Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Transkript

1 Miljøpojekt N Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og Tosten Bliksted NIRAS Rådgivende inginøe og planlæggee

2 Miljøstyelsen vil, nå lejligheden gives, offentliggøe appote og indlæg vedøende fosknings- og udviklingspojekte inden fo miljøsektoen, finansieet af Miljøstyelsens undesøgelsesbevilling. Det skal bemækes, at en sådan offentliggøelse ikke nødvendigvis betyde, at det pågældende indlæg give udtyk fo Miljøstyelsens synspunkte. Offentliggøelsen betyde imidletid, at Miljøstyelsen finde, at indholdet udgø et væsentligt indlæg i debatten omking den danske miljøpolitik.

3 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 13 1 INDLEDNING MÅLGRUPPE MÅL AFGRÆNSNING 16 2 ADMINISTRATIVT GRUNDLAG HVOR SKAL DER UDARBEJDES INDSATSPLANER? HVAD SKAL EN INDSATSPLAN INDEHOLDE? HVEM SKAL UDARBEJDE INDSATSPLANERNE? IMPLEMENTERING AF INDSATSPLANERNE HVEM SKAL FORESTÅ FORHANDLINGERNE OM DYRKNINGSAFTALER? 19 3 HIDTIDIGE ERFARINGER MED DYRKNINGSAFTALER DJURSLAND - HAVNDAL Efainge LYNGBY-PROJEKTET Efainge DRASTRUP Efainge TUNØ SMÅ PRIVATE VANDVÆRKER SAMARBEJDE MELLEM MILJØMYNDIGHEDER OG LODSEJERE SAMMENFATNING 25 4 LANDBRUGETS GRUNDLAG FOR AT INDGÅ DYRKNINGSAFTALER BEDRIFTSTYPER PRODUKTIVITETSSTRATEGI RATIONALISERINGSSTRATEGI FLEKSIBILITETSSTRATEGI AUTONOMISTRATEGI HENSYNET TIL GRUNDVAND ER ET AF MANGE PERSPEKTIVER SAMMENFATNING 32 5 TYPER AF AFTALER AFTALER BASERET PÅ BESTEMTE RESTRIKTIONER AFTALER BASERET PÅ INDIREKTE MÅLTAL FOR N-UDVASKNING SAMMENFATNING 35 6 REDSKABER SOM GRUNDLAG FOR AFTALER 37 3

4 6.1 VÆRKTØJER OG BEGREBER DYNAMISKE OG EMPIRISKE MODELLER De gundlæggende pincippe Databehov Væktøje N-REGNSKAB De gundlæggende pincippe Databehov Væktøje SAMMENFATNING 43 7 BEREGNING I PRAKSIS MATERIALE OG METODE MODELBEREGNINGER Metode og pincippe Resultate N-REGNSKAB Metode og pincippe Resultate SAMMENLIGNING AF VÆRKTØJER OG BEREGNING AF N-BALANCE IGANGVÆRENDE UDVIKLING AF VÆRKTØJER SAMMENFATNING 55 8 HANDLEMULIGHEDER VED INDGÅELSE AF DYRKNINGSAFTALE MULIGE TILTAG KNYTTE TIL DE FIRE BEDRIFTSSTRATEGIER ANALYSE AF TILPASNING TIL LAVERE N-OVERSKUD N-BALANCER I ET SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE Pæsentation af vækstedsomådet Ingen elle lille afhængighed Mellem sto afhængighed Sto afhængighed INDIVIDUELLE AFTALER VALG AF AFTALETYPE Adfædsoienteede dykningsaftale baseet på modelle Aftale baseet på N-egnskab HVORDAN KOMMER VI VIDERE SAMMENFATNING 68 9 KONKLUSION MÅLORIENTEREDE AFTALER BASERET PÅ N-BALANCER ADFÆRDSORIENTEREDE AFTALER BASERET PÅ MODELBEREGNINGER ANBEFALINGER LITTERATUR 73 Bilag A: Datakilde og beegning af de enkelte poste i N-egnskabet på bedifts- og makniveau. Bilag B: Opgøelse af makbalance på 4 kvægbedifte. Bilag C: Note fa wokshop den 19. juni 2002 på Foskningscente Foulum Bilag D: Afappoteede beegninge og litteatu, de beskive effekten af foskellige tiltag med det fomål at educee nitatudvaskningen. 4

5 Food Nævæende appot e blevet til i et samabejde mellem Danmaks JodbugsFoskning (DJF) og NIRAS, Rådgivende ingeniøe og planlæggee A/S. Abejdet e finansieet af Miljøstyelsen unde Pogam fo Renee Podukte. Fomålet med pojektet ha væet at belyse, hvoledes det eksisteende vidensgundlag og eksisteende edskabe kan danne gundlag fo at indgå hensigtsmæssige og holdbae aftale i de udpegede indsatsomåde. Det ha ikke inden fo pojektets amme væet muligt at afpøve de foskellige type aftale i paksis. Men som et led i abejdet ha de væet afholdt en wokshop på Foskningscente Foulum den 19. juni 2002, hvo ideene e blevet pæsenteet og diskuteet med de inviteede deltagee fa amte, vandvæke og landbugets ådgivningstjeneste. Hovedpunktene fa denne wokshop e integeet i appoten. Det ha væet en spændende og læeig poces at abejde sammen på tvæs af foskningsvedenen og den anvendelsesoienteede veden. I fohold til at omsætte teoetisk viden til paksis kan denne pojektkonstuktion anbefales, men den abejdsopgave de ligge i at få to vedne til at nå sammen må ikke undeestimees. Abejdsguppen ha haft følgende deltagee: Egon Noe, DJF Andes Højlund Nielsen, DJF Helene Simoni Thoup, NIRAS Tosten Bliksted, NIRAS Heudove ha Tove Heidmann (DJF) bidaget i fobindelse med modelbeegningene med SKEP. I Følgeguppen va: Mads Leth-Petesen, Skov- og Natustyelsen (fomand) Bente Villumsen, Miljøstyelsen 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusione Vandvæksfoeninge og landmænd kan indgå aftale om, hvodan joden skal dykes, fo at beskytte dikkevandet mod fouening. Landmanden kan fx educee kvælstoftilføslen elle omlægge en del af joden til vedvaende gæs. Hvis en fivillig dykningsaftale skal lykkes i paksis, e det vigtigt, at aftalen give mening fo begge pate. Hidtil e miljøeguleinge af landbuget isæ sket ved egelstying og ved at give mulighed fo at indgå fivillige dykningsaftale om fx miljøvenlig jodbugsdift, skovejsning mm. Fivillighed stille kav til aftalenes beslutningsgundlag og til de væktøje, landbugets konsulente buge i dees ådgivningsabejde. Endelig e en god dialog mellem patene vigtig fo, at aftalene lykkes. Baggund og fomål Svæt at indgå fivillige aftale i paksis Da Vandfosyningsloven blev ændet i 1998, pålagde man amtene at gennemføe plane i de omåde, hvo en sælig indsats e nødvendig fo at beskytte dikkevandet. Som led i en indsatsplan kan vandvækene indgå aftale med landmænd om at ænde den måde, de dyke joden på i de udsatte omåde. Vandvæksfoeningene og landbugets oganisatione ha i fællesskab udabejdet en vejledning, som kan støtte patene, nå de indgå de fivillige dykningsaftale fo at sike dikkevandet. Denne aftale beskive nogle specifikke tiltag (fx udtagning af agejod elle etableing af efteafgøde), som udløse en dykningskompensation, som patene skal finde fem til afhængig af aftalens indhold. Det ha dog vist sig, at det e vanskeligt at gennemføe dykningsaftale i de omåde hvo de e behov fo at gøe en sælig indsats fo at beskytte dikkevandet. Dels indgå de mange aktøe i abejdet - vandvæke, landmænd, kommune og amte - og dels lægge man vægt på, at dykningsaftalene skal indgås på fivillig basis. Denne atikel beskive i hovedtæk esultate fa et pojekt, de havde til fomål at påpege metode, som i paksis kan udgøe et fælles kommunikationsog beslutningsgundlag mellem miljømyndighede og landmænd, nå de indgå fivillige dykningsaftale. Som en del af aftalegundlaget indgå ofte modelle til at bestemme, hvo meget udvaskningen og udbyttet educees. Defo beskive appoten endvidee foskellige modelle til at bestemme, hvo meget kvælstof, de udvaskes og dees anvendelighed i paksis. Undesøgelsen Modelle blev afpøvet i paksis Pojektet e gennemføt i et samabejde mellem Danmaks JodbugsFoskning og NIRAS A/S i Pojektet opsamlede de hidtidige efainge med at indgå fivillige dykningsaftale til beskyttelse af dikkevand. Deefte blev landbugets gundlag fo at indgå dykningsaftale analyseet. Landbugs- 7

8 bediftene blev opdelt i bediftstype, og man beskev foskellige type af aftale. Redskabe til at beegne landbugets kvælstoftab til miljøet (DAISY, N-les og N-egnskab, se evt. spalten) blev beskevet og afpøvet på fie kvægbedifte og to svinebedifte. Afslutningsvist sammenlignede man esultatene og beskev de mulige altenative til nuvæende dykningspaksis. Hovedkonklusione To type aftale med foskelligt fokus Hidtidige efainge vise, at det - på baggund af det nuvæende aftalegundlag - kan væe vanskeligt at opnå fivillige dykningsaftale indenfo de indsatsomåde, de e udpeget. En foklaing kan væe, at selvom de kun indgås aftale fo en minde del af bediftens aeale, gibe det ofte ind i diften af hele bediften. Heunde også poduktionen i stalden, fodi den kan væe afhængig af disse aeale. Fx dykes make på kvægbedifte ofte udelukkende udfa dyenes fodebehov. Defo e det optimalt, hvis de kan indgås aftale, de i støe omfang, tage hensyn til at den enkelte bedifts fosatte poduktion og entabilitet, og som samtidig sike, at dikkevandet beskyttes. Pojektet diskutee to måde, man kan opnå denne fleksibilitet på, nå man skal indgå dykningsaftale: Adfædsoienteet dykningsaftale, som e undebygget af bediftsspecifikke modelbeegninge Resultatoienteet dykningsaftale, hvo N-balance buges som indiekte mål fo nitatudvaskningen Ud fa en agonomisk og sociologisk synsvinkel e den sidste type aftale den bedste, da den inddage landmanden og konsulenten i abejdet med at udvikle poduktionssystemet, så man nå de ønskede mål. Ud fa en miljømæssig synsvinkel e det vigtigt, at aftalen e målettet mod at educee udvaskningen af nitat til gundvandet. Nå det deje sig om en minde del af bediftens aeal, kan den føste metode væe at foetække af paktiske åsage. Dette uddybes i afsnittet Pojektesultate nedenfo. De e fosat en ække åbne spøgsmål mht., hvodan man kan skue aftalene sammen i paksis - heunde ikke mindst, hvodan aftalene kontollees. Pojektguppen anbefale, at aftalegundlaget udvikles i paksis fx gennem konkete eksempelpojekte. I fobindelse med fobeedelsen af Vandmiljøplan III e de nedsat en undeguppe, som netop skal analysee fodele og ulempe fobundet med at anvende næingsstofbalance (gønne egnskabe) til eguleing af tabet af næingsstoffe fa landbuget. Pojektesultate Aftalene skal svae til landmandens foudsætninge og mål Indtil nu e de kun indgået få dykningsaftale, de havde til fomål at beskytte gundvandet. Ofte ende sagene med alt elle intet -løsninge, hvo joden enten udtages af diften fx omlægges til skov elle til langvaig bak, 8

9 elle at landmændene sætte hælene i og nægte at væe med. De e dog også eksemple på succespojekte, hvo det ha væet centalt, at odningene femstå som fivillige tilbud, hvilket gø landmændene til aktive deltagee. Et modene landbug bestå af mange opeatione, de skal koodinees og hænge logisk sammen, fo at bediften fungee og geneee et økonomisk afkast. Den enkelte bedift e oganiseet omking nogle gundlæggende vædie og mål fo, hvodan bediften skal dives og udvikles og umme demed også en inde poduktionslogik. Den enkelte mak indgå i bediftens oveodnede stategi, hvo udvaskningen fa den enkelte mak - og demed også påvikningen af gundvandet ud ove jodtype og klima bl.a. bestemt af det sædskifte og husdyhold, som maken indgå i. Så selv om aftalene i mange tilfælde kun vil beøe en del af bediftens aeale, vil den alligevel i de fleste tilfælde beøe den måde hele bediften e oganiseet på. Fie måde at dive landbug på Landmænd ha vidt foskellige foudsætninge fo at indgå aftale om den måde, de dyke dees jod på. Hvis en fivillig dykningsaftale skal fungee i paksis, e det vigtigt, at den e meningsfuld fo landmanden, og at aftalen fungee sammen med de vædie og stategie, som poduktionen e oganiseet omking. Med udgangspunkt i den måde poduktionen e oganiseet på kan de opstilles fie oveodnede bediftsstategie, nemlig poduktivitets-, ationaliseings- flexibilitets- og autonomistategien. Poduktivitetsstategien finde man ofte i på bedifte, som e stæk specialiseet og ovevåget, og som kæve stoe investeinge og tilsvaende høj buttoindtjening. Vædigundlaget bag denne stategi e pæget af stolthed og glæden ved høje udbyttetal, nå poduktionen lykkes igtig godt. De landmænd, de e oienteet imod denne stategi, vil geneelt have en sto modstand imod aftale, de sænke poduktionsniveauet fo bediften, fx i fom af ekstensiv afgæsning, men modsat væe positive ove fo at foetage tiltag, de kan fobede udnyttelsespocenten fx i fom af efteafgøde og fobedet udbingningsteknink. Rationaliseingsstategien handle om at dive gåden ationelt - fostået som minimum abejdsindsats p. poduceet enhed. De tages kun i meget inge omfang individuelle hensyn til den enkelte ko elle mak. Også he e specialiseing af afgøde og poduktion centalt, men poduktionsniveauet e lidt lavee end i på bedifte, de e pæget af poduktivitetsstatgien. En af de centale vædie bag denne stategi e glæde ved at se viksomheden vokse. Landmænd oienteet imod denne stategi vil geneelt have en modstand imod at indgå aftale, de øge abejdsbelastningen fx efteafgøde, mens de typisk vil væe mee positiv stemt ove fo ekstensiveingstiltag. I fleksibilitetsstategien e bediftens tekniske, økonomiske og sociale netvæk (elatione til omveden) centale. I modsætning til en specialiseet og efaingsbaseet diftsledelse sikes det økonomiske afkast fx ved at man kan fode med de billigst tilgængelige fodemidle elle ved at man hutigt kan skifte poduktion. Denne stategi ha meget let ved at integee den økonomiske eguleing i bediften, og de centale vædie bag e knyttet til noget uden fo bediften, fx i fohold til fitidsinteesse. Landmænd oienteet imod denne stategi vil fagligt væe meget fleksibel i fohold til valg af tiltag og aftale, men 9

10 se meget på de økonomiske incitamente. De vil ofte væe modvillige ove fo mee langsigtede estiktive aftale såsom 20-åig bak og skovejsning. Nøgleodene fo autonomistategien e epoduktion af eget poduktionsgundlag. Omkostningene e holdt lave, gældspocenten e elativt lille, og poduktionen e bygget op omking bediftens egne essouce, heunde abejdskaft, kapital, viden, kompetence og maskine. I denne stategi findes en minde integation med omveden end hos de øvige. I modsætning til den fleksible stategi e de gundlæggende vædie he meget tæt knyttet til det at væe landmænd, og familien kan spille en sto olle. De fleste eguleingstiltag udefa vil opfattes som en tussel imod den balance, som poduktionen hvile på, og vil ofte møde sto modstand. Til gengæld vil denne stategi ofte esultee i en god inten essouceudnyttelse og demed minde kvælstofstab. To type dykningsaftale De kan gundlæggende paktisees to type af aftale. De findes dels dykningsaftale, som e baseet på, hvodan landmanden må dyke og gøde joden, dvs. bestemte adfædsestiktione, dels dykningsaftale som bygge på indiekte måltal fo N-udvaskningen. De adfædsoienteede aftale kendes fx fa de miljøvenlige jodbugsfoanstaltninge - de såkaldte MVJ-odninge - og kan fx bestå i at udlægge aeale til gæs elle at educee gødskningen. De esulatoienteede aftale buge man fx i miljøeguleingen af industien, i fom af gænsevædie fo foskellige stoffe i det spildevand, de udledes fa en given viksomhed. I modsætning til industien - som udlede via skosten elle spildevandsledninge, såkaldt punktudledninge e foueningen fa landbuget en diffus miljøbelastning. Defo e det ikke muligt, diekte at måle tabet af fx nitat fa landbugsaeale (N-udvaskning). Dykningsaftale de egulee adfæd Dykningsaftale om adfæd kan nuancees og detaljees, hvis man inddage modelbeegninge, de tage højde fo de aktuelle jodbundsfohold, klima og den landbugspoduktion, de e tale om i det konkete tilfælde. Sådanne stedspecifikke modelle fx DAISY elle den såkaldte N-les-model kan afgøe, hvilke type aealanvendelse de e acceptabel i fohold til de mål, de e fastsat fo indsatsomådet. Man kan beegne N-udvaskningen fø og efte, man indføte den ændede dykningspaksis og deefte foeslå, hvilke ændinge og justeinge, de e nødvendige fo at nå målene. I paksis give opstilling af lokalspecifikke altenative støe fleksibilitet fo den enkelte landmand i og med, at de opstilles flee handlemulighede, end med de nuvæende MVJ-odninge. Vælges modeltilgangen anbefale pojektguppen, at de udabejdes et geneelt dykningskatalog, de beskive dykningsaltenative, de leve op til myndighedenes kav til udvaskningen fa odzonen. Aftale de sigte mod at nå bestemte mål Med dykningsaftale, de e baseet på at nå indiekte måltal fo nitatudvaskningen fopligte landmanden sig til at opnå nogle miljømæssige mål, men samtidig få han fihed til at vælge den dykningspaksis, de bedst passe ind i netop hans bedift. Hans manøveum fo at udvikle bediften udvides, uden at det nødvendigvis gå ud ove de miljømæssige mål. Det e vigtigt, at det 10

11 kan dokumentees, at den ønskede effekt opnås. I teoien betyde det, at de samme mål vil kunne nås af den dygtige landmand med fæe konsekvense fo hans poduktion, end hvis målene skulle sikes via estiktione. Sagt på en anden måde: Godt landmandsskab belønnes. Med udgangspunkt i fie kvægbedifte beskev man mulige altenative til den nuvæende dykningspaksis. Beskivelsene skete i oveensstemmelse med inddelingen i de fie oveodnede bediftsstategie (tabel 1). Bedift n. 1 Bedift n. 2 Kaakteistika Middel DE/ha. Maksimal staldfoding. Ønske enkel foding og makdift. Adskilt kon og govfod. Sædskifte. Lav DE/ha (kvæg). Blandet kvæg/svin. Høj mekaniseing. Delvist blandet kon/govf. Sædskifte Mulighede Foøg selvfosyning via kløvegæs og mee majs. Reduce handels gødning via bede fofugtsudnyttelse. Foøg selvfosyning via kløvegæs og majs. Reduce handels gødning via bede fofugtsudnyttelse. Baiee Ønske diftsledelses- og abejds - ekstensiv dift. Aondeing i fht. afgæsning Ønske intensiv gæspoduktion næ gåd. Bedift n. 3 Bedift n. 4 Kaakteistika Høj DE/ha. Maksimal afgæsning. Højt poteinniveau i fode. Rent govfodesædskifte m. høj andel fikseende afgøde. Høj DE/ha. Høj selvfosyning. Rel. Balanceet poteinfoding. Ovevejende govfodesædskifte. Mulighede Baiee Reducee DE/ha. Afbalancee poteinfoding. Reducee fiks eing og handelsgødning til mak. Fobede udnyttelse af fofugt og husdygødning. Højt fodebehov p. ha. Dybstøelsessystem vanskeliggø udnyttelse. Reducee DE/ha. Reducee fiks eing og handelsgødning til mak. Afbalancee poteinfoding. Højt fodebehov p. ha. Kampen om jod. Kampen om jod. Tabel 1: Kaakteistika ved fie konventionelle kvægbedifte og mulighede og baiee i fo at educee N-oveskuddet. De findes ingen sike metode, som både kan måle det diekte tab af kvælstof til gundvandet, og som samtidig e økonomiske oveskuelige og kan buges i paksis. Deimod findes de en ække bud på, hvodan tabet kan estimees ud fa indiekte målinge af bediftens N-balance. Det kan ske ved at opstille et såkaldt N-egnskab (se odfoklaing). En aftale, de e baseet på måltal fo N-balancen vil bygge på, at dykningen gennemføes med en N-balance, de ikke oveskide et givent niveau fo ind- 11

12 satsomådet. Den N-balance, de e aftalt mellem patene, sættes i fohold til en N-udvaskning, de e acceptabel fo det aktuelle aeal. Opgøelse af et N-egnskab på bediftsniveau bygge på tal, som kan genfindes i vikeligheden i diften og kvælstofoveskuddet - angivet i N-oveskud p hekta - vil bl.a. afhænge af husdypoduktionens støelse og udbytteniveauet. De skal defo beegnes et efeencetal, inden man kan vudee, om et kvælstofoveskud på en bedift e højt elle lavt. De e dog visse pobleme i fobindelse med N-egnskabe. N-balancen beegne det samlede langsigtede tab til omgivelsene, dvs. både nitatudvaskningen, de luftfomige tab (ammoniakfodampning og denitifikation) og indbygning i jodpuljen. Hvis man vil bestemme støelsen af udvaskningen til gundvandet, kæve det, at støelsen af de øvige tabspulje kvantificees. Man e imidletid usikke på, hvodan tabet fodele sig på disse poste. Hetil komme at de e flee fohold, som e meget vanskelige at kvantificee og kontollee, og som ha væsentlig betydning fo støelsen af N-balancen og demed tabet til af kvælstof til omgivelsene. Det gælde fx indkøb og salg af fode og makafgøde, de handles uden om fodestoffimae, samt køb og salg af husdygødning. Fo begge omåde gælde det, at en pæcis opgøelse vil stille omfattende kav til vejning og analyse. Hvis indsatsomådet ikke dække en væsentlig del af bediftens aeale e det uhensigtsmæssigt at indgå aftale baseet på måltal. Man kan ikke kontollee aftale på enkeltmake, og et geneelt eduktionskav vil påvike diften på hele bediften. I fobindelse med fobeedelsen af Vandmiljøplan III e de bl.a. nedsat en tekniske undeguppe, som skal analysee mulighedene fo at anvende næingsstofbalance (gønne egnskabe) til at egulee tabet af næingsstoffe fa landbuget til miljøet. Gundlaget fo aftalene bø afpøves og udvikles Rappoten vise, at de e foskel på den N-balance en bedift få, nå balancen blive beegnet vha. henholdsvis en DAISY-baseet model og et N- egnskab. Defo e det vigtigt, at metodene udvikles og fobedes. De mangle altså stadig dokumenteede efainge med at indgå dykningsaftale i paksis og pojektguppen foeslå, at man state udviklingspojekte, hvo patene involvees i at udvikle og afpøve de foskellige aftalegundlag. Det e vigtigt, at de ske en afvejning mellem den videnskabelige/kontolmæssige sikkehed fo, at målene nås på den ene side og den paktiske gennemføsel og opfølgning på aftalene på den anden side. 12

13 Summay and conclusions When the Danish Wate Supply Act was changed in 1998, the counties wee odeed to pepae action plans in aeas whee special effots ae necessay in ode to potect the dinking wate esouces. As pat of the action plan the wate woks can make voluntay ageements with the fames that they change the methods of cultivation in these high pioity aeas. The pupose of this poject is to identify and discuss methods and tools fo enteing into cultivation ageements in pactice, including sociological methods and technical tools fo calculation of the nitate leaching. The poject applies to specialists in the Danish Envionmental Potection Agency, counties, municipalities, wate woks and agicultual advises. The poject includes collection of expeience gained in the cultivation ageements aleady made. The basis fo the agicultual activities on which the voluntay cultivation ageements ae enteed is descibed. Two basically diffeent types of ageements, which can be enteed, ae explained the action oiented and the goal oiented. Vaious tools, which can be used as a basis fo each type of ageement, ae descibed. Futhemoe, the epot contains a calculation section in which the N-accounts of the two tools and the DAISY based model SKEP ae used on data fom six fams nea Lemvig. Until now only a few cultivation ageements with the pupose to potect the goundwate have been enteed. The cases often end up with "all o nothing solutions", i.e. the aea is eithe taken out of cultivation (e.g. changed into woods o laid fallow) o the fames efuse to paticipate. Impotant baies ae lack of flexibility, a poo economic incentive and inscutability. Howeve, thee ae also examples of successful pojects, whee it has been of cental impotance that the ageement is voluntay and an offe, which makes the fame an "actively paticipating" paty. A fam is oganised aound some basic values deciding how the fam should be un and developed, and this also implies an inne poduction logic. If a voluntay cultivation ageement is to wok in pactice, it is impotant that it is meaningful to the fame and that the ageement is compatible with the values and stategies on which the poduction is oganised. Two basic types of ageements, which can be used when enteing voluntay cultivation ageements in high pioity aeas ae pactised: Cultivation ageements based on cetain behavioual estictions attached to the aeas, and cultivation ageements based on indiect taget figues fo nitate leaching. In the epot these types of ageements ae called action oiented and goal oiented ageements. Seen fom an agonomic point of view, ageements based on goal figues ae often pefeed athe than behavioual estictions attached to the field. The esouces of the fame ae mobilised, and it is up to the fame himself to choose and oganise his actions in accodance with his pesonal values and the actual conditions of the fam. This means that egulation is flexible and adapted to each fame in question. 13

14 The models DAISY and N-LES ae examples of tools that can be used as a basis fo cultivation ageements based on cetain behavioual estictions attached to the aeas. Pepaation of N-accounts can be used as a basis fo enteing a goal oiented cultivation ageement, since the N-accounts geneate an N-balance, which can be used as indiect leaching taget figues. The epot eveals a big diffeence between the calculated N-balances on models and the use of N-accounts on each fam. Much wok is still to be done to develop and impove the models in this espect. The dynamic and empiical models ae well suited fo detemination of the actual nitate leaching at field level as an effect of local conditions and as altenative to the pesent opeation of the fam, so that the nitate leaching equiements ae met. It can, howeve, be difficult to adjust the steps to the actual fam and to the values of the fame. The N-accounts ae well suited to detemine the N-balance at fam level, and thee also well suited as a tool of communication, opeation and contol at fam level. Wok should be diected towads the ceation of a tool that can be used to estimate the loss of nitogen at single posts in the N-accounts, taking as the stating point the infomation about the stuctue of each fam. Thus, this can be used as a basis fo detemination of the tagets of acceptable N-loss at fam level, taking account of local conditions. Documented expeience is still insufficient. We ecommend that development pojects ae launched in one o moe action aeas and the actual paties ae involved in the development and testing of the diffeent bases of ageement. In the futhe wok it is impotant that a balancing is povided between the scientific cetainty that the goals ae achieved and the pactical execution and follow-up on the ageements. 14

15 1 Indledning Ved ænding af Vandfosyningsloven i 1998 blev det pålagt amtene at gennemføe indsatsplane i de omåde, hvo en sælig indsats e nødvendig fo at beskytte dikkevandet. Som et led i en indsatsplan kan vandvækene indgå aftale med landmænd om at ænde dykningspaksis på aealene. Vandvæksfoeningene og landbugets oganisatione ha udabejdet en vejledning, som kan anvendes ved indgåelse af fivillige dykningsaftale (Landbugets Rådgivningscente, 2002). Vejledningen beskive udgangspunktet fo opgøelse af økonomiske kompensatione samt mulige dykningsestiktione, hvilket åbne mulighedene fo at sike dikkevandet. Gennemføelse af dykningsaftale kan dog blive vanskelige i paksis. Dels indgå de mange aktøe i abejdet - vandvæke, landmænd, kommune og amte - og dels lægges de vægt på, at dykningsaftalene skal indgås på basis af fivillige aftale. Denne fokus på fivillighed og samabejde mellem flee aktøe e fundamental fo aftalens indhold og fom. Udgangspunktet fo enhve fivillig aftale e, at fom og indhold give mening fo de pate, som indgå aftalen. Fo at opnå en meningsfuld aftale e det afgøende, at aftalen e lokalt tilpasset, det vil sige målettet mod den enkelte landmands ønske og behov. En konstuktiv dialog blive deved en nødvendig og logisk del af pocessen fo at sike, at aftalen blive lokalt fundeet og demed komme til at fungee i paksis. Landbugets aealanvendelse ha alt ovevejende væet eguleet via geneelle egle. Dette blev ændet med Dikkevandsudvalges anbefalinge i 1997 og den deaf følgende ænding af Vandfosyningsloven m.fl. i Det blev heefte muligt at gennemføe skæpelse af bl.a. landbugets bug af kvælstoffe i omåde, de e udpeget som såbae ove fo nitat. Udgangspunktet fo lovgivningen e fivillighed. Det vil sige, at myndighedene i videst mulige omfang skal søge at gennemføe foanstaltninge ved at indgå fivillige aftale såsom fivillige dykningsaftale om f.eks. miljøvenlig jodbugsdift, skovejsning m.m. Indgåelse af fivillige dykningsaftale stille således nye kav til ådgivningsvæktøje, beslutningssysteme og indgåelse af dialog. Fomålet med dette pojekt e ud fa den viden og efaing, de e opbygget på omådet, at påpege metode, som i paksis kan udgøe et fælles kommunikations- og beslutningsgundlag mellem miljømyndighede og landmænd i et givet indsatsomåde til indgåelse af fivillige dykningsaftale. Foskellige modeltilgange til estimeing af kvælstofudvaskningen samt foskellige aftalefome vil blive vudeet iht. dees anvendelighed. Det e således målet at påpege og diskutee metode og edskabe til indgåelse af dykningsaftale i paksis, hvoimod de ikke vil blive anvist geneelle løsningsfoslag (eks. udlæg i konafgøde), idet den ideelle løsning altid vil afhænge af de aktuelle fohold. 15

16 1.1 Målguppe Pojektet henvende sig til fagfolk i Miljøstyelsen, amte, kommune, vandvæke, ådgivee og landbofoeninge. 1.2 Mål Målet at påpege og diskutee metode og edskabe til indgåelse af dykningsaftale i paksis, heunde: sociologiske metode til gennemføelse af fivillige dykningsaftale tekniske edskabe og metode til beegning af nitatudvaskning i henhold til den paktiske anvendelse at sætte gang i en poces og en diskussion i elevante kedse, som kan føe til ekendelse af, hvodan indgåelse af dykningsaftale gibes bedst muligt an i henhold til ovenstående poblemstillinge. 1.3 Afgænsning Pojektet vil beskæftige sig med agonomiske og sociologiske aspekte, og ikke med de økonomiske fohold, idet de henvises til vejledningen udabejdet mellem vandvækene og landbugets oganisatione. Pojektet vil pimæt belyse kvælstofpoblematikken unde henvisning til, at vidensniveauet inden fo dette omåde e støst. De høstede efainge vil deefte eventuelt kunne oveføes til ande omåde og således også til pesticidpoblematikken. 16

17 2 Administativt gundlag Dikkevandsudvalgets anbefalinge medføte en ække makante ændinge af vandfosyningsloven (Lovbekendtgøelse n. 130 af 26. febua 1999), som betyde, at den femtidige gundvandsbeskyttelse skal tage udgangspunkt i udabejdelse og gennemføelse af indsatsplane. De skete samtidig en ænding af miljøbeskyttelsesloven. Følgende afsnit edegø kot fo det administative gundlag i henhold til gældende lovgivning. De vil blive henvist lovgivning angivet (figu 1). Vandfosyningsloven, Lovbekendtgøelse n. 130 af 26. febua 1999 Miljøbeskyttelseloven, Lov n. 908 af 16. decembe 1998 Bekendtgøelse om indsatsplane, Bekendtgøelse n. 494 af 28. maj 2000 Vejledning N. 3 (2000); Zoneing, detailkotlægning af aeale til beskyttelse af gundvandsessoucen Figu 1: elevant lovgivning ved udabejdelse af dykningsaftale 2.1 Hvo skal de udabejdes indsatsplane? Amtene ha ved 1997-evisionen af egionplanene udpeget omåde med sælige dikkevandsinteesse (OSD-omåde), hvilket udgø omtent en tedjedel af Danmaks aeal. Udpegning af OSD-omådene skete iflg. vandfosyningsloven 11, stk. 1, og e en oveodnet kotlægning af omåde med vandindvindingsinteesse af egional betydning. I henhold til den statslige udmelding til egionplanen 2001 skal de foetages en udpegning og tidsmæssig pioiteing af omåde, hvo de skal gøes en sælig indsats fo at beskytte gundvandet. Disse pioiteede omåde benævnes indsatsomåde elle geneelle indsatsomåde. Indsatsomådene kan væe afgænsede af hydologiske og administative skel. Indsatsomådene kan f.eks. væe et OSD-omåde, et gundvandsdannende opland til en vandfosyning elle et omåde med oplagte administative gænse (Vejledning n. 3, 2000). Indsatsomådene fungee som den femtidige amme fo planlægningen af gundvandsbeskyttelsen og abejdet hemed. Indenfo de geneelle indsatsomåde udpeges efte vandfosyningsloven 11, stk. 1, følsomme indvindingsomåde, hvo gundvandet e sæligt følsomt ovefo en elle flee type af fouening med angivelse af, hvilken type fouening, de anses fo at væe følsomme ovefo. Dette ske på baggund af en detaljeet hydogeologisk kotlægning (zoneing) af indsatsomådene. Fo de følsomme indvindingsomåde skal de udabejdes indsatsplane, dvs. plane fo, hvoledes initiative til at imødegå samtlige foueningstusle ivæksættes. Selve indsatsen e altså begænset til de aeale inden fo ind- 17

18 satsomådet, hvo kotlægningen ha dokumenteet, at en indsats e nødvendig (lovbekendtgøelse n. 130, 1999; Vejledning n. 3, 2000). 2.2 Hvad skal en indsatsplan indeholde? En indsatsplan skal beskive samtlige foueningskilde samt de gundvandsbeskyttende tiltag, de e nødvendige fo at opnå den tilsigtede fobeding af gundvandsbeskyttelsen, som beskevet i bekendtgøelse n. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplane. En indsatsplan skal deudove umme en samlet, detaljeet tidsplan fo gennemføelsen af indsatsen mod alle foueningskilde i omådet samt angivelse af, hvem de skal gennemføe ovevågning og i hvilket omfang. En indsatsplan e således i odets fostand en plan fo en femtidig indsats. Den kan indeholde etningslinie fo hvonå og hvodan de specifikke poblemstillinge i indsatsomådet løses. En tidsplan kan f.eks. angive, hvonå kotlagte foueningstusle foventes undesøgt, afvæget elle kontolleet, og hvonå de i fobindelse med nitatindsatsomåde skal væe opnået fivillige aftale. Foanstaltninge ettet mod den enkelte eje kan indgå i en indsatsplan. Det e således ikke en foudsætning, at de e indgået dykningsaftale fo at vedtage en indsatsplan. Fohandlingene med lodsejene vil ofte foegå efte vedtagelsen. 2.3 Hvem skal udabejde indsatsplanene? I henhold til vandfosyningsloven 13 og 13a e det fastlagt, at amtsåd, kommunalbestyelse elle ejee af et alment vandfosyningsanlæg kan udabejde en indsatsplan. Amtene ha dog det oveodnede ansvaet fo, at det ske (jf. 13). I henhold til vandfosyningsloven 12 e det pålagt amtsådet at opette et koodinationsfoum bestående af epæsentante fo amtet, kommunene i amtet, vandfosyningene i amtet, ande beøte myndighede, jodbuget, industi og eventuelle ande elevante pate. Foslag til en indsatsplan skal foelægges dette koodinationsfoum, uanset om foslaget e udabejdet af amt, kommune elle vandvæk. Det e endvidee foeslået, at de deudove etablees kommunale kontaktudvalg og vandfosyningssamabejde, således at lokale synspunkte kan femføes blandt andet i det amtslige koodinationsfoum via vandvækenes elle kommunenes epæsentante (Åhus Amt, 2001). Det femgå ydeligee af vandfosyningsloven 13 b, stk. 1, at alle diekte beøte pate skal inddages unde udabejdelse af et udkast til beskivelse af de foanstaltninge ettet mod den enkelte eje, de foeslås gennemføt fo at afhjælpe og foebygge fouening af vandessoucen. 2.4 Implementeing af indsatsplanene Amte, kommune elle vandvæke kan indgå aftale med ejeen af en ejendom om dykningspaksis elle salg af ejendommen til amt elle kommune 18

19 (Vandfosyningsloven 13 d). Unde foudsætning af, at et vandfosyningsanlæg ha fodel af aftalen, skal anlægget betale det beløb, de ifølge aftalen tilkomme ejeen. Hvis det ikke e tilfældet, skal kommunen helt elle delvist betale. Amtet ha pligt til at gennemføe indsatsplane (Vandfosyningsloven, 13 c). Deudove e poceduen fo implementeing af indsatsplanen, heunde isæ indgåelse af dykningsaftale, ikke fastlagt næmee. Samabejde og koodineing e nøgleod i fobindelse med indsatsplanlægningen, dels fodi både kommune, amte og vandvæke kan udabejde indsatsplane og indgå aftale med lodsejee, dels fodi alle diekte beøte pate skal inddages unde udabejdelse af indsatsplane. De lægges vægt på, at dykningsaftalene indgås på basis af fivillige aftale. De e dog i miljøbeskyttelsesloven 26a muligt at påtvinge gundejeen ådighedsindskænkninge mod fuldstændig kompensation. Det foudsætte, at ådighedsindskænkningene e nødvendige fo at gennemføe en vedtaget indsatsplan, og at de e gjot fosøg på at indgå en aftale på imelige vilkå. 2.5 Hvem skal foestå fohandlingene om dykningsaftale? Det lovmæssige gundlag give både kommune, amte og vandvæke bemyndigelse til at udabejde og gennemføe indsatsplane. På baggund af inteviews med medabejdee i amte og vandvæksfoeninge stå det ikke klat, hvem de vil foestå de konkete fohandlinge med lodsejene. I amtene e de i ovevejende gad en foventning om, at de lokale vandvæke vil udføe fohandlingene, idet de ha de finansielle mulighede, og deudove e lokalt fundeet og således ha mulighed fo at kommunikee indsatsplanene ud på et lokalt niveau. Omvendt ha vandvækene en vis foventning om, at amtene vil foestå den essoucekævende opgave, idet amtet ha den nødvendige kapacitet og ekspetise. Amtene ha dog ansvaet fo at indsatsplanene blive gennemføt, hvilket femgå af vandfosyningsloven 13 c og d. Efaingene vise, at fotinsvis de stoe vandvæke, som ha den politiske opbakning og den fonødne ekspetise til at imødegå udfodingene, ha indgået dykningsaftale. Hovedpaten af vandvækene i Danmak (ca. 75%) e små vandvæke, som indvinde unde m 2 /å. 19

20 20

21 3 Hidtidige efainge med dykningsaftale I det eftefølgende gøes kot ede fo udvalgte pojekte, hvo de e indgået dykningsaftale med miljømæssigt fomål. 3.1 Djusland - Havndal I 1998 statede et 3-åigt gundvandspojekt som et samabejde mellem landmændene fa indvindingsomådet omking Havndal på Djusland, Djusland landbofoening, Landskontoet fo planteavl og Åhus Amt. Genå Kommunes dikkevandsfosyning indvinde fa en væsentlig del af pojektomådet. Omådet e domineet af sandjod på kalkbund med en meget inge nitateduktionskapacitet og høj husdytæthed (Vestegaad, 2001). Pojektets mål va at opnå tilmeldinge til de Miljøvenlige Jodbugsfoanstaltninge fo deigennem at opnå en eduktion af kvælstoftabet til gundvandet. Endvidee va fomålet at afklae, hvofo MVJ-odningene ikke e slået mee succesfuldt igennem hos landmændene. Metodens kodeod va oplysning, åben dialog, beegninge samt fivillighed. Nitatudvaskningen og økonomi blev beegnet ved nudift med udgangspunkt i de faktiske bediftstal fo deigennem at infomee om de faktoe, som ha betydning fo udvaskningens støelse samt MVJ-odningene. På dette gundlag blev de udabejdet handlingsplane til nedbingelse af nitatudvaskningen i håbet om, at landmændene fik lyst til at tilmelde aeale til odningen. 8 ud af 10 deltagende landmænd tilmeldte aeale til odningen, hvilket ha betydet en gennemsnitlig eduktion i udvaskningen på 25% fo hele pojektaealet Efainge Landmændene opleves geneelt positive og åbne ove fo dykningsaftale som et edskab til gundvandsbeskyttelse. De va støst inteesse fo udlæg af ajgæs, men også 20-åig udtagning og miljøvenlig dift af gæs va de inteesse fo. At odningene femstå som fivillige tilbud e meget centalt i fohold til landmændenes positive holdning. Fivilligheden gø landmændene til aktivt deltagende, - de vælge selv og kan kombinee dees bedift med de odninge, som e passende fo dem. Det gennemsnitlige dækningsbidag inklusive tilskud steg med 300 k./ha (eksl. maskin- og abejdsomkostninge) fo de tilmeldte aeale, hvilket givetvis ikke kunne kompensee fo øget isiko fo høstbesvæ, investeinge i nye maskine mv. Ingen af de tilmeldte landmænd ha tilsluttet sig odningen pimæt fo at opnå en økonomisk gevinst. 21

22 Væsentlige baiee fo indgåelse af aftale e manglende fleksibilitet (fleåige aftale, estiktive aealkav), inge økonomisk incitament samt psykologiske baiee mod bevidst undegødskning (Gleeup & Westegaad, 200). 3.2 Lyngby-pojektet Åhus Kommunale Væke, Vandfosyningen, indledte i 1989 et pilotpojekt i indvindingsomådet til Lyngbyvæket (ca.800 ha.) med det fomål at demonstee, hvodan vandfosyninge og myndighede kan indgå fivillige dykningsaftale med landmænd (Andeasen, 2000). Målet va pimæt at educee pesticidanvendelsen med følgende vikemidle: ovegang til økologisk dykning, skovejsning, MVJ-odninge og pesticidfidykning. I pojektfoløbet indgik både bogemøde, besøg hos de involveede lodsejee, lodsejemøde samt telefoniske diskussione. De e indtil videe indgået en enkelt dykningsaftale i 2000 (130 ha). Pojektet gik i stå, da de ikke kunne opnås enighed om kompensationenes støelse, og det blev besluttet at afvente landsaftalen Efainge Landmænds foudsætninge fo at indgå en aftale e meget foskellige. F.eks. va fitidslandmænd geneelt minde fleksible i fohold til heltidslandmænd, idet investeing i nye edskabe ofte ikke kan betale sig, og fodi ændet dykningsfom og -stategi kæve ny viden og tid. Modsat e små fitidsbug ofte minde effektive, og ha defo et lavee dykningstab end beegnet ud fa standadkalkulationene. Konklusionene på pojektet blev bl.a. at Poblemstillingene e foskellige fa bedift til bedift ved indgåelse af dykningsaftale f.eks. fitids- og heltidslandbug. Fitidslandmænd udviste støe accept af ideen, men minde indsigt i landøkonomiske fohold. Hos heltidslandmænd spillede holdninge en minde olle, hvoimod de ofte va sty på økonomi, udbytte mv. Det e ikke alle lodsejee, de ønske at indgå dykningsaftale. Økonomi e vigtig, men e ikke altid styende fo landmandens beslutning. Indgåelse af dykningsaftale om ændet dykningspaksis e tidskævende, og det e vigtigt fa staten at anskueliggøe dette ove fo alle pate. Pocessen må ikke tage fo lang tid. Det e vigtigt fa staten at inddage en landbugskonsulent. Det e vanskeligt fo den enkelte landmand at gennemskue konsekvensene af en aftale. Det e vigtigt at gå fem efte en stuktueet poces, som begænse ielevant snak og femme den konstuktive samtale. 22

23 3.3 Dastup Aalbog kommune og Fosyningsviksomhedene indledte i 1986 et samabejde med det fomål at sike gundvandet i næomådet omking kildepladsen ved Dastup (ca. 650 ha) (Aalbog Kommune, 2000). Aealet e et bynæt omåde med stoe ekeative inteesse. Såfemt en lodseje ha ønsket at sælge, ha Aalbog kommune opkøbt joden mod fuldstændig kompensation. Gundvandet e deefte siket gennem statslig skovejsning og etableing af vedvaende gæsaeale. Ha lodsejeen ikke ønske om at sælge, men deimod at indgå fivillige aftale, e de indgået aftale omking ophø af gødskning, spøjtning og omdift. De e ydet fuldstændig estatning fo indskænkningene i ådeetten efte vandfosyningsloven 13 d. Ha lodseje ikke ønsket at sælge, og ikke indgå fivillige aftale, e de fastlagt estiktione efte Miljøbeskyttelsesloven 26a. Hovedpaten af omådet e i dag omlagt til skov elle vedvaende gæsaeale gennem fivillige aftale om salg af jod til Aalbog kommune, og demed udelukkelse af landbugsdift. De e kun indgået få egentlige dykningsaftale fo minde aeale med landbugsdift. I en minde del af indsatsomådet, de e kaakteiseet ved kvægavl og juletæe, ha det indtil nu ikke væet muligt at indgå fivillige aftale vedøende den ønskede femtidige aealanvendelse. I henhold til etningsliniene i helhedsplanen fo den femtidige aealanvendelse, skal aealanvendelsen ændes til skov elle vedvaende gæsaeale uden omdift og uden anvendelse af gødning og spøjtemidle. De omlagte aeale med skov elle vedvaende gæs må ikke spøjtes. Aeale næmest kildepladsen må dog hveken gødes elle spøjtes. De esteende aeale må gødes med 80 kg N/ha, selvom de foegå omdift af aealene Efainge På tods af sto politisk opbakning omking nødvendigheden af gundvandsbeskyttende tiltag ha det ikke væet muligt at indgå fivillige aftale om omlægning af aealanvendelsen på de intensivt devne ejendomme. Denne ene af de to støste ejendomme e ovetaget af kommunen og eftefølgende solgt til det statslige skovejsningspogam. Ejeen af den anden stoe ejendom ha det endnu ikke væet muligt at indgå en aftale med, og netop defo e de lavet en delindsatsplan omfattende bl.a. denne ejendom. En betydende del af abejdet e foegået via etableing af jodfodelingsaftale. Omådet bestod pimæt af minde ejendomme, hvo man stod ovefo at skulle afhænde ejendommen med henblik på pension. Det va ikke muligt at indgå fivillige aftale om diftsomlægninge hos de intensive bug, bl.a. fodi det ikke va attaktivt fo de pågældende bug. 3.4 Tunø Åhus Amt tog i 1986 initiativ til en indsats fo at sike vandfosyningen på Tunø (Åhus Amt, 2000). Tunø indvinde fa øens eneste betydende vandvæk, som dengang va kommunalt, men nu e pivatiseet. 23

24 I løbet af 1980 ene steg nitatindholdet i dikkevandet så meget, at et indgeb blev nødvendigt. I foået 1989 blev de etableet to beskyttelseszone, en inde med en adius på ca. 100 m (ca. 3 ha), som blev etableet med vedvaende gæs uden tilføsel af kvælstof elle pesticide, - og en yde zone med en adius på 300 m, hvo de blev paktiseet makstying og ande landbugstekniske tiltag. I 1991 blev aealet af den inde zone fodoblet. De blev installeet sugecelle unde aealet, som benyttes til ovevågning af udvaskningen. Etableing af vedvaende gæs nedbagte hutigt og effektivt nitatudvaskningen, mens makstying ikke havde den foventede effekt, isæ pga. den sælige afgødesammensætning (bl.a. poeavl) på Tunø og den lille nettonedbø. En del af aealet e nu baklagt med hektastøtte. Indsatsen e gennemføt på basis af fivillige aftale med 3 lodsejee med betydelig succes. Pojektet e udabejdet af en abejdsguppe bestående af bl.a. Åhus Amt, Odde Kommune, planteavlskonsulenten på Tunø og Miljøstyelsen. 3.5 Små pivate vandvæke De e eksemple på små pivate vandvæke, som på eget initiativ ha fosøgt at indgå dykningsaftale, f.eks. Løkken Vandvæk og Bovst Vandvæk. Typisk fo disse pojekte e, at det deje sig om minde aeale, hvo vandvækene søge en enkel og vaig løsning som f.eks. etableing af skov. Disse løsninge kæve ikke de stoe agonomiske og sociologiske ovevejelse. 3.6 Samabejde mellem miljømyndighede og lodsejee Ifølge en evalueing, som bl.a. ha haft til fomål at undesøge, hvoledes man bedst muligt nå ud til landmænd med fivillige natu- og miljøstøtteodninge efaes det, at de fa alle landmænd lægges sto vægt på, at amtets og kommunens konsulente ha væet i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte bedifts kaakteistika. Heltidsbugene ønske ikke odninge, som vike geneende fo det ationelle makabejde elle øge ejendommens hamonipobleme (Just et. al.,1996). Ifølge undesøgelsen synes de aktuelle støelse på tilskud til natuplejefoanstaltninge ikke at have væet en afgøende fakto fo, om landmændene ha ønsket at medvike til at skabe flee småbiotope elle indføe miljøvenlige poduktionsmetode. Væsentligee synes bl.a. at væe om natupleje- og miljøfobedingsfoanstaltningene passe ind i landmandens oveodnede stategi og poduktionsplanlægning (initiativene skal kunne foenes med den ationelle poduktion) om det offentlige yde paktisk støtte og ådgivning, f.eks. hjælpe landmændene med det paktiske omking papiabejdet. Tid e i høj gad en begænsende fakto fo heltidsbug ene om fohandlingene foestås af neutale pate, som ikke e pesonlig inteesseede i esultatet, men deimod i pocessen og opnåelse af esultate. 24

25 3.7 Sammenfatning De e endnu kun indgået få dykningsaftale med gundvandsbeskyttende fomål. De hidtidige aktivitete e pimæt foegået hos de stoe vandfosyninge, men også i minde gad hos de små vandvæke. Typisk e pojektene bået fem af lokale ildsjæle, som ha taget initiativ og væet den divende kaft i pojektene. De hidtidige indgåede dykningsaftale bæe pæg af at væe pilotpojekte. Ofte ende sagene med alt elle intet løsninge, fostået på den måde, at joden enten udtages af diften (f.eks. omlægges til skov elle til langvaig bak), elle landmændene sætte hælene i og nægte at væe med (Aalbog Kommune, 2000; Andeasen, 2000). De e dog også eksemple på succespojekte, hvo det ha væet centalt, at odningene femstå som fivillige tilbud, hvilket gø landmændene til aktivt deltagende. De opnåede efainge vise, at poblemstillingene ved indgåelse af dykningsaftale ha væet meget foskellige fa bedift til bedift. Væsentlige baiee e manglende fleksibilitet (fleåige aftale, estiktive aealkav), inge økonomisk incitament samt manglende gennemskuelighed. Indgåelse af dykningsaftale om ændet dykningspaksis e essoucekævende. Det e således vigtigt fo en eel og succesfuld gennemføelse af dykningsaftale, at gaden af kompleksitet educees, og at tiltagene passe ind i landmandens oveodnede stategi og poduktionsplanlægning. 25

26 26

27 4 Landbugets gundlag fo at indgå dykningsaftale Indsigt i hvodan en landbugsviksomhed fungee, og hvad det betyde fo viksomheden at få pålagt estiktione på poduktionsgundlaget, e en god foudsætning fo at indgå holdbae aftale mellem myndighede og den enkelte landbugsviksomhed. På en modene landbugsbedift e de mange elemente, de skal fungee sammen og løbende justees i fohold til hinanden, fo at poduktionen kan foløbe. Makedskabene skal kunne ovekomme at passe joden, og de skal væe mandskab til at betjene maskinene på de igtige tidspunkte. Abejdsopgavene i mak og stald skal væe koodineede. De skal væe viden og efaing til at dyke de valgte afgøde. Landbugspoduktionen skal koodinees med familielivet, osv. osv. Samtidig skal landbugspoduktionen også koodinees med en lang ække elemente uden fo bediften, i fohold til f.eks. afsætning af vae, indkøb af hjælpestoffe, viden, teknologi og myndighede. Et landbug bestå således af et netvæk af elatione, ikke kun indenfo, men også mellem bediften og den omkingliggende veden (figu 2). På en hamonisk bedift med en sund økonomi e de gennem landmandens beslutningstagning opetholdt en nøje sammenhæng mellem alle fohold på bediften (Noe, 1999). Et landbug e et netvæk af elatione Kemikalieindustien Myndighede Foædlee Mak Bygninge (Familie) Konsulente Viden Abejdskaft Husdy Maskine Mejeiet Ande besætninge Abejdsmakedet Govvaeselskabe Figu 2: Et landbug illusteet som et net af elatione mellem elemente og aktøe både intent på bediften og i fohold til omvedenen. Hamonien i poduktionen afhænge af, om de e konsistens i den måde, de foskellige elemente inddages i poduktionen på. Det e således op til landmanden, og de pesone de e tilknyttet viksomheden, at skabe og udvikle denne sammenhæng på bediften. Denne oden skabes og udvikles gennem en ække mee elle minde bevidste valg. Nogle af disse valg e mee gundlæggende fo bediften, og knytte sig til den oveodnede stategi og demed de vædie og mål, som bediften e oganiseet 27

28 omking. Disse gundlæggende valg e nødvendige fo, at bediften kan fungee, og e samtidig med til at kaakteisee foskellene fa bedift til bedift. Udviklingen i det modene landbug e entydigt gået i etning af specialiseing og integeing, dvs. at den enkelte landbugsbedift poduktionsmæssigt e blevet mee afhængig af omvedenselationene. Det betyde, at sammenhæng i bediften i minde gad knytte sig til landmanden som enkeltpeson, og mee til den kommunikative poces mellem de menneske, de diekte og indiekte e involveet i bediften (figu 3). Fo gennemføelsen af stategien e det vigtigt, at oveodnede vædie og logik kan kommunikees ud til de pesone, de indgå i bediften. Tidligee spillede nome og symbole en langt støe olle i denne kommunikation, men en del af den modene udvikling e, at disse valg e blevet individualiseet. Opetholdelse af bediftensstuktu kæve kommunikation Eje(e) Medabejdee Poduktion og epoduktion af bediftens vædie og poduktions logik Kollegae Rådgivee Landbofamilie Miljømyndighede M.fl. Figu 3: På en landbugsbedift af i dag opetholdes den intene sammenhæng i poduktionen gennem kommunikation. I en dynamisk veden e denne opetholdelse af systemet en poces, og de vil hele tiden væe en vis ubalance og inkonsistens, som bediften godt kan eksistee med. Men samtidig vil landbugsbediften som et system hele tiden fosøge at opetholde denne oden. Vædie spille he en cental olle. Hvis f.eks. en bedift e bygget op omking en meget intensiv planteavl, vil landmandens selvfoståelse væe meget stækt knyttet til det at avle høje udbytte. Samtidig e bediftens maskine geaet til høje udbytte, og demed e bediftens økonomi også gjot afhængig af denne stategi. En landbugsviksomhed kan således beskives som et selvopetholdende system, fostået på den måde, at landmanden inden fo bediften søge at opetholde den intene oden på gundlag af de vædie og den poduktionslogik, som viksomheden e oganiseet omking. Bydes denne oden, f.eks. ved indgåelse af en uhensigtsmæssig dykningsaftale, som ikke e tilpasset bediftens inde oden, kan det væe ødelæggende fo viksomheden. 4.1 Bediftstype Kommunikation ved indgåelse af aftale til beskyttelse af gundvand kæve en vis gensidig foståelse af de menneske og systeme, de indgå i aftalene. De findes et utal af måde at oganisee en landbugspoduktion på, ikke bae 28

29 hvad angå støelse, beliggenhed, jodtype, husdytæthed, etc., men også hvad angå måden bediften dives på, samt de ønske og mål, landmanden ha til poduktionen. Gennem abejdet med landmænd i paksis e de udviklet en typologi med udgangspunkt i den måde, poduktionen e oganiseet på, de kan anvendes som udgangspunkt til at fostå nogle af foskellene mellem bedifte inden fo samme poduktionsgen (Noe 1999 og Noe 2001). Denne typologiseing kan tjene som et konstuktivt udgangspunkt fo en kommunikation med landmanden og som gundlag fo at fostå vigtigheden af, at dykningsaftale e tilpasset den enkelte bedift, og de mulighede og baiee, de knytte sig hetil. Nævæende typologiseing tage udgangspunkt i poduktionslogikken og de vædie, de ligge til gund fo denne. Gennem studie af landbugsbediftene e de udledt to spændingsfelte, som e velegnede til at fostå og beskive nogle af de gundlæggende foskelle mellem bediftene (tabel 1). Den føste dimension handle om den gundlæggende poduktionsøkonomiske logik, som bediften hvile på. Den anden dimension handle om, hvoledes poduktionssystemet iagttages og ledes. Omsætningsoienteet økonomi Det økonomiske afkast skabes gennem et højt input/output. Håndvæksoienteet stying Efaingsbaseet diftsledelse, de tage udgangspunkt i de paktiske obsevatione i mak og stald. Geneel viden inddages som supplement. Vesus Spasommelighedsoienteet økonomi Det økonomiske afkast skabes gennem en høj væditilvækst Skivebodsoienteet stying Teoetisk baseet diftsledelse, de tage udgangspunkt i geneel viden og opsamlede data fa mak og stald. Diekte iagttagelse inddages som supplement Tabel 1: To centale spændingsfelte i fohold til landmandens diftsledelse. Meget foenklet kode de to spændingsfelte fo fie foskellige poduktionslogikke, de stye, hvoledes de øvige hensyn i poduktions inddages (figu 4). I det følgende vil disse poduktionslogikke med undeliggende vædie og mål blive beskevet. 29

30 Oveodnede bediftsstategie Omsætningsoienteet økonomi Håndvæksoienteet stying Poduktivitet Autonomi Rationaliseing Fleksibilitet Skivebodsoienteet stying Spasommelighedsoienteet økonomi Figu 4: De to spændingsfelte e udtyk fo fie pincipielt foskellige oveodnede bediftsstategie. 4.2 Poduktivitetsstategi Poduktiviteten e he knyttet til den enkelte poduceende enhed i mak og stald. Alle indsatsfaktoe e dimensioneet efte denne stategi, nå det gælde teknologi, viden, abejdskaft, fode, næingsstoffe osv. Det e således en poduktion, de e fobundet med stoe investeinge og tilsvaende høj buttoindtjening. Denne stategi hænge sammen med en stæk specialiseing og individuel ovevågning. Vædigundlaget bag denne stategi knytte sig meget til glæden og stoltheden i høje udbyttetal, nå poduktionen lykkes igtig godt. Landmænd oienteet imod denne stategi vil geneelt have en sto modstand imod aftale, de sænke poduktionsniveauet væsentligt fo bediften, f.eks. i fom af ekstensiv afgæsning, men modsat væe positive ove fo at foetage tiltag, de kan fobede udnyttelsespocenten f.eks. i fom af efteafgøde og fobedet udbingningsteknink. 4.3 Rationaliseingsstategi Poduktiviteten e he knyttet til abejdsindsatsen. Stategien handle om at dive gåden ationelt - fostået som minimum abejdsindsats p. poduceet enhed. Hensynet til ationaliseingen gø, at de kun i meget inge omfang tages individuelle hensyn til den enkelte ko elle mak. Til gengæld ligge poduktionsniveauet lidt lavee end foegående stategi. Rationaliseingen kode også fo en specialiseing i afgøde og poduktion. De vil he typisk væe tale om bulkvaepoduktion. En af de centale vædie bag denne stategi e glæde ved at se viksomheden vokse. Landmænd oienteet imod denne stategi vil geneelt have en modstand imod at indgå aftale, de øge abejdsbelastningen f.eks. efteafgøde, mens man vil væe mee positiv stemt ove fo ekstensiveingstiltag. 4.4 Fleksibilitetsstategi Fleksibiliteten e he knyttet til omvedenselationene; til det tekniske, økonomiske og sociale netvæk som landbugspoduktionen e indlejet i. Det 30

31 økonomiske afkast af poduktionen sikes gennem f.eks. at kunne fode med de billigst tilgængelige fodemidle elle at væe hutig til at skifte poduktion, efte hvad de e mest entabelt. Den skivebodsoienteede stying komme til udtyk dels ved, at bediften skal væe meget oienteet imod omvedenen, dels ved, at denne stategi stå i modsætning til en specialiseet og efaingsbaseet diftsledelse. Denne stategi ha meget let ved at integee den økonomiske eguleing i bediften. De centale vædie bag denne stategi e således knyttet til noget uden fo bediften, f.eks. i fohold til fitidsinteesse. Landmænd oienteet imod denne stategi vil fagligt væe meget fleksibel i fohold til valg af tiltag og aftale. Til gengæld vil man se meget på de økonomiske incitamente. Man vil ofte væe modvillige ove fo mee langsigtede estiktive aftale såsom 20 åig bak og skovejsning. 4.5 Autonomistategi Nøgleodet fo denne stategi e epoduktion af eget poduktionsgundlag. Poduktionen e bygget op omking bediftens egne essouce, heunde abejdskaft, kapital, viden, kompetence og maskine. Alle modene landbugspoduktione e stækt integeede med omveden, men i denne stategi findes en minde integation end hos de øvige. Omkostningene e holdt lave, gældspocenten e elativt lille, i modsætning til den fleksible stategi e de gundlæggende vædie he meget tæt knyttet til det at væe landmænd, og familien kan spille en sto olle. De fleste eguleingstiltag udefa vil opfattes som en tussel imod den balance, som poduktionen hvile på, og vil ofte møde sto modstand. Til gengæld ligge optimeing af bediftens intene essouceudnyttelse meget i tåd med denne stategi. 4.6 Hensynet til gundvand e et af mange pespektive Hensynet til dikkevandet e kun et af de mange, som landmanden skal tage i betagtning i den fotsatte udvikling af bediften. De seneste åtie å ha v æ- et pæget af en stadig mee intensiv kitik fa mange side af landbugets poduktionsfome og deaf afledte bivikninge på miljøet og husdyenes adfæd. Landbugets olle som effektiv fødevaepoducent e i manges øjne ikke længee tilstækkelig, og de e ikke længee bed accept af de taditionelle foestillinge om godt landmandskab (Halbeg, 1998). En ække ande mål elle vædie såsom livskvalitet, abejdsglæde, lokale sociale sammenhænge, husdyvelfæd, miljøpåvikning, natu og landskabsvædie inddages oftee og oftee i debatten (figu 5). Ved indgåelse af dykningsaftale i indsatsomådene e de således vigtigt, at disse aftale tage hensyn til de øvige inteesse. De findes mange midle til at educee kvælstof og pesticidudvaskning til gundvandet på. Set ud fa bediftens synsvinkel må det væe en fodel at vælge de midle, de passe ind i bediftens oveodnede stategi. 31

32 Foskellige pespektive på bediften Miljø og Gundvand Bygninge Økonomisk Landskab Mak Viden Abejdskaft (Familie) Husdy Maskine Social Agonomisk Landdistikte Fødevaekvalitet Figu 5: Udviklingen gå i etning af flee inteesse og hensyn, de skal integees i ledelsen af den enkelte bedift. 4.7 Sammenfatning Et modene landbug bestå af mange opeatione, de skal væe koodineet og hænge logisk sammen, fo at bediften fungee og geneee et økonomisk afkast. Den enkelte bedift e således oganiseet omking nogle gundlæggende vædie og mål fo, hvodan bediften skal dives og udvikles og demed også en inde poduktionslogik. Skal en fivillig dykningsaftale fungee i paksis e det defo vigtigt, at den e meningsfuld fo landmanden, og at aftalen fungee sammen med de vædie og stategie, som poduktionen e oganiseet omking. Sammenfattende kan det konkludees, at bedifte ha vidt foskellige foudsætninge fo at indgå aftale vedøende estiktione fo dykningspaksis. Udabejdelse, gennemføelse og kontol af en aftale vil møde landmandens kav om fleksibilitet og økonomisk incitament samt psykologiske baiee i fohold til en ændet diftspaksis. Detil komme myndighedenes behov fo dokumentation/kontol af miljøeffekten. 32

33 5 Type af aftale De paktisees gundlæggende to type aftale, som kan anvendes ved indgåelse af fivillige dykningsaftale i indsatsomåde: 1. Dykningsaftale baseet på bestemte adfædsestiktione knyttet til aealene. 2. Dykningsaftale baseet på indiekte måltal fo kvælstofudvaskningen. Kvælstof vil i de følgende kapitle ofte blive benævnt N. 5.1 Aftale baseet på bestemte estiktione Aftale baseet på bestemte estiktione kendes fa MVJ-odningene, såsom udlægning til ekstensiv gæs elle educeet gødskning. Økologisk jodbug e et andet eksempel på dykningsaftale, de bygge på denne type estiktione, hvo man blandt undlade at benytte pesticide og handelsgødning. Kontollen knyttet til aftalen gå udelukkende på, om man oveholde disse egle og ikke, om den foventede effekt opnås. En vigtig foudsætning fo, at disse aftale fungee e, at de bygge på klae egle, de e lette at iagttage i paksis. I fohold til indsatsomåde vil denne type aftale kunne nuancees ved at inddage stedspecifikke modelbeegninge, de tage højde fo aktuelle jodbundsfohold, klima og landbugspoduktion. Modelbeegninge kan således afgøe hvilke type aealanvendelse, de e acceptabel i fohold til de givne mål fo indsatsomådet. Konsekvense fo N-udvaskningen af både nuvæende og ændet dykningspaksis kan beegnes og nødvendige ændinge foeslås. Aftalen foholde sig udelukkende til bediftens aeale inden fo indsatsomådet og e de facto oveholdt ved indgåelsen foudsat, at landmanden oveholde aftalens bestemmelse i løbet af vækstsæsonen. Indhold og fom af en sådan dykningsaftale svae således i pincippet til, hvad de kendes unde MVJ-odningene i dag. Aftalen umme to mulighede fo kontol. Afgødevalget kan kontollees ved besigtigelse på makniveau. Gødningsanvendelsen kan kontollees på bediftsniveau, idet gødskning i indsatsomådet vil indgå i bediftens samlede gødningsegnskab. På den enkelte mak kan afvigelse fa den aftalte gødskning kun konstatees i inge omfang ved besigtigelse, f.eks. anvendelse af husdygødning, hvo det ikke e tilladt. Aftalens succes i fohold til fomålet med at indgå aftalen afhænge af: 1) Kvaliteten af modellens estimat fo N-udvaskningen. 2) Landmandens (fivillige) oveholdelse af aftalens betingelse. Denne type aftale betinge, at den instans, de indgå aftalene med landmændene, e i stand til at håndtee det modelvæktøj, de ligge til gund fo aftalene, og at man indgå i en løbende dialog med landmanden. Ande betydende paamete e støelsen af det aeal, som indgå i aftalen, samt landmandens tempeament. Nogle landmænd vil givetvis føle en sto modstand 33

34 imod den diftsmæssige indblanding fa myndighedene, såvel som nogle amtsmedabejdee og vandvæksfolk ikke ønske at påtage sig denne olle. 5.2 Aftale baseet på indiekte måltal fo N-udvaskning Mekanismene bag denne type aftale kendes f.eks. fa miljøeguleingen af industien, i fom af gænsevædie fo foskellige stoffe i det spildevand, de udledes fa en given viksomhed. Spildvandet kontollees, og oveskides de fastsatte gænsevædiene, udstedes bøde, og i gove tilfælde kan viksomhedens tilladelse til at poducee inddages. Til gengæld e det op til viksomheden selv at finde ud af hvilke tiltag, de føe til oveholdelse af kavene. I modsætning til industien - som udlede via skosten elle spildevandsledninge, såkaldt punktudledninge e foueningen fa landbuget en diffus miljøbelastning. Nå det deje sig om landbugets tab af N til gundvandet, findes de ingen valide metode til at måle denne diekte, men de findes en ække bud på, hvoledes dette tab kan estimees ud fa indiekte målinge af bediftens N-balance og paksis. En aftale mellem landmand og amt/vandvæk baseet på måltal fo N-balancen vil således bygge på, at dykningen gennemføes med en N-balance, de ikke oveskide et givent niveau fo indsatsomådet. Den aftalte N-balance koelees med en N-udvaskning, de e acceptabel fo det aktuelle aeal. Det vil således væe op til landmanden at vælge de nødvendige tiltag fo at oveholde måltallene. En sådan aftale e i pincippet åben i fohold til valg af afgøde og dykningspaksis, hvilket medføe en fihed fo landmanden til at vælge den dykningspaksis, de bedst passe ind i bediftens helhed. Det gø, at eguleingen blive smidig fo den enkelte landmand, og at manøveummet fo at udvikle bediften udvides, uden at det nødvendigvis gå ud ove de miljømæssige mål. Det kan væe medvikende til, at de skabes gensidig tillid, og at de ønskede mål nås (Noe og Halbeg, 1999; Noe, 1999, Noe, 2001). En fodel fo landmanden ved aftale baseet på måltal e, at de tages udgangspunkt i en bedifts aktuelt opnåede esultate og demed belønne godt landmandskab. I paktisk betyde det, at de samme mål vil kunne nås af den dygtige landmand med meget fæe konsekvense fo landbugspoduktionen, end hvis disse mål skulle sikes via estiktione. Af figu 6 ses det f.eks., at den samme tildeling af husdygødning kan esultee i vidt foskellige N- balance. Det vil således kæve en unødvendig steng estiktion af husdygødningstilføslen fo den dygtige landmand, som ville kunne opnå samme eduktion gennem sin diftsledelse. 34

35 N-oveskud bedift, kg N/ha Husdygødning, kg N/ha Kvægbug Planteavlsbug Svinebug ØkoKvægbug FilandsSvin Figu 6: Kvælstoftabet p. ha. på bediftsniveau plottet mod tilføslen af oganisk gødning p. ha. Bygge på data fa 61 bedifte (Nielsen, 2000). De e sto vaiation på bediftenes N-balance, selv ved samme tilføsel af husdygødning. Denne type aftale vil indebæe egisteing og dokumentation af landmandspaksis fo den enkelte landmand. Ved denne type aftale vil de væe mulighed fo stategisk tænkning fa landmandens side, hvo landmanden søge at udnytte de givne amme så godt som mulig til egen fodel. Det e defo vigtigt, at aftalen i paksis skues sammen, så begge pate kan have tillid til esultatet. E aftale baseet på måltal, e det vigtigt, at landbugsådgivningen inddages tæt i samabejdet med landmændene. De e bug fo at synliggøe effekten af dykningspaksis på det omgivne miljø, både via opgøelse af de aktuelle tal og via modelleing og beegning af konsekvense på altenative plane. Det skal sætte landmanden i stand til at vudee konsekvensene af hans poduktion i henhold til udvaskning af nitat - og det skal kunne buges til en langsigtet planlægning af altenative til nudiften. I denne sammenhæng e det vigtigt, at synliggøelsen skal kunne buges som infomationsmiddel ovefo omvedenen og isæ som dokumentation af foholdene ovefo vandvæket, som diftsledeen ha indgået aftalen med. Hvis de kun e tale om en lille del af bediftens aeale, som ligge inden fo indsatsomådet, må det anses som uhensigtsmæssigt at indgå aftale, de vedøe hele bediften, isæ hvis det deje sig om kvægbedifte, hvo de e en meget sto inten omsætning af fode og husdygødning. 5.3 Sammenfatning Dykningsaftale kan basees på bestemte estiktione knyttet til aealene (handlingsoienteet) elle på måltal fo N-balancen beegnet vha. N-egnskab (esultatoienteet). Handlingsoienteede aftale e foholdsvise enkle at gennemføe via fobud og påbud. Det kan dog væe vanskeligt at tilpasse aftalen til bediftsledeens vædie og bediftens fysiske fohold. Med baggund i en systemisk opfattelse af landbuget e de et stot potentiale i at lade systemet 35

36 selv vælge de midle, som skal føe til de ønskede esultate via opstilling af N- egnskab. Hvis de kun e tale om en lille del af bediftens aeale, som ligge inden fo indsatsomådet, må det af paktiske åsage anses som uhensigtsmæssigt at indgå aftale, de vedøe hele bediften. He e det hensigtsmæssigt at baseet en aftale på bestemte estiktione knyttet til delaealet. 36

37 6 Redskabe som gundlag fo aftale Foige afsnit beskive to tilgange, som kan anvendes ved indgåelse af fivillige dykningsaftale i indsatsomåde, dels aftale baseet på bestemte adfædsestiktione knyttet til aealene, dels aftale baseet på indiekte måltal fo N- udvaskningen. Som gundlag fo disse to tilgange kan de i nitatfølsomme omåde anvendes foskellige edskabe, de foholde sig til nitatpoblematikken. Modellene DAISY og N-LES e eksemple på edskabe, som kan anvendes som gundlag fo at indgå en dykningsaftale baseet på bestemte adfædsestiktione knyttet til aealene. Modellene kan foeslå aealestiktione, således at kavene til udvaskningen fa odzonen oveholdes. Opstilling af N-egnskab kan anvendes som gundlag fo at indgå en dykningsaftale baseet på indiekte måltal fo N-udvaskningen. Regnskabet geneee en N-balance, som kan buges som et indiekte måltal fo udvaskningen. I de følgende kapitle vil de blive edegjot fo de gundlæggende pincippe, femgangsmåde samt databehov fo ovennævnte edskabe. 6.1 Væktøje og begebe Indledningsvis pæsentees nogle væktøje og begebe, som i det følgende vil blive næmee uddybet. N-egnskab, DAISY og N_LES e te væktøje. DAISY e en dynamisk model, og N_LES i daglig tale Simmelsgaad IIIB e en empiisk model. N-egnskab e, som det femgå af navnet, et egnskab. N-egnskab og DAISY kan modsat N-les modellen beegne en N-balance også kaldet et N-unde- elle oveskud. DAISY og N_LES beegne N- udvaskningen fa odzonen diekte, hvoimod hovedesultatet af opgøelse af et N-egnskab e en N-balance. N-balancen kan opgøes fo foskellige systeme, hvilket e vist i tabel Dynamiske og empiiske modelle Fælles fo de dynamiske og empiiske modelle e, at de beskive nitatudvaskningen som effekt af dykningspaksis og de aktuelle natugivne fohold. Modellene bygge således på en viden om miljøpåvikningen ved en aktuel landmandspaksis, f.eks. sædskifte og gødningstilføsel uanset om denne påvikning e målt elle modelleet. Daisy e et eksempel på en detaljeet dynamisk model (Abahamsen og Hansen, 1999, Hansen et al., 1990), hvoimod N_LES (Simmelsgaad et al., 2000) e et eksempel på en empiisk model, som ofte anvendes, nå det deje sig om egionale beegninge, idet kavet til databehovet e minde. Fælles fo de to modelle e, at beegningene gennemføes på makniveau. 37

38 6.2.1 De gundlæggende pincippe Daisy Daisy modellen e en dynamisk simuleingsmodel, som beskive omsætning og tanspot af vand og kvælstof i jod/plante-systemet. Daisy kan beegne kvælstofbalancen, vandbalancen samt udbyttet på makniveau. Det gø det muligt at sammenholde udvaskningsbeegningene med ændinge i den øvige N-balance. Daisy bestå af fie hovedmodule: 1) en model fo vandbevægelse i jod, 2) en model fo jodtempeatu, 3) en model fo kvælstofomsætningen i joden, de omfatte oganisk stofomsætning og tanspot af kvælstof og 4) en afgøde model, hvo afgødens vækst, kvælstofoptagelse og diftsfohold indgå. Jodpofilen opdeles i lag, og tanspot e vetikal og endimensional, hvilket vil sige, at alene op- og nedadgående tanspot e mulig. I modellen fo vandbevægelse indgå fodampning fa afgødene og jodovefladen, infiltation, øddenes vandoptagelse, tanspiation, pocesse i fobindelse med sne, vetikal bevægelse af vand i jodpofilen og inteception af vand på bladene. Jodtempeatumodellen beskive bl.a. pocesse i fobindelse med fost og tø. Modellen fo kvælstofomsætning, de beskive omsætning og tanspot af kvælstof, indeholde pocesse fo minealiseing, nitifikation, denitifikation, plantenes kvælstofoptagelse og kvælstofudvaskning fa odzonen. Afgødevækst simulees ud fa global indståling, tempeatu, vandtilgængelighed og tilgængeligt kvælstof. Diftsfohold indebæe simuleing af jodbeabejdning, såning, gødskning, vanding og høst. Metoden, som anvendes til gødskning og jodbeabejdning, påvike omsætningen og tanspoten i jod/plante systemet. N_LES modellen N-les modellen e beskevet af Simmelsgaad et. al. (2000). Modellen e udabejdet i et samabejde mellem Danmaks JodbugsFoskning, Danmaks Miljøundesøgelse og Landskontoet fo Planteavl. N-les modellen e en empiisk model, som bygge på statistisk behandling af målte data. Modellen bygge på 600 obsevatione foetaget af DMU og DJF. Modellen indeholde systematiske og tilfældige effekte. Systematiske effekte kan kontollees elle udnyttes i planlægningen af makbehandlinge, f.eks. afgøde, tilføt kvælstof og jodtype. Modellen angive således det mest sandsynlige udvaskningstal ved en bestemt landmandspaksis og aealanvendelse på baggund af målte data. Fo at kunne gennemføe beegningene kæves en foudgående vandbalancebeegning. Modellen tage dog ikke hensyn til foskelle i udbytte, vanding, jodbehandling og ammoniakfodampning, nedmuldning/fjenelse af afgødeeste, og kun føste ås effekt af efteafgøde e beskevet. 38

39 6.2.2 Databehov I tilfælde hvo landbugsdata (sædskifte og gødningsplane) foeligge, kan disse buges i modelbeegningene. Sædskifte- og gødningsplane fo de enkelte make kan fås fa makstyingspogamme. Det samme gælde jodt y- pe på makniveau. Det kan dog væe abejdskævende at indsamle oplysningene fo stoe omåde, og det e helle ikke altid muligt at få adgang til oplysningene. Altenativt kan aealanvendelse på makniveau fås fa det Det Foskningselateede JodbugsRegiste (FRJOR), de indeholde beabejdede tal fa det Geneelle Landbugsegiste (GLR) og det Centale Husdyegiste (CHR) (Kistensen, 2000). Det kæve dog tilladelse fa Datatilsynet i hvet enkelt tilfælde. Oplysninge om husdygødning poduceet på bediften kan beegnes ud fa disse data. Jodtype kan fås fa den Landsdækkende Jodbundsklassificeing (1: ). Ud fa kendskab til aealanvendelsen, jodtype, afgødespecifikke kvælstofgødningsnome, samt den poduceede husdygødningsmængde kan de opstilles sædskifte og tilhøende gødningsplane. Daisy Indgangsdata omfatte: Aalanvendelsen, heunde sædskiftet. Gødskning, heunde mængden og typen af handels- og husdygødning. Jodbundsdata, heunde jodens tekstu og hydauliske egenskabe. Klima, heunde døgnvædie af globalindståling, lufttempeatu og nedbø. Ande diftsfohold, heunde vanding og evt. jodbeabejdning. I paksis blive en del jodbundsdata defineet ud fa standadvædie. N_LES modellen Følgende data e nødvendige: Gødningstilføsel (N-foå, N-efteå, N-udbinding). Pløjeeffekt (kun gæs/kløvegæs). Afgøde (foå og efteå). Nedbø og aktuel fodampning (kommuneniveau). Jodtype (le- og humuspocente). Fodampning e aktuel fodampning og beskives som funktion af nedbøsmængde, jodtypen og afgødebevoksning. Deudove buges jodtypen til at fastsætte le- og humuspocente Væktøje Institut fo Vand og Miljø (DHI) ha udviklet en bugeflade til Daisy - baseet på AcView, det såkaldte DaisyGIS. Bugeovefladen gø det nemmee at anvende modellen egionalt, og de e indbygget en ække standadvædie. Landskontoet fo Planteavl ha udviklet egneakspogammet SimmIIIb, som kan beegne kvælstofudvaskningen fa odzonen vha. N-les metoden. Regneakspogammet bestå af 15 ak, hvoaf de skal indtastes oplysninge vedøende ejendommen, sædskiftet, gødningstilføslen samt pløjetidspunkte i 4 ak. 39

40 Danmaks JodbugsFoskning ha udviklet et analysevæktøj SKEP (Sædskifte-Kvælstofbalance-Estimeings-Pogammet), hvo de beegnes en vandog kvælstofbalance ud fa esultate af gundlæggende modelbeegninge med Daisy-modellen (Bøgesen & Heidmann, 2002). Modelbeegningene med Daisy dække en ække standadkombinatione af klima, jodtype og sædskifte. Deudove give systemet esultate beegnet med de te empiiske modelle (Sim I, Sim II og Sim IIIB). Miljøstyelsen ha desuden udgivet typetal fo nitatudvaskningen ved anvendelse af Simmelsgaad et al. (2000). Opslagsvæket bestå af 6 typetalstabelle omfattende 3 klimazone og 2 jodtypeklasse, hhv. le og sand. Indenfo hve af disse tabelle e angivet typetal fo udvaskningen fa 22 foskellige afgøde ved stigende kvælstoftilføsel. Typetallene e simplificeede gennemsnitsvædie fo kvælstofudvaskningen, hvofo tallene godt kan afvige fa de faktiske fohold på den enkelte bedift. 6.3 N-egnskab De gundlæggende pincippe Et N-egnskab e en statisk opgøelse af mængden af næingsstof de til- og botføes et givent system i en given peiode. I paksis opgø man N- egnskabet fo et å ad gangen. Ved beegning af N-egnskabe på bediftsniveau educee opgøelse som glidende gennemsnit ove te å dog pobleme med foskydninge i lagebeholdninge af husdygødning og fode. Anvendelsen af gennemsnit ove flee å kan foventes at umme administative pobleme de endnu ikke e afklaede. Bedift, N-oveskud Besætning Gødning afsat på gæs Mælk og kød Amm. tab afgæsning Fode Gødning stald Amm. tab stald Halm Govfode Amm. til halm Fode & halmlage Udfodingstab Støelse Husdygødningslage Husdygødning Amm. tab HG-lage Amm. tab ensilage Husdygødning Amm. tab spedning Fikseing Mak, N-effektivitet Denitifikation Deposition Kunstgødning Udsæd Oganisk jod-n S1 Ænding i jod-n N Salgsafgøde T7 Udvaskning Figu 7: Ovesigt ove bediftens N-flow og systembalance inklusiv undeliggende systembalance fo besætning, fode- og husdygødningslage samt mak; mod. E. kiistensen et al., Figu 7 vise en ovesigt ove et fuldstændigt N-egnskab fo bediften med hensyn til alt det kvælstof de tilføes og det kvælstof de botføes både som podukte og som tab. Bediftens systembalance e he gengivet med 4 delsysteme: Besætning, mak, fodelage og husdygødningslage. I figu 7 opfat- 40

41 tes kassen Mak som summen af alle bediftens enkelte make. Postene i den enkelte maks N-balance e de samme som fo hele delsystem Mak. Poste såsom impot af fode og handelsgødning, samt ekspoten af mælk, kød og plantepodukte kan på de fleste bug fås diekte fa egnskabe, og e således målbae og sike poste. Bidaget fa bælgplantenes N 2 -fikseing e ikke målbat i paksis, men kan beegnes via indiekte metode (Kistensen & Kistensen, 2002). Det kæve som minimum kendskab til bælgplanteandel, gødskning elle udbytte i make med bælgplante. Bidaget fa atmosfæen (deposition) kan beegnes ud fa nomvædie. Bidaget fa vanding må beegnes ud fa nomvædie fo gundvandets nitatkoncentation med minde de kendes lokalt målte vædie. Bidaget fa udsæd kan beegnes ud fa nomvædie fo koncentation af N i udsæd og e i paksis af en ubetydelig støelse. En N-balance udtykke det samlede kvælstoftab til omgivelsene, hvilket kan definees som summen af de ikke målbae tabsposte: ammoniakfodampning, denitifikation, ændinge i jodpuljen samt nitatudvaskning. Tabel 2 skitsee opgøelse af N-balancen fo foskellige systeme, og hvad den udtykke. Tabel 2: Ovesigt ove postene i N-balance fo maken (enkelt-mak og summeet mak) og fo bediften (ud fa summeet makbalance og impot-ekspot balance). System Beegning N-balancen udtykke Den enkelte mak Summeet makbalance Bediftsbalance beegnet ud fa summeet makbalance Bediftsbalance beegnet ud fa bediftens impot og ekspot + N i handelsgødning + N i fikseing + N i udsæd + N i deposition + N i vanding - N i (botføt afgøde) = N balance Summe af postene fo de enkelte make + Summeet makbalance + N tab (pimæt fodampning) fa stalde, fodelage og husdygødningslage) = N balance + N i handelsgødning + N i fikseing + N i købt udsæd + N i deposition + N i vanding + N i købt fode + N i købte dy - N i solgt afgøde - N i solgt kød, mælk og æg = N balance + N tabt via NH3-fodampning fa mak (husdygødning unde udbingning og på maken) + N tabt via denitifikation + Ænding af N i jodpulje + N tabt via udvaskning + N tabt via NH3-fodampning fa bedift (husdygødning unde laging, udbingning og på maken) + N tabt via denitifikation + Ænding af N i jodpulje + N tabt via udvaskning I paksis kan de beegnes en N-balance fo hve enkelt mak, som heefte kan summees til en N-balance fo alle bediftens make (Tabel). Bediftens samlede N-balance beegnes ved at addee et estimat fo N-fodampningen fa stalde og husdygødningslage til den summeede makbalance. Det vil dog 41

42 væe et mee usikket estimat end N-balancen beegnet diekte på bediftsniveau som foskellen mellem impoteet og ekspoteet kvælstof. Impotekspot balancen beegnet på bediftsniveau kan betagtes som en elativ sikke amme fo kontol af, at N-balance fo bediftens delssysteme summee til noget, de kan ekendes i vikeligheden. Kistensen et al. (2002) vise, hvodan man ud fa bediftsbalancen elativt enkelt kan estimee de undeliggende besætnings-, lage- og makbalance. Makbalancen kan beegnes som diffeensen mellem bediftsbalancen og besætnings- og lagebalancene. Ammoniakfodampning fa stalde og husdygødningslage kan beegnes vha. nomtal fo fodampning fa den aktuelle bygningstype og indetning (Poulsen et al., 2001). Ammoniakfodampning ved udbingning af kvæg- og svinegylle kan beegnes ud fa oplysninge om husdygødningens type og sammensætning, afgødens joddækning, udbingningsteknik, jodbehandling og kl i- mafohold (Somme og Hutchings, 2001). På intenetadessen kan man hente et egneak hvo man således kan beegne tabspocente fo udbagt husdygødning på en aktuel bedift hvis man kende nogle af de fønævnte foudsætninge. Hvis man ikke ha så detaljeede oplysninge om gødningsudbingning kan man anvende en gennemsnitlig tabspocent. I fohold til gundvandsbeskyttelse e støelsen af udvaskningstabet dog sæligt inteessant. Fo at komme fem til et estimat fo støelsen af udvaskningstabet ud fa makbalancen må man fastsætte de øvige tabsposte (Tabel 2) ud fa systemafhængige nomvædie og antagelse, og deefte beegne nitatudvaskningen ved diffeens. En kvantificeing af kvælstoftabet ved denitifikation e sædeles vanskelig og fobundet med sto usikkehed, idet denitifikationspocessene e afhængig af de aktuelle fohold (Kyllingsbæk et al., 2000). Ved beegning af massebalancen inddages ikke dynamikken i de biologiske og kemiske pocesse, de ligge til gund fo denitifikation, sådan som det ske i dynamiske modelle. Unde fobehold fo usikkehede angive Kyllingsbæk et al. (2000) et niveau fo den gennemsnitlige denitifikation fa hele odzonen fa 1-10 kg N/ha på handelsgødet sandjod til kg N/ha på husdygødet lejod. De findes flee eksemple på angivelse og anvendelse af nomvædie fo denitifikation niveaudelt ud fa foskellige fohold af betydning fo denitifikationspocessen (f.eks. gødningstype, afgøde, jodtype, tidspunkt og teknik mht. opblanding af jod og husdygødning) (Kistensen et al., 2002; Petesen et al., 1996; Weissbach og Enst, 1994). De sav nes en egentlig tabellægning af nomvædie fo det samlede N-tab ved denitifikation. Det anses dog fo muligt, at de kan dannes et sådant sæt nomvædie med en imelig hensyntagen til de fohold, de ha støst betydning fo denitifikationspocessene. Indtil da må bedste estimat anvendes ud fa litteatuen. Kistensen (2002) angive gennemsnitlige niveaue på 23 kg N/ha på malkekvægbug, 15 kg N/ha på svinebug og 10 kg N/ha på planteavlsbug. Resten af oveskuddet fodele sig mellem nitatudvaskning og ændinge i jodpuljen. Kun ved jode, de e tæt på ligevægt, kan den tabte mængde kvælstof sættes lig med kvælstofoveskuddet (Petesen og Bentsen, 2002). På kot sigt kan de foekomme betydelige ændinge i jodens oganiske pulje (Petesen og Bentsen, 2002; Heidmann et al., 2001). Petesen og Bentsen (2002) illusteee med et eksempel hvodan en beegnet ålig N-balance skal 42

43 justees med mellem minus 50% og plus 200% ved eksteme skift i diftsfom (skift fa langvaig planteavl til kvægpoduktion og vice vesa) fo at udtykke det tabte N. Tidspespektivet fo dannelsen af dikkevand i undegunden betyde dog, at det e vigtigt at vudee ændingene på lang sigt. I fohold til det længee tidspespektiv e summen af nitatudvaskning og ændinge i jodpuljen beegnet med N-egnskab et bugbat som et udtyk fo det potentielle udvaskningstab. De tilbagestå dog stadig et behov fo opeationelle og billige metode til at kvantificee jodens oganiske kvælstofpulje på den enkelte mak (Petesen og Bentsen, 2002) Databehov Diftsegnskabet, gødningsegnskabet og egisteinge af fodeomsætning og udbytte e vigtige kilde fo de nødvendige data til opstilling af en N-balance fo bediften. Appendiks A angive de nødvendige poste i en N-balance på bediftsniveau og makniveau, mulige datakilde samt beegningsmetode. De nødvendige data e minde tilgængelige, nå det gælde makbalancen, fodi de foudsættes et mee detaljeet kendskab til omsætning af fode og gødning, end de e vanligt i paksis Væktøje Bediftsbalance kan beegnes med EDB-væktøje f.eks. Gønt Regnskab 1. De nødvendige oplysninge indtastes elle oveføes diekte fa egnede datakilde (gødningsegnskab, makplanlægningens oplysninge om aealanvendelse o.l.). Pogammet Gønt Regnskab umme også mulighed fo at beegne bediftens samlede makbalance. Det svae til summen af makbalance fo de enkelte make, de dog ikke vises sæskilt. N-balancen fo den enkelte mak må beegnes sæskilt i et egneak ud fa de nødvendige oplysninge, som angivet i tabel sammenfatning En gundlæggende foskel på N-egnskab- og modeltilgangen e, at N- egnskab beskive input og output af et systems omsætning af kvælstof, hvoimod modeltilgangen beskive dynamikken i de biologiske og kemiske pocesse, som ligge bag. En N-balance udtykke det samlede kvælstoftab til omgivelsene, hvilket kan definees som summen af de ikke målbae tabsposte: ammoniakfodampning, denitifikation, ændinge i jodpuljen samt nitatudvaskning. N-udvaskning kan bestemmes ved diffeens efte kvantificeing af de øvige tabsposte. Det bygge imidletid på systemafhængige nomvædie og antagelse. En dynamisk model som Daisy fodele N-tabet på alle enkeltposte, og beegne således N-udvaskningen diekte. 1 Modul unde diftsledelsesvæktøjet Bediftsløsning 43

44 44

45 7 Beegning i paksis Fo at illustee de viste edskabes anvendelse i paksis, og diskutee nogle af de gundlæggende foskelle som N-egnskabet og modeltilgangen epæsentee, e de i det følgende kapitel valgt at illustee et paktisk eksempel ved beegning af N-balance og N-udvaskning på makniveau fo 4 kvægbedifte og 2 svinebedifte ved Lemvig. 7.1 Mateiale og metode Beegningene e dels gennemføt med den DAISY-baseede SKEP-model og dels som en opgøelse af N-egnskabe. Metodene ved beegningene e næmee beskevet i afsnit 7.2 (SKEP) og i afsnit 7.3 (N-egnskab). Sluttelig e de foetaget sammenligninge mellem esultate fa simuleingene med SKEP og bedifts- og makbalance fa N-egnskabet. Nøgletal fo poduktionene e givet i tabel 3 (kvægbedifte) og tabel 4 (svinebedifte). Kvægbediftene ha fungeet som studielandbug fa og med 1998 og svinebediftene fa og med Bediftene e ikke udvalgt ud fa kendskab til dees N-omsætning og N-balance. De ligge i et geogafisk omåde med sælige dikkevandsinteesse, hvo kav om tilpasning af landbugsdiften i fohold til kvælstof kan komme på tale i femtiden. Kvægbediftene e foskellige med hensyn til aeal, men pavis elativt ens med hensyn til belægningsgad (n. 1 og 2, hhv. n. 3 og 4, tabel 3). Bedift n. 2 poducee godt 2500 slagtesvin åligt. I fohold til bediftens samlede belægningsgad på 1,5 DE/ha bidage svinene med 87 DE svaende til 0,5 DE/ha. Defo adskille bedift n. 2 sig med en elativt høj andel af aealet med afgøde til modenhed (~50 %) på gund af det lavee antal køe pe hekta. Alle kvægbediftene ha kvæg af acen SDM med et ydelsesniveau på omking 7500 kg EKM/åsko, dog lidt mee end 8000 kg EKM/åsko på bedift n. 4. Svinebediftene e hamoniske med 1,3-1,4 DE/ha. Joden på alle bediftene veksle mellem govsand, finsand og lejod. Kvægbediftenes sædskifte e pæget af govfodepoduktion med kløvegæs, helsæd og til dels majs. Selvom omådet e nodligt, dykes de majs med udbytte fa 60 til 100 a.e./ha. Byg-æt og en æt til helsæd e udbedte. Udbyttene vaiee inden fo det nomale. Svinebediftene ha udelukkende kon og aps til egen opfoding og salg. 45

46 Tabel 3: Nøgletal fo poduktionen på fie konventionelle kvægbedifte (studielandbug). besætningsdata e fa majået 1999/2000 og makdata fa høstået Bedift N. 1 N. 2 N. 3 N. 4 Mælkepoduktion, kg EKM Ydelse, kg EKM/åsko Ydelse, kg EKM/ha DE/ha 1,4 1,5 2 1,8 1,9 Åskøe 108,5 123,8 73,5 93,2 Åsopdæt Aeal, ha 108, Govfodeandel, % FE Sædskiftegæs, % Helsæd, % Majs, % Kon (modenhed), % Fikseende afgøde, % ) Enegi Koigeet Mælk 2) 2/3 hidøe fa kvæg, 1/3 hidøe fa svin Tabel 4: Nøgletal fo poduktionen på to konventionelle svinebedifte (studielandbug). besætningsdata e fa majået 2000/2001 og makdata fa høstået Nøgletal Bedift n. 5 Bedift n. 6 Åssøe Poduceede smågise Poduceede slagtesvin DE/ha 1,33 1,44 Aeal, ha 59,5 78,0 Vintesæd (kon), % aeal Våsæd, % aeal Vinteaps, % aeal Andet (bak m.m.), % aeal 11 3 Kon (modenhed), % aeal Fikseende afgøde, % aeal 0 0 De e foetaget beegninge fo 1 å fo de to svinebedifte og fo 3 å fo de 4 kvægbedifte. Beegningene e fo begge beegningsmetode udføt både på enkelmakniveau og dels ved at summee makbalance inden fo bediften. De summeede makbalance e gennemsnit af alle bediftens make. Bediftsbalance beegnet med N-egnskab e ikke vist, idet SKEP-modellen kun foholde sig til makniveau. Tabel 2 skitsee opgøelsen af N-balancen fo de ovennævnte systeme. Foskellene ved beegningen af N-balance med modellen SKEP og N- egnskab femgå af tabel 5. Atmosfæisk deposition og N i høstede afgøde simulees i SKEP, mens de egnes med egisteede høstudbytte i N- egnskabet. N-fikseingen simulees i SKEP, mens det i N-egnskabet beegnes ud fa oplysninge om høstet nettoudbytte elle bælgsædens andel. 46

47 Tabel 5: Foskel på beegning af poste ved opgøelse af N-balancen i N-egnskab og med SKEP N-egnskab Handelsgødning Målt Målt Husdygødning Målt Målt N deposition Beegnet ud fa nomvædi Simuleet N i høstede afgøde Målt tøstofudbytte, N-udbytte beegnet ud fa standad N-konc. elle evt. analyse N netto tilføt SKEP Simuleet (evt. koigees til målte udbytte) N-fikseing Beegnet Simuleet (evt. beegnes fiks e- ing som i N-egnskabet og tilføjes som input til m odellen) Ammoniaktab Beegnet Simulees ud fa en gennemsnitlig tabsfakto Denitifikation Beegnet Simuleet Ænding i jod N-pulje Sum af udvaskning og ænding i jod-n-pulje e beegnet som diffeens. Simuleet 7.2 Modelbeegninge Metode og pincippe Pogammet SKEP e et analysevæktøj, de estimee effekten af gødskningspaksis, jodtype, klima, afgødesammensætning, kvælstofbalance og tøstofudbytte (Bøgesen & Heidmann, 2002). Simmelsgaads modelle (Simmelsgaad, 1991; Simmelsgaad, 1998), deiblandt N-LES (Simmelsgaad, 2000), e også indbygget i SKEP-pogammet, så det e muligt at få esultate fa foskellige modelle i én køsel. I eksemplet e de dog kun vist esultate fa modellen baseet på DAISY-beegninge. I beegningen af udbytte og kvælstofbalance anvendes gundlæggende beegninge gennemføt med DAISY-modellen (Hansen et al., 1990, Hansen et al., 1991). De gundlæggende modelbeegninge bestå af en ække standadkombinatione af klima, jodtype og sædskifte. Fo hve standadkombination e de blevet gennemføt modelbeegninge ved foskellige gødningsniveaue (vaieende husdy- og handelsgødningsmængde). De e indbygget foskellige kvæg- og svinebugssædskifte i modelsystemet. De mest almindelige afgøde indgå (vintehvede, våbyg, æt, vinteaps, oe, katofle byg/æt helsæd, våbyg med udlæg, slætgæs og vedvaende gæs). N-fikseing i kløvegæs og i byg/æt helsæd beegnes ud fa en angivet kløve/æte pocent. Det e muligt at educee udbyttet som følge af faktoe som ukudt, sygdomme og skadedy. Det e dog muligt at angive, hvo sto en andel ammoniakfodampningen udgø af ammonium-n i den tilføte husdy - gødning. Resultatene fa SKEP-pogammet beegnes ved lineæ intepolation ud fa de standadkombinationene af tilføt husdygødning og handelsgødning fo en given afgøde, de ligge tættest på den anvendte gødningspaksis. De skelnes kun mellem husdygødningstypene svine- og kvæggylle. De indgå 4 jodtype i SKEP: JB1, JB3, JB4 og JB6. Desuden e det muligt at kombinee flee jodtype. 47

48 Følgende tin indgå, nå SKEP anvendes ved modelleing af N-udvaskning i et dikkevandsomåde: opstilling af sædskifte på makene opstilling af gødningsplan til sædskiftet beegning af kvælstofbalance og N-udvaskning på baggund af gundlæggende DAISY-beegninge. Til opstilling af gødningsplane kan de tages udgangspunkt i oplysninge om dyetæthed og dyeat på bediftsniveau fa FRJOR elle det Centale Husdy Registe (CHR). Den poduceede husdygødning på bediften beegnes ud fa dyetætheden. De tages udgangspunkt i Plantediektoatets N-nome fo de enkelte afgøde ved fodelingen af gødningen på makene. Handels- og husdygødningen kan fodeles efte foskellige valgte kiteie ud fa et agonomisk kendskab. Eksemple på, hvodan det kan gøes kan findes i Bøgesen & Heidmann (2002) og Heidmann (2001). Ved beegningene med SKEP-modellen i nævæende appot beegnes ammoniakfodampningen fa den husdygødning, de e udbagt elle afsat unde afgæsning således som 15% af ammonium-n indholdet Resultate N-udvaskningen og N-balancen beegnet med SKEP på de to svinebug og de 4 kvægbug femgå af henholdsvis tabel 6 og tabel 7. N-udvaskningen fa de 4 kvægbedifte blev beegnet til gennemsnitligt kg N/ha. De blev fundet en sto foskel i N-udvaskning fa å til å, som isæ skyldes foskel i vejfohold. Hvis N-udvaskningen beegnes som gennemsnit ove mange å (10-30 å), udlignes effekten af klimafoskellene. N-udvaskningen på de to svinebedifte i 2000 va på henholdsvis 74 og 45 kg N/ha. Foskellen i N- udvaskning skyldes he hovedsagelig foskel i jodtype på de to bedifte. Da N-udvaskningen kun udgø en del af N-balancen, e N-balancen som foventet lidt højee end N-udvaskningen. Dette gælde dog ikke bedift n. 3. Det skyldes isæ, at DAISY ikke håndtee N-fikseing i kløvegæsmake optimalt, og at de på bedift n. 3 e fikseende afgøde på 94% af aealet. DAISY e defo bedst egnet til anvendelse på svine- og planteavlsbedifte, hvo andelen af de fikseende afgøde som egel e lav. Desuden e det et geneelt poblem, at DAISY simulee N-udbyttene fo højt i fohold til udbyttene i paktisk landbug. De findes i dag endnu ikke modelle, de e velegnede til at håndtee kvægbug og isæ make med kløvegæs og afgæsning, men de e igangsat flee pojekte bl.a. ved Danmaks JodbugsFoskning, de abejde på sagen. Indtil disse modelle e fædigudviklede, e det muligt at fobede beegningene ved at koigee tallene. Dette kan gøes ved at justee udbyttene ned, så de passe bede til de målte udbytte elle tilføe eksta handels- elle husdygødning som kompensation fo undeestimeing af N-fikseingen. I Heidmann et al. (2002) indgik disse koektionsmetode. 48

49 Tabel 6: N-udvaskning beegnet med SKEP på kvæg- og svinebediftene. Kvæg (kg/ha) Svin (kg/ha) Bedifte Gns Tabel 7: De summeede makbalance beegnet med SKEP på kvæg- og svinebediftene. Kvæg (kg/ha) Svin (kg/ha) Bedifte Gns N-egnskab Metode og pincippe N-balancen beegnes som beskevet i Hansen & Kistensen (1998). Beegningsmetoden ved N-egnskab følge beskivelsene i figu 7 og tabel 2. Beegningene e foetaget i et almindeligt egneakspogam (MS-Excel). Idet de seks bedifte e studielandbug e de adgang til data af en kvalitet og en detaljeingsgad, de ikke nomalt vil foekomme på en bedift. Ammoniakfodampning fa udbagt husdygødning e beegnet som 15 % af NH 4 -N. Samme pincip e valgt fo beegning af ammoniakfodampning fa husdygødning afsat unde afgæsning. He e det endvidee antaget, at NH 4 -N udgø 61 % af total-n i kvæggylle (Anonym, 2001). Fo en kvægbedift på lejod e de indegnet en denitifikation på 45 kg N/ha fo kløvegæs og 30 kg N/ha fo øvige afgøde Resultate Fo at illustee beegning af N-balance på enkelt-maksniveau e postene vist fo bedift n. 3 i høstået 1999 i tabel 8. Tækkes de luftfomige tab fa N-balancen fås et estimat fo summen af N-udvaskning og ændingen i jodpuljen. Dette e illusteet i tabel 9. Beegningen svaende til tabel 9 e ikke gennemføt fo de øvige bedifte. Den gennemsnitlige N-balance på bedift n. 3 udgø 185 kg N/ha (tabel 8). Den estmængde, de e til ådighed fo udvaskning og ænding i jod-npulje, udgø i gennemsnit 130 kg N/ha ved anvendelse af antagelse om støelsen af de luftfomige tab (tabel 9). 49

50 N-balancen svinge mellem 28 og +501 kg N/ha, hvilket meget godt illustee den enome vaiation, de ofte femkomme ved beegninge på et så detaljeet niveau (den enkelte mak). De kan væe flee foklainge på den negative N-balance (-28 kg N/ha), de ses på en enkelt mak med æt til helsæd. N-fikseingen kan væe undeestimeet. N botføt med afgøde kan væe oveestimeet, selvom de fo govfodeafgøde e anvendt analysevædie fo poteinindhold. Endelig kan det i teoien væe udtyk fo et nettobidag fa jodens oganiske N-pulje. Tabel 8: N-balance på makniveau, mak n. 1-14, bedift n 3, høstå Aeal Handelsgød. Husdygødning Udba. Afgæ. N-fikseet Vanding Deposition Udsæd Botf. afgøde N-balance Afgøde ha kg N/ha Æt helsæd m. udlæg 6, Sædskiftegæs Sædskiftegæs 3, Sædskiftegæs 0, Æt helsæd m. udlæg 6, Sædskiftegæs Sædskiftegæs 6, Sædskiftegæs 7, Sædskiftegæs 3, Æt helsæd m. udlæg 4, Sædskiftegæs 0, Sædskiftegæs 1, Majs 3, Sædskiftegæs Gennemsnit

51 Tabel 9: Fodeling af kvælstof på tabsposte ud fa N-balance på makniveau, bedift n 3, høstå N-balance Fodampningstab, Denitifikat. Rest Afgøde Husdygødning Udbingning Afgæsning kg N/ha (=udvasknin g og jod-nænding) Æt helsæd m. udlæg Sædskiftegæs Sædskiftegæs Sædskiftegæs Æt helsæd m. udlæg Sædskiftegæs Sædskiftegæs Sædskiftegæs Sædskiftegæs Æt helsæd m. udlæg Sædskiftegæs Sædskiftegæs Majs Sædskiftegæs Gennemsnit De summeede makbalance e vist fo de enkelte bedifte og å i tabel 10. Den højee belægningsgad på bedift 3 og 4 synes at afspejle sig i en højee N-balance i maken. Tabel 10: Summeede mak-massebalance fo de enkelte å på kvæg- og svinebediftene, kg N/ha Kvæg (kg N/ha) Svin (kg N/ha) Bediftsn Gns Sammenligning af væktøje og beegning af N-balance De to væktøje, N-egnskab og SKEP, de blev anvendt i eksemplet, afvige på flee punkte, hvilket ha indflydelse på esultatene. Alle poste i N-egnskabet estimees ud fa målinge elle standadvædie, hvoimod modellene, heunde SKEP, simulee en del af dem, som vist i tabel 5. N-egnskabet inddage indiekte jod- og klimafohold gennem dees effekte på udbytte og ande poste i egnskabet, mens jodbunds- og klimafohold ha en diekte effekt på modelbeegningene. 51

52 N-egnskabet e en statisk opgøelse, de udtykke det samlede tab af N til miljøet. N-udvaskningen kan beegnes ved fastsættelse af de øvige tabsposte som denitifikation, ammoniakfodampning og ænding i jodens N-pulje ud fa systemafhængige nomvædie og antagelse, hvoefte N-udvaskningen kan beegnes ved diffeens. Modellene beegne deimod N-udvaskningen diekte, eventuelt som en nitatkoncentation i det afstømmende vand, idet modellen også inddage vandkedsløbet. Fo begge tilgange gælde det, at en ække data ikke e tilgængelige elle usike, idet de ikke egistees på bediften, og de må anvendes anslåede vædie. F.eks. e N-fikseingen både vanskelig at modellee og fastsætte ved nomtal, idet bælgplanteandelen i gæsmake typisk ikke kendes. Et andet eksempel e N-indholdet i husdygødningen, som nomalt ikke måles og må fastsættes ud fa antagelse om staldsystemet tods stoe vaiatione i paksis. Analyse af N-indholdet i husdygødningen samt N-indholdet i tøstofudbyttet vil fobede beegningene. I N-egnskabet vil det få diekte betydning, men også modelbeegningene vil kunne fobedes, idet modellen kan kalibees til de målte N-udbytte. Fo begge metode gælde således, at de kan anvendes på flee detaljeingsniveaue, idet en fobeding af input-data vil øge sikkeheden af esultatene N balance på enkelt-makniveau (kg N/ha) Modellen SKEP N-egnskab Figu 8: Sammenligning mellem N-balance på enkeltmakniveau (kg N/ha) beegnet i N- egnskabet og med SKEP. I det følgende sammenlignes esultate beegnet med N-egnskabet og modellen SKEP på enkeltmakniveau. De blev fundet en koelation mellem makbalance beegnet med henholdsvis SKEP og N-egnskab, men makbalancene beegnet med N-egnskabet va betydeligt højee end beegnet med SKEP (figu 8). Det skyldes sandsynligvis isæ de foskellige måde N- fikseingen og N-udbyttet e opgjot på. Som nævnt ovenfo e beegningen af N-fikseingen usikke ved anvendelse af begge væktøje, men det vudees, at SKEP geneelt undevudee N-fikseingen i kløvegæs. Indtil modellen e fobedet på dette punkt, anbefales det, at beegne N-fikseingen ved en indiekte metode svaende til N-egnskabets samt at tilføe modellen eksta N (f.eks. via handelsgødningen) svaende til den esteende N-fikseing. På svine- og planteavlsbug, e betydningen af denne usikkehed dog minde end på kvæggåde med sto kløvegæsandel og afgæsning. 52

53 Simuleet med SKEP Botføt med afgøde (kg N/ha) Registeet Figu 9: Sammenhæng mellem egisteede vædie af botføt N med afgøden og simuleede med SKEP. De e en tildens til, at N-udbyttet simuleet med SKEP e højee end N- udbyttet egisteet i N-egnskabet ud fa målinge (figu 9). I dette eksempel e de i N-egnskabet anvendt analyse af N i tøstofudbyttet, hvilket e en fobeding sammenlignet med anvendelse af standadvædie. Det e muligt at justee udbyttene i SKEP til målte vædie. I det viste eksempel blev alle udbytte dog nedjusteet med 10%, svaende til en potentiel educeet vækst ved sygdom og konkuence fa ukudt. Det se dog ud til at væe fo lidt i eksemplet, og modelbeegningene kunne fobedes ved en ydeligee nedjusteing. N-udvaskning beegnet med SKEP Udvaskning og N-balance (kg N/ha) N balance beegnet med N-egnskab Figu 10: Sammenhæng mellem N-balancen beegnet ud fa N-egnskabet og N-udvaskningen beegnet med SKEP. Plottes N-balancen fa N-egnskabet mod N-udvaskningen beegnet med SKEP, foventes det, at N-udvaskningen stige med stigende N-oveskud. Dette va også tilfældet i eksemplet (figu 10). De e dog sto spedning i esultatene, hvilket også foventes på gund af foskellene i væktøje og detaljeingsgad. Således ha foskellige jodbundsfohold sandsynligvis støe 53

54 betydning ved modelbeegningen, end gennem den indiekte effekt egisteet via udbyttene i N-egnskabet. Deudove e modelbeegningene, som tidligee nævnt, ikke justeet fo N-fikseing og målte N-udbytte, mens disse indgå i N-egnskabet. N-udvaskningen beegnet med SKEP Udvaskning og N-balance (kg N/ha) N-balance beegnet med N-egnskab Figu 11: Sammenhæng mellem N-balance beegnet med et N-egnskab og N-udvaskning beegnet med SKEP (fa Heidmann et al., 2002). Ovenfo e sammenligningene foetaget på enkeltmakniveau. På bediftniveau e sammenhængen mellem bediftsbalancen beegnet med N-egnskab og den simuleede N-udvaskning beegnet med SKEP på bediftsniveau ofte dåligee, isæ nå det deje sig om kvægbedifte. I et omåde med 41 bedifte i næheden af Bjeingbo blev de foetaget en sådan sammenligning på bediftniveau (Heidmann et al., 2002) (figu 11). N-fikseingen va i dette tilfælde ens i modelleingen og beegnet i N-egnskabet. I dette omåde va de omtent lige mange kvæg-, svine og planteavlsbedifte. He blev de også fundet en koelation mellem N-balancen beegnet med N-egnskab og den summeede N-udvaskning på bediftsniveau. 7.5 Igangvæende Udvikling af væktøje De ske en fotsat videeudvikling af disse væktøje. Ved DJF e de udviklet en bediftsmodel kaldet FASSET ( som fobinde helhedssynet på bediften med dynamisk modelleing. Med FASSET kan N- tabene, udbytte og økonomi simulees på svine- og planteavlsbedifte gennem en dynamisk simuleing af bediftens samlede N-omsætning, heunde jod-pocessene (Bentsen et al., 2002). Deved kan de ske en mee sikke fodeling af de intene tabsposte på bediften. I egi af flee foskningspojekte e modellen unde videe udvikling til også at kunne håndtee kvægbedifte og økologiske bedifte. Endvidee blive de udviklet en bugeflade ettet mod anvendelse af modellen i miljøfovaltningen og i landbugets ådgivning. FASSET og DAISY basee sig p.t. på den samme omsætningsmodel fo N i joden. Denne e fo nylig vist ikke at epæsentee omsætningen unde danske fohold (Buun et al., 2002). Defo pågå de et foskningspojekt, hvo Den Kgl. Veteinæ- og Landbohøjskole (KVL) og DJF i samabejde udvikle et fobedet N-omsætningsmodul til disse to modelle. 54

55 Ligeledes e de i et samabejde mellem DHI, KVL, DJF m.fl. igangsat en videeudvikling af modellen DAISY, så den blive mee bugevenlig og blive bede til at håndtee N-fikseende afgøde. 7.6 Sammenfatning De to væktøje, de blev anvendt i eksemplet ha foskellige styke og svaghede, og da den ene metodes svaghed ofte e den andens styke, vil en kombination af de to metode væe hensigtsmæssig. Fodelen ved at anvende N-balance e, at udgangspunktet fo beegningene e målinge på bediften og standadvædie, som landmanden umiddelbat kan foholde sig til. N-balancen give et udtyk fo bediftens samlede tab af N til miljøet. Fodelen ved modelbeegninge e, at N-udvaskningen beegnes diekte som kg N/ha. Da modelle også beegne vandbalancen, fås en koncentation af nitat i det vand, de nå fem til gundvandet. Dette tal e sælig inteessant i fohold til gundvandsbeskyttelse. Anvendelse af begge metode på samme tid vil styke beegningene. Således vil det væe muligt at justee modelbeegningene med målinge og estimate fa N-egnskabet, eksempelvis N-fikseing og N-udbytte. Modelbeegninge, de e kalibeet til disse målinge og estimate vil eftefølgende kunne levee beegninge fo N-udvaskning, de kan væe svæ at estimee i N-egnskabet. De e planlagt en videe udvikling af væktøjene, som gå i etning af at kombinee N-egnskab og dynamisk modelleing samt støe bugevenlighed af modellene. 55

56 56

57 8 Handlemulighede ved indgåelse af dykningsaftale De hidtidige efainge vise, at det kan væe vanskeligt at opnå fivillige aftale inden fo de udpegede indsatsomåde. I appoten e de på gundlag af efainge fa konkete pojekte edegjot fo vigtigheden af at inddage landmændene konstuktivt ved indgåelse af fivillige dykningsaftale. En baiee fo at indgå en aftale, f.eks. indenfo MVJ-odningene e, at de kan væe i konflikt med bediftens poduktionsstategi. Isæ hvis det deje sig om en støe del af bedifts aeal, e det ofte ikke sæligt attaktivt fo landmanden på tods af økonomiske incitamente. I kapitel 4 e det beskevet hvoledes bedifte e oganiseet omking vidt foskellig vædie og poduktionsstategie. Skal en fivillig dykningsaftale fungee i paksis på den enkelte bedift, e det defo vigtig, at aftalen fungee sammen med de vædie og stategie, som poduktionen e oganiseet omking. I dette kapitel vil vi uddybe dette agument ved at inddage esultate fa en analyse af mulighede og baiee fo at educee N-oveskuddet på de fie kvægbedifte pæcenteet i kap. 7. Resultatene stamme fa en undesøgelse gennemføt unde foskningspogammet Aealanvendelse jodbugeen som aealfovalte (Noe & Halbeg, 2002; Nielsen et al, in pep.). I kapitel 5 blev de edegjot fo to måde at øge muligheden fo at indgå en aftale. Den ene, hvo de anvendes modeledskabe til opstilling af foskellige lokalspecifikke altenative til nu-diften, dvs. en udvidet fom fo adfædsbestemte aftale. Den anden, hvo man ud fa den aktuelle jodbund og nedbø opstille kav til det maksimale N-oveskud på bediftsbalancen, dvs. esultatbaseede aftale. Disse foslag blev pæsenteet og diskuteet med en inviteet guppe af nøglepesone, de i det daglige beskæftige sig med indsats-poblematikken, på en wokshop afholdt den 19. juni 2002 på Foskningscente Foulum. Folk fa vandvæke, amt, kommune og landbofoeninge va epæsenteet. Vi vil unde dette kapitel af med nogle af hovedpunktene fa wokshoppens diskussion af, hvodan disse idee kan omsættes i paksis. 8.1 Mulige tiltag knytte til de fie bediftsstategie De fie kvægbediftes mulighede og baiee fo at nedbinge N-oveskuddet unde hensyntagen til de vædie og den stategi, som den enkelte bedift e oganiseet ud fa, e undesøgt og analysee. Bediftene epæsentee hve dees poduktionsstategi, og afspejle på mange punkte de fie bediftsstategie pæsenteet i kapitel 4, men må dog ikke opfattes som aketypiske fo disse stategie. Tabel 11 angive nøgletal fo de fie bedifte. 57

58 Tabel 11: Nøgletal fo poduktionen på fie konventionelle kvægbedifte, besætningsdata fa majået 1999/2000 og makdata fa høstået Nøgletal N. 1 N. 2 N. 3 N. 4 Stategi Rationaliseing Fleksibilitet Autonomi Poduktivitet Ydelse, kg EKM 1 /åsko DE/ha 1,4 1,5 2 1,8 1,9 Åskøe 108,5 123,8 73,5 93,2 Aeal, ha 108, Govfodeandel, % FE Sædskiftegæs, % Helsæd, % Majs, % Kon (modenhed), % Fikseende afgøde, % : Enegi Koigeet Mælk 2: 2/3 hidøe fa kvæg, 1/3 hidøe fa svin Bedift n. 1 e oganiseet omking en ationaliseingsstategi. Det e en elativ sto kvægbesætning med en gennemsnitlig ydelsesniveau. Sædskiftet e enkelt med en del salgsafgøde og en lille andel af govfode, hvoved abejdsindsatsen i mak og stald holdes lav. Bedift n. 2 epæsentee på tods af bediftsstøelsen på mange punkte fleksibilitetsstategien. Ved både at have svin og kvæg opnås en sto fleksibilitet både i fohold til foding og i fohold til makedet. De e mulighed fo at anvende egne afgøde elle sælge dem til fodel fo ande fodeemne. Igen se vi et mee modeat ydelsesniveau i kvægbesætningen. Bedift n. 3 epæsentee autonomistategien, hvilket bl.a. komme til udtyk i den stoe govfodeandel i fodefosyningen. Bediften hvile i meget høj gad på landmandens egen abejdskaft og efaingsgundlag. Bedift n. 4 ligge tættest på poduktivitetsstategien. De e he tale om en mee intensiv mælkepoduktion med højtydende køe. Hele bediften e oganiseet om besætningen, hvilket komme til udtyk i et højt ydelsesniveau kombineet med et høj andel af govfode i sædskiftet. 8.2 Analyse af tilpasning til lavee N-oveskud Tabel 12 angive seks nøgletal beegnet ud fa egisteede data på de fie bedifte. Nøgletallene illustee bediftenes udnyttelse af kvælstoffet. Sammen med Tabel 11 e de udgangspunktet fo en analyse af nu-diften og bediftenes potentiale fo tilpasning til et lavee N-oveskud. Den følgende gennemgang tjene til illustation af, hvad de kan udledes af disse nøgletal. Resultatene e opsummeet i tabel 13 og tabel

59 Tabel 12: N-nøgletal fo fie konventionelle kvægbedifte ved nu-dift (1999), beegnet ud fa bediftsdata. N. 1 N. 2 N. 3 N. 4 N-oveskud på bediften, kg N/ha N-oveskud fo køene 1, g N/kg EKM 2 N i fode p. åsko, kg N/åsko Somme vinte Somme vinte å 14,6 18, ,8 19, ,8 21, ,3 16, Total N input til mak, kg N/ha Total N output fa mak, kg N/ha N-effektivitet i mak, % N fode - N kød + N mælk 2 Enegi Koigeet Mælk Bedift n. 1 ha klat det laveste N-oveskud, den laveste N-tildeling i fode pe åsko og den mindste omsætning i maken, både hvad angå input og output. En sommefoding med lav gæsfode-andel slå også igennem som et lavt N-oveskud pe kilo enegi koigeet mælk (EKM). Bedift n. 1 ha en elativt lav govfodeandel, en lav aeal andel med fikseende afgøde, en elativt lav dyetæthed samt en imelig aondeing. De e således plads til at øge selvfosyningen i fohold til fode og øge sædskiftets fofugtsvædi. Deved nedsættes indkøbt N i fode og handelsgødning med en mulig eduktion i N- oveskuddet til følge. Ud fa et kendskab til diftsledeens pæfeence blev et hensyn til enkelhed i foding og makdift vægtet i kombination med højee selvfosyning. Bedift n. 2 og bedift n. 4 ha begge et N-oveskud omking 170 kg N/ha og et elativt ens niveau af N i fodeet til køene. N-omsætningen i maken e til gengæld vidt foskellig på gund af den stoe foskel mellem de to bedifte med hensyn til husdytæthed og mælkepoduktion pe hekta. Sædskiftet på bedift n. 4 e pæget af govfode med sto botføsel af N. Det give en god N-effektivitet i maken tods et elativt stot samlet N-input til maken. Det stoe N-input pe hekta e et muligt mål fo tilpasning af bediftens N- oveskud. Stam stying af fodeets N-indhold kombineet med høj udnyttelse af fofugtsvædi i sædskiftet kan nedsætte indkøbt N i fode og gødning. Ekstensiveing (støe aeal) e også en mulighed med stot potentiale på bedift n. 4. På bedift n. 2 ville øget botføsel med afgøde gennem støe aealandel af højtydende govfode samt eduktion af det samlede input til maken give mulighed fo at øge N-effektiviteten i maken. Med en høj andel af kon til modenhed og en elativt lav andel af fikseende afgøde ha bedift n. 2 netop mulighed fo god fofugtsudnyttelse. Som fo bedift n. 4 gælde det også he, at indkøbt N i fode og gødning kan nedsættes ved en fotsat stam stying af fodeets N-indhold kombineet med høj udnyttelse af fofugtsvædien i sædskiftet. Bedift n. 3 satse på en meget høj gad af afgæsning, de esultee i et højt niveau af N i køenes fode. Husdytætheden, en meget høj aeal andel af fikseende afgøde og anvendelsen af en elativt sto mængde handelsgødning betyde et stot samlet input til maken og et stot N-oveskud på bediften. 59

60 Bede balance i køenes poteinfoding via poteinfattig govfode som majs vil både afhjælpe det stoe input til besætningen og nedsætte andelen fikseende afgøde. Lavee andel af fikseende afgøde ville gøe det lettee at udnytte fofugtsvædien i sædskiftet og deved nedsætte tilføslen af handelsgødning. Bediftens potentiale ligge altså i en samtidig tilpasning af fodingsstategien og dykningsstategien. Ekstensiveing (støe aeal) e som på bedift n. 4 også en mulighed med stot potentiale. Tabel 13: Ovesigt ove bediftskaakteistika og mulighede og baiee i fohold til at educee N- oveskuddet på to konventionelle kvægbedifte. Bedift n. 1 Bedift n. 2 Kaakteistika Mulighede Middel DE/ha Maksimal staldfoding Ønske enkel foding og makdift Adskilt kon og govfod. sædskifte Foøg selvfosyning via kløvegæs og mee majs Reduce handels gødning via bede fofugtsudnyttelse Lav DE/ha (kvæg) Blandet kvæg/svin Høj mekaniseing Delvist blandet kon/govf. Sædskifte Foøg selvfosyning via kløvegæs og majs Reduce handels gødning via bede fofugtsudnyt. Baiee Ønske diftsledelses- og abejds - ekstensiv dift Aondeing i fht. Afgæsning Ønske intensiv gæspoduktion næ gåd Tabel 14: Ovesigt ove bediftskaakteistika og mulighede og baiee i fohold til at educee N- oveskuddet på to konventionelle kvægbedifte. Bedift n. 3 Bedift n. 4 Kaakteistika Høj DE/ha Maksimal afgæsning Højt poteinniveau i fode Rent govfodesædskifte m. høj andel fikseende afgøde Høj DE/ha Høj selvfosyning Rel. Balanceet poteinfoding Ovevejende govf. sædskifte Mulighede Baiee Reducee DE/ha Afbalancee poteinfoding Reducee fiks eing og handelsgødning til mak Fobede udnyttelse af fofugt og husdygødning Højt fodebehov p. ha Dybstøelsessystem, vanskeliggø udnyttelse Kampen om jod Reducee DE/ha Reducee fiks eing og handelsgødning til mak Afbalancee poteinfoding Højt fodebehov p. Ha Kampen om jod Med bediftsmodellen SAMSPIL (Hansen & Kistensen, 1997) blev konsekvense fo N-oveskuddet ved foskellige ændinge af diftspaksis beegnet. Med SAMSPIL kan man beegne, hvodan ændet sædskifte, fodeation og gødningsstategi påvike poduktionen og N-oveskuddet. Ved alle foslag til ændinge va det he foudsat, at mælkeydelsen skulle opetholdes og aondeingen skulle søges espekteet. De blev isæ fokuseet på balanceing af poteinfodingen ved afgæsning samt eduktion af handelsgødningstilføslen gennem bede udnyttelse af husdygødning og fofugt. Reduktion af hus- 60

61 dytæthed gennem udvidelse af aeal blev også inddaget. Eftefølgende blev esultatene gennemgået ved bediftsbesøg hos den enkelte landmand med det fomål at afpøve de teoetiske altenative i fohold til diftsledeens pæfeence og efaing. På hve bedift ha de opstillede fobedignsmulighede væet diskuteet med landmanden og planteavlskonsulenten. Dees kommentae indgå blandt i angivelsen af mulighede og baiee i tabel 13 og 14. Ud fa modelbeegningene skønnes det, at den potentielle eduktion i N- oveskud ved de foslåede ændinge e på 11-25%. Dette e væsentligt minde end hvad Kistensen (1997) fandt muligt ved modelleing af foskellige kombinatione af fodings- og gødskningsstategie på kvæggåde. Nævæende esultate e opnået ud fa aktuelle bediftsdata unde hensyntagen til paktiske fohold på den enkelte bedift. Det give langt flee bindinge end ved modelleing af teoetiske bedifte. På de fie undesøgte bedifte e de påvist et potentiale fo eduktion af N- oveskuddet, som det e sandsynligt at kunne udmønte uden væsentlig økonomisk isiko. Ved indgåelse af dykningsaftale i indsatsomåde kan de opnås økonomisk kompensation, hvoved det e muligt at pålægge poduktionsnedsættende estiktione. 8.3 N-balance i et sammenhængende omåde Indsatsomådene udpeges ud fa en hydogeologisk kotlægning. Det vil i paksis betyde, at gænsene vil gå på tvæs af mak og bediftsstuktue. Da aftalene ofte kun vil beøe dele af bediften, vil det have betydning fo de aftale, de indgås med de involveede landmænd. I det følgende vil denne poblemstilling blive diskuteet ud fa situationen i et konket OSD-omåde Pæsentation af vækstedsomådet Figu 12 vise et omådet nod fo Klosteheden i Vestjylland, de e udpeget som OSD-omåde og nitatfølsomt omåde. Ifølge oplysninge fa Ringkøbing Amt vil det egentlige indsatsomåde ikke blive kotlagt fø Et sammenhægende omåde inden fo dette OSD omåde blev i 1996 udpeget som vækstedsomåde med det fomål at undesøge landbugets mulighede og baiee fo i et sammenhængende omåde at sike hensynet til dikkevandet unde hensyn til en fosat effektiv landbugspoduktion (Noe og Halbeg 2002, Nielsen et al., in pep.). 61

62 Vækstedsomåde Kilde: Figu 12: Kot ove det udpegede OSD-omåde nod fo Klostehede Plantage, omådet med ødt e det vækstedsomåde, hvo landmændenes mulighede og motivation fo at inddage miljøhensyn I diftsledelsen e undesøgt. Som et led i pojektet e samtlige makbalance fo omådet blevet opgjot fo åene 1998 og På nedenstående kot og ses disse makbalance både på makniveau (figu 13) og som gennemsnit på bediftsniveau (figu 14). 62

63 Figu 13: Makbalancene fo 1998 og 1999 opgjot i et OSD-omåde nod fo Klostehede Plantage (Nielsen et al., in pep.). Hensynet til dikkevandet skal ses som det samlede bidag fa bediftene i omådet. Det e ikke bidaget fa den enkelte mak det enkelte å, de e afgøende fo den samlede nitatindhold i gundvandet, men det samlede niveau i hele omådet. 63

64 64 Figu 14: Bediftsbalance fo 35 bedifte med 490 make dækkende et aeal på 2000 ha. Bediftsbalancene e opgjot i 1998 (Nielsen et al., in pep.) Fo hele omådet betagtet, e de en meget sto vaiation i N-oveskuddet mellem makene indenfo det enkelte å (figu 13). N-oveskuddet på bediftsniveau e deimod elativt stabilt mellem åene. Bediftsbalancene e natuligvis afhængig af høstudbytte og demed klimavaiatione, men disse vaiatione på bediftsniveau ikke e så stoe som vaiationen mellem makene indenfo bediften. Den enkelte maks bidag e således bestemt af det poduktionssystem som maken indgå i, da de foskellige make epæsentee de foskellige positione i sædskiftet. Dette indebæe, at tiltag fo at ænde N-tabet fa den enkelte mak kan medføe konsekvense fo dykningen på bediftens øvige make (f.eks. mht. afgødevalg, afgødeækkefølge og gødskning). Demed kan en ænding af diftspaksis på en minde del af en bedift epæsentee ændinge, de skal håndtees på bediftsniveau. Den enkelte mak indgå således i den stategi, som bediften e oganiseet omking, og demed e det i et vist omfang bediften, de bestemme udvaskningen fo den enkelte mak. Fo mange af de beøte bedifte vil det dog gælde, at kun en del af bediftens aeale ligge inden fo selve indsatsomådet. Defo kan det væe hensigtsmæssigt at se på afhængigheden mellem enkeltmak og bedift, hvilket vil blive konketiseet i det følgende Ingen elle lille afhængighed. På ene planteavlsbedifte uden specialafgøde foekomme kun inge gad af afhængighed mellem den enkelte mak og bediften. He kan hve mak pincipielt betagtes som et system uafhængig af hinanden. Det e kun hensynet til udnyttelse af maskinpaken og abejdsfodelingen de, ud ove den fo # # # # # # # # # # # # # # # Metes Beplant.shp Bugsg.shp Bygning.shp Soe.shp Vej.shp kvælstof bediftsbalance lavt,<100 kgn/ha middel, <175kg N/ha højt, kg N/ha megethøjt, ove250 kgn/ha # Vaadom.shp Vandtema.shp Bediftsbalance fo 1998

65 ventede økonomiske afkast, ha indflydelse på valg af afgøde og gødskning. Aftale om ekstensiv dift kan indgås fo disse bedifte fo delaeale uden at det beøe den øvige bedift nævnevædig. Og det e alene kompensationens støelse i fohold til udbyttenedgang, de e afgøende fo bediftens fosatte entabilitet Mellem sto afhængighed På bedifte med husdy elle planteavl med specialafgøde optæde de modeat sto afhængighed mellem den enkelte mak og bediften. Fo husdybedifte gælde, at den jod, de dives, indgå i hamonikavene. Bediften e defo pincipielt afhængig af at kunne fodele husdygødningen undt på hele aealet. Hvis husdygødningen ikke fodeles jævn, vil de make, de få mee husdygødning, få et støe N-oveskud i fohold til de make, de få minde. Den enkelte maks økonomiske betydning fo bediften e således ikke planteavlen, men den husdypoduktion som denne give gundlaget fo. Fo planteavlsbedifte med specialafgøde vil bediften også ofte væe afhængig af at kunne komme undt på hele aealet med f.eks. katofle, da de pga. hensynet til sygdomme og skadedy e minimumskav til antallet af å mellem afgøden. Da det e disse specialafgøde, de udgø indtjeningsgundlaget, vil det have økonomisk konsekvense at udtage dele af aealet af bediftens sædskifte Sto afhængighed. Den støste afhængighed findes på malkekvægsbedifte. Ud ove det beskevne aealkav e bediften også afhængig af govfodepoduktionen, som på mange kvægbugssysteme e helt afgøende fo det økonomiske afkast i stalden. Jo højee husdytæthed, jo støe e denne afhængighed. Men samtidig fungee det også sådan, at jo højee husdytæthed, de e i et omåde, jo højee blive jodpisene, og jo mee afhængig e bediften af en intensiv poduktion i stalden fo at foente jodpisen. 8.4 Individuelle aftale Da aftalene skal bygge på fivillighed, e det vigtig, at de opstilles en bed vifte af mulighede, da en type tiltag kan vike hensigtsmæssigt i fohold til en type bedift, men uhensigtsmæssigt i fohold til en anden. Gundlaget fo at indgå aftale skal således kunne tilgodese den konkete situation i indsatsomådet, samt landmændenes ønske og mulighede. I kapitel 5 e de edegjot fo to tilgange til at udvide viftet af mulige aftale inden fo indsatsomådene. Den ene, hvo de anvendes modeledskabe til at opstille foskellige lokalspecifikke altenative til nu-diften, som leve op til de ønskede kav, en fom fo udvidet adfædsbestemte aftale. Den anden, hvo man ud fa den aktuelle jodbund og nedbø opstille kav til det maksimale N-oveskud på bediftsbalancen, dvs. esultatbaseede aftale. Disse foslag blev pæsenteet og diskuteet med en inviteet guppe af nøglepesone, de i det daglige beskæftige sig med indsats-poblematikken på en wokshop den 19. juni afholdt på Foskningscente Foulum. Folk fa vandvæke, amt, kommune og landbofoeninge va epæsenteet. Dette kapitel undes af med nogle af hovedpunktene fa wokshoppens diskussion af, hvodan disse idee kan omsætte i paksis. 65

66 8.5 Valg af aftaletype Fa wokshoppen fik vi bekæftet, at poblemstillingene i de udpegede indsatsomåde e meget foskellig fa omåde til omåde. Nogle stede deje det sig om minde afgænsede omåde, f.eks. en beskyttelseszone omking et vandvæk, hvo kun enkelte landmænd e beøt, og kun dele af bediften. Ande stede deje det sig om støe sammenhængende omåde, hvo flee bedifte e involveet. E de tale om små aeale, vil det oftest væe mest hensigtsmæssig at søge en pemanent løsning som skovejsning, langvaig bak elle ekstensiv afgæsning. Ligge omådet bynæt, kan løsningen kombinees med ekeative fomål som det f.eks. e beskevet i Dastup pojektet (Madsen, et al. 2002) Hvis de deimod e tale om et støe omåde, e det hensigtsmæssigt at søge en løsning, de tilgodese fosat landbugspoduktion unde hensyn til gundvandet Adfædsoienteede dykningsaftale baseet på modelle I paksis give opstilling af lokalspecifikke altenative støe fleksibilitet fo den enkelte landmand i og med, at de opstilles flee mulighede, end med de nuvæende MVJ-odninge. Effekten af ændinge i landbugspoduktionen og aealanvendelsen i det aktuelle omåde kan vudees, og altenative til nudiften opstilles. Vælges modeltilgangen anbefales det, at de udabejdes et dykningskatalog på baggund af foekomne jodtype, bediftstype og klima, som beskive de dykningsaltenative, de leve op til myndighedenes kav til udvaskningen fa odzonen. Specielt fo de dynamiske modelle e det vigtigt at have et detaljeet kendskab til dykningssystemet og jodbundsfoholdene, som kan vaiee betydeligt lokalt. Et imelig sikket esultat kæve et detaljeet datainput, som kan væe svæ at femskaffe i paksis. Deudove kæve det et godt bugekendskab til modellen samt indsigt i de agonomiske fohold, som kæves fo at kunne udabejde ealistiske dykningsfoslag, som e anvendelige og give mening fo landmanden. Nogle landmænd vil fomentlig opfatte myndighedenes udabejdelse af dykningsplane som uønsket indblanding i dees diftsledelse. Ande landmænd vil finde tyghed i at følge pæcise kav, som ved oveholdelse give sikkehed fo opfyldelse af myndighedenes kav. På wokshoppen kom de en del synspunkte fem angående denne tilgang. Et synspunkt va, at det som amts medabejde va en fodel at have et konket katalog af mulige adfædsestiktione med i tasken til landmændene - det va det nemmeste at administee og håndtee i dialogen med landmanden. De blev også udtykt en skepsis ove fo om folk i amte og vandvæke e klædt på til at gå ind i en bediftsnæ modelleing af altenative mulighede fo den enkelt bedift. Også kontolpoblemet blev diskuteet. De e knyttet nogle kontolpobleme til modelbaseede dykningsaftale. Kontol af om en bestemt landmandspaksis udføes koekt - f.eks. om de gødes og spøjtes som aftalt vil kæve en omfattende ovevågning. De stilles spøgsmålstegn ved, om denne ovevågning af handlinge ovehovedet e mulig i paksis Aftale baseet på N-egnskab Dykningsaftale baseet på N-balancen give den enkelte landmand stoe fihedsgade til at vælge de dykningstiltag på bediften, som føe til opnåelse af de fastsatte mål. Men det foudsætte, at landmanden ha adgang til den 66

67 nødvendige viden og ådgivning fo at kunne udnytte de potentielle fihedsgade. Det e he meget vigtig, at landbugskonsulentene inddages i aftalene, og at de ha edskabe til ådighed, som kan undestøtte landmanden. Repæsentante fa ådgivningssiden gav udtyk fo, at det va en opgave som ådgivningen gene vil inddages i, og at man alleede med Gøn Regnskab ha et af de edskabe, de kan undestøtte landmanden i denne planlægning. Det kæve ydeligee ovevejelse omking, hvodan disse aftale kan skues sammen i paksis. Det e nødvendig at fastsætte mål fo N-oveskud på makniveau. Det betyde i paksis, at kavene til den koncentation (mg NO 3 - /l), som må folade odzonen, skal omsættes til et N-oveskud på maken (kg N/ha) i fohold til oveskudsnedbøen. Hetil skal de gøes ovevejelse omking de øvige tabsposte; denitifikation, fodampning og ændinge i jodpuljen. Tabelvædie kan anvendes til fodeling af de foskellige tabsposte i N- egnskabet på makniveau, hvilket dog kan væe usikket. På sigt vil bediftsmodellen FASSET (jf. afsnit 7.4), de e unde udvikling ved DJF kunne bidage til at fastsætte fodelingen mellem de foskellige poste mee sikket, heunde også N-udvaskningen. Det e ligeledes vigtigt fo alle pate, at aftalene ha en simpel stuktu. De bø bygge på glidende gennemsnit ove 3 å. De vil på gund af vejet væe åsvaiatione på bediftsbalancene uanset dykningspaksis. I fohold til det tipspespektiv som gundvandet dannes unde, e et enkelt ås udvaskning uden betydning, blot det samlede niveau ove åene e oveholdt. Det betyde også, at intene koektione mellem åene i fom af lagefoskydninge ikke bø gøes til genstand fo spekulation i fohold til den indgåede aftale. Fokusees aftalene kun på enkeltmake, vil de på gund af sædskiftet isæ fo kvægbedifte væe en støe åsvaiation i N-oveskuddet som følge af, hvo i sædskiftet den aktuelle mak befinde sig. På planteavls- og svinebedifte vil det væe foholdsvis enkelt at opgøe makbalancene fo de enkelte make. Men fo kvægbedifte e e det således lettest at håndtee aftale både fo landmand og myndighed, hvis aftalen kan indgås fo hele bediften. Hvis aftalen indgås fo dele af bediften, vil det kæve en støe dokumentation af omsætning på den enkelte mak, og det øge natuligvis kontolpoblemet på samme vis som ved indgåelse af modelbaseede aftale. På bedifte med husdy kan bediftsbalancen via eksten impot ekspot egnes med en imelig sto nøjagtighed. Den summeede makbalance kan estimees som bediftsoveskuddet minus stald- og lagetab, de uanset tilgang fastsættes som tabelvædi. Beegning af makbalance som kun vedøe en del af bediftens samlede aeal vil væe påviket af usikkehed mht. koekt opgøelse af til- og botføte mængde fo den enkelte mak og kæve højee gad af inten egisteing. De vil dog væe en mulighed fo kontol op imod den samlede bediftsbalance, som kan bestemmes elativ sikket (tabel 2). Vandammediektivet skal vedtages inden decembe 2003, hvilket betyde, at alle tabsposte i femtiden skal vudees. I henhold til dette ville det væe elevant at opstille mål fo det samlede langsigtede N-tab til omgivelsene. Repæsentante fa amt og vandvæke viste sto inteesse, men også sto skepsis fo, hvodan man kan få aftale baseet på N-balance til at fungee i 67

68 paksis. Det va fo de fleste en ny tilgang, og de blev udtykt usikkehed, om det ovehovedet va muligt at kontollee i paksis. Så hvo aftale baseet på N-balance ikke ligge så fjent fo landbuget, kæve det en støe omstillingspoces fo de pesone, de e tilknyttet amte og vandvæke. De ligge en udviklingsopgave i at finde ud af, hvodan aftalene kan skues sammen i paksis. Det e he vigtig, at de paktiske hensyn blive afvejet i fohold til de teoetiske videnskabelige hensyn. 8.6 Hvodan komme vi videe Det blev geneelt femhævet på wokshoppen, at dialogen med den enkelte landmand va uhye vigtig, men ofte vanskelig. Mange af de pesone, de e involveet fa amt og specielt vandvæke e ikke vant til at samabejde og kommunikee med landmænd som miljømyndighed. Det blev diskuteet, hvodan man kunne opnå en konstuktiv dialog. Nogle af de synspunkte, de kom fem va fo det føste, at det e vigtig, at landmanden mødes ved køkkenbodet, dvs. søge at skabe den gensidige tillid. Fo det andet e det vigtigt, at have et solidt dokumenteet gundlag fo, at de e et poblem i fohold til gundvandet, og at de foskellige aftale vil lede til den ønskede effekt. Fo det tedje va de enighed om, at det va vigtig at involvee landmandens ådgivee i selve kontaktfohandlingene. Da aftalene skal indgås fivilligt, og da esultatene vil væe meget afhængige af den måde landmændene omsætte aftalene i paksis, e det vigtig, at de udabejdes et godt gundlag i paksis. Det geneelle indtyk fa wokshoppen e, at de undt omking i amtene og hos vandvækene heske meget sto usikkehed om, hvodan man skal angibe denne poblemstilling i paksis. Voes foslag e defo, at næste skidt vil væe etableing af eksempelpojekte, hvo foskee og de involveede pate i samabejde afpøve de skitseede aftaletype i paksis i et elle flee konkete indsatsomåde og udvikle en platfom fo dialogen med landmændene. 8.7 Sammenfatning Hidtidige efainge vise, at det på baggund af det nuvæende aftalegundlag kan væe vanskeligt at opnå fivillige dykningsaftale indenfo de udpegede indsatsomåde. En mulig foklaing e, at dykningsaftale oftest beøe hele bediften selvom aftalen kun vedøe en minde del af bediftens aeale, da bediften poduktionsmæssigt e afhængig af disse aeale. Betydningen af den komplekse sammenhæng mellem diftslede, besætning og mak på isæ kvægbedifte e illusteet gennem de fie konkete gådeksemple. De e defo bug fo at kunne indgå aftale, de tage hensyn til den enkelte bedifts fosatte poduktion og entabilitet og som samtidig sike, at den ønskede dikkevandsbeskyttelse opnås. De foeslås to tilgange til at opnå denne fleksibilitet ved indgåelse af dykningsaftale. 1. At man buge modelbeegninge til at indgå bediftsspecifikke dykningsaftale 68

69 2. At man buge N-balance til at indgå esultatbaseede aftale Ud fa en agonomisk/sociologisk synsvinkel e den sidste type aftale at foetække, da den inddage landmanden og konsulenten i at udvikle poduktionssystemet unde hensyn til de ønskede mål. Dette gælde isæ på malkekvægsbedifte, hvo bediften ofte e meget afhængig af govfodepoduktionen på de enkelte make. Hvo det deje sig om en minde del af aealet kan den føste metode væe at foetække af paktiske åsage. Det e desuden en mulighed på ene planteavlsbedifte uden specialafgøde, da bediften i inge gad e afhængig af de enkelte make. Hvilken type aftale de e mest hensigtsmæssig at indgå må i hvet enkelt tilfælde afhænge af de pate, som indgå aftalen. De e fosat en ække åbne spøgsmål om, hvodan disse aftale kan og skal skues sammen i paksis. En god dialog med landmændene i fobindelse med etableing af dykningsaftalene anses fo vigtig, og det anbefales, at de ske en udvikling og afpøvning af de skitseede aftaletype i paksis gennem konkete eksempelpojekte. 69

70 9 Konklusion Ved ænding af Vandfosyningsloven i 1998 blev det pålagt amtene at gennemføe indsatsplane i de omåde, hvo en sælig indsats e nødvendig fo at beskytte dikkevandet. Som et led i en indsatsplan kan vandvækene indgå aftale med landmænd om at ænde dykningspaksis på aealene. Vandvæksfoeningene og landbugets oganisatione ha udabejdet en vejledning, som kan anvendes ved indgåelse af fivillige dykningsaftale fo at sike dikkevandet. Gennemføelse af dykningsaftale kan dog blive vanskelige i paksis. Dels indgå de mange aktøe i abejdet - vandvæke, landmænd, kommune og amte - og dels lægges de vægt på, at dykningsaftalene skal indgås på basis af fivillige aftale. Hidtidige efainge vise, at det på baggund af det nuvæende aftalegundlag kan væe vanskeligt at opnå fivillige dykningsaftale indenfo de udpegede indsatsomåde. En mulig foklaing e, at dykningsaftale oftest beøe hele bediften, selvom det kun vedøe en minde del af bediftens aeale, da bediften ofte e poduktionsmæssigt afhængig af disse aeale. En bedifts afhængighed af de enkelte aeale e støst på malkekvægsbedifte og mindst på planteavlsbedifte uden specialafgøde. Bedifte e oganiseet på meget foskellige måde, både hvad angå de fysiske fohold (jodtype, støelse, husdytæthed, mv.), og hvad angå de ønske og mål, landmanden ha til poduktionen. Fo at en fivillige dykningsaftale skal lykkedes i paksis e det centalt, at aftalen give mening fo de pate, som indgå aftalene. De e defo bug fo at kunne indgå aftale, de tage hensyn til den enkelte bedifts fosatte poduktion og entabilitet og som samtidig sike, at den ønskede dikkevandsbeskyttelse opnås. De foeslås to tilgange fo at opnå denne fleksibilitet ved indgåelse af dykningsaftale. 1. Anvendelse af modelbeegninge ved indgåelse af bediftsspecifikke dykningsaftale baseet på bestemte adfædsestiktione 2. Anvendelse af N-balance ved indgåelse af esultatbaseede aftale om et maksimal N-oveskud fo de aeale, de ligge inden fo indsatsomådet 9.1 Måloienteede aftale baseet på N-balance Ud fa en agonomisk og sociologisk synsvinkel e måloienteede aftale at foetække, da den inddage landmanden og konsulenten i at udvikle poduktionssystemet unde hensyn til de ønskede mål. Ud fa en miljømæssig synsvinkel e det vigtigt, at aftalen e målettet mod at educee udvaskningen af nitat til gundvandet. Med baggund i en systemisk opfattelse af landbu- 70

71 get e de et stot potentiale i at lade systemet selv vælge de midle, som skal føe til de ønskede esultate via opstilling af N-egnskab. Måloienteede aftale kan basees på opstilling af et N-egnskab, hvo N- balancen udgø et indiekte måltal. Opgøelse af et N-egnskab e en enkel, opeationel og gennemskuelig metode til anskueliggøelse af systemets omsætning af kvælstof, og metoden e velegnet som kommunikations-, styings- og kontolvæktøj. Det e dog vigtigt at gøe sig klat, at N-balancen estimee det samlede langsigtede tab til omgivelsene, og at fodelingen af kvælstoftabet på de elevante tabspulje bygge på nomtal. Hetil komme at de e flee fohold, som e meget vanskelige at kvantificee og kontollee, og som ha væsentlig betydning fo støelsen af N-balancen og demed tabet til af kvælstof til omgivelsene. Det gælde fx indkøb og salg af fode og makafgøde, de handles uden om fodestoffimae, samt køb og salg af husdygødning. Fo begge omåde gælde det, at en pæcis opgøelse vil stille omfattende kav til vejning og analyse. N-egnskabets opgøelse af N-balance på enkeltmakniveau e dog elativt usikke, men kan sandsynliggøes ved kontol mod bediftsbalancen beegnet diekte på bediftsniveau. Denne bygge nemlig på tal, som kan ekendes i vikeligheden, og e defo en elativ sikke amme fo kontol. 9.2 Adfædsoienteede aftale baseet på modelbeegninge Adfædsoienteede aftale kan nuances ved modelbeegninge, som tage hensyn til lokale fohold. De dynamiske og empiiske modelle, f.eks. DAISY, kan beskive nitatudvaskningen som konsekvens af en bestemt aealanvendelse på en bestemt mak. Modellene kan således dokumentee en vikning af en bestemt adfæd, og de kan opstilles altenative til nudiften. Hvo det deje sig om en minde del af aealet kan disse aftale væe at foetække af paktiske åsage. Det e desuden en mulighed i paksis på bedifte, som i minde gad e afhængig af de enkelte make, f.eks. på ene planteavlsbedifte uden specialafgøde. Adfædsoienteede aftale e foholdsvis enkle at gennemføe via fobud/påbud. Det kan dog væe vanskeligt at tilpasse aftalen til bediftsledeens vædie og bediftens fysiske fohold samt eftefølgende at kontollee aftalen. 9.3 Anbefalinge Rappoten afsløe, at de e sto foskel på de beegnede N-balance ved modelleing og ved opstilling af N-egnskabe inden fo en enkelt bedift. De skal fosat abejdes på at udvikle og fobede modellene i fohold hetil. På tods af disse usikkehede e det vo vudeing, at de alleede nu e et tilstækkeligt gundlag fo at anvende disse edskabe i paksis. I appoten e de teoetiske aspekte af foskellige type af aftale i indsatsomåde belyst, men de mangle fosat dokumenteede efainge. Vi anbefale, at de etablees udviklingspojekte i et elle flee indsatsomåde, og heigennem involvee de aktuelle pate i at udvikle og afpøve de foskellige aftalegundlag. I det videe abejde e det vigtigt, at de ske en afvejning mellem den videnskabelige sikkehed fo at målene nås - og den paktiske gennemføelse og opfølgning på aftalene. 71

72 Rappoten anbefale følgende: Fo minde aeale elle aeale, hvo de knytte sig en anden offentlig inteesse, anbefales det fosat at søge en pemanent løsning i fom af skovejsning, pemanent bak etc., inden fo de eksisteende amme. Hvo det deje sig om støe landbugsaeale e de bug fo at kunne indgå aftale, de tage hensyn til at den enkelte bedifts fosatte poduktion og entabilitet og som samtidig sike, at den ønskede dikkevandsbeskyttelse opnås. Hvo de e tale om en minde andel af bediftens aeale kan det væe ønskelig fo både landmand og myndighed at indgå aftale baseet på bestemte adfædsestiktione vedøende afgødevalg og gødskning knyttet til de enkelte aeale. Hvo de e tale om en støe del af bediftens aeale elle hvo bediften e afhængig af aealene, anbefales det at indgå aftale baseet på måltal, da det ud fa en agonomisk synsvinkel give landmanden mulighed fo fosat at udvikle bediften unde hensyn til de ønskede mål til dikkevandsbeskyttelse. De dynamiske og empiiske modelle e velegnede til bestemmelse af nitatudvaskningen på makniveau samt effekten af altenative til nudiften. N-egnskabe e velegnede til at bestemme den aktuelle N-balance på bediftsniveau, hvilket gø det velegnet som kommunikations-, styingsog kontolvæktøj på bediftsniveau. De bø fosat abejdes med bestemmelse af N-tabet på enkeltposte med udgangspunkt i N-egnskabet. De bø ligeledes abejdes med at omsætte kavene til N-udvaskningen til et mål fo et acceptabelt N-tab på makelle bediftsniveau på baggund af lokale fohold. De bø etablees konkete pojekte, hvo de beskevne aftalegundlag kan udvikles og afpøves i paksis. I fobindelse med fobeedelsen af Vandmiljøplan III e de bl.a. nedsat en tekniske undeguppe, som skal analysee mulighedene fo at anvende næingsstofbalance (gønne egnskabe) til at egulee tabet af næing s- stoffe fa landbuget til miljøet. 72

73 10 Litteatu Abahamsen, P., Hansen, S. (1999): Daisy: An open soil-cop-atmosphee model. Submitted to Envionmental Modelling and Softwae., Andeasen, J.O. (2000): Efainge med dykningsaftale omking Lyngby ved Åhus. ATV-møde d. 25. maj Beskyttelse af gundvandsessoucen - mål og midle. Anonym (2001): Håndbog i plantedykning. Landbugsfolaget, Landbugets Rådgivningscente, 2001 Bekendtgøelse n. 494 af 28. maj (2000): Bekendtgøelse om indsatsplane: København: Miljø- og Enegiministeiet. Bentsen, J., Petesen, B. M., Jacobsen, B. H., Olesen, J.E., Hutchings, N. J. (2002) Evaluating nitogen taxation scenaios using the dynamic whole fam simulation model FASSET. Agicultual Systems (in pess; accepted 4. juli 2002). Buun, S., Jensen, L. S., Hansen, E. M., Chistensen, B. T. (2002) Modelleing af kulstofomsætning i jod med Daisy betydning af halmnedmuldning. I: DJF appot n. 72 Makbug, 2002, pp Bøgesen, C. D. & Heidmann, T. (2002): Landsbeegninge af kvælstofudvaskningen fa landbuget med SKEP/DAISY og SIM IIB modellene. DJF appot n.62. Makbug, 61 pp. Bøgesen, C.D., Kyllingsbæk, A., Djuhuus, J. (1997): Modelbeegnet kvælstofudvaskning fa landbuget. SP-appot n. 19. Danmaks JodbugsFoskning, Ministeiet fo Fødevae, Landbug og Fiskei. Bøsting, C. F., Kistensen, T. (2001): Kvægets udskillelse af næingsstoffe og indflydelsen på miljøet. I: temadag vedøende kvægenæing, Inten Rappot n. 142., Danmaks JodbugsFoskning, Eiksen, J., Mogensen, J. (2001): Ompløjning af afgæsningsmake, fofugtsvædi og N-udvaskning. Gøn Viden Makbug, n. 237, Gleeup, L.S., Vestegaad, A.V. (2001): Slutafappoteing af pojekt om beskyttelse af gundvandet mod nedsivning af nitat i et dikkevandsindvindingsomåde på Djusland. Djusland Landbofoening Halbeg, N., Noe, E. (1999): Reseach expeience with tools to involve fames and local institutions in developing moe envionment fiendly pactices. Pape pesented on the 64th EAAE Semina: Coopeative stategies to cope with ago-envionmental poblems. Belin, Octobe To be published in: "Belin Coopeative Studies" Halbeg, N., Kistensen, I. S., Mølle, B. E. (1998): Kvælstofegnskabe på husdybug, Gøn Viden Husdybug, n. 1, Hansen, J.P. & Kistensen, I.S. (1997): Needs, development and expeiences with an inteactive tool fo planning of manue allocation and feed supply on oganic daiy fams. Quantitative Appoaches in Systems Analysis, 10, pp Hansen, B. & Kistensen, E. S. (1998): N-udvaskning og balance ved omlægning fa konventionel til økologisk jodbug. I Kistensen, E. S. & Olesen, J. E. (Red.) Kvælstofudvaskning og balance i konventionelle og økologiske poduktionssysteme. FØJO-appot n. 2,

74 74 Hansen, S. Jensen, H. E., Nielsen, N. E. & Svendsen, H. (1991): Simulation of nitogen dynamics and biomass poduction in winte wheat using the Danish simulation model DAISY. Fetilize Reseach 27, Hansen, S., Jensen, H. E., Nielsen, N. E.& Svendsen, H. (1990): DAISY Soil Plant Atmosphee System Model. NPOfoskning fa Miljøstyelsen n. A10, 272 pp. Heidmann, T. (2001): Jodbundskotlægning og kvælstofmodelleing i omåde med sælige dikkevandsinteesse. Rappot ove pilotpojekt i et omåde med sælige dikkevandsinteesse n. 17 ved Veste Hassing, Hals Kommune, Nodjyllands Amt. Heidmann, T., Nielsen, J., Olesen, S. E., Chistensen, B. T., and Østegaad, H. S. (2001): Ænding i indhold af kulstof og kvælstof i dyket jod: Resultate fa Kvadatnettet DJF appot. Makbug 54, Heidmann, T., Bøgesen, C. D., Mogensen, L., Dalgaad, T. & Nielsen, F. (2002): kvælstoftab ved omlægning til økologisk jodbug. I Lange, V. (Red.). Omlægning til økologisk jodbug i et lokalomåde. Scenaie fo natu, miljø og poduktion. FØJO-appot n Just, F., Noe, E., Rasmussen, L.A. (1996): Koidoe i landskabet. En evalueing af Miljøministeiets eksempelpojekt n. 7. Institut fo Samfunds- og Ehvevsudvikling Koopeativ Foskning: Notat 36/37. Sydjysk Univesitet. Kistensen, T. (1997): Effektivitet og intensitet i malkekvægsbesætningen - poduktion, N-oveskud og økonomi. I: Diftledelse, fodefosyning og kvælstofudnyttelse i femtidens landbug. Inten Rappot, Statens Husdybugsfosøg, n. 91, pp 3-17 Kistensen, I. S. (2000): Foskningselateet jodbugsegiste. Danmaks JodbugsFoskning. Åsbeetning 2000, Kistensen, I. S., Kistensen, T. (2002): Indiekte beegning af N-fikseing. I: Kvælstofbalance på landbugsbediften - status og pespektiv, Inten appot n. 157, Danmaks JodbugsFoskning, pp Kistensen, I. S., Dalgaad, R., Kistensen, T. (2002): Kvælstofbalance på landbugsbediften - status og pespektiv. I: Kvælstofbalance på landbugsbediften - status og pespektiv, Inten appot n. 157, Danmaks JodbugsFoskning, pp Kyllingsbæk, A., Bøgesen, C.D., Andesen, J.M., Poulsen, H.D., Bøsting, C.F., Vinthe, F., Heidmann, T., Jøgensen, V., Simmelsgaad, S.E., Nielsen, J., Chistensen, B.T., Gant, R., Bliche-Mathiesen, G. (2000): Kvæstofbalance i dansk landbug. Mak- og staldbalance. Danmaks Miljøundesøgelse og Danmaks Jodbugsfoskning, pp. 74. Landbugets Rådgivningscente (2002): Dykningsaftale i fobindelse med gundvandsbeskyttelse, Landbugets Rådgivningscente, Skejby. Lovbekendtgøelse af lov om vandfosyning n. 130 af 26. febua (1999): Bekendtgøelse om lov om vandfosyning m.v. (Vandfosyningsloven): København: Miljø- og Enegiministeiet. Madsen, L.M.; M.T. Søensen, O.F.Jensen, K. Bansage, & G. Ramhøj (2002): Evalueing og opsamling af planlægning i Dastuppilotpojekt - Et eksempel på et pojekt om gundvandsbeskyttelse og skovejsning. Ålbog kommune og Skov & Landskab

75 Nielsen, N. M., Kistensen, T. (2001): Malkekøenes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fa Studielandbug. DJF appot Husdybug, n. 33, 2001 Nielsen, A. H., Kistensen, T. (2002): N-oveskuddet og kvægbediftens tilpasningsmulighede. I: Kvælstofbalance på landbugsbediften status og pespektiv. Inten appot n. 157, Danmaks Jodbug s- Foskning, Nielsen A.H.; I. S. Kistensen, E. Noe, N. Halbeg, & T. Kistensen (In pep.): Kvægbediftes N-oveskud - Mulighede og baiee unde fastholdt poduktion. DJF appot. Noe, E. (1999): Vædie, Rationalitet og landbugspoduktion. Belyst ved en mico-sociologisk undesøgelse blandt danske økologiske og konventionelle kvægbugee. Ph.D. thesis. Institut fo Økonomi, Skov og Landskab. Den kgl. Veteinæ- og Landbohøjskole Noe, E. (2000): What is happening with oganic faming in Denmak? - The Danish case analysed fom an Acto Netwok Theoy pespective. Submitted to So-ciologia Rualis Noe, E. (2001): Goal oientated egulation mobilising of fames esouces. The ecological modenisation of Society 5 th Nodic Envionmental eseach confeence. Aahus, Denmak June Danish Institute of Agicultuel Science, Dept. Agicultuel Systems. Reseach Cente Foulum. Noe, E & N. Halbeg (2002): Reseach expeience with tools to involve fames and local institutions in developing moe envionmentally fiendly pactices. In K. Hagedon (eds) Envionmental Co-opeation and Institutional Change Theoies and Policies fo Euopean Agicultue. Edwad Elga, Cheltenham, UK. P Petesen, B. M., Bentsen, J. (2002): Omsætning i jodpuljen på foskellige bediftstype. I: Kvælstofbalance på landbugsbediften status og pespektiv. Inten appot n. 157, Danmaks JodbugsFoskning, Poulsen, H. D., Bøsting C.F., Rom, H. B. Somme, S. G. (2001): Kvælstof, fosfo og kalium i husdygødning nomtal DJF appot Husdybug n. 36, 2001, 152 pp. Simmelsgaad, S. E. (1991): Estimeing af funktione fo kvælstofudvaskning. I Rude, S. Kvælstofgødning i landbuget behov og udvaskning nu og i femtiden Statens Jodbugsøkonomiske Institut. Rappot n. 62, Simmelsgaad, S. E., Kistensen, K., Andesen, H. E., Gant, R., Jøgensen, J. O. & Østegaad, H. (2000): Empiisk model til beegning af kvælstofudvaskningen fa odzonen. DJF-appot n. 32, Makbug. Danmaks JodbugsFoskning, 67 pp. Simmelsgaad, S.E. & Djuhuus, J., (1998): An empiical model fo estimating nitate leaching as affected by cop type and N fetilize ate. Soil Use and Management 14, Simmelsgaad, S.E., Kistensen, K., Andesen, H.E., Gant, R., Jøgensen, O. Østegaad, H.S. (2000): Empiisk model til beegning af kvælstofudvaskning fa odzonen. DJF appot n. 32. Danmaks Jodbugs- Foskning, Ministeiet fo Fødevae, Landbug og Fiskei. Somme, S.G. & Hutchings, N.J. (2001): Ammonia emission fom field applied manue and its eduction. Invited pape. Euo. J. Agonomy, 15, Søegaad, K., Lund, P., Vinthe, F., Petesen, S. O., Aaes, O. (2001): Afgæsning med malkekøe. DJF Rappot Makbug, n. 51,

76 76 Vejledning n. 3 (2000): Zoneing. detailkotlægning af aeale til beskyttelse af gundvandsessoucen. Vejledning fa Miljøstyelsen. Miljø- og Enegiministeiet. København. Vestegaad, A.V. (2001): Hvodan se landmanden på dykningsaftale og gundvandsbeskyttelse?. ATV-møde. Vikemidle i Gundvandsbeskyttelse. Schæffegåden den 26. septembe 2001 Østegaad, H. S., Tesbøl, M., Thoup-Kistensen, K. (1999): Efteafgøde, effekt på nitatudvaskning og kvælstoffosyning. Baggundsmateiale til bug ved undevisning om paktisk anvendelse af efteafgøde, Landskontoet fo Planteavl, Landbugets Rådgivningscente, Aalbog Kommune (2000): Gundvandsbeskyttelse ved Dastup. Delindsatsplan fo omådet mellem Nibevej og Ny Nibevej. Fosyningsviksomhedene, Teknisk oplæg. Udabejdet af NIRAS Åhus Amt (2000): Tunø, Status Natu og Miljø, Åhus Amt, Højbjeg. Åhus Amt (2001): Foslag til gundvandsplan Natu og Miljø, Åhus Amt, Højbjeg

77 Bilag A Datakilde og beegning af de enkelte poste i N-egnskabet på bedifts- og makniveau. Bediftsbalancen påvikes af lagefoskydninge både med hensyn til fode og husdygødning. Fo at lave den nødvendige koektion fo foskydninge kæves de gode statusopgøelse. Fo husdygødning indegnes foskydningen i oplagede mængde (gylletank o.l.) og jodlage af husdygødning udbagt til følgende ås afgøde. Ændinge i beholdninge af fode bø på samme måde indegnes. Pobleme med foskydninge blive minimale nå de egnes i vægtet gennemsnit ove te å, idet foskydninge som egel e intene på bediften og altså kun flytte N fa et diftså til næste. Køb og salg af govfode, halm og husdygødning e behæftet med nogen usikkehed, dels fodi mængden nomalt ikke vejes og dels fodi indholdet ikke analysees fo N-indhold. De e dog ofte tale om små mængde, isæ nå det gælde govfode. I tabel 15 og 16 gennemgås datakildene til beegning af de enkelte poste i N- egnskabet fo hhv. bediftsniveau og makniveau. Tabel 15: Nødvendige poste i en N-balance på bediftsniveau og mulige datakilde og beegningsmetode. Tilføt Datakilde N i købt fode Kg N kendes via faktua fa fodestof 1 N i købte dy N i købt husdygødning N i købt handelsgødning N i købt støelse/halm Botføt N i solgt kød/dy N i solgt mælk N i solgt æg N i solgt afgøde N i solgt husdygødning Antal af dy omsat kendes fa diftsegnskab. Kg N beegnes via nomvædi fo koncentation af N i dy. Mængde kendes i gødningsplan. Hvis koncentation e uoplyst beegnes kg N ud fa nomvædi i fohold til type af husdygødning Kg N kendes via faktua fa leveandø Mængde kendes evt. via faktua. Kg N beegnes via nomvædi Vægt på leveede slagtedy kendes via afegning fa slagtei, vægt på dy til levebug kendes ofte fa faktua. Kg N beegnes via nomvædi fo koncentation af N i dy. Kg N beegnes ud fa leveet potein de kendes fa afegning fa mejei. Mængde kendes fa afegning fa aftage. Kg N beegnes via nomvædi fo koncentation af N i æg. Mængde kendes via faktua. I visse afgøde kendes analyse af poteinkoncentation, altenativt beegnes kg N via nomvædi fo afgøden. Mængde kendes i gødningsplan. Hvis koncentation e uoplyst beegnes kg N ud fa nomvædi i fohold til type af husdygødning 1) Oplyses i 2002 på faktuae fa Dansk Andels Govvaefosyning (DLG) og Kon- og Fodestof Kompagniet (KFK) 77

78 Tabel 16: Nødvendige poste i en N-balance på makniveau og mulige datakilde og beegningsmetode. Tilføt N i udbagt handelsgødning N i udbagt husdygødning N i husdygødning afsat unde afgæsning Fikseet N N i deposition N i udsæd Botføt Datakilde Kg N kendes via faktua fa leveandø Mængde kendes i gødningsplan. Hvis koncentation e uoplyst beegnes kg N ud fa nomvædi i fohold til type af husdygødning Kæve kendskab til besætningens gæsoptagelse i fohold til samlet foding elle gæsningstid i fohold til samlet N- udskillelse. Kg N afsat unde afgæsning beegnes som ligefem afhængig af N optaget unde afgæsning elle ligefem afhængig af gæsningstid. Beegnes ud fa oplysninge om høstet nettoudbytte elle bælgsædens andel (Kistensen et al., 2002). Fast nomvædi. Mængde kendes fa makplan/faktua, kg N beegnes via nomvædi fo afgøden. Posten e af minde støelsesmæssig betydning. N i opfodet govfode N i salgsafgøde Kendes evt. via peiodevis fodeopgøelse i besætningen. Mængden af afgæsning beegnes indiekte ud fa besætningens samlede poduktion i fohold den samlede foding. Fo konseveet govfode og kon til svin kan kg N ofte beegnes ud fa aktuelle fodeanalyse, altenativ benyttes nomvædie fo afgøden. Mængde kendes via faktua. I visse afgøde kendes analyse af poteinkoncentation, altenativt beegnes kg N via nomvædi fo afgøden. 78

79 Bilag B Opgøelse af de makbalance på 4 kvægbedifte (n. 1, 2, 3 og 4) i 3 å og 2 svinebedifte (n. 5 og 6) i et enkelt å. Bedift numme Høstå Aeal, ha Handelsgødning, kg N/ha Udbagt husdyg., kg N/ha Afsat u. afgæsning, kg N/ha Fikseing, kg N/ha Vanding, kg N/ha Udsæd, kg N/ha Deposition, kg N/ha Botføt med afgøde, kg N/ha Samlet N-balance, mak, kg N/ha Gennemsnit, Samlet N balance, mak, kg N/ha

80 Bilag C Note fa wokshop den 19. juni 2002 på Foskningscente Foulum På mødet deltog Navn Egon Noe Chisten Duus Bøgesen Tove Heidmann Andes Højlund Nielsen Helene Simoni Thoup Michael Palsgaad Andesen Tosten Bliksted Ane Kyllingsbæk Tommy Dalgåd Hans Spelling Østegaad Ejle Petesen Penille Weile Mads Leth Pedesen Toben Hansen Claus Vangsgaad Jøn Ole Andeasen Pe Gønvald Lene Dehn Pedesen Kal Eik Buntse Thoben E. Jøgensen Tove Bybjeg Steffen Dall Pede Mølle Institution Danmaks Jodbugsfoskning Danmaks Jodbugsfoskning Danmaks Jodbugsfoskning Danmaks Jodbugsfoskning NIRAS NIRAS NIRAS Danmaks Jodbugsfoskning Danmaks Jodbugsfoskning Landbugets Rådgivningscente Landbugets Rådgivningscente Skov- og Natustyelsen Skov- og Natustyelsen Ålbog Amts Landbofoening Danske Vandvækes Foening Åhus Kommunale Væke Vandfosyningen Ålbog Vandfosyningen Ålbog Vibog Amt Fyns Amt Ringkjøbing Amt Åhus Amt Nodjyllands Amt 1. DEL Stoe ejendomme ha aeale både indenfo og udenfo f.eks. OSD-omåde. Beegninge bø udføes på makniveau og defo e det ikke nok at se på bediftsniveau. N-balance give fleksibilitet fo landmænd og samme pincip kan benyttes ved økonomi og pesticid-anvendelse. N-balance kan ikke stå alene. Bl.a. mangle de efaingstal tal fo kvælstofpuljen i odzone. Udlæg opfange kvælstof i efteået, men dette svae ikke til det vi vinde i foået medminde de e en afgøde de kan optage det og man i øvigt gøde minde om foået på det pågældende aeal. Reduktion til f.eks. 60% N af nomen og minus husdygødning vil have den samme effekt på de samme afgøde. Det skal væe meget faktuelle kav de stilles til landmænd. Vanskeligt at tale om løsninge de e fo løst fundeede. Landmanden skal ikke involvees diekte i en modeldebat. Hvodan få vi mest fo pengene? Alle aftale e jo fundeet på den ene elle den anden måde i en model. Landmanden bø lave sit løsningsfoslag sammen med sin egen konsulent. Vandvæke skal have mulighed fo at vudee og siden kontollee at den nødvendige effekt opnås. Påpegning af konkete estiktione ha viket bede end kav til udvaskning. Efainge fa VVM-behandlinge kan benyttes. Ha ikke konkete ovevejelse vedøende kontol (endnu). 80

81 Det vil fomodentlig sigte på løsninge de e baseet på både kav til udvaskning og kav til N-balance. Fa staten dog nok mee kontante estiktione og så ændinge på sigt. Foetække et katalog af mulighede nå man skal state med indgåelse af aftale i et konket opland. E bange fo, at en en målfikseing kan blive fo abstakt. De kan opstå tovædighedskonflikt. Hvem skal egentlig indgå disse aftale? Amte elle vandvæke? Helst et katalog. Benytte et ledelsesvæktøj, gønt egnskab el. lign., men skal elatees til en konket støelse på udvaskningen på makniveau. Balancen skal måles og modellees med den faktiske aealanvendelse. Gylle N- indhold måles på den enkelte bedift. Hvodan foestille man sig at lave kompensationsaftale ved benyttelse af N-balancen? Ikke muligt at lave fivillige aftale ovealt. Lige nu benytte man kataloge og tage alligevel landbug ud af dift!? En løsning kunne væe at skaffe den estatningsjod som landmanden mangle. Altså en engangsløsning femfo en langvaig kompensation. Købe jod og sælge videe med estiktione. Meget såbae zone og kildepladsnæe omåde kan kæve sæligt stikse kav. Indsatsplane omfatte udelukkende fivillige aftale. Vandvæke vil ikke lave aftale fo det ha de ikke åd til. Vandvæke skal blot lægge det på vandpisen og kan evt. pålægges at lave aftale og øge vandtakste. Dykningsaftale kan vandvæke enten betale aftaleindgåelse via amtet elle selv diekte. Vandvækene skal betale fo diften af indsatsplanene. Amtet lave kotlægning og udfomning af indsatsplane. Hvo meget N må de tilføes fa odzonen? De kæves politisk afklaing. 2. DEL Foeslå edegøelse ovefo landmænd fo at foklae baggund fo myndighedenes kav og ønske om "mest fo pengene". TIDSHORISONT Opindeligt så lange aftale som muligt. Nu OK med kotee aftale fodi dækningsbidag vudees at falde i femtiden. Nøjagtighed i beegninge fo en ås peiode e mee nøjagtig end beegninge de udføes hvet å. KONTROL Mange ting vedøende dykningsaftale kan kun kontollees med imelig pæcis i- on ved afgødevalg. N-egnskab kan eftevises. Effekten må basees på esultate af foskning og ikke konstante målinge. Kontol skal ske specielt hvo kun en del af en ejendoms make e omfatte af estiktione. Måske måleguleing, men effekten skal kunne eftevises og måles. De bø udvikles billige målemetode og modelle. Meget gene en "effektaftale" ove 5 å, hvis det kan lade sig gøe. Også effektmåling de også skal omfatte pesticide. Landbuget skal levee dokumentation fo, at kavene oveholdes. Rådgivee skal lave koncept fo evision af de ålige gønne egnskabe. Måske en opgave fo Landskontoet fo Planteavl. Landmændene vil nok gene deltage hvis ådgiveomkostninge blive betalt. Ændet gødskning vil medføe minde udvaskning. Sattelit baseede vudeinge foå og efteå benyttes alleede af DJF. Abejdet med udvikling af modelle blive aldig fædig. Alle nuvæende nome e baseet på modelle. Gødningsegnskab skal indsendes åligt. Kavene til landmanden skal væe tydelige. Restiktione e nemmee at beskive. 81

82 Opsumeing: aftalene skal væe enkle og oveskuelige, f.eks. N-oveskud på en ejendom maks. 120 kgn/ha. Helhedsoiemteet bediftsstying omfattende økonomi, N og pesticide. Stuktutilpasning kan måske hjælpe til med at tage aeale ud af dift til f.eks. skovejsning. Dette bø isæ gælde de kildepladsnæe omåde. Det skal dog væe geologisk betinget. Geneelle udvaskningskav skal styes af VMP2 elle VMP3 samt vandammediektivet. Kun i specielle omåde som Aalbog kan de komme eksta stikse aftale på tale. KOMMUNIKATION/INFORMATION De skal væe en bede dialog mellem vandvæke og landmænd. Udleveede mateiale med efainge fa Lyngby pojektet. Husk at indgåelse af en aftale om gundvandsbeskyttelse e en del af en handel. Mateiale vedøende fivillige aftale e godt. Den lokale planteavlskonsulent skal med. Landmænd vil som udgangspunkt væe positive, men vil høe de faglige agumente - én gang til. Hvo e det vi skal state? At gænsevædien e 50 mg/l? Nej. Vi skal beskytte gundvandet. Landmændene må acceptee vandvækenes betingelse. 50 mg/l e nu engang et myndighedskav som skal oveholdes. Hvis det ikke e tilfældet må de jo ske noget. På lige fod med kav til kimtal i mælk. Hvem skal væe med i en dialog? Vandvæket epæsentee de lokale inteesse. Kavene e nationale og poblemet lokalt. Amtsteknikee skal medvike. 1. "køkkenbodsmøde" med landmand bø væe ent infomativt (vandvæk + konsulent). 2. møde så skal vandvæk betale fo at landmanden kan have sin egen lokale konsulent med. OPSAMLING Måloienteet: Fodel: flee mulighede fo landmanden Ulempe: due ikke fo små omåde. Vigtigt med klae aftale. Modelleing føst muligt på sigt. Handlingsoienteet: Mangle billig måde at foetage eftevisning. Man kan egne baglæns fa dænpøve. Valideing e sket fo DAISY i bl.a. Kaup Å opland ove 10 å. SIM 3 b e måske ikke så god, jf. afpøvning på LOOP. N-balance: Hele bedift konta enkeltmake. Man kan ikke give tal fo kvælstofudvaskning. Kan kun benyttes nå hele ejendommen ligge indenfo det aktuelle indsatsomåde. De mangle efaingsmateiale, så det e nok føst fo alvo aktuelt at benytte om nogle å. De mangle modelle og efainge. Vil kunne styke modelleing bedt. Diftsbalance kombinees med gundvandsmodel og odzonemodel. Skal ses i sammenhæng med amtenes målsætninge og de geologiske fohold. Det e endnu et videnskabeligt væktøj og ikke et paktisk væktøj. 82

83 Bilag D Afappoteede beegninge og litteatu, de beskive effekten af foskellige tiltag med det fomål at educee nitatudvaskningen. Afslutningsvis henvises til pojekte som anvende modelbeegninge elle N- egnskabe til omlægning af dykningspaksis, samt litteatu, de beskive effekten af foskellige tiltag med det fomål at educee nitatudvaskningen. Ofte e effekten af foskellige MVJ-odninge og effekten af en omlægning til økologi undesøgt. I nogle tilfælde e samspillet mellem besætningens og makens poduktion inddaget. Det gælde dog fo de fleste analyse af mulighedene fo at educee N-udvaskningen, at det e småt med efainge unde paktiske fohold. Tabel 17Tabel 17 angive på tabelfom nogle af de afappoteede beegninge. Tabel 17: Ovesigt ove undesøgelse med foskellige fome fo handlingsplane. Reduceet gødningstilføsel, efteafgøde, ændet sædskifte Reduceet gødningstilføsel, efteafgøde, ændet sædskifte Reduceet gødningstilføsel Omlægning til økologi på 4 foskellige måde Efteafgøde, educeet tilføsel af husdygødning, educeede kvælstofnome) Beegningsmetode Refeence Sim II Vestegaad et al., 1999 SKEP, Sim IIIB (Daisy indgå i næste fase af pojektet) Østegaad et al., 2002 Heidmann, 2001 SKEP Heidmann et al., 2002 Daisy Thieup, 1999 Omlægning til økologi Sim II Hansen & Chistiansen, 1998 Omlægning til økologi N-balance Dalgaad & Heidmann, 2002 Omlægning til økologi N-balance Dalgaad et al, 2002 Høj udnyttelse af kløvegæsmakens fofugtsvædi Efteafgødes effekt på nitatudvaskning og kvælstoffos yning Reduceet N-udskillelse gennem ændet foding og øget effektivitet (kvæg) Reduceet N-oveskud gennem samtidig øget N-udnyttelse i besætning og makdift (kvæg) Reduceet N-oveskud i gæsmake gennem ændet foding og gæsmaksstying N-balance Eiksen og Mogensen (2001) Østegaad et al. (1999) Bøsting og Kistensen (2001), Nielsen og Kistensen (2001) Nielsen og Kistensen (2002) N-balance Søegaad et al. (2001) 83