Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005

Transkript

1 Statusrapport Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Henry Jensen 1, Rolf Jakobsen 1, Lis Puggaard 2 og Jes Bak Sørensen 2 Ribe Amt 1 & Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab 2, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Oktober 2006

2 Kolofon Statusrapport Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Udgivet af Ribe Amt, oktober 2006 Henry Jensen 1, Rolf Jakobsen 1, Lis Puggaard 2 & Jes Bak Sørensen 2 1 Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe 2 Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Gengivelse af tekst, figurer og tabeller kun tilladt efter aftale med Rolf Jakobsen, Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe, telefon , e mail robj@ribeamt.dk Forsidebilledet er udlånt af Sundhedsstyrelsen og er tidligere anvendt som forside på Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Trykt hos Grafisk Forum Horsens A/S PDF version af statusrapporten findes på Læsevejledning Rapporten er opbygget i to dele: Første del indeholder indledning, sammenfatninger og konklusioner. Anden del indeholder metodebeskrivelse og de enkelte analyser. Første del kan læses selvstændig, og den giver et overblik over effekten af Motion På Recept i Ribe Amt. Ønskes et nærmere kendskab til resultaterne henvises til anden del af rapporten. Anden del indeholder metodebeskrivelse og afsnit med de enkelte analyser. Afsnittene med analyserne kan læses selvstændigt, og består af en opsummering/delkonklusion efterfulgt af resultaterne fra analyserne. Det anbefales at læse metodebeskrivelsen før resultatafsnittet.

3 Indholdsfortegnelse Forord...1 Del Indledning Sammenfatning, konklusion og perspektivering Øges deltagernes kondition? Er deltagerne i stand til at føre en mere fysisk aktiv tilværelse? Konklusion og perspektivering...8 Del Metodebeskrivelse Analysemetode Metodeforbehold Deltagernes fordeling på klinikker Baseline beskrivelse af køn, alder og diagnose Kondital Opsummering kondital Resultater kondital Selvvurderet helbred Opsummering selvvurderet helbred Resultater selvvurderet helbred Selvvurderet fysisk form Opsummering selvvurderet fysiske form Resultater selvvurderet fysisk form Selvvurderet aktivitetsniveau Opsummering selvvurderet aktivitetsniveau Resultater selvvurderet aktivitetsniveau BMI og fedtprocent Opsummering BMI og fedtprocent Resultater BMI og fedtprocent Gennemførelse og frafald Opsummering gennemførelse og frafald Resultater gennemførelsesprocenter Resultater frafaldsanalyse...42 Bilag Bilag

4 Forord Ribe Amts afdeling for Sundhedsfremme og forebyggelse har siden maj 2002 arbejdet målrettet på at øge andelen af fysisk aktive borgere. Målet var og er at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet for voksne og 60minutter dagligt for børn. Netop det at holde danskerne fysisk aktive har vist sig at være en af de nye udfordringer samfundet står overfor. Den almene borger er ikke længere fysisk aktiv på sit arbejde, og vores stærke trang til at slappe af og spare på energien gør heller ikke denne udfordring mindre. Fysisk inaktivitet øger sygeligheden og forringer livskvaliteten. Således er det dokumenteret at et øget fysisk aktivitetsniveau medfører at vi holder os sunde, og er vi først blevet syge af vores livsstil, så kan vi ofte blive raskere ved at komme i bedre fysisk form. Motion på Recept er et bud på, hvorledes vi indenfor sundhedsvæsenets rammer kan give visse patienter et motionstilbud, der vil kunne afhjælpe dennes helbredsproblemer. Det er en praktisk erfaring, at oplysning til patienter eller personer i risiko for at udvikle sygdom ikke er tilstrækkeligt til at få disse til at øge motionsindsatsen. Der skal mere intensiv personlig rådgivning til suppleret med træning, hvorved personen lærer at motionere optimalt og dermed har mulighed for varigt at ændre motionsvaner. Netop implementering af adfærdsændring var og er afgørende for projektets succes. Motion på Recept tilstræber at indgyde patienterne tiltro til, at motion gør en væsentlig forskel for helbredet, og at man rent faktisk selv er i stand til at motionere og dermed opnå denne helbredsgevinst. Ud fra efterfølgende gennemgang af patientdata registreret i , tyder det således på at erfaringerne fra Motion på Recept potentielt kan være med til at øge deltagernes kondition, selvvurderede helbred og aktivitetsniveau. Det er mit håb, at denne rapport, kan være med til at sandsynliggøre for beslutningstagere, i de 1

5 forskellige organisationer, at der er fornuft i at prioritere udviklingen af et Motion på Recept lignende tiltag. Der skal lyde en stor tak til alle de mennesker, der har været involveret i udviklingen og gennemførelsen af projektet. Ribe, oktober 2006 Kirsten Enevoldsen Afdelingschef Sundhedsfremme og forebyggelse 2

6 Del 1 1. Indledning Ifølge WHO er fysisk inaktivitet en af de største trusler mod sundheden i den vestlige verden, og samtidig forventer man, at andelen af fysisk inaktive vil stige i de kommende år. Andelen af den voksne befolkning i den vestlige verden, der er fysisk inaktive, varierer imellem landene. I de anglosaksiske lande anslås det, at % er fysisk inaktive, mens det i Danmark anslås, at % er fysisk inaktive. Fysisk inaktivitet er en selvstændig risikofaktor for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Desuden er der sammenhæng mellem fysisk aktivitet og forløbet af livsstilssygdomme, således at mere fysisk aktivitet medfører bedre forløb af sygdommen. Disse sammenhænge medfører, at et højere fysisk aktivitetsniveau i befolkningen generelt forventes at medføre besparelser i sundhedsvæsenet i form af færre sengedage, færre indlæggelser og udsættelse af finansieringsbehovene. Som en konsekvens af evidensen for fysisk aktivitets positive indflydelse på sundhed er fysisk aktivitet nu prioriteret højt i sundhedssektoren, hvilket blandt andet ses i regeringens nationale sundhedsplan Sund hele Livet. I denne anbefales det, at fysisk aktivitet indtager en større plads i sygdomsforebyggelsen. Som en konsekvens af regeringens sundhedsplan igangsatte Ribe Amt i oktober 2002 konceptet Motion På Recept (MPR). Formålet med MPR i det første år var at vurdere, om Ribe Amt var i stand til at gennemføre MPR, samt at tilpasse projektet om nødvendigt. På baggrund af det første års erfaringer blev projektet i 2004 udvidet til at omfatte 8 fysioterapiklinikker, hvortil alle lægerne i amtet kunne henvise. Målsætningen for deltagerne i MPR blev herefter: Der tilstræbes en konditionsforbedring på 15 % i løbet af den 4 måneders træningsperiode. Efter afsluttet behandling skal du føle dig i stand til at føre et liv, hvor du vil være mere fysisk aktiv og føle glæde derved MPR strækker sig over syv måneder (figur 1). De første to måneder trænes to gange om ugen hos fysioterapeuten. I de efterfølgende to måneder trænes én gang 3

7 om ugen hos fysioterapeuten, samtidigt med at deltagerne opfordres til at træne på egen hånd. Herefter skal MPR deltagerne fortsætte den aktive livsstil på egen hånd i tre måneder. Syv måneder efter start indkaldes deltagerne til den sidste samtale med fysioterapeuten, hvorefter interventionen afsluttes. For nærmere beskrivelse af selve konceptet henvises til anden offentliggjort litteratur ( Med den forestående nedlæggelse af Ribe Amt er det vigtigt at få evalueret og fastholdt de fire års erfaringer og arbejde med MPR. En videnskabelig evaluering er påbegyndt og forventes færdig i løbet af Denne rapport indgår som en del af det fremadrettede arbejde med MPRkonceptet i skiftet fra amter til regioner og storkommuner. I rapporten foretages en kvantitativ analyse af følgende områder: Deskriptiv analyse af deltagerne i MPR i forhold til køn, alder, BMI, diagnoser, helbred og aktivitetsniveau. Analyse af deltagere, der Figur 1. Motion På Recept i Ribe Amt falder fra i interventionen og om disse personer adskiller sig fra personer, der gennemfører MPR. Analyse af effekten af MPR i perioden 0 4 måneder vurderet på kondital, aktivitetsniveau, helbred, fysisk form, BMI og fedtprocent. Analyse af om effekten af MPR er fastholdt i perioden 4 7 måneder, hvor MPR deltagerne skal fastholde den fysisk aktive livsstil på egen hånd. Grundlaget for denne rapport er alle deltagere, der påbegyndte MPR i Ribe Amt i 2004 og Antallet af deltagere er 340 (135 i 2004 og 205 i 2005). 4

8 2. Sammenfatning, konklusion og perspektivering Effekten af Motion På Recept (MPR) er i denne opgørelse vurderet ved hjælp af statistiske beregninger på forskelle i målingerne foretaget ved 0, 4 og 7 måneder. Dette medfører, at der belyser om deltagelse i MPR påvirker de valgte variabler i perioden 0 4 måneder, samt om deltagerne fastholder det opnåede niveau i perioden 4 7 måneder. Antallet af deltagere i MPR i 2004 og 2005 er 340 personer. En række deltagere sorteres fra, idet der ikke er foretaget målinger ved første besøg og/eller at målingerne er urealistisk lave for kondital. Opgørelsen bygger derfor på resultater fra 316 MPR deltagere. De inkluderede deltagere består af 33 % mænd og 67 % kvinder, hvilket er samme fordeling af køn som i lignende interventioner i Danmark og udlandet. Gennemsnitsalderen er 56 år for mændene og 51 år for kvinderne. Hovedparten af deltagerne er mellem 41 og 64 år. Generelt er deltagernes sundhedstilstand dårlig ved begyndelsen af MPR, hvilket blandt andet viser sig ved, at mange er overvægtige, har høje fedtprocenter, dårlig kondition, dårlig fysisk form og et lavt aktivitetsniveau. Deltagernes generelle sundhedstilstand ved starten af MPR synes, at berettige deltagelse i MPR idet målsætningen er: 1. Der tilstræbes en konditionsforbedring på 15 % i løbet af den 4 måneders træningsperiode. 2. Efter afsluttet behandling/deltagelse skal du føle dig i stand til at føre et liv, hvor du vil være mere fysisk aktiv og føle glæde derved. Ad 1: Den første del af målsætningen søges belyst ved en analyse af ændringer i konditallet målt ved start og fire måneder senere (perioden 0 4 måneder). Yderligere analyseres der, om deltagernes kondition ændrer sig i perioden 4 7 måneder. Den anvendte målemetode for kondital har en høj troværdighed for grupper af deltagere, hvorfor resultaterne i denne opgørelse forventes at spejle den reelle ændring i kondital. Ad 2: Den anden del af målsætningen for MPR kan ikke besvares entydigt på baggrund af de målte data. Men analysen kan give et bud på, om deltagernes forudsætninger for at være i stand til at føre et mere aktivt liv forbedres i MPR. Forudsætningerne for at føre et fysisk aktivt liv sidestilles i denne opgørelse med 5

9 godt helbred, god fysisk form, normal BMI og lav fedtprocent. Om deltagerne er mere fysisk aktive søges besvaret ved at sammenholde udviklingen i aktivitetsniveau i perioden 0 4 måneder og i perioden 4 7 måneder. Målingerne af forudsætningerne er behæftet med nogen usikkerhed. Specielt målingerne af fedtprocenten synes problematisk på grund af en formodet lav nøjagtighed. De selvvurderede variabler et udtryk for deltagernes egen opfattelse og nøjagtigheden af spørgsmålene er ikke fastslået. Samtidig er svarmulighederne i de selvvurderede målinger begrænset til 3 5 kategorier, hvorfor der forventes få ændringer. 2.1 Øges deltagernes kondition? MPR har en positiv indvirkning på deltagernes kondital, og syntes at have størst virkning for de med lavest kondition ved inklusion, og de som deltager længst tid i MPR. Konditallet stiger som gennemsnit for alle deltagerne med 12,6 %, hvilket er en smule mindre end målsætningen på 15 %. Dette skyldes blandt andet en stor forskel mellem mænd og kvinder, idet mændene forbedrer sig med 16,7 % og kvinderne forbedrer sig med 10,3 %. Samtidigt dækker gennemsnittet over store individuelle forskelle. En konditionsforbedring på % synes rimelig, idet internationale studier med lignende målgrupper og interventioner finder fremgang i kondition på 5 10 %. Resultater, der understøtter fremgangen i kondition 69 % forbedrer konditionen i MPR. 14 % får lavere kondital (hovedsageligt de med høje startværdier). 76 % fastholder eller forbedrer konditionen i perioden 4 7 måneder. Stigningen i kondital er størst i starten af MPR. Stigningen i kondital er størst blandt de med laveste udgangsniveauer. Deltagerne med hjertesvigt havde markant større effekt end de øvrige deltagere. 2.2 Er deltagerne i stand til at føre en mere fysisk aktiv tilværelse? Deltagelse i MPR synes at give deltagerne forudsætninger for at føre et aktivt liv. Deltagerne mindsker deres BMI og fedtprocent, samt angiver at de har fået bedre helbred og bliver i bedre fysisk form. Forbedringerne synes at være størst for de med lavest udgangsniveau i de forskellige variabler. Deltagerne fastholder eller 6

10 forbedrer desuden forudsætningerne for at blive fysisk aktive i perioden 4 7 måneder. Resultater, der understøtter de forbedrede forudsætninger 34,8 % får lavere BMI i MPR. Faldet i BMI er cirka 1 % for både mænd og kvinder, dog størst hos de med højest BMI ved start. 86,7 % af deltagerne fastholder eller mindsker deres BMI i perioden 4 7 måneder. 68,9 % får lavere fedtprocent undervejs i MPR. Faldet i fedtprocent er i gennemsnit 4,6 % for både mænd og kvinder, dog størst for de med høj fedtprocent ved start. 77,8 % af deltagerne fastholder eller mindsker deres fedtprocent i perioden 4 7 måneder. 41,1 % angiver bedre helbred efter deltagelse i MPR. Der er største sandsynlighed for fremgang i helbred hos de med lavest udgangsniveau. 56,3 % angiver bedre fysisk form efter deltagelse i MPR. Der er største sandsynlighed for fremgang i fysisk form hos de med lavest udgangsniveau. Deltagerne bliver også markant mere fysisk aktive i løbet af MPR, og det er de mindst aktive, som hovedsageligt øger deres aktivitetsniveau i MPR. Ydermere bliver deltagerne ved med at være fysisk aktive i perioden 4 7 måneder, og synes derfor at kunne holde deres nye aktivitetsniveau i det mindste på kort sigt. Målinger, der understøtter det øgede aktivitetsniveau 22,7 % bliver mere aktive i MPR. Deltagere med lavt aktivitetsniveau fra start har større sandsynlighed for at øge deres fysiske aktivitetsniveau. 94 % af deltagere fastholder eller øger deres aktivitetsniveau i perioden 4 7 måneder. Deltagere med diagnosen dyslipidæmi øger deres aktivitetsniveau mere end de øvrige deltagere. 7

11 2.3 Konklusion og perspektivering Samlet set er MPR i Ribe Amt en succes for deltagerne, idet hovedparten opnår en bedre kondition, får bedre forudsætninger for fysisk aktivitet, og cirka hver femte vurderer sig selv mere fysisk aktiv. Hermed syntes MPR at kunne påvirke deltagerne således, at målsætningerne for MPR opfyldes. Dog skal det bemærkes, at om deltagerne føler glæde ved et fysisk aktivt liv ikke kan besvares ud fra denne analyse, idet analysen kun har vist, at deltagerne får markant bedre fysiske forudsætninger for at være mere aktive. For at kunne besvare, om deltagerne oplever glæde ved fysisk aktivitet bør der foretages en kvalitativ analyse af dette område. Deltagerne i MPR er i stand til at holde deres forbedrede fysiske form og aktivitetsniveau i perioden 4 7 måneder, hvor deltagerne skal være fysisk aktive på egen hånd. Dette betyder, at MPR måske også kan medvirke til at ændre deltagernes fysiske aktivitetsadfærd på længere sigt. Det fremgår af konklusionen, at MPR er i stand til at ændre deltagernes aktivitetsniveau på kort sigt. Men om deltagerne vedligeholder deres nye fysiske aktivitetsniveau på længere sigt vides ikke med sikkerhed. Derfor anbefales det løbende at evaluere MPR forløbene, både kvantitativt og kvalitativt, for at sikre at MPR til stadighed opfylder målsætningerne. I den forbindelse er det vigtigt at sammenholde resultaterne fra denne opgørelse med de videnskabelige evalueringer fra Syddansk Universitet. De videnskabelige evalueringer af MPR omfatter de fire MTV områder: Teknologi, patientperspektiv, organisation og sundhedsøkonomi, og forventes færdig i løbet af De positive resultater skal dog tages med det forbehold, at de anvendte metoder til måling af fedtprocent og selvvurderede variable ikke har den troværdighed og sikkerhed, der kunne ønskes. Samtidig har opgørelsen ikke en sammenlignelig kontrolgruppe, hvorfor det er vanskelligt at vurdere resultaternes pålidelighed. Den videnskabelige evaluering fra Syddansk Universitet anvender mere pålidelige metoder. På baggrund af de positive resultater præsenteret i denne opgørelse af MPR s indflydelse på deltagernes kondition, selvvurderet helbred og aktivitetsniveau, har konceptet et udviklingspotentiale, der synes brugbar i den nye regionsstruktur. Derfor anbefales det at tænke MPR ind i de kommende sundhedsaftaler. Hvorledes MPR skal inddrages i den nye struktur er udenfor denne rapports område. 8

12 Del 2 3. Metodebeskrivelse 3.1. Analysemetode Indsamlingen af data blev foretaget af fysioterapeuterne i Motion På Recept (MPR) fra de MPR deltagere, der startede fra oktober 2003 til juli Data blev indsamlet i forbindelse med de fire sundhedsprofiler, der er en del af MPR (figur 1). Der blev indsamlet data fra 340 deltagere. Denne evaluering er baseret på data fra 306 deltagere, da 24 deltagere blev sorteret fra på grund af manglende startværdier (n=16) eller urealistisk lave startværdier i kondital (n=8). Eventuelt frafald undervejs blev kodet i forhold til tidspunktet for frafaldet, således at frafaldets betydning for effekten kunne undersøges nærmere. Herefter erstattedes manglende data med sidste kendte observation, hvilket indebar, at der forudsattes, at deltagere, som falder fra, ikke ville forbedre sig videre i forløbet, hvis de var fortsat. Hermed opnås en bedømmelse af frafaldets betydning, hvor de resterende deltagere skulle forbedre sig yderligere for at finde statistisk signifikans. En frafaldsanalyse af baselineværdierne i forhold til, hvornår deltagerne faldt fra, blev foretaget. Dette blev gjort for at identificere eventuelle specifikke kendetegn ved frafaldene, samt for eventuelt at kunne justere analysen for forskellene. Databearbejdelsen er foretaget med SPSS version 13 samt Epibasic (betaversion). Alle tests for statistisk signifikans blev udført som dobbeltsidige med et signifikansniveau på 0,05. Dette betyder, at der blev testet for både positive og negative ændringer med 95 % sikkerhed. Analysen af data afhang af, hvorvidt data var målt på en kontinuert skala (fx BMI og kondital) eller på en ordinal skala (fx helbred og aktivitetsniveau). Analyse af data målt på kontinuerte skalaer Data på kontinuerte skalaer blev beskrevet ved hjælp af gennemsnit og 95 % sikkerhedsinterval (95%CI). Dette blev gjort uanset, om data var normalfordelt for at lette forståelsen i læsningen. Samtidigt vil datamaterialets størrelse medføre regression towards the mean hvorfor gennemsnittet kan benyttes uanset fordelingen af data. 9

13 Med ovenstående metoder blev først deltagernes baselineniveau beskrevet for at kunne vurdere, hvilket niveau deltagerne startede fra. Herefter blev ændringer i kontinuerte data i MPR analyseret ved hjælp af forskellene mellem to målinger (fx kondital ved fjerde måned minus kondital ved start). Forskelle blev undersøgt for normalitet ved hjælp af et normalitetsplot, der viser hvorvidt data er normalfordelt. Hvis forskellen var normalfordelt benyttedes t test, alternativt benyttedes Wilcoxon Rank sum test, der ikke forudsætter normalfordelte data. Slutteligt forsøgtes identifikation af specifikke kendetegn for de deltagere, der opnåede forbedringer undervejs i MPR. Dette blev gjort ved hjælp af multipel regression, der kan beregne forskellige baselineværdiers indflydelse på ændringerne. Herved kunne forskellige kendetegn, der ville have enten positiv eller negativ indflydelse på eventuelle ændringer, identificeres. Regressionsanalysen udførtes efter såkaldt forward selektion metoden, der gjorde det muligt at undersøge for flere kendetegn. Analyse af data målt på ordinale skalaer Data på ordinale skalaer blev opgjort som antal og procent. Dog blev ændringer i antal observationer angivet som proportioner (andele) med tilhørende sikkerhedsinterval, for at give et mere sikkert bud på ændringens størrelse. Figur 2. Forklaring på hvorledes en pxp tabel læses. 10

14 Ved hjælp af antal og procent blev baselineniveauet for deltagerne beskrevet. For at kunne iagttage ændringer i målingerne mere præcist, opstilledes to samhørende målinger i en pxp tabel med startniveauet i rækkerne og slutværdierne i kolonnerne (figur 2). Ændringer i målingerne undersøgtes ved hjælp af test for marginal homogenitet, der sammenlignede totalrækken for startværdierne med totalrækken for slutværdierne. Denne test kan, sammen med en iagttagelse af hvor mange observationer der var i de forskellige niveauer i totalrækkerne, vise, hvorvidt målingerne bevægede sig til bedre eller dårligere værdier (figur 2). Slutteligt forsøgtes en identifikation af specifikke kendetegn for de deltagere, der opnåede forbedringer i MPR. Dette blev gjort med logistisk regression, der kan beregne forskellige baselineværdiers indflydelse på ændringerne. Herved kunne forskellige kendetegn, der vil have enten positiv eller negativ indflydelse på eventuelle ændringer, identificeres. Regressionsanalysen udførtes efter såkaldt forward selektion metoden, der gjorde det muligt at undersøge for mange forskellige kendetegn uden at kompromittere kravet om minimum fem observationer per forklarende kendetegn. 3.2 Metodeforbehold Der skal i denne opgørelse tages forbehold for, at data blev indsamlet under kliniske samtaler (sundhedsprofilerne) og i første omgang ikke var påtænkt at skulle bruges til statistiske analyser. Dette medførte, at målingernes nøjagtighed 1 og præcision 2 kan være usikker. Måleusikkerheden afhang af, hvilken type måling der blev foretaget, men kan overordnet inddeles i to grupper: Objektive og selvvurderede målinger. Overordnet har opgørelsen desuden det problem, at der ikke er en kontrolgruppe at sammenligne MPR deltagernes resultater med. Dette vanskeliggør vurderingen af forbedringerne og deres umiddelbare sammenhæng med MPR, idet forbedringerne kan være en spontan reaktion på en øget fokusering på fysisk aktivitet. Objektive målinger Anvendte objektive målinger: Vægt, højde, BMI, fedtprocent og kondital. 1 Nøjagtighed: Hvor præcis er målingen? Fx viser to vægte det samme resultat? 2 Præcision: Viser målingen det samme en anden gang? Fx opnås samme resultat ved to målinger? 11

15 Generelt syntes de objektive målinger at være forholdsvise nøjagtige og præcise. Dog syntes målingerne af fedtprocenten at være behæftet med nogen usikkerhed, idet der ikke fandtes opgørelser over nøjagtigheden og præcisionen af måleinstrumentet Slimguide (kopi af Harpender tang), men da en Harpender tangs nøjagtighed og præcision ikke er høj, vurderedes det, at målingerne af fedtprocenterne ikke var et udtryk for den reelle fedtprocent, men kunne være vejledende for kroppens fedtprocent. I modsætning hertil synes konditallet, der blev målt med en Watt max test at være nøjagtig og præcis til grupper af deltagere, men ikke præcis til det enkelte individ (bilag 1). Derfor kunne resultatet af testen tillægges god troværdighed for MPR deltagerne som gruppe. Selvvurderede målinger (bilag 2) Anvendte selvvurderede målinger: Helbred, fysisk form og aktivitetsniveau. Generelt var det svært at fastslå spørgsmålenes gyldighed 3, hvilket skyldtes, at spørgsmålene ikke var undersøgt for, om deltagerne ville tillægge svarkategorierne samme betydning som interviewerne. Dette syntes usandsynligt, idet deltagerne ville svare ud fra deres egen livsverden og ville derfor tillægge svarkategorierne en anden betydning end interviewerne. Derfor ville svarene være et udtryk for deltagernes egen opfattelse af spørgsmålet og kan derfor besværliggøre sammenligninger, da opfattelsen af spørgsmålet forventes at ændre sig over tid. I denne opgørelse brugtes ændringer i svarene som et udtryk for ændringer i det adspurgte (fx helbred), og dermed sidestilledes deltagernes opfattelse af fx deres helbred med objektivt målt helbred. Et specielt problem i denne forbindelse var spørgsmålet omkring deltagernes selvvurderede aktivitetsniveau, idet dette kun indeholdt tre svarmuligheder. Deltagere vil normalt prøve at undgå yderpunkter i svarmuligheder, og derfor vil svarene hovedsageligt falde i midterste kategori. Dette besværliggjorde iagttagelse af ændringer i aktivitetsniveauet, hvorfor der måtte forventes færre ændringer i aktivitetsniveauet. 3 Gyldighed: Får man svar på det, man spørger om. Fx vurderer deltageren sit helbred på samme måde som intervieweren vurderer helbred? 12

16 4. Deltagernes fordeling på klinikker Deltagerne, der var henvist til MPR, fulgte interventionen på syv fysioterapiklinikker, idet der ikke blev henvist deltagere til Klinik for Fysioterapi i Agerbæk. Fire af klinikkerne havde over 75 % af deltagerne (figur 3). Tre af klinikkerne (Esbjerg Fysioterapi, Klinik for Fysioterapi i Esbjerg og Klinik for Fysioterapi i Ribe) modtog cirka en femtedel af deltagerne hver, hvilket betyder, at disse tre klinikker modtog over 60 % af deltagerne (figur 3). Varde Fysioterapi og Træningsklinik modtog knap 15 % af deltagerne. De resterende tre fysioterapiklinikker i Blåvandshuk, Grindsted og Vejen modtog hver 7 9 % af deltagerne (figur 3) ,2% 62 19,62% 66 20,89% 50 Antal deltagere ,96% 25 7,91% 46 14,56% 28 8,86% 10 0 Blåvandshuk Fysioterapi Grindsted Fysioterapi og Træning Esbjerg Fysioterapi Klinik for Fysioterapi, Esbjerg Klinik for Fysioterapi, Ribe Varde Fysioterapi og Træningsklinik Klinik for Fysioterapi og Træning Klinik Figur 3. Deltagernes fordeling på Fysioterapiklinikkerne. 13

17 5. Baseline beskrivelse af køn, alder og diagnose Antallet af MPR deltagere i opgørelsen udgør 316 personer med en højere andel af kvinder end mænd (tabel 1). Mændene har en gennemsnitsalder på 56 ± 11 år og kvinderne er gennemsnitlig 51 ± 13 år gamle, og der er en større andel af kvinder blandt de yngre deltagere (tabel 1) (p<0,001). 82,3 % (95%CI: 77,6;86,3) er over 40 år, med hovedparten af deltagerne i alderen år (tabel 1). Mændene er gennemsnitligt 177,8 ± 6,1 cm høje og kvinderne 166,0 ± 6,5 cm høje. Mændene vejer gennemsnitligt 98,6 ± 19 kg og kvinderne 90,4 ± 19 kg, hvilket giver gennemsnitlige BMI værdier på 31,4 ± 4,6 for mændene og 32,7 ± 6,5 for kvinderne (tabel 1). Med en BMI grænse på 35 for svær overvægt betyder det, at deltagerne i gennemsnit er moderat overvægtige. Samtidig har 78 deltagere et BMI over 35. Fedtprocenten, der er målt ved hjælp af Slimguide, er 23,1 ± 4,5 % for mænd og 34,9 ± 5,4 % for kvinder (tabel 1). Acceptabel fedtprocent er 20 % for mænd og 30 % for kvinder, hvilket betyder, at deltagerne gennemsnitlig har for høje fedtprocenter. Tabel 1. Deltagernes demografiske data fordelt på køn. Sidste kolonne viser p værdi for test af forskel mellem køn. n = 316. Variabel Mand Kvinde Test af forskel Køn, antal(%) 102 (32%) 214 (68%) < 0,001* Alder, år(sd) år, antal år, antal år, antal 65 år +, antal 56 (11) (13) < 0,002** < 0,001* Højde, cm(sd) 177,8 (6,1) 166,0 (6,5) < 0,001** Vægt, kg(sd) 98,6 (18,7) 90,4 (19,3) < 0,001** BMI, kg/cm 2 (sd) 31,4 (4,6) 32,7 (6,5) < 0,065** Fedtprocent 23,1 (4,5) 34,9 (5,4) < 0,001** * χ2 (Fisher s exact test hvor nødvendigt), ** t test Som henvisningsgrundlag er diagnoserne insulinresistens og claudicatio intermittens kun påført henholdsvis en og to henvisninger. De hyppigste henvisningsårsager er: Dyslipidæmi, hypertension, diabetes II, moderat depression 14

18 og anden sygdom. Den mest hyppige henvisningsårsag var hypertension, der er anført på cirka 40 % af henvisningerne (figur 4). En stor del af deltagerne havde mere end én diagnose. Der er forskel mellem kønnene i henvisningsdiagnoserne for: Hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og moderat depression, med flere mænd med hjertesygdomme og flere kvinder med depression (figur 4). Antal deltagere i procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Insulinresistens Dyslipidæmi *Hypertension Claudicatio intermi... *Hjertesvigt *Iskæmisk hjerte... Moderat KOL Diabetes II *Moderat depression Anden sygdom mænd kvinder Diagnoser Figur 4. Fordeling af henvisningsdiagnoser på køn. Der er statistisk signifikant forskel mellem køn for diagnoser markeret med *. Deltagerne vurderer deres egen helbredstilstand og 15,8 % (95%CI: 11,9;20,3) vurderer deres helbred dårligt eller meget dårligt. Modsat vurderer 32,0 % (95%CI: 26,8;37,4) af deltagerne deres helbred som godt eller virkelig godt (tabel 2). Der er ingen forskel mellem kønnene (p>0,19). Andelen af rygere er 20,3 % (95%CI: 15,9;25,1) (tabel 2), hvilket er mindre end landsgennemsnittet på 25,6 %. Lidt over halvdelen af rygerne har intentioner om at stoppe indenfor det næste halve år. Der er ingen statistisk forskel mellem mænd og kvinder (p>0,49), men en større andel af mændene overvejer at stoppe med at ryge. 15

19 Tabel 2. Deltagernes selvvurderede helbredstilstand og rygevaner ved start af MPR. Opgjort i antal med procent i parentes. Sidste kolonne angiver p værdi for test for forskel mellem køn. n = 316. Variabel Niveau Mand Kvinde Test af forskel Helbred Virkelig godt 2 (2 %) 7 (3 %) Godt 33 (32 %) 59 (28 %) Nogenlunde 57 (56 %) 108 (50 %) Dårligt 8 (8 %) 36 (17 %) Meget dårligt 2 (2 %) 4 (2 %) Mangler 0 (0 %) 0 (0 %) > 0,191* Ryger hver dag Ja overvejer at stoppe 12 (12 %) 16 (8 %) Ja overvejer IKKE at stoppe 7 (7 %) 29 (12 %) Nej 78 (77 %) 167 (79 %) Mangler 4 (4 %) 2 (1 %) > 0,493* * χ2 (Fisher s exact test hvor nødvendigt) Tabel 3. Deltagernes selvvurderede aktivitetsniveau, fysisk form og kondital ved begyndelsen af MPR. Opgjort i antal med procent i parentes. Sidste kolonne angiver p værdi for test for forskel mellem køn. n = 316 Variabel Niveau Mand Kvinde Test af forskel Aktivitetsniveau Stillesiddende 24 (24 %) 50 (23 %) Let fysisk aktiv 68 (67 %) 150 (70 %) Meget fysisk aktiv 10 (9 %) 14 (7 %) Mangler 0 (0 %) 0 (0 %) > 0,680* Fysisk form Virkelig god 0 (0 %) 0 (0 %) God 9 (9 %) 15 (7 %) Nogenlunde 41 (40 %) 87 (41 %) Dårlig 42 (41 %) 72 (34 %) Meget dårlig 10 (10 %) 40 (18 %) Mangler 0 (0 %) 0 (0 %) > 0,316* Kondital Gennemsnit (95%CI) 22,3 (20,9;23,7) 19,0 (18,2;19,7) < 0,001** * χ2 (Fisher s exact test hvor nødvendigt), ** t test 16

20 Deltagernes aktivitetsniveau er generelt lavt og 23,4 % (95%CI: 18,8;28,5) angiver, at de er stillesiddende, 69,0 % (95%CI: 63,5;74,1) er let fysisk aktive og 7,6 % (95%CI: 4,9;11,1) er meget fysisk aktive (tabel 4). Der er ingen statistisk forskel i aktivitetsniveauet mellem mænd og kvinder (p>0,68). Over halvdelen af deltagerne angiver deres fysiske form som dårlig eller meget dårlig (51,9 %) (tabel 3). Ingen deltagere angiver at have en meget god fysisk form, mens 8,2 % (95CI: 5,4;11,9) angiver at have en god fysisk form. Det gennemsnitlige kondital er for mænd 22,3 ml O2/(min*kg) (95%CI: 20,9;23,7) og for kvinder 19,0 ml O2/(min*kg) (95%CI: 18,2;19,7). Denne forskel i kondital er statistisk signifikant (p<0,001). Kondital af denne størrelse er lavt i forhold til normalbefolkningen. 17

21 6. Kondital 6.1 Opsummering - kondital Maksimal iltoptagelse målt i liter ilt pr. minut (VO2max) er defineret som den største mængde ilt kroppen kan optage, transportere og bruge pr. minut. Konditallet er defineret som VO2max divideret med personens vægt. Konditallet er således afhængigt af både den mængde ilt, der kan anvendes, og den vægt der skal håndteres i arbejdet. Årsagen til at VO2max og kondital er den gyldne standard i mange arbejdsfysiologiske studier er, at det er et udtryk for kroppens evne til at producere og forbruge energi, og dermed evnen til at udføre arbejde. Grænsen for hvornår kondital er lavt falder med alderen og er forskellig for mænd og kvinder. Konditallet er målt med en såkaldt Watt Max test på en ergometercykel (kondicykel) (bilag 1). Ved starten af MPR har deltagerne et gennemsnitligt kondital på 20,0 (95%CI: 19,3;20,7) ml O2/(min*kg). Mændene har et gennemsnitligt kondital på 22,3 (95%CI: 20,9;23,7) ml O2/(min*kg) og kvinderne på 19,0 (95%CI: 18,2;19,7) ml O2/(min*kg). I perioden 0 4 måneder øger 69,0 % (95%CI: 53,3;71,4) deres kondital, og 14,2 % (95%CI: 10,6;18,6) får et lavere kondital. Det betyder, at syv ud af ti bliver i bedre form, mens hver ottende deltager bliver i dårligere form. Samlet set forbedrer deltagerne deres kondital med 12,6 % (95%CI: 10,1,15,0), men med stor individuel variation, samt stor forskel mellem mænd og kvinder. Mændene forbedrer deres kondital med 16,7 % (95%CI: 11,6;21,9), og kvinderne forbedrer deres kondital med 10,3 % (95%CI: 7,9;12,7). Denne forskel betyder, at mænd forbedrer deres kondital cirka 60 % mere end kvinderne i perioden 0 4 måneder (figur 5). MPR deltagere, som har lave kondital ved begyndelsen, har en tendens til større fremgang end de med høje udgangsværdier. Deltagernes aktivitetsniveau ved start har ingen indflydelse på ændringen i kondital. Analysen viser endvidere, at de deltagere, som deltog i MPR i længst tid har større fremgang i konditallet, end de som stopper tidligt i forløbet. I perioden 4 7 måneder fastholder eller forbedrer 76,0 % (95%CI: 70,9;80,6) af deltagerne deres kondital, mens 24,1 % (95%CI:19,4;29,2) får et lavere kondital. Dette betyder, at tre ud af fire deltagere kan fastholde deres nye kondition, og at hver fjerde ikke kan fastholde fremgangen i konditionen. 18

22 27 Kondital ml O2/(min*kg) Gruppen samlet Mænd Kvinder Antal måneder Figur 5. Udvikling af gennemsnitligt kondital over tid for hele gruppen og fordelt på køn. n = 316 (mænd: n=102, kvinder n=214). 6.2 Resultater kondital Ved starten af MPR har deltagerne et gennemsnitligt kondital på 20,0 (95%CI: 19,3;20,7) ml O2/(min*kg). Mændene har et gennemsnitligt kondital på 22,3 (95%CI: 20,9;23,7) ml O2/(min*kg) og kvinderne har et gennemsnitligt kondital på 19,0 (95%CI: 18,2;19,7) ml O2/(min*kg). I perioden 0 4 måneder øger 69,0 % (95%CI:63,6;74,0) deres kondital, og 14,2 % (95%CI: 10,6;18,6) reducerer deres kondital. I perioden 4 7 måneder fastholder eller øger 76,0 % (95%CI: 70,9;80,6) deres kondital, og 24,1 % (95%CI: 19,4;29,2) reducerer deres kondital. Ændringerne i konditallet i MPR viser sig som en kraftig stigning i de to første måneder, efterfulgt af en mindre stigning fra 2 til 4 måneder, og til sidst et mindre fald i perioden 4 7 måneder (figur 5). For kvinderne følger ændringerne samme mønster, hvorimod mændenes kondital stiger de første fire måneder, hvorefter der observeres et mindre fald (figur 5). I perioden 0 4 måneder er den absolutte ændring i kondital en stigning på 2,53 (95%CI: 2,04;3,01) ml O2/(min*kg) (tabel 4), hvilket svarer til en procentvis stigning på 12,6 % (95%CI: 10,1;15,0). Stigningen er signifikant og dermed bliver deltagernes kondition bedre i MPR. Stigningen i kondital i perioden 0 4 måneder genfindes hos både mænd og kvinder, med en højere absolut stigning for mændene (tabel 5). Stigningen er i 19

23 procent 16,7 % (95%CI: 11,6;21,9) for mænd og 10,3 % (95%CI: 7,9;12,7) for kvinder, hvilket betyder, at mændenes forbedring er cirka 60 % større end kvindernes. Tabel 4. Ændring i kondital for gruppen som helhed med tilhørende konfidensinterval og p værdi. Måling Antal Kondital ved start Δ kondital ml O2/(min*kg) (95%CI) p værdi 0 4 måneder ,03 2,53 (2,04;3,01) < 0,001* 4 7 måneder ,56 0,31 ( 0,56;0,06) <0,070** * t test (data normalfordelt), ** Wilcoxon Rank Sum test (data ikke normalfordelt) I perioden 4 7 måneder tenderer konditallet mod et mindre fald på 0,31 ml O2/(min*kg), hvilket svarer til 1,4 % (95%CI: 0,01;2,5). Tendensen til et fald i kondital i perioden 4 7 måneder forsvinder ved opdeling på køn (tabel 5) (p>0,190 for mænd og p>0,223 for kvinder). Det skal dog bemærkes at kvindernes fald er tæt på at være signifikant. Tabel 5. Ændring i kondital fordelt efter køn med tilhørende konfidensinterval og p værdi. Måling Antal Kondital ved start Δ kondital ml O2/(min*kg) (95%CI) p værdi 0 4 måneder ,30 3,73 (2,58;4,88) < 0,001* mænd 4 7 måneder ,03 0,39 ( 0,93;0,14) > 0,190** mænd 0 4 måneder ,96 1,96 (1,51;2,40) < 0,001* kvinder 4 7måneder kvinder ,91 0,26 ( 0,52;0,01) > 0,223** * t test (data normalfordelt), ** Wilcoxon Rank Sum test (data ikke normalfordelt) Hvem forbedrer sin kondition? Deltagere, som ændrer deres kondital i MPR, har nogle specifikke kendetegn. Det bemærkes især, at der ikke er forskel mellem kønnene, selvom kvinderne har mindre fremgang end mændene. Desuden ses, at alderen ikke har betydning for ændringen (tabel 6) (p>0,254). Deltagere med lavest kondital har en tendens til større fremgang i kondital (tabel 6) (p<0,067), og i modsætning til dette har 20

24 deltagernes aktivitetsniveau ved start ingen indflydelse på ændringen i kondital (p>0,114). Frafaldstidspunktet har indflydelse på ændringen i kondital, således at de, som deltager i længst tid, har den største fremgang (tabel 6) (p<0,001). Desuden har deltagere med diagnosen hjertesvigt en større fremgang i kondital end de øvrige deltagere (tabel 6) (p<0,017). Tabel 6. Forskellige variablers indflydelse på ændringen i kondital i perioden 0 4 måneder i MPR. n = 316. Variabel Estimat (95%CI)* p værdi** Mand 1,23 ( 1,67;4,12) > 0,405 Kvinde 0,81 ( 3,39;1,76) > 0,536 Kondital ved start 0,07 ( 0,15;0,01) < 0,067 Aktivitetsniveau ved start 0,69 ( 0,17;1,54) > 0,114 Aldersgruppe 0,29 ( 0,80;0,21) > 0,254 Frafaldstidspunkt 1,17 (0,75;1,59) < 0,001 diagnosen Hjertesvigt 3,25 (0,58;5,92) < 0,017 * udregnet vha. multipel regression, residualer normalfordelt. R 2 = 0,36. ** F test. Der er en tendens til, at de deltagere, der er med i MPR i længst tid, har større sandsynlighed for at vedligeholde eller forbedre deres kondital i perioden 4 7 måneder (p<0,073). Samtidig har mænd og kvinder samme sandsynlighed for at vedligeholde eller forbedre deres kondital fra 4 7 måneder. Det er ikke muligt at identificere andre faktorer, der kan beskrive de personer, der vedligeholder eller forbedrer deres kondital i perioden 4 7 måneder. Det er derfor heller ikke muligt at identificere karakteristika for deltagere, der får et lavere kondital i samme periode. 21

25 7. Selvvurderet helbred 7.1 Opsummering - selvvurderet helbred Deltagernes helbred bliver målt med et spørgsmål med følgende fem svarmuligheder: Meget dårligt, dårligt, nogenlunde, godt og meget godt helbred. Svarene er udtryk for deltagernes egne opfattelser af deres helbred. Nøjagtigheden af svarene kan ikke fastslås. Men resultaterne anvendes som et udtryk for den effekt, MPR har på deltagernes opfattelse af eget helbred. Ved begyndelsen af MPR angiver 15,8 % (95%CI: 11,9;20,3) deres helbred som dårligt eller meget dårligt, 52,2 % (95%CI: 46,6;57,8) angiver deres helbred som nogenlunde. De resterende 32,0 % (95%CI: 26,9;37,4) angiver deres helbred som godt eller virkelig godt. Deltagelse i MPR har en positiv indvirkning på deltagernes helbred på kort sigt. Især forbedrer MPR opfattelsen af eget helbred hos deltagere med dårligt og nogenlunde helbred ved starten af MPR (figur 6). 60% Antal deltagere i % 50% 40% 30% 20% 10% start 4 mdr. 7 mdr. 0% meget dårligt Dårligt nogenlunde Godt Virkelig godt Selvvurderet helbred Figur 6. Udvikling i selvvurderet helbred i løbet af MPR. n = ,1 % (95%CI: 35,7;46,8) vurderer deres helbred bedre i løbet af perioden 0 4 måneder. Samtidigt fastholder eller forbedrer 88,9 % (95%CI: 84,9;92,2) deres vurdering af eget helbred i perioden 4 7 måneder i MPR. Fremgangen i helbred i 22

26 MPR skyldes hovedsageligt, at andelene af deltagere, der angiver helbred i den dårlige ende af skalaen, opnår forbedringer. Eksempelvis har deltagere med dårligt helbred ved start otte gange større sandsynlighed for at forbedre deres helbred end de med godt helbred. Samtidigt har disse deltagere også større sandsynlighed for at vedligeholde eller forbedre deres helbred i perioden 4 7 måneder. En mindre andel af deltagerne (8,5 % (95%CI:5,7;12,2)) angiver, at deres helbred bliver dårligere i perioden 0 4 måneder, og 11,1 % (95%CI: 7,8;15,1) angiver de fik dårligere helbred i perioden 4 7 måneder. Der er ikke specifikke kendetegn for de personer, der får dårligere helbred i perioderne 0 4 og 4 7 måneder. 7.2 Resultater selvvurderet helbred Ved begyndelsen af MPR angiver 15,8 % (95%CI: 11,9;20,3) deres helbred som dårligt eller meget dårligt, 52,2 % (95%CI: 46,6;57,8) angiver deres helbred værende nogenlunde. De resterende 32,0 % (95%CI: 26,9;37,4) angiver deres helbred værende godt eller virkelig godt. 41,1 % (95%CI: 35,7;46,8) vurderer deres helbred bedre i løbet af perioden 0 4 måneder, og 8,5 % (95%CI: 5,7;12,2) vurderer de får dårligere helbred i samme periode. 88,9 % (95%CI: 84,9;92,2) fastholder eller forbedrer deres vurdering af eget helbred i perioden 4 7 måneder. I samme periode angiver 11,1 % (95%CI: 7,8;15,1) et dårligere helbred. Tabel 7. Ændring i selvvurderet helbred i perioden 0 4 måneder. n = måneder Meget Virkelig Mangler dårligt Dårligt Nogenlunde Godt godt I alt Meget dårligt Dårligt Nogenlunde Baseline Godt Virkelig godt I alt Test for marginal homogenitet: p<0,

27 Deltagernes ændring i opfattelse af eget helbred i perioden 0 4 måneder sker ved, at deltagernes svar flytter sig fra de lavere kategorier til de højere, specielt fra kategorien nogenlunde til godt (tabel 7). Ændringen fra de lavere kategorier til de højere er signifikant (p<0,001). Ved at fordele svarene på køn i samme periode findes samme mønster i ændringen af helbredet (p<0,001 for begge køn). Deltagerne ændrer ikke deres helbredsopfattelse i løbet af perioden 4 7 måneder (tabel 8) (p=1,00), og det samme er gældende ved opdeling i køn (p>0,506 for mænd og p>0,559 for kvinder). Tabel 8. Ændring i selvvurderet helbred i perioden 4 7 måneder. n = måneder Meget Virkelig Mangler dårligt Dårligt Nogenlunde Godt godt I alt Mangler Meget dårligt måneder Dårligt Nogenlunde Godt Virkelig godt I alt Test for marginal homogenitet: p=1,00. Hvem oplever bedre helbred? På baggrund af baseline oplysningerne er det forsøgt identificeret, hvem der vurderer deres helbred bedre undervejs i MPR. Deltagerens køn, alder og rygestatus har ikke indflydelse på vurdering af eget helbred i perioden 0 4 måneder (0,138<p>0,485) (tabel 9). Derimod har deltagere med meget dårligt helbred 55 gange større sandsynlighed for at vurdere deres helbred bedre i perioden 0 4 måneder end de med virkelig godt helbred (p<0,021). Samtidigt har deltagere med dårligt helbred otte gange større sandsynlighed for at vurdere eget helbred bedre i samme periode (p<0,001) (tabel 9). Deltagere, der deltager i kortest tid i MPR har mindre sandsynlighed for at forbedre deres helbred sammenlignet med de som deltager i alle syv måneder (tabel 9). I perioden 4 7 måneder har deltagere i aldersgrupperne år og år henholdsvis fire og tre gange større sandsynlighed for at vedligeholde eller forbedre deres helbred (p<0,030 & p<0,046). Samtidigt er der i samme periode 24

28 en tendens til, at deltagere, som angav deres helbred som dårligt ved starten, havde 5,8 (95%CI: 0,97;35,07) gange større sandsynlighed for at vedligeholde eller forbedre deres helbred i perioden 4 7 måneder (p<0,053). Der er ikke andre faktorer, der kan beskrive, hvem der fastholder, forbedrer eller får dårligere helbred i perioden 4 7 måneder (0,138<p>1,00). Tabel 9. Forskellige variables indflydelse på sandsynligheden for at vurdere eget helbred højere i perioden 0 4 måneder i MPR. n = 316. Variabel (reference) Odds ratio (95%CI)* p værdi Køn (Mand) Kvinde 0,78 (0,44;1,36) > 0,377 Helbred ( Virkelig godt ) Godt helbred ved start 0,70 (0,28;1,74) > 0,440 Nogenlunde helbred ved start 3,05 (1,26;7,36) < 0,013 Dårligt helbred ved start 8,44 (2,62;27,17) < 0,001 Meget dårligt helbred v. start 52,36 (1,84;1491,65) < 0,021 Aldersgruppe (<40 år) år 0,69 (0,29;1,60) > 0, år 0,76 (0,35;1,65) > 0,485 65år + 0,62 (0,24;1,57) > 0,313 Ryger (ikke ryger) Ryger 0,58 (0,28;1,19) > 0,138 Frafald (de som gennemfører 7 måneder) Frafald 0 2 måneder 0,01 (0,01;0,07) < 0,001 Frafald 2 4 måneder 0,51 (0,23;1,13) < 0,099 Frafald 4 7 måneder 0,74 (0,41;1,34) > 0,315 * udregnet vha. logistisk regression 25

29 8. Selvvurderet fysisk form 8.1 Opsummering - selvvurderet fysiske form Som for selvvurderet helbred bliver deltagernes selvvurderede fysiske form målt med et spørgsmål med følgende fem svarmuligheder: Meget dårlig, dårlig, nogenlunde, god og meget god fysisk form. Svarene er udtryk for deltagernes egne opfattelser af deres fysiske form. Nøjagtigheden af svarene kan ikke fastslås, men resultaterne anvendes som et udtryk for den effekt MPR har på deltagernes opfattelse af egen fysiske form. Ved begyndelsen af MPR angiver 51,9 % (95%CI: 46,2;57,5) deres fysiske form som meget dårlig eller dårlig, 40,5 % (95%CI: 35,0;46,1) angiver deres fysiske form som nogenlunde. De resterende 7,6 % (95%CI: 4,9;11,1) angiver deres fysiske form som god. Ingen af deltagerne angiver virkelig god fysisk form ved start af MPR. Deltagelse i MPR har en positiv indvirkning på deltagernes oplevelse af egen fysisk form. Især forbedrer MPR den fysiske form hos deltagere med meget dårlig og dårlig fysisk form ved starten af interventionen (figur 7). Andel af deltagere i % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% meget dårlig Dårlig nogenlunde God Virkelig god Selvvurderet fysisk form start 4 mdr. 7 mdr. Figur 7. Udvikling i selvvurderet fysisk form i MPR. n =

30 56,3 % (95%CI: 50,7;61,9) vurderer deres fysiske form bedre i perioden 0 4 måneder. Samtidig fastholder eller forbedrer 86,7 % (95%CI: 82,5;90,3) vurderingen af egen fysisk form i perioden 4 7 måneder. Fremgangen i fysisk form i MPR skyldes hovedsageligt, at andelen af deltagere, der angiver fysisk form i den dårlige ende af skalaen oplever forbedringer. Eksempelvis har deltagere med meget dårlig eller dårlig fysisk form ved start 43 og 42 gange større sandsynlighed for at forbedre deres fysiske form end de med god fysisk form. En mindre andel af deltagerne (3,5 % (95%CI: 1,8;6,2)) vurderer deres fysiske form dårligere i perioden 0 4 måneder, og 13,3 % (95%CI: 9,7;17,6) angiver, at deres fysiske form bliver dårligere i perioden 4 7 måneder. Der er ikke specifikke kendetegn for de personer, der får dårligere fysisk form i perioderne 0 4 og 4 7 måneder. 8.2 Resultater selvvurderet fysisk form Ved begyndelsen af MPR angiver 51,9 % (95%CI: 46,2;57,5) deres fysiske form som meget dårlig eller dårlig, 40,5 % (95%CI: 35,0;46,1) angiver deres fysiske form som nogenlunde. De resterende 7,6 % (95%CI: 4,9;11,1) angiver deres fysiske form som god. Ingen af deltagerne angiver virkelig god fysisk form ved start af MPR. 56,3 % (95%CI: 50,7;61,9) vurderer deres fysiske form bedre i perioden 0 4 måneder, og 3,5 % (95%CI: 1,8;6,2) vurderer deres fysiske form dårligere i samme periode. I perioden 4 7 måneder fastholder eller forbedrer 86,7 % (95%CI: 82,5;90,3) deres fysiske form. I samme periode angiver 13,3 % (95%CI: 9,7;17,6), at deres fysiske form bliver dårligere. Tabel 10. Ændring i selvvurderet fysisk form i perioden 0 4 måneder. n = måneder Meget Virkelig Mangler dårlig Dårlig Nogenlunde God god I alt Meget dårlig Dårlig Baseline Nogenlunde God Virkelig god I alt Test for marginal homogenitet: p<0,

31 Deltagernes ændring i selvvurderet fysiske form sker ved, at svarene især flytter sig fra de tre laveste kategorier og i positiv retning (tabel 10). Ændringen i svarene er signifikante (p<0,001), hvilket tyder på, at deltagerne generelt opnår bedre selvvurderet fysisk form i perioden 0 4 måneder. Det samme mønster findes for mænd og kvinder hver for sig (p<0,001 for begge køn). Deltagerne ændrer ikke vurdering af egen fysisk form i perioden 4 7 måneder (tabel 11) (p>0,206). Ved undersøgelse af kønnene hver for sig, findes samme mønster (p>0,882 for mænd og p>0,186 for kvinder). Dette tyder på, at deltagernes oplevelse af egen fysisk form ikke ændrer sig i perioden 4 7 måneder. Tabel 11. Ændring i selvvurderet fysisk form i perioden 4 7 måneder. n = måneder Mangler Meget Dårlig Nogenlunde God Virkelig I alt dårlig god Mangler Meget dårlig måneder Dårlig Nogenlunde God Virkelig god I alt Test for marginal homogenitet: p>0,206. Hvem oplever bedre fysisk form? På baggrund af baseline oplysninger er foretaget analyse af, om der er bestemte faktorer, der kan forudsige, hvem der vurderer deres fysiske form bedre i MPR. Der er en klar sammenhæng mellem fysisk form ved start og ved fire måneder, dette ses ved en større sandsynlighed for at vurdere fysisk form bedre jo dårligere fysisk form ved begyndelsen (tabel 20). Der er 43 og 42 gange så stor sandsynlighed for, at deltagere i meget dårlig og dårlig fysisk form ved start angiver bedre fysisk form end blandt dem i god fysisk form (p<0,001). Samtidigt var der 12 gange større sandsynlighed for, at de i nogenlunde fysisk form ved start angiver bedre fysisk form ved fire måneder end de med god fysisk form fra start (tabel 12) (p<0,001). Samtidig er der en tendens til, at ældre deltagere har 28

32 større sandsynlighed for at vurdere fysisk form bedre i perioden 0 4 måneder (tabel 12) (0,020<p>0,204). Selvvurderet helbred dårligere end virkelig godt ved start har en negativ indflydelse på ændringen i fysisk form (tabel 12) (p<0,002). Det er ikke muligt at identificere kendetegn for de deltagere, der enten forbedrer, vedligeholder eller får dårligere fysisk form i perioden 4 7 måneder i MPR. Tabel 12. Forskellige variablers indflydelse på sandsynligheden for at vurdere egen fysisk form bedre i perioden 0 4 måneder i MPR. n = 316. Variabel (reference) Odds ratio (95%CI)* p værdi Køn (mand) Kvinde 1,22 (0,71;2,10) > 0,476 Fysisk form ( god ) Nogenlunde fysisk form ved start 12,63 (2,77;57,57) < 0,001 Dårlig fysisk form ved start 42,10 (8,90;199,19) < 0,001 Meget dårligt fysisk form ved start 43,04 (8,26;224,15) < 0,001 Aldersgruppe (<40 år) år 1,62 (0,77;3,41) >0, år 1,88 (0,95;3,74) < 0, år + 2,80 (1,17;6,67) < 0,020 Helbred ( virkelig godt ) Godt helbred 0,06 (0,01;0,30) < 0,002 Nogenlunde helbred 0,03 (0,01;0,14) < 0,001 Dårligt Helbred 0,02 (0,01;0,12) < 0,001 Meget dårligt helbred 0,02 (0,01;0,22) < 0,002 * udregnet vha. logistisk regression 29