RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI"

Transkript

1 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI Energieffektivisering i bygninger Optimering f bygningsmssen Byggestndrder Certificering Automtisering Energi og miljø i opertioner Anlyser Mteriel Adfærdsændringer Vedvrende energi og energiomlægning Anlyser og fstlæggelse f mål Forsøgsprojekter og etblering f vedvrende energinlæg Klim- og energirigtig dfærd Ændret medrbejderdfærd Klimregnskb Årlige regnskber og opgørelser Energiledelse Indførelse f energiledelse 25 MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGI Miljø- og energirigtige indkøb Miljø- og energihensyn i indkøbspolitikken og interne retningslinjer Miljø- og energihensyn ved indkøb og større udbud Nturbeskyttelse Smrbejde og ekstensivering f drift Interntionl nturbeskyttelse Rekretiv brug, formidling og dilog Beskyttelse f drikkevndsressourcer Kortlægning og registrering Forureningsundersøgelser og indstsplner Forebyggelse Affldshåndtering Affldsproduktion, gennvendelse og deponering Affldskortlægning og registrering Kmpgner og uddnnelse Støjreduktion Støjdt Øget informtion og dilog om støjforhold Støjbegrænsende tiltg Miljøledelse Indførelse f miljøledelse

3 INDLEDNING Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt miljø- og nturstrtegi blev udgivet henholdsvis 19. pril og 4. juni Forsvrsministeriet hr etbleret en styregruppe for miljø- og energiområdet, som skl medvirke til t sikre implementeringen f Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt miljø- og nturstrtegi Styregruppen er smmenst f repræsentnter fr Forsvrsministeriets deprtement, Forsvrskommndoen, Beredskbsstyrelsen, Hjemmeværnskommndoen, Forsvrets Efterretningstjeneste, Forsvrsministeriets Interne Revision, Forsvrets Mterieltjeneste og Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste. Styregruppen for miljø- og energiområdet fgiver en årlig sttusrpport for opnåelse f målene i hver f de to strtegier til Forsvrsministeriets deprtement. Den endelige sttusrpport offentliggøres og sendes hvert år til orientering til forligskredsen bg henholdsvis forsvrsforliget og beredskbsforliget, forsvrsudvlget og koncernledelsen. Styregruppens rpportering om fremdrift for de to strtegiers mål sker på bggrund f myndighedernes oplysninger om, hvorledes målopfyldelse for hvert enkelt mål i begge strtegier er sikret. Den første sttusrpport blev udgivet i pril 2013 for de mål, der jf. de to strtegier skulle indfries i Nærværende dokument er således den nden årlige sttusrpport. Rpporten er styregruppens rpportering til Forsvrsministeriets deprtement om fremdriften for de mål, der jf. de to strtegier, skl indfries i 2013 smt for de mål, der blev delvist eller ikke opfyldt i Rpporten beskriver sttus for hvert f de konkrete mål. Rpporten vedrører perioden fr 1. jnur til 31. december Grønne Strtegier

4 RESUMÉ Denne rpport omftter de mål, som i henhold til Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt miljø- og nturstrtegi skl opfyldes i Derudover indgår de mål fr 2012, der endnu ikke er blevet opfyldt. FORSVARSMINISTERIET KLIMA- OG ENERGISTRATEGI MÅLOPFYLDELSE 2013: Det overordnede mål (mission) med klim- og energistrtegien er, t Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder i sit rbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlndet, skl nedbringe energiforbruget og ikke unødigt bidrge til klimforndringer. Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder hr i forhold til klim- og energistrtegien opfyldt ni ud f de i lt 14 mål, der vr fstst til opfyldelse i Fem mål er delvist opfyldt. Derudover er et mål i strtegien, som ikke blev opfyldt i 2012, fortst ikke opfyldt. Fremdriften i klim- og energistrtegien ser således ud: Fremdriften måles som en kkumulering f målopfyldelse i årerne 2012 og Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i 2013 fortst energieffektiviseringen f bygninger. Der er i 2013 gennemført energieffektiviseringer for 171 mio.kr. Der er implementeret processer, som sikrer, t lt nybyggeri fremdrettet vil blive vurderet i forhold til muligheden for t blive udført ved lvenergiklsse 2020 og/ eller blive bæredygtighedscertificeret. I tillæg hertil er der etbleret fjernflæsning på lngt de fleste elmålere, ligesom etbleringen f fjernflæste fjernvrmemålere og vndmålere er påbegyndt. Fjernflæsning på smtlige fregningsmålere plnlægges etbleret inden udgngen f Der er i 2013 udrbejdet nlyser i forhold til det opertive område indenfor energiforbrug, logistik, energi og miljøforhold i lejre smt i forhold til nvendelsen f biobrændstoffer. Anlyserne indenfor lejrområdet viser, t der er et potentile for udmøntning f nlyserne i konkrete inititiver i både Forsvret og Beredskbsstyrelsen. Anlyserne omkring biobrændstoffer viser, t der er udfordringer i forhold til nvendelsen f biobrændstoffer i fly og skibe. På køretøjsområdet nvender Forsvret EU regler for nvendelsen f biobrændstoffer. Forsvret vil fremdrettet nlysere muligheder for nvendelsen f lterntive drivmidler, herunder el, fuel cells, gs, hydrogen (brint) og ndre former for lterntive drivmidler. I forhold til dfærdsændringer under opertive forhold er der identificeret en række områder, hvor den individuelle og kollektive dfærd kn ændres, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Forsvret hr ud fr dt i klimregnskbet identificeret brændstofforbruget for skibe og fly som områder, hvor en ændret dfærd kn øge hensynet til miljø og klim. Beredskbsstyrelsen vil fremdrettet fokusere på dfærd, metoder og mteriel i forhold til brndslukning smt ved belysning og tomgngskørsel under øvelser og opertive indstser. Der er tillige i 2013 gennemført nlyser for t fdække muligheder for øget brug f elbiler. Der er i den forbindelse udrbejdet en beskrivelse f de nødvendige forudsætninger for t tge mere vidtgående beslutninger om øget 4 Grønne Strtegier

5 brug f elbiler. Derudover hr Forsvrets Mterieltjeneste nskffet to stk. elbiler, som er indkøbt med støtte fr Hovedstdsregionernes elbilprtnerselskb. Såvel forudsætningsnlysen som erfringer med de to elbiler vil fremover blive brugt til t understøtte beslutninger om øget brug f elbiler. I forhold til implementering f miljø- og energivenlige dministrtive vejkøretøjer rbejdes der i to spor. Spor et omftter indkøb f en ny klsse f biler kldet lille klsse, som omftter små biler med et meget lvt brændstofforbrug. Spor to omhndler implementeringen f en reduktion på 25% f den smlede flåde f dministrtive vejkøretøjer. Afdækning f muligheder for energiomlægning hr i 2013 omfttet omlægning til fjernvrme og opstilling f solcellenlæg. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr kortlgt, hvor det er muligt t omlægge til fjernvrme. Omlægningen er påbegyndt på Hjørring Kserne og på Flådesttion Frederikshvn. Forsyningen for Antvorskov Kserne og i Jonstruplejren omlægges til fjernvrme i løbet f Der er opstillet i lt 7 solcellenlæg på i lt m2. Det fulde mål om opstilling f solcellenlæg på i lt m2, som egentlig først skl indfries i 2015, er således så godt som opfyldt i I forhold til t opnå besprelser på energiforbruget vi en energirigtig dfærd blndt medrbejderne hr der i 2013 været målsætninger om uddeling f en klim- og energipris, integrtion f klim- og energioplysninger ved nynsættelser smt udrbejdelse f effektmålinger f energikmpgner. Det vr således hensigten, t Forsvrsministeren skulle uddele en klim- og energipris i Der vr desværre kun få indstillinger til prisen, idet flere klim- og energiprojekter er i opstrtsfsen. På bggrund herf er det besluttet t udskyde uddeling f prisen til næste år. I forhold til t integrere klim- og energioplysninger som en del f proceduren ved nynsættelser er der udrbejdet en folder, som fremdrettet bliver udleveret til lle nynstte. Folderen indeholder såvel klim- og energioplysninger som miljø- og nturoplysninger. Det er således prioriteret, t lle nynstte får oplysninger om det grønne område i en generel form. Effektmålinger f energikmpgner er fhængige f, t de nødvendige dt om energiforbruget er tilgængelige og retvisende. Denne forudsætning vil først være til stede, når der er etbleret fjernflæsning på smtlige fregningsmålere. Implementering f fjernflæsning er i fuld gng, men forventes ikke fsluttet før udgngen f Fstlæggelse f mål for procentvise CO2-reduktioner smt identificering f indstsområder for nedbringelse f NOx-, SOx - og prtikeludledningen skulle hve været gennemført i En forudsætning for fstlæggelse f mål er imidlertid fhængig f de dt, der indgår i klimregnskbet. Forsvrsministeriets klimregnskb for 2012, som er det første i regi f Forsvrsministeriet, er først færdiggjort ultimo 2013 og udgivet i februr Fstsættelse f reduktionsmål er således udst til Der er i forhold til opertive ktiviteter identificeret en række muligheder for ændring f dfærd, metoder og mteriel, som vil kunne bidrge til t sætte klim- og energi i fokus. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. 5 Grønne Strtegier

6 FORSVARSMINISTERIET MILJØ- OG NATURSTRATEGI MÅLOPFYLDELSE 2013: Det overordnede mål (mission) med miljø- og nturstrtegien er t indrbejde miljø- og nturhensyn i lle dele f Forsvrsministeriets myndigheders rbejde for fred og sikkerhed herhjemme og i udlndet. Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder hr opfyldt ni ud f de i lt 13 mål, der vr fstst til opfyldelse i Derudover er to mål delvist opfyldt og et mål er ikke opfyldt. I tillæg hertil hr det f eksterne årsger ikke været muligt t opfylde ét mål. Dette mål er udskudt til Der vr fire mål fr 2012, som ikke blev opfyldt. Tre ud f disse fire mål fr 2012 er nu opfyldt og et er fortst ikke opfyldt. Derudover vr der i 2012 to mål, der blev delvist opfyldt. Begge disse er nu opfyldt. Fremdriften i miljø- og nturstrtegien ser således ud: Fremdriften måles som en kkumulering f målopfyldelse i årerne 2012 og I forhold til miljø- og energirigtige indkøb er vejledningen om miljø- og energirigtige indkøb og leverndørkrv blevet færdiggjort i Der er tillige udformet et nyt tekstfsnit til den eksisterende koncernfælles indkøbspolitik, således t retningslinjer om grønne indkøb integreres i den eksisterende indkøbsprksis. Det nye tekstfsnit i indkøbspolitikken indeholder en henstilling om, t Forsvrsministeriets myndigheder skl sikre, t miljøog energiforhold inddrges smmen med ndre prmetre, som for eksempel kvlitet, pris og opertionlitet i indkøbsprocessen. I 2013 er mulighederne for t indkøbe eller selv producere CO2 neutrl el og vrme undersøgt. Det er i forbindelse med indkøb f såvel el og vrme muligt t understøtte vedvrende energikilder. Muligheder for CO2 neutrl el vil blive undersøgt yderligere i forbindelse med et kommende udbud f el. Derudover er der på en række etblissementer påbegyndt omlægning f vrmeforsyningen til f.eks. træpillefyr og fjernvrme smt opstilling f solcellenlæg. Hensynet til økologi er indrbejdet i udbud f fcility mngement. I forhold til krv om spisemærke bronze er dette indrbejdet i kontrkten med ISS ngående fcility mngement for det vestlige Dnmrk. Målet for 2013 indenfor nturbeskyttelse vr t implementere Miljøministeriets vndplner. Det hr ikke været muligt t indfri målet, idet Miljøministeriet hr udst høringen f vndplnerne med svrfrist i december Det er Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes vurdering, t udsættelsen f høringsperioden medfører, t implementering f vndplnerne, subsidiært hndleplnerne, tidligst kn ske fr slutningen f Forsvrets Bygnings- Etblissementstjeneste hvde i 2012 udrbejdet og iværkst en oplysningskmpgne om, hvordn miljøuheld skl håndteres på Forsvrsministeriets reler. Der udestod i 2012 en præsenttion og introduktion f mterilet. Mterilet er i 2013 blevet præsenteret og introduceret vi Forsvrets miljøkomitéer. I forhold til Beredskbsstyrelsen er det fklret, t de ikke hr behov for eget kmpgnemterile. På ffldsområdet hr målopfyldelse i 2013 fokuseret på fstsættelse f mål for minimering f ffldsproduktionen, gennemførelse f en ffldskortlægning smt gennemførelse f en kmpgne om genbrug og gennvendelse f ffld. Det hr ikke været muligt t fstsætte mål for minimering f ffldsproduktionen, idet vliditeten f dt generelt set er utilstrækkelig i forhold til t fstsættelse f mål. En større vliditet og ensrtethed i registreringerne opnås med indførelse f et centrlt ffldsregistreringssystem. Dette system indføres i løbet f Grønne Strtegier

7 Der er gennemført en ffldskortlægning på lle Forsvrsministeriets etblissementer. Affldskortlægningen er gennemført som en del f rbejdet med miljøkortlægning f lle etblissementer. Informtionsfolderen Affldssortering under Forsvrsministeriet, som blev udrbejdet i 2012, er udleveret til smtlige myndigheder under Forsvrsministeriet. Der er desuden opst informtionsstndere på de relevnte steder, hvor ffld håndteres. Arbejdet med ffldssortering vil tillige indgå som en del f kommende temdge om ffld smt videreførelsen f kmpgnen om genbrug og gennvendelse. Kmpgnen om genbrug og gennvendelse er påbegyndt. Kmpgnen er iværkst som en række selvstændige ktiviteter. Yderligere kmpgnemterile vil blive udrbejdet på bggrund f erfringer indhentet på temdge og ved ffldsinspektioner. Der er gennemført en række støjmålinger, således t dtbsen over støjpåvirkningerne fr Forsvrets våbensystemer er blevet opdteret. Der er tillige iværkst et rbejde, der retter sig mod støj fr de civile instnser, der nvender Forsvrets skydefciliteter, herunder skytteforeninger, jgtforeninger og politiet. Støjkonsekvenszonerne er blevet opdteret på bggrund f en vurdering f støjdt og en støjemissionsmåling f våbensystemer smt klssificering f våbensystemer i henhold til støjbekendtgørelsen. Arbejdet hen imod oprettelsen f en smlet indgng på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser er påbegyndt. Det plnlægges, t der i 2014 vil blive oprettet en internetbseret indgng til offentliggørelse f kommende større øvelser. I forhold til renovering f skydebner er der i 2013 rbejdet med vurdering f muligheder for reduktion f skudstøj fr skudfgivelse og projektilchok. Det hr i forbindelse med rbejdet vist sig, t udviklingen i forhold til støjdæmpende fornstltninger på skydebner går i retning f, t det vil være nødvendigt t designe individuelle støjdæmpende fornstltninger for hvert enkelt skydebnenlæg. Der vil derfor i løbet f 2014 blive udrbejdet en vejledning eller lignende til skræddersyede projektspecifikke løsninger for støjdæmpning I forhold til indførelse f miljøledelse er denne implementeret efter stndrden ISO 14001:2004 på lle opertive flyvesttioner, og der er gennemført miljøkortlægning f lle etblissementer under Forsvrsministeriets nsvrsområde. I forhold til uddnnelse f lle medrbejdere indenfor håndtering f miljøforhold er der udrbejdet fgplner for e-lerningprogrmmet Miljøkørekortet, som fremdrettet vil blive introduceret for lle medrbejdere. Derudover er der udrbejdet en smlet redegørelse for generelle miljøproblemtikker indenfor Forsvrsministeriets myndighedsområde. Den lokle miljøindsts er blevet prioriteret på bggrund herf. For nærmere detljer om opfyldelse f det enkelte mål henvises til den detljerede beskrivelse, der gennemgås i den efterfølgende del f rpporten. Bedre støjdt dnner grundlg for t finde metoder til t nedbringe støjbelstning. Der er således foretget støjmålinger fr bl.. tunge våben, pnsrede mndskbsvogne og bæltekøretøjer. Fremdrettet vil opdtering f våbendtbsen ske i tkt med indkøb f nyt mteriel. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. 7 Grønne Strtegier

8 OVERSIGT OVER MÅLOPFYLDELSE 2013 Nedenstående oversigt illustrerer i hvilken grd de enkelte mål, der skl opfyldes i 2013, i henholdsvis Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi , er opfyldt. Derudover indgår de mål fr 2012, der endnu ikke er blevet opfyldt (disse er skrveret med gråt). Opfyldelse f mål for 2013 omftter 14 konkrete mål i klim- og energistrtegien smt 13 konkrete mål i miljø- og nturstrtegien. Uopfyldte mål fr 2012 omftter ét mål i klim- og energistrtegien og fire mål i miljø- og nturstrtegien. Delvist opfyldte mål fr 2012 omftter to mål i miljø- og nturstrtegien. Mål fr 2012 er ngivet med en grå skrvering. For uopfyldte mål er der ngivet en specifik henvisning til, hvor i rpporten fvigelsen er forklret. FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI : Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt Der er fst 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Der udover skl minimum 3 % (svrende til c m 2 ) f bygningsmssen energirenoveres årligt fr og med Fr og med 2013 vil vi udføre minimum 50 pct. f lt nybyggeri ved lv-energiklsse Fr og med 2013 skl 50 pct. f lt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret. (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringsstndrder, men der er pt. ikke en entydig dnsk stndrd). Inden udgngen f 2013 skl der etbleres og implementeres fjernflæsning på smtlige fregningsmålere. Vi hr inden udgngen f 2013 gennemført et nlyserbejde, omhndlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre smt mobile enheders brændstofforbrug. I 2012 iværksætter vi et nlyserbejde om mulighederne for nvendelse f biobrændstoffer med henblik på fstsættelse f konkrete mål på området inden udgngen f Inden udgngen f 2013 hr vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores opertive virke), hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Inden udgngen f 2013 vil vi nlysere og beskrive mulighederne for øget brug f elbiler (loklt på etblissementer smt i lmindelighed). Inden udgngen f 2013 skl vi opstille mål for implementering f miljø- og energivenlige dministrtive vejkøretøjer Inden udgngen f 2013 vil vi kortlægge, hvor det er prktisk muligt t omlægge til fjernvrme (kollektiv forsyning). Inden udgngen f 2015 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2 i lt på Forsvrsministeriets reler. Inden udgngen f 2013 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2. Fr og med 2013 vil Forsvrsministeren årligt uddele en klim- og energipris til årets bedste indsts på klim og energiområdet. Inden udgngen f 2013 vil vi integrere klim- og energioplysning (tilpsset den enkelte medrbejders funktion) som en del f proceduren ved nynsættelser overlt i koncernen. Fr og med 2013 lver vi årlige effektmålinger f kmpgnerne udført det foregående år ved t smmenligne energiforbruget før og efter kmpgnerne. Inden udgngen f 2012 vil vi på bggrund f kvntittive referencer fstlægge mål for procentvise CO2-reduktioner smt identificere indstsområder for nedbringelse f NOx-, SOx- og prtikeludledningen. Se pkt Grønne Strtegier

9 FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGI : Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt Inden udgngen f 2012 lver vi en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb og leverndørkrv. Vejledningen skl skbe grundlg for en målrettet og koncernfælles kmpgne omkring videreudvikling f miljø- og energirigtige indkøb i Forsvrsministeriet. Vi vil inden udgngen f 2012 nedsætte en rbejdsgruppe i Forsvrsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum vedrørende miljø og energi. Inden udgngen f 2013 skl Forsvrsministeriets koncernfælles indkøbspolitik revideres og erstttes f en ny, grøn koncernfælles indkøbspolitik, hvor miljø- og energihensyn skl indgå med større tydelighed. Inden udgngen f 2013 skl mulighederne for t indkøbe eller selv producere CO2-neutrl el, vnd og vrme klrlægges. Vi vil ved udbud f fcility mngement for kntinedrift stille krv om minimum spisemærke i bronze (30-60 % økologi). Dog krv om minimum 40 % økologi. Vi vil igngsætte et nlyserbejde, så Miljøministeriets vndplner kn implementeres fr 2013 (plner for forbedring f vndmiljøet) Inden 2013 vil vi iværksætte en oplysningskmpgne til medrbejderne om, hvordn miljøuheld skl forebygges eller håndteres på Forsvrsministeriets reler I 2013 vil vi på bggrund f bedre ffldsregistrering og -kortlægning fstsætte procentvise mål for minimering f ffldsproduktionen smt skærpede målsætninger for gennvendelse og genbrug. Inden 2014 vil vi gennemføre en ffldskortlægning f hele myndighedsområdet. Vi vil i 2012 udsende koncernfælles informtionsmterile til vores medrbejdere om korrekt ffldshåndtering og lve en oplysningskmpgne om korrekt sortering f ffldsfrktioner. Fr 2013 vil vi årligt iværksætte en kmpgne om genbrug og gennvendelse f ffld i Forsvrsministeriet. Inden 2013 opdteres dtbsen over støjpåvirkningerne fr Forsvrets eksisterende våbensystemer for t kunne smmenligne forskellige våbensystemer. Inden 2014 vil vi opdtere støjkonsekvenszonerne for de smlede reler med henblik på, t justere brugen f øvelsespldser og skydeøvelsesterræner smt med henblik på, t disse kn indgå i rbejdet med en eventuel revision f den nuværende støjbekendtgørelse om støjregulering f øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner. I 2012 lver vi en smlet indgng på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser på vores reler. I forbindelse med løbende renoveringer f skydebner vil vi udvikle lterntive støjdæmpende fornstltninger (for eksempel forbedring f støjvolde, mterilevlg til kuglefng og brug f simultorer) for t kunne etblere de mest støjbegrænsende og smfundsøkonomiske løsninger. Vi vil inden 2014 indføre miljøledelse bseret på stndrden ISO 14001:2004 på lle opertive flyvesttioner. Inden 2014 vil vi kortlægge miljøpåvirkningerne f ktiviteterne ved lle etblissementer under Forsvrsministeriet. Fr 2014 iværksættes uddnnelse f lle medrbejdere (for eksempel i e-lerning-progrmmet Miljøkørekortet ). Inden 2014 udrbejder vi en uddnnelsespln for håndtering f miljøforhold ved lle Forsvrsministeriets myndigheder. På bggrund f kortlægningen f miljøpåvirkningerne vil vi inden 2014 prioritere kommende miljøindstser for de enkelte etblissementer inden for Forsvrskommndoens myndighedsområde. Se pkt Se pkt Se pkt Grønne Strtegier

10 MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI Klim- og energistrtegiens overordnede mål (mission) er, t Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder i sit rbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlndet, skl nedbringe energiforbruget og ikke unødigt bidrge til klimforndringer. Visionen for Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi er, t Forsvrsministeriet inden udgngen f 2020 hr: Reduceret energiforbruget med minimum 20% i forhold til Inden udgngen f 2015 skl energiforbruget være reduceret med minimum 15%. Øget ndelen f elforbruget, der stmmer fr vedvrende energi til minimum 60%. Inden udgngen f 2015 skl ndelen være på minimum 25%. Reduceret den CO2-udledning, som er fledt f ktiviteterne (dog ikke opertive ktiviteter) med 40% i forhold til Inden udgngen f 2015 skl udslippet være reduceret med 30%. Smtlige mål i Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi understøtter strtegiens mission og vision. Opfyldelse f hvert enkelt konkret mål i strtegien er således en trædesten til t bringe Forsvrsministeriet og underlgte myndigheder tættere på opfyldelse f missionen og visionens målsætninger. Forsvrsministeriets myndigheder hr i 2013 fokuseret på t fortsætte det rbejde, der blev igngst i 2012 smt t plnlægge de ktiviteter, der er nødvendige for t sikre den videre opfyldelse f strtegien. Fremdrift i visionens reduktionsmål forventes t kunne uddrges f Forsvrsministeriets klimregnskb for 2013 og efterfølgende klimregnskber. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i 2013 påbegyndt kmpgnen: Meld dig ind i kmpen. Kmpgnen er fokuseret mod sergentelever, og hr til formål t målrette oplysninger om energi mod Forsvrets yngre medrbejdere. 1.1 ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER Formålet med fokusområdet er t forbedre energieffektiviteten i de bygninger, som Forsvrsministeriet råder over. Fokusområdet er underopdelt i følgende emner: Optimering f bygningsmssen. Byggestndrder. Certificering. Automtisering. 10 Grønne Strtegier

11 1.1.1 Optimering f bygningsmssen Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil optimere nvendelsen f bygningsmssen ud fr en smlet hensyntgen til energiforbrug, lder, funktion og fremtidig nvendelse. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen skl indfries i Mål 2: Der er fst 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Derudover skl minimum 3%. (svrende til c m 2 ) f bygningsmssen energirenoveres årligt fr og med Der er i perioden gennemført energieffektiviseringer for 171 mio.kr. Der er plnlgt projekter for de resterende 54 mio.kr. i I forhold til energirenovering f bygningsmssen er der som en del f den løbende renovering foretget forbedring f bygningers isoleringsevne, fcderenoveringer, udskiftning f tge smt optimering og styring f forsyning og forbrug. Der er imidlertid ikke etbleret en metodik, der kn fdække, om disse ktiviteter dækker 3% f bygningsmssen. Første del f målet vedrørende nvendelse f økonomi til energieffektiviseringer er således opfyldt. Der er imidlertid endnu ikke etbleret et fuldt overblik over, hvilken procentdel den øvrige energirenovering udgør f den smlede produktion. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste vil i 2014 fklre, hvorledes det er muligt t udrbejde beregninger eller lve målinger, der kn fdække, om målet om energirenovering f 3% f bygningsmssen opnås fremdrettet. Målet er delvis opfyldt. Overvejelser om mulige energieffektiviseringer indgår som en del f den løbende renovering f bygninger. Foto: Forsvrets Bygningsog Etblissementstjeneste Byggestndrder Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil sætte yderligere fokus på nvendelsen f lvenergibyggestndrder. Der er opstillet ét mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Fr og med 2013 vil vi udføre minimum 50% f lt nybyggeri ved lvenergiklsse Der er fstst følgende rmmer for definitionen f lt nybyggeri i reltion til krv om lvenergiklsse 2020: Nybygning f bygninger (nlæg, grger, veje og lignende indgår således ikke). Nybygning f selvstændige bygninger. Definitionen f lvenergiklsse 2020 er, t krvet til energirmmen for en bygning er et energiforbrug på mksimlt 20 kwh/m²/år. I tllet indregnes forbrug til opvrmning, vrmt vnd, ventiltion og køling, men ikke husholdnings el til f.eks. hvidevrer og lys. Beregningen f tllet sker på hele nybygningen. Begrebet lvenergiklse 2020 er en fremskrivning f en kommende lovgivning. Fr 2020 skl lt nybyggeri udføres efter de nævnte krv. 11 Grønne Strtegier

12 Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i 2013 fstlgt, t vurdering f muligheden for t efterleve lvenergiklsse 2020 fremdrettet vil indgå i plnlægningen f lle nybygninger f selvstændige bygninger. Hensigten er således, t lle nybygninger f selvstændige bygninger - så vidt muligt - skl udføres ved lvenergiklsse Der er iværkst plnlægning f ét nybygningsprojekt i Dette er bygning f en ny redningssttion i Skgen, og projektet plnlægges udført efter lvenergiklsse Plnlægningsfsen for nybygning f en redningssttion i Rønne forventes iværkst i Der indgår for nærværende meget få nybygninger f selvstændige bygninger i Forsvrsministeriets plnlægningsgrundlg. Den fremdrettede måling f, om minimum 50% f lt nybyggeri er udført ved lvenergiklsse 2020 vil indgå i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes opfølgning indenfor området. Opfølgningen vil indeholde en vurdering f, om de 50% skl opgøres ud fr en økonomisk eller en kvdrtmetermæssig betrgtning, ligesom projekter med en særlig militær funktion vil kunne undtges for lvenergiklsse Målet er opfyldt Certificering Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil øge ndelen f bæredygtigt byggeri (byggeri med lvt energiforbrug, lv miljøbelstning og et godt indeklim). Der er opstillet et mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Fr og med 2013 skl 50% f lt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret. (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringsstndrder, men der er pt. ikke en entydig dnsk stndrd). Der er fstst følgende rmmer for definitionen f lt nybyggeri i reltion til krv om bæredygtighedscertificering: Nybygning f bygninger (nlæg, grger, veje og lignende indgår således ikke). Nybygning f selvstændige bygninger eller tilbygninger til eksisterende bygninger. Projekter med både nybygning, ombygning, renovering og nlægsrbejde er omfttet, såfremt omfnget f nybygning f bygninger udgør kerneleverncen i projektet. Bæredygtighedscertificering omftter såvel en miljømæssig, økonomisk, socil, teknisk og processuel tilgng smt vurdering f områdets kvlitet. Det er muligt t udvælge en specifik del f et bygningskompleks til certificering. Begrebet bæredygtighedscertificering er således en individuel og specifik vurdering, som kn grdueres efter mbitionsniveu. Det er derfor muligt t udvide rmmen for definitionen f lt nybyggeri til også t omftte ombygninger, renoveringer og nlægsrbejde. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr besluttet t indgå medlemskb f DK-GBC (Green Building Council Denmrk), som dministrerer den tyske stndrd DGNB (Deutsche Gesellschft für Nchhltiges Buen). DK-GBC hr tilpsset DGNB til dnske vilkår for byggektegorien: Nye kontor- og erhvervsbyggerier. Nybygningen f redningssttionerne i Skgen og Rønne plnlægges bæredygtighedscertificeret efter DK-GBC vejledninger. Den fremdrettede måling f, om minimum 50% f lt nybyggeri er bæredygtighedscertificeret vil indgå i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes opfølgning indenfor området. Opfølgningen vil indeholde en vurdering f, om de 50% skl opgøres ud fr en økonomisk eller kvdrtmeter betrgtning, ligesom projekter med en særlig militær funktion vil kunne undtges bæredygtighedscertificering. Målet er opfyldt. Ovenstående illustrtion viser indholdet i bæredygtighedscertificeringen efter den tyske stndrd DGNB (Deutsche Gesellschft für Nchhltiges Buen), som fremdrettet vil indgå ved nybygninger under Forsvrsministeriets nsvrsområde. 12 Grønne Strtegier

13 1.1.4 Automtisering Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil øge nvendelsen f intelligent, utomtiseret styring f energiforbruget i bygninger. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål nr. 1: Inden udgngen f 2013 skl der etbleres og implementeres fjernflæsning på smtlige fregningsmålere. Opfyldelse f målet omftter fjernflæste el-, fjernvrme- og vndmålere. Målopfyldelse fgrænses således, t der ikke monteres egne fjernflæste målere på nturgs-instlltioner, ligesom forbrug uden fregningsmåler (olie, biobrændsel og lignende) indberettes mnuelt. Derudover vil der på de etblissementer, hvor der i forvejen er monteret ekstr målere i forbindelse med Centrl Tilstnds Styringsnlæg (CTS), ikke opsættes yderligere måler. Her vil der blive etbleret et interfce, således t llerede eksisterende dt kn overføres til det visningsværktøj, hvor øvrige fjernflæsere frpporterer til. Det hr været en stor udfordring t finde lle eksisterende fregningsmålere, d der ikke findes smlede oversigter over disse. Der er derfor i 2013 foretget en udvidet kortlægning f eksisterende målere, d det ved monteringen f målere er konstteret, t der fndtes væsentligt flere målere end først kortlgt. Der er ved udgngen f 2013 monteret: 410 fjernflæste elmålere, svrende til c. 80 % f det nødvendige ntl. 25 fjernflæste fjernvrmemålere, svrende til c. 15 % f det nødvendige ntl. 30 fjernflæste vndmålere, svrende til c. 12 % f det nødvendige ntl. Der udestår således indkøb og montering f de resterende målere, smt indkøb og implementering f et internetbseret visningsværktøj. Det er for nærværende forventningen, t systemet vil være idriftst ved udgngen f Begrundelsen for t etblering og implementering f fregningsmålere ikke er fsluttet med udgngen f 2013 er, t rbejdet med monteringen hr vist sig mere kompliceret end først ntget. Dette skyldes, t montering f nogle f målerne hr krævet nedlukning f hele etblissementer og trnsformersttioner. I forbindelse med monteringen hr det ligeledes været nødvendigt med ekstern ssistnce til uddnnelse f entreprenørernes montører. Derudover hr det vist sig mere udfordrende end først ntget t udforme krvspecifiktioner for det internetbserede visningsværktøj. Når hele systemet er i drift, vil det understøtte henholdsvis den lovpligtige indberetning f energiforbrug og den dglige energistyring. Derudover vil der være mulighed for t udrbejde nlyser f energiforbruget, og der vil kunne trækkes dt til brug for energiledelse. Systemet omkring fjernflæsning vil løbende blive udbygget i forbindelse med opfyldelse f mål nr. 2 under overskriften Automtisering, som omhndler implementering f fjernflæsning på bygningsniveu inden 2020, smt mål nr. 3 under overskriften Automtisering, som omhndler en udbygning og opgrdering f de eksisterende energistyringssystemer på lle etblissementer. Der ses ingen direkte økonomisk besprelse ved t etblere fjernflæste målere tværtimod er der en miniml stigning i eget elforbrug smt i udgifter til vedligehold og kontrol f målere. Monitering f energidt er imidlertid en betingelse for effektiv energistyring og optimering f energiforbruget. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste estimerer for nærværende, t en effektiv energistyring og optimering f energiforbruget vil kunne medføre en besprelse på mere end 35 mio. kr. om året på Forsvrsministeriets smlede energiudgift. Målet beskriver etblering f fregningsmålere på smtlige fregningsmålere for hele Forsvrsministeriets nsvrsområde. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr på trods f en række interne og eksterne udfordringer etbleret over hlvdelen f målerne, smt sikret sig et opdteret billede f, hvd der mngler for t fuldføre projektet. Målet er delvist opfyldt. 13 Grønne Strtegier

14 1.2 ENERGI OG MILJØ I OPERATIONER Formålet med fokusområdet er t øge inddrgelsen f miljø- og energihensyn i den opertive opgveløsning. Fokusområdet er underopdelt i følgende emner: Anlyser. Mteriel. Adfærdsændringer Anlyser Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil gennemføre nlyser, der kn føre til opstilling f miljø- og energimålsætninger for den opertive del f Forsvrsministeriets virke. Der er opstillet i lt seks mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 3 og 4 under målsætningen skl indfries i Mål 3: Vi hr inden udgngen f 2013 gennemført et nlyserbejde, omhndlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre smt mobile enheders brændstofforbrug. Indenfor Forsvret hr lejrområdet, herunder muligheder for t optimere energi-, miljø- og brændstofforhold være drøftet i diverse strtegiske og opertive for gennem året. Disse drøftelser hr sikret en tværgående debt om emnet smt en koordineret tilgng til det videre forløb for t sikre en optimering f energi-, miljø- og brændstofforhold. Der er udrbejdet en nlyse, der peger på to helt overordnede forhold. Disse er: Udvikling f lejrområdet på det doktrinære område, således t Forsvrets eksisterende lejrkoncept kommer til t fvne Grønt Forsvr. Udvikling f en proces til vurdering f grønt mteriel til lejrområdet, som kn nvendes ved konkrete indkøb f nyt mteriel og modificering f eksisterende mteriel. En udvikling f det doktrinære område vil sikre, t energi-, miljø- og brændstofforhold indenfor lejrområdet fornkres i de dokumenter, der konkret nvendes, når Forsvrets enheder plnlægger, opbygger eller nedtger en lejr. En proces for vurdering f muligheder for miljø- og energirigtigt mteriel vil sikre, t mteriel med en grønnere profil vil indgå i overvejelser omkring udskiftning og opdtering f mteriel. Processen vil blive set i smmenhæng med det generelle rbejde med t sikre mere miljø- og energivenlige indkøb (se opfyldelse f mål under fokusområde 1: Miljø- og energirigtige indkøb i miljø- og nturstrtegien). Forsvrskommndoen vil i 2014 nedsætte en rbejdsgruppe, hvor ovennævnte emner dresseres og videreudvikles. Arbejdsgruppen vil tillige sikre den fremdrettede plnlægning, prioritering og iværksættelse f konkrete grønne ktiviteter, der kn understøtte lejrområdet. Beredskbsstyrelsens rbejde på lejrområdet omftter generelt udvikling f lette lejre til hurtig indsættelse f egne indstser eller opstilling og (initil)drift på vegne f interntionle orgnistioner i områder med dårlig infrstruktur. Dette rbejde hr ført til en nlyse f muligheder for øget nvendelse f mere klim- og energivenlig strømproduktion til generel understøttelse f lejrdriften. Anlysens resultter hr medvirket til en omlægning f de relevnte dele i Beredskbsstyrelsens lejrmoduler til strømforsyning gennem klim- og energivenlige forsyningskilder (primært solceller). Beredskbsstyrelsen deployerede således i november 2013 fem lejrmoduler (og mndskb til opsætning) til Sydsudn på nmodning fr orgnistionen: World Food Progrmme. De deployerede lejre er kun strømforsynet vi solceller. Endvidere benyttes simple energikilder i form f lokl tilgængelig biomsse til øvrig opvrmning m.v. Uroligheder i Sydsudn betød dog, t kun tre f de fem lejrmoduler blev endeligt opstillet. Beredskbsstyrelsen vil i 2014 modtge erfringer omkring driften f de solcelle-bserede lejrmoduler. Erfringerne vil indgå i Beredskbsstyrelsens fortstte evluering og optimering f såvel lejrmoduler som øvrigt 14 Grønne Strtegier

15 deployerbrt mteriel. Erfringerne vil tillige blive stillet til rådighed for Forsvret i forbindelse med den smlede udvikling omkring energi- og miljøforhold i lejre på tværs f ministerområdet. Målet er opfyldt. Anlyserbejde omhndlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre smt mobile enheders brændstofforbrug hr vist, t der er grund til t rbejde videre med konkrete inititiver i forhold til optimering f området. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. Mål 4: I 2012 iværksætter vi et nlyserbejde om mulighederne for nvendelse f biobrændstoffer med henblik på fstsættelse f konkrete mål på området inden udgngen f Forsvrets Mterieltjeneste hr opstrtet nlyserbejdet omkring nvendelsen f biobrændstoffer i 2012, blndt ndet inspireret f den dværende Forsvrsministers besøg i USA, hvor der blev præsenteret biobrændstoffer til fly. Anvendelsen f biobrændstoffer i fly hr således været hovedemnet for rbejdet hidtil, idet overvejelser omkring skibe og køretøjer dog også er inkluderet. Forsvrets Mterieltjeneste hr undersøgt muligheden for t nvende biobrændstoffer til Forsvrets fly (F-16 og C-130). Den grundlæggende udfordring er i den forbindelse, t brændstof skl være godkendt f motorproducenten, førend nvendelsen kn tilldes i flymotorer. Det er således Flyvertktisk Kommndo og Forsvrets Mterieltjenestes generelle politik, t der kun nvendes certificerede brændstoftyper i Forsvrets fly. Biofuel er indtil videre ikke certificeret til brug i nogle f Forsvrets fly. Det skl smtidig fremhæves, t et skifte til biobrændstoffer formentligt vil medføre en række følgeomkostninger til omstilling f motorer smt infrstruktur som eksempelvis tnke og tnkningsmteriel. Derudover skl det være muligt t indgå en kontrkt om levering f selve brændstoffet. Der er således fstst det mål, t flyene i det dnske flyvevåben kn overgå til biobrændstoffer, når der forelægger en godkendelse fr motorproducentens side. En yderligere forudsætning er, t biobrændstoffet skl være i brug ved det meriknske flyvevåben, som er størstebruger f F-16 og C-130. Anlysen f muligheder for nvendelse f biofuel i skibe viser, t mnge forhold, som gælder for fly, også er gældende for skibe. Søværnet består generelt set f få enheder med teknisk komplicerede motorer, som stiller 15 Grønne Strtegier

16 krv til brændstoffets smmensætning, indhold og kvlitet. Som for fly vil et skifte f brændstof formentligt også medføre en række følgeomkostninger til omstilling f motorer smt infrstruktur som tnke og tnkningsmteriel og det skl være muligt t indgå en kontrkt på levering f selve brændstoffet. I forhold til køretøjer hr nlyserbejdet fgrænset sig til t følge den generelle udvikling på det civile mrked med hensyn til EU-regler om biodiesel og motoreffektivitet (EURO normer). Generelt består Forsvrsministeriets flåde f køretøjer f lstbiler, personbiler, kmpkøretøjer smt entreprenørkøretøjer. Lstbiler, kmpkøretøjer og entreprenørkøretøjer nvender diesel, mens personbiler nvender både diesel og benzin. Alene i krft f EU s regler iblndes llerede 5,75 % biodiesel i diesel solgt i Dnmrk. Kommende EU regler betyder, t der i 2020 ikke må udledes mere end højst 95 grm CO2 per kilometer mod i dg grm CO2 per kilometer. Dette vil stille krv om iblnding f mere biodiesel eller nvendelse f ndre lterntive former for brændstof. I tillæg til ovenstående nlyser hr Forsvrets Lbortorium udrbejdet en bggrundsrpport ngående biobrændstoffer. Det er i den forbindelse bl.. fdækket, t biobrændstoffer produceres f plntemterile fr forskellige kilder, men t der knytter sig en diskussion til hele området, som er svært gennemskuelig, d dette også indeholder el, fuel cells, gs, hydrogen (brint) og ndre former for drivmiddel. De største udfordringer i nlyser omkring biobrændstoffer er, t det mteriel - hvor den miljømæssige gevinst ved en større nvendelse f biobrændstof kn reliseres - smtidig er de systemer, der er mest komplicerede og bekostelige t nskffe og drive (eksempelvis fly og skibe). Det er imidlertid positivt for den generelle udvikling indenfor nvendelsen f lterntive drivmidler, t der er en stor civil og kommerciel interesse for t mindske både driftsomkostninger og miljøbelstning. Forsvret hr derfor det mål, t lterntive drivmidler skl hve et større fokus end tidligere i forbindelse med beslutninger om nskffelser f mteriel og indkøb f brændstof. Målet vil blive udmøntet i smmenhæng med udrbejdelsen f specifikke indkøbsdirektiver, som indgår som et mål i miljø- og nturstrtegiens fokusområde: Miljø- og energirigtige indkøb. Målet er opfyldt Mteriel Målsætningen er, t Forsvrsministeriet inden for smmenlignelige områder som minimum skl leve op til civile stndrder og gennemføre logistisk optimering, uden t det kompromitterer opertive forhold. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Der er ingen mål indenfor dette område, der skl indfries i Adfærdsændringer Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil ændre den individuelle og kollektive dfærd under opertive forhold, så hensynet til miljø og energi indrbejdes i lle de smmenhænge, hvor det ikke kompromitterer opgveudførelsen. Der er opstillet i lt to mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Inden udgngen f 2013 hr vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores opertive virke), hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Forsvret hr i forhold til identifiktion f de opertive områder, hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus, tget udgngspunkt i de resultter, der fremgår f Forsvrsministeriets klimregnskb for Bggrunden herfor er en beslutning om t fokusere på en nedsættelse f brændstofforbruget indenfor Forsvrets opertive virke vi dfærdsændringer. Forsvrsministeriets klimregnskb for 2012 viser, t det indenfor Forsvrets opertive virke er brændstofforbruget, der i høj grd påvirker miljøet, og hvor der er et stort potentile for t spre energi. Forsvrets skibe og fly står for størstedelen f Forsvrets brændstofforbrug. Forsvrskommndoen hr derfor indledningsvis vlgt, t det fremdrettede fokus på t ændre den individuelle og kollektive dfærd rettes mod Søværnets og Flyvevåbnets opertioner. 16 Grønne Strtegier

17 Det videre rbejde med udmøntningen f en ændret dfærd for de identificerede områder vil i forhold til Søværnets opertioner blive håndteret i regi f projekt Smrter Siling. Projektet omftter såvel dfærdsmæssige som teknologiske muligheder for t sætte miljø og energi i fokus under opertive forhold. Der er identificeret følgende områder: Benchmrk og controlling f brændstofforbrug. Opdtering f forvltningsgrundlg. Teknologiske muligheder som f.eks. LED-belysning, propellerblde, køling og strøm fr lnd m.v. Det fremdrettede rbejde med t vurdere muligheder for en ændret dfærd i Flyvevåbnets opertioner vil blive tilrettelgt ud fr de erfringer, der opbygges ved t identificere og prioritere muligheder i Søværnet. Det er således Forsvrskommndoens hensigt, t der gennemføres to prllelle processer i de to værn, men t de er forskudt i tid. For Beredskbsstyrelsens vedkommende er der tget udgngspunkt i det opertive virke ved de enkelte Beredskbscentre. Der er identificeret følgende områder, hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus: Anvendelse f vndbesprende dfærd, metoder og mteriel ved brndslukning, både under øvelser og opertive indstser. Anvendelse f strømbesprende dfærd, metoder og mteriel ved belysning både under øvelse og opertive indstser. Anvendelse f forureningsreducerende dfærd ved tomgngskørsel med forbrændings-motorer både under øvelse og opertive indstser. Det fremdrettede rbejde i Beredskbsstyrelsen vil omftte indsmling f dt med henblik på t kortlægge den nuværende dfærd. På bggrund herf udrbejdes en pln for implementering f nødvendige dfærdsændringer på såvel det kollektive som på det individuelle pln. Målet er opfyldt. Dnske soldter betrgter et meriknsk US hngrskib. US Nvy hr udvlgt en hngrskibsgruppe, hvorpå der fprøves en række innovtive klimog miljøvenlige løsninger og ktiviteter. Inititivet er benævnt Gret Green Fleet. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. 17 Grønne Strtegier

18 1.3 VEDVARENDE ENERGI OG ENERGIOMLÆGNING Formålet med fokusområdet er, t Forsvrsministeriet vil øge brugen f lterntive og vedvrende energikilder. Fokusområdet er underopdelt i følgende emner: Anlyser og fstlæggelse f mål. Forsøgsprojekter og etblering f vedvrende energinlæg Anlyser og fstlæggelse f mål Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil undersøge og ktlogisere mulighederne for integrtion f vedvrende energi for t fstlægge kvntittive, målbre mål for nvendelsen f vedvrende energikilder. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1, 2 og 3 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Inden udgngen f 2013 vil vi nlysere og beskrive mulighederne for øget brug f elbiler (loklt på etblissementer smt i lmindelighed). Der er i forhold til nlysen f muligheder for øget brug f elbiler i Forsvret gennemført ktiviteter i to spor. Disse to spor omftter henholdsvis udrbejdelse f nlysen om muligheder for øget brug f elbiler, og iværksættelse f en feltøvelse vi indkøb f to stk. elbiler, der leveres i Anlysen beskriver, t øget brug f elbiler vil kræve en række yderligere økonomiske/finnsielle vurderinger smt prktiske overvejelser ngående implementering f bilerne. Indførelse f elbiler generelt vil medføre omfttende investeringer i kørende mteriel og infrstruktur som ldestndere smt selve drivmidlet el. Desuden vil der blive behov for en vis informtionsindsts overfor brugerne, d mnge brugere ikke vil hve erfring med elbiler. Endelig skl service og vedligeholdelse gentænkes, d elbiler hr en nden serviceprofil end trditionelle benzinog dieselbiler. Anlysen påpeger smtidig, t der udover elbiler til persontrnsport, også findes en lng række ndre typer f eldrevne køretøjer, hvor nogle llerede er veletblerede på mrkedet som eksempelvis trucks, løftegrej og ndre mindre servicekøretøjer Forsvrets Mterieltjeneste hr nskffet to elbiler, som forventes leveret i 1. hlvår f Bilerne er indkøbt med støtte fr Hovedstdsregionernes elbilprtnerselskb. De to elbiler skl indgå i den Motorforvltende Myndigheds ordinære ordning om t dele dministrtive vejkøretøjer (også kldet puljebilsordningen). De to elbiler vil således kunne bookes på linje med de øvrige biler i den fælles pulje f dministrtive vejkøretøjer. Resulttet f nlysen om de nødvendige forudsætninger for t træffe beslutninger om øget brug f elbiler er, t Forsvrets Mterieltjeneste indledningsvis vil rette fokus mod nskffelse f speciliserede el-køretøjer som trucks, løftegrej og ndre mindre servicekøretøjer. Begrundelsen herfor er, t disse køretøjstyper løser opgver, hvor de ikke skl tilbgelægge store fstnde, således t elbilernes begrænsede btterikpcitet ikke begrænser brugen. I nogle tilfælde - for eksempel ved indendørs brug kn køretøjer med forbrændingsmotor slet ikke nvendes på grund f udstødningsgsser. I forhold til infrstruktur og ldestndere vil sådnne speciliserede køretøjer oftest være i brug på etblissementer, hvor der i forvejen er en infrstruktur - for eksempel på værksteder - hvor der er let dgng til el. Det vil derfor være forholdsvist simpelt t udbygge infrstrukturen, herunder opsætte ldestndere. Brugen f de to indkøbte elbiler til persontrnsport vil blive brugt til erfringsindhentning. Erfringerne vil fremover blive brugt til t understøtte beslutninger om øget brug f elbiler i puljebilsordningen og i det generelle rbejde med t sikre mere miljø- og energivenlige indkøb f køretøjer (se opfyldelse f mål under fokusområde 1: Miljø- og energirigtige indkøb i miljø- og nturstrtegien). Beredskbsstyrelsen hr i lighed med Forsvret identificeret en række infrstrukturmæssige udfordringer ved brugen f elbiler, smt begrænsninger i elbilernes rækkevidde. Beredskbsstyrelsen vurderer imidlertid, t det er muligt t nvende eldrevne køretøjer til ersttning for de dieseldrevne køretøjer, der støtter det nuværende behov for intern trnsport på Beredskbscentrene. 18 Grønne Strtegier

19 Beredskbsstyrelsen vil i forbindelse med indkøb f nye dministrtive køretøjer sikre fokus på miljøvenlige køretøjer. Beredskbsstyrelsen vil i den forbindelse inddrge erfringer om emnet fr Forsvret. Målet er opfyldt. Mål 2: Inden udgngen f 2013 skl vi opstille mål for implementering f miljø- og energivenlige dministrtive vejkøretøjer. Forsvrets Mterieltjeneste hr opstillet det mål for implementering f miljø- og energivenlige vejkøretøjer, t der i lighed med rbejdet om øget brug f elbiler skl rbejdes i to spor. Spor et omftter implementering f ndre biltyper, end dem Forsvret trditionelt indkøber. Spor to omftter en optimering f driften f eksisterende dministrtive vejkøretøjer (også kldet puljebiler). Optimeringen f driften f puljebilerne er primært drevet f økonomiske overvejelser, men ktiviteterne hr smtidigt en fledt miljøeffekt i form f indkøb f et mindre ntl biler end tidligere og en bedre udnyttelse f bilerne. I forhold til spor et om implementering f ndre biltyper er der som nævnt ovenfor indkøbt to elbiler. Derudover er der i forbindelse med det igngværende udbud f rmmeftle på puljekøretøjer stillet krv om en ny klsse f biler kldet lille klsse. Denne såkldte lille klsse skl sikre, t der indgår små biler med et meget lvt brændstofforbrug i flåden f dministrtive vejkøretøjer. Det forventes, t Forsvrets Mterieltjeneste indkøber biler i lille klsse. I forhold til optimering f driften f dministrtive køretøjer er der fr Forsvrskommndoens side fstst et mål om en reduktion i flåden f dministrtive køretøjer med c. 25%. Derudover rbejdes der på t inddrge yderligere køretøjstyper i rbejdet, så der kn sker en yderligere synliggørelse f ktiviteter, og dermed er mulighed for en bedre udnyttelse f bilerne. Det er således målet, t der ud over reduktionen på de c. 25% løbende gennemføres optimeringsprojekter i form f justeringer i ntllet og smmensætningen f puljebiler, servicefrekvenser og den generelle drift f flåden f dministrtive køretøjer. Derudover er det et mål t opsmle dt på de miljømæssige konsekvenser f driften, så oplysninger om miljøgevinster opsmles og kommunikeres. Derudover indgår et øget fokus på miljø og energi i det generelle rbejde med t sikre mere miljø- og energivenlige indkøb f køretøjer (se opfyldelse f mål under fokusområde 1: Miljøog energirigtige indkøb i miljø- og nturstrtegien). Det forventes, t der kn reliseres en vis besprelse i krft f reducerede indkøbspriser ved et stigende indkøb f biler i den lille klsse smt et reduceret brændstofforbrug. På den nden side tber bilerne i lille klsse deres værdi meget hurtigt, og genslgsværdien forventes t være meget lv. Der er endnu ikke et modent mrked for brugte biler i lille klsse. Udviklingen indenfor den smlede miljøbelstning for biler i lille klsse vil derfor blive fulgt tæt. Beredskbsstyrelsen indkøber dministrtive køretøjer vi Forsvrets indkøbsftle. Der er således i Beredskbsstyrelsen også fokus på indkøb f biler i lille klsse og på miljø- og energivenlige køretøjstyper. Udskiftningen f dministrtive køretøjer til mere miljøvenlige typer vil ske i henhold til en løbende vurdering f lder og driftsomkostninger. Målet er opfyldt. Forsvrets Mterieltjeneste hr indkøbt en såkldt lille klsse bil (Chevrolet Sprk og Ki Picnto). Formålet med indkøbet er både t råde over biler med et lvt brændstofforbrug, men også et forsøg på t tilpsse flåden til t imødekomme forskellige behov. Foto: Forsvrets Forsyning, Depot og Distribution. 19 Grønne Strtegier

20 Mål 3: Inden udgngen f 2013 vil vi kortlægge, hvor det er prktisk muligt t omlægge til fjernvrme (kollektiv forsyning). En forudsætning for omlægning til kollektiv fjernvrme er, t der forefindes forsyning i eller i nærheden f Forsvrsministeriets underlgte myndigheders etblissementer. Endvidere hr Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste opst den forudsætning, t en eventuel omlægning til fjernvrme skl være en bedre smfundsøkonomisk løsning end den nuværende opvrmningsform. Der er i løbet f 2013 udrbejdet en liste over etblissementernes vrmeforsyning. Listen giver et overblik over, hvilken forsyningsform der nvendes til bygningsopvrmning på de enkelte etblissementer. Der er efterfølgende udrbejdet en kortlægning over, hvilke etblissementer som nvender en fossil opvrmningsform i form f enten gsolie, fuelolie eller nturgs. De etblissementer, der hr det største forbrug f fossile brændsler, er derefter udvlgt til nærmere undersøgelse for mulighed og forudsætninger for omlægning til kollektiv fjernvrmeforsyning. Følgende etblissementer er udvlgt og undersøgt for mulighed og/eller forudsætninger for energiomlægning: Hjørring Kserne (fr gsolie til fjernvrme). Flådesttion Frederikshvn (fr nturgs til fjernvrme). Antvorskov Kserne (fr nturgs til fjernvrme). Jonstruplejren (fr nturgs til fjernvrme). Depot Brødeskov (fr nturgs til fjernvrme). Flyvesttion Krup (fr nturgs til fjernvrme). Grderksernen og Høveltegård (fr nturgs til fjernvrme). Undersøgelserne er strtet med en klrlægning f, om det er teknisk muligt t få en fjernvrmetilslutning. Dernæst undersøges, om en omlægning er økonomisk rentbel - dels for Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, men også for fjernvrmeforsyningen og i forhold til et smfundsøkonomisk perspektiv. Selvom Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste kn hve interesse i t modtge kollektiv fjernvrmeforsyning, er det ikke sikkert, t vrmeværket i det pågældende område er interesseret i t levere fjernvrme. Der er llerede gennemført omlægning til fjernvrme på Hjørring Kserne. Hovedprten f etblissementet vr llerede forsynet med fjernvrme, men der udestod tre bygninger. Disse sidste tre bygninger er konverteret til fjernvrme i Den årlige besprelse for Hjørring Kserne ved omlægning fr gsolie til fjernvrme i de tre resterende bygninger er beregnet til kr. årligt. Der pågår forhndlinger omkring Flådesttion Frederikshvn. Det hr på bggrund f undersøgelsen vist sig, t såvel Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, forsyningsselskbet og smfundet vinder rent økonomisk på denne omlægning. Den årlige besprelse ved omlægning fr nturgs til kollektiv fjernvrmeforsyning for Flådesttion Frederikshvn er beregnet til c. 1,7 mio.kr. årligt. Forsyningen for Antvorskov Kserne og i Jonstruplejren omlægges til fjernvrme i løbet f Det hr vist sig ikke t være rentbelt i et smfundsmæssigt perspektiv t omlægge forsyningen til Flyvesttion Krup. Derudover udestår undersøgelser f Depot Brødeskov smt Grderksernen og Høveltegård. Målet er opfyldt Forsøgsprojekter og etblering f vedvrende energinlæg Målsætningen er, t Forsvrsministeriet løbende vil gennemføre energieffektiviseringsforsøg og etblere vedvrende energinlæg på udvlgte etblissementer. Der er opstillet i lt fire mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen skl indfries i Mål 2: Inden udgngen f 2015 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2 i lt på Forsvrsministeriets reler. Inden udgngen f 2013 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i lt opstillet 7 solcellenlæg på i lt m 2. Målet forventes opfyldt i løbet f Grønne Strtegier

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT I OMRÅDE Sknderborgvej Ny institution på Vestermrken Sommer 2013 136.2013 PROGRAMKATALOG Indhold Byrådsbeslutning...3 Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning...4 De 6 tænketnksprincipper...

Læs mere

Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012

Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012 Sammenfatning Rapport for opfyldelse af mål i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi samt miljø- og naturstrategi 2012 Captia sagsnr.: 2012/012122 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord! LYSTEJENDOM ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS Hesteejendom med nyere hestestld og 20 h jord! For sælger Hos Thoms Risger A/S ved vi godt, t boliger er mere end blot mursten og kvdrtmeter. Vi ved, t boliger

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb

Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb Anlyse f vregrupper i det kommunle Afrpportering 16. jnur 2008 Fortroligt Frederiksgde 21, st. 1265 Københvn K Indholdsfortegnelse Anlyse f vregrupper i det kommunle 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING... 3 2.

Læs mere

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr:

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr: Min mppe 1. Kort om mig selv Klik her for t indsætte billede Nvn: Adresse: Postnr: By: Telefon nummer: Fødselsdto (dd-mm-åååå): Køn: Mnd Kvinde Mildresse: Kørekort: A: Motorcykel B: Personbil C: Lstbil

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed Hygiejnepolitik ktisk f : er Det å svært r s de hæn. ikke ske m o kl v lidt Du s nke dig u, æ de d og t å b dine liver Så b milie og syge din f r mindre e g kolle - for din og min sundhed Det er fktisk

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

Projektstyring. Dag 5

Projektstyring. Dag 5 Akdemifget Projektstyring Dg 5 m/u PRINCE2 Foundtion certificering i smrbejde med PRINCE2 is Registered Trde Mrk of the Office of Government Commerce in the United Kingdom nd other countries. Humn fctor

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler 1 Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler novvi.dk 2 Et liv uden styrende rusmidler Fonden Novvi Fonden Novvi er en non-profit virksomhed, hvis primære ktivitet er rådgivning og behndling indenfor

Læs mere

Kommuneplan

Kommuneplan Forslg f 1.december 2016 Hornbæk Ålsgårde Sunte Skibstrup Hellebæk Hvreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Lngesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Esrumvej 145 i

Læs mere

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger:

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger: Bilg Frfldsnlyse elever Generelle oplysninger: Skole Frekvens AMU Center Århus Dnsk Center Jordrugsuddnnelse Den Jyske Hndværkerskole Djurslnd ES ES Års Esjerg TS EUC Midt EUC SYD Frederici-Middelfrt TS

Læs mere

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Otoer 1, 2 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Introduktion Otoer 1, 2 Introduktion Anvendelse Denne rpport må udelukkende tolkes f kvlifierede rugere under overholdelse

Læs mere

Udtalelse om æglæggende høner

Udtalelse om æglæggende høner Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning:

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune

Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune Bæredygtige bygge- og nlægsprojekter i Næstved Kommune Her finder du E Forord 3 Indledning og læsevejledning 5 Generelt om bæredygtig projektering 6-7 Påvirkning f kulturmiljøer 8-9 Mteriler 10-12 l 13

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Deloitte" Mission Afrika. Revisionsprotokollat til årsrapport 2012

Deloitte Mission Afrika. Revisionsprotokollat til årsrapport 2012 " Missin Afrik Revisinsprtkllt til årsrpprt 2012 Indhldsfrtegnelse Side 1. Revisin f årsregnskbet 1.1 Ä.rsregnskbet L2 Frhld f væsentlig betydning fr vurdering f årsregnskbet 1.2.1 Generelle it-kntrller

Læs mere

AFTALE. Aftale mellem Bådteatret og Statens Kunstfonds ProjektstØtteudvalg for Scenekunst for perioden 1. juli?alg - 3O. juni 2O19

AFTALE. Aftale mellem Bådteatret og Statens Kunstfonds ProjektstØtteudvalg for Scenekunst for perioden 1. juli?alg - 3O. juni 2O19 -_-_" i ståt t{s xuilstfoild H-C- A!{OERS NS S'OULEVARD 2,/ 1553 KøAENHAVN 1j r {+{5}33?333 T3IWWIV.KUNST.DK AFTALE 1. mrts 16 Aftle mellem Bådtetret og Sttens Kunstfonds ProjektstØtteudvlg for Scenekunst

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S bc Resultt f fornlysen vedrørende en reduktion f den dnske stts ktiepost i Post Dnmrk A/S Mj 2003 Vigtigt Oplysningerne i dette dokument er uddrg fr eller bseret på oplysninger, som NM Rothschild & Sons

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2014 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resumé... 4 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Pust og sug Design og konstruktion f et pprt til t måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Ingeniørens udfordring Elevæfte Menneskekroppen, Åndedrætssystemet 1 Pust og sug Ingeniørens udfordring At

Læs mere

Indtcegter Medlemskontinqenter. Indtcegter i alt Udgifter 487.143. Udgifter i alt Resultat f0r hensaettelser 420.561 -45.220 -54.659-76.802 99.

Indtcegter Medlemskontinqenter. Indtcegter i alt Udgifter 487.143. Udgifter i alt Resultat f0r hensaettelser 420.561 -45.220 -54.659-76.802 99. Det Dnske Spejderkorps Regnskb: 212-1-1-212-12-31 Driftsregnskb Indtcegter Reliseret Budget Medlemskontinqenter 96.725 93. Tilskud fr Kommunen Lokletilskud Medlemstilskud *1 Kursustilskud *3 Andre tilskud

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. :

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. : Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevnd Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (55)1 Bygningsdelsbeskrivelse for kølevnd... 2 Omfng og loklisering... 2 Tegningshenvisning... 2 Tilstødende bygningsdele...

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Lokalplan 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tamdrup Strand. November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING

Lokalplan 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tamdrup Strand. November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING Loklpln 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tmdrup Strnd November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING Forslg til Loklpln 22-2 feriehusbebyggelse ved Tmdrup Strnd. Udrbejdet f Hderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice.

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund Forskønnelsesplnen Det Nye Furesølund Furesølund er trods sine mere end 40 år stdig et ttrktivt område. Men dmen er lidt slidt. Legepldserne flder smmen. Rækværket flmer, og grønne områder står gemt og

Læs mere

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12 Indhold Dgsorden side 2 Forslg til forretningsorden side 3 Politisk eretning side 4 Orgnistorisk eretning side 12 Vedtægter side 13 1 Dgsorden 1 Vlg f dirigent(er) og referent(er) 2 Godkendelse f forretningsorden

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

K9-K10 projekter i strukturel mekanik April 2006 K8 Studerende K9-K10 projekter i strukturel meknik K8-studerende med interesse i t lve K9 eller K10 projekter inden for områderne Strukturel dynmik og erodynmik f store konstruktioner Aeroelsticitet,

Læs mere

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces

Læs mere

Lofter monteret direkte på underlag

Lofter monteret direkte på underlag Lofter / Direkte montge på underlg Lofter monteret direkte på underlg Underlg for gipsbeklædning Underlget for gipsplderne kn være bjælkelg, trælægter, forsklling, stålprofiler S25/85, S45/85 eller Gyproc

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Alternative metoder til køling af løg

Alternative metoder til køling af løg inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November 2013 1 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt,

Læs mere

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring...

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring... Nott FOREBYGGELSE AF REVNER Vejledningen omftter: Konstruktive forhold...side 3-6 Svind i letbeton og beton...side 7 Udtørring...side 8-9 Fugtmåling...side 10 Mlerbehndling...side 11 Fliseopsætning...side

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Center for Kvalitet Region Syddanmark Version 4.0 Side 1 f 64 Forftter Udgivelsesdto 27-03-2014 Version Version 4.0 Historik Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Version 1.0 fr14-06-2013: Dele f indholdet i dette nott fndtes i en version 7.0 f et

Læs mere

Bestyrelsesmøde lørdag d. 10. april 2010 på Hotel Hedegaarden i Vejle Kl. 09:30 16:30. Pkt. Deltagere med stemmeret: (6)

Bestyrelsesmøde lørdag d. 10. april 2010 på Hotel Hedegaarden i Vejle Kl. 09:30 16:30. Pkt. Deltagere med stemmeret: (6) Pkt Bestyrelsesmøde lørdg d. 10. pril 2010 på Hotel Hedegrden i Vejle Kl. 09:30 16:30 Deltgere med stemmeret: (6) Afud: (1) Heinz Dhl (FU), Alln Olesen (FU), Birthe Mikkelsen (FU), Jens Andresen (region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

Periodemeddelelse 1. kvartal 2016

Periodemeddelelse 1. kvartal 2016 Periodemeddelelse 1. kvrtl 2016 Hovedtl Resultt før skt udgør 11,4 mio. kr. Bsisindtjeningen udgør 10,7 mio. kr. og ligger i det estimerede intervl. Netto gebyr- og provisionsindtægter og ndre driftsindtægter

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

SLRTV Beretning 2004. Dagsorden..side 2. Forslag til forretningsorden...side 3. Politisk beretning...side 4

SLRTV Beretning 2004. Dagsorden..side 2. Forslag til forretningsorden...side 3. Politisk beretning...side 4 Indhold Dgsorden..side 2 Forslg til forretningsorden...side 3 Politisk eretning...side 4 - Lex Osen og dens konsekvenser...side 4 - De ikke-kommercielle medier konference..side 10 - Forstærket smrejde...side

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser RAPPORT NR. 17 ^ ^ ^ ^ " " " ^. UDENÅUNDERSØELSEN Regnvndsundersøgelser UDENAUNDERSØELSE 1973-1975 RENVANDSUNDERSØELSER VANDKVALITETSINSTITUTTET. ATV Agern Allé 11, 2970 Hørsholm Sgsbehndlere: Sgsnr,:

Læs mere

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning , i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den

Læs mere

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter, som ørn hr direkte kontkt med Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 109 2010 Miljøstyrelsen

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den

REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den REFERAT Ordinær generlforsmling i Vindinge vndværk A.m.b.. den 30. 03. 2016 1. Vlg f dirigent Formnden Jens Sørensen (JS) bød velkommen. Herefter ifølge vedtægterne, vlg f dirigent: Jørgen Herholdt blev

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery ANALYSEOPGAVE Feelgood Bkery Kommuniktion: Helene, Loiuse, Pernille og Ndi Gruppe 14 Hvem er fsenderen? - Glutenfri bgerbrød - Christine og Louise Krogh Hvem er målgruppen? - Gluten llergikere og helsefreks

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere