Sabatiers princip (elevvejledning)
|
|
- Aksel Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sabaties pincip (elevvejledning) Væ på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatoe Fomål I skal måle hvo godt foskellige stoffe vike som katalysato fo udvikling af oxygen fa hydogenpeoxid. I skal sammenligne esultatene i en gaf, som kaldes et vulkanplot I skal buge 10 ml og 50 ml måleglas 500 ml sugeflaske (elle konisk kolbe med pop og slangestuds) Gummipop Slange Magnetomøe Vandfad stative m/muffe og klemme Stopu Spatel Vejebåd Vægt 3 % H O (hydogenpeoxid, bintoveilte) 0, M NaOH (natiumhydoxid) MoO -pulve (molybdændioxid) MnO -pulve (mangandioxid, bunsten) TiO -pulve (titandioxid) Cu-folie (kobbe) Sølvsmykke Figu 1. Opstilling.Repinted with pemission fom [1]. Oplæg Nå en kemisk eaktion foegå med foskellige katalysatoe til hjælp, se man meget stoe foskelle i eaktionshastigheden. Et stof kan give en aktivitet, som e mee end tusind gange højee end et andet stof. I øvelsen he skal I måle på foskellige stoffe og sammenligne, hvilket stof, de e bedst. Sammenligningen laves i en gaf. Gafen vise sig som en vulkan. Den kan buges til at foudsige, hvilke stoffe man skal lede efte, hvis de skal væe endnu bede, end dem man ha målt på. Det gælde nemlig om at finde toppen af vulkanen. He e aktiviteten støst. I fosøget måle man aktiviteten af spaltning af hydogenpeoxid (bintoveilte, H O ) med foskellige katalysatoe. Aktiviteten måles ved at tage tid og opsamle den gas, som figives, nå hydogenpeoxiden faspalte oxygen efte ligningen H O H O + O Afstem eaktionen. (1) (hydogenpeoxid) Vulkanen, som gene skulle følge af målingene, vise Sabaties pincip om at den højeste aktivitet opstå som et kompomis mellem god binding og let løsivelse af et afgøende mellempodukt. I voes fosøg e det afgøende mellempodukt OH-guppen, som sidde på katalysatoovefladen. Det betyde, at bindingsenegien fo OH på katalysatoovefladen blive afgøende. Bindingsenegien e nemlig den enegi, de skal til fo at byde en binding til ovefladen. Hvis bindingsenegien e lille, e det svæt at spalte H O på ovefladen. Hvis bindingsenegien e sto kan H O nemt spaltes, men ikke så nemt eagee videe til det ønskede podukt. De må blive tale om et kompomis, hvis eaktionen ikke skal begænses fo meget af den ene af de to pocesse. Dette ette kompomis opnås på toppen af vulkanen, hvo bindingsenegien ha en passende støelse, så både spaltning og videe eaktion kan ske med god hastighed. Side 1 af 6
2 Sådan gø I 1. Inddel klassen i 3 stoguppe, så I kan måle på hvet sit pulve. (Alle skal måle på Cu-folie). Måleesultatene kan deles mellem holdene, så alle ikke behøve måle på alle pulvene. Nogle guppe kan nå at måle på flee pulvee.. Fobeed et vandfad med 10 ml måleglas fastholdt i stativ. Glasset skal vende på hovedet og væe fyldt med vand. (Fyld glasset og hold vandet inde med en finge, mens bunden vendes i vejet. Det gø ikke noget, at de slippe en lille smule luft ind) ml 0, M NaOH hældes i en kolbe. Læg en øemagnet i kolben og stil kolben på en magnetomøe. I kan også fastholde kolben med klemme i stativ. Fø en slange fa kolben ind unde måleglasset, så den udviklede oxygen kan opsamles hei. Monte evt. en lille slangestuds, så I sike at boblene komme ind i måleglasset og holdes små. 4. Opmål et stykke kobbefolie (f.eks. ca. 3x3 cm ) og put det i kolben. m x m. 5. Stat omøing. Heefte oveføes 100 ml 3 % H O til kolben. 6. Sæt staks poppen i kolben og stat tidtagningen så snat som muligt ved en makeing på måleglasset. Stop tidtagningen ved en makeing inden måleglasset e fuldt. Note umfang og tid. Stat ml, Slut ml, sek. Ønskes mee pæcise vædie kan man aflæse undevejs med passende mellemum og benytte egneak til aktivitetsbeegningen. 7. Afvej 0,5 gam TiO elle MoO. Vægten skal aflæses så nøjagtigt som muligt, men behøve ikke væe et pænt undt tal. Gentag evt. fosøget, nu med et andet af pulvene. Til opsamling fa TiO -pulveet og MoO -pulveet skal man benytte 10 ml måleglas. 8. Afvej 0,1 gam MnO. Vægten skal aflæses så nøjagtigt som muligt, men behøve ikke væe et pænt undt tal. Til opsamling fa MnO -pulveet skal man benytte 50 ml måleglas. 9. Udfyld tabellen med målinge og beegninge og sæt esultatene ind i en gaf med bindingsenegi på x-aksen og aktivitet på y-aksen. Bemæk at y-aksen skal væe logaitmisk. Stof OH OH Pulveaeal Vægt Aeal Rumfang Tid Aktivitet binding binding O zj p kj/mol m /g g m ml sek ml/sek/m molekyle MoO ,169 Cu MnO ,887 TiO ,31 Ag I hvilket omåde skal bindingsenegien fo OH fo et stof ligge, hvis stoffet skal væe bede end nogen af dem I ha målt på? zj/molekyle kj/mol 11. I kan nu måle på et medbagt sølvsmykke og se, hvodan det ligge i fohold til jees foudsigelse i 10. Vælg gene et fladt vedhæng fa et ambånd. Det skal væe muligt at bedømme ovefladeaealet nogenlunde pæcist. Smykket tage ikke skade af at blive bugt kotvaigt i fosøget, men bø ikke eftelades i opløsningen i dagevis. Hvis de kun e tale om en sølvbelægning på smykket, vil belægningen nemlig efte længee tids ophold i opløsningen kunne nedbydes. Side af 6
3 Foklaing Fo at kunne finde det afgøende mellempodukt må man opstille en model, hvo man opdele buttoeaktionen i enkelttin, se figu 3. Figu 3. Omdannelse af H O efte modellen foeslået i efeence 1. Den katalytiske kedspoces e vist med TiO som katalysato. Ti e blå, O e ød og H e hvid. Stjenene * i eaktionsligningene angive aktive stede. Føst eagee et fit H O -molekyle (A) og spaltes i to OH-guppe, som bindes til ovefladen (B). Eftefølgende eagee endnu et H O -molekyle og afgive to H-atome til OH på ovefladen (C). Heved dannes to vandmolekyle og et iltmolekyle på ovefladen (D). Disse figives alle og eftelade en tom fi oveflade (E), hvo en ny eaktion kan state. Repinted with pemission fom [1]. Bindingsenegiene beegnes i pincippet fo alle mellemtilstandene, men vi ha he nøjedes med OH. Beegningene bygge på en beskivelse af elektontætheden på ovefladen af katalysatoen og i de eageende molekyle. Teoien benytte et elektontæthedsfunktional, som beskive hvodan enegien i gundtilstanden afhænge af elektonfodelingen. Da man ikke på fohånd kende elektonfodelingen, kæve det sto computekaft at finde gundtilstanden. Man e nemlig nødt til at pøve sig fem med foskellige elektonfodelinge, fo at finde den, som give den laveste enegi. Det vil væe den, de foekomme i natuen og demed den, de svae til bindingsenegien. Man sige, at gundtilstanden e et funktional a af elektontætheden, dvs. afhænge af den. Nå man ha fundet bindingsenegiene fo alle Side 3 af 6
4 mellemtilstandene e det i pincippet muligt at beegne eaktionshastigheden ved hjælp af en mikokinetisk b model. Den mikokinetiske model foklae samspillet mellem katalysatoen og de eageende stoffe. De afgøende støelse e antallet af molekyle, de amme katalysatoen, antallet af ledige, aktive stede på katalysatoen og endelig aktiveingsenegiene fo de enkelte skidt i den katalytiske poces. Aktiveingsenegiene afhænge af bindingsenegiene på en sådan måde, at det mest fodelagtige fo en eaktion med flee tin e, at hvet tin epæsentee lige stoe fald i (den fie) enegi, dvs lige stoe bindingsenegie fo de enkelte mellemtilstande i fohold til de foegående mellemtilstande. Den bedste katalysato blive demed den oveflade, de lede pocessen ad fæest mulige, lige stoe fald i (fi) enegi, se figu 4. De e nuanceende detalje, som vi skal komme ind på nedenfo, men som hovedegel e billedet med kugle, de tille ned tin fo tin ganske bugbat som et føste fingepeg. I figu 4 se man, at Pt e en bede katalysato end TiO, fodi kuglen ved TiO føst skal op ad bakke, fø den kan tille nedad. Pt e også bede end Cu. Ved Cu vil eaktionen ganske vist gå i gang af sig selv - kuglen tille ned ad bakke til tilstanden midt på x-aksen, hvo et af de to H O -molekyle e spaltet i to OHguppe - men he fanges eaktionen i et hul, som dæmpe eaktionshastigheden. Figu 4. Te stadie i omdannelsen af H O til O og H O. Tilstanden i midten illustee at det ene H O -molekyle e spaltet i to OH-guppe, som e bundet til hvet sit aktive sted på katalysatoens oveflade. Fo TiO gælde, at det binde OH fo svagt til ovefladen og intet ske, kuglen kan ikke ulle op ad bakke. Fo Pt e bindingsenegien fo OH passende og kuglen ulle spontant helt til eneginiveauet fo slutpoduktene, O og H O. Fo Cu binde OH fo stækt og blive siddende fast på katalysatoovefladen. Dette svae til at kuglen fanges i dalen. Disse te tilfælde illustee mulighedenes vindue : Enhve oveflade med en OH-bindingsenegi, hvo midteniveauet ligge i mulighedsvinduet mellem stat- og slutniveau, vil sandsynligvis væe en god katalysato. Neden unde x-aksen e tegnet situationen på en TiO -oveflade. Repinted with pemission fom [1]. Side 4 af 6
5 Mikokinetisk model fo katalytisk eaktion I den mikokinetiske model foestille man sig molekylene støde tilfældigt ind i katalysatoovefladen. I hvet enkelt skidt, skal molekylet amme et aktivt sted * (stjene), som skal væe ledigt, dvs. det må ikke væe dækket af et andet molekyle. Dækningsgaden beskives som en sandsynlighed θ * (læses: theta stjene), som ligge mellem 0 og 1 (0-100%). Ledighedsgaden beskives også som en sandsynlighed, som vi vil kalde l *. Det aktive sted e enten ledigt elle dækket, så vi ha l * +θ* = 1 = 100%, dvs ledighedsgaden blive l * = 1 θ*. I hvet enkelt skidt skal heefte ovevindes en vis aktiveingsenegi E a fo eaktionen. Hvis bindingsenegien e sto fo mellempoduktet, som dannes i eaktionen, vil de ikke væe nogen aktiveingsenegi. Skidtet vil foløbe af sig selv, som antydet i tilfældet med Pt og Cu i figu 4. Men lad os he betagte et minde fodelagtigt tilfælde, hvo de e en vis aktiveingsenegi. Den typiske 3 kinetiske enegi i de enkelte sammenstød e, hvo k = 1,38 10 J/K e Boltzmanns konstant og T e den absolutte tempeatu. Ved stuetempeatu e vædien af cika 4 zeptojoule, mens aktiveingsenegiene godt kan væe flee hundede zeptojoule. Man skulle så to at pocessen slet ikke kunne aktivees. Men ikke alle molekyle ha samme enegi i sammenstødet. Dees hastighede (og demed enegie) kan beskives ved en fodeling, hvo sandsynligheden fo, at de ha en enegi højee end elle lig med aktiveingsenegien, e popotional med e, den såkaldte Boltzmannfakto. Denne sandsynligsfakto blive ligesom ledighedsgaden afgøende fo om det enkelte sammenstød føe til en eaktion. Demed blive eaktionshastigheden popotional med poduktet af de to sandsynlighedsfaktoe, dvs 0 * = k l e () Popotionalitetskonstanten k 0 afhænge af antallet af aktive stede og af tyk, koncentation, tempeatu osv, som bestemme hvo ofte molekyle støde ind i katalysatoen. Hvis disse støelse (og flee til!) e kendte, kan vædien af k 0 udledes fa statistisk fysik. Bemæk dog, at den vigtigste stofafhængighed e indeholdt i de to sandsynlighedsfaktoe l * og e, ligesom Boltzmannfaktoen bæe den vigtigste tempeatuafhængighed. Det betyde, at fomel () alligevel ha elativ god foudsigelseskaft, nå man ikke kende vædien af k 0, se egneeksemplet nedenfo. e Betagte vi det føste skidt i buttoeaktionen, tinnet fa (E) til (A), se vi i føste eaktionsligning i figu 3, at et hydogenpeoxidmolekyle skal amme katalysatoen og eagee med to ledige, aktive stede. De aktive stede betegnes med *, så eaktionsligningen kan skives HO + * OH* (3) De indgå to aktive stede, så ledighedsgaden vil optæde i anden potens i eaktionsaten EA * * E a = k l l e (4) Side 5 af 6
6 Regneeksempel fo aktiveingsenegi og eaktionsate Aktiveingsenegien E a må ikke foveksles med bindingsenegien E b. Defo kan man ikke bae sætte vædiene fa tabel 1 ind i fomel () elle (4). Hvodan kan () og (4) så have foudsigelseskaft? Jo, det skyldes at de e en lineæ sammenhæng mellem aktiveingsenegi og bindingsenegi (eaktionsenegi G ) E a = αe + β, (5) b hvo α og β e konstante høende til de enkelte skidt. Vi vil nu pøve at foudsige foholdet mellem aktiviteten på MnO og TiO. Vi antage at konstanten k EA e ens fo eaktionene med de to foskellige mateiale det e en nogenlunde imelig antagelse, da koncentationen af HO e ens i de to tilfælde og ligeledes e tempeatuen ens unde de to eaktione i laboatoiet. Vi antage også at ledighedsgaden l * e ens på de to katalysatomateiale (det e govee antagelse, fo ledighedsgaden afhænge af bindingsenegien, som e foskellig fo de to mateiale). Med disse antagelse få vi foholdet mellem eaktionshastighedene på titandioxid og på mangandioxid TiO MnO k le e = = = =. (6) k le e Ea, TiO / E a, TiO / TiO EA * ( Ea, TiO E a, MnO )/ Ea / e e Ea, MnO / E a, MnO / MnO EA * Lad os som eksempel antage at α = 0,1 fo det afgøende skidt (3). Vi finde så E = α E = 0,1 (580zJ 304zJ) = 7,6zJ. (7) a b Bemæk at vi ikke behøve kende β da denne gå ud, nå vi beegne foskel. Indsætte vi (7) i (6) få vi det ønskede fohold TiO Ea/ 7,6zJ/4,1zJ MnO = e = e 0,001. (8) En foskel på 7,6 zeptojoule i aktiveingsenegi (en tiendedel af foskellen i bindingsenegi) educee eaktionshastigheden til en tusindedel. Dette e et tegn på at Boltzmannfaktoen i () og (4) e afgøende fo at foudsige eaktionshastigheden og demed den målte aktivitet. Fodnote a. Hvofo et nyt od, funktional? Jo, elektontætheden selv e en funktion, de vaiee i ummet, og noget, de afhænge af en funktion kaldes et funktional. Integalet e et matematisk eksempel på et funktional. En funktion afhænge altså af tal, mens et funktional afhænge af funktione. b. Mikokinetisk hentyde til at man se på de enkelte molekyles bevægelse og eaktion. Refeence 1. Andes B. Lausen, Isabela Costinela Man, Ole L. Tinhamme, Jan Rossmeisl and Søen Dahl, The Sabatie pinciple illustated by catalytic H O decomposition on metal sufaces, J. Chem. Educ. 011, 88 (1), pp DOI: /ed101010x, Webdato: 4. oktobe Ole L. Tinhamme mfl., Designepatikle fobede katalyse, kap 3 i Anne Hansen (ed.), Nanoteknologiske Hoisonte, DTU 008, 3. Ib Chokendoff og Johannes (Hans) W. Niemantsvediet, Concepts of Moden Catalysis and Kinetics, Wiley 003, ISBN Side 6 af 6
Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger
Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende
Læs mereIndhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen
Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.
Læs mereProjekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal
Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige
Læs mereProjekt 1.8 Design en optimal flaske
ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn
Læs mereProjekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger
Pojekt. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende metode til beegning af aeale af figue, de e bestemt af kumme kuve, a siden oldtiden væe at tilnæme disse med polygone.
Læs mereAnnuiteter og indekstal
Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På
Læs mereTEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?
TEORETISK OPGAVE 3 Hvofo e stjene så stoe? En stjene e en kuglefomet samling vam gas De fleste stjene skinne pga fusion af hydogen til helium i dees entale omåde I denne opgave skal vi anvende klassisk
Læs mereForløb om annuitetslån
Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes
Læs merePrivatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................
Læs mereProcent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler
Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee
Læs mereAnnuiteter og indekstal
Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.
Læs mereHTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00
1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,
Læs mereBeregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer
Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi
Læs mereAlt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007
Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det
Læs mereGravitationsfeltet. r i
Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo
Læs mereg-påvirkning i rutsjebane
g-påvikning i utsjebane I denne note skal vi indføe begebet g-påvikning fo en peson, som sidde i en vogn, de bevæge sig undt i en utsjebane i et lodet plan. Dette skal vi gøe via begebet elativ bevægelse.
Læs mereDe dynamiske stjerner
De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til
Læs mereElektrostatisk energi
Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,
Læs mereMatematik på Åbent VUC
Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning
Læs mereElektrostatisk energi
Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,
Læs mereTo legeme problemet og Keplers love
To legeme oblemet og Keles love 0/8 To legeme oblemet og Keles love Indhold. To legeme oblemet. Reduktion til centalbevægelse.... Løsning af diffeentialligningene fo en centalbevægelse.... Lagange fomalismen...3
Læs mereProjekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal
Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele
Læs mereOpsparing og afvikling af gæld
Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:
Læs mereOm Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale
...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele
Læs mereMagnetisk dipolmoment
Kvantemekanik 9 Side 1 af 8 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π og
Læs mereImpulsbevarelse ved stød
Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt
Læs mereMagnetisk dipolmoment
Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I
Læs mereTrigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v
Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...
Læs mereNr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009
N. -9 Atom numme nul Fag: Fysik A Udabejdet af: Michael Bjeing Chistiansen, Åhus Statsgymnasium, august 9 Spøgsmål til atiklen 1. Hvofo vil det væe inteessant, hvis man fo eksempel finde antikulstof i
Læs mereDen stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.
16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode
Læs mereKap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.
- 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)
Læs mereSabatiers princip (TIL LÆREREN)
Sabatiers princip (TIL LÆREREN) Vær på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatorer Figur 4. Eksempel på målinger. For kobber er der målt både på et ubehandlet folie og samme folie slebet med fint
Læs mereMed disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:
Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen
Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak
Læs mereStå op fo Odense. Vis, at vi er mange, der arbejder for det samme
Odense Vis, at vi e mange, de abejde fo det samme Inspiation til at spede budskabet om Beskæftigelsesalliancens indsatse på sociale medie. En alliance bestående af odenseanske viksomhede, uddannelsesinstitutione,
Læs mere( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( )
Støelsesoden fo funktionene, og ln() Side f 5 Støelsesoden fo funktionene, og ln() (opgvefoløb v/ Bjøn Gøn og John Schächte) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt
Læs mereJulestjerner af karton Design Beregning Konstruktion
Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En
Læs mereRegional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016
Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed
Læs mereSHOR S ALGORITME FOR KVANTE FAKTORISERING
SHOR S LGORITME FOR KVTE FKTORISERIG IELS YGRD Det e velkendt at mens det e meget nemt at få en compute til at gange to tal sammen e det meget svæee at gå den anden vej, at få en compute til at faktoisee
Læs merepraktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.
Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet
Læs merePension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet
Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen
HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...
Læs mereHvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:
0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække
Læs mererekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,
ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet
Læs mereRentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen
Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?
Læs mereElementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet
Elementæ Mtemtik Lineæe funktione og Andengdspolynomiet Ole Witt-Hnsen Indhold. Den lineæe funktion.... Stykkevis lineæe funktione.... Andengdspolynomiet.... Pllelfoskydning f koodintsystemet.... Pllelfoskydning
Læs mereEkstra ugeopgaver UO 1. MAT 2AL 24. april 2006
UO 1 Eksta ugeopgave 1. [GRP2: 16 *Lad k k(σ) væe tallet defineet i GRP(2.18.1), altså som summen k (p 1)m p (σ ) n m(σ ). Som nævnt kan σ skives som podukt af k tanspositione. Vis, at σ ikke kan skives
Læs mereTDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud
TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige
Læs mereJanuar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.
Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001
Læs mereFremstilling af F1 hybrider i raps ved brug af cytoplasmatiskgenetisk
Femstilling af F1 hybide i aps ved bug af tiskgenetisk hansteilitet, samt faveudspaltning i F2 efte kydsning af hvidblomstet linje med gulblomstet linje. På side 2-3 vises esultatet af en kydsning med
Læs mereEtiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis
side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke
Læs mereIntroduktion I dette forløb vil vi dels få et redskab til at sammenligne, hvor hurtigt givne funktioner vokser (eller aftager), og dels
Hvd e mtemtik? 2 Pojekte: Kpitel 5. Pojekt 5.18 Støelsesoden fo funktione Pojekt 5.18 Støelsesoden fo funktionene, og ln( ) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt
Læs mereKvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )
Kvantemekanik 0 Side af 9 Bintatomet I Sfæisk hamoniske Ifølge udtyk (9.7) e Lˆ Lˆ og de eksistee således et fuldstændigt sæt af = 0 samtidige egenfunktione fo ˆL og L ˆ de som antydet i udtyk (9.8) kan
Læs mereOPGAVE 3. A Hvilken opbevaringskasse har det største rumfang?
Rumgeometi OPGAVE 2 Matildes lillebo og lillesøste a ve fundet en I kassene skal de 3 cm 39 3 cm sto sten på standen, og de kan ikke blive enige opbevaes skumteninge, I dette kapitel skal du abejde med
Læs mereArealet af en sfærisk trekant m.m.
ealet af en sfæisk tekant m.m. Tillæg til side 103 104 i Matematik højniveau 1 fa TRI, af Eik Vestegaad. Sfæisk tokant Givet en kugle. En plan, de passee igennem kuglens centum, skæe kuglen i en såkaldt
Læs mereCykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel
Cykelfysik 1/7 Cykelfysik Om udvekslig og kaftoveføsel Idhold 2. Kaftoveføsel og abejde...2 3. Abejde ved cykelkøsel...4 4. Regeeksemple fo e acecykel...5 5. Det e hådt at køe op ad bakke...6 6. Simple
Læs merePsykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)
Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved
Læs merePraksis om miljøvurdering
Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012
Læs mere3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg
Læs mereKatalyse i grænseområdet mellem fysik og kemi En Bohr guldmedalje værd
Katalyse i grænseområdet mellem fysik og kemi En Bohr guldmedalje værd Ole L. Trinhammer, Nanoteket, DTU Fysik, Joseph Gauthier og Henrik Høgh Kristoffersen, Catalysis Theory Center, DTU Fysik Den 7. oktober
Læs merep o drama vesterdal idræt musik kunst design
musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej
Læs mereHelikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord
Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt
Læs mereMATEMATIK på Søværnets officerskole
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt
Læs mere11: Det skjulte univers
: Det skjulte unives Jeg nævnte tilbage i kapitel 2, at de e en foklaing på, at univeset ha den oveodnede stuktu, som det ha. Men dengang manglede vi foudsætningene fo at fostå foklaingene. Siden ha elativitetsteoien
Læs mereDimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009
Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag
Læs mereSTATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller
STATISTIKNOTER Simple multinomialfodelingsmodelle Jøgen Lasen IMFUFA Roskilde Univesitetscente Febua 1999 IMFUFA, Roskilde Univesitetscente, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jøgen Lasen: STATISTIKNOTER:
Læs mereMOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og
Læs mereElementær Matematik. Parameterkurver
Elemenæ Maemaik Paameekuve Ole Wi-Hansen 8 Indhold. Indledende beagninge.... Vekofunkione.... Tangen il en paameekuve.... Lodee, vandee angene og spidse....7. Undesøgelse af paameekuve...8 5. Kuvelængde
Læs mereKvantepartikel i centralpotential
Kvantemekanik 11 Side 1 af 7 Bintatomet II Kvantepatike i centapotentia Det kan vises at bevægesesmængdemomentets støese dets pojektion på en akse samt enegien af en kvantepatike i et centapotentia e samtidigt
Læs mereHverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog
Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets
Læs mereDigital dannelse og kultur
Digital dannelse og kultu X X X - - - - - Eleve og medabejdee efteleve skolens etningslinje fo digitale kultu 01-05- til 31-12- X X X X X X X X 99% af alle medabejdee anvende Intanettet som skolens pimæe
Læs mereHoneywell Hometronic
Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.
Læs mereDesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier
DesignMat Den komlekse eksonentialfunktion og olynomie Peben Alsholm Uge 8 Foå 009 Den komlekse eksonentialfunktion. Definitionen Definitionen Den velkendte eksonentialfunktion x! e x vil vi ofte ligesom
Læs mereAppendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere
Appendiks B: Koosion og esleveid fo ådbindee I de følgende omales koosionspocessene fo ådbindee og hvodan man beegne esleveiden fo en koodee ådbinde. Tådbindee ha i idens løb væe udfø af: messing (en legeing
Læs mereProjekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages
Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.
Læs mereInstitut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Det skrå kast. Teori: Erik Øhlenschlæger, Fysik for Diplomingeniører, Gyldendal 1996, side 13-14.
Det skå kast o ballistiske kue side 1 Institut fo Matematik, DTU: Gymnasieopae Det skå kast Teoi: Eik Øhlenschlæe, Fysik fo Diplomineniøe, Gyldendal 1996, side 13-14 Fa kastemaskine til pojektile Fiu 1
Læs mereVI SEJREDE! Vi kom, vi så,
Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag
Læs mere1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2
Hvad e matematik? B, i og ISBN 978 87 766 494 3 Pojekte: Kapitel Pojekt.3 Lieæe Iteatiospocesse Idhold 1. Idledig... 1 2. Lieæ iteatio... 2 2.1 Lieæ vækst... 2 2.2 Ekspoetiel vækst... 2 2.3 Foskudt ekspoetiel
Læs mereMetode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys
Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden
Læs mereKontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen
Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et
Læs mereØnskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation
Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde
Læs mereCisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi
plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling
Læs mereTrafikpolitik 2018 Lynghedeskolen
Respekt Engagement Faglighed Ansvalighed Fællesskab Tafikpolitik 2018 Lynghedeskolen På Lynghedeskolen ha vi udabejdet en tafikpolitik. Baggunden fo politikken e et ønske om at skabe sike og tygge skoleveje,
Læs mereWear&Care Brugervejledning. A change for the better
A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone
Læs mereEn forhandlingsmodel for løndannelsen
MODELGRUPPEN Moten Wene Danmaks Statistik Abejdspapi 30. janua 2003[Udkast] En foandlingsmodel fo løndannelsen Resumé: Afløse foige papi af samme navn. [Koektulæsning og gennemskivning udestå] mo Nøgleod:
Læs mereBeregningsmetode for bestemmelse af forsatsvinduers energimæssige egenskaber
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe dabejdet af DT i 200 fo eneistyelsen, o justeet i 2005 i fællesskab af DT o Teknoloisk Institut Kontaktpesone: Pofesso Svend Svendsen Danmaks
Læs mereNYHED! BESKYTTELSE. Tyvek classic xpert ENESTÅENDE TYPE-5/6 FRA TYVEK CLASSIC TIL... NYTÆNKNING I HVER ENKELT DETALJE
Ny unik teknologi ENESTÅENDE TYPE-5/6 BESKYTTELSE Patentanmeldt FRA TYVEK CLASSIC TIL... Tyvek classic xpet Flee åties ekspetise inden fo dette fagomåde ha gjot Tyvek Classic til et foegangseksempel på
Læs mereLOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG
LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune
-egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.
Læs mereHidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet
magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity
Læs merePlasticitetsteori for jord som Coulomb materiale
Downloaded fo obit.dtu.dk on: Nov 3, 05 Plasticitetsteoi fo jod so Coulob ateiale Jantzen, Thoas; Nielsen, Mogens Pete Publication date: 007 Docuent Vesion Publishe final vesion (usually the publishe pdf)
Læs meregrib chancen 1/3 sæt ord på din drøm
gib chancen sæt od på din døm DR e på mange måde alleede i vedensklasse. Og vi skal væe det hele vejen undt. DR i vedensklasse handle om samab: Hvodan skal vi samab i femtiden? Og hvilke vædie skal vi
Læs mereMuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer
www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,
Læs mereDanmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden
Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle
Læs mereDielektrisk forskydning
Elektomagnetisme 4 ide 1 af 7 Dielektisk foskydning Betagt Gauss lov anvendt på et dielektikum: Q EndA ˆ =. (4.1) ε De af omsluttede ladninge Q bestå af: Polaisationsladninge, som e opstået ved indbydes
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evalueing af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læeplane De udfyldes et evalueingsskema p. tema p. aldesguppe. Institutionens navn:_katholt Målguppe:_3-6 å 2010 Antal bøn: 25 Tema:
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mereBekendtgørelse for musikskoler formulerer følgende overordnede mål:
Bekendtgøelse fo musikskole fomulee følgende oveodnede mål: Musikskolen ha, jf. lov om musik, 3 a, stk. 3, til fomål at udvikle og femme elevenes musikalske evne og kundskabe gennem sine undevisningstilbud.
Læs mereWor King Papers. Management Working Papers. Mere egenkapital i de store nordiske banker hvad koster det for banken?
Wo King Papes Management Woking Papes 2017-08 Mee egenkapal i de stoe nodiske banke hvad koste det fo banken? Johannes Raaballe, mil Snede Andesen og Jacob Kjæ Bahlke Mee egenkapal i de stoe nodiske banke
Læs mere