Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremadrettede overenskomster i byggeriet"

Transkript

1 B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra Sverige har afsløre, a søv og andre lufbårne parikler på byggepladser giver øge risiko for hjeresygdomme. Side 7 Samarbejdsafalen, der faslægger rammen for samarbejde mellem ledelse og ansae i virksomhederne, er ændre. Side 9 Fremadreede overenskomser i byggerie Alle byggeoverenskomserne er nu i hus og resulae må siges a være mege ilfredssillende. Der er således afal en række forbedringer omkring sygdom, barsel og seniorpoliik. Desuden er der afal sygeløn i 8 uger, imod nu 4 uger, for ilskadekoms og arbejdsrelaerede sygdomme. Forbundene får bedre mulighed for a få fasslåe om udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere følger overenskomserne eller om de brydes. Der sikres en hurig procedure, der skal bringe løn- og arbejdsvilkår i råd med de gældende overenskomser, der er banebrydende i de fagrelige sysem. Eferuddannelsen får e længe ilræng løf. I forhold il de nuværende niveau er der ale om over en fordobling af uddannelsesindsasen. I bygge- og anlægsbranchen eferuddannes kun 7 pc. årlig, medens de for de privae arbejdsmarked gennemsnilig er 11 pc. Pensionen går op på 12 pc., og søgne- og helligdagsbealingen siger med god 1 procenpoin. Lønnen reguleres i perioden med 8 kr. på mindsesaserne og 3x3 pc. på prisliserne. På den baggrund er de s klare forvenning, a de nye byggeoverenskomser vil udgøre e særdeles solid fundamen for en beydelig reallønsfremgang for de danske bygningsarbejdere, så vi kan forsæe den reallønsudvikling, som vi har være vidne il i den sidse overenskomsperiode. INDHOLD Overblik over indgåede overenskomser i byggerie Ungdomskuluren i dag Fagbevægelsens udfordring Vi skal ikke ree skyld i byggerie, vi skal ree fejl Byggesøv kan give hjereproblemer Lavese vinerledighed nogensinde Samarbejdsafalen er ændre IT på byggepladsen hvornår kommer de for alvor? Byggeomsæning 2006: Enreprenører i den gule førerrøje

2 Overblik over indgåede overenskomser i byggerie Af Bo Sandberg I skrivende sund bider ransporområdes forhandlere sig fas il bordkanen hos forligsmanden, mens byggeområde afvener a kunne sende de indgåede overenskomser il urafsemning bland medlemmerne. I veneiden gennemgås her en korfae version af bygge- og anlægsbranchens overenskomser - og hvad de vil beyde for de kommende års lønudvikling Da indusriforlige fald på plads søndag afen 25. februar, blev sarskudde samidig give il den afsluende fase i forhandlingerne på bygge- og anlægsområde. Dansk Byggeri og 3F/TIB underskrev afalerne den 28. februar. Herefer fulge så bl.a. OK-afaler mellem El-forbunde og Tekniq fredag den 2. mars, mellem Blik & Rør og Tekniq søndag den 4. mars og mellem Malerforbunde og Danske Malermesre orsdag den 8. mars. 3-årige afaler med yngden i forbedringerne i saren af perioden Fælles for alle overenskomserne på byggeområde er, a de er reårige og a yngden af forbedringerne ligger i 2007 og Således ligger den sørse signing i mindselønnen allerede i 2007, mens også fremgangen i pensionsbidrag og S/Hbealing er koncenrere i begyndelsen af perioden. Pensionsbidrag siger il 12 % I samlige byggeoverenskomser hæves pensionsindbealingen fra 10,8 il 12,0% i løbe af perioden (heraf bealer arbejdsgiver 2/3 = 8% og lønmodager indbealer selv 1/3 = 4%). På byggeområde er denne pensionsforbedring fuld indfase pr. 1. juli 2008, mens pensionsforbedringen il sammenligning på indusriens område førs påbegyndes 1. juli 2008 og er fuld indfase 1. juli Under barselsorlov indbeales e eksra pensionsbidrag for a undgå e pensionsmæssig eferslæb for den gruppe. På byggeries område er sidsnævne ordning samle se ikke særlig dyr for arbejdsgiverne, men har sor beydning for den enkele kvinde på barsel og har sor ligesillingspoliisk signalværdi. Udenlandsk arbejdskraf Forbundene får bedre mulighed for a få fasslåe, om udenlandske virksomheder bryder overenskomsen. Der sikres en hurig procedure, der skal bringe løn- og arbejdsvilkår i råd med de gældende afaler. Øremærke fædreorlov og forbedrede forhold under barsel og sygdom Som en del af byggeries overenskomser er forældreorloven udvide med 3 uger il i al 9 uger i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov for kvinder. Udvidelsen er øremærke mænd. Bealingen i disse 9 uger er i alle overenskomserne hæve med 10 kr. il e niveau mellem 120 og 130 kr. pr. ime. De samme gør sig gældende for løn under sygdom sam barns 1. sygedag. I lang de flese overenskomser nedsæes anciennieen for a kunne modage løn under barsel fra 9 måneders ansæelse il nu 6 måneder. Hisorisk løf il eferuddannelsen I samlige byggebranchens overenskomser sæes der særlig fokus på arbejdsgiverbeal eferuddannelse af medarbejderne. Typisk oprees der udviklingsfonde, hvoril arbejdsgiver indbealer 260 kr. pr. medarbejder pr. år i 2008 og 520 kr. pr. medarbejder pr. år i På malerområde er indbealingen i sede opgjor som en procensas af lønsummen: 0,08% i 2008 og 0,16% i Kun 7 % af bygningsarbejderne var på eferuddannelse i løbe af 2006 Hvor nødvendig dee løf il eferuddannelsen er, fremgår med beklagelig ydelighed af Danmarks Saisiks arbejdskrafundersøgelse for Saisikken viser, a bygge/anlæg er den branche, hvor den lavese procenandel i løbe af åre havde delage i arbejdsrelaere eferuddannelse (7 %). For den privae sekor som helhed, var de ilsvarende al 11 % og for offenlige ansae hele 19%. 2

3 B A T k a r e l l e Fokus på arbejdsmiljø og anerkendelse af illidsrepræsenanernes arbejde Som en del af overenskomserne mellem TIB/3F og Dansk Byggeri indledes e samarbejde for a syrke arbejdsmiljøarbejde. For a finansiere dee iniiaiv opkræves der 20 øre pr. arbejdsime allerede med virkning fra 1. okober På Tekniqs overenskomsområde (El sam Blik & Rør) er de afal a anvende indusriens model for aflønning af illidsrepræsenaner: kr. årlig i virksomheder med under 50 ansae, kr. årlig i virksomheder med ansae og kr. årlig i virksomheder med mere end 100 ansae. Seniorpoliik I 3F og TIB s overenskomser med Dansk Byggeri gives der mulighed for 60+ årige a gå ned il 30 imers ugenlig arbejdsid med delvis lønkompensaion. Der var i forvejen eablere seniorpoliiske ordninger for Blik & Rør og El-forbunde. Tilskadekoms Af sor principiel beydning er også, a virksomheden bealer sygeløn under ilskadekoms opsåe i forbindelse med arbejde i 8 uger mod idligere kun i 4 uger. Samidig anerkendes mere kronisk, erhvervsrelaere sygdom som sygeløn-udløsende. Mange modeller for SH-forbedring SH- og feriefridagsbealingen er de delelemen af byggeries overenskomser, hvor der er sørs forskel mellem de enkele byggeforbund: Elekrikerne siger i sin overenskoms fra 5,75 % il 7,00 %. 3F og TIB lander i 2009 på 6,90 %, mens både Blik & Rør og Malerforbunde siger il mere beskedne 6,75 % mod il gengæld a få finansiere en arbejdsgiverbeal sundhedsforsikring. på samlige byggeries overenskomsområder som minimum en årlig lønudvikling på mellem 3,7 og 4,0 %. Heri er forudsa, a alle sikres en kr./øre fremgang svarende il signingen i mindselønnen på 8 kr. i løbe af de kommende 3 år. Men i virkelighedens verden beyder den lokale lønforhandlingssrukur, a lang de flese af byggeries lønmodagere får en fremgang på væsenlig mere end 8 kr. - og a den årlige procenvise signing derfor snarere bliver på 5 % end på 4 %. De skyldes naurligvis ikke minds den gunsige beskæfigelsessiuaion. forvener forsa høj byggeakivie i 2007 og 2008 med en lille udramaisk pil nedad i Forvenning om beydelig reallønsfremgang Til den ovenfor nævne, forvenede lønudvikling på 4½-5 % årlig skal illægges den kendsgerning, a inflaionen har være svag faldende fra og med 2. halvår 2005 (ligger p.. på ca. 1,8 % årlig). På den baggrund er de s forvenning, a de nye byggeoverenskomser hvis de bliver godkend ved de kommende urafsemninger vil udgøre e solid fundamen for en beydelig reallønsfremgang for bygningsarbejderne på 2½-3 % årlig, hvilke yderligere vil udbygge den fornufige løndannelse, som har gjor sig gældende siden 2004 og i særdeleshed siden 2. halvår 2005, jf. figur nedenfor. Mindseløn, akkordbealing, lærlingeløn og geneillæg afal ved borde Fælles for samlige byggeries overenskomser er: l En afal signing i mindselønnen på 8 kr. i løbe af den reårige periode l Forbedring i akkordbealingerne på 3 x 3 % l Signing i lærlingelønsaserne med 3 x 3½ % l Geneillæggene siger på de flese områder med ca. 3 x 3 % i løbe af overenskomsperioden. Årlige lønsigninger i byggerie æere på 5 % end på 4 % På bundlinien sikrer de cenrale forhandlinger 3

4 Ungdomskuluren i dag Fagbevægelsens udfordring Af Sidse Buch Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. En ny pjece fra -karelle giver inspiraion il forbundenes ungdomsarbejde De unge er generel åbne og ineresserede, når repræsenaner fra fagforeningen snakker med unge på ekniske skoler, fesivaler, il koncerer og hvor ungdommen ellers færdes. De viser erfaringer fra bl.a. LO, Malerforbunde og TIB, som -karelle har samle i en pjece, der giver e indblik i den verden nuidens unge færdes i. De unge kommer ikke af sig selv længere! Pjecen giver inspiraion il a komme ud på de ekniske skoler og organisere de unge. De kommer nemlig ikke af sig selv sådan som idligere, hvor de unge melde sig ind i fagforeningen, når de fik behov for de, og fordi radiionen bød de. I dag ved de unge sor se ikke, hvad en fagforening er, og hvad den sår for. De har ikke, som idligere, e billede af fagforeningen som Pampere med røde seler. De beyder, a fagforeningen generel bliver mød med fordomsfrie og åbne unge, som gerne vil snakke. De er nødvendig, a forbundene sæer ressourcer af il a forbedre indsasen over for de unge. Erfaringerne viser, a de virker: F.eks. har Malerforbunde og TIB lave en målree indsas på nogle skoler, som lokal har resulere i organisaionsprocener på %, og Blik- og Rørarbejderforbunde har for nylig inensivere indsasen, hvilke med de samme har afspejle sig i medlemsfremgang bland de unge. Der er med andre ord hel konkree beviser for, a en målree synlig indsas virker. Indsasen kan med god grund berages som en invesering, der på længere sig med sor sikkerhed vil give e fornufig afkas. Ubegrunde fryg for a ale med de unge Vi skal ud over den udbrede fryg, der er for a ale med de unge. Mange ror, a man bliver mød med skepsis, men erfaringer viser, a de ikke forholder sig sådan. Tværimod er de unge nysgerrige og vil gerne vide mere. Pjecen giver en række forslag il, hvordan man hel konkre kan henvende sig il de unge, og med hvilke budskaber. Kommunikaionen skal være præcis, så de unge kan se sig selv. Der er brug for enkel fremlæggelse med kore og præcise punchlines. Samidig er de vigig a ale åben og ærlig il dem. Budskabe skal sælges gennem oprigig snak om, hvad fagforeningen sår for. De vil f.eks. sige fællesskab, solidarie, løn- og arbejdsforhold eller forklaring på koningenforskellene il andre fagforeninger. Samidig søer fagforeningen en række velgørende organisaioner, hvilke også giver poin hos de flese unge. De unge har andre normer og en anden ilgang il ilværelsen, end ungdommen havde for blo år siden. Pjecen giver e god indblik i forskellene og beskriver bl.a. re prooyper af unger med forskellige ilgange il uddannelse og live som sådan. De er vigig a være bevids om forskellene og gøre sig klar, hvilke værdier der æller for de unge. F.eks. er mange unge mege bevidse om kun a gøre de, de selv vil, ud fra devisen om, a de selv skal forså, a de er god for dem. Der er ikke nogen, som skal forælle dem, hvad de skal. Derfor vil kampagner, som f.eks. appellerer il fornufen: De er ulovlig!, eller De er farlig!, ypisk ikke virke på de unge i dag. De alafgørende for a få de unge il a melde sig ind i fagforeningen er a opnå deres respek. 4

5 B A T k a r e l l e Hvor får fagforeningen konak il de unge? De er nemmes a nå de unge på de ekniske skoler, hvor de er mulig a lave en samle indsas. Så snar de unge bliver udlær og ansa som svende på virksomhederne, spredes de for alle vinde, hvorfor de så bliver de svær a nå dem. Re bese kræver de blo e lokale, fas mødeid og mulighed for a få svar på de 10 ofes sillede spørgsmål og derudover a vende ilbage il den unge via elefon, SMS eller , når man har funde svar på spørgsmål, som man ikke kunne besvare i førse omgang. Eller a formidle konaken mellem den unge og andre, som kan være behjælpelig med a svare. Fagforeningen har mege a ilbyde de unge Fagforeningen har mange budskaber a give il de unge, og fagforeningen repræsenerer en uafhængig insans på skolen, hvor eleverne kan søge uafhængig vejledning. l Forberedelse: Fagforeningen kan forberede den unge på uddannelsesforløbe og forælle, hvilke discipliner han/hun skal igennem i prakikvirksomheden og på skolen uden a male e rosenrød billede, som bare vil medføre skuffelse og uindfriede forvenninger. l Alernaive uddannelsesveje: Fagforeningen kan orienere eleven om alernaive uddannelsesveje, andre skoler eller prakikpladser. På den måde kan fagforeningen være med il a modarbejde frafald på uddannelserne. l Rådgivning: Mange elever er mege usikre på valg af speciale, og repræsenaner fra fagforeningen kan rådgive på værs af uddannelser og evenuel guide eleven videre il andre, som kan hjælpe. l Opbakning og søe: Fagforeningen kan så klar il a hjælpe, inden eller hvis de går hel gal, og der sker brud på uddannelsesafalen. l Reigheder og pliger: Fagforeningen kan sørge for, a de unge kender deres reigheder og pliger. For ikke a blive snyd skal de unge som e minimum have kendskab il overenskomsen. l Faglig hjælp: Hvis der opsår sager, kan fagforeningen være der il a hjælpe eleven. For a få formidle alle budskaberne il de unge er de nødvendig, a vi kommer ud og møder dem dér, hvor de er. For de kommer ikke il os af sig selv. -karelle opfordrer hermed alle afdelinger i -forbundene il a komme ud på skolerne og få organisere de unge. De skal bare have ilbudde, så vil de gerne. Pjecen kan rekvireres ved a ringe il Sidse Buch på eller sende en mail il Vi skal ikke ree skyld i byggerie, vi skal ree fejl Af Gunde Odgaard Der er næsen ikke e middagsselskab i Danmark, hvor der ikke forælles hisorier om, hvor skral de sår il i byggerie. Dårlig kvalie, virksomheder der ikke overholder afaler, idsplaner der skrider, medførende frusraion bland byggeries kunder over den måde, hvorpå de behandles. Daglig forvisses man om fejl og mangler og overskredne idsfriser og budgeer i aviser og elekroniske medier Når Erhvervsminiser Bend Bendsen i løbe af kor id kommer med en byggepoliisk handlingsplan vil de være velkommen, hvis miniseren sæer sund fornuf i cenrum for sin plan. Der er ingen vivl om, a alle akører i og omkring e byggeri igennem bedre samarbejde og bedre planlægning i hele byggeprocessens værdikæde kan reducere byggeiden, spildiden, spilde af maerialer, fejl og mangler, forbedre kvalieen, virksomhedernes indjening, bygningsarbejdernes arbejdsilfredshed, solheden ved arbejde og hel afgørende kundernes oplevelse af, a de får noge for pengene. Derhen når vi kun, hvis vi sopper med a ree skyld og begynder a ree fejl. Vi skal god fra sar Vi skal god fra sar, og derfor er de en særdeles vigig forudsæning for en god byggeproces, a projeke er gennemarbejde og egninger, 5

6 beregninger, olerancer og grænseflader er korreke, når de egenlige udførende byggeri begynder. En projekgranskning vil finde mange af de fejl og mangler, som hvis de ikke opdages i ide, vil forfølge e byggeri længe efer des færdiggørelse. I projekeringen og projekgranskningen skal man således gøre sig eksra umage. I dag ser vi al for mange byggerier, hvor projekeringen i bedse fald har være mangelfuld. Vi ved også, a de bygherrer, der konsekven benyer projekgranskning, har glæde af de. I projekeringen og projekgranskningen skal der ydes en særlig indsas overfor urealisisk sramme idsplaner. Mege god byggeri presses over i en dårlig kaegori fordi idsplanerne i udgangspunke ikke kan holdes. Mege yder på, a hele projekeringen desuden skal ilføres ledelseskompeence og ledelsesmæssige beføjelser, der sikrer en opimal projekering. Delegering af kompeence og ansvar il byggepladsens folk E vigig led i Lean Consrucion, som i Danmark bland ande kendes under beegnelsen rimme byggeri og BygSol, er, a man kun afleverer e sykke arbejde videre i produkionsprocessen, hvis arbejde er udfør i den rigige kvalie. Enhver har ikke alene re, men også plig il a soppe produkionen, hvis der er fejl eller mangel i de man modager fra en kollega, e sjak, en arkiek eller en ingeniør. Bygningsarbejderen skal have e sørre ansvar for de delproduk han afleverer videre, og en sørre kompeence il a sige fra overfor dårlig kvalie. Man får således en løbende afklaring af fejl og mangler og reer på sede øjeblikkelig i sede for som nu a bære fejl og mangler videre, indil der il slu udarbejdes en fejl og mangel lise. De må være indlysende, a fejl der rees på sede, er en bedre løsning end den radiionelle. I indusrien har man såkalde gaes, hvor man i produkionsprocessen vurderer hvor lang man er komme, og hvordan produke har de. Man synliggør og kommunikerer overfor alle involverede parer, hvor man er i produkionsprocessen, og om man er på vej i den ønskede rening. Vi kan nå lang i byggerie, hvis vi indfører denne måde a ænke og agere på. Sund fornuf og ledelse Nogen vil gøre denne diskussionen eoreisk, andre vil gøre den økonomisk, men i bund og grund handler de om noge så jordnær som sund fornuf. Hel ned på jorden handler de nemlig om a have de rigige egninger med den rigige projekering. Vi skal have de rigige maerialer og de rigige maskiner i den rigige rækkefølge på de rigige seder med de deril ilhørende rigige håndværkere med de ree kvalifikaioner i den rigige rækkefølge. Denne form for produkionsplanlægning, som man kan finde ud af i sor se alle andre brancher, eksiserer kun i begrænse omfang på landes byggepladser. Forklaringerne på hvorfor de går gal er mange, og de er sor se lige dødssyge. De hævdes, a man sarer forfra hver gang med en prooype, e hel ny sæ af egninger, håndværkere og virksomheder, som nu skal arbejde sammen for førse gang. De fører il, a de er umulig a planlægge, og a de derfor må gå gal. Hvis forudsæningen er, a de er vanskelig a planlægge, så må den logiske konsekvens jo være, a de ansvarlige ledelser i de virksomheder, der har ansvare, gør sig eksra umage for a sørge for, a planlægningen og samarbejde har opimale beingelser og er en inegrere del af de a bygge. Vi ved fra de udviklingsbyggerier, der er foregåe, og fra de virksomheder der mere sysemaisk sæer samarbejde og planlægningen i højsæde, a der går de fakisk forbavsende god i forhold il de, der kaldes den radiionelle meode. I flere byggevirksomheder er der ledende medarbejdere, der i fuld offenlighed indrømmer, a de med bedre planlægningsredskaber, bedre samarbejde og delegering af kompeence og ansvar il byggepladsens folk, får en bedre bundlinie, e bedre produk, mere ilfredse kunder og færre arbejdsulykker og fraværsdage. l Hvorfor har den ansvarlige ledelse ikke mere fokus på produkionen og dermed på produke? l Hvor sore omkosninger har de ikke a være ordholdende? l Hvad koser dårlig kvalie? l Hvor sor er dækningsbidrage i a ree fejl og mangler? l Hvad koser uilfredse kunder? l Hvad koser en arbejdsulykke og en fraværsdag? Og så videre og så videre! De må derfor undre, a de udførende virksomheders ledelser ikke ager mere af den medicin, der ilsyneladende virker. 6

7 B A T k a r e l l e Byggesøv kan give hjereproblemer Af Ulrik Spannow Ny forskning fra Sverige har afsløre, a søv og andre lufbårne parikler på byggepladser giver øge risiko for hjeresygdomme. Pariklerne medfører en overrisiko for a død af blodprop i hjere på 12 %. opfordrer il, a de kemiske arbejdsmiljø ude på byggepladserne vurderes nøje - og a eksponeringen for lufbårne parikler begrænses Bygningsarbejdere udsa for lufbårne parikler løber en øge risiko for a dø af blodprop i hjere (hjereinfark). Sådan lyder konklusionen på sor og hel ny svensk undersøgelse. Svenske forskere har i en undersøgelse verdens sørse af sin ar brug helbredsdaa fra over bygningsarbejdere, der har være udsa for lufbårne parikler (søv, røg mv.) i arbejde. Forskerne sammenlignede med en konrolgruppe på over arbejdere, der ikke havde være udsa for lufbårne parikler i arbejdsmiljøe. Forskerne sammenlignede siuaionen over en 25-årig periode. Den svenske undersøgelse vise, a der i gruppen af eksponerede bygningsarbejdere døde af blodprop i hjere i løbe af de 25 år, mens der i konrolgruppen kun var personer med samme dødsårsag. Rense for fejlkilder svarer de il en overrisiko for a død af hjereinfark på 12 %, fremgår de af undersøgelsen. De 12 % er bevise på, a bygningsarbejdere har forøge risiko for a død af blodprop i hjere på grund af udsæelse for lufbårne parikler i arbejdsmiljøe. En af forskerne bag undersøgelsen, Kjell Torén, professor ved afdelingen for arbejds- og miljømedicin ved Sahlgrenska universiessjukhuse, undersreger overfor den svenske Arbesmiljöupplysningen, a de indebærer, a mange personer dør årlig på grund af risici i arbejdsmiljøe. En separa analyse vise en forhøje risiko på 18 % ved udsæelse for udsødning fra dieselmoorer, mens udsæelse for svejserøg ikke gav nogen forhøje risiko for a dø af blodprop i hjere. De lufbårne parikler i undersøgelsen omfaer følgende uorganisk søv (asbes, mineraluld, søv fra cemen, beon og kvars), ræsøv, røg (fra svejsning, asfal og dieseludsødning) sam gasser og irrierende soffer (organiske opløsningsmidler og reakive kemiske forbindelser). Kan overføres il danske forhold Forsker ved De Naionale Forskningscener for Arbejdsmiljø, Kim Lyngby Mikkelsen udale il Indusriens Dagblad den 2. mars 2007, a den svenske undersøgelse sagens kan overføres il danske forhold, da mange bruger samme meoder i Danmark. Når man er udsa for søvparikler, er der en øge risiko for hjere-kar-sygdomme, mens der ikke er nogen øge risiko for blodpropper og blødninger i hjernen. De er, hvad undersøgelsen har vis, cieres Kim Lyngby Mikkelsen for a udale. Forebyggelse Søv og parikler har længe være forbunde med lang række lidelser i lungerne. Men a de lufbårne parikler også er kilde il blodprop i hjere er ny. I mener vi, a vi skal lade den svenske undersøgelse være en påmindelse om, hvor vigig de er, a der løbende sæes fokus på problemerne i de kemiske arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Vi opfordrer il, a de kemiske arbejdsmiljø ude på byggepladserne vurderes nøje og eksponeringen for lufbårne parikler begrænses. Reglerne slår fas, a arbejdsmiljøe skal være sundhedsmæssig fuld forsvarlig. De er værd a huske på, a unødig udsæelse skal undgås også når de gælder kemiske soffer og maerialer. Tag hånd om søve Målsæningen er søvfri arbejdspladser. Vejen deril omfaer: l Valg af konsrukionsyper, der giver anledning il minds mulig søvfremkaldende bearbejdning på byggepladsen, fx beonelemener med udsparinger l Brug af produker, der kræver minds mulig ilpasning l Brug af arbejdsmeoder, der forebygger udviklingen af lufbårne parikler, fx vådskæring af egl og vanding ved nedrivning 7

8 l Effekiv fjernelse af de sundhedsskadelige parikler, hvor de udvikles, fx udsugning og cenral søvsugning l Brug af personlige værnemidler som en sidse udvej BAR for bygge og anlæg har udgive en udmærke vejledning Søv på byggepladsen, der kan ses på I arbejde med a fjerne søve fra arbejdsmiljøe er de vigig a foreage en solid vurdering af arbejdsmiljøe (kemisk APV). De kan også komme på ale a foreage måling af mængden af lufbårne parikler i arbejdsmiljøe. I en såkald kemisk arbejdspladsvurdering vurderes følgende: 1. sofferne og maerialernes farlige egenskaber, 2. eksponeringsgraden, -ypen og varigheden, 3. omsændighederne ved arbejde med farlige soffer og maerialer, herunder mængden, 4. virkningen af de forebyggende foransalninger, der er ruffe eller skal ræffes, 5. hvor de er mulig, de konklusioner, der kan drages af foreagne arbejdsmedicinske undersøgelser, 6. grænseværdier fassa af Arbejdsilsyne, og 7. leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed Kilde: Bekendgørelse om arbejde med soffer og maerialer, 6 Lavese vinerledighed nogensinde Af Bo Sandberg I den milde viner 2007 har byggeries ledighed være lavere end nogensinde før på dee idspunk af åre. De er særlig de mange udskude byggeopgaver fra 2006, der holder akivieen høj vineren igennem Ifølge s saisik var ledigheden i bygge- og anlægsbranchen både i uge 1 og uge 3 i 2007 på ca personer, svarende il 4,4 % ledige. I de o senese år (hvor der i øvrig også har være høj akivie i byggeerhverve), var de ilsvarende al 10,3 % i januar 2005 og 7,8 % i januar Fra Alpe d Huez il Himmelbjerge For a illusrere den senese udvikling i byggeledighedens sæsonudsving, er nedensående figur den såkalde kongeeape - indsa. Tidligere skulle bygningsarbejderne i 1. kvaral besige e voldsom ledighedsbjerg udenfor kaegori. Nu er vi nede i Himmelbjerg-sørrelsen. Virksomhederne holder på medarbejderne Vigigse årsag il den hisorisk lave vinerledighed i byggerie er en mege sor ordrebeholdning af udskude byggeopgaver fra Byggebranchen har nu være i en buldrende højkonjunkur i 2½ år og bliver ved a skubbe ordrer foran sig. Fokus er flye fra ledighed il arbejdskrafmangel og de i en sådan grad, a virksomhederne p.. ikke hjemsender medarbejdere midleridig i løbe af 1. kvaral af fryg for, a de finder beskæfigelse andre seder i mellemiden. Tidlig nedslidning Forhåbenlig kan dee sælgers marked - se fra byggearbejdskrafens side - være løfesang il, a der også mere generel bliver fokusere på fasholdelse og eferuddannelse af den eksiserende arbejdskraf i byggebranchen, som desværre er præge af idlig nedslidning. Kongeeapen: Byggeries ledighed uge for uge

9 B A T k a r e l l e Samarbejdsafalen er ændre Af Ulrik Spannow Samarbejdsafalen, der faslægger rammen for samarbejde mellem ledelse og ansae i virksomhederne, er ændre. Spørgsmål om bl.a. globalisering, uddannelse, seniorpoliik, inegraion og sygefravær får dermed en mere fremrædende rolle i SU-arbejde DA og LO har indgåe en afale om jusering af besemmelser i Samarbejdsafalen. Ændringerne råde i kraf den 1. januar Ændringerne vedrører følgende emaer: l Globalisering og dens konsekvenser l Udarbejdelse af uddannelsespoliik l Udarbejdelse af seniorpoliik l Inegraion på virksomhederne af medarbejdere med anden enisk baggrund end dansk l Sygefravær l Omplacering og omskoling i forbindelse med gennemførelse af sørre omlægninger l Telearbejde E ema som globalisering er ny i Samarbejdsafalen, mens en del af de øvrige emaer, fx uddannelse og inegraion, længe har være e anliggende for SU. Globalisering og dens konsekvenser Som følge af, a globalisering er bleve e akuel ema for virksomheder og medarbejdere, er der indsa e afsni om globalisering i Samarbejdsafalen: For a virksomhederne i Danmark kan så god ruse il a udnye mulighederne i den globale økonomi, er de hel afgørende a videreudvikle e fleksibel arbejdsmarked, hvor ilpasningsevne, kompeence og løbende opkvalificering er cenrale elemener i en fremadree virksomhedspoliik. En fælles forsåelse for globaliseringens muligheder for den enkele medarbejder og for virksomheden vil syrke virksomhederne i den globale konkurrence og dermed den samlede beskæfigelse i Danmark. Uddannelse, seniorer og ligebehandling Beskrivelsen af SU s opgaver er bleve jusere, så de nu fremgår direke af Samarbejdsafalen, a opgaverne også omfaer: l Udarbejdelse af principper for en uddannelsespoliik i virksomheden i øvrig l Udarbejdelse af principper for en seniorpoliik i virksomheden l Udarbejdelse af principper for ligebehandling og inegraion i henhold il illægsafale herom mellem DA og LO Forebyggelse af sygdom Som noge ny fremgår de også, a dialog om fravær og forebyggelse af sygdom på arbejdspladsen indgår i samarbejde mellem ledelse og ansae. Borfald af arbejdspladser Sker der borfald af arbejdspladser i forbindelse med gennemførelse af sørre omlægninger, skal virksomheden ligeledes søge a omplacere og evenuel omskole den enkele il ande arbejde i virksomheden. De iniiaiver, der kan forvenes af virksomhederne i disse siuaioner, kan sammenlignes med de iniiaiver, der allerede gælder, hvad angår borfald af arbejdspladser som følge af indførelse af ny eknologi. Rammeafale om elearbejde Telearbejde, dvs. IT-arbejdspladser i hjemme, er nu bleve e emne for SU. De er ske ved, a en europæisk afale om elearbejde er indsa som e illæg il Samarbejdsafalen. Opgaven for SU besår i a drøfe principperne for ilreelæggelse af de lokale forhold vedrørende elearbejde. Tillidsmandsbeskyelse De har hele iden være sådan, a B-sidens medlemmer af SU, der ikke i forvejen nyder TR-beskyelse, skal gives 6 ugers opsigelsesvarsel, ud over de opsigelsesvarsel, der er fassa i den relevane overenskoms. I denne forbindelse er der ske en sproglig jusering. Når de gælder de forlængede opsigelsesvarsel, skal der således sammenlignes med reglerne for afsked af illidsrepræsenaner inden for vedkommende eller ilsvarende faglige område. 9

10 I samarbejdsudvalge lægges rammerne for samarbejde mellem ledelse og ansae på alle niveauer i virksomheden. De er samarbejdsudvalges overordnede opgave a udvikle samarbejde overal i virksomheden således, a de bliver il gavn for virksomheden og den enkele medarbejder. I virksomheder, der beskæfiger 35 ansae og derover for samme geografiske enhed, oprees e samarbejdsudvalg, hvor enen arbejdsgiveren eller e fleral bland de ansae foreslår de. Samarbejdsafalen, kapiel 3 og 4 l Samarbejdsafalen kan ses på Den reviderede afale er udsend il virksomheder med SU inden for bygge og anlæg sam ræ- og møbelindusri. l Som hidil kan samarbejdskonsulenerne fra DA/DI og rekvireres i enighed eller af den ene par i SU. Konsulenerne kan biså med inspiraion il arbejde i SU og kan vejlede i forolkning af Samarbejdsafalen. l Spørgsmål om SU kan rees il samarbejdskonsulen Ulrik Spannow i på elefon eller IT på byggepladsen hvornår kommer de for alvor? Af Sidse Buch Forsøg med digial kvaliessikringssysem på en byggeplads synliggør fejl, afvigelser og problemer idlig i processen med højere kvalie og mindre spild af id il følge Med krav fra myndighederne kører digialiseringen af byggerie på højese blus for øjeblikke. Man kan dog undre sig over, a processen endnu ikke er nåe ud på selve byggepladsen, hvor erfaringer viser, a der er sore poenialer ved a inegrere IT. Håndværkerne skal med på den fælles informaionsplaform, hvis vi virkelig skal høse gevinserne. Derfor vener vi sadig på, a håndværkerne skal få fuld glæde af digiale egninger, håndholde erminaler, mobile IKT-sysemer, IT-planlægningsværkøjer og så videre. Nogle enreprenører bruger allerede digiale eknikker, som f.eks. Klug A/S, der gennem e IT-basere syrings- og planlægningsværkøj har mere end halvere spildiden i byggeprocessen. Nu dokumenerer undersøgelsen Nye IKT- Sysemer på byggepladsen lignende resulaer. De er forskerne Chrisian Koch og Peer Vogelius, BYG-DTU, som ved hjælp af en mobil erminal, en såkald PDA, har lave forsøg med a inegrere kvaliessikringen i byggeprocessen. Værkøje blev inroducere og anvend af e lille murerfirma i deres fagenreprise på en københavnsk renoveringssag. Murerne blev udsyre med en PDA, som over mobilnee var online forbunde med enreprenørens kvaliessikringsdaabase. På den måde kunne de sysemaisk udføre kvaliessikringen efer de anvisninger, som enreprenøren forinden havde lag ud og sraks rapporere afvigelser, fejl eller problemer. Syseme fungerede nem og effekiv, og brugerne havde ingen problemer med a anvende de. I en radiionel byggeproces vil en fejl i udførelsen førs blive regisrere ved afleveringen, eller når næse håndværksfag rykker ind. Med PDA en i hånden blev problemer regisrere i kvaliessikringskonrollen, så man med de samme kunne ræffe de nødvendige foransalninger. Undersøgelsen viser, a inegrere, IT-basere kvaliessikring vil række i rening af a nedbringe improviserede nu-og-her-løsninger. Afvigelser fra beskrivelser og egninger regisreres i ide, hvorved byggeledelsen kan pålægge den ansvarlige par a bringe ingene i overenssemmelse. Perspekiverne i a anvende de inegrerede kvaliessikringsværkøj rækker ud over bygge- 10

11 B A T k a r e l l e pladsen. For også fejl hos den projekerende, f. eks. e mangelfuld projek eller deciderede fejl, regisreres i syseme. Dermed vil den inegrerede kvaliessikring få en disciplinerende effek på de projekerendes beskrivelser og egninger. Chrisian Koch peger på, a værkøje formenlig vil få den effek, a flere fejl vil komme il syne, og dermed udfordre byggesekoren på, hvordan man hånderer fejl. Desuden invierer løsningen il udbygge videndeling og samarbejde mellem de forskellige håndværksfag og syrke dialog mellem rådgivere og udførende. Dermed hænger de nye værkøj fin sammen med andre akuelle udviklingsendenser som selvsyrende enheder og rimme byggeri. Informaionseknologiens muligheder for a blive brug på byggepladsen er mege vide. De mes oplage er a sende projekmaeriale, egningsmaeriale, referaer og manualer digial ud il alle, fra lærling il meser, så alle involverede sikres hurig adgang il alle relevane informaioner. På den måde spildes der ikke id på eksempelvis a arbejde ud fra gamle egninger for blo a lave ingene om igen. I -karelle opfordrer vi il, a IT-eknologi i højere grad bliver en inegrere del af de danske byggepladser. De vil uden vivl forbedre byggeries effekivie og kvalie sam spare id og mange frusraioner a udnye den eknologi, som i vid udsrækning allerede er udvikle og kla il anvendelse. 11

12 B A T k a r e l l e Byggeomsæning 2006: Enreprenører i den gule førerrøje Af Bo Sandberg Byggeomsæningen rundede i 2006 for førse gang 200 mia. kr. Nu har analysere udviklingen i branchens forskellige undergrupper. Bygge- og anlægsbranchens omsæning voksede i 2006 med 16,1 %. Slufaci for åre blev en samle omsæning på hele 200,8 mia. kr. og de er enreprenørerne, som i 2006 var branchens vækslokomoiv Udgive af -karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produkion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redakionen slue 26/ Byggeomsæningen seg 27,9 mia. kr. fra 2005 il Med 14,5 mia. kr. sod enreprenørerne for mere end halvdelen af fremgangen. Også procenvis var enreprenørfage den del af bygge- og anlægsbranchen, der oplevede krafigs væks i Borse fra enreprenører var omsæningsfremgangen nogenlunde lige fordel bland de andre delbrancher: Procenvis signing i omsæning fra 2005 il 2006 i bygge- og anlægsbranchen: l Enreprenører +20,2% l Murervirksomhed +15,4% l El-insallaionsvirksomhed +14,0% l Vvs-virksomhed +13,3% l Tømrervirksomhed +11,2% l Maler- og glarmeservirksomhed +10,8% l Bygge- og anlægsvirksomhed, oal +16,1% Til sammenligning seg omsæningen for samlige danske virksomheder med gennemsnilig 9,2 % fra 2005 il Bred vife af akivieer - og fokus på omsæningsmaksimering Enreprenørfage er kendeegne ved en bred vife af akivieer i opgaveporeføljen, der æller nybyggeri af boliger/erhverv, anlægsakivieer og mange oalrenoveringer af privaboli - ger. Hvis der er en lille nedgang indenfor e af disse delmarkeder, kan enreprenører relaiv uproblemaisk skife mellem opgaverne. Denne fleksibilie er dog ikke hele forklaringen på omsæningsfremgangen: Indjening og regnskabsal yder nemlig på, a de sørse enreprenørvirksomheder forsa er mere opage af omsæningsmaksimering og markedsandele end af profimaksimering. I 2005 var ømrerne i fron Også i 2005 havde enreprenørfage en fin procenvis årsvæks på 15,2 %, men dengang blev man overgåe af ømrervirksomhederne, hvis omsæning voksede 16,9% - bl.a. som følge af nogle milliarders eksraordinær sormskadereparaion i januar/februar Byggeries omsæning også fin fra sar i 2007 Bygge- og anlægsbranchen er også komme fin fra sar i Omsæningen i januar 2007 lå 2,3 mia. kr. svarende il hele 19,4 % - højere end i samme måned En beydelig del af signingen kan dog ilskrives den milde viner i år. 12

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable.

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable. DENMARK Q1 DEFEND Q1prime Q3defend Q1mini Q1 Q7defend Q2 Q2 V3 V3air Q3 Q3classic V3air rechargeable Q3 Q3r V3pro Q4 Q4xr V3pro rechargeable Transparen eknologi Hos Suprabeam er vi besae af a udvikle den

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 Udbud 1 Februar 2014 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SABSOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 Udbud 1 Februar 2015 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SAB-SOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015

TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015 TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015 NATURSKØN BELIGGENHED Område Tjærby Diger ligger som en del af bydelen Dronningborg i den nordøslige del af Randers. Dronningborg er en blomsrende

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Nye veje il a moivere og akivere de unge på arbejdsmarkede Disposiion -Særlig ilreelag forløb for unge nyledige for Jobcener Næsved - Hvad skal der være fokus på se med vores øjne? - Nogle forslag.. Særlig

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2017

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2017 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2017 Udbud Februar 2017 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og samarbejde (SABSOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Hedensted Gruppen Marts 2016. Kinesiske forbrugere sidder på 31 pct. Salget af luksusvarer er i dag

Hedensted Gruppen Marts 2016. Kinesiske forbrugere sidder på 31 pct. Salget af luksusvarer er i dag Hedensed Gruppen Mars 2016 Sidse ny om luksusvaremarkede: Kinesiske forbrugere sidder på 31 pc. Salge af luksusvarer er i dag mege global, og der er sor forskel på, hvor luksusvarerne bliver solg og il

Læs mere

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger.

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger. CO2 beregning for Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO2 beregning er inddel i 2008 2009 og 2009 osv. De skyldes a varmeværkerne afregner i Maj/Juni. Til gengæld afregner elværkerne i december, hvorfor a elforbruge

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Hvor mange er der?

Hvor mange er der? A Familien Tal 9 0 Hvor mange er der? Tæl ing Læs hisorien om Familien Tal høj. Se lærervejledningen..-. Tæl analle af de vise ing og skriv, hvor mange der er. Tæl ing fra asken 0 Tæl ing fra klassen 9

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01

https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01 https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01 Cykelstatistik Før første branchemøde og nu! Metal hovedstaden havde 152 medlemmer fra branchen, det er nu

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

DFG/TFG 316-435 DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435. Driftsanvisning 11.09 - 09.13

DFG/TFG 316-435 DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435. Driftsanvisning 11.09 - 09.13 DFG/TFG 316-435 11.09 - Drifsanvisning 51167631 09.13 K DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand 35, D-22047

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 Brugervejledning kion & insrukion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag - motorveje

Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag - motorveje Afmærkning af vejarbejder på sasveje Tegningsbilag - moorveje Drifsområde - maj 2008 Indholdsforegnelse DRI nr. Kor beegnelse overskrifer på egningerne 00 Generel il egningsbilage Arbejder i eller fra

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Punk t. 2.0 Velkommen til Eske Brand, nyt medlem i UDDU, YODA-repræsentant. Møde-sted flyttes fremover til Middelfart. PWK sørger for lokale.

Punk t. 2.0 Velkommen til Eske Brand, nyt medlem i UDDU, YODA-repræsentant. Møde-sted flyttes fremover til Middelfart. PWK sørger for lokale. : Dao for møde: Side Dagsorden il møde i UDDU december 2015 7/12 kl. 10.15 1 Referen: Udfærdige dao : Mødesed oropædkirurgisk afdeling Tilsedeværende: Per Wagner, Søren Kold, Andreas Balslev Clausen, Jakob

Læs mere

Servitutter. - og deres betydning for ejendomsværdien

Servitutter. - og deres betydning for ejendomsværdien Serviuer - og deres beydning for ejendomsværdien H OLGER M ADSEN - M ADS N. O LSEN - M ARTIN L UNN K ANDIDATPROJEKT L ANDINSPEKTØRUDDANNELSEN I NSTITUT FOR PLANLÆGNING A ALBORG U NIVERSITET D. 2. J UNI

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2016

tegnsprog Kursuskatalog 2016 egnsprg Kursuskaalg 201 4 Hvrdan finder du di niveau? 4 Hvr hldes kurserne? 4 Hvrdan ilmelder du dig? 5 Hvad kser e kursus? Tegnsprg fr begyndere Tegnsprg på mellemniveau 10 Tegnsprg fr øvede 12 Sikker

Læs mere

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder n IDEKLIMA Overføring af ulrafi e og gasser mellem o Overføring af gasser, og røglug mellem er ofe e problem for beboere i ældre eageejendomme. Derfor har Saens Byggeforskningsinsiu undersøg en ny æningsmeode,

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere