Cityringen Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen

Transkript

1 Jui 2013 Resumé Cityrige Udredig af metro til via Sydhave Metroselskabet Trasportmiisteriet Købehavs Kommue Frederiksberg Kommue

2 Tekst Metroselskabet I/S Metrovej Købehav S Telefo Forsideillustratio Gottlieb Paluda Architects Foto Købehavs Kommue side 5 Desig og layout e-types og Idia Tryk Cool Gray ISBN Tak Trasportmiisteriet, Købehavs Kommue og Frederiksberg Kommue har som Metroselskabets ejere idgået i Sydhavsmetroes styregruppe. Tak til Aker Lohma-Hase, Aalborg Uiversitet, Christia Wichma Matthiese, Købehavs Uiversitet, Otto Aker Nielse, DTU Trasport, Per Homa Jesperse, Roskilde Uiversitet og Peter Hartoft-Nielse, By- og Ladskabsstyrelse for deltagelse i Metroselskabets Review Board, som har bidraget til kvalificerige af udrediges passagerprogoser og de samfudsøkoomiske beregiger. Metroselskabet har dog asvaret for de samlede beregiger i udredige.

3 Idhold Metro til fremtides ye trafikkudepukt og til e bydel i udviklig 4 Fremtides port til bye 7 Trafikke og bye 10 Alægget 14 De videre proces 18

4 4 Metro Metro til fremtides ye trafik kudepukt og til e bydel i udviklig E metroforbidelse til geem hovedstades sydlige haveområder har to formål: At tilbyde de regioale pedlere i Købehavsområdet og rejsede fra Jyllad, Fy, Vest- og Sydsjællad e stærk forbidelse til cetrale dele af byes cetrum ved skift til Metroe på, der ka blive et af fremtides trafikkudepukter. At sikre e højklasset kollektiv trasport til ye byområder og et byområde uder forvadlig. Porte til bye lebjerg ka blive et trafikkudepukt af både regioal og atioal betydig. Her vil der være forbidelse mellem S-tog, regioal- og fjertog og Metro. Sydhavsmetroe til bliver ikke ku e udvidelse af Cityrige, me også e del af et muligt fremtidigt, stærkt trafikkudepukt ved kate af byes cetrum. ka på sigt udvikles til at blive et supplemet til Købehavs Hovedbaegård, år atallet af tog og passagerer til og fra Købehav i fremtide stiger. Et trafikkudepukt på med e metrolije vil forøge robusthede i det kollektive trasportsystem. Det samlede trasportsystem gøres mere fleksibelt, og rejser med de kollektive trafik bliver derfor mere attraktive. Bye udvikler sig, og kravee til et effektivt og robust kollektivt et i bye bliver højere. Ved at lade ye trafikkudepukter med flere effektive omstigigsmuligheder udvikle sig i fremtide ka e bedre robusthed i ettet hjælpes på vej. ka udvikles til at blive såda et kudepukt i fremtide. Ny El- Fra bil til Metro Stigig i de kollektive trafik God kollektiv trasport ka ædre borgeres trafikvaer. Medarbejdere fra Rambøll har skiftet bile ud med de kollektive trasportmidler, efter virksomhede er flyttet fra Virum til Ørestad City, tæt på Metroe og regioaltog. Det viser e udersøgelse fra Metroselskabet fra foråret Med alægget af e Sydhavsmetro vil kudepuktet på blive styrket til gav for rejsede fra Jyllad, Fy, Vest- og Sydsjællad, der vil få em adgag med Metro til Købehavs cetrum. 17 procet af de asatte hos Rambøll brugte kollektiv trafik til og fra arbejde ide flytige, efter flytige var tallet steget til 45 procet. Samtidig vil e y bydel bliver kyttet tættere til reste af bye, og områdets stigede atal beboere vil have let adgag til de kollektive trafik. Flere passagerer vil derfor beytte de kollektive trafik, der samlet set vil opleve e stigig på 4-6 millioer påstigere per år.

5 Nye boligområder som Sluseholme forvadler i disse år Sydhave, der i de kommede år skal tiltrække ye beboere og ye iovative virksomheder. Metro E bydel uder foradrig arbejdspladser forvetes etop at ligge i byudvikligsområdere. Sydhavsmetroe vil ligeledes bevirke et løft af et klassisk kvarter som Koges Eghave. Sydhavsmetroe ka ikke blot medvirke til e hurtigere realiserig af Sydhaves udvikligspotetiale, me ka også styrke og give områdets eksisterede boligområder et væsetligt kvalitetsløft. Købehav vokser, og ye idbyggere kommer til. Befolkigstallet i Købehavs Kommue er forudsat til at stige til persoer i 2025 og i Sydhave er et af byes udvikligsområder, hvor der er potetiale for beboelse, erhverv og forretigsliv. Med etablerig af e metrolije til, som e afgreig af Cityrige, er det muligt at uderstøtte de igagværede byudviklig ved at give de voksede bydel e effektiv og miljøvelig trasportform og forbide bydele med det øvrige Købehav og med det øvrige Sjællad. Med de lette tilgægelighed bliver området attraktivt for ye beboere og virksomheder. Mage af byes fremtidige 5 Udredig Metroselskabet har udarbejdet Udredig af metro til via Sydhave. Udrediges formål er at skabe grudlag for e beslutig bladt Metroselskabets ejere om alæggelse af e y sydlig metrolije. Udredige ka dowloades eller læses i si fulde form på m.dk

6 6 Metro Hvad koster det? Sydhavsmetroe idgår som elemet i Trasportmiisteriets projekt Aalyse af sammehægede kollektivt et i hovedstadsområdet, hvor det overvejes, hvorda skal idgå i ettet som kudepukt. Afgreige til Sydhave vil koste mellem 6,6-10,2 milliarder kroer iklusive 30 procet reserver afhægigt af, hvilke lijeførig og løsig der vælges. Baggrud I Udredige for Cityrige fra 2005 er det forudsat som mulighed, at der på et seere tidspukt ka etableres afgreiger af Cityrige. De mulighed er allerede beyttet med vedtagelse af e afgreig til Nordhave, kaldet Nordhavsmetroe. Sydhavsmetroe er edu e afgreig af Cityrige. Fordele ved at bygge Sydhavsmetroe u Å big i 2022 Ige forstyrrelser for passagerere på Cityrige og Nordhavsmetroe, da alægsarbejdere for afgreigs kammer itegreres med byggeriet af Cityrige Udredige geemgår e række forskellige muligheder for, hvorda Sydhavs metroe ka se ud, hvorda de tækes itegreret i Cityrige, samt hvorda de ka idgå i et yt trafikkudepukt. Lagsigtede fordele ved Sydhavsmetroe 4-6 millioer ye påstigere i de kollektive trafik Styrker yt regioalt og atioalt kudepukt, Adgag til Købehavs cetrum med Metro for rejsede fra Jyllad, Fy, Vestog Sydsjællad på Styrkelse af udviklige i Sydhave, Sluseholme, Teglholme, Eghave Brygge og de sydlige del af Islads Brygge Vækst og udviklig af Sydhaves klassiske kvarterer såsom Koges Eghave Alægsarbejdet forvetes at skabe cirka job i periode

7 Fremtides port til bye 7 Fremtides port til bye de gode og forbedrede adgag til cetrum På vil der være omstigigsforhold mellem Metro og S-tog, ligesom det kedes fra Flitholm statio i dag. Me der vil også være forbidelse til regioalog fjertog. De sidste statio på Sydhavsmetroe, Ny Ellebjerg, vil blive e del af et kommede, stærkt trafikkudepukt, hvor Metro, regioal- og fjertog og flere S-togslijer mødes. Her vil regioale pedlere og rejsede fra Jyllad og Fy kue skifte til de højfrekvete S-togsrigbae, Køgebugtbae, og til metrosystemet, der med Cityrige vil dække e stor del af Købehavs cetrum. Passagerer vestfra får med skift til Metro em adgag til cetrum, brokvarterere, Frederiksberg, Nordhave og Amager ud over forbidelse til S-togsettet. De rejsede vestfra får e bedre og bredere adgag til de cetrale dele af hovedstade, ed det er tilfældet i dag. I fremtide ka udvikles til at kue fugere som et yt kudepukt, da ogle regioal- og fjertog vil kue føres direkte mod Amager og lufthave - og dermed udeom Købehavs Hovedbaegård og Nørreport. I det lys bliver de gode skiftemuligheder på særligt værdifulde. Desude vetes atallet af tog og rejsede til og fra Jyllad, Fy og Syd- og Vestsjællad at stige, år Rigstedbae åber i E metroforbidelse på vil dermed medvirke til at sikre mobilitete og tilgægelighede til Købehavs cetrum og Frederiksberg.

8 8 E metroforbidelse på vil medvirke til at sikre mobilitete og tilgægelighede til Købehav og medvirke til at gøre det kollektive trafiksystem mere robust. Fremtides port til bye Det kollektive systems robusthed På vil metrolije M4 samme med S-togsrigbae komme til at fugere som e æste fuld ydre Riglije rudt om bykere fra Hellerup via Nørrebro, Flitholm, og herfra til Sydhave. vil forbedre robusthede i det kollektive trasportsystem, da kudepuktet tilbyder mage rejsemuligheder i form af det højfrekvete metrosystem, flere S-togslijer og forbidelse til regioal- og fjertog. Passagerere ka vælge mellem flere mulige rejseruter til deres destiatio. Det betyder, at driftsforstyrrelser et sted i systemet vil få midre betydig for de rejsede ed før kudepuktets etablerig. For passagerere vil de kollektive trafik blive særligt attraktiv, år rejser ka forløbe ude uforudset vetetid og samtidig ka afsluttes tæt på de ekeltes rejsemål i bye. Købehavs Kommue har aalyseret e forlægelse af Sydhavsmetroe fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital med statioer i de ye bydel på Grøttorvet og ved Vigerslev Cetret. Frederiksberg Kommue har tilsvarede aalyseret e forlægelse af Sydhavsmetroe fra statio via Valby statio og ZOO til Bispebjerg (Hospital), i form af e korridor lags Fasavej, et område der er relevat for fremtides Frederiksberg. Fremtides trafiket Trasportmiisteriet, Købehavs Kommue og Frederiksberg Kommue har udersøgt mulighedere for udbygig af de kollektive trafik i hovedstadsområdet. Ud over Sydhavsmetroe og des placerig i -kudepuktet idgår metro lije i adre mulige lijeføriger. Trafikkudepuktet På vil der være omstigig mellem Metro og S-togslijere A, E og F kedt som Køgebugtbae og Rigbae, og regioal- og fjertog vestfra mod Købehav H, år perroe til de ye regioal- og fjertogsspor mod Købehav H er færdiggjort. Fra 2018 vil alle regioal- og fjertog på de ye strækig KøbehavRigsted passere med mulighed for at stadse på. Med de fremtidige Rigsted-Femer Bae vil der fra via Rigsted være forbidelse til Tysklad og det øvrige Europa. Sydhavsmetroe er e del af dette trafikkudepukt. I Trasportmiisteriets projekt Aalyse af sammehægede kollektivt et i hovedstadsområdet overvejes det, i hvilket omfag itercity- og lytog skal have stop på.

9 Fremtides port til bye 9 Fremtides baeet med Metro til Sydhave Letbae uder projekterig S-tog He l si gø r Metro Gilleleje / Tisvildeleje Sy Nærum Helsigør te Bi rk e Al rø d le rø d Hi ll Øvrige tog uder alæg /projekterig er ød Hi ll Øvrige tog d er ød Metro uder alæg /projekterig v/ludtofte v/dtu v/akademivej Ho l Frederiksværk Lygby yg j ev os m ge to f e rk d lu ru lle le a em øl Em Sv ov M Sk su 2 ev 1 d M Li se lø M a ej ev av 4 rd h Koges Nytorv M 3 M ro sb øl bb Dy Rø do vr e Va l Ca by rls be rg er st yø up db tr ø os H Br øj id ov re er Hv s h ts Da lu d ru p Ta as t p ru st Ta a je Al b t Ve s ej Al lé kv bæ s Pa rk Kastrup M4 Malmö C e v ha y b ft Lu le Femøre Bella Ceter r Tå e v/ Va l Sudby M1 er d ra St ag d ta am es st Ør Ve e k ar v/ Hø Amager Strad v/mozarts Plads Åm by re dø j ej ov br e vv ko le d ra St rd No e g Kø / Desiglab / rev. af Etcetera Desig, bastia@etcetera-desig.dk e Av k æ es j Ve v/ kk e d rø de lu rls Ka ge Kø y b Øl # 31 / 03 maj 2013 / 2025-Baeet Faxe Ladeplads / Rødvig ed ih d ø b s le Bæ v/ e ig d Hu ev Gr l So ie rs Je Rigsted Næstved av dh Sy r lø æ Sj v/sluse Fr Br l Va Ishøj Øresud DR Bye M2 v/fisketorvet v/frederiksholmsløbet Roskilde Islads Brygge se ad av h pl us be Roskilde Vigerslev Allé Lergravsparke dh Laggade Kø Ålholm Amagerbro Rå Gl Eghave Plads P Ba et er Ve gs j KB Halle v/glostrup Hospital Christiashav 4 er g sb ik Frederiksberg Allé Fr ed Fl v/hersted Idustripark el m m d Ga tra S Fa s i th v/ejby a ol ve j m Forum er g lli Va rt Jy Marmorkirke o rp M1 M2 te v/islevbro Aksel Møllers Have s Ve v/lyskær g Is le t v or Nuuks Plads Hu M ep rr m l Nø da rt ø 3 e pa Nørrebros Ruddel o rp Herlev te m Triagle Skjolds Plads Øs al No al øv ål M p ru lle Ba He dr ss up eg år d Va se lø sø Ve k ed v/herlev Hovedgade Gr M Vibeshus Ruddel ro ke ak eb rr eb ld gl Ki rg je Poul Heigses Plads Nø Fu v/herlev Hospital v/orietkaj Ryparke eb e p st r ge Be de eb ld Ki Dy rd te gå v/dyamovej sp St Bi.T of sv e ff or ke ak d u ss ik ke er v/gladsaxe Trafikplads yk st Fr ed Øl j Ge Jæ te rs bo rg ej Charlottelud Buddige v/gladsaxevej Gl Ordrup ve ds år Fa ru Væ m rlø Ha se r Sk es ko ov v br y Ba et gs St væ e rd gå rd e gb el m m Ga v/ v/buddigecetret Klampeborg Ly Sorgefri v/ by g um Ly tr v/ ce Virum

10 10 Trafikke og bye Sydhavsmetroe Betjeig af Cityrige og Nordhavs metroe i myldretide ude og med Sydhavsmetroe ørrebro Riglije, M3 afgagsiterval 150 sek Pedullije, M4 afgagsiterval 200 sek Nørrebro v/orietkaj Nørrebro Østerport Købehav H v/orietkaj Nørrebro Østerport hav H v/orietkaj Østerport Købehav H Købehav H

11 Trafikke og bye 11 Trafikke og bye Sydhavsmetroe vil medføre, at tilgægelighede i det samlede metroet forbedres. Bedre sammehægede kollektiv trafik E Metro til Sydhave betyder, at bydele vil blive betjet af e effektiv kollektiv trasportform og dermed blive kyttet tættere til det øvrige Købehav. Afgreige til Sydhave vil være e forlægelse af pedullije M4 fra Nordhave til Købehav H og videre til. Sydhavslije vil blive e itegreret del af trafikke på Cityrige med direkte adgag til de mest cetrale metro- og togstatioer. Hyppige togafgage på Cityrige og Sydhavsmetroe Cityrige er e riglije, M3, der kører i begge retiger til alle Cityriges 17 statioer. Pedullije M4 mod Nordhave betjeer Cityriges statioer fra og med Købehav H til og med Østerport forude afgreige til Nordhavsmetroes to statioer Nordhav og v/orietkaj. På riglije kører der et tog hver 150 sekuder, mes pedullije har et tog hver 200 sekuder i myldretidere. E forlægelse af pedullije mod vil ikke ædre ved de højfrekvete drift på Cityrige og Nordhavsmetroe. På Sydhavsmetroe vil der være et tog hver 200 sekuder i myldre tidere. Med tog cirka hvert 5. miut i geemsit hele døget bliver det emt at rejse mellem Sydhave, Nordhave og reste af bye. Stigig i de kollektive trafik Alægget af Sydhavsmetroe vil på sigt betyde e samlet passagerstigig i de kollektive trafik i hovedstadsområdet på 4-6 millioer påstigiger om året ved alæg af tre til seks statioer. De samlede stigig sker, selvom atallet af buspassagerer falder, år Metroe erstatter eksisterede buslijer i området. I S-tog vil der være et lille fald i påstigertallet, me de geemsitlige rejse i S-tog bliver til gegæld lægere. De Iterval mellem togee på M4 Myldretid ( og ) 200 sekuder Midt på dage ( ) 4 miutter Morge- og aftetimere ( og ) 6 miutter Nattimere ( ) 12 miutter M3 og M4 Samlet på det cetrale afsit 86 sekuder

12 12 Trafikke og bye bedre betjeig af de korte rejser i Købehav vil flytte passagerer fra S-toget over i Metroe og derved øge kapacitete i S-toget til flere lægere rejser i hovedstadsområdet. Regioal- og fjertog forvetes at opleve e stigig i påstigertal og i passagerkilometer på grud af de øgede tilgægelighed på som følge af Sydhavsmetroe. Også atallet af passagerkilometer i de kollektive trafik stiger i hovedstadsområdet med kap 40 millioer passagerkilometer om året. Sydhavsmetroe, da Sydhavsmetroe vil medføre, at tilgægelighede i det samlede metroet forbedres. Med fem eller seks statioer på Sydhavsmetroe vil Cityrige, Nordhavsmetroe og de eksisterede to metrolijer M1 og M2 på lagt sigt opå e stigig i atallet af metropassagerer på op til påstigere dagligt eller op mod 15 millioer årligt. Bygges der ku tre eller fire statioer opås e vækst på millioer flere påstigere per år. Bedre miljø færre biler Flere passagerer i metrosystemet Forvetige er, at Sydhavsmetroes statioer tilsamme vil få mellem og påstigere per hverdagsdøg. Det svarer til mellem 6 og 9 millioer påstigere om året ved tre til seks statioer. Der er ikke bereget samlet passagertal for e løsig med to statioer. De geemførte beregiger viser, at de øvrige metrolijer også vil opleve et øget atal passagerer som følge af Med Sydhavsmetroe får området em adgag til et højklasset trasportsystem. Det vil medvirke til at begræse bruge af bil. Sydhave er de seere år blevet bebygget og har fået flere ye bolig områder. Flere idbyggere og arbejdspladser vil komme til i takt med, at Sydhave byudvikles. Bil-, cykel- og gagtrafik vil blive påvirket i midre grad. Biltrafikke skøes at falde Påstigere i metroe Statio M1+M2 M4 Sydhavsmetroe v/ Mozarts Plads v/ Sluse v/ Teglholme v/ Frederiksholmløbet v/ Eghave Brygge v/ Fisketorvet M3+M4 Cityrige Købehav H Rådhuspladse Gammel Strad Koges Nytorv Marmorkirke Østerport Basis A/E B/F/(G) C D K L Atallet af påstigere per hverdagsdøg på udvalgte statioer på Sydhavsmetroe og Cityrige bereget efter mulige scearier.

13 Gode kollektive trasportmuligheder gør et område attraktivt for både borgere og virksomheder. Trafikke og bye med omkrig persoture per hverdagsdøg. Det svarer til kap færre biler på vejee per hverdagsdøg. Sydhavsmetroe ka derfor medvirke til midre trægsel på byes veje og bevirke e midre CO2-udledig, år flere fravælger bile. Metroe er e miljøvelig trasportform, der ka uderstøtte e grøere adfærd hos byes borgere. Gode kollektive trasportmuligheder gør et område attraktivt for både borgere og virksomheder. Sydhavsmetroe vil have e positiv betydig for Sydhaves værdi og ejedomspriser og ka dermed være medvirkede til e hurtigere realiserig af områdets udvikligspotetiale. Et kollektivt trasportsystem skaber god tilgægelighed. Metroselskabets udersøgelse af trasportvaer hos Rambølls medarbejdere viser, at folks trasportvaer ka ædres til fordel for de kollektive trafik. Det gælder også for bilejere. Sydhave og byudviklig Områdere Sluseholme, Teglholme og Eghave Brygge forvadler sig i disse år til ye, modere bydele i Købehav med højt og tæt erhvervs- og boligbyggeri. Etablerig af e metrolije geem disse områder vil medvirke til, at områderes karakter af velfugerede vækstområder vil blive styrket. Hvis der alægges e bro over have ved Eghave Brygge til Islads Brygge vil metrolije også blive tilgægelig for de sydlige del af Islads Brygge, der også bliver udbygget i disse år. E miljøvelig trasportform CO2-udledig for hver trasportform. Tallee er vist i gram per persokilometer, dvs. hvor meget CO2, der udledes, år e perso kører e kilometer. Metro 52 g S-tog 66 g Bus 87 g Bil 225 g Opgørelse baserer sig på Trasportmiisteriets model TEMA De kollektive trafik i de gamle bydel, Sydhave, har hidtil primært været busser. Når metrostatioer åber i bydele vil det igagværede områdeløft blive styrket på grud af tilgægelighede til det højklassede trasportsystem. Atallet af arbejdspladser i Købehavs Kommue forvetes at stige med i periode 2010 til 2040 fra til Mage af disse arbejdspladser vil være placeret i byes udvikligsområder. I 2013 har Aalborg Uiversitet etableret et yt fakultet i Sydhave, og fra 2017 etablerer state et yt styrelsesdomicil ord for Vasbygade. Med Sydhavsmetroe tilbydes de studerede og medarbejdere i området edu bedre kollektive trafikforbidelser.

14 14 Alægget Alægget Sydhavsmetroe liger kostruktiosmæssigt, arkitektoisk og fuktioelt de eksisterede Metro. Sydhavsmetroes lijeførig Sydhavsmetroe afgreer fra Cityrige på tuelstrækige mellem Søder Boulevard og Cityriges Kotrol- og Vedligeholdelsesceter ved Vasbygade. I udredige om Sydhavsmetroe er der aalyseret otte forskellige lijeførigsscearier. Sceariere adskiller sig ved lægde af de borede tuel, statiosudformig og atallet af statioer, om der er to, tre, fire, fem eller seks statioer. Lijeføriges placerig er i de fleste scearier æste idetisk. Alle scearier og variater er beskrevet i udredige, som ka læses og dowloades på m.dk Mere af det samme have to elevatorer. Statioere vil få et mere idividuelt udtryk, ed det kedes fra de eksisterede Metro. Farver og belægiger på statioere vil variere og spille samme med de ekelte statios omgivelser. Statiosforpladsere vil også blive idpasset det øvrige byrum. Statioer over jorde vil som oget yt være udstyret med perrodøre, som det kedes fra metrostatioe i Købehavs lufthav. Perrodøree sikrer e større rettighed, da togdrifte ikke på samme måde bliver forstyrret af vejrforhold. Borede tueller Størstedele af tuellere på Sydhavs metroe skal alægges som borede tueller uaset atallet af statioer. Lægde varierer fra løsig til løsig. Nye statioer Der plalægges to tuelboremaskier til at bore Sydhavsmetroes tueller. Først borer de fra Frederiksholmsløbet mod Ny Ellebjerg. Herefter tages de op og sættes ige i gag fra Frederiksholmsløbet dee gag med retig mod Haveholmes afgreigskammer. Afgreigskammeret skal være idrettet, så det er muligt at løfte boremaskiere op ude at påvirke drifte af Cityrige. Sydhavsmetroe vil bestå af to til seks statioer alagt som udergrudsstatio, kaalstatio, statio i åbe grav eller som statio på terræ alt efter det valgte scearie. E tuelbyggeplads ved Frederiksholms løbet gør det muligt at trasportere materialer til og fra arbejdspladse med skib eller pram via haveløbet. Lastbilkørsler på vejettet bliver derved reduceret. Cityrige, Nordhavsmetroe og Sydhavsmetroe liger kostruktiosmæssigt, arkitektoisk og fuktioelt de eksisterede Metro, der flere gage er blevet kåret som verdes bedste metro. Metroes høje driftstabilitet og pålidelighed, døgdrift og de førerløsetog ligger til grud for kårige. To ye statiostyper er udviklet til de ye metrolije: e udergrudsstatio placeret uder kaal- eller haveløb og e statio placeret på terræ med perrodøre. Valget af løsig afgør, hvilke statiostyper lije vil få. Edestatioe ka efter valg alægges som statio på terræ eller som e udergrudsstatio. Alle statioer på Cityrige og de to afgreiger til Nordhave og Sydhave vil Metro over jorde Dele af strækige mod ka alægges i åbe grav og på terræ. Åbe grav kedes fra de eksisterede metrolije M2 ved Øresud statio, og statioer alagt på terræ mider om Valøse statio. Metro i åbe grav ka skabe barriereeffekt og ka være e udfordrig for idretige af byes rum.

15 Alægget Tog Fem ekstra togsæt er påkrævet til betjeig af Sydhavsmetroe. Fire togsæt i drift og et i reserve. Togee skal hådteres fra Cityriges Kotrol- og Vedligeholdelsesceter. 30 procet reserve. For variat A, B, C, D, E og F ka idskudsbehovet edbriges med 0,4-0,8 milliarder kroer ved valg af adre statiostyper. Idskud for variat O er ikke bereget. Idskudsbehovet vurderes ikke at afvige væsetligt fra de øvrige løsiger. Etablerigstidspukt Samfudsøkoomi Ved at alægge afgreigskammeret for Sydhavsmetroe fra 2015 er det muligt at idpasse arbejdere med etablerige af Cityrige og afslutte det ide drift på Cityrige. I dette tilfælde vil Sydhavsmetroes øvrige ye alæg kue alægges i periode 2017 til Sydhavsmetroes samfudsøkoomiske effekter er blevet bereget. Alle lijeførigssceariere viser e positiv iter rete på omkrig 1-2 procet. Resultatet er afhægigt af, at samme effektivitet opretholdes i alle dele af de kollektive trafik på lagt sigt. Væsetlige poster er alægsomkostigere, der tæller som et tab, og tidsbesparelser, som skabes for de rejsede i de kollektive trafik, der giver e gevist. Desude opår vejtrafikke gevister som følge af reduceret trægsel. Metroforbidelses styrkelse af trafikkudepuktet på Ny Elle bjerg og Metroes betydig for byudviklige omkrig statioere er ikke værdisat i de samfudsøkoomiske beregig. Hvis samfudsøkoomieffekte for Sydhavsprojektet havde været opgjort på samme tidspukt som udredige om metro til Nordhave, ville de beregede itere forretig af tekiske årsager have været lidt højere, idet alle passagerfordele ved de øgede betjeig på Cityrige er medreget for Nordhavsmetroe og derfor ikke ka medreges her. Hvis kammeret skal alægges seere, må det ske efter Cityriges åbig, og alægsarbejdet skal tilrettelægges, så drifte på Cityrige geeres i begræset omfag. Sydhavsmetroe vil så først kue tages i brug i Alægsøkoomi Afgreige til Sydhave vil koste mellem 6,6 10,2 milliarder kroer iklusive reserver afhægigt af, hvilke lijeførig og løsig der vælges. Heraf vil behovet for et idskud fra Metroselskabets ejere udgøre mellem 4,7-7,0 milliarder kroer iklusive E mulig statio v/frederiksholmsløbet ka placeres uder Frederiksholms løbet, cirka 21 meter uder terræ, med adgag fra begge sider af kaale. Kaales geemsejligsvaddybde på tre meter bevares. Forbidelse til Eghave Brygge Forbidelse til Teglholme Elevatorer Trappe 15 Elevatorer Forplads Forplads Frederiksholmløbet Cocourseiveau Metroperro Trappe

16 16 Alægget Sydhavsmetroes lijeførigsscearier A = alægsudgifter ude/med 30 procet korrektiostillæg I = idskud ude/med 30 procet korrektiostillæg A 5 statioer, 3 tuelstatioer, v/mozarts Plads i åbe grav, på terræ A: 7,32/9,52 milliarder kroer I: 4,50/6,36 milliarder kroer B 6 statioer, 4 tuelstatioer, v/mozarts Plads i åbe grav, på terræ A: 7,54/9,80 milliarder kroer I: 4,70/6,62 milliarder kroer Tuel Tuel Åbe grav Åbe grav Terræ Terræ v/fisketorvet Cityrige v/fisketorvet Cityrige Kotrol- og vedligeholdelsesceter Kotrol- og vedligeholdelsesceter v/eghave Brygge v/frederiksholmsløbet v/teglholme v/mozarts Plads v/mozarts Plads v/sluse C v/sluse D 5 statioer, alle tuelstatioer A: 7,65/9,94 milliarder kroer I: 4,79/6,74 milliarder kroer 6 statioer, alle tuelstatioer A: 7,86/10,22 milliarder kroer I: 4,99/6,99 milliarder kroer Tuel Tuel Cityrige Cityrige v/fisketorvet v/fisketorvet Kotrol- og vedligeholdelses- Kotrol- og vedligeholdelsesceter v/eghave Brygge v/frederiksholmsløbet v/teglholme v/mozarts Plads v/mozarts Plads v/sluse v/sluse

17 E F 5 statioer, 4 tuelstatioer, på terræ A: 7,15/9,29 milliarder kroer I: 4,35/6,17 milliarder kroer Alægget 6 statioer, 5 tuelstatioer, på terræ A: 7,36/9,57 milliarder kroer I: 4,54/6,42 milliarder kroer Tuel Tuel Terræ Terræ Cityrige 17 Cityrige v/fisketorvet v/fisketorvet Kotrol- og vedligeholdelsesceter Kotrol- og vedligeholdelsesceter v/eghave Brygge v/frederiksholmsløbet v/teglholme v/mozarts Plads v/mozarts Plads v/sluse K v/sluse L 4 statioer, 3 tuelstatioer, på terræ A: 5,98/7,77 milliarder kroer I: 3,54/5,06 milliarder kroer 3 statioer, 2 tuelstatioer, på terræ A: 5,39/7,00 milliarder kroer I: 3,36/4,74 milliarder kroer Tuel Tuel Terræ Terræ Cityrige Cityrige v/fisketorvet Kotrol- og vedligeholdelsesceter Kotrol- og vedligeholdelsesceter v/teglholme v/mozarts Plads O v/teglholme v/mozarts Plads 2 statioer, 1 tuelstatio, på terræ A: 5,06/6,57 milliarder kroer Tuel Terræ Cityrige Kotrol- og vedligeholdelsesceter v/teglholme

18 18 De videre proces De videre proces Åbig af Sydhavsmetroe i 2022? Sydhavsmetroe ka åbe i slutige af 2022, hvis alægsarbejdere starter i begydelse af 2017, og afgreigs k ammeret alægges i periode Vigtige elemeter i de videre proces Vedtagelse af Kommueplatillæg og VVM-redegørelse Aftale om alæg og fiasierig af afgreigskammer Vedtagelse af ædrigslov til Lov om e Cityrig Idgåelse af aftale om løsig og fiasierig af Sydhavsmetroe Igagsættelse af besigtigelser, ekspropriatioer og ledigsomlægiger Igagsættelse af plalægigsproces i Købehavs Kommue Påbegydelse af alægsarbejder i Syd have Igagsættelse af forudersøgelser og forberedede arbejder Hvis Sydhavsmetroe bliver alagt samtidig med etablerig af Cityrige, ka Sydhavsmetroe åbe i Cityrige åber i slutige af 2018, og Nordhavsmetroe åber i Igagsættelse af projekterig før kotraktidgåelse Fremtidige udbygigsmuligheder med udgagspukt i Der er set på tre ideer til videreførelse af M4 ud over : ad de uværede S-bae-riglije via Dashøj, Flitholm, Nørrebro, Bispebjerg til Hellerup (Trasportmiisteriet) via byudvikligsområdet Grøttorvet og Vigerslev Cetret til Hvidovre Hospital (Købehavs Kommue) Udgagspukt tuelstatio S Dashøj S Valby Udgagspukt på terræ Tuel Tuel, fremtidig mulighed Vigerslev Allé v/grøtorvet via Valby ad Fasavejslije til Nørrebro og Bispebjerg bladt adet med statio ved ZOO (Frederiksberg Kommue) Terræ, fremtidig mulighed S Dashøj Valby Tuel Tuel, fremtidig mulighed Vigerslev Allé v/grøtorvet v/mozarts Plads S Terræ, fremtidig mulighed v/mozarts Plads

19 Metroettet med alle lijer Statioere på Sydhavsmetroe er vist svarede til løsigssceariere B, D og F, der har seks statioer De videre proces 19

20