Hvide RÆVE (VULPES VULPES) i Danmark

Transkript

1 Hvde RÆVE (VULPES VULPES) Danmark Susse Pagh 1 I maj 2007 fk jeg den første henvendelse om hvde ræve - kke polarræve, men danske ræve. Ved be Hmmerland var der set et kuld rævehvalpe på fem, hvoraf tre var helt hvde. Dsse hvalpe blev fotograferet af Jan Skrver (Fg. 1 a-d). Da det var første gang, jeg havde hørt om hvde ræve Danmark, skrev jeg et llle ndlæg om de hvde rævehvalpe på aturhstorsk Museums hjemmesde. Det førte tl endnu en henvendelse om hvde rævehvalpe, denne gang fra Mdtjylland omkrng Bjerrngbro. Her havde Krstan Jensen set to hvde hvalpe et kuld på fre. Få dage senere d. 17. jun fk jeg selv lejlghed tl at se de hvde hvalpe ved Bjerrngbro sammen med Krstan. V sad på en skrånng overfor graven, og hvalpene dukkede op, mens det stadg var lyst (Fg. 2 a+b). De hvde hvalpe vrkede sunde og raske og adsklte sg kke umddelbart adfærd fra deres røde søskende. Efter hvalpene havde sundet sg ldt ved graven, drog de på jagt. De løb langs et hegn kanten af marken, som lå lge oven for graven. De hvde hvalpe kunne man følge langt ud landskabet på grund af deres synlge pelsfarve. I 2011 modtog jeg gen mals om hvde rævehvalpe. Den første mal kom d. 27. jun. En hvd rævehvalp var set ved en ejendom ved Fårup ordjylland. Hvalpen blev set et par gange. Den ene gang følgeskab med en normalfarvet rød hvalp. Igen d. 5. jul kom en mal om en hvd ræv, denne gang var en hvd hvalp set en have ved Hadsten. Denne hvde hvalp gk rundt på græsplænen. Ifølge observatøren søgte den små frøer, som der var mange af på plænen (Fg. 3a). I oktober blev jeg kontaktet af naturfotografen Jan Skrver, som fortalte, at der gen var set hvde ræve ved Halkær, som lgger nærheden af be Hmmerland. Spørgsmålet var nu, hvor almndelgt forekommende hvde ræve er den danske natur, og hvor langt tlbage tden, man havde kendt tl hvde ræve. MATERIALER OG METODER For at få svar på, hvor hyppgt forekommende hvde ræve er, kontaktede jeg første omgang Brger Jensen, som havde arbejdet med ræve både på aturhstorsk Museum og på den daværende Vldtbologsk Staton, Kalø. Brger kunne fortælle, at han kun er stødt på fænomenet ganske få gange, bl.a. en hvd ræv som blev skudt ved Ans 1980, og som står udstllngen på aturhstorsk Museum. Brger havde bl.a. undersøgt omkrng 5000 ræve forbndelse med rabesbekæmpelsen Sønderjylland 1970`erne. Iblandt dsse ræve var der ngen hvde ræve. aturhstorsk Museum Århus og København, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Hørsholm og aturama Svendborg blev kontaktet sommeren 2007 for at høre, om de havde oplysnnger om hvde ræve eller sknd fra hvde ræve magasnerne. De knap 4000 regstrernger af ræv under projekt Dansk Pattedyratlas blev tjekket for ndrapporternger af hvde ræve. Gammel håndbogsltteratur om ræve og rævejagt blev tjekket for oplysnnger om hvde ræve, helt tlbage tl den første bog om danske pattedyr af skrevet af Melchor Desuden blev alle årgange af tdskrftet Dansk Jagttdende (år ), Strandjægeren (år ) og Jagt og Fsker (år ), bladret gennem for at fnde meddelelser om hvde ræve. I august 2008 bad jeg jægere, en artkel tl magasnet Jæger, rette henvendelse tl mg på aturhstorsk Museum, hvs de havde set eller havde kendskab tl hvde ræve. I 2011, blev der en artkel af Jan Skrver om hvde ræve Jyllandsposten d. Records of whte red foxes (Vulpes vulpes) n Denmark In Denmark, whte foxes have rarely been descrbed n the lterature and seldom reported observed n the wld. It was therefore wth great surprse that I receved two ndependent photo-documented records of whte red fox cubs n 2007 and three more records n In order to fnd more nformaton regardng whte foxes seen n Denmark, advertsements were put nto huntng magaznes and natonal newspapers, wth a request to contact me wth of knowledge of whte foxes. Old lterature, both handbooks and huntng journals and magaznes, gong as far back as 1834, were searched for records or descrptons of whte foxes. Taxdermst and atonal Museums of Denmark, wth zoologcal collectons, were contacted wth requests for stored skns of or full mounted whte foxes. The search revealed n all 67 records of whte or partly whte foxes recorded from 1843 to 2011, the frst record beng on Amager, Zealand. Untl 1950, almost all records of whte foxes were from Zealand and Lolland, whle almost all the followng records were from Jutland, especally around two areas one n Md- Jutland and one n the orthern part of Jutland. Most of the whte foxes recorded were whte wth ether red or ce blue eyes, and therefore most probably albno forms of the red fox. The albno foxes observed or shot seemed to be n a good health condton and not notably affected by ther lght senstve eyes. The huntng pressure may be hgh on whte foxes due ther whte fur. They are easy to spot n the landscape and they are valued as trophyes. Key words: Whte fox, albno. 1 Sekton for Anvendt Vldtforsknng, Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, Kalø, DK-8410 Rønde, sup@jaegerne.dk 118(2) Sde 31

2 Fgur 1a-d. Hvde hvalpe fra Halkær, be ordjylland. Her var der 2007 tre hvde kuld på 5. Som det fremgår af fotoet af hvalpen nederst tl højre er hvalpenes øjne lyseblå. Fotoene er taget fra sdst maj tl starten af jun. Fotos: Jan Skrver. Whte foxes from orthern Jutland That year there was a ltter wth three whte cubs and two normal coloured cubs. As can be seen on the photo at the bottom rghthand corner the whte cubs had lght blue eyes. The photos have been taken n the perod from late May to early June. 118(2) Sde 32

3 VIDESKABELIG ARTIKEL 15. oktober, endnu engang rettet henvendelser tl offentlgheden om at henvende sg tl mg, med oplysnnger om hvde ræve (Skrver 2011). I starten af februar 2012 blev Dansk Zoologsk Konservatorforenng kontaktet. En forespørgsel om kendskab tl hvde ræve blev rundsendt tl forenngens medlemmer pr. mal og annonceret på forenngens generalforsamlng marts. En observaton relaterer sg tl tdspunkt og sted. Et kuld hvalpe med fx 2 hvde hvalp regstreres som en observaton af hvd ræv, kke som to observatoner. Der er kke gjort forsøg på, at verfcere rgtgheden af oplysnnger om hvde ræve. Dog er fotodokumentaton blevet efterlyst og fremsendt, hvs det forelå. Lgeledes har det kke været mulgt at afgøre, hvorvdt flere observatoner af hvde ræve samme område drejer sg om et eller flere ndvder. RESULTATER I håndbøgerne fnder man ngen detaljerede oplysnnger om, hvor og hvornår hvde ræve blev set. Som det fremgår af tabel 1 nævnes hvde ræve sporadsk og som meget sjældent forekommende håndbogsltteraturen. Vl man have nøjere oplysnnger om hvde ræve tlbage tden, må man ty tl jagtltteraturen. Her fndes flere oplysnnger om hvde- eller delvst hvde ræve, som er blevet nedlagt gennem tden. Da alle oplysnnger om hvde ræve blev samlet, blev det tl 66 regstrernger af helt- eller delvst hvde ræve peroden (Appendx). Hvde ræve er ndtl 1950 næsten udelukkende fra ordsjælland og Lolland Gennem 100 år fra mdten af 1800-tallet og tl mdten af 1900-tallet er der 15 dokumenterede tlfælde af hvde eller delvst hvde ræve (Fg. 4a, Appendx). De fleste (11) observatoner fra denne perode er fra ordsjælland og Lolland. Den første beretnng, som blev fundet ltteraturen, er om en hvd ræv fra Amager Flere af de ræve, som er regstreret peroden , er kun delvst hvde. En helt hvd ræv, som blev skudt ved Ballerup, blev udstllet på første nordske jagtudstllng Rosenborg Have sommeren I 1949 blev der hhv. set og skudt to helt hvde ræve, begge ordsjælland. På Lolland er der peroden skudt tre hvdbrogede ræve, alle annonceret under Mndre meddelelser Dansk Jagttdende, hvor man bl.a. kan læse om en delvs hvd ræv ved Guldborg 1920: Mærkelg ræv. På klapjagt December Md paa Guldborgland, blev der nedlagt en hvdbroget Ræv. Denne en llle ung Tæve med hvd Bug, den underste Halvdel af Forsde og Bagløb var lgeledes hvde og fra Bugen strakte den hvde Farve sg over Brystet og omkrng Halsen som en Krave. Den øvrge Del af Kroppen var ræverød men dog ret lys. De tlstedeværende Jægere vare enge om, at de aldrg have set Magen tl Ræv, den lgnede paafaldende en hvd Colly. Formentlg har denne ræv lgnet den farvevarant, som kaldes guldplatner ndenfor pelsdyravlen. Guldplatnere mnder pelsen mest af alt om collehunde. Kun fre observatoner denne perode stammer fra Jylland, nemlg Ebeltoft 1888, Brønderslev 1920, Skærbæk ved Kollng 1944 og Skve 1950 (Fg. 4a, Appendx). Den hvde ræv skudt ved Brønderslev Strand fndes magasnet på Zoologsk Museum. Også ræven skudt ved Skærbæk lgner en collehund. Det kan kke udelukkes, at ræven fra Skærbæk stammer fra en pelsfarm, men ræven, som lgner en collehund, beskrevet fra Guldborgland 1920 er fra før den td, hvor rævefarme startede Danmark. De første farmræve, sølvræve, kom tl landet Hvde ræve fortrnsvst fra Mdt- og Vestjylland fra 1951 tl 2000 Fra 1950 og de næste 50 år frem er der yderlgere 23 lokalteter med helt eller delvst hvde ræve (Fg. 4b). I denne perode stammer de fleste observatoner fra Jylland. En enkelt hvd ræv er observeret Tellerup Plantage ldt syd for Mddelfart og en enkelt hvdplettet ræv er observeret ved Farum på Sjælland Skndet fra sdstnævnte ræv fndes magasnerne på Jagt- og Skovbrugsmuseet. I Dansk Jagttdende fra 1951 beskrves en hvd ræv fra Hagebro ved Skve, som agerede hønsetyv. Den hvde hønsetyv måtte lade lvet, blev udstoppet og omtalt Holstebro Dagblad. I 1961 og 1964 observeres hvde ræve nærheden af hhv. Vborg og Randers. De resterende 17 regstrernger af hvde ræve er fra peroden efter De hvde ræve er set eller skudt Mdtjylland og Thy (Fg. 3b). Der er set fre kuld med hvde hvalpe peroden 1980 tl Et kuld med tre hvde hvalpe ses ved Ans Året efter ses hvde hvalpe ved Sjølund ved Kjellerup, 1988/89 et kuld med 5 hvde hvalpe Thy og 1998 observeres et kuld rævehvalpe med 4 hvde ud af 7 ved Haunstrup ved Hernng. Mange rapporternger af hvde ræve rundt om Jylland fra 2001 og fremefter Fra år 2001 og frem tl år 2011 er der 28 observatoner af hvde ræve. Ca. 40 % af det samlede antal observatoner af hvde ræve er således fra de seneste 10 år. Bortset fra en hvdplettet ræv skudt ved Hørsholm og en hvd ræv set ved Hllerød hhv og 2001, stammer alle oplysnnger om hvde ræve denne perode fra Jylland (Fg. 4c og appendx). Mange observatoner er fra det mdt- og vestjydske område sær fra Skals, Holstedbro og Oksbøl (Fg. 3c), men der ses nu også hvde ræve ordjylland og Sønderjylland (Fg. 4c). I området ved Skals ldt nord for Vborg observeres foråret 2002 et kuld hvalpe med to hvde hvalpe blandt. I samme område, på Stakkels Hede, nedlægges en ung hvd ræv, som sendes tl udstopnng september I 2004 er der gen to uafhængge observatoner af hvde ræve ved Skals. Den ene stammer fra et ægtepar, som har besøg af en hvd ræv haven og som fodrer den hen over sommeren (Fg. 3d). Et vdeoklp af denne ræv kan ses på aturhstorsk Museums hjemmesde under projekt Stenbronatur /yt (Pagh 2007b). Det kan dreje sg om den samme hvde ræv, som senere samme år blev skudt ved Skals. I 2007 blev der som omtalt ndlednngen fundet et kuld med fre hvalpe ved Bjerrngbro, ca. 10 km sydvest for Vborg, hvor- 118(2) Sde 33

4 VIDESKABELIG ARTIKEL Tabel 1. ordsk håndbogs ltteratur om ræve og rævejagt, med angvelse af oplysnnger om hvde ræve. Scandnavan ltterature consernng foxes and foxhuntng, wth or wthout nots on whte foxes. År Klde Omtale af hvde ræve 1834 Melchor, HB: Den danske Stats og orges Pattedyr. I forbndelse med andre farvevaratoner nævnes: Den hvde Ræv med røde Øne, enten helt hvd eller med sorte Øren Bermann & Oderfeldt: Illustreret Jagtbog 1874 Llljeborg W: Sverges och orges Däggdjyr... Farvevareteter er sjeldne hos Ræven, dog fndes hyppgt forskellge uancer farven; man har således meget mørke næsten sorte, ldrøde, og ganske lyse Ræve. Højt mod ord fndes hyppgt hvde Ræve. Stort afsnt om farvevaratoerner Hvt Räf. Helt hvt, med svarta (spetsga) öron Fås en og annan gang Lappland Wulff J: Danmarks Pattedyr. Ingen hvde ræve omtalt Tauber P: Pattedyr. I: Zoologca Danca Moller V: Haarvldtjagten. Ingen hvde ræve nævnt 1908 Wnge H: Danmarks Fauna 5. I:Pattedyr. Ingen hvde ræve omtalt Flere farvevaratoner omtalt: Heelt hvd, med Undtagelse af Ørene, der stundom ere sort, Ønene røde (Kakerlak). Kun sjeldent agttaget hos os (Sjælland, Læsø, Jylland) Wesmann C.: Ræven. Hage & Clausen Forlag Wesmann C: Vldtets og Jagtens Hstore Danmark. Fortællng om ræven. Ingen hvde ræve nævnt. Ved Kongejagten d. 4. ovember1843 blev skudt 26 Haner, 3 Høner, 28 Harer og en ganske hvd Ræv. Sandsynlgvs nedlagt Kongelunden på Amager 1935 Holten J: Ræven. I Danmarks Pattedyr. I forbndelse med andre farvevaratoner nævnes: Endelg kan ræven være helt hvd. Hvd ræv fra Vendsyssel og ordsjælland. Begge set flere gange. Ingen af dem nedlagt. Ikke afgjort om det er albnoer eller om det kun er dækhår som er hvde Dansk Jagtlekskon. Under ræv:.. med undtagelse af albnoer er ræve sorte bag ørene Den Danske Jagt Fortd og utd. Ingen oplysnnger om hvde ræve Bræstrup FW: Vort Lands Dyrelv. Ingen omtale af hvde ræve, trods beskrvelse af farvevaraton Jensen B & Strandgaard, H: Europas pattedyr yt Dansk Jagtlekskon Under ræv:.. sjældent hvd 1976 og 1996 Jørgensen B: Ræven. Farve meget varabel Moseræv og korsræv er afbldet. Melansme er sjælden.. Alle farvevaranter har næsten altd hvde halespds. Hvde eksemplarer med sorte spdser på ører og hale er en sjælden gang agttaget Frankrg og England. Fnsk undersøgelse af flere tusnd rævesknd nævnes bogen: for hver 1000 ræve, var 990 normalt røde ræve, 6 var moseræve, 3 korsræve og 1 næsten helt sort. Albnoer træffes også men er uhyre sjældne Jensen B: Ræv. I: Danmarks Dyreverden Afsnt om pelsfarve, men gen omtale af hvde ræve 1991 Asferg T: Danmarks Pattedyr. Afsnt om pelsfarve men ngen omtale af hvde ræve 1996 Pagh S: Ræven. Pelsfarve omtalt, men ngen omtale af hvde ræve 118(2) Sde 34

5 VIDESKABELIG ARTIKEL af de to var helt hvde (Fg. 2a-b). Hvalpene fra Bjerrngbro kunne ses området hen over sommeren, og de menes at være set sdste gang december I 2008 nedlægges en hvd ræv ved en kunstgrav ved Engesvang som lgger mellem Slkeborg og Ikast. Denne ræv omtales en artkel Jæger (Stenar 2008) og er nu udstoppet (Fg. 3e). Et kuld på 5 hvalpe, hvoraf en var hvd, blev set ved Skve Samme år blev der skudt en hvd ræv ved Stoholm, som lgger ca. 15 km sydøst for Skve. Ved Holstebro er der 2007 fre observatoner af hvde ræve: En hvd ræv er fotograferet nærheden af Holstebro Kaserne, denne ræv blev sdst set d. 15. jul om morgenen. Yderlgere tre observatører har set en hvd ræv kvarterene det sydvestlge Holstebro, bl.a. blev en hvd ræv set slæbe af med en pose skrald. I området omkrng Vegger og Halkær ved be ordjylland observeres en del hvde ræve, og der fødes to kuld rævehvalpe med hvde hvalpe blandt hhv og I 2007 var der et kuld hvalpe på tre hvde og to røde hvalpe. Hvalpene blev, som nævnt ndlednngen, fotograferet af naturfotografen Jan Skrver (Fg. 1a-d), og omtalt TV-ord og på aturhstorsk Museums hjemmesde (Pagh 2007). D. 7. august 2007 blev der observeret to hvde ræve hurtgt trav langs et læhegn ved Halkær. De hvde hvalpe, mndst to, som observeres 2011 (Fg. 3f) stammer fra en ynglegrav ca. 1,5 km fra ynglegraven med hvde hvalpe Både 2010 og 2011 fndes hvde trafkdræbte ræve området (Fg. 3g). Også Sønderjylland ved Vamdrup, dukker en hvd ræv op. Den blev set krydse en vej jul af en lokal jæger. I det sydvestjyske på Skallngen observeres også hvde ræve, som hhv. ses og skydes 2001 og 2005 (Fg. 3h). DISKUSSIO Det kan kke alle tlfælde udelukkes, at nogle af de hvde ræve, som er observeret gennem tden, kan være forvekslnger med Fgur 2a og b. Hvde ræve fra Bjerrngbro, Mdtjylland På fgur a (tv) ses en hvd og en rød hvalp på skrænten ved ynglegraven d. 11. jun. Fgur b (th) hvd hvalp fra 22. jun. Bemærk de lyseblå øjne. Fotos: Krstan Jensen Whte foxes at Bjerrngbro, Mdt.Jutland Fgure 2a (left) A whte and a red fox cub at the den on the 11th of June. Fgure 2b (rght) whte cub from the 22th of June. otce the lght blue eyes. BOKS 1. ALBIISME Albnsme er betegnelsen for helt eller delvs mangel på melannpgmenter øjne, hud og hår. Albus betyder hvd på latn. Albnsme forekommer hos stort set alle pattedyr (nklusv mennesket), fugle, fsk, krybdyr og padder. Albnsme er arvelgt og normalt resultatet af recessve gener, som medfører en manglende evne tl at danne melann-pgmenter. Det betyder, at almndelgt farvede røde ræve kan være bærere af albnogenet. Ford organsmer med albnsme mangler det mørke pgment melann huden eller hårene, er de mere sarte overfor solens ultravolette stråler og ofte dårlgt camouflerede. De fleste mennesker og dyr med albnsme forekommer hvde eller blege. Fugle og krybdyr kan have parter med gult eller andre farver, som er effekten af andre farvepgmenter fx carotenoder. Det manglende melann øjets rs, resulterer også et nedsat syn stærk sollys (Fg. 1.ø.tv. ræv der msser med øjnene). Det vl betyde et nedsat syn hos mange dagaktve dyr, men da ræve hovedsagelgt jager skumrngen eller om natten, har det sandsynlgvs kke den store betydnng for dem. Øjnene på dyr med albnsme forekommer ofte røde, ford nethndens blodårer kan ses gennem rs. Der er dog noget pgment øjnene, og hos store dyr som fx mennesker og ræve er der ofte nok pgment rs tl, at kaste et ugennemsgtgt skær over øjnene, så de forekommer helt lyseblå. Albnoer er mere synlge for omgvelserne. En hvd fugl eller en hare vl de fleste tlfælde hurtgt tltrække sg opmærksomhed fra rovdyr og have færre chancer for at overleve end normalfarvede artsfæller. Sammen med henvendelser om hvde ræve, kom der også oplysnnger om en hvd hare, en hvd-gul muldvarp og en hvd grævlng tl museet, og Dansk Jagttdende støder man på adskllge meddelelser om andre hvde dyr end ræve fx hvde rådyr, harer, grævlnger, stære, råger, svaler, fasaner og agerhøns. 118(2) Sde 35

6 VIDESKABELIG ARTIKEL 118(2) Sde 36 A B C D E F G H

7 VIDESKABELIG ARTIKEL Fgur 3 (på sde 36). A: Hvd ræv fotograferet en have ved Hadsten Den søgte formentlg små frøer på plænen. Foto: Gorm Hndsgaul. B: Hvd ræv nedlagt ved Thy 1989 vses frem af els Bach elsen. Foto: Søren Vase. C: Llle hvd hanræv skudt d. 13. januar 2001 Kjelst ved Oksbøl. Foto: Kaj Pedersen. D: Hvd ræv besøger Kamma og Henry elsens have Skals Den kommer en perode næsten daglgt og henter sg en godbd. Vdeoklp af denne ræv kan fndes på aturhstorsk Museums hjemmesde Foto: Kamma og Henry elsen. E: Hvd ræv skudt ved kunstgrav 2008 ved Engesvang, mellem Slkeborg og Ikast. Foto: Max Stenar. F: Hvd hvalp set ved Ejdrup ved be Foto: Annette Svendsen. Der var mndst to hvde hvalpe kuldet. Forældrene skulle være normaltfarvede. G: Trafkdræbt ræv fundet 2010 ved Ejdrup og Vegger ordjylland. Foto: Helle Costn. H: Hvd ræv skudt på Skallngen d. 29. oktober Ræven havde normal øjenfarve, og den havde følge jagtdeltagerne unormalt lange ben. Foto: Karsten Rohde. A: Whte fox presumably huntng frogs n a garden n East Jutland. B: Whte fox shot at Thy, orthern Jutland n C: Small whte male fox shot the 13th of January 2001 n Oksbøl, West Jutland. D: Whte fox vstng a garden n Skals, Central- Jutland n A vdeo of ths fox can be seen on the homepage of the atonal Museum of Aarhus E: Whte fox from orth Jutland, road klled n F: Whte fox cub seen n 2011 at be n orth Jutland. G: Whte fox shot at Skallngen n Southwest Jutland the 29th October andre hvde dyr fx en hvd kat eller hund eller undslupne hvde farmræve, som fndes et utal af farvevaranter. Imdlertd har der kke været tradton for at avle hvde albnorødræve på pelsfarme. Hvde ræve på pelsfarmene er sædvanlgvs polarræve Vulpes lagopus. Den hvde form af polarræv har normalt hvd vnterpels og tofarvet brun sommerpels (Fg. 5a+b). Ud fra de oplysnnger, der er gvet forbndelse med regstrerngerne (se appendx), anses forvekslnger med farmræve og andre dyr for at være en ret ubetydelg fejlklde. Flertallet af de hvde ræve, som er regstreret gennem tden, er nemlg enten blevet nedlagt eller fotograferet (se appendx og Fg. 3a-h). Der er ngen tvvl om, at størstedelen af de hvde ræve er helt eller delvst albnoer (boks 1). De rapporterede hvde ræve er set både med røde, lysblå og brune øjne, og rævene har været fra helt hvde, hvde med enkelte mørke aftegnnger ved øre og på ryggen, eller normalt farvede med undtagelse af hvde parter og hvde pletter. Hvlken form for albnsme eller genetk, der lgger tl grund for de enkelte ræves pelsfarve, kan mdlertd kke afgøres uden genetske undersøgelser. Den årstalsmæssge og geografske adskllelse af observatonerne af hvde ræve tyder på, at mutatoner den vlde rævebestand er opstået af flere gange og på forskellge steder. Mange af de hvde ræve, som dag ses Jylland, kan mdlertd have haft et fælles ophav Mdtjylland starten af 1950-erne, hvor de første observatoner af hvde ræve startede. Herfra kan generne have spredt sg tl flere steder Jylland, men det kan også kun afklares med en genetsk undersøgelse. Da mange af de hvde ræve er bevarede enten som sknd eller er udstoppede er det mulgt fremtden at undersøge fænomenet genetsk. Knap 70% af observatonerne af hvde ræve stammer fra peroden efter 1976, men det er svært at sge, om den stgnng, der er antallet af observerede hvde ræve, skyldes en reel stgnng hyppgheden af albnogenet gennem de senere år, eller om det skyldes lettere adgang tl meder for folk, som observerer de hvde ræve. At albnoer før tden har været meget sjældne syntes dog at være en kendsgernng, da de hvde ræve sjældent nævnes sammen med beskrvelser af rævens øvrge farvevaratoner (boks 2). Ud fra de oplysnnger, der er om de hvde ræves foderstand og størrelse, er der ngen grund tl at tro, at de har sværere ved at fnde føde end deres røde slægtnnge. Flere har observeret, at de hvde ræve forekommer mndre sky end de normaltfarvede ræve, hvlket er sandsynlgt, da albnogenet hos andre dyr fx lder er kendt for at øge deres tamhed overfor mennesker (pers. medd. Out Loh). Denne tamhed kan sammen med deres meget synlge pels gøre dem mere sårbare overfor jagt end normaltfarvede ræve. De hvde ræves største mnus forhold tl overlevelse naturen ser derfor ud tl at være deres trofæværd. I området omkrng Halkær og Veggerby ved be har man dog ndgået en gentlemans aftale om, at lade de hvde ræve leve fred. TAK En stor tak tl alle dem, som har rnget eller malet tl mg med oplysnnger og mange spændende hstorer om hvde ræve. Tak tl Hans Krstensen for de mange ltteraturhenvsnnger om hvde ræve, tl Hans Baagøe og Mogens Andersen, Zoologsk Museum København, Jette Baagøe og Karsten Felsted, Jagt- og Fskermuseet Hørsholm og konservator Vagn Retz for oplysnnger om skndlagte og udstoppede hvde ræve. Stor tak tl Brger Jensen for hstorske ltteraturhenvsnnger og oplysnnger fra sne mangeårge studer af ræve. Uden Brgers utrolge ltteraturoverblk var tabel 1 kke blevet tl. Tak også tl Annelse Jensen for værdfulde kommentarer tl manuskrptet. Tak tl Out Loh og Bente Krogh Hansen for oplysnnger om farmræve. Særlg tak tl Jan Skrver, Krstan Jensen, Karsten Rohde, Max Stenar, Torben Flye, Kaj Pedersen, Ole Bøgh Jørgensen, Gorm Hndsgaul, Helle Costn og Annette Svendsen for fotos af hvde ræve tl rådghed og tl Morten Hlmer for fotos af polarræve. 118(2) Sde 37

8 BOKS 2. RÆVEPELSE Vores hjemlge røde ræv forekommer mange farvevaranter fra helt lys orange tl rødbrun, over mørkbrun og tl næsten helt sorte. Desuden kan rævene have meget forskellge aftegnnger. ogle ræve har en tydelg hvd halespds andre har røde haler med ldt sort ved haleroden og på spdsen. De hvde aftegnnger ved snude og hals kan også varere meget. Ræve med sort strube og bug kaldes fx moseræve. Også de mørke og sorte parter på ræve, sædvanlgvs bag ørene, ved snuden, på benene og på ryggen, varerer. Betegnelsen brandræv bruges også om meget mørke ræve som mangler den hvde spds på halen. Ræve med mørke aftegnnger ned over ryggen og hen over skulderen kaldes korsræve. Den store varaton pelsfarve er nyttg, når man arbejder med ræve. Er man ldt omhyggelg med sne notater, kan man nemlg let kende ndvder fra hnanden. Tl forskel fra forekomsten af helt hvde ræve, er dsse farvevaranter ofte beskrevet håndbogsltteraturen. En pelsabnormtet som fra td tl anden også dukker op, er ræve som mangler dækhår og kun har den lysebrune uldne underpels. Dsse ræve kalder man samsonræve. Fgur 4. Kort med regstrernger af hvde eller delvst hvde ræve fra tre tdsperoder (A: , B: , C: ). Maps wth records of whte or partly whte foxes from three tme perods (A: , B: , C: ). 118(2) Sde 38

9 VIDESKABELIG ARTIKEL Fgur 5a og b. Polarræven Vulpes lagopus (den hvde varant) er hvd om vnteren og tofarvet brun om sommeren. Fotos: Morten Hlmer. The whte form of the Arctc fox Vulpes lagopus has a whte wnter coat and a two-coloured brown summer coat., CITERET LITTERATUR Ahlefeldt-Laurvg-Blle GG 1944: Dansk Jagtlekskon. Standardforlaget Asferg T 1991: Ræv. - I: Danmarks Pattedyr Muus B (red.), Gyldendalske Boghandel. Bermann F & Oderfeldt W 1871: Illustreret Jagtbog Bræstrup FW 1949: Rovdyr. I: Vort Lands Dyrelv. Bræstrup FW, Thorson G og Wesenberg-Lund E (red.), Gyldendalske Boghandel Holten J1935: Ræven. - I: Danmarks Pattedyr. Mannche ALV (red), Gyldendalske Boghandel. Jensen B 1978: Ræv. I: Danmarks Dyreverden. Hvass H (red.), Rosklde og Bagger Jørgensen B 1976: Ræven. - aturens Verdens Dyrebblotek, Rhodos. Jørgensen B 1996: Ræven. - aturens Verdens Dyrebblotek, Rhodos. Llljeborg W 1874: Sverges och orges Däggdjyr. - W. Schultz. Melchor HB 1834: Den danske Stats og orges Pattedyr. - Gyldendalske Boghandel. Moller V 1890: Haarvldtjagten. - PG Phlpsens Forlag. Wetemeyer A & Hansen F 1975: yt Dansk Jagtlekskon. I: bd. 7. Branner og Koch Forlag. Pagh S 1996: Ræven. - atur og Museum 35 (1). Pagh S 2007: Hvde byræve. yt om byens dyr. aturhstorsk Museums hjemmesde Pagh S 2008: år de røde er hvde. - Jæger Årg. 17(5): Scheel H 1947: Den Danske Jagt Fortd og utd. - H. Hrschsprungs Forlag. Skrver J 2011: Fra rævenes hvde verden. - Jyllandsposten. Indland. D. 15. oktober. Stenar M 2008: Hvdt chok- Jæger Årg. 17(2): Tauber P : Pattedyr. I: Hvass HJ (red.) Zoologca Danca, Theles Bogtrykker. Wesmann C 1929: Ræven. - Hage & Clausen Forlag. Wesmann C 1931: Vldtets og Jagtens Hstore Danmark. C.A. - Retzels Forlag, København. Wnge H 1908: Pattedyr. Danmarks Fauna I bd. 5., GEC Gads Forlag. Wulff J 1881: Danmarks Pattedyr. - PG Phlpsens Forlag. Desuden annoncernger magasnerne (se appendx): Dansk Jagttdende: Strandjægeren: Jagt og Fsker: Hjemmesder Fotos af hvd ræv skudt ved Veggerby: raev/hvdraev.html Om albnsme: publcatons/volunteer/young_naturalsts/ albno_anmals/albno_anmals.pdf Vdeoklp med hvd ræv: 118(2) Sde 39

10 APPEDIX TIL HVIDE RÆVE I DAMAR Lokalteter og årstal forbndelse med regstrernger af helt eller delvst hvde ræve/localty and year wth observatons of whte foxes. r. År/Year Lokaltet Observaton Klde/Source Beskrvelse Amager Vldtets og Jagtens Sjælland Hstore Danmark s. Hvd ræv Ballerup DJT 1929 årg. 45 nr. 24 Sjælland s Ebeltoft DJT 1888 årg.5 nr. 9 s. Østjylland Krogstrup DJT 1899, årg. 15. nr. 10 ordsjælland s /90 Gladsaxe DJT 1929 årg. nr. 46. nr. Sjælland 3. s Guldborg DJT 1908 årg. 25, nr. Lolland 3. s Guldborg Lolland Brønderslev ordjylland akskov Lolland Mern Sydsjælland ordsjælland Skærbæk Sydjylland Jyllnge ordsjælland Esrum ordsjælland DJT 1921 årg. 37. nr. 12 s 188. ZMU Jagtvennen DJT 1929 årg.45 nr. 22 s. 421, DJT 1929 årg. 45 nr.24 s.460, DTJ 46 nr. 3 s. 52 En hvd og en hvdbroget ræv. Udstllet v.1st. ordske Jagtudstllng Rosenborg have 1886 Ræv med hvde bagben J&S æsten hvd µ Dansk Jagt Lekskon 1944 DJT 1944 årg. 61 nr.17 s. 255, DTJ nr. 20 s. 287 DJT 1949 årg. 65 nr. 22 s. 344 DJT 1949 årg. 66 nr.1 sde 14. Delvs hvd, blegrød ryg og sder, hvde ben, røde øjne Hvd dog med svag grålg strbe ned af ryggen, sorte ørespdser og mørk halespds skudt mose Høje bagben op mdt på låret var hvdt. Ung ræv. Skudt på klapjagt december. Hvdbroget ræv. Lgnede Collhund. Bug, bryst og forben var hvd. Hvd krave omkrng halsen. Resten af pelsen var lys rødlg Hvd med ldt mørkere øre og hale På en klapjagt december 1928 blev en hvdbroget ræv skudt. Ræven havde en stor hvd plet bag ørene og var hvd fra poterne og op mdt på benene. Det dskuteres følgende numre af DJT om der kan være tale om en krydsnng med en hund Flere hvde ræve skudt på ordsjælland Lgner en collehund. Hvd nakke, hals og bryst, hvde poter og halespds, bagerste del af bug hvd. Hvd ræv lever området og er set flere gange. Med kkkert har man kunne konstatere at det var en ræv En hvd ræv med ldt mørke øre, udmærket foderstand, men fyldt med tæger og sår Skve Flere hvde ræve set området, hvoraf en blev skudt /80 Hagebro Vestjylland Bordng Mdtjylland Vborg Mdtjylland Fårup ved Randers Østjylland Farum ordsjælland Lystrup Østjylland Stoholm Mdtjylland Ans Mdtjylland Ans Mdtjylland Ans Mdtjylland Hjermnd v. Bjerrngbro Mdtjylland DTJ 1951 årg. 68 sde 136 & Holstebro Dagblad J&S Hvdplettet skudt DTJ 1961 nr. 5 s. 137 SJ 1964 årg.23 sde16 µ J&S Hvdplettet õõõ H DJT årg.89 nr.10 sde 395 Står udstoppet på stedet Omtalt DJT 1976 årg. 93 nr. 10 sde 4 Jagt og Fsker nr Jagt og Fsker nr H Jagt og Fsker nr Egebjerg v. Hagebro. Helt krdhvd ræv stjal sammen med anden ræv 40 høns. Er nu udstoppet Set partel hvd ræv. Jægeren musede ræven en hvalp på helt tæt hold Ræv hvd på venstre sde og spættet på modsatte sde. Det var en stor fuldvoksen ræv som man formodede havde opholdt sg området et stykke td Tre hvdplettede ræve som nu fndes magasnerne på aturhstorsk Museum Hvd ræv skudt I september og udstoppet, rapportøren mener at kunne huske, at ræven havde røde øjne Hvd Tre helt hvde hvalpe men hvor stort var kuldet Hvd m. røde øjne. Udstoppet på aturhstorsk Museum Hvd ræv skudt ved gravjagt. Rapportøren kan huske at ræven blev omtalt I Bjerrngbro Avs måske med foto. Dette har kke kunnet verfceres 118(2) Sde 40

11 r. År/Year Lokaltet Observaton Klde/Source Beskrvelse Sjølund, Hvam, õ antal Kjellerup hvde hvalpe Mdtjylland ukendt nedlæggelsessted ukendt µ kunne fndes Voervadsbro Mdtjylland Thy õõõõõ ordjylland erne / / / Thy ordjylland Thy ordjylland Spøttrup V for Skve Mdtjylland Sndng v. Hernng Tellerup Syd for Mddelfart Fyn Engsvang v. Slkeborg Mdtjylland Haunstrup Mdtjylland Hørsholm København Skallngen Sydvestjylland Hllerød ordsjælland Løgstrup Mdtjylland Oksbøl Vestjylland Skals Mdtjylland Skals Mdtjylland Smested Skals Mdtjylland Skals Mdtjylland Skals Mdtjylland Skallngen Sydvestjylland Stoholm Mdtjylland Hagebro Mdtjylland Ilskov ca. 15 km nord for Hernng Halkær ordjylland µ õõõõ Jæger 1999 (2) med foto. Hvde ræv nedlagt, formodes at stamme fra Bjerrngbro, hvor der var set et kuld hvoraf nogle var hvde. Ræven er udstoppet Hvd ræv på fotos nedlagt af en Peter Lund, som kke Hvd ræv. Den havde røde øjne og vejede 7kg og var 122cm. Skudt d. 18. november. Ræven er udstoppet aturgrav hvor der var en alm. rød hunræv med 5 hvde hvalpe. Hvalpene havde røde øjne Hvd ræv med røde øjne nedlægges nytårsdag. (Fg. 3B) Hvd ræv med røde øjne skudt d. 6 oktober. Observatøren har foto, men kan kke fnde det Hvd hunræv skudt oktober eller november på roemark ved Vejby, Spøttrup Hvd ræv set på fsketur. Der skulle være set flere hvde ræve området Set hvd ræv efteråret Tellerup plantage Helt hvd blev skndlagt Helt hvd 15/12. Den vejede 8,5kg. Skndlagt. Ifølge observatøren var der et kuld området med 7 hvalpe, hvoraf 4 var hvde. J&S Hvdplettet på benene og lyse områder på ryggen µ Dansk Pattedyr Atlas Hvd ræv Dansk Pattedyr Atlas Hvd ræv DZK Hvdræv nedlægges sensommeren. Ræven omtales TV Mdt/Vest µ Hvd ræv med røde øjne skudt (Fg. 3C) õõ DZK DZK I foråret observeres et kuld med to hvde unger. Formentlg er det en af dsse hvde hvalpe som blver skudt september samme år. Ræven blev ndleveret tl udstopnng d. 29. september På Stakkels hede ved Skrngstrup nord for Skals, nedlægges en ung hvd ræv. Så vdt huskes en det en µ Hvd ræv ses og fotograferes på en eng Hvdræv skudt µ dk som nu er nedlagt Hvd ræv skudt õ Ægtepar har fodret en hvd ræv haven gennem sommeren. Ræven er vdeoflmet (Fg. 3D) Helt hvd ræv skudt på Skallngen under en jagt den Vedlagt er fotos af dyret. Ræven havde normalt øjenfarve vst nok brune (Fg.3H) Hvde hvalpe, men det fremgår kke hvor mange Hvd ræv set 17. maj på bukkejagt õõõµ Tre hvde kuld på 5, øjne lys blå, to af de hvde hvalpe menes omkommet, en fundet dø om efteråret og en skudt og jægeren fk hovedet monteret på en plade. (Fg. 1) 118(2) Sde 41

12 r. År/Year Lokaltet Observaton Klde/Source Beskrvelse Halkær ordjylland Bjerrngbro Mdtjylland Vamdrup Sydjylland Holstebro Mdtjylland Holstebro Mdtjylland Holstebro Mdtjylland Holstebro Mdtjylland Oksbøl Vestjylland Engsvang, mellem Slkeborg og Ikast Mdtjylland Ejdrup og Vegger ordjylland Fårup for Randers Østjylland To hvde ræve fulgtes ad langs et læbælte I hurtgt trav d. 7/8. Formentlge hvalpe fra det tdlgere observerede kuld området õõ 2 hvde kuld på 4 hvalpe, øjne lys blå (Fg. 2) µ µ µ Jæger 2008 (2) med foto. dk/dverse/2011/hvd_ raev/hvdraev.html Jyllandsposten 15.oktober 2011 Hvd ræv løb over vejen jul ved Skodborg Hvd ræv set af flere personer bl.a. ved Rngkøbngvej og Holstebro kaserne Hvd ræv set ved Rngkøbngvej maj. Skulle følge rapportøren være blevet omtalt P4. Dette har kke kunnet verfceres Hvd ræv set kvarteret nærheden af Knud Rasmussensvej Hvd byræv slæbte af med noget skrald på Knud Rasmussensvej Hvd ræv set, under en jagt på kronvldt det mltære terræn Oksbøl, på 200m afstand Helt hvd ræv med nærmest lyserød mave, skudt ved kunstgrav. Ræven er nu udstoppet (Fg. 3E) Trafkdræbt ræv (Fg. 3G) Hvd hvalp set et par gange jun på landejendom sammen med normal rød hvalp Galten ved Hadsten Mdtjylland µ Stor hvalp set 5. jul haven, hvor den formentlg åd små frøer på græsset (Fg. 3A) Halkær Ådal v. be ordjylland õõ Mn to hvde hvalpe grav ca. 1,5 km fra graven med hvde hvalpe Halkær fra Forældre tl hvalpene skulle være normalt farvede (Fg. 3F) Ejdrup, be ordjylland Trafkdræbt ræv ved Ejdrup. Udstoppes tl den lokale Frskole : set, : skudt eller fundet død, µ: foto-dokumentaton,õ: hvalpe, DJT: Dansk Jagttdende, SJ:Strandjægeren, JF: Jagt og Fsker, J&S: Jagt- og Skovbrugs museet, SM: Statens aturhstorske Museum, Kbh, H: aturhstorsk Museum, DZK: Dansk Zoologsk Konservatorforenng,: ndrapporteret enten pr. mal eller telefonsk. : seen, : shot or found dead, µ: foto-documented,õ: cubs, DJT: Dansk Jagttdende (Dansh huntng magazne), SJ:Strandjægeren (Dansh huntng magazne), JF: Jagt og Fsker (Dansh huntng magazne), J&S: Jagt- og Skovbrugs museet, SM: atural Hstory Museum of Copenhagen, Kbh, H: atural Hstory Museum of Aarhus, DZK: Dansh taxdermst organsaton,: repporteret by mal or telefon. Kommende Arrangenemter 4. August kl Turen går tl Llle Vldmose, som er et af Danmarks største naturreservater med 20 km 2 urørt højmose og skove med vldt, rugende Kongeørn, Havørn, Trane og mange andre fugle. Turen er en fælles bustur, som starter kl fra aturhstorsk Museum, Wlhelm Meyers Allé 210. Turen ndeholder gudet rundvsnng skoven og mosen. Forventet hjemkomst er kl August kl Egl Holm leder en udflugt tl Hundshage Klnt. Turen vl handle om kyster og skrænters botank og geolog. Hundshage Klnt er nteressant, da den ndeholder mange blottede aflejrnger fra Olgocæn-Mocæn med fossler og stdsaflejrnger. På stranden er der mulghed for at se fossler fra Østersøegnene, ledeblokke fra stden og stenalderredskaber. Turen går over Snaptun havn og vl vare fra kl tl Husk at medbrnge: kaffe/te, madpakke, en god kkkert, soldt fodtøj og tøj efter vejret. Der blver arrangeret fælles buskørsel. 118(2) Sde 42