A. Dimensionering af dækelement

Transkript

1 6, Diensinering af dæeleent A. Diensinering af dæeleent I dette afsnit diensineres dæeleenterne i rgenadsaféen. Først fastlægges lasterne s dæeleenterne regnes påviret af, derefter bestees dæets egensaber g den nødvendige frspænding i dæets liner. Dæets plaering ses på Figur A.. rgenadsafé 00 Søjle Dæ 700 Bjæle 600 Figur A.: Udsnit ed dæet i rgenadsaféen, der er det hårdest belastede dæ i bygningen. ål i. Dæet i rgenadsaféen er udvalgt, da dette er det hårdest belastede dæ i bygningen. Det er valgt at arbejde ed den side af dæet, hvr der fretages en brandundersøgelse, selv dæet i dsatte side har det største spænd. Dæet i rgenadsaféen g i de vestvendte værelser frudsættes at være ens, jf. tegning K.. A. Besteelse af laster på dæeleent De arateristise laster, der virer på dæet i rgenadsaféen, aflæses i tabel B.9 g tabel B.0 til 4,5 N/ fr egenlasten g,0 N/ fr nyttelasten. Derudver undersøges dæet fr en puntlast på 4 N, der ie regnes virende satidig ed fladelasten [DS 40, s.]. Dæet undersøges fr lastbinatin., hvr den største variable nyttelast påføres partialeffiienten,, ens de øvrige variable laster påføres lastbinatinsfatren, Ψ. Dæet undersøges gså i lastbinatin, hvr alle laster påføres partialeffiienten,0. Lasterne, der anvendes til diensinering af dæeleentet, er ultiplieret ed tilhørende partialfiienter g angivet i Tabel D..

2 Diensinering af dæeleent Tabel A.: De regningsæssige laster, der virer på dæeleentet i rgenadsaféen. Egenlast, G Nyttelast, N LK Fladelast [N/ ] Puntlast [N] Fladelast [N/ ] Puntlast [N] 4,5 0,00 4,00. 4,5 0,90 5,0 A. Besteelse af asialt ent i dæeleent Dæeleentet regnes sipelt understøttet ved randene, hvrfr det asiale ent findes til entet på idten af dæet. entet bestees i lastbinatin g., hvr nyttelasten i hver lastbinatin enten an være en fladelast eller en puntlast. Det største ent bestees fr begge lastbinatiner g anvendes til diensinering af dæet. A.. asialt ent i lastbinatin entet hidrørende fra egenlasten, g, er uafhængigt af lastbinatinen, da der i begge lastbinatiner regnes ed partialeffiient på,0. Derved bliver entet følgende: N g 4,5, (6, ) 5,N 8 Ved undersøgelse af dæet i lastbinatin regnes ed det største af følgende enter hidrørende fra nyttelasten. Hvr: d,flade d,pt N d,flade,0, 8 ( 6, ) 7, N d 6, 4,0 N 6, N 4, pt Regningsæssigt ent hidrørende fra N s fladelast Regningsæssigt ent hidrørende fra N s puntlast S det ses bliver entet hidrørende fra fladelasten størst g dered bliver det asiale ent i lastbinatin følgende: ax, 5, N + 7, N 4,4 N A.. asialt ent i lastbinatin. entet hidrørende fra egenlast er 5, N, jf. afsnit A... Ved undersøgelse af dæet i lastbinatin. regnes ed det største af følgende enter hidrørende fra nyttelasten. N d,flade,90, (6, ),5 N 8

3 Diensinering af dæeleent d 6, 5,0 N 8,N 4, pt Fladelasten er ligeledes farligst i lastbinatin. g anvendes til efterfølgende beregninger. Det asiale ent bliver følgende:. ax, 5,N +,5 N 47,7 N A. aterialefrudsætninger Betnens egensaber udviler sig ed tiden, g derfr antages ngle styrer i henhldsvis pspændingssituatinen g ntagesituatinen. Ved pspænding antages betnen at have pnået 70% af sin slutstyre. Dg regnes der un ed 75% af denne styre fr at være på den sire side. Ved ntagen frventes 90% af slutstyren at være pnået. Der påregnes på intet tidspunt at være ngen træstyre i betnen. [Spænd, s..] Betnen påføres i alle tilfælde partialeffiienten,, da den henføres til høj sierhedslasse. aterialepartialeffiienten er,0 i lastbinatin g,65 i lastbinatin.. I Tabel A. er anført, hvile styrer der anvendes ved beregning af dæeleentet. Tabel A.: Styreegensaber fr aterialerne, der anvendes til dæeleentet. Opspænding ntage ateriale Karateristis LK LK. LK LK. Betn, f [Pa] 40 9,,6,7 9,8 Betn, f t [Pa] Stål, f y [Pa] Stål, f u [Pa] Areringslinerne frudsættes at have et E-dul på, pa. Betnen frudsættes derudver at have følgende data (Hurtig hærdende prtlandeent): v/-frhld 0,50 Ceentindhld, C 00 g/ Der anvendes L9, areringsliner. Disse liners arbejdsurve er vist på Figur A..

4 Diensinering af dæeleent Figur A.: Arbejdsurve fr L9, areringsline [ A.. Beslastningsfrløb På Figur A. ses dæeleentets belastningshistrie. I dette afsnit frlares disse frhld nærere. Udstøbning af betn t 5 C 0 RF 90% Påførsel frspændingsraft Egenlast t 5 C RF 90% ntage Nyttelast t 5 C 4 RF Tid [døgn] 50% Figur A.: Tidslinie, der viser hvile frhld dæeleentet har i frsellige perider. Linerne pspændes på fabrien til den ønsede frspændingsraft, K init, hvrefter betnen støbes ud ring linerne. Efter tre døgn påføres eleentet frspændingsraften ved at appe linerne. Til den tid frudsættes det, at hærdningen er aelereret således, at betnen har en denhed svarende til 8,4 døgn, da det antages, at den plaeres i en teperatur på 5 C. Uiddelbart efter påføring af frspændingsraften belastes eleentet af egenlasten, idet eleentet får en pilhøjde. Efter 4 døgn nteres eleentet g den påføres nyttelast. Betnens givelser regnes at have en relativ fugtighed på 90% de første 4 dage, hvrefter den falder til 50%. 4

5 Diensinering af dæeleent A.4 Besteelse af tværsnittets egensaber Dæet pføres s et frspændt betnhuldæ ed diensinerne, x 6, x 0,. Dæets tværsnit er vist på Figur A.4. Ved beregning af tværsnitsegensaber regnes fugerne fuldt udstøbte, hvrved bredden er,. Linerne har ingen frhåndsudruning, hvilet vil sige, at linernes afstand til tyngdeasen veralt er ens. Ved beregning tilnæres hullernes fr til retangler, der vist ed stiplede linier. Tværålet på 96 giver en hvis tlerane ved ntering g elleruet udstøbes ed fugebetn, således den salede bredde bliver Y X Figur A.4: Tværsnit af 0 dæeleent. ål i. [ Tværsnittet deles p i dele, jf. Figur A.4. Arealerne af disse dele bestees til: A A 0,06, 0,04 A 0,48, 7 0,48 0,09 0,08 Dæets hrisntale tyngdease ligger idt i dæet, dvs. 0 fra underanten af dæet. Det salede inertientet, I x bestees til: I I I I 6 4 ( 0,06 ) 4,66 0 I, 6 4 ( 0,48 ) 6 0,058 ( 0,48 ) ,04 + x x ( 0,5 0,06 + 0,5 0,48 ) 0,04 ) + 4, Da tyngdepuntsasen ligger idt i snittet er dstandsentet, W, ens fr verside g underside g bestees til følgende: W I x W 8, 0 y 0, 0 5

6 Diensinering af dæeleent Dæet er plaeret indendørs g er derfr henført til passiv iljølasse. Derfr sal linerne, ifølge DS 4, frsynes ed et dælag på indst 0 + tleranetillæg. Der vælges et dælag på 0, idet der regnes ed et tleranetillæg på 0. Dered bliver y : 9, y ,5 Dvs. at linerne ligger ed en exentriitet på 0,0855 i frhld til tyngdeasen, jf. Figur A.5. Y y85,5 X d Figur A.5: Tyngdeasen ligger idt i snittet. Tallene til højre angiver, hvrledes snittet er delt p. ål i. A.5 Besteelse af frspændingsraft i dæeleent ed de frudsætninger g aterialedata, der er angivet i afsnit A., fastlægges frspændingsraften K således, at de resulterende ræfter i anvendelsesgrænsetilstanden pfylder følgende betingelse: -σ t σ σ Hvr: σ t σ Den største nuerise værdi af træspændingen, der er tilladelig [Pa] Den største værdi af tryspændingen, der er tilladelig [Pa] Det frudsættes, at frspændingsraften er nstant i hele dæeleentet. I anvendelsesgrænsetilstanden frudsættes tværsnittet at være urevnet, g ed lineær spændingsfrdeling. Overstående betingelse an være pfyldt fr frsellige lastbinatiner nelig frspænding + egenvægt (+g) g frspænding + egenvægt + nyttelast (+g+p). Da frspændingsraften K angriber under tyngdepuntlinien, bestees frspændingsraften ud fra ulighederne, hvr () angiver undersiden, ens () angiver versiden [Spænd, s..]: g g + y + y p σ p + σ t W W g + σt W K y g + σ W K y + () (A.) () (A.) 6

7 Diensinering af dæeleent Hvr: K Den salede raft i linerne [N] g p σ ent hidrørende fra egenlast [N] ent hidrørende fra variabel last [N] Tryspænding, der aepteres i betnen [Pa] σ t Træspænding, der aepteres i betnen [Pa] W Tværsnittets undersides dstandsent [ ] W Tværsnittets versides dstandsent [ ] y Linernes exentriitet ht. tyngdepuntsasen [] Tværsnittets erneradius ht. undersiden A W [] Tværsnittets erneradius ht. versiden A W [] Venstresiderne i ulighederne repræsenterer lastbinatinen (+g+p), g højresiderne repræsenterer lastbinatinen (+g). A.5. Besteelse af frspændingsraften i lastbinatin Indsættes enter, tværsnitsdata g aterialestyrer tilhørende lastbinatin s bestet i afsnittene A., A. g A.4 fås et interval fr fspændingsraften, K i anvendelsesgrænsetilstanden, idet erneradierne, g, er givet ved: 8, 0 0,687 0,048 Derved an et frspændingsraftinterval beregnes vha. frel (A.): 5,N+ 7,N,7 0 Pa 8, 0 0,0855 0,048 5,N+ 0Pa 8, 0 K 0,0855 0, N K 67 N () Tilsvarende beregnes et frspændingsraftinterval vha. frel (A.): 5,N+ 7,N 0Pa 8, 0 0, ,048 5,N+ 9, 0 Pa 8, 0 K 0, ,048 8 N K 48 N () Intervallet, der tilfredsstiller begge uligheder, er givet ved: 7

8 Diensinering af dæeleent 8 N K 67 N A.5. Valg af line Kraft, K antages at tabe 5% pga. svind, rybning g relaxatin i løbet af eleentets levetid. Derfr frøges denne raft ed en fatr 0,85 - : K 8 N K init 74 N 0,85 0,85 Hvr: K init Den initiale pspændingsraft linerne sal påføres linerne inden udstøbning [N] Det vælges at pspænde linerne ed en salet raft på 400 N, der ligger indenfr det tilladelige interval. Frspændingsraften sal, jf. Figur A.4 frdeles på 8 liner, hvrved raften i den enelte line bliver: 400N 50N 8 Der vælges en line 9, ed et tværsnitsareal på A s 5, der har aterialedata s angivet i Tabel A.. Spændingen, σ s i den enelte line hidrørende pspænding, bestees til: σ 50 0 N 5 s 96 Pa Denne spænding udgør a. 88% af linens regningsæssige flydespænding jf. Tabel A.. A.6 Undersøgelse i brudgrænsetilstand Der undersøges fr brud vha. plastis spændingsfrdeling i revnet tværsnit. Tøjninger g spændinger bliver s vist Figur A.6. 8

9 Diensinering af dæeleent u,5 σ - x 0,8 x F d + F s s0 s Figur A.6: Tøjninger g spændinger i revnet tværsnit. Når areringens frspændingsraft er redueret ed 5 %, dvs. til 4,5 N findes begyndelsestøjningen, s0, i areringen vha. arbejdsurven fr L9, liner, jf. Figur A., til følgende: 4,5 N s0 4, 4 9,60 Nulliniens dybde i frhld til versiden af dæet sønnes til x 4, hvrved tillægstøjningerne i areringen bestees s: d x 95,5 4 s u,5 5 x 4 Hvr: d Højden fra tværsnittets verant til areringens tyngdepunt, jf. Figur A.5 [] Den ttale tøjning i areringen er dered: s s0 + s 4, , 4 Anvendes arbejdsurven i Figur A., bliver den regningsæssige raft fra areringen, K d : 76,6 + 0,44 9,4 K d 8liner 50N,, Da dette er indre end den salede brudraft fr areringen fås et varslet brud. 9

10 Diensinering af dæeleent Resultanten i tværsnittets tryzne, F d, bestees: F d 0,8 x b f γ 0, Pa F d 508 N,65, Fr at ntrllere at der er valgt en rigtig værdi af x, undersøges den statise betingelse er pfyldt: Fd + Kd N + 50N 7 N 0, Dered anses de statise betingelser fr pfyldt, g værdien af x 4 anses fr at være rret (Den esate værdi fr nulliniedybden er x,7.). Ved at tage ent betntryznens resultant beregnes brudentet, u, herefter til: u u ( d 0,4 x) Fsd ax,. ( 0, 955 0,4 0,04 ) 50N 95,6N 47,7N Da brudentet er større end det asiale ent, der freer i dæet, er brudsierheden tilstræelig. A.7 Undersøgelse af svind, rybning g relaxatin I afsnit A.5. blev det sønnet, at tabet i frspændingsraft hidrørende fra svind, rybning g relaxatin vil være 5% i eleentets levetid. Det undersøges nu dette søn er rret. A.7. Tab af frspændingsraft fra svind I frbindelse ed undersøgelse af svind frudsættes eleentet at være udsat fr t frsellige iljøer, g svindet ser dered ed frsellige hastigheder. Tidsruene antages at være t 0-4 døgn g t 5 døgn -, hvr sættes til 5 år 85 døgn. Efter 5 år regnes restsvindet at være ubetydeligt. Svindtøjningen, s bestees ud fra følgende udtry [Spænd, s. 6.]: Hvr: s b d t Basissvind afhængig af RF [ ] b Fatr afhængig af v/-frhld g eentindhld [-] d Fatr, der angiver diensinens indflydelse, afhængig af geetri [-] (A.) 0

11 Diensinering af dæeleent t Fatr, der angiver tidens indflydelse, afhængig af ævivalent radius [-] Basissvindet, bestees i de t perider [Tenis ståbi, s. 5]: ( RF) 0,089,67 RF Hvr: RF Ogivelsernes relative fugtighed [-] Indsættes RF s angivet i afsnit A. fr de t perider, bestees basissvindet s: 0 4 ( 0,90) 0,089 0, 6,67 0,90 ( 0,50) 5 0,089 0, 80,67 0,50 b bestees s [Betnbgen, s 9]: b 7 0 v v C + Hvr: C Ceentindhld [g/ ] v/ Vand/eent-frhld [-] b er identis i begge tidsru: g b ,5 + 0,5 0,875 d bestees s [Tenis Ståbi, s. 5]: ( 0,85 + r) 0,5 d 0, + r Hvr: r Tværsnittets ævivalente radius [] r bestees s: A r S Hvr: A Tværsnittets areal [ ] S Oreds af det fri verfladeareal, der tillader afgivelse af vand []

12 Diensinering af dæeleent S A Figur A.7: Esepel på reds af det fri verfladeareal. Det udstøbte eleent an afgive vand langs perieteren, S. Oredsen af det fri verfladeareal regnes s hele redsen af tværsnittet, hvrved r bestees s: ( b h) 7 ( b + h) (, 0,0) 7 ( 0,09 0,48) (,0 + 0,) huller r 0,5 Det frudsættes i den saenhæng, at udsparingernes ender hldes luede, så der ie tillades transprt af vand via disse. Dette gøres ved at ntere plastilåg i udsparingernes åbninger indtil ntering g udstøbning af fugebetn. Dered an d bestees s: ( 0,85 + 0,5) 0,5 d 0,88 0, + 0, 5 t bestees s [Betnbgen, s. 94]: Hvr: t s t α s t t α s + Svindtiden [døgn] t 0

13 Diensinering af dæeleent Hvr t 0, α g β er givet ved: ln β ( 0 r) ln ( ) α 0,75 + 0, 5 β t 0 ( ) α β 9 0 t 0, α g β bestees til: ln β ( 0 0,5 ) ln ( ),58 α 0,75 + 0,5,58 0,95 ( 0) 0,95,58 5 t 0 9 t an nu bestees fr de t tidsru ved, at t fr tidsintervallet 0 4 døgn sættes til t 4 døgn, g fr intervallet 5 - sættes t til t døgn: 4 0, 4 0, t , 8 + 0, 94 0, t ,96 Hered er de nødvendige fatrer til besteelse af svindtøjningen bestet, g svindet bestees vha. frel (A.) s suen af 0-4 g 5-85 : 0 4 s 0,6 0,875 0,880 0,94 0, s 0,80 0,875 0,880 0,96 0, 8 Den salede svindtøjning er dered: s 0,07 + 0,8 0, 985 A.7. Tab af frspændingsraft fra rybning Krybning er ligeledes et fænen, der bidrager til redutin af frspændingsraften. Krybning er i dsætning til svind afhængig af spændingsniveauet i betnen. Derfr er endsab til betnens udviling nødvendig. Det antages i den frbindelse, at eleentet phlder sig i en teperatur θ 5 C de første døgn, hvrefter teperaturen falder til 5 C. Dered an betnens alder, a i frhld til alderen i denhedsdøgn, 0, fr tiden, t 4 dage g t 85 dage, bestees ved at aflæse den relative hastighed i Figur A.8:

14 Diensinering af dæeleent a a 4 85 døgn,0 + døgn 0, 9,døgn 9, + 8døgn 0, 55døgn Figur A.8: Teperaturfuntin til besteelse af denhed [bf]. Krybetøjningen, r, bestees s suen af den plastise tøjning, g den elastise tøjning, 0 af følgende udtry [Spænd, s. 6.]: r + 0 (A.4) 4

15 Diensinering af dæeleent De plastise tøjninger bestees s: Hvr: ψ 0 ψ Krybetallet [-] 0 Begyndelsestøjningen [-] (A.5) Begyndelsestøjningen 0 bestees s: Hvr: E s 0 n 0σ E s Areringslinens arateristise elastiitetsdul [Pa] (A.6) n 0 σ Beregningsfatr, der bestees s frhldet elle E s g E Spænding i betnen i niveau ed areringslinen [Pa] Idet der ie å regnes ed ere end 70 % af E-dulen fr betnen, an E bestees s [DS 4. s. 4]: E 0, f f + (A.7) Til besteelse af E sal betnstyren endes. Da betnen ie har pnået fuld styre efter døgn, bestees styren f efter tre døgn, hvr frspændingsraften påføres vha. Neppers frel [Betnbgen, s. 8]: Hvr: f ( ) 0 A A v exp + A + + A4 0 0 A Fr hurtighærdende betn -0,7 A Fr hurtighærdende betn -,8 A Fr hurtighærdende betn -,4 A 4 Fr hurtighærdende betn 4,8 ed en denhed efter døgn på 6 døgn an betnstyren, f, bestees til: 0,7,4 f 6 6 ( 6) exp +,8 + 0,5+ 4,8 7,9Pa 5

16 Diensinering af dæeleent Dered an E bestees jf. frel (A.7) til: E 0, ,9 Pa 4,7 0 7,9 Pa + Pa Frhldet elle E s g E bestees til: 5,85 0 Pa 0,47 0 Pa n 0 5 5, Dette frhld bruges på den sire side ved beregning af tøjninger i begge tidsperider, selv styren efter 4 døgn er større end 7,9 Pa. Spændingen i areringsniveau bestees vha. Naviers frel. Til det frål bestees enterne hidrørende fra henhldsvis frspændingsraft,, egenlast, g, g nyttelast, p. De t sidstnævnte er bestet i afsnit A... entet fra frspændingen bestees til: Kinit y 400N 0,0855 4, N Da enterne ie alle virer på sae tid, bestees spændingerne fra hver last til følgende: 400 N 88 N + 0,0855 0,8Pa 6 4 (, 0,) 89 0 σ ( 7 0,48 0,09 ) 5,N 0,0855,4 Pa σg,6 N 0,0855, Pa σp Da spændingerne fra egen- g nyttelast er bestet i det snit, hvr enterne er størst, vil disse gså være de største nralspændinger i dæet. Det antages at entet er frdelt s en. grads parabel, hvrved gennesnitsspændingen antages at være / af den asiale værdi. Idet frspændingsraften først påføres efter døgn, er der ingen spændinger før. Til tiden t døgn påføres frspændingen, g dæet får en pilhøjde. Derved er dæet nu påviret af frspænding g egenlast. Ved ntagen efter 4 døgn påføres gså nyttelasten. Dered bliver spændingerne i de tidsru: 0 σ 0 0,8Pa +,4Pa 4 σ σ + σg 9, Pa 6

17 Diensinering af dæeleent 0,8Pa +,4 Pa +, Pa 4 85 σ σ + σg + σp 7,7 Pa Da der er tale en aflastning, når der påføres nyttelast, regnes der ie ed, at denne virer på nget tidspunt. Dered an begyndelsestøjningen, 0, bestees fr de t spændingssituatiner, jf. frel (A.6). 5, 9, Pa , 68 5,85 0 Pa Da 0 er en elastis tøjning vil den blivende elastise begyndelsestøjning være 0,68. Krybetallet, ψ udtryes ved [Betnbgen, s. 9]: ψ a b d Hvr: a Fatr der afhænger af hærdningsalder [-] b Fatr identis ed b fr svind [-] t Fatr der angiver afhængihed af givelsernes lia [-] d Fatr, der angiver diensinens indflydelse, afhængig af geetri [-] t Fatr identis ed t fr svind [-] (A.8) a bestees s [Tenis Ståbi, s.50]: a 0, 4,5 + ( 84 + ) 0 0 a bestees fr t 4 døgn g t 85 døgn: 0, 4,5+ ( 84+ 9, ), 4 a 0, 4,5 + 9, ( ) 0, 4 85 a 55 bestees s: (,5 RF) 6,7,0 RF 7

18 Diensinering af dæeleent bestees fr t 4 døgn g t 85 døgn: (, 5 0,90) 6,7,0 0, (, 5 0,50) 6,7,0 0,50, ,85 d bestees s: ( 0,+ r) 0,56 ( 0,+ 0, 5) 0,56 d 0,9 0,077 + r 0, ,5 Dered an rybningstallet, ψ bestees: ψ ψ, 0,875,48 0,9 0, 94 0,0 0,4 0,875,85 0,9 0,96 0,94 Den plastise rybetøjning bestees af frel (A.5) ved anvendelse af begyndelsestøjningen fr den tilsvarende peride: 0 4 0,0 0,68 0, ,94 0,68 0, 5 Den salede plastise rybetøjning an dered bestees: 0, ,5 0, Hered an den salede rybetøjning, r, bestees vha. frel (A.4): r 0,68 + 0, 0, 600 A.7. Tab af frspændingsraft fra relaxatin Det antages, at areringslinerne er i lav relaxatinslasse, g at værdierne angivet i Tabel A. er gældende. Tabel A.:Relaxatinstab efter 000 tier [Spænd, s. 6.] Opspændingsgrad 60% 70% 80% Nral relaxatinslasse 4,5% 8% % Lav relaxatinslasse % % 4,5% 8

19 Diensinering af dæeleent Opspændingsgraden bestees s frhldet elle den initiale spænding i linen g linens brudspænding. Opspændingsgraden bestees s: K F init u 50N 54% 9N Relaxatinstabet sættes på den sire side til %, g udgør dered: K re tab 400 N 0,0 4,0 N A.7.4 Salet tab af frspændingsraft De bestete svind- g rybningstøjninger udgør: s + r 0, ,60 0, 90 Dered bestees tøjningen i linerne til tiden t85 døgn vha. arbejdslinien på Figur A.: 50 N ar 0,90 4, 0 9,60 hvilet giver følgende raft: K 9,60 4,0 8 liner N Endeligt træes tabet fra relasatin fra frspændingsraften, hvrefter den endelige frspændingsraft, K bestees: K N 4N 7 N Dered er tabet fra svind, rybning g relaxatin: 400 N 7 N tab 8,5% 400 N Trds afvigelsen fra det sønnede tab på 5 % ligger K alligevel i det tilladte interval 8 N K 67 N. Dered er valget af initial frspændingsraft på 400 N aeptabel. Desuden er der i hele periden efter ntagen regnet ed en givelsesteperatur er 5 C. Dette er ie realistis en på den sire side, idet betnen hurtigere vil pnå en større denhed. 9

20

21 Kapitel (test)