Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet. - En behovsanalyse

Transkript

1 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet - En behovsanalyse Juni 2001

2 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet En behovsanalyse Juni 2001

3

4 Forord Industriel videnbeskyttelse også kaldet eneret eller IPR (Intellectual Property Rights) får stadig større betydning både i Danmark og internationalt. Skal danske virksomheder bevare og udvikle deres konkurrenceevne i det vidensbaserede samfund, er der behov for flere specialister med en bredere indsigt i eneretssystemets muligheder. Som en del af den proces, der blev igangsat i 1999 med regeringens strategi for udvikling på eneretsområdet, har Erhvervsudviklingsrådet taget initiativ til en analyse af Danmarks behov for kompetenceudvikling og uddannelse på IPR-området. Rapporten er udarbejdet af Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med PLS RAMBØLL Management. I rapporten kortlægges de nuværende uddannelsestilbud på IPR-området i Danmark, og de eneretsaktive virksomheders og rådgiveres kompetence- og uddannelsesbehov på både kandidat- og efteruddannelsesniveau analyseres. Endvidere inddrages best practice -eksempler fra udlandet. På denne baggrund præsenteres en række anbefalinger til udvikling af det danske udbud af IPR-uddannelser. Formålet med rapporten er således at bidrage til at skabe grundlaget for en målrettet uddannelsesindsats på eneretsområdet, som kan være med til at løfte en bredere del af dansk erhvervsliv op på et højt internationalt niveau. Elvar Vinum Formand Erhvervsudviklingsrådet Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 3

5

6 Indhold 1. Resumé Indledning Analysens baggrund og formål Metode Forberedelse af undersøgelsen Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interview Beskrivelse af danske og udenlandske uddannelsesudbud Analyse og rapportering Internationale nøgletal for eneretsområdet Eksisterende danske uddannelsestilbud på IPR-området Videregående uddannelsesinstitutioner Anvendelsesorienterede kurser Juridiske kurser Efteruddannelse Sammenfatning Den danske eneretsbranches kompetenceog uddannelsesbehov Karakteristika ved de adspurgte virksomheder og rådgivere Medarbejdernes uddannelse Kompetencer Rekruttering European Patent Attorneys Efteruddannelse Kandidater med IPR-kvalifikationer Ekstern rådgivning Fremtidsønsker til uddannelsessystemet Sammenfatning IPR-uddannelser i udlandet England Sverige Tyskland USA Best practice Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 5

7 6. Konklusion og anbefalinger Undersøgelsens hovedresultater Uddannelsesudbud i Danmark Kompetenceudviklings- og uddannelsesbehov Konklusioner Perspektivering og anbefalinger Generel styrkelse af IPR i kandidatuddannelser IPR-specialisering på kandidat- eller efteruddannelsesniveau International IPR-master IPR-uddannelse for virksomhedsledere 58 6 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

8 1. Resumé I denne rapport præsenteres resultaterne af en analyse af behovet for kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet i Danmark. Analysen er igangsat af Erhvervsudviklingsrådet og gennemført af Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med PLS RAMBØLL Management i foråret Analysen af kompetence- og uddannelsesbehovene er baseret på et større antal kvalitative interview samt en spørgeskemaundersøgelse blandt eneretsaktive virksomheder og rådgivere på eneretsområdet herunder patentbureauer, advokatkontorer, GTS-institutter, universitetsmiljøer/- patentkontorer, patentkonsortier m.fl. Undersøgelsen afdækker endvidere det nuværende danske udbud af uddannelser på IPR-området. Der findes ikke egentlige kandidatuddannelser på IPR-området i Danmark, men der eksisterer enkeltfag og fagmoduler på en række uddannelser på det teknisk/naturvidenskabelige, det juridiske og det samfundsvidenskabelige område. Udbuddet af efteruddannelse i Danmark på IPR-området er begrænset til kortere og grundlæggende kurser, samt til den europæiske uddannelse til European Patent Attorney (EPA). Med henblik på at hente inspiration i best-practice -eksempler fra udlandet er uddannelsesudbuddet inden for IPR-området i de vigtigste omkringliggende lande og USA blevet kortlagt. Generelt er udbuddet af IPR-uddannelse større i udlandet end i Danmark - specielt i Storbrittanien og USA (primært med juridisk og kommercielt/strategisk fokus), mens udbuddet i Tyskland i høj grad er knyttet til de tekniske uddannelser. Blandt de interessante best-practice eksempler findes endvidere et tværfagligt et-årigt IPR-forløb for jurister og teknisk/naturvidenskabeligt uddannede på Malmö Högskola i Sverige. Medarbejderne hos eneretsaktive virksomheder i Danmark har et relativt lavt uddannelsesniveau på IPR-området og virksomhederne oplever kun i nogen grad at have tilstrækkelige IPR-kompetencer. Uddannelsesniveauet er ikke overraskende betydeligt højere blandt rådgiverne på eneretsområdet. Virksomhederne tilkendegiver nogen udstrækning behov for styrkelse af kompetencer på specifikke områder, herunder især forretningsstrategiske og kommercialiseringsaspekter samt international eneretslovgiv- Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 7

9 ning. Rådgiverne udtrykker stort behov for kompetenceudvikling både på disse og en række andre områder. Direkte adspurgt om, hvor mange nyuddannede medarbejdere med særlige IPR-kompetencer, virksomheder og rådgivere ville være interesseret i at ansætte, viser der sig at være et betydeligt potentielt behov for op mod 300 kandidater med særlige IPR-moduler inden for de næste 2-3 år. Herudover kan der identificeres et øjeblikkeligt udækket behov for European Pantent Attorneys i Danmark. Der er generelt et behov for større viden blandt alle typer kandidater (samfundsvidenskabelige, juridiske og teknisk/naturvidenskabelige), men ikke for egentlige specialiserede IPR-kandidatuddannelser. Der kan ikke identificeres et bæredygtigt behov for en masteruddannelse på eneretsområdet, idet der ikke kan konstateres betalingsvilje eller efterspørgsel til de kandidater årligt, som uddannelsen skal producere, hvis den skal være rentabel for en given uddannelsesinstitution. Det akademiske efteruddannelsesbehov er dog til stede i form af behov for en juridisk efteruddannelse for teknisk uddannede interviewresultaterne peger samlet på en overbygning af ca. et semesters varighed, mest jura og lidt økonomi/strategi. Der vil være centralt, at en sådan overbygning er direkte orienteret mod kvalificering til EPA. Undersøgelsens hovedkonklusion er således, at der særligt er behov for kompetenceudvikling på tre områder: Et øget udbud af nyuddannede kandidater med særlige kompetencer på IPR-området. Opmærksomhed omkring de strategisk/forretningsmæssige aspekter af IPR. Øgede internationale kompetencer særligt i form af flere European Patent Attorneys. Denne hovedkonklusion leder til følgende anbefalinger: at den generelle viden om IPR hos eksisterende kandidater styrkes. Dette bør ske i form af introduktion til grundlæggende begreber inden for eneretsområdet på relevante kandidatuddannelser. Derudover er det vigtigt at sikre, at der eksisterer IPR-orienterede valgfag/ moduler på alle relevante uddannelsesinsitutioner. at der etableres en tværfaglig IPR-specialiserings-mulighed på kandidatniveau. Den potentielle efterspørgsel på nye medarbejdere med specialviden inden for IPR tydede på et reelt behov. Samtidig er signalværdien af en sådan uddannelse over for de studerende bety- 8 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

10 delig. I Malmø eksisterer et etårigt tværfagligt IPR-kursus for jurastuderende og teknisk/naturvidenskabeligt uddannede med en årlig tilgang på 60. Et tilsvarende forløb i Danmark ville formodentlig være en realistisk mulighed. Det bør tilstræbes at kurset er internationalt orienteret, herunder at det foregår på engelsk, og at det tilrettelægges inden for den eksamens- og undervisningstradition, som uddannelsen til European Patent Attorney er en del af. at mulighederne for at etablere en international, tværfaglig IPRmasteruddannelse i samarbejde med flere lande undersøges. Der synes ikke p.t. at være tilstrækkelig efterspørgsel til at etablere en dansk IPR-masteruddannelse, men et samarbejde mellem flere lande f.eks. de skandinaviske kunne eventuelt give et kundegrundlag, der er stort nok til at bære en decideret IPR-master. at der etableres et mindre omfattende kursusudbud særligt rettet mod ledere i mellemstore eneretsaktive og potentielt eneretsaktive virksomheder. Denne anbefaling er rettet mod den manglende opmærksomhed og viden om IPR i mellemstore og store virksomheder. Det anbefales, at der oprettes et specielt kursusforløb rettet mod ledere i sådanne virksomheder. Denne gruppe er traditionelt ikke indstillet på længerevarende kursusforløb. Det kunne derfor foregå i form af 2-3 kortere seminarer fulgt op af et fleksibelt e-learning-forløb. Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 9

11

12 2. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af en analyse af behovet for kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet i Danmark. Analysen er igangsat af Erhvervsudviklingsrådet og gennemført af Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med PLS RAMBØLL Management i perioden marts-maj I den resterende del af dette kapitel introduceres analysens baggrund, formål og metode. Der gives endvidere en kort beskrivelse af eneretsområdet i Danmark baseret på en række internationale nøgletal. I kapitel 3 beskrives det nuværende uddannelsesudbud på eneretsområdet i Danmark. Kapitel 4 analyserer det nuværende og fremtidige kompetence- og uddannelsesbehov på baggrund af de kvalitative og kvantitative interview, som er gennemført i forbindelse med undersøgelsen, og kapitel 5 indeholder en beskrivelse af uddannelsesudbuddet i andre europæiske lande med henblik på en sammenligning og fremdragelse af best practice - eksempler. Endelig indeholder kapitel 6 konklusioner og anbefalinger. 2.1 Analysens baggrund og formål Regeringens strategi for udviklingen på området eneret eller IPR (Intellectual Property Rights) fra november 1999 fremhæver betydningen af, at viden om eneretten får en stærkere placering i uddannelsessystemet. Det vurderes generelt, at hvor man beskæftiger sig med eneret, har udviklingen skabt et øget behov for akademisk arbejdskraft med de specialiserede IPR-kompetencer, som kræves for at kunne leve op til den internationale udvikling på området. Der synes især at være behov for at styrke udbuddet af uddannelser, som fokuserer på aspekter og problemstillinger i arbejdet med eneret i krydsfeltet mellem teknik, management og jura. Hvilke typer kompetencer har man brug for i eneretsaktive danske virksomheder for at kunne træffe beslutninger vedrørende eneret på kvalificeret grundlag? Hvilke kompetencer har rådgiverne i eneretsbranchen behov for i fremtiden? Hvilke kompetencer skal de nuværende ansatte opgraderes med? Dette er nogle af de aspekter, som analysen skal belyse. Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 11

13 Analysen omfatter følgende fire overordnede elementer: Beskrivelse af det nuværende udbud af tekniske, juridiske og management/strategiske uddannelser, som har relevans for IPR-området. Beskrivelsen omfatter både fag og fagmoduler på lange videregående uddannelser samt mulighederne for efteruddannelse på området. Beskrivelse af tilsvarende, relevante uddannelser i England, Sverige, Tyskland og USA. Beskrivelsen omfatter udvalgte eksempler på best practice -uddannelser i disse lande, som kan give inspiration til udvikling af uddannelsesudbuddet på IPR-området i Danmark. Analyse af den danske eneretsbranches uddannelsesbehov. Analysen afdækker både nuværende og forventede, fremtidige kompetencebehov og omfatter eneretsaktive danske virksomheder, forskningsinstitutioner, GTS-institutter m.fl. samt virksomhedsrådgivere, der servicerer virksomheder i eneretsforhold. Anbefalinger til, hvordan branchens uddannelsesbehov kan efterkommes med udgangspunkt i eksisterende og nye uddannelsestilbud, herunder hvilke løsningsmodeller, der vil være realistiske og relevante ved en eventuel udvikling af uddannelsestilbuddet i kandidatuddannelser og efteruddannelser. 2.2 Metode Den overordnede metode for analyse og dataindsamling er præsenteret i figur 2.1. Efterfølgende beskrives de gennemførte aktiviteter. 12 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

14 Figur 2.1 Oversigt over undersøgelsens metode Forberedelse af undersøgelsen I den forberedende fase af undersøgelsen gennemførtes 7 personlige, eksplorative interview med det formål at kvalificere undersøgelsesoplægget bl.a. gennem indkredsning af relevante problemstillinger og kompetencebehov. Der blev endvidere gennemført desk research af relevante publikationer og rapporter, identificeret relevante personer og virksom- Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 13

15 heder/organisationer til de kvalitative interview og til spørgeskemaundersøgelsen samt udarbejdet spørgeskemaer og interviewguides Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse Det kvantitative element i undersøgelsen udgøres af en fortrinsvis internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske eneretsaktive virksomheder og rådgivere (herunder patentbureauer, advokatvirksomheder, managementkonsulentvirksomheder, patentkonsortier/- kontorer ved videregående uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter m.fl.). Etablering af respondentdatabase Respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen blev identificeret via lister fra Patent- og Varemærkestyrelsen omfattende følgende grupper: Patentaktive virksomheder Varemærkeaktive virksomheder Patentagenter/-bureauer Advokatkontorer Øvrige rådgivere og uddannelsesinstitutioenr (GTS-institutter, TIC er, patentkontorer og patentkonsortier, revisionsvirksomheder m.fl.) Udvælgelsen af respondenter til undersøgelsen foregik således, at der blandt de patent- og varemærkeaktive virksomheder blev udtrukket de 50 mest aktive (flest patent- hhv. varemærkeansøgninger) i hver gruppe. Gengangere blev elimineret, og herefter blev der fyldt op til 200 virksomheder ved tilfældig udvælgelse blandt de øvrige virksomheder på de to lister. Blandt rådgiverne udvalgtes alle 14 identificerede patentbureauer, de 20 største advokatkontorer, samt de identificerede revisionsfirmaer, forsknings- og universitetsmiljøer/patentkonsortier, GTS-institutter i alt 51 rådgivere. Virksomheder og rådgivere, for hvilke der ikke var angivet kontaktpersoner og/eller blev kontaktet telefonisk med henblik på indhentning af de pågældende oplysninger, og der blev herefter etableret en elektronisk respondentdatabase i hvilken hver respondent blev tildelt et IP-nummer og et unikt password. Gennemførelse af undersøgelsen Opfordring til de udvalgte respondenter om deltagelse i undersøgelsen blev udsendt via brev og med angivelse af IP-nummer, password og den internet-adresse, hvor spørgeskemaet var tilgængeligt (de ud- 14 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

16 sendte s var forsynet med et direkte link til adressen). Respondenterne fik en frist på 2 uger til elektronisk besvarelse af spørgeskemaet. Med henblik på at sikre flest mulige svar inden for den begrænsede frist blev de respondenter, der ikke havde svaret inden for en uge, ringet op af en interviewer fra PLS Survey, der tilbød mulighed for at udfylde spørgeskemaet via et telefoninterview. Samlet opnåedes dermed en svarprocent omkring 50 for begge respondentgrupper, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Frafaldsanalyse, internetbaseret spørgeskemaundersøgelse Rådgivere Virksomheder Stikprøve Falder uden for målgruppen - er ikke aktiv på området Ønsker ikke at deltage Kan ikke træffes inden for undersøgelsens tidsramme Respondenten frasorteret på grund af for få svar Andet 5 6 Antal besvarelser Svarprocent 53% 49% Efter undersøgelsens afslutning blev de indsamlede besvarelser behandlet statistisk og kvalitativt Kvalitative interview Ud over den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev der gennemført et større antal kvalitative interview, dels som personlige interview og dels via telefon. Interviewene var semi-strukturerede, dvs. fulgte en overordnet spørgeguide med gav i øvrigt plads til diskussion af emner og synspunkter af særlig relevans for den pågældende respondent. Interviewene blev i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrlsen udvalgt således, at de repræsenterede forskellige virksomheds- og rådgi- Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 15

17 vergrupper. Der blev i alt gennemført 23 interview i denne fase. For hvert interview blev udarbejdet et kortfattet referat til internt brug i forbindelse med analyse og rapportering Beskrivelse af danske og udenlandske uddannelsesudbud Udbuddet af IPR-relevante uddannelser i Danmark og i de fire udvalgte lande blev gennemført som en kombination af Internet-søgning, indhentning af studieplaner og andet skriftligt materiale samt telefonisk kontakt til en række uddannelsesinstitutioner og enkelt myndigheder i Danmark og udlandet. Der blev herefter udarbejdet oversigter over udbuddet, jf. kapitel 3 (danske uddannelser), kapitel 5 (udenlandske uddannelser) Analyse og rapportering På baggrund af de indhentede informationer (spørgeskemaundersøgelse, eksplorative og kvalitative interview, uddannelser i Danmark og udlandet) gennemførtes en integreret analyse, som er afrapporteret i nærværende rapport. 2.3 Internationale nøgletal for eneretsområdet I dette afsnit gives en kort karakteristik af det danske eneretsområde set i international sammenhæng, baseret på en række statistiske data. Det skal bemærkes, at de fleste tilgængelige statistikker omhandler patentering og ikke eneretsområdet i bred forstand. Som det ses i tabel 2.2, er Danmark en relativt lille spiller, hvad angår eksperter på patentområdet i forhold til de omkringliggende lande. Der er relativt få danskere med titlen European Patent Attorney, som giver retten til at repræsentere ansøgere over for det europæiske patentkontor og samtidig repræsenterer en af de mest omfattende uddannelse på området både i Danmark og internationalt. Problematikken omkring EPA erne behandles i øvrigt mere indgående senere i denne rapport. 16 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

18 Tabel 2.2 Antal European Patent Attorneys i udvalgte lande Land Antal EPA Danmark 113 Sverige 251 Tyskland Storbritannien Holland 264 Frankrig 586 Kilde: Optælling af EPA registreret i European Patent Office s database ( Danmark indgiver i absolutte tal relativt få patentansøgninger, hvilket naturligvis i nogen grad hænger sammen med landets begrænsede størrelse. Antallet af indenlandske patentansøgninger stiger fra i stort set alle OECD-lande. Stigningen i Danmark andrager 23%. Af tabel 2.3 fremgår det samlede antal indenlandske patentansøgninger indgivet af de respektive landes indbyggere i årrækken Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 17

19 Tabel 2.3 Indenlandske patentansøgninger (Antal nationale patentansøgninger indgivet af det pågældende lands egne indbyggere) Danmark Frankrig Tyskland Holland Sverige Storbritannien USA EU Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators No. 2/2000, Table 72 (uddrag) Et mere sammenligneligt tal fås imidlertid ved at se på antallet af indenlandske patentansøgninger pr. indbygger. Her ligger Danmark på EU-gennemsnitsniveau. I forhold til Danmarks primære markeder (Sverige, Tyskland og England) har Danmark imidlertid væsentligt færre indenlandske patentansøgninger pr. indbygger. Ikke kun absolut, men også relativt, ligger Danmark altså under niveauet for de lande, vi normalt sammenligner os med. 18 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

20 Figur 2.2 Opfindelseskoefficienter Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators No. 2/2000, Table 77 (uddrag) Danmark indgiver derimod mange udenlandske patentansøgninger i forhold til indenlandske, hvilket vel er ret naturligt for en lille åben økonomi med stor eksport. Holland, Sverige og Norge har da også et lignende højt niveau for international spredningsrate. I kraftig modsætning hertil har vi store økonomier som USA og Tyskland, der indgiver mange nationale patentansøgninger, som det ses i figur 2.2, men til gengæld er mindre aktive internationalt. Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 19

21 Stigningstakten i den internationale spredningsrate fra er generelt høj i alle lande - et resultat af den stigende globalisering, som nødvendiggør patentering på flere markeder, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 International spredningsrate (antal patentansøgninger indgivet i udlandet pr. indenlandsk ansøgning) Danmark 11,44 14,16 16,67 25,17 30,55 37,99 46,39 Frankrig 5,01 5,48 5,71 6,49 7,88 9,52 14,02 Tyskland 4,64 4,95 5,02 5,65 6,23 6,76 10,09 Holland 11,12 19,90 20,91 28,81 34,26 37,68 43,54 Sverige 8,98 10,07 12,56 14,75 20,88 27,71 38,63 Storbritannien 4,42 5,06 6,39 8,69 11,01 12,61 17,55 USA 3,59 4,69 5,39 6,40 7,93 9,46 14,79 EU 2,66 2,92 3,23 4,48 6,02 8,01 10,58 Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators No. 2/2000, Table 78 (uddrag) Sammenfattende er Danmark generelt ikke blandt de mest aktive lande på patentområdet - specielt ikke i sammenligning med vore nabolande (Sverige, Finland, Tyskland og UK). Danmark er til gengæld endog meget aktiv internationalt sammenlignet med andre lande, og indgiver forholdsvis mange patentansøgninger i udlandet. 20 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

22 3. Eksisterende danske uddannelsestilbud på IPR-området I dette kapitel kortlægges de forskellige uddannelsestilbud på IPR-området, som findes i Danmark i dag. Uddannelsestilbuddene udgøres af (dele af) fag og fagmoduler på de videregående uddannelser samt efteruddannelsestilbud af varierende længde. 3.1 Videregående uddannelsesinstitutioner IPR-udbuddet på de danske videregående uddannelsesinstitutioner kan inddeles i to hovedgrupper: anvendelsesorienterede kurser med fokus på patenter og rettet mod studerende med en teknisk/naturvidenskabelig baggrund juridisk orienterede kurser for jura- og handelshøjskolestuderende Anvendelsesorienterede kurser Tabel 3.1 illustrerer det nuværende udbud af anvendelsesorienterede IPR-kurser på videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 21

23 Tabel 3.1 Videregående uddannelser i Danmark anvendelsesorienterede kurser Institution Kursustype Varighed Indhold DTU Patentkursus 12 uger Anvendelsesorienteret grundkursus. Østjysk Innovation for Århus Universitet Patentkursus 13 uger Anvendelsesorienteret grundkursus. KU Det sundhedsvidenskabelige fakultet 1 dag Patentsymposium Anvendelsesorienteret introkursus om IPR Syddansk Universitet - Patentkonsortiet Patentkurser 1-4 dage Anvendelsesorienterede introkurser om IPR DTU DTU gennemfører årligt et patentkursus primært henvendt til kandidat-studerende. Kurset kan dog også følges af andre danske og udenlandske studerende omkostningsfrit, bl.a. PhD-studerende. Kurset indgår ikke obligatorisk som en del af PhD- eller kandidatuddannelsen på DTU, men vægtes som 16,23% af obligatoriske halvårskurser. Det blev indført for ca. 3 år siden, og har været overtegnet hver gang p.t. følges det af op mod 10% af de kandidatstuderende, og interessen vurderes som stigende. Kurset gennemføres af Patent- og Varemærkestyrelsen for DTU, og dets formål er at give den studerende et grundlæggende indblik i problematikken omkring patentering. Dette illustreres via forelæsninger og konkrete casestudier. Det skal i øvrigt i denne forbindelse nævnes, at patentdatabaser gennemgås i forbindelse med de generelle kurser i informationssøgning på DTUs grunduddannelser. 22 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

24 Århus Universitet/Østjysk Innovation Kurset minder indholdsmæssigt meget om DTU-kurset. Det henvender sig til studerende på en bred række af kandidatuddannelser, hvor viden om patentforhold er vigtig. Kurset er af et semesters varighed og dets formål er at give de studerende kendskab til de grundlæggende begreber og problemstillinger på patentområdet. Dette skal gøre de studerende i stand til at vurdere patenterbarheden i konkrete tilfælde og forberede dem på evt. skrivning af patentansøgninger. KU Sundhedsvidenskabeligt fakultet På Københavns Universitet udbydes et en-dags patentsymposium ved det sundhedsvidenskabelige fakultet. Kurset er primært rettet mod humanbiologer og andre uddannelsesretninger inden for sundhedsområdet, hvor patentering kan være aktuelt. Indholdet dækker en bred vifte af emner relateret til patenter, herunder introduktion til IPR, hvad kan patenteres, hvordan skrives en patentansøgning og hvad er de økonomiske forhold omkring patentering og eventuelle sanktionsmuligheder. Syddansk Universitet Patentkonsortiet for Produktionsteknologi m.v. Patentkonsortiet ved Syddansk Universitet dækker områderne produktionsteknologi, materialer, byggeri og forbrugsgoder og har i gennemført en række patentkurser inden for emner som indledende patentering, licenskontrakter, kommercialisering af IPR og selskabsdannelse. Kurserne er fortrinsvis rettet mod Ph.D.-studerende Juridiske kurser De teoretiske kurser, der omhandler IPR er i Danmark koncentreret på de juridiske fakulteter i København og Århus samt handelshøjskolerne, og omhandler primært de juridiske aspekter af IPR i bred forstand. I forhold til udlandet er udbuddet sparsomt. Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 23

25 Tabel 3.2 Videregående uddannelser i Danmark teoretiske kurser Institution Kursustype Varighed Indhold Handelshøjskolen i København HA-jur (2. år), udbud i Markedsføringsret Cand.merc (jur) udbud i International immaterialret og beskyttelsesteori Cand.merc (jur) udbud i IT-ret MOT Management of Technology. 1 semester Juridisk udbud 1 semester Juridisk udbud 1 semester Juridisk udbud 4 timer om IPR + forberedelse Juridisk og økonomisk indhold: Maximizing the value of IPR Patents and licenses Handelshøjskolen i Århus HA-jur, Kursus i Dansk og Europæisk Markedsføringsret 1 semester Juridisk udbud. Om IPR indgår: Varemærkeret og anden lovbestemt eneret Cand.merc udbud i Produkt- og kendetegnsbeskyttelse Cand.merc udbud i EDB-ret 1 semester Juridisk udbud 1 semester Juridisk udbud. Om IPR indgår: Patentbeskyttelse, ophavsret og anden eneretsbeskyttelse på EDB-området Jura i København Overbygningsudbud i Immaterialret Overbygningsudbud i IT-ret 1: Teknik og Retsbeskyttelse 1 semester Juridisk udbud 1 semester Juridisk udbud Jura i Århus Overbygningsudbud i Immaterialret Overbygningsudbud i Markedsret Overbygningsudbud i Varemærker og andre forretningskendetegn 1 semester Juridisk udbud 1 semester Juridisk udbud. Om IPR indgår: Kommercielle og industrielle enerettigheder 1 semester Juridisk udbud 24 Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet

26 Handelshøjskoler Eneretsområdet indgår sporadisk i en række bachelor- og kandidatuddannelser på handelshøjskolerne. F.eks. er der et par to-timers moduler om IPR på kandidatuddannelsen Management of Technology på Handelshøjskolen i København. Området er traditionelt set som en juridisk disciplin, og der undervises derfor kun i begrænset omfang i IPR fra en økonomisk/virksomhedsstrategisk synsvinkel. Systematisk behandling af eneretsområdet findes kun på den 3-årige HA(jur.)-bachelor uddannelse og cand.merc.(jur.)-overbygningen. På HA(jur.)-grunduddannelsen indgår på 2. år obligatorisk markedsføringsret. I dette fag indgår introduktion til varemærkeret og immaterielle sanktionsrettigheder. På cand.merc.(jur.)-overbygningen indgår en lang række kurser, som den studerende kan vælge at sammensætte sin uddannelse med. Visse af disse udbud omhandler IPR-området i større eller mindre omfang. IPR er dog ikke en obligatorisk del af uddannelsen. Efterår 2001 udbydes eksempelvis International immaterialret og beskyttelsesteori og forår 2001 IT-ret. Der er endvidere planer om at udbyde et nyt valgfag på engelsk, men med stort set samme indhold som ovennævnte International immaterielret og beskyttelsesteori. Ved Handelshøjskolen i Århus indgår eneretsområdet ligesom i København på HA(jur) og cand.merc.(jur.) uddannelserne. På HA(jur.)- grunduddannelsen indgår obligatorisk Dansk og europæisk markedsføringsret. I dette fag introduceres til varemærkeret og anden lovbestemt eneret. På cand.merc-overbygningen findes et udbud om Produkt- og kendetegnsbeskyttelse. Fra forår 2002 er der planlagt et valgfag på HA-delen af et semesters varighed. Undervisningsplan foreligger ikke pt. På Erhvervsjura ved Ålborg Universitet findes ikke længere et obligatorisk kursus i immaterialret på bachelordelen, (HA-jur), men der udbydes hvert år valgfrie kurser til overbygningsstuderende cand.merc. (jur) i immateriel ret. Jura På cand.jur.uddannelserne i København og Århus udbydes kurser, som den studerende kan sammenstykke sin overbygning med. Det væsentligste IPR-fag er immaterialret, som i København vælges af langt hovedparten af de studerende. I København udbydes yderligere IT-Ret, hvor IPR også indgår. I Århus udbydes kurser i markedsret og varemærker og andre forretningskendetegn. Kompetenceudvikling og uddannelse på eneretsområdet 25