CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Transkript

1 BILAG 2 Bilag 2 Evidenstabel Fofatte Å Studietype Studiets Aevalo, J.J Valideingsstudie Palliative patiente Sammenligning af fie skalae til vudeing af sedationsniveau. Vancouve Inteaction Calmness Scale (VICS), heunde subskalaene inteaction subskala (VICSi) og calmness subskala (VICSc). Richmond Agitation sedation scale (RASS) Royal Dutch Medical Association Sedation Scoe (KNMG) Minnesota Sedation Assessment Tool (MSAT), heunde aousal subskala (MSATa) og moto Inte-ate eliability: VICS: ICC=0.85 RASS: ICC=0.73 KNMG: ICC=0.71 MSATa: ICC=0.64 VICSc: ICC=0.12 MSATm: ICC=0.001 Den højeste pavise koelation af skalaene blev obseveet fo RASS og KNMG (ho=0.836). Endvidee blive det vudeet ud fa Mangelfuld beskivelse af metodene anvendt til at sammenligne de anvendte skalae.

2 Fofatte Å Studietype Studiets activity subskala (MSATm). spøgeskema udfyldt af sygeplejeske, at RASS va minde tidskævende, va mee kla og lettee at anvende end MSAT og VICS. Bush, S.H. et al Valideingsstudie (pospektivt mixed-method pilotstudie), ikke sammenlignende. Palliative patiente Vudeing af Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) i en modificeet udgave (RASS-PAL) beegnet til vudeing af sedationsniveau hos indlagte palliative patiente i agiteet deli elle som modtage palliativ sedation samt RASS-PALs kliniske anvendelighed. Inte-ate coelation: RASS-PAL: ICC= Anvendelig til vudeing af sedation men poblematisk til vudeing af deli. Kun 10 inkludeede patiente. Rimelig agumentation fo modificeingen af RASS til RASS-PAL

3 Fofatte Å Studietype Studiets Classen et al Systematisk eview De indgå 37 studie : 19 etospektive og 18 pospektive studie. 15 studie omhandle famakologi + Teminale cance patiente i palliative enhede elle hospice. 2 studie fa pimæ sekto 3 studie med støtte fa palliative teams. 3 studie fa intensiv egi. Palliativ sedeing Bedømt på pævalens, indikation, ovelevelse, væske og fødeindtagelse, beslutningspoces, fagpesones holdning til PS, påøendes opfattelse af PS, effekt og sikkehed Famaci: 32 % af studiene nævne midazolam, som det mest bugte medikament Ande medikamente bugt enten alene elle i kombination med midazolam, va halopeidol, fenobabital elle opioide. God ovesigt ove studie i tabel 3 Classen et al beskive i diskussionsafs nit, at gennemsnits dose fo midazolam ikke kan buges alene i udegning af dosis til sedeing, da den effektive dosis vaiee i sto gad på patiente. 24 % af studiene opgjode den gennemsnitlige daglige dosis af midazolam til at vaiee mellem 18,5-40 mg (1-450 mg/dag) Et studie påpege signifikant hutigee palliativ sedeing Vigtigt at dosis e individuel og udegnet ud fa patientens sygehistoie og eaktion på bensodiazepin

4 Fofatte Å Studietype Studiets af midazolam sammenlignet med fenobabital (P=0,01). e. Samme studie vise behov fo højee dose midazolam hos ynge pt. med icteus; pt. som ha væet i behandling med midazolam i fovejen, og endelig hos patiente hvo sedationen e af længee vaighed. 1 studie (Mentes 2003) fosvae valget af midazolam til sedeing pga.: Midazolam e nem at titee Hutig indvikning og kot halveingstid. Kan kombinees med ande medikamente bugt i palliativt egi. Ha et antidot.

5 Fofatte Å Studietype Studiets Maltoni et al Systematisk Review 11 studie : 7 etospektive 4 pospektive + Pt med uhelbedeli g cance. 10 studie fa palliative og intensive enhede. 1 studie fa pimæ sekto. Effekten af palliativ sedeing på ovelevelse fo patiente i fohold til ikkesedeede patiente. Median ovelevelse af sedeede og ikke-sedeede patiente vaieede fa 7 til 36,5 dage og fa 4 til 39,5 dage. Altså ingen statistisk foskel i mellem de 2 pt. guppe Famakologi: De e kun søgt på studie omhandlende ovelevelse og defo ikke søgt specifikt på medikamente bugt til sedeing. Midazolam va det mest bugte medikament til palliativ sedeing. Midazolam blev beskevet i 9: 11 studie (table 2), og bugt hos 49 % af patientene. (figu 3)

6 Fofatte Å Studietype Studiets Mc.Williams Et.al 2010 Systematisk ovesigtsatikel + Dette eview inkludee 4 atikle 1 pospektivt studie og 3 case contol. De evaluees på popofol som pæpaat til effektiv palliativ sedeing hos voksne patiente med cance i den teminale fase, de e indlagt i enten specialisee t palliativ enhed elle almen Teminal sedeing med popofol hos teminale patiente med efaktæe symptome, hvo øvige tiltag ikke ha afhjulpet situationen. 3 af de 4 inkludeede studie beskev fo samtlige patiente (n=4) en fedfuld død som følge af sedation med popofol. Sidste studie (n=22) beskev at 91% (20 ud af 22) havde god elle meget god effekt af sedation med popofol. De va ingen bivikninge egisteet hos nogen af de 26 patiente. Give et udmæket oveblik ove den viden de foeligge på omådet. Påpege desuden begænsende faktoe fo bugen af popofol så som at de skal væe medical staff på stedet og hyppig dosisjusteing. De e dog nogle metodiske mangle såsom manglende edegøelse fo de inkludeede studies dette medføe at

7 Fofatte Å Studietype Studiets hospitalsaf deling. Reviewet e baseet på 26 patiente. studiet må nedgadees. Belle et al Systematisk eview ++ Uafvendeli gt døende patiente, pimæt cancepatie nte (>95%). Palliativ sedeing De va utilstækkelig evidens til at vudee effekten af palliativ sedeing på livs elle symptomkontol. De va evidens fo, at palliativ sedeing ikke femskynde døden, selvom denne evidens e fa studie af lav. Målguppen fo eviewet e bedee end målguppen fo indevæende etningslinje. (Eksempelvis patiente behandlet i hjemmet).