sd = 365 kn V rd = 427 kn Bøjlerne skal forankres. Dette sker i henhold til [DS 411, 1999, ]. Der er valgt armering med 0,6. Basisforankringslængden skal vælges til den største af nedenstående: 58

59 Forankringslængden vælges derfor til 309 mm. Rundt omkring hjørnerne i randen stødes længdearmeringen med bøjede Y20 -armeringsjern, se Figur K22. Stødlængden for de to Y20-armeringsstænger findes på samme måde som tidligere, men da begge armeringsstænger stødes inden for samme stødlængde, skal stødlængden forlænges med 50% [DS 411, 1999, ]: Da armeringen ikke er helt udnyttet kan forankringslængden tilsvarende reduceres i hht. [DS 411, 1999, ]. Spændingen beregnes: Den nødvendige forankringslængde findes: Forankringslængden for de 2 Y12 - armeringsstænger beregnes til l b = 640 mm. 59

60 Figur K22 Længdearmeringen stødes med et bukket armeringsjern K6.2 Lodret trækforbindelse I vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres gennemgående lodrette trækforbindelser, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 30 kn/m. Det nødvendige armeringsareal findes: Der vælges en Y10 pr. meter, som gennemgående lodret trækforbindelse. De lodrette trækforbindelser er indstøbt i elementerne fra fabrikken. Dette giver et armeringsareal på A s = 79 mm 2 pr. meter. K6.3 Horisontale trækforbindelser I top og bund af vægge, der indgår i det konstruktive system, skal etableres horisontale trækforbindelser anordnet på en sådan måde, at hver enkelt væg kan fungere som en bjælke, der er udkraget over et tænkt lokalbrud i den underliggende etage. Trækforbindelserne skal kunne optage en karakteristisk last på 150 kn og tillades udført som armering i etagekrydsene. Det undersøges, om den nuværende armering er tilstrækkelig. Det nødvendige armeringsareal findes: Det ses, at de 2 Y20-armeringsstænger er tilstrækkelige, men at 2 Y12-armeringsstænger, som er valgt i gavlsiderne ikke er tilstrækkelige. Der vælges derfor 2 Y16 - armeringsstænger i stedet, hvilket giver et armeringsareal på A s = 402 mm 2 og forlænger forankringslængden til l b = 928 mm. På Figur K23 ses en oversigt over randarmering omkring dækket. 60

61 Figur K23 Oversigtstegning af randarmering omkring dækket K6.4 Overliggere og brystninger Overliggere og brystninger omkring huller i konstruktive vægge skal armeres således, at de kan optage en karakteristisk forskydningskraft på 60 kn og et karakteristisk moment på 60 knm. Dette bliver ikke eftervist. 61

62 62

63 Bilag K7: Eftervisning af støbeskel langs dækelementer Dækelementerne skal overføre vindlast fra facaderne til de bærende vægge. Det undersøges derfor, om støbeskellet kan overføre forskydningskraften. Et støbeskel kan i hht. [DS411, 1999, ] regnes fortandet, når tandhældningen målt i forhold til støbeskellets normal er mindre end eller lig med 30, og tanddybden er større end eller lig med 10 mm. Dette er overholdt, jf. Figur K24. Figur K24 Fortandet støbeskel langs dækelementer For at finde den maksimale forskydningskraft beregnes først vindlasten: F vind = 0,7 1,5 0,923 (2,5 + 1,7) 24,36 = 99 kn Den maksimale forskydningskraft: V sd = 0,5 99 = 50 kn Forskydningsspændingen i støbeskellet kan nu bestemmes: Forskydningsbæreevnen for et støbeskel, hvor armering og normalkraft regnes jævnt fordelt over det betragtede areal, bestemmes ved: 63

64 Da der hverken er normalkraft eller armering kan udtrykket forkortes til: hvor Rd = k T cd 0,5 f cd k T er en faktor, der afhænger af overfladen i støbeskellet, k T = 1 k [-] cd er 0,25 f ctd svarende til den laveste betonstyrke, der indgår i støbeskellet [N/mm 2 ] er en effektivitetsfaktor, findes ved opslag til 0,58 i [DS 411, 1999, ] [-] f cd er er den regningsmæssige styrke af den laveste betonstyrke, der indgår [N/mm 2 ] Faktoren, k, bestemmes: hvor l er længden af støbeskællet [mm] n er ntallet af tænder på længden l [stk.] h er tandlængden [mm] b er støbeskellets bredde [mm] b w er tandbredden [mm] Fugebetonens regningsmæssige trækstyrke bestemmes: hvor f ck er fugebetonens styrke, som vælges til 25 MPa c er sikkerhedskoefficienten, som for uarmeret beton sættes til 2,75 [-] Forskydningsbæreevnen for støbeskellet kan nu bestemmes: Rd = 0,115 0,14 = 0,016 MPa 0,5 0,58 10 = 2,9 MPa Bæreevnen for støbeskellet kontrolleres: Rd = 0,016 MPa Sd = 0,011 MPa Forskydningsbæreevnen for støbeskellet er tilstrækkelig. 64

65 Bilag K8: Forskydningssamling mellem vægge Vægge i tårnets nordøstlige hjørne regnes sammenhængende. Dvs. der skal kunne overføres forskydningskræfter mellem de enkelte vægelementer. Vægelementerne forsynes med bøjler for hver 60cm i bygningens højde, som overfører forskydningskræfterne. For at bestemme dimensionerne for disse bøjler, bestemmes først forskydningsspændingerne mellem væggene. K8.1 Forskydningsspændinger De forskydende kræfter bestemmes vha. Grashofs formel: hvor H z er de forskydende kræfter pr. løbende meter hidrørende fra p x og p y [kn/m] p x og p y er en kraft pr. løbende meter i x- og y-aksens retning [kn/m] z er højden på det snit, hvor forskydningsspændingen ønskes bestemt (regnes positiv nedad og er nul i bygningens fulde højde) [m] I xx og I yy er inertimomenterne om hhv. x- og y-aksen [m 4 ] S x og S y er statisk moment af delområde med hensyn til tyngdepunktsakserne [m 3 ] Grashofs formel benyttes under forudsætning af at x- og y-aksen er hovedaksesystem. Tyngdepunktet for vægelementerne, jf. Figur K25, bestemmes: 65

66 Figur K25 Vægelementer med tykkelsen t. Mål i mm Der indlægges et midlertidigt t,n-koordinatsystem i elementets tyngdepunkt, jf. Figur K26, der benyttes til bestemmelse af hovedaksesystemet.. Figur K26 t,n-koordinatsystemet med origo i tyngdepunktet til bestemmelse af inertimomenterne I nn, I tt og I 45. Mål i mm Inertimomenterne om hhv. t-akse, n-akse og aksen, der er vinkelhalveringslinie mellem t- og n-aksen bestemmes: 66

67 Centrifugalmomentet, I nt, bestemmes vha. de fundne momenter: 67

68 Rotationsvinklen,, regnet positiv mod urets retning, til bestemmelse af hovedaksesystemet, bestemmes: Hovedinertimomenterne, I xx og I yy, bestemmes: s 1, s 2, s 3 og s 4 langs væggene på strækningerne A-B, B-C, D-C og E-C, jf. Figur K27. Figur K27 Hovedaksesystemet x,y. Mål i mm Det statiske moment mht. x- og y-aksen bestemmes, jf. Tabel K

69 x Tabel K8.1 Bestemmelse af de statiske momenter langs væggene. y A 0 0 A-B -4,964+s 1 sin(27,7) 2,377-s 1 cos(27,7) -4,964t+s 1 2 sin(27,7)t 2,377t-s 1 2 cos(27,7)t B -19,3t 0,6t B-C - 2,592+s 2 cos(27,7) -2,138+s 2 sin(27,7) -2,592t+s 2 2 cos(27,7)t -2,138+s 2 2 sin(27,7)t C 0,4t-19,3t = -18,9t -4,5t+0,6t = -3,8t D 0 0 D-C 4,354-s 3 sin(27,7) - 2,460+s 3 cos(27,7) 2,354t-s 3 2 sin(27,7)t -2,460t+s 3 2 cos(27,7)t C 12,4t -3,2t E 0 0 E-C 1,177+s 4 sin(27,7) 3,587-s 4 cos(27,7) 1,177t+s 2 4 sin(27,7)t 3,587t-s 2 4 cos(27,7)t C 6,5t 7,0t C 12,4t+6,5t = 18,9t -3,2t+7,0t = 3,8t Variationen i de statiske momenter langs væggene, jf. Figur K28. Figur K28 Statiske momenter langs væggene. Vægtykkelsen t = 0,18m Forskydningsspændingerne kan derved bestemmes vha. Grashofs formel. Væggene betragtes som bjælker, der er indspændte ved fundamenterne. Vindlasten, der påvirker bjælken angriber i tyngdepunktet. Forskydningspændingerne bestemmes for vind fra nord og vind fra vest. 69

70 70

71 Vind fra nord: p x = -3,1kN/m cos 27,7 + 7,9kN/m sin 27,7 = 0,9kN/m p y = -3,1kN/m sin 27,7-7,9kN/m cos 27,7 = -8,4kN/m Forskydningsspændingen bestemmes: Forskydningsspændingerne i samlingerne, punkt B og C, er bestemt i Tabel K8.2 og Tabel K8.3. Tabel K8.2 Forskydningsspændingerne ved samlinger mellem vægge med vind fra nord z = 0 (ved bygningens overkant) z = 10m z = 20m z = 29,1m (ved fundamenter) B 0 0,03MPa 0,06MPa 0,08MPa C 0 0,01MPa 0,03MPa 0,04MPa Vind fra vest: p x = 3,6kN/m cos 27,7-9,8kN/m sin 27,7 = 1,4kN/m p y = 3,6kN/m sin 27,7 + 9,8kN/m cos 27,7 = 10,3kN/m Tabel K8.3 Forskydningsspændingerne ved samlinger mellem vægge med vind fra vest z = 0 (ved bygningens overkant) z = 10m z = 20m z = 29,1m (ved fundamenter) B 0 0,04MPa 0,07MPa 0,10MPa C 0 0,05MPa 0,10MPa 0,15MPa K8.2 Dimensionering af bøjler Der indlægges bøjler pr. 60cm i hele højden. Den største forskydningskraft, der skal overføres i samlingerne er ved fundamenterne: V s = 0,15MPa 180mm 600mm 10-3 = 16,4kN Samlingerne udføres med Y8 bøjler som vist på Figur K29. 71

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A. Indholdsfortegnelse A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A. A. Normgrundlag... A. A. Styrkeparametre... A. A.. Beton... A. A.. Stål... A. B. SKITSEPROJEKTERING AF BÆRENDE SYSTEM...B. B. Udformning

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

appendiks a konstruktion

appendiks a konstruktion appendiks a konstruktion Disposition I dette appendiks behandles det konstruktive system dvs. opstilling af strukturelle systemer samt dimensionering. Appendikset disponeres som følgende. NB! Beregningen

Læs mere

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK 1 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5.2 Vægskiver 21 5.2.1 Vægopstalter 22 5.2.2 Enkeltelementers

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen Gruppe P17 Aalborg Universitet A1 Projektgrundlag Aalborg Universitet Gruppe P17 Julie Trude Jensen Christian Lebech Krog Kristian Kvottrup Morten Bisgaard Larsen Palle Sand Laursen Kasper Rønsig Sørensen

Læs mere

Urban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14

Urban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14 Urban 4 Bebyggelsesprocent 4 Arkitektur 6 Plan 6 Snit 7 Facade 8 Foreslag på udnyttelse af udearealet 9 Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10 Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering

Læs mere

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009 ES-CONSULT A/S E-MAIL es-consult@es-consult.dk STAKTOFTEN 0 DK - 950 VEDBÆK TEL. +45 45 66 10 11 FAX. +45 45 66 11 1 DENMARK http://.es-consult.dk Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes

Læs mere

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Kibæk Presenning Lyager 11, 6933 Kibæk Udgivelsesdato : Juli 2009 Projekt : 14.7414.07 Rev. : A Udarbejdet

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Bilags og Appendiksrapport

Bilags og Appendiksrapport Bilags og Appendiksrapport B-sektor 5. semester Gruppe C-104 Afleveringsdato: 22. december 2003 Indhold BILAG I Konstruktion K.A Lastanalyse 1 K.A.1 Egenlast....................................... 2 K.A.2

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

1 Indledning. Projektet er delt i 3 hovedemner:

1 Indledning. Projektet er delt i 3 hovedemner: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1 Indledning...5 2 Analyse af projektmateriale...7 2.1 Funktionelle krav...7 2.2 Geometriske krav...8 2.3 Rumlig stabilitet...8 2.4 Opbygning af enkelte elementer...10

Læs mere

Indhold. B Skitseforslag A 13 B.1 Dimensionering af ramme i forslag A C Skitseforslag B 15 C.1 Dimensionering af søjle...

Indhold. B Skitseforslag A 13 B.1 Dimensionering af ramme i forslag A C Skitseforslag B 15 C.1 Dimensionering af søjle... Indhold A Laster og lastkombinationer 1 A.1 Karakteristiske laster................................ 1 A.1.1 Karakteristisk egenlast........................... 1 A.1.2 Karakteristisk nyttelast..........................

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,). Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion...4

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion...4 Indholdsfortegnelse Konstruktion...4 1 Beskrivelse af Kennedy Arkaden...4 1.1 Stabilitet af hele bygningen...4 1.2 Afgrænsning...5 2 Forudsætninger...5 3 Laster...6 3.1 Lastkombinationer...6 3.2 Egenlast...6

Læs mere

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4

Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4 Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4 December 1999 Indhold Betydning af genvejsknapper og ikoner.................... 2 1 Anvendelse................................... 2 2 Opbygning af program............................

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere