Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning"

Transkript

1 N O T A T Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning Indledning Ligesom huspriserne samlet set over en længere årrække er steget, er det samlede udlån det også. Danske boligejere nyder godt at et stadig større udbud af låneprodukter, der giver dem stor valgfrihed i sammensætningen af netop deres låneprofil. Efterspørgslen på boligmarkedet har medført, at lån i dag kan oprettes med fastlåst rente, rentetilpasning, renteloft, afdragsfrihed mm. 4. september 2008 En stigende bruttogæld, højere grad af afdragsfrihed og variabelt forrentede boliglån kan have betydet, at boligejernes økonomi er blevet mere følsom over for renteændringer. I den anden retning trækker udbredelsen af lån med renteloft og lignende produkter. I dette notat belyses det, om boligejernes øgede brug af rentetilpasningslån mv. kombineret med rentestigninger har ramt særlige grupper af boligejere i perioden -. 1 Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte Dok. nr. 56-v1 De primære konklusioner i undersøgelsen er Generelt er renteudgifterne steget mere end bruttoindkomsten fra, efter at udviklingen har været den modsatte i de godt ti forudgående år. Erfaringerne til og med viser dog, at ingen grupper af boligejere i særdeleshed er udsatte målt på denne rentebyrde. Det gælder generelt for alle typer af husstande uanset indkomst, geografi, ejerboliganciennitet og familietype. Husstandene med de mindste indkomster har været mindre udsatte ved rentestigninger i perioden. Både målt på renteudgifterne i kr. og ører, og som renteudgifterne i pct. af indkomsten 2. 1 Det er et faktum, at der er sket strukturelle ændringer i boligejernes lånesammensætning efter. Analysen tager hensyn til indførelsen af de populære rentetilpasningslån i 1996, der især vinder udbredelse fra, og renteloftsprodukter, der introduceres i slutningen af. Analysen vurderes derfor (ud over at give en korrekt billede af perioden -) også at være en god indikation for den strukturelle situation på boligmarkedet efter. Det kan være et problem, at analysen ikke differentiere mellem boligejere med og uden afdragsfrie boliglån, der blev introduceret i. Især hvis førstnævnte ikke har brugt afdragsfriheden til at nedbringe dyrere gæld, og dermed ikke har denne "sikkerhedsventil". Undersøgelsen er baseret på offentlige registre om danske husstande. Her forekommer ingen oplysninger om det konkrete lån, dvs. er det et serielån, med rentetilpasning, afdragsfrihed osv. Ved hjælp af oplysninger om de faktiske renteudgifter og den korte rente over en årrække er det dog muligt at fastslå, hvordan rentestigningerne har påvirket boligejerne. 2 Man kan diskutere, om renteudgifterne bør ses i forhold til bruttoindkomsten eller rådighedsbeløbet. Det er imidlertid forfatterens vurdering, at bruttoindkomsten er bedst egnet, da man i så fald undgår at indblande husstandene prioritering af hvordan indkomsten anvendes.

2 Side 2 Den største variation i effekten af en rentestigning målt på renteudgifter i kr. og ører er på tværs af indkomstskel. Der konstateres en forskel på ca kr. om året, når den korte rente er steget med 1. pct.point. Men det er de højeste indkomster, som er mest eksponeret. Nye boligejere er lidt hårdere udsat ved en rentestigning end etablerede boligejere vurderet i kr. og ører. De har imidlertid også en højere indkomst, så målt på rentebyrden, er forskellen af en rentestigning marginal på tværs af ejerboliganciennitet. Generelt er der næsten ingen forskel på effekten af en rentestigning på boligejernes renteudgifter i forhold til indkomst uanset deres karakteristika. Dvs., det er ikke afgørende, hvad husstandens samlede indkomst er, hvor i landet den bor, hvor længe den har ejet boligen og om man er alene med børn osv. Det er et positivt tegn, fordi dette peger på, at fremtidige rentestigninger ikke vil ramme udsatte grupper af boligejere specielt hårdt. Fx er en enlig med børn og lav indkomst og ny bolig faktisk blandt de mindst udsatte ved en rentestigning, når effekten ses i forhold til deres samlede indkomst. Alt i alt tyder undersøgelsen på, at selvom renteudgifterne udgør en større post hos boligejerne, er de fornuftige, når det konkrete lån vælges. Man udsætter sig således ikke for større risiko, end ens økonomiske formåen tilsiger. Danskernes finansiering af deres bolig Højere gæld kombineret med større afdragsfrihed og variabelt forrentede boliglån kan have betydet, at boligejernes økonomi er blevet mere følsom over for renteændringer. Tal fra Nationalbanken peger på, at andelen af de variabelt forrentede udlån har været svagt aftagende med et kortvarigt kraftigt fald omkring sommeren I figur 1 ses realkreditinstitutternes udlån fordelt på lånetyper i kroner og ører. Andelen af afdragsfrie udlån til boligejerne er til gengæld vokset i samme periode. Hvor den i juni 2007 udgjorde lidt over 40 pct. er den tæt på at udgøre 50 pct. i juni Hvis ikke boligejerne har benyttet afdragsfriheden til at tilbagebetale dyrere gæld, har husstanden dermed færre frihedsgrader ved en rentestigning. Det ses også af samme figur, at væksten i de afdragsfrie lån har været kraftigst for de fastforrentede lån, mens væksten i de variabelt forrentede lån med afdragsfrihed ikke har haft samme niveau.

3 Side 3 Figur 1. Udlån til ejerboliger og fritidshuse, realkreditinstitutter, Mia. kr Realkreditudlån Kilde: Nationalbankens databank En måde at gardere sin boligøkonomi over for renteændringer er at oprette lån med restriktioner på, hvor meget renten kan stige. Variabelt forrentede lån med renteloft udgør således en væsentlig andel af de samlede nye udlån i 2007, se figur 2. Eller hvad der svarer til ca. 26 pct. af de samlede variabelt forrentede udlån. M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M M M M M M M M M M06 Realkreditudlån - Rentetilpasningslån (med afdrag) Realkreditudlån - Afdragsfrie lån Afdragsfrie rentetilpasningslån med løbetid op til og med 1 år Afdragsfrie rentetilpasningslån med løbetid over 1 år Afdragsfrie lån - Fastforrentede lån I 2008 udgør de fastforrentede realkreditlån ca. ½ af samtlige udlån ifølge tal fra Nationalbanken. Desuden er ca. 40 pct. af de variabelt forrentede udlån med renteloft.

4 Side 4 Figur 2. Realkreditinstitutternes nye udlån i danske kr., % 40% Variabelt forrentede lån med renteloft Fastforrentede lån Rentetilpasningslån 46% Kilde: Realkreditrådet Endelig har en meget høj andel af de variable lån med afdragsfrihed og renteloft ramt netop loftet, se tabel 1. I juni 2008 var det ca. ¾ af disse lån. For den samme type lån, men med afdrag, var andelen lidt lavere. Desuden har det større udbud af nye lånetyper øget mulighederne for at konvertere for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser af fx skilsmisse eller arbejdsløshed. Tabel 1. Variabelt forrentede afdragsfrie lån med renteloft, 2008 Marts April Maj Juni Variabelt forrentede afdragsfrie realkreditudlån med renteloft, mia. kr Pct.andel, der har ramt renteloft 72,6 74,2 74,3 74,5 Variabelt forrentede realkreditudlån med afdrag med renteloft, mia. kr Pct.andel, der har ramt renteloft 63,8 63,8 63,9 65,9 Anm: Der foreligger ikke tal for før marts 2008 Kilde: Nationalbankens databank Selvom andelen af variabelt forrentende lån er faldende er husholdningernes renteudgifter til banker og realkreditinstitutter steget siden efteråret, se figur 3. Stigningen skyldes dels øget udlån til husholdninger, dels et stigende renteniveau. Da en stor del af bankernes og realkreditinstitutters udlån stadig er variabelt forrentet, er stigningen i pengemarkedsrenterne slået igennem i udlånsrenten.

5 Side 5 Denne udvikling bør selvfølgelig ses relativt til udviklingen i indkomsten. Den disponible bruttoindkomst er steget i samme periode, men ikke i samme omfang som renteudgifterne, se også figur 3. Figur 3. Udviklingen i husholdningernes hhv. renteudgifter til banker og realkreditinstitutter og den disponible bruttoindkomst. 12 Mia. Kr. Mia. kr jun-04 aug okt-04 dec-04 feb-05 apr-05 jun-05 aug-05 okt-05 dec-05 feb-06 apr-06 jun-06 aug-06 okt-06 dec-06 feb-07 apr-07 jun-07 aug-07 okt-07 dec-07 feb-08 apr-08 jun K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 Kilde: Nationalbankens databank og Danmarks Statistikbank, Nationalregnskabet Beregninger på danske husstandes følsomhed over for ændringer i den korte rente og rentebyrdens udvikling Denne strukturelle analyse anvender tal for de individuelle husholdninger/boligejere frem til.

6 I denne periode har renteudgifterne udgjort en procentuel mindre del af bruttoindkomsten, jf. figur 4. 3 Undtagelsen er udviklingen fra til. Mellem disse år er der tale om en marginal vækst, så rentebyrden i og var hhv. 7,9 pct. og 8,3 pct. På samme tid steg de faktiske renteudgifter fra kr. til kr. Hvor denne rentebyrde i var ca. 6 pct. for den højeste indkomstklasse, var det tilsvarende ca. 9 pct. i husstandene med de laveste indkomster, målt på medianhusstanden (dvs. den procentuelle rentebyrde, hvor 50 pct. af boligejerne har en lavere rentebyrde, og 50 pct. har en højere rentebyrde). 4 Der er imidlertid ikke den store forskel på husstandene med de laveste indkomster og husstande med indkomster op til kr. Side 6 Man kan diskutere, om renteudgifterne bør ses i forhold til bruttoindkomsten eller rådighedsbeløbet. Det er imidlertid forfatterens vurdering, at bruttoindkomsten er bedst egnet, da man i så fald undgår at indblande husstandene prioritering af, hvordan indkomsten anvendes. For de mest bebyrdede husstande, se fx 75-procentfraktil husstanden i figur 4, er rentebyrden lidt tungere end i blandt de højere indkomster i. 75-procentfraktil husstanden var i for indkomster under kr. omkring de 14 pct. For husstande med indkomster over kr. var det under 10 pct. Omvendt ses det også, at der er rigtig mange husstande med lave indkomst med en meget lav rentebyrde, jf. 25-procentfraktilen. Overordnet tegnes et billede af, at ingen gruppe af boligejere er udpræget hårdt belastet af renteudgifter. Det er med andre ikke en egentligt stor skævvridning i renternes størrelse i forhold til indkomsten. 5 3 Renteudgifterne er til realkreditinstitutter og banker. Sidstnævnte er for størstedelen prioritetslån siden, men det er ikke muligt at skille andelen ud. 4 Se boks 1 for en kort forklaring af et box plot. 5 Betragtningen her er før skat. Man bør huske på, at rentefradraget har været forskelligt afhængig af den individuelle indkomst i noget af perioden

7 Figur 4. Udviklingen i husstandens renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten (rentebyrden) opdelt på indkomstforhold, - Side 7 Bruttoindkomst 0 til kr til kr til kr. > kr Renteudgifter i pca. af bruttoindkomst Anm.: For fortolkning af et boksplot, se boks 1, side 7 Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Boks 1. Beskrivelse af et boksplot Punkt A er den mindste ikke-outlier observation. B, C og D er hhv. husstanden på 25-procentfraktilen, medianen og 75-procentfraktilen. Dvs. hhv. 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af husstandene i Danmark har en rentebyrde under hhv. værdien i punkterne B, C og D. Punktet E er den største ikkeoutlier observation. Outliers er elimineret fra figurerne for overskuelighedens skyld A B C D E Selvom renteudgifterne udgør en forholdsvis større andel blandt husstandene med lavere indkomster, har de faktisk været mindre udsatte ved en rentestigning, jf. figur 5. 6 Både målt på renteudgifterne i kr. og ører, og som renteudgifterne i pct. af indkomsten. Er den korte rente steget med 1 pct.point, er de blevet øget med hhv. lidt over kr. og 1,0 pct. af indkomsten for husstande med en samlet bruttoindkomst under kr. Det skal ses i forhold til det eksisterende niveau (som nævnt oven for en 6 Den anvendte korte rente er et vægtet gennemsnit af F1 og F2 renten, se appendiks.

8 rentebyrde på 8,3 pct. og renteudgifter for gennemsnitligt ca kr. for alle husstande). Side 8 Disse effekter er beregnet ved en regressionsmodel, hvor benchmark husstanden består af en boligejer som er voksen uden børn, beliggende i region Hovedstaden med en samlet bruttoindkomst på under Endelig har ejerboligen været ejet i 1 år eller mindre. Valget af benchmark husstandstype er dog ikke afgørende for fortolkningen af de efterfølgende resultater. 7 Husstandene med de største indkomster har også været hårdest ramt på renteudgifterne, hvad der svarer til kr. ved en stigning i den korte rente med 1 pct.point. Hvilket formentligt skyldes, at disse husstande oftest også har optaget større lån. Ser man på rentebyrden er forskellen til andre husstande dog stort set ikke-eksisterende. Ændringen i rentebyrden har således stort set været den samme på tværs af indkomstskel i perioden -. Og som nævnt lavet for de mindste indkomster. Figur 5. Ændring i renteudgifter og rentebyrde ved en forøgelse i den korte rente på 1 pct.point. Opdelt på bruttoindkomst, - Renteudgifter i kr Rentebyrde i pct. Sekundær akse til til til > Husstandsindkomst 0 Anm.: Effekt, når der er kontrolleret for husstandens indkomstforhold, familietype, boligejeranciennitet, landsdel og uobserverbare tidskonstante faktorer, jf. appendiks Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Udviklingen i husstandenes rentebyrde opdelt på hvor længe, den har ejet den pågældende bolig, viser næsten samme billede som for opdelingen på indkomsten. Jo længere man har haft sin bolig, jo lavere andel udgør renteudgifterne af bruttoindkomsten. Det hænger typisk sammen med, at indkomsten stiger jo ældre man bliver (til et vist punkt) hvormed sandsynligheden for at have ejet sin bolig i længere tid øges tilsvarende. 7 Se appendiks for en beskrivelse af og motivation for valg af regressionsmodel.

9 Rentebyrden har også været faldende over årene, igen med en lille vækst fra til. Side 9 De helt nye boligejere har typisk været mindre rentebebyrdede end boligejere med 2 til 5 års anciennitet frem til. Det kan igen skyldes, at de seneste års nye boligejere i højere grad anvender rentetilpasningslån, hvor den korte rente har været lavere end den tilsvarende fastforrentede. Hvormed renteudgifterne har udgjort en mindre andel af indkomsten. En anden forklaring kan være, at veltjenende familier har købt ny bolig i perioden -. 8 Samtidigt med, at de måske ikke har samme behov for at stifte gæld, hvis de fx har afdraget i væsentligt omfang på gælden i deres tidligere ejerbolig kombineret med de favorable boligprisstigninger i netop disse år. I sker der imidlertid en drastisk forskydning blandt de nye boligejere. Både målt på median-husstanden og de mere rentebebyrdede målt ved 75- procentfraktilen. Det skyldes givetvis prisstigninger på boligerne, der særligt i steg meget. Dermed skal der oprettes større lån med følgende større rentebetalinger. Figur 6. Udviklingen i husstandens renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten (rentebyrden) opdelt på ejerboliganciennitet, - Anciennitet 0 til 1 år 2 til 5 år 6 til 10 år >10 år Renteudgifter i pct. af bruttoindkomst Anm.: For fortolkning af et boksplot, se boks 1, side 7 Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag 8 Det er ikke muligt at identificere en boligejers første huskøb.

10 For førstegangskøbere, som har sat sig hårdt, kan renteforhøjelser have konsekvenser for de kortsigtede forbrugsmuligheder. Især hvis de også har benyttet sig af afdragsfrihed for at opnå et større økonomisk råderum til forbrug. Dermed er de potentielt sårbare over for rentestigninger, da de ikke har opsparet samme friværdi som ældre boligejere. Og således ikke har muligheden for at fravælge afdrag på gælden i en årrække. Side 10 Det skal imidlertid ses i lyset af indkomstfremgangen og et godt arbejdsmarked, der har været med til at gøre de unge boligejere mindre udsatte. Samtidigt har nogle brugt afdragsfriheden til at afdrage på dyrere gæld. Endeligt bør man huske på, at boligejere med afdragsfrie lån (også de unge) er godkendt af banken eller realkreditinstituttet til at kunne optage netop denne lånetype med den risiko, der følger med. Det er de nye boligejere, der har været værst udsat ved en ændring i den korte rente på 1 pct.point, jf. figur 7. Primært målt på renteudgifterne i kr. og ører. Forskellen er dog ikke stor til boligejere, der har haft deres bolig i op til 10 år. Målt på rentebyrden konstateres en megen lille forskel. Ikke overraskende er husstande med mest anciennitet i den pågældende bolig mindre følsomme over for en renteændring end andre boligejerne. Både målt på renteudgifterne og rentebyrden, hvor sidstnævnte effekt som den eneste er signifikant mindre end for de andre husstande. Figur 7. Ændring i renteudgifter og rentebyrde ved en forøgelse i den korte rente på 1 pct.point. Opdelt på ejerboliganciennitet, - Renteudgifter i kr Rentebyrde i pct Sekundær akse Insignifikant Insignifikant til 1 år 2 til 5 år 6 til 10 år >10 år Anciennitet 0.00 Anm.: Effekt, når der er kontrolleret for husstandens indkomstforhold, familietype, boligejeranciennitet, landsdel og uobserverbare tidskonstante faktorer jf. appendiks. Med insignifikant menes, at der ikke er statistisk forskel til 0 til 1 år. Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Der ses ikke de store regionale forskelle i renteudgifterne i forhold til indkomsten i det seneste år, se figur 8. I alle regioner udgør rentebyrden for

11 medianhusstanden ca. 7 til lidt over 8 pct. i. For median-husstanden er rentebyrden lidt højere i Region Hovedstaden og Sjælland end vest for Storebælt. Side 11 I - var rentebyrden omvendt marginalt højere vest for Storebælt. Hvorfor der er en tendens til, at boligejerne udenfor Hovedstaden/Sjælland har fået mindsket rentebyrden i et højere tempo. Boligejerne med de enkeltvis tungeste rentebyrder målt ved 75- procentfraktilen er heller ikke kendetegnet ved at bo i en bestemt egn af Danmark. Der spores en mindre tendens til, at de mest rentebebyrdede boligejere findes på Sjælland eller i Hovedstaden, men forskellen er mindre udpræget end ved husstande opdelt efter andre karakteristika. Figur 8. Udviklingen i husstandens renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten (rentebyrden) opdelt på region, - Region Hovedstad Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Renteudgifter i pct. af bruttoimkomst Anm.: For fortolkning af et boksplot, se boks 1, side 7 Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Boligejerne i region Syddanmark og Midtjylland har til gengæld været mere udsatte ved rentestigninger end i resten af Danmark, se figur 9. Når den korte rente er blevet øget med 1 pct.point, er renteudgifterne øget med ca.

12 3.000 kr. om året i Hovedstaden. I Syddanmark og Midtjylland er det tættere på kr. 9 Side 12 Forskellen i rentebyrdens følsomhed over for en rentestigning er mindre varierende på tværs af regionerne, men også i Syddanmark og Midtjylland er den højere end andre steder. Og til dels Nordjylland. Mens der ikke har været nogen forskel i rentefølsomheden for boligejerne i Hovedstaden og Sjælland. Hverken målt på renteudgifter eller rentebyrde. Figur 9. Ændring i renteudgifter og rentebyrde ved en forøgelse i den korte rente på 1 pct.point. Opdelt på region, - Renteudgifter i kr. Rentebyrde i pct Sekundær akse Insignifikant Insignifikant Hovedstad Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Region 0.00 Anm.: Effekt, når der er kontrolleret for husstandens indkomstforhold, familietype, boligejeranciennitet, landsdel og uobserverbare tidskonstante faktorer, jf. appendiks Med insignifikant menes, at der ikke er statistisk forskel til region Hovedstaden Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Afslutningsvist undersøges det, om forskelle i familiesammensætningen har haft nogen betydning for husstandens eksponering over for renteændringerne. Målt på medianen er det familierne uden børn, der er mindst tyngede af renter i forhold til deres indkomst, se figur 10. Mest udsat i var en familie bestående af én voksen med ét eller flere børn. Det er også i denne gruppe, at de mest rentebebyrdede familier skal findes målt på 75- procentfraktil husstanden. Igen, forskellen er dog ikke drastisk i forhold til de andre familietyper. Bedst stillet er uden sammenligning familien med to voksne, men ingen børn. Både set i forhold til medianhusstanden og de mere rentebebyrdede husstande. 9 De seneste tal fra Nykredit Markets (21. juli 2008) peger dog på, at den største appetit på rentetilpasningslån (uden renteloft) i 2. kvartal 2008 skal findes hos boligejerne i Hovedstaden.

13 Side 13 Udviklingen opgjort på de forskellige familietyper er dog gået i den rigtige retning, eftersom rentebyrden over tiden er blevet mindre for alle familietyper. Primært i de senere år, med som undtagelsen. Som nævnt før kan det skyldes indkomstfremgang over en bred kam som følge af lavere arbejdsløshed mv. Figur 10. Udviklingen i husstandens renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten (rentebyrden) opdelt på familietype, - Familietype En voksen uden børn En voksen med børn To voksne uden børn To voksne med børn Renteudgifter i pct. af bruttoindkomst Anm.: For fortolkning af et boksplot, se boks 1, side 7 Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Man kunne være foranlediget til at tro, at én voksen med børn var de mest udsatte ved en rentestigning. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er ikke signifikant forskel til en voksen uden børn målt på både renteudgifter og rentebyrde. Den typiske familie med to voksne og børn vil tværtimod være mest udsat ved en rentestigning. Både renteudgifterne i kr. og ører stiger mest, og rentebyrde effekten er også signifikant højere end blandt andre familietyper.

14 Figur 11. Ændring i renteudgifter og rentebyrde ved en forøgelse i den korte rente på 1 pct.point. Opdelt på familietype, - Side 14 Renteudgifter i kr Rentebyrde i pct Sekundær akse Insignifikant Insignifikant Insignifikant En voksen uden børn En voksen med børn To voksne uden børn To voksne med børn Familietype 0.00 Anm.: Effekt, når der er kontrolleret for husstandens indkomstforhold, familietype, boligejeranciennitet, landsdel og uobserverbare tidskonstante faktorerer, jf. appendiks. Med insignifikant menes, at der ikke er statistisk forskel til en voksen uden børn Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag Appendiks Her følger en kortere beskrivelse og motivation for valget af den estimerede model. I boks A.1 beskrives den anvendte datakilde, som er lovmodellens databank. Den anvendte model er eksponering = i, t + σ rt + φm I i, m, t + λm rt I i, m, t + m m m α β X + δ d + n + ε m i, m, t Venstresidens eksponering er både 1) husstandens renteudgifter (til realkreditinstitut og bank - sidstnævnte er siden for størstedelen prioritetslån, men det er ikke muligt at skille andelen ud) og 2) rentebyrden målt ved renteudgifterne i forhold til husstandens samlede bruttoindkomst. t er en tidsangivelse, t ( ), og i angiver den enkelte husstand. t t i i, t Til forklaringen af boligejernes eksponering er der på højresiden anvendt En årlig kort rente, r Opgjort på baggrund af de 1-og 2-årige inkonvertebare stående obligationer, der ligger bag ydelse af rentetilpasningslån. Rentegennemsnittet beregnes som en sammenvejning af de aktuelt anvendte obligationsserier for korte realkreditobligationer. Sammenvejningen er baseret på nyudstedte realkreditobligationer og gennemsnittet af den effektive rente på de pågældende nyudstedelser. Kilden er Realkreditrådet.

15 Karakteristika ved den enkelte ejerbolig husstand (samlet i dummyvariable, benævnt I) Side 15 En husstand kan bestå af fire forskellige familietyper. De tre familietyper, en voksen med hjemmeboende børn, to voksne uden børn samt to voksne med børn, er sammenlignet med benchmark-familien, der består af en voksen uden børn. De enkelte husstandes samlede bruttoindkomst er opdelt i følgende grupper: 0 til kr, til kr, til kr. samt kr. eller højere. ( kr. svarer til 25-procentfraktilen, kr. svarer til medianen og kr. svarer til 75- procentfraktilen). Benchmark-gruppen er gruppen af husstande med en samlet bruttoindkomst på 0 til kr. Husstandene er ligeledes opdelt i grupper mht. hvor lang tid hustanden har ejet sin bolig. Disse anciennitetsgrupper er: 0 til 1 år, 2 til 5 år, 6 til 10 år samt 10 år eller flere, hvor gruppen af hustande med en anciennitet på 0 til 1 år er brugt som referencegruppe. Endeligt er hustandene også delt op i regioner svarende til de fem regioner, som blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar Her er gruppen af hustande i region Hovedstaden benchmark-gruppen. Valget af benchmark husstandstype er dog ikke afgørende for fortolkningen af de resultaterne. Interaktioner mellem karakteristika blandt husstande og renten, I*r Ved at medtage interaktionsled mellem renten og fx dummy variablen for regioner, er det muligt at give et estimat på, om boligejere i fx Hovedstaden er mere rentefølsomme end boligejere i Nordjylland (dvs. isolere netop denne effekt). En årlig trend der fanger eksogene stød til eksponeringen, d Husstandens samlede passiver og boligaktiver, X Skal fange hvorvidt der optages ny gæld eller købes ny bolig, som i sig selv vil ændre renteudgifterne og rentebyrden. n i er uobserverbare tidskonstante effekter, der kan have en forklaringsevne på renteeksponeringen. Det kan meget vel tænkes, at der er andre effekter end de ovenfor inddragede. Man kunne evt. tage højde for udbredelsen af afdragsfrie lån (pct. i forhold til alle lån) mv. På den anden side vil det også fjerne noget af den rene effekt fra renteniveauet, hvorfor det bevidst er fravalgt. Modellen er estimeret ved både pooled OLS (der ikke tager højde for panelstrukturen, dvs. at vi har observationer for de enkelte husstande over en årrække), Random Effects (der antager, af det uobserverede fejlled n i er

16 ukorreleret med de andre forklarende faktorer over tid, samt Fixed Effects, hvor det uobserverede fejlled n i tillades at være korreleret med de andre forklarende faktorer over tid. Side 16 I undersøgelsen er Fixed Effects resultaterne afrapporteret. Tests forkaster således OLS resultaterne (til orientering lider fejlledene bl.a. af autokorrelation) og såkaldte Hausman tests forkaster en Random Effects model på bekostning af en Fixed Effects model. Specifikationstest mv. kan fås ved henvendelse til Finansrådet. Samtlige resultater fremgår dog herunder. Boks A.1 Beskrivelse af den anvendte datakilde Analysen er udarbejdet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Mere specifikt er der benyttet en repræsentativ stikprøve af Danmarks befolkning, som i hvert af årene - indeholder et 3,3 pct. udsnit af befolkningen. Dertil er informationerne om personerne i samme husstand anvendt til at fastlægge husstandsindkomst, samlede renteudgifter, husstandstype mv. Lovmodellens datagrundlag indeholder en stor mængde registeroplysninger på anonymiseret individniveau. I analysen bruges primært skatteoplysninger om indkomster, aktiver og passiver. Opgørelsen af aktiver og passiver for den enkelte husstand er blandt andet baseret på indberetninger fra banker og sparekasser om fx depotoversigter. Desuden benyttes BBR-oplysninger om de enkelte boliger. Herudover benyttes baggrundsoplysninger om de enkelte individer. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger om den enkelte husholdning og dens medlemmer. I analysen ses bort fra selvstændige, da deres indkomst og formueforhold kan variere meget mellem de enkelte år. Tabel A.1 Resultater ved OLS, RE og FE: Eksponering målt ved renteudgifter i kr. Renteudgifter OLS RE FE Coef. P> t Coef. P> z Coef. P> t _Id_inbrds_2 11, , , _Id_inbrds_3 23, , , _Id_inbrds_4 35, , , kort_rente , , _Id_iXkort~2 1, _Id_iXkort~3 1, , , _Id_iXkort~ , , _Iregion_2-2, , _Iregion_3-9, , , _Iregion_4-7, , _Iregion_5-8, , , _IregXkort~ _IregXkort~3 1,

17 _IregXkort~4 1, Side 17 _IregXkort~5 1, _Id_anc_2 7, , , _Id_anc_3 5, , , _Id_anc_4-4, , , _Id_aXkort~ _Id_aXkort~3-2, _Id_aXkort~4-1, _Ifam_2 4, , _Ifam_3 1, _Ifam_4 5, , _IfamXkort~ _IfamXkort~ _IfamXkort~4 1, , , pasp akej _Iaar_ , _Iaar_ , , _Iaar_ -2, , , _Iaar_ , , _Iaar_ 1, , _Iaar_ 2, , , _Iaar_ _Iaar_ , , _Iaar_ -1, , , _cons 22, , , Antal observationer 435, , ,982 Forklaringsgrad (R2) Tabel A.2 Resultater ved OLS, RE og FE: Eksponering ved rentebyrden (renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten) Rentebyrde OLS RE FE Coef. P> t Coef. P> z Coef. P> t _Id_inbrds_ _Id_inbrds_ _Id_inbrds_ kort_rente _Id_iXkort~ _Id_iXkort~ _Id_iXkort~ _Iregion_ _Iregion_ _Iregion_ _Iregion_

18 _IregXkort~ _IregXkort~ _IregXkort~ _IregXkort~ _Id_anc_ _Id_anc_ _Id_anc_ _Id_aXkort~ _Id_aXkort~ _Id_aXkort~ _Ifam_ _Ifam_ _Ifam_ _IfamXkort~ _IfamXkort~ _IfamXkort~ pasp akej _Iaar_ _Iaar_ _Iaar_ _Iaar_ _Iaar_ _Iaar_ _Iaar_ _Iaar_ _cons Antal observationer 435, , ,982 Forklaringsgrad (R2) Side 18

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring 5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber PRESSEMEDDELELSE 20. december Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber Det seneste kvartal er det blevet lidt billigere at købe hus. Der er dog store regionale

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere