Personalegoder. Skatte- og momsforhold

Transkript

1 Personalegoder Skatte- og momsforhold

2 Forord I mange virksomheder indgår personalegoder som en naturlig del af den samlede lønpakke. Det er blevet sædvanligt, at medarbejdere tilbydes en fleksibel lønpakke, hvor der er mulighed for at tileller fravælge konkrete personalegoder. Arbejdsgiveren kan under nærmere angivne betingelser aftale en lønnedgang mod at stille skattefrie eller lavt beskattede personalegoder til rådighed for medarbejderne. Dette letter den samlede skat hos medarbejderen, uden at arbejdsgiverens lønudgifter øges. I denne oversigt redegør vi nærmere for beskatningen af de mest almindelige personalegoder. I år er der væsentlige ændringer vedr. multimedieskat og arbejdsgivers indberetningspligt. Nærværende information erstatter ikke rådgivning. Ved specifikke spørgsmål vedrørende sammensætning af eventuelle lønpakker er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling eller din daglige revisor. Marts

3 Definitioner Personalegoder kan betegnes som en ikke kontant økonomisk fordel (naturalier) ydet af en arbejdsgiver. Naturalieydelser skal - for at der er tale om et personalegode - have et privatforbrugselement. 1. Generelt Personalegoder beskattes efter ligningslovens 16, der bl.a. omhandler goder, som en medarbejder modtager som led i et ansættelsesforhold. Skattepligtige personalegoder beskattes som hovedregel med et beløb svarende til markedsværdien. For nogle personalegoder er der fastsat en skematisk markedsværdi, eksempelvis for fri bolig og fri bil. Bemærk, at der for hovedaktionærer er skærpede regler for værdiansættelse af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd. Personalegoder dækker følgende: - Naturalier (ting), - Sparet privatforbrug, eller - Adgang til at anvende en arbejdsgivers formuegoder. 2. Personalegoder - den skattemæssige behandling Den skattemæssige behandling af personalegoder afhænger af, om godet er A-indkomst eller B-indkomst, skattefrit eller omfattet af bagatelgrænsen A-indkomst Arbejdsgiver skal indberette og indeholde A-skat og AM-bidrag. Visse personalegoder er sidestillet med A-indkomst, jf. afsnit B-indkomst Arbejdsgiver skal ikke indeholde A-skat og AM-bidrag. Medarbejderen har selv pligt til at afregne til SKAT i forbindelse med årsopgørelsen Skattefrie goder Der er fastsat særlige regler for en række personalegoder, som er anset for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren for arbejdets udførelse - goder der har karakter af generel personalepleje. Disse personalegoder er skattefrie, da godet ikke har en væsentlig økonomisk værdi for den enkelte medarbejder. Der er ikke indberetningspligt for disse goder. Følgende er skattefrie goder: - Generel personalepleje i form af kaffe, te, frugt m.m. - Arbejdsgivers tilskud til kantineordning, personale- og kunstforening m.m. - Firmafester og arrangementer m.m. - Sundhedsydelser til forebyggelse og/ eller behandling af arbejdsrelaterede skader - fysioterapi, zoneterapi, massage m.m. - Sundhedsydelser som sundhedsforsikringer, rygestop m.m. - Parkering - Uddannelse - Årlig gave i anledning af jul og nytår, maks. DKK Personalerabatter - Skærmbriller - Uniformer og sikkerhedsbeklædning samt -udstyr Bagatelgrænsen (skattefrihed er betinget) Personalegoder omfattet af bagatelgrænsen er skattefrie, hvis den samlede årlige værdi ikke overstiger et grundbeløb på DKK (2010). Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele værdien beskattes og ikke kun den overskydende værdi. Det skattefrie grundbeløb er pr. person pr. indkomstår og omfatter alle goder omfattet af bagatelgrænsen, som ydes fra én eller flere arbejdsgivere. Eksempler på personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen: - Aviser og faglitteratur 4 5

4 - Arbejdsbeklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver med tydeligt logo eller firmanavn - Feriedage i forlængelse af tjenesterejse - Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring (f. eks. DSB-medarbejdere) - Mad og drikke ved overarbejde - Navigation (GPS), som er stillet til rådighed for medarbejdere, som har et erhvervsmæssigt behov herfor - Vaccination af nøglemedarbejdere 2.5. Betaling af private udgifter Grænsen mellem personalegoder og betaling af private udgifter kan være flydende. Såfremt arbejdsgiveren betaler medarbejderens private udgifter, beskattes medarbejderen af den private udgift som lønindkomst (A-indkomst). Det må afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke afgørende, hvem en eventuel regning er stilet til. 3. Værdiansættelse Personalegoder værdiansættes som udgangspunkt til markedsværdi. Markedsværdien er den værdi, som medarbejderen alternativt kunne have købt ydelsen til, i almindelig handel. - Vareprøvning af virksomhedens nye produkter. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Personalegoder, der udelukkende eller i overvejende grad opfylder private formål, er ikke omfattet (er skattepligtige). Medarbejdere har pligt til selv at kontrollere, om den samlede værdi af disse goder overstiger bagatelgrænsen og selvangive den samlede værdi, hvis grænsen overskrides. Personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen, værdiansættes til markedsværdien. Markedsværdien for skattepligtige goder fraviges kun, hvor der er fastsat en særlig skematisk værdi for godet. Det er f.eks. tilfældet for fri firmabil, fri bolig, kost og logi, multimedier m.v. Medarbejderens egenbetaling reducerer markedsprisen med det betalte beløb. Der er kun tale om egenbetaling, hvis medarbejderen betaler beløbet direkte til arbejdsgiveren med beskattede midler. Bemærk, at multimedieskat ikke kan reduceres med en egenbetaling af allerede beskattede midler. 4. Bruttolønsordning En bruttolønsordning er en aftale, der indgås mellem en medarbejder og en arbejdsgiver, hvor medarbejderen accepterer en bruttolønsnedgang mod at få et eller flere personalegoder stillet til rådighed. Med andre ord er en bruttolønsordning en måde at finansiere goderne på. Det er vigtigt at bemærke, at selvom goderne er finansieret med en bruttolønsordning, har goderne fortsat en skattemæssig konsekvens hos medarbejderen. Godet skal beskattes efter ovenstående retningslinjer. Fordele ved en bruttolønsordning Arbejdsgiver får sædvanligvis ikke yderligere udgifter ved at stille aftalte goder til rådighed for medarbejderen (udgiften svarer til lønnedgangen), og medarbejderen får SKAT til at finansiere en del af udgiften. 6 7

5 Etablering af en bruttolønsordning En bruttolønsordning etableres ved, at arbejdsgiveren og medarbejderen indgår en ny lønaftale eller et tillæg til en allerede eksisterende lønaftale. Af aftalen vil det fremgå, at arbejdsgiveren stiller et eller flere personalegoder til rådighed mod, at medarbejderen går ned i bruttoløn. Pensionsbidrag m.v. ved bruttolønsordninger Parterne kan frit aftale, at pensionsbidrag og feriepenge m.v. fortsat kan beregnes af den oprindelige grundløn. Krav til bruttolønsordning Efter praksis skal nedenstående krav være opfyldt i forbindelse med en aftale om bruttolønsnedgang, for at skattemyndighederne skattemæssigt anerkender ordningen: - Aftalen skal være fremadrettet - Aftalen skal være frivilligt indgået imellem parterne - Bruttolønsnedgangen skal fordeles over hele overenskomstperioden (aftaleperioden) mindst 12 måneder - Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejderens løbende forbrug af godet - Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt være ejer af godet, eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. - Arbejdsgiveren kan ikke pålægge medarbejderen øgede udgifter til godet i den periode, hvor aftalen løber - Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Flere bruttolønsordninger samtidig Det er muligt at have flere bruttolønsordninger samtidig. Det gælder også for ordninger, der løber over forskellige perioder. (Eksempelvis kan en ordning løbe fra januar til december samtidig med en anden ordning, der løber fra juni til maj). Har parterne aftalt en bruttolønsordning, der løber over f.eks. en periode på 3 år, er der mulighed for, at medarbejderen kan udtræde af ordningen efter 12 måneder (Det er sædvanligvis en betingelse for udtræden, at minimumsbetingelserne er opfyldt). Eksempel (DKK) Løn Ingen lønreduktion Uden bruttotræk Løn efter bruttotræk AM-bidrag 8% A-skat: 45% af DKK Udbetalt efter skat Skattefrit gode Løn Lønreduktion Med bruttotræk Løn efter bruttotræk AM-bidrag 8% A-skat. 45% af DKK Udbetalt efter skat Privat udgift 435 Medarbejderen slipper med at betale DKK 435, frem for DKK 1.000, da skatten finansierer den resterende del. Skattepligtigt multimediegode Løn Lønreduktion Løn efter bruttotræk Multimediebeskatning AM-indkomst - AM-bidrag 8% - A-skat 45% af DKK Med bruttotræk Udbetalt efter skat Privat udgift 576 Godet bliver omkostningsneutralt for arbejdsgiveren at stille til rådighed for medarbejderen, samtidig med at medarbejderen opnår en skattemæssig besparelse af godets værdi (i forhold til den marginalskat, medarbejderen betaler af sin indkomst): Lønreduktion/Bruttotræk - Skatten finansierer (56,6%) Medarbejderen betaler i skat (DKK DKK 565) + skatten af DKK 250 (multimedieskatten) (56,6% af DKK 250) Medarbejderen betaler 576 Medarbejderen slipper med at betale DKK 576 frem for DKK 1.000, som er prisen, hvis medarbejderen skulle have afholdt hele udgiften privat for ikke at blive underlagt multimediebeskatning. Bemærk, at medarbejderen i eksemplet for hver yderligere DKK 1.000, der aftales i bruttolønsreduktionen mod yderligere goder stillet til rådighed, alene skal betale DKK 435. Som nævnt tidligere er udgangspunktet, at arbejdsgiveren har den samme bruttoudgift, mens medarbejderen får dækket en del af udgiften via skatten. Det skal bemærkes, at medarbejderen kun ved skattefri personalegoder eller goder, der beskattes lavere end markedsværdien, får en økonomisk fordel. Andre personalegoder skal beskattes efter de lovmæssige regler herom (typisk markedsværdien), se eksemplet om fitness nedenfor: Skattepligtigt personalegode - fitness Løn Lønreduktion Løn efter bruttotræk Fitness AM-indkomst - AM-bidrag 8% - A-skat 45% af DKK Med bruttotræk og beskatning Udbetalt efter skat

6 5. Arbejdsgivers indberetningsforpligtelser Med virkning fra 1. januar 2010 er der sket væsentlige ændringer for indberetning af blandt andet personalegoder. De nye indberetningsregler medfører, at arbejdsgiver som hovedregel får pligt til at indberette alle skattepligtige personalegoder, dog med undtagelse af goder omfattet af bagatelgrænsen. Overskrides bagatelgrænsen på de DKK (2010), har alene medarbejderen pligt til at selvangive de omfattede goder Personalegoder som er A-indkomst Nedenstående personalegoder beskattes som A-indkomst og skal indberettes med angivelse af værdi i de nævnte rubrikker. - Firmabil, rubrik 19 - Multimedier, rubrik 20 - Fri kost/logi, rubrik 21 for de persongrupper, der er omfattet af beskatning efter Skatterådets standardsatser - Kontante tilskud/gavekort og refusion af private udgifter, rubrik 13 - skal behandles som løn og indberettes som løn. Arbejdsgiver har pligt til at indeholde A- skat og AM-bidrag af ovennævnte goder Personalegoder som er B-indkomst Skattepligtige fordele i øvrigt, som er ydet til medarbejdere, og hvor der ikke er betalt fuldt vederlag, skal indberettes. Følgende goder beskattes som B-indkomst og indberettes med angivelse af godets værdi i de nævnte rubrikker: - Helårsbolig inkl. forbrugsudgifter, rubrik 50 - Sommer- og fritidsbolig, rubrik 51 - Lystbåd, rubrik 52 - Medie- og radiolicens, rubrik 53 - Øvrige goder indberettes med en samlet værdi i rubrik 55 eksempelvis (ikke udtømmende): - Fri motorcykel - gt og jagtudbytte - Fri kantine m.v. Arbejdsgiver skal sørge for at få etableret forretningsgange og registreringssystemer for disse goder. Der bør i den forbindelse foretages en systematisk gennemgang af mulige goder, der tilbydes i virksomheden, og for hver gruppe må der ske en registrering af de medarbejdere, der modtager de pågældende goder. Bemærk, at SKAT kun modtager sumoplysninger for rubrik 55. For arbejdsgiver betyder dette, at der ligger en opgave i at kunne oplyse dennes medarbejdere om de enkelte goder, der samlet er indberettet til SKAT, og som samlet vil fremgå af medarbejderens årsopgørelse. Se skemaer for uddybende information. 6. Udskydelse af tidspunkt for indberetningspligten Arbejdsgiver har i 2010 mulighed for at udskyde tidspunktet for indberetning af: - Multimedier - Øvrige personalegoder, der kan henføres til rubrik 55. Værdien af disse goder kan for månederne januar til marts 2010 udskydes, så indberetningen sker samtidig med indberetningen for april Hvis indberetningen udskydes, skal indberetningen foretages samlet for perioden januar til april For multimediebeskatningen anføres der en år-til-dato værdi på DKK i multimediebeskatning for indberetning for april, hvis man har haft medier til rådighed fra 1. januar Det er ikke nødvendigt at angive, at det vedrører perioden 1. januar til den 30. april

7 Godet Skattepligt? Værdi ansættelse pligt Oplysnings- Oplysningspligt Godet Skattepligt? Værdi ansættelse Alarm (i privat beboelse) Arbejdsgiverbetalt befordring Avis Beklædning Biludgifter Alarm til rådighed for privatbolig er skattepligtig, rubrik 55 Dog mulighed for delvist, hvis Refunderer arbejdsgiver medarbejderens beskyttelse private udgifter til alarm, er der tale om af virksomheders værdier A-indkomst, hvis der tages befordrings efter Den skattepligtige værdi Momsfri LL 9C, stk. 7. Foretages der ikke, fastsættes til et beløb sker der ikke beskatning af arbejdsgiverbetalt svarende til befordrings- befordring et for samme strækning Hvis ja, beskattes værdien som B-indkomst Frikort til offentlig befordring er skattepligtigt,, krydsmarke- da det kan anvendes til privat brug. ring i rubrik 63 Frikort til offentlig befordring - eksempelvis til DSB-medarbejdere m.fl., som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, er omfattet af bagatelgrænsen Er avisen i overvejende grad ydet af hensyn til arbejdet, er godet omfattet af bagatelgrænsen, når avisen erstatter almindelig avishold i husstanden, og værdien beskattes som B-indkomst Avis, der leveres på arbejdspladsen til brug for arbejdet, beskattes dog ikke Hel eller delvis fri beklædning er som udgangspunkt skattepligtig, hvis der er tale om almindeligt tøj eller arbejdstøj uden logo eller andet erhvervsmæssigt præg Firmabeklædning med logo el. lign. kan falde ind under bagatelgrænsen, hvis arbejdsgiveren har et specielt ønske til beklædning Uniformer og arbejdsdragter skal der ikke ske beskatning af. De medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet Betaling af ordinære driftsudgifter for en medarbejder med egen bil - beskattes som løn. Betaler arbejdsgiver udgifter til parkering, færgebilletter, motorvejs- og broafgifter, skal det vurderes, om der er tale om erhvervsmæssig kørsel eller privat kørsel. Ved privatkørsel sker der beskatning som ved løn Privat benyttelse af tilbehør i form af barnestol, skiboks el. lign., som arbejdsgiver stiller til rådighed, medfører beskatning hos medarbejder uanset om medarbejderen har fri bil til rådighed eller egen bil, bagatelgrænsen, rubrik 55, rubrik 55 Se separat information omkring firmabil Som ved lån af andet løsøre, rubrik 13, rubrik 13, rubrik 55 Momsfri, ingen for personalets biler Bonuspoint Broafgift - Brobizz Bøder Cykel Datakommunikation/ Internetforbindelse Firmabil Optjente bonuspoint i forbindelse med flyrejser og hotelophold på erhvervsmæssige rejser er ikke skattepligtige, medmindre bonuspointene anvendes til en privat rejse, hvilket medfører, at godet bliver skattepligtigt. Refusion af medarbejderens egne udgifter til privat bropassage er A-indkomst Benyttelse af abonnement (brobizz), som arbejdsgiver har stillet til rådighed for befordring mellem hjem og arbejde, i privat øjemed, er skattepligtig for medarbejderen Broafgift i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel kan betales af arbejdsgiveren uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Udgiften kan betales direkte eller ved refundering af afgiften som udlæg efter regning Broafgift er ikke dækket af befordringsgodtgørelse, som arbejdsgiveren kan udbetale skattefrit for erhvervsmæssig kørsel i egen bil Skattepligtig, da der er betaling af en privat afgift Værdien beskattes som A-ind komst Cykel til anvendelse mellem hjem og arbejde er skattepligtig, da der heri ligger en formodning for, at cyklen ligeledes er til privat rådighed Cykel til anvendelse på arbejdspladsen i arbejdsøjemed, f. eks. bud, er ikke skattepligt for medarbejderen, da cyklen ikke kan anses for at stå til rådighed for privatbenyttelse, internetforbindelse ADSL, ISDN eller anden bredbåndsforbindelse, som er betalt og stillet til rådighed af arbejdsgiver med mulighed for privat anvendelse, er omfattet af multimediebeskatning Engangsudgifter til etablering af forbindelsen samt abonnements- og forbrugsudgifter er ligeledes omfattet og skal derfor ikke beskattes selvstændigt Der vil ske beskatning, uanset om medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk eller ej Værdien beskattes som A-indkomst, firmabil til rådighed for privatbenyttelse er et skattepligtigt gode. Det er selve råderetten, der beskattes Har arbejdsgiver leaset den bil, der stilles til rådighed, beskattes medarbejderen, som om bilen var anskaffet på leasingtidspunktet (leasingkontraktens indgåelse) Værdien beskattes som A-indkomst Markedsværdien af flyrejsen/overnatning Momsfri, rubrik 13, rubrik 55 /, rubrik 13 Momsfri Den skattemæssige værdi af cyklen. Fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det frie marked DKK 3.000, beskatning af DKK 250 pr. måned. (Fra 2010, ej mulighed for modregning af private udgifter) Den skattepligtige værdi opgøres som en procentdel af bilens værdi (beregningsgrundlaget) NB: der skal i værdien af fri bil medregnes et miljøtillæg, rubrik 55, rubrik 20 Delvis efter skøn, ISDN dog 50%, rubrik 19 Personbil: Beregnet Varebil: Særlige regler 12 13

8 Godet Skattepligt? Værdi ansættelse pligt Oplysnings- Oplysningspligt Godet Skattepligt? Værdi ansættelse Firmabørnehave Firmafest Firmasport/ motionsfaciliteter Flytteudgifter Forplejning ved overarbejde Frugt, kaffe og te m.v. Forsikringer - gruppelivsforsikring Gaver gavekort/ kontanter Gaver naturalier Betaling af udgifter til vuggestue/ børnehave for medarbejderens børn er skattepligtig for medarbejderen Når arbejdsgiver refunderer medarbejders private udgifter til pasning m.v., er der tale om A-indkomst Medarbejderen beskattes ikke af sociale arrangementer med kollegaerne på arbejdspladsen Sundhedsforanstaltninger på arbejdspladsen uden væsentlig økonomisk værdi for medarbejderen, er skattefrie Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens private fitnessabonnement, skal værdien heraf beskattes som A-indkomst Betaling af flytteudgifter for medarbejderen er som hovedregel skattepligtig for medarbejderen Beskattes som A-indkomst Forflyttes en medarbejder (under samme arbejdsgiver), anses udgifterne til flytning for erhvervsmæssige. Udgifterne er sberettigede for medarbejderen. Betaler arbejdsgiveren udgifterne, kan der ikke tages, omfattet af bagatelgrænsen, når der er tale om et gode uden væsentlig værdi, og godet ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, hvis der er tale om en gruppelivsforsikring uden sret Værdien beskattes som A ind komst Der sker også beskatning, hvis der er tale om en forsikring, der indgår som en del af en sberettiget pensionsordning Hvis forsikringen indgår som en del af en sberettiget pensionsordning, påhviler indberetningspligten pensionsleverandøren Værdien beskattes som A-ind komst Det faktiske beløb Det faktiske beløb Det faktiske beløb, rubrik 55, rubrik 13 Momsfri Delvist, rubrik 13 Det faktiske beløb, rubrik 13 Værdien udgør medarbejderens besparelse Præmien, rubrik 13, rubrik 55 Det faktiske beløb, rubrik 13 Det faktiske beløb, rubrik 55 Fitnesskort m.v. ingen Eget motionsrum i virksomhedens lokaliteter er sberettiget, hvis flytning er betinget af arbejdsmæssige forhold Momsfri Helårsbolig medarbejdere Helårsbolig hovedaktionær/ direktør m.fl. Helårsbolig forbrugsudgifter Hjemmearbejdsplads Hjemme-pc med tilbehør (software, scanner, DVD-drev, engangsudgift til etablering af bredbånd) Jubilæumsgratiale > DKK Jubilæumsgratiale < DKK Julegave/ nytårsgave m.v. Hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed for en medarbejder er skattepligtig Hvis ejendommen er beliggende i udlandet, tages der ved værdiansættelsen udgangspunkt i markedslejen Hvis helårsboligen er omfattet af en bopæls- eller fraflytningspligt, kan der opnås et nedslag på 30% af den i øvrigt fastlagte skattepligtige værdi, helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær m.fl., beskattes som B-indkomst Lejer arbejdsgiveren en helårsbolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær, skal denne beskattes af markedslejen Ejer arbejdsgiveren boligen, opgøres den skattemæssige værdi ud fra en skematisk værdiansættelsesregel Medarbejderen skal beskattes af markedslejen reduceret med en evt. egenbetaling Markedslejen, rubrik 50, rubrik 50, rubrik 50, værdien beskattes som B-indkomst, rubrik 50, beskattes som hovedregel ikke Vær dog opmærksom, hvis der er multimedier til rådighed Hjemme-pc-ordninger etableret efter den 22. april 2009 underlægges multimediebeskatning, hjemme-pc-ordning med ligningsmæssigt for egenbetaling, hvis arbejdsgiver dækker minimum 25% af udgifterne, gælder indtil 2013, hvis ordningen er oprettet INDEN den 22. april 2009 Hvis medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udstyret i form af kontantlønnedgang, er der skattepligt Værdien beskattes som A-indkomst *Der skal dog ikke betales AM-bidrag af tingsgaver, når gratialet ikke overstiger en bundgrænse på DKK pr. år *Ikke AM-bidrag af tingsgaver, når der er tale om årlige gaver i form af naturalier, og markedsværdien ikke overstiger DKK 700 DKK Medarbejderen beskattes i givet fald årligt af 50% af udstyrets nypris Værdien ud over DKK Delvis efter et skøn, rubrik 20, rubrik 66, rubrik 69 Rubrik 71, rubrik 69 Rubrik 71, af det fulde beløb*, af det fulde beløb* Delvis efter et skøn 14 15

9 Godet Skattepligt? Værdi ansættelse pligt Oplysnings- Oplysningspligt Godet Skattepligt? Værdi ansættelse Kantine Kontingenter Kost og logi, for gratis mad og drikke i kantinen Markedsværdi Medarbejdere, der benytter sig af adgangen til at købe mad i arbejdsgivers kantine Standardmåltid Vejledende værdier: til en pris, der svarer til de vejledende ekskl. drikkevarer værdier offentliggjort af Skat, beskattes DKK 15 som udgangspunkt ikke skattefri, hvis inkl. drikkevarer medarbejdere betaler beløbet DKK 20 Bemærk, at de vejledende værdier ikke kan anvendes, hvis der er tale om luksusmad eller færdigkøbt mad fra tredjemand Værdien beskattes som A-ind komst Der sker dog ingen beskatning, hvis medlemskabet ikke har noget privat formål, hvis arbejdsgiver stiller fri kost og logi til rådighed For visse medarbejdergrupper (køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale m.v.) beskattes værdien som A-indkomst For øvrige typer af medarbejdere beskattes værdien som B-indkomst, rubrik 55, rubrik 13 Markedsværdien af det sparede privatforbrug Ligningsrådet har fastsat værdien af ét måltid til DKK 35/dag. To måltider til DKK 60/dag. Fuld fri kost til DKK 70/dag Satserne gælder for 2010, rubrik 21, fra 2011 Gratis mad: Medarbejderbetaling:, der betales kantinemoms / Afhængig af om der er moms på kontingent, og om det anvendes til momspligtige formål Lystbåd Hovedaktionær Lån af løsøre Medie- / radiolicens Parkering Til rådighed ved fast og/ eller midlertidig arbejdsplads Pendlerkort, en hovedaktionær beskattes af rådigheden for hele indkomståret Anvendes lystbåden af flere hovedaktionærer, fordeles skattepligten ligeligt mellem dem Arbejdsredskaber til rådighed for hjemmearbejdsplads beskattes ikke Lån af løsøre hovedsagligt til privatbrug i hjemmet er skattepligtigt for medarbejderen. Den skattepligtige værdi af godet udgør pr. uge 2% af anskaffelsessummen inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi omfatter alle driftsudgifter (brændstof, havneleje m.v.) Værdien, som godet kan lejes til på det frie marked, rubrik 52, hvis gratis udlån, rubrik 55, værdien beskattes som B-indkomst Den faktiske værdi, rubrik 53 Gælder både ejede og lejede parkeringspladser og betaling af parkometerafgift Privatbenyttelse af p-plads er fritaget for beskatning, hvis pendlerkortet udelukkende anvendes på en strækning mellem hjem og arbejdet, og der ikke tages befordrings for samme strækning, hvis pendlerkortet ligeledes anvendes i privat regi. Dækker kortet en længere strækning end afstanden mellem hjem og arbejdet, formodes det endvidere, at kortet anvendes privat - Den faktiske værdi, rubrik 55, hvis udlejning til markedspris, hvis gratis udlån (dog for varebiler anvendt i virksomheden) Momsfri Kreditkort Kunstforening (Arbejdsgiverens tilskud) Kørekort Lejlighedsgaver i naturalier Lystbåd medarbejder Der sker ingen beskatning af kortet, der alene stilles til rådig hed for dækning af erhvervs mæssige udgifter For kort, der også stilles til rådig hed for private indkøb, er der skattepligt. Værdien beskattes som B-ind komst De af arbejdsgiveren afholdte udgifter til kort er dog omfattet af bagatelgrænsen, når der er tale om et gode uden væsentlig værdi, og godet ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, hvis ikke strengt erhvervs mæssigt Et delvist arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, er dog om fattet af bagatelgrænsen Gaver, der gives som naturalier i anledning af runde fødselsdage eller til markering af andre mærkedage, er fritaget for beskatning En lystbåd, som arbejdsgiver har stillet til rådighed, beskattes hos medarbejderen som et personalegode, rubrik 55, rubrik 55 Den skattepligtige værdi af godet udgør pr. uge 2% af anskaffelsessummen inkl. moms og levering Momsfri (dog, hvis krævet af arbejdsgiveren, eks. mekanikerlærlinge), rubrik 52, hvis gratis udlån, hvis udlejning til markedspris Personalelån Rabatter Ved køb hos arbejdsgiveren Receptioner, hvis lavere rente end mind sterenten/ markedsrenten Siden = 2%, dog med for til svarende beløb i kapitalindkomsten Medarbejdere i banker m.fl. kan skat tefrit låne til arbejdsgiverens omkostninger, hvis købet sker til kostpris eller derover, hvis købet sker til under kostpris Efter praksis beskattes en mængderabat, som arbejdsgive ren har forhandlet sig frem til, ikke, som hovedregel er en reception i forbindelse med virksomhedsrelateret mærkedag ikke skattepligtig for medarbejderen, hvis receptionen er af privat karakter Rentefordelen i forhold til mindste renten Forskellen mellem købsbeløbet og arbejdsgivers kostpris/købspris Sparet privatforbrug, rubrik 55 Momsfri, rubrik 55, rubrik 55, hvis betingelserne for interesseforbundne parter overholdes / 16 17

10 Godet Skattepligt? Værdi ansættelse pligt Oplysnings- Oplysningspligt Godet Skattepligt? Værdi ansættelse Refusion udgifter af privat karakter Rejser Forretningsrejser Studierejser Fri-/ferierejser Reklameartikler Scooter Skolegang for børn, refusion af private udgifter er skattepligtige, og værdien heraf beskattes som A-indkomst Undtagelse: betaling til medarbejderens telefon, sundhedsforsikring, der er et led i arbejdsgiverens generelle ordning for alle medarbejdere, samt refusion af udgifter til parkering ved arbejdspladsen, hvis ikke væsentlig tu ristmæssigt islæt, hvis et ikke uvæsentligt tu ristmæssigt islæt.. Såfremt en forretningsrejse kom bineres med medarbejderens ferie, beskattes værdien af ferien. Værdien af ferien er i givet fald omfattet af bagatelgrænsen (Paraplyer, strøm per, T-shirts) Scooter til anvendelse mellem hjem og arbejdsplads er skattepligtig for medarbejderen, da der her er en formodning om, at scooteren er til rådighed for privatbenyttelse Scooter til anvendelse på arbejdspladsen i arbejdsøjemed er ikke skattepligtig for medarbejderen Den faktiske værdi, rubrik 13 - reduceret med evt. egenbetaling Markedsværdien af ferien, rubrik 55 - Værdien som scooteren kan lejes til på det frie marked Markedsværdien Dækkes udgifterne ved, at medarbejderen Faktisk udgift får udgifterne refunderet af arbejdsgiveren, er der tale om A-indkomst, rubrik 55, rubrik 55, rubrik 13 Skærmbriller - Sommerbolig medarbejder (DK) Sommerbolig medarbejder (udland) Sommerbolig til rådighed for en medarbejder medfører beskatning af opholdets værdi Ved sommerbolig i Danmark, har arbejdsgiveren oplysningspligt om den skattepligtige værdi til SKAT Ved sommerbolig i udlandet har arbejdsgiveren oplysningspligt uden angivelse af værdi Ved ophold i uge ansættes den skattepligtige værdi til 0,5% af boligens ejendomsværdi pr. uge. I årets øvrige uger 0,25%. Ejendomsvurderingen er den off. ejendomsvurdering pr. 1. okt. eller handelsværdien 1. okt. året før rådighedsåret 0,5% pr. uge af den udenlandske ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller handelsværdien reguleret pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne og 0,25% for årets øvrige uger på momsbelagte udgifter, rubrik 51, rubrik 51 Momsfri Sommerbolig - hovedaktionær Der er en formodningsregel, der bevirker, at en hovedaktionær m.fl. som udgangspunkt beskattes af rådigheden for hele indkomståret Den skattepligtige værdi fordeles, hvis sommerboligen stilles til rådighed for hovedaktionærer, når der er tale om en generel ordning, og der er tale om en lægeordineret behandling ved sygdom eller ulykke samt sygdomsforebyggende behandlinger, rubrik 51 - /Momsfri, når der er tale om en generel ordning -, hvis moms på faktura Den skattepligtige værdi opgøres også efter de almindelige regler, jf. sommerbolig medarbejder Sundhedsudgifter Sundhedsudgifter Rygeafvænning Sundhedsudgifter, rubrik 55 /Momsfri i øvrigt Dog ingen beskatning, når der er tale om udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme (f.eks. helseordning, massage, psykolog, zoneterapi m.v.) Tasker/ Markedsværdi, rubrik 55 kuffer ter Uden logo Telefon fastnet, fastnettelefon, som stilles til rådighed af arbejdsgiver til privat benyttelse, er omfattet af multimediebeskatning DKK 3.000, rubrik 20 Medarbejder fastnet og ISDN Telefon mobil Udover fastnet omfattes ligeledes mobiltelefon, oprettelses-, abonnementsog forbrugsudgifter samt sædvanlige telefonydelser Værdien beskattes som A-indkomst, mobiltelefon som stilles til rådighed af arbejdsgiver til privat benyttelse, er omfattet af multimediebeskatning Udover mobiltelefon omfattes ligeledes fastnettelefon, oprettelses-, abonnementsog forbrugsudgifter samt sædvanlige telefonydelser Værdien beskattes som A-indkomst Telefontilskud (Faste månedlige Værdien beskattes som A-ind komst beløb, uden hensyn til faktiske udgifter) Tv-licens, herunder abonnement til betalingskanaler m.v. Ej modregning DKK Ej modregning 50%, hvis faktura udstedes til virksomheden, rubrik 20 Delvis efter et skøn Det faktiske tilskud, rubrik 13, rubrik

11 Godet Skattepligt? Værdi ansættelse pligt Oplysnings- Oversigt - værdiansættelser, oplysningspligt Tøj Tøj med logo ønsket af ar bejdsgiveren Uniform, arbejdsdragt Almindeligt tøj Transport ml. hjem og arbejde Uddannelse Undervisning, der har erhvervsmæssigt sigte Undervisning, der har privat karakter Vaccination Vareprøver, dog omfattet af bagatelgrænsen, når tøjet ikke er velegnet til privat brug, når arbejdet ikke medfører tilsmuds ning eller betydeligt slid Dog ingen beskatning, hvis med arbejderen ikke har foretaget befordrings for samme strækning ( F.eks. buskort eller broafgift over Storebælt-Øresundsbroen), arbejdsgivers betaling af udgifter til uddannelse og kursusaktivitet er skattefri for medarbejderen. Skattefriheden omfatter grunduddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse kurset må ikke udelukkende have privat karakter, når modtager er ansat eller tidligere ansat. Det erhvervsmæssige indhold skal ikke nød vendigvis relatere sig til det nu værende arbejde Værdien beskattes som A-ind komst Værdien er dog omfattet af ba gatelgrænsen Værdien er dog omfattet af ba gatelgrænsen Markedsværdi Markedsværdi, rubrik 55, oplysningspligt vedrørende frikort til offentlig befordring - (rubrik 63 - krydsmarkering), hvis moms på uddannelsen og erhvervsmæssigt sigte Skattefriheden omfatter skole og deltagerbetaling, bøger og andre materialer, kost, logi, småfornødenheder og befordringsudgifter Momsfri Kostpris A-indkomst Firmabil Multimedier: Pc med sædvanligt tilbehør, internet, telefon Fri kost/logi For visse medarbejdergrupper (køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale m.v.) Værdiansættelse Ny bil: 25% af nyvognspris mindre end DKK og 20% af resten. Fra 4. kalenderår reduceres beregningsgrundlaget med 25%. Brugt bil (mere end 36 mdr.): Købsprisen Altid minimum DKK Årlig beskatning DKK 3.000, beskatning af DKK 250 pr. måned Delvis fri kost For visse medarbejdergrupper har ligningsrådet fastsat værdien af ét måltid til DKK 35/dag. To måltider til DKK 60/dag. Fuld fri kost til DKK 70/dag Arbejdsgivers indberetningspligt/ oplysningspligt, rubrik 19, rubrik 20, rubrik 21 Kontante tilskud/gavekort Behandles som løn og indberettes som løn, rubrik 13 og refusion af private udgifter B-indkomst Helårsbolig for medarbejdere Forbrugsudgifter til helårsbolig Sommer- og fritidsbolig for medarbejdere Lystbåd for medarbejdere Værdiansættelse Medarbejderen skal beskattes af markedslejen reduceret med en evt. egenbetaling. Der henvises til Skatterådets skematiske satser Arbejdsgivers indberetningspligt/ oplysningspligt, rubrik 50, rubrik 50 Ved ophold i uge ansættes den skattepligtige værdi til 0,5% af boligens ejendomsværdi pr. uge. I årets øvrige uger 0,25%. Ejendomsvurderingen er den off. ejendomsvurdering pr. 1. okt. eller handelsværdien 1. okt. året før rådighedsåret Den skattepligtige værdi af godet udgør pr. uge 2% af anskaffelsessummen inkl. moms og levering, rubrik 51, rubrik 52 Medie- og radiolicens Den faktiske værdi, rubrik 53 Fri motorcykel til privat brug Markedsværdi for leje, rubrik 55 gt- og jagtudbytte Arbejdsgiverens udgift, rubrik 55 Fri kantine Arbejdsgiver giver tilskud Fri sundhedsordning som ikke tilbydes alle medarbejdere Værdien udgør medarbejderens besparelse, rubrik 55 Arbejdsgiverens udgift, rubrik

12 Bagatelgrænsen DKK (ikke udtømmende) Værdiansættelse Arbejdsgivers indberetningspligt/ oplysningspligt Aviser, tidsskrifter og magasiner, til brug for arbejdet Arbejdstøj/uniform ønsket af arbejdsgiver med logo eller firmanavn GPS, i overvejende grad til brug for arbejdet Gratis mad og drikke ved overarbejde Kreditkortordning, forudsat til brug for arbejdet Vaccination generel ordning Skattefrie goder Værdiansættelse Arbejdsgivers indberetningspligt/ oplysningspligt Generel personalepleje Ingen Tilskud til kantineordning, personaleforening Ingen Firmaarrangementer og -fester Normalt skattefri Adgang til motionsfaciliteter på arbejdspladsen Ingen Uddannelse Ingen Arbejdstøj i form af uniformer Årlig gave jule/nytårsgave maks. DKK 700 pr. år Ingen Ingen Parkeringsplads ved arbejdspladsen Ingen Sundhedsydelser - generel ordning Ingen Skattepligtige goder uden indberetningspligt Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger Firmabørnehave og -vuggestue til rådighed Privat benyttelse af goder stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men som ikke er omfattet af bagatelgrænsen eller særlig indberetning Lejlighedsvis privat benyttelse af arbejdsredskaber, som ikke er omfattet af særlig indberetning Arbejdsgivers indberetningspligt/ oplysningspligt Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads i tilknytning til arbejdspladsen Kontakt Beierholm Har du spørgsmål til Personalegoder, skatte- og momsforhold, er du altid velkommen til at kontakte skatteafdelingen eller din faste revisor. 22

13 Hjørring Læsøvej 5 A 9800 Hjørring Tlf Aalborg Voergaardvej Aalborg SV Tlf Hadsund Ringvejen 2 A 9560 Hadsund Tlf Haderslev Gåskærgade Haderslev Tlf Næstved Handelsskolevej Næstved Tlf Frederikshavn Suensonsvej Frederikshavn Tlf Farsø Frederik IX s Plads Farsø Tlf Viborg Gl. Skivevej Viborg Tlf København Gribskovvej København Ø Tlf Slagelse Industrivej Slagelse Tlf Dronninglund Slotsgade Dronninglund Tlf Hobro Smedevej 1 B 9500 Hobro Tlf Århus Guldsmedgade Århus C Tlf Haslev Bregentvedvej Haslev Tlf et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere