Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder"

Transkript

1 Miljøpojekt N Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og Tosten Bliksted NIRAS Rådgivende inginøe og planlæggee

2 Miljøstyelsen vil, nå lejligheden gives, offentliggøe appote og indlæg vedøende fosknings- og udviklingspojekte inden fo miljøsektoen, finansieet af Miljøstyelsens undesøgelsesbevilling. Det skal bemækes, at en sådan offentliggøelse ikke nødvendigvis betyde, at det pågældende indlæg give udtyk fo Miljøstyelsens synspunkte. Offentliggøelsen betyde imidletid, at Miljøstyelsen finde, at indholdet udgø et væsentligt indlæg i debatten omking den danske miljøpolitik.

3 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 13 1 INDLEDNING MÅLGRUPPE MÅL AFGRÆNSNING 16 2 ADMINISTRATIVT GRUNDLAG HVOR SKAL DER UDARBEJDES INDSATSPLANER? HVAD SKAL EN INDSATSPLAN INDEHOLDE? HVEM SKAL UDARBEJDE INDSATSPLANERNE? IMPLEMENTERING AF INDSATSPLANERNE HVEM SKAL FORESTÅ FORHANDLINGERNE OM DYRKNINGSAFTALER? 19 3 HIDTIDIGE ERFARINGER MED DYRKNINGSAFTALER DJURSLAND - HAVNDAL Efainge LYNGBY-PROJEKTET Efainge DRASTRUP Efainge TUNØ SMÅ PRIVATE VANDVÆRKER SAMARBEJDE MELLEM MILJØMYNDIGHEDER OG LODSEJERE SAMMENFATNING 25 4 LANDBRUGETS GRUNDLAG FOR AT INDGÅ DYRKNINGSAFTALER BEDRIFTSTYPER PRODUKTIVITETSSTRATEGI RATIONALISERINGSSTRATEGI FLEKSIBILITETSSTRATEGI AUTONOMISTRATEGI HENSYNET TIL GRUNDVAND ER ET AF MANGE PERSPEKTIVER SAMMENFATNING 32 5 TYPER AF AFTALER AFTALER BASERET PÅ BESTEMTE RESTRIKTIONER AFTALER BASERET PÅ INDIREKTE MÅLTAL FOR N-UDVASKNING SAMMENFATNING 35 6 REDSKABER SOM GRUNDLAG FOR AFTALER 37 3

4 6.1 VÆRKTØJER OG BEGREBER DYNAMISKE OG EMPIRISKE MODELLER De gundlæggende pincippe Databehov Væktøje N-REGNSKAB De gundlæggende pincippe Databehov Væktøje SAMMENFATNING 43 7 BEREGNING I PRAKSIS MATERIALE OG METODE MODELBEREGNINGER Metode og pincippe Resultate N-REGNSKAB Metode og pincippe Resultate SAMMENLIGNING AF VÆRKTØJER OG BEREGNING AF N-BALANCE IGANGVÆRENDE UDVIKLING AF VÆRKTØJER SAMMENFATNING 55 8 HANDLEMULIGHEDER VED INDGÅELSE AF DYRKNINGSAFTALE MULIGE TILTAG KNYTTE TIL DE FIRE BEDRIFTSSTRATEGIER ANALYSE AF TILPASNING TIL LAVERE N-OVERSKUD N-BALANCER I ET SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE Pæsentation af vækstedsomådet Ingen elle lille afhængighed Mellem sto afhængighed Sto afhængighed INDIVIDUELLE AFTALER VALG AF AFTALETYPE Adfædsoienteede dykningsaftale baseet på modelle Aftale baseet på N-egnskab HVORDAN KOMMER VI VIDERE SAMMENFATNING 68 9 KONKLUSION MÅLORIENTEREDE AFTALER BASERET PÅ N-BALANCER ADFÆRDSORIENTEREDE AFTALER BASERET PÅ MODELBEREGNINGER ANBEFALINGER LITTERATUR 73 Bilag A: Datakilde og beegning af de enkelte poste i N-egnskabet på bedifts- og makniveau. Bilag B: Opgøelse af makbalance på 4 kvægbedifte. Bilag C: Note fa wokshop den 19. juni 2002 på Foskningscente Foulum Bilag D: Afappoteede beegninge og litteatu, de beskive effekten af foskellige tiltag med det fomål at educee nitatudvaskningen. 4

5 Food Nævæende appot e blevet til i et samabejde mellem Danmaks JodbugsFoskning (DJF) og NIRAS, Rådgivende ingeniøe og planlæggee A/S. Abejdet e finansieet af Miljøstyelsen unde Pogam fo Renee Podukte. Fomålet med pojektet ha væet at belyse, hvoledes det eksisteende vidensgundlag og eksisteende edskabe kan danne gundlag fo at indgå hensigtsmæssige og holdbae aftale i de udpegede indsatsomåde. Det ha ikke inden fo pojektets amme væet muligt at afpøve de foskellige type aftale i paksis. Men som et led i abejdet ha de væet afholdt en wokshop på Foskningscente Foulum den 19. juni 2002, hvo ideene e blevet pæsenteet og diskuteet med de inviteede deltagee fa amte, vandvæke og landbugets ådgivningstjeneste. Hovedpunktene fa denne wokshop e integeet i appoten. Det ha væet en spændende og læeig poces at abejde sammen på tvæs af foskningsvedenen og den anvendelsesoienteede veden. I fohold til at omsætte teoetisk viden til paksis kan denne pojektkonstuktion anbefales, men den abejdsopgave de ligge i at få to vedne til at nå sammen må ikke undeestimees. Abejdsguppen ha haft følgende deltagee: Egon Noe, DJF Andes Højlund Nielsen, DJF Helene Simoni Thoup, NIRAS Tosten Bliksted, NIRAS Heudove ha Tove Heidmann (DJF) bidaget i fobindelse med modelbeegningene med SKEP. I Følgeguppen va: Mads Leth-Petesen, Skov- og Natustyelsen (fomand) Bente Villumsen, Miljøstyelsen 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusione Vandvæksfoeninge og landmænd kan indgå aftale om, hvodan joden skal dykes, fo at beskytte dikkevandet mod fouening. Landmanden kan fx educee kvælstoftilføslen elle omlægge en del af joden til vedvaende gæs. Hvis en fivillig dykningsaftale skal lykkes i paksis, e det vigtigt, at aftalen give mening fo begge pate. Hidtil e miljøeguleinge af landbuget isæ sket ved egelstying og ved at give mulighed fo at indgå fivillige dykningsaftale om fx miljøvenlig jodbugsdift, skovejsning mm. Fivillighed stille kav til aftalenes beslutningsgundlag og til de væktøje, landbugets konsulente buge i dees ådgivningsabejde. Endelig e en god dialog mellem patene vigtig fo, at aftalene lykkes. Baggund og fomål Svæt at indgå fivillige aftale i paksis Da Vandfosyningsloven blev ændet i 1998, pålagde man amtene at gennemføe plane i de omåde, hvo en sælig indsats e nødvendig fo at beskytte dikkevandet. Som led i en indsatsplan kan vandvækene indgå aftale med landmænd om at ænde den måde, de dyke joden på i de udsatte omåde. Vandvæksfoeningene og landbugets oganisatione ha i fællesskab udabejdet en vejledning, som kan støtte patene, nå de indgå de fivillige dykningsaftale fo at sike dikkevandet. Denne aftale beskive nogle specifikke tiltag (fx udtagning af agejod elle etableing af efteafgøde), som udløse en dykningskompensation, som patene skal finde fem til afhængig af aftalens indhold. Det ha dog vist sig, at det e vanskeligt at gennemføe dykningsaftale i de omåde hvo de e behov fo at gøe en sælig indsats fo at beskytte dikkevandet. Dels indgå de mange aktøe i abejdet - vandvæke, landmænd, kommune og amte - og dels lægge man vægt på, at dykningsaftalene skal indgås på fivillig basis. Denne atikel beskive i hovedtæk esultate fa et pojekt, de havde til fomål at påpege metode, som i paksis kan udgøe et fælles kommunikationsog beslutningsgundlag mellem miljømyndighede og landmænd, nå de indgå fivillige dykningsaftale. Som en del af aftalegundlaget indgå ofte modelle til at bestemme, hvo meget udvaskningen og udbyttet educees. Defo beskive appoten endvidee foskellige modelle til at bestemme, hvo meget kvælstof, de udvaskes og dees anvendelighed i paksis. Undesøgelsen Modelle blev afpøvet i paksis Pojektet e gennemføt i et samabejde mellem Danmaks JodbugsFoskning og NIRAS A/S i Pojektet opsamlede de hidtidige efainge med at indgå fivillige dykningsaftale til beskyttelse af dikkevand. Deefte blev landbugets gundlag fo at indgå dykningsaftale analyseet. Landbugs- 7

8 bediftene blev opdelt i bediftstype, og man beskev foskellige type af aftale. Redskabe til at beegne landbugets kvælstoftab til miljøet (DAISY, N-les og N-egnskab, se evt. spalten) blev beskevet og afpøvet på fie kvægbedifte og to svinebedifte. Afslutningsvist sammenlignede man esultatene og beskev de mulige altenative til nuvæende dykningspaksis. Hovedkonklusione To type aftale med foskelligt fokus Hidtidige efainge vise, at det - på baggund af det nuvæende aftalegundlag - kan væe vanskeligt at opnå fivillige dykningsaftale indenfo de indsatsomåde, de e udpeget. En foklaing kan væe, at selvom de kun indgås aftale fo en minde del af bediftens aeale, gibe det ofte ind i diften af hele bediften. Heunde også poduktionen i stalden, fodi den kan væe afhængig af disse aeale. Fx dykes make på kvægbedifte ofte udelukkende udfa dyenes fodebehov. Defo e det optimalt, hvis de kan indgås aftale, de i støe omfang, tage hensyn til at den enkelte bedifts fosatte poduktion og entabilitet, og som samtidig sike, at dikkevandet beskyttes. Pojektet diskutee to måde, man kan opnå denne fleksibilitet på, nå man skal indgå dykningsaftale: Adfædsoienteet dykningsaftale, som e undebygget af bediftsspecifikke modelbeegninge Resultatoienteet dykningsaftale, hvo N-balance buges som indiekte mål fo nitatudvaskningen Ud fa en agonomisk og sociologisk synsvinkel e den sidste type aftale den bedste, da den inddage landmanden og konsulenten i abejdet med at udvikle poduktionssystemet, så man nå de ønskede mål. Ud fa en miljømæssig synsvinkel e det vigtigt, at aftalen e målettet mod at educee udvaskningen af nitat til gundvandet. Nå det deje sig om en minde del af bediftens aeal, kan den føste metode væe at foetække af paktiske åsage. Dette uddybes i afsnittet Pojektesultate nedenfo. De e fosat en ække åbne spøgsmål mht., hvodan man kan skue aftalene sammen i paksis - heunde ikke mindst, hvodan aftalene kontollees. Pojektguppen anbefale, at aftalegundlaget udvikles i paksis fx gennem konkete eksempelpojekte. I fobindelse med fobeedelsen af Vandmiljøplan III e de nedsat en undeguppe, som netop skal analysee fodele og ulempe fobundet med at anvende næingsstofbalance (gønne egnskabe) til eguleing af tabet af næingsstoffe fa landbuget. Pojektesultate Aftalene skal svae til landmandens foudsætninge og mål Indtil nu e de kun indgået få dykningsaftale, de havde til fomål at beskytte gundvandet. Ofte ende sagene med alt elle intet -løsninge, hvo joden enten udtages af diften fx omlægges til skov elle til langvaig bak, 8

9 elle at landmændene sætte hælene i og nægte at væe med. De e dog også eksemple på succespojekte, hvo det ha væet centalt, at odningene femstå som fivillige tilbud, hvilket gø landmændene til aktive deltagee. Et modene landbug bestå af mange opeatione, de skal koodinees og hænge logisk sammen, fo at bediften fungee og geneee et økonomisk afkast. Den enkelte bedift e oganiseet omking nogle gundlæggende vædie og mål fo, hvodan bediften skal dives og udvikles og umme demed også en inde poduktionslogik. Den enkelte mak indgå i bediftens oveodnede stategi, hvo udvaskningen fa den enkelte mak - og demed også påvikningen af gundvandet ud ove jodtype og klima bl.a. bestemt af det sædskifte og husdyhold, som maken indgå i. Så selv om aftalene i mange tilfælde kun vil beøe en del af bediftens aeale, vil den alligevel i de fleste tilfælde beøe den måde hele bediften e oganiseet på. Fie måde at dive landbug på Landmænd ha vidt foskellige foudsætninge fo at indgå aftale om den måde, de dyke dees jod på. Hvis en fivillig dykningsaftale skal fungee i paksis, e det vigtigt, at den e meningsfuld fo landmanden, og at aftalen fungee sammen med de vædie og stategie, som poduktionen e oganiseet omking. Med udgangspunkt i den måde poduktionen e oganiseet på kan de opstilles fie oveodnede bediftsstategie, nemlig poduktivitets-, ationaliseings- flexibilitets- og autonomistategien. Poduktivitetsstategien finde man ofte i på bedifte, som e stæk specialiseet og ovevåget, og som kæve stoe investeinge og tilsvaende høj buttoindtjening. Vædigundlaget bag denne stategi e pæget af stolthed og glæden ved høje udbyttetal, nå poduktionen lykkes igtig godt. De landmænd, de e oienteet imod denne stategi, vil geneelt have en sto modstand imod aftale, de sænke poduktionsniveauet fo bediften, fx i fom af ekstensiv afgæsning, men modsat væe positive ove fo at foetage tiltag, de kan fobede udnyttelsespocenten fx i fom af efteafgøde og fobedet udbingningsteknink. Rationaliseingsstategien handle om at dive gåden ationelt - fostået som minimum abejdsindsats p. poduceet enhed. De tages kun i meget inge omfang individuelle hensyn til den enkelte ko elle mak. Også he e specialiseing af afgøde og poduktion centalt, men poduktionsniveauet e lidt lavee end i på bedifte, de e pæget af poduktivitetsstatgien. En af de centale vædie bag denne stategi e glæde ved at se viksomheden vokse. Landmænd oienteet imod denne stategi vil geneelt have en modstand imod at indgå aftale, de øge abejdsbelastningen fx efteafgøde, mens de typisk vil væe mee positiv stemt ove fo ekstensiveingstiltag. I fleksibilitetsstategien e bediftens tekniske, økonomiske og sociale netvæk (elatione til omveden) centale. I modsætning til en specialiseet og efaingsbaseet diftsledelse sikes det økonomiske afkast fx ved at man kan fode med de billigst tilgængelige fodemidle elle ved at man hutigt kan skifte poduktion. Denne stategi ha meget let ved at integee den økonomiske eguleing i bediften, og de centale vædie bag e knyttet til noget uden fo bediften, fx i fohold til fitidsinteesse. Landmænd oienteet imod denne stategi vil fagligt væe meget fleksibel i fohold til valg af tiltag og aftale, men 9

10 se meget på de økonomiske incitamente. De vil ofte væe modvillige ove fo mee langsigtede estiktive aftale såsom 20-åig bak og skovejsning. Nøgleodene fo autonomistategien e epoduktion af eget poduktionsgundlag. Omkostningene e holdt lave, gældspocenten e elativt lille, og poduktionen e bygget op omking bediftens egne essouce, heunde abejdskaft, kapital, viden, kompetence og maskine. I denne stategi findes en minde integation med omveden end hos de øvige. I modsætning til den fleksible stategi e de gundlæggende vædie he meget tæt knyttet til det at væe landmænd, og familien kan spille en sto olle. De fleste eguleingstiltag udefa vil opfattes som en tussel imod den balance, som poduktionen hvile på, og vil ofte møde sto modstand. Til gengæld vil denne stategi ofte esultee i en god inten essouceudnyttelse og demed minde kvælstofstab. To type dykningsaftale De kan gundlæggende paktisees to type af aftale. De findes dels dykningsaftale, som e baseet på, hvodan landmanden må dyke og gøde joden, dvs. bestemte adfædsestiktione, dels dykningsaftale som bygge på indiekte måltal fo N-udvaskningen. De adfædsoienteede aftale kendes fx fa de miljøvenlige jodbugsfoanstaltninge - de såkaldte MVJ-odninge - og kan fx bestå i at udlægge aeale til gæs elle at educee gødskningen. De esulatoienteede aftale buge man fx i miljøeguleingen af industien, i fom af gænsevædie fo foskellige stoffe i det spildevand, de udledes fa en given viksomhed. I modsætning til industien - som udlede via skosten elle spildevandsledninge, såkaldt punktudledninge e foueningen fa landbuget en diffus miljøbelastning. Defo e det ikke muligt, diekte at måle tabet af fx nitat fa landbugsaeale (N-udvaskning). Dykningsaftale de egulee adfæd Dykningsaftale om adfæd kan nuancees og detaljees, hvis man inddage modelbeegninge, de tage højde fo de aktuelle jodbundsfohold, klima og den landbugspoduktion, de e tale om i det konkete tilfælde. Sådanne stedspecifikke modelle fx DAISY elle den såkaldte N-les-model kan afgøe, hvilke type aealanvendelse de e acceptabel i fohold til de mål, de e fastsat fo indsatsomådet. Man kan beegne N-udvaskningen fø og efte, man indføte den ændede dykningspaksis og deefte foeslå, hvilke ændinge og justeinge, de e nødvendige fo at nå målene. I paksis give opstilling af lokalspecifikke altenative støe fleksibilitet fo den enkelte landmand i og med, at de opstilles flee handlemulighede, end med de nuvæende MVJ-odninge. Vælges modeltilgangen anbefale pojektguppen, at de udabejdes et geneelt dykningskatalog, de beskive dykningsaltenative, de leve op til myndighedenes kav til udvaskningen fa odzonen. Aftale de sigte mod at nå bestemte mål Med dykningsaftale, de e baseet på at nå indiekte måltal fo nitatudvaskningen fopligte landmanden sig til at opnå nogle miljømæssige mål, men samtidig få han fihed til at vælge den dykningspaksis, de bedst passe ind i netop hans bedift. Hans manøveum fo at udvikle bediften udvides, uden at det nødvendigvis gå ud ove de miljømæssige mål. Det e vigtigt, at det 10

11 kan dokumentees, at den ønskede effekt opnås. I teoien betyde det, at de samme mål vil kunne nås af den dygtige landmand med fæe konsekvense fo hans poduktion, end hvis målene skulle sikes via estiktione. Sagt på en anden måde: Godt landmandsskab belønnes. Med udgangspunkt i fie kvægbedifte beskev man mulige altenative til den nuvæende dykningspaksis. Beskivelsene skete i oveensstemmelse med inddelingen i de fie oveodnede bediftsstategie (tabel 1). Bedift n. 1 Bedift n. 2 Kaakteistika Middel DE/ha. Maksimal staldfoding. Ønske enkel foding og makdift. Adskilt kon og govfod. Sædskifte. Lav DE/ha (kvæg). Blandet kvæg/svin. Høj mekaniseing. Delvist blandet kon/govf. Sædskifte Mulighede Foøg selvfosyning via kløvegæs og mee majs. Reduce handels gødning via bede fofugtsudnyttelse. Foøg selvfosyning via kløvegæs og majs. Reduce handels gødning via bede fofugtsudnyttelse. Baiee Ønske diftsledelses- og abejds - ekstensiv dift. Aondeing i fht. afgæsning Ønske intensiv gæspoduktion næ gåd. Bedift n. 3 Bedift n. 4 Kaakteistika Høj DE/ha. Maksimal afgæsning. Højt poteinniveau i fode. Rent govfodesædskifte m. høj andel fikseende afgøde. Høj DE/ha. Høj selvfosyning. Rel. Balanceet poteinfoding. Ovevejende govfodesædskifte. Mulighede Baiee Reducee DE/ha. Afbalancee poteinfoding. Reducee fiks eing og handelsgødning til mak. Fobede udnyttelse af fofugt og husdygødning. Højt fodebehov p. ha. Dybstøelsessystem vanskeliggø udnyttelse. Reducee DE/ha. Reducee fiks eing og handelsgødning til mak. Afbalancee poteinfoding. Højt fodebehov p. ha. Kampen om jod. Kampen om jod. Tabel 1: Kaakteistika ved fie konventionelle kvægbedifte og mulighede og baiee i fo at educee N-oveskuddet. De findes ingen sike metode, som både kan måle det diekte tab af kvælstof til gundvandet, og som samtidig e økonomiske oveskuelige og kan buges i paksis. Deimod findes de en ække bud på, hvodan tabet kan estimees ud fa indiekte målinge af bediftens N-balance. Det kan ske ved at opstille et såkaldt N-egnskab (se odfoklaing). En aftale, de e baseet på måltal fo N-balancen vil bygge på, at dykningen gennemføes med en N-balance, de ikke oveskide et givent niveau fo ind- 11

12 satsomådet. Den N-balance, de e aftalt mellem patene, sættes i fohold til en N-udvaskning, de e acceptabel fo det aktuelle aeal. Opgøelse af et N-egnskab på bediftsniveau bygge på tal, som kan genfindes i vikeligheden i diften og kvælstofoveskuddet - angivet i N-oveskud p hekta - vil bl.a. afhænge af husdypoduktionens støelse og udbytteniveauet. De skal defo beegnes et efeencetal, inden man kan vudee, om et kvælstofoveskud på en bedift e højt elle lavt. De e dog visse pobleme i fobindelse med N-egnskabe. N-balancen beegne det samlede langsigtede tab til omgivelsene, dvs. både nitatudvaskningen, de luftfomige tab (ammoniakfodampning og denitifikation) og indbygning i jodpuljen. Hvis man vil bestemme støelsen af udvaskningen til gundvandet, kæve det, at støelsen af de øvige tabspulje kvantificees. Man e imidletid usikke på, hvodan tabet fodele sig på disse poste. Hetil komme at de e flee fohold, som e meget vanskelige at kvantificee og kontollee, og som ha væsentlig betydning fo støelsen af N-balancen og demed tabet til af kvælstof til omgivelsene. Det gælde fx indkøb og salg af fode og makafgøde, de handles uden om fodestoffimae, samt køb og salg af husdygødning. Fo begge omåde gælde det, at en pæcis opgøelse vil stille omfattende kav til vejning og analyse. Hvis indsatsomådet ikke dække en væsentlig del af bediftens aeale e det uhensigtsmæssigt at indgå aftale baseet på måltal. Man kan ikke kontollee aftale på enkeltmake, og et geneelt eduktionskav vil påvike diften på hele bediften. I fobindelse med fobeedelsen af Vandmiljøplan III e de bl.a. nedsat en tekniske undeguppe, som skal analysee mulighedene fo at anvende næingsstofbalance (gønne egnskabe) til at egulee tabet af næingsstoffe fa landbuget til miljøet. Gundlaget fo aftalene bø afpøves og udvikles Rappoten vise, at de e foskel på den N-balance en bedift få, nå balancen blive beegnet vha. henholdsvis en DAISY-baseet model og et N- egnskab. Defo e det vigtigt, at metodene udvikles og fobedes. De mangle altså stadig dokumenteede efainge med at indgå dykningsaftale i paksis og pojektguppen foeslå, at man state udviklingspojekte, hvo patene involvees i at udvikle og afpøve de foskellige aftalegundlag. Det e vigtigt, at de ske en afvejning mellem den videnskabelige/kontolmæssige sikkehed fo, at målene nås på den ene side og den paktiske gennemføsel og opfølgning på aftalene på den anden side. 12

13 Summay and conclusions When the Danish Wate Supply Act was changed in 1998, the counties wee odeed to pepae action plans in aeas whee special effots ae necessay in ode to potect the dinking wate esouces. As pat of the action plan the wate woks can make voluntay ageements with the fames that they change the methods of cultivation in these high pioity aeas. The pupose of this poject is to identify and discuss methods and tools fo enteing into cultivation ageements in pactice, including sociological methods and technical tools fo calculation of the nitate leaching. The poject applies to specialists in the Danish Envionmental Potection Agency, counties, municipalities, wate woks and agicultual advises. The poject includes collection of expeience gained in the cultivation ageements aleady made. The basis fo the agicultual activities on which the voluntay cultivation ageements ae enteed is descibed. Two basically diffeent types of ageements, which can be enteed, ae explained the action oiented and the goal oiented. Vaious tools, which can be used as a basis fo each type of ageement, ae descibed. Futhemoe, the epot contains a calculation section in which the N-accounts of the two tools and the DAISY based model SKEP ae used on data fom six fams nea Lemvig. Until now only a few cultivation ageements with the pupose to potect the goundwate have been enteed. The cases often end up with "all o nothing solutions", i.e. the aea is eithe taken out of cultivation (e.g. changed into woods o laid fallow) o the fames efuse to paticipate. Impotant baies ae lack of flexibility, a poo economic incentive and inscutability. Howeve, thee ae also examples of successful pojects, whee it has been of cental impotance that the ageement is voluntay and an offe, which makes the fame an "actively paticipating" paty. A fam is oganised aound some basic values deciding how the fam should be un and developed, and this also implies an inne poduction logic. If a voluntay cultivation ageement is to wok in pactice, it is impotant that it is meaningful to the fame and that the ageement is compatible with the values and stategies on which the poduction is oganised. Two basic types of ageements, which can be used when enteing voluntay cultivation ageements in high pioity aeas ae pactised: Cultivation ageements based on cetain behavioual estictions attached to the aeas, and cultivation ageements based on indiect taget figues fo nitate leaching. In the epot these types of ageements ae called action oiented and goal oiented ageements. Seen fom an agonomic point of view, ageements based on goal figues ae often pefeed athe than behavioual estictions attached to the field. The esouces of the fame ae mobilised, and it is up to the fame himself to choose and oganise his actions in accodance with his pesonal values and the actual conditions of the fam. This means that egulation is flexible and adapted to each fame in question. 13

14 The models DAISY and N-LES ae examples of tools that can be used as a basis fo cultivation ageements based on cetain behavioual estictions attached to the aeas. Pepaation of N-accounts can be used as a basis fo enteing a goal oiented cultivation ageement, since the N-accounts geneate an N-balance, which can be used as indiect leaching taget figues. The epot eveals a big diffeence between the calculated N-balances on models and the use of N-accounts on each fam. Much wok is still to be done to develop and impove the models in this espect. The dynamic and empiical models ae well suited fo detemination of the actual nitate leaching at field level as an effect of local conditions and as altenative to the pesent opeation of the fam, so that the nitate leaching equiements ae met. It can, howeve, be difficult to adjust the steps to the actual fam and to the values of the fame. The N-accounts ae well suited to detemine the N-balance at fam level, and thee also well suited as a tool of communication, opeation and contol at fam level. Wok should be diected towads the ceation of a tool that can be used to estimate the loss of nitogen at single posts in the N-accounts, taking as the stating point the infomation about the stuctue of each fam. Thus, this can be used as a basis fo detemination of the tagets of acceptable N-loss at fam level, taking account of local conditions. Documented expeience is still insufficient. We ecommend that development pojects ae launched in one o moe action aeas and the actual paties ae involved in the development and testing of the diffeent bases of ageement. In the futhe wok it is impotant that a balancing is povided between the scientific cetainty that the goals ae achieved and the pactical execution and follow-up on the ageements. 14

15 1 Indledning Ved ænding af Vandfosyningsloven i 1998 blev det pålagt amtene at gennemføe indsatsplane i de omåde, hvo en sælig indsats e nødvendig fo at beskytte dikkevandet. Som et led i en indsatsplan kan vandvækene indgå aftale med landmænd om at ænde dykningspaksis på aealene. Vandvæksfoeningene og landbugets oganisatione ha udabejdet en vejledning, som kan anvendes ved indgåelse af fivillige dykningsaftale (Landbugets Rådgivningscente, 2002). Vejledningen beskive udgangspunktet fo opgøelse af økonomiske kompensatione samt mulige dykningsestiktione, hvilket åbne mulighedene fo at sike dikkevandet. Gennemføelse af dykningsaftale kan dog blive vanskelige i paksis. Dels indgå de mange aktøe i abejdet - vandvæke, landmænd, kommune og amte - og dels lægges de vægt på, at dykningsaftalene skal indgås på basis af fivillige aftale. Denne fokus på fivillighed og samabejde mellem flee aktøe e fundamental fo aftalens indhold og fom. Udgangspunktet fo enhve fivillig aftale e, at fom og indhold give mening fo de pate, som indgå aftalen. Fo at opnå en meningsfuld aftale e det afgøende, at aftalen e lokalt tilpasset, det vil sige målettet mod den enkelte landmands ønske og behov. En konstuktiv dialog blive deved en nødvendig og logisk del af pocessen fo at sike, at aftalen blive lokalt fundeet og demed komme til at fungee i paksis. Landbugets aealanvendelse ha alt ovevejende væet eguleet via geneelle egle. Dette blev ændet med Dikkevandsudvalges anbefalinge i 1997 og den deaf følgende ænding af Vandfosyningsloven m.fl. i Det blev heefte muligt at gennemføe skæpelse af bl.a. landbugets bug af kvælstoffe i omåde, de e udpeget som såbae ove fo nitat. Udgangspunktet fo lovgivningen e fivillighed. Det vil sige, at myndighedene i videst mulige omfang skal søge at gennemføe foanstaltninge ved at indgå fivillige aftale såsom fivillige dykningsaftale om f.eks. miljøvenlig jodbugsdift, skovejsning m.m. Indgåelse af fivillige dykningsaftale stille således nye kav til ådgivningsvæktøje, beslutningssysteme og indgåelse af dialog. Fomålet med dette pojekt e ud fa den viden og efaing, de e opbygget på omådet, at påpege metode, som i paksis kan udgøe et fælles kommunikations- og beslutningsgundlag mellem miljømyndighede og landmænd i et givet indsatsomåde til indgåelse af fivillige dykningsaftale. Foskellige modeltilgange til estimeing af kvælstofudvaskningen samt foskellige aftalefome vil blive vudeet iht. dees anvendelighed. Det e således målet at påpege og diskutee metode og edskabe til indgåelse af dykningsaftale i paksis, hvoimod de ikke vil blive anvist geneelle løsningsfoslag (eks. udlæg i konafgøde), idet den ideelle løsning altid vil afhænge af de aktuelle fohold. 15

16 1.1 Målguppe Pojektet henvende sig til fagfolk i Miljøstyelsen, amte, kommune, vandvæke, ådgivee og landbofoeninge. 1.2 Mål Målet at påpege og diskutee metode og edskabe til indgåelse af dykningsaftale i paksis, heunde: sociologiske metode til gennemføelse af fivillige dykningsaftale tekniske edskabe og metode til beegning af nitatudvaskning i henhold til den paktiske anvendelse at sætte gang i en poces og en diskussion i elevante kedse, som kan føe til ekendelse af, hvodan indgåelse af dykningsaftale gibes bedst muligt an i henhold til ovenstående poblemstillinge. 1.3 Afgænsning Pojektet vil beskæftige sig med agonomiske og sociologiske aspekte, og ikke med de økonomiske fohold, idet de henvises til vejledningen udabejdet mellem vandvækene og landbugets oganisatione. Pojektet vil pimæt belyse kvælstofpoblematikken unde henvisning til, at vidensniveauet inden fo dette omåde e støst. De høstede efainge vil deefte eventuelt kunne oveføes til ande omåde og således også til pesticidpoblematikken. 16

17 2 Administativt gundlag Dikkevandsudvalgets anbefalinge medføte en ække makante ændinge af vandfosyningsloven (Lovbekendtgøelse n. 130 af 26. febua 1999), som betyde, at den femtidige gundvandsbeskyttelse skal tage udgangspunkt i udabejdelse og gennemføelse af indsatsplane. De skete samtidig en ænding af miljøbeskyttelsesloven. Følgende afsnit edegø kot fo det administative gundlag i henhold til gældende lovgivning. De vil blive henvist lovgivning angivet (figu 1). Vandfosyningsloven, Lovbekendtgøelse n. 130 af 26. febua 1999 Miljøbeskyttelseloven, Lov n. 908 af 16. decembe 1998 Bekendtgøelse om indsatsplane, Bekendtgøelse n. 494 af 28. maj 2000 Vejledning N. 3 (2000); Zoneing, detailkotlægning af aeale til beskyttelse af gundvandsessoucen Figu 1: elevant lovgivning ved udabejdelse af dykningsaftale 2.1 Hvo skal de udabejdes indsatsplane? Amtene ha ved 1997-evisionen af egionplanene udpeget omåde med sælige dikkevandsinteesse (OSD-omåde), hvilket udgø omtent en tedjedel af Danmaks aeal. Udpegning af OSD-omådene skete iflg. vandfosyningsloven 11, stk. 1, og e en oveodnet kotlægning af omåde med vandindvindingsinteesse af egional betydning. I henhold til den statslige udmelding til egionplanen 2001 skal de foetages en udpegning og tidsmæssig pioiteing af omåde, hvo de skal gøes en sælig indsats fo at beskytte gundvandet. Disse pioiteede omåde benævnes indsatsomåde elle geneelle indsatsomåde. Indsatsomådene kan væe afgænsede af hydologiske og administative skel. Indsatsomådene kan f.eks. væe et OSD-omåde, et gundvandsdannende opland til en vandfosyning elle et omåde med oplagte administative gænse (Vejledning n. 3, 2000). Indsatsomådene fungee som den femtidige amme fo planlægningen af gundvandsbeskyttelsen og abejdet hemed. Indenfo de geneelle indsatsomåde udpeges efte vandfosyningsloven 11, stk. 1, følsomme indvindingsomåde, hvo gundvandet e sæligt følsomt ovefo en elle flee type af fouening med angivelse af, hvilken type fouening, de anses fo at væe følsomme ovefo. Dette ske på baggund af en detaljeet hydogeologisk kotlægning (zoneing) af indsatsomådene. Fo de følsomme indvindingsomåde skal de udabejdes indsatsplane, dvs. plane fo, hvoledes initiative til at imødegå samtlige foueningstusle ivæksættes. Selve indsatsen e altså begænset til de aeale inden fo ind- 17

18 satsomådet, hvo kotlægningen ha dokumenteet, at en indsats e nødvendig (lovbekendtgøelse n. 130, 1999; Vejledning n. 3, 2000). 2.2 Hvad skal en indsatsplan indeholde? En indsatsplan skal beskive samtlige foueningskilde samt de gundvandsbeskyttende tiltag, de e nødvendige fo at opnå den tilsigtede fobeding af gundvandsbeskyttelsen, som beskevet i bekendtgøelse n. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplane. En indsatsplan skal deudove umme en samlet, detaljeet tidsplan fo gennemføelsen af indsatsen mod alle foueningskilde i omådet samt angivelse af, hvem de skal gennemføe ovevågning og i hvilket omfang. En indsatsplan e således i odets fostand en plan fo en femtidig indsats. Den kan indeholde etningslinie fo hvonå og hvodan de specifikke poblemstillinge i indsatsomådet løses. En tidsplan kan f.eks. angive, hvonå kotlagte foueningstusle foventes undesøgt, afvæget elle kontolleet, og hvonå de i fobindelse med nitatindsatsomåde skal væe opnået fivillige aftale. Foanstaltninge ettet mod den enkelte eje kan indgå i en indsatsplan. Det e således ikke en foudsætning, at de e indgået dykningsaftale fo at vedtage en indsatsplan. Fohandlingene med lodsejene vil ofte foegå efte vedtagelsen. 2.3 Hvem skal udabejde indsatsplanene? I henhold til vandfosyningsloven 13 og 13a e det fastlagt, at amtsåd, kommunalbestyelse elle ejee af et alment vandfosyningsanlæg kan udabejde en indsatsplan. Amtene ha dog det oveodnede ansvaet fo, at det ske (jf. 13). I henhold til vandfosyningsloven 12 e det pålagt amtsådet at opette et koodinationsfoum bestående af epæsentante fo amtet, kommunene i amtet, vandfosyningene i amtet, ande beøte myndighede, jodbuget, industi og eventuelle ande elevante pate. Foslag til en indsatsplan skal foelægges dette koodinationsfoum, uanset om foslaget e udabejdet af amt, kommune elle vandvæk. Det e endvidee foeslået, at de deudove etablees kommunale kontaktudvalg og vandfosyningssamabejde, således at lokale synspunkte kan femføes blandt andet i det amtslige koodinationsfoum via vandvækenes elle kommunenes epæsentante (Åhus Amt, 2001). Det femgå ydeligee af vandfosyningsloven 13 b, stk. 1, at alle diekte beøte pate skal inddages unde udabejdelse af et udkast til beskivelse af de foanstaltninge ettet mod den enkelte eje, de foeslås gennemføt fo at afhjælpe og foebygge fouening af vandessoucen. 2.4 Implementeing af indsatsplanene Amte, kommune elle vandvæke kan indgå aftale med ejeen af en ejendom om dykningspaksis elle salg af ejendommen til amt elle kommune 18

19 (Vandfosyningsloven 13 d). Unde foudsætning af, at et vandfosyningsanlæg ha fodel af aftalen, skal anlægget betale det beløb, de ifølge aftalen tilkomme ejeen. Hvis det ikke e tilfældet, skal kommunen helt elle delvist betale. Amtet ha pligt til at gennemføe indsatsplane (Vandfosyningsloven, 13 c). Deudove e poceduen fo implementeing af indsatsplanen, heunde isæ indgåelse af dykningsaftale, ikke fastlagt næmee. Samabejde og koodineing e nøgleod i fobindelse med indsatsplanlægningen, dels fodi både kommune, amte og vandvæke kan udabejde indsatsplane og indgå aftale med lodsejee, dels fodi alle diekte beøte pate skal inddages unde udabejdelse af indsatsplane. De lægges vægt på, at dykningsaftalene indgås på basis af fivillige aftale. De e dog i miljøbeskyttelsesloven 26a muligt at påtvinge gundejeen ådighedsindskænkninge mod fuldstændig kompensation. Det foudsætte, at ådighedsindskænkningene e nødvendige fo at gennemføe en vedtaget indsatsplan, og at de e gjot fosøg på at indgå en aftale på imelige vilkå. 2.5 Hvem skal foestå fohandlingene om dykningsaftale? Det lovmæssige gundlag give både kommune, amte og vandvæke bemyndigelse til at udabejde og gennemføe indsatsplane. På baggund af inteviews med medabejdee i amte og vandvæksfoeninge stå det ikke klat, hvem de vil foestå de konkete fohandlinge med lodsejene. I amtene e de i ovevejende gad en foventning om, at de lokale vandvæke vil udføe fohandlingene, idet de ha de finansielle mulighede, og deudove e lokalt fundeet og således ha mulighed fo at kommunikee indsatsplanene ud på et lokalt niveau. Omvendt ha vandvækene en vis foventning om, at amtene vil foestå den essoucekævende opgave, idet amtet ha den nødvendige kapacitet og ekspetise. Amtene ha dog ansvaet fo at indsatsplanene blive gennemføt, hvilket femgå af vandfosyningsloven 13 c og d. Efaingene vise, at fotinsvis de stoe vandvæke, som ha den politiske opbakning og den fonødne ekspetise til at imødegå udfodingene, ha indgået dykningsaftale. Hovedpaten af vandvækene i Danmak (ca. 75%) e små vandvæke, som indvinde unde m 2 /å. 19

20 20

21 3 Hidtidige efainge med dykningsaftale I det eftefølgende gøes kot ede fo udvalgte pojekte, hvo de e indgået dykningsaftale med miljømæssigt fomål. 3.1 Djusland - Havndal I 1998 statede et 3-åigt gundvandspojekt som et samabejde mellem landmændene fa indvindingsomådet omking Havndal på Djusland, Djusland landbofoening, Landskontoet fo planteavl og Åhus Amt. Genå Kommunes dikkevandsfosyning indvinde fa en væsentlig del af pojektomådet. Omådet e domineet af sandjod på kalkbund med en meget inge nitateduktionskapacitet og høj husdytæthed (Vestegaad, 2001). Pojektets mål va at opnå tilmeldinge til de Miljøvenlige Jodbugsfoanstaltninge fo deigennem at opnå en eduktion af kvælstoftabet til gundvandet. Endvidee va fomålet at afklae, hvofo MVJ-odningene ikke e slået mee succesfuldt igennem hos landmændene. Metodens kodeod va oplysning, åben dialog, beegninge samt fivillighed. Nitatudvaskningen og økonomi blev beegnet ved nudift med udgangspunkt i de faktiske bediftstal fo deigennem at infomee om de faktoe, som ha betydning fo udvaskningens støelse samt MVJ-odningene. På dette gundlag blev de udabejdet handlingsplane til nedbingelse af nitatudvaskningen i håbet om, at landmændene fik lyst til at tilmelde aeale til odningen. 8 ud af 10 deltagende landmænd tilmeldte aeale til odningen, hvilket ha betydet en gennemsnitlig eduktion i udvaskningen på 25% fo hele pojektaealet Efainge Landmændene opleves geneelt positive og åbne ove fo dykningsaftale som et edskab til gundvandsbeskyttelse. De va støst inteesse fo udlæg af ajgæs, men også 20-åig udtagning og miljøvenlig dift af gæs va de inteesse fo. At odningene femstå som fivillige tilbud e meget centalt i fohold til landmændenes positive holdning. Fivilligheden gø landmændene til aktivt deltagende, - de vælge selv og kan kombinee dees bedift med de odninge, som e passende fo dem. Det gennemsnitlige dækningsbidag inklusive tilskud steg med 300 k./ha (eksl. maskin- og abejdsomkostninge) fo de tilmeldte aeale, hvilket givetvis ikke kunne kompensee fo øget isiko fo høstbesvæ, investeinge i nye maskine mv. Ingen af de tilmeldte landmænd ha tilsluttet sig odningen pimæt fo at opnå en økonomisk gevinst. 21

22 Væsentlige baiee fo indgåelse af aftale e manglende fleksibilitet (fleåige aftale, estiktive aealkav), inge økonomisk incitament samt psykologiske baiee mod bevidst undegødskning (Gleeup & Westegaad, 200). 3.2 Lyngby-pojektet Åhus Kommunale Væke, Vandfosyningen, indledte i 1989 et pilotpojekt i indvindingsomådet til Lyngbyvæket (ca.800 ha.) med det fomål at demonstee, hvodan vandfosyninge og myndighede kan indgå fivillige dykningsaftale med landmænd (Andeasen, 2000). Målet va pimæt at educee pesticidanvendelsen med følgende vikemidle: ovegang til økologisk dykning, skovejsning, MVJ-odninge og pesticidfidykning. I pojektfoløbet indgik både bogemøde, besøg hos de involveede lodsejee, lodsejemøde samt telefoniske diskussione. De e indtil videe indgået en enkelt dykningsaftale i 2000 (130 ha). Pojektet gik i stå, da de ikke kunne opnås enighed om kompensationenes støelse, og det blev besluttet at afvente landsaftalen Efainge Landmænds foudsætninge fo at indgå en aftale e meget foskellige. F.eks. va fitidslandmænd geneelt minde fleksible i fohold til heltidslandmænd, idet investeing i nye edskabe ofte ikke kan betale sig, og fodi ændet dykningsfom og -stategi kæve ny viden og tid. Modsat e små fitidsbug ofte minde effektive, og ha defo et lavee dykningstab end beegnet ud fa standadkalkulationene. Konklusionene på pojektet blev bl.a. at Poblemstillingene e foskellige fa bedift til bedift ved indgåelse af dykningsaftale f.eks. fitids- og heltidslandbug. Fitidslandmænd udviste støe accept af ideen, men minde indsigt i landøkonomiske fohold. Hos heltidslandmænd spillede holdninge en minde olle, hvoimod de ofte va sty på økonomi, udbytte mv. Det e ikke alle lodsejee, de ønske at indgå dykningsaftale. Økonomi e vigtig, men e ikke altid styende fo landmandens beslutning. Indgåelse af dykningsaftale om ændet dykningspaksis e tidskævende, og det e vigtigt fa staten at anskueliggøe dette ove fo alle pate. Pocessen må ikke tage fo lang tid. Det e vigtigt fa staten at inddage en landbugskonsulent. Det e vanskeligt fo den enkelte landmand at gennemskue konsekvensene af en aftale. Det e vigtigt at gå fem efte en stuktueet poces, som begænse ielevant snak og femme den konstuktive samtale. 22

23 3.3 Dastup Aalbog kommune og Fosyningsviksomhedene indledte i 1986 et samabejde med det fomål at sike gundvandet i næomådet omking kildepladsen ved Dastup (ca. 650 ha) (Aalbog Kommune, 2000). Aealet e et bynæt omåde med stoe ekeative inteesse. Såfemt en lodseje ha ønsket at sælge, ha Aalbog kommune opkøbt joden mod fuldstændig kompensation. Gundvandet e deefte siket gennem statslig skovejsning og etableing af vedvaende gæsaeale. Ha lodsejeen ikke ønske om at sælge, men deimod at indgå fivillige aftale, e de indgået aftale omking ophø af gødskning, spøjtning og omdift. De e ydet fuldstændig estatning fo indskænkningene i ådeetten efte vandfosyningsloven 13 d. Ha lodseje ikke ønsket at sælge, og ikke indgå fivillige aftale, e de fastlagt estiktione efte Miljøbeskyttelsesloven 26a. Hovedpaten af omådet e i dag omlagt til skov elle vedvaende gæsaeale gennem fivillige aftale om salg af jod til Aalbog kommune, og demed udelukkelse af landbugsdift. De e kun indgået få egentlige dykningsaftale fo minde aeale med landbugsdift. I en minde del af indsatsomådet, de e kaakteiseet ved kvægavl og juletæe, ha det indtil nu ikke væet muligt at indgå fivillige aftale vedøende den ønskede femtidige aealanvendelse. I henhold til etningsliniene i helhedsplanen fo den femtidige aealanvendelse, skal aealanvendelsen ændes til skov elle vedvaende gæsaeale uden omdift og uden anvendelse af gødning og spøjtemidle. De omlagte aeale med skov elle vedvaende gæs må ikke spøjtes. Aeale næmest kildepladsen må dog hveken gødes elle spøjtes. De esteende aeale må gødes med 80 kg N/ha, selvom de foegå omdift af aealene Efainge På tods af sto politisk opbakning omking nødvendigheden af gundvandsbeskyttende tiltag ha det ikke væet muligt at indgå fivillige aftale om omlægning af aealanvendelsen på de intensivt devne ejendomme. Denne ene af de to støste ejendomme e ovetaget af kommunen og eftefølgende solgt til det statslige skovejsningspogam. Ejeen af den anden stoe ejendom ha det endnu ikke væet muligt at indgå en aftale med, og netop defo e de lavet en delindsatsplan omfattende bl.a. denne ejendom. En betydende del af abejdet e foegået via etableing af jodfodelingsaftale. Omådet bestod pimæt af minde ejendomme, hvo man stod ovefo at skulle afhænde ejendommen med henblik på pension. Det va ikke muligt at indgå fivillige aftale om diftsomlægninge hos de intensive bug, bl.a. fodi det ikke va attaktivt fo de pågældende bug. 3.4 Tunø Åhus Amt tog i 1986 initiativ til en indsats fo at sike vandfosyningen på Tunø (Åhus Amt, 2000). Tunø indvinde fa øens eneste betydende vandvæk, som dengang va kommunalt, men nu e pivatiseet. 23

24 I løbet af 1980 ene steg nitatindholdet i dikkevandet så meget, at et indgeb blev nødvendigt. I foået 1989 blev de etableet to beskyttelseszone, en inde med en adius på ca. 100 m (ca. 3 ha), som blev etableet med vedvaende gæs uden tilføsel af kvælstof elle pesticide, - og en yde zone med en adius på 300 m, hvo de blev paktiseet makstying og ande landbugstekniske tiltag. I 1991 blev aealet af den inde zone fodoblet. De blev installeet sugecelle unde aealet, som benyttes til ovevågning af udvaskningen. Etableing af vedvaende gæs nedbagte hutigt og effektivt nitatudvaskningen, mens makstying ikke havde den foventede effekt, isæ pga. den sælige afgødesammensætning (bl.a. poeavl) på Tunø og den lille nettonedbø. En del af aealet e nu baklagt med hektastøtte. Indsatsen e gennemføt på basis af fivillige aftale med 3 lodsejee med betydelig succes. Pojektet e udabejdet af en abejdsguppe bestående af bl.a. Åhus Amt, Odde Kommune, planteavlskonsulenten på Tunø og Miljøstyelsen. 3.5 Små pivate vandvæke De e eksemple på små pivate vandvæke, som på eget initiativ ha fosøgt at indgå dykningsaftale, f.eks. Løkken Vandvæk og Bovst Vandvæk. Typisk fo disse pojekte e, at det deje sig om minde aeale, hvo vandvækene søge en enkel og vaig løsning som f.eks. etableing af skov. Disse løsninge kæve ikke de stoe agonomiske og sociologiske ovevejelse. 3.6 Samabejde mellem miljømyndighede og lodsejee Ifølge en evalueing, som bl.a. ha haft til fomål at undesøge, hvoledes man bedst muligt nå ud til landmænd med fivillige natu- og miljøstøtteodninge efaes det, at de fa alle landmænd lægges sto vægt på, at amtets og kommunens konsulente ha væet i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte bedifts kaakteistika. Heltidsbugene ønske ikke odninge, som vike geneende fo det ationelle makabejde elle øge ejendommens hamonipobleme (Just et. al.,1996). Ifølge undesøgelsen synes de aktuelle støelse på tilskud til natuplejefoanstaltninge ikke at have væet en afgøende fakto fo, om landmændene ha ønsket at medvike til at skabe flee småbiotope elle indføe miljøvenlige poduktionsmetode. Væsentligee synes bl.a. at væe om natupleje- og miljøfobedingsfoanstaltningene passe ind i landmandens oveodnede stategi og poduktionsplanlægning (initiativene skal kunne foenes med den ationelle poduktion) om det offentlige yde paktisk støtte og ådgivning, f.eks. hjælpe landmændene med det paktiske omking papiabejdet. Tid e i høj gad en begænsende fakto fo heltidsbug ene om fohandlingene foestås af neutale pate, som ikke e pesonlig inteesseede i esultatet, men deimod i pocessen og opnåelse af esultate. 24

25 3.7 Sammenfatning De e endnu kun indgået få dykningsaftale med gundvandsbeskyttende fomål. De hidtidige aktivitete e pimæt foegået hos de stoe vandfosyninge, men også i minde gad hos de små vandvæke. Typisk e pojektene bået fem af lokale ildsjæle, som ha taget initiativ og væet den divende kaft i pojektene. De hidtidige indgåede dykningsaftale bæe pæg af at væe pilotpojekte. Ofte ende sagene med alt elle intet løsninge, fostået på den måde, at joden enten udtages af diften (f.eks. omlægges til skov elle til langvaig bak), elle landmændene sætte hælene i og nægte at væe med (Aalbog Kommune, 2000; Andeasen, 2000). De e dog også eksemple på succespojekte, hvo det ha væet centalt, at odningene femstå som fivillige tilbud, hvilket gø landmændene til aktivt deltagende. De opnåede efainge vise, at poblemstillingene ved indgåelse af dykningsaftale ha væet meget foskellige fa bedift til bedift. Væsentlige baiee e manglende fleksibilitet (fleåige aftale, estiktive aealkav), inge økonomisk incitament samt manglende gennemskuelighed. Indgåelse af dykningsaftale om ændet dykningspaksis e essoucekævende. Det e således vigtigt fo en eel og succesfuld gennemføelse af dykningsaftale, at gaden af kompleksitet educees, og at tiltagene passe ind i landmandens oveodnede stategi og poduktionsplanlægning. 25

26 26

27 4 Landbugets gundlag fo at indgå dykningsaftale Indsigt i hvodan en landbugsviksomhed fungee, og hvad det betyde fo viksomheden at få pålagt estiktione på poduktionsgundlaget, e en god foudsætning fo at indgå holdbae aftale mellem myndighede og den enkelte landbugsviksomhed. På en modene landbugsbedift e de mange elemente, de skal fungee sammen og løbende justees i fohold til hinanden, fo at poduktionen kan foløbe. Makedskabene skal kunne ovekomme at passe joden, og de skal væe mandskab til at betjene maskinene på de igtige tidspunkte. Abejdsopgavene i mak og stald skal væe koodineede. De skal væe viden og efaing til at dyke de valgte afgøde. Landbugspoduktionen skal koodinees med familielivet, osv. osv. Samtidig skal landbugspoduktionen også koodinees med en lang ække elemente uden fo bediften, i fohold til f.eks. afsætning af vae, indkøb af hjælpestoffe, viden, teknologi og myndighede. Et landbug bestå således af et netvæk af elatione, ikke kun indenfo, men også mellem bediften og den omkingliggende veden (figu 2). På en hamonisk bedift med en sund økonomi e de gennem landmandens beslutningstagning opetholdt en nøje sammenhæng mellem alle fohold på bediften (Noe, 1999). Et landbug e et netvæk af elatione Kemikalieindustien Myndighede Foædlee Mak Bygninge (Familie) Konsulente Viden Abejdskaft Husdy Maskine Mejeiet Ande besætninge Abejdsmakedet Govvaeselskabe Figu 2: Et landbug illusteet som et net af elatione mellem elemente og aktøe både intent på bediften og i fohold til omvedenen. Hamonien i poduktionen afhænge af, om de e konsistens i den måde, de foskellige elemente inddages i poduktionen på. Det e således op til landmanden, og de pesone de e tilknyttet viksomheden, at skabe og udvikle denne sammenhæng på bediften. Denne oden skabes og udvikles gennem en ække mee elle minde bevidste valg. Nogle af disse valg e mee gundlæggende fo bediften, og knytte sig til den oveodnede stategi og demed de vædie og mål, som bediften e oganiseet 27

28 omking. Disse gundlæggende valg e nødvendige fo, at bediften kan fungee, og e samtidig med til at kaakteisee foskellene fa bedift til bedift. Udviklingen i det modene landbug e entydigt gået i etning af specialiseing og integeing, dvs. at den enkelte landbugsbedift poduktionsmæssigt e blevet mee afhængig af omvedenselationene. Det betyde, at sammenhæng i bediften i minde gad knytte sig til landmanden som enkeltpeson, og mee til den kommunikative poces mellem de menneske, de diekte og indiekte e involveet i bediften (figu 3). Fo gennemføelsen af stategien e det vigtigt, at oveodnede vædie og logik kan kommunikees ud til de pesone, de indgå i bediften. Tidligee spillede nome og symbole en langt støe olle i denne kommunikation, men en del af den modene udvikling e, at disse valg e blevet individualiseet. Opetholdelse af bediftensstuktu kæve kommunikation Eje(e) Medabejdee Poduktion og epoduktion af bediftens vædie og poduktions logik Kollegae Rådgivee Landbofamilie Miljømyndighede M.fl. Figu 3: På en landbugsbedift af i dag opetholdes den intene sammenhæng i poduktionen gennem kommunikation. I en dynamisk veden e denne opetholdelse af systemet en poces, og de vil hele tiden væe en vis ubalance og inkonsistens, som bediften godt kan eksistee med. Men samtidig vil landbugsbediften som et system hele tiden fosøge at opetholde denne oden. Vædie spille he en cental olle. Hvis f.eks. en bedift e bygget op omking en meget intensiv planteavl, vil landmandens selvfoståelse væe meget stækt knyttet til det at avle høje udbytte. Samtidig e bediftens maskine geaet til høje udbytte, og demed e bediftens økonomi også gjot afhængig af denne stategi. En landbugsviksomhed kan således beskives som et selvopetholdende system, fostået på den måde, at landmanden inden fo bediften søge at opetholde den intene oden på gundlag af de vædie og den poduktionslogik, som viksomheden e oganiseet omking. Bydes denne oden, f.eks. ved indgåelse af en uhensigtsmæssig dykningsaftale, som ikke e tilpasset bediftens inde oden, kan det væe ødelæggende fo viksomheden. 4.1 Bediftstype Kommunikation ved indgåelse af aftale til beskyttelse af gundvand kæve en vis gensidig foståelse af de menneske og systeme, de indgå i aftalene. De findes et utal af måde at oganisee en landbugspoduktion på, ikke bae 28

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE N VOLDGADE ALGADE BAISSTRÆDE LOKALPLAN NR. C-16.1 Centeomåde mellem Algade og Voldgade, Vodingbog Vodingbog juni 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef Teknik- og Miljøfovaltningens seketaiat Middelfat Kommune Østegade 21 80 Nøe Aaby www.middelfat.dk Stillings- og pesonpofil Tafik- og vejchef Middelfat Kommune Mats 2008 Opdagsgive Adesse Stilling Refeee

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde Falunparken LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ VORDINGBORG KOMMUNE N PRINS JØRGENS ALLÈ FALUNVEJ KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-25.2 Boligomåde "Falunpaken" Vodingbog mats 2005 20 k. Rettelsesblad til Lokalplan B-25.2 Lokalplan C.17.24.01 Vaehus ved

Læs mere

Gravitationsfeltet. r i

Gravitationsfeltet. r i Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo

Læs mere

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesodning fo uddannelsen til Gastonom Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Udstedt af Det faglige Udvalg fo Gastonomuddannelsen i henhold til bekendtgøelse n. 329 af 28. apil 2009 om uddannelsene i den

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune -egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

Diskussionsoplæg. Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Ballerup Kommune d.3/3-2015

Diskussionsoplæg. Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Ballerup Kommune d.3/3-2015 Diskussionsoplæg Politisk vision fo omstilling til vedvaende enegi i hovedstadsegionen Balleup Kommune d.3/3-2015 Enegi på Tvæs skal Finde sva på, hvodan egionen bedst muligt kan bane vejen fo en omstilling

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Møllehøjens Børnegård i 2016

Pædagogisk Handleplan. Møllehøjens Børnegård i 2016 ! Pædagogisk Handleplan Møllehøjens Bønegåd i 2016 Møllehøjens iske mål fo 2016, tage udgangspunkt i de nationale læeplane fo daginstitutione. Vi ha sat os nogle mål fo hvilke aktivitete, vi g vil have

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE CHR RICHARDTSVEJ N KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-16.2 Boligomåde vest fo Solbakkevej, Vodingbog By Vodingbog septembe 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Delegationsplan for Helsingør Kommune

Delegationsplan for Helsingør Kommune Delegasplan fo Helsingø Kommune Fomålet med at udabejde delegasplanen fo Helsingø Kommune e at skabe klahed ove hvo i oganisaen, de tæffes beslutning i fohold til opgave og sage, de ifølge lovgivningen

Læs mere

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009 N. -9 Atom numme nul Fag: Fysik A Udabejdet af: Michael Bjeing Chistiansen, Åhus Statsgymnasium, august 9 Spøgsmål til atiklen 1. Hvofo vil det væe inteessant, hvis man fo eksempel finde antikulstof i

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag Baggunden fo den nye G3 De psykologisk-pædagogiske pincippe bag opbygningen af skolehvedagen og det samlede skolefoløb Paathed Me nin g Den konkete hvedag Abejdet med elevenes femtidsplane Social konstuktion

Læs mere

Haugaard Nielsen Advokatfirma

Haugaard Nielsen Advokatfirma Haugaad Nielsen Advokatfima Danske Havne 14. juni 2016 Compliance på miljø- og planomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse mv.: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

De dynamiske stjerner

De dynamiske stjerner De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen, ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet

Læs mere

Uddannelsesforløb: Holstebro AAS + AKH + Holstebro. AKH Holstebro AAS+ AKH

Uddannelsesforløb: Holstebro AAS + AKH + Holstebro. AKH Holstebro AAS+ AKH Uddannelsesfoløb: Holstebo AAS + AKH + Holstebo AKH Holstebo AAS+ AKH Kiugisk Klinik, Holstebo Sygehus Afdelingsbeskivelse Holstebo Sygehus Hening Sygehus e de to hovedsygehuse i Ringkjøbing Amt, desuden

Læs mere

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cookies Website: http://mbbl.dk/ Kontoldato: 2015-11-07 Kontolleet af: Cookie Repots Limited http://www.cookieepots.com/ Dette dokument e udabejdet så "Ministeiet fo By, Bolig og

Læs mere

Geografi 8. klasse 2011/2012

Geografi 8. klasse 2011/2012 Geogafi 8. klasse 2011/2012 Ca. 75 lektione Åsplanen tage udgangspunkt i fælles mål fo faget geogafi. Det femgå af afkydsningslisten på de følgende side, hilke tinmål de il blie behandlet i de enkelte

Læs mere

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store? TEORETISK OPGAVE 3 Hvofo e stjene så stoe? En stjene e en kuglefomet samling vam gas De fleste stjene skinne pga fusion af hydogen til helium i dees entale omåde I denne opgave skal vi anvende klassisk

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder!

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder! DET NYE KICK- START FORÅRETS SALG - mød ove 20.000 købedygtige nodjyde! Eksklusive moms Nodjysk Ivæksætte Netvæk indbyde igen til Se side 4 GRATIS ENTRÉ FOR JERES MESSEGÆSTER Endnu ledige STANDE - SE STANDPLAN

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien Socialådgiveen Medieinfo 2015 socialådgiveen 11/14 Læs mee om voes mange ande medie på Fa udsat til ansat viksomhedspaktik skaffe job til udsatte unge dgmedia.dk ds advae mod at spae i psykiatien Kommunalt

Læs mere

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole.

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole. Po amu dvik lin Desin up k c Ba ed Sikkeh S e v el øs nin af Ne t m Poam væ k Da ta e e i n se ba Bu e s e vi ce Se m Poam ve løs nin e Fe e i n n di jl f in Softwae ae Hadw D at aba se Si k he d ERHVERVSUDDANNELSER

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

Sabatiers princip (elevvejledning)

Sabatiers princip (elevvejledning) Sabaties pincip (elevvejledning) Væ på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatoe Fomål I skal måle hvo godt foskellige stoffe vike som katalysato fo udvikling af oxygen fa hydogenpeoxid. I skal sammenligne

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Tilfredshedsmåling SKP 2015 AARHUS TECH. 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn. 3.

Tilfredshedsmåling SKP 2015 AARHUS TECH. 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn. 3. Tilfedshedsmåling SKP 2015 AARHUS TECH 1. Ha du væet i paktik i en viksomhed i løbet af den seneste paktikpeiode? 2. Køn 3. Alde 4. Hvo langt e du i uddannelsen? 5. Hvo meget ha du sammenlagt væet i paktik

Læs mere

(Denne målbeskrivelse skal skrives ind i egen målbeskrivelse for hoveduddannelsen)

(Denne målbeskrivelse skal skrives ind i egen målbeskrivelse for hoveduddannelsen) Målbeskivelse fo de fælleskiugiske uddannelseselemente inden fo de 5 kiugiske speciale (Kakiugi, Kiugi, Plastikkiugi, Thoaxkiugi og Uologi) (Denne målbeskivelse skal skives ind i egen målbeskivelse fo

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

Miljøvurderingsdage 2016

Miljøvurderingsdage 2016 Miljøvudeingsdage 2016 Aalbog 18. august 2016 De juidiske amme ved vudeingen af kumulative effekte Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat (L), HD(Ø) Ansættelse mv.: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist,

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70 61 Få Anal få (udyk i usind) Belgien 120 Fankig 9 000 Øsig 350 Danmak 120 Iland 5 000 Pougal 3 600 Tyskland 2 000 Ialien 11 000 Finland 70 Gækenland 9 000 Luxemboug 7 Sveige 440 Spanien 24 000 Nedelandene

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

Danske Regioner Økonomi Vejledning 2013 Udsendt september 2013

Danske Regioner Økonomi Vejledning 2013 Udsendt september 2013 Danske Økonomi Vejledning 2013 Udsendt septembe 2013 Pis- og lønudviklingen 2012-2014 Denne vejledning indeholde en endelig opgøelse af pis- og løn udviklingen (PL) i 2012 samt et nyt skøn fo 2013 og skøn

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller STATISTIKNOTER Simple multinomialfodelingsmodelle Jøgen Lasen IMFUFA Roskilde Univesitetscente Febua 1999 IMFUFA, Roskilde Univesitetscente, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jøgen Lasen: STATISTIKNOTER:

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...

Læs mere

Valgpe riode. Medlemmer i perioden 2014-2017 1 medlem Arne Nielsen (A) Bemærkni nger

Valgpe riode. Medlemmer i perioden 2014-2017 1 medlem Arne Nielsen (A) Bemærkni nger bestyelse m.v. AMU Nodjylland HR Antal medlemme (og suppleante) vælges (elle indstilles) Bestyelsen sammensættes således: 10 udefakommende medlemme: Udpeges af lokale abejdsgiveoganisatione: 2 medlemme

Læs mere

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen UPERLEDNING af Mihael Bix Pedesen Indledning I denne note foudsættes kendskab til de eleentæe egenskabe ved hödingeligningen (se fx Refeene [] elle [3], lidt eleentæe egenskabe ved koplekse tal og Eules

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen

Læs mere

Magnetisk dipolmoment

Magnetisk dipolmoment Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I

Læs mere

Uddannelsesforløb: Herning - AAS AKH Herning. AKH-Herning-AAS+AKH

Uddannelsesforløb: Herning - AAS AKH Herning. AKH-Herning-AAS+AKH Uddannelsesfoløb: Hening - AAS AKH Hening AKH-Hening-AAS+AKH Hening Centalsygehus Pæsentation af afdelingen Sygehusvæsenet i Ringkjøbing Amt e oganiseet i cente. Unde Kiugisk Cente e samlet kiugi, uoli,

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG SUNDHEDSHUS TOLDODEN, VIORG [Et modene flebugehus med suveæn placeing] OK GROUP OFFIEPRK TOLDODEN SPRRE GDE Inde ingvej Tog busstation Toldbodgade Regionshospital, Vibog E47 Udendøs ophold foan kantinen

Læs mere

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014 Roskilde Kommune Teknik og Milø Rådhusbuen 000 Roskilde Jyllinge, den. uli 0 Kommenteing fa de 0 gundefoeninge nod fo v i Jyllinge Nodmak til Gontmiappoten Skitsepoekt fo lokale løsninge til siking af

Læs mere

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Elektomagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektostatik 1 Elektisk ladning Stof e opbygget af potone (, neutone ( n og elektone ( og bestå defo p + mestendels af ladede patikle, men langt, langt støstedelen af denne

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning Livstidssundhedsomkostninge fo ygee og ldig-ygee Ålige omkostninge ved pssiv ygning Konsulentppot udbejdet til Hjetefoeningen f pojektlede Susnne Reindhl Rsmussen, egotepeut, MPH DSI Institut fo Sundhedsvæsen,

Læs mere

11: Det skjulte univers

11: Det skjulte univers : Det skjulte unives Jeg nævnte tilbage i kapitel 2, at de e en foklaing på, at univeset ha den oveodnede stuktu, som det ha. Men dengang manglede vi foudsætningene fo at fostå foklaingene. Siden ha elativitetsteoien

Læs mere

MATEMATIK på Søværnets officerskole

MATEMATIK på Søværnets officerskole MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt

Læs mere