Skove og plantager Forests Miljoministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Danmarks. Statistik ..' ;,y,

Transkript

1 Skove og plantager 99 Forests 99 Miljoministeriet Skov og Naturstyrelsen Danmarks Statistik..' ;y

2 Skove og plantager 99 Udgivet of Danmarks Statistik og Skov og Naturstyrelsen Februar 99 ISBN Pris: 68 kr. inkl. 5% moms Oplag: 5 Danmarks Statistiks trykkeri Kobenhavn Tilrettelaeggelse Oversaettelse Omslag Salg Tilrettelæggeise og planla:gning af ta:llingen: Bo Simonsen Hans Christian Jorgensen Lindhardt Mikkelsen Poul Erik Olesen Foto: Dansk Skovforening Soren Fodgaard Publikationen kan kobes hos: Danmarks Statistik Abonnementskontoret tlf. 97 eller hos boghandleren Danmarks Statistik Danmarks Statistik Skov og Naturstyrelsen Signaturforklaring Nul indre end / af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme... Oplysning foreligger ikke Som folge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols Nil OO Less than half the final digit shown Not applicable... Data not available Due to rounding the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse af denne publikation 99 uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik er forbudt efter gældende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten der giver ret til at citere med angivelse af denne publikation som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang som betinges af formálet. DANMARY s STATISTIK l6:jç. 5 BIELíOTE :ET

3 Forord I publikationen Skove og plantager 99 offentliggeres de detaljerede resultater fra skovtællingen 99. Forberedelsen afviklingen og publiceringen af skovtællingen er foretaget i et tt samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Danmarks Statistik. Den foreliggende publikation er en fortsættelse af publiceringen af de tidligere skovtællinger hvor den forrige blev afholdt i 976. For at skabe overblik og sammenhænge og samtidig give specifikke og detaljerede oplysninger er den foreliggende publikation opdelt i to dele hvor der i den forste del gennem tekst teksttabeller og figurer er fokuseret pá hovedtal og en tekst der forklarer og uddyber sammenhængene i materialet. Publikationens anden del beside af en rkke tabeller af bilagsmæssig karakter hvor der er givet detaljerede oplysninger om de variable tællingen belyser. I Skove og plantager 99 er der oplysninger om antallet af skove og plantager storrelsesfordelinger bevoksningsforhold administrations og ejerforhold samt hugsten. Endvidere indgár oplysninger om produktionsklasse og bonitet samt stáende vedmasse og tilvækst. En række af tabellerne belyser forholdene pá amtsniveau. Tabeller pá kommuneniveau samles i en publikation der kan bestilles ved henvendelse til Danmarks Statistik. Publikationen er udarbejdet of fuldmægtig Carsten Ulrik Zangenberg Danmarks Statistik og forstfuldmægtig Christian Pilegaard Hansen Skov og Naturstyrelsen med bistand fra kontorfuldmægtig Ina Nylander Danmarks Statistik Kobenhavn december 99 Skov og Naturstyrelsen Danmarks Statistik

4 Preface The present publication entitled Skove og plantager 99 contains the detailed results obtained from the forestry census 99. The prepatory work implementation and publication of the forestry census were carried out jointly by Skov og Naturstyrelsen (The National Forest and Nature Agency) and Danmarks Statistik (The National Statistical Office of Denmark). This publication is a continuation of the issue of earlier forestry censuses the latest census was conducted in 976. The publication is divided into two parts in order to provide an overview ensure coherence and present detailed and specific information. Through explanatory text text tables and figures the first part of the publication focuses on the main figures and text sections describing in detail the coherence of the data material. The second part of the publication consists of tables presented in the form of an appendix giving detailed information about the variables surveyed by the census. The publication contains information about the number of forests and plantations size distributions growth conditions administration ownership and cut. There is also information about production class site quality standing volume overbark and increment. Some tables contain data at county level. Tables with data at municipal level are aggregated in a publication which is available on request from Danmarks Statistik. This publication was prepared by Mr. Carsten Ulrik Zangenberg Danmarks Statistik Mr. Christian Pilegaard Hansen Skov og Naturstyrelsen with the assistance of Ms. Ina Nylander Danmarks Statistik. Copenhagen December 99 Skov og Naturstyrelsen Danmarks Statistik

5 Indholdsfortegnelse Tekstafsnit I. Skovtaellingen 99.. Baggrund..... Skovstatistikkens formal. Datagrundlag.. Metode og begreber _... Hovedresultater.. Skovenes antal og sterrelse.._...._..._ Skovbevokset areal og bevoksningsforhold _._ Alders og produktionsforhold _... _.... _ _.... _. _... Stáende vedmasse og tilvækst Ejerforhold._......_...._......_ Administrationsforhold..._ _ Hugst _..._.._..._....._ Juletræer og pyntegrent _._...._....._ _.. Tabelafsnit Tabeller... Antal skove samt skovarealet fordelt efter landsdel og sterrelse og Antal skove samt skovarealet fordelt efter sterrelse og amt. 99 _......_ Antal skove med skovareal over 5 ha der strækker sig over eller fiere kommuner. Fordelt efter sterrelse og amt. 99 _... _ _. 7. Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og Iandsdel _......_..._ Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og kommune _. 6. Skovarealet fordelt efter sterrelse bevoksningsforhold og landsdel. 99 _... _... _ Skovarealet fordelt efter sterrelse bevoksningsforhold og amt Antal skove samt skovarealet fordelt efter sterrelse ejerforhold og landsdel Antal skove samt skovarealet fordelt efter sterrelse ejerforhold og amt Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold ejerforhold og landsdel _..._. Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold ejerforhold og amt. 99 _ _... 7 _. Antal skove samt skovarealet fordelt efter sterrelse administrationsforhold og landsdel Antal skove samt skovarealet fordelt efter ejerforhold administrationsforhold og landsdel Den gennemsnitlige produktionsklasse (PK) fordelt efter bevoksningsforhold anlægsárgang og landsdel Den gennemsnitlige produktionsklasse (PK) fordelt efter bevoksningsforhold anlægsárgang og amt Den gennemsnitlige produktionsklasse (PK) fordelt efter bevoksningsforhold stet relse og landsdel A. Den gennemsnitlige bonitet for beg og eg fordelt efter aldersklasse og landsdel. Skove over 5 ha. 976 og 99.._. 9 7B. Den gennemsnitlige bonitet for ask/ahorn fordelt efter aldersklasse og landsdel. Skove over 5 ha. 976 og C. Den gennemsnitlige bonitet for redgran/sitkagran mv. og ædelgran mv. fordelt efter aldersklasse og landsdel. Skove over 5 ha. 976 og 99 _ Beregnet stende vedmasse 99 samt forventet gennemsnitlig árlig tilvækst i perioden 99. Fordelt efter landsdel og bevoksningsforhold _. _..._..._..._.._ Hugsten fordelt efter træartsgrupper og hovedeffekter _.._......_ 95. Hugsten fordelt efter træartsgrupper hovedeffekter og amt _.... Hugsten pr. ha skovbevokset areal fordelt efter træartsgrupper og amt. 978 og Hugsten pr. ha skovbevokset areal fordelt efter sterrelsesgrupper og træartsgrupper. 978 og

6 6 Bilag. Ta;llingsblanket samt vejledning. _......_.._. Tidligere publicerede skovtællinger. Engelsk oversættelse af tabelhoveder og forspalter _..... _... Omregning fra bonitet til produktionsklasse 8 Danmarks Danmarks Statistik informerer Statistik Danmarks Statistiks publikationer

7 7 Contents Text section I. Forest census 99.. Background..._._. _... _...._._.._.... Purpose of the census._. _... _.... Primary statistical data.. Methodology and concepts _... _. _.. _... _.. Main results.. Number of forests and forest area... _... _.. _..._.._ Wooded area and species _. _._......_._..._. 7.. Age class and yield class distributions _..... _... _... Standing volume and volume increment _ _ Ownership.... _ _... _ Forestry administration _.... _... _. _..... _ Annual cut _._.... _......_ Christmas trees and greenery....._. _... _. List of tables Tables. Forests and forest area by region and size classes and 99 _..._..._. 5. Forests and forest area by size classes and county. 99 _. _ Forests 5 ha and above with area in or more municipalities. By size classes and county. 99 _... _ Forest area by species and region _.. _... _.. _..._ Forest area by species and municipality. 99. _..._.. _ Forest area by size classes species and region Forest area by size classes species and county. 99 _._. _..._ Forests and forest area by size classes ownership classes and region Forests and forest area by size classes ownership classes and county Forest area by species ownership classes and region. 99 _... _.. _... _... _... _... _. 68. Forest area by species ownership classes and county. 99 _.. _ 7. Forests and forest area by size classes forestry administration classes and region. 99._ 76. Forests and forest area by ownership classes forestry administration classes and region Average yield class by species planting year classes and region Average yield class by species planting year classes and county. 99 _ Average yield class by species size classes and region A. Average site index for beech and oak by planting year classes and region. Forests above 5 ha. 976 and B. Average site index for ash /sycamore by planting year classes and region. Forests above 5 ha. 976 and 99 _..._ 9 7C. Average site index for Norway spruce /sitka spruce and silver fir by planting year classes and region. Forests above 5 ha. 976 and Estimated standing volume overbark 99 and expected mean annual volume increment 99. By region and species _ _ Annual cut by species and assortments Annual cut by species assortsments and county _..._ 96. Annual cut per ha wooded area by species and county. 978 and 99 _..._. Annual cut per ha wooded area by size classes and species. 978 and 99

8 8 Appendices. Census form. Previous national surveys _. _...._... _... English translation of table headings and front columns _... _.. Conversion from site index classes to yield classes _. _..._... 8 Danmarks Danmarks Statistik informerer... Statistik Danmarks Statistiks publikationer

9 Te kstafsnit

10

11 Skove og plantager 99 I. Skovtællingen 99 Med publiceringen af Skove og plantager 99 offentliggares de endelige resultater fra skovtællingen i 99. Forelebige resultater af tællingen er bragt i Nyt fra Danmarks Statistik i oktober 99. Skovstatistiknævnet Skov og Naturstyrelsen Styringsgruppen.. Baggrund I 987 nedsatte Skov og Naturstyrelsen pa foranledning af Miljraministeren et Skovstatistiknævn med deltagelse af Landbohajskolen Told og Skattestyrelsen Landbrugsministeriet Dansk Skovforening Hedeselskabet De Danske Skovdyrkerforeninger Danmarks Naturfredningsforening Foreningen Danske Træindustrier Danmarks Statistik og Skov og Naturstyrelsen der har varetaget formandsskabet i nævnet. Nævnet fremlagde i 988 retningslinier for gennemferelse og bearbejdning af de skovstatistiske oplysninger. I skovloven af 989 ( 6 stk. ) er det fastlagt at Skov og Naturstyrelsen skai drage omsorg for udarbejdelse af en landsdækkende skovstatistik mindst hvert. Ar. Med dette udgangspunkt indgik Danmarks Statistik og Skov og Naturstyrelsen i 989 en aftale om udfarelse og publicering af Skovtælling 99. Det fremer af aftalen at Danmarks Statistik skai varetage den praktiske udfarelse og publicering af skovtællingen med faglig bistand fra Skov og Naturstyrelsen. Hovedparten af Skovtællingen 99 er finansieret af Skov og Naturstyrelsen. I forbindelse med planlægning og koordination of tællingens gennemferelse blev der i 989 nedsat en styringsguppe med deltagelse of Landbrugsministeriet Told og Skattestyrelsen Skov og Naturstyrelsen og Danmarks Statistik der har varetaget formandskabet i styringsgruppen. Endvidere har Skovstatistiknvnet været indkaldt i januar 99 med det formal at drafte principperne for publicering af Skovtællingen 99. Det skai hertil nævnes at Hedeselskabet og De Danske Skovdyrkerforeninger har stattet undersagelsen ved at yde hjælp til udfyldelse af tællingsblanketterne for deres medlemmer. Den 7. opgorelse af skovene Skovtællingen 99 er den 7. opgorelse af de danske skove i dette arhundrede. Statistikken fra tidligere tællinger der indeholder oplysninger om antallet af skove deres starrelsesfordeling ejer og bevoksningsforhold samt hugstens starrelse er offentliggjort i Statistiske Meddelelser fra Danmarks Statistik. Publikationerne er nærmere omtalt i bilag... Skovstatistikkens formal Skovstatistikkens hovedformal er at belyse omfanget og fordelingen of de danske skove med tilharende arealer samt at beskrive skovenes struktur. Skovstatistikken er en generel statistik der giver mulighed for at vurdere udviklingen i de danske skove over tiden. Der er ved udformningen of statistikken taget udgangspunkt i de forskellige brugergruppers behov og ansker. Erhvervsstatistik Hojere detaijeringsniveau Som for de avrige erhverv er det af stor betydning for dansk skovbrug at der foreligger en strukturbelysende og aktuel erhvervsstatistik. Herigennem har offentlige myndigheder et bedre grundlag for at vurdere effekten af eventuelle initiativer ligesom erhvervets udavere far mulighed for at opal et bredere kendskab til erhvervets struktur. Skovtællingen er sáledes et vigtigt grundlag for dispositioner vedrerende fremtiden. Siden skovtællingen i 976 har der fiere gange været fremsat ensker om en ny tælling. Samtidig har der været fremfert ansker om et hajere detaljeringsniveau end i de tidligere tællinger dog uden at sammenligneligheden of den grund matte brydes. Skovtællingen 99 er derfor mere detaljeret end de tidligere tællinger. Af væsentlige udvidelser kan

12 nævnes at skovtællingen 99 er baseret pá kommunevise opgorelser i modstning til de tidligere tllinger der er udarbejdet pá amtsniveau. Desuden omfatter tællingen srskilte opgorelser over nordmannsgran og nobilis der tidligere har været medtaget under ædelgrangruppen. Endvidere er redgran som tidligere figurerede under grangruppen opgjort srskilt i 99 tællingen. Herudover omfatter skovtællingen 99 som noget nyt oplysninger om forstlig bistand opdelt pá forskellige administrationsformer. Skemablanketten for 99 har pá grund of det hejere detaljeringsniveau været mere omfattende end ved tidligere tællinger. Erfaringsmæssigt kan det konstateres at skemablanketten for 99 nok har været for omfattende især for de mindste skove.. Datagrundlag Skovtællingen 99 er foretaget som en spergeskemabaseret totaltælling pr.. januar 99 af samtlige danske driftsenheder (skovejendomme landbrugsbedrifter med skov samt andre ejendomme med skov) pá 5 ha og derover. Skemamaterialet blev udsendt i december 99. Tailingstidspunktet Tallingsenheden.. Metode og begreber Tællingstidspunktet er. januar 99 det vil sige for anima af nye kulturer og fer vkstperiodens start. Samtidig er tidspunktet tilrettelagt af hensyn til specielt de str rre skovejendomme der benytter særlige bevoksningsregistre som typisk ajourfores ved arsskiftet. Skovtllingen 99 er en totaltælling. Det vil sige at den omfatter samtlige skove og plantager pa 5 ha og derover herunder markjord beplantet med juletræer og pyntegrant. Tællingsblanket og vejledning er udsendt til: alle landbrugsbedrifter der i henhold til den totale landbrugstælling i 989 har arealer med skov eller markjord beplantet med juletræer eller pyntegront alle ejendomme der i henhold til oplysninger fra Told og Skattestyrelsen i overvejende grad er skovejendomme og som ikke er tilknyttet en landbrugsbedrift og et mindre antal ejendomme der hverken er tilknyttet landbrugsbedrifter eller er selvstændigt vurderede skovejendomme men som i henhold til oplysninger fra andre kilder indeholder skov. At tællingsenheden er skovbedrifter /ejendomme betyder at skovejere der har fiere geografisk adskilte skove har kunnet indberette samlet for disse der derfor vil optræde samlet i statistikken. Omvendt vil en geografisk sammenhngende skov der er opdelt i fiere driftsenheder optræde som fiere skove i statistikken. Opregningen I de tilfælde hvor det ikke har været muligt for skovejerne at give oplysninger om træartsog/eller aldersklassefordeling er der foretaget en opregning med sigte pá at opna et dækkende billede af den samlede skovtilstand pa opgerelsestidspunktet. I det folgende gives en kort beskrivelse of de procedurer som er fulgt i forbindelse med mangelfuldt udfyldte skemaer. Opregningsprocedurerne kan opdeles i faser. Fase Der blev rettet telefonisk kontakt til hovedparten af skovejere med skove over 5 ha som Telefonisk havde indsendt mangelfuldt udfyldte skemaer og Danmarks Statistik modtog i den kontakt forbindelse en del oplysninger om skovarealets træartsfordeling. I forbindelse med denne del af dataopretningen benyttede Danmarks Statistik sig af supplerende kilder som fx tidligere skovtællinger og oplysninger fra hugststatistikken. Fase Opregning For de skove hvor der stadig ikke forelá en fordeling af skovarealet efter bevoksningsforhold (træarter og midlertidigt ubevokset areal) og hjælpearealer til skovdrift (side pa af skovarealet tllingsblanketten) blev der foretaget en opregning af skovarealet pa basis af skov arealets procentvise fordeling i beliggenhedskommunen. I alt er ca. 6. ha svarende til pct. af det samlede skovareal opregnet i denne fase. Det er saledes kun en meget

13 begrænset del af det samlede materiale hvor respondenterne ikke har veret i stand til at fordele skovarealet. Herefter forelá skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og hjelpearealer pá kommuneniveau. Fase Opregning af aldersklassefordeling For de skove hvor der herefter ikke forelá en fordeling af de enkelte trearters areal pá aldersklasser (side og pá tællingsblanketten samt blanket for skove over 5 ha der strækker sig over fiere kommuner) blev der endnu engang taget telefonisk kontakt til de stone enheder. Herefter blev der foretaget en opregning pá grundlag af de enkelte træarters aldersklassefordeling pá kommuneniveau. I alt er ca. 6. ha svarende til godt pct. af det samlede skovareal opregnet i denne fase. Definition of Herfra forelá det skovbevoksede areal fordelt pá aldersklasser. I de tilfælde hvor det ikke har været muligt at indhente oplysninger om bonitet/pk er der ikke sket en opregning af disse verdier. De gennemsnitlige PK verdier som bliver præsenteret i materialet er alene udregnet pá baggrund af de driftsenheder der har indberettet en bonitet eller PK verdi. Det skovbevoksede areal omfatter alle egentlige skovbevoksninger det vil sige arealer skovarealer der brer en bevoksning der nu eller senere producerer tr eller andre skovprodukter samt markjord beplantet med juletreer og pyntegrent. Det skovbevoksede areal omfatter ligeledes midlertidigt ubevoksede arealer det vil sige omráder som efter fældning atter skai tilplantes samt omráder der har været udsat for skovbrand eller lignende. Det skovbevoksede areal omfatter derimod ikke frugtplantager pilekrat arealer med enkeltstáende træer parker haver arealer med prydtræer og græsgange æblter smágrupper eller enkelte rækker med træer (fx ved vejkanter) samt erhvervsmssige skovplanteskoler og lignende uden for den egentlige skov. Det ubevoksede skovareal omfatter deis hjælpearealer til skovdrift hvorved forstás omráder der i sig sely ikke er produktive men som er nedvendige for skovdriften (fx skovveje brandbælter oplagspladser planteskoler og huse i skoven) og dels egentlige ubevoksede arealer i skoven (fx heder moser sletter enge agre og mindre soar). Med hensyn til det ubevoksede skovareal er tællingen 99 behftet med en væsentlig usikkerhed idet det efterfelgende har vist sig at tællingsblanketten samt den tilherende vejledning ikke har været klar nok. Dette har medfert at et stort antal landbrugsarealer uden tilknytning til skovdriften er blevet indberettet. Pá denne baggrund er det i Skove og plantager 99 valgt at udelade oplysningerne om det egentlige ubevoksede areal sáledes at materialet udelukkende omhandler det skovbevoksede areal samt hjælpearealer til skovdrift. Ved sammenligninger mellem 99 tællingen og tidligere tællinger skai man were opmærksom pá dette forhold. Bevoksningsforhold Det bevoksede areal er opdelt pá trearter under hovedgrupperne lev og náletre. I modsætning til 976 tællingen er náletræarterne redgran nordmannsgran og nobilis opgjort som selvstændige driftsklasser hvor redgran tidligere blev opgjort sammen med evrige granarter (sitkagran mv.) og nordmannsgran og nobilis opfrart under ædelgranarter. Endvidere er det midlertidigt ubevoksede areal opgjort selvstændigt i 99 tællingen hvor det tidligere blev fordelt pá de enkelte træarter.

14 skovtællingen 99 er folgende driftsklasseinddeling benyttet: Driftsklasse Trarter i driftsklassen Bog Eg Ask Ahorn (Er) Andre levtræarter Radgran Sitkagran mv. Ædelgran mv. Nobilis Nordmannsgran Bjergfyr mv. Andre náletræarter Midlertidigt ubevokset Bog Eg Ask Ahorn (Ær) Birk el poppel rodeg avnbeg hassel elm lind kirsebr pil mv. Radgran Sitkagran hvidgran og omorika Alm. ædelgran grandis abies concolor og abies veitchii Nobilis Nordmannsgran Bjergfyr fransk bjergfyr og contortafyr Douglas lark skovfyr ostrigsk fyr weymouthsfyr thuja tsuga cryptomeria mv. Midlertidigt ubevoksede arealer Aldersklassefordeling Aldersklassefordelingen for henholdsvis lev og náletræer er inddelt i Ars intervaller efter anlægsárgang ( osv.). For træarterne nobilis og nordmannsgran er materialet endvidere opdelt i 5árige intervaller for at muliggere mere detaljerede analyser. Anlægsárgang angiver det tidspunkt hvor arealet er tilplantet. Inddelingen i anlægsárgangene er nyt i forhold til tidligere tællinger hvor inddelingen er foretaget efter anlægsaldre ( ár ár osv.). Inddelingen i anlægsárgange vil give mulighed for direkte sammenligning af aldersklassefordelinger mellem skovtællingen 99 og fremtidige tællinger sáfremt disse ligeledes benytter anlægsárgange. Skovtællingen 99 er den ferste tælling hvor skovejerne er blevet bedt om at indberette aldersklassefordeling. I 976tællingen blev aldersklassefordelingen indhentet gennem skovejernes indberetning til Statsskattedirektoratet i forbindelse med vurderingen af fast ejendom. Bonitet og produktionsklasse Boniteten har tidligere været det almindelige begreb for jordens ydeevne ved træproduktion i dansk skovbrug ligesom det har været det anvendte begreb i de tidligere tællinger. Boniteten udtrykkes ved et tal (normalt mellem og 6) hvor den mindste vrdi angiver den bedste vokselokalitet. Der findes bonitetssystemer for alle almindeligt anvendte træarter i dansk skovbrug. I dag anvender de fleste planlægningsinstitutioner imidlertid begrebet produktionsklasse (PK) for skovarealets ydeevne. Produktionsklassen er ligesom boniteten et mál udtrykt ved et tal (normalt mellem og 5) for jordens ydeevne og er ligesom boniteten trartsafhængig. I modsætning til boniteten der blot er en relativ betegnelse relaterer produktionsklassen sig i hejere grad til den producerede vedmasse i m og kan defineres som: Den maksimale gennemsnitlige árlige tilvækst (m) som træarten kan preestere pd den pdgceldende lokalitet. For i hojere grad at imodekomme brugernes onsker og behov er det i Skove og plantager 99 valgt at angive skovenes produktivitet ved produktionsklassen. For at reducere problemet med sammenlignelighed med tidligere tællinger er der i bilag redegjort for omregningen fra bonitet til produktionsklasse. Skovtællingen 99 er den ferste tælling hvor skovejerne er blevet bedt om at indberette produktionsforhold. I 976tællingen er bonitetsværdierne indhentet gennem skovejernes indberetninger til Statsskattedirektoratet i forbindelse med vurderingen af fast ejendom. Stiende vedmasse og tilvækst Skove og plantager 99 indeholder en beregning af den stáende vedmasse i 99 samt forventet gennemsnitlig árlig tilvækst for perioden 99 til ár. Beregningen er foretaget ved hjælp af standardproduktionsoversigterne pá baggrund af de indberettede bevoksnings aldersklasse og produktionsklasseforhold.

15 5 976 skovtællingen indeholder ligeledes en opgerelse af den staende vedmasse. Denne opgerelse er dog væsentlig forskellig fra 99 tællingen idet den bygger pa skovejernes indberetning til Statsskattedirektoratet. 976 opgorelsen omfatter endvidere kun skove over 5 ha. Beregningen af tilvækst er ny i forhold til tidligere tællinger. Ejerforhold Administrationsforhold Ejerforholdene fr lger stort set den samme opdeling som i de tidligere tællinger. Som en ny ejergruppe i tællingen 99 figurerer Skov og Naturstyrelsen der varetager driften af hovedparten of statens skove. Ved sammenligning med tidligere tællinger skai ejendomme under Skov og Naturstyrelsen og staten i evrigt summeres for at fá statens skovejendomme i alt. Som nævnt er oplysningen om anvendelsen af forstlig bistand en ny tællingsvariabel i forhold til tidligere tællinger. Tællingsskemaet er opdelt efter om skovejendommen benytter sig af: Eget forstligt personale Bistand via Hedeselskabet Bistand via De Danske Skovdyrkerforeninger Anden forstlig bistand Ingen forstlig bistand Hugststatistikken Oplysningerne om hugsten i de danske skove skal i nærværende publikation ses som et supplement til selve skovtællingen. Hugsten er opgjort pa grundlag of selvstændige indberetninger fra samtlige skove over 5 ha samt et udsnit of skove (ca. 6) under denne sterrelse. Det samlede antal indberetninger omfatter godt.5 skove og plantager. Hugsten for samtlige træprodukter er opgjort i m fastmasse. For de mindre skove er der foretaget en opregning pa amtsniveau efter skovarealets sterrelse saledes at den viste hugstopgerelse udtrykker den samlede hugst i landet. Mere udferlige oplysninger om hugsten i de danske skove kan findes i publikationen Landbrugsstatistik som arligt publiceres af Danmarks Statistik.

16 Mange smá driftsenheder. Hovedresultater. Skovenes antal og storrelse De danske skove er prget af et stort antal mindre driftsenheder. I arealmæssig sammenhæng udger de mange smá driftsenheder imidlertid en mindre gruppe. Drifts enhederne under 5 ha udger ca. 96 pct. of antallet men kun pct. af arealet. Sáledes er 9.65 driftsenheder under 5 ha mens kun 9 driftsenheder har et skovareal stone end 5 ha. Figur illustrerer forholdet mellem andelen af driftsenheder og tilhorende andel af skovarealet. Figur Ejendomsstrukturen i skovbruget. 99 Structure in the forestry sector. 99 Andel af driftsenheder (pct.) Andel af driftsenheder i forhold til andel af skovarealet. Diagonalen svarer til en ligelig for deling af skovarealet pà samtlige driftsenheder. (Samtlige driftsenheder er lige store). 6 8 Andel af skovareal (pct.) Stadig færre skovejendomme Oversigtstabel I oversigtstabel ses at antallet af driftsenheder med skov er faldet fra knap 6. i 976 til godt.5 i 99. Det fremgár endvidere at det primært er de mindste driftsenheder (under ha) der har tegnet sig for faldet. Antallet af skovejendomme med skovareal mellem og 5 ha er steget mens antallet har været nogenlunde konstant for grupperne mellem 5 og. ha. For driftsenheder sterne end. ha er der sket et fald i antallet. Antal skove samt skovarealet fordelt efter storrelse og 99 Forests and forest area by size classes and I anta ha antal ha antal ha I alt Under 5 ha _. 5 9 ha ha ha ha l ha _ _ ha ha ha ha ha og derover

17 _ 7 Faldet i antallet afdriftsenheder under ha skyldes deis sammenlægninger of mindre landbrugsbedrifter med skov og deis sammenlægninger af mindre skovejendomme til starre enheder hvor ferstnævnte forhold sandsynligvis vejer tungest. Generelt skai udviklingen saledes ses i lyset of den ændrede bedriftstruktur indenfor landbruget. Antallet af driftsenheder over. ha er reduceret med fra 976 til 99 hvilket overvejende skyldes opsplitning og frasalg fra de privatejede ejendomme. Herudover har Skov og Naturstyrelsens sammenlægning of statsskovdistrikter til starre enheder i 989 ligeledes medvirket til faldet i antallet of driftsenheder over. ha. De danske skove udgor pct. af Danmarks samlede areal Det danske skovareal udgor i alt godt 5. ha svarende til en skovprocent pá pct. Pá grund af de forskellige opgtarelsesmetoder kan dette skovareal ikke sammenlignes direkte med opgerelserne i 965 og 976. Direkte sammenligning mellem 99tællingen og tidligere tællinger ber kun foretages pá det skovbevoksede areal (se afsnit.). Det betyder ligeledes at sammenligning af antal driftsenheder indenfor sterrelseskategorier i tællingerne ma foretages med en vis forsigtighed. Se endvidere bilagstabellerne og for yderligere oplysninger om skovenes antal og strarrelse.. Skovbevokset areal og bevoksningsforhold I oversigtstabel er skovarealet opdelt i skovbevokset areal og hjælpearealer. Det fremgár at det samlede skovareal pá 5. ha fordeler sig med ca. 7. ha skovbevokset areal og ca. 8. ha hjælpearealer til skovdrift (veje brandlinier huse mv.). Hjælpearealerne udger sáledes godt 6 pct. af det samlede skovareal. Oversigtstabel. Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og landsdel og 99 Forest area by species and region and 99 Hele landet erne Jylland ha Skovareal i alt Ubevokset areal' Skovbevokset areal i alt Lovtræ i alt Bog Eg Ask Ahorn (Ær) Andre lovtræarter Náletræ i alt Rodgran Sitkagran mv. /Edelgran mv. Nobilis Nordmannsgran Bjergfyr mv. Andre naletræarter f 8 l _ Y J Midlertidigt ubevokset ' Det ubevoksede areal i 99 omfatter kun hjæipearealer til skovdrift. Midlertidigt ubevokset areal er i 965 og 976 fordelt proportionalt pá træarterne. Stigende skovbevokset areal Det skovbevoksede areal er siden 965 steget med knap. ha hvoraf den kraftigste stigning (.) er sket siden 976. De. ha svarer til en stigning pá pct. i det skovbevoksede areal fra 976 til 99. Det skai bemrkes at en del of denne stigning skyldes at der i 99 tæliingen er medtaget markkulturer med juletræer og pyntegrent. Disse tegner sig for godt. ha of stigningen. Fra 976 er det skovbevoksede areal steget med ca.. ha pá (erne og ca. 7. ha i Jylland.

18 8 Figur. Det skovbevoksede areal fordelt efter traeart. 99 Wooded area by species. 99 Andre naletræartermidl. ubevokset ( %) (9%) Bog (7 %) Bjergfyr mv. (6 %) Nord mannsgran (%) Nobilis ( %) 7Ede gran mv. ( %) Sitkagran mv. (9 %) ;: ; WP""" Eg (7%) Ask ( %) Ahorn ( %) Andre pvtr Barter (6 %) Rpdgran (%) / náletrae / Isvtrae I figur ses fordelingen of det skovbevoksede areal pá træarter. 68. ha svarende til 6 pct. of det skovbevoksede areal er bevokset med naletræ. Heraf findes knap 8. ha (8 pct. of det samlede naletræareal) i Jylland. Lovtræet tegner sig i alt for godt. ha svarende til pct. of det skovbevoksede areal. Hovedparten of levtræet (57 pct.) findes pá (erne. Den resterende del of det skovbevoksede areal udgeres of det midlertidigt ubevoksede areal der er pà ca. 6. ha. Bogen er den mest udbredte lovtræart og edger knap 7. ha (5 pct. of levtrarealet) i 99. Náletræarealet domineres of redgran med godt 5. ha hvilket svarer til 5 pct. of det samlede náletrareal. Mere Iovtrae Ved sammenligning af bevoksningsforholdene i 99 med tidligere tællinger er det nedvendigt at fordele det midlertidigt ubevoksede areal proportionalt pá trarterne sáledes som det er sket i tidligere tællinger. Det fremgár herefter at ud af det skovbevoksede areals samlede stigning pá. ha siden 976 tegner levtræet sig for hovedparten (8. ha) mens naletræet tegner sig for de resterende. ha. Stigningen i lrvtræarealet er overvejende sket i Jylland. I figur og figur ses arealudviklingen fra 965 til 99 for henholdsvis lev og náletræarter. Bemerk at det midlertidigt ubevoksede areal er fordelt proportionalt pá træarterne i figurerne. Figur. Arealudvikling for Iovtraearter og 99 Area of broadleaves and 99 ha... Bog Eg Ask Andre l vtrrarter

19 i i i 9 Svagt fald i bogearealet markante stigninger for eg og andre Iovtraearter Figur. Bogearealet er faldet svagt i forhold ti976. Faldet udg()r ca..5 ha hvilket svarer til ca. pct. Den kraftige tilbagegang i bogearealet som har fundet sted gennem en længere árrkke i figuren illustreret gennem udviklingen fra 965 til 976 synes sáledes aftaget. Egearealet har undergáet en markant stigning pá knap 6. ha svarende til ca. pct. siden 976. Arealet med ask er uændret fra 976 til 99. Endelig ses at arealet med andre ()vtræarter specielt ahorn (aer) har undergáet en betydelig stigning siden 976. Arealudvikling for náletraearter og 99 Area of conifers and 99 ha Gran og gran Bjergfyr mv. Andre náletræarter Stigning i arealet med gran og aedelgran Oversigtstabel. M figur og oversigtstabel ses at det samlede granareal (r()dgran og sitkagran mv.) er steget godt. ha (ca. pct.) i forhold til 976. Endvidere er ædelgranarealet eget ganske betragteligt. Arealet udgjorde i 976 ca. 5. ha mod godt. ha i 99 hvilket svarer til en stigning pá 7 pct.. Ædelgrangruppens stigning skyldes fortrinsvis en eget tilplantning med nordmannsgran og nobilis (se afsnit.8). Herudover har inddragelsen af markkulturer med juletræer og pyntegrent i skovtællingen 99 medvirket til en stigning for ædelgrangruppen. Endelig ses et markant fald i arealet med andre naletræarter fra 976 til 99 pá godt 9. ha samt et mindre fald for bjergfyr mv. Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og amt. 99 Forest area by species and county. 99 Skovpct i Skovareal alt Hjælpearealer Skovbevokset areal i alt Levtræ alt Náletræ alt Midlertidigt ubevokset pct. ha Hele landet Kebenhavns Amte Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt _ Nordjyllands Amt Skovprocenten er beregnet pá baggrund of skovarealet i alt og det administrativt fordelte areal pr.. Januar 99. Kilde: Statistisk Arbog Danmarks Statistik 99. Inkl. Kebenhavns og Frederiksberg kommuner.

20 Bornholms Amt har den hojeste skovprocent I oversigtstabel er skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og amt. Det fremgár at der omkring skovprocenten pá pct. for hele landet er stor variation mellem de enkelte amter. Bornholms Amt tegner sig for den hojeste skovprocent pá knap 8 pct. mens den laveste skovprocent ses i Sonderjyllands Amt (7 pct.). Endvidere fremgár det som tidligere nævnt at sterstedelen of náletræarealet findes i Jylland. Det er især Ringkobing Arhus og Nordjyllands amter der har de store náletræarealer. Sterstedelen of lovtræarealerne findes pá ferne specielt i Storstroms og Fyns amter men ogsá Arhus Amt har et stort levtrareal. Se endvidere bilagstabellerne 5 6 og 7 for yderligere oplysninger om det skovbevoksede areal og bevoksningsforholdene... Alders og produktionsforhold I dette afsnit vises og kommenteres alders og produktionsforholdene i de danske skove. Oplysningerne er summeret i oversigtstabel og 5 for henholdsvis lrav og náletræ. For de vigtigste trarter er aldersklasseoplysningerne endvidere prsenteret i figurer. Bog har overvægt af ae Idre aldersklasser Bogens aldersklassefordeling fremgár of oversigtstabel og figur 5. Der er en overvægt of gamle begebevoksninger ældre end anlægsárgang 9 mens de yngste aldersklasser (97 79 og 98 89) er stærkt underrepræsenterede. Endvidere bemærkes den for holdsvis svage repræsentation of mellemaldrende bog i árgangsklasserne 9 9. Figur 5. Aldersklassefordeling for bog. 99 Age class distribution of beech. 99 Ha For Hastigheden Aldersklassefordelingen i 99 sammenholdt med bogens aldersklassefordeling ved af bogens tidligere skovtællinger illustrerer den stadige tilbagegang som bogearealet har undergáet tilbagegang siden 9. Hastigheden of bogens tilbagegang er dog aftaget de seneste ár. Ved er mindsket sammenligning af aldersklassefordelingerne for bog i 965 og 976 fremgár det at hver ha bog som er blevet forynget (fældet og gentilplantet) i denne periode kun er modsvaret of omkring 5 ha kulturareal i bog. Sammenlignes derimod 976 og 99 findes hele 65 ha kulturareal i bog for hver ha forynget. Den negative udvikling i bogearealet er sáledes taget vsentligt af i perioden fra 976 til 99 i forhold til den foregáende periode. Tages det yderligere i betragtning at der sandsynligvis ligger store foryngede arealer»gemt«i de ældre aldersklasser som folge af selvforyngelser efter oldenfaldene i 98 og 989 som i realiteten burde henregnes til aldersklassen 9889 eges andelen af bogekulturer i forhold til det foryngede areal yderligere. Den manglende indberetning skyldes at ejerne er tilbojelige til at vente med at indberette selvforyngelser til der er fuld sikkerhed for at kulturerne lykkes. Foryngelserne forventes at slá strkt igennem i bogens aldersklassefordeling ved den smote skovtælling.

21 Store arealer i de yngre aldersklasser for eg Figur 6. Aldersklassefordelingen for eg ses i oversigtstabel og figur 6. yngre aldersklasser (anlægsárgange 989) dog undtaget Specielt fremstár aldersklassen 9889 med et stort areal. (anlægsárgange ldre end 89) er sparsomt repræsenteret bevoksninger udgor en mellemstor gruppe. Aldersklassefordeling for eg. 99 Age class distribution of oak. 99 Ha 5 Der er store arealer i de aldersklassen De ældre aldersklasser mens de mellemaldrende 5 o For Hovedparten af arealerne i de mellemaldrende og ældre aldersklasser er beliggende pá Berne mens arealerne i de yngre aldersklasser er geografisk mere jævnt fordelt. Egens aldersklassefordeling afspejler den kraftige fremgang i egearealet som er iagttaget ved de seneste skovtællinger. Specielt har stigningen været kraftig mellem skovtællingerne i 95 og 965 og mellem 976 og 99 hvilket aldersklassefordelingen illustrerer. Med hensyn til aldersklassefordelingerne for de evrige levtræarter (se bilagstabel ) bemærkes specielt de meget store arealer i anlægsárgangene 9669 og 9779 for ahorn (ær) hvilket skyldes en intensiv anvendelse efter stormfaldet i 967 hvor betydelige lovtræarealer væltede. Endelig har gruppen of andre levtræarter meget store anlægsárgange i intervallerne 9 9 og som kan tilskrives efterkrigstidens mange rodeg og poppelkultiveringer. Fá garnie rodgranog sitkagranbevoksninger Aldersklassefordelingen for rodgran (oversigtstabel 5 og figur 7) viser store arealer i anlægsárgangsklasserne 969 hvilket kan henfores til sável de skovdyrkningsmæssige som de ekonomiske forventninger der blev knyttet til rodgranen pá daværende tidspunkt og som medforte en udstrakt benyttelse af redgran overalt i landet. Endvidere ses relativ smá arealer i de ældre aldersklasser (bevoksninger anlagt tidligere end 9) hvilket har baggrund i de store stormfald i begyndelsen af 98'erne der gik hárdt ud over de ældre rodgranbevoksninger. Svarende hertil findes et stort areal i aldersklassen 9889 idet stormfaldsarealerne i stort omfang er blevet gentilplantet med redgran.

22 Figur 7. Aldersklassefordeling for rodgran. 99 Age class distribution of Norway spruce. 99 Ha For Sitkagran synes dog at have erstattet radgran som kulturtræart pá en betydelig del af stormfaldsarealerne hvilket fremgar of aldersklassefordelingen for sitkagran (se nedenfor). I forhold til de store árgangsklasser 9 69 ses et begrnset areal anlagt mellem 97 og 979. Forklaringen til dette skai máske sages i 967 stormfaldet sáledes at det store stormfald i levtræbevoksningerne kan have udskudt foryngelsen (afdriften) af ældre náletræbevoksninger. Oversigtstabel 5 og figur 8 viser aldersklassefordelingen for sitkagran mv. Der en kun sulk sitkagranarealer i anlægsklasserne ældre end 95 og bevoksninger ældre end 9 eksisterer stort set ikke. Figur B. Aldersklassefordeling for sitkagran mv. 99 Age class distribution of Sitka spruce and other spruce. 99 Ha For Arsagen skai sages i den kombinerede effekt af stormfaldene i begyndelsen of 98'erne samt den hendeen of sitkagran efter terke og micansangreb (angreb of Jttebarkbillen) som fandt sted i slutningen of 9'erne og begyndelsen of 95'erne og som bevirkede afgang of et stort sitkagranareal.

23 Endvidere ses en stor arealandel i den yngste aldersklasse (anlægsargang 98 89) i forhold til anlægsklasserne som kan forklares ved den egede brug af sitkagran i forbindelse med tilkultiveringen efter 98'ernes stormfald. Aldersklassefordelingen for ædelgrangruppen i figur 9 inkluderer alle ædelgranarter det vil sige driftsklasserne ædelgran mv. nobilis og nordmannsgran. I afsnit.8 er areal og aldersklassefordeling for nobilis og nordmannsgran srskilt beskrevet. Figur 9. Aldersklassefordeling for aedelgran (inkl. nobilis og nordmannsgran). 99 Age class distribution of all fir (including Noble fir and Caucasian fir). 99 Ha 9 6 o For IEdelgrangruppen Figur 9 viser et stigende areal i anlægsargangsklasserne fra 95 og frem ti! 99 som kan har store arealer tilskrives en kraftig udvidelse af arealet med nobilis og nordmannsgran. Síilledes optrder i de yngste nobilis og nordmannsgran stort set ikke i aldersklasserne ældre end 9 mens de udger aldersklasser mere end 8 pct. af det samlede areal i aldersklassen Betragtes alene aldersklassefordelingen for ædelgran mv. (oversigtstabel 5) ses meget begrænsede arealer ældre end anlægsargang 9. Arsagen skai som det var tilfældet med radgran og sitkagran sages i 98'ernes stormfald. Endvidere ses at forholdsvis store ædelgranarealer er anlagt i perioden mens tilplantningen indenfor de seneste Ar (97 79 og 98 89) har vret begrænset til omkring halvdelen af den foregaende Ars periode. I oversigtstabellerne og 5 er vist den gennemsnitlige produktionsklasse (PK) for henholdsvis lsv og náletræarter fordelt pá anlgsargangsklasser. Det skai bemrkes at visse of tabellernes produktionsklasseangivelser (yngste og ældste aldersklasser) gar ud over produktionsoversigternes gyldighedsomrade hvorfor disse angivelser bar anvendes med forsigtighed.

24 .. Oversigtstabel. Den gennemsnitlige produktionsklasse (PK) fordelt efter anlaegsárgang: Bog eg ask og ahorn (er). 99 Average yield class by planting year classes: Beech oak ash and sycamore. 99 Beg Eg Ask Ahorn (Ær) ha PK ha PK ha PK ha PK I alt For Oversigtstabel 5. Den gennemsnitlige produktionsklasse (PK) fordelt efter anlaegsárgang: Rodgran sitkagran mv. og aedelgran mv. 99 Average yield class by planting year classes: Norway spruce Sitka spruce and other spruce silver fir and other fir. 99 Radgran Sitkagran mv. Ædelgran mv. ha PK ha PK ha PK I alt For Ekskl. nobilis og nordmannsgran. Oget produktions For levtræets vedkommende fremgar at begens gennemsnitlige produktionsklasse er 9 potentiale i de yngre mens eg og ask i gennemsnit felger produktionsklasse 6. Endelig har ahorn (ær) en aldersklasser i náletrae gennemsnitlig produktionsklasse pá knap. For eg ask og ahorn (r) ses meget konstante produktionsklasseværdier for de forskellige aldersklasser mens der for begens vedkommende er tale om en svag tendens til faldende gennemsnitlig produktionsklasse med stigende aldersklasse svarende til et svagt stigende produktionspotentiale i de yngre aldersklasser. Radgran sitkagran mv. og ædelgran mv. har gennemsnitlige produktionsklasser pá henholdsvis ca. og 6. For alle tre grupper kan iagttages en generelt faldende produktionsklasseværdi med stigende aldersklasse stærkest udtalt for redgran og sitkagran mv.

25 5 Der er sáledes for náletræarterne som det ogsá er tilfældet for bog tale om et raget produktionspotentiale i de yngre bevoksninger. De ogede produktionspotentialer i de yngre aldersklasser kan tilskrives en forbedret skovtilstand (lævirkning jordbundstilstand mv.) samt forbedret kultur og kulturplejemetodik. Figur. Gennemsnitlige produktionsklasse (PK) for bog eg rodgran og sitkagran mv. som funktion af driftsenhedernes storrelse. 99 Average yield class by size classes. Beech oak Norway spruce and Sitka spruce and other spruce. 99 PK Eg BOg Rodgran Storrelsesgrupper (ha): Sitkagran mv II > Bedre produktions I figur er den gennemsnitlige produktionsklasse afbildet som funktion of drifts forhold pá de store enhedernes storrelse for henholdsvis beg eg rodgran og sitkagran mv. Figuren viser en driftsenheder svagt stigende produktionsklasseværdi ved stigende driftstorrelse. Dog afviger sitkagran mv. fra billedet idet driftsenhederne over. ha har en meget lay gennemsnitlig produktionsklasseværdi i forhold til driftsklassen i evrigt. Den generelt stigende produktionsklasseværdi med stigende driftsenhedsstorrelse er en kombineret effekt af et bedre skovklima en bedre skovopbygning samt en mere intensiv forstlig administration i de stone skove. Se endvidere bilagstabellerne 5 6 og 7 for yderligere oplysninger om alders og produktionsforhold... Stáende vedmasse og tilvaekst Pá grundlag af skovtællingens aldersklasse og produktionsklasseoplysninger er det muligt at beregne et estimat for stáende vedmasse og tilvækst ved hjælp af standardproduktionsoversigterne. Den stáende vedmasse i Danmark i 99 er beregnet til 55 mio. m fordelt med 9 mio. m ( pct.) levtrae og mio. m (57 pct.) náletr. Rodgran og bog dominerer den stáende masse med henholdsvis 89 mio. m og 7 mio. m i alt godt 66 pct. af den samlede stáende vedmasse.

26 6 Figur. Beregnet stáende vedmasse 99 samt forventet gennemsnitlig artig tilvækst i perioden 99 Estimated. standing volume overbark 99 and expected mean annual volume increment 99 Mio. m stáende vedmasse Gennemsnitlig Artig tilvækst mio.m ;;;;;«.;;;;:;.;; ;::;:;.::;: >::;;.;;;;;;::::;;; ;:;;;;; >:.; >;:;.;;;;;;;;:: 5 Bog Eg Ask Akin (er) u Andre Rtadgan Sitkagtan Ædelgan Nobilis & Bjergfyr Andre Ipvtra mv. mv. notdmvms mv. náletræarter gran arter 5 Stáende vedmasse 99 Gns. árlig tilvækst 99 Stor vedmasseopsparing i de danske skove Den forventede gennemsnitlige Adige tilvækst i perioden 99 til ár udgor i alt mio. m fordelt med godt 9 mio. m ( pct.) pá lovtræ og godt mio. m (7 pct.) pá naletræ. Den beregnede tilvækst kan ikke umiddelbart sammenlignes med den regi strerede hugst (se afsnit.7) idet en del af vedmassen fragár som ikke udnyttet vedmasse der efterlades i skoven. Det er imidlertid tydeligt at der i disse Ar sker en betydelig vedmasseopsparing i de danske skove af sterrelsesordenen 5 til 75 mio. m Arligt. Hovedparten of vedmasseopsparingen finder sted i náletræ. Skovtællingen i 976 indeholder ogsá en opgorelse af stáende vedmasse men en direkte sammenligning med 99 er ikke mulig. Vedmasseopgorelsen i 976 omfatter kun skove over 5 ha hvor 99 opgorelsen omfatter alle skove. Herudover er opgorelsesmetoderne forskellige i de to tællinger idet 976 tællingen bygger pá ejernes indberetning til ejendomsskyldvurderingen mens den nuværende opgorelse som nævnt er sket med udgangspunkt i de indberettede aldersklasse og produktionsklassefordelinger. Se endvidere bilagstabe8 for yderligere oplysninger om stáende vedmasse og tilvækst. 5 pct. af det danske skovareal er i privat eje.5. Ejerforhold Godt 5 pct. of det danske skovareal er privatejet. Herudover er den offentlige sektor som i tællingen dækker Skov og Naturstyrelsen amter og kommuner præsteembeder samt staten i evrigt en stor ejergruppe der tilsammen dækker godt pct. of skovarealet. Herefter folger selskaber og foreninger med knap 6 pct. of skovarealet. Fonde stiftelser mv. dkker godt 7 pct. og Hedeselskabet tegner sig for knap pct. I figur er udviklingen i ejerforholdene vist for det skovbevoksede areal fra 965 til 99.

27 7 Figur. Det skovbevoksede areal fordelt procentvis efter ejerforhold og 99 Wooded area by ownership classes and 99 Procent 8 m Offentlig sektor 6 ::::::. Hedeselskabet Fonde mv. Selskaber mv. Privatejet Andelen af privatejet skov er faldende Variation i traartsfordelingen mellem de forskellige ejerkategorier Oversigtstabel 6. Figur viser at andelen of det skovbevoksede areal ejet of private er vigende mens andelen ejet of selskaber mv. er eget nogenlunde tilsvarende. Den offentlige sektors arealandel har været ganske svagt stigende. Det skai bemærkes at figuren viser udviklingen i det skovbevoksede areal idet de forskellige opgerelsesmetoder i 965/76 og 99 umuligger en sammenligning pa det samlede skovareal. Herved undervurderes stigningen i andelen of offentlig skov idet udvidelsen indenfor denne ejerkategori i haj grad er foregáet indenfor det ubevoksede areal. Der er nogen variation i træartsfordelingen mellem de forskellige ejerkategorier. I forhold til gennemsnittet of alle ejerkategorier hvor 5 pct. udgmres af levtræ og 65 pct. of taletr har de privatejede skove samt fonde stiftelser og selvejende institutioner heje lovtræprocenter pa henholdsvis pct. og 5 pct. Arealet ejet af selskaber og foreninger er fordelt med ca. pct. lavtræ og godt 77 pct. naletræ. For den offentlige sektor i alt er pct. bevokset med levtræ og 7 pct. med naletræ. Den offentlige sektors relativt lave levtrandel i forhold til de privatejede skove samt fonde stiftelser og selvejende institutioner skyldes en stone andel af ringere vækstlokaliteter pa heden og i klitomraderne. Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og ejerforhold. 99 Forest area by species and ownership classes. 99 I alt Privatejede Fonde mv. Hedeselskabet Selskaber og foreninger Skov og Naturstyrelsen Staten i evrigt Proesteembeder Amter og kommuner ha Skovareal i alt Hjælpearealer Skovbevokset areal i aft Midl. ubevokset Levtræ i alt Beg Eg Ask Ahorn (Ær) Andre levtræarter Náletræ i alt Radgran Sitkagran mv Edelgran mv Nobilis Nordmannsgran Bjergfyr mv Andre nâletræarter Se endvidere bilagstabellerne 8 9 og for yderligere oplysninger om ejerforhold.

28 i 8 Oversigtstabel Administrationsforhold Antal skove samt skovarealet fordelt efter ejerforhold og forstlig bistand. 99 Forests and forest area by ownership classes and forest administration classes. 99 I alt Privatejede Fonde mv. Hedeselskabet Selskaber og foreninger Skov og Naturstyrelsen Staten evrigt Proesteembeder Amter og kommuner antal I alt Eget personale Hedeselskabet DDS Anden bistand Ingen bistand ha I alt Eget personale Hedeselskabet DDS' Anden bistand Ingen bistand _ De Danske Skovdyrkerforeninger. Hovedparten af skovarealet har tilknyttet forstlig administration I oversigtstabel 7 og figur er antal driftsenheder samt skovarealet fordelt pá ejerformer og administrationsformer. Figur og tabel viser at der for hovedparten (ca. 9 pct.) af skovarealet er tilknyttet forstlig bistand under en eller anden form mens kun ca. pct. af skovarealet er uden forstlig bistand. Det fremgár endvidere tydeligt af figuren at det er de smá driftsenheder der er uden forstlig administration de knap 6. ha uden forstlig administration er fordelt pá næsten. driftsenheder. Vigtigste administrationsform er eget forstligt personale der dækker godt 58 pct. af skovarealet. Herefter folger bistand fra Hedeselskabet (ca. pct.) og fra De Danske Skovdyrkerforeninger (ca. pct.). For godt 7 pct. of skovarealet anvendes anden form for forstlig bistand. Figur. Antal skove og skovarealet fordelt efter administrationsforhold. 99 Forests and forest area by forestry administration classes. 99 Ha Antal :::: 8 Eget personale Hedeselskabet DDS' Anden bistand Ingen bistand 'J O Skovareal (ha) Antal skove De Danske Skovdyrkerforeninger. Se endvidere bilagstabellerne og for yderligere oplysninger om administrationsforhold.

29 ... 9 Faldende hugst efter de store hugstár og 98 Figur..7. Hugst I figur er hugsten pr. Ar vist for perioden Mest iojenfaldende er de store hugstmngder i Arene og 98 som skyldes et meget stort stormfald i november 98 samt mindre stormfald i 98 og 98. Samlet hugst pr. ir fordelt pá traeartsgrupper Annual cut by species m BOg Eg Andre lylvtræarter NAletræ fl Hugsten var storst i 98 med en samlet hugst pa ca. 7 mio. m heraf 9 mio. m naletr. NAletræhugsten i 98 var saledes dobbelt sa stor som Aret for. Efter de store hugstár har hugsten vret stadig faldende hvilket skyldes en nedgang i hugsten af naletr. NAletræhugsten er i periodens sidste Ar (99 og 99) pá niveau med hugsten fer stormfaldet. Lovtræhugsten har de seneste Ar ligget forholdsvis konstant pa ca. 7. m om Aret mens den i begyndelsen af 98'erne lá noget hojere toppende i 98 med ca. 85. m. Den heje lovtræhugst i begyndelsen af 98'erne skyldes en oget hugst af bog i disse Ar mens hugsten af eg og andet lovtræ har været konstant gennem hele perioden. Hugsten i 99 var fordelt pá '/9 Isvtrae og / náletrae Hojere hugst pr. ha pá de storre ejendomme Oversigtstabel 8. I 99 udgjorde den samlede hugst godt mio. m fordelt pá godt mill m naletræ (66 pct.) og ca. 7 mio. m lovtræ ( pct.). 7 pct. af lovtræhugsten bestod af bog. Dette svarer til en hugst pr. ha bevokset areal pa 8 m pr. ha. Dette gennemsnitstal dkker over en hugst i bog pa 66 m pr. ha m pr. ha for eg m pr. ha for andet lovtræ og 9 m pr. ha for náletræets vedkommende. Specielt bemærkes den heje hugst pr. ha for beg. Hugsten pr. ha varierer stærkt med ejendomssterrelsen. I 99 udgjorde den gennemsnitlige hugst pr. ha 58 m pr. ha for ejendomme med skovareal over 5 ha. For skove under 5 ha var hugsten i gennemsnit kun 6 m pr. ha og for skove mellem 5 og 5 ha var hugsten 7 m pr. ha skovbevokset areal. De storre driftsenheders hejere hugst pr. ha skyldes den mere intensive forstlige administration af disse skove. Den samlede hugst pr. ár fordelt efter hovedeffekter Annual cut by assortments m I alt Lovtrm i alt Gavntræ Brænde Náletrm i alt Gavntræ Brænde

30 Oget andel af brande i hugsten I oversigtstabel 8 ses den samlede hugst i udvalgte är fordelt pa gavntræ og brande for henholdsvis lev og naletræ. I 99 udgjorde gavntr ca. 68 pct. af levtræet og 86 pct. af naletræet. Bade for lsvtræets og naletræets vedkommende har der vret tale om en vigende andel gavntræ og en oget andel brande igennem perioden. Saledes udgjorde gavntret hele 9 pct. of levtræet og 98 pct. of naletræet i 978. For lovtræets vedkommende stiger brændeandelen kraftigt ved indgangen til 98'erne pa grund af stigende oliepriser der gjorde levtræbrændet konkurrencedygtigt. Brndehugsten er i resten of perioden forblevet pa dette hole niveau mens gavntræhugsten pa grund af faldende priser er aftaget. Herved er brændets relative andel eget yderligere. For naletræets vedkommende loges andelen of brænde fra midten af 98'erne hvilket skai ses pa baggrund af en eget produktion of skovflis. Skovflis fremstilles ved udnyttelse af smat dimensioneret trae grene mv. og anvendes primært som brændsel i varmeværker. Se endvidere bilagstabellerne 9 og for yderligere oplysninger om hugsten. Herudover kan mere detaljerede oplysninger om hugsten findes i publikationen Land brugsstatistik der arligt publiceres of Danmarks Statistik..8. Juletraer og pyntegront I forbindelse med tilrettelæggelsen of skovtællingen 99 blev der udtrykt onske om en opgorelse af arealet med juletræer og pyntegront. Disse arealer udgor en stigende del af skovarealet og er af afgorende betydning for erhvervets indtjening. Sarskilt opgorelse af nobilis og nordmannsgran i 99 Pa denne baggrund er nobilis og nordmannsgran udskilt som selvstændige driftsklasser i 99 tællingen. I tidligere tællinger har disse træarter vret opgjort under driftsklassen ædelgran. Endvidere er skemablanketten i 99 tællingen udvidet med et felt til angivelse af juletræ og pyntegrentarealet uden for skoven (markkulturer). I alt er indberettet ca. 7. ha nobilis og knap. ha nordmannsgran saledes som det fremgar af oversigtstabel 9. Der er endvidere registreret godt. ha med juletræer og pyntegront uden for skoven. Det er vigtigt at bemærke at dette areal omfatter alle typer markkulturer med juletræer og pyntegront og ikke kun nobilis og nordmannsgran. Det er derfor ikke muligt præcist at angive hvor stor en del af de ovennvnte 7. ha nobilis og. ha nordmannsgran der er anlagt som markkulturer. Usikker opgorelse af arealet med juletraer og pyntegront Sammenholdes det indberettede nobilis og nordmannsgranareal med produktionsopgrarelser for nordmannsgranjuletræer og nordmannsgran og nobilispyntegrent fra de seneste ar synes ovennaevnte arealangivelser at were underestimerede idet det ikke forekommer muligt at producere de faktiske mængder pa det indberettede areal. Det er specielt arealet med nordmannsgran der forekommer utilstrækkeligt. Problemet med opgerelsen of arealet med juletræer og pyntegront skal blandt andet ses pa baggrund af populationsafgrænsningen i forbindelse med udsendelsen af skemablanketter. Afgrnsningen er dels baseret pa registre i Told og Skattestyrelsen og dels pa Landbrugsregisteret i Danmarks Statistik. Pa den baggrund fik samtlige skovejendomme samt landbrugsbedrifter der ved landbrugsstatistikkens totaltælling i 989 var registreret med skov (herunder juletræer og pyntegront) tilsendt en skemablanket. Manglende indberetning af skovareal til landbrugstællingen far saledes direkte betydning for storrelsen af tællingspopulationen i skovtællingen. Der er ligeledes en mulighed for at landbrugsbedrifter der er tilplantet mellem landbrugstællingen i 989 og skovtællingen 99 ikke er opgjort i skovtællingen 99. Sidstnvnte forhold menes kun at have en begrnset betydning. Ud over populationsafgrænsningen skal forklaringen sandsynligvis sages i en mangelfuld indberetning af markkulturer med juletræer og pyntegront i forbindelse med skovtællingen 99. Ved en kommende telling vil det vare formalstjenstligt yderligere at præcisere spergsmalene vedrerende juletræer og pyntegront pa skemablanketten. Pa baggrund af de nævnte usikkerheder skal skovstatistikkens oplysninger med hensyn til nobilis og nordmannsgran derfor anvendes med forsigtighed.

31 I oversigtstabel 9 og figur 5 ses aldersklassefordelingen for nobilis og nordmannsgran. For at muliggare mere detaljerede analyser er materialet i perioden opgjort i 5 Ars intervaller. Oversigtstabel 9. Aldersklassefordeling for nobilis og nordmannsgran. 99 Age class distribution of Noble fir and Caucasian fir. 99 Hele landet erne Jylland Nobilis Nordmannsgran Nobilis Nordmannsgran Nobilis Nordmanns gran ha I alt Fer get tilplantning med nobilis de seneste fir Konstant tilplantning med nordmannsgran de to seneste 5 firs perioder Ses farst pa aldersklassefordelingen for nobilis fremgar det af oversigtstabel 9 og figur 5 at store arealer er tilplantet med nobilis de seneste Ar. Specielt har tilplantningen vret stor i den seneste 5 ars periode. Arealet med nobilis er forholdsvis konstant i anlægsargangene og mens der i klasserne ældre end 96 ikke findes arealer med nobilis af betydning. De storste nordmannsgranarealer findes i aldersklasserne 988 og Arealet i disse aldersklasser er omtrent ens svarende til en konstant tilplantningstakt i denne periode. Betydelige nordmannsgranarealer findes ligeledes i aldersklasserne 977 og og i mindre grad i Det skai bemærkes at den store arealmæssige forskel pa aldersklasserne 9889 og 9779 ikke umiddelbart kan fortolkes som en oget tilplantning med nordmannsgran i perioden 9889 idet dyrkningen af nordmannsgranjuletræer sker i sa kort omdrift (8 ti fir) at sterstedelen af nordmannsgrankulturerne anlagt og 977 med henblik pa produktion al juletræer allerede er afdrevet. I aldersklasserne ældre end 96 findes ikke arealer med nordmannsgran af betydning.

32 Figur 5. Aldersklassefordeling for nobilis og nordmannsgran. 99 Age class distribution of Noble fir and Caucasian fir. 99 Ha 6 5 D viidnïiiivräri For Se endvidere bilagstabellerne og 6 for yderligere oplysninger om nobilis og nordmannsgran.