Samsø Kommune. Undersøgelse af samske unges trivsel og frafaldsårsager på ungdomsuddannelserne

Transkript

1 Samsø Kommune Undersøgelse af samske unges trivsel og frafaldsårsager på ungdomsuddannelserne

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund for undersøgelsen... side 3 2. Resumé...side Formål og metode...side Formål...side Metode...side 5 4. Gennemførelsesprocent og anden relevant statistik... side 6 5. De økonomiske forhold under ungdomsuddannelsen... side 8 6. Spørgeskemaundersøgelsens resultater...side Generelle resultater og bemærkninger til undersøgelsen...side Frafaldsundersøgelse vedrørende de samske unge, der ikke længere er aktive på deres første ungdomsuddannelse...side Forældrenes uddannelsesbaggrund... side Valg af ungdomsuddannelse, brug af studievejledning mm..side Boligforhold og dens betydning for frafald... side Pendling eller bo på Samsø?... side At flytte hjemmefra...side At have venner og fritidsinteresser... side At få det svært... side Økonomi... side Hvad kunne have hjulpet de unge, der frafaldt?... side Trivselsundersøgelse vedrørende de samske unge, der er aktive på deres første ungdomsuddannelse...side Forældrenes uddannelsesbaggrund... side Valg af ungdomsuddannelse, brug af studievejledning mm..side Boligforhold... side Pendling eller bo på Samsø?... side Trivsel... side Sammenfatning og konklusioner...side Anbefaling... side 38 Bilag 1 Kommentarer fra de samske unge, der ikke længere er aktive på 1. ungdomsuddannelse... side 41 Bilag 2 Kommentarer fra de samske unge, der er aktive på 1. ungdomsuddannelse...side 44

3 1. Indledning og baggrund for undersøgelsen På landsplan er der ønske om, at flere unge end nu gennemfører en ungdomsuddannelse. Regering, Socialdemokratiet og Radikale Venstre vedtog derfor i 2006 en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Hele 97,5 % af en ungdomsårgang i Danmark går i gang med en ungdomsuddannelse. Fuldførelsesprocenterne varierer meget fra kommune til kommune og er påvirket af en række faktorer. Især kan det bemærkes, at fuldførelsesprocenterne er meget forskellige afhængig af valg af type ungdomsuddannelse. Gennemførelsesprocenten for de almene gymnasiale uddannelser på landsplan for 2009 var på 87 %, og lavest er gennemførelsen på erhvervsuddannelserne med 54 %. 1) Samsø Kommune har kunnet konstatere, at kommunen ligger på niveau med det øvrige land med hensyn til unges opstart af ungdomsuddannelse. Men at unge fra Samsø kommune har en af landets laveste gennemførelsesprocenter. Baggrunden for denne undersøgelse er dels at efterprøve statistikken, da denne synes at være behæftet med en vis usikkerhed, dels at afdække frafalds- og omvalgsårsager. Endvidere har undersøgelsen haft som formål at afdække trivslen hos de unge, der er aktive på en ungdomsuddannelse for at afdække, om der skulle være generelle trivselsproblemer, der kunne medvirke til frafald. Det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) Aarhus og Samsø har ydet økonomisk støtte til undersøgelsen. I forbindelse med undersøgelsen blev der i januar 2012 nedsat en følgegruppe bestående af driftsforvaltningschef Alice Steenor, erhvervskonsulent Lone Krag (Samsø Erhvervs- og Turistcenter), erhvervs- og turistchef Mette Løkke (Samsø Erhvervs- og Turistcenter), afdelingschef Gudrun Fransen (Jobcenter Samsø), afdelingschef Anders Jespersen (skole/sfo), daglig leder Cecilia Andersen (VUC Samsø), UU chef Viggo Munk (Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus og Samsø) og UU-vejleder Vibeke Wolff. Der er fra januar til juni 2012 afholdt tre møder i følgegruppen. 3

4 2. Resumé Samsø Kommune har en af landets dårligste gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne (73,2 % for 2010), hvilket er baggrunden for denne spørgeskemaundersøgelse. Respondenterne i denne undersøgelse udgør i alt 89 personer ud af 176 afgangselever fra Samsø i årene % af svargruppen har gennemført eller er aktive på deres første ungdomsuddannelse. I svargruppen har 17 % af de unge foretaget omvalg. De unge fra Samsø søger i langt højere grad - end gældende for landsgennemsnittet - de erhvervsfaglige uddannelser i forhold til de gymnasiale uddannelser. Da frafaldsprocenten er markant højere på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser end på de gymnasiale uddannelser, har denne ubalance stor betydning i nedadgående retning for Samsøs gennemførelsesprocent. Blandt de unge, der er aktive på ungdomsuddannelserne, og de unge, der er frafaldet deres første ungdomsuddannelse, er der store forskelle ift. forældres uddannelsesniveau, forberedelse inden uddannelse, valg af uddannelse og forældredeltagelsen i den forbindelse. Det er markant, at forældrenes udannelsesniveau for den gruppe af unge, der er uddannelsesaktive på første ungdomsuddannelse, er betydeligt højere end for den gruppe unge, der er frafaldet deres første ungdomsuddannelse. Opsummerende svarer de unge, at det der primært ville have hjulpet dem, så de ikke frafalder deres ungdomsuddannelse er, hvis de ikke havde fået det svært under uddannelsen, eller hvis de havde boet hjemme hos deres forældre. Det er ikke tydeligt, om det opfattes som vanskeligt at flytte hjemmefra. Der kan i undersøgelsen ikke peges på en enkeltstående årsag til, at de unge stopper på deres ungdomsuddannelse. Forholdene hænger sammen og er en helhed. Hovedparten af de unge bekræfter positivt, at de kunne bruge en udefrakommende, neutral voksen til at tale med om problemer og udfordringer på uddannelsen. Hele 95 % af de uddannelsesaktive samske unge udtrykker sig positivt omkring deres trivsel. Det anbefales ud fra undersøgelsen, at der arbejdes på, at de unge i højere grad vælger ungdomsuddannelse med lavere frafaldsrisiko, at der foretages en opfølgende indsats ift. unge, der har valgt uddannelser med højere frafaldsprocent, at integrere forberedelse til at flytte hjemmefra i undervisningen i udskolingen, og at der ydes en særlig indsats til unge, der har forældre med en uddannelsessvag baggrund. 4

5 3. Formål og metode 3.1. Formål Formålet med undersøgelsen er: 2) At afdække samske unges faktiske frafaldsprocent på ungdomsuddannelserne. At afdække årsager til, at unge fra Samsø falder fra deres ungdomsuddannelse. At afdække trivslen blandt de samske unge, der er aktive på en ungdomsuddannelse. At på baggrund af resultater fra undersøgelsen at afdække og foreslå mulige forebyggende indsatser til nedbringelse af samske unges frafald i forbindelse med ungdomsuddannelse Metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse rettet mod de unge, der har afsluttet 9. klasses afgangsprøve på Samsø (dvs. Tranebjerg Skole og Samsø Friskole) i årene Populationen er på i alt 215 afgangselever fordelt på 5 årgange, som undersøgelsen er udsendt til. Der indkom 103 besvarelser (heraf en ufuldstændig besvarelse), og to kuverter kom retur ubekendt på adressen. Da næsten alle eleverne fra 2011 endnu ikke var startet på en ungdomsuddannelse, er denne årgang trukket ud efter undersøgelsens afslutning. Det reelle antal afgangselever er herefter 176 personer, antallet af besvarelser er 89 og svarprocenten er på 51 %. Spørgeskemaundersøgelsen er udført i perioden fra den 3. maj til den 28. maj Der kan være følgende styrker og svagheder ved undersøgelsen: Det er de unge, der har besvaret undersøgelsen. Det er dermed den unges oplevelse af at være ung på en ungdomsuddannelse, som fremgår af undersøgelsen. Undersøgelsen giver således ikke noget billede af forældres og fagpersoners oplevelse af unges udfordringer i forhold til ungdomsuddannelserne. Det er 51 % af hele gruppen af unge, der har svaret. En yderst god svarprocent for en spørgeskemaundersøgelse. Gruppen, der har svaret, synes ud fra en vurdering af forældres uddannelsesniveau, fordeling på uddannelser, og gennemførelsesprocent at være repræsentativ for gruppen. Der er en overvægt af besvarelser fra årgange, som er aktive i ungdomsuddannelse. Der kan dog være en risiko for, at de svageste unge ikke har fået svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen dækker totalt set 176 personer. Det er antalsmæssigt en lille undersøgelsesgruppe. Ved analyse af tallene kan få personer derfor betyde store udslag i de nævnte procenter. Derfor tilstræbes det, når undersøgelsens resultater nævnes i det følgende, at angive både procenter og antal personer. Upræcise svar og anvendelse af rubrikken Andet i tilfælde, hvor der er afkrydsningsmulighed er observeret flere steder i undersøgelsen. Der hvor dette er konstateret, og der ikke har været tvivl om, hvilken kategori svaret skulle være i, er det rettet i videst muligt omfang. Eksempelvis i forbindelse med angivelse af valgt ungdomsuddannelse. Ud fra en spørgeskemaundersøgelses ramme vurderes denne undersøgelse som valid. 5

6 4. Gennemførelsesprocent og anden relevant statistik Der har kunnet drages tvivl om det statistiske grundlag for beregning af frafaldsprocenten for Samsø kommune, da UU-vejledningen for Aarhus og Samsø tidligere alene har haft mulighed for at udarbejde statistik på grundlag af de unge, der tog deres ungdomsuddannelser i Aarhus eller Samsø kommune. Samske unge, der tog ungdomsuddannelse uden for disse to kommuner, var således ikke omfattet af statistikken. Fra november 2011 har Anvendt Kommunal Forskning udarbejdet en ny statistik med virkning fra 2009, hvor der tages udgangspunkt i de personer, der havde bopæl i Samsø kommune, da de var 15 år. Der er således ikke længere grund til at drage tvivl om det statistiske grundlag og de beregnede gennemførelses- og frafaldsprocenter. Nedenfor ses tabel 1 og 2 for 2009 og ) Tabel 1 Ungdomsuddannelsesandel for de årige, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse: Samsø Samsø Læsø Læsø Hele landet Hele landet årige Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2009 Ultimo 2010 i % 71,2 73,2 79,6 80,4 77,7 78,9 Disse tal viser for gruppen af årige, at uddannelsesandelen for Samsø ultimo 2009 er 71,2 % og ultimo 2010 på 73,2 %. Til sammenligning er gennemsnittet ultimo 2010 for hele landet 78,9 % og for Læsø 80,4 %. Samsø har således en lav uddannelsesandel både set i forhold til hele landet og i forhold til en sammenlignelig ø-kommune som Læsø, der har samme udfordringer som Samsø. Eksempelvis skal unge fra Læsø også flytte hjemmefra i forbindelse med ungdomsuddannelse. Det kan således ikke alene være det at flytte hjemmefra, der har betydning for de samske unges frafald. Gennemsnittet for de fem ø-kommuner Samsø, Langeland, Læsø, Ærø og Fanø er stort set uændret på 78,6 % ultimo 2009 og 78,7 % ultimo Samsøs ungdomsuddannelsesandel er steget og er steget mere fra 2009 til 2010 end både gennemsnittet for landet og for de fem nævnte ø-kommuner. 6

7 Nedenstående tabel viser de årige, som er i gang med eller har fuldført følgende ungdomsuddannelser ultimo 2009 og Samsø Kommune 2010: Undersøgelse af samske unges frafald på ungdomsuddannelserne Tabel 2 Procentfordeling af de årige, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse: Samsø Samsø Læsø Læsø Hele landet Hele landet Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Stx - Almen gymnasial uddannelse 35,3 33,7 43,9 39,0 41,9 42,2 Htx - Teknisk gymnasial uddannelse 6,4 6,4 2,4 2,4 5,5 5,9 Hhx - Handels gymnasial uddannelse 5,8 5,8 13,4 13,4 13,7 13,5 HF og studenterkursus 10,3 9,3 7,3 7,3 8,1 8,3 I alt gymnasiale uddannelser (afrundet) 57,7 55,2 67,1 62,2 69,2 69,8 Merkantil - erhvervsfaglig handelsuddannelse 6,4 8,1 9,8 7,3 7,5 7,5 Teknisk -erhvervsfaglig teknisk uddannelse 31,4 32,6 20,7 28,1 20,1 19,6 Sosu - social/sundhedshjælper og assistent 4,5 4,1 2,4 2,4 3,2 3,1 Erhvervsfaglige uddannelser i alt 42,3 44,8 32,9 37,8 30,8 30,2 I alt Kilde: Tallene viser blandt andet, at de uddannelsessøgende på Samsø i langt højere grad - end f.eks. Læsø og Tabel 6.18, ecoanalyse.dk, AKF nov & juni 2012 hele landet søger og uddanner sig på de erhvervsfaglige (tekniske) uddannelser. Der er i 2009 næsten 12 % i forskel mellem de erhvervsfaglige uddannelser og de gymnasiale uddannelser på Samsø i forhold til landsgennemsnittet. Denne forskel er endnu større i Da de erhvervsfaglige erhvervsuddannelser har et betydeligt større frafald af unge end de gymnasiale uddannelser, er dette forhold med til at forklare Samsø s lave gennemførelsesprocent. Samsøs gennemførelsesprocent er dog steget fra 2009 til 2010 på trods af, at endnu flere samske unge har valgt en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. På trods af denne mindre stigning i gennemførelsesprocenten ligger Samsø fortsat blandt de tre lavest placerede kommuner i hele landet jf. Nyhedsbrevet A4 den 13. juni ) 7

8 5. De økonomiske forhold under ungdomsuddannelsen Det er hensigtsmæssigt, at få de økonomiske vilkår afdækket for unge i ungdomsuddannelse, da en udflytning af de unge fra deres familier, i sagens natur vil betyde udgifter til bolig og ophold. Det er derfor vigtigt at afdække den familiemæssige økonomiske belastningsgrad ved ungdomsuddannelser, og om denne belastning er medvirkende til frafald. Generelt er den unge mellem 15 og 16 år, når de afslutter 9. klasses afgangsprøve. Mange påbegynder en ungdomsuddannelse 1 år senere, da langt den overvejende del af de samske unge tager 10. klasse, efterskole, udenlandsophold eller lignende. De unge er således mellem 16 og 17 år, når ungdomsuddannelsen startes. Støttemulighederne til ungdomsuddannelse er afhængig af, om den unge er under eller over 18 år. En eventuel opstartsudgift til flytning og/eller deposita til lejlighed/værelse er dog en udgift, der gælder begge aldersgrupper. For så vidt angår de unge under 18 år, dvs. 1-2 år af ungdomsuddannelsen, har samske unge mulighed for at få Ø-SU, som gives for at sikre en økonomisk ligestilling med de unge på fastlandet. Støtten består af en opholdsstøtte og en rejsestøtte. Opholdsstøtten bortfalder i kvartalet efter det fyldte 18. år, og bliver erstattet af SU. Rejsestøtten fortsættes, indtil ungdomsuddannelsen er afsluttet, dog kun for maksimalt 3 år. Opholdsstøttebeløbet udgør for skoleåret 2012/2013 kr pr. mdr. (i 12 mdr.) Rejsestøttebeløbet er afhængig af folkeregisterregistreringen og dermed Ø-kort-mulighed. Samsøelever med ø-kort kan få 155 kr. pr. uge i 40 uger. Elever uden ø-kort kan få 210 kr. pr. uge i 40 uger. Den unge under 18 år skal ikke betale skat af Ø-SU (ophold og rejsestøtte). 5) Nogle uddannelsesinstitutioner har kostafdelinger, der dækker de unges behov for kost og logi. Betalingen for en plads på kostafdeling er, indtil de unge fylder 18 år og dermed kan opnå SU som udeboende, forældreindtægtsbestemt. Fuld pris for en plads er mellem knap kr./mdr. og kr./mdr., alt efter uddannelsessted. Der gives nedslag beregnet ud fra husstandens indkomst og antal søskende. Der betales fuld pris ved husstandsindkomst på over kr. Betalingen gradueres således, at der ved forældreindkomst på kr. opnås højeste nedslag på 60 %. Såfremt den unge vælger egen bolig, er det ikke muligt at opnå tilskud til denne del. For unge over 18 år er der mulighed for at få SU til de SU-godkendte ungdomsuddannelser på lige fod med andre unge. Indtil måneden efter det fyldte 20. år, er SUen afhængig af forældrenes indkomst og af, om man bor hos sine forældre eller ej. De samske årige kan få de satser, der er gældende for udeboende, da de har mere end 20 km. eller 75 min. rejsetid mellem forældres bopæl og uddannelsessted. Satserne for de unge udeboende årige afhænger af forældrenes indtægt og varierer fra kr. til kr. pr. mdr. (før skat). 6) 8 De unge over 18 år kan fortsat modtage rejsestøtte fra Samsø Kommune, som dog skal indberettes som

9 skattepligtig B-indkomst. En vurdering af den økonomiske belastning for de enkelte familier er afhængig af en række individuelle forhold som bl.a. elevens alder, muligheden for at få en (billig) bolig i nærheden af uddannelsesstedet samt forældrenes indkomstniveau. For unge, der kan/vil vælge kostafdeling i forbindelse med uddannelsen, kan Ø-SU og senere SU som minimum dække en stor andel af udgiften til kost og logi. 9

10 6. Spørgeskemaundersøgelsens resultater 6.1. Generelle resultater og bemærkninger til undersøgelsen Svargruppens 89 personer består af fire årgange af samske unge, der har afsluttet 9. klasses afgangsprøve fra 2007 til Svarprocenten, som her er forholdet mellem antal svar og det faktiske antal afgangselever, er fordelt således på årgangene: 36 % for afgangseleverne fra skoleåret 2006/ % fra 2007/ % fra 2008/ % fra 2009/2010 Svarprocenten er størst blandt de unge, der afsluttede folkeskolen i 2009 og En stor del af afgangseleverne fra årgangene er stadig aktive i ungdomsuddannelserne. De fleste fra årgangen 2006/2007 vil have afsluttet deres ungdomsuddannelse. Denne gruppe har en markant mindre svarprocent. Undersøgelsen har således haft mest relevans for de unge, der stadig er aktive i ungdomsuddannelse. Svargruppen er fordelt med 49 % kvinder og 51 % mænd. Afgangselevernes kønsfordeling er stort set den samme, idet der er 48 % kvinder og 52 % mænd. Der er en næsten ligelig kønsfordeling i besvarelserne, som afspejler de samske skolers kønsfordeling i de pågældende år. Ud af de 89 respondenter er 84 personer (94 %) startet på den første ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. 6 % (5 prs) er ikke startet på en ungdomsuddannelse. De 84 unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, fordeler sig således: Figur 1 Har du gennemført den ungdomsuddannelse, som du først var startet på? Ja, jeg gennemførte min første ungdomsuddannelse 26% Nej, jeg er stadig aktiv på min første ungdomsuddannelse 51% Nej, jeg er ikke længere aktiv på min første ungdomsuddannelse 23% 10 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

11 Der er 26 % (22 prs.) af de 84 unge, der har gennemført deres første ungdomsuddannelse, 51 % (43 prs.) der stadig er aktive på deres første ungdomsuddannelse, og 23 % (19 prs.) der ikke længere er aktive på deres første ungdomsuddannelse. Det vil sige, at 77 % af svargruppen har gennemført eller er aktive på deres første ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal dels afdække frafaldsårsager, dels trivsel blandt unge i ungdomsuddannelse. De 19 respondenter, der har svaret, at de er frafaldet deres første ungdomsuddannelse har fået en række spørgsmål, der kan belyse årsager til frafald. De 43 personer, som stadig er aktive på deres første ungdomsuddannelse, har ligeledes fået en række supplerende spørgsmål til afdækning af deres generelle trivselstilstand. Respondenterne har generelt givet en række konkrete kommentarer til de enkelte spørgsmål, hvor det har været muligt. Derudover har de unge givet en række positive tilkendegivelser med hensyn til, at Kommunen udviser interesse for området og udfører undersøgelsen. Nogle kommentarer er gengivet i afsnit, hvor de er relevante. Der henvises til bilag 1 med kommentarer fra de unge, der ikke længere er aktive på deres første ungdomsuddannelse, og bilag 2 med kommentarerne fra de unge, der er aktive på deres ungdomsuddannelse Frafaldsundersøgelse vedrørende de samske unge, der ikke længere er aktive på deres første ungdomsuddannelse De samske unge, der har afbrudt deres første ungdomsuddannelse, er som tidligere omtalt repræsenteret ved 19 personer. Hele 79 % (15 prs.) er efterfølgende startet på en anden ungdomsuddannelse. Hovedparten af de unge, der frafalder deres første ungdomsuddannelse, påbegynder således forholdsvis hurtigt en ny ungdomsuddannelse. Ud af den samlede svargruppe på 89 respondenter har 17 % således foretaget omvalg. Nedenstående tabel viser, at af de 15 samske unge, der er startet på deres anden ungdomsuddannelse, har 2 unge gennemført uddannelsen, 10 unge er stadig aktive på deres anden uddannelse, og 3 unge er ikke længere aktive på uddannelsen. Tabel 3 Har du gennemført den ungdomsuddannelse, som du startede på i anden omgang? Procent Antal Ja, jeg gennemførte min anden ungdomsuddannelse. 13 % 2 Nej, jeg er stadig aktiv på min anden ungdomsuddannelse. 67 % 10 Nej, jeg er ikke længere aktiv på min anden ungdomsuddannelse. 20 % 3 Total (afrundet) 100 % 15 11

12 I denne undersøgelse er der 5 personer, der aldrig er startet på en ungdomsuddannelse, 4 unge der falder fra deres første ungdomsuddannelse, og som ikke starter på deres anden ungdomsuddannelse, og endnu 3 samske unge, der har været startet på deres anden ungdomsuddannelse, men som ikke længere er aktive der. I alt 12 personer, svarende til 13,5 % af svargruppen, er ikke startet på en ungdomsuddannelse eller er på nuværende tidspunkt ikke aktiv på en ungdomsuddannelse. Kønsfordelingen er i denne gruppe ændret ift. gennemsnittet, idet der er en mindre overvægt af kvinder, der har afbrudt deres første ungdomsuddannelse. 42 % af de respondenter, der ikke længere er aktive på deres første ungdomsuddannelse, tog deres 9. klasses afgangsprøve i sommeren % af gruppen afsluttede skolen i 2010, 21 % i 2009 og 16 % i Der er således en enkelt årgang i den undersøgte gruppe, der har dobbelt så stort frafald som de øvrige årgange Forældrenes uddannelsesbaggrund I næste figur ses den uddannelsesmæssige baggrund for forældrene til de unge, der frafalder deres første ungdomsuddannelse: Figur 2 Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har din far og mor? Mor 21 % 16 % 26 % 16 % 16 % 5 % Far 0 % 42 % 5 % 11 % 26 % 16 % 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % 12 Folkeskolens afgangsprøve En mellemlang uddannelse Anden uddannelse Ved ikke Ungdomsudd./mesterlære Videregående uddannelse Ikke muligt at besvare

13 I gruppen af mødre er der 21 %, der har folkeskolens afgangsprøve som eneste uddannelse, 16 % har en ungdomsuddannelse/mesterlære, og 42 % af mødrene har en mellemlang eller en videregående uddannelse. 21 % svarer anden uddannelse eller ved ikke. I gruppen af fædre, har respondenterne angivet, at der ikke er fædre der kun har folkeskolens afgangsprøve som eneste uddannelse. Her er der 42 %, der har fået en ungdomsuddannelse/mesterlære, 16 % af fædrene har en mellemlang eller en videregående uddannelse, 26 % har anden uddannelse og 16 % ved ikke, hvad deres fædres uddannelsesmæssige baggrund er. Gruppen af anden uddannelse og ved ikke er forholdsvis stor for såvel mødre og fædre, og kan meget vel indeholde eksempelvis en andel af ufaglærte, da det sandsynligvis er mere uklart for børnene, hvordan disse forældres kompetencer og specialviden skal rubriceres i forhold til officielle uddannelseskategorier Valg af ungdomsuddannelse, brug af studievejledning mm. Af nedenstående tabel ses, at af de 19 unge, der har afbrudt deres første ungdomsuddannelse, var 7 personer på erhvervsfaglig teknisk uddannelse, 3 på teknisk gymnasial uddannelse, 2 social/sundhedshjælpere, 2 på erhvervsfaglig handelsuddannelse, 2 på HF/studenterkursus og 1 er påbegyndt almen gymnasial uddannelse. De resterende to unge er startet på andre ungdomsuddannelser. Tabel 4 Hvilken ungdomsuddannelse er - eller har du været - startet på? Procent Antal STX - almen gymnasial uddannelse 5 % 1 HTX - teknisk gymnasial uddannelse 15 % 3 HHX - handels gymnasial uddannelse 0 % 0 HF og studenterkursus 11 % 2 Merkantil - erhvervsfaglig handelsuddannelse 11 % 2 Teknisk - erhvervsfaglig teknisk uddannelse 37 % 7 SOSU - social/sundhedshjælper og assistent 11 % 2 Andet. Angiv her. 11 % 2 Total (afrundet) 100 % 19 13

14 Frafaldet er for hovedpartens vedkommende unge, der er påbegyndt de teknisk betonede ungdomsuddannelser og især på den tekniske erhvervsfaglige uddannelse. Der er et stærkt begrænset frafald på den almen gymnasiale uddannelse på trods af, at en lige så stor andel af de samske unge starter på denne uddannelse, som på den teknisk erhvervsfaglige uddannelse jf. afsnit 4. For så vidt angår frafaldstidspunktet på den første ungdomsuddannelse har 42 % af de unge angivet, at de stoppede efter 4-6 måneder, og 32 % af de unge efter måneder. Resten af gruppen er spredt ud over de øvrige kvartaler op til 1½ år, dog undtaget 1 person, der er stoppet efter 1½ år. Hovedparten af frafald sker således inden for det første år af uddannelsen. For de 15 unge, der har valgt at starte på deres anden ungdomsuddannelse, har valget af uddannelse for 5 af de unges vedkommende været HF/studenterkursus, 3 har valgt en erhvervsfaglig handelsuddannelse, 2 har valgt skibsassistent/søfartskole, 1 har valgt at starte på 10. klasse på VUC, 1 i almen gymnasial uddannelse, 1 en erhvervsfaglig teknisk uddannelse, 1 et AMU-kursus og 1 en beredskabsfaglig uddannelse. Ud af de 19 unge i gruppen har 13 (68 %) af dem brugt lektiehjælp under deres ungdomsuddannelse. 6 (32 %) har ikke haft brug for eller lyst til lektiehjælp. Angående studievejledning har 4 personer (21 %) brugt studievejlederen på uddannelsen en del gange, og 13 (68 %) af de unge har få gange brugt denne mulighed. 2 personer har ikke brugt en studievejleder. Gruppen af unge, der er stoppet på deres første ungdomsuddannelse, er blevet spurgt om deres forberedelse inden valg af uddannelse og baggrund for valg af uddannelse: Angående hvem der foretog forberedelsen inden valg af uddannelse: Den største gruppe på 8 personer, svarende til 42 %, har svaret, at de ikke undersøgte uddannelse eller sted særligt grundigt. 3 unge (16 %) har svaret, at de selv undersøgte uddannelsen grundigt, kun 2 personer (11 %) har svaret, at de sammen med deres forældre grundigt undersøgte uddannelsen. Med hensyn til uddannelsesstedet har 1 person (5 %) svaret, at de sammen med deres forældre undersøgte stedet grundigt, og 1 person (5 %) undersøgte alene uddannelsesstedet. For 1 person (svarende til 5 %) var det folkeskolens uddannelsesvejleder, der havde præsenteret uddannelsesmulighederne for den unge inden valg af uddannelse. De sidste tre unge har ikke fundet, at svarmulighederne passede for dem. 14

15 Baggrunden for de unges uddannelsesvalg er ikke tydeligt. For de unge, der ikke længere ar aktive på første ungdomsuddannelse, gælder: 6 (32 %) unge svarer, at ingen af svarene passede på dem. 5 af de unge (dvs. 26 %) har valgt at svare med kommentarer. For tre af de unges vedkommende, var det ikke selvstændige eller afklarede valg, der lå bag uddannelsesvalget. De sidste to unge med kommentarer havde mere bevidste valg om uddannelse og indhold. 3 personer (16 %) har svaret, at de valgte en erhvervsuddannelse for at lære noget praktisk håndværksmæssigt. 2 personer (11 %) anfører, at de valgte en gymnasial uddannelse for at lære noget mere bogligt. 2 (11 %) har valgt uddannelsen, hvor der var mulighed for at få en bolig i nærheden af uddannelsesstedet. 1 ung (5 %) har valgt sin uddannelse efter at kunne være sammen med sine venner. Der var ingen af de unge, der havde valgt uddannelsesstedet efter at kunne bo i nærheden af eller hos familie eller venner. I afsnit sammenlignes de to grupper Boligforhold og dens betydning for frafald I nedenstående tabel ses, at under de 19 unges første ungdomsuddannelse bor en stor andel (6 personer-32 %) sammen med andre unge i en lejlighed eller hus, 4 personer (21 %) bor alene i lejlighed og 3 (16 %) bor på kostgymnasium/kostafdeling, 3 bor alene på værelse eller kollegium, 1 bor hos venner eller familie og 2 unge bor andre steder (skolehjem og bosted). Tabel 5 Hvordan bor eller boede du under din første ungdomsuddannelse? Procent Antal Hos venner/familie/familiære relationer 5 % 1 På kostgymnasium/kostafdeling 16 % 3 Alene på værelse eller kollegium 16 % 3 Alene i lejlighed 21 % 4 Sammen med andre unge i en lejlighed/hus 32 % 6 Andet. Angiv her. 11 % 2 Total (afrundet) 100 % 19 15

16 Af Tabel 6 ses, at af de 15 unge, der foretager omvalg, bor 4 personer alene i lejlighed, 3 unge på kostgymnasium/kostafdeling, kun 2 unge bor sammen med andre unge i en lejlighed eller hus, 2 bor alene på værelse eller kollegium, 2 bor hos venner eller familie og 2 bor andre steder. Tabel 6 Hvordan bor eller boede du under din anden ungdomsuddannelse? Procent Antal Hos venner/familie/familiære relationer 13 % 2 På kostgymnasium/kostafdeling 20 % 3 Alene på værelse eller kollegium 13 % 2 Alene i lejlighed 27 % 4 Sammen med andre unge i en lejlighed/hus 13 % 2 Andet. Angiv her. 13 % 2 Total (afrundet) 100 % 15 De unge er blevet spurgt om, hvorvidt boligforhold havde betydning for deres afbrydelse af ungdomsuddannelse. Her svarer 42 % (8 prs.), at hvis de havde boet sammen med gode venner, familie eller familiære relationer, var der større chance for, at de havde gennemført deres ungdomsuddannelse. 26 % (5 prs.) svarer, at det ikke havde betydet noget for deres uddannelsesforløb, hvis de havde boet sammen med familie og venner. 16 % (3 prs.) svarer, at de har boet sammen med familie og venner, og de gennemførte ikke deres ungdomsuddannelse. Hos 16 % (3 prs.) af de adspurgte, blev der svaret, at ingen af svarene passede på dem. Besvarelserne giver ikke et klart billede af boligsituationens eventuelle betydning for de unges frafald. Umiddelbart kan det ses, at de unge, som har afbrudt deres første ungdomsuddannelse, vælger mange forskellige boligløsninger under deres ungdomsuddannelse. Det ses endvidere, at hos de unge som foretager omvalg, er der færre, der bor sammen med andre unge i en lejlighed eller hus. 16

17 Pendling eller bo på Samsø? Figur 3 Ville du gerne være blevet på Samsø for at tage dele eller hele din ungdomsuddannelse på Samsø? Ja 16% Nej 63% Ved ikke 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% I ovenstående figur illustreres, at 63 % (12 prs.) af de unge, som har afbrudt deres ungdomsuddannelse svarer, at de ikke ønsker at tage dele eller hele deres ungdomsuddannelse på Samsø. 16 % (3 prs.) ønsker at tage uddannelsen på Samsø, og 21 % (4 prs.) svarer ved ikke Fig % (13 prs.) af respondenterne svarer endvidere, at de under deres ungdomsuddannelse ikke ønsker at tage hjem til Samsø hver dag, hvis transporttiden var kortere (her eksemplificeret med to timer pr. dag). 21 % (4 prs.) vil gerne tage hjem til Samsø hver dag med kortere transporttid, og 11 % (2 prs.) svarer ved ikke. 84 % (16 prs.) af de unge svarer, at transporten til og fra Samsø ikke havde betydning for deres frafald på deres ungdomsuddannelse. Kun 16 % (3 prs.) af de unge svarer, at transporten har betydning for deres frafald. Det kan konkluderes, at hovedparten af de unge ikke ønsker at tage deres uddannelse på Samsø, men gerne vil udenøs og uddanne sig. Endvidere kan det tilføjes, at transporten ikke i udstrakt grad tillægges en betydning i forhold til årsagen til frafaldet på ungdomsuddannelsen. 17

18 At flytte hjemmefra Unge fra Samsø skal flytte hjemmefra og starte ungdomsuddannelse samtidig. Om dette er der givet følgende svar: Figur 4 Spørgsmål/udsagn der handler om, hvorfor du stoppede på din første ungdomsuddannelse. I dette spørgsmål: Om at flytte hjemmefra. Jeg skulle vænne mig til at flytte hjemmefra. Det gik ud over min indsats på uddannelsen. 16% De praktiske ting med madlavning, rengøring og vask var svært. 5% Jeg brugte meget tid på venner, så jeg fik ikke passet min uddannelse. 5% Jeg kunne ikke komme op om morgenen, så jeg havde en del fravær. 11% Jeg valgte uddannelsen, fordi en ven eller et familiemedlem også var - eller har været - på uddannelsen, men uddannelsen passede ikke til mig. 11% Der er ikke nogen af svarene, der passer på mig. 32% Andet. Skriv her. 21% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Som det kan ses af ovenstående figur, er svarene om det at flytte hjemmefra samtidig med opstart af ungdomsuddannelse, og dette forholds betydning for de unges afbrydelse af ungdomsuddannelse, uklare og svære at tyde. Der er ingen signifikant markering i de opsatte svarkategorier, som kan omfatte Fig. 21 de unges erfaring på dette område. Af de 19 unge svarer 6 (32 %) af de unge, at der er ingen af svarene, der passer på dem. De øvrige 13 unges markeringer er jævnt fordelt over alle svarmulighederne. Der hvor der er flest, der vælger en af de øvrige svarkategorier, er der 3 unge (16 %), som svarer, at de skulle vænne sig til at flytte hjemmefra, og at det gik ud over deres indsats på uddannelsen. 2 (11 %) unge udtrykker, at de ikke kunne komme op om morgenen og havde derfor en del fravær. 2 (11 %) andre svarer, at de valgte uddannelsen, fordi en ven eller et familiemedlem også var - eller har været - på uddannelsen, men uddannelsen passede ikke til dem. Der hvor der i Figur 4 kun er 5 %, er der en ung, der har svaret. En af de illustrerende kommentarer fra en af de unge, angående det at flytte hjemmefra, var følgende: 18 Havde det fint med at flytte hjemmefra, savnede min familie, men havde venner og kun lidt svært med madlavning.

19 Der kan ud fra ovenstående ikke konkluderes, at det at flytte hjemmefra har en afgørende enkeltstående betydning for de unges frafald af ungdomsuddannelse At have venner og fritidsinteresser Om venner og fritidsinteressers indflydelse på de unges hverdag og afbrydelse af ungdomsuddannelse, er der givet følgende svar: Tabel 7 Om at have venner og fritidsinteresser under uddannelsesforløbet. Procent Total Antal Jeg kunne ikke dyrke mine fritidsinteresser samtidig med min ungdomsuddannelse. Det var derfor, at jeg stoppede. 0% 0 Det ville ikke have haft betydning for mig, at kunne dyrke mine fritidsinteresser under min ungdomsuddannelse. 11% 2 Jeg har dyrket mine fritidsinteresser, mens jeg var på min ungdomsuddannelse. 32% 6 Jeg synes ikke, at mine fritidsinteresser betyder så meget for mig i forhold til mit frafald på ungdomsuddannelsen. 26% 5 Der er ikke nogen af svarene, der passer på mig. 16% 3 Andet. Skriv her. 16% 3 Total (afrundet) 100% 19 Af ovenstående tabel fremgår at: 32 % (6 prs.) svarer, at de har dyrket deres fritidsinteresser under deres ungdomsuddannelse. 26 % (5 prs.) synes ikke, at fritidsinteresser betyder så meget for dem i forhold til deres frafald. 11 % (2 prs.) mener ikke, at det ville have haft betydning for dem at kunne dyrke deres fritidsinteresser under ungdomsuddannelsen. Der er ingen, der svarer, at de ikke kunne dyrke deres fritidsinteresser samtidig med deres ungdomsuddannelse, og at det var derfor, at de stoppede på uddannelsen. 19

20 Resten af de unge angiver, at svarmulighederne ikke passer på dem eller mener noget andet. En af de sidstnævnte skriver: Jeg ville gerne have tid til at ses med nogen venner og stadig have lidt fritidsinteresser. Problemet med at flytte fra Samsø til fastlandet er, at den ungdomsuddannelse man starter på, der kender man sandsynligvis ikke nogen, og derfor skal man sørge for at være social, så man kan få nogen venner. Jeg tror, at det er vigtigt, og en stor del for mange at have et godt socialt netværk, især når man ikke rigtig kender nogen, og når man skal det, samtidig med at man skal handle, lave mad, rydde op og holde styr på økonomien, så kan det godt være svært at magte lektierne oveni, og det gør, at man kommer bag ud og evt. får noget fravær, og på den måde kommer ind i en ond cirkel, man ikke kan komme ud af. Opsamlende kan det umiddelbart konkluderes, at de unge ikke mener, at det at dyrke deres fritidsinteresse har betydning for frafald på deres ungdomsuddannelse. En stor del angiver, at de har fået dyrket deres interesser samtidig med uddannelsen. For så vidt angår venner kommenteres det, at det er vigtigt at skabe sig et socialt netværk, når man ikke kender nogen ved opstart af ny uddannelse At få det svært De unge, der har afbrudt deres uddannelse, er også blevet spurgt om det at få det svært under uddannelsen: Tabel 8 Om at få det svært under ungdomsuddannelsen. Procent Antal Jeg stoppede min uddannelse, fordi der var problemer i klassen. Jeg stoppede min uddannelse, fordi jeg ikke kunne følge med fagligt. 0 % 0 16 % 3 Jeg stoppede min uddannelse, fordi jeg blev syg. 16 % 3 Jeg stoppede min uddannelse, fordi der skete nogle svære ting i mit liv. Jeg stoppede min uddannelse, fordi jeg ikke kunne komme op om morgen og møde til tiden. Jeg stoppede min uddannelse på grund af meget fravær iøvrigt. 26 % 5 0 % 0 0 % 0 Der er ikke nogen af svarene, der passer på mig. 16 % 3 Andet. Skriv her. 26 % 5 Total (afrundet) 100 % 19 20

21 Der er følgende tilkendegivelser om at få det svært under sin ungdomsuddannelse: 5 personer (26 %) svarer, at de afbrød deres uddannelse, fordi der skete nogle svære ting i deres liv. Et eksempel som nævnes er et dødsfald i nærmeste familie. Nogle unge nævner, at de efterfølgende fik svært ved at stå op om morgenen, fordi de havde det svært. 3 personer anfører, at de stoppede deres uddannelse, fordi de blev syge. 3 svarer at de stoppede, fordi de ikke kunne følge med rent fagligt. 3 svarer i kommentarerne, at de skiftede uddannelse, fordi den nuværende ikke passede til dem eller ikke kunne bruges videre. 3 svarer, at ikke nogen af svarene passer på dem. En person nævner manglen på lærepladser som frafaldsårsag. En person følte sig ikke tilpas i klassen og med uddannelsen og savnede sin familie. Det kan konkluderes, at det at få det svært, har en vis betydning for frafaldet af de unge på ungdomsuddannelserne. 42 % af de unge, som frafalder deres ungdomsuddannelse, frafalder på grund af, at der sker nogle svære ting i deres liv, og/eller at de bliver syge Økonomi Tabel 9 Om din økonomi under ungdomsuddannelsen. Procent Antal Jeg fik penge af mine forældre, så økonomien løb rundt. Jeg havde job ved siden af, så min økonomi var ok. 32 % 6 16 % 3 Jeg fik kun SU/Ø-SU og min økonomi var ok. 32 % 6 Jeg havde svært ved at styre min økonomi, så pengene slog aldrig til. Jeg manglede penge, så jeg var nødt til at stoppe på uddannelsen for at tjene penge. 0 % 0 0 % 0 Der er ikke nogen af svarene, der passer på mig. 21 % 4 Andet. Skriv her. 0 % 0 Total (afrundet) 100 % 19 21

22 32 % (6 prs.) af de unge får penge af deres forældre, så økonomien løber rundt under deres ungdomsuddannelse. Yderligere 32 % (6 prs.) får kun SU/Ø-SU og vurderer, at deres økonomi er i orden under uddannelsen. 16 % (3 prs.) har job ved siden af, så økonomien er tilfredsstillende. 21 % (4 prs.) af de unge mener ikke, at nogen af svarene passer på dem. Ingen af de unge tilkendegiver, at de har svært ved at styre deres økonomi, eller at de manglede penge, så de var nødt til at stoppe på deres ungdomsuddannelse. Disse svarmuligheder var til stede, men blev ikke brugt Hvad kunne have hjulpet de unge, der frafaldt? De unge er blevet stillet nogle spørgsmål om nogle forhold, hvor de skal vurdere, om disse forhold kunne have hjulpet dem til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Svarenes fordeling illustreres nedenfor: Figur 5 Hvilke forhold ville have hjulpet dig til at gennemføre din første ungdomsuddannelse? Det ville have hjulpet mig, hvis jeg havde boet hjemme hos mine forældre samtidigt. 47 % 37 % 16 % Det ville have hjulpet mig, hvis mine venner og fritidsinteresser havde været tættere på. 26 % 58 % 16 % Det ville have hjulpet mig, hvis min økonomi havde været bedre. 26 % 53 % 21 % Det ville have hjulpet mig, hvis jeg havde haft et fritidsjob ved siden af. 0 % 84 % 16 % Det ville have hjulpet mig, hvis jeg havde boet et sted, hvor hjælp til f.eks. madlavning og tøjvask blev varetaget. 16 % 79 % 5 % Det ville have hjulpet mig, hvis ikke jeg havde fået en række problemer i perioden. 58 % 21 % 21 % 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Det ville have hjulpet mig, hvis jeg havde boet hjemme hos Ja Nej Ved ikke/ikke relevant 0, , , I ovenstående svarer 47 % (9 prs.) af de unge ja til, at det ville have hjulpet dem, hvis de havde boet hjemme hos deres forældre samtidig med, at de havde taget deres ungdomsuddannelse. 58 % (11 prs.) svarer endvidere, at det ville have hjulpet dem under deres ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde fået mine forældre samtidigt. Det ville have 0, , , hjulpet mig, en række problemer i perioden. hvis mine venner og fritidsinteress er havde været tættere på. Det ville have 0, , , hjulpet mig, hvis 22min økonomi havde været bedre. Det ville have 0 0, ,

23 Det første udsagn om, at det ville have hjulpet de unge, hvis de havde boet hos deres forældre, passer umiddelbart ikke med svarene i afsnit om, at de ikke ønsker at tage deres uddannelse på Samsø. Her forudsættes, at deres forældre bor på Samsø. Deres svar kan muligvis indikere, at de unge gerne ville bo sammen med deres forældre og/eller, at de familiære rammer ville være positive for deres uddannelse, men at uddannelsesstedet skal være udenøs. De unges svar kan også indikere, at de trives socialt med nuværende ordning, men er realistiske om at fastere familiære rammer ville være en fordel personligt og fagligt. For så vidt angår problemer under ungdomsuddannelsen, hvor 11 ud af 19 unge svarer, at det ville have hjulpet dem til at gennemføre deres uddannelse, hvis de ikke havde fået problemer, bekræfter den tendens, som vises i afsnit om at få det svært. Et flertal af de unge svarer, at det ikke ville have hjulpet, hvis: Venner og fritidsinteresser havde været tættere på. Økonomien havde været bedre. De havde haft et fritidsjob ved siden af ungdomsuddannelsen. De havde boet et sted, hvor praktisk hjælp blev varetaget. I en kommentar fra de unge til, hvad der også ville have hjulpet, nævnes flere lærepladser og større muligheder for skolepraktik. Det kan overvejes, om en mentor-ordning eller yderligere eller ændret vejledning af de unge, kan afhjælpe frafaldet på ungdomsuddannelserne. De unge er derfor blevet spurgt om, hvorvidt en udefrakommende, neutral voksen kunne være til gavn under deres ungdomsuddannelse. Svarene er som følger: Tabel 10 Om hjælp eller støtte til dig fra en neutral, udefrakommende voksen under ungdomsuddannelsen. Hvis du kunne have brugt en voksen under din uddannelse, hvad ville du i givet fald gerne have kunnet tale med vedkommende om? Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Udfordringer og problemer på min uddannelse? 47% 9 32% 6 21% 4 Udfordringer og problemer i forbindelse med det at flytte hjemmefra og skulle til at klare tingene selv? 21% 4 53% 10 26% 5 Ville det have haft positiv betydning for dig, hvis denne voksne havde tilknytning til Samsø og kendskab til forholdene for samske 26% 5 42% 8 32% 6 unge? Total 32% 18 42% 24 26% 15 23

24 Hovedparten (dvs. her 47 % - 9 prs.) bekræfter positivt, at de kunne bruge en udefrakommende, neutral voksen til at tale om problemer og udfordringer på uddannelsen. Der er 53 % (10 prs.) der mener, at denne voksen ikke kan bruges til at tale med om udfordringer og problemer i forbindelse med at flytte hjemmefra. Endvidere er der også et mindre flertal (42 % - 8 prs.) der svarer, at personen ikke nødvendigvis skal have tilknytning til Samsø og have kendskab til forholdene for samske unge. Her er der 26 % (5 prs.) der svarer ja, og der er 32 % (6 prs.), der svarer ved ikke. En af de afsluttende konstruktive kommentarer til undersøgelsen - fra en ung med et konkret forslag til hjælp - er indsat i redigeret form: Jeg synes, at det er en god ide med denne undersøgelse, for os unge fra Samsø har det ikke lige så nemt, som dem her fra fastlandet. Da jeg startede på STX, var jeg den eneste, der var flyttet hjemmefra. Nu går de i 3.g, og der er vel 3, der er flyttet hjemmefra. Man har meget mere at se til, når man kommer et sted hen, hvor man ikke kender nogen, og hvor man skal klare sig selv. Jeg synes lidt, at man bliver kastet ud i det, og mange er kun år når de flytter hjemmefra. Et forslag fra min side, kunne være at indføre undervisning i at flytte hjemmefra i 9. og 10. klasse. Altså hvordan man kan holde styr på sin økonomi og lave en konto med et budget, hvordan man styrer det med skat, så man ikke lige pludselig står og skal betale store summer tilbage, og hvordan man kan handle billigt og planlægge madlavning og madpakke, uden man smider for meget ud, og hvordan man skal lave planer ang. lektielavning, evt. antal tid man vil sætte af pr. dag. og sådan skal det være lige fra start, så det kan blive en rutine. Der kunne evt. også læres noget om tøjvask, og andre ting der kan fylde i ens hoved, når man flytter hjemmefra. Men især det med økonomi, kender jeg nogen der har problemer med, så det ville være godt at lave et par lektioner med det i slutningen af 9 og 10 klasse. Opsummerende svarer de unge altså, at det der primært ville have hjulpet dem, så de ikke frafalder deres ungdomsuddannelse er, hvis de ikke havde fået problemer under uddannelsen, eller hvis de havde boet hjemme hos deres forældre. Hovedparten af de unge bekræfter positivt, at de kunne bruge en udefrakommende, neutral voksen til at tale med om problemer og udfordringer på uddannelsen. Personen behøver ikke nødvendigvis at have tilknytning eller kendskab til Samsø. I kommentarerne foreslås, at undervisning i at flytte hjemmefra integreres i undervisningen i udskolingen. 24

25 6.3. Trivselsundersøgelse vedrørende de samske unge, der er aktive på deres første ungdomsuddannelse De 43 samske unge, der er aktive på deres første ungdomsuddannelse, udgør her i undersøgelsen næsten halvdelen af svargruppen. Kønsfordelingen i denne gruppe er ændret svagt ift. gennemsnittet, idet der også i denne gruppe, ligesom i afsnit 6.2, er en mindre overvægt af kvinder, som stadig er aktive på deres første ungdomsuddannelse. Det vil sige, at der i svargruppen er en overvægt af mænd, der har gennemført deres første ungdomsuddannelse. 44 % af de unge, der er aktive på deres første ungdomsuddannelse, tog deres 9. klasses afgangsprøve i sommeren % af gruppen afsluttede folkeskolen i 2009, 23 % i 2008 og 4 % i Forældrenes uddannelsesbaggrund I næste figur 6 ses den uddannelsesmæssige baggrund for forældrene til de unge, der stadig er aktive på deres første ungdomsuddannelse: Figur 6 Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har din far og mor? Mor 7 % 33 % 26 % 16 % 12 % 7 % Far 2 % 28 % 30 % 21 % 9 % 9 % 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Folkeskolens afgangsprøve En mellemlang uddannelse Anden uddannelse Ved ikke Ungdomsudd./mesterlære Videregående uddannelse Ikke muligt at besvare 25

26 Hos respondenternes mødre er der 7 %, der har folkeskolens afgangsprøve som eneste uddannelse, 33 % der har mesterlære/ungdomsuddannelse og 42 % af mødrene, der har en mellemlang eller en videregående uddannelse. 18 % svarer anden uddannelse eller ved ikke. Hos de unges fædre er der 2 %, der har folkeskolens afgangsprøve som eneste uddannelse. Der er 28 %, der har fået en mesterlære/ungdomsuddannelse. Der er 51 % af fædrene, der har en mellemlang eller en videregående uddannelse. 19 % svarer anden uddannelse eller ved ikke. Besvarelserne viser for begge grupper af unge, at de unges forældre har et bredt uddannelsesmæssigt felt. Men når de uddannelsesaktive forældres uddannelsesbaggrund sammenlignes med gruppen af samske unge, der ikke længere er aktive på deres første ungdomsuddannelse (afsnit ), er det tydeligt, at forældrenes uddannelsesniveau er forskelligt. Både for fædre og mødre gælder, at deres uddannelsesniveau er højere for den gruppe af unge, der stadigvæk er aktive på ungdomsuddannelserne. For så vidt angår mødrene er der færre, der kun har folkeskolens afgangsprøve som eneste uddannelse, men tilsvarende flere der har mesterlære/ungdomsuddannelse. For fædrenes del er der betydeligt flere, der har en mellemlang eller videregående uddannelse. De unge, der falder fra ungdomsuddannelserne i første omgang, har forældre med et lavere uddannelsesniveau end de unge, der fortsætter på ungdomsuddannelserne Valg af ungdomsuddannelse, brug af studievejledning mm. Af nedenstående tabel ses, at de 43 unge, der er aktive på deres første ungdomsuddannelse, er 21 personer (dvs. 49 % af gruppen) på almen gymnasial uddannelse, 7 unge på handels gymnasial uddannelse og 5 personer på teknisk gymnasial uddannelse. På de øvrige ungdomsuddannelser, er der 3 unge på erhvervsfaglig handelsuddannelse, 2 unge på henholdsvis erhvervsfaglig teknisk uddannelse, på HF/studenterkursus og på social/sundhedshjælper uddannelsen. 1 person er startet på en anden uddannelse. Tabel 11 Hvilken ungdomsuddannelse er - eller har du været - startet på? Procent Antal STX - almen gymnasial uddannelse 49 % 21 HTX - teknisk gymnasial uddannelse 11 % 5 HHX - handels gymnasial uddannelse 16 % 7 HF og studenterkursus 5 % 2 Merkantil - erhvervsfaglig handelsuddannelse 7 % 3 Teknisk - erhvervsfaglig teknisk uddannelse 5 % 2 SOSU - social/sundhedshjælper og assistent 5 % 2 26 Andet. Angiv her. 2 % 1 Total (afrundet) 100 % 43

27 Umiddelbart kan det konkluderes, at den uddannelsesaktive gruppe af unge, der har besvaret undersøgelsen, ikke befinder sig på de mere tekniske ungdomsuddannelser, men mere på de almene eller handels gymnasiale uddannelser. De uddannelsesaktive unge har således en anden uddannelsesprofil end samlet set for Samsø jf. Tabel 2. Ud af de 43 unge i gruppen har 24 (55 %) af dem brugt lektiehjælp under deres ungdomsuddannelse. 16 (37 %) har ikke haft brug for eller lyst til lektiehjælp. De resterende 3 unge havde ikke adgang til lektiehjælp på deres uddannelse. Angående studievejledning har 8 personer (19 %) brugt studievejlederen på uddannelsen en del gange, og 23 (53 %) af de unge har få gange brugt denne mulighed. 12 (svarende til 28 %) personer har ikke brugt en studievejleder. Ud fra tallene ses, at gruppen af uddannelsesaktive unge ikke har brugt studievejledning og lektiehjælp i samme omfang som gruppen af samske unge, som ikke længere er aktive på deres ungdomsuddannelse. Gruppen af uddannelsesaktive unge er også blevet spurgt om deres forberedelse inden valg af uddannelse og baggrund for valg af uddannelse. Angående hvem der foretog forberedelsen inden de unges valg af uddannelse: Den største gruppe på 12 personer, svarende til 28 %, har svaret, at de sammen med deres forældre grundigt undersøgte uddannelsen, 9 (21 %) har svaret, at de sammen med deres forældre undersøgte uddannelsesstedet grundigt. 8 unge (19 %) har svaret, at de selv undersøgte uddannelsen grundigt, og 4 personer (9 %) undersøgte alene uddannelsesstedet. For 9 % (svarende til 4 personer) var det folkeskolens uddannelsesvejleder, der havde præsenteret uddannelsesmulighederne for de unge inden valg af uddannelse. For så vidt angår 4 personer, var uddannelsesvalget blandt andet baseret på relationer og viden fra familie og fra veninde, der var mulighed for at gå på samme uddannelse med. De resterende to unge undersøgte ikke uddannelse eller sted særlig grundigt. 27