Notat Fleksible lønpakker m.v.

Transkript

1 Notat Fleksible lønpakker m.v.

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Fleksible lønpakker Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke? Skattemæssig vurdering Skattemæssig behandling af personalegoder Bagatelgrænsen Arbejdsgiverbetalt transport Beklædning Datakommunikation Firmabil Flytteudgifter Forsikringer Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Fri avis Fri kaffe og te Fri telefon Fri helårsbolig Hjemme-pc Indkøbsordninger Jubilæumsgratiale Kantineordninger Kreditkort Kunstforening Lejlighedsgaver Parkeringsbøder Parkeringsplads Personaleforening m.v Personalesammenkomster Præmier Rejser Sommerbolig Sundhedsbehandling m.v TV-licens Uddannelsesudgifter Skematisk oversigt

3 1. Indledning. I henhold til kommunens overordnede personalepolitik skal personalepolitikken medvirke til at tiltrække og fastholde medarbejdere med gode faglige og menneskelige egenskaber, så kommunen kan løse opgaverne på det serviceniveau, der er fastlagt at sikre attraktive og udfordrende arbejdsvilkår for kommunens medarbejdere at sikre kommunens muligheder for at levere fleksibel service med kvalitet til kommunens brugere og borgere. Direktionen foretog i møde den 30. maj 2007 en drøftelse af mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, og fandt, at der er en række tiltag som kommunens selv kan iværksætte, og at der er en række tiltag som skal iværksættes på landsplan f.eks. via KL. Direktionen tilkendegav, at det skal gøres attraktivt at arbejde ved Norddjurs Kommune, og drøftede bl.a. følgende muligheder og redskaber: ny løn karrieremuligheder uddannelse transport f.eks. stille biler til rådighed for medarbejdere boligforhold (pendlerboliger) fysiske rammer for arbejdspladsen parkeringsforhold kantineforhold. I det følgende beskrives en række muligheder, der kan indgå i en fleksibel lønpakke. Beskrivelsen vedrører navnlig de skattemæssige forhold, medens der ikke tages stilling til overenskomstmæssige forhold, idet disse forudsættes beskrevet af HR-afdelingen. Sidst i dokumentet er indsat en skematisk oversigt over de enkelte ordninger. Ved i skemaet at klikke på punkt nr., kommer du til beskrivelsen af punktet. Man kommer tilbage til skemaet ved at klikke på tilbageknappen i menulinien. Eventuelle spørgsmål rettes direktionssekretariatet. 1

4 2. Fleksible lønpakker. Fleksibel løn bygger på et princip om, at medarbejderne får mulighed for at vælge personalegoder i stedet for kontant løn. Det betyder, at medarbejdernes kontante løn reguleres ned, og medarbejderne i stedet får stillet et eller flere personalegoder til rådighed. I forbindelse med overvejelserne om fleksible lønpakker er det vigtigt at undersøge de skattemæssige forhold, og eventuelt få eventuelle aftaler godkendt af skattemyndighederne. De skattemæssige retningslinier kan ikke udledes direkte af lovgivningen, men må baseres på praksis herunder bindende svar fra skatterådet/ligningsrådet. Skattemyndighederne lægger ved bedømmelse af indgåede aftaler/ordninger vægt på følgende: Der skal forelægge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel, fremadrettet nedgang i den kontante løn. Det er ikke en betingelse, at lønnedgangen har indflydelse på beregning af pensionsbidrag og feriepenge, for at nedgangen i bruttolønnen anses for reel. Beregningen af pensionsbidrag og feriepenge kan derfor ske ud fra bruttolønnen inklusive værdien af de valgte personalegoder, hvis dette fremgår af den aftale, der er indgået mellem kommunen og medarbejderen. Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. Den aftale lønreduktion skal som udgangspunkt løbe i hele overenskomstperioden. Kommunen skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det betyder bl.a., at medarbejderens kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med medarbejderens forbrug af personalegodet eller af de løbende omkostninger for kommunen ved at stille personalegodet til rådighed. Der skal være tale om en frivillig aftale mellem kommunen og medarbejderen. Medarbejderen skal have mulighed for, eventuelt med et rimeligt varsel, at udtræde af ordningen. Dette skal ses som et supplement til kravet om, at kommunen skal have en økonomisk risiko, f.eks. ved at medarbejderen kan udtræde af ordningen uanset at kommunen fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren. Kommunen skal rent faktisk stille til pågældende gode til rådighed for medarbejderne. Kommunen skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Det betyder, at kommunen skal have alle forpligtelser over for udbyder f.eks. hæftelse for betaling overfor udbyder ved eventuelle prisstigninger eller hæftelse af udstyr ved en bredbåndsordning, der installeres i medarbejderens hjem. Skattemyndighederne har accepteret, at nedgangen i bruttolønnen kan vises på lønsedlen Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke? Som udgangspunkt kan alle personalegoder indgå i en fleksibel lønpakke med undtagelse af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse samt hjemme pcordningen, hvor der er taget særlig stilling i lovgivningen. 2

5 Som eksempel kan anføres, at SKAT har taget stilling til, at følgende personalegoder kan indgå i en fleksibel lønpakke: Medarbejderbredbånd MBA-uddannelse Arbejdsgiverbetalt offentlig transport mellem hjem og arbejde Brobizz Bøger til brug for arbejde eller studier Medarbejderobligationer/medarbejderaktier Sundhedsordninger Parkeringskort Massageordning 2.2. Skattemæssig vurdering. Bruttotrækordningen er ikke i alle tilfælde til fordel for medarbejderen. Er der tale om et personalegode, der beskattes med markedsværdien, vil det såvel skattemæssigt for medarbejderen som administrativt for virksomheden være mere fordelagtigt at aftale, at medarbejderen betaler for personalegodet mod et træk i nettolønnen (løn efter skat og AM-bidrag) f.eks. rengøringshjælp og børnepasning. Er der derimod tale om et personalegode, som beskattes med en værdi under markedsværdien eller til en på forhånd fastsat skatteværdi, som er mindre end markedsværdien, vil det være økonomisk fordelagtigt for medarbejderen at vælge dette personalegode mod nedgang i bruttolønnen. Medarbejderen vil få den største økonomiske fordel, hvis der er mulighed for at vælge et eller flere personalegoder, som enten er skattefri, eller som falder ind under bagatelgrænsen (om bagatelgrænsen se afsnit 3.1.). Eksempel. Kommunen stiller et personalegode til rådighed, og medarbejderen accepterer en årlig nedgang i bruttolønnen på kr. svarende til medarbejderens telefonudgift. Medarbejderen betaler marginalskat på 63 % inkl. AM-bidrag. Den faste beskatning af det pågældende gode er maksimalt kr. 3

6 Konsekvenser for medarbejderen: Mistet løn Skat heraf Mistet nettoløn Skat af fri telefon Bruttotab Sparet telefon Nettogevinst I eksemplet er bruttolønnedgangen sat lig med medarbejderens årlige telefonudgifter. Forudsættes det, at medarbejderens årlige telefonudgifter er kr., reduceres skatteværdien af fri telefon med kr. til kr. (reduktionen kan højst udgøre kr.). Eksemplet ser herefter således ud: Mistet løn Skat heraf Mistet nettoløn Skat af fri telefon Bruttotab Sparet telefon Nettogevinst Nettogevinsten øges således med 630 kr. svarende til 63 procent af kr. 4

7 3. Skattemæssig behandling af personalegoder. I det følgende beskrives de skattemæssige forhold for udvalgte personalegoder Bagatelgrænsen. En række personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger en bagatelgrænse. Der er ikke tale om en bundgrænse, men en bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen reguleres en gang årligt, og udgør for kr. Overstiger det samlede beløb for personalegoder bagatelgrænsen, skal hele beløbet beskattes. Eksempler på personalegoder, der falder ind under bagatelgrænsen: vaccination af medarbejdere fri avis til brug for arbejdet gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med overarbejde afholdelse af ferie under eller i forlængelse med forretningsrejse f.eks. når dette medfører en besparelse for kommunen arbejdsgiverbetalt kørekort (helt eller delvist), som anvendes i forbindelse med arbejdets udførelse frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring enkeltstående opkald til hjemmet på en i øvrigt erhvervsmæssigt benyttet mobiltelefon udstedelse eller fornyelse af private kreditkortordninger beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver. Medarbejderen skal selv holde øje med, om godet er omfattet af bagatelgrænsen, og om den skattefri grænse er overskredet. Medarbejderen skal medtage hele beløbet på selvangivelsen, hvis bagatelgrænsen er overskredet Arbejdsgiverbetalt transport. Arbejdsgiverbetalt adgang til befordring med offentligt befordringsmiddel mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen ikke tager det almindelige befordringsfradrag på selvangivelsen. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, f.eks. firmabus, bus, togkort eller hvis kommunen ønsker at dække udgifterne til brobizz mellem hjem og arbejde Beklædning. Hvis medarbejderen får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, er det ikke skattepligtig. Det er en forudsætning, at arbejdstøjet er passende for det pågældende arbejde f.eks. kittel eller sikkerhedstøj. Får medarbejderen stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med kommunens navn eller logo, falder dette ind under bagatelgrænsen. Modtager medarbejderen i stedte en tøjgodtgørelse, er godtgørelsen skattepligtig som A-indkomst. Stiller kommunen almindeligt tøj til rådighed for medarbejderen, skal værdien af tøjet medregnes på selvangivelsen som A-indkomst. 5

8 3.4. Datakommunikation. Kommunen skal stille datakommunikation til rådighed for medarbejderen, uden at medarbejderen skal beskattes. Det gælder, hvad enten kommunen betaler udgiften helt eller delvist. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til kommunens netværk fra hjemmet. Som udgangspunkt skal medarbejderen have adgang til de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Det betyder, at medarbejderen skal kunne arbejde som fra en hjemmearbejdsplads. På den ene side er det ikke nok, at medarbejderen har adgang til kommunens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at medarbejderen har adgang til alle kommunens interne systemer. Kan forbindelsen også anvendes til telefoni, vil en sådan forbindelse være skattefri for såvel abonnementsudgiften som løbende udgifter. Hvis medarbejderen ikke har adgang til kommunens netværk fra hjemmet, bliver datakommunikationsforbindelse beskattet som fri telefon d.v.s. med maksimalt kr. pr. år Firmabil. Da det ikke forudsættes, at kommunen stiller firmabil til rådighed for medarbejdere omtales de skattemæssige regler ikke Flytteudgifter. Betaler kommunen for en medarbejders flytning af privat bohave, der foretages inden for samme arbejdsgiver og i kraft af arbejdet, er dette ikke skattepligtig. Udbetaler kommunen i stedet flyttegodtgørelse til dækning af flytteudgifter i samme forbindelse, er godtgørelsen skattepligtig for medarbejderen som A-indkomst. Medarbejderen kan foretage fradrag for udgift til flytning af privat bohave m.v., hvis flytningen foretages inden for samme arbejdsgiver, og kommunen ikke afholder udgiften Forsikringer. Hvis kommunen betaler syge- og ulykkesforsikring for medarbejderen, som dækker i arbejdstiden, er præmien ikke skattepligtig for medarbejderen. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i kommunens tjeneste. Dækker forsikringen også forsikringsbegivenheder, der indtræffer i medarbejderens fritid, er præmien skattepligtig for medarbejderen. Dækker forsikringen både i arbejds- og fritiden, sondres der mellem om forsikringssummen er over eller under kr. Er forsikringssummen under kr. er medarbejderen ikke skattepligtig af præmien. Overstiger forsikringssummen kr., foretages der er opdeling af præmien, således at den del af præminen, der dækker risikoen i arbejdstiden, er skattefri, medens hele den del af præmien, der dækker risikoen i fritiden er skattepligtig for medarbejderen. Er det ikke muligt at foretage opdeling af præmien, henføres 50 procent til fritidsdelen. 6

9 3.8. Fortæring ved overarbejde. Får medarbejderen gratis mad og drikkevarer i forbindelse med overarbejde, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Det skattepligtige beløb indgår ved opgørelsen af bagatelgrænsen. Værdien ansættes til et beløb svarende til medarbejderens besparelse ved ikke selv at afholde udgiften Fratrædelsesgodtgørelse. Godtgørelse, som medarbejderen modtager i anledning af fratrædelse af sin stilling beskattes som personlig indkomst. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales ved ophør af ansættelsen, og godtgørelsen ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, og indtil medarbejderens opsigelsesfrist udløber ifølge kontrakt eller lovgivningens almindelige regler beskattes fratrædelsesgodtgørelsen efter lempeligere regler. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af hele det kontante beløb. Herudover skal der betales A-skat af den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der overstiger et bundfradrag på kr. Eksempler: Fratrædelsesgodtgørelse AM-bidrag 8 % Bundfradrag A-skat beregnes af: Medarbejderen kan helt eller delvist vælge at indbetale den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen på en pensions- eller forsikringsordning via kommunen. Vælger den pågældende i foranstående eksempel at indbetale kr., ser beregningen således ud: Fratrædelsesgodtgørelse Skattefrit bundfradrag Indbetaling pensionsordning Grundlag for AM-bidrag AM-bidrag A-skat beregnes af:

10 Kommunen skal også trække AM-bidrag af det skattefrie bundfradrag på kr. svarende til 640 kr. Restbeløbet kr. udbetales sammen med restbeløbet kr. efter fradrag af A-skat. Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, skal der trækkes A-skat af den del af gavens værdi, der overstiger kr. Der skal ikke trækkes AM-bidrag. Gavens værdi svarer til kommunens indkøbspris inkl. moms Fri avis. Kommunens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold, er skattepligtig. Leveres avisen på arbejdspladsen til anvendelse på arbejdspladsen, er det skattefrit for medarbejderen. Aviser leveret i hjemmet er omfattet af bagatelgrænsen Fri kaffe og te. Værdien af gratis kaffe og te på arbejdet er skattefrit for medarbejderen Fri telefon. Den skattepligtige værdi af fri telefon udgør kr. årligt, dog højst den af kommunen faktiske afholdte udgift. Værdien dækker alle telefoner, og der skal således ikke ske yderligere beskatning, selv om medarbejderen får stillet flere telefoner til rådighed f.eks. mobiltelefon eller en telefon i sommerbolig. Betaler medarbejderen selv en del af udgiften f.eks. ved at betale et månedligt beløb til kommunen, skal betalingen fratrækkes i det beløb, der skal beskattes. Er der i husstanden flere frie telefoner beskattes kun af én fri telefon. Hvis husstandens telefonudgifter er på mindst kr. pr. år, skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Medarbejderen skal selv medtage værdien af fri telefon på selvangivelsen. 8

11 Eksempel: Medarbejderen har telefonudgifter på kr. fordelt med kr. til fastnettelefon og 500 kr. til hustruens mobiltelefon. Medarbejderen skal medregne 500 kr. på selvangivelsen beregnet således: Værdi af fri telefon Udgift fastnettelefon Udgift mobiltelefon Skattepligtig værdi 500 Kommunen skal indberette telefonudgiften, dog maksimalt kr. som B-indkomst. Stiller kommunen en mobiltelefon til rådighed til erhvervsmæssigt brug, skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon under forudsætning af, at telefonen kun må benyttes erhvervsmæssigt. Enkeltstående private opkald medfører ikke beskatning. Yder kommunen et fast månedligt beløb til dækning af telefonudgifter, uanset om medarbejderen har udgifter eller ej, er der ikke tale om fri telefon, hvorfor medarbejderen skal betale A-skat og AM-bidrag af beløbet. Dækker telefontilskuddet kun konkrete erhvervsmæssige samtaler, og kan medarbejderen dokumentere udgifterne, er tilskuddet ikke skattepligtig Fri helårsbolig. Stiller kommunen hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed for medarbejderen, skal medarbejderen beskattes af værdien heraf. Værdien ansættes ud fra boligens markedsleje, hvor der tages hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Skattemyndighederne har udarbejdet en vejledende anvisning til værdiansættelse af markedslejen, der er baseret på beliggenhed, art og m². Er der tilknyttet fraflytningspligt til boligen gives der er nedslag på 10 %. Er der tilknyttet en bopæls- og fraflytningspligt udgør nedslaget 30 %. Betaler kommunen udover den frie bolig også for udgifter, der normalt afholdes af lejeren f.eks. el eller varme, skal udgifterne beskattes hos medarbejderen udover værdien af fri bolig Hjemme-pc. En hjemme-pc med tilbehør, der stilles vederlagsfrit til rådighed for medarbejderen i arbejdsøjemed, medfører ikke beskatning hos medarbejderen, selv om den anvendes til private formål. Dette gælder også, hvis den erhvervsmæssige anvendelse er af beskeden karakter. Stilles en pc til rådighed mod delvis egenbetaling fra medarbejderen kan medarbejderen som et ligningsmæssigt fradrag - fratrække egenbetalingen på selvangivelsen, dog højst kr. pr. år. Det er en betingelse for fradrag, at kommunen afholder mindst 25 % af udgifterne til anskaffelse af pc m.v. Det ligningsmæssige fradrag er ikke begrænset af bundfradraget for lønmodtagerudgifter. 9

12 Det beløb, som medarbejderen betaler i egenbetaling til kommunen, skal være af beskattede midler for at opnå skattefrihed og fradrag. Hvis betalingen til kommunen sker i form af nedgang i bruttolønnen eller ved løntilbageholdenhed bliver medarbejderen skattepligtig af hjemme-pcen. Stiller kommunen en pc til rådighed for medarbejderen, mod at medarbejderen accepterer at gå ned i bruttolønnen, eller udviser løntilbageholdenhed, sker der beskatning af pc-en. Beskatningsgrundlaget udgør 50 % årligt af udstyrets nypris, og værdien skal medregnes i den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er stillet til rådighed for medarbejderen. Er prisen for pc-en f.eks kr., skal medarbejderen beskattes af kr.årligt. Er udstyret stillet til rådighed i 3 år, skal medarbejderen beskattes af 3x kr. eller i alt kr Indkøbsordninger. Skaber kommunen mulighed for, at medarbejderen kan opnå rabat ved køb af forbrugsvarer m.v. har dette ingen skattemæssige konsekvenser for hverken medarbejder eller arbejdsgiver. Det er en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via kommunen Jubilæumsgratiale. Gratialer i anledning af medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Dette gælder uanset om gratialer udbetales kontant eller gives i form af tingsgaver. Der betales ikke AM-bidrag af tingsgaver. Ved særlige jubilæer er beskatningen lempet, da der foretages et bundfradrag på kr. Det gælder, når medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25, 35 år eller et større antal år deleligt med 5. Der skal betales AM-bidrag af hele det kontante beløb. Eksempel: En medarbejder har 25 års jubilæum, og der udbetales et jubilæumsgratiale på kr. Jubilæumsgratiale AM-bidrag (8 %) Skattefrit bundfradrag Grundlag for A-skat Kantineordninger. Medarbejdere, der køber mad i kommunens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens fremstillingsudgifter ekskl. faste omkostninger beskattes ikke af det sparede privatforbrug, medmindre besparelsen er af væsentlig økonomisk værdi for medarbejderen. Medarbejdere, der får gratis frokost i kommunens kantine er skattepligtige af værdien, som ansættes til medarbejderens besparelsen. 10

13 3.18. Kreditkort. Får en medarbejder stillet kreditkort til rådighed for at dække erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Udstedes der privatkort til medarbejderen, er betalingen af gebyret for udstedelsen/fornyelsen skattepligtig, men falder ind under bagatelgrænsen Kunstforening. Tilskud, som kommunen betaler til en personalekunstforening, er ikke skattepligtig for medarbejderne Lejlighedsgaver. Årlige lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver) i anledning af f.eks. fødselsdage beskattes ikke, hvis gaven er af mindre værdi. For så vidt angår jule og nytårsgaver, er gaven skattepligtig, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Kontanter og gavekort beskattes altid fuldt ud. Kommunen skal trække A-skat m.v Parkeringsbøder. Betaler kommunen medarbejdernes parkeringsbøder, uagtet om bøden er givet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, er medarbejderen skattepligtig af beløbet, Kommunen skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet Parkeringsplads. Stiller kommunen parkeringsplads til rådighed for medarbejderen af hensyn til medarbejderens arbejde, er værdien af parkeringspladsen skattefri. Det er uden betydning, om medarbejderen skal bruge bilen i arbejdet. Er der tale om en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl, er værdien skattepligtig for medarbejderen som almindelig lønindkomst. Er der tale om f.eks. parkeringskort, der også kan anvendes privat, er det afgørende, om parkeringskortet primært er ydet for medarbejderens arbejde eller privat. Er det ydet primært privat, er parkeringskortet skattepligtig Personaleforening m.v. Ydelser fra en personaleforening er som udgangspunkt skattefri for medarbejderen. Stiller kommunen forskellige sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen f.eks. motionslokaler, bordtennis, billard o.l. er det ikke skattepligtig for medarbejderen. Det er en betingelse, at tilbuddet gælder samtlige medarbejdere. 11

14 3.24. Personalesammenkomster. Deltagelse i firmafester, hvor kommunen afholder udgifterne, beskattes ikke. Dette gælder også for ægtefæller og børn. Kan en medarbejder ikke deltage, og får en kompensation herfor, er værdien skattepligtig som A- indkomst Præmier. Modtager medarbejderen præmie i form af penge, gavekort, gavechecks e.l. er disse skattepligtige som A-indkomst Rejser. Medarbejderne er ikke skattepligtige af rejser i kommunens tjeneste, hvilket tillige gælder for studierejser, hvis rejsen primært tilgodeser kommunens interesser. Har rejsen karakter af hel eller delvis ferie, f.eks. hvis arrangementet har et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Værdien ansættes til markedsværdien. Der skal i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en skattefri studierejse eller en skattepligtig ferierejse. Ved vurderingen indgår bl.a. følgende kriterier: om studierejsen er relevant for deltagerne set ud fra et erhvervsmæssig synspunkt om deltagelsen sker for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden, eller om der er tale om videreuddannelsesformål om der et turistmæssigt islæt. Det er væsentligt, at rejsen har et overvejende fagligt indhold, således at størstedelen af rejsen er fagligt begrundet. Der bør endvidere foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen. Hvis ægtefælle og eventuelt børn deltager i rejsen, kan det være et indicium for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende faglig og erhvervsmæssig begrundelse for, at ægtefælle og eventuelt børn deltager. Rejser betalt af kommunen, der ikke har en direkte sammenhæng med kommunens aktiviteter, eller ikke tilgodeser kommunens forretningsmæssige interesser, skal beskattes hos medarbejderen. Hvis der holdes ferie i forbindelse med en ikke skattepligtig studierejse, er værdien af feriedelen som udgangspunkt skattepligtig. Da udgangspunktet for rejsen er begrundet i kommunens interesse, vil værdien af ferieopholdet kunne komme ind under bagatelgrænsen, forudsat at værdien ikke overstiger bundgrænsen Sommerbolig. En sommerbolig er i den her omhandlede forstand enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, ferielejligheder e.l. 12

15 Værdien af en af kommunen betalt fritidsbolig er B-indkomst for modtageren. Værdien opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober året forud for brugsåret. Beregningsgrundlaget er følgende: Bolig til rådighed i ugerne ½ procent af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober Bolig til rådighed i øvrige uger ¼ procent af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober Bolig til rådighed mindre en uge. Forholdsmæssig fordeling, dog mindst 1 døgn. Foranstående gælder også, hvis boligen stilles til rådighed af en feriefond, hvor kommunen har en væsentlig medindflydelse, eller som kommunen har været med til at oprette eller helt eller delvist dækker udgifterne til. Der er oplysningspligt for kommunen. Betaler medarbejderen leje af boligen, skal kun forskellen mellem den skattemæssige værdi og den betalte leje, indberettes af kommunen f.eks.: Bolig uge 30 og 31 Væri af frit ophold 1 % af Betalt leje Kommunen indberetter Sundhedsbehandling m.v. Sundhedsbehandling betalt af kommunen er skattefri for medarbejderen og omfatter: ydelser til lægefaglig begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser hos en psykolog eller en psykiater, og tilsvarende sygdomsforebyggende behandling behandling hos kiropraktor behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler rygeafvænning behandling for tandlidelser efter lægehenvisning. Kosmetiske behandlinger er ikke omfattet af skattefriheden. Skattefriheden gælder, hvis kommunen direkte betaler for behandlingen eller betaler for en sundhedsforsikring for medarbejderen. Det er en betingelse, at der foreligger en lægehenvisning til behandlingen eller en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandling i tilfælde af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. 13

16 Det er endvidere en betingelse, at udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle kommunens medarbejdere. Dette gælder også, hvis der betales til en sundhedsforsikring. Deltidsmedarbejdere kan som hovedregel ikke afskæres for tilbud om deltagelse i en ordning, men kommunen kan undlade at give tilbud om deltagelse til medarbejdere med en meget lille ugentlig arbejdstid TV-licens. Betaler kommunen medarbejdernes radio- og tv-licens, dekoder, kabel-tv m.v. er medarbejderen skattepligtig heraf, da udgifterne under alle omstændigheder må anses for private. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler, er ligeledes skattepligtige for medarbejderen. Kommunen har indberetningspligt Uddannelsesudgifter. Kommunens betaling af udgifter for en medarbejders grunduddannelse, efter- og videreuddannelser er skattefri for medarbejderen. Skattefriheden gælder: nuværende medarbejdere medlemmer af kommunalbestyrelsen, nævn og råd fratrådte medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulentassistance til jobsøgning. Det er en forudsætning for skattefriheden, at uddannelsen m.v. ikke er af privat karakter. Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden: ungdomsuddannelser f.eks. lærlinge- og elevuddannelser korte og mellemlange videregående uddannelser længere varende videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil alle kurser og uddannelser som udbydes af AMU. Følgende ydelser er skattefrie: skole- og deltagerbetaling udgifter til dækning af bøger m.v. godtgørelse til dækning af kost, småformødenheder og logi efter de normale satser for skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan udgifter dækkes efter regning. befordringsgodtgørelse for de faktiske kørte kilometer i egen bil eller motorcykel. 14

17 4. Skematisk oversigt. Punkt nr. Gode Værdiansættelse AM-bidrag Indberetning Bagatelgrænse 3.2. Arbejdsgiverbetalt Ingen Nej Krydsmark. transport 3.3. Beklædning Skattefri/Markedsværdi Nej Nej/Ja Ja 3.4. Datakommunikation Skattefri/Fri telefon Nej/Ja hvis Nej/Ja hvis fri telefon fri telefon 3.6. Flytteudgifter Ingen Nej/Ja, hvis Nej/Ja Ja A-indkomst 3.7. Forsikringer Skattefri/Markedsværdi Ja/Nej 3.8. Fortæring overarb. Markedsværdi Nej Nej Ja 3.9. Fratrædelsesgodtg. Beløbet med fradrag af Ja/Nej Ja, det fulde kr. beløb Fri avis 1. avis skattefri. 2> Nej Nej Ja markedsværdi Fri kaffe og te Ikke skattepligtig Nej Nej Fri telefon Højst kr. max. Ja Ja den faktiske udgift Fri helårsbolig Vejl.anvisning/markeds- Nej/Ja Ja leje Hjemme-pc Skattefri/Skattepligtig Nej Nej Indkøbsordninger Ingen Nej Nej Jubilæumsgratiale Beløbet med fradrag af Ja Ja. Det fulde kr.. beløb Kantineordninger Evt. privat besparelse Nej Nej Kreditkort Ingen/Udgiften Nej Nej Ja Kunstforening Ingen/Markedsværdi Nej Nej Lejlighedsgaver Markedsværdi, hvis Nej/Hvis Nej/Ja hvis tinggaver over 500 kr. gavekort o.a. gavekort o.a. Gavekort fulde beløb Parkeringsbøder Beløbet med fradrag af Ja Ja Parkeringsplads Skatefri Nej/Ja Nej/Ja Personaleforening Ingen Nej Nej Personalesammen- Skattefri/Kompensation Nej/Ja hvis komster gavekort Præmier Beløb Ja Ja Rejser Forretningsrejser Nej Nej skattefri Turistrejser i forlængel- Nej Nej Ja se af forretningsrejserrejsens værdi Sommerbolig ½ procent uge Nej/ja Ja, med værdi ¼ % øvrige uger ejendom i Danmark 3.28 Sundhedsbehandling Skattefri, hvis generel Nej Nej frynsegode TV-licens Faktisk udgift Nej Faktisk udgift 3.30 Uddannelsesudgifter Ingen Nej Nej/Ja f.eks. godtgørelse af logi 15

18 16