Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24

Transkript

1 Mellemfolkelig Samvirke årberening 2014

2 .2 Årberening 2014 Årberening Indhold Indledning 4 Ska, mælk, Palæina og nye Verdenmål 5 Sraegike målæninger 6 Organiaorike målæninger 24 Foride: Agne Mulenga, 43, akiv i AcionAid Zambia. Foo: Jørn Sjerneklar for MS Mellemfolkelig Samvirke, Fælledvej 12, 2200 Kbh N. Foo: Mellemfolkelig Samvirke, hvor ine ande er angive. Maj Mellemfolkelig Samvirke

3 .4 Årberening 2014 Årberening Indledning De fire akivier Machona Sakala, Akinola Adekunle, Chariy Chizola og David Habba beøge Danmark i 2014 for a være en del af Mellemfolkelig Samvirke kampagne Tæm Skaenyleren. Hermed følger Mellemfolkelig Samvirke årlige berening il Råde, hvor vi redegør for au i forhold il implemenering af raegien Sammen mod Faigdom. Konkluionen er, a vi er rigig god med. Selvom vi her midvej i raegiperioden må indrømme, a vi var ambiiøe, da vi år ilbage udak vore nuværende raegike reninger og mål, kan vi konaere, a vore arbejde generel udvikler ig, om vi havde ønke o. På nogle områder kommer reulaerne hurigere end forvene, men vi på andre områder må nedjuere vore forvenninger, hvilke er bleve gjor i forbindele med den neop overåede raegi-reviion. E område, hvor vore arbejde har udvikle ig hurigere end forvene, er vore inda i Mellemøen og de nordlige Afrika. Her er vore mål om a ikre AcionAid om en akør i regionen indfrie. Vi år i dag med e regional program i rivende udvikling, og om en del af raegi-reviionen har vi derfor udukke nye reninger og målæninger for arbejde i regionen, om vil gælde for reen af raegiperioden frem il luningen af På amme måde kan vi konaere, a AcionAid i igende grad piller en rolle inden for den globale dikuion om ka, og hvordan den forvale. Både i de enkele lande - i de globale Nord og Syd - og når de handler om a øve indflydele på inernaionale poliike dikuioner og ilag. Her i MS kan vi ogå glæde o over, a vi både gennem vore programamarbejde med lande om fx Zambia, Mozambique og mere generel gennem vore People4Change inda bidrager il arbejde med a æe foku på refærdig ka og på en gennemigig og demokraik konrollere anvendele af kaeindæger. Fakik mærker vi en igende eferpørgel på People4Change fra en bred kred i AcionAid. Programme er ganke enkel en ucce, og vi har vær ved a følge med eferpørglen. På amme måde er vi en igende ineree for vore kurer inden for Training4Change. Der er ilmed e or ønke om ejerkab i forhold il de Globale Plaforme, hvilke vi naurligvi er om en poiiv udfordring. I forbindele med reviionen af raegien har vi måe nedjuere vore forvenninger il fundraiing. Allerede da vi formule- Foo: Sie Sroyer for MS rede raegien, var vi klar over, a vi nok var for opimiike i vore forvenninger il væken her. Ligeom i 2013 har vi i 2014 haf en ilrømning af menneker, om har valg a blive medlem af MS og gerne vil øe vore arbejde. Iær er der rigig mange, om vælger a øe op om vore arbejde med unge akivier. De er vi urolig glade for, fordi de for o er e egn på den mellemfolkelighed og olidarie, om er hel afgørende for, a vi ammen når en bedre verden. Vi vil derfor ogå foræe vore beræbeler på a nå ud il endnu flere menneker. Alligevel har vi valg a nedjuere måle for, hvor mange uøremærkede midler, vi regner med a kunne indamle ved udgangen af I de forløbne år har der i MS være en inen dikuion om udviklingen af de reighedbaerede arbejde i Danmark. Vi har underøg, om vi om organiaion kan pille en relevan rolle i arbejde med iær marginalierede unge i Danmark, både i kraf af vore erfaringer med reighedbaere arbejde andre eder i verden og ved a ilføje arbejde med marginalierede unge i Danmark en global dimenion. Reponen fra en række akører, om vi har være i dialog med i forbindele med både forunderøgele og piloprojek, har være ærdele poiiv. De vier ig, a neop de erfaringer, vi kommer med fra ræningarbejde i Syd, er nye og virkelig velkomne i en dank ammenhæng, hvor vi over de næe år forhåbenlig vil komme il a pille en rolle i forhold il inkluion og global medborgerkab i e amarbejde med lokale akører og de unge elv. Endelig blev vi i 2014 kigge efer i ømmene af Danida i form af e review og en åkald RAM-vurdering (RAM år for reource allocaion model ), hvor amlige Danida-rammeorganiaioner har kulle afrapporere og eferfølgende er bleve vurdere ud fra en række paramere. Vurderingen af MS var overvejende poiiv og gav en or anerkendele af både vore People4Change og Training4Change program. I RAM-vurderingen lå vore gennemni i miden af målingerne, hvilke konkre beyder, a vi i de kommende fire år vil kunne foræe med or e den amme Danida-finaniering om i dag. En klar anbefaling var, a vi i MS kal blive bedre il a afrapporere på oucome-niveau alå på målingen af de poliike forandringer, om vore inda kaber både på kor og på lid længere ig. De er noge af de, om ogå Råd og Beyrele har haf foku på de ide par år, og om vi il adighed beræber o på a blive endnu bedre il. Ska, mælk, Palæina og nye Verdenmål I arbejde med global udvikling er både ålmodighed og ædighed en dyd. Vi arbejder fokuere år efer år, og vi følger raegien både i den konkree inda i de globale yd og på overlæggeren beående af analyer, poliik, pree- og kampagnearbejde. Vi glæder o over de fremkrid, der ker, elv om vi ogå i idder med følelen af, a de går al for langom og nogle gange deværre ogå den gale vej. I den ammenhæng er de fanaik glædelig a e, hvordan dikuionen om ka har rykke ig med ormkrid de enere år. Fra a være en deba anfør af en række af verden udviklingorganiaioner herunder AcionAid år ka nu høj på den globale dagorden. Ska er ikke bare e pørgmål om moral. Ska er bleve e global udviklingpoliik anliggende, om vi il vore ore glæde eferhånden hører poliikere ale om på amlige niveauer. Fra borgmere il minire. Sene har vi e ikke blo den danke Udviklingminier, men ogå Skaeminieren delage i Verdenbanken årmøde. Her er progreiv bekaning ogå på dagordenen, og alle vegne er der en igende erkendele af, a finanieringen af FN nye Verdenmål for bæredygig udvikling i høj grad kommer il a afhænge af poliik enighed om finaniering, herunder om a ikre lande muligheder for a opkræve en refærdig ka, bland ande fra de mulinaionale virkomheder, der driver forrening inden for dere græner. De er en føre landvinding. Kampen er lang fra lu lang fra men der er i andhed momenum for pre og poliike forandringer inden for område. I MS og AcionAid år vi for vore del af pree. Fra Luaka il Dhaka. Fra London il København, hvor vi nu for ande år i ræk har haf foku på ka i vore poliik- og kampagnearbejde. Vore arbejde med dobbelbekaningafaler har være med il a foranledige, a Folkeinge har gennemfør en høring med foku på emne bland ande med afæ i en rappor udarbejde af MS i amarbejde med AcionAid Ghana. Vi preer på millimeer for millimeer for, a ka kal blive e CSR-område, vi undervier gymnaieelever og dere lærere i emne, og vi afholder debamøder over de ganke land for a debaere med borgerne og poliikerne. De er pændende i den grad a være med il a rykke e å cenral poliikområde i den rigige rening. En anden landvinding, om de abolu er værd a fejre, er vore dialog med den AcionAid Mozambique arbejder for a forbedre adgangen il undhedydeler bland ande gennem folkelig pre på myndighederne. globale mejerigigan Arla. Efer flere år inda lykkede de a lande en afale, der gør, a Arla anerkender, a de kal eferleve OECD reninglinjer for mulinaionale virkomheder om anvarlig virkomhedadfærd. De beyder, a koncernen kal medænke henyn il mennekereigheder og forhindre evenuelle negaive effeker af dere forreninger ekempelvi for de lokale bønder. Som følge af den afale, vi har indgåe, er de bland ande op il MS a holde øje med, om Arla eferfølgende lever op il de floe erklæringer. Men afalen er ogå i ig elv en forpligele og en ejr, der har give genlyd inernaional e rigig god ekempel på, hvad reighedbaere arbejde over for virkomheder vil ige i praki. Vore engagemen i forhold il Palæina er heller ikke il a komme udenom, når vi kal beree om Vi havde naurligvi gerne være ide ommer krig i Gaza foruden, men vi er ilfrede med, a de lykkede o a formidle den ore vrede over krighandlingerne, om mange dankere føle og a lægge e ærk pre på poliikerne. De var en or dag, da vi i miden af december kunne aflevere over underkrifer il Udenrigminier Marin Lidegaard for en dank anerkendele af Palæina. Vi har endnu ikke nåe vore mål, men arbejde foræer i de kommende år i amarbejde med mange gode kræfer. Endelig har vi hold karp øje med fremkridene i forhandlingerne om e ny æ Verdenmål for bæredygig udvikling. Ogå her er der både fremkrid og ilbagekrid. A verden lang om længe vil æe ig om mål a udrydde global faigdom er rigig poiiv. A man nu ogå vil nedbringe uligheden både i og mellem lande er ekra glædelig. De giver en rigig god plaform for a amle og udøve de folkelige pre, der er en abolu forudæning for, a målene bliver realiere. Mere bekymrende er de a e, hvor ræg de går med a få a ambiiøe mål for den omilling af vore produkion og i vore forbrug, om er hel afgørende, ikke bare for de globale miljø og klima, men ogå for a ikre en mere ligelig fordeling af de økonomike muligheder og af verden reourcer. Her bliver der god brug for, a MS ammen med reen af AcionAid gør en or inda i årene fremover. Vi kal arbejde for demokrai og anvarlig virkomhedadfærd i allerbredee forand, å regeringer, kommunalbeyreler og virkomheder verden over jener de befolkninger, de repræenerer, og de lande, hvor de opererer, narere end de omvende. Ingen vivl om, a vi ogå her får brug for hård arbejde, veldokumenerede analyer, oplyende kampagner. Og ålmodighed. Helle Munk Ravnborg, forkvinde Mellemfolkelig Samvirke Mellemfolkelig Samvirke

4 .6 Sraegike målæninger Sraegike målæninger.7 Sraegike målæninger Sraegik målæning 1: MS vil på afgørende vi bidrage il, a AcionAid i 2017 har ikre konkree forbedringer i kvalieen, ligheden og kønbalancen i leveringen af offenlige ydeler for 5 millioner menneker, der lever i faigdom, ved e målree arbejde med a drage regeringer og virkomheder il anvar for dee. TCDC raining I 2014 har MS fora programøen il vore ni parnerkablande (Bangladeh, Nicaragua, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia, Zimbabwe og Nepal). I æ amarbejde med Acion- Aid i de repekive lande og AcionAid lokale parnere har vi øe kapacieopbygning og lokal mobiliering. Dee er ke gennem organiering, undervining på lokal niveau og øe il, a faige menneker ammen kan analyere offenlige planer og budgeer, vurdere kvalieen og formulere konkree krav il lokal udvikling. De har reulere i, a faige menneker er bleve mere bevide om, hvad dere reigheder er, og nu i højere grad evner a å ammen i dere krav il lokalregeringer om forbedring af offenlige erviceydeler. Reulae har i 2014 være reelle forbedringer i kvalieen, ligheden og kønbalancen i leveringen af offenlige ydeler, iær inden for uddannele, undhed, vand og landbrug for mere end faige menneker. People4Change har pille en beydelig rolle i dee arbejde. I al øede 23 Rådgivere og 93 Inpiraorer i 2014 arbejde for a ikre bedre offenlig ervice, og der er en mege høj grad af ilfredhed og en igende eferpørgel efer den kapacieopbygning og inpiraion, om Rådgivere og Inpiraorer bringer med ig. De drejer ig bl.a. om delagerorienerede og reighedbaerede meoder il a analyere offenlig ervice og budgeer. I Mpika i Zambia har en Inpiraor fx ræne en lokal parnerorganiaion i a drage myndighederne il anvar for, om offenlige midler er bleve anvend om afal (ocial audi) am i a analyere de lokale budgeer i undhedekoren ved hjælp af værkøje PETS (Public Expendiure Tracking Survey). De har reulere i, a organiaionen ammen med lokale borgergrupper har ille krav il dirikregeringen om a forbedre forholdene på de lokale klinikker i område. På klinikken i Chibana er der nu bleve ana en ygeplejerke, bygninger er bleve renovere og 40 hopialenge er indkøb, og People4Change aiik 2014 dermed har faige menneker fåe forbedrede erviceydeler. Rådgivere Inpiraorer Anal % Anal % Anal AcionAid lande Anal peroner Anal naionalieer Fra de Globale Syd 30 57, ,8 Fra de Globale Nord 22 42,3 10 5,2 Heraf fra Danmark 7 13,5 0 0,0 Mænd 25 48, ,1 Kvinder 27 51, ,9 Anal, der bidrager il Sra. Målæning Bangladeh 0 0 Kenya 1 14 Mozambique 1 2 Nicaragua/Hondura 1 0 Tanzania* 1 8 Uganda** 3 11 Zambia*** 2 16 Zimbabwe 0 1 * Rådgiveren i Tanzania øer ogå Burundi ** En Rådgiver i Uganda øer ogå Kenya *** En Rådgiver i Zambia øer ogå Zimbabwe Training4Change har ogå øe parnerne kapacie il a arbejde reighedbaere. Der har være afhold kurer både på TCDC og i amarbejdlandene, ålede a ogå de, der arbejder hel ude i lokalområderne, har haf mulighed for a delage. I de lande, hvor der er eablere Globale Plaforme, leverer die i igende grad ogå kurer il unge, der er involvere i programarbejde. De er en rigig poiiv udvikling. I 2014 arede MS e mindre programamarbejde med Myanmar om uddannele af unge volonører ( fellow ) i de reighedbaerede ilgange og meoder, der bruge i vore programamarbejdlande. De unge volonører har eferfølgende arbejde i landbyerne med organiering, prioriering af lokale udviklingilag og dialog med de lokale myndigheder. I de pæde demokrai har programme haf ucce med a kabe øge dialog mellem borgere og myndigheder og har allerede kab konkree reulaer (e næe ide). MS programøe har ogå bidrage il a kabe olidarie og alliancer og il a hjælpe AcionAid i de enkele lande med a arbejde mere fokuere med Indikaorer Nicaragua Kenya Mozambique Tanzania Uganda Zambia Zimbabwe Nepal Bangladeh I al Samle mål for raegiperioden Anal af lokalregeringer, om har age krid il a yrke anvarligheden overfor dere lokalamfund Ikke opgjor Ikke opgjor Anal af faige menneker (m/k), der har opleve forbedringer i kvalieen og kønbalancen i leveringen af offenlige ydeler Kvinder Mænd Kønopdelingen for Zimbabwe emmer ikke overen med de amlede anal, ide der indgår 1180 elever i de amlede anal, om ikke er opdel på køn. Daa for Tanzania, Uganda og Zambia er ikke opdel i forhold il køn. Nicaragua omfaer ogå Hondura, hvor programme lukkede i november Mellemfolkelig Samvirke

5 .8 Sraegike målæninger Sraegike målæninger.9 kampagner og lobbyime for a ændre naionale poliikker, der er med il a faholde menneker i faigdom. I flere lande har AcionAid og parnere øe neværkdannele og promovere civilamfundplaforme, fora og ociale bevægeler. Gennem dialog og poliik kampagnearbejde har AcionAid ålede løfe lokale faige menneker emmer ind i naionale høringproceer. Dee har ikre ørre fælle indflydele på planlægningproceer og poliikudvikling på naional niveau. I 2014 er der rapporere 78 ekempler på ændringer i planer, budgeer og poliikker, både lokal og naional. I Mozambique har AcionAid ammen med parnerorganiaioner gennemfør en kampagne imod korrupion i undhedvæne, om har være med il a ændre poliikker og procedurer for, hvordan medicin mærke og diribuere. I Uganda er den akive, folkelige modand mod korrupion igende, bl.a. i kraf af Black Monday kampagnen, om AcionAid Uganda er med i. Kampagnen går bl.a. ud på, a borgere klæder ig i or hver mandag for a proeere imod korrupion. De har i 2014 før il, a flere korrupionager er komme frem i lye. I 2014 har vi yderligere arbejde for a kabe øge læring og erfaringudvekling på vær af vore amarbejdlande og i AcionAid-føderaionen. MS har være med il a udvikle en række film, der dokumenerer ilgangene i noge af de arbejde, der har være med il a kabe forandring og forbedrede vilkår for menneker, der lever i faigdom (e Sraegik Målæning 6). Vi har udarbejde en del maeriale, der iller karp på, hvordan lokale faigdomproblemaikker kan løfe op på naional niveau og hvordan civilamfundorganiaionerne bidrager il naionale forandringproceer. Dee er bl.a. bleve indarbejde i governancekurer på TCDC og på vore Globale Plaforme. I luningen af 2014 fik MS anvare for koordinering, kapacieopbygning og faciliering af raegik rening på hele governance-område i AcionAid Inernaional. I december lød arkudde il dee nye anvar, om er formaliere i en åkald Inernaional Plaform, der omfaer de 25 lande, om er ærlig akive inden for governance-område. Sammen med dem har vi udvikle en plan for de governance-arbejde, der kal foregå på vær af føderaionen i De giver o en krævende og pændende mulighed for i fremiden a kunne pille en endnu ærkere rolle og være med il a ikre en effekiv rening for de AcionAid programmer, der kal ikre, a faige menneker kan kræve ordenlige offenlige ydeler af dere regeringer. CASE Suyki Khaing, fellow, Myanmar. Landbyer i Myanmar får myndighederne il a gennemføre forandringer Med redkaber og ræning fra AcionAid er de lykkede o landbyer i Myanmar a rænge igennem il myndighederne. Reulae er elekricie i begge landbyer. I okober 2014 kom der hel bogavelig ly over landbyerne Kan Seik og Ngu Taw i Myanmar: De fik for føre gang elekricie. U Kyaw Myin Oo, formand for landbyerne i Zing Baung-egnen, foræller om forandringerne: Nu kan vi e fjernyn, hvilke giver o adgang il informaioner og forbinder o il både vore ege land og reen af verden. Vore børn kan udere, og folk har ordenlige arbejdforhold om afenen. De o landbyer fik adgang il elekricie, fordi myndighederne illede den nødvendige ranformer il rådighed og dækkede en fjerdedel af omkoningerne. A de lykkede landbyboerne a rænge igennem bureaukraie er reulae af AcionAid Myanmar mangeårige engagemen i område: De kan virke ubeydelig for udefrakommende, men de er de ikke. De er føre gang, die menneker modager direke finaniel øe fra myndighederne, om de elv kan prioriere og beemme over i lokalamfunde, iger Sial Kumar, Governancerådgiver i AcionAid Myanmar. Sial Kumar, om er inder, hjælper ammen med flere andre af Mellemfolkelig Samvirke Rådgivere hundredevi af landbyer med a håndhæve dere reigheder over for myndighederne. De gør de ved hjælp af AcionAid village book, om er en lag logbøger for landbyerne, hvor behov analyere, definere og prioriere. De var under udarbejdelen af logbøgerne, a beboerne i de o landbyer konkluderede, a elekricie var dere me preerende behov. Logbogen fungerer om e arbejdredkab før, under og efer implemeneringen. De unge fellow, om AcionAid Myanmar uddanner, ørger for, a logbogen bliver brug i proceen, og a hele lokalamfunde inddrage. Logbøgerne har vunde udbredele og bliver i dag brug af regeringerne i områderne Ayeyarwaddy og Kayin. Måle er, a de en dag kal bruge i hele lande. Forbrug af midler i parnerkablande 2014 DKK Programøe People4Change Toal Kenya , , ,20 Tanzania , , ,00 Mozambique , , ,00 Uganda , , ,00 Zambia , , ,00 Zimbabwe , , ,13 Nepal , ,00 Bangladeh , , ,90 Nicaragua , , ,52 Toal , , ,75 Nicaragua er komme langom i gang. Omlægningen af MS Nicaragua il en naional AcionAid organiaion har være en vankelig og idkrævende proce. En ny raegi er bleve udvikle, nye parnere er idenificere, de flee medarbejdere er kife ud, og bemandingen på konore i Nicaragua er bleve reducere. Programme har være præge af denne omilling, men er nu i en konrukiv og poiiv udvikling. Vore afaler for programøe blev før underkreve e god ykke ind i De var medvirkende il, a programmerne kom en i gang og er en af åragerne il, a vi ikke i har nåe alle vore målæninger. Der er igende eferpørgel efer Rådgivere og Inpiraorer, hvilke har før il en ørre bredde og geografik predning i ypen af Rådgivere og Inpiraorer. Der er en pænding mellem på den ene ide en behovdreve allokering af Rådgivere og Inpiraorer, der ager udgangpunk i de individuelle kapacieproblemaikker i AcionAid og parnere og på den anden ide en mere fokuere og emaik allokering inden for mere nævre priorieer. Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Die bør mere klar afveje i hånderingen af allokeringer i. Der blev i 2014 for føre gang øremærke midler i landeøen il kapacieopbygning. Der har være mege lav udnyele af die midler, og landene meddeler, a procedurer for håndering af midlerne har være uklare. De blev der ree op på i luningen af 2014, men å en a mange lande ikke nåede a udnye de muligheder midlerne gav. Der har være mege lid koordinering imellem governanceeame i AAI og vore videneam. De har beværliggjor vore mulighed for a arbejde koordinere og raegik ind i føderaionen. Dee har primær kylde udfordringer i de inernaionale eam, hvilke ogå har være en af grundene il, a vi har ønke arbejde delegere il MS. Der bliver fora arbejde mege med moniorering og daaindamling i føderaionen, men de er en udfordring a ikre enarede ællemeoder i alle lande. Derfor vil vi fora øe dee arbejde i. Vi kal blive mege bedre il a dokumenere ikke bare kvanieen i vore arbejde, men ogå de direke reulaer af vore kapacieopbygning. Vi har rigig gode ekempler hvor programøe, Rådgivere og kurer i fællekab underøer kapacieen i parnerprogrammer og iniiaiver. Vi har dog ogå en udfordring i, a de ikke ker ofe nok og a vi mere akiv kal arbejde med foku og ynergi imellem vore programøe og vore kapacieopbygningmodalieer. Indikaorer Samle mål for for 2014: raegiperioden 8 ilfælde, hvor regeringer har age krid il a indføre e progreiv bekaningyem 6 ilfælde, hvor regeringer har øge dere budgeer eller forbrug il offenlige erviceydeler inden for undhed, uddannele eller landbrug om reula af indførelen af e progreiv bekaningyem 21 Inpiraorer placere inden for Mål Rådgivere placere inden for Mål peroner har gennemfør e kuru inden for Mål 2 Over 1000 Sraegik målæning 2: MS vil på afgørende vi bidrage il, a folkelige bevægeler i 2017 har opnåe beydelige ejre i opnåelen af en mere refærdig fordeling af reourcer il finaniering af faigdombekæmpele. Overordne au: Tilfredillende 2014 var e år, hvor ka virkelig kom på den globale dagorden, og hvor #TaxPower-kampagnen leverede en række rigig gode og poiive reulaer. AcionAid har i høj grad være med il a æe ka på dagordenen god hjulpe på vej af ager om LuxLeak. Fra mange ider kræve der nu øge gennemigighed omkring kaeforhold, og de er lykkede a udbrede kendkabe il de problemer og dikuioner, der relaerer ig il ka, kaeundgåele og unddragele. I mange lande er de deuden lykkede AcionAid a få a beluningagere ævne for a dikuere og udfordre den gældende dikur omkring kaepoliik, lovgivning og praki. Endelig har AcionAid være en ærk medpiller i a opbygge neværk og koaliioner i en række lande. Dee har før il ærkere plaforme for lobbyarbejde og foralervirkomhed, om er vigige krid på vejen il a opnå en mere refærdig fordeling af reourcerne. I Danmark hold MS Globale Plaform kurer om ka for 1051 peroner (al med under indikaorerne for Sraegik Målæning 4) e ørre anal end forvene. MS øede kaearbejde direke med programmidler i fem af vore parnerkablande Zambia, Tanzania, Mozambique, Uganda og Kenya. De re føre har gjor rigig gode fremkrid i og med, a der er komme væenlige poliike ændringer og bedre kaeopkrævning, hvad der har give flere midler il offenlige ydeler. I Zambia har dee led il en rapporere igning på 9 % af de naionale budge. Uganda og Kenya Taxpower-ambaadør Shaka Lovele i Zambia med Mellemfolkelig Samvirke Mellemfolkelig Samvirke

6 1.10 Sraegike målæninger Sraegike målæninger.11 CASE Dobbelbekaningoverenkom Danmark-Ghana FAKTA Mellemfolkelig Samvirke udgav i 2014 rapporen Denmark Tax Treaie. Denmark ax reaie Time for change I foråre 2014 underkrev den danke Udviklingminier og den ghaneike Finanminier en dobbelbekaningoverenkom (DBO) mellem de o lande. Dee kee ædvanen ro bag lukkede døre og dermed uden, a hverken civilamfund, privaekor eller andre kunne give dere beyv med for a ikre alle inereer. Deværre vie DBO en ig ved nærmere analye a være mindre progreiv end hididige danke afaler med lande i de globale Syd. Ghana afgav i denne afale flere bekaningreigheder, end lande normal gør, og Danmark ikrede ig flere reigheder, end vi plejer ved indgåele af DBO er med udviklinglande. Dee var pudig, eferom Danmark ogå neop havde indgåe en programafale med Ghana, hvor yrkele af kaeyemer og kaeadminiraionen neop var en cenral del med henblik på, a Ghana kal blive bedre il a inddrive kaer. Man kan ige, a Danmark med in nye programafale gav med den ene hånd, men amidig og med den anden, da Ghana måe opgive flere bekaningmuligheder, hvilke jo beyder færre muligheder for a ikre e kaeprovenu. DBO en red alå i e vi omfang imod anken om poliikkohæren. MS dokumenerede die forhold i en rappor, om udkom i Op il Folkeinge behandling af dobbelbekaningoverenkomen mellem Danmark og Ghana lavede MS en rappor, der analyerede, hvorlede DBO en mellem Danmark og Ghana ville fraage Ghana flere bekaningreigheder end nogen anden dank DBO med e udviklingland indil nu har gjor. På baggrund af denne illede MS (i amarbejde med Ibi) en række pørgmål om konekvenerne af DBO er. Samidig foregik der en dialog om de amme i Ghana. I Danmark blev Skaeminieren ågar kald i høring for a vare på pørgmål om ammenhængen mellem dank kaepoliik og udviklingpoliik. De er føre gang, der i Danmark på denne måde har være ineree i a dikuere danke DBO er med ulande. DBO en blev raificere, men il gengæld har pørgmålene før il, a Skaeudvalge vil lave e offenlig arrangemen, hvor principper og udfordringer for DBO er dikuere ogå ud fra e udviklingpoliik perpekiv. Dee er i ig elv er en kæmpe ejr for kaekampagnen og mulighederne for a opnå reulaer. Skaeundgåele er lovlig (=aggreiv kaeplanlægning) Skaeunddragele er ulovlig mangler adig a få kubbe dere kaekampagner hel i gang. Herudover har MS øe en række akivieer og lande via AcionAid Inernaional, bl.a. reearch om dobbelbekaningoverenkomer, kaerabaer og kaeafaler både naional og regional. E par af de reulaer, der blev opnåe inernaional, var: Reearch om dobbelbekaningoverenkomer (DBO er) føre i Uganda il, a den ugandike Minier for Finance, Planning and Economic Developmen forpligede ig il a udvikle en poliik ramme for indgåele af fremidige DBO er og il ikke a underkrive nye DBO er, før en naional poliik er på plad. I Nigeria var der på embedmandniveau en erkendele af behove for igen a e på de poliike pørgmål om dobbelbekaning og afholde yderligere konulaioner om DBO er og inciamener. E amarbejde mellem MS og AcionAid Ghana føre il, a der blev ille en lang række pørgmål il den ny DBO mellem de o lande. I Danmark er der deuden komme øge foku på udfordringer omkring poliikkohæren (ammenhæng mellem e land poliikker). AcionAid Mozambique underkrev en afale om informaiondeling med de mozambiqanke kaemyndigheder og har afal a kabe e forum for dialog om kaepørgmål i Mozambique, hvilke bidrager il gennemigighed om e vigig krid il a øge kendkabe il virkomheder adfærd i forbindele med ka. I Zambia delog flere end 20 parlamenmedlemmer fra både regering og oppoiion i e møde, hvor de gav ilagn om a ville arbejde for, a Zambia kulle illue ig anbefalingerne i den åkalde Mbeki-rappor, der bl.a. omfaer begrænning af kadelige kaerabaer og afaler am øge gennemigighed i kaeforhold. Hvad er en dobbelbekaningoverenkom? En dobbelbekaningoverenkom (DBO) er en afale, der indgå mellem o lande for a undgå dobbelbekaning. En peron, om har en indkom i e ande land end i ege, bør ikke bekae o gange af amme indkom. De amme gælder en virkomhed. Alå bekriver en DBO, hvor mege hver land kan bekae en given indkom. E ofe brug argumen for DBO er er, a virkomheder, der overvejer a inveere i e given land vil have en ikkerhed for, hvordan de vil blive bekae. Hvilke jo er fair, dog kan de ogå få denne ikkerhed på anden vi. Da DBO er regulerer landene bekaningreigheder, har landene naurlig modareede inereer. Begge lande vil naurligvi gerne ikre e å or kaeprovenu il ig elv om mulig. Probleme er, a de ker på bekoning af de ande land. I elve forhandlingiuaionen er de rige lande naurlig de ærkee, og ved indgåelen af DBO er mellem rige og faige lande går de udenlandke inveeringer ypik den ene vej, nemlig il de faige lande. Derfor bør rige lande være ekra opmærkomme på, a poliikker på kaeområde ikke får negaive konekvener fx for udviklingpoliikken. Der bør være ammenhæng mellem poliikker, de der ogå kalde poliikkohæren. En progreiv DBO er derfor en afale, om ikrer en fair fordeling af bekaningreigheder mellem o lande. En vigig ejr i forhold il gennemigighed i Tanzania er de fakum, a Tanzanian Revenue Auhoriy nu på dere hjemmeide offenliggør lier over de kaeinciamener og kaerabaer, der give il virkomheder. Deuden har AA Tanzania og parnere i Tanzania Tax Juice Coaliion afhold en workhop for parlamenmedlemmer om o lovforlag omkring ka, om fik god mediedækning. I december hold de deuden en regional konference i Dar e Salaam, hvor repræenaner for Tanzania regering og civilamfunde i Øafrika møde for a dikuere kaeafaler og dere indvirkning på amfundudviklingen. Udfordringer og erfaringer Nogle af de udfordringer, om kaekampagnen har mød i 2014 har være, a de naionale kampagner ikke udviklede ig å hurig om forvene. En af udfordringerne er de begrænede reourcer, der er afa il gennemførelen af kampagnen, en anden er komplekieen. Skaedagordenen bevæger ig ekrem hurig, og de kan være vær a følge med, når de mennekelige reourcer er begrænede. Koordinering er hel eeniel, iær når de kommer il inernaional lobby- og foralervirkomhed. Men da analle af medarbejdere i de Inernaionale Sekrearia er bleve bekåre, har de enkele AcionAid medlemlande være nød il a påage ig e ørre anvar for gennemførelen af kaekampagnen. byder på re ore begivenheder, hvor ka er yder relevan: FN-konferencen Financing for Developmen i juli, hvor finaniering af udvikling kal dikuere; FN Generalforamling i epember, der har de nye Suainable Developmen Goal på dagordenen, og endelig klimaopmøde COP21 i december. Her vil ærk koordinering være afgørende. Kampagnen har ogå være udfordre af, a en del af vore kaerådgivere har valg ikke a forlænge dere konraker. Nogle af de underliggende grunde har være fruraion over manglende mennekelige reourcer og prioriering af kaekampagnen, hvilke har beyde, a nogle Rådgivere har være nødage il a udfylde huller og dermed blev implemenerende narere end rådgivende, am a kaekampagnerne ikke har udvikle ig å hurig om planlag. Sraegik målæning 3: MS vil bidrage il a ikre, a AcionAid arbejde med kvinder og mænd, der er ram af kaarofer eller lever i krøbelige iuaioner, yrker die menneker evne il a holde nødhjælporganiaioner og myndigheder anvarlige. Indikaorer Samle mål for for 2014: raegiperioden 1 reourcehåndbog færdigudvikle 7 Inpiraorer placere inden for mål Rådgiver placere inden for mål 3 20 Overordne au: Tilfredillende i forhold il forvenningerne for 2014 Efer orkanen i Filippinerne. Maniu Cuanda og hende familie er bland dem, der har fåe øe af AcionAid il a kræve dere reigheder og være forbered på nye naurkaarofer. I 2014 har MS bidrage il forkellige AcionAid-iniiaiver med henblik på a ikre den reighedbaerede ilgang i nødhjælparbejde, men denne raegike målæning er ikke bleve prioriere å høj af MS, eferom andre AcionAidmedlemmer har være akive inden for fele. MS forvener ålede heller ikke a nå de oprindelige målal for placering af Rådgivere og Inpiraorer. Vi har valg a fokuere indaen på udviklingen af håndbogen Accounabiliy in Emergencie. Dee er ke i amarbejde med repræenaner fra Haii, Myanmar, Pakian og Kenya. Arbejdgruppen har udvikle en håndbog for prakikere, om arbejder med og i kaarofeiuaioner. Bogen amler en række gode ekempler på, hvordan AcionAid arbejder reighedbaere med nødhjælp og giver anbefalinger il meoder og ilgange, der med fordel kan anvende i forkellige faer af en kaarofe. De handler fx om adgang il informaion, om delagele, klagemekanimer, adgang il budgeer og om a drage alle involverede il anvar. I luningen af bogen er der ekempler på, hvorlede AcionAid reighedbaerede ilgang il nødhjælp har yrke inddragelen og ejerkabe ho lokalbefolkningen. Bogen blev poiiv modage af People4Change-Rådgivere, på TCDC og af de AcionAid-lande, om arbejder med nødhjælp, da den i fremiden kan være med il a ikre en fælle meodik ilgang, om er baere på en afprøve praki. Deuden blev der producere re film, om kal anvende om upplemen il reourcehåndbogen for a give inpiraion il folk, der arbejder med nødhjælpindaer. Filmen From earhquake o land grab er fra Haii og handler om, hvordan nødhjælpmidler er bleve mibrug il a fremme erhvervøe. Filmmaeriale har være e vigig bidrag il AcionAid Haii, om i amarbejde med AcionAid USA har are en inernaional kampagne omkring amerikanke inereer og inveeringer i Haii og de konekvener. De o andre film er fra hhv. Kenya (om brug af informaioneknologi om fx ociale medier og mobilelefoner i kaarofeiuaioner) og Pakian (om lokal ejerkab i nødhjælpiuaioner) og kal underøe reourcehåndbogen poiner. Mellemfolkelig Samvirke

7 .12 Sraegike målæninger Sraegike målæninger.13 Sraegik målæning 4: MS vil bidrage il, a AcionAid mobilierer 5 millioner unge forandringagener i kampen mod faigdom og øe ungdomorganiaioner og unge forandringagener kapacie il a lave kampagner for en mere demokraik og bæredygig verden. Indikaorer Samle mål for for 2014: raegiperioden 24 Inpiraorer placere inden for Mål Rådgivere placere inden for Mål peroner ræne inden for Mål Overordne au: Tilfredillende Kuru for yrike flygninge i Libanon. I 2014 har vi gennem kurer og online akivieer mobiliere unge inden for organiering, governance, demokrai, kampagne, ledele, medborgerkab og ociale medier. Analle af unge, om vi har mobiliere gennem vore Globale Plaforme, er dermed højere end de forvenede Vi har arbejde målree på a udvikle de Globale Plaforme il a være arakive om amlinged for unge akivier, ogå efer end kuruakivie. Vi vil gerne være vibrerende akivi-hub eder, hvor de unge kan møde, organiere ig og planlægge kampagner. Vi er i adig højere grad, a AcionAid ungdomneværk Acivia og andre ungdomorganiaioner gør brug af plaformene, og a vore underviere øer op om de unge kampagnearbejde. I de lande, hvor Acivia finde, er der e veleablere amarbejde. De Globale Plaforme leverer kurer, om er målree de unge i Acivia, og længerevarende poliike kurer kaber en bae for mobiliering og organiering af nye unge. I Myanmar har vi eablere e æ raegik amarbejde med AcionAid for a yrke Acivia over hele lande. I den forbindele har vi udvikle en række kurer, der har før il mobiliering af en mae moiverede og engagerede unge i de mindre lokalamfund, og Acivia-neværke er bleve yrke. Samidig har plaformen i Myanmar hovedad Yangon prioriere e øge amarbejde med lokale programmer og projeker i landdiriker og afideliggende områder (Local Righ Programme). Samidig har man nåe en ny målgruppe, nemlig unge fra byen, der lever i faigdom. Dee er ke gennem e amarbejde med Turning Table, om er en organiaion, der arbejder med a give marginalierede unge i hele verden en emme gennem produkion af muik og film. De udae unge i byen er en raegik vigig målgruppe for vore demokraiarbejde i Myanmar, da de kan være e bindeled mellem arbejde med udae unge på lande og unge fra den urbane middelklae. Vi har endvidere faciliere en lang række møder mellem unge og poliikere i lande for a forberede en ungdompoliik, der ev. kan blive implemenere efer valge i november. I El Salvador har den Globale Plaform en vigig regional rolle i forhold il a amle Aciviaer fra hele regionen og øe op om yderligere organiering og mobiliering af unge. I e æ amarbejde mellem plaformen, Acivia og en række lokale organiaioner er en ørre Sikker by kampagne bleve able på benene, og den har fåe markan illuning og or mediebevågenhed. De øgede foku på eablering af raegike parnerkaber har vi ig yder gavnlig. På de Globale Plaforme, hvor der har være en grundig korlægning af mulige parnerkaber am en eferfølgende dialog og eablering af amarbejde med andre organiaioner, har vi mærke en markan igning i eferpørglen på kurer og har dermed fåe mulighed for a yrke de unge handlekompeencer og poliike engagemen. Reponen på vore kurer er poiiv: Mange oplever, a underviningmeoderne er unikke, og a de faglige indhold giver raegik viden og ærke færdigheder amidig med, a delagerne får konkree værkøjer il kampagnearbejde og ungdomledele. 3-6 måneder efer hver kuru bevarer delagerne e pørgekema. Heraf kan vi e, a de bruger de de har lær, og a dere organiaioner har kunne levere bedre på korigede og langigede raegike mål. Sålede varer 95,1 % af repondenerne, a den nye viden og færdigheder har hjulpe dem i dere akivieer. 93,1 % varer, a dere nye færdigheder har hjulpe dere organiaion il a opnå raegike mål. Lanceringen af online læringplaformen Global Change Lab har yderligere være med il a mobiliere nye målgrupper. I 2014 havde webiden unikke brugere. Med Global Change Lab ønker vi ikke bare a udbyde kurer på en online plaform, vi prøver ogå a omdanne MS kollekive hukommele il prakike værkøjer, der kan ilpae og anvende uden for organiaionen. For a underøe hele føderaionen arbejde med unge blev der i 2014 udend yv ungdområdgivere og 24 ungdominpiraorer. Rådgiverne og Inpiraorerne er enen placere ho AcionAid i de enkele lande eller ho parnerorganiaioner, om har ønke a yrke dere ungdominda. Rådgiverne og Inpiraorerne er med il a ikre implemeneringen af e ungdomfoku i AcionAid naionale og lokale programarbejde. Fx har amarbejde mellem Inpiraorer og lokale ungdomorganiaioner i Guaemala reulere i en lang ørre yemaiering af ungdominddragelen, hvor de lokale unge nu inddrage i arbejde med miljøbekyele og kampagner mod kønrelaere vold. I 2014 har vi øge vore amarbejde mellem People4Change og Training- 4Change, ålede a vore Rådgivere og Inpiraorer i højere grad kan underøe implemeneringen af de værkøjer, om de unge får på de Globale Plaforme. I vil vi yderligere prioriere dee amarbejde og udarbejde en fælle raegi for, hvordan vi bed mulig fra MS ide kan underøe de inernaionale arbejde med unge. I 2014 er der eablere en unge-arbejdgruppe, om kal amænke og afemme de forkellige raegike programmer i MS, der involverer unge naional og inernaional. I arbejdgruppen vil vi endvidere dikuere og implemenere nye iniiaiver og revidere allerede ekierende prakier. Den naionale arbejdgruppe piller ind i den inernaionale ungdomarbejdgruppe, der kal rådgive og delage i AAI ungdomarbejde. De er adig en udfordring, a der ikke er en klar inernaional raegi for Acivia. De Globale Plaforme og ikke mind de naionale AcionAidkonorer arbejder raegik forkellig med Acivia. De er deuden ikke i alle lande, a Acivia har manda eller opbakning il a lave kampagnearbejde eller delage i kurer. En del af udfordringen for Acivia beår i, a AAI endnu ikke har gjor klar, hvor or en raegik aning føderaionen ungdomarbejde kal være. Bl.a. derfor har der ikke være den forvenede eferpørgel på Youh HRBA Foundaion kurer fra AcionAid-konorerne. Formåle med Youh HRBA Foundaion har være a yrke kapacieen ho medarbejdere og parnere il a arbejde reighedbaere med unge i de forkellige naionale koneker. AcionAid har i adig højere grad vilje il a inveere i kapacieopbygning og på længere ig ogå i organiering af unge, men de umiddelbare kapacieindaer omhandler adigvæk primær enioranae. FAKTA I mange år har der herke udbred dikriminaion af LGBTI-folk i El Salvador. For nylig prøvede den konervaive oppoiion a age emmereen fra ran- og inerkønnede ved a gennemvinge en lov om, a kønangivelen på borgerne ID-kor kulle mache dere udeende. Den iddende regering er imod den lov, men LGBTI-folke demokraike reigheder er lang fra ikre. CASE Før ville jeg aldrig have urde lobbye regeringen Rocío Fuene fik poliik elvillid il a møde embedmænd og ændre dere opfaele af LGBTI-folk i El Salvador. 26-årige Rocío Fuene fra San Salvador har være LGBTI-akivi, iden hun var 15 år gammel. LGBTI år for lebian, gay, biexual, rangender and inerex people dv. menneker, om er lebike, bøer, biekuelle, rankønnede eller inerkønnede. Som akivi havde hun aldrig urde å over for beluningagere og bekæmpe urefærdighed med ord alene. Men i november 2014 fik Rocío pludelig en chance for a overbevie repræenaner fra Præidenen Konor i El Salvador om, a LGBTI-peroner kulle have bedre forhold. Rocío huker møde i Præidenen Konor med ængele: Jeg var SÅ nervø føre gang jeg kulle derhen. Jeg kunne virkelig mærke, hvordan de alle ammen kiggede mærkelig på mig og ænke: Hvad laver ådan en ung akivi med aoveringer her på Præidenen Konor? Men Rocío fik heldigvi yr på ig elv og ænke: For mig beyder de her rigig mege jeg ror på, a de kommer il a ændre liv inkluive mi ege. Så jeg og mig ammen. Til hende egen ore overrakele var de ord, der kom ud af munden på hende, le ikke dem, hun havde forbered. Jeg forale dem, a elv om vi er unge har vi mange vigige ing a ige. Jeg agde: I arbejder fakik for o, og derfor er de vigig, å huk bare, a den øre del af Hvi ikke I ager de i beragning, a I aler med folk om mig, om kan forælle befolkningen i El Salvador er mellem 18 og 32 år. Tænk på de! hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer her i lande. Hvi ikke I ager de i beragning, å huk bare, a den øre del af befolkningen i El Salvador er mellem 18 og 32 år. Tænk på de! Omgive af chokerede embedmænd i jakkeæ forrød Rocío omgående i lille udbrud. En fryglø lobbyi føde Frygen for a lobbye beluningagerne ændrede ig for Rocío i 2014 umiddelbar før møde på Præidenen Konor. På de idpunk delog hun i o kurer for unge akivier på den Globale Plaform i El Salvador: Kure i Sociale Medier på den Globale Plaform gav mig en mae yrke og elvikkerhed i forhold il lobbyarbejde. Mine underviere lagde mærke il, a jeg er god il a holde aler og il a ale med folk å de arbejdede mege med mig neop om de, forklarer hun. Kure gav ogå Rocío lejlighed il a holde e kor møde med embedmænd fra Præidenen Konor om hende arbejde med LGBTI. De var de, om få uger enere reulerede i møde, hvor hun havde i lille udbrud. Rocío har ingen anele om, hvorfor hun greb de an på den måde, men reulaerne var forbløffende: El Salvador regering gik med il a ændre dere femårplan, å den ogå omfaede LGBTI-relaerede emner, om der kulle gøre noge ved. Rocío afale med Præidenen Konor a ørge for kapacieopbygning il embedværke om, hvordan de kulle forholde ig il rankøn. Der blev ogå lave afaler om a ændre ekierende procedurer il a omfae alle ekuelle minorieer og a udvikle nye regler vedrørende ekuel dikriminaion på offenlige konorer. I dag er Rocío leder af en lille ungdomorganiaion, der arbejder med uddannele og foralervirkomhed om meoder il a forbedre forholdene for LGBTI-peroner. Her bruger Rocío de, hun lære på den Globale Plaform: Vi ende fakik med a kopiere den vigige viden og redkaber fra kure. Så i dag holder mine kolleger workhop baere på de underviningmeoder, jeg lære på den Globale Plaform. Mellemfolkelig Samvirke

8 .14 Sraegike målæninger Sraegike målæninger.15 Sraegik målæning 5: MS vil i amarbejde med AcionAid Inernaional udvikle e regional program i Mellemøen og Nordafrika Indikaorer for 2014: raegiperioden menneker, peciel kvinder og unge, har forbedre dere kompeencer il a udfordre og influere forandringproceerne i den arabike region unge i den arabike region har mobiliere ig og vi amfundengagemen ved a analyere ociale forhold, engagere ig i ungdomgrupper eller i civilamfunde, delage i akioner, demonraioner, foralervirkomhed, kampagner eller lign. for a kræve dere reigheder Overordne au: Tilfredillende Overordne e blev dee mål opnåe i 2013, da raegien for de nye Arab Regional Iniiaive (ARI) blev vedage i AAI beyrele. I forbindele med reviionen af MS femårige raegi dikuere de derfor, hvordan målæningen kan revidere. Indil da vurderer vi reulaerne ud fra målene i ARI raegien, om fokuerer på a yrke unge delagele i demokraike reformproceer i den arabike region. Anvare for ARI-programme er delegere il MS af AcionAid Inernaional, men der arbejde hen imod, a ARI bliver e fuldgyldig medlem af AcionAid føderaionen. I amarbejde med lokale parnere øer MS unge mænd og kvinder i a øge indflydele på ociale og poliike forandringproceer am a drage lokale myndigheder il anvar. Måle er a øge unge borgere, ungdomgrupper og civilamfundorganiaioner mulighed for a delage i amfunde og organiere ig for en mere refærdig arabik verden. Den amlede programinda har elvag være præge af regionen omfaende uroligheder, ikke mind krigen i Syrien og de enorme mennekemaer, der øger bekyele om flygninge iær i Libanon, Tyrkie og Jordan. Derudover Speciel kvinder og unge har forbedre dere kompeencer il a udfordre og påvirke forandringproceerne i den arabike region. har arbejde i Egypen ogå i de enee år mød ore udfordringer i ak med de nuværende yre adig rammere greb om civilamfunde, om begræner vore parnere muligheder for a arbejde. Ikke deo mindre har vi efer både organiaorike og programmaike udfordringer i 2013 og begyndelen af 2014 formåe a løfe programme, ålede a vi ved udgangen af 2014 ikke blo har nåe de opillede programmål, men fakik fåe uddanne og mobiliere flere end dobbel å mange unge om oprindelig planlag. Dee er ke ved hjælp af en yemaik gennemgang af programporeføljen og forbedring af organiaionrukuren og de inerne yemer. I kampen for a yrke arabike unge delagele i demokraike reformproceer har vi i 2014, i amarbejde med lokale parnere, uddanne unge mænd og kvinder fra Jordan, Egypen, Libanon, Tuneien, Marokko, Palæina, Syrien og Yemen i lederkab, kampagne, lokaldemokrai, mennekereigheder, kreaiv akivime og ociale medier. Eferfølgende har de unge brug dere nye kompeencer og viden il a organiere lokale forandringprojeker, kabe fælle kampagner og øge direke indflydele på lokale poliike beluningproceer, ved fx a ille op il lokalpoliike råd. I Libanon har en gruppe unge med ilknyning il MS amarbejdparner CASE Nahnoo ekempelvi fåe yrke dere kompeencer i kampagnearbejde, foralervirkomhed og lokaldemokrai, hvilke reulerede i, a de indlede en kampagne for flere åbne fælle arealer i Beiru. Her krævede de bl.a. a få genåbne Beiru enee offenlige park, Horh Beiru, der har være lukke for offenligheden iden Gennem gadekun og -even, ociale medier og flah-mob picnic formåede de unge a kabe bred medieomale omkring problemaikken, hvilke reulerede i, a Beiru borgmeer invierede de unge il e møde for a dikuere Egypike unge er bleve mobiliere og undervi i a lave kampagner og øve indflydele i lokalpoliik. Unge iller op il lokalråde I de konervaive område Fayoum i Egypen har MS øe yv civilamfundorganiaioner i a kabe en amle koaliion, der arbejder for unge akive indflydele i lokalpoliik. 350 unge er bleve mobiliere og undervi i, hvordan man kan lave kampagner og øve indflydele på lokal niveau. Die unge har eferfølgende gennemfør oplyningkampagner i ek landbyer, eablere e ungdområd, der kal agere demokraik vaghund over for poliikere og lokale myndigheder og are ungdomgrupper, der har age fa i konkree poliike ager, hvoraf flere har led il poliike forandringer. Sålede har de unge fx pree myndighederne il a undgå privaiering af en offenlig havn, rene en vandforyning hvor de før flød med døde dyr og affald og pree regeringen il a reagere på en overvømmele, der lagde 36 landbyer under vand. Kampagnen har ogå haf ucce med a engagere unge direke i de poliike beluningproceer. Sålede har 25 ud af 90 unge, der er bleve undervi i lokaldemokrai og poliike beluningproceer, nu belue a ille op il Fayoum lokalråd. En af die unge er 23-årige Shaimaa: Jeg har belue mig for a ille op il lokalråde, fordi jeg ror på, a vejen il forandring af vore amfund begynder med forbedring af lokalrådene, og å har jeg aldrig e en kvinde i lokalrådene i Fayoum. Men hvi de lykke mig a blive valg kunne de give andre kvinder mode il a gøre de amme. Shaimaa foræller, a den ræning og erfaring hun har fåe gennem i engagemen i koaliionen har haf or beydning for hende valg. Min beluning er ikke age ud af den blå luf. Før jeg illuede mig koaliionen vide jeg ikke mege om poliik, men nu har jeg fåe øjnene op for, hvad de går ud på og hvilken rolle, jeg elv kan pille i de. Og å har underviningen give mig mod il a yre mig og delage i dikuioner. De 25 unge poliiker-pirer vil blive øe i dere valgkamp med undervining og løbende uperviion. Foruden de konkree poliike forandringer, om de unge inda har medfør, har kampagnen har være med il a ændre de lokale myndigheder holdning il unge rolle i lokalpoliik og har konkre reulere i en afale, der forpliger Fayoum fire dirikchefer il hver a udnævne en ung poliik aien, der kal være med il a fremme unge engagemen i lokalpoliik. agen. Møde var en ucce, og parken er nu åben på delid og vil fra være åben for offenligheden på fuld id. Gennem øe il en række civilamfundorganiaioner og ungdombevægeler i regionen har MS deuden medvirke il, a unge har engagere ig i civilamfunde ved a mobiliere ig omkring overvågning af mennekereighedkrænkeler. Fx er der på 14 koler i Jordan eablere mennekereighedkomiéer, der overvåger og dokumenerer krænkeler af mennekereighederne. Derudover har de unge formulere fælle viioner for e alernaiv amfund, rej ager med lokale myndigheder og medier, før an i kvindereighedkampagner og eablere lokale ungdområd og -neværk. I Tuneien arrangerede amarbejdparneren I WATCH fx konkurrencen Impunihon med de formål a inroducere unge IT-ekperer il kampen for demokrai og imod korrupion. Konkurrencen mobilierede 25 ungdomgrupper fra forkellige IT koler il a udvikle forkellige IT-produker og -plaforme, der kal bidrage il korrupionbekæmpele og ikre ørre civil engagemen i poliike beluningproceer. Dee reulerede i en række progreive og innovaive ilag. En gruppe udviklede fx IT-plaformen Tabba3 Flouek, der kan bidrage il a pore, om offenlige midler bliver brug il de ree formål. En anden gruppe udviklede plaformen Voe 218, der har il formål a give borgere en emme i Parlamene og om gør de mulig a overvåge forkellige poliike akører løfer gennem re funkioner: Parliamen Wach, Governmen Wach og Preiden Wach. Flere af produkerne var å anvendelige, a I WATCH har belue elv a gøre brug af de bede af produkerne i dere fremidige demokrai- og ani-korrupionkampagne. MS Globale Plaforme og Global Conac-akivieer har i 2014 kab rammerne for dialog, foråele og relaioner mellem arabike og danke unge. Sålede har 66 danke og arabike unge indgåe i kulurel udvekling gennem kurer, volonør-, prakik- og højkoleophold am udieure og har udvikle langvarige venkaber og en dybere foråele for hinanden kulurer. Gennem projeker øe af DEMENA puljen har vi i 2014 yderligere faciliere kulurmøder mellem 522 danke og arabike unge og afhold en konference, hvor 15 repræenaner fra danke og arabike organiaioner med projeker gennem puljen møde og udveklede erfaringer fra projekarbejde. Der er ogå ke en del på de programraegike plan i MS har bl.a. udforke mulighederne for a udvide programindaen il Tuneien og Marokko og har efer flere konek- og parneranalyer valg a indgå pilo-parnerkaber med fire progreive ungdomorganiaioner i Tuneien og o i Marokko. Ligelede er muligheder og udfordringer ved o nye indaområder i form af hhv. decenraliering og kvindereighedkampagner ogå bleve granke. Arbejde har reulere i en korlægning af de i øre udfordringer if. kvindereighedkrænkeler am 19 naionale og regionale kvindereighedkampagner i Egypen, Libanon, Jordan, Tuneien og Palæina. MS har valg a indgå piloparnerkaber med fire kvindereighed- Mellemfolkelig Samvirke