RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI"

Transkript

1 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI Energieffektivisering i bygninger Optimering f bygningsmssen Byggestndrder Certificering Automtisering Energi og miljø i opertioner Anlyser Mteriel Adfærdsændringer Vedvrende energi og energiomlægning Anlyser og fstlæggelse f mål Forsøgsprojekter og etblering f vedvrende energinlæg Klim- og energirigtig dfærd Ændret medrbejderdfærd Klimregnskb Årlige regnskber og opgørelser Energiledelse Indførelse f energiledelse 25 MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGI Miljø- og energirigtige indkøb Miljø- og energihensyn i indkøbspolitikken og interne retningslinjer Miljø- og energihensyn ved indkøb og større udbud Nturbeskyttelse Smrbejde og ekstensivering f drift Interntionl nturbeskyttelse Rekretiv brug, formidling og dilog Beskyttelse f drikkevndsressourcer Kortlægning og registrering Forureningsundersøgelser og indstsplner Forebyggelse Affldshåndtering Affldsproduktion, gennvendelse og deponering Affldskortlægning og registrering Kmpgner og uddnnelse Støjreduktion Støjdt Øget informtion og dilog om støjforhold Støjbegrænsende tiltg Miljøledelse Indførelse f miljøledelse

3 INDLEDNING Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt miljø- og nturstrtegi blev udgivet henholdsvis 19. pril og 4. juni Forsvrsministeriet hr etbleret en styregruppe for miljø- og energiområdet, som skl medvirke til t sikre implementeringen f Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt miljø- og nturstrtegi Styregruppen er smmenst f repræsentnter fr Forsvrsministeriets deprtement, Forsvrskommndoen, Beredskbsstyrelsen, Hjemmeværnskommndoen, Forsvrets Efterretningstjeneste, Forsvrsministeriets Interne Revision, Forsvrets Mterieltjeneste og Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste. Styregruppen for miljø- og energiområdet fgiver en årlig sttusrpport for opnåelse f målene i hver f de to strtegier til Forsvrsministeriets deprtement. Den endelige sttusrpport offentliggøres og sendes hvert år til orientering til forligskredsen bg henholdsvis forsvrsforliget og beredskbsforliget, forsvrsudvlget og koncernledelsen. Styregruppens rpportering om fremdrift for de to strtegiers mål sker på bggrund f myndighedernes oplysninger om, hvorledes målopfyldelse for hvert enkelt mål i begge strtegier er sikret. Den første sttusrpport blev udgivet i pril 2013 for de mål, der jf. de to strtegier skulle indfries i Nærværende dokument er således den nden årlige sttusrpport. Rpporten er styregruppens rpportering til Forsvrsministeriets deprtement om fremdriften for de mål, der jf. de to strtegier, skl indfries i 2013 smt for de mål, der blev delvist eller ikke opfyldt i Rpporten beskriver sttus for hvert f de konkrete mål. Rpporten vedrører perioden fr 1. jnur til 31. december Grønne Strtegier

4 RESUMÉ Denne rpport omftter de mål, som i henhold til Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt miljø- og nturstrtegi skl opfyldes i Derudover indgår de mål fr 2012, der endnu ikke er blevet opfyldt. FORSVARSMINISTERIET KLIMA- OG ENERGISTRATEGI MÅLOPFYLDELSE 2013: Det overordnede mål (mission) med klim- og energistrtegien er, t Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder i sit rbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlndet, skl nedbringe energiforbruget og ikke unødigt bidrge til klimforndringer. Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder hr i forhold til klim- og energistrtegien opfyldt ni ud f de i lt 14 mål, der vr fstst til opfyldelse i Fem mål er delvist opfyldt. Derudover er et mål i strtegien, som ikke blev opfyldt i 2012, fortst ikke opfyldt. Fremdriften i klim- og energistrtegien ser således ud: Fremdriften måles som en kkumulering f målopfyldelse i årerne 2012 og Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i 2013 fortst energieffektiviseringen f bygninger. Der er i 2013 gennemført energieffektiviseringer for 171 mio.kr. Der er implementeret processer, som sikrer, t lt nybyggeri fremdrettet vil blive vurderet i forhold til muligheden for t blive udført ved lvenergiklsse 2020 og/ eller blive bæredygtighedscertificeret. I tillæg hertil er der etbleret fjernflæsning på lngt de fleste elmålere, ligesom etbleringen f fjernflæste fjernvrmemålere og vndmålere er påbegyndt. Fjernflæsning på smtlige fregningsmålere plnlægges etbleret inden udgngen f Der er i 2013 udrbejdet nlyser i forhold til det opertive område indenfor energiforbrug, logistik, energi og miljøforhold i lejre smt i forhold til nvendelsen f biobrændstoffer. Anlyserne indenfor lejrområdet viser, t der er et potentile for udmøntning f nlyserne i konkrete inititiver i både Forsvret og Beredskbsstyrelsen. Anlyserne omkring biobrændstoffer viser, t der er udfordringer i forhold til nvendelsen f biobrændstoffer i fly og skibe. På køretøjsområdet nvender Forsvret EU regler for nvendelsen f biobrændstoffer. Forsvret vil fremdrettet nlysere muligheder for nvendelsen f lterntive drivmidler, herunder el, fuel cells, gs, hydrogen (brint) og ndre former for lterntive drivmidler. I forhold til dfærdsændringer under opertive forhold er der identificeret en række områder, hvor den individuelle og kollektive dfærd kn ændres, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Forsvret hr ud fr dt i klimregnskbet identificeret brændstofforbruget for skibe og fly som områder, hvor en ændret dfærd kn øge hensynet til miljø og klim. Beredskbsstyrelsen vil fremdrettet fokusere på dfærd, metoder og mteriel i forhold til brndslukning smt ved belysning og tomgngskørsel under øvelser og opertive indstser. Der er tillige i 2013 gennemført nlyser for t fdække muligheder for øget brug f elbiler. Der er i den forbindelse udrbejdet en beskrivelse f de nødvendige forudsætninger for t tge mere vidtgående beslutninger om øget 4 Grønne Strtegier

5 brug f elbiler. Derudover hr Forsvrets Mterieltjeneste nskffet to stk. elbiler, som er indkøbt med støtte fr Hovedstdsregionernes elbilprtnerselskb. Såvel forudsætningsnlysen som erfringer med de to elbiler vil fremover blive brugt til t understøtte beslutninger om øget brug f elbiler. I forhold til implementering f miljø- og energivenlige dministrtive vejkøretøjer rbejdes der i to spor. Spor et omftter indkøb f en ny klsse f biler kldet lille klsse, som omftter små biler med et meget lvt brændstofforbrug. Spor to omhndler implementeringen f en reduktion på 25% f den smlede flåde f dministrtive vejkøretøjer. Afdækning f muligheder for energiomlægning hr i 2013 omfttet omlægning til fjernvrme og opstilling f solcellenlæg. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr kortlgt, hvor det er muligt t omlægge til fjernvrme. Omlægningen er påbegyndt på Hjørring Kserne og på Flådesttion Frederikshvn. Forsyningen for Antvorskov Kserne og i Jonstruplejren omlægges til fjernvrme i løbet f Der er opstillet i lt 7 solcellenlæg på i lt m2. Det fulde mål om opstilling f solcellenlæg på i lt m2, som egentlig først skl indfries i 2015, er således så godt som opfyldt i I forhold til t opnå besprelser på energiforbruget vi en energirigtig dfærd blndt medrbejderne hr der i 2013 været målsætninger om uddeling f en klim- og energipris, integrtion f klim- og energioplysninger ved nynsættelser smt udrbejdelse f effektmålinger f energikmpgner. Det vr således hensigten, t Forsvrsministeren skulle uddele en klim- og energipris i Der vr desværre kun få indstillinger til prisen, idet flere klim- og energiprojekter er i opstrtsfsen. På bggrund herf er det besluttet t udskyde uddeling f prisen til næste år. I forhold til t integrere klim- og energioplysninger som en del f proceduren ved nynsættelser er der udrbejdet en folder, som fremdrettet bliver udleveret til lle nynstte. Folderen indeholder såvel klim- og energioplysninger som miljø- og nturoplysninger. Det er således prioriteret, t lle nynstte får oplysninger om det grønne område i en generel form. Effektmålinger f energikmpgner er fhængige f, t de nødvendige dt om energiforbruget er tilgængelige og retvisende. Denne forudsætning vil først være til stede, når der er etbleret fjernflæsning på smtlige fregningsmålere. Implementering f fjernflæsning er i fuld gng, men forventes ikke fsluttet før udgngen f Fstlæggelse f mål for procentvise CO2-reduktioner smt identificering f indstsområder for nedbringelse f NOx-, SOx - og prtikeludledningen skulle hve været gennemført i En forudsætning for fstlæggelse f mål er imidlertid fhængig f de dt, der indgår i klimregnskbet. Forsvrsministeriets klimregnskb for 2012, som er det første i regi f Forsvrsministeriet, er først færdiggjort ultimo 2013 og udgivet i februr Fstsættelse f reduktionsmål er således udst til Der er i forhold til opertive ktiviteter identificeret en række muligheder for ændring f dfærd, metoder og mteriel, som vil kunne bidrge til t sætte klim- og energi i fokus. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. 5 Grønne Strtegier

6 FORSVARSMINISTERIET MILJØ- OG NATURSTRATEGI MÅLOPFYLDELSE 2013: Det overordnede mål (mission) med miljø- og nturstrtegien er t indrbejde miljø- og nturhensyn i lle dele f Forsvrsministeriets myndigheders rbejde for fred og sikkerhed herhjemme og i udlndet. Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder hr opfyldt ni ud f de i lt 13 mål, der vr fstst til opfyldelse i Derudover er to mål delvist opfyldt og et mål er ikke opfyldt. I tillæg hertil hr det f eksterne årsger ikke været muligt t opfylde ét mål. Dette mål er udskudt til Der vr fire mål fr 2012, som ikke blev opfyldt. Tre ud f disse fire mål fr 2012 er nu opfyldt og et er fortst ikke opfyldt. Derudover vr der i 2012 to mål, der blev delvist opfyldt. Begge disse er nu opfyldt. Fremdriften i miljø- og nturstrtegien ser således ud: Fremdriften måles som en kkumulering f målopfyldelse i årerne 2012 og I forhold til miljø- og energirigtige indkøb er vejledningen om miljø- og energirigtige indkøb og leverndørkrv blevet færdiggjort i Der er tillige udformet et nyt tekstfsnit til den eksisterende koncernfælles indkøbspolitik, således t retningslinjer om grønne indkøb integreres i den eksisterende indkøbsprksis. Det nye tekstfsnit i indkøbspolitikken indeholder en henstilling om, t Forsvrsministeriets myndigheder skl sikre, t miljøog energiforhold inddrges smmen med ndre prmetre, som for eksempel kvlitet, pris og opertionlitet i indkøbsprocessen. I 2013 er mulighederne for t indkøbe eller selv producere CO2 neutrl el og vrme undersøgt. Det er i forbindelse med indkøb f såvel el og vrme muligt t understøtte vedvrende energikilder. Muligheder for CO2 neutrl el vil blive undersøgt yderligere i forbindelse med et kommende udbud f el. Derudover er der på en række etblissementer påbegyndt omlægning f vrmeforsyningen til f.eks. træpillefyr og fjernvrme smt opstilling f solcellenlæg. Hensynet til økologi er indrbejdet i udbud f fcility mngement. I forhold til krv om spisemærke bronze er dette indrbejdet i kontrkten med ISS ngående fcility mngement for det vestlige Dnmrk. Målet for 2013 indenfor nturbeskyttelse vr t implementere Miljøministeriets vndplner. Det hr ikke været muligt t indfri målet, idet Miljøministeriet hr udst høringen f vndplnerne med svrfrist i december Det er Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes vurdering, t udsættelsen f høringsperioden medfører, t implementering f vndplnerne, subsidiært hndleplnerne, tidligst kn ske fr slutningen f Forsvrets Bygnings- Etblissementstjeneste hvde i 2012 udrbejdet og iværkst en oplysningskmpgne om, hvordn miljøuheld skl håndteres på Forsvrsministeriets reler. Der udestod i 2012 en præsenttion og introduktion f mterilet. Mterilet er i 2013 blevet præsenteret og introduceret vi Forsvrets miljøkomitéer. I forhold til Beredskbsstyrelsen er det fklret, t de ikke hr behov for eget kmpgnemterile. På ffldsområdet hr målopfyldelse i 2013 fokuseret på fstsættelse f mål for minimering f ffldsproduktionen, gennemførelse f en ffldskortlægning smt gennemførelse f en kmpgne om genbrug og gennvendelse f ffld. Det hr ikke været muligt t fstsætte mål for minimering f ffldsproduktionen, idet vliditeten f dt generelt set er utilstrækkelig i forhold til t fstsættelse f mål. En større vliditet og ensrtethed i registreringerne opnås med indførelse f et centrlt ffldsregistreringssystem. Dette system indføres i løbet f Grønne Strtegier

7 Der er gennemført en ffldskortlægning på lle Forsvrsministeriets etblissementer. Affldskortlægningen er gennemført som en del f rbejdet med miljøkortlægning f lle etblissementer. Informtionsfolderen Affldssortering under Forsvrsministeriet, som blev udrbejdet i 2012, er udleveret til smtlige myndigheder under Forsvrsministeriet. Der er desuden opst informtionsstndere på de relevnte steder, hvor ffld håndteres. Arbejdet med ffldssortering vil tillige indgå som en del f kommende temdge om ffld smt videreførelsen f kmpgnen om genbrug og gennvendelse. Kmpgnen om genbrug og gennvendelse er påbegyndt. Kmpgnen er iværkst som en række selvstændige ktiviteter. Yderligere kmpgnemterile vil blive udrbejdet på bggrund f erfringer indhentet på temdge og ved ffldsinspektioner. Der er gennemført en række støjmålinger, således t dtbsen over støjpåvirkningerne fr Forsvrets våbensystemer er blevet opdteret. Der er tillige iværkst et rbejde, der retter sig mod støj fr de civile instnser, der nvender Forsvrets skydefciliteter, herunder skytteforeninger, jgtforeninger og politiet. Støjkonsekvenszonerne er blevet opdteret på bggrund f en vurdering f støjdt og en støjemissionsmåling f våbensystemer smt klssificering f våbensystemer i henhold til støjbekendtgørelsen. Arbejdet hen imod oprettelsen f en smlet indgng på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser er påbegyndt. Det plnlægges, t der i 2014 vil blive oprettet en internetbseret indgng til offentliggørelse f kommende større øvelser. I forhold til renovering f skydebner er der i 2013 rbejdet med vurdering f muligheder for reduktion f skudstøj fr skudfgivelse og projektilchok. Det hr i forbindelse med rbejdet vist sig, t udviklingen i forhold til støjdæmpende fornstltninger på skydebner går i retning f, t det vil være nødvendigt t designe individuelle støjdæmpende fornstltninger for hvert enkelt skydebnenlæg. Der vil derfor i løbet f 2014 blive udrbejdet en vejledning eller lignende til skræddersyede projektspecifikke løsninger for støjdæmpning I forhold til indførelse f miljøledelse er denne implementeret efter stndrden ISO 14001:2004 på lle opertive flyvesttioner, og der er gennemført miljøkortlægning f lle etblissementer under Forsvrsministeriets nsvrsområde. I forhold til uddnnelse f lle medrbejdere indenfor håndtering f miljøforhold er der udrbejdet fgplner for e-lerningprogrmmet Miljøkørekortet, som fremdrettet vil blive introduceret for lle medrbejdere. Derudover er der udrbejdet en smlet redegørelse for generelle miljøproblemtikker indenfor Forsvrsministeriets myndighedsområde. Den lokle miljøindsts er blevet prioriteret på bggrund herf. For nærmere detljer om opfyldelse f det enkelte mål henvises til den detljerede beskrivelse, der gennemgås i den efterfølgende del f rpporten. Bedre støjdt dnner grundlg for t finde metoder til t nedbringe støjbelstning. Der er således foretget støjmålinger fr bl.. tunge våben, pnsrede mndskbsvogne og bæltekøretøjer. Fremdrettet vil opdtering f våbendtbsen ske i tkt med indkøb f nyt mteriel. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. 7 Grønne Strtegier

8 OVERSIGT OVER MÅLOPFYLDELSE 2013 Nedenstående oversigt illustrerer i hvilken grd de enkelte mål, der skl opfyldes i 2013, i henholdsvis Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi smt Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi , er opfyldt. Derudover indgår de mål fr 2012, der endnu ikke er blevet opfyldt (disse er skrveret med gråt). Opfyldelse f mål for 2013 omftter 14 konkrete mål i klim- og energistrtegien smt 13 konkrete mål i miljø- og nturstrtegien. Uopfyldte mål fr 2012 omftter ét mål i klim- og energistrtegien og fire mål i miljø- og nturstrtegien. Delvist opfyldte mål fr 2012 omftter to mål i miljø- og nturstrtegien. Mål fr 2012 er ngivet med en grå skrvering. For uopfyldte mål er der ngivet en specifik henvisning til, hvor i rpporten fvigelsen er forklret. FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI : Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt Der er fst 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Der udover skl minimum 3 % (svrende til c m 2 ) f bygningsmssen energirenoveres årligt fr og med Fr og med 2013 vil vi udføre minimum 50 pct. f lt nybyggeri ved lv-energiklsse Fr og med 2013 skl 50 pct. f lt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret. (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringsstndrder, men der er pt. ikke en entydig dnsk stndrd). Inden udgngen f 2013 skl der etbleres og implementeres fjernflæsning på smtlige fregningsmålere. Vi hr inden udgngen f 2013 gennemført et nlyserbejde, omhndlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre smt mobile enheders brændstofforbrug. I 2012 iværksætter vi et nlyserbejde om mulighederne for nvendelse f biobrændstoffer med henblik på fstsættelse f konkrete mål på området inden udgngen f Inden udgngen f 2013 hr vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores opertive virke), hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Inden udgngen f 2013 vil vi nlysere og beskrive mulighederne for øget brug f elbiler (loklt på etblissementer smt i lmindelighed). Inden udgngen f 2013 skl vi opstille mål for implementering f miljø- og energivenlige dministrtive vejkøretøjer Inden udgngen f 2013 vil vi kortlægge, hvor det er prktisk muligt t omlægge til fjernvrme (kollektiv forsyning). Inden udgngen f 2015 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2 i lt på Forsvrsministeriets reler. Inden udgngen f 2013 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2. Fr og med 2013 vil Forsvrsministeren årligt uddele en klim- og energipris til årets bedste indsts på klim og energiområdet. Inden udgngen f 2013 vil vi integrere klim- og energioplysning (tilpsset den enkelte medrbejders funktion) som en del f proceduren ved nynsættelser overlt i koncernen. Fr og med 2013 lver vi årlige effektmålinger f kmpgnerne udført det foregående år ved t smmenligne energiforbruget før og efter kmpgnerne. Inden udgngen f 2012 vil vi på bggrund f kvntittive referencer fstlægge mål for procentvise CO2-reduktioner smt identificere indstsområder for nedbringelse f NOx-, SOx- og prtikeludledningen. Se pkt Grønne Strtegier

9 FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGI : Opfyldt Delvis opfyldt Ikke opfyldt Inden udgngen f 2012 lver vi en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb og leverndørkrv. Vejledningen skl skbe grundlg for en målrettet og koncernfælles kmpgne omkring videreudvikling f miljø- og energirigtige indkøb i Forsvrsministeriet. Vi vil inden udgngen f 2012 nedsætte en rbejdsgruppe i Forsvrsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum vedrørende miljø og energi. Inden udgngen f 2013 skl Forsvrsministeriets koncernfælles indkøbspolitik revideres og erstttes f en ny, grøn koncernfælles indkøbspolitik, hvor miljø- og energihensyn skl indgå med større tydelighed. Inden udgngen f 2013 skl mulighederne for t indkøbe eller selv producere CO2-neutrl el, vnd og vrme klrlægges. Vi vil ved udbud f fcility mngement for kntinedrift stille krv om minimum spisemærke i bronze (30-60 % økologi). Dog krv om minimum 40 % økologi. Vi vil igngsætte et nlyserbejde, så Miljøministeriets vndplner kn implementeres fr 2013 (plner for forbedring f vndmiljøet) Inden 2013 vil vi iværksætte en oplysningskmpgne til medrbejderne om, hvordn miljøuheld skl forebygges eller håndteres på Forsvrsministeriets reler I 2013 vil vi på bggrund f bedre ffldsregistrering og -kortlægning fstsætte procentvise mål for minimering f ffldsproduktionen smt skærpede målsætninger for gennvendelse og genbrug. Inden 2014 vil vi gennemføre en ffldskortlægning f hele myndighedsområdet. Vi vil i 2012 udsende koncernfælles informtionsmterile til vores medrbejdere om korrekt ffldshåndtering og lve en oplysningskmpgne om korrekt sortering f ffldsfrktioner. Fr 2013 vil vi årligt iværksætte en kmpgne om genbrug og gennvendelse f ffld i Forsvrsministeriet. Inden 2013 opdteres dtbsen over støjpåvirkningerne fr Forsvrets eksisterende våbensystemer for t kunne smmenligne forskellige våbensystemer. Inden 2014 vil vi opdtere støjkonsekvenszonerne for de smlede reler med henblik på, t justere brugen f øvelsespldser og skydeøvelsesterræner smt med henblik på, t disse kn indgå i rbejdet med en eventuel revision f den nuværende støjbekendtgørelse om støjregulering f øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner. I 2012 lver vi en smlet indgng på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser på vores reler. I forbindelse med løbende renoveringer f skydebner vil vi udvikle lterntive støjdæmpende fornstltninger (for eksempel forbedring f støjvolde, mterilevlg til kuglefng og brug f simultorer) for t kunne etblere de mest støjbegrænsende og smfundsøkonomiske løsninger. Vi vil inden 2014 indføre miljøledelse bseret på stndrden ISO 14001:2004 på lle opertive flyvesttioner. Inden 2014 vil vi kortlægge miljøpåvirkningerne f ktiviteterne ved lle etblissementer under Forsvrsministeriet. Fr 2014 iværksættes uddnnelse f lle medrbejdere (for eksempel i e-lerning-progrmmet Miljøkørekortet ). Inden 2014 udrbejder vi en uddnnelsespln for håndtering f miljøforhold ved lle Forsvrsministeriets myndigheder. På bggrund f kortlægningen f miljøpåvirkningerne vil vi inden 2014 prioritere kommende miljøindstser for de enkelte etblissementer inden for Forsvrskommndoens myndighedsområde. Se pkt Se pkt Se pkt Grønne Strtegier

10 MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI Klim- og energistrtegiens overordnede mål (mission) er, t Forsvrsministeriet med underlgte myndigheder i sit rbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlndet, skl nedbringe energiforbruget og ikke unødigt bidrge til klimforndringer. Visionen for Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi er, t Forsvrsministeriet inden udgngen f 2020 hr: Reduceret energiforbruget med minimum 20% i forhold til Inden udgngen f 2015 skl energiforbruget være reduceret med minimum 15%. Øget ndelen f elforbruget, der stmmer fr vedvrende energi til minimum 60%. Inden udgngen f 2015 skl ndelen være på minimum 25%. Reduceret den CO2-udledning, som er fledt f ktiviteterne (dog ikke opertive ktiviteter) med 40% i forhold til Inden udgngen f 2015 skl udslippet være reduceret med 30%. Smtlige mål i Forsvrsministeriets klim- og energistrtegi understøtter strtegiens mission og vision. Opfyldelse f hvert enkelt konkret mål i strtegien er således en trædesten til t bringe Forsvrsministeriet og underlgte myndigheder tættere på opfyldelse f missionen og visionens målsætninger. Forsvrsministeriets myndigheder hr i 2013 fokuseret på t fortsætte det rbejde, der blev igngst i 2012 smt t plnlægge de ktiviteter, der er nødvendige for t sikre den videre opfyldelse f strtegien. Fremdrift i visionens reduktionsmål forventes t kunne uddrges f Forsvrsministeriets klimregnskb for 2013 og efterfølgende klimregnskber. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i 2013 påbegyndt kmpgnen: Meld dig ind i kmpen. Kmpgnen er fokuseret mod sergentelever, og hr til formål t målrette oplysninger om energi mod Forsvrets yngre medrbejdere. 1.1 ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER Formålet med fokusområdet er t forbedre energieffektiviteten i de bygninger, som Forsvrsministeriet råder over. Fokusområdet er underopdelt i følgende emner: Optimering f bygningsmssen. Byggestndrder. Certificering. Automtisering. 10 Grønne Strtegier

11 1.1.1 Optimering f bygningsmssen Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil optimere nvendelsen f bygningsmssen ud fr en smlet hensyntgen til energiforbrug, lder, funktion og fremtidig nvendelse. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen skl indfries i Mål 2: Der er fst 225 mio. kr. til energieffektiviseringer ( ). Derudover skl minimum 3%. (svrende til c m 2 ) f bygningsmssen energirenoveres årligt fr og med Der er i perioden gennemført energieffektiviseringer for 171 mio.kr. Der er plnlgt projekter for de resterende 54 mio.kr. i I forhold til energirenovering f bygningsmssen er der som en del f den løbende renovering foretget forbedring f bygningers isoleringsevne, fcderenoveringer, udskiftning f tge smt optimering og styring f forsyning og forbrug. Der er imidlertid ikke etbleret en metodik, der kn fdække, om disse ktiviteter dækker 3% f bygningsmssen. Første del f målet vedrørende nvendelse f økonomi til energieffektiviseringer er således opfyldt. Der er imidlertid endnu ikke etbleret et fuldt overblik over, hvilken procentdel den øvrige energirenovering udgør f den smlede produktion. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste vil i 2014 fklre, hvorledes det er muligt t udrbejde beregninger eller lve målinger, der kn fdække, om målet om energirenovering f 3% f bygningsmssen opnås fremdrettet. Målet er delvis opfyldt. Overvejelser om mulige energieffektiviseringer indgår som en del f den løbende renovering f bygninger. Foto: Forsvrets Bygningsog Etblissementstjeneste Byggestndrder Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil sætte yderligere fokus på nvendelsen f lvenergibyggestndrder. Der er opstillet ét mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Fr og med 2013 vil vi udføre minimum 50% f lt nybyggeri ved lvenergiklsse Der er fstst følgende rmmer for definitionen f lt nybyggeri i reltion til krv om lvenergiklsse 2020: Nybygning f bygninger (nlæg, grger, veje og lignende indgår således ikke). Nybygning f selvstændige bygninger. Definitionen f lvenergiklsse 2020 er, t krvet til energirmmen for en bygning er et energiforbrug på mksimlt 20 kwh/m²/år. I tllet indregnes forbrug til opvrmning, vrmt vnd, ventiltion og køling, men ikke husholdnings el til f.eks. hvidevrer og lys. Beregningen f tllet sker på hele nybygningen. Begrebet lvenergiklse 2020 er en fremskrivning f en kommende lovgivning. Fr 2020 skl lt nybyggeri udføres efter de nævnte krv. 11 Grønne Strtegier

12 Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i 2013 fstlgt, t vurdering f muligheden for t efterleve lvenergiklsse 2020 fremdrettet vil indgå i plnlægningen f lle nybygninger f selvstændige bygninger. Hensigten er således, t lle nybygninger f selvstændige bygninger - så vidt muligt - skl udføres ved lvenergiklsse Der er iværkst plnlægning f ét nybygningsprojekt i Dette er bygning f en ny redningssttion i Skgen, og projektet plnlægges udført efter lvenergiklsse Plnlægningsfsen for nybygning f en redningssttion i Rønne forventes iværkst i Der indgår for nærværende meget få nybygninger f selvstændige bygninger i Forsvrsministeriets plnlægningsgrundlg. Den fremdrettede måling f, om minimum 50% f lt nybyggeri er udført ved lvenergiklsse 2020 vil indgå i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes opfølgning indenfor området. Opfølgningen vil indeholde en vurdering f, om de 50% skl opgøres ud fr en økonomisk eller en kvdrtmetermæssig betrgtning, ligesom projekter med en særlig militær funktion vil kunne undtges for lvenergiklsse Målet er opfyldt Certificering Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil øge ndelen f bæredygtigt byggeri (byggeri med lvt energiforbrug, lv miljøbelstning og et godt indeklim). Der er opstillet et mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Fr og med 2013 skl 50% f lt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret. (Der foregår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringsstndrder, men der er pt. ikke en entydig dnsk stndrd). Der er fstst følgende rmmer for definitionen f lt nybyggeri i reltion til krv om bæredygtighedscertificering: Nybygning f bygninger (nlæg, grger, veje og lignende indgår således ikke). Nybygning f selvstændige bygninger eller tilbygninger til eksisterende bygninger. Projekter med både nybygning, ombygning, renovering og nlægsrbejde er omfttet, såfremt omfnget f nybygning f bygninger udgør kerneleverncen i projektet. Bæredygtighedscertificering omftter såvel en miljømæssig, økonomisk, socil, teknisk og processuel tilgng smt vurdering f områdets kvlitet. Det er muligt t udvælge en specifik del f et bygningskompleks til certificering. Begrebet bæredygtighedscertificering er således en individuel og specifik vurdering, som kn grdueres efter mbitionsniveu. Det er derfor muligt t udvide rmmen for definitionen f lt nybyggeri til også t omftte ombygninger, renoveringer og nlægsrbejde. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr besluttet t indgå medlemskb f DK-GBC (Green Building Council Denmrk), som dministrerer den tyske stndrd DGNB (Deutsche Gesellschft für Nchhltiges Buen). DK-GBC hr tilpsset DGNB til dnske vilkår for byggektegorien: Nye kontor- og erhvervsbyggerier. Nybygningen f redningssttionerne i Skgen og Rønne plnlægges bæredygtighedscertificeret efter DK-GBC vejledninger. Den fremdrettede måling f, om minimum 50% f lt nybyggeri er bæredygtighedscertificeret vil indgå i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes opfølgning indenfor området. Opfølgningen vil indeholde en vurdering f, om de 50% skl opgøres ud fr en økonomisk eller kvdrtmeter betrgtning, ligesom projekter med en særlig militær funktion vil kunne undtges bæredygtighedscertificering. Målet er opfyldt. Ovenstående illustrtion viser indholdet i bæredygtighedscertificeringen efter den tyske stndrd DGNB (Deutsche Gesellschft für Nchhltiges Buen), som fremdrettet vil indgå ved nybygninger under Forsvrsministeriets nsvrsområde. 12 Grønne Strtegier

13 1.1.4 Automtisering Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil øge nvendelsen f intelligent, utomtiseret styring f energiforbruget i bygninger. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål nr. 1: Inden udgngen f 2013 skl der etbleres og implementeres fjernflæsning på smtlige fregningsmålere. Opfyldelse f målet omftter fjernflæste el-, fjernvrme- og vndmålere. Målopfyldelse fgrænses således, t der ikke monteres egne fjernflæste målere på nturgs-instlltioner, ligesom forbrug uden fregningsmåler (olie, biobrændsel og lignende) indberettes mnuelt. Derudover vil der på de etblissementer, hvor der i forvejen er monteret ekstr målere i forbindelse med Centrl Tilstnds Styringsnlæg (CTS), ikke opsættes yderligere måler. Her vil der blive etbleret et interfce, således t llerede eksisterende dt kn overføres til det visningsværktøj, hvor øvrige fjernflæsere frpporterer til. Det hr været en stor udfordring t finde lle eksisterende fregningsmålere, d der ikke findes smlede oversigter over disse. Der er derfor i 2013 foretget en udvidet kortlægning f eksisterende målere, d det ved monteringen f målere er konstteret, t der fndtes væsentligt flere målere end først kortlgt. Der er ved udgngen f 2013 monteret: 410 fjernflæste elmålere, svrende til c. 80 % f det nødvendige ntl. 25 fjernflæste fjernvrmemålere, svrende til c. 15 % f det nødvendige ntl. 30 fjernflæste vndmålere, svrende til c. 12 % f det nødvendige ntl. Der udestår således indkøb og montering f de resterende målere, smt indkøb og implementering f et internetbseret visningsværktøj. Det er for nærværende forventningen, t systemet vil være idriftst ved udgngen f Begrundelsen for t etblering og implementering f fregningsmålere ikke er fsluttet med udgngen f 2013 er, t rbejdet med monteringen hr vist sig mere kompliceret end først ntget. Dette skyldes, t montering f nogle f målerne hr krævet nedlukning f hele etblissementer og trnsformersttioner. I forbindelse med monteringen hr det ligeledes været nødvendigt med ekstern ssistnce til uddnnelse f entreprenørernes montører. Derudover hr det vist sig mere udfordrende end først ntget t udforme krvspecifiktioner for det internetbserede visningsværktøj. Når hele systemet er i drift, vil det understøtte henholdsvis den lovpligtige indberetning f energiforbrug og den dglige energistyring. Derudover vil der være mulighed for t udrbejde nlyser f energiforbruget, og der vil kunne trækkes dt til brug for energiledelse. Systemet omkring fjernflæsning vil løbende blive udbygget i forbindelse med opfyldelse f mål nr. 2 under overskriften Automtisering, som omhndler implementering f fjernflæsning på bygningsniveu inden 2020, smt mål nr. 3 under overskriften Automtisering, som omhndler en udbygning og opgrdering f de eksisterende energistyringssystemer på lle etblissementer. Der ses ingen direkte økonomisk besprelse ved t etblere fjernflæste målere tværtimod er der en miniml stigning i eget elforbrug smt i udgifter til vedligehold og kontrol f målere. Monitering f energidt er imidlertid en betingelse for effektiv energistyring og optimering f energiforbruget. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste estimerer for nærværende, t en effektiv energistyring og optimering f energiforbruget vil kunne medføre en besprelse på mere end 35 mio. kr. om året på Forsvrsministeriets smlede energiudgift. Målet beskriver etblering f fregningsmålere på smtlige fregningsmålere for hele Forsvrsministeriets nsvrsområde. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr på trods f en række interne og eksterne udfordringer etbleret over hlvdelen f målerne, smt sikret sig et opdteret billede f, hvd der mngler for t fuldføre projektet. Målet er delvist opfyldt. 13 Grønne Strtegier

14 1.2 ENERGI OG MILJØ I OPERATIONER Formålet med fokusområdet er t øge inddrgelsen f miljø- og energihensyn i den opertive opgveløsning. Fokusområdet er underopdelt i følgende emner: Anlyser. Mteriel. Adfærdsændringer Anlyser Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil gennemføre nlyser, der kn føre til opstilling f miljø- og energimålsætninger for den opertive del f Forsvrsministeriets virke. Der er opstillet i lt seks mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 3 og 4 under målsætningen skl indfries i Mål 3: Vi hr inden udgngen f 2013 gennemført et nlyserbejde, omhndlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre smt mobile enheders brændstofforbrug. Indenfor Forsvret hr lejrområdet, herunder muligheder for t optimere energi-, miljø- og brændstofforhold være drøftet i diverse strtegiske og opertive for gennem året. Disse drøftelser hr sikret en tværgående debt om emnet smt en koordineret tilgng til det videre forløb for t sikre en optimering f energi-, miljø- og brændstofforhold. Der er udrbejdet en nlyse, der peger på to helt overordnede forhold. Disse er: Udvikling f lejrområdet på det doktrinære område, således t Forsvrets eksisterende lejrkoncept kommer til t fvne Grønt Forsvr. Udvikling f en proces til vurdering f grønt mteriel til lejrområdet, som kn nvendes ved konkrete indkøb f nyt mteriel og modificering f eksisterende mteriel. En udvikling f det doktrinære område vil sikre, t energi-, miljø- og brændstofforhold indenfor lejrområdet fornkres i de dokumenter, der konkret nvendes, når Forsvrets enheder plnlægger, opbygger eller nedtger en lejr. En proces for vurdering f muligheder for miljø- og energirigtigt mteriel vil sikre, t mteriel med en grønnere profil vil indgå i overvejelser omkring udskiftning og opdtering f mteriel. Processen vil blive set i smmenhæng med det generelle rbejde med t sikre mere miljø- og energivenlige indkøb (se opfyldelse f mål under fokusområde 1: Miljø- og energirigtige indkøb i miljø- og nturstrtegien). Forsvrskommndoen vil i 2014 nedsætte en rbejdsgruppe, hvor ovennævnte emner dresseres og videreudvikles. Arbejdsgruppen vil tillige sikre den fremdrettede plnlægning, prioritering og iværksættelse f konkrete grønne ktiviteter, der kn understøtte lejrområdet. Beredskbsstyrelsens rbejde på lejrområdet omftter generelt udvikling f lette lejre til hurtig indsættelse f egne indstser eller opstilling og (initil)drift på vegne f interntionle orgnistioner i områder med dårlig infrstruktur. Dette rbejde hr ført til en nlyse f muligheder for øget nvendelse f mere klim- og energivenlig strømproduktion til generel understøttelse f lejrdriften. Anlysens resultter hr medvirket til en omlægning f de relevnte dele i Beredskbsstyrelsens lejrmoduler til strømforsyning gennem klim- og energivenlige forsyningskilder (primært solceller). Beredskbsstyrelsen deployerede således i november 2013 fem lejrmoduler (og mndskb til opsætning) til Sydsudn på nmodning fr orgnistionen: World Food Progrmme. De deployerede lejre er kun strømforsynet vi solceller. Endvidere benyttes simple energikilder i form f lokl tilgængelig biomsse til øvrig opvrmning m.v. Uroligheder i Sydsudn betød dog, t kun tre f de fem lejrmoduler blev endeligt opstillet. Beredskbsstyrelsen vil i 2014 modtge erfringer omkring driften f de solcelle-bserede lejrmoduler. Erfringerne vil indgå i Beredskbsstyrelsens fortstte evluering og optimering f såvel lejrmoduler som øvrigt 14 Grønne Strtegier

15 deployerbrt mteriel. Erfringerne vil tillige blive stillet til rådighed for Forsvret i forbindelse med den smlede udvikling omkring energi- og miljøforhold i lejre på tværs f ministerområdet. Målet er opfyldt. Anlyserbejde omhndlende energiforbrug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre smt mobile enheders brændstofforbrug hr vist, t der er grund til t rbejde videre med konkrete inititiver i forhold til optimering f området. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. Mål 4: I 2012 iværksætter vi et nlyserbejde om mulighederne for nvendelse f biobrændstoffer med henblik på fstsættelse f konkrete mål på området inden udgngen f Forsvrets Mterieltjeneste hr opstrtet nlyserbejdet omkring nvendelsen f biobrændstoffer i 2012, blndt ndet inspireret f den dværende Forsvrsministers besøg i USA, hvor der blev præsenteret biobrændstoffer til fly. Anvendelsen f biobrændstoffer i fly hr således været hovedemnet for rbejdet hidtil, idet overvejelser omkring skibe og køretøjer dog også er inkluderet. Forsvrets Mterieltjeneste hr undersøgt muligheden for t nvende biobrændstoffer til Forsvrets fly (F-16 og C-130). Den grundlæggende udfordring er i den forbindelse, t brændstof skl være godkendt f motorproducenten, førend nvendelsen kn tilldes i flymotorer. Det er således Flyvertktisk Kommndo og Forsvrets Mterieltjenestes generelle politik, t der kun nvendes certificerede brændstoftyper i Forsvrets fly. Biofuel er indtil videre ikke certificeret til brug i nogle f Forsvrets fly. Det skl smtidig fremhæves, t et skifte til biobrændstoffer formentligt vil medføre en række følgeomkostninger til omstilling f motorer smt infrstruktur som eksempelvis tnke og tnkningsmteriel. Derudover skl det være muligt t indgå en kontrkt om levering f selve brændstoffet. Der er således fstst det mål, t flyene i det dnske flyvevåben kn overgå til biobrændstoffer, når der forelægger en godkendelse fr motorproducentens side. En yderligere forudsætning er, t biobrændstoffet skl være i brug ved det meriknske flyvevåben, som er størstebruger f F-16 og C-130. Anlysen f muligheder for nvendelse f biofuel i skibe viser, t mnge forhold, som gælder for fly, også er gældende for skibe. Søværnet består generelt set f få enheder med teknisk komplicerede motorer, som stiller 15 Grønne Strtegier

16 krv til brændstoffets smmensætning, indhold og kvlitet. Som for fly vil et skifte f brændstof formentligt også medføre en række følgeomkostninger til omstilling f motorer smt infrstruktur som tnke og tnkningsmteriel og det skl være muligt t indgå en kontrkt på levering f selve brændstoffet. I forhold til køretøjer hr nlyserbejdet fgrænset sig til t følge den generelle udvikling på det civile mrked med hensyn til EU-regler om biodiesel og motoreffektivitet (EURO normer). Generelt består Forsvrsministeriets flåde f køretøjer f lstbiler, personbiler, kmpkøretøjer smt entreprenørkøretøjer. Lstbiler, kmpkøretøjer og entreprenørkøretøjer nvender diesel, mens personbiler nvender både diesel og benzin. Alene i krft f EU s regler iblndes llerede 5,75 % biodiesel i diesel solgt i Dnmrk. Kommende EU regler betyder, t der i 2020 ikke må udledes mere end højst 95 grm CO2 per kilometer mod i dg grm CO2 per kilometer. Dette vil stille krv om iblnding f mere biodiesel eller nvendelse f ndre lterntive former for brændstof. I tillæg til ovenstående nlyser hr Forsvrets Lbortorium udrbejdet en bggrundsrpport ngående biobrændstoffer. Det er i den forbindelse bl.. fdækket, t biobrændstoffer produceres f plntemterile fr forskellige kilder, men t der knytter sig en diskussion til hele området, som er svært gennemskuelig, d dette også indeholder el, fuel cells, gs, hydrogen (brint) og ndre former for drivmiddel. De største udfordringer i nlyser omkring biobrændstoffer er, t det mteriel - hvor den miljømæssige gevinst ved en større nvendelse f biobrændstof kn reliseres - smtidig er de systemer, der er mest komplicerede og bekostelige t nskffe og drive (eksempelvis fly og skibe). Det er imidlertid positivt for den generelle udvikling indenfor nvendelsen f lterntive drivmidler, t der er en stor civil og kommerciel interesse for t mindske både driftsomkostninger og miljøbelstning. Forsvret hr derfor det mål, t lterntive drivmidler skl hve et større fokus end tidligere i forbindelse med beslutninger om nskffelser f mteriel og indkøb f brændstof. Målet vil blive udmøntet i smmenhæng med udrbejdelsen f specifikke indkøbsdirektiver, som indgår som et mål i miljø- og nturstrtegiens fokusområde: Miljø- og energirigtige indkøb. Målet er opfyldt Mteriel Målsætningen er, t Forsvrsministeriet inden for smmenlignelige områder som minimum skl leve op til civile stndrder og gennemføre logistisk optimering, uden t det kompromitterer opertive forhold. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Der er ingen mål indenfor dette område, der skl indfries i Adfærdsændringer Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil ændre den individuelle og kollektive dfærd under opertive forhold, så hensynet til miljø og energi indrbejdes i lle de smmenhænge, hvor det ikke kompromitterer opgveudførelsen. Der er opstillet i lt to mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Inden udgngen f 2013 hr vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores opertive virke), hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Forsvret hr i forhold til identifiktion f de opertive områder, hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus, tget udgngspunkt i de resultter, der fremgår f Forsvrsministeriets klimregnskb for Bggrunden herfor er en beslutning om t fokusere på en nedsættelse f brændstofforbruget indenfor Forsvrets opertive virke vi dfærdsændringer. Forsvrsministeriets klimregnskb for 2012 viser, t det indenfor Forsvrets opertive virke er brændstofforbruget, der i høj grd påvirker miljøet, og hvor der er et stort potentile for t spre energi. Forsvrets skibe og fly står for størstedelen f Forsvrets brændstofforbrug. Forsvrskommndoen hr derfor indledningsvis vlgt, t det fremdrettede fokus på t ændre den individuelle og kollektive dfærd rettes mod Søværnets og Flyvevåbnets opertioner. 16 Grønne Strtegier

17 Det videre rbejde med udmøntningen f en ændret dfærd for de identificerede områder vil i forhold til Søværnets opertioner blive håndteret i regi f projekt Smrter Siling. Projektet omftter såvel dfærdsmæssige som teknologiske muligheder for t sætte miljø og energi i fokus under opertive forhold. Der er identificeret følgende områder: Benchmrk og controlling f brændstofforbrug. Opdtering f forvltningsgrundlg. Teknologiske muligheder som f.eks. LED-belysning, propellerblde, køling og strøm fr lnd m.v. Det fremdrettede rbejde med t vurdere muligheder for en ændret dfærd i Flyvevåbnets opertioner vil blive tilrettelgt ud fr de erfringer, der opbygges ved t identificere og prioritere muligheder i Søværnet. Det er således Forsvrskommndoens hensigt, t der gennemføres to prllelle processer i de to værn, men t de er forskudt i tid. For Beredskbsstyrelsens vedkommende er der tget udgngspunkt i det opertive virke ved de enkelte Beredskbscentre. Der er identificeret følgende områder, hvor der er behov for t ændre den individuelle og kollektive dfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus: Anvendelse f vndbesprende dfærd, metoder og mteriel ved brndslukning, både under øvelser og opertive indstser. Anvendelse f strømbesprende dfærd, metoder og mteriel ved belysning både under øvelse og opertive indstser. Anvendelse f forureningsreducerende dfærd ved tomgngskørsel med forbrændings-motorer både under øvelse og opertive indstser. Det fremdrettede rbejde i Beredskbsstyrelsen vil omftte indsmling f dt med henblik på t kortlægge den nuværende dfærd. På bggrund herf udrbejdes en pln for implementering f nødvendige dfærdsændringer på såvel det kollektive som på det individuelle pln. Målet er opfyldt. Dnske soldter betrgter et meriknsk US hngrskib. US Nvy hr udvlgt en hngrskibsgruppe, hvorpå der fprøves en række innovtive klimog miljøvenlige løsninger og ktiviteter. Inititivet er benævnt Gret Green Fleet. Foto: Forsvrskommndoens Kommuniktionsfdeling. 17 Grønne Strtegier

18 1.3 VEDVARENDE ENERGI OG ENERGIOMLÆGNING Formålet med fokusområdet er, t Forsvrsministeriet vil øge brugen f lterntive og vedvrende energikilder. Fokusområdet er underopdelt i følgende emner: Anlyser og fstlæggelse f mål. Forsøgsprojekter og etblering f vedvrende energinlæg Anlyser og fstlæggelse f mål Målsætningen er, t Forsvrsministeriet vil undersøge og ktlogisere mulighederne for integrtion f vedvrende energi for t fstlægge kvntittive, målbre mål for nvendelsen f vedvrende energikilder. Der er opstillet i lt tre mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 1, 2 og 3 under målsætningen skl indfries i Mål 1: Inden udgngen f 2013 vil vi nlysere og beskrive mulighederne for øget brug f elbiler (loklt på etblissementer smt i lmindelighed). Der er i forhold til nlysen f muligheder for øget brug f elbiler i Forsvret gennemført ktiviteter i to spor. Disse to spor omftter henholdsvis udrbejdelse f nlysen om muligheder for øget brug f elbiler, og iværksættelse f en feltøvelse vi indkøb f to stk. elbiler, der leveres i Anlysen beskriver, t øget brug f elbiler vil kræve en række yderligere økonomiske/finnsielle vurderinger smt prktiske overvejelser ngående implementering f bilerne. Indførelse f elbiler generelt vil medføre omfttende investeringer i kørende mteriel og infrstruktur som ldestndere smt selve drivmidlet el. Desuden vil der blive behov for en vis informtionsindsts overfor brugerne, d mnge brugere ikke vil hve erfring med elbiler. Endelig skl service og vedligeholdelse gentænkes, d elbiler hr en nden serviceprofil end trditionelle benzinog dieselbiler. Anlysen påpeger smtidig, t der udover elbiler til persontrnsport, også findes en lng række ndre typer f eldrevne køretøjer, hvor nogle llerede er veletblerede på mrkedet som eksempelvis trucks, løftegrej og ndre mindre servicekøretøjer Forsvrets Mterieltjeneste hr nskffet to elbiler, som forventes leveret i 1. hlvår f Bilerne er indkøbt med støtte fr Hovedstdsregionernes elbilprtnerselskb. De to elbiler skl indgå i den Motorforvltende Myndigheds ordinære ordning om t dele dministrtive vejkøretøjer (også kldet puljebilsordningen). De to elbiler vil således kunne bookes på linje med de øvrige biler i den fælles pulje f dministrtive vejkøretøjer. Resulttet f nlysen om de nødvendige forudsætninger for t træffe beslutninger om øget brug f elbiler er, t Forsvrets Mterieltjeneste indledningsvis vil rette fokus mod nskffelse f speciliserede el-køretøjer som trucks, løftegrej og ndre mindre servicekøretøjer. Begrundelsen herfor er, t disse køretøjstyper løser opgver, hvor de ikke skl tilbgelægge store fstnde, således t elbilernes begrænsede btterikpcitet ikke begrænser brugen. I nogle tilfælde - for eksempel ved indendørs brug kn køretøjer med forbrændingsmotor slet ikke nvendes på grund f udstødningsgsser. I forhold til infrstruktur og ldestndere vil sådnne speciliserede køretøjer oftest være i brug på etblissementer, hvor der i forvejen er en infrstruktur - for eksempel på værksteder - hvor der er let dgng til el. Det vil derfor være forholdsvist simpelt t udbygge infrstrukturen, herunder opsætte ldestndere. Brugen f de to indkøbte elbiler til persontrnsport vil blive brugt til erfringsindhentning. Erfringerne vil fremover blive brugt til t understøtte beslutninger om øget brug f elbiler i puljebilsordningen og i det generelle rbejde med t sikre mere miljø- og energivenlige indkøb f køretøjer (se opfyldelse f mål under fokusområde 1: Miljø- og energirigtige indkøb i miljø- og nturstrtegien). Beredskbsstyrelsen hr i lighed med Forsvret identificeret en række infrstrukturmæssige udfordringer ved brugen f elbiler, smt begrænsninger i elbilernes rækkevidde. Beredskbsstyrelsen vurderer imidlertid, t det er muligt t nvende eldrevne køretøjer til ersttning for de dieseldrevne køretøjer, der støtter det nuværende behov for intern trnsport på Beredskbscentrene. 18 Grønne Strtegier

19 Beredskbsstyrelsen vil i forbindelse med indkøb f nye dministrtive køretøjer sikre fokus på miljøvenlige køretøjer. Beredskbsstyrelsen vil i den forbindelse inddrge erfringer om emnet fr Forsvret. Målet er opfyldt. Mål 2: Inden udgngen f 2013 skl vi opstille mål for implementering f miljø- og energivenlige dministrtive vejkøretøjer. Forsvrets Mterieltjeneste hr opstillet det mål for implementering f miljø- og energivenlige vejkøretøjer, t der i lighed med rbejdet om øget brug f elbiler skl rbejdes i to spor. Spor et omftter implementering f ndre biltyper, end dem Forsvret trditionelt indkøber. Spor to omftter en optimering f driften f eksisterende dministrtive vejkøretøjer (også kldet puljebiler). Optimeringen f driften f puljebilerne er primært drevet f økonomiske overvejelser, men ktiviteterne hr smtidigt en fledt miljøeffekt i form f indkøb f et mindre ntl biler end tidligere og en bedre udnyttelse f bilerne. I forhold til spor et om implementering f ndre biltyper er der som nævnt ovenfor indkøbt to elbiler. Derudover er der i forbindelse med det igngværende udbud f rmmeftle på puljekøretøjer stillet krv om en ny klsse f biler kldet lille klsse. Denne såkldte lille klsse skl sikre, t der indgår små biler med et meget lvt brændstofforbrug i flåden f dministrtive vejkøretøjer. Det forventes, t Forsvrets Mterieltjeneste indkøber biler i lille klsse. I forhold til optimering f driften f dministrtive køretøjer er der fr Forsvrskommndoens side fstst et mål om en reduktion i flåden f dministrtive køretøjer med c. 25%. Derudover rbejdes der på t inddrge yderligere køretøjstyper i rbejdet, så der kn sker en yderligere synliggørelse f ktiviteter, og dermed er mulighed for en bedre udnyttelse f bilerne. Det er således målet, t der ud over reduktionen på de c. 25% løbende gennemføres optimeringsprojekter i form f justeringer i ntllet og smmensætningen f puljebiler, servicefrekvenser og den generelle drift f flåden f dministrtive køretøjer. Derudover er det et mål t opsmle dt på de miljømæssige konsekvenser f driften, så oplysninger om miljøgevinster opsmles og kommunikeres. Derudover indgår et øget fokus på miljø og energi i det generelle rbejde med t sikre mere miljø- og energivenlige indkøb f køretøjer (se opfyldelse f mål under fokusområde 1: Miljøog energirigtige indkøb i miljø- og nturstrtegien). Det forventes, t der kn reliseres en vis besprelse i krft f reducerede indkøbspriser ved et stigende indkøb f biler i den lille klsse smt et reduceret brændstofforbrug. På den nden side tber bilerne i lille klsse deres værdi meget hurtigt, og genslgsværdien forventes t være meget lv. Der er endnu ikke et modent mrked for brugte biler i lille klsse. Udviklingen indenfor den smlede miljøbelstning for biler i lille klsse vil derfor blive fulgt tæt. Beredskbsstyrelsen indkøber dministrtive køretøjer vi Forsvrets indkøbsftle. Der er således i Beredskbsstyrelsen også fokus på indkøb f biler i lille klsse og på miljø- og energivenlige køretøjstyper. Udskiftningen f dministrtive køretøjer til mere miljøvenlige typer vil ske i henhold til en løbende vurdering f lder og driftsomkostninger. Målet er opfyldt. Forsvrets Mterieltjeneste hr indkøbt en såkldt lille klsse bil (Chevrolet Sprk og Ki Picnto). Formålet med indkøbet er både t råde over biler med et lvt brændstofforbrug, men også et forsøg på t tilpsse flåden til t imødekomme forskellige behov. Foto: Forsvrets Forsyning, Depot og Distribution. 19 Grønne Strtegier

20 Mål 3: Inden udgngen f 2013 vil vi kortlægge, hvor det er prktisk muligt t omlægge til fjernvrme (kollektiv forsyning). En forudsætning for omlægning til kollektiv fjernvrme er, t der forefindes forsyning i eller i nærheden f Forsvrsministeriets underlgte myndigheders etblissementer. Endvidere hr Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste opst den forudsætning, t en eventuel omlægning til fjernvrme skl være en bedre smfundsøkonomisk løsning end den nuværende opvrmningsform. Der er i løbet f 2013 udrbejdet en liste over etblissementernes vrmeforsyning. Listen giver et overblik over, hvilken forsyningsform der nvendes til bygningsopvrmning på de enkelte etblissementer. Der er efterfølgende udrbejdet en kortlægning over, hvilke etblissementer som nvender en fossil opvrmningsform i form f enten gsolie, fuelolie eller nturgs. De etblissementer, der hr det største forbrug f fossile brændsler, er derefter udvlgt til nærmere undersøgelse for mulighed og forudsætninger for omlægning til kollektiv fjernvrmeforsyning. Følgende etblissementer er udvlgt og undersøgt for mulighed og/eller forudsætninger for energiomlægning: Hjørring Kserne (fr gsolie til fjernvrme). Flådesttion Frederikshvn (fr nturgs til fjernvrme). Antvorskov Kserne (fr nturgs til fjernvrme). Jonstruplejren (fr nturgs til fjernvrme). Depot Brødeskov (fr nturgs til fjernvrme). Flyvesttion Krup (fr nturgs til fjernvrme). Grderksernen og Høveltegård (fr nturgs til fjernvrme). Undersøgelserne er strtet med en klrlægning f, om det er teknisk muligt t få en fjernvrmetilslutning. Dernæst undersøges, om en omlægning er økonomisk rentbel - dels for Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, men også for fjernvrmeforsyningen og i forhold til et smfundsøkonomisk perspektiv. Selvom Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste kn hve interesse i t modtge kollektiv fjernvrmeforsyning, er det ikke sikkert, t vrmeværket i det pågældende område er interesseret i t levere fjernvrme. Der er llerede gennemført omlægning til fjernvrme på Hjørring Kserne. Hovedprten f etblissementet vr llerede forsynet med fjernvrme, men der udestod tre bygninger. Disse sidste tre bygninger er konverteret til fjernvrme i Den årlige besprelse for Hjørring Kserne ved omlægning fr gsolie til fjernvrme i de tre resterende bygninger er beregnet til kr. årligt. Der pågår forhndlinger omkring Flådesttion Frederikshvn. Det hr på bggrund f undersøgelsen vist sig, t såvel Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, forsyningsselskbet og smfundet vinder rent økonomisk på denne omlægning. Den årlige besprelse ved omlægning fr nturgs til kollektiv fjernvrmeforsyning for Flådesttion Frederikshvn er beregnet til c. 1,7 mio.kr. årligt. Forsyningen for Antvorskov Kserne og i Jonstruplejren omlægges til fjernvrme i løbet f Det hr vist sig ikke t være rentbelt i et smfundsmæssigt perspektiv t omlægge forsyningen til Flyvesttion Krup. Derudover udestår undersøgelser f Depot Brødeskov smt Grderksernen og Høveltegård. Målet er opfyldt Forsøgsprojekter og etblering f vedvrende energinlæg Målsætningen er, t Forsvrsministeriet løbende vil gennemføre energieffektiviseringsforsøg og etblere vedvrende energinlæg på udvlgte etblissementer. Der er opstillet i lt fire mål til understøttelse f denne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen skl indfries i Mål 2: Inden udgngen f 2015 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2 i lt på Forsvrsministeriets reler. Inden udgngen f 2013 opstilles et eller flere solcellenlæg på minimum m 2. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste hr i lt opstillet 7 solcellenlæg på i lt m 2. Målet forventes opfyldt i løbet f Grønne Strtegier

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

Projektstyring. Dag 5

Projektstyring. Dag 5 Akdemifget Projektstyring Dg 5 m/u PRINCE2 Foundtion certificering i smrbejde med PRINCE2 is Registered Trde Mrk of the Office of Government Commerce in the United Kingdom nd other countries. Humn fctor

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S bc Resultt f fornlysen vedrørende en reduktion f den dnske stts ktiepost i Post Dnmrk A/S Mj 2003 Vigtigt Oplysningerne i dette dokument er uddrg fr eller bseret på oplysninger, som NM Rothschild & Sons

Læs mere

Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune

Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune Bæredygtige bygge- og nlægsprojekter i Næstved Kommune Her finder du E Forord 3 Indledning og læsevejledning 5 Generelt om bæredygtig projektering 6-7 Påvirkning f kulturmiljøer 8-9 Mteriler 10-12 l 13

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

Deloitte" Mission Afrika. Revisionsprotokollat til årsrapport 2012

Deloitte Mission Afrika. Revisionsprotokollat til årsrapport 2012 " Missin Afrik Revisinsprtkllt til årsrpprt 2012 Indhldsfrtegnelse Side 1. Revisin f årsregnskbet 1.1 Ä.rsregnskbet L2 Frhld f væsentlig betydning fr vurdering f årsregnskbet 1.2.1 Generelle it-kntrller

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring...

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring... Nott FOREBYGGELSE AF REVNER Vejledningen omftter: Konstruktive forhold...side 3-6 Svind i letbeton og beton...side 7 Udtørring...side 8-9 Fugtmåling...side 10 Mlerbehndling...side 11 Fliseopsætning...side

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

SLRTV Beretning 2004. Dagsorden..side 2. Forslag til forretningsorden...side 3. Politisk beretning...side 4

SLRTV Beretning 2004. Dagsorden..side 2. Forslag til forretningsorden...side 3. Politisk beretning...side 4 Indhold Dgsorden..side 2 Forslg til forretningsorden...side 3 Politisk eretning...side 4 - Lex Osen og dens konsekvenser...side 4 - De ikke-kommercielle medier konference..side 10 - Forstærket smrejde...side

Læs mere

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab

Forord Side 01. Fokusområder Side 33. Fokusområde 2 Energi og miljø i operationer Side 06. Fokusområde 5 - Klimaregnskab Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for klima og energi Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a. 5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

Brug og anerkendelse af dansksprogede dokumenter ved forvaltningsmyndigheder og domstole

Brug og anerkendelse af dansksprogede dokumenter ved forvaltningsmyndigheder og domstole Jørgen Kühl Brug og nerkendelse f dnsksprogede dokumenter ved forvltningsmyndigheder og domstole Bggrund Det dnske mindretl i Sydslesvig er et nerkendt ntionlt mindretl i Forundsrepulikken Tysklnd og Slesvig-Holsten.

Læs mere

Trivsel. har vi råd til at lade være? Resultatet af 250 medarbejdere og lederes arbejde den 10. september 2010. Ideer til inspiration

Trivsel. har vi råd til at lade være? Resultatet af 250 medarbejdere og lederes arbejde den 10. september 2010. Ideer til inspiration 10. november 2010 Trivsel hr vi råd til t lde være? Resulttet f 250 medrbejdere og lederes rbejde den 10. september 2010 1? Det er vigtigt t prioritere og fstholde det gode rbejde med trivsel på rbejdspldserne

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug OWNER S MANUAL BRUGERVEJLEDNING AIRCONDITIONANLÆG Til lmindelig brug (SPLIT TYPE) DANSK DN Indendørs enhed RAS-07PKVP-E RAS-10PKVP-E RAS-13PKVP-E RAS-16PKVP-E RAS-18PKVP-E RAS-07PKVP-ND RAS-10PKVP-ND RAS-13PKVP-ND

Læs mere

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND Cross Boule 1 Forord Cross Boule når som helst og hvor som helst Dnsk Arejder Idrætsforund er glde for t kunne præsentere Cross Boule - et oldspil, hvor lle kn være med. Spillet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Brandsikring af ventilationskanaler

Brandsikring af ventilationskanaler Brndsikring f ventiltionsknler Klsse EI 30/E 60 A2-s1, d0 November 2 010 Monteringsvejledning for brndisolering iht. DS428, 3. udgve, 2009 - og lukninger med Conlit Brndskotplde, EI60 [BS60] Runde knler

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 3. Differentialligninger

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 3. Differentialligninger Mtemtikkens msterier - på et højt niveu f Kenneth Hnsen 3. Differentilligninger N N N 3 A A k k Indholdsfortegnelse 3. Introduktion 3. Dnmiske sstemer 3 3.3 Seprtion f de vrible 8 3.4 Vækstmodeller 8 3.5

Læs mere

CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER

CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER Monteringsvejledning for brndisolering iht. DS428, 4. udgve, 2011 - og lukninger med Conlit Brndskotplde, EI60 [BS60] Klsse EI 30/E 60 A2-s1, d0 1 2013 Runde

Læs mere

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv.

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv. TORNVED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-14 for en delf Mørkøv by - Smededlsgården - Ny efterskole - Smededl Efterskole, Mørkøv. I henhold til kommuneplnloven (lov nr. 287 f 26. juni 1975) fstsættes herved følgende

Læs mere

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011 Mtemtik - introduktion Mrtin Luesen Februry 23, 2011 1 Contents 1 Aritmetik og elementær lgebr 3 1.1 Symboler............................... 3 1.1.1 ligheder............................ 4 1.1.2 uligheder...........................

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33

Indholdsfortegnelse. Forord Side 01. En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02. Fokusområder Side 33 Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi 2012-2015 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En koncernfælles strategi for miljø- og natur Side 02 Fokusområder Side 33 Læsevejledning, organisation og proces

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Forfatterhåndbog. 72214_forfatterhaand_3k.indd 1 20-06-2008 08:15:17

Forfatterhåndbog. 72214_forfatterhaand_3k.indd 1 20-06-2008 08:15:17 Forftterhåndbog 72214_forftterhnd_3k.indd 1 20-06-2008 08:15:17 Er mnuskriptet klr til indlevering? Alle niveuer i teksten er mrkeret klrt med smme skriftstørrelse og skrifttype for hvert niveu. Evt. tl-

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal. Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Èn samlet leasingløsning

Èn samlet leasingløsning Vi smler din håndtering f IT Vi hr kombineret vores kompetencer med hrdwre og softwre således, t du kun skl bruge et enkelt telefonnummer når du skl hve styr på din IT. For et fst beløb pr. måned kn du

Læs mere

KIRKEBLAD. Der. var en. 14. oktober 1917-14. oktober 2007. Gud Faders Ånd! Kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed!

KIRKEBLAD. Der. var en. 14. oktober 1917-14. oktober 2007. Gud Faders Ånd! Kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed! Der KIRKEBLAD vr en FOR KJELLERUP OG OMEGNS VALGMENIGHED Nummer,sfnældksfn123k39843948 3 September 2007 22. Årgng 14. oktober 1917-14. oktober 2007 Gud Fders Ånd! Kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed!

Læs mere

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1 SEKTION 7 FOURIERANALYSE 7 Fouriernlyse Periodiske funktioner er vigtige i mnge smmenhænge, både videnskbeligt og teknisk Vi vil normlisere, så ntger, t perioden er π Disse funktioner er bedst nlyseret

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

LQ hl&itqi,ie. AlaN(JHaqs.en 19.ÅRGANG. Så er det tid til betaling af kontingent.

LQ hl&itqi,ie. AlaN(JHaqs.en 19.ÅRGANG. Så er det tid til betaling af kontingent. Reserveret Post nmrk Så er det tid til betling f kontingent. Hvidovre LQ hl&itqi,ie 19.ÅRGANG AlN(JHqs.en A ') te1re rt EBRUAR 21 265 Hvidovre Medlemmerne hr i læsende stund fået tilsendt opkrævningen.

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul

Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Ekstraktion af spektre og chromatogrammer vha. kemometriske teknikker

Ekstraktion af spektre og chromatogrammer vha. kemometriske teknikker Ekstrktion f spektre og chromtogrmmer vh kemometriske teknikker Nogle kemometriske teknikker til seprtion f spektre og chromtogrmmer er undersøgt mhp utomtisering f dtehndlingen f NMR-chromtogrmmer Teknikkerne

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SPAM 7. netsikker nu!

SPAM 7. netsikker nu! netsikker nu! Mj 2006 Test dig selv Hvor sikker er du på nettet? Tg testen på gsiden og se, hvor højt du sorer, når du går i krig med spim, spm og psswords. 16 Bliv online med dine ørn Hvorfor styrer kvinder

Læs mere

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning 1 Opstkning og fstkning, fremdregning og tilgeregning 1.1 Fremdregning og tilgeregning...2 1.2 Æskeregning...2 1.3 Høseringe-regning, indkodning og fkodning...3 1.4 Vndret tilgeregning, t dnse en ligning...3

Læs mere

Analyse af danske vindmøllers driftsudgifter 1993

Analyse af danske vindmøllers driftsudgifter 1993 K^M>n.8 Risø-R-776(DA) Anlyse f dnske vindmøllers driftsudgifter 99 Finn Gdtfredsen Prøvesttinen fr Vindmøller Frskningscenter Risø, Rskilde Oktber 994 IIS^BTO r IBIS mmm isunuwtei iurfisn 8ALB PR8HIITEB

Læs mere

UFS Katalog 2010/2011. Gulvkanalsystemer

UFS Katalog 2010/2011. Gulvkanalsystemer FS Ktlog 2010/2011 Gulvknlsystemer Velkoen hos kundeservice Servicetelefon: +45 70 20 25 23 Telefx til spørgsmål: +45 70 20 25 43 Telefx til ordrer: +45 70 20 25 43 E-mil: info@obo.dk Internet: www.obo.dk

Læs mere

Blowerdoor test med Termograferingsrapport

Blowerdoor test med Termograferingsrapport Blowerdoor test med Termogrferingsrpport For Skætterivej 53 4300 Holbæk. Udført d. 6.2 & 12.2.12008 Af Ole Lentz Hnsen Sknsehgevej 5, 4581 Rørvig. Tlf.: 59 91 94 80 & 61 60 43 86 www.olelentz.dk mil@olelentz.dk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Induktive, fotoceller, kapacitive og ultralydssensorer

Induktive, fotoceller, kapacitive og ultralydssensorer Induktive, fotoceller, kpcitive og ultrlydssensorer HOVEDKATALOG NEW Op til 500 br induktive følere med lng tstefstnd til højtryksinstlltioner (series 500P) Op til 500 br induktive følere i miniture byggeform

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

TAL OG BOGSTAVREGNING

TAL OG BOGSTAVREGNING TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,

Læs mere