KonjunkturNYT - uge 14 og 15

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 1 og 1. april 13. april Danmark Fald i industriproduktionen i februar Lidt lavere indenlandsk salg i februar Stigning i udenrigshandlen med varer i februar Større overskud på betalingsbalancen i februar Lille fald i detailomsætningsindekset i februar Strammere kreditpolitik i 1. kvartal ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse Færre varslinger og flere stillinger i Jobnet i marts Lidt lavere forbrugerprisinflation i marts Stigning i antallet af tvangsauktioner i marts Fald i antallet af konkurser i marts Internationalt USA: Fald i ledigheden og erhvervstilliden for servicesektoren Euroområdet: Stigning i ledigheden og industriproduktionen Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden Sverige: Fald i erhvervstilliden for fremstillingssektoren og i industriproduktionen Japan: Uændret erhvervstillid Kina: Svagere BNP-vækst, højere inflation og fald i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan, Bank of England og Den Europæiske Centralbank fastholder deres renter Faldende oliepris og aktiekurser Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 Side af 17 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i industriproduktionen i februar Industriproduktionen faldt med 1 pct. fra januar til februar (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Stigningen i januar afspejler særligt en tilbagegang i investeringsgodeindustrien (herunder fremstilling af motorer, vindmøller og pumper). Modsat steg fremstillingen af varige og ikke-varige forbrugsgoder med knap pct. Omsætningen i industrien (ekskl. værfter mv., sæsonkorrigeret) faldt med godt pct. fra januar til februar. Det skyldes særligt tilbagegang i omsætningen til hjemmemarkedet. Der har generelt været en stor forskel i udviklingen i industriproduktionen til henholdsvis eksport- og hjemmemarkedet over det seneste års tid. Omsætningen til eksportmarkedet i løbende priser i årets to første måneder er knap pct. højere end sammenlignet med de tilsvarende måneder sidste år. Til sammenligning er hjemmemarkedsomsætningen kun steget med knap pct. Ordreindgangen faldt fra januar til februar både på eksport- og hjemmemarkedet. Der er dog traditionelt store udsving i ordreindgangen, og et 3-måneders glidende gennemsnit viser fremgang på både eksport- og hjemmemarkedet, jf. figur 1.. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Ordreindgangen (=1) (=1) =1 = Industriens produktionsindeks 3 mdr. glidende gens. af produktionsindeks Eksportmarkedet Hjemmemarkedet Anm. Ordreindgangen i figur 1. er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Bemærk at de ordreproducerende virksomheder udgør ca. halvdelen af industriproduktionen. Figuren viser 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 17 Lidt lavere indenlandsk salg i februar Firmaernes indenlandske salg faldt med,3 pct. i februar i forhold til januar, og et 3-måneders glidende gennemsnit viser nu en svag nedgang, jf. figur 1.3. Sammenlignes de tre seneste måneder (december-februar) med de tre forudgående, er det indenlandske salg dog steget godt ¾ pct., hvilket afspejler en markant opgang i december. Der har i denne periode været fremgang i alle brancher undtagen i salget inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og finansiering og forskning. Størst fremgang har der været inden for bygge og anlæg. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes indenlandske salg, som kan bruges til direkte deflatering. Benyttes prisindekset for industriens omsætning faldt det indenlandske salg med,3 pct. i februar i forhold til januar, jf. figur 1.. Deflateres der med forbrugerprisindekset var faldet på 1, pct. Årsstigningstakten i det indenlandske salg (forbrugerprisdeflateret) var knap, pct. i februar. Firmaernes indenlandske køb faldt med, pct. fra januar til februar. Figur 1.3 Firmaernes indenlandske salg Figur 1. Firmaernes indenlandske salg deflateret =1 = Anm.: Figur 1.3 viser 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Deflateret med prisindeks for industriens omsætning Deflateret med forbrugerprisindekset (h.akse)

4 Side af 17 Stigning i udenrigshandlen med varer i februar Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg med 1, pct. fra januar til februar. Importen af varer (samme definition) steg i samme periode med 1,8 pct. Tallene er korrigeret for almindelige sæsonudsving. Overskuddet på handelsbalancen udgjorde 8,1 mia. kr. i februar, jf. figur 1.. Der er ret betydelige månedlige udsving i udenrigshandlen selv efter sæsonkorrektion. Set over perioden december til februar er eksporten (ekskl. skibe og fly mv.) steget med, pct. i forhold til den forudgående tre måneders periode, mens importen i samme periode er steget med 3,7 pct. Udenrigshandlen med varer stiger dermed igen efter en svag udvikling i andet halvår, jf. figur 1.. Fremgangen i både eksporten og importen i den seneste tremåneders periode har i høj grad været båret af en stigning i handlen med energi (mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.). Ses der bort fra energi samt skibe og fly mv. steg eksporten med 3,7 pct. og importen med, pct. Herudover bidrog især en stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter til eksportfremgangen de seneste tre måneder. Det kan blandt andet tilskrives øget salg af lægemidler til Kina. Eksporten af varer til lande uden for EU er steget betydeligt de seneste tre måneder, hvilket i høj grad kan tilskrives øget eksport til BRIK-landene, men også eksporten til en række EU-lande er steget. I Økonomisk Redegørelse, december, forventes udviklingen i eksporten i at være afdæmpet. Samlet set forventes eksporten af varer, ekskl. skibe og fly, i løbende priser at vokse med 3,7 pct. i. I mængder skønnes en vækst på blot,3 pct. Figur 1. Handelsbalancen (ekskl. skibe og fly) Figur 1. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Eksport, 3 mdr. glid. gns. Import, 3 mdr. glid. gns. Anm.: Udenrigshandlen med varer opgjort i værdier. Figur 1. viser 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 17 Større overskud på betalingsbalancen i februar I februar udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 8, mia. kr., hvilket er,1 mia. kr. mere end i januar. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis, mia. kr.,, mia. kr. og, mia. kr., jf. figur 1.7. De løbende overførsler er fortsat i underskud med 3,7 mia. kr. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over de seneste måneder på 3, mia. kr., hvilket er,9 mia. kr. højere end i de forudgående måneder, jf. figur 1.8. Stigningen afspejler især, at overskuddet på løn- og formueindkomst 1 er forøget med 1,3 mia. kr. i forhold til de forudgående måneder. Overskuddet på vare- og tjenestebalancen er derimod faldet med 9,7 mia. kr. Der var, set over de seneste måneder, et overskud på varebalancen på 9,7 mia. kr., på tjenestebalancen på,7 mia. kr. og på løn- og formueindkomst på 1,1 mia. kr. Andre løbende overførsler var i underskud med 3,1 mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er steget markant de seneste år, jf. figur 1.8. Det skal ses i lyset af en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel og et højt opsparingsoverskud i den private sektor samt en betydelig nettoformue over for udlandet, der bidrager til et stort overskud på formueindkomsten. I Økonomisk Redegørelse, december, skønnes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 97, mia. kr. for som helhed. Figur 1.7 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.8 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Sum af løbende poster de seneste måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet, som indtil Nationalbankens indarbejdelse af årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten i efteråret fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år.

6 Side af 17 Lille fald i detailomsætningsindekset i februar Mængdeindekset for detailomsætningen faldt med,1 pct. fra januar til februar (sæsonkorrigeret), og et 3-mdrs. glidende gennemsnit viser fortsat et svagt fald, jf. figur 1.1. Faldet i indekset afspejler et fald i salget af andre forbrugsvarer på 1, pct., mens beklædning mv. steg med,7 pct. og fødevarer og andre dagligvarer med, pct., jf. figur 1.9. Efter at have været stort set uændret fra starten af 9 til april sidste år har detailomsætningen (som vedrører ca. 3 pct. af det samlede privatforbrug) været faldende det seneste år ifølge detailomsætningsindekset, jf. figur 1.1. Ifølge nationalregnskabets reviderede opgørelse af udviklingen på forbrugsgrupper har detailsalget derimod stort set ligget fladt de seneste 3 år, og niveauet i. kvartal lå godt ¼ pct. over niveauet i tilsvarende kvartal året før. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen er faldet,3 pct. i februar sammenlignet med tilsvarende måned sidste år. Dankortomsætningen viste til sammenligning et fald på, pct. i samme periode (egen sæsonkorrektion og deflateret med forbrugerprisindekset). Detailomsætningsindekset kan i en vis udstrækning være undervurderet som følge af, at et muligt skift i forbrugssammensætningen (i retning mod discountforretninger og billigere varer) ikke afspejles i den nuværende vægtning af prisindekset. Endvidere kan en høj vækst i branchen for internetbutikker også have bidraget til en undervurdering. Figur 1.9 Mængdeindekset for detailomsætningen Figur 1.1 Detailomsætningens underkomponenter Anm.: Figur 1.9 og figur 1.1 viser 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fødevarer o.a. dagligvarer Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Hvor der summarisk er korrigeret for effekten af skudår. I fravær af denne korrektion steg dankortomsætningen med 1, pct.

7 Side 7 af 17 Stammere kreditpolitik i 1. kvartal ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal viser, at den opstramning i kreditpolitikken, der startede medio er fortsat ind i. Undersøgelsen viser, at det primært er for privatpersoner, at kreditpolitikken er blevet strammet, mens den for erhvervsvirksomheder var omtrent uændret, jf. figur 1.. Den strammere kreditpolitik afspejler stramninger i lånevilkår, og at realkreditinstitutterne og de mellemstore pengeinstitutter har hævet priserne ved udlån til private. Pengeinstitutterne melder om et fald i deres andel af nedskrivninger og tab på udlån til erhverv i 1. kvartal, mens realkreditinstitutterne modsat rapporterer om en stigning. Af undersøgelsen fremgår det også, at penge- og realkreditinstitutterne forventer at fastholde kreditpolitikken stort set uændret for både privat- og erhvervskunder i. kvartal. De store pengeinstitutter samt realkreditinstitutterne forventer dog at hæve priserne for udlån. Samlet set var efterspørgslen efter lån fra såvel erhverv som private i 1. kvartal stort set uændret. Stabiliseringen kommer ovenpå et år, hvor især realkreditinstitutterne og de store pengeinstitutter har oplevet en faldende efterspørgsel. Stabiliseringen dækker dog også over, at de mellemstore pengeinstitutter har oplevet fald i efterspørgslen efter lån. Fremadrettet forventer penge- og realkreditinstitutterne stort set uændret efterspørgsel fra både private og erhverv. Figur 1. Ændring i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Nettotal * Nettotal Ændring i kreditpolitikken for erhverv Ændring i kreditpolitikken for private Anm.: Udlånsundersøgelsen baseres på svar fra de største danske penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om ændringer i deres kreditpolitik. Spørgsmålene har fem svarmuligheder, som hver har en værdi: -1 (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), +1 (lempet/ steget en del). Svarene vægtes sammen til et nettotal efter institutternes andel af det samlede udlån. Et negativt (positivt) tal viser, at kreditpolitikken er strammet (lempet), så det er blevet sværere (lettere) at opnå lån. * angiver penge-og realkreditinstitutternes forventninger i 1. kvartal til kreditpolitikken i. kvartal. Bemærk at ændringen i kreditpolitikken for private i. kvartal er. Kilde: Nationalbanken

8 Side 8 af 17 Færre varslinger og flere stillinger i Jobnet i marts Antallet af varslede afskedigelser faldt i marts måned til ca. 7 personer, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 1.. Dermed er varslingerne igen nede på det samme lave niveau som i første halvår 8. Efter nogle måneder, hvor der var en del varslinger i den offentlige sektor, er alle de varslede personer i marts ansat i den private sektor. Antallet af varslinger er ikke en direkte indikator for udviklingen i ledigheden, men det lave antal varslinger kan tyde på, at den forholdsvis kraftige stigning i ledigheden i februar var midlertidig og relateret til vintervejret. Der var en stigning i antallet af ledige stillinger i Jobnet i marts. Det følger en meget kraftig stigning i februar, der kan skyldes den ekstra dag som følge af skudåret. Der er nu det højeste antal ledige stillinger i Jobnet siden december 9. Figur 1. Antal af varslede afskedigelser 1. personer 1. personer Antal varslinger - ej sæsonkorrigeret Antal varslinger - sæsonkorrigeret Kilde: Jobindsats.dk. og egen sæsonkorrektion

9 Side 9 af 17 Lidt lavere forbrugerprisinflation i marts Forbrugerprisinflationen var,7 pct. i marts, jf. figur Det er,1 pct.-point lavere end måneden før, hvilket primært afspejler et fald i inflationstakten fra februar til marts på ikke-alkoholiske drikkevarer samt boligudstyr og husholdningstjenester, mens prisudviklingen på brændsel samt aviser, bøger og papirvarer trækker op i inflationstakten i forhold til sidste måned. Det er første gang i år, at forbrugerprisinflationen er faldet. Det er primært prisstigninger på fødevarer, energi og husleje, der holder inflationen oppe. Fra februar til marts steg forbrugerprisindekset, pct., jf. figur 1.1. Det afspejler primært prisstigninger på beklædning og fodtøj som følge af afslutningen på udsalget. Den faktiske forbrugerprisinflation for marts ligger noget højere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december. Det er lagt til grund for skønnet, at inflationen vil aftage kraftigt gennem første halvår i takt med, at store prisstigninger på energi (særligt olie) et år tidligere ikke længere vil påvirke inflationstakten. Det faktiske inflationsbidrag fra energi var,3 pct.-point højere i marts end lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, december, hvilket afspejler en stigende oliepris de seneste fire måneder. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på 1,9 pct. Figur 1.13 Forbrugerprisinflation Figur 1.1 Forbrugerprisindeks Pct. Pct. Dec. = 1 Dec. = D J F M A M J J A S O N D 9 1 Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 99

10 Side 1 af 17 Stigning i antallet af tvangsauktioner i marts I marts var antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er en stigning på ½ pct. i forhold til februar og 33½ pct. i forhold til samme måned sidste år, jf. figur 1.1. Siden midten af har der været en opgang i antallet af tvangsauktioner, og antallet i marts ligger på niveau med toppunktet (marts 1) efter krisen. Det afspejler en afmatning i boligmarkedet, som også har givet anledning til et fald i boligpriserne i samme periode. Set i et historisk perspektiv er niveauet for tvangsauktionerne dog lavt og langt under niveauet fra starten af 199 erne, hvor det sæsonkorrigerede antal var på over 1. pr. måned, jf. figur 1.1. I Region Hovedstaden var antallet af tvangsauktioner det samme som i februar (ikke sæsonkorrigeret), mens antallet steg i Region Sjælland og Region Midtjylland. I Region Syddanmark og Nordjylland faldt antallet. Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner i perioden - Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner i perioden 198- Antal Antal Antal A Sæsonkorrigeret 3 mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side af 17 Fald i antallet af konkurser i marts Antallet af erklærede konkurser var i marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving, hvilket er et fald på, pct. i forhold til februar, jf. figur Siden begyndelsen af har antallet af konkurser ligget forholdsvist stabilt. Set i et historisk perspektiv er det nuværende niveau for konkurser fortsat relativt højt, jf. figur Af de konkursramte virksomheder havde 9 pct. ingen ansatte. Den samlede beskæftigelse i konkursramte virksomheder var i marts på fuldtidsansatte. Det er betydeligt flere fuldtidsansatte end i januar, hvor beskæftigelsen i de konkursramte virksomheder var på sit laveste siden statistikken startede i januar 9. De konkursramte virksomheder i marts havde en samlet omsætning på 1, mia. kr. pr. år, hvilket er lavere end i februar, hvor den samlede omsætning var, mia. kr. pr. år. Faldet i antallet af konkurser fra februar til marts er primært sket for virksomheder med uoplyst aktivitet, hvilket skal ses i lyset af, at en stor andel af de konkursramte virksomheder var uden ansatte og uden omsætning. Når der ses bort fra gruppen uoplyst aktivitet var det største fald i faktiske antal konkurser (m/m) inden for ejendomshandel og udlejning. Faldet er sket i Region Syddanmark og Region Nordjylland, mens antallet var uændret i Region Hovedstaden. Der var stigning i de to resterende regioner. Figur 1.17 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i konkursramte virksomheder i perioden - Figur 1.18 Erklærede konkurser i perioden 198- Antal Antal Antal Antal Konkurser, sæsonk. Samlet beskæftigelse (h.akse) Anm.: Figur 1.17 viser 3 måneders glidende gennemsnit. Serien i figur 1.18 er sæsonkorrigeret og et 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side af 17 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA ISM-indikatoren for erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg i marts 1, indeksenhed til indeks 3,, mens indikatoren for servicevicesektoren faldt med 3,7 indeksenheder til indeks 8,9, jf. figur.1. Begge indikatorer ligger et pænt stykke over værdien, der markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Den amerikanske ledighed faldt med,1 pct.-point til 8, pct. (m/m) fra februar til marts, mens antallet af beskæftigede personer steg med., jf. figur.. Ledigheden er overordnet set faldet siden oktober 9. Figur.1 Erhvervstillid, USA Figur. Ledighed, USA 7 7 Pct. (sk.) 1. personer (sk.) Fremstilling Service Ændring i beskætigelsen (m/m), (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Ledigheden i euroområdet (sæsonkorrigeret og EU-harmoniseret) steg i februar til 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på,1 pct.-point sammenlignet med januar, jf. figur.3. Ledigheden er steget siden april sidste år og er sammenlagt i perioden steget med næsten 1, mio. personer. Den EU-harmoniserede ledighed steg ligeledes i februar i Frankrig og Italien, mens den var uændret i Tyskland. Euroområdets industriproduktion steg med, pct. fra januar til februar i år, jf. figur.. Det er første stigning siden august. I forhold til året før faldt industriproduktionen med 1,8 pct. Tysklands industriproduktion faldt med, pct. i februar sammenlignet med januar, mens Frankrigs steg med, pct.

13 Side 13 af 17 Figur.3 Ledighed, euroområdet Figur. Industriproduktion, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken (8=1) (8=1) Tyskland Frankrig Italien euroområdet Euroområdet Tyskland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Både erhvervstilliden i servicesektoren og fremstillingssektoren, udtrykt ved PMI-indikatoren, steg i marts. et for service steg 1, indeksenheder til indeks,3, mens fremgangen i fremstillingssektoren var på, indeksenheder til indeks,1, jf. figur.. Begge indeks ligger fortsat over værdien, der indikerer en ekspansion i sektorerne. Sverige Erhvervstilliden i fremstillingssektoren målt ved PMI-indikatoren faldt til, i marts fra,3 i februar, jf. figur.. Erhvervstilliden for fremstillingssektoren har de seneste to måneder været vigende og nærmer sig indeks, der indikerer grænsen mellem fremgang og tilbagegang i sektoren. Figur. Erhvervstillid, Storbritannien Figur. Erhvervstillid, Sverige Service Fremstilling Erhvervstillid Historisk gennemsnit Kilde: Reuters Ecowin.

14 Side 1 af 17 Industriproduktionen faldt med, pct. (m/m) i februar, jf. figur.7. Det seneste år har indekset for industriproduktionen vist en faldende tendens, og i forhold til februar er indekset faldet med 7,1 pct. Antallet af nye ordrer faldt, pct. fra januar til februar, hvilket hovedsageligt afspejler en nedgang i antallet af eksportordrer. Figur.7 Industriproduktion, Sverige Figur.8 Erhvervstillid, Japan (jan. 8=1) (jan. 8=1) Total Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Japan Tankan-rapporten, der måler erhvervstilliden i store virksomheder, var uændret på indeks i 1. kvartal sammenlignet med kvartalet forinden, jf. figur.8. Underindekset for store fremstillingsvirksomheder var uændret på indeks -, mens underindekset for store servicevirksomheder steg 1 indeksenhed til indeks. Erhvervstilliden for servicevirksomheder er dermed steget tre kvartaler i træk og er over niveauet fra før jordskælvet i marts. Kina Opgørelsen af BNP i 1. kvartal viste en vækst på 8,1 pct. (å/å), hvilket er,8 pct.-point lavere end i. kvartal, jf. figur.1. Det er den laveste årsvækstrate siden. kvartal 9. Den kvartalsvise vækst var på 1,8 pct. i 1. kvartal Inflationen var 3, pct. i marts, hvilket er en stigning på, pct.-point i forhold til februar, jf. figur.9. Inflationen er ellers overordnet set faldet siden sommeren. Den højere inflation i marts skyldes især højere prisstigninger på fødevarer. Industriproduktionen steg,9 pct. i marts (å/å). Det er den laveste vækstrate i industriproduktionen siden juli 9.

15 Side 1 af 17 Figur.9 Inflation, Kina Figur.1 BNP, Kina Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Kilde: Reuters Ecowin.

16 Side 1 af 17 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Bank of Japan besluttede den 9. april at fastholde den pengepolitiske rente på,1 pct., jf. tabel 3.1. Bank of England besluttede ligeledes den. april at fastholde styringsrenten på, pct. Desuden valgte Den Europæiske Centralbank på sit møde d.. april at fastholde den pengepolitiske rente på 1, pct. Aktiekurserne på de internationale markeder er faldet i løbet af ugen. Det største fald oplevede det japanske aktiekursindeks, jf. tabel 3.1. Olieprisen (i USD) er faldet 3, pct. siden sidste fredag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 13/ sidste fredag 13/ Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,7 -, pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid) 1,, pct.point Kort realkreditlån,79 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,9 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),7, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,7, pct.point USA,,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,9 -, pct.point Indskudsbeviser,3, pct.point Tyskland 1,79, pct.point Udlån,7, pct.point Storbritannien,9 -,7 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-md.),,8 pct.point USD/JPY 3 8,88 -,91 pct. Langt (1-årigt) -, -, pct.point GBP/USD 19,8, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 131,8,9 pct. OMXC (3/7-89 = 1),3,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P ,7 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 9-1,9 pct. EUR/DKK 73,9 -,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK,9 -,73 pct. indeks 37-1,13 pct. SEK/DKK 83,3 -,7 pct. Storbritannien, FTSE ,3 pct. NOK/DKK 97,8 -, pct. GBP/DKK 9, -,17 pct. Oliepriser: JPY/DKK,98,1 pct. Brent (USD) 1,9 -,3 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 8-9, DKK indeks (198 = 1),7,9 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

17 Side 17 af 17 Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 7 7, 1, 3, 3,,,,8,,,, , 1,,, 1 aug 1 1 feb aug feb -, -, -, -,8-1, USA Danmark Euroområdet 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar aug 1 1 feb aug feb Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser ( = 1) ( = 1) USD/EUR USD/JPY 1 1, , ,8,7, , 8 1 aug 1 1 feb aug feb, 1 aug 1 1 feb aug feb 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)