Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014"

Transkript

1 Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014 Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2014.

2 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: Produktion: Antistandard, M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Arbejdsgiverens indberetningspligt for personalegoder 6 Leasing af firmabil? 10 Når bruttolønsordningen slutter, og pc en brænder sammen 16 Regler for personalegoder A-Z Arbejdsgiverbetalt transport Avis Bagatelgrænserne Beklædning Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Computere Firmabil Firmasport og motionsfaciliteter Flytteudgifter Forsikringer Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Gaver Helårsbolig Internet-/Bredbåndsforbindelse Jagt Jubilæumsgratiale Kaffe-, te- og frugtordninger Kantineordninger Kontingenter Kreditkort til medarbejdere Kunstforening Lystbåd Massage, zoneterapi, akupunktur mv Parkeringsbøder og færdselsbøder Parkeringsplads Personaleforeninger Personalelån Personalesammenkomster Rabatter og indkøbsordninger Rejser Skærmbriller Sommerbolig Sponsorbilletter Sundhedsforsikringer og sundhedsordninger Sundhedstjek Telefon Tyverialarm Uddannelses- og kursusudgifter Vaccination Skema over personalegoder A-Z 74

4 Indledning 4 Personalegoder 2014

5 Velkommen til Personalegoder 2014 Personalegoder er PwC s årlige publikation, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder. Foruden en generel gennemgang af personalegoderne har vi i år valgt at sætte særligt fokus på temaerne: arbejdsgivers indberetningspligt, leasing af firmabiler samt hvad der sker, når bruttolønsordninger stopper, og medarbejderen fx køber et produkt til markedsprisen. Indberetningspligten Den skattemæssige behandling af personalegoder er som i tidligere år præget af usikkerhed i forhold til, hvilke personalegoder der er skattepligtige, og i bekræftende fald hvordan de eventuelt skal indberettes. Hvordan skal fx belønningsgaver behandles, og hvad med de mere periodiske gaver? Hertil kommer, at arbejdsgiver fra og med 1. juli 2012 kan blive pålagt bøder, hvis der er tale om mangelfuld indberetning af fx lønoplysninger, og det takseres af SKAT som værende af forsætlig eller groft uagtsom karakter. Bøden fastsættes ud fra antal ansatte. Der er således mange årsager til at holde sig opdateret på, hvilke regler der gælder. Leasing af firmabiler Mange arbejdsgivere vælger i dag at lease firmabiler til deres medarbejdere. Ofte reklamerer leasingselskaberne for et meget lavt beskatningsgrundlag for leasingbilerne i forhold til samme bils sædvanlige købspris. Når man taler om leasing af biler, støder man ofte på begreber som genleasing, deleleasing, splitleasing og flexleasing. Vi forklarer i Personalegoder 2014 forskellen på begreberne, og vi ser på, hvordan medarbejderen beskattes ved de forskellige leasingordninger. Når bruttolønsordningen stopper Når en bruttolønsordning stopper, vil de ordninger, der vedrører serviceydelser, såsom internetforbindelse, tog-/buskort, massageordninger eller uddannelse, ophøre. Men for de meget populære ordninger vedrørende hardware typisk computere og telefoner vil medarbejderne sædvanligvis få et tilbud om at købe produktet til markedspris. Vi ser på, hvad det kan betyde for arbejdsgiver. Vi håber, at Personalegoder 2014 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anvendelig. God fornøjelse. Sidst i publikationen finder du et skema, som giver dig overblik over indberetningsreglerne mv. Vær opmærksom på, at der kan være undtagelser til hovedreglerne. John Cederskjold Kierans T: E: Skat Lone Bak T: E: Skat Søren Bech T: E: Skat Lone Fogh Kristensen T: E: Skat Søren Erenbjerg T: E: Skat Tinna Bohn Voigt T: E: Moms Personalegoder

6 Arbejdsgiverens indberetningspligt for personalegoder 6 Personalegoder 2014

7 Som arbejdsgiver forventes det, at man mestrer alle regler om skattepligt, indberetning og værdiansættelse af personalegoder. For løn, bonus, pension og større personalegoder som fri bil og fri bolig er der kun sjældent de større udfordringer med at leve op til reglerne. For andre personalegoder kan det dog være mere udfordrende, idet reglerne er komplicerede og kræver, at arbejdsgiveren har godt styr på både skattepligtsspørgsmål, værdiansættelse og indberetningskravene. Nedenfor gennemgår vi afgrænsningen mellem skattepligtige og skattefrie goder, undtagelserne for indberetningspligterne, virkningen af ikke at skulle indberette samt forskellen mellem A- og B-skattepligtige goder. Afgrænsningen mellem skattepligtige goder og skattefrie aktiviteter Som udgangspunkt omfatter arbejdsgiverens indberetningspligt alle skattepligtige personalegoder omfattet af ligningslovens 16. Dette er goder, der ydes i forbindelse med ansættelsesforhold, men også til bestyrelsesmedlemmer og andre, der er valgt eller udpeget til et lønnet hverv. Det er både de goder, der er fast aftalt med medarbejderen, men også de belønninger, der ydes ad hoc, der som hovedregel er indberetningspligtige. Dette kunne eksempelvis være tre flasker vin, en middag med chefen eller en belønningsrejse, og dette er som udgangspunkt også omfattet af indberetningspligten. Også gaver fra tredjemand (eksempelvis en leverandør) kan være omfattet af indberetningsreglerne. Omvendt er der nogle goder, som i den rette sammenhæng og under særlige forudsætninger ikke udløser skatte- og indberetningspligt. Arbejdsgiver bør derfor være bevidst om formålet med at yde et gode. Som arbejdsgiver forventes det, at man mestrer alle regler om skattepligt, indberetning og værdiansættelse af personalegoder. enhver aktivitet med sociale formål, der er skattefri, idet godet kan have så stor økonomisk værdi, at det ligger ud over normal (skattefri) personalepleje. Der er tale om en konkret vurdering, hvor ikke alene karakteren, formålet, omfanget og omkostningerne skal inddrages, men også deltagerkredsen og sammenhængen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Belønninger og andre skattepligtige aktiviteter bliver således ikke skattefri ved blot at kalde dem noget andet eller ved at koble dem sammen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Undtagelser til den generelle indberetningspligt Enkelte skattepligtige goder er specifikt undtaget fra indberetningspligten, og samtidig er en række personalegoder undtaget fra indberetningspligten, fordi goderne er skattefrie. Særligt er det værd at være opmærksom på reglerne for arbejdsmæssigt begrundede goder (bagatelgrænsen på kr.) samt reglerne for privat begrundede goder, dvs. bagatelgrænsen på kr. (2014) (se nærmere side 24). Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Der er som udgangspunkt ingen indberetningspligt for de (ganske få) goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Hvis et enkelt gode omfattet af grænsen har en værdi på over kr. inkl. moms (2014), skal arbejdsgiveren dog alligevel indberette dette til SKAT. I særlig grad ved middage og aktiviteter for grupper og afdelinger kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt formålet med aktiviteten er belønning eller at fremme det sociale fællesskab og den gode stemning på arbejdspladsen. Samtidig er det ikke Personalegoder

8 Der er som udgangspunkt ingen indberetningspligt for de (ganske få) goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Bagatelgrænsen for private personalegoder Hvis arbejdsgiveren yder personalegoder, som der ikke på anden vis er fastlagt en særskilt indberetningspligt for, eller som ikke er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor, er der kun indberetningspligt, hvis det enkelte personalegode har en værdi inkl. moms på over kr. pr. gave/gaveanledning. Det vil sige, at skattepligten og indberetningspligten (på samme vis som for de arbejdsrelaterede bagatelgrænsegoder) er delvist skilt ad. Mens skattepligten af goder afhænger af den samlede værdi af goder modtaget i løbet af året, så afhænger indberetningspligten af værdien for det enkelte gode. Arbejdsgiveren kan altså godt i årets løb give en række større eller mindre gaver/belønninger, der har en samlet værdi på over kr. (og dermed er skattepligtige for medarbejderen), men som ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, fordi ingen af goderne hver for sig har en værdi over de kr. Hvis et privatbegrundet gode skal indberettes, dvs. at værdien af godet overstiger kr., er det hele godets værdi, der skal indberettes. Et privatbegrundet gode til kr. inkl. moms skal altså indberettes med kr. og ikke kun 100 kr. Samtidig skal arbejdsgiveren være opmærksom på, at det er den samlede værdi af goder ydet ved en gaveanledning, der anvendes ved vurdering af indberetningspligten; man kan altså ikke undgå indberetningspligten ved blot at splitte et gode op i mindre enkeltdele. Med hensyn til løbende aftaler, hvor medarbejderen med fast interval får tildelt samme gode, og hvor værdien af det enkelte gode er mindre end kr., skal goderne efter omstændighederne vurderes samlet i forhold til indberetningspligten. Dette kunne eksempelvis være, hvis arbejdsgiveren løbende betaler et abonnement på en avis eller et tidsskrift, et månedskort til et fitnesscenter eller kontingent til en fritidsforening. Indberetningspligten skal i så fald vurderes ud fra den samlede betaling til godet i det pågældende indkomstår. Eksempelvis medfører 12 måneders fitnessabonnement á 299 kr. pligt til indberetning af i alt kr. Som nævnt ovenfor omfatter kr. sgrænsen kun goder, der ikke er fastlagt en særskilt indberetningspligt for. Der gælder eksempelvis særskilte indberetningspligter for fri telefon, fri bil, fri bolig, kost og logi, skattepligtige sundhedsforsikringer, fri sommerbolig, visse aktieordninger mv. For disse goder skal der ske indberetning, uanset om værdien skulle være mindre end de kr. A-indkomst kontra B-indkomst? I oversigten over den skattemæssige behandling af de enkelte goder er der for en lang række goder angivet, at der er tale om B-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde kildeskat af godets værdi, men at medarbejderen i stedet selv skal sørge for at betale skatten direkte til SKAT. Angivelserne af B-indkomst er dog givet under forudsætning af, at det er arbejdsgiveren, som bestiller og betaler for en ydelse, dvs. stiller selve godet til rådighed for medarbejderen. Er der derimod tale om, at medarbejderen selv bestiller et gode eller en ydelse hos tredjemand, og at arbejdsgiveren derefter betaler regningen (eller medarbejderen selv betaler og får refunderet udgiften), vil der i stedet være tale om beskatning af beløbet som almindelig kontantløn, dvs. A-indkomst. Hvis indberetningspligten ikke bliver overholdt Arbejdsgivere er via lovgivningen pålagt at varetage en række oplysningsforpligtelser, men da der er tale om ganske komplicerede regler, er det næppe alle virksomheder, der opfylder reglerne til punkt og prikke. En følgevirkning af arbejdsgivers manglende overholdelse af reglerne kan nemt være, at medarbejderne får ekstraregninger fra SKAT. 8 Personalegoder 2014

9 Samtidig blev der i 2012 indført nye regler, som indebærer, at der ved beregning af eventuelle bøder bør tages hensyn til virksomhedens størrelse, omsætning og om der er tale om systematiske undladelser. En følgevirkning af arbejdsgivers manglende overholdelse af reglerne kan nemt være, at medarbejderne får ekstraregninger fra SKAT. I den sammenhæng nævnes det eksempelvis, at virksomheder med ganske få medarbejdere kan nøjes med bøder i størrelsesordenen kr., mens bøder til virksomheder med flere hundrede medarbejdere som udgangspunkt kan beløbe sig til kr. pr. fejl. Bødestørrelsen behøver derfor ikke længere kun at dreje sig om undladelsens alvorlighed, men også om virksomhedens størrelse. Vi har endnu ikke set en fast linje i, hvordan SKAT vil udmønte disse regler i praksis, men under alle omstændigheder kan man kun anbefale, at arbejdsgiverne er opmærksomme på reglerne af hensyn til reglerne, medarbejderne og renomméet. Personalegoder

10 Leasing af firmabil? 10 Personalegoder 2014

11 Er leasing af firmabil en fordel? Genleasing, deleleasing, splitleasing, flexleasing hvad er forskellen? Mange arbejdsgivere vælger i dag at lease firmabiler til deres medarbejdere. Og ofte reklamerer leasingselskaberne for et meget lavt beskatningsgrundlag for leasingbilerne i forhold til samme bils sædvanlige købspris. Hvordan hænger det sammen? Når man taler om leasing af biler, støder man ofte på begreber som genleasing, deleleasing, splitleasing og flexleasing. I denne artikel ser vi på forskellen på begreberne, og vi ser på, hvordan medarbejderen beskattes ved de forskellige leasingordninger. Leasing i almindelighed Når en medarbejder skal have en firmabil til rådighed, kan arbejdsgiveren vælge enten at købe bilen eller at lease (leje) den. Ved almindeligt køb er det arbejdsgiveren, der ejer bilen, og som har risiko for værditab mv. på bilen. Ved leasing betaler arbejdsgiveren derimod en månedlig ydelse til leasingselskabet for leje af bilen, og det er leasingselskabet, der har risiko ved værditab mv. på bilen. Ved leasing er arbejdsgivers omkostninger til firmabilen lettere at opgøre løbende, hvilket er en medvirkende årsag til, at firmabiler finansieret via lønnedgang, ofte er leaset af arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan altså stille den nøjagtigt samme bilmodel til rådighed for medarbejderen ved leasing som ved køb. Spørgsmålet er blot, om det er arbejdsgiveren selv, der ejer bilen, eller om bilen ejes af et leasingselskab. Betydning for medarbejder Medarbejderen bliver beskattet af fri bil, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset firmabilen. Det er værdien af selve rådigheden, der beskattes, og beskatningen er således uafhængig af omfanget af den private kørsel. Den skattepligtige værdi af fri firmabil beregnes som 25 % af den del af bilens værdi (beregningsgrundlaget), der ikke overstiger kr., og 20 % af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst kr., og der er ingen maksimumsværdi for beregningen. Hertil lægges et miljøtillæg, svarende til 150 % af den årlige ejerafgift for firmabilen(fra og med 1. januar 2013). Skattepligtig værdi for medarbejderen kr kr. = 25 % > kr. = 20 % Miljøtillæg = 150 % af grøn ejerafgift Selve beregningsgrundlaget for værdi af fri bil afhænger af bilens alder, på det tidspunkt hvor arbejdsgiver køber eller leaser bilen: Bilen anskaffes/leases mindre end tre år efter indregistrering af bilen => Beskatningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i indtil 36 måneder, regnet fra og med den første indregistrering. Herefter reduceres beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. Bilen anskaffes/leases mere end tre år efter indregistrering af bilen => Beskatningsgrundlaget udgør bilens værdi på købs-/leasingtidspunktet. Umiddelbart er der altså ikke forskel på beskatningen af firmabil, afhængig af om bilen er købt eller leaset men hvorfor er der så alligevel forskel? Når arbejdsgiver har købt bilen Når arbejdsgiver køber en firmabil, skal der samtidig betales registreringsafgift for I denne artikel får du svar på forskellen på begreberne, og vi ser på, hvordan medarbejderen beskattes ved de forskellige leasingordninger. Personalegoder

12 SKAT har ad flere omgange godkendt, at arbejdsgiver og en medarbejder kan indgå en aftale om i fællesskab at lease en bil såkaldt deleleasing eller splitleasing uden at det medfører beskatning af fri bil for medarbejderen. bilen. I praksis afregnes registreringsafgiften af bilforhandleren. Eksempel (*): Ny bil, indregistreret første gang 1. januar Købspris, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, udgør kr. Købspris, eksklusive afgift kr. Afgift: (105 % af kr.) kr. Afgift: (180 % af kr.) kr. I alt kr. * Eksemplet er alene illustrativt og er ikke udtryk for nøjagtig afgiftsberegning (der er eksempelvis ikke fratrukket nedslag i afgiftspligtig værdi for sikkerhedsudstyr). Arbejdsgiverens købspris for bilen udgør altså kr., inklusive moms og afgifter, og det er dette beløb, der udgør beregningsgrundlaget for fri bil. Når arbejdsgiveren har leaset bilen Når bilen leases, er det leasingselskabet, der berigtiger registreringsafgift af bilen, og registreringsafgiften beregnes af leasingselskabets indkøbspris for bilen. I praksis indbetaler leasingselskabet så godt som aldrig hele registreringsafgiftsbeløbet, men anvender de særlige regler om forholdsmæssig registreringsafgift, som ikke skal gennemgås nærmere her. Det registreringsafgiftsbeløb, som indgår i beskatningsgrundlaget for personbeskatning, er imidlertid det samme, som hvis leasingselskabet betaler hele registreringsafgiftsbeløbet. Eksempel (*): Ny bil, indregistreret første gang 1. januar Købspris, inklusive moms, men eksklusive afgift, udgør kr. Leasingselskabets købspris, eksklusive afgift kr. Afgift: (105 % af kr.) kr. Afgift: (180 % af kr.) kr. I alt kr. * Eksemplet er alene illustrativt og er ikke udtryk for nøjagtig afgiftsberegning (der er eksempelvis ikke fratrukket nedslag i afgiftspligtig værdi for sikkerhedsudstyr). Leasingselskabets købspris for bilen udgør altså i forhold til beregningsgrundlaget for fri bil kr., uanset om leasingselskabet betaler hele registreringsafgiftsbeløbet eller kun den forholdsmæssige registreringsafgift. Hvis det antages, at der i eksemplerne ovenfor er tale om to fuldstændig identiske biler (som leasingselskabet via mængderabatter mv. kan indkøbe billigere end almindelig køber), bliver der en forskel i beregningsgrundlaget for (den samme) fri bil på kr., afhængigt af om bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren. Den rabat, som leasingselskabet kan opnå ved indkøb af biler til leasing, kommer derved medarbejderen, der får fri bil stillet til rådighed, til gode, idet den lavere indkøbspris giver udslag i et lavere beskatningsgrundlag for bilen dels direkte som følge af rabatten, og dels som følge af lavere registreringsafgift. Dette er én blandt mange årsager til, at stort set samtlige frie biler er leaset frem for købt af arbejdsgiveren. Genleasing Ved genleasing forstås, at arbejdsgiveren efter endt leasingperiode indgår ny leasingaftale for samme bil. I denne situation skal reglen om, at beskatningsgrundlaget reduceres til 75 % af nyvognsprisen, ikke anvendes, hvis genleasing sker mere end 36 måneder efter første indregistrering, da genleasing indebærer et nyt kontraktforhold mel- 12 Personalegoder 2014

13 lem leasingselskabet og arbejdsgiver, og ændringen i kontraktforholdet anses for en ny anskaffelse, foretaget af arbejdsgiver. Ved genleasingen sker der ikke nogen handel med firmabilen, og der foreligger derfor ingen fakturapris, der kan danne grundlag for beskatningsgrundlaget fremadrettet. I dette tilfælde anvendes bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet som beskatningsgrundlag. Normalt er bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet lavere end det oprindelige beskatningsgrundlag. Dette er dog ikke altid givet, idet leasingselskaberne netop kan opnå flåderabatter ved bilens indkøb, hvilket, som nævnt, giver udslag i et lavere beskatningsgrundlag. Hertil kommer, at ekstraudstyr mv. i visse tilfælde ikke indgår i beskatningsgrundlaget ved leasingbilens første indregistrering, men det indgår derimod ved opgørelse af bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet. Deleleasing/Splitleasing SKAT har ad flere omgange godkendt, at arbejdsgiver og en medarbejder kan indgå en aftale om i fællesskab at lease en bil såkaldt deleleasing eller splitleasing uden at det medfører beskatning af fri bil for medarbejderen. Det kunne eksempelvis være en fordel for begge parter, hvis kørselsgodtgørelsen ved erhvervsmæssig kørsel i en tilsvarende privatbil ikke dækker medarbejderens samlede omkostninger pr. kørt kilometer, og medarbejderen derfor ikke ønsker at anvende privatbilen til erhvervsmæssig kørsel. Dette er typisk tilfældet ved lidt dyrere biler. Ved dele-/splitleasing indgår henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder separate aftaler med et leasingselskab om at lease den samme bil. Leasingselskabet påtager sig samtlige udgifter for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af bilen, og leasingudgifterne bliver herefter fordelt mellem arbejdsgiver og medarbejder i forhold til henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel i bilen. Hver part hæfter alene for deres egen forpligtelse over for leasingselskabet. Det er et krav for anvendelse af dele-/splitleasing, at medarbejderen som bruger af bilen fører kørebog efter de gældende skatteregler, og at leasingydelsen løbende bliver tilpasset i forhold til fordelingen af kørte kilometer. Der stilles strenge krav til udførelsen af kørebog. Overholder parterne ikke kravene til en nøjagtig kørebog, er der risiko for, at medarbejderen bliver beskattet af fri firmabil. Der findes i dag flere udbydere af en såkaldt elektronisk kørebog, som kan generere en nøjagtig kørebog ved hjælp af en gps-enhed, som kan registrere al kørsel. Rent praktisk foregår registreringerne typisk ved, at medarbejderen via tryk på en knap i bilen skal angive, når der køres privat, og når der køres erhvervsmæssigt. SKAT har tidligere afvist at godkende elektroniske gps-dataloggere med henvisning til, at det ikke på forhånd kan afgøres, om et fremtidigt kørselsregnskab, udarbejdet ved benyttelse af elektronisk gps-datalogger, overholder kravene for kørselsregnskaber. SKAT har derimod udtalt, at det ikke er afgørende, hvilket system der anvendes til udarbejdelsen af kørselsregnskab, men alene at kørselsregnskabet er udfyldt korrekt. Det er altså ikke afgørende, om eller hvilken form for elektronisk kørebog der anvendes i forbindelse med dele-/splitleasing. Det afgørende er alene, at medarbejderen i sidste ende opnår en oversigt/ opgørelse over den reelle erhvervsmæssige kørsel, og at denne oversigt indeholder alle de påkrævede data, herunder angivelse af formålet med den erhvervsmæssige kørsel. Ved anvendelse af elektronisk kørebog opstår dog ofte tvivlsspørgsmål om, hvornår en given kørselsrute skal markeres som henholdsvis erhvervsmæssig eller privat særligt i relation til kørsler, der både er private og erhvervsmæssige. Ved dele-/splitleasing indgår henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder separate aftaler med et leasingselskab om at lease den samme bil. Personalegoder

14 Det er et krav for anvendelse af dele-/splitleasing, at medarbejderen som bruger af bilen fører kørebog efter de gældende skatteregler. Eksempel: En medarbejder kører på kundebesøg i A-by (= erhvervsmæssig kørsel). Medarbejderen kører herefter til X-by for at foretage privat ærinde (= privat kørsel?). Herfra kører medarbejderen tilbage til arbejdspladsen i Y-by (= erhvervsmæssig kørsel?). forpligtet til at oplyse leasingtager, om der er tale om flexleasing, eller om hele registreringsafgiftsbeløbet på bilen er betalt. Ved flexleasing er der i princippet tale om almindelig leasing, men hvor leasingselskabet har mulighed for at afregne registreringsafgiften forholdsmæssigt i stedet for at betale det fulde registreringsafgiftsbeløb. Afgiften beregnes således pr. påbegyndt måned af det fulde registreringsafgiftsbeløb: Ved en manuel kørebog/kilometerregistrering vil medarbejderen typisk anføre antal kilometer til og fra kunden som erhvervsmæssig kørsel. Der foreligger ingen offentliggjorte afgørelser af, hvordan medarbejderen via elektronisk kørebog skal foretage sine registreringer for den pågældende kørsel. Dette bør derfor nøje overvejes i forbindelse med indgåelse af dele-/splitleasingaftaler. Medarbejderen kan alene undgå beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private anvendelse, og der bør derfor udøves forsigtighed ved angivelse af erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med kombinationskørsler. Når det alligevel bør overvejes, om en deleleasingordning er den rigtige løsning, skyldes det, at biler i den dyrere ende også medfører en høj beskatning af fri firmabil. Denne høje beskatning af fri firmabil kan undgås ved en deleleasingordning. Der kan dermed være store besparelser at hente ved deleleasingordningen i disse tilfælde særligt når der er tale om begrænset privatkørsel og/eller dyre biler. Flexleasing Hvis bilen kun leases for en tidsbegrænset periode, er der mulighed for, at leasingselskabet alene betaler registreringsafgift for den tidsbegrænsede leasingperiode. Denne form for leasing kaldes ofte for flexleasing. Som leasingtager behøver man som udgangspunkt slet ikke at interessere sig for, om leasingselskabet anvender denne ordning, da hele ansvaret for korrekt afgiftsafregning ligger hos leasingselskabet. Leasingselskabet er (derfor) end ikke 2,0 % 0-3 måneder* 1,0 % 4-36 måneder* 0,5 % > 36 måneder* * Fra bilens første indregistrering eller ibrugtagningstidspunkt. Dertil betales en forrentning af restafgiften. Forrentningen af restafgiften kompenserer for den likviditetsfordel, der opnås, ved at betalingen af den resterende afgift udskydes og eventuelt bortfalder. Et typisk eksempel på, at restafgiften slet ikke skal betales, er, når bilen sælges til udlandet efter endt leasingperiode. Hvem kan benytte reglerne for flexleasing? Det er kun leasingselskaber, der kan anvende ordningen med flexleasing. En række betingelser skal være opfyldt, for at ordningen kan anvendes: Der skal være tale om en leasinggiver, som driver erhverv med leasing af biler. Leasingtager skal være en fysisk eller juridisk person, bosiddende i Danmark. Der skal være indgået en gyldig leasingkontrakt (der knytter sig en række krav hertil). Leasingselskabet skal være juridisk ejer af bilen. Betydning for arbejdsgiveren Når leasingselskabet ikke skal afregne fuld registreringsafgift, kan det betyde, at leasingselskaberne ofte kan tilbyde en lavere leasingydelse på grund af likviditetsbesparelse. Det er dog vigtigt at fremhæve, at 14 Personalegoder 2014

15 det formelt set er helt uden betydning for leasingtager, om leasinggiver har betalt fuld eller forholdsmæssig afgift. Betydning for medarbejderen Reglerne for beskatning af fri firmabil og det konkrete skatteberegningsgrundlag er de samme for medarbejderen, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset firmabilen, og om leasingselskabet har betalt den fulde eller den forholdsmæssige registreringsafgift. Den lavere leasingydelse, som arbejdsgiveren eventuelt kan opnå, kommer derfor umiddelbart ikke medarbejderen til gode. Medarbejderen har således de samme fordele som ved almindelig leasing nemlig den, at leasingselskabets lavere indkøbspris og lavere registreringsafgiftsbeløb kan give udslag i et lavere beskatningsgrundlag. Den momsmæssige behandling af leasing Den momsmæssige behandling af leasing af biler afhænger af biltypen. Her behandles kun reglerne om personbiler. Når en dansk virksomhed leaser en bil i et andet land, vil virksomheden som regel modtage en faktura uden moms, men den danske virksomhed skal til gengæld beregne dansk moms efter reglerne om reverse charge. Den moms, som virksomheden selv beregner, kan som udgangspunkt ikke fratrækkes, men hvis bilen er en personbil på danske nummerplader, er der principielt adgang til at fratrække det forholdsmæssige momsbeløb, hvis leasingselskabet har oplyst størrelsen af beløbet på sin faktura, eller hvis man som leasingtager kan få oplyst registreringsafgiftsbeløbet og dermed selv beregne beløbet. Afsluttende bemærkninger Som det fremgår ovenfor, rummer billeasing flere forskellige muligheder, afhængig af hvad behovet er. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid bør se meget nøje på det forventede anvendelses- og udgiftsmønster, inden man beslutter sig for en leasingløsning. Beslutningen bør derfor altid foretages på baggrund af en helt konkret vurdering. Som udgangspunkt har virksomheden ikke fradrag for moms på leasingydelser på personbiler, ligesom der heller ikke er fradrag for moms på anskaffelse og drift af personbiler. Virksomheden kan dog fradrage en del af momsen, hvis leasingperioden er længere end seks måneder (sammenhængende), og mindst 10 % af den årlige kørsel sker i forbindelse med virksomhedens levering af varer og ydelser, hvortil der er ret til fradrag. Det er virksomheden, som skal kunne dokumentere, at den erhvervsmæssige kørsel udgør mindst 10 %. Den fradragsberettigede moms beregnes på baggrund af et særligt momsgrundlag. Leasingselskabet skal dog angive den fradragsberettigede momsandel på den månedlige faktura. Leasing af biler i andre EU-lande Ved leasing af transportmidler i andre EU-lande skal der sondres mellem kortog langtidsleasing. Her behandles kun langtidsleasing (mindst 30 dage). Som udgangspunkt har virksomheden ikke fradrag for moms på leasingydelser på personbiler, ligesom der heller ikke er fradrag for moms på anskaffelse og drift af personbiler. Personalegoder

16 Når bruttolønsordningen slutter, og pc en brænder sammen 16 Personalegoder 2014

17 Arbejdsgiverne skal ikke alene være opmærksomme på, hvordan bruttolønsordninger etableres og håndteres. Det er også nødvendigt at forholde sig til, hvad der sker ved udløb af ordningen. Igennem de seneste år har der været etableret mange forskellige bruttolønsordninger i Danmark, og i 2013 og 2014 udløber en stor del af ordningerne. For de af ordningerne, der vedrører serviceydelser som internetforbindelse, tog-/buskort, massageordninger eller uddannelse, vil servicen fra leverandøren blot ophøre, men for de meget populære ordninger vedrørende hardware typisk computere og telefoner vil medarbejderne sædvanligvis få tilbudt at købe produktet til markedspris. Dermed slipper arbejdsgiveren ud af sine forpligtelser i forhold til selve bruttolønsaftalen, men samtidig vil et salg af godet til medarbejderen indebære, at der opstår potentielle køberetlige problemstillinger. Der har endnu ikke været domme om regelgrundlaget i den forbindelse, men alt tyder på, at arbejdsgiveren i den sammenhæng skal være ganske opmærksom på købeloven. En bruttolønsaftale er ikke køb på afbetaling Det er indledningsvis væsentligt at være opmærksom på, at en bruttolønsaftale alene er en aftale om at få stillet et gode til rådighed i aftaleperioden mod reduktion af bruttolønnen. Bruttolønsaftaler er således ikke en aftale om køb på afbetaling eller lignende, og medarbejderen bliver ikke automatisk indehaver af godet efter aftalens udløb. Et godt eksempel på dette er kommet til udtryk i en sag fra Forsikringsankenævnet, hvor en person havde klaget over, at den cykel, som han havde til rådighed via en bruttolønsordning, ikke blev erstattet af hans indboforsikring i forbindelse med tyveri af cyklen. Forsikringsankenævnet gav ikke personen medhold i, at bruttolønaftalen blot var køb på afbetaling, og henviste til, at cyklen i bruttolønsperioden var arbejdsgiverens ejendom og dermed ikke omfattet af personens private forsikring. Skatteretligt er det sådan, at hvis der reelt er tale om en aftale om køb af godet allerede ved indgåelse af bruttolønsaftalen, kan aftalen slet ikke behandles som en bruttolønsaftale (fordi en skatteretligt gyldig bruttolønsaftale netop kræver, at der ikke er tale om en købsaftale) og i givet fald skal medarbejderen efterbeskattes af et beløb, svarende til bruttolønsnedgangen. En ny købsaftale Det er derfor først efter udløbet af bruttolønsaftalen, at medarbejderen frivilligt kan indgå en aftale om at købe det gode, som den pågældende hidtil har haft stillet til rådighed via bruttolønsordningen. Civilretligt vil det derfor først være fra dette tidspunkt, at man kan tale om, at medarbejderen har købt et gode. Det har betydning for selve mangelsvurderingen, men også for hvem medarbejderen i givet fald skal rette en eventuel klage over godet til. Hvem er sælger? Mange arbejdsgivere har i forbindelse med bruttolønsaftaler indgået aftaler med eksterne leasingselskaber om, at de leverede den fornødne hardware. Derfor skal det i første omgang afklares, hvem der ved leasingaftalens udløb er ejer og sælger af bruttolønsgodet, dvs. hvem en eventuel mangel skal påberåbes overfor. Der findes ikke afgørelser, som siger, at dette automatisk er arbejdsgiveren, så det Det er væsentligt at være opmærksom på, at en bruttolønsaftale alene er en aftale om at få stillet et gode til rådighed i aftaleperioden mod reduktion af bruttolønnen. Personalegoder

18 må i første omgang bero på en konkret vurdering af aftalen mellem leasingselskabet og arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren selv har anskaffet/ejer godet, er der dog ikke tvivl om, at arbejdsgiveren vil blive tildelt rollen som sælger. Dette gælder også, selv om virksomheden normalt ikke befatter sig med salg af eksempelvis computere eller telefoner. Uanset hvem medarbejderen har købt godet af, må det dog forventes, at eksempelvis købelovens ufravigelige regler om reklamationsret i to år fra købet gælder, idet det dels kun er ved handel mellem private (dvs. to ikke-professionelle parter), der kan aftales fravigelse af denne regel, dels kun hvis det specifikt er aftalt mellem parterne. Denne regel gælder også ved køb af brugte genstande. Hvilke forpligtelser gælder? Der er næppe tvivl om, at medarbejderen ved købet af et bruttolønsgode gerne vil blive ejer af en tiptop-computer, telefon eller andet og det ses derfor lejlighedsvis, at der er medarbejdere, der ser sig berettiget til at kræve omlevering, erstatning mv., hvis det efter købet viser sig, at fx computeren ikke er helt så velfungerende som først antaget. Når et salg af en computer mv. er omfattet af reglerne for forbrugerkøb, betyder det bl.a., at køberen er beskyttet af de samme regler, som gælder i andre forbrugerkøb, herunder reglerne om reklamation over fejlbehæftede varer. Det vil bl.a. sige, at køberen har ret til i to år efter købet at klage over den købte vare. Ved forbrugerkøb gælder også en formodningsregel om, at mangler konstateret i de første seks måneder af et produkts levetid må anses for at være oprindelige mangler, som sælgeren skal afhjælpe (medmindre sælger kan bevise, at skaden/manglen er opstået efterfølgende). Efter seks måneder skal køberen selv sandsynliggøre, at der var tale om en oprindelig mangel på varen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ved udløbet af bruttolønsperioden er tale om køb af en brugt vare, og denne seks måneders formodningsregel kan derfor formentlig ikke tillægges samme vægt. Samtidig må vi understrege, at tilstedeværelsen af to års reklamationsret fra købet ikke indebærer, at leverandøren skal afhjælpe enhver mangel, der måtte 18 Personalegoder 2014

19 opstå på produktet inden for denne frist, eller at sælgeren har ansvar for, at produktet er i samme stand som en ny vare. Kun hvis produktet anses for mangelfuldt i forhold til den kendte stand på købstidspunktet, skal sælgeren afhjælpe manglen. Mangler vil altså blive defineret ud fra standen på købstidspunktet (her: udløbet af bruttolønsordningen), og som udgangspunkt vil det være medarbejderen, der skal sandsynliggøre, at manglen var ukendt, men alligevel til stede ved købet. Denne bevisbyrde kan være vanskelig at løfte særligt fordi det netop er medarbejderen selv, der har haft udstyret til rådighed i hele produktets livsperiode og derfor ved købet må antages at være bekendt med alle hændelser samt eventuelle fejl/mangler/skavanker, som udstyret lider af. Reklamationsretten er altså ikke i sig selv en afhjælpningsgaranti, og i sidste ende kan det ende med, at sælgeren kan afvise at hjælpe på grund af usikkerhed om en eventuel mangels opståen. Dog kan man som sælger ikke blankt afvise enhver reklamation, men må foretage en konkret vurdering og give medarbejderen mulighed for at dokumentere, at manglen er opstået efter købet og i øvrigt ikke var forventelig. Derfor bør man i stedet som sælger (typisk arbejdsgiver) sørge for, at der er et beredskab i virksomheden til at håndtere sådanne udfordringer. Et krav om bevidsthed Som arbejdsgiver bør man altså være ganske bevidst om, hvilke forpligtelser man har påtaget sig i forbindelse med en bruttolønsaftale. I særlig grad må det anbefales at skaffe sig fuld klarhed over, hvem der i realiteten står som sælger over for medarbejderen hvilket kan kræve en grundig læsning af aftalerne med eventuelle leverandører. Samtidig bør man også gøre sig overvejelser, om eksempelvis en computer nu også blot kan overdrages i den stand, som den er i ved udløb af bruttolønsaftalen. Vil der eksempelvis befinde sig software eller data på computeren, som ikke blot kan overdrages til en tredjemand? Og hvordan håndterer man i givet fald dette? Derfor må det anbefales, at man som arbejdsgiver er helt bevidst om, hvad der er op og ned på reglerne, og hvordan overdragelsen til medarbejderen håndteres for når en bruttolønsordning udløber, kan det desværre ellers være indledningen til uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som ingen af parterne var forberedte på. Den momsmæssige behandling af salg Virksomheden skal ved salg til medarbejderen beregne moms af det beløb, der opkræves hos medarbejderen. Hvis salget sker direkte fra fx et leasingselskab til medarbejderen, har salget ingen momsmæssig effekt hos virksomheden/ arbejdsgiveren. Et salg fra virksomheden til medarbejderen er principielt omfattet af de momsretlige transfer pricing-regler. Dette kan indebære, at hvis salgsprisen sættes kunstigt lavt, kan SKAT kræve moms af et højere beløb end medarbejderens faktiske betaling. Har virksomheden derimod ikke opnået fradrag i forbindelse med anskaffelsen, skal virksomheden heller ikke opkræve moms i forbindelse med et salg til den enkelte medarbejder. Hvis virksomheden forærer godet til den enkelte medarbejder, og virksomheden har opnået hel eller delvis momsfradrag ved indkøbet, skal godet værdisættes, og der skal beregnes moms af denne værdi. Et salg fra virksomheden til medarbejderen er principielt omfattet af de momsretlige transfer pricing-regler. Dette kan indebære, at hvis salgsprisen sættes kunstigt lavt, kan SKAT kræve moms af et højere beløb end medarbejderens faktiske betaling. Personalegoder

20 Regler for personalegoder A-Z 20 Personalegoder 2014

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013 www.pwc.dk Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2013. Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: www.pwc.dk/personalegoder

Læs mere

www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015

www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015 www.pwc.dk/personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2015 Få de nyeste opdateringer reglerne for personalegoder 2015 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: Antistandard,

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010 PID - Personalechefer i Danmark Indberetning af personalegoder juni 2010 Det følgende materiale er alene udarbejdet til generel undervisningsbrug og kan således hverken alene eller sammen med undervisningen

Læs mere

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker.

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker. Personalegoder December 2010 (inkl. afsnit om feriepenge og lønsumsafgift) Regler for indberetning af personalegoder Pr. 1. januar 2010 har arbejdsgiver fået pligt til som hovedregel at indberette alle

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Marts/April 2015 Rådgivning økonomisk vejledning Leasing af firmabil Der gælder samme regler for beskatning af leaset firmabil som for en købt firmabil. Alligevel er der særlige

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2014 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Løngoder. beskatning af personalegoder

Løngoder. beskatning af personalegoder Løngoder beskatning af personalegoder Indholdsfortegnelse Indledning 3 1 Beskatning af personalegoder 4 1.1 Fleksible lønpakker 4 1.2 Regler for beskatning af personalegoder 5 1.3 Personalegoder og værdiansættelse

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2013

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2013 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2013 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012

Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012 Personalegoder Skatte- og momsforhold 2012 Forord Denne publikation har til formål at gennemgå reglerne for beskatning af personalegoder. Når arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til medarbejderne,

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Indhold. Beskatning af personalegoder...3. Bruttotrækordninger...7. Personalegoder skat...9. Hovedaktionærer mfl... 32. Personaleforeninger...

Indhold. Beskatning af personalegoder...3. Bruttotrækordninger...7. Personalegoder skat...9. Hovedaktionærer mfl... 32. Personaleforeninger... PERSONALEGODER 2015 Indhold Beskatning af personalegoder...3 Skattefri personalepleje...4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.... 5 Bagatelgrænse for mindre personalegoder...6 Egenbetaling...6

Læs mere

Indhold. Bruttotrækordninger...7 Krav til en bruttotrækordning... 7

Indhold. Bruttotrækordninger...7 Krav til en bruttotrækordning... 7 PERSONALEGODER 2014 Indhold Beskatning af personalegoder...3 Skattefri personalepleje... 4 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder.4 Bagatelgrænse for mindre personalegoder... 5 Egenbetaling...

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Human Resource Services. Ajour Personalegoder. December 2008

Human Resource Services. Ajour Personalegoder. December 2008 Human Resource Services Ajour Personalegoder December 2008 PricewaterhouseCoopers skatteafdeling Dansk og international skattelovgivning undergår konstant store forandringer og bliver til stadighed mere

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Personaleforeninger. Skat 2015

Personaleforeninger. Skat 2015 Personaleforeninger Skat 2015 Der har siden 1. januar 2010 været stor fokus på beskatning og indberetning af personalegoder som følge af skærpede regler for indberetning, som alle ar bejds givere nu er

Læs mere

Notat Fleksible lønpakker m.v.

Notat Fleksible lønpakker m.v. Notat Fleksible lønpakker m.v. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 1 2. Fleksible lønpakker... 2 2.1. Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke?... 2 2.2. Skattemæssig vurdering.... 3 3. Skattemæssig

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Indhold. Beskatning af personale goder... 3. Bruttotrækordninger... 7. Personalegoder skat... 9. Hovedaktionærer mfl... 33. Personaleforeninger...

Indhold. Beskatning af personale goder... 3. Bruttotrækordninger... 7. Personalegoder skat... 9. Hovedaktionærer mfl... 33. Personaleforeninger... PERSONALEGODER 2013 2 Indhold Beskatning af personale goder... 3 Skattefri personalepleje... 3 Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder 4 Bagatelgrænse for mindre personalegoder... 5 Egenbetaling...

Læs mere

BILER. En guide til skat, moms og afgifter

BILER. En guide til skat, moms og afgifter BILER En guide til skat, moms og afgifter BILER 3 FORORD Interessen for biler er stor. Meget stor. Det gælder både personbiler og varebiler. Det gælder, uanset om de anvendes privat, erhvervsmæssigt eller

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Personalegoder 2012. Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor @ ecomentor.dk www.ecomentor.

Personalegoder 2012. Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor @ ecomentor.dk www.ecomentor. Personalegoder 2012 Engelsborgvej 31 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 70 20 18 11 Fax: 70 20 98 11 E-mail: ecomentor @ ecomentor.dk www.ecomentor.dk Forord Personalegoder er et evigt aktuelt emne. Inden Folketinget

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

personalegoder 2012 KRESTON DANMARK Det konstruktive alternativ:

personalegoder 2012 KRESTON DANMARK Det konstruktive alternativ: personalegoder 2012 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige danske statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Indhold Definitioner 4 1. Generelt 4 2. Personalegoder - den skattemæssige behandling 4 2.1. A-indkomst 4 2.2. B-indkomst 4 2.3. Skattefrie goder 4 2.4. Bagatelgrænsen

Læs mere

Personalegoder Seminar for den almene boligsektor 23. januar 2014

Personalegoder Seminar for den almene boligsektor 23. januar 2014 www.pwc.dk Seminar for den almene boligsektor Revision. Skat. Rådgivning. Program for de næste 45 minutter. til ansatte Fri mobiltelefon, ipad/computer og bredbånd Kan det betale sig med en bruttolønsaftale?

Læs mere

Optimering af lønpakke

Optimering af lønpakke Optimering af lønpakke - for virksomhedsejere og medarbejdere 2014 Viden til tiden den 4. november 2014 i Farum Park Skat Deloitte Weidekampsgade 6 2300 København S Danmark Niels Sonne Statsautoriseret

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

PERSONALEGODER 2012 PERSONALEGODER 2012

PERSONALEGODER 2012 PERSONALEGODER 2012 1 INDHOLD FORORD...5 NYT I 2012...6 INDLEDNING...7 BAGATELGRÆNSE...8 INDBERETNINGSPLIGT INKL. 1.000 KR.S GRÆNSEN...8 LØNOMLÆGNING... 10 FLYTTEUDGIFTER... 12 FORSIKRINGER... 12 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE...

Læs mere

Firmabil / Egen bil. Skat 2015

Firmabil / Egen bil. Skat 2015 Firmabil / Egen bil Skat 2015 1. Fri bil 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Beregningsgrundlag 1.3 Skattepligtig værdi 1.4 Rådighed 1.5 El-biler 2. Erhvervsmæssig kørsel i egen bil 2.1 Egen bil 2.2 Erhvervsmæssig

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord I mange virksomheder indgår personalegoder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere

Kapitel 1 Fri bil eller egen bil? 7 1.1 Aftale om fri bil og samtidig kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) 8

Kapitel 1 Fri bil eller egen bil? 7 1.1 Aftale om fri bil og samtidig kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) 8 Bilordninger 2009 tax Bilordninger 2009 tax Indledning 5 Væsentlige nyheder 5 Kapitel 1 Fri bil eller egen bil? 7 1.1 Aftale om fri bil og samtidig kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) 8 Kapitel 2 Beskatning

Læs mere

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2015 Skatte- og momsmæssig behandling

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2015 Skatte- og momsmæssig behandling plus revision skat rådgivning Personalegoder 2015 Skatte- og momsmæssig behandling Personalegoder 2015 Indhold Beskatning af personalegoder De omfattede personer. Værdiansættelse herunder bagatelgrænser

Læs mere

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling

plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling Personalegoder 2013 Indhold Beskatning af personalegoder De omfattede personer Værdiansættelse herunder bagatelgrænser

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Politik. Målgruppe: Medarbejdere ansat i HCT Tool A/S, Mouldpro ApS og Mouldflo ApS som har ret til firma betalt bil.

Politik. Målgruppe: Medarbejdere ansat i HCT Tool A/S, Mouldpro ApS og Mouldflo ApS som har ret til firma betalt bil. Politik Firmabiler Målgruppe: Medarbejdere ansat i HCT Tool A/S, Mouldpro ApS og Mouldflo ApS som har ret til firma betalt bil. Gældende fra: 1. august 2014 Beskrivelse: Medarbejdere ansat i ovenstående

Læs mere

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve Side 1 AP NYT September 2010 Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vores klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret

Læs mere

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Hvad er erhvervsmæssig kørsel Objektive kriterier fastlægger, hvilken befordring der anses som erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er befordring

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

PERSONALEGODER 2008. Kreston Danmark. KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder.

PERSONALEGODER 2008. Kreston Danmark. KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. PERSONALEGODER 2008 Kreston Danmark Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv - 1 Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når skat hævder, at en gulpladebil er benyttet til privat befordring, opstår ofte spørgsmålet om, hvem der

Læs mere

Indhold. Indledning... 2. Personalegoder er det bedre end kontanter?... 3. Personalegoder skat... 6. Hovedaktionærer mfl... 25

Indhold. Indledning... 2. Personalegoder er det bedre end kontanter?... 3. Personalegoder skat... 6. Hovedaktionærer mfl... 25 Personalegoder Indhold 1 Indledning... 2 Personalegoder er det bedre end kontanter?... 3 Bruttotrækordninger... 4 Egenbetaling... 4 Bagatelgrænse... 4 Personalegoder skat... 6 Avis... 6 Befordring hjem/arbejde...

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Personalegoder. Skatte- og momsforhold Personalegoder Skatte- og momsforhold Forord Personalegoder indgår i mange virksomheder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke,

Læs mere

BILAG 3, LEASINGAFTALE

BILAG 3, LEASINGAFTALE BILAG 3, LEASINGAFTALE LEASINGAFTALE mellem Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj og [NAVN] [ADRESSE] CVR-nr. [***] Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Kapitel 5 Fri telefon, computer og datakommunikation

Kapitel 5 Fri telefon, computer og datakommunikation 2012 Beskatning af personalegoder Afgangsprojektet er udarbejdet af Marie Hertz Bach Melitza Herbert Nielsen Copenhagen Business School, HD(R) 09-05-2012 Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Opgaveformalia Kapitel

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Beskatning af personalegoder

Beskatning af personalegoder Beskatning af personalegoder Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Oplysningspligt/indeholdelse af A-skat 3. Bagatelgrænsen 4. Arbejdstøj 5. Avis 6. Befordring 7. Båd 8. Datakommunikation 9. Firmabil 10.

Læs mere

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE MEDLEMSGODER 2010 Revisionsinstituttet I I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 INDLEDNING...1 ALKOHOLAFVÆNNING...2 BEGRAVELSESHJÆLP...2 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE...2 FRI BIL...3 FRI BOLIG - SOMMER...4

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads Personalegoder.

Den attraktive arbejdsplads Personalegoder. 1 HR-afdelingen April 2008 gh Den attraktive arbejdsplads Personalegoder. Kommunerne oplever et stadigt stigende behov for anvendelse af personalegoder for fortsat at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise

Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Sparer på personalegoder som følge af den økonomiske krise Nej 47,3% Ja 52,7% 1 Besparelser på personalegoder Uddannelse efter medarbejdernes ønske Behandling Kommunikation Mad og drikke Andet 0% 5% 10%

Læs mere

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler Indhold: 1 Multimediebeskatning 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler 1 Multimediebeskatning Af advokat Niels Christian Ellegaard

Læs mere

Personbiler (hvidpladebiler)

Personbiler (hvidpladebiler) Personbiler (hvidpladebiler) Skat, moms og afgifter 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Biler. skat og moms. Jyllandsgade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 62 61 12 Fax 73 42 09 98

Biler. skat og moms. Jyllandsgade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 62 61 12 Fax 73 42 09 98 Biler skat og moms Jyllandsgade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 62 61 12 Fax 73 42 09 98 forord Biler er altid et aktuelt samtaleemne, men for tiden er der ekstra stor fokus på firmabiler på gule plader. Det

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Person- & Erhvervsbeskatning. Personalegoder 2009. tax

Person- & Erhvervsbeskatning. Personalegoder 2009. tax Person- & Erhvervsbeskatning Personalegoder 2009 tax Person- & Erhvervsbeskatning Personalegoder 2009 tax Indhold Afsnit 1 Forord 4 Afsnit 2 Generelt om personalegoder 5 2.1 Den skattemæssige behandling

Læs mere

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S DS Smith Packaging tilbyder dig muligheden for at konvertere en del af din løn til personalegoder. De fleste personalegoder,

Læs mere

www.danskrevision.dk BILER SKAT OG MOMS 2015 142847_Revisormanual 2014.indd 1 16/01/14 10.56

www.danskrevision.dk BILER SKAT OG MOMS 2015 142847_Revisormanual 2014.indd 1 16/01/14 10.56 BILER SKAT OG MOMS 2015 Indhold Gulpladebiler...................................3 Hvilke biler er specialindrettede?...3 Almindelige gulpladebiler...4 Kørsel mellem hjem og arbejde...4 Kørsel mellem hjem

Læs mere

Forord. Redaktionen er afsluttet den 1. april 2011.

Forord. Redaktionen er afsluttet den 1. april 2011. biler skat og moms 2011/2012 Forord Trods finanskrise og diverse adfærdsregulerende initiativer udtænkt på Christiansborg kører mange prægtige biler rundt i Danmark. Bilerne er forsynet med forskellige

Læs mere

BILAG 3, LEASINGAFTALE

BILAG 3, LEASINGAFTALE BILAG 3, LEASINGAFTALE LEASINGAFTALE mellem Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj og [NAVN] [ADRESSE] CVR-nr. [***] INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Leasingaftalens

Læs mere

Indhold. Indledning... 2 Erhvervsmæssig kørsel... 4. Egen bil... 29. Valget mellem firmabil og egen bil... 33. Varevogne på gule plader...

Indhold. Indledning... 2 Erhvervsmæssig kørsel... 4. Egen bil... 29. Valget mellem firmabil og egen bil... 33. Varevogne på gule plader... Indhold 1 Indledning... 2 Erhvervsmæssig kørsel... 4 Erhvervsmæssig kørsel efter momsreglerne... 5 Erhvervsmæssig kørsel efter skattereglerne... 8 Varevogne på gule plader... 13 Hvilke biler er specialindrettede?...

Læs mere

Bilen - skatter & afgifter 2008

Bilen - skatter & afgifter 2008 Bilen - skatter & afgifter 2008 Forord Formålet med publikationen Bilen skatter og afgifter er at give virksomheder og deres ansatte en viden om den skatte mæssige behandling af biler i bred forstand,

Læs mere

S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B Personbiler (hvidpladebiler) Skat, moms og afgifter 2015 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

BILER SKAT OG MOMS 2014

BILER SKAT OG MOMS 2014 BILER SKAT OG MOMS 2014 Indhold Gulpladebiler...3 Hvilke biler er specialindrettede?... 3 Almindelige gulpladebiler... 3 Kørsel mellem hjem og arbejde... 3 Kørsel mellem skiftende arbejdspladser... 4 25-dages-reglen...

Læs mere

Forord. Redaktionen er er afsluttet den 1. 1. april 2011.

Forord. Redaktionen er er afsluttet den 1. 1. april 2011. Biler skat og moms 2011/2012 Forord Trods finanskrise og diverse adfærdsregulerende initiativer udtænkt på Christiansborg kører mange prægtige biler rundt i i Danmark. Bilerne er er forsynet med forskellige

Læs mere

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007 Workshop 3.8 v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker Faste personalegoder/fix benefits - The old way Oprindeligt

Læs mere

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10 Indhold Forord.............................. 9 Kapitel 1: Reglerne..................... 10 1.1 Hvad betyder fradrag....................... 11 Virksomhedens indtægter minus de fradragsberettigede udgifter

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Rejsende lønmodtagere 2014

Rejsende lønmodtagere 2014 Rejsende lønmodtagere 2014 2 Rejsende lønmodtagere Redaktion: Søren Erenbjerg, ser@pwc.dk og Lone Bak, lnb@pwc.dk Til forsiden Fradrag på medarbejderens Rejsende lønmodtagere 3 Indhold Reglerne om skattefri

Læs mere

EPOS LØN VEJLEDNING TIL FINANSLOV 2012

EPOS LØN VEJLEDNING TIL FINANSLOV 2012 EPOS LØN VEJLEDNING TIL FINANSLOV 2012 10. JANUAR 2012 Indholdsfortegnelse 1 Finansloven 2012... 2 1.1 Multimedier og fri telefon... 2 1.2 Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og -behandling... 2 1.3

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere