KonjunkturNYT - uge 24

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. juni. juni Danmark Nationalbankens prognose i kvartalsoversigten for. kvartal Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i il Stigning i eksporten i il Fald i beskæftigelsen i. kvartal i følge ATR Færre ledige stillinger i. kvartal Lavere privat lønstigning i. kvartal ifølge Danmarks Statistik Fald i forbrugerprisinflationen i maj Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i maj Fald i prisen på engrosvarer i maj Internationalt USA: Faldende inflation Euroområdet: Faldende industriproduktion og faldende inflation Kina: Stigende industriproduktion og faldende inflation Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan besluttede at fastholde renten efter rentemøde Overordnet stigning i ledende aktiekurser, fald i euroområdets ledende aktiekursindeks Dansk Økonomi / Makropolitik Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 Side af DANSK KONJUNKTURNYT Nationalbankens prognose i kvartalsoversigten for. kvartal Nationalbanken har i sin kvartalsoversigt for. kvartal offentliggjort en prognose for dansk økonomi i perioden frem til. Skønnene for den økonomiske vækst (BNP) er uændrede i forhold til Nationalbankens seneste prognose fra marts, dvs., pct. i,, pct. i og,7 pct. i. Det afspejler en række modsatrettede effekter. En nedjustering af skønnet for den effektive kronekurs, renteniveauet og olieprisen trækker op i den samlede vækst, mens nedjusteringen af skønnet for blandt andet eksportmarkedsvæksten trækker ned. Det høje opsparingsoverskud i den private sektor samt det meget lave renteniveau vurderes af Nationalbanken at udgøre et betydeligt vækstpotentiale for privatforbruget og investeringerne Hvis tilliden styrkes, er der mulighed for en stærkere vækst i privatforbruget og investeringerne end lagt til grund i prognosen. Derimod udgør usikkerheden om gældskrisen i euroområdet fortsat en væsentlig negativ risiko. Ledigheden vurderes af Nationalbanken at være uændret i år og næste år for derefter at falde svagt i, og forskellen mellem den faktiske og den strukturelle ledighed vurderes at være begrænset. Vækstprognosen indebærer en gradvis reduktion af outputgabet. Underskuddet på de offentlige finanser vurderes af Nationalbanken at udgøre knap ½ pct. i år og knap pct. i og. Dermed ventes henstillingen fra EU at blive efterlevet. Desuden ventes udviklingen i den strukturelle offentlige saldo at overholde kravet om en gennemsnitlig årlig forbedring på ½ pct.-point i årene - samt at overholde finanspagtens balanceregel. Nationalbanken fremhæver effekten på væksten i det offentlige forbrug de seneste år af sanktionsmekanismen, som blev indført med henblik at modvirke overskridelser af kommunernes budgetter. Den nye budgetlov vurderes af Nationalbanken at forbedre mulighederne for at sikre overholdelsen af budgetterne. Den planlagte konsolidering af de offentlige finanser i vurderes af Nationalbanken at være en vigtig forudsætning for stabilitet i dansk økonomi. Desuden anerkender Nationalbanken regeringens målsætning i -planen om at udvide arbejdsudbuddet samt regeringens øvrige reformforslag på blandt andet skatteområdet samt af kontanthjælps- og førtidspensionssystemet. Nationalbankens skøn for BNP-væksten er, pct.-point højere i og end i Økonomisk Redegørelse, maj. Forskellen afspejler i en højere vækst i lagerinvesteringerne, mens den i afspejler en højere vækst i blandt andet det offentlige forbrug og offentlige investeringer.

3 Side af Tabel. Sammenligning af Nationalbankens og ØIM s seneste prognoser Nationalbanken Økonomisk Redegørelse Realvækst i pct BNP,,,7,, Privat forbrug,,7,,, Offentligt forbrug,9,,7,, Boliginvesteringer -,,,7 -,, Offentlige investeringer, -, -,, -, Erhvervsinvesteringer 8,,,, 7, Lagerinvesteringer ),,,,, Eksport,7,,,9, - Industrieksport,,9,,,9 Import,,8,9,, personer Beskæftigelse Ledighed, brutto 9 Ledighed, netto Betalingsbalance, pct. af BNP,,,,, Offentlig saldo, pct. af BNP -, -, -,9 -,8 -,7 Kontantpriser, pct. år-år -,7,,9 -,, Forbrugerpriser, pct. år-år,,8,8,,7 Timeløn, pct. år-år,,,,9, Ændring i pct. af BNP Kilde: Nationalbankens Kvartalsoversigt,. kvartal samt Økonomisk Redegørelse, maj.

4 Side af Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i il I il udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 9, mia. kr., hvilket er 7, mia. kr. mere end i marts. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis, mia. kr.,, mia. kr. og,8 mia. kr., jf. figur.. De løbende overførsler er fortsat i underskud med, mia. kr. Stigningen i overskuddet på betalingsbalancen i il skal ses i sammenhæng med et ekstraordinært lavt overskud på løn- og formueindkomst i marts, hvor mange danske virksomheder udlodder udbytte. Udviklingen skal således hovedsageligt ses som en tilbagevenden til et mere normalt niveau for løn- og formueindkomst. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over året indtil videre på,7 mia. kr., hvilket er, mia. kr. lavere end i samme periode sidste år, jf. figur.. Det afspejler især, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen er faldet med, mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Overskuddet på løn- og formueindkomst er derimod forøget med, mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, maj, skønnes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 97, mia. kr. for som helhed. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur. Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet, som indtil Nationalbankens indarbejdelse af årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten i efteråret fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år.

5 Side af Stigning i eksporten i il Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg med,9 pct. fra marts til il efter et fald på, pct. måneden forinden. Importen af varer (samme definition) steg i samme periode med,8 pct. Tallene er korrigeret for almindelige sæsonudsving. Overskuddet på handelsbalancen udgjorde,7 mia. kr. i il, jf. figur.. Der er ret betydelige månedlige udsving i udenrigshandlen selv efter sæsonkorrektion. Set over tremåneders perioden februar til il som helhed er eksporten (ekskl. skibe og fly mv.) steget med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder, mens importen i samme periode er steget med, pct., jf. figur.. Fremgangen i eksporten i tremåneders perioden februar-il har i høj grad været båret af en stigning i handlen med energi (mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.). Ses der bort fra energi samt skibe og fly mv. faldt eksporten således med, pct. Herudover bidrog især en stigning i eksporten af færdigvarer til eksportfremgangen i perioden. Eksporten af tjenester (løbende priser, egen sæsonkorrektion) faldt ifølge betalingsbalancestatistikken med, pct. i tremåneders perioden februar til il som helhed, mens importen af tjenester steg med, pct. I Økonomisk Redegørelse, maj, forventes udviklingen i eksporten i at være afdæmpet. Samlet set forventes både eksporten af varer (ekskl. skibe og fly mv.) og eksporten af tjenester at vokse med, pct. (i værdier). I mængder skønnes en vækst på, pct. for vareeksporten (ekskl. skibe og fly mv.) og på, pct. for tjenesteeksporten. Figur. Handelsbalancen (ekskl. skibe og fly), måneders glidende gennemsnit Figur. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Eksport, mdr. glid. gns. Import, mdr. glid. gns. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Udenrigshandlen med varer opgjort i værdier.

6 Side af Fald i beskæftigelsen i. kvartal i følge ATR Beskæftigelsen faldt ifølge arbejdstidsregnskabet med knap. personer i. kvartal i år i forhold til. kvartal, jf. figur.. Udviklingen i beskæftigelsen i arbejdstidsregnskabet er dermed på linje med den udvikling, der allerede er offentliggjort i det foreløbige nationalregnskab (fald på godt 9. personer) for. kvartal. Ifølge arbejdstidsregnskabet afspejler faldet i beskæftigelsen et fald på godt. personer i den private sektor (herunder også offentligt ejede selskaber), mens der var et fald på godt. personer i offentlig forvaltning og service, jf. figur.. Udviklingen i beskæftigelsen i den private sektor har ligget stabilt på det nuværende niveau de seneste to år, mens beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service er faldet siden midten af og befinder nu sig på omtrent samme niveau som i begyndelsen af 8. Denne udvikling er i overensstemmelse med det foreløbige nationalregnskab. Figur. Beskæftigede Figur. Beskæftigede i privat sektor samt offentlig forvaltning og service. personer. personer Indeks (8K=) Indeks (8K=) Beskæftigelse i Nationalregnskabet Beskæftigelse i Arbejdstidsregnskabet Privat sektor Offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik

7 Side 7 af Færre ledige stillinger i. kvartal Der var i første kvartal færre ledige stillinger, end det var tilfældet i samme periode de to foregående år, jf. figur.7. Dermed fortsætter tendensen fra. halvår af, hvor der ligeledes var færre ledige stillinger end i. Faldet i antallet af ledige stillinger bekræfter indtrykket af et arbejdsmarked, der har været svagt i begyndelsen af året. Ifølge nationalregnskabet faldt beskæftigelsen (ekskl. orlov) med ca. 9. personer i første kvartal. Antallet af ledige stillinger er faldet i næsten hele landet. Det er kun i Region Nordjylland, at antallet af ledige stillinger i første kvartal i år var højere end i første kvartal, jf. figur.8. Faldet i antallet af ledige stillinger kan være et udtryk for, at virksomhederne har været tilbageholdende med at udvide produktionen i lyset af den store usikkerhed om den økonomiske udvikling, særligt i Sydeuropa. Figur.7 Antal ledige stillinger Figur.8 Antal ledige stilligner regionalt fordelt Antal ledige stillinger Antal ledige stillinger Antal ledige stillinger Antal ledige stillinger kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Hovedstaden Sjælland SyddanmarkMidtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik.

8 Side 8 af Lavere privat lønstigning i. kvartal ifølge Danmarks Statistik Danmarks Statistik har i det stikprøvebaserede lønindeks opgjort den årlige lønstigningstakt for den private sektor til,8 pct. i. kvartal, jf. figur.9. Det er, pct.-point lavere i forhold til. kvartal. Den årlige lønstigning inden for industri mv. faldt, pct.-point til, pct. i. kvartal., jf. figur., hvilket dog fortsat er over gennemsnittet. Inden for bygge og anlæg, handel og transport samt finansiering og forsikring lå lønstigningstakten derimod omkring gennemsnittet på,8 pct. Den største årlige lønstigning i. kvartal var inden for information og kommunikation på, pct., mens den laveste var inden for kultur mv. Lønstigningstakten voksede mest fra. kvartal til. kvartal inden for undervisning og sundhed (,9 pct.-point til, pct.), mens den aftog mest inden for ejendomshandel og udlejning (-, pct.-point til, pct.). I. kvartal var lønstigningstakten i den private sektor lavere end i kommuner og regioner samlet set og højere end i staten. Lønstigningstakten i den private sektor har ellers været højere end i kommuner og regioner samlet set de foregående fem kvartaler. Gennemslaget af krisen på de private lønstigninger og forholdsvis høje lønstigninger i den offentlige sektor i henhold til overenskomstprofilen medvirkede til en lavere stigningstakt i det private lønindeks fra midten af 8 og frem til henholdsvis slutningen af i forhold til kommuner og regioner samlet set og frem til starten af i forhold til staten. Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik, som dækker DA-området, viste en lønstigningstakt på,7 pct. (inkl. genetillæg) for. kvartal. Figur.9 Private og offentlige lønstigninger Figur. Lønstigninger fordelt på udvalgte brancher Privat Stat Kommuner/regioner Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport Finansiering og forsikring Anm.: Det anvendte lønbegreb er årlige ændringer i den samlede fortjeneste pr. præsteret time. Dog indregnes ikke ferie- og andre uregelmæssige betalinger. Siden dækker lønstigningstakten i kommuner både kommuner og regioner. Kilde: Danmarks Statistik (DS).

9 Side 9 af Fald i forbrugerprisinflationen i maj Forbrugerprisinflationen var, pct. i maj, jf. figur.. Det er, pct.-point lavere end måneden før, hvilket hovedsageligt afspejler et fald i prisen på energi (brændstof) fra il til maj. Det er tredje måned i træk med aftagende forbrugerprisinflation, og niveauet er det laveste siden juni. Fra il til maj var forbrugerprisindekset uændret, jf. figur., og den lavere inflation skyldes således udviklingen i prisindekset året før (basiseffekt). Det er primært prisstigninger på husleje, fødevarer samt alkoholiske drikkevarer og tobak herunder afgifter der holder inflationen oppe. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, faldt, pct.-point fra il til maj til, pct. Den faktiske forbrugerprisinflation for maj ligger på linje med skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på, pct. Figur. Forbrugerprisinflation Figur. Forbrugerprisindeks Dec. = Dec. = D J F M A M J J A S O N D 9 Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 99

10 Side af Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i maj Inflationstakten målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) faldt i maj med, pct.-point til, pct. i Danmark og til, pct. i euroområdet, jf. figur.. Det er anden måned i træk, at inflationen i Danmark er lavere end i euroområdet. Den danske inflation var i gennemsnit ½ pct.-point højere fra midten af 8, hvor finanskrisen eskalerede, og frem til midten af. Udviklingen i inflationen afspejler et uændret prisindeks i Danmark og et fald på, pct. i euroområdet fra il til maj. Nedgangen i inflationen i maj skyldes overvejende et fald i prisen på energi (brændstof) i forhold til il for både Danmark og euroområdet. Den aktuelle inflationstakt i euroområdet er fortsat forholdsvis høj i lyset af den relativt lave kapacitetsudnyttelse og svage økonomiske vækst. En af årsagerne er udviklingen i energipriserne. Inflationen renset for energi var,8 pct. i euroområdet og, pct. i Danmark i maj. Bidraget fra energi trækker således inflationen i Danmark ned. Afgiftsstigninger bidrager til et højere inflationsniveau i både euroområdet og Danmark. Inflationstakten i Danmark adskiller sig særligt fra euroområdet i maj ved et højere inflationsbidrag fra fødevarer og alkoholiske drikkevarer (blandt andet som følge af afgiftsforhøjelser på fedt, sukker, øl og vin) samt finansielle tjenester (som følge af højere bankgebyrer), mens inflationsbidraget fra energi (brændsel) og charterrejser derimod er mindre i Danmark. Kerneinflationen (HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer) faldt, pct.- point i både Danmark og euroområdet til henholdsvis, og,8 pct. i maj, jf. figur.. Inflationen inden for euroområdet i maj svinger fra,9 pct. i Grækenland til, pct. i Ungarn. Figur. Forbrugerprisinflation Figur. Kerneinflation Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark Kilde: Eurostat.

11 Side af Fald i prisen på engrosvarer i maj Prisindekset for indenlandsk vareforsyning faldt med,8 pct. fra il til maj, jf. figur.. Faldet i engrosprisindekset i maj afspejler lavere priser på produktionsmidler, herunder olie. Det er første gang siden ober sidste år, at priserne falder. Årsstigningstakten faldt med, pct.-point til, pct. i maj, hvilket afspejler en nogenlunde ens udvikling i prisen på danske og importerede varer. Prisen på danske varer har ellers i gennemsnit haft en dobbelt så høj årsstigningstakt det seneste år. Siden marts sidste år har engrosprisinflationen været aftagende og er reduceret til knap en femtedel. Råvareprisindekset faldt med,7 pct. fra il til maj, jf. figur.. Årsstigningstakten i råvareprisindekset var, pct. i maj, hvilket er, pct.-point lavere end i il i år. Råvareprisinflationen har generelt været aftagende siden februar sidste år og er i alt aftaget med knap pct.-point. Råvare- og engrospriserne har udviklet sig nogenlunde parallelt over tid, men med markant større udsving i råvarepriserne. Figur. Priser på indenlandsk vareforsyning (engrospriser) Figur. Priser på importerede uforarbejdede råvarer (råvareprisindeks) Indeks. = Indeks. = Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled ekskl. afgifter. Indekset måler prisudviklingen for danske varer til hjemmemarkedet målt ved producenternes salgspriser samt importprisudviklingen målt ved importørens købspris.

12 Side af INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Inflationen i USA var,7 pct. (å/å) i maj, hvilket er, pct.-point lavere end i il, jf. figur.. Inflationen har været faldende siden september sidste år, hvor den toppede med,9 pct. Kerneinflationen, som er defineret som forbrugerprisindekset eksklusiv fødevare- og energipriser, forblev uændret på, pct. (å/å) i maj. Figur. Inflation, USA Figur. Industriproduktion, euroområdet (å/å) (å/å) Indeks (8=) Indeks (8=) Forbrugerpriser Kilde: Reuters Ecowin. Kerneinflation Euroområdet Tyskland Frankrig Euroområdet Euroområdets industriproduktion faldt med,8 pct. fra marts til il, jf. figur.. Siden august sidste år har industriproduktionen været vigende. Til sammenligning faldt Tysklands industriproduktion med, pct. i il i forhold til marts, mens Frankrigs steg med, pct. I forhold til året før faldt industriproduktionen i euroområdet med, pct. Inflationen i euroområdet målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) faldt ifølge den endelige opgørelse med, pct.-point i maj til, pct. (å/å), jf. figur.., Inflationen i Frankrig faldt med, pct.-point til, pct. i maj, mens den i Italien faldt med, pct.-point til, pct. Inflationen i Tyskland forblev uændret på, pct. Kina Inflationen var, pct. i maj, hvilket er, pct.-point lavere end i il, jf. figur.. Inflationen er overordnet set faldet siden sommeren, hvilket især kan tilskrives lavere prisstigninger på fødevarer. Industriproduktionen steg 9, pct. i maj (å/å), hvilket er ret lavt set i et historisk perspektiv.

13 Side af Figur. Inflation, euroområdet Figur. Inflation, Kina (å/å) (å/å) (å/å) (å/å) Euroområdet Tyskland Frankrig Italien Kilde: Reuters Ecowin.

14 Side af RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER På mødet d.. juni besluttede Bank of Japan s styrelsesråd at fastholde den pengepolitiske rente på, pct, jf. tabel.. Både det danske OMXC-aktieindeks og de ledende udenlandske aktieindeks er steget siden sidste fredag, hvis man ser bort fra et fald i Eurostoxx indekset. Den danske krone er igennem ugen blevet styrket over for US-dollar, den japanske yen og det engelske pund, mens den danske krone er blevet svækket over for den norske og den svenske krone, jf. tabel.. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,,7 pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,8 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån, -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto, -, pct.point USA,, pct.point Indskud på folio, -, pct.point Japan,8, pct.point Indskudsbeviser, -, pct.point Tyskland,9,8 pct.point Udlån, -, pct.point Storbritannien,7, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.) -,,8 pct.point USD/JPY 79,8 -, pct. Langt (-årigt) -, -, pct.point GBP/USD,8,9 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD,,9 pct. OMXC (/7-89 = ) 8,7, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 9, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 89, pct. EUR/DKK 7, -, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 88, -,87 pct. indeks -, pct. SEK/DKK 8,97,7 pct. Storbritannien, FTSE 7,9 pct. NOK/DKK 99,,9 pct. GBP/DKK 9, -,8 pct. Oliepriser: JPY/DKK 7, -,8 pct. Brent (USD) 97, -, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ),7 -,7 point Brent (DKK) 7 -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

15 Side af Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin,,,,,,,,, -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk -point,,8,,,, -, -, -, -,8 -, -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig - Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks ( = ) Indeks ( = ) USD/EUR USD/JPY,9, ,8,7, , 8, 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)