Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom"

Transkript

1 Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom Erhverv og hospitalsbehandlings- register som primær kilde Elsa Bach Vilhelm Borg Harald Hannerz Kim Lyngby Mikkelsen Otto Melchior Poulsen Finn Tüchsen

2 Forord Fra politisk-administrativt hold er der en voksende interesse for prioriteringsredskaber, der kan skabe større sikkerhed for, at de offentlige midler bliver anvendt så effektivt som muligt. Et af de nye prioriteringsredskaber inden for arbejdsmiljø er AMI s Erhverv og hospitalsbehandlingsregister (EHR), som er tilgængelig på AMI s hjemmeside (www.ami.dk/statistik/). I januar 2002 fik Arbejdsmiljøinstituttet en henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at pege på evidensbaserede interventioner, der kan reducere trækket på sundhedsvæsenet og de kommunale ydelser. I denne forbindelse har vi på Arbejdsmiljøinstituttet gjort de første forsøg på at beregne, hvor stor en andel af forskellige sygdomme med hospitalsindlæggelse, der potentielt kan tilskrives forhold i arbejdet. Formålet med denne rapport er ikke at præsentere endelige beregninger af de økonomiske konsekvenser af mulige arbejdsmiljøindsatser. Hertil kræves en vidtgående videreudvikling af den anvendte metode og en nærmere afklaring af forudsætninger og deres praktiske betydning. Men Arbejdsmiljøinstituttet håber med disse eksempler at kunne illustrere, at vi allerede i dag med EHR har et datagrundlag, der kan udvikles til et effektivt prioriteringsinstrument for så vidt angår en af de alvorlige konsekvenser af arbejdsmiljøet nemlig den sygdom, som afspejles i hospitalsindlæggelser. I rapportens eksempler beregnes den andel af en sygdom, den såkaldte ætiologiske fraktion, der potentielt kan reduceres eller fjernes gennem en målrettet arbejdsmiljøindsats. Det skal fremhæves, at vi har valgt et højt aggregeringsniveau: For erhverv har vi valgt brancheniveauet, og for diagnoser har vi overvejende set på hoveddiagnosegrupper. Et højt aggregeringsniveau vil i en vis udstrækning sløre de større forskelle, der må forventes at være, fx mellem mere distinkte jobgrupper. Vi må derfor antage, at rapportens eksempler - og dermed de beregnede ætiologiske fraktioner - udgør konservative skøn. Imidlertid har vi først nu startet arbejdet med systematisk at undersøge, hvordan de forskellige aggregeringsniveauer påvirker størrelsen af de beregnede ætiologiske fraktioner. Rapportens forfattere ønsker at pointere, at rapportens eksempler ikke kan anvendes til at drage vidtgående konklusioner om arbejdsmiljøet mulige betydning for udvikling af forskellige sygdomme. På Arbejdsmiljøinstituttets vegne 1. juli 2002 Otto Melchior Poulsen Forskningsdirektør Ib Andersen Direktør 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag 2. De grundlæggende metoder 2.1. Cost-of-illness 2.2. Den ætiologiske fraktion 3. Arbejdsmiljø og hospitalsindlæggelser 3.1. Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret og den anvendte metode 3.2. Den ætiologiske fraktion inden for hoveddiagnosegrupper 3.3. Iskæmiske hjertesygdomme 3.4. Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Forebyggelse af sygdomme i bevægeapparatet inden for sundheds- og plejesektoren 3.5. Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Forebyggelse af arbejdsulykker 3.6. Kræftsygdomme 4. Hvordan kan Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret udvikles og anvendes i fremtiden? 5. Referencer

4 1. Sammendrag I rapporten præsenteres grundridset til et nyt prioriteringsinstrument inden for arbejdsmiljø i form af beregninger af den ætiologiske fraktion, dvs. den andel af en sygdom der potentielt vil kunne forebygges, såfremt risikofaktorer i arbejdsmiljøet fjernes. Prioriteringsinstrumentet er baseret på AMI s Erhverv og hospitalsbehandlingsregister (EHR), der er en samkøring af Landspatientregistret (den nationale database over indlæggelser på sygehuse) og Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul. Nærværende rapport er baseret på analyser af alle personer, som var mellem 20 og 59 år den 1. januar 1994, og som har været indlagt pga. udvalgte diagnoser i periode Det skal fremhæves, at vi har valgt et højt aggregeringsniveau: For erhverv har vi valgt brancheniveauet, og for diagnoser har vi overvejende set på hoveddiagnosegrupper. Et højt aggregeringsniveau vil i en vis udstrækning sløre de større forskelle, der må forventes at være mellem mere distinkte jobgrupper. Herudover kommer, at vi anvender en tidsmæssig kort association mellem erhverv og hospitalsbehandling. Derfor vil vi overvejende se akutte effekter. Effekter med lang latenstid vil være delvist skjulte afhængig af graden af erhvervsskift. Ligeledes vil den anvendte metode ikke kunne vise arbejdsmiljøets betydning for de tilfælde af sygdomme, der først manifesterer sig efter 65 års alderen, da personer aldre en 65 år ikke indgår i analyserne. Vi må derfor antage, at de beregnede ætiologiske fraktioner udgør konservative skøn. Vi ønsker at pointere, at rapportens eksempler ikke kan anvendes til at drages vidtgående konklusioner om arbejdsmiljøet mulige betydning for udvikling af forskellige sygdomme. Branchetilknytningen er opgjort på 58 branchegrupper. Dette er flere undergrupper end i Arbejdstilsynets 49 branchegrupper, idet nogle af de 49 branchegrupper er opdelt yderligere. Antallet af indlagte i en branchegruppe er sammenlignet med det antal, der kunne forventes indlagt, såfremt branchegruppens hospitalsindlæggelser var som i branchegruppen undervisning og forskning. Denne gruppe er valgt som referencegruppe, da arbejdsrelateret sygdom, der fører til hospitalsindlæggelse, antages at være relativt sjælden i denne gruppe, som antalsmæssigt samtidig er en stor gruppe, hvilket reducerer den statistiske usikkerhed i beregningerne. Udfra denne reference er beregnet, hvor mange overtallige indlæggelser, der er i andre branchegrupper. Hvis antagelsen, at forekomsten af arbejdsbetinget sygdom er relativ lav inden for undervisning og forskning, viser sig ikke at holde for en given sygdom, vil den beregnede ætiologiske fraktion for forekomst af denne sygdom i de andre brancher naturligvis blive lavere end den reelt er. Forskelle mellem branchegrupper m.h.t. overtallige førstegangsindlæggelser med en given diagnose kan skyldes arbejdsmiljø eller andre forhold, fx aldersforskelle eller forskelle i livsstil mellem forskellige branchegrupper. Den ætiologiske fraktion er derfor beregnet med og uden korrektion for sociale forskelle mellem branchegrupper ( den sociale gradient ). I alle tilfælde er der foretaget alderskorrektion. I forhold til alle hospitalsindlæggelser under et findes arbejdsmiljøets samlede ætiologiske fraktion efter korrektion for alder at være 10,6% for kvinder og 14,9% for mænd. Såfremt der yderligere korrigeres for den sociale gradient, bliver tallene henholdsvis 7,4% og 7,7%. Antallet af potentielt forebyggelige førstegangsindlæggelser i perioden , korrigeret for alder, er for kvinder og for mænd, og korrigeres yderligere for den sociale gradient, bliver tallene henholdsvis og

5 Arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion er beregnet for i alt 11 hoveddiagnosegrupper samt for få udvalgte diagnoser. Størst ætiologisk fraktion findes for iskæmisk hjertesygdom (herunder blodprop i hjertet), hvor den for kvinder og mænd er henholdsvis 31 og 24% og efter korrektion for social gradient henholdsvis 22 og 17%. Antallet af overtallige tilfælde af blodprop i hjertet efter korrektion for social gradient, er i alt i perioden fordelt på kvinder og mænd. Den mindste ætiologiske fraktion findes for neoplasmaer (kræftsygdomme), hvor den for kvinder og mænd er henholdsvis 3 og 8% og efter korrektion for social gradient henholdsvis 4 og 6%. Antallet af overtallige kræfttilfælde efter korrektion for social gradient er i alt i perioden fordelt på kvinder og 1.551mænd. For denne hoveddiagnosegruppe gælder, at en række forskellige kræftformer ikke kan tilskrives kendte påvirkninger i arbejdet. Endvidere har udvikling af kræftsygdomme ofte en lang latenstid, og den ætiologiske fraktion kan som før nævnt være delvist skjult afhængig af graden af erhvervsskift. Endvidere manifesterer mange kræftsygdomme sig først klinisk efter 65 års alderen, hvorfor de ikke er omfattet af vores analyse. Rapporten omfatter også mere detaljerede analyser af forekomsten af antal overtallige førstegangsindlæggelser af iskæmisk hjertesygdom (herunder blodprop i hjertet), sygdomme i knogler, bevægeapparat og bindevæv, traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse samt kræftsygdom. For hver af disse sygdomskategorier er udvalgt de 12 branchegrupper, der har det højeste antal indlæggelser. De 12 branchegrupper svarer nogenlunde til den værste fjerdedel af branchegrupperne. Tilsvarende analyser kan principielt gennemføres for alle diagnosegrupper, men af ressource- og tidsmæssige årsager er der ikke medtaget flere end ovennævnte i denne rapport. For hoveddiagnosegruppen Sygdomme i muskler, bevægelsessystem og bindevæv er den samlede ætiologiske fraktion 12% for kvinder og 10% for mænd efter korrektion for alder og social gradient. Inden for sundheds- og plejesektoren har vi gennemført analyser af den ætiologiske fraktion for knæ- eller rygproblemer, der medfører hospitalsindlæggelse blandt ansatte i hjemmepleje/døgninstitutioner for voksne samt ansatte i dag-& døgninstitutioner for børn og unge sammenlignet med folkeskolelærere. I disse to jobgrupper set samlet, er den ætiologiske fraktion ca. 43%, og disse overtallige hospitalsbehandlinger kan potentielt forebygges ved en arbejdsmiljøindsats. Til slut beskrives, hvorledes EHR kan udbygges med data om dødsårsager og ambulante behandlinger (arbejdsulykker, astma- og luftvejslidelser, hudproblemer og eksem samt bevægeapparatlidelser, der i stort omfang behandles ambulant) og med data om førtidigt erhvervsophør og data om sygedagpenge. Herved vil der opnås et bredspektret, validt og nationalt fuldt dækkende prioriteringsinstrument for fremtidige arbejdsmiljøindsatser og for overvågning af arbejdsmiljøudviklingen. Hertil kræves dog også, at en standardmetode til at beregne den ætiologiske fraktion færdigudvikles og valideres. 2. De grundlæggende metoder Danmark har i løbet af de sidste par årtier fået opbygget god sundhedsøkonomisk ekspertise, og sundhedsområdet er kommet langt mht. at udvikle brugbare økonomiske modeller. I dag er det 4

6 generelt accepteret, at behandlinger skal være evidensbaserede, dvs. at der skal foreligge dokumentation for, at en ny behandling er mere effektiv end hidtidige behandlinger af samme sygdom eller lidelse. Det accepteres også, at store indsatser skal evalueres. Man søger at gøre store screenings- eller vaccinationsprogrammer så omkostningseffektive som muligt, og man afstår fra at lave disse programmer meget finmaskede, hvis en begrænset ekstra sundhedsgevinst er forbundet med meget store ekstra omkostninger. Denne tankegang var i starten uhyre kontroversiel og førte til en voldsom og følelsesladet debat. Modstandernes argumenter var, at det er etisk betænkeligt at sætte kroner og øre på liv og sundhed, og at alle borgeres lige adgang til en så god behandling som mulig må være et bærende karaktertræk ved den danske velfærdsmodel. Disse argumenter er rigtige og sympatiske, men det mere pragmatiske synspunkt er, at det bliver stadig mere nødvendigt politisk at prioritere brugen af de begrænsede offentlige midler. Det sundhedsøkonomiske område har således etableret et udmærket teori-, begrebs- og metodegrundlag, der udgør en naturlig platform for en efterfølgende udvikling af prioriteringsinstrumenter inden for arbejdsmiljø og efterhånden udvikling af en egentlig arbejdsmiljøøkonomisk disciplin. Nærværende rapport vil derfor anvende begreberne fra det sundhedsøkonomiske område i de præsenterede eksempler Cost-of-illness På arbejdsmiljøområdet forsøgte en arbejdsgruppe i nordisk regi for ca. 10 år siden at belyse arbejdsmiljøet ud fra en nationaløkonomisk vinkel ( Arbejdsmiljø og nationaløkonomi. NORD 22:1993, Lunde-Jensen & Henneberg Regningen for arbejdsskaderne Arbejdstilsynet 1994). Det blev skønnet, at arbejdsmiljøet var ansvarlig for ca. 15% af den samlede sygdomsforekomst blandt årige og 5,4 mio. tabte arbejdsuger per år. De samfundsøkonomiske omkostninger knyttet hertil blev beregnet til mia. kr., og de offentlige omkostninger til ca. 12 mia. kr. per år. Disse beregninger er af cost-of-illness typen, der principielt er baseret på to sæt af oplysninger, der skal skaffes for hver sygdom (diagnose), der ønskes belyst: Forekomst af sygdommen i befolkningen, fx udtrykt ved antallet af nye tilfælde pr. år, samt omkostninger forbundet med hvert tilfælde. Viden om sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet (risikofaktorer) og forekomst af sygdommen. Arbejdsmiljøets betydning afhænger af, hvor udbredte de pågældende risikofaktorer er inden for en befolkning, og hvor stærk sammenhængen er mellem risikofaktorer og sygdommen. Ud fra disse to sæt oplysninger kan man beregne potentialet for forebyggelse, hvilke betyder den andel af den pågældende sygdom, der i princippet kan forebygges gennem fjernelse af de relevante risikofaktorer i arbejdsmiljøet, dvs. arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion Den ætiologiske fraktion Det er i praksis ofte svært at fastlægge arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion (arbejdsmiljøets relative betydning) med mindre der er blevet gennemført gode epidemiologiske forløbsundersøgelser, der giver en solid viden om relevante risikofaktorers udbredelse og styrken af sammenhængen mellem disse risikofaktor og udvikling af sygdom. Dette er som hovedregel uhyre sjældent. I nogle tilfælde, hvor der er tale om en samling af flere risikofaktorer inden for en given jobgruppes arbejdsmiljø, kan man anvende en alternativ metode. Her tager man udgangspunkt i viden om helbredsproblemets udbredelse inden for jobgruppen. Der foretages sammenligning til en anden jobgruppe, hvor samlingen af risikofaktorer er fraværende. Herved kan man opnå et skøn over, hvor stor en andel af 5

7 helbredsproblemet man i princippet kunne forebygge gennem at fjerne de risikofaktorer, der i teorien medvirker til den forøgede forekomst. Hvis man fx observerer en forekomst af rygbesvær på 50% inden for gruppen af sygeplejersker og 20% inden for gruppen af (kvindelige) folkeskolelærere, dvs. forskelle mellem to erhvervsgrupper som antages at være sammenlignelige m.h.t. faktorer uden for arbejdsmiljøet, kan man nå til det skøn, at (50 20) / 50 = 60% af helbredsproblemet blandt sygeplejersker kan tilskrives forhold i deres arbejdsmiljø. Selv om beregningen i dette tilfælde ikke tager udgangspunkt i kendte risikofaktorer for udvikling af sygdom er der alligevel i princippet tale om en ætiologisk fraktion, hvor multiple risikofaktorer samles i et aggregeret udtryk erhvervsklassifikationen. Det skal fremhæves, at rapportens beregninger af den ætiologiske fraktion alene giver oplysninger om forebyggelsespotentialet, men ingen information om, hvorvidt og hvordan dette potentiale kan udnyttes gennem konkrete forebyggelsesinterventioner. Antal indlæggelser Branchegruppe med mange eller stærke risikofaktorer i arbejdet Branchegruppe med få eller svage risikofaktorer i arbejdet Reference: Branchegruppe uden risikofaktorer i arbejdet Overtallige arbejdsrelaterede indlæggelser = Ætiologisk fraktion Figur 1. Ætiologisk fraktion i branchegrupper, der er sammenlignelige m.h.t. faktorer uden for arbejdsmiljøet, men som har forskellig udsættelse for risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Den punkterede linie angiver baggrundsniveauet, dvs. det forventeligt lavest opnåelige niveau ved fjernelse af alle risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Figur 1 illustrerer princippet i metoden. Det er vigtigt at fremhæve følgende forhold, der kan have afgørende betydning for vurderingen af de beregnede ætiologiske fraktioner: 1. Valg af referencegruppe: Selv om den valgte referencegruppe (i rapporten har vi valgt forskning og undervisning ) fungerer fint i forhold til en udvalgt diagnose, er det ikke givet, at dette også vil være tilfældet for andre diagnoser. Vi kan ikke være sikker på, at forskning og undervisning altid vil være det bedste valg. Der mangler at blive udviklet en mere videnskabelig og stringent metode til at definere referenceniveauet. 6

8 2. Effekt af aggregeringsniveau: I rapporten har vi anvendt et højt aggregeringsniveau: Såvel brancheniveauet som hoveddiagnosegrupper. De beregnede ætiologiske fraktioner er derfor konservative. Rapportens eksempel med iskæmiske hjertesygdomme viser en større ætiologisk fraktion, når den ætiologiske fraktion for den specifikke diagnose beregnes separat, frem for som en del af alle hjerte-kar sygdomme. Der mangler endnu systematiske undersøgelser af, hvordan metoden reagerer på ændringer i aggregeringsniveau. En analyse af andre beregninger af ætiologiske fraktioner viser, at de kan være konservative med mere end en faktor 10 og at underestimeringer med en faktor 2 3 er almindelige (Olsen, 1995). 3. Latenstid: I beregningerne anvender vi en tidsmæssig kort association mellem erhvervsoplysning og hospitalsbehandling. Derfor vil vi overvejende se akutte effekter. Effekter med lang latenstid vil være delvist skjulte afhængig af graden af erhvervsskift. Endvidere vil den anvendte metode overse de sygdomme, der først manifesterer sig efter det fyldte 65. år, idet personer ældre end 65 år ikke indgår i vores analyser. 4. Alt andet lige : I beregningerne af de ætiologiske fraktioner korrigeres for alder, køn og social gradient. Det antages at alle andre risikofaktorer er ens fordelt på tværs af branchegrupperne. Dette behøver ikke at være tilfældet for alle brancher. 5. Erhvervsskift : Endelig er beregningerne foretaget under den antagelse, at personer ikke skifter branche på en systematisk måde, der afhænger af eksponeringer eller af den sygdom, der indlægges med senere. Der vil være mange personer som skifter branche på en usystematisk måde. Dette vil medføre at vore resultater undervurderer arbejdets betydning. 7

9 3. Arbejdsmiljø og hospitalsindlæggelser 3.1. Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret og den anvendte metode Arbejdsmiljøinstituttet, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik har i fællesskab udviklet Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret (EHR), der er en samkøring af Landspatientregistret med Arbejdsklassifikationsmodulet. EHR giver mulighed for at analysere forekomst af sygdomme og lidelser, der fører til hospitalsindlæggelse, fordelt på brancher eller specifikke jobgrupper. Da EHR fokuserer på risikoen for at blive syg, så er indlæggelser for en person kun medtaget den første gang personen indlægges med en given sygdom, mens genindlæggelser ikke er medtaget. De følgende eksempler er baseret på indlæggelser i perioden Statistisk materiale fra EHR er tilgængeligt på AMI s hjemmeside (www.ami.dk/statistik/). De direkte udgifter til hospitalsindlæggelse vil kunne beregnes ved at kombinere data fra EHR med Indenrigs- og Sundhedsministeriets DRG-takster (DRG-takst = Diagnose-Relateret Gennemsnitstakst. Det drejer sig om et gennemsnit for omkostninger pr. behandlet patient for de 561 forskellige diagnoser i Landspatientregistret). Disse beregninger er ikke udført i nærværende rapport. I de følgende analyser har vi for hver branche opgjort, hvor mange der blev indlagt på grund af udvalgte diagnosegrupper i perioden 1994 til Branchetilknytningen er den som den pågældende havde i Alle personer, som var mellem 20 og 59 år den 1. januar 1994, er medtaget i opgørelsen. For hver person er optalt antal risikoår, det vil sige det antal år den pågældende havde mulighed for at blive indlagt med den pågældende sygdomsgruppe. Det vil sige 6 år minus den tid hvor den pågældende eventuelt har været udrejst af Danmark, eller tiden efter første gang den pågældende har været indlagt med den pågældende diagnose eller er død. Antal indlagte er sammenholdt med det antal, man ville kunne forvente, hvis sygeligheden havde været den samme som for ansatte indenfor undervisning og forskning. Branchegruppen undervisning og forskning er valgt som referencegruppe, fordi arbejdsrelateret sygdom, der fører til hospitalsindlæggelse, forekommer relativt sjældent her. Denne branchegruppe er samtidig stor, hvorved vi sikrer stor præcision i beregningen af forskelle overfor andre brancher. Der er herefter beregnet, hvor mange overtallige indlæggelser der er i de øvrige brancher. For de brancher hvor tallet eventuelt er negativt, fordi hyppigheden af den pågældende sygdom er lavere end inden for undervisning og forskning, er antallet af overtallige indlæggelser sat til 0. For nogle diagnoser må beregningerne antages at undervurdere arbejdsmiljøets betydning. Det skyldes især, at ingen grupper er uden erhvervseksponering for alle sundhedsskadelige påvirkninger. For en del påvirkninger er både for meget og for lidt skadeligt, og det kan være vanskeligt at ramme den rette balance og afveksling. Endelig er der som før nævnt risiko for at undervurdere arbejdsmiljøets betydning for sygdomme med lang latenstid, fx kræftsygdomme. I analysen ser vi altså på forekomsten af sygdom i de forskellige brancher sammenlignet med undervisning og forskning. Hvis forekomsten af sygdom i en anden branche er signifikant højere, kan denne forskel være et udtryk for arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion, dvs. den andel af sygdomsforekomsten, der skyldes risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Forskellen kan imidlertid også indeholde et bidrag, der skyldes den sociale gradient, dvs. den sociale ulighed i sygelighed. De samme beregninger er derfor gentaget, idet der yderligere er korrigeret for stillingsgruppe, således at ikke-faglærte er sammenlignet med ikke-faglærte og funktionærer med funktionærer. Denne 8

10 yderligere standardisering kan diskuteres. Den kompenserer i en vis udstrækning for forskelle i livsstil og forskellige livsomstændigheder, f.eks. leve- og boligstandard, med andre ord den sociale gradient. Imidlertid vil også effekten af erhvervspåvirkninger, der er meget udbredte i nogle socialgrupper, f.eks. lav indflydelse, blive standardiseret væk. Der er således risiko for, at korrektionen også fjerner en del af arbejdsmiljøets bidrag. I de følgende eksempler har vi valgt at præsentere resultater både med og uden korrektion for social gradient, idet arbejdsmiljøets betydning må forventes at ligge et sted mellem disse to yderpunkter. I alle beregninger er korrektion for aldersforskelle gennemført Den ætiologiske fraktion inden for hoveddiagnosegrupper Tabel 1 giver en oversigt over arbejdsmiljøets betydning inden for 12 diagnosegrupper i Landspatientregistret. (11 er hoveddiagnosegrupper, én er en undergruppe). Tabel 1. Arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion inden for 11 hoveddiagnosegrupper. Diagnosegruppen Iskæmiske hjertesygdomme er undergruppe af hoveddiagsnosegruppen Kredsløbssygdomme. Materialet er baseret på alle danske hospitalsindlæggelser DIAGNOSEGRUPPE KØN OVERTALLIGE TILFÆLDE ÆTIOLOGISK FRAKTION (%) Korrektion Korrektion Korrektion Korrektion for alder for alder for alder og for alder og socialgruppe socialgruppe Infektionssygdomme og parasitære sygdomme Kvinder Infektionssygdomme og parasitære sygdomme Mænd Neoplasmer (kræftsygdomme) Kvinder Neoplasmer (kræftsygdomme) Mænd Sygdomme i blod og bloddannende organer Kvinder Sygdomme i blod og bloddannende organer Mænd Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme Kvinder Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme Mænd Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kvinder Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Mænd Kredsløbssygdomme Kvinder Kredsløbssygdomme Mænd Iskæmiske hjertesygdomme (herunder blodprop i hjertet) * Kvinder Iskæmiske hjertesygdomme herunder (blodprop i hjertet) Mænd Sygdomme i åndedrætsorganer Kvinder Sygdomme i åndedrætsorganer Mænd Sygdomme i fordøjelsesorganer Kvinder Sygdomme i fordøjelsesorganer Mænd Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Kvinder Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Mænd Sygdomme i urin- og kønsorganer Kvinder Sygdomme i urin- og kønsorganer Mænd Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Kvinder Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Mænd Totalt for hoveddiagnoser vægtet gennemsnit kvinder ,4 10,6 Totalt for hoveddiagnoser vægtet gennemsnit Mænd ,7 14,9 * Del af hoveddiagnosegruppe 9

11 Tabel 1 viser, at arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion for alle 12 hoveddiagnoser samlet er mellem 7% og 11% for kvinder, og mellem 8% og 15% for mænd. Til sammenligning har en finsk forskergruppe for nyligt publiceret beregninger af arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion for en række sygdomme med dødelig udgang i Finland (Nurminen & Karjalainen 2001). Samlet for dødsfald knyttet til alle relevante sygdomme blev arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion beregnet til 7% (2 % for kvinder og 10% for mænd). Tabel 1 viser ikke overraskende, at arbejdsmiljøets betydning den ætiologiske fraktion viser store forskelle afhængig af hoveddiagnosegruppen. Vi kender således en række forskellige arbejdsrelaterede risikofaktorer for blodprop i hjertet mens arbejdsmiljøet fx sjældent tillægges betydning i forhold til sygdomme i urinveje- og kønsorganer. Det er klart, at en stor ætiologisk fraktion kan tyde på, at der er et stort forebyggelsespotentiale i forbedringer i arbejdsmiljøet. Det skal dog fremhæves, at disse diagnosehovedgrupper er brede og dækker over en række mere specifikke diagnoser, som arbejdsmiljøet godt kan have væsentlig betydning for, selvom den samlede ætiologiske fraktion synes lav. Der er således god grund til i fremtiden at gennemføre analyser af udvalgte specifikke diagnoser, fx mavesår som specialdiagnose under hovedgruppen sygdomme i fordøjelsesorganer. En anden vigtig information i tabel 1 er det absolutte antal overtallige tilfælde af sygdom, der potentielt kan forebygges gennem en arbejdsmiljøindsats. Det ses fx at antallet af tilfælde i gruppen traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse der også dækker alvorlige arbejdsulykker er højt, selv om den samlede ætiologiske fraktion er lav især for kvinder. Her kan det være interessant at se nærmere på arbejdsmiljøets bidrag især i de jobgrupper, hvor arbejdsulykker forekommer hyppigt. Analyserne i de følgende eksempler omfatter 58 brancher. Disse svarer til Arbejdstilsynets opdeling i 49 brancher, idet vi af forskellige årsager må opdele i nogle underbrancher. En specificering af hvilke brancher, der indgår i branchegrupperne, kan findes på under ordforklaringen til brancherne. For hver branche har vi beregnet både det absolutte antal af overtallige tilfælde af sygdom, der kan skyldes arbejdsmiljøet, og arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion, dvs. de overtallige tilfælde som procent af det samlede antal tilfælde i perioden I hvert eksempel har vi for overskueligheden skyld valgt at præsentere det beskidte dusin der svarer til den værste fjerdedel af brancherne - for henholdsvis kvinder og mænd. De viste figurer giver således et hurtigt overblik over forebyggelsespotentialet i de brancher, der har flest overtallige tilfælde af den pågældende sygdom. I figurerne er Lyse søjler: uden korrektion for social gradient Mørke søjler: med korrektion for social gradient De valgte eksempler omfatter sygdomme, hvor der allerede eksisterer viden om, at påvirkninger i arbejdsmiljøet kan bidrage til sygdomsudviklingen. Eksemplerne har alene til formål at vise, hvordan EHR kan anvendes til at skabe en prioriteringsgrundlag. Der er altså ikke tale om udtømmende analyser EHR kan give langt mere detaljerede informationer såvel på mere specifikke diagnoser som på udvalgte underbrancher og jobgrupper. Af ressourcemæssige årsager er disse analyser endnu ikke udført. 10

12 3.3. Iskæmiske hjertesygdomme Diagnosegruppen iskæmiske hjertesygdomme (herunder blodprop i hjertet) er valgt som eksempel, fordi flere epidemiologiske undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og udvikling af disse sygdomme. Tabel 1 viser, at % af indlæggelser pga. iskæmiske hjertesygdomme blandt kvinder potentielt skyldes arbejdsmiljøet. Blandt mænd er den ætiologiske fraktion 17-24%. Den finske forskergruppe (Nurminen & Karjalainen 2001) har beregnet, at 17% af dødsfald pga. iskæmisk hjertesygdom skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet. Taget i betragtning, at ikke alle indlæggelser med iskæmisk hjertesygdom har dødelig udgang, skønner vi, at den beregnede ætiologiske fraktion baseret på EHR er i samme størrelsesorden som den ætiologiske fraktion, der er beregnet af den finske gruppe. Ligeledes er den beregnede ætiologiske fraktion af samme størrelsesorden som den, der tidligere blev beregnet af Ole Olsen og Tage Søndergård Kristensen (Olsen og Kristensen 1988): Kvinder 23-25% og mænd 16-17%. Figur 2a og figur 2b viser for henholdsvis kvinder og mænd forekomsten af overtallige tilfælde af iskæmiske hjertesygdomme i de 12 værste brancher set i forhold til undervisning og forskning. En indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i disse 12 brancher kan potentielt forebygge ca. 2/3 af de overtallige tilfælde blandt kvinder og ca. halvdelen blandt mænd. De to figurer viser endvidere, at korrektion for social gradient reducerer antallet af overtallige tilfælde jævnt i stort set alle 12 brancher. Hjemmepleje/døgninst./mv., voksne Sygehuse Finans/Offentlig kontor og adm. Transport af gods Dag-&døgninst., børn og unge Hotel og restauration Privat kontor og administration Rengøring/vaskerier/renserier Butikker Tekstil, beklædning og læder Engroshandel Transport af passagerer Figur 2a. Kvinder - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Iskæmiske hjertesygdomme 11

13 Transport af gods Transport af passagerer Engroshandel Maskinindustri Militær og politi mv. Jern- og metalvareindustri Jord, beton og belægning Privat kontor og administration Finans/Offentlig kontor og adm. Kontor&adm.(service) Hotel og restauration Træ- og møbelindustri Figur 2b. Mænd - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Iskæmiske hjertesygdomme 3.4. Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Tabel 1 viser, at % af alle indlæggelser pga. sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv blandt kvinder potentielt kan skyldes arbejdsmiljøet. Blandt mænd er det 10-21%. En tidlige dansk-svensk undersøgelse viste, at den ætiologiske fraktion for fysiske arbejdsbelastninger var 40% for slidgigt i hoften. Det er en sygdom som har en klar sammenhæng med arbejdsbelastninger, medens vi i denne rapport beskæftiger os med en bredere gruppe af sygdomme, der ikke alle er lige så arbejdsbetingede. Figur 3a og figur 3b viser for henholdsvis kvinder og mænd forekomsten af overtallige tilfælde af sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv i de 12 værste brancher set i forhold til undervisning og forskning. En indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i disse 12 brancher kan potentielt forebygge ca. 68% af de overtallige tilfælde blandt kvinder i disse brancher og ca. 56% blandt mænd i disse brancher. Figur 3a viser endvidere, at problemerne blandt kvinder helt er domineret af to branchegrupper: hjemmepleje/døgninst./mv. voksne og sygehuse. Korrektion for social gradient blandt kvinder ændringer ikke det generelle billede. Derimod giver korrektion for social gradient et ændret billede for mænd. Efter korrektionen skiller ingen branche sig særligt ud, og i to brancher ( maskinindustri og engroshandel ) har arbejdsmiljøet og andre miljø- og livsstilsfaktorer måske kun begrænset betydning. 12

14 Hjemmepleje/døgninst./mv., voksne Sygehuse Dag-&døgninst., børn og unge Finans/Offentlig kontor og adm. Transport af gods Hotel og restauration Butikker Rengøring/vaskerier/renserier Transport af passagerer Supermarkeder og varehuse Militær og politi mv. Medicinsk udstyr/legetøj/foto/mv Figur 3a. Kvinder - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Transport af gods Landbrug Jord, beton og belægning Murer-/snedker-/tømrerforretning Transport af passagerer Jern- og metalvareindustri Træ- og møbelindustri Militær og politi mv. Maskinindustri Svine- og kreaturslagterier Engroshandel Isolering og installation Figur 3b. Mænd - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Imidlertid er hoveddiagnosegruppen sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv en meget kompleks gruppe, hvoraf en række diagnoser, fx sygdomme i bindevæv, sjældent kan tilskrives påvirkninger i arbejdet. Vi har derfor gennemført nærmere analyser for tre diagnoser, der 13

15 mere hyppigt forbindes med påvirkninger i arbejdet inden for sundheds- og plejesektoren: Slidgigt i knæ (knæartrose), diskusprolaps samt anden rygsmerte Forebyggelse af sygdomme i bevægeapparatet inden for sundheds- og plejesektoren Opgørelser fra USA (Bureau of Labor Statistics 1996) viser, at sundhedssektoren er karakteriseret ved et højt sygefravær pga. bevægeapparatsygdomme, og sundhedssektoren ligger langt over gennemsnittet for den private industri i USA. Sundhedssektoren var i 1995 den 4. mest belastede branche med 13,8 nye tilfælde pr ansatte pr. år. Set i forhold til jobgrupper var sygehjælpere den 4. mest belastede jobgruppe i USA med 31,6 nye tilfælde pr ansatte pr. år, og i absolutte tal var sygehjælpere den jobgruppe, der havde det højeste antal tabte arbejdsdage pga. bevægeapparatsbesvær. Sygeplejersker lå også højt med 16,9 nye tilfælde pr ansatte pr. år. For begge jobgrupper var fraværsperioderne relativt korte - i gennemsnit 5 dage. Især patient- og personhåndtering er forbundet med alvorlige nedslidningssygdomme i knæ og ryg, der ofte fører til hospitalsindlæggelse, lange fraværsperioder og arbejdsophør. Imidlertid kan man ikke umiddelbart anvende EHR til at beregne den ætiologiske fraktion for sygdomme blandt ansatte på hospitaler. Hospitalsansatte har nemlig en lang større tilbøjelighed til at lade sig behandle på et sygehus end andre arbejdstagere, hvilket vil bevirke, at de ætiologiske fraktioner overestimeres for hospitalsansatte jobgrupper. I stedet har vi valgt at se på to grupper, der er udsat for patienthåndtering, men som ikke er ansatte på hospitaler. Folkeskolelærere blev anvendt som en referencegruppe, der ikke er udsat for patientog personhåndtering. Blandt ansatte i hjemmepleje/døgninstitutioner for voksne samt ansatte i dag- & døgninstitutioner for børn og unge kan ca. 43% af tilfældene (2.111 tilfælde i perioden ) potentielt forebygges. I USA har OSHA (Occupational Safety and Health Administration) (2000) analyseret effekten af ergonomiske programmer, der har til formål at reducere bevægeapparatsbesvær og fravær som følge heraf. Baseret på over 300 forskellige forsøg konkluderes, at ca. ¾ af alt sygefravær pga. bevægeapparatsbesvær kan forebygges ved iværksættelse af ergonomiske programmer. OSHA har gennemført beregninger på omkostningseffektiviteten af de foreslåede ergonomiske programmer. Over en 10 års periode skønnes forholdet mellem gevinst og omkostning at være 2:1. De 300 forskellige forsøg er inddelt på branchegrupper. For sundhedssektoren er succesraten lidt lavere, men OSHA konkluderer dog, at 2/3 af sygefraværet pga. bevægeapparatsbesvær kan forebygges i denne sektor. Tilsvarende velkontrollerede interventionsundersøgelser er endnu ikke gennemført i Danmark, men flere igangværende undersøgelser peger på, at lignende resultater er mulige inden for sundheds- og plejesektoren Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Denne diagnosegruppe omfatter også de alvorlige arbejdsulykker, der ud over skadestuebehandling fører til egentlig hospitalsindlæggelse. Tabel 1 viser, at arbejdsmiljøet bidrager med 5-6 % blandt kvinder og 6-17 % blandt mænd. Den finske forskergruppe har beregnet arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion til ca. 3 % for dødsulykker og vold med dødelig udgang i Finland (Nurminen & Karjalainen 2001). Kun en meget lille andel af 14

16 ulykker har dødelig udgang, og det er rimeligt at antage, at arbejdsmiljøet har relativt større betydning for ulykker, der alene fører til hospitalsindlæggelse. Den beregnede ætiologiske fraktion kan umiddelbart forekomme beskedent, men det absolutte antal overtallige tilfælde, der kan tilskrives arbejdsmiljøet er højt fx sammenlignet med iskæmiske hjertesygdomme. Vi har derfor også undersøgt, om denne diagnosegruppe viser en stor ophobning af overtallige tilfælde i få brancher, hvor en målrettet forebyggende indsats må forventes at have størst effekt. Figur 4a og figur 4b viser for henholdsvis kvinder og mænd forekomsten af overtallige tilfælde af traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse i de 12 værste brancher set i forhold til undervisning og forskning. En indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i disse 12 brancher kan potentielt forebygge ca. 72% af de overtallige tilfælde blandt kvinder i disse brancher og ca. 58% blandt mænd i disse brancher. Korrektion for social gradient blandt kvinder ændrer ikke det generelle billede. Det skal bemærkes, at antallet af overtallige tilfælde blandt ansatte på sygehuse stiger efter korrektionen, hvilket skyldes at denne gruppe i gennemsnit er socialt bedre stillet end ansatte inden for gruppen undervisning og forskning, der er anvendt som reference. Derimod giver korrektion for social gradient et ændret billede for mænd. Efter korrektionen skiller ingen branche sig særligt ud, men de tre værste brancher er fortsat transport af gods, jord, beton og belægning og murer-/snedker- /tømrerforretning, der alle er kendt for en høj hyppighed af arbejdsulykker. Efter korrektionen viser flere brancher kun et lavt antal eller endog ingen overtallige tilfælde, og i disse brancher har arbejdsmiljøet måske kun begrænset betydning for udviklingen af disse sygdomme. Hjemmepleje/døgninst./mv., voksne Hotel og restauration Dag-&døgninst., børn og unge Sygehuse Transport af gods Rengøring/vaskerier/renserier Militær og politi mv. Fjerkræslagterier&fiskefabrikker Transport af passagerer Træ- og møbelindustri Svine- og kreaturslagterier Plast/gummi/asfalt/mineralolie Figur 4a. Kvinder - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 15

17 Transport af gods Jord, beton og belægning Murer-/snedker-/tømrerforretning Landbrug Jern- og metalvareindustri Svine- og kreaturslagterier Maskinindustri Træ- og møbelindustri Militær og politi mv. Isolering og installation Fiskeri Hotel og restauration Figur 4b. Mænd - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Forebyggelse af arbejdsulykker På nationalt plan er den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for alle brancher i Danmark ca. 2 gange så høj som ulykkesfrekvensen i Sverige. AMI har sammenlignet ulykkesfrekvensen for henholdsvis danske og svenske bygge- og anlægsarbejdere. Danske arbejdere viser en faktor 4 flere arbejdsulykker inden for bygge og anlæg, selv når danske og svenske arbejdere indgår i samme byggesjak (Spangenberg et al. 2002, in press). Det er således muligt at beregne den økonomiske gevinst, der kan opnås, hvis frekvensen af arbejdsulykker i Danmark kan bringes ned på niveau med Sverige. Hvis vi antager, at fraværslængden er ens i Danmark og Sverige (Øresundsundersøgelsen viste ingen signifikant forskel på typen af ulykker), vil en 50% reduktion af ulykkesfrekvensen inden for bygge og anlæg i Danmark medføre ca. 165 vundne mandår, svarende til en reduktion i direkte udgifter på 41 mio. DKR. En gennemgang af internationale sikkerhedskampagner viser, at effekten af disse ligger i intervallet 0 % reduktion til 60 % reduktion (Guastello 1993). De mindst effektive kampagner er, ifølge undersøgelsen, rene poster kampagner (dvs. plakatkampagner), mens de mest effektive er baseret på adfærdsændrende tiltag, dvs. ændring af usikre arbejdsrutiner etc. Øresundsforbindelsens sikkerhedskampagne blev igangsat i AMI har vurderet kampagnen for de danske arbejdere (Spangenberg et al. 2002). Resultatet var en reduktion i antallet af anmeldelsespligtige ulykker med 25 %, hvilket svarer til 225 færre tilskadekomne og en gevinst på ca arbejdstimer. Hertil skal lægges besparelser på omkostninger til sundhedsvæsenet, socialvæsenet, personlige omkostninger mv. 16

18 3.6. Kræftsygdomme Diagnosegruppe neoplasmer omfatter kræftsygdomme, hvoraf nogle har en kendt årsag, der også kan omfatte påvirkninger i arbejdsmiljøet. Tabel 1 viser, at arbejdsmiljøet bidrager med 3-4 % blandt kvinder og 6-8 % blandt mænd. Arbejdsmiljøets relative betydning er tidligere blevet anslået til ca. 4-5 % i en undersøgelse, der tog udgangspunkt i bidrag fra kendte risikofaktorer i arbejdet (Rent Arbejdsmiljø 2005, Arbejdsministeriet 1996). De estimerede ætiologiske fraktioner i tabel 1 ligger i samme størrelsesorden. Som tidligere nævnt har udvikling af kræftsygdomme ofte en lang latenstid, og afhængig af graden af erhvervsskift vil de ætiologiske fraktioner for kræftsygdomme være underestimeret i varierende grad. Den finske forskergruppe har beregnet arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion til ca. 8 % for dødsfald pga. kræftsygdom (Nurminen & Karjalainen 2001), hvilket synes at ligge noget over de danske estimater. Finland har med den tidligere store udsættelse for asbest i deres asbestminer dog også et højere risikoniveau for asbestforårsaget lungekræft og lungehindekræft end Danmark. Selv om de beregnede ætiologiske fraktioner umiddelbart kan forekomme beskedne, er det absolutte antal overtallige tilfælde ikke ubetydeligt, hvis der er en stor ophobning af overtallige tilfælde i få delbrancher eller jobgrupper, hvor en målrettet forebyggende indsats må forventes at have størst effekt. Figur 5a og figur 5b viser for henholdsvis kvinder og mænd forekomsten af overtallige tilfælde af neoplasmer i de 12 værste brancher set i forhold til undervisning og forskning. En indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i disse 12 brancher kan potentielt forebygge ca. 80% af de overtallige tilfælde blandt kvinder og ca. 52% blandt mænd i disse brancher. Korrektion for social gradient ændrer ikke det generelle billede. For kvinder ses en ophobning af overtallige tilfælde i 3 branchegrupper, for mænd er de overtallige tilfælde mere jævnt fordelt på de 12 brancher. 17

19 Sygehuse Finans/Offentlig kontor og adm. Hjemmepleje/døgninst./mv., voksne Praktiserende læger og tandlæger Privat kontor og administration Transport af passagerer Telekommunikation Personlig pleje og anden service Militær og politi mv. Engroshandel Kontor&adm.(service) Forlystelser, kultur og sport figur 5a. Kvinder - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Neoplasmer (kræftsygdomme) Transport af gods Transport af passagerer Engroshandel Hotel og restauration Finans/Offentlig kontor og adm. Jern- og metalvareindustri Forlystelser, kultur og sport Militær og politi mv. Hjemmepleje/døgninst./mv., voksne Sygehuse Træ- og møbelindustri El- og varmeforsyning Figur 5b. Mænd - Antal overskydende førstegangsindlæggelser Neoplasmer (kræftsygdomme) 18

20 4. Hvordan kan Erhverv og hospitalsbehandlingsregistret udvikles og anvendes i fremtiden? Vi har med de præsenterede eksempler ønsket at vise, at EHR kan udvikles til et prioriteringsinstrument, der let kan anvendes til hurtigt og billigt at beregne arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion for sygdomme, der fører til hospitalsindlæggelse. Vi har med disse eksempler sandsynliggjort, at de beregnede ætiologiske fraktioner ligger i samme størrelsesorden som de ætiologiske fraktioner, der kendes fra Finland. Mere specifikke ætiologiske fraktioner kan først beregnes efter meget langvarige og særdeles kostbare epidemiologiske undersøgelser. Det er en særlig styrke, at EHR er baseret på oplysninger i Landspatientregistret, og dermed uden systematisk skævvridning fx i forhold til brancheforskelle eller regionale forskelle. Hvis EHR udbygges med andre nationalt dækkende registeroplysninger, vil det være muligt også at beregne den ætiologiske fraktion på andre vigtige udfald end hospitalsindlæggelse. EHR kan med fordel udbygges med: Data fra dødsårsagsregistret En udbygning med disse data vil gøre det muligt at beregne arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion for en række specificerede dødsårsager. Data om ambulant behandling Landspatientsregistret er nu blevet udbygget til også at omfatte ambulant behandling, og disse data vil også kunne indgå i EHR. Med disse data vil det være muligt at beregne den ætiologiske fraktion fx for Arbejdsulykker, der behandles på skadestuer, men som ikke er så alvorlige, at de fører til indlæggelse. Astma og andre luftvejslidelser, der overvejende behandles ambulant Hudproblemer og eksem, der næsten udelukkende behandles ambulant Bevægeapparatslidelser, der i stort omfang behandles ambulant Data om tilknytning til arbejdsmarkedet Ved en bedre udnyttelse af eksisterende registerdata om erhvervsoplysninger og beskæftigelsesstatus i Danmarks Statistik vil det være muligt at opnå et samlet nationalt overblik over sammenhængen mellem erhverv, helbred og tidligt erhvervsophør. Det vil så være muligt effektivt at identificere de erhverv, der har særlig høj hyppighed af tidligt erhvervsophør, og samtidig vil helbredsprofilen for disse erhverv give vigtige oplysninger om mulige årsager til det tidlige erhvervsophør. Data om sygedagpenge Med kommunernes centrale indberetning af udbetaling af sygedagpenge mv. er det nu også muligt at identificere de erhverv, der har en særligt høj forekomst af sygefravær. Data herom findes i Beskæftigelsesministeriets DREAM-Register. Udvikling af dette prioriteringsinstrument kræves dog som før nævnt, at en standardmetode til at beregne den ætiologiske fraktion færdigudvikles og valideres. Dette omfatter bl.a. en stringent metode til at fastlægge referenceniveauet, samt metoder til at fortolke de beregnede ætiologiske fraktioner i forhold til det anvendte aggregeringsniveau. Det er klart, at risikoen for fejlfortolkning bliver mindre jo mere specifik analysen er. Mest pålidelige tal fås således ved analyse af enkeltdiagnoser på jobniveau, men dette kan også føre til et meget stort og uoverskueligt materiale. 19

21 5. Referencer Arbejdsmiljø og nationaløkonomi. NORD 22:1993 Bureau of Labor Statistics, USA 1996 Guastello, J.G., Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? Safety Science 1993;. 16, Lunde-Jensen & Henneberg Regningen for arbejdsskaderne Arbejdstilsynet Nurminen M, Karjalainen A. Epidemiologic estimate of the proportion of fatalities related to occupational factors in Finland. Scand J Work Envorin Health 2001; 27(3): Occupational Safety and Health Administration (OSHA). Ergonomics Program: Final rule. Federal Register 2000; 65(220): Olsen O. Unbiased vs conservative estimators of etiological fractions: examples of misclassification from studies of occupational lung cancer. Am J Ind Med 1995; Olsen O, Kristensen TS. Hjerte/karsygdomme og arbejdsmiljø. Hvor stor betydning har arbejdsmiljøet for hjerte/karsygdomme i Danmark? Bind 3. Arbejdsmiljøfondets forskningsrapporter 1988 Olsen O, Vingård E, Köster M, Alfredsson L. Etiologic fractions for physical work load, sports and overweight in the occurrence of coxarthrosis. Scand J Work Environ Health 1994; 20: Rent Arbejdsmiljø År Arbejdsministeriet 1996 Spangenberg, S., Mikkelsen, K.L., Kines, P., Dyreborg, J., Baarts, C. The construction of the Øresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 2002;. 40:43-51,. Spangenberg, S., Baarts, C., Dyreborg, J., Jensen, L., Kines, P., Mikkelsen, K.L. Factors contributing to the differences in work related injury rates between Danish and Swedish construction workers. Safety Science (accepted). 20

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ulykker, sygelighed og dødelighed

Ulykker, sygelighed og dødelighed Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport Marts 2003 Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet

Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet AMI rapport om Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet Robert Mossing Elsa Bach Vilhelm Borg Hermann Burr Nils Fallentin Mari-Ann Flyvholm Martin Lindhardt Nielsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR

ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR AMI RAPPORT OM ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 AMI rapport om Arbejdsmiljø

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatskader i Danmark Øje på arbejdsmiljøet, september 2005 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks 340 2300

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen CASA Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden

Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig 1 10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig Parallel plenum 23 Senior projektleder Per Tybjerg Aldrich, COWI 1 Anledning Ny rapport fra LO Nøgletal for virksomhedsøkonomiske beregninger på arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere