FORSVAR FOR NATUREN ANTVORSKOV ØVELSESPLADS DRIFTS- OG PLEJEPLAN

Transkript

1 FORSVAR FOR NATUREN ANTVORSKOV ØVELSESPLADS DRIFTS- OG PLEJEPLAN

2 2 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

3 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

4 KOLOFON Titel: Antvorskov Øvelsesplds, Drifts- og plejepln Udgivelse: Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse 2014 Udrbejdelse: NIRAS/Lone Godske og Jne Kirkegrd Kvlitetssikring: Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, Henrik Olsen og Drj Andrejevn Poleshuk Fotos: Michel Snd og NIRAS A/S Lyout og produktion: Rosendhls A/S, Københvn ISBN: Internetversion: Plnen kn findes i elektronisk formt på Godkendelse: Chef for Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, Miljøfdelingen, Boie Skov Frederiksen 5041 TRYK SA G ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. RESUMÉ INDLEDNING Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner Konkret om drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds MÅLSÆTNINGER Forsvrsministeriets generelle drifts- og plejemålsætninger Konkrete drifts- og plejemålsætninger for Antvorskov Øvelsesplds STATUS Historie Lndskb og geologi Ejendomsoversigt og kortgrundlg Militærnvendelse Nturbeskyttelse Publikumshensyn ANALYSE Evluering f drifts- og plejepln Ny indsts VISIONER AKTIVITETER Rydning Slåning og opsmling f slået mterile Kultivering Hydrologi Beplntningspleje Bekæmpelse f invsive plnterter Fortidsminder Publikumshensyn Andet Monitering RERENCELISTE BILAG Forsvrsministeriets generelle visioner for rel udviklingen Modeller Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterræner Areltypekoder Høringsnott vedrørende indkomne forslg til Antvorskov Øvelsesplds Høringssvr...71 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

6 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING I drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds gennemgås de overordnede mål, sttus og de lngsigtede visioner for driften, som de beskrevne ktiviteter skl understøtte. Plnen beskriver i indledningen bggrunden for udrbejdelse f drifts- og plejeplner for Forsvrsministeriets reler og specifikt Antvorskov Øvelsesplds. I kpitel 3 om målsætninger beskrives herefter de kort- og lngsigtede mål for Antvorskov Øvelsesplds opdelt i strtegiske, tktiske og opertionelle mål for henholdsvis den militære nvendelse, nturbeskyttelse og rekretive forhold. Nuværende sttus for øvelsespldsen er grundlget for en nlyse f den prioriterede indsts, der skl iværksættes. Kpitel 4 om sttus indeholder således en beskrivelse f øvelsespldsens historie, geologi, ejendomsforhold, militære ktiviteter, relnvendelse, nturværdier og endelig en kort beskrivelse f håndteringen f publikum. Plnens nlysedel omftter både en opsmling på den tidligere udrbejdet evluering og en redegørelse for hvilken ny indsts, der skl gennemføres i denne pln- periode. Indstsen bygger desuden på de lngsigtede visioner for lndskbets fremtidige overordnede udvikling. I plnen gennemgås de overordnede visioner, der knytter sig konkret til Antvorskov Øvelsesplds, mens generelle visioner for Forsvrsministeriets reler gennemgås i Bilg 9.1. Til sidst beskrives i tbelform de konkrete ktiviteter, der dnner grundlget for relisering f indstserne beskrevet tidligere. Aktiviteterne bygger på en række modeller (metoder til nturpleje), der findes beskrevet i Bilg 9.2. Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterrænerne fremgår f Bilg 9.3. I Bilg 9.4 vises en oversigt over relnvendelseskoderne. Kommentrer til den eksterne høring gennemgås i Bilg 9.5, og det beskrives, hvordn kommentrerne eventuelt hr hft indflydelse på plnens ktiviteter. Selve høringssvrene fremgår f Bilg 9.6. Hvert kpitel (undtgen kpitel 1) indledes med en kort opsummering f kpitlets væsentligste indhold. Denne opsummering fremgår med kursiv. Hren trives godt på de åben slettereler på Antvorskov Øvelsesplds. 6 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

7 LÆSEVEJLEDNING DRIFTS- OG PLEJEPLAN

8 1. RESUMÉ 1. RESUMÉ Siden 1991 er der for en række f Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesområder udrbejdet drifts- og plejeplner med henblik på t sikre rmmerne for uddnnelse og træning f militære enheder under relistiske vilkår og smtidig tilgodese hensynet til nturbeskyttelse og rekretive interesser. Plnerne udrbejdes i henhold til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses (tidligere Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes, FBE) bestemmelse for drifts- og plejeplner (FBE, 2011). Målsætninger for driften f Forsvrsministeriets reler er smmenst f mål for henholdsvis militær nvendelse, nturbeskyttelse og publikumshensyn. Disse forskelligrtede mål er formuleret og prioriteret i drifts- og plejemålsætningerne for de enkelte terræner og på grundlg f Forsvrsministeriets øvrige generelle retningslinjer udmøntet i en række reltilknyttede plejemålsætninger. lokliteter for pdder. Herf udgør særligt løvfrø, der er ved t etblere sig i området, smmen med stor vndslmnder, grøn frø og springfrø meget værdifulde bestnde. For t forbedre og styrke levestederne for disse rter fortsættes rbejdet med t oprense de mnge vndhuller for t modvirke nturlig tilgroning og tilslmning og derf følgende udtørring f vndhullerne. Størstedelen f Antvorskov Øvelsesplds fremstår som et åbent og ret kuperet slettelndskb, der er gennemskåret f mnge mrknte levende hegn. En f de største udfordringer i nærværende plnperiode er t sikre terrænet mod tilgroning med træer og buske og mod den meget omfttende udbredelse f rter med en negtiv effekt på det vilde dyre- og plnteliv (invsive rter). Nærværende drifts- og plejepln fstsætter rmmen for udviklingen f Antvorskov Øvelsesplds for perioden Plnen fstsætter som et grundlæggende mål t bevre Antvorskov Øvelsesplds som et velfungerende militært uddnnelsessted med mulighed for stdig udvikling f terrænet med henblik på t sikre Totlforsvrets behov. Smtidig sættes målene for nturbeskyttelse på Antvorskov Øvelsesplds højt. Dette er ffødt f øvelsespldsens betydelige nturværdier med ntionlt og interntionlt beskyttede rter. Desuden er der tilknyttet rekretive interesser til øvelsespldsen. Øvelsespldsen udgør i lt 566 h, hvorf Forsvrsministeriet ejer c. 70 %, mens de resterende c. 30 % er lejet skov. Den lejede skov hører under Vldemrskilde Gods og behndles ikke nærmere i denne drifts- og plejepln. Antvorskov Øvelsesplds er nturmæssigt særlig bemærkelsesværdig på grund f de mnge små vndhuller med betydelige bestnde f pdder, og Antvorskov Øvelsesplds skønnes t være en f Dnmrks vigtigste Specielt de nordlige dele f terrænet er ved t gro til med træer og buske, især rødel, og er dermed blevet mindre egnede som uddnnelseskulisser. For t forbedre områdets uddnnelsesmæssige værdi plnlægges delvise rydninger på et større rel. Særligt den invsive rt mngebldet lupin hr spredt sig over det meste f øvelsespldsen, og der kræves en omfttende indsts for t begrænse rtens udbredelse. Dette gøres ved gentgne slåninger for t forhindre frøsætning og dermed yderligere spredning. Det vil dog være nødvendigt først t kultivere (jordberbejde og dermed plnere) større områder, d tidligere øvelsesbrug med tunge bæltekøretøjer hr efterldt dybe spor i terrænet. Selve indstsen formuleres i plnens kpitel 7 om ktiviteter. Modellerne for hvordn indstsen skl gennemføres er fstlgt ud fr Forsvrsministeriets generelle retningslinjer for forvltning f de forskellige reltyper og omsættes til konkrete ktiviteter, hvor der for Antvorskov Øvelsesplds er tle om en meget bred plet f både éngngsindgreb og løbende nturpleje. 8 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

9 1. RESUMÉ En væsentlig prioritet i plnrbejdet er t opstille en lngsigtet vision for terrænets lndskbelige udvikling i retning f åbent og hlvåbent lndskb og heri tilgodese både brugs- og nturbevrelsesmæssige fordringer. Der fstlægges således en række nturudviklingstyper for de åbne og hlvåbne lndskber. Lndskbselementer som levende hegn og søer prioriteres højt. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

10 2. INDLEDNING 2. INDLEDNING Dette kpitel beskriver bggrunden for drifts- og plejeplner på Forsvrsministeriets reler generelt, herunder formålet med plnlægningen, plnprocessen og retsvirkning f plnen mv. Desuden beskrives den mere konkrete bggrund for drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds. Igennem de sidste 100 år er en række områder i Dnmrk blevet udlgt til militære formål, hvorf en stor del udgøres f skyde- og øvelsesterræner. Forsvrsministeriet råder således i dg over et smlet rel på c h, hvorf størstedelen udgøres f nogle få, meget store terræner. En stor del f Forsvrsministeriets reler er nturområder eller tidligere lndsbrugsreler, der ikke for nyligt hr været i omdrift. Der er også en del reler, der er bortforpgtet til ekstensivt lndbrug, eller drives som skov. Den primære målsætning for relerne er nvendelsen til militære uddnnelsesformål. Dernæst prioriteres nturbeskyttelse, herunder konvertering til mere nturnær skovdrift. Endelig gælder, t Forsvrs- ministeriets reler åbnes for publikum, når dette kn forenes med de militære og nturmæssige målsætninger. For lngsigtet t kunne tilgodese de forskellige interesser, der er tilknyttet terrænerne, er det derfor helt fgørende t sikre en effektiv og målrettet plnlægning, hvilket er en høj prioritet hos Forsvrsministeriet. 2.1 Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner Siden 1991 er der udrbejdet drifts- og plejeplner for Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner med henblik på t sikre mulighederne for den nødvendige uddnnelse og træning f enheder under så relistiske forhold som muligt og smtidig tilgodese hensynet til Et f terrænets mnge vndhuller 10 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

11 2. INDLEDNING nturbeskyttelse og publikums rekretive interesser. Der foreligger i dg 47 gældende drifts- og plejeplner. Drifts- og plejeplnerne udrbejdes f Forsvrsministeriet og er et f de vigtige redskber, til t implementere Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi (Forsvrsministeriet, 2012) og til t gennemføre en relforvltning, der sikrer de mnge interesser, der knytter sig til militære terræner. Det er med nærværende pln sikret, t eksisterende lovmæssige bindinger er overholdt. Ved nye væsentlige bindinger kn plnen tilpsses vi tillæg. Mindre ændringer, særligt f militær interesse, kn gennemføres uden tillæg. Plnerne udrbejdes i henhold til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for udrbejdelse f drifts- og plejeplner (FBE, 2011). Drifts- og plejeplnerne omhndler i princippet lle forhold, der knytter sig til forvltningen f Forsvrsministeriets øvelsesterræner. Støjforhold fr militære ktiviteter er dog ikke indeholdt i plnerne, men henhører under særlig regulering vi Bekendtgørelse om støjregulering f Forsvrets øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner (Bekendtgørelse nr. 468 f 13. juni 2012) Formål og målgruppe Formålet med drifts- og plejeplnerne er t sikre et for Forsvrsministeriet bindende dokument, der beskriver de militære, nturbeskyttelses- og publikumsmæssige målsætninger, der knytter sig til terrænerne, fremlægger en sttus for terrænernes nturværdier og nvendelse, foretger en nlyse f, hvordn målsætningerne bedst tilgodeses og forenes, opstiller visioner for den lngsigtede udvikling f terrænerne, fstlægger generelle modeller og konkrete ktiviteter for forvltningen i plnperioden, og sikrer ejerskb blndt såvel interne som eksterne bidrgydere gennem inddrgelse i tilblivelsesprocessen. De primære modtgere f drifts- og plejeplnerne er den til enhver tid driftsnsvrlige myndighed hos Forsvrsministeriet, smt de militære brugere. Hertil kommer civile myndigheder, frem for lt kommunerne, som med drifts- og pleje plnen opnår et solidt og veldokumenteret udgngspunkt for dministrtionen f lovgivning på terrænerne - særligt lovgivning om plnlægning, miljømål, ntur beskyttelse og vndløb. Endelig er plnerne rettet mod offentligheden, herunder ikke mindst lokle interessenter, der ønsker t nvende terrænerne til rekretive formål Indhold Drifts- og plejeplnerne er udrbejdet, så de bliver så opertionelle som muligt. De beskrivende fsnit refererer fortrinsvis til llerede publiceret eller på nden måde tilgængelig informtion, f.eks. tidligere drifts- og plejeplner, der rummer en større mængde værdifuld dokumenttion. Smtidig er det hensigten, t plnerne, for t bevre størst mulig ktulitet, ikke beskriver forskrifter og målsætninger, der er stærkt fornderlige. Dette gælder ikke mindst de militære målsætninger, der hr vist sig t kunne ændres over kort tid. Drifts- og plejeplnerne refererer derfor til de strteginotter, som Forsvrsministeriet udrbejder og løbende reviderer. Drifts- og plejeplnerne er den rmme, der skl sikre, t målsætninger og ktiviteter på det enkelte terræn smordnes med den konkrete indsts på nturbeskyttelsesområdet. Konkrete projekter skl formuleres seprt og i hvert enkelt tilfælde vurderes og behndles ved den til enhver tid relevnte offentlige myndighed. Se fsnit Drifts- og plejeplnerne følger en kpitelstruktur, hvor målsætningerne vægtes højt, således t disse på bggrund f en nlyse nemt og overskueligt kn omsættes til egentlige ktiviteter. En gennemgående struktur i plnen er opdeling i følgende tre prioriteringer: 1. Militærnvendelse: Uddnnelse og træning f personel og udvikling f mteriel. 2. Nturbeskyttelse: Bevrelse og genskbelse f nturværdier. Herunder behndles fortidsminder. 3. Publikumshensyn: Adgng, informtion og formid- ling. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

12 2. INDLEDNING Revision, ændringer og tillæg Opdtering og revision f drifts- og plejeplnerne foregår således, t den nye pln træder i krft senest, når den eksisterende plnperiode udløber. Der kn dog blive tle om, t plnerne revideres hlvvejs i plnperioden. Revisionen består i en evluering f den foregående plnlægning og indsts smt en opdtering f sttus, herunder også opdtering f lovmæssige krv. På grundlg herf indstilles, videreføres eller tilrettes eksisterende ktiviteter, ligesom der kn gennemføres nye. Revisionen består desuden f opdtering f kortmterile. Ændringer i plner, der ikke umiddelbrt forestår revision, kn gennemføres f Forsvrsministeriet efter behørig inddrgelse f eksterne prter, herunder civile myndigheder. Ligeledes kn der udrbejdes tillæg for specifikke, fgrænsede temer Plnproces Revision og udrbejdelse f drifts- og plejeplnerne indebærer en række fser: Igngsættelse, indsmling f dt og mterile, formulering, høring, beslutning og publicering, og endelig implementeringen. Interne brugere og eksterne bidrgydere inddrges vi høring og konsulttion med henblik på identificering f forslg og ønsker til plnlægningen smt indsmling f relevnte dt fr forskningsinstitutioner, myndigheder, nbolodsejere og interesseorgnistioner. Inddrgelsen sker dels formelt og dels uformelt. Ansvret for plnprocessen, der er nærmere beskrevet i Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for udrbejdelse f drifts- og plejeplner, påhviler Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse (FBE, 2011) Plnperiode Plnperioden for drifts- og plejeplnerne er fstst til 15 år, og konkrete plndispositioner tilrettelægges indenfor denne tidsrmme Virkning, retsbggrund og myndighedsinddrgelse Drifts- og plejeplnerne er ikke juridisk bindende, og en række f de ktiviteter, plnerne beskriver, kræver dispenstion og/eller tilldelse mv. i henhold til dnsk lovgivning, herunder lovgivning, der er en udmøntning f interntionle direktiver mv. Ved inddrgelse f interessenter i tilblivelsesprocessen hr Forsvrsministeriet dog en berettiget forventning om, t myndighedsbehndlingen f sådnne dispositioner vil ske med udgngspunkt i drifts- og plejeplnen og dermed smidigt og hurtigt. Tilsvrende ønskes det, t plnerne kn blive en pltform for smrbejde mellem Forsvrsministeriet og loklsmfundet og bidrge til gensidig forståelse for terrænernes drift, pleje og flersidige nvendelse Reltion til lovgivning Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner beskriver ikke de lovmæssige bindinger, der hr betydning for det enkelte terræn, herunder de konkrete forhold, der gælder i form f f.eks. udpegning f beskyttede nturtyper (nturbeskyttelsesloven), fredskov (skovloven), og fortidsminder (museumsloven). Lovene er indrbejdet i Forsvrsministeriets egne bestemmelser, der ligger til grund for drifts- og plejeplnerne. Vurderingen f krv om myndighedsbehndlinger f drifts- og plejetiltg, projekter, nlæg mv. er en fst etbleret del f Forsvrsministeriets sgsbehndling, hvormed indholdet f de enkelte forskrifter ikke behøver en nærmere beskrivelse i drifts- og plejeplnerne. Eksempler på projekter, der kræver myndighedsbehndling, er opstilling f fste og midlertidige nlæg, etblering f nye beplntninger, rydning f eksisterende beplntninger, deponi f mterile til vejvedligehold mv. Derudover beskriver de lndsdækkende sttslige vndplner, hvilken indsts og hvilke virkemidler der skl til for t sikre et godt vndmiljø i området, og udgør desuden grundlget for opstilling f mål for, hvordn miljøtilstnden skl være i et områdes søer, vndløb, kystvnde og grundvnd. Forsvrsministeriet bidrger med virkemidlerne, hvor det er relevnt (f.eks. ændrer vedligeholdelse eller resturerer vndløb, etblerer nye vådområder og udlægger rndzoner) Reltion til generelle retningslinjer Forsvrsministeriets hr primo 2011 udrbejdet 7 bestemmelser, der fungerer som generelle retningslinjer for f.eks. skovdrift, drift og pleje f lndbrugsreler og 12 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

13 2. INDLEDNING ¹ Meter Bggrundskort: Copyright KMS Figur 2-1: Antvorskov Øvelsesplds eksklusiv tillejede reler. lysåbne nturreler, smt forebyggelse og bekæmpelse f invsive rter (FBE, 2011). Disse retningslinjer udgør rmmen for forvltningen på det enkelte terræn, og de er således direkte retningsgivende for drifts- og plejeplnerne. Det sker fortrinsvis gennem kpitel 5 og bilg 9.2, hvor der opstilles modeller for den konkrete implementering f plnerne, og hvor der er en mere specifik reference til bestemmelserne Reltion til Forsvrsministeriets strteginotter Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hr siden 2009 i smrbejde med de opertive kommndoer og hjemmeværnskommndoen udrbejdet strteginotter for smtlige terræner og opdterer disse en gng årligt. Formålet med strteginotterne er t beskrive de nuværende militære forhold på terrænerne smt ønsker til nvendelse f områderne i en 25-årig tidshorisont. Desuden behndler notterne Forsvrsministeriets forventede fremdrettede brugsmønstre for områderne. Strteginotterne dnner grundlget for målbeskrivelsen f de militære interesser i udrbejdelsen f drifts- og plejeplnerne Konkret implementering Drifts- og plejeplnerne vil i krft f deres reltivt lnge gyldighedsperiode kun vnskeligt kunne nvendes som et dokument til direkte dg-til-dg-implementering f konkret forvltning. Den myndighed, der til enhver tid hr nsvret for den specifikke implementering f drifts- og plejeplnerne, DRIFTS- OG PLEJEPLAN

14 2. INDLEDNING omsætter plnens ktivitetsoversigter til konkrete tiltg på det enkelte terræn og hr desuden nsvret for, t den enkelte ktivitet til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved eventuel tvivl om, hvorvidt en given ktivitet kn gennemføres lovligt, skl dette ltid fklres i smrbejde med Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. 2.2 Konkret om drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds Antvorskov Øvelsesplds ligger umiddelbrt sydøst for Slgelse i Slgelse Kommune. Øvelsespldsen udgør i lt 566 h, hvorf c. 30 % er skov. Forsvrsministeriet ejer 401 h f relet, mens 166 h i den nordlige del er lejet. Den lejede skov hører under Vldemrskilde Gods og behndles ikke nærmere i denne drifts- og plejepln. Det drejer sig om Horsevng, Chrlottedl Skov, Idgård Skov, Krlsgård Skov smt Slgelse Lystskov. Driften f Soldtens Lod i den nordvestlige del f øvelsespldsen foretges f Slgelse Kommune og behndles således heller ikke i denne drifts- og plejepln. Øvelsespldsen er plceret direkte i forbindelse med Antvorskov Kserne, hvilket sikrer optimle forhold for enhederne grnisoneret på ksernen. Desuden befinder grnisonens moderne skydebne sig også på øvelsespldsen Revideret drifts- og plejepln for Antvorskov Øvelsesplds Udrbejdelse f nærværende drifts- og plejepln er påbegyndt i 2013 og hr inddrget en række interne og eksterne interesseprter. Processen er fsluttet i 2015 og hr blndt ndet hft den tidligere drifts- og plejepln (Miljøministeriet, 2003) som et særligt betydende grundlg. I forbindelse med igngsættelse f plnen er der foretget indsmling f dt og mterile, herunder besigtigelse f områdets søer og vndhuller, for t evluere den drift, der hr været på terrænet i den foregående plnperiode. Der hr derimod ikke været lvet nye botniske registreringer eller nye registreringer f dyrelivet på øvelsespldsen, udover hvd der er observeret ved de øvrige besigtigelser. Øvelsespldsen hører under Grdehusrregimentet, som benytter den intensivt. Desuden benyttes pldsen f Hjemmeværnet og lejlighedsvist f ndre myndigheder. Plnen tger udgngspunkt i det gældende strteginott opdteret i Der hr været fholdt et indledende møde med de militære brugere f terrænet den 19. ugust På mødet blev en række ønsker til terrænets udvikling som militær uddnnelseskulisse gennemgået. Efterfølgende er der foretget en fvejning f ønsker og behov for udviklingen f øvelsesterrænet. Plnen hr været sendt i intern høring i slutningen f 2014 og i ekstern høring i ugust Forpgtning f skov tilhørende Vldemrskilde Gods Den skovbrugsmæssige drift f den tilforpgtede skov foretges f ejer og er ikke en del f nærværende driftsog plejepln. Vedligehold og driften f veje og spor i den tilforpgtede skov vretges f Forsvrsministeriet, og bliver koordineret med tilsvrende ktiviteter på øvelsespldsen. 14 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

15 2. INDLEDNING DRIFTS- OG PLEJEPLAN

16 3. MÅLSÆTNINGER 3. MÅLSÆTNINGER Dette kpitel beskriver målsætningerne for Antvorskov Øvelsesplds på kort og lng sigt. Kort- og lngsigtede målsætninger hr fungeret som et rbejdsredskb under drifts- og plejeplnens udrbejdelse og er bestemmende for den fremtidige drift og pleje f terrænet. 3.1 Forsvrsministeriets generelle drifts- og plejemålsætninger Målsætningen for driften f Forsvrsministeriets reler er smmenst f mål for henholdsvis militær nvendelse, nturbeskyttelse og publikumshensyn. Disse forskelligrtede mål er formuleret og prioriteret i driftsog plejemålsætningerne for de enkelte terræner og på grundlg f Forsvrsministeriets generelle retningslinjer udmøntet i en række kortsigtede drifts- og plejemålsætninger for de enkelte del reler. Målene opdeles i strtegiske, tktiske og opertionelle mål. De strtegiske mål er lngsigtede, mens både de tktiske og opertionelle mål skl søges opfyldt indenfor plnperioden. Målene er indbyrdes forbundet fr det overordnede og lngsigtede til det konkrete og kortsigtede Militær nvendelse Arelerne på Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner nvendes primært f Forsvrsministeriets militære enheder til uddnnelsesmæssig brug. Desuden bliver relerne nvendt f Politiet, det civile beredskb og øvrige myndigheder. Arelerne skl fremstå så vrierede som muligt, så de over tid indeholder de terræntyper, der er behov for til militære uddnnelser og nden øvelsesvirksomhed Nturbeskyttelse Forsvrsministeriets reler udgør i krft f mnge års ekstensiv drift og målrettet nturpleje nogle f de mest værdifulde nturområder i Dnmrk. Mnge terræner er helt eller delvist udpeget som nturreler f interntionl betydning med krv om en ktiv indsts for t sikre gun- stig bevrelsessttus for særligt udpegede nturtyper og rter (såkldte Ntur 2000-områder; i lt c h). Dette kn ske igennem en indsts mod f.eks. næringsstofberigelse, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi og invsive rter. Hertil kommer, t der på lle terræner potentielt forekommer rter, der kræver særlig beskyttelse, f.eks. odder, flgermus, visse krybdyr og pdder smt insekter. Yngle- og rstepldser for dyr og plnter omfttet f Hbittdirektivets bilg IV (EU, 1992) er endvidere beskyttet ifølge nturbeskyttelsesloven 29 og 30, stk. 2. Ifølge vejledningen til nturbeskyttelsesloven forudsættes, t de sttslige relforvltende myndigheder løbende træffer de fornstltninger, som er nødvendige for t holde deres reler i en rimelig stnd. Det er en generel målsætning, t Forsvrsministeriet ktivt bidrger til sikring f nturværdierne. Forsvrsministeriets reler rummer ydermere ndre væsentlige smfundsmæssige værdier i form f kulturminder, som skl beskyttes Publikumshensyn Hovedprten f Forsvrsministeriets reler er tilgængelige for offentligheden, når relerne ikke nvendes til militær uddnnelse. De skl derfor tilbyde publikum gode oplevelser i forbindelse med såvel orgniseret som uorgniseret brug. Publikums dgng skl knliseres hensigtsmæssigt i forhold til militære ktiviteter og fciliteter, publikums sikkerhed smt kulturminder, nturområder og rter, der kræver særlig beskyttelse mod forstyrrelser (FBE, 2011). 3.2 Konkrete drifts- og plejemålsætninger for Antvorskov Øvelsesplds Drifts- og plejemålsætningerne for Antvorskov Øvelses- 16 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

17 3. MÅLSÆTNINGER plds følger den overordnede struktur - henholdsvis militær nvendelse, nturbeskyttelse og publikumshensyn Militær nvendelse Det er et grundlæggende mål t bevre og udvikle Antvorskov Øvelsesplds som et velfungerende uddnnelsessted for relevnte militære brugere. Øvelsespldsen hr regionl betydning og nvendes f Hæren (herunder især Grdehusrregimentet) og Hjemmeværnet som de primære brugere. Der er særlig fokus på udvikling f terrænet til brug for uddnnelse f enheder, der skl deltge i interntionle opertioner. Strtegisk Tktisk Opertionelt Antvorskov Øvelsesplds skl opfylde Forsvrsministeriets behov for uddnnelsesktiviteter. Antvorskov Øvelsesplds er en regionl øvelsesplds, som bruges primært f Hærens enheder grnisoneret i Antvorskov og loklt hjemmeværn, sekundært f øvrige enheder på Sjællnd. Øvelsespldsen er en f Forsvrsministeriets vigtigste øvelsespldser på Sjællnd. Terrænet indgår i en kse bestående f Antvorskov, Næstved smt Kulsbjerg Øvelsespldser. Øvelsespldsen er en ubetinget nødvendighed for inddækning f uddnnelsesbehovet for enheder grnisoneret i Antvorskov og en betinget nødvendighed for øvrige sjællndske enheders uddnnelse. Øvelsespldsen med dens nuværende indretning giver gode muligheder for uddnnelse f pnsrede infnterienheder. Med indførelsen f nye våbensystemer og indsættelse f enhederne i nye fremtidige indsættelsesområder kn der blive stillet øgede krv til terrænets beskffenhed, herunder terrænets størrelse i forbindelse med uddnnelsens gennemførelse. Med henblik på t opnå de bedst mulige uddnnelsesresultter skl de nuværende betingelser smt nvendelsesmuligheder som minimum fstholdes og gerne udvides. Udvidelse f brugsretten f reler i tilslutning til Antvorskov Øvelsesplds skl undersøges og prioriteres, med henblik på t gøre terrænet større og derved forbedre uddnnelsesvilkårene for pnsrede enheder smt med henblik på t etblere mere relistiske øvelsesscenrier. Det sikres, t veje og spor vedligeholdes, således t terrængående køretøjer fortst kn nvendes. Terrænet og dets vegettionsstruktur med veksling mellem uoverskuelighed og oversigt skl fstholdes og styrkes for t skbe så relistiske øvelsesscenrier som muligt. Terrænet nvendes primært f infnterikmpkøretøjer og pnsrede mndskbsvogne. Der nlægges stier/lysninger i Kjelds Lund, Grønlænderlund og Kjs Lund, således t skovene egner sig til militære øvelser. Spor og veje skl tilføres mterile årligt eller efter behov. Vedligeholdelse f spor og veje koordineres med tilsvrende vedligeholdelse i den tilforpgtede skov. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

18 3. MÅLSÆTNINGER Nturbeskyttelse Målene for nturbeskyttelse retter sig særligt mod de mnge vndhuller med dyreliv f ntionl og interntionl betydning, og de betydelige slettereler, som ikke hr været i lndbrugsmæssig drift i en længere årrække. Strtegisk Tktisk Opertionelt Nturtyper og rter sikres generelt gennem en lngsigtet bekæmpelse f invsive rter. Levesteder for bilg IV rter på hele terrænet bevres og forbedres. De værdifulde, ntionlt beskyttede og egnskrkteristiske nturtyper og rter, som området repræsenterer, skl sikres i god nturtilstnd. Det skl generelt indenfor rmmerne f den militære brug søges t understøtte en mngfoldig ntur. Fortidsminder og kulturminder i området sikres. Antllet og størrelsen f egentlige bevoksninger og levende hegn fstholdes som udgngspunkt, såfremt de militære interesser ikke er i strid med dette. Særligt mngebldet lupin, men også kæmpe-bjørneklo og jpnsk pileurt/ kæmpe-pileurt bør fortst bekæmpes for t holde bestndene på et cceptbelt niveu. Dnske beskyttede nturtyper; moser, vndløb og søer sikres i god tilstnd. Der sikres velegnede yngle- og levesteder for følgende rter: Stor vndslmnder, løvfrø, spidssnudet frø, springfrø, lille vndslmnder, skrubtudse, butsnudet frø, grøn frø og mrkfirben. Velegnede levesteder for terrænets mnge fugle- og flgermusrter skl fstholdes og styrkes. På slette og ndre nturreler skl nturindholdet styrkes. Egnede levesteder for efterårsdmrokke sikres. Grvhøje og sten- og jorddiger beskyttes mod skdelig brug og bevres gennem hensigtsmæssig pleje. Levende hegn og bevoksninger vedligeholdes, eventuelt med genplntninger/ huludfyldninger efter behov. Bevoksninger udtyndes efter behov. Mngebldet lupin bekæmpes med årlige slåninger før frøkstning i rottion på forskellige dele f terrænet. Driften fortsætter, så længe der er nye fremspirende plnter. I udvlgte områder vil det kun være muligt t gennemføre slåninger, hvis der forinden er foretget jordberbejdning f området ved hrvning eller tilsvrende for udjævning f terrænet. Kæmpe-bjørneklo og jpnsk pileurt/ kæmpe-pileurt bekæmpes på de kendte voksesteder mskinelt/mnuelt, så længe der er nye fremspirende plnter. Til sikring f de beskyttede nturtyper, herunder også som levesteder for bilg IV rter, fredede rter og rter på Den Dnske Rødliste, gennemføres nturpleje på 69 vndhuller gennem drifts- og plejeperioden fordelt med 25 vndhuller i perioden , 16 vndhuller i perioden og 28 vndhuller i perioden Yngle- og levesteder for mrkfirben sikres gennem militære kørselsktiviteter på øvelsespldsen, hvorved sndjord blottes. Etblering og vedligeholdelse f levesteder for terrænets fugle- og flgermusrter fremmes gennem den øvrige nturforvltning i området, herunder styning f gmle træer lngs Prcelgårdsvej, fstholdelse f lysåbne forhold omkring terrænets mnge vndhuller og pleje f det åbne lndskb for fremme f biodiversitet. Invsive rter på sletterelerne bekæmpes ved slåning mv. jævnfør ovennævnte målsætning. Vedligehold f spor i områder, der potentielt er levested for efterårsdmrokke, skl ske under hensyntgen til denne rt. Der opretholdes kørsels- og ktivitetsforbud på grvhøjen Bvnen. Bvnen ryddes for opvækst. Det sikres, t der er tydelig fmærkning f overkørsler (kødben), så påkørsel f beskyttede sten- og jorddiger undgås. Levende hegn og bevoksninger genplntes med hjemmehørende træer og buske. 18 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

19 3. MÅLSÆTNINGER Publikumshensyn Strtegisk Tktisk Opertionelt Antvorskov Øvelsesplds skl fortst kunne nvendes rekretivt som udflugtsmål og oplevelsessted under hensyntgen til militære og nturbeskyttelsesmæssige interesser. Offentlig dgng til relet sikres efter de til enhver tid gældende regler. Informtion om områdets unikke pddebestnd styrkes. Publikumshensynet tilgodeses ved udrbejdelse f foldere og ndet mterile rettet mod besøgende. Opdtering f informtion om dgngsmuligheder til terrænet vi internettet senest Udrbejdelse f ny publikumsfolder senest Opdtering f infotvler senest DRIFTS- OG PLEJEPLAN

20 4. STATUS 4. STATUS Dette kpitel giver en sttus for forholdene på Antvorskov Øvelsesplds ved plnperiodens strt. Sttus indeholder en beskrivelse f ejendomsforhold, militære ktiviteter, relnvendelse, nturværdier og publikumshåndtering. Udrbejdelse f sttus i denne drifts- og plejepln bygger på et bredt grundlg f dt og informtion, herunder oplysninger fr Antvorskov Øvelsesplds, den tidligere drifts- og plejepln, Dnmrks Miljødt og de sttslige vndplner. Hertil kommer informtion fr lokle enkeltpersoner og institutioner, herunder DOF-Bsen (Dnsk Ornitologiske Forening) og Der henvises i øvrigt til Forsvrsministeriets hjemmeside for oplysninger om Forsvrsministeriets nturforvltning. 4.1 Historie Stten overtog i 1964 herregården Chrlottedl f fmilien de Neergrd ved en eksproprition. Gården vr en f flere gårde, der blev bygget smtidig og nvngivet efter bygherrens børn. I dg findes kun Chrlottedl og Idgård, mens Krlsgård, der også vr beliggende i tilknytning til den nuværende øvelsesplds, for længst er nedlgt. Sjællndske Livregiment tog bl.. Chrlottedls bygninger i brug 5-6 år før Antvorskov Kserne blev indviet, ligesom øvelsespldsen successivt i 1964 og 1976 blev udvidet ud fr den gmle Store øvelsesplds, der siden 1912 lå lngs Skovstien mellem Prkvej og Lystskoven øst for Slgelse by. Aftlen om t leje en del f skoven blev også indgået i Den oprindelige øvelsesplds er i dg dels bebygget med dele f Slgelse Centrlsygehus, dels gennemskåret f motorvej E20. Derudover er der opført et tenniscenter og boldbner på området. En mindre del f den oprindelige Store øvelsesplds udgør i dg Soldtens Lod, der ligger nordligst mellem motorvejen og skovknten nær Studentersøen og Arnehvehus. Soldtens Lod blev etbleret som kørselsfrit område på bsis f en overenskomst mellem Slgelse Kommune og Sjællndske Livregiment, d regimentet ønskede t nlægge kmpvognsspor gennem dele f Slgelse Lystskov. Området er således en kompenstion for begrænsningen f færdselsretten i Slgelse Lystskov. Antvorskov Kserne blev indviet 1. mj Antvorskov Kserne er et eksempel på en velbevret koldkrigskserne bygget efter kollegieprincippet, hvor fritid og rbejde er dskilt og opdelt i tre tydelige funktionsbestemte kvrterer: belægning, uddnnelse og værksteder. Ksernen er tegnet f rkitekt Holger Sørensen og opført i præfbrikerede betonelementer med flde tge og vinduesbånd (Kulturstyrelsen, 2013). Grdehusrregimentet fik ved indgåelse f forsvrsforliget f 25. mj 1999 domicil på Antvorskov Kserne. Grdehusrregimentet er en smmenlægning f Sjællndske Livregiment, Grdehusrregimentet og Dnske Livregiment. Dette indebr, t Grdehusrregimentets Hesteskdron skulle flytte fr Grdehusrksernen i Næstved til Antvorskov Kserne i Slgelse. På Antvorskov Kserne vr der imidlertid ikke plds nok til de mnge nye soldter, og derfor blev der bygget en ny indkvrteringsbygning og en stbsbygning, som begge blev tget i brug i Endvidere blev cfeteriet ombygget, og de nye stldbygninger til Grdehusrregimentets Hestekdron lngs Sdr. Ringgde, mellem Chrlottedl Allé og Korsbjerg, blev indviet i Lndskb og geologi Antvorskov Øvelsesplds ligger sydøst for Slgelse. Området er geologisk set en del f et stort morænelndskb med dødiskrkter, der er skbt f det ungbltiske isfremstød fr sydøst, som fndt sted i den sidste f istiderne for c år siden. Det vr et f de llersidste isfremstød i Dnmrk. Dødiskrkteren 20 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

21 4. STATUS fspejles bl.. i et småbkket terræn præget f mnge lvninger og små søer, såkldte dødishuller, der er skbt i forbindelse med dødisens indlejring og senere fsmeltning. Det største dødishul i området er Nysø, men derudover rummer området mere end 100 dødishuller i form f små søer. Hovedprten f jordbunden består f moræneler fr istiden, men Nysølvningen, hvor den genskbte Nysø nu findes, består f ferskvndsgytje og snd, dnnet efter istiden. Højdepunktet Korsbjerg smt grusgrvsbkken nord for Rosted består f smeltevndssnd. Området ved spejderpldsen syd for Studentersø består f smeltevndsler. Lndskbet er især krkteriseret ved det småbkkede terræn, de mnge lvninger og småsøer smt en udpræget krkter f nturområde og øvelsesterræn. Området er en del f den tidligere Antvorskov Hovedgård og hr derfor tidligere været præget f store dyrkede mrker. I dg fspejles den oprindelige hovedgårdskrkter primært i hovedbygningerne til Chrlottedl og Antvorskov Hovedprcel. Bebyggelsen i området består især f ksernenlægget i tilknytning til Chrlottedl, der præger den vestlige del f området. Det er krkteristisk for området, t der fr de mnge højdedrg er vid udsigt over lndskbet. Helt særlig er udsigten fr Korsbjerg, der med 73 m.o.h. er områdets højeste punkt. Herfr er der udsigt over et vekslende, smukt kuperet lndskb præget f lysåben ntur, spredte krt, levende hegn og mnge små søer. De mnge bæltespor overlt på terrænet vidner om den intensive, militære øvelsesbrug. 4.3 Ejendomsoversigt og kortgrundlg Terrænet og dets inddeling Som grundlg for plnlægningen f drift og pleje nvendes en dministrtiv inddeling i 6 fdelinger og underliggende litr. De 3 f delområderne (4, 5 og 6) omftter den tilforpgtede skov og behndles ikke yderligere i denne driftsog plejepln. De 3 resterende delområder (1, 2 og 3) benævnes Nordlig del (1), Centrl del (2) og Sydlig del (3). I den vestlige del f delområde 2 ligger Grdehusrregimentets hestefolde. Driften f disse indgår ligeledes ikke i denne drifts- og plejepln, men håndteres i en særskilt pln. Afdelingsnumrene fremgår f Figur 4-1. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

22 4. STATUS Figur 4-1: Inddeling f terrænet i 6 delområder. På grundkortet (kortbilg 1) er fdelingerne opdelt i flere litr, hvilket vil sige driftsenheder, der er ensrtede m.h.t. terræn, nturtype, nvendelse og vækstforhold. Minimumsstørrelsen for en litr er for træbevoksede reler som hovedregel 0,3 h og for ubevoksede reler c. 1,0 h. Visse intensive eller særlige nvendelser er udlitreret unset størrelse; det gælder f.eks. huse og søer. Til hver litr knyttes en kode, der ngiver reltypen (f.eks. ORE for overdrev, SLE for slette). Mrknte, mindre bevoksninger eller ndre reler (herunder lvbundsreler), der ikke ønskes dskilt som selvstændig litr, f.eks. på grund f størrelsen, men lligevel ønskes mrkeret, er indtegnet med prikket linje på kortene. Liste med forklring f de nvendte relnvendelseskoder er vedlgt som bilg 9.4. De nturtyper, der fremgår f grundkortet, modsvrer den vejledende registrering f de beskyttede nturtyper mose, overdrev og enge. Søerne på grundkortet fspejler ikke den vejledende registrering f beskyttede nturtyper, d der er flere søer på øvelsespldsen, end det fremgår f den vejledende registrering på Miljøportlen. Alle søer over 100 m 2, vurderes dog t være beskyttede jævnfør nturbeskyttelsesloven. De beskyttede nturtyper er beskrevet i fsnit Ud over den systemtiske inddeling f terrænet forekommer en lng række stednvne, som nvendes i den dglige kommuniktion f.eks. Soldtens Lod, Bjørnhøj Hve og Kjelds Lund. Også flere f de levende hegn er nvngivet (f.eks. Hønsehegn, Fsnhegn og Skydebnehegn), og flere f søerne hr egne nvne (f.eks. Studenterdm, Svømmesø, Kttedm og Krebsedm). Endelig er flere f elementerne i terrænet nvngivet særskilt (f.eks. Bvnen, Grusgrv, Østerby, A-B-C område og Antvorskov Prcelgård). 22 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

23 4. STATUS Hesteskdronen træner. Skov 19 h Vej 17 h Kserne 32 h Krt 8 h Vådområde 22 h Bæltespor 21 h Anden nvendelse 2 h Græsrel 280 h Figur 4-2: Overordnet relfordeling på Antvorskov Øvelsesplds. I lt 401 h. Vådområder omftter mose, enge, søer og vndløb, og græsreler omftter slette, overdrev og græs. Kilde: Grundkort, kortbilg 1. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

24 4. STATUS Arelfordeling Arelfordelingen på Antvorskov Øvelsesplds på tidspunktet for opstrt f plnlægningsrbejdet (2013) fremgår f Figur 4-2. Det fremgår, t græsreler, hvorf slette udgør hovedprten f relet, men også Nysø og de mnge små vndhuller med små bevoksninger omkring, udgør betydelige lndskbelige elementer. Terrænets lndskbelige og biologiske værdier er særligt knyttet til de åbne slettereler og til de mnge små vndhuller. Siden sidste plnperiode er relet med vådområder mrknt øget. Dette skyldes særligt etblering f Nysø i Øvelsespldsen er i mnge henseender et typisk udsnit f den sjællndske ntur og er i krft f sin størrelse særdeles velegnet til militær uddnnelse. Den militære brugsværdi er dog stærkt fhængig f områdets udseende, herunder bevrelse f en hensigtsmæssig overfldestruktur, bevoksninger, terrænlinjer mv. Øvelsespldsen er desuden påvirket f gennemløbet f tre offentlige veje Nboforhold Antvorskov Øvelsesplds fgrænses mod syd f offentlig vej (Sønder Ringgde) og mod nordvest f endnu en offentlig vej (Motorvej E20). Mod nord grænser øvelsespldsen op til den tilforpgtede privtejede skov, Chrlottedl Skov ejet f Vldemrskilde Gods og mod øst og sydvest til privt ejendom, herunder boliger i Rosted by og boliger lngs Kongevejen Kortmteriler På grundlg f luftfotos, mrkgennemgng, mtrikelkort og tidligere kort er der udrbejdet to kort til denne driftsog plejepln Grundkort Aktivitetskort Grundkort, kortbilg 1 Grundkortet viser sttus for relnvendelsen på tidspunktet for opstrt f plnlægningsrbejdet (2013). I princippet medtges lt f betydning for drifts- og plejeplnlægningen. Kortet nvendes som grundlg for ktivitetskortet Aktivitetskort, kortbilg 2 Aktivitetskortet er en grfisk illustrtion f de fremtidige forskrifter og retningslinjer beskrevet som ktiviteter i drifts- og plejeplnen. Systemtikken er her, t der med frver og særlige signturer ngives de områder, hvor der gennemføres særlige ktiviteter og plejefornstltninger. En homogen frve ngiver ktiviteter, der er tilbgevendende, f.eks. slåning f lysåbne reler, mens skrvering ngiver engngsindgreb (projekter). I visse tilfælde, f.eks. ved ktiviteter med meget begrænset relstørrelse, eller hvor ktiviteten dækker hele øvelsespldsen, er tiltgene udeldt f det trykte kort. 4.4 Militærnvendelse Antvorskov Øvelsesplds er en f Forsvrsministeriets vigtigste øvelsespldser på Sjællnd. Terrænet indgår i en kse bestående f Antvorskov Øvelsesplds, Næstved Øvelsesplds smt Kulsbjerg Øvelsesplds. Uddnnelses- og øvelsesfciliteter skl tilgodese de uddnnelsesmæssige behov på terrænet. På Antvorskov Øvelsesplds findes i dg en række fciliteter, hvis nvendelse er bundet. Dette skyldes, t flytning f det pågældende nlæg enten ikke er mulig eller vil kræve etblering f et tilsvrende nlæg et ndet sted på terrænet. Ved nvendelse f fste nlæg opnås en række fordele i forhold til midlertidige nlæg: Der kn benyttes fste tilkørselsveje, hvorved ndre dele f terrænet skånes for færdsel, terrænet skånes for unødigt grverbejde, og uddnnelsestiden udnyttes optimlt. Ved nlæggene er der tget relevnte sikkerheds- og miljøhensyn. I 2008 hr øvelsespldsen gennemgået en større renovering, herunder er der udbedret og reetbleret diverse spor til tunge køretøjer smt etbleret nye BSO fciliteter (beredskbsområder) og vedligeholdt eksisterende levende hegn. På grund f områdets terræn og nturforhold er det velegnet til uddnnelse, både til fods og i terrængående køretøjer. Kørsel med infnterikmpkøretøjer vil fortst betyde slid på veje og spor. 24 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

25 4. STATUS Øvelsespldsen nvendes primært til uddnnelse f enheder grnisoneret på Antvorskov Kserne. Derudover nvendes terrænet f ndre sjællndske enheder og f det lokle hjemmeværn smt enheder fr politiet og flere civile foreninger. Enhver militær ktivitet skl desuden vurderes i forhold til gældende lovgivning og bestemmelser. Det er den udøvende enheds nsvr t sikre, t denne vurdering foretges. Ved tvivlstilfælde kontktes den relevnte ntur- og miljømyndighed under Forsvrsministeriet Begrænsninger Terrænet er omfttet f en række begrænsninger, som følger dels f nturlige og geogrfiske hindringer og dels f egentlige retningslinjer, reglementer, bestemmelser og lovgivning. Bestemmelserne for nvendelse f øvelsespldsen (Grdehusrregimentet, 2012) skl sikre, t øvelsespldsen bliver nvendt på den bedste måde for brugere og for ejere. Bestemmelserne oplister bl.. områder, hvor l øvelsesktivitet er forbudt, smt ngiver retningslinjer for brug f åben ild, grverbejde, kørsel, brug f skoven og offentlighedens dgng. 4.5 Nturbeskyttelse Antvorskov Øvelsesplds er nturmæssigt særlig bemærkelsesværdig på grund f de mnge små vndhuller med betydelige bestnde f pdder. Således rummer området 8 rter f pdder, og der hr i de forløbne år været gjort en stor indsts for t forbedre og styrke levestederne for disse rter. I forbindelse med udrbejdelse f drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds blev der foretget en række feltbesigtigelser i 1999 med registreringer f vegettion, pttedyr, fugle, dgsommerfugle og pdder. Generelt begrænses militærktiviteterne f lovgivning, herunder miljømæssige begrænsninger i bekendtgørelse om støjregulering f Forsvrets øvelsespldser og skydeog øvelsesterræner (Bekendtgørelse nr. 468 f 13. juni 2012) og ndre bestemmelser, der er fstlgt for området. Desuden regulerer en række love og bestemmelser etblering f øvelses- og skydetekniske nlæg. Her hr særligt den sårbre og sjældne pddert løvfrø været genstnd for en meget omfttende registrering, og der er foretget udsætning f løvfrø i årene Projektet vr et smrbejde mellem Vestsjællnds Amt og Sjællndske Livregiment, og formålet vr dels t genindføre løvfrø og dels t sikre 7 ndre pdderter, der llerede forekommer på øvelsespldsen. I forbindelse Figur 4-3: Grfisk illustrtion f niveuerne for nturbeskyttelse på Forsvrsministeriets reler. Ntur 2000-områder Ntionlt beskyttet ntur og vndløb Øvrige nturtyper Invsive rter Vndplner Fredninger Ikke beskyttede dyre- og plnterter Beskyttede rter (bilg IV) Fredede rter Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Fredskove Højt Beskyttelsesniveu Lvt DRIFTS- OG PLEJEPLAN

26 4. STATUS med udrbejdelsen f nærværende drifts- og plejepln hr der ikke været gennemført nye feltregistreringer. Beskrivelserne nedenfor bygger således på eksisterende mterile fr den tidligere drifts- og plejepln (Miljøministeriet, 2003), mterile fr Miljøportlen, eksterne prter og enkelte besigtigelser på terrænet foretget i Der gives i det følgende en sttus for nturværdierne på Antvorskov Øvelsesplds. Rækkefølgen f beskrivelserne følger beskyttelsesniveuet, således t nturværdier med højst beskyttelsesniveu beskrives først. Til slut beskrives øvrige temer, herunder invsive rter. Se figur Ntur 2000 Antvorskov Øvelsesplds eller tilgrænsende områder er ikke udpeget som Ntur 2000-område, og derfor beskrives og vurderes der ikke nærmere på dette Beskyttede rter (bilg IV) Hbittdirektivets bilg IV (EU, 1992) sætter rmmerne for særlig beskyttelse f en række plnte- og dyrerter. For Antvorskov Øvelsesplds vedkommende er der potentielt følgende rter i terrænet (Søgrd & Asferg, 2007): vndflgermus, brunflgermus, sydflgermus, dværgflgermus, hsselmus, mrkfirben, stor vndslmnder, løvfrø, spidssnudet frø og springfrø. Af de beskyttede rter er særligt pdderne hyppige i og omkring de mnge vndhuller. Vådområder med forekomst f plnten krebseklo er potentielle levesteder for grøn mosikguldsmed. Arten er dog ikke registreret i forbindelse med vndhullerne med krebseklo på Antvorskov Øvelsesplds. Flgermus Der er ikke gennemført egentlige registreringer f flgermus på Antvorskov Øvelsesplds. I forbindelse med besigtigelse i 1999 blev der truffet dværgflgermus i Soldtens Lod og brunflgermus ved Chrlottedl Skov Vndhul fyldt med krebseklo lngs Prcelgårdsvej. Krebseklo er en svømmende vndplnte med trgtformede, rosetstillede blde. Krebseklo er reltivt sjælden, men findes enkelte steder i Syd- og Sønderjyllnd og på Sjællnd. 26 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

27 4. STATUS og i de dværende Nysøenge. Sommeropholdsstederne for flgermus findes ofte i hulheder, sprækker, spættehuller mv. i træer og i forskellige typer bygninger. Om vinteren foretrækkes opholdssteder, der er beskyttede mod fjender, og som er uforstyrrede og frostfrie, men med lve plusgrder. Mnge rter kræver endvidere en høj luftfugtighed under vinterdvlen. Vndflgermus er helt fhængige f søer/vndløb til fødesøgning, men ellers trives flgermus generelt i et vrieret lndskb. Hvis der ligeledes er ældre bygninger forbedres forholdene for visse rter f flgermus. På Antvorskov Øvelsesplds skønnes det, t de lndskbelige betingelser med både bevoksninger, åbne sletter, mnge vndhuller og en ældre bygningsmsse giver gode muligheder for forekomst f flere rter f flgermus. Hsselmus Hsselmus er fundet i større skovområder omkring Slgelse, men ikke på selve øvelsespldsen. Løvskov med urter, bærbuske og bregner som undervegettion smt uforstyrrede skovbryn er typiske levesteder for hsselmus. Arten spreder sig ved t kltre i vegettionen, og vil kun yderst sjældent bevæge sig over ubevoksede områder. Opsplitning f skovreler og fjernelsen f levende hegn hr således påvirket levestederne negtivt. Hsselmusen er fhængig f den smmenhængende vegettion, når den skl bevæge sig over store fstnde. På Antvorskov Øvelsesplds vurderes det, t rten vil kunne spredes fr skoven og vi levende hegn ud på terrænet. Pdder Antvorskov Øvelsesplds skønnes t være en f Dnmrks vigtigste lokliteter for pdder. Herf udgør særligt løvfrø, der er ved t etblere sig i området, smmen med stor vndslmnder, grøn frø og springfrø, meget værdifulde bestnde. Den meget store koncentrtion f små og mellemstore vndhuller i terrænet og terrænets Løvfrøen trives i et vrieret lndskb med hver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste dnske frø, der kltrer i træer. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

28 4. STATUS Udsigt over Nysø fr øvelsesbyen Østerby. Søen blev genoprettet i vrierende ntur med levende hegn, lunde og beplntninger suppleret med gmle stendiger er ltfgørende for, t disse bestnde fortst er sunde og levedygtige. Desuden må det forventes, t den reltivt store plejeindsts, der er foretget imellem 2002 og 2012, styrker pddebestndene yderligere. Særlig løvfrø hr været genstnd for megen opmærksomhed på terrænet. Således hr der i årene været udst løvfrø fr de 2 sidste løvfrølokliteter på Sjællnd, og der hr været plejet tornet krt (brombær og lignende), som løvfrø hr som det foretrukne sommeropholdssted. Dette hr bevirket, t der foruden springfrø og stor vndslmnder, der også er omfttet f hbittdirektivets bilg IV, nu også er en yngledygtig bestnd f løvfrø på terrænet. Krybdyr Der er ikke lvet undersøgelser f forekomst f krybdyr på Antvorskov Øvelsesplds. Krybdyr er vekselvrme og stiller derfor krv om vrieret ntur, men med lysåbne levesteder, hvor solen kn vrme kroppen op. Mrkfirben stiller desuden krv om reler med br og løs, gerne sndet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier, og her kn kørespor med modert slitge være velegnede områder, også i forbindelse med den vrmekrævende udklækning f æg. Alle rterne er fhængige f lysåbne forhold Vndpln Jævnfør Vndpln er Lindeså nedstrøms Nysø beskrevet som et mindre vndløb. Målet for Lindeså er god økologisk tilstnd og funklsse 5. I Slgelse Kommunes nturkvlitetspln (Slgelse Kommune, 2009) er vndhuller på Antvorskov Øvelsesplds fstst til værdiklsse 2 (stor værdi) på grund f tilstedeværelse f løvfrø. Funklssen er en indeksværdi for vndløbets biologiske tilstnd (vndløbskvliteten), og funklsse 5 er god tilstnd. Nuværende økologiske tilstnd for Lindeså er god og nuværende funklsse er 5. Nysø 28 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

29 4. STATUS Sø nr. 88 ved Helipd. Sø nr. 45 nær Bjørnhøj Hve. er i Vndpln beskrevet som klkrig, ikke brunvndet og lvvndet. Miljømålet er en god økologisk tilstnd. Nysøs tilstnd er ikke beskrevet i Vndpln Ntionlt beskyttet ntur og vndløb Eng, moser og søer Antvorskov Øvelsesplds rummer kun mindre reler beskyttet f nturbeskyttelseslovens 3, jævnfør den vejledende registrering f beskyttet ntur (Dnmrks Miljøportl). Herf udgør overdrev og søer lngt den overvejende del med Nysø som den eneste større sø (c. 14,5 h) og med 105 mindre søer imellem 100 m 2 og c m 2. Nysø modtger, foruden vnd fr Lindeså, der gennemløber søen, også vnd fr den nord for beliggende Chrlottedl Skov vi 2-3 grøfter. Nogle få f de mindre søer på terrænet er nvngivet, f.eks. Studenterdm, Svømmesø og Kttedm. Omkring enkelte f søerne er registreret mindre beskyttede mose reler, hovedsgeligt tilgroet med pil, birk og rødel. Søerne er jævnt fordelt ud over hele terrænet, dog med den store nyetblerede Nysø beliggende i den sydøstlige del og de små søer fordelt med de fleste på den nordvestlige del f terrænet. Overdrev Den nordlige del f Antvorskov Øvelsesplds er registreret som beskyttet overdrev jævnfør nturbeskyttelsesloven. Overdrevsrelerne er besigtiget i 2009, og der er registreret en lng række plnterter, der er typiske for overdrev, heriblndt følgende rter: lmindelig hvidtjørn, lmindelig knopurt, lmindelig røllike, lmindelig torskemund, fløjlsgræs, gul fldbælg, håret str, kntet perikon, prikbldet perikon, rødknæ og smlbldet vikke. Vndløb Lindeså udspringer ved Svømmesø, hvor den dog på en strækning indtil Chrlottedl Allé til tider er helt tørlgt. Åen er beskyttet efter nturbeskyttelsesloven fr Chrlottedl Allé og løber herfr vestover igennem Nysø. Før etblering f Nysø vr Lindeså her en udrettet knl DRIFTS- OG PLEJEPLAN

30 4. STATUS Grøn frø lever hele året i vndhuller med skov i nærheden. Grøn frø kræver vrmt vnd, og derfor skl solen helst kunne skinne på hele det vndhul, hvor den yngler. Vndet skl være rent, og der skl være mnge vndplnter. uden særlig nturværdi. Lindeså er c. 1-1,5 meter bred før og efter Nysø. Ved udløbet mod øst ligger Lindeså dybt i terrænet, c. 2-2,5 meter under terræn med stejle skrænter. Lindeså er målst som krpefiskevnd Fredninger Antvorskov Øvelsesplds er ikke omfttet f fredninger Fredede fortidsminder Der er kun registreret et enkelt beskyttet fortidsminde, Bvnen, på Antvorskov Øvelsesplds. Bvnen er plceret i den sydøstligste ende f øvelsespldsen, hvor der er en fin udsigt over hele den østlige del f øvelsespldsen. Der må ikke køres eller holdes øvelsesktiviteter på eller umiddelbrt omkring grvhøjen Fredede rter En række dyr og plnter på Antvorskov Øvelsesplds er fredet, jævnfør Bekendtgørelse nr. 330 f 19. mrts 2013 om fredning f visse dyre- og plnterter og pleje f tilskdekommet vildt. Det drejer sig om lle pdderne på øvelsespldsen (lille vndslmnder, stor vndslmnder, løvfrø, skrubtudse, springfrø, butsnudet frø, spidssnudet frø og grøn frø), hvorf flere også er omfttet f Hbittdirektivets bilg IV. De fleste dnske rter f krybdyr findes desuden på Antvorskov Øvelsesplds (lmindelig firben, mrkfirben, stålorm og snog) og de er lle fredet. Herf er mrkfirben desuden omfttet f Hbittdirektivets bilg IV. Jævnfør bekendtgørelsen er der forbud mod forsætligt drb eller indfngning f de fredede rter. Derudover er lle dnske rter f orkidéer fredet, herunder mj-gøgeurt, der er fundet på øvelsespldsen. Lngs flere f de gmle skove står gmle stendiger, formodentlig etbleret fr 1700-tllet og frem til Flere f disse stendiger er renoveret i løbet f 2011 og Endvidere er der beskyttede sten- og jorddiger i det åbne terræn i forbindelse med bl.. Skydebnehegn og Nysøhegn. Jævnfør museumslovens 27 stk. 2 skl grverbejde stndses, hvis der under jordrbejde findes spor f fortidsminder (strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopldser, grve og grvpldser, flytbre genstnde og monumenter). Fortidsmindet skl strks nmeldes til kulturministeren eller det nærmeste sttslige eller sttsnerkendte kulturhistoriske museum. Fund kn således hve betydning for mulighederne for nlæg eller militære grverbejder. 30 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

31 4. STATUS Typisk kuperet sletterel på Antvorskov Øvelsesplds, der desuden bærer præg f kørsel. Udsigt til grvhøjen Bvnen Fredskov Der er ingen større fredskovsreler på Antvorskov Øvelsesplds, idet den lejede skov under Vldemrskilde Gods ikke behndles nærmere i denne drifts- og plejepln Øvrige nturtyper Slettereler Størstedelen f Antvorskov Øvelsesplds fremstår som slette. Slette er typisk åbne, reltivt flde reler. På Antvorskov Øvelsesplds er sletterelerne dog flere steder ret kuperede. Slette er ikke beskyttet f nturbeskyttelsesloven, og d slette ofte findes på tidligere lndbrugsreler, kn relerne hve begrænset nturmæssig værdi. På Antvorskov Øvelsesplds hr relerne dog ligget ugødsket og usprøjtet hen i så lng tid, t potentilet for en højere nturværdi er tilstede. At nturværdien lligevel er begrænset skyldes især den store dominns f den invsive plntert mngebldet lupin, der stort set forekommer på hele terrænet, men også frvær f en ekstensiv drift (slet eller fgræsning) f relerne er med til t forringe den nuværende nturværdi. Den mnglende drift betyder, t sletteområderne foruden mngebldet lupin er domineret f høj vegettion med bl.. gertidsel, rejnfn og dueurt. Levende hegn og beplntninger Det store åbne sletterel er flere steder gennemskåret f levende hegn med flere rter f løvfældende træer og buske. Flere f hegnene er plntet i nyere tid og hr således endnu ikke udviklet sig i fuld højde. Et f de nye hegn ses i tilknytning til beskyttede jord- og stendiger (Skydebnehegn) og hindrer således kørsel på dette. Der er i lt c meter levende hegn på terrænet. De levende hegn fungerer som levesteder for smådyr og ledelinjer for pttedyr som rådyr, ræv og flgermus. I den sydøstlige del f terrænet findes en række mindre, nvngivne beplntninger med både nåletræ og løvtræ (Kjelds Lund, Bjørnhøj Hve, Grønlænderlunden, Kjs Lund). I den nordvestlige del f terrænet er beplntningerne særligt koncentreret omkring vndhullerne og omkring Prcelgården, som er omgivet f gmmel skov. Lndbrugsreler og vildtgre Der er ingen reler på Antvorskov Øvelsesplds, der drives som lndbrugsreler. Alle tidligere lndbrugsreler fremstår i dg som slette. Der er spor efter tidligere vildtgre på terrænet, men driften f disse er indstillet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

32 4. STATUS Der etbleres ikke nye vildtgre og områderne indgår driftsmæssigt i de omkringliggende reler. er dog ikke gennemført en systemtisk gennemgng f pttedyrfunen på relerne. Ikke beskyttede plnte- og dyrerter Sletterelerne er krkteriseret ved typiske plnterter for udyrket svær lerjord så som gertidsel, stor nælde, lmindelig kørvel, lmindelig hvene, ftenprgtstjerne, lmindelig germåne, lmindelig hundegræs og kruset skræppe. Som nævnt er den invsive rt mngebldet lupin den lngt hyppigste rt på terrænet. Mngebldet lupin er kvælstoffikserende og vil til stdighed opretholde et højt næringsniveu, hvor den vokser. På de mere våde reler og omkring vndhullerne er plnterter som tgrør, lyse-siv, gul iris og diverse rter f pil typiske. For en mere detljeret gennemgng f floren på terrænet henvises til den tidligere drifts- og plejepln (Miljøministeriet, 2003). De fleste plnterter på Antvorskov Øvelsesplds er lmindelige rter, dog med fund f de sjældne eller hlvsjældne plnterter krebseklo (fundet i flere vndhuller), billebo-klseskærm, mj-gøgeurt og merin. Der er i 1999 gennemført en detljeret gennemgng f terrænets fugleliv på henholdsvis de åbne slettereler, i vådområderne, i skovene og ved bygningerne. Der er i den forbindelse registreret 106 rter. Herf er en meget stor del registreret i den tilforpgtede skov, mens resten for de flestes vedkommende er lmindelige rter knyttet til åbne slettereler eller vådområder. Der henvises til den tidligere drifts- og plejepln for en nærmere gennemgng f forekomsten f fugle (Miljøministeriet, 2003). I forbindelse med den tidligere drifts- og plejepln for Antvorskov Øvelsesplds er der lvet registreringer f dgsommerfuglefunen. Der er dog ikke gennemført en sys temtisk undersøgelse f insektlivet. I forbindelse med nærværende drifts- og plejepln er der ikke foretget undersøgelser f insektlivet. Der henvises derfor til Antvorskov Øvelsesplds drifts- og plejepln (Miljøministeriet, 2003) for registreringer f insekter. I foråret/sommeren 2014 er der fundet efterårsdmrokke i kørespor på terrænet. Efterårsdmrokke er ikke registreret i Dnmrk de sidste 100 år. Arten hr derfor sttus som DD, det vil sige med utilstrækkelige dt, i Den dnske Rødliste. Efterårsdmrokke er et krebsdyr på op til c. 7 cm længde, der lever i vegettionsløse vndhuller, der i perioder er udtørrede. Æggene kn ligge i udtørret tilstnd i år, men stdig klække i smme øjeblik, vndet vender tilbge til vndhullet. Således er de militære kørespor på Antvorskov Øvelsesterræn med den fede lerede jord gode ynglesteder for efterårsdmrokke, og rten kn være udbredt til flere kørespor, end der hvor fundene blev gjort i Det vurderes derfor, t efterårsdmrokke kn være tilstede i ndre kørespor på terrænet Invsive rter Invsive rter er defineret som indslæbte, fremmede rter, der ved deres spredning og forekomst skder den hjemmehørende biodiversitet. Dnsk Ornitologisk Forening hr desuden en omfttende dtbse med observtioner f fugle på Antvorskov Øvelsesplds knyttet til både åbent terræn, vådområder og løvskov. Af denne dtbse fremgår, t følgende rter observeres jævnligt på øvelsespldsen: brmgås, grågås, tornsnger, gråsisken, lmindelig stormmåge, hættemåge, stillits, ringdue, lndsvle, bysvle og blishøne. Der forekommer råvildt på hele terrænet Der ses desuden både dåvildt og sikhjort, oftest i knten f skoven ned til Nysø. Hre og ræv ses jævnligt på terrænet. Der Der findes både invsive plnter og invsive dyrerter, og for Antvorskov Øvelsesplds er der særlig fokus på plnterterne, der udgør en stor trussel for den nturlige vegettion på sletterelerne. Mngebldet lupin Mngebldet lupin forekommer mere eller mindre dominerende på hele terrænet og spreder sig fortst. Mngebldet lupin nses for t være en invsiv rt, der er på Nturstyrelsens observtionsliste, d den hr potentile til t udvikle sig til lndskbsukrudt. Arten er indført 32 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

33 4. STATUS Efterårsdmrokke (øverst) og forekomst f smme i kørespor i foråret/sommeren 2014 (nederst). som prydplnte. Senere er den også nvendt til ndre formål, eksempelvis som foder til husdyr og vildt. Mngebldet lupin hr således sndsynligvis været en del f de vildtblndinger, der tidligere er udsået i vildtgre på terrænet igennem mnge år. Arten kn bl.. etblere sig på lette jorder, hvor den kn fiksere kvælstof og herved øge næringsindholdet i jorden. Herefter vil rter, der er tilpsset et lvere næringsindhold i jorden, ikke længere kunne klre sig. Også på de mere lerede jorde på Antvorskov Øvelsesplds er DRIFTS- OG PLEJEPLAN

34 4. STATUS Eksempel på krftig dominns f mngebldet lupin på terrænets slette. mngebldet lupin ved t fortrænge den nturlige vegettion. Kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo nses ikke for t være et væsentligt problem på Antvorskov Øvelsesplds i øjeblikket. Arten findes dog enkelte steder på terrænet, og der skl fremdrettet være en stærk opmærksomhed på rten, for t den ikke spreder sig yderligere. Der findes forskellige metoder til bekæmpelse f kæmpe-bjørneklo. Hvilken metode der vælges vil ofte være fhængig f ntllet f plnter, de fysiske forhold på stedet, f.eks. jordbundstype, terrænforhold og voksestedets tilgængelighed. Overordnet er der tre grønne bekæmpelsesmetoder: rodstikning/opgrvning, slåning og græsning (Nturstyrelsen, 2011). Jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt Jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt findes enkelte steder på terrænet. Jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt er meget svær t bekæmpe på grund f dens omfttende rodnet og krftige vækst. Bedst er det t forhindre den i t etblere nye bestnde. Dette kn gøres ved t nyetblerede plnter rykkes op eller rod stikkes. Herefter skl mn sikre sig, t rester f rodnettet ikke hr overlevet (Nturstyrelsen, 2011). Rynket rose Rynket rose findes enkelte steder på terrænet og særligt omkring Kjelds Lund i den østlige del f terrænet. Rynket rose bekæmpes mest effektivt ved opgrvning og efterfølgende hyppig fjernelse f rodskud. 4.6 Publikumshensyn Antvorskov Øvelsesplds nvendes f lokle og udefrkommende besøgende, både i form f uorgniseret brug under de generelle regler for offentlig dgng og til mere orgniserede ktiviteter. F.eks. gennemfører Dnmrks Nturfredningsforening årlige guidede ture, hvor bl.. relerne omkring Nysø besøges. Grundreglen er, som på Forsvrsministeriets øvrige terræner, t offentlighedens dgng skl tilgodeses, 34 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

35 4. STATUS når hensynet til sikkerhed smt uddnnelses- og øvelsesvirksomhed tillder det. Det betyder, t når der ikke foregår militær ktivitet på relerne (typisk helligdge, weekender og ftener), vil relet være åbent for publikum efter de retningslinjer, der fremgår f de ordensregler, der ses på informtionstvlerne plceret ved lle indfldsveje til terrænet. Ud over den uorgniserede færdsel stilles terrænet til rådighed for ndre typer f ktiviteter, f.eks. ridning, nvendelse f skydebner, hundetræning mv. Sådnne ktiviteter kræver dog en tilldelse, og henvendelse herom rettes til den lokle nsvrlige driftsmyndighed på Antvorskov Kserne Jgt Jgt indgår som en del f områdets øvrige ressourceudnyttelse. Drifts- og plejeplnen regulerer ikke den jgtlige nvendelse. Den fremtidige jgt- og vildtforvltning bseres på udlejning f jgt, smt udlægning f jgtfrie reler. På Antvorskov Øvelsesplds udlejes 324 h til jgt. Jgtudlejningen er fblnceret i forhold til den militære brug f relerne, nturbeskyttelse, offentlighedens rekretive brug og økonomi. Der gennemføres generelt en mindre intensiv jgt end tidligere. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

36 5. ANALYSE 5. ANALYSE Dette kpitel indeholder en emneopdelt diskussion f, hvordn drifts- og plejeplnen på en hensigtsmæssig og blnceret måde kn tilgodese de opstillede målsætninger under hensyntgen til optimering f ressourceudnyttelsen. Det indledes med en evluering f indstsen under den tidligere drifts- og plejepln. 5.1 Evluering f drifts- og plejepln Drifts- og plejepln for Antvorskov Øvelsesplds er gældende for perioden I forbindelse med nærværende revision f plnen er der lvet en evluering, der er udrbejdet som et selvstændigt dokument (FBE, 2014). I evlueringen vurderes opfyldelse f de foreskrevne ktiviteter. Hertil kommer en skemtisk oversigt over, hvd der er udført, hvd der ikke er udført, og hvd der er udført udover det plnlgte. Endelig gives en vurdering f indstsens betydning for sårbre og krkteristiske nturtyper og rter. Af militære hensyn er der i plnperioden foretget visse forbedringer f de militære øvelsesfciliteter. Bl.. er skydebnen gennemrenoveret, og der er opført fciliteter til Hesteskdronen. En række tiltg er dog ikke gennemført, enten grundet ændrede uddnnelses- og øvelsesmæssige behov eller f økonomiske årsger. Der er (re)etbleret en række levende hegn og etbleret nye beplntninger, men vedligeholdelse f eksisterende beplntninger er ikke prioriteret. En række beskyttede stendiger er blevet renoveret, og der er løbende sket renovering f øvelsespldsen, inklusive veje og spor, smt foretget oprydning. Der er dog visse steder efterldt fmærkningsstrimler, ptronhylstre mv., ligesom der mngler fmærkning f tvngsspor og overkørsler, så disse ikke ltid benyttes. Til militær uddnnelsesmæssig brug er der, ud over de plnlgte ktiviteter, nlgt en ørkenlejr, en minesøgerbne, en minimorterbne, en C-IED-bne, smt etbleret en række mindre beplntninger. For tiltg som primært bunder i nturbeskyttelseshensyn vurderes det generelt, t de overordnede retningslinjer i nogen grd er fulgt. De direkte nturplejerelterede emner kn inddeles i to grene: Pleje f vådområder og de åbne slettereler. På et væsentligt område, nemlig slåning og rydning f de åbne slettereler, er drifts- og plejeplnen ikke gennemført. Det er en klr udfordring for den kommende plnlægning, t få stndset de invsive rters udbredelse på betydelige dele f relet. Der gødskes og sprøjtes ikke længere på terrænet, når der ses bort fr bekæmpelse f kæmpe-bjørneklo efter særlige procedurer. Den interne jgtorgnistion er nedlgt i 2012, og jgten er nu udlejet. Vildtpleje og vildtgre er udfset. I plnperioden er der foretget omfttende pleje og resturering f en lng række vådområder, bl.. som en videreførelse f et løvfrøprojekt, gennemført i perioden Endvidere er søen Nysø blevet genskbt i 2003, og oversvømmelsen f de tidligere fvndede engreler hr både stor nturmæssig, lndskbelig og øvelsesmæssig værdi. Der er etbleret og plejet vndhuller ud over drifts- og plejeplnens nvisninger. Der mngler dog visse steder fmærkningspæle ved vndhullerne. Øvelsesterrænet er åbent for publikum, såfremt der ikke foregår militære ktiviteter. Der er opst informtionstvler ved indfldsvejene med opdterede ktivitetsoversigter. 36 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

37 5. ANALYSE Smmenfttende kn det konkluderes, t fokus hr været på områdets vndhuller, og i mindre grd på de åbne græsreler, invsive rter, og beskyttelsen f fortidsminder, hvilket vil dresseres i denne drifts- og plejepln for terrænet. 5.2 Ny indsts Den nye indsts på Antvorskov Øvelsesplds skl tilrettelægges således, t hensynet til de militære uddnnelsesmål prioriteres højest. Terrænet vil derfor til enhver tid være pålgt krv til beskffenhed, tilgængelighed og indretning til hurtigt skiftende uddnnelsesbehov. Det må forventes, t dette krv fstholdes og eventuelt øges i de kommende år. På bggrund f dette er der dog stdig vidtrækkende muligheder for både t beskytte de eksisterende nturværdier og t videreudvikle nturværdierne på terrænet i løbet f den kommende plnperiode. En særlig opmærksomhed skl fortst rettes imod de mnge vndhuller på terrænet på grund f disses store nturværdier, men også store sårbrhed overfor påvirkninger, herunder den nturlige tilgroning og tilslmning og derf følgende udtørring. De store sletteområder hr i en lng årrække ligget hen uden gødskning eller sprøjtning, men hr i dg et begrænset nturindhold, primært på grund f forekomsten f den invsive rt mngebldet lupin. Med den rette pleje kn de store slettereler opnå et større nturindhold, også uden t den militære brug f terrænet bliver vnskeliggjort. Den militære nvendelse kn endog på en række områder bidrge til en større biodiversitet på terrænet i krft f det militære uddnnelsesmæssige behov for et vrieret lndskb. Det forudsættes jævnfør nturbeskyttelseslovens 52 og vejledningen til denne, t Forsvrsministeriet som sttslig relforvltende myndighed løbende træffer de fornstltninger, som er nødvendige for t holde egne reler i en nturmæssig rimelig stnd. På Antvorskov Øvelsesplds omftter dette de beskyttede søer og DRIFTS- OG PLEJEPLAN

38 5. ANALYSE vndhuller, de små moseområder, der omkrnser nogle f vndhullerne og den ferske eng og overdrevsrelet i den nordlige del f terrænet jævnfør kortbilg 1. De små vndhuller er særligt truet f tilgroning. Disse trusler bliver i det følgende diskuteret og nlyseret med henblik på en fvejning imellem de opstillede mål og på fstsættelse f hensigtsmæssige og pssende ktiviteter. Der er ikke i forbindelse med plnrbejdet iværkst yderligere screening f betydningen f igngværende militære eller ndre ktiviteter i forhold til nturtyper og levesteder, men Forsvrsministeriet vil, i det omfng der i plnperioden eventuelt bliver opmærksomhed om nye temer, forholde sig hertil Tilgroning De dele f terrænet, der er ved t gro til med træer og buske er ofte mindre interessnte som uddnnelseskulisser for infnteri kmpkøretøj og bliver derfor ikke præget f de militære ktiviteter, der potentielt kn holde tilgroningen nede - ltså i sig selv en negtiv selvforstærkende årsg/virkning. Dette er en f grundene til tilgroningen med især rødel i området omkring Kttedm nord for Korsbjerg og en begyndende tilgroning nord for Antvorskov Prcelgård. For igen t fremme områdets øvelsesmæssige værdi, vil der være behov for en delvis rydning på begge disse reler. Omkring vndhuller, hvor kørsel normlt ikke tilldes (se dog fsnit 7.4), vil der løbende være behov for rydninger f opvækst f især pil og rødel. De mindste vndhuller er særligt truet f tilgroning, og her skl der sættes ind først. Der er llerede igngst rydningsindstser fr både i og omkring vndhullerne, men der er behov for t følge op, fortsætte og prioritere denne indsts i den nye plnperiode. Rydninger omkring vndhullerne er mest påkrævet på syd- og østsiden f det enkelte vndhul, således t den tidlige forårssol kn få dgng til vndflden, men også så vegettionen smtidig giver en vis lævirkning fr vindpåvirkning fr sydvest, som er den fremherskende vindretning på Vestsjællnd. Fortidsmindet Bvnen skl desuden ryddes for træ- og buskvækst for t beskytte fortidsmindet og for t øge fortidsmindets synlighed i lndskbet Hydrologi De åbne vndflder i vndhullerne vil med tiden forsvinde, hvis der ikke foretges indgreb. Dette vil være problemtisk for de mnge pdderter, der er fhængige f lysåbne vndflder som yngleområder. Der vil derfor fortst være behov for vedligeholdelse f vndhullerne i plejeplnsperioden. En række f vndhullerne hr enten ikke været plejet tidligere eller også er plejen foretget for så længe siden, t der er behov for en ny oprensning/rydning indenfor gnske få år. Andre vndhuller er oprenset indenfor de senere år, og behovet for en ny oprensning opstår måske først om år. Oprensningerne skl under lle omstændigheder være skånsomme og skl efterlde vndhullerne med flde brinker. Som udgngspunkt er det f lndskbelige hensyn t foretrække, t slm og ndet næringsrigt mterile fjernes helt eller udjævnes i god fstnd fr vndhullerne. Ved t fjerne næringsstoffer forlænges endvidere tiden inden vndhullet skl oprenses igen. Eventuelt kn kvsbunker dog efterldes i terrænet på steder, hvor de ikke er til gene for den militære brug, d kvsbunker kn huse levesteder for en lng række mindre dyre- og fuglerter på terrænet. Før plejen f det enkelte vndhul iværksættes skl der udrbejdes en nærmere projektbeskrivelse. Alterntivt kn der gøres forsøg med t vedligeholde vndhullerne ved, t de indgår ktivt i de militære uddnnelsesktiviteter ved kørsel med terrængående køretøjer. Ved en sådn ktivitet bør nturtilstnden i vndhullerne dog overvåges og ktiviteten indstilles, når den ønskede nturtilstnd er opnået, eller hvis ktiviteten ikke hr den ønskede effekt på nturtilstnden. Kørsel gennem vndhuller må dog som udgngspunkt ikke finde sted uden forudgående dispenstion, jævnfør nturbeskyttelsesloven Bevoksninger Kjelds Lund er en mindre nåletræsbevoksning omkrnset f bl.. rynket rose. Bevoksningen fstholdes som nåletræ, men for t skbe dgng til skovbevoksningen i forbindelse med militære øvelsesktiviteter etbleres pssge/lysninger i forbindelse med kommende bevoksningsindgreb. I de mindre bevoksninger Grønlænderlund og Kjs Lund etbleres spor, så der kn foretges gen- 38 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

39 5. ANALYSE DRIFTS- OG PLEJEPLAN

40 5. ANALYSE nemkørsel med bæltekøretøjer. Bevoksninger i den sydlige del f terrænet holdes delvist lysåbne, hvis det skønnes nødvendigt indenfor plejeplnperioden Levende hegn De eksisterende levende hegn fstholdes i mængde og udstrækning i plejeplnperioden. Dog fjernes c. 50 % f det levende hegn/bevoksningen nordøst for Bvnen for t skbe udsigt på tværs f terrænet f militære hensyn. Stålhegn opst for t beskytte nyplntede levende hegn/beplntninger fjernes, så snrt det skønnes, t de levende hegn er modstndsdygtige overfor vildtskder. Dette er relevnt for hegnet omkring Andehuller, omkring hegnet syd for Kjelds Lund og omkring Grønlænderlund og Kjs Lund Forstyrrelser Potentielt kn støj fr militære ktiviteter være generende for det lokle dyreliv smt de omkringliggende loklsmfund. Sidstnævnte problemtik håndteres ikke i drifts- og plejeplnen. Det vurderes generelt på bggrund f erfringer fr øvelsesterrænerne, t de øvelsesmæssige ktiviteter ikke er et problem i forhold til forstyrrelser (støj, bevægelser) f de nturlige dyrebestnde. Hjortevildt vænner sig f.eks. hurtigt til forstyrrelser fr militære ktiviteter og det vurderes derfor ikke t være et tem, der skl behndles i drifts- og plejeplnen. Øvelsesterrænet er åbent for offentligheden på cykel eller til fods d befæstede veje, når der ikke er øvelsesktiviteter. Det vurderes, t der ikke er dyrerter på terrænet, der er sårbre overfor denne lmindelige færdsel Invsive rter Bekæmpelse f mngebldet lupin, der i de forløbne år hr bredt sig på hele terrænet, er en f hovedopgverne på terrænet i den kommende plnperiode. Mngebldet lupin kn bekæmpes ved oprykning eller gentgen slåning for t reducere frøspredningen. Oprykning vil pg. det betydelige relmæssige omfng på terrænet ikke være en hensigtsmæssig metode t nvende på Antvorskov Øvelsesplds. Det vurderes, t slåningerne skl gentges flere gnge om året i en længere årrække, d jordbunden indeholder en stor frøpulje. For t kunne slå vegettionen vil det mnge steder være nødvendigt først t udjævne jordoverflden med plov/ hrve og/eller grvemskine. Kæmpe-bjørneklo hr en krftig vækst i foråret, og smmenholdt med den enorme frøproduktion kn plnten hurtigt etblere sig og dnne dominerende bevoksninger, der fortrænger ndre plnterter. Kæmpe-bjørneklo optræder kun enkelte steder på Antvorskov Øvelsesplds og bekæmpes ved rodstikning/opgrvning og/eller slåning. Jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt dnner flere meter høje, meget tætte bestnde, hvor under der er meget mørkt, og næsten ingen ndre plnter eller dyr trives. Jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt findes kun enkelte steder på Antvorskov Øvelsesplds og bekæmpes ved konstnt nedskæring i et pr år eller gentgen slåning Nedslidning Antvorskov Øvelsesplds er rmmen om intensiv brug f infnterikmpkøretøj, og området vil uundgåeligt bære præg f denne kørsel. D jordbunden er krftig lerjord, vil der ved kørsel under fugtige terrænforhold kunne dnnes dybe spor. Til gengæld er jordbunden næringsrig, og plntevæksten vil ret hurtigt dække de blottede flder med ny vækst. Generelt kn de fleste områder på terrænet, bortset fr de vndhuller, hvor der er en særlig sårbr fun, bruges til kørsel med terrængående køretøjer. Spordnnelse kn tilmed skbe små midlertidige biotoper med tørre skrænter og våde huller til gvn for både pdder, krybdyr og insekter. Kørsel på beskyttede nturtyper udenfor eksisterende spor vil dog som oftest kræve en forudgående myndighedsbehndling. Det fstholdes i den indeværende plnperiode, t der ikke må foretges øvelsesvirksomhed i følgende områder: På Bvnen, i Grusgrv, på Korshøj, på Prcelgårdsvej, Soldtens Lod, på skydebnerne og i områder, der er fmærket med hvide pæle (f.eks. omkring vndhuller). 40 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

41 5. ANALYSE Knopsvne i Nysø Beskyttede rter Antvorskov Øvelsesplds spiller en regionl rolle for beskyttelse f en række rter. Arterne kn være påvirket f ovenstående trusler og forventes tilgodeset gennem den plnlgte håndtering herf. Nturplejeindstsen vil særligt hve fokus på det store ntl f fredede og interntionlt beskyttede pdderter. Særligt er der opmærksomhed på øvelsesområdets bestnd f den sjældne løvfrø. Løvfrø stiller krv om et smmenhængende net f velegnede ynglevndhuller, der skl være lvvndede, med god vndkvlitet, uden fisk og med mnge vndplnter. Vndhullerne må gerne hve tornede buske og krt i umiddelbr nærhed. Løvfrøen overvintrer i stendiger, træstubbe og lignende. Plejen f vndhullerne til gvn for løvfrøen vil også være en fordel for områdets øvrige pdderter. Midlertidige vndhuller dnnes på grund f de militære ktiviteter DRIFTS- OG PLEJEPLAN

42 6. VISIONER 6. VISIONER Dette kpitel giver en beskrivelse f de lngsigtede visioner for lndskbstyperne og reludviklingen på Antvorskov Øvelsesplds. Det omftter en vurdering f de såkldte lndskbstyper, der beskriver visionen for fordelingen f det lukkede, hlvåbne og det åbne lndskb på større delreler. Ligeledes omftter beskrivelsen de såkldte reludviklingstyper, der giver den lngsigtede vision for udviklingen f tilstnden på relet. Opdelingen f de militære øvelsesterræner i lukket, hlvåbent og åbent lndskb og deres militære, biologiske og rekretive udviklingsmål er beskrevet nærmere i Areludviklingsktloget (FBE, 2013). Hver lndskbstype omftter en række reludviklingstyper, der nærmere beskriver det typiske lndskb og dets nturindhold. Ønsket for den fremtidige udvikling f lndskbstyperne på Antvorskov Øvelsesplds fremgår f Figur 6-1. På Antvorskov Øvelsesplds er det visionen, t størstedelen f terrænet skl fremstå som et åbent lndskb, og en mindre del som de hlvåbne reludviklingstyper Figur 6-1: De fremtidige lndskbstyper på Antvorskov Øvelsesplds jævnfør visionen for områdets lngsigtede lndskbelige udvikling, hvor der bevres store smmenhængende områder med åbent lndskb og mindre hlvåbne og lukkede lndskber med henblik på t sikre gode rmmer for øvelsesvirksomhed. Lndskbstyper Åben (98%) Hlvåben (1,7%) Lukket (0,3%) 42 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

43 6. VISIONER eng, mose og overdrev. Hertil kommer lndskbselementerne søer, levende hegn, fortidsminder og krt. Beplntningen Kjelds Lund vil fortst fremstå som et lukket lndskb med tæt nåleskov. Det åbne lndskb Det åbne lndskb er uden træbevoksning, men dog ofte med nturelementer som levende hegn, krt mv. Det åbne lndskb er kendetegnet ved lvtvoksende urte- og græssmfund og slettereler, der for nyligt hr været i lndbrugsmæssig omdrift. På Antvorskov Øvelsesplds findes det åbne lndskb på størstedelen f terrænet, hvor de tidligere lndbrugsreler nu er reludviklingstypen: Slette. Sletten på Antvorskov Øvelsesplds er præget f intensiv militær brug. Figur 6-2: Eksempel på reludviklingstypen slette i lndskbstypen åbent lndskb. Udsigt henover sø nr. 46 mod nordvest. Størstedelen f Antvorskov Øvelsesplds er åbent lndskb. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

44 6. VISIONER Det hlvåbne lndskb Det hlvåbne lndskb kn hve krkter f spredt bevoksning med nturlig indvndring f træer, se Figur 6-3. Lndskbstypen kn beskrives som skov med åben struktur eller mere spredt bevoksning med f.eks. gruppevise træer og buske. På Antvorskov Øvelsesplds findes det hlvåbne lndskb særligt i den nordvestlige del f øvelsespldsen, hvor flere slettereler er under tilgroning til skovudviklingstypen: Åben løvskov. Det lukkede lndskb Det lukkede lndskb er krkteriseret ved større mere eller mindre tæt bevoksede skovreler, se Figur 6-4. Området vil ofte kunne krkteriseres som løv-, nåle- eller sumpskov. På Antvorskov Øvelsesplds er der kun lukket lndskb i forbindelse med skoven Kjelds Lund nordøst for Compounden. Skoven er reludviklingstypen: Tæt nåleskov. Figur 6-3: Eksempel på reludviklingstypen overdrev i lndskbstypen hlvåbent lndskb. Figur 6-4: Eksempel på reludviklingstypen tæt nåleskov i lndskbstypen lukket lndskb. 44 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

45 6. VISIONER Tæt nåleskov 1 h Overdrev 20 h Mose 2 h Eng 1 h Slette 309 h Areludviklingstyper Mose Overdrev Slette Lndskbselemeneter Læhegn Vndløb Sø Tæt nåleskov Eng Figur 6-5: Fordeling f de 4 reludviklingstyper inklusiv de vigtigste lndskbselementer, der er udlgt for den lngsigtede udvikling f Antvorskov Øvelsesplds. I udvælgelsen f fremtidige reludviklingstyper er der dels lgt vægt på Antvorskov Øvelsesplds betydelige slettelndskb med et stort ntl små vndhuller, og dels på de militære behov for både åbne lndskber og skjul. Figur 6-5 viser en oversigt over de fremtidige reludviklingstyper på Antvorskov Øvelsesplds. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

46 7. AKTIVITETER 7. AKTIVITETER Dette kpitel nviser på grundlg f målsætning, sttus og nlyse den konkrete, prktiske relisering f indstsprogrmmet på det enkelte delrel. Dette sker som en udmøntning f de modeller, der er beskrevet i bilg 9.2, hvor den enkelte ktivitet i mnge tilfælde uddybes. Hertil kommer ktiviteter, som ikke er omfttet f en model, og som derfor beskrives mere grundlæggende, eventuelt med henvisning til særskilte projektformuleringer. Afsnittene kn omsættes direkte i rbejdsbeskrivelser. Det vedlgte ktivitetskort (kortbilg 2) illustrerer de overordnede plnlgte drifts- og plejetiltg i den 15-årige plnperiode. De enkelte ktiviteter er nærmere beskrevet i nedenstående fsnit. Aktiviteterne knyttes til en række modeller, der er nærmere beskrevet i bilg 9.2. Modellerne beskriver den driftsktivitet, der skl gennemføres på det enkelte rel og kn nskues som en værktøjsksse. Modellerne skl sikre opfyldelse f målsætningerne på sigt og bygger i vid udstrækning på rmmer og vilkår fr Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for reldrift og pleje (FBE, 2011). Slåning f rel lngs Prcelgårdsvej, hvor der vokser jpnsk pileurt. 46 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

47 7. AKTIVITETER De første fsnit er ktiviteter, der kn henføres til specifikke modeller. Efterfølgende gennemgås en række ktiviteter, der ikke er suppleret f egentlige modelbeskrivelser. For hver ktivitetsgruppe opstilles en tbel over de plnlgte ktiviteter. Tbellen indeholder kolonner med oplysninger om: målsætning, id, loklitet, fdelinger, rel, udførelsestidspunkt og ktivitetsbeskrivelser. Målsætningskolonnen beskriver hvilken målsætningstype, der udgør grundlget for ktiviteten. Id-nummeret fremgår også f ktivitetskortet og kobler kort og tbel smmen. Under ktivitetsbeskrivelser uddybes den enkelte ktivitet. 7.1 Rydning Gennemføres efter model 1 og 8. Rydningernes gennemførelse fhænger f tilgroningens krkter og formålet med rydningen. De fleste steder foretges en delvis rydning, for t fremme den øvelsesmæssige brug f relet. Et enkelt sted lves en hel rydning for t etblere sigtelinjer i lndskbet. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Militær og ntur 1-1 Pottemgerlunde. 1, 1c, 1e, 1f, 1g, 1j, 1k, 1l, 1n, 2, 2d C Delvis rydning. Slette- og overdrevsrel ryddes. Grupper f bevoksninger efterldes. Rydningen fordeles eventuelt over 3 år. Militær 1-2 Kjelds Lund. 3f C Delvis rydning. Rynket rose i knten f bevoksningen fjernes helt. Der etbleres kørespor f c. 6 meters bredde og lysninger i bevoksningen. Militær 1-3 Levende hegn/ bevoksning ved Bvnen. Militær 1-4 Grønlænderlund lbm 2015 Hel rydning. Del f bevoksningen vest for Bvnen for t skbe udsigt fr Grusgrven og vestover. 3e 100 lbm 2015 Delvis rydning. Der etbleres kørespor f c. 6 meters bredde. Militær 1-5 Kjs Lund. 3e 100 lbm 2015 Delvis rydning. Der etbleres kørespor f c. 6 meters bredde. Militær 1-6 Prcelgårdsvej. 1d 300 lbm Senest 2015 Delvis rydning. Der fjernes enkelte nærmere udpegede træer (eller foretges styning) på strækningen for t skbe udsigt mod syd fr Pottemgerlund. Militær 1-7 Nord for Rosted. 3 og 3t c Delvis rydning. Sletterelet ryddes. Grupper f bevoksninger efterldes. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

48 7. AKTIVITETER 7.2 Slåning og opsmling f slået mterile Gennemføres efter model 2 og model 3. Ved slåning f græsreler skl der sigtes mod en mosikstruktur, hvor både slåede og ikke-slåede reler indgår. Formålet med slåningerne på terrænet er tosidet, idet den både skl begrænse udbredelsen f mngebldet lupin og sikre mod tilgroning generelt. Af hensyn til bekæmpelsen f mngebldet lupin bør slåning som minimum finde sted 2 gnge årligt i 3-5 år. Årets første slåning skl finde sted inden blomstring (mj - juni). Anden slåning skl finde sted c. to måneder efter den første. Dette vil grdvist reducere mængden f mngebldet lupin. Efter 3-5 år forventes det, t mn kn nøjes med t slå en enkelt gng årligt, helst inden blomstring, men ellers senest inden frøene modnes. Ved årlige slåninger sikres desuden mod tilgroning f det åbne lndskb. Der igngsættes fr 2015 slåning på delreler indenfor øvelsespldsen, hvor det er muligt uden indledende kultivering. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Militær 2-1 Uddnnelsestreknten. 3s 3,3 Hvert år fr Slåning. Slås en gng om året for t holde træopvækst nede. Militær 2-2 Helipd. 3s 0,2 4-5 gnge årligt. Slåning løbende. Græsset holdes konstnt kortklippet. Militær og ntur 2-3 Størstedelen f terrænet. Afdeling 1, 2 og 3. Ej på kort. C. 297 Hvert år fr Ekstensiv slåning og opsmling f slået mterile Der gennemføres slåninger fr 2015 på de reler, hvor det er muligt t foretge mskinel slåning. De reler, hvor mskinel slåning ikke er mulig på grund f ujævn overflde, gmle kørespor osv. forberedes til slåning som beskrevet i fsnit 7.3. Efter slåning opsmles mterilet jævnfør model ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

49 7. AKTIVITETER 7.3 Kultivering Gennemføres efter model 4. Kultiveringens er en jordberbejdning, hvor formålet er t forberede områder med meget ujævnt terræn til, t der kn gennemføres slåninger jævnfør fsnit 7.2 Id 2-3. Kultiveringen skl plnlægges således, t ktiviteten påvirker den militære brug f terrænet mindst muligt. Det plnlægges hvert enkelt år, hvilke(t) område(r) ktiviteten skl igngsættes på, sådn t ktiviteten som minimum hr været gennemført på hele terrænet i løbet f en 5-årig periode. Det må forventes, t op til hlvdelen f relet er så ujævnt, t slåninger ikke kn igngsættes uden forudgående kultivering. Der udpeges således årligt et rel på minimum h, hvorf h vil hve behov for en kultivering. Det resterende rel slås jævnfør beskrivelserne i fsnit 7.2. Kultivering gennemføres desuden ikke på følgende lndskbselementer: 2 meter fr levende hegn, 2 meter fr beskyttede diger, 2 meter fr beskyttede fortidsminder (Bvnen), udsigtspunktet Korsbjerg, eksisterende fste kørespor/veje, 10 meter fr vådområder (søer og moser), 10 meter fr vndløb og 2 meter fr mindre bevoksninger. Der må ligeledes ikke kultiveres på nturområder beskyttet efter 3 i nturbeskyttelsesloven. De kultiverede områder skl ikke tilsås efterfølgende, d frøpuljen er jorden er tilstrækkeligt til t sikre genvækst. Delområde 2 prioriteres først i plnperioden på grund f den krftige forekomst f mngebldet lupin. Før igngsættelse f kultivering f de enkelte delområde ftles nærmere hvilke spor, der skl bibeholdes. Modellen evlueres løbende, således t målsætningerne om slåning og den militære brug f terrænet fstholdes. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Ntur 3-1 Ej på kort. Hele terrænet h/år Der kultiveres (dozes/hrves/pløjes mv.) efter behov, for t forberede relet til slåning. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

50 7. AKTIVITETER 7.4 Hydrologi Gennemføres efter model 6 og 8. Der forventes et plejebehov på 69 f terrænets i lt c. 100 vndhuller. Herf plejes 25 vndhuller i perioden , 16 vndhuller i perioden og 28 vndhuller i perioden For lle projekterne gælder, t ktiviteten iværksættes efter myndighedsgodkendelse på bggrund f udførlige projektbeskrivelser indeholdende beskrivelse f fktiske ktiviteter, såsom fældning/oprykning f krt, uddybning med videre. For lle vndhullerne sikres det, t der er tilstrækkelig fmærkning med pæle (kørselsforbud). Afdeling og litr Arel (h) Målsætning Id Loklitet Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Ntur 10, 12, 14, 16, 19, 20, 23, 30, 37, 38, 39, 42, 43, 47, 53, 57, 59, 65, 78, 81, 84, 94, 97, 101 og 103. Fordelt på hele terrænet. Afdeling 1, 2 og Førstegngspleje, delvis rydning. Der udrbejdes en nærmere projektbeskrivelse, før ktiviteten igngsættes. Ntur 17, 18, 22, 25, 32, 36, 44, 45, 46, 51, 55, 58, 61, 77, 80 og 104. Afdeling 1, 2 og 3 Fordelt på hele terrænet. Gennemføres Førstegngspleje, delvis rydning. Der udrbejdes en nærmere projektbeskrivelse, før ktiviteten igngsættes. Ntur 2, 3, 4, 5, 6, 7, 11, 15, 21, 24, 26, 28, 33, 34, 35, 41, 52, 60, 64, 66, 67, 69, 70, 75, 88, 95, 98 og 102. Afdeling 1, 2 og 3 Fordelt på hele terrænet. Gennemføres Førstegngspleje, delvis rydning. Der udrbejdes en nærmere projektbeskrivelse, før ktiviteten igngsættes. Ntur, militær Kørsel ved og/eller igennem vådområder. Der udpeges 5 vndhuller, hvor der ønskes en ktivitet, der inkluderer kørsel med pnsrede køretøjer. Efter 5 år evlueres denne driftsform, og der udlægges eventuelt 5 nye områder for en fremtidig drift med de justeringer, som evlueringen nbefler. 50 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

51 7. AKTIVITETER 7.5 Beplntningspleje Gennemføres efter model 5. Etblering f levende hegn foretges med hjemmehørende og loklitetstilpssede træer og buske. Lngs levende hegn nlægges en udyrket fodpose f græs og urter. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Længde (lbm) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Militær 4-1 Compounden. 3 C. 300 Senest Etblering f levende hegn. Der etbleres en c. 20 meter bred bevoksning f blndet løv og nål. Nøjgtig plcering ftles nærmere inden udførelse. Militær 4-2 Afskærmning imod kommende terrænridebne. 2 C. 300 I forbindelse med etblering f terrænridebnen. Etblering f levende hegn. Bevoksningen etbleres i en 20 meters bredde for t hindre kørsel på en eventuelt fremtidig terrænridebne. Militær 4-3 Ved Østerby. 3 C. 70 og 45 Senest Etblering f levende hegn. Der etbleres 2 levende hegn for t skbe sigtelinjer fr Østerby. Militær 4-4 På grænsen til bebyggelse ved Kongevejen. 1d C. 250 Etblering f levende hegn. Levende hegn etbleres for t fgrænse øvelsesterrænet mod nboreler. Der plntes rter f buske, der opnår en mksiml højde på 2 meter for t sikre fortst udsyn over terrænet. 7.6 Bekæmpelse f invsive plnterter Gennemføres efter model 7. Mngebldet lupin bekæmpes ved kultiveringer og efterfølgende slåningerne som beskrevet ovenfor. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Ntur Hele terrænet. Ej på kort. Løbende. Jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt. Bekæmpes på hele terrænet. Ntur Hele terrænet. Ej på kort. Løbende. Kæmpe-bjørneklo. Bekæmpes på hele terrænet. Militær 1-2 Kjelds Lund. 3f 1, og herefter løbende. Rynket rose. Rynket rose i knten f bevoksningen fjernes helt. Ved eventuelt genvækst gentges rydningen. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

52 7. AKTIVITETER 7.7 Fortidsminder Gennemføres efter model 1. Der fklres desuden, om der er tilstrækkelig fmærkning omkring fortidsminder og sten- og jorddiger. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Ntur 5-1 Bvnen. 3 C. 0, og herefter løbende. Rydning f opvækst. Træopvækst på højen ryddes og fjernes. Rydningen gentges min. hvert 5. år eller efter behov. Rydningen foretges som motormnuel rydning, f.eks. med buskrydder. 7.8 Publikumshensyn Gennemføres efter model 9. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Publikum Ej på kort Informtionsskilte ved lle dgngsveje til terrænet opdteres og renoveres senest Der udrbejdes informtionsfolder med ordensreglement smtidig med opdtering f informtionsskiltene. 52 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

53 7. AKTIVITETER 7.9 Andet Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Længde (lbm) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Ntur 6-1 Spor og veje hvor der er fundet efterårs dmrokke i og Hvert år. Der foretges kun nænsom vejvedligeholdelse uden tilførsel f vejmterile udefr. Opkørt mterile gennvendes som vejfyld Monitering Forsvrsministeriet vil bidrge til dtindsmling i smrbejde med universiteter, myndigheder, orgnistioner og ved egne undersøgelser. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

54 8. RERENCELISTE 8. RERENCELISTE Bekendtgørelse nr. 460 f 13. juni 2005 om jordressourcens nvendelse til dyrkning og ntur. Dnmrks Miljøportl: Nturdt hentet EU (1992): Rådets direktiv 92/43/EØF f 21. mj 1992 om bevring f nturtyper smt vilde dyr og plnter. FBE (2011): FBE bestemmelse for drifts- og plejeplner. Bilg 5 til FBEBST med underbilg. FBE (2013): Areludviklingsktlog. Et værktøj til relplnlægning på Forsvrets reler. Forsvret. 51s. Tilgængelig i elektronisk formt (pdf) på FBE (2014): Antvorskov Øvelsesplds. Evluering f drifts- og plejepln Forsvret. Forsvrsministeriet (2012): Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi s. Tilgængelig i elektronisk formt (pdf) på Grdehusrregimentet (2012): Antvorskov Øvelsesplds. Bestemmelser for nvendelse f øvelsespldsen. Grdehusrksernen, Slgelse. Bestemmelsen er tilgængelig i elektronisk formt (pdf) på Kulturstyrelsen: Oplysninger om Antvorskov Kserne hentet Miljøministeriet (2003): Antvorskov Øvelsesplds, Drifts- og Plejepln Skov- og Nturstyrelsen og Grdehusrregimentet. 116s + bilg. Tilgængelig i elektronisk formt (pdf) på Nturstyrelsen: Oplysning om bekæmpelse f invsive rter hentet Rvn, Peer (2014): Fund f Efterårsdmrokke, Tripos cncrifornis på Antvorskov Øvelsesplds Nott til Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste. 5s. Slgelse Kommune (2011): Nturkvlitetspln Slgelse Kommune, Miljø og Ntur. 40s + bilg. Tilgængelig i elektronisk formt (pdf) på Søgrd, B. & Asferg, T. (2007): Håndbog om dyrerter på hbittdirektivets bilg IV til brug i dministrtion og plnlægning. Fglig rpport fr DMU nr Dnmrks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. 226s. Tilgængelig i elektronisk formt (pdf) på 54 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

55 8. RERENCELISTE DRIFTS- OG PLEJEPLAN

56 9. BILAG 9. BILAG 9.1 Forsvrsministeriets generelle visioner for rel udviklingen Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner er erhvervet over en hundrede år lng periode. En stor del udgøres f reler, der tidligere hr tjent lnd- og skovbrugsmæssige formål. I tkt med t jordbrugsdriften er ophørt eller ekstensiveret, er der på mnge reler blevet plds til den ntur, der ellers er trængt i det omgivende intensivt udnyttede dnske lndskb. C. hlvdelen f Forsvrsministeriets smlede rel er udpeget som Ntur 2000-område, og c. hlvdelen herf udgør nturtyper, der er udpegningsgrundlg for områderne. 2/3 f de udpegede nturtyper er i høj eller god nturtilstnd. Ligeledes huser Forsvrsministeriets reler et bredt udsnit f interntionlt prioriterede og beskyttelseskrævende rter, herunder ikke mindst fuglerter, der er tilknyttet næringsfttige, våde og lysåbne nturtyper. Til dette kommer en række dnsk beskyttede nturtyper, f.eks. næsten søer smt moser, heder, overdrev mv. I lt c h er således registreret som beskyttet efter Nturbeskyttelseslovens 3. Der findes herudover 147 km beskyttet vndløb. Endelig rummer Forsvrsministeriets reler værdifulde og typiske dnske ntur- og kulturlndskber med et bredt og stbilt indhold f krkteristiske og ikke beskyttelseskrævende rter. Med indholdet f lndskber, nturtyper og rter og med mulighed for t give råderum for dynmik og processer, er Forsvrsministeriets reler et meget væsentligt bidrg til t bevre og udvikle biodiversiteten i Dnmrk og Europ. Til dette kommer, t Forsvrsministeriets reler hr betydeligt potentile for t demonstrere bæredygtig forvltning f biodiversitet smt for oplevelsesmuligheder for befolkningen. Forsvrsministeriets Miljø- og Nturstrtegi fr 2012, (Forsvrsministeriet, 2012) lægger vægt på, t der opretholdes en nturtilstnd på Forsvrsministeriets reler, der skber de bedste betingelser for bevrelsen f den nturlige flor og fun. Det væsentligste virkemiddel hertil er t fortsætte ekstensiveringsprocessen, således t der i plnlægningen - smmen med hensynet til udvikling f områdernes funktionlitet som uddnnelsessteder - indlægges et overordnet hensyn til biodiversiteten med tilhørende dynmik og nturlige processer. Dette kræver en holistisk tilgng til relforvltningen, således t den klssiske sondring mellem skov-, lndbrugs- og nturreler fløses f en opfttelse, der på lng sigt udvikler lndskb og ntur i en integreret form på hele terrænet og ligeledes fstemt med lndskber og nturtyper i loklområdet. Et redskb hertil er t opstille og beskrive den lngsigtede lndskbs- og nturudvikling i form f visioner for udviklingen på de enkelte delreler. Hermed sikres en fælles referencermme for de relforvltnings- og plnlægningsmæssige tiltg. De større militære områder udgør relmæssigt en væsentlig del f konkrete loklområder i Dnmrk, hvor de ligger rurlt og med en klr underrepræsenttion f vejnlæg og bebyggelse. De større områder repræsenterer ofte flere lndskbstyper. Krkteristisk for mnge er kyst-, klit- og hedelndskber, ikke mindst skydeområderne, hvor de åbne lndskber bruges som nedslgs- og målområder. En meget stor del udgøres f egentlige kulturlndskber, særligt åbne områder, der er udviklet igennem gerbrug og skove, hvorf store dele er skbt igennem målrettet klittilplntning eller egentlige skovbrugsformål, men hvor der også er væsentlige militære interesser, f.eks. i form f uddnnelse i kmp i lukket terræn. En række reler, særligt øvelsesrelerne, er præget f lndskber, der kn krkteriseres som hlvåbne, dvs. åbne reler med spredt og ofte gruppevis bevoksning. Denne struktur er i mnge tilfælde et produkt f en målsætning om t kunne tilrettelægge øvelser, så der skbes mulighed for kombineret skjul og fremrykning i smme område. Det hlvåbne lndskb er ligeledes et resultt f et åbent lndskb, der er under nturlig tilgroning. De åbne og hlvåbne lndskbstyper er komplementære til de skovbevoksede områder. 56 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

57 9. BILAG Det er på dette grundlg hensigtsmæssigt t udvikle tre typer f lndskber: Det åbne, det hlvåbne (krtlndskb) og det lukkede (skovbevokset) - styret overordnet f en række vektorer, hvorf de militære målsætninger og hensynet til nturbeskyttelse vægtes højest, og hvor publikumshensyn inddrges i størst muligt omfng. Forsvrsministeriet hr derfor udviklet et værktøj til relplnlægning på terrænerne (FBE, 2013). Med denne grundstruktur kn udviklingen f det enkelte rel systemtiseres i reludviklingstyper, der for de åbne og hlvåbne områder betegnes nturudviklingstyper og for de lukkede (skovbevoksede) områder betegnes skovudviklingstyper. Opdelingen bygger ikke på en fordring om, t ntur og skov nskues dskilt, men på t der i dnsk skovbrug igennem de sidste 10 år er udviklet et koncept for skovudviklingstyper, som er institutionliseret og bredt nerkendt. Beskrivelsen f nturudviklingstyper skl ses som en prllel hertil dækkende ikke-bevoksede og delvist bevoksede områder, således t ethvert rel som udgngspunkt pålægges en reludviklingstype. Skovudviklingstyper vil typisk dække skovbevoksede reler, mens nturudviklingstyper vil dække øvrige reler (undtget bebyggede områder, bnenlæg, veje etc.), hvorf en stor del er pålgt dministrtive reguleringer efter nturbeskyttelses- og miljømålslovgivningen, mens visse reler er ubeskyttede. Der er høj grd f interktion imellem typerne. Grundlæggende er mnge såvel bruger- som nturbeskyttelsesinteresser tilknyttet overgngszonen fr et rel til et ndet, og ud fr visionen om en integreret og holistisk relforvltning skl skovudviklingstyperne og nturudviklingstyperne ses i meget tæt smmenhæng. Den eneste årsg til, t der her sondres er, t skovudviklingstyperne er et defineret og nerkendt koncept til udvikling f nturudviklingstype-begrebet først er formuleret for nyligt. Strukturen i form f lndskbstyper og ntur- og skovudviklingstyperne er skitseret på Figur 9-1, hvor det fremgår, t reludviklingstyperne kn henføres til enten et åbent eller et hlvåbent lndskb. Med dette kn der foretges en systemtisering, idet det åbne og hlvåbne Loklområde Terræn Lndskb Åbent Hlvåbent Lukket Arel Ntur Skov Udviklingstype NUT SUT Lndskbs- og nturelementer Figur 9-1: Digrm over flowet fr lndskb over rel til reludviklingstype. Den lodrette stiplede linje indikerer den dministrtive opdeling i plnlægning for skov (skovudviklingstyper) og ntur (nturudviklingstyper), men smtidig t skov og ntur ud fr en biodiversitetssynsvinkel ikke kn dskilles. Den vndrette pil nederst tilkendegiver muligheden for, t der med nturudviklingstyper på sigt kn udvikles reler og lndskber, der er lukkede, og tilsvrende t der med skovudviklingstyper kn udvikles hlvåbne reler og lndskber. Lndskbs- og nturelementer er mindre enheder, men fortst vigtige for den smlede funktionlitet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

58 9. BILAG lndskb grundlæggende kn defineres og derefter prres med de forskellige nturudviklingstyper, mens skovudviklingstyperne vil høre smmen med det lukkede lndskb LANDSKABSTYPER De åbne og hlvåbne lndskbstyper er komplementære til de skovbevoksede områder. Mindre reler, der er bevokset med træer, f.eks. hegn, krt og remiser, er t opftte som lndskbs- og nturelementer. Det smme gælder søer og vndløb. Lndskbstyper skl hve en smmenhængskrft og en vis individuel størrelse. Smtidig bør de ud fr en nturmæssig vurdering plnlægges, så de giver hrmoni, det vil sige t den hlvåbne type sikrer overgngen fr åben til lukket, selvom der kn være militære brugsformål, der tilsiger en mere brt overgng fr tæt bevoksning (skjul) til helt åbent rel (ildterræn). Lndskbstyper skl ydermere ses i en topogrfisk kontekst. Topogrfien skber i sig selv et lndskb, og bevoksningsgrden skl fstemmes med topogrfiske forhold, herunder såvel æstetik, udsigtsforhold, kystnærhed mv., som militære fordringer i forhold til dækning og udsyn, hvor topogrfien i sig selv er en fgørende fktor. Et vigtigt forhold er lndskbstypernes funktionlitet i forhold til opretholdelse og styrkelse f biodiversitet. I denne smmenhæng skl der lægges vægt på såvel et højt nturindhold i form f stbile nturtyper og levesteder som på lndskbets strukturelle smmenhængskrft, der skl sikre plnte- og dyresmfundenes nturlige spredning og genetiske udveksling. ÅBENT LANDSKAB Et yderpunkt i forhold til bevoksningsgrd er lndskbet helt uden træbevoksning. Dette er kendetegnende for en stor del f de lndskber og nturtyper, der findes på Forsvrsministeriets reler, f.eks. de store klit- og hedeområder på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og eng- og strndengsreler på en række kystnære skydeområder. Nturmålsætningen for disse reler vil som udgngspunkt være t sikre det helt åbne lndskb, men de militære interesser kn fordre en vis grd f f.eks. gruppevis bevoksning. Den nturlige udvikling er, t sådnne områder på sigt gror til, og der vil kræves en konstnt plejeindsts for t hindre denne nturlige proces. De relevnte behndlingsmodeller vil typisk være rydning, slåning, fbrænding eller fgræsning, hvormed mn vil kunne bevre det åbne lndskb. En vrition f det åbne lndskb er lndskbet med enkeltstående træer eller enkelte indslg f grupper f træer, f.eks. en lille lund, et krt eller et levende hegn. Sådnne strukturer medfører ikke en grd f hlvåbenhed, men skl ses som nturelementer i det åbne lndskb. Åbent lndskb. 58 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

59 9. BILAG Hlvåbent lndskb. HALVÅBENT LANDSKAB Det hlvåbne lndskb kn hve en krkter f jævnt spredt bevoksning typisk i tilfælde, hvor der sker en nturlig indvndring f træer gennem frøspredning. Tætheden f træer vil her typisk være størst tæt på frøkilden. Den spredte bevoksning kn også opstå ved bevidst pleje, så der ved rydning og slåning efterldes enkelttræer med en nogenlunde konstnt fstnd. Grden f åbenhed kn f.eks. ngives ved en bevoksningskvotient. Mere typisk er det dog, t det hlvåbne lndskb hr en gruppevis bevoksning f træer, enten som produkt f, t klynger f træer udvikler sig i læ f hinnden, eller i krft f topogrfi og små vritioner i jordbunds- og hydrologiforhold. Den gruppevise struktur kn også skbes ktivt ved jordberbejdning og plntning, og er i mnge tilfælde en ideel struktur i forhold til militære øvelsesktiviteter. Det åbne og det hlvåbne lndskb udvikles gennem etblering f nturudviklingstyperne, se fsnit LUKKET LANDSKAB Det lukkede lndskb er i denne smmenhæng synonym med skov, men der findes mnge skovstrukturer og grder f lukkethed. Også skoven kn være jævnt eller gruppevis bevokset, og lukketheden skl ses vertiklt, hvor et tætsluttende kronedække giver en åben og rtsfttig krkter i skovbunden, mens stort lysindfld vil sikre et mere udbredt bunddække og et lukket skovbundsbillede. Blndt de egentlige skovudviklingstyper vil græsningsskoven være åben. Det smme gælder skovengen, Lukket lndskb. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

60 9. BILAG som rettelig er en nturudviklingstype, snrere end en skovudviklingstype, men som trditionelt medregnes til skovudviklingstyperne. Skovudviklingstyperne er strukturmæssigt meget vrierede, og der vil i de fleste kunne findes delreler, der hr en meget lukket krkter. Det vil dog oftest være typer med lystrærter som hovedtrært, der giver den tætteste underskov, f.eks. egedominerede skove. Den urørte skov vil også skbe en tæt underskov og et kotisk skovbillede. Det lukkede lndskb udvikles gennem etblering f skovudviklingstyperne, se fsnit NATURUDVIKLINGSTYPER På Forsvrsministeriets reler udgør hede, overdrev, eng, mose, og slette til smmen en meget stor del f det smlede rel. Der er på dette grundlg foretget en systemtisering, der hr resulteret i syv nturudviklingstyper: Kysthede, Indlndshede, Overdrev, Eng, Mose, Strnd og Slette SKOVUDVIKNINGSTYPER Skovudviklingstyper beskriver på grundlg f kortlægning f dyrkningsvilkår på en givne loklitet den bevoksningstype, der ønskes på lng sigt og er således Forsvrsministeriets redskb til t gennemføre den skovpolitik, der er fstlgt. Skovudviklingstypen omftter desuden en vurdering f muligheden for produktion smt en beskrivelse f de nturmæssige, kulturhistoriske og rekretive udviklingsmål for skovtypen. Skovens biologiske diversitet med fokus på t fremme den lysåben skov og med løbende konvertering til løvskov prioriteres højt. 9.2 Modeller Mnge ktiviteter går igen fr rel til rel og i øvrigt fr terræn til terræn. Det er derfor hensigtsmæssigt t smle de overordnede beskrivelser f identiske typer f ktiviteter, også kldet modeller. Smlet fungerer modellerne således som en værktøjsksse for beskrivelsen f de konkrete ktiviteter, der fremgår f det følgende fsnit, og som henfører ktivitetstyperne til de enkelte delreler. Det er i nogle tilfælde tilstrækkeligt lene t henvise til en model, men i de fleste tilfælde suppleres med en yderligere beskrivelse f ktiviteten på den konkrete loklitet. I en række tilfælde er tiltgene på det enkelte rel dog så individuelle, t det ikke er fundet hensigtsmæssigt t udrbejde en egentlig model. Her vil ktiviteten beskrives specifikt - i visse tilfælde med reference til en seprt projektbeskrivelse. Forsvrsministeriets hr vedtget en række generelle retningslinjer for reldrift og pleje formuleret som bestemmelser. Mterilet er retningsgivende for de opstillede ktivitetsmodeller, og en række f bestemmelsernes forskrifter er overført til modellerne og ligeledes til de generelle regelsæt, der er opstillet for Antvorskov Øvelsesplds. For yderligere oplysninger henvises til de enkelte bestemmelser (FBE, 2011): Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for drifts- og plejeplner. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for drift og pleje f skovbevoksede, fredskovspligtige reler. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for drift og pleje f lysåbne ntur- og lndbrugsreler smt bevoksede. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for bevrelse og pleje f fortidsminder og ndre kulturspor. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for forebyggelse og bekæmpelse f invsive plnte- og dyrerter. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for vildtpleje, jgt, regulering og fiskeri. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for offentlighedens rekretive nvendelse f Forsvrsministeriets reler. En beskrivelse f de modeller, der tges i nvendelse på Antvorskov Øvelsesplds, er gennemgået detljeret nedenfor. Det drejer sig om modeller, der beskriver rydninger og slåninger f lysåben ntur, kultivering, pleje f bevoksninger, vedligeholdelse f vndhullerne, bekæmpelse f invsive plnte- og dyrerter, hensyn til publikum og hensyn til særlige beskyttelseskrævende dyrerter. Beskrivelsen f modellerne foretges på et 60 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

61 9. BILAG overordnet niveu. Den konkrete lokle nvendelse f modellerne på Antvorskov Øvelsesplds er beskrevet i kpitel 7. En række ktiviteter kn kræve myndighedstilldelse forud for gennemførelse. Hovedreglen er, t ethvert tiltg, der ikke regelmæssigt og igennem en årrække lovligt hr været gennemført på et rel, kræver enten nmeldelse til eller tilldelse hos myndighederne. Emnet er uddybet under beskrivelsen f de enkelte ktivitetsmodeller. Kun de modeller, som er relevnte for Antvorskov Øvelsesplds, nævnes. Model 1. Rydning Rydning kn iværksættes på lle lysåbne nturtyper, der er tilgroet eller er under tilgroning med trægtig opvækst mindre end c. 10 cm (dimeter). Særligt slette, græslnd og mose og mnge lndskbselementer som f.eks. fortidsminder plejes ved rydning. Fældning f plntede skovbevoksninger med efterfølgende konvertering til lysåbne nturtyper betrgtes i denne forbindelse også som rydning. Rydningens gennemførelse fhænger f tilgroningens krkter. Hvor tilgroningen er mssiv, vil der være behov for en reltivt omfttende førstegngspleje, der kn muliggøre efterfølgende løbende vedligeholdelse ved eksempelvis slåning, fgræsning eller brænding. Tiltgene kn udføres såvel motormnuelt som mskinelt fhængig f situtionen. Rydningen kn gennemføres som en totl rydning, hvor i princippet l opvækst nedskæres og fjernes. Af hensyn til blndt ndet militærnvendelse, lndskbsæstetik smt større dyr og fugle kn rydningen undertiden gennemføres som en delvis rydning, hvor der efterldes enkelte eller grupper f træer og buske. Rydningens ønskede krkter indgår for de enkelte rydningsprojekter i ktivitetsbeskrivelserne. På beskyttede nturreler skl det nedskårne mterile fjernes fr relerne, hvis dette er muligt. Som hovedregel gælder for lle ubefæstede reler i lndzone en rydningspligt (undtget blndt ndet fredskovspligtige reler), der omftter både trditionelle lndbrugsreler smt hlvkulturreler som f.eks. eng og hede (Bekendtgørelse nr. 460 f 13. juni 2005). På disse reler må der ikke forekomme opvækst f træer og buske ældre end 5 år regnet fr Lvtvoksende dværgbuske på hedereler (f.eks. hedelyng og revling) betrgtes ikke som opvækst. Rydning medfører oftest en ændring f nturtilstnden og må på beskyttede nturreler som udgngspunkt ikke udføres uden dispenstion fr den relevnte myndighed. For fredskovspligtige reler kn der også kræves dispenstion, hvis ikke skovlovens generelle muligheder for etblering f nye åbne nturreler kn finde nvendelse. Model 2. Ekstensiv slåning Slåning er velegnet til vedligeholdende pleje på hede, slette og strndeng smt brndbælter, hvor eventuel trægtig opvækst er mindre end c. 1 cm (dimeter). Slåning gør i en række tilfælde øvelsesktiviteter lettere t gennemføre og kn endvidere nvendes som forberedelse til fbrænding og lette styringen herf. Slåning foretges mskinelt. Ved slåning f græsreler og lignende skl der sigtes mod en mosikstruktur, hvor slåede og ikke-slåede reler indgår. Slåningerne kn f.eks. ske i mindre områder på 50 x 100 meter. Risikoen for t dræbe vildt skl minimeres, f.eks. ved forudgående bortskræmning eller lngsom fremkørehstighed, og større græsreler slås cirkulært fr mrkcentrum mod knten. Afslået lyng skl fjernes fr relerne og det tilstræbes ligeledes, t fslået græs bortskffes. En vrint f slåning er høslæt, hvor fslået græs tørres eller wrppes til bortkørsel og nvendelse som foder eller brændsel, fhængig f kvlitet og efterspørgsel. Græsreler kn med fordel slås minimum en gng årligt, hvorimod slåning f hede skl ske mindre hyppigt med henblik på en rottion, hvor det enkelte rel ved slåning eller ndre plejemetoder ikke forynges hyppigere end cirk hvert 10. år. Slåning på hedereler skl betrgtes i smmenhæng med fskrælning f lyngtørven (morlget), der fjerner mnge næringsstoffer, der er den væsentligste trussel mod hedens eksistens. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

62 9. BILAG Af hensyn til dyrelivet må slåning kun gennemføres i perioden 15/7 15/4. På reler, hvor vegettionen holdes kortklippet gennem hele perioden, må slåning dog gennemføres hele året. For lyngreler er det bedste tidspunkt i februr og mrts måned. Andre tidspunkter for slåning kn der være ktuelle i forbindelse med bekæmpelse f invsive rter. Førstegngsslåninger vil umiddelbrt kræve dispenstion i reltion til nturbeskyttelsesloven på beskyttede nturtyper. Model 3. Opsmling f fslået mterile Opsmling f fslået mterile gennemføres for t fjerne flest mulige næringsstoffer. På den måde bidrger det på næringsfttige nturtyper til opretholdelse f de ønskede vækstbetingelser. Opsmling f fslået mterile kn gennemføres både på reler, hvor der er foretget slåning og på reler, hvor der foretges slåning/knusning. Opsmling udføres så mindst 90 % f det fslåede mterile fjernes. Opsmling skl ske enten i smme rbejdsgng som slåning eller senest 1 uge efter slåningen. Disse kvlitetskrv skl være overholdt for minimum 80 % f relet. Afvigelser må ikke være smlet et sted, men skl være jævnt fordelt over hele terrænet. Det fslåede mterile skl presses i bller og deponeres ved kørefst vej, eller det kn deponeres i løs form ved kørefst vej efter nærmere nvisning. Hvilke muligheder der nvendes er fhængig f terræn, type f mterile, fsætningsmuligheder og fremkomsten f nye nvendelsesmuligheder. Model 4. Kultivering Kultivering kn iværksættes som indsts på de fleste reler, hvor mn ønsker en succession strtet, f.eks. hvor biodiversiteten i forvejen er begrænset. Det gælder græslnd (bl.. mrk/ger), heder, der tidligere hr været pløjet, brndbælter, vildtgre og gmmel nåleskov. Den kn nvendes i mosik og i smmenhæng med ndre modeller, herunder fgræsning og fbrænding. Kultivering foretges ved fræsning, stubhrvning eller pløjning. Der må højst pløjes til tidligere pløjedybde. På reler med høj vegettion fslås og fjernes denne i slutningen f vækstsæsonen. Kultivering gennemføres efterfølgende, dog mest optimlt det efterfølgende forår, så der er grønsvær vinteren over. Kultivering f nturprægede reler bør ikke foregå fr 15. pril til 15. ugust. Kultivering kn også være ktuelt som forberedende rbejde til fslåning, typisk hvor terrænet på grund f kørsel med terrængående køretøjer er for ujævnt til t blive slået. Model 5. Beplntningspleje Levende hegn og beplntninger skl løbende plejes, så de bevres lysåbne med mulighed for udvikling f dækningsgivende buske og en rig bundflor. I levende hegn, krt og beplntninger skl gmle og døende træer bevres. Fremtidens gmle træer skl udvikles gennem en målrettet hugst, der skber plds til udvikling f kroner og rodnet på udvlgte træer/grupper f træer. Eksisterende dødt ved i form f stående og væltede døde træer efterldes. Hule træer, nedfldne grene og kvsbunker fjernes ikke, og i områder uden tilstrækkelig forekomst f dødt ved gennemføres en ktiv indsts for t skbe såvel stående som liggende dødt ved. Mngel på rede-, rste- og opholdssteder bør på kort sigt ktiv fhjælpes gennem opsætning f redeksser eller til eksempelvis småfugle, ugler, tårnflk og flgermus. Nye beplntninger må som udgngspunkt lene etbleres på reler, der ikke er beskyttet efter nturbeskyttelsesloven. Ved etblering må lene nvendes hjemmehørende, loklitetstilpssede træer og buske. Lngs levende hegn og beplntninger skl der findes/ nlægges en udyrket fodpose f græs og urter. Model 6. Hydrologi, udgrvning og oprensning De fornstående modeller er primært målrettet mod tørre eller hlvtørre reludviklingstyper og lndskbselementer. En vigtig type f modeller er imidlertid metoder til t sikre, genskbe og etblere kvtisk ntur, hvd enten der er tle om egentlige søer eller vndhuller. Bevrelse og genskbelse f nturlige hydrologiske 62 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

63 9. BILAG forhold, hvor disse gennem dræning er blevet forndret, er væsentlige elementer i Forsvrsministeriets nturforvltning. Gennem ktiv lukning f grøfter eller dræn reetbleres våde områder, hvor det vil understøtte væsentlige nturbeskyttelsesmæssige formål, eksempelvis ved genskbelse f mose- og sumpområder, søer mv. smt for t forhindre nedbrydning f tørvelg (mindskning f CO 2 -frigivelse og okkerforurening). Eksisterende grøfter opretholdes dog, hvor den militære nvendelse, lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til eksempelvis nboer, hensyn til veje/trnsportlinjer eller lndskbelige, friluftsmæssige, kulturhistoriske eller biodiversitetsmæssige grunde tler herfor. Hvor grøftning opretholdes, sikres miniml påvirkning f det omkringliggende rel. Modellen opstilles som redskber til forebyggelse og bekæmpelse f invsive rter for t værne hjemmehørende og beskyttelseskrævende rter og nturtyper smt øvrige driftsmålsætninger på Forsvrsministeriets terræner mod negtive effekter f invsive rter og for t modvirke, t terrænerne udgør udviklingssteder og spredningsveje for invsive rter. Der er 20 terrestriske og 4 kvtiske plnterter, der er registreret som invsive rter i Dnmrk. Hertil kommer et mindre ntl rter som forekommer i Dnmrk i forholdsvis begrænset ntl, men som vurderes t kunne optræde invsivt på sigt. Der er store regionle forskelle på de invsive rters udbredelse, hyppighed, spredningspotentile og skdevirkning. På Forsvrsministeriets reler er der særlig fokus på følgende rter: Rynket rose, bjergfyr, kæmpe-bjørneklo, jpnsk pileurt/ kæmpe-pileurt og glnsbldet hæg. Alle indgreb, der ændrer hydrologiske forhold, vil som udgngspunkt kræve tilldelse efter nturbeskyttelsesloven og/eller plnloven og/eller skovloven. I forbindelse hermed vil der blive opstillet særlige betingelser for fremgngsmåde. Egentlig udgrvning og oprensning f vndområder hr til formål t skbe eller genskbe mindre søer og vndhuller f hensyn til især vndlevende dyrerter, f.eks. pdder. En væsentlig funktion er t skbe smmenhæng i lndskbet smt sikre trædesten og forbindelseslinjer for rter med begrænset spredningsmobilitet. Pleje f vndhuller må lene gennemføres i perioden 1. ugust til 31. mrts. Her skl mn dog være opmærksom på regionle forskelle i pddefunen og dennes forskellige yngleperioder. Alle invsive plnterter bekæmpes igennem en række f de ovenstående modeller, såsom rydning, slåning, fgræsning og fbrænding. I visse tilfælde er opgrvning/- rykning prktisk overkommeligt. Kæmpe-bjørneklo kn bekæmpes kemisk under særlige forudsætninger, men ellers ved rodstikning, skærmkpning, slåning og fbrænding. Bekæmpelsesmetoden fhænger f ntllet f individer i bestnden, hvilket stdie bestnden befinder sig i, smt dens voksested. Model 8. Artsbeskyttelse For t tilgodese særligt beskyttelseskrævende rter er der for lle Forsvrsministeriets reler opstillet nedenstående retningslinjer, for så vidt ngår ktiviteternes tidsmæssige gennemførsel. Se Figur 9-2. Model 7. Invsive rter Invsive rter udgør en væsentlig trussel for en række f de nturtyper og rter, der findes på Forsvrsministeriets terræner. Invsive rter er plnte- eller dyrerter, der ved menneskets direkte eller indirekte hjælp er flyttet fr en del f verden til en nden og her påvirker biodiversiteten negtivt. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

64 9. BILAG Aktivitet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Skovning, flisning, knusning Fældning redetræer, koloniugere Fældning redetræer, rovfugle og ugler Fældning hule træer og træer m. stork, rød glente Fældning redetræer, ørne, sort stork, rød glente Ødelægge digesvlereder Afbrænding f hede Slåning og rydning f hede Slåning f græsreler 1. gng Oprensning f vndhuller Signtur Forklring Aktiviteten må ikke gennemføres Aktiviteten bør ikke gennemføres Aktiviteten kn gennemføres Figur 9-2: Aktivitetstypernes tilldte gennemførselsperioder (FBE, 2011). Model 9. Publikumshensyn Forsvrsministeriets reler vil normlt være åbne for publikum efter de retningslinjer, der fremgår f ordensreglementet (plceret ved indfldsveje til terrænet), når der ikke foregår militær ktivitet på relerne (typisk helligdge, weekender og ftener). Visse skydeområder, flyvesttioner, depot- og tnkområder, tekniske instlltioner mv. kn være permnent fspærret for publikum f sikkerhedsmæssige hensyn, eksempelvis fre for udetoneret, sprængfrlig mmunition i området. For t udvikle mulighederne for den offentlige rekretive brug f relerne rbejder Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse målrettet på t etblere og vedligeholde smrbejder med relevnte interesseorgnistioner. De reler, der ikke permnent er fspærrede, vil være åbne for publikums færdsel på befæstede veje, når disse ikke nvendes til uddnnelses- og øvelsesformål. På reler, der er åbne for offentligheden, vil det som udgngspunkt også være muligt t cykle eller ride. Ordensreglementerne vil indeholde beskrivelser f, hvorledes cyklister og ryttere kn nvende relerne. Der kn udlægges særlige ridestier. Gennemførelse f orgniserede ktiviteter kræver forudgående tilldelse fr Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. I vurderingen f, om et rrngement kn gennemføres, lder Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse indgå lokle hensyn til nboer, nturbeskyttelse mv. For særlige ktiviteter kn Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse f prktiske hensyn udrbejde en kvote for, hvor mnge rrngementer, der årligt kn gennemføres. 64 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

65 9. BILAG På de reler, der er omfttet f en drifts- og plejepln, og hvortil offentligheden hr dgng, skl der gennemføres formidling f ntur-, kultur- og friluftsinteresser målrettet det omkringliggende smfund. Formidlingen skl ske i smrbejde med lokle offentlige og privte ktører. Drifts- og plejeplnerne er centrle redskber i formidlingen, og disse skl derfor fremstå informtive og være let tilgængelige. Drifts- og plejeplner og tilhørende formidling udgives i et godkendt lyout. I forbindelse med udrbejdelse og revision f drifts- og plejeplner udgives en vndretursfolder, der skl være tilgængelig på såvel ppirform som i en elektronisk udgve på Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses hjemmeside. Ved indfldsveje og stier til terrænet opsættes informtionsstndere, hvor blndt ndet vndretursfoldere smt yderligere informtion er tilgængelig. På reler, der helt eller i store dele er permnent lukket for offentlighedens dgng, gennemføres guidede ture. 9.3 Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterræner Retningslinjerne er fstlgt f Skov- og Nturstyrelsen i 1990 erne i reltion til Nturbeskyttelseslovens 3-4, her berbejdet i medfør f kommunlreform og ændret jgtdministrtion. Store dele f militærets skyde- og øvelsesterræner er tidligere lndbrugsreler. Ved overgngen til militære øvelsesområder ekstensiveres lndbrugsdriften enten krftigt eller ophører helt, hvilket ofte muliggør forskellige beskyttede nturtypers opståen. Imidlertid hindrer dette ikke fortst gennemførelse f de militære ktiviteter, som er områdernes hovedformål. Som efter de hidtil gældende regler er nturbeskyttelseslovens 3-4 nemlig ikke til hinder for en fortsættelse f de beskyttede relers hidtidige benyttelse. Dette gælder også militærets hidtidige benyttelse f reler og nlæg mv. Såfremt Forsvrsministeriet ejer, erhverver eller lejer reler, som ikke hidtil hr været nvendt til øvelsesformål, vil en overgng til øvelsesformål, der medfører ændringer i tilstnden derimod kræve tilldelse. En væsentlig intensivering f en hidtil militær benyttelse vil ligeledes kræve tilldelse fr den pågældende kommune, jfr. lovens 3-4 og 65, stk. 3. Militære ktiviteter I tilfælde hvor et større rel nvendes til øvelsesformål (f.eks. Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn) vil forskellige dele f området kunne hve forskellig benyttelsesintensitet. Vurderingen f om en ktivitet kræver tilldelse efter lovens 3-4 bør derfor ske på grundlg f intensiteten f det pågældende delområdes hidtidige nvendelse. Indenfor hvert delområde vil den hidtidige nvendelsesgrd kunne fortsætte. F.eks. vil delområder, hvor kørsel og lejlighedsvis bortslidning f vegettionen smt dozning, grvning og indgreb i vndløb hr fundet sted, fortst kunne benyttes på denne måde. Dette omftter også flytning f de enkelte ktiviteter indenfor delområdet, f.eks. flytning f spor efter bæltekøretøjer. Vritioner i ktiviteten, f.eks. ændringer f koncentrtionen f bæltespor indenfor de mest benyttede reler, må nses som i overensstemmelse med hidtidig benyttelse, i hvert fld inden for ret vide rmmer. Derimod vil et smmenhængende rel, der f.eks. ikke hidtil hr været nvendt til kørsel med bæltekøretøjer eller lejlighedsvise indgreb i vndløb, ikke uden tilldelse kunne nvendes på denne måde. Opførelse f permnente nlæg kræver som udgngspunkt tilldelse, f.eks. bygninger, skydevolde og skydebner. Mindre enkeltstående indretninger (f.eks. kulisser ) f træ eller tilsvrende mterile, som let kn fjernes, kn dog etbleres uden tilldelse. Fornstltninger som bevirker, t et rel vrigt glider ud f den pågældende nturtype-definition kræver tilldelse. Dette gælder f.eks. tilplntning f heder eller dræning f vådområder. Ikke militære ktiviteter For ikke militære ktiviteter på øvelsesområder gælder de smme regler som for civile ktiviteter uden for øvelsesterrænet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

66 9. BILAG Tvivlstilfælde I tilfælde hvor militæret er i tvivl, om der kræves tilldelse til en ktivitet eller et nlæg, vil forespørgselsordningen i nturtypebekendtgørelsens 8 kunne nvendes. Det vil sige, t militæret kn rette henvendelse til kommunen, som inden 4 uger skl besvre forespørgslen. Der henvises i denne forbindelse til s. 24 f i vejledningen om nturbeskyttelsesloven. 9.4 Areltypekoder Kode Trært/nvendelse Kode Trært/nvendelse Bøg Grn BØG Bøg RGR rødgrn Eg SGR sitkgrn EG Eg Andet nål Andet løv ANÅ ndet nål ALØ diverse løvtræ AGR grndis ASK sk CYP cypres ASP sp DGR dougls BIR birk EUL europæisk lærk EL el HGR hvidgrn ELM elm HYL hybrid lærk HEL hvidel JAL jpnsk lærk KIR kirsebær LÆR lærk LIN lind OMO omorik PIL pil ÆGR ædelgrn POP poppel Skovfyr mm REG rødeg BJF bjergfyr REL rødel COF contortfyr RØN røn FBF frnsk bjergfyr ÆR horn SKF skovfyr ØSF østrisk fyr 66 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

67 9. BILAG Kode Trært/nvendelse Kode Trært/nvendelse Pyntegrønt KLG kserne NGR nordmnnsgrn KLI klit NOB nobilis LUØ grntbne Uproduktiv MAR mrk KRT krt MOS mose UKU ukultiveret ORE overdrev FRI fri tilgroning PUB publikum MLU fdrifter REK rekretivt rel Ubevokset SKB skydebne AAN nden nvendelse SKR skrænt AGE ger SLE slette BAN bne STB strndbred BRL brndlinie STG strndeng BÆL bæltespor STS strndsump ENG eng SØ sø FUT træningsbne VEJ privt vej GRU grusgrv VLB vndløb GRÆ græs HED hede HUS hus og hve DRIFTS- OG PLEJEPLAN

68 9. BILAG 9.5 Høringsnott vedrørende indkomne forslg til Antvorskov Øvelsesplds kpitler i nærværende drifts- og plejepln og beskrives temvist i det følgende. En evt. indrbejdelse f høringssvr foretges uden yderligere formel høring Bggrund Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse gennemfører gennem drifts- og plejeplner en 15. årig plnlægning for Forsvrsministeriets reler. Der er trdition for, t forslg til drifts- og plejeplner efter den interne berbejdning forelægges til ekstern høring blndt myndigheder, orgnistioner og øvrige interesserede. Denne proces blev for nærværende drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds igngst jf. høringsskrivelse d. 12. ugust 2015, hvor høringsmterilet (Drifts- og plejepln med tilhørende kort) vr vedlgt. Høringsfristen blev fstst til perioden den 14. ugust 2015 til den 11. september I nedenstående tbel fremgår det hvilke interessenter, som er blevet hørt, smt hvilke høringssvr der er modtget inden for høringsfristens udløb: Gennemgng f temer I de følgende fsnit gennemgås de indkomne høringssvr. Der refereres først til høringssvret - i visse tilfælde med konkrete citter. Derefter foretges der en smmenfttende vurdering (kursiv) og til slut beskrives en beslutning om opfølgning (fed). Generelt Det helt overordnede indtryk f høringssvrene er, t der er en god opbkning og nderkendelse f drifts- og plejeplnen. Slgelse Kommune skriver bl.. t plnen i høj grd vil kunne bidrge til t sikre og forbedre nturværdierne på øvelsespldsen. Nordisk Herpetologisk Forening synes f.eks. t plnen er yderst fyldestgørende, d der er beskrevet konkrete mål i forhold til nturbevrelse, hensynet til offentligheden smt de militære hensyn og hvilke løsningsoptioner der er, for t opnå disse mål. Institution Nturstyrelsen Storstrøm, Slgelse Kommune Kulturstyrelsen Dnmrks Nturfredningsforening WWF Verdens Nturfond Dnsk Ornitologisk Forening Dnmrks Jægerforbund Friluftsrådet Dnsk Entomologisk Forening Dnsk Pttedyrforening Høringssvr De nævnte generelle bemærkninger tges til efterretning, idet det vurderes, t drifts- og plejeplnen for Antvorskov Øvelsesplds som helhed ccepteres f de hørte instnser. Dnsk Entomologisk Forening hr, efter gennemlæsning f drifts- og plejeplnen, flere kommentrer og uddybninger i forhold til en række f plnens emner og problemstillinger omkring nturindholdet på Antvorskov Øvelsesplds. Foreningen tilbyder ligeledes, t Dnsk Entomologisk Forening og/eller Entomologisk Fgudvlg kn være behjælpelig med en eventuel entomologisk monitering. Rn-Consult Aps Vldemrskilde Gods v. Michel Neergrd Nordisk Herpetologisk Forening Høringssvrene kn ses i bilg 9.6 i deres fulde ordlyd. Relevnte høringssvr er indrbejdet i de pågældende Forsvrsministeriet noterer sig med glæde, t Dnsk Entomologisk Forening udviser så stor interesse for plnen. Det vurderes ud fr bemærkningerne, t Dnsk Entomologisk Forening overordnet set mener, t plnen er dækkende, og tkker for tilbuddet om hjælp til monitering. I nærværende høringsnott vil der kun blive fremhævet og 68 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

69 9. BILAG kommenteret på nogle få konkrete emner. Høringssvret fr Dnsk Entomologisk Forening fremgår i sin fulde ordlyd f Bilg 9.6. Der foretges ingen ændringer. Beskyttet overdrev Slgelse Kommune og Dnsk Entomologisk Forening gør opmærksom på, t udbredelsen f det beskyttede overdrev i den nordlige del f Antvorskov Øvelsesplds er ændret i forhold til den tidligere drifts- og plejepln, og t det fremsendte forslg ikke svrer til den udbredelse, der er registreret på Dnmrks Miljøportl. Slgelses Kommune skriver endvidere t: Slgelse Kommune vr i 2012 i dilog med Forsvret om udbredelsen f beskyttet overdrev på Antvorskov. Den 28. ugust 2012 fremsendte vi (Slgelse Kommune red.) en foreløbig vurdering til Forsvret. På grund f en ressourcekrævende indsts med udrbejdelse f Ntur-2000 hndleplner på dette tidspunkt (både hos Forsvret og Kommunen) blev denne dilog ikke fsluttet. Den opdtering, som Nturstyrelsen hr foretget for nyligt er smmenfldende med vores foreløbige vurdering f vedrørende de reler, som i vores registrering tydeligst opfylder de botniske kriterier for beskyttet overdrev. Det er vores vurdering, t den fktiske udbredelse f 3 beskyttet overdrev på Antvorskov i øjeblikket svrer til den, som d.d. ses på Arelinformtion.. Forsvrsministeriet tger Slgelse Kommunes vurdering mht. til udbredelsen f det beskyttede overdrev til efterretning. Det vurderes, t de plnlgte plejetiltg ikke skl ændres, d den plnlgte rydning f vedopvækst smt de efterfølgende slåninger med opsmling er tilstrækkelige virkemidler til t sikre overdrevsrelernes nturtilstnd. Det skl nævnes, t Forsvrsministeriet er klr over, t disse plejetiltg kræver en myndighedsgodkendelse. Plnen rettes igennem, så teksten psser med kortbilget. Friluftsliv Nturstyrelsen foreslår, t der opsættes informtion om dgngen til øvelsespldsen på nturstien Fodsporet, der går tæt forbi Antvorskov Ksserne. Forslget hilses velkomment, d en f målsætningerne for Antvorskov Øvelsesplds er, t området skl kunne nvendes rekretivt som udflugtsmål og oplevelsessted under hensyntgen til militære og nturmæssige interesser. Forsvrsministeriet kn dog ikke påtge sig opgven med t opsætte og opdtere infotvler ndre steder end ved indfldsvejene til Antvorskov Øvelsesplds. For t tilgodese publikums dgng til øvelsespldsen vil de eksisterende infotvler blive opdteret i den nærmeste fremtid, nye publikumsfoldere er under udrbejdelse og hjemmesiden vil blive opdteret. Der foretges ingen ændringer i nærværende pln. Afgræsning Slgelse Kommune foreslår fgræsning f udvlgte reler, f.eks. på de lvtliggende reler omkring Nysø, hvor fgræsning vil være til gvn for engfugle som eksempelvis engsnrren, der er rpporteret hørt i området. Antvorskov Øvelsesplds nvendes primært til intensiv brug f infnterikmpkøretøjer og pnsrede mndskbsvogne, hvor der bl.. køres på tværs f hele terrænet. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt t gennemføre fgræsning f hele eller dele f terrænet, d det vil være i konflikt med den militære brug. Der foretges ingen ændringer. Nturpleje Nturstyrelsen efterlyser et fsnit i plnen omhndlende plejetiltg i forhold til Ntur Det beskyttede overdrev ændres på kortbilg 1, så det svrer til den fgrænsning der fremgår f Miljøportlen. Grundlget for Ntur 2000-udpegningen er EU s nturbeskyttelsesdirektiv, som består f fuglebeskyttelsesdi- DRIFTS- OG PLEJEPLAN

70 9. BILAG rektivet og hbittdirektivet. Antvorskov Øvelsesplds er ikke udpeget som Ntur 2000-område, og nærmeste Ntur 2000-område er beliggende c. 8 km øst for terrænet. Forsvrsministeriet vurderer derfor, t drifts- og plejetiltgene på Antvorskov Øvelsesplds ikke vil kunne påvirke omkringliggende Ntur 2000-områder, og der er derfor ikke beskrevet nogen plntiltg i forhold til Ntur 2000-udpegningen i drifts- og plejeplnen. Jf. Hbittdirektivet skl medlemslndene ligeledes sikre en generel beskyttelse f bestemte rter, kldet Bilg IV rterne. De bilg IV rter, der er konkret viden om eller som potentielt kn forekomme på Antvorskov Øvelsesplds, er beskrevet i plnens fsnit om beskyttede rter, og det er Forsvrsministeriets vurdering, t plnens virkemidler, er tilrettelgt således, t rternes yngle- og rsteområder ikke påvirkes væsentligt. Antvorskov Øvelsesplds vurderes t være en f Dnmrks vigtigste lokliteter for løvfrøen, og der er stor fokus på t sikre rten i den fremtidige drift og pleje f terrænet. Det vurderes, t plejen f vndhullerne med tilhørende bredvegettion er tilstrækkelig til t sikre en fortst sund bestnd f løvfrøer i området. Af hensyn til den militære nvendelse, er det til tider nødvendigt t foretge vejvedligeholdelse. Idet terrænet i øvrigt er så rigt på vndhuller, vurderes det, t områdets pdder hr gode levesteder også udenfor køresporene. Dnsk Entomologisk Forening nævner, t opsætning f fugleksser til småfugle på ndre terræner, hr vist t hve en stor betydning for hulrugende fugle, og Dnsk Entomologisk Forening foreslår, t Forsvrsministeriet sætter redeksser op til ugler, tårnflke og flgermus på Antvorskov Øvelsesplds. Der foretges ingen ændringer. Artsbeskyttelse Nogle f Dnsk Entomologisk Forenings kommentrer, omhndler beskyttelse f forskellige rter. Der nævnes bl.., t selv om levende hegn overordnet set er en stor fordel for insekter og fugle, så vil bl.. humlebier, visse dgsommer og enlige bier vil opftte et højt levende hegn som en stor brriere. Det er derfor vigtigt, t der regelmæssigt lves pssende huller, så disse insekter hr mulighed for t komme rundt på hele relet. Bemærkningen tges til efterretning. Såfremt det er foreneligt med de militære hensyn, så vil den fremtidige pleje f de levende hegn på Antvorskov Øvelsesplds blive tilrettelgt, så de nævnte rters mobilitet kn sikres bedst muligt. Derudover nævnes t: Brndbælter og meget lv vegettion som timin, kn være levested for myrer f slægten myrmic, som foretrækker t bo under sten. Netop myrmic rterne er værtsmyrer for flere blåsommerfuglerter, men frem for lt også fødekilde for vendehlsen. Antvorskov Øvelsesplds fremstår som et vrieret lndskb med bl.. store åbne slettereler, levende hegn og mnge vndhuller. Drift- og plejeindstsen på Antvorskov Øvelsesplds er bl.. tilrettelgt for t sikre forskellige nturinteresser, og det vurderes, t drift- og plejeindstsen er med til t sikre en stor biologisk mngfoldighed på området, og dermed også fremmer områdets insekter, fugle og flgermus. Der foretges ingen ændringer. Dnsk Entomologisk Forening ønsker, t vndfyldte kørespor ikke fyldes op, d de kn være gode hbitter for mnge pdder. 70 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

71 9. BILAG 9.6. Høringssvr Fr: Clus Jespersen Sendt: 11. september :53 Til: FES-MINA18 Olsen, Henrik Cc: Torben Hviid; Anders Wlther Hnsen Emne: SV: Antvorskov - webudgve [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION] (FKIT besked: Denne mil kommer fr Internettet.) Nturstyrelsens bemærkninger til drifts og plejeplnen for Antvortskov Friluftsliv Fodsporet (tidligere nedlgte jernbne Slgelse Dlmose) går ret tæt forbi Antvorskov Kserne, så der kunne måske være en mulighed for en fstikker fr Fodsporet til øvelsesterrænet, hvis mn opstte en informtion om det, der hvor Fodsporet psserer Antvorskov. Nturpleje Det foreslås t der indsættes et fsnit i plnen om hvordn den hidtidige driftspln hr gennemført N2000 hndleplnen med sine tiltg. Tilsvrende opgøres de nye plejeplnstiltg i forholde til N2000 så der løbende kn gøres sttus på om plnerne reliseres. Med venlig hilsen Clus Jespersen Skovrider Storstrøm Dir tlf.: (+45) Mobil: (+45) cje@nst.dk Miljø- og Fødevreministeriet Nturstyrelsen l Hnnenovvej 22 l 4800 Nykøbing F l Tlf.: l nst@nst.dk l DRIFTS- OG PLEJEPLAN

72 9. BILAG Forsvrministeriets Ejendomsstyrelse Arsenlvej Hjørring Teknik og Miljø Ntur, Vej og Trfik Dhlsvej Korsør Tlf teknik@slgelse.dk Høringssvr, Antvorskov Øvelsesplds Drifts- og Plejepln Hermed Slgelse Kommunes høringssvr til Antvorskov Øvelsesplds, driftsog plejepln Det er vores opfttelse f plnen i høj grd vil kunne bidrge til t sikre og forbedre nturværdierne på øvelsespldsen, og vi hr kun få konkrete bemærkninger. 11. september 2015 Sgsnr.: Kontktperson: Knud H Lrsen Direkte tlf Vedr. beskyttede overdrev På Arelinformtion (Dnmrks Miljøportl) ses det, t udbredelsen f registreret beskyttet overdrev på Antvorskov svrer til udbredelsen f overdrev i Drifts- og Plejepln Nturstyrelsen hr for nyligt foretget opdteringen i forbindelse med den lndsdækkende opdtering f 3-reler. E-mil khlr@slgelse.dk En. nr Slgelse Kommune vr i 2012 i dilog med Forsvret om udbredelsen f beskyttet overdrev på Antvorskov. Den 28. ugust 2012 fremsendte vi en foreløbig vurdering til Forsvret. På grund f en ressourcekrævende indsts med udrbejdelse f Ntur-2000 hndleplner på dette tidspunkt (både hos Forsvret og Kommunen) blev denne dilog ikke fsluttet. Den opdtering, som Nturstyrelsen hr foretget for nyligt er smmenfldende med vores foreløbige vurdering f vedrørende de reler, som i vores registrering tydeligst opfylder de botniske kriterier for beskyttet overdrev. Det er vores vurdering, t den fktiske udbredelse f 3 beskyttet overdrev på Antvorskov i øjeblikket svrer til den, som d.d. ses på Arelinformtion. En tilretning 3-overdrevets udbredelse, vil medføre en del konsekvensrettelser i plnens tekst og kortbilg. 72 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

73 9. BILAG Andre bemærkninger Afgræsning frem for slæt ville på udvlgte steder sndsynligvis kunne bidrge til en øget biodiversitet. F.eks. ville fgræsning på de lvtliggende reler omkring Nysø kunne skbe enge til gvn for engfugle (engsnrre er rpporteret hørt i området) og flor/fun i øvrigt. Der må selv sgt være tle om reler, hvor tilstedeværelse f kreturhegn ikke konflikter med militære ktiviteter. Side2/2 Vi hr ingen ndre bemærkninger til plnen. Venlig hilsen Knud H Lrsen Biolog DRIFTS- OG PLEJEPLAN

74 9. BILAG Dnsk Entomologisk Forening c/o Zoologisk Museum - Universitetsprken Københvn Ø Hjemmeside: E-mil: def@entoweb.dk Formnd for DEF & EFU: Uffe Terndrup E-mil Uffe@Euconsult.dk phone Skæring Prkvej 8, 8250 Egå Ang. Ekstern høring vedrørende ny drifts- og plejepln for Antvorskov Øvelsesplds. Efter t hve modtget plejeplnen, hr jeg nøje grnsket denne, og det overordnede indtryk er, t den er gnske udmærket. I og med t relerne er meget benyttet til træning og øvelser, vil det være disse, der bestemmer lt. Jeg vil dog lligevel foreslå små ændringer og forbedringer i forhold til nturen. 1. Invsive rter s 18, 34, (mngebldet lupin, glnsbldet hæg s. 63, kæmpebjørneklo, jpnsk pileurt, ros rugos s Terrænets lndskbelige udvikling s Løvfrø s Beskyttet overdrev. Mindre beskyttet overdrev s Hsselmus s. 27 spredningkorridorer s. 62 ikke omtlt. 6. Insekter er ikke omtlt. 7. Beplntningspleje s. 51 etbleringen f levende hegn (blndet løv og nål). 8. Monitering s Redeksser s. 62 til småfugle, ugler, tårnflke, flgermus. 10. Driftklsseinddeling s Brndbælter uden vegettion. Ad pkt. 1. Under invsive rter på Antvorskov Øvelsesplds er ikke nævnt glnsbldet hæg 1 og jeg ved ikke om den overhovedet optræder her. Men hvis ikke, så er det lligevel en plnte der er i krftig ekspnsion, især på lette jorde. I hele Vestjyllnd optræder den ekspnsivt og den vil på længere sigt blive dominerende i mnge læhegn og på heder, d den bliver fuglespredt. 2 Den skl holdes nede, strks den bliver spottet. Jpnsk pileurt og nærbeslægtede rter er meget vnskelig t udrydde, jævnfør nturstyrelsen, så er det nærmest umuligt. I Vejle hr mn forsøgt ved t lægge en lystæt presenning og en rimelig mængde jord over og på den måde skygge og udpine den. Med hensyn til mngebldet lupin, kæmpebjørneklo, ros rugos så er det sikkert en utilsigtet introduktion. mngebldet lupin er sikkert introduceret med frøblndinger på vildgre, ros rugos kn være i fordums tid være plntet i Øvelseområde eller udenfor og blevet fuglespredt, men også unge menneske kn hve smidt med hyben, tilsvrende kstnjer, som mn hævder bliver spredt f skolebørn. Den forslåede bekæmpelsesstrtegi nses for dækkende. Kæmpebjørneklo skl blot holdes nede og udpines, lterntiv kn får nedgræsse dem. Ad pkt. 2. Den nævnte nturudviklingstype med åbne og hlvåbne lndskber med overdrev, er en mngel i Dnmrk og er en nturtype, som er en hbitt for mnge småfugle og insekter. Levende hegn giver føde og ly til fuglene, og søerne er helt nødvendige som drikkested, men også udklækningssted for pdder og vndinsekter. 1 Vistnok en plnte, der er introduceret f Hede Dnmrk i læbælter. 2 Dette er llerede sket på Borris Hede, hvor plnterne visse steder optræder i store smmenhængende bevoksninger. 74 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

75 9. BILAG Dnsk Entomologisk Forening side 2 Mnge pdder kn også udvikles i vndfyldte kørespor efter infnterikmpkøretøjer og pnsrede mndskbsvogne, de lever f det nedkørte plntemterile og døde dyr, smme levested som efterårs-dmrokke. Det er derfor nødvendig t undgå t opfylde disse spor. Modst spor, der hr en hældning og derfor ikke kn holde en rimelig vndmængde. Ad pkt. 3. Citt fr F&N: Små isolerede popultioner på Lollnd og Sjællnd med ringe fertilitet gv mistnke om indvlsdepressioner. Som et forskningsprojekt udsttes således løvfrøer (indsmlet som æg) fr to små sydsjællndske popultioner på det militære øvelsesterræn ved Antvorskov nær Slgelse fr 1994 til 1998, hvilket skulle fungere som et "levende lbortorium" for t registrere, om tegnene på indvl hermed ville blive reduceret eller elimineret. Men beklgeligvis blev det videnskbelige spekt f projektet spoleret, eftersom en person ulovligt udstte løvfrøer fr Århus i området ved Antvorskov i Denne popultion er nu veletbleret. I dg tyder det på, t den ene f de to oprindelige sydsjællndske popultioner (fr området mellem Vordingborg og Klvehve) er uddød eller uddøende. Andre egenhændige og uutoriserede udsættelser kendes også, f.eks. på Knudshoved Odde og det sydvestlige Fyn. Sidstnævnte stmmer fr genudsætninger fr omkring 1999, og iflg. Fog (in litt. 2007) skulle bl.. nlyser f mtdna vise, t de er indslæbt fr Sønderjyllnd. Løvfrøer foretrækker lvvndede fiskefrie småvndhuller uden skyggende træer, der hindrer opvrmning f vndet. Deres hletudser lever overvejende f plnter og lger, men som hos ndre frøer også f døde rtsfæller. Begrundet i en overlevelsesstrtegi, er der ikke md nok, så er det bedre t nogle overlever, end t lle går til grunde. De tilstødende bredder skl være fri for høj skyggende vegettion, men gerne plnter med kltrevenlige stængler. Ad pkt. 4. Ændringen fr beskyttet overdrev 22,2 h til mindre beskyttet overdrev 3 h er måske en teknisk ændring. Området hr næppe ændret sig så rdiklt, og mn bør under lle omstændigheder psse og plejede det som tidligere. Overdrev er en stor mngel i det nuværende lndskb. Ad pkt. 5. En omtle f denne syvsoverrt, hsselmusen er fundet i nbolget. Det er meget vnskeligt t påvise hsselmusen og birkemus. På Hvidkilde Gods hr mn opst overvintringsksser, og mn ved nu, t der er en rimelig bestnd. Mn kn sikkert få nærmere instruktion og hjælp herfr. Skulle det ikke være tilfældet, så kontkt undertegnede, d jeg hr rigtig mnge kontkter. Ad pkt. 6 Insekter er ikke omtlt, og det er derfor vnskeligt t komme med konkrete tiltg som hjælper disse. Omtlen f de mnge vndhuller, giver dog en forventning om, t der er mnge rter f guldsmede og vndnympher. I og med mn hr en stor bevidsthed om pdder, så vil et vndhul med rent vnd, der kn rumme pdder også kunne rumme en lsidig vndinsektfun. Mn skl dog huske, t hletudser og slmnderlrver er lsidige i deres fødevlg, og t især slmnderlrver er rovdyr, der gør et stort indhug i lle de øvrige ikke kun insekter, men også hletudser f lle rter 3. Ad pkt. 7. Levende hegn er en stor fordel for insekter og fugle. Mn skl dog være opmærksom på t humlebier, visse dgsommer og enlige bier vil opftte et højt levende hegn som en stor brriere. 3 Alle mine skruptudsehletudser blev ædt f slmndre lige før de ville være fritsvømmende. 2 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

76 9. BILAG Dnsk Entomologisk Forening side 3 J for humlebier 4 kn en meter endog være for meget. Dvs. t de ikke vil kunne findes der, hvor mn forventer dem. Det er derfor vigtigt t der regelmæssigt lves pssende huller, så disse insekter hr mulighed for t komme rundt på hele relet. Ad pkt. 8. Angående monitering så vil EFU, ved en henvendelse prøve t finde en egnet entomolog. Ad pkt. 9 I Borris Sønderlnd hr nbringelse f fugleksser til småfugle vist, t det hr stor betydning for hulerugende fugle, især vendehls. Enten kn forsvret selv sætte dem op, eller mn kunne få lokle DOF medlemmer til det. Redeksser til ugler, tårnflke og ksser til flgermus bør forsvret selv overveje t opsætte, ide mn sikkert hr det nødvendige hjælpemteriel. De vil også være relevnt, om mn kunne finde et frostfri sted i en bygning, hvor mn gv flgermus dgng til t overvintre. Ad pkt 10. Blndt foreslåede træer og buske burde enkelte rter udgå, d de ikke er dnske. Især inden for nåletræer er hovedprten udenlndske. Vi hr skovfyr, enebær, og tks som oprindelige. Asp bedre kendt som bævresp/ Populus tremul er rigtig god for mnge insekt og småfugle, og bør plntes, hvor det er hensigtsmæssigt. Den kn hve en tendens til t dnne løbende rodskud ligesom som sortpoppel og sølvpoppel. Mn skl derfor plnte den, hvor dette ikke skder hensigten, eller hvor militære kørertøjer ødelægger skuddene, så mn ikke skl bruge resourser på t fjerne disse. Asflt i form f veje er ingen hindring for nye skud. Lind. Her bør mn overveje t bruge småbldet lind/ Tili cordt, som også er dnsk. Rødeg bør udgå, Det er en meriknsk plnte, som ikke hr værdi på en hbitt for insekter. Brug vintereg eller stilkeg. Poppel. Overvej hvilke, der er dnske og nogle, der ikke er for dominerende. Pil: Der er ikke ngivet hvilke rter mn overvejer, der er c. 50 t vælge imellem + diverse krydsninger, men overvej øret pil/ Slix urit som kn blive op til 3m, selje pil/ Slix cpre op til 15m, båndpil/slix viminlis op til 10m. Alle er i udstrkt grd en nærigkilde for insektlrver og for de to førstnævnte er rklerne nødvendige for enlige bier og svirrefluer, d der ikke er mnge nektrkilder i det tidlige forår. Røn: her bør der foretrækkes lm. røn/ sorbus ucupri. Bærrene er en god fødekilde for fugle. Der er omtlt horn. Måske skulle mn i stedet overveje spidsløn/cer plntoides, den er rigtig god for mnge insekter, og gror ikke så hurtigt som horn 5. Den hr dog smme tendens til t frøformere sig i meget stort omfng i nærmeste omegn. Nvr/Acer cmprepestre er ikke nævnt, men den bliver ikke så høj, og er især egnet i læbælter, og er en god insektplnte. Sitkgrn, grndis, rødgrn, hvidgrn, bjergfyr, contortfyr, frnsk bjergfyr, østrigsk fyr bør ikke bruges, d de ikke er dnske, og ikke hr nævneværdig værdi insektmæssigt eller fuglemæssigt. Elletræer og ellesumpe er vigtige levesteder for svirrefluer, fx gulhnnet svirreflue/xnthndrus comtus og sortfodet busksvirreflue/prsyrphus nigritrsis på elleblde med bldbiller, dunet urtesvirreflue/cheilosi puber på engnellikerod, vedsvirrefluer/temnostom i store grene og ellestmmer som ligger fugtigt, og 4 Frueskoorkideerne i Rold Skov formerede sig overhovedet ikke ved frø, idet mn hvde st et åbent rftehegn op, som humlebierne ikke kunne/vilde flyve over /igennem. Tilsvrende ville sommerfuglen m. rion/sortplette blåfugl ikke flyve over læhegnene på Møn. Det vr måske for frligt. 5 Ahorn kn let gro op til 80 cm om året ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

77 9. BILAG Dnsk Entomologisk Forening side 4 bjørnesvirrefluer/rctophil tilsvrende. Det gælder både hvidel og rødel. Fældede stmmer bør derfor efterldes. Ædelgrn ikke er hjemmehørende i DK, men omvendt skl mn være opmærksom på, t mnge rovfugle og ugler ofte søger ly i disse træer. Derfor bør mn overveje t lde en smlet klump være eller etblere en sådn. Flere rter f svirrefluer er tilknyttet bldlus på ædelgrn. Ad pkt. 11. Brndbælter og meget lv vegettion som timin, kn være levested for myrer f slægten myrmic, som foretrækker t bo under sten. Netop myrmic rterne er værtsmyrer for flere blåsommerfuglerter 6, men frem for lt også fødekilde for vendehlsen. Mvh. Uffe Terndrup 6 Disse findes pt. ikke på Sjællnd men nogle i Jyllnd og en nden på Møn 4 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

78 9. BILAG 78 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS

79

80

81

82

83

84 Forsvr for nturen Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner nvendes til militær uddnnelse, men smtidig udgør relerne nogle f de største og bedst bevrede nturområder i Dnmrk. Smmenlgt forvlter Forsvrsministeriet h enestående ntur, hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med værdifulde dnske nturtyper og rters beskyttelse. Mnge militære reler er i perioder åbne for publikum, så også offentligheden kn besøge og op leve de unikke nturreler. I smrbejde med Miljøministeriet hr Forsvrsministeriet udviklet et særligt koncept for udrbejdelse f drifts- og plejeplner for terrænerne. Igennem plnerne sikrer Forsvrsministeriet en pssende fvejning mellem militære uddnnelsesmæssige behov, nturbeskyttelse og offentlighedens dgng. Informtion om Forsvrsministeriets nturforvltning kn findes på Rosendhls /s