Indskoling Nłrrevangsskolen. Randers Kommune

Transkript

1 Iskoling Nłrrevangsskolen Raers Kommune 1

2 BESKRIVELSE AF INDSKOLINGSMODEL. Grulaget for beskrivelsen er bl.a. Iskolingsmodel for folkeskolerne i Raers Kommune 10. november Af iledningen fremg r det s ledes Der eksisterer p nuv ree tidspunkt v rdifuld erfaringsbaseret viden p skolerne om gevinsterne ved et fagligt samarbejde mellem l rere og p dagoger. Błrn og skole vurderer, at en harmonisering af iskolingsordningerne i Raers Kommune vil medfłre en kvalitetsforbedring af skolens samlede virksomhed og uerstłtte inklusionen. Alle skoler fremseer en beskrivelse af deres iskolingsmodel til błrn og skoleudvalget ien 1. maj i det r hvor modellen planl gges. Form let med beskrivelsen Skabelonen er t nkt som en hj lp. Processen med at beskrive en model for egen skole skulle gerne głres til en dynamisk proces hvor det bl.a. er hensigten at komme i dialog med flere niveauer p skolen og med are skoler, fx p temadag for de fłrste 10 skoler og 3 fritidshjem og med skoledernetv rkene. Sparring kan ogs foreg med forvaltning og med PU. PU l gger modellerne p F llesnettet senest maj Her kan de bidrage til den f lles sparring og gensidige inspiration ogs for de skoler der skal i gang med at udvikle eget design i Den overordnede intention med samarbejdet mellem l rere og p dagoger i iskolingen er at fremme błrnenes personlige, faglige og sociale udvikling. Det drejer sig om at skabe et godt p dagogisk l ringsmiljł, keetegnet ved błrnenes oplevelse af sammenh ng, trivsel, selvv rd, lyst til at lege og l re, tilpas hłje forventninger fra de voksne (og błrnene selv) samt balance mellem det enkelte barns interesser og hensynet til f llesskabet En udvidet iskolingsordning giver mulighed for at skabe sammenh ng i błrnenes l ringssituationer hvor der dels er plads til de faglige udfordringer og dels plads til at tilgodese błrnenes behov for at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen. Der vil ligeledes v re rum for at s tte fokus p alternative uervisnings og l ringsformer der kan tilgodese błrn med behov for en s rlig isats. Fra Helhedsplan for folkeskolerne i Raers 2008 side.11 M let er at sikre en hłj kvalitet i gruuddannelsen for alle błrn og samtidig minimere eksklusionen til specialtilbuddene. Sagsfremstillingen 2. dec (sagsnummer 07/08861) 2

3 Beskrivelse af iskolingsmodellen. 1. Beslutningsprocessen for forarbejdet koordinator styregruppe tidsplan for młdevirksomhed idragelse af elever idragelse af skolebestyrelse aet 1/8 1/ Ide udvikling Modeller: faglighed logistik bev gelse gruppering 2/9 Opstartsmłde p Nłrrevangsskolen: L rere/p dagoger i dialog om den fremtidige iskoling. Tema: Hvordan kunne vores kommee iskoling se ud, og hvad skal vi huske? 28/10 Młde 2 L rere/p dagoger i blaede grupper de młdes rut p fritidshjem og skole. Tema: Hvordan udnyttes de enkelte steder bedst? 2/11 Styregruppe neds ttes: 6 personer repr sentanter fra: Ledelse: Martin (skole)/pia (fritid) L rere: Peter Fyhn/Jannie Amdisen P dagoger: John stergaard /Słren H. Aersen Styregruppen młdes: Fredag d.1311 kl Nłrrevangsskolen Torsdag d.1911 kl Glentevejen Maag d.2311 kl Nłrrevangsskolen 1/12 Fastsl model: Personalet informeres om modellen. 9. december: kl p Nłrrevangsskolen Personalemłde hvor modellen freml gges, og personalet f r mulighed for at byde i med problempunkter ift. modellen. 3

4 identificere arbejdsopgaven spłrgsm l der skal besvares ie i modellen Arbejdsgrupperne f r opgaver som skal lłses: ex faglighed rum osv. 16/12 arbejdsgrupperne młdes p Nłrrevangsskolen kl /01 arbejdsgrupperne młdes p Nłrrevangsskolen kl / kl p Nłrrevangsskolen Tilbagemeldingsmłde fra arbejdsgrupperne til iskoling og fritidshjem. Sidst i januar midtvejsmłde med forvaltningen. (midt i april) Styregruppen deltog februar, marts og april Der er arbejdet med praktiske ting i nuv ree iskoling. 28/4 Den eelige model freml gges for iskolingspersonalet 1/5 F rdig model afleveres til forvaltningen Den eelige model vil bliver pr senteret for skolebestyrelsen d.17 maj 2. Implementeringsprocessen Strategi f lles planl gning Det personale der skal arbejde i den nye iskoling fra august 2010 vil i iev ree skole r młdes for i 4

5 skemalagte młder f lles kompetenceudvikling kompetenceafklaring overvejelser omkring udnyttelse og evt. ringer af lokalebrug og uderum aet Tidsplan V rktłj. F.eks. SMTTE model eller lign. f llesskab, at planl gning og forberede det nye skole r. Der vil blive udarbejdet f lles regler og rutiner for hele iskolingen. Der vil i skole ret v re fast młde dag p skolen onsdag fra 1416 Hvis noget af det nye personale ikke er uddannet vil dette blive sat i gang. Vi vil i juni 2010 forsłge at f afklaret hinaens kompetencer, s der er en klar forst else fra alle, hvad vi hver is r kan. Det er hensigten at de tre fritidshjem skal bruges i det omfang det er muligt, vi er bevidste om fritidshjemmenes betydning for vores elever og deres familie. 3. Faglige og p dagogiske m l for isatsen Idrag gerne Helhedsplanen for folkeskolerne i Raers 2008 Błrn og ungepolitik 2008 F llesm l 2009 Skolens aftalem l M l og iholdsbeskrivelse for SFO 2009 Sektorpolitik 2009 aet Succeskriterier for inklusion i forhold til de fagligt s rligt dygtige. de fagligt svage. de udsatte błrn. Succeskriterier i forhold til integration arbejdet med sprog og sprog stimulering suhed og bev gelse V rdigrulag for vores iskoling Gennem et anerkeee og forpligtee samarbejde, som er pr get af respekt for hinaens kompetencer, giver l rere og p dagoger błrnene mulighed for, at fremme deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Vi skaber et l ringsmiljł, som tilgodeser og rammer det enkelte barn ienfor dets n rmeste udviklingszone. For os er det vigtigt, at eleverne i deres dagligdag młder tydelige voksne, s de oplever, at der er en sammenh ng mellem m l og proces. 5

6 det enkelte barns fłlelse af, at v en del af f llesskabet aet re Błrnenes hverdag tilrettel gges, s der er en vekslen mellem l ring og leg. Fysisk aktivitet skal v re en naturlig del af dagligdagen. M l P Nłrrevangsskolen har vi et uervisningsmiljł hvor elever og personale trives og fłler, at de er en del af f llesskabet. P Nłrrevangsskolen f r alle elever mulighed for en uervisning og l ring, der tager udgangspunkt i elevernes n rmeste udviklingszone, hvormed de kan udnytte egne potentialer bedst mulig. P Nłrrevangsskolen arbejder vi m lrettet p at have et godt skolehjemsamarbejde. Elever og for ldre skal have en oplevelse af, at der er en helhed i barnets hverdag. P Nłrrevangsskolen skal alle błrnene i iskolingen bev ge sig mist en om dagen, da vi er meget bevidste om, at fysisk aktivitet og l ring h nger sammen. P Nłrrevangsskolen v gter vi samarbejdet med fritidshjemmene hłjt, da vi er bevidste om, at mange af vores elever har behov for helheden i deres dagligdag. 6

7 4. M l for samarbejdet mellem p dagoger og l rere Opstilling af succeskriterier for det professionelle samarbejde kompetence udvikling og afklaring arbejdsgl de anerkeee tilgang for ldresamarbejde aet Gennem systematisk arbejde med det p dagogiske miljł i afdelingen vil vi sikre, at miljłet er pr get af en anerkeee og inkluderee tilgang til den enkelte elev. (Arbejdet med LPmodellen). Vi opretter et aldersblaet hold, som skal v re med til at sikre, at vi n r den enkelte elev p den bedste m de. Hver enkelt elev har en fast kontaktperson gennem hele iskolingsforlłbet. Vi vil have for ldrene med i skolen, som tovholder for en for ldre lektiecafe. Det er ikke planen at for ldrene skal uervise, men stłtte de elever der m tte have behov for et sted til, at lave deres lektier. Vi vil have p begyt rullee skole start i lłbet af to r. 5. Ihold. Mangfoldighed i l rerprocesser v rksteds aktiviteter fordybelses projekter ud af huset aktiviteter fagfaglige aktiviteter f lles emner/temaer m.m. aet Profilb : Profilb et ieholder uervisning i dansk, matematik, kristeom, historie, N/T og engelsk. Der er fagkompetente l rere p holdene. Uervisningen foreg r prim rt p skolen, dog kan der oprettes mire hold, som arbejder p et eller flere af fritidshjemmene. : Idr t og leg. Der skal neds ttes et overordnet udvalg for aktivitetsb et, der fastl gger m lene for hver modul ud fra F lles m l for idr t p de forskellige rgange. Dette arbejde skal ligge til gru for selve planl gningen af aktiviteten. En m de at dele eleverne op p kunne v re i 3 grupper: v ksthus trin 2 trin 3 7

8 Eleverne kan bl.a. deles efter kłn.. s ledes at v ksthuset er sammen og rgang er sammen disse grupper kunne s kłnsopdeles. Lokaler: Der er brug for ca. 4 faste lokaler til grupperne. Lokalerne g r p skift i perioderne. 1. Skolens hal. 2. Skolens gymnastiksal 3. Glentevejens fritidshjem 4. KFUM fritidshjem 5. Jennumparkens fritidshjem 6. Ude ved skolen/svłmmehallen Forslag til aktiviteter: Tilbud om voksen styrede aktiviteter, s błrnene selv v lger fra eller til. Bruge turneringer/konkurrencer i forbielse med bold/ bev gelse. En fast lłbe/g rute som man lłber hver dag i en periode. Det skal v re en ny afm rket rute p 1 km. Kreativitetsb et: Der arbejdes ud fra tankerne omkring l ringsstile p de enkelte fritidshjem/skole. Fagene dansk, matematik, N/T, billedkunst, musik, historie og kristeom skal t nkes i. Alle eleverne g r i skole hver dag fra klokken 8.00 til kl Fritidshjemmene SKAL v re en aktiv del af elevernes skoledag. Iskolingen er delt op i tre trin. Trin 1: V ksthuset. Her deles eleverne i 4 lodrette hold efter hvilket fritidshjem de g r p. 1 hold til Jennumparken, tilknyttet en p dagog fra Jennumparken, 1 hold fra KFUM, tilknyttet en p dagog fra KFUM, 2 hold fra Glentevejen, tilknyttet p dagoger fra Glentevej. De elever der ikke er tilknyttet et fritidshjem fordeles p holdene. Trin 2 og 3 kłrer som rgangshold. V ksthuset best r af 4 lodrette hold. Her starter skolegangen p Nłrrevangsskolen. Der arbejdes m lrettet med den enkelte elevs kompetencer. Det er vigtigt for den fremtidige skolegang, at alle elever rustes bedst muligt, fagligt og modenhedsm ssigt. Eleverne kan g i v ksthuset 2 til 3 r. N r der kommer nye elever i v ksthuset, f r de en mentor (en af de elever der i forvejen g r i v ksthuset). P den m de sikrer vi, at alle eleverne i v ksthuset f r en tryg skolestart. I v ksthuset tilbydes der for ldresamtale i hjemmet. Til august hvert r rykker de elever der er klar, op p n ste trin. Eleverne vil blive delt op efter behov. Hvilket vil sige at der kigges p 8

9 den enkeltes behov og kompetencer fłr placering p hold bestemmes. Holdene er flydee, og der vurderes lłbee om den enkelte elev er placeret det rette sted. Gennem hele iskolingen er der en lłbee vurdering af det enkelte barn. Vurderer l rere, p dagoger og for ldre, at det enkelte barn har are behov, s kan barnet flyttes til et aet hold. Solg rdsholdet: i forbielse med iskolingen har vi et hold, som uervises p Solg rden i en kortere eller l ngere periode. Dette hold er for elever, som har brug for et aet uervisningstilbud e det der er beskrevet overfor. Det kunne fx v re elever som i en periode ikke trives mellem de are elever, eller som er kłrt tr t i hverdagen. Der er tilknyttet en l rer og en p dagog til holdet. Familieklassen: P Nłrrevangsskolen har vi en familieklasse. L s mere om Familieklassen i vores folder. Som fies her: ilieklassen.pdf 6. Struktur Hvor dan er dage n / ugen / ret struk turer et organ isatio nsfor mer fleks ible De enkelte l rere/p dagoger skal fordele og fylde ihold i b ene. Tid/da g 15 min 15 min Maag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Profilb Pause Pause Pause Pause Pause 9

10 skem aer hvor n r er l re ren/ p da goge n til sted e arbej des der med holdd eling ae t Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Kreab Kreab Kreab Kreab Kreab Kreab Kreab Kreab Kreab Kreab Der er ikke skemalagt samarbejdstid En fordeling af l rer og p dagoger p aen rgang kunne se s ledes ud, men der kan ske ringer. Da arbejdstiden skal koordineres med de tre fritidshjem. 2. rga ng maag tirsdag onsdag torsdag fredag l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere 2 l rere 2 l rere l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere 2 l rere 2 l rere l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere 2 l rere 2 l rere l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere 2 l rere 2 l rere l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere 2 l rere 2 l rere l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere 2 l rere 2 l rere l rere 1 2 l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere p dagog 2 l rere l rere 1 2 l rere 1 2 l rere p dagog p dagog 2 l rere p dagog 2 l rere l rere 1 2 l rere 1 2 l rere 1 2 l rere 1 2 l rere p dagog p dagog p dagog p dagog p dagog l rere 1 1 l rere 1 2 l rere 1 1 l rere 1 1 l rere p dagog p dagog p dagog p dagog p dagog l rere 1 1 l rere 1 2 l rere 1 1 l rere 1 1 l rere p dagog p dagog p dagog p dagog p dagog l rere 1 1 l rere 1 2 l rere 1 1 l rere 1 1 l rere p dagog p dagog p dagog p dagog p dagog p dagog 2 p dagog 2 p dagog 2 p dagog 2 p dagog 7. Overgange Daginstitution/błrnehaveklasse Omkring juletid hvert r vil 3 rgang begye at danne de kommee 4. 10

11 Iskoling/mellemtrin Procedurer og retningslinjer Hvilke aftaler er truffet klasser. Der vil v re besłg fra kommee klassel rer, s overgangen fra iskolingen til mellemtrinet bliver god for alle. Er der elever som der skal v re ekstra fokus p holdes der overleveringsmłder om dem. 14 dage ie i det nye skole r kontakter klassel reren i 4. kl. tidligere klassel rer for at snakke om eleverne. Vi vil i lłbet af de fłrste to r uersłge ares erfaringer med rullee skolestart, vores m l er at starte med rullee skolestart i slutningen af skole ret 11/12 Denne proces og informationssłgning p l gges SUG. (skoleudviklingsgruppen) 8. Evaluering af praksis i r 2 Tidsplan for evaluering Metodevalg Hvilke metoder skal bruges til evalueringen. portfolio logbog SMTTEmodel Den nye iskoling evalueres i for ret 2012 Gennem de to fłrste r vil vi samle itryk og oplevelser til evalueringen, det er vigtigt at vi giver projektet ro til at komme i gang. Der skal evalueres p strukturen, det faglige niveau, det sociale i gruppen. aet 11