NYMINDEGAB SKYDEOG ØVELSESTERRÆN FORSVAR FOR NATUREN DRIFTS- OG PLEJEPLAN Forsvar for naturen. 1. udkast

Transkript

1 st k k st 1. udkst Forsvr for nturen ud ud Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner nvendes til militær uddnnelse, men smtidig udgør relerne nogle f de største og edst evrede nturområder i Dnmrk. Smmenlgt forvlter Forsvrsministeriet h enestående ntur, hvor den militære enyttelse går hånd i hånd med 1. Mnge militære reler er i perioder åne for pulikum, så også offentligheden kn esøge og opleve de unikke ntur- FORSVAR FOR NATUREN reler. I smrejde med Miljøministeriet hr Forsvrsministeriet udviklet et særligt konept for udrejdelse f drifts- og pleje- NYMINDEGAB SKYDEOG ØVELSESTERRÆN plner for terrænerne. Igennem plnerne sikrer Forsvrsministeriet en pssende fvejning mellem militære uddnnelsesmæssige ehov, ntureskyttelse og offentlighedens dgng. Informtion om Forsvrsministeriets nturforvltning kn findes på DRIFTS- OG PLEJEPLAN Rosendhls /s værdifulde dnske nturtyper og rters eskyttelse.

2 2 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

3 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

4 KOLOFON Titel: Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, Drifts- og plejepln Udgivelse: Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, 2016 Udrejdelse: NIRAS/Jne Kirkegrd og Pernille Brndt Poulsen Kvlitetssikring: Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, Henrik Olsen og Drj Andrejevn Poleshuk Fotos: Mihel Snd og NIRAS A/S Lyout og produktion: Rosendhls /s, Køenhvn ISBN: Internetversion: Plnen kn findes i elektronisk formt på Godkendelse: Toren Gde, viedirektør, Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse 4 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

5 INDHOLD INDHOLD LÆSEVEJLEDNING RESUMÉ INDLEDNING Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner Konkret implementering Konkret om drifts- og plejeplnen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn MÅLSÆTNINGER Forsvrsministeriets generelle drifts- og plejemålsætninger Konkrete drifts- og plejemålsætninger for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn STATUS Historie Lndsk og geologi Ejendomsoversigt og kortgrundlg Militærnvendelse Intensivt plejede reler (IPA) Ntureskyttelse Pulikumshensyn ANALYSE Evluering f drifts- og plejepln Nye indstser VISIONER AKTIVITETER Rydning Slåning og opsmling f slået mterile Afgræsning Hydrologi Beplntningspleje, hugst, foryngelse og omlægning Hitttrægrupper Bekæmpelse f invsive plnterter Pulikumshensyn Aktiviteter uden model Monitering RERENCELISTE BILAG Forsvrsministeriets generelle visioner for reludviklingen Modeller Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterræner Areltypekoder Driftspln for skovevoksede områder Høringsnott vedrørende indkomne forslg til Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, drifts- og plejepln Høringssvr...99 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

6 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING I drifts- og plejeplnen gennemgås de overordnede mål for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, den nuværende sttus smt de lngsigtede visioner for driften, som de eskrevne ktiviteter skl understøtte. Plnen eskriver i indledningen ggrunden for udrejdelse f drifts- og plejeplner på Forsvrsministeriets terræner og speifikt for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. I Kpitel 3 om målsætninger eskrives herefter de kort- og lngsigtede mål for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn opdelt i strtegiske, tktiske og opertionelle mål for henholdsvis den militære nvendelse, ntureskyttelsen og den rekretive enyttelse f terrænet. Bjergfyrsplntgen med undervegettion f hedelyng. Nuværende sttus for terrænet er grundlget for en nlyse f den prioriterede indsts, der skl iværksættes. Kpitel 4 indeholder således en eskrivelse f skyde- og øvelsesterrænets historie, geologi, ejendomsforhold, militære ktiviteter, relnvendelse, nturværdier, smt en eskrivelse f pulikumsdgng. Plnens nlysedel omftter åde en opsmling på den udrejdede evluering f den seneste drifts- og plejepln og en redegørelse for hvilke nye indstser, der skl gennemføres i indeværende plnperiode. Indstserne ygger på de lngsigtede visioner for lndskets fremtidige overordnede udvikling. I plnen gennemgås de overordnede visioner, der knytter sig konkret til Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, mens generelle visioner for Forsvrsministeriets terræner gennemgås i Bilg 9.1. I Kpitel 7 eskrives i telform de konkrete ktiviteter, der dnner grundlget for relisering f indstserne eskrevet tidligere. Aktiviteterne ygger på en række modeller (metoder til nturpleje), der findes eskrevet i Bilg 9.2. Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterrænerne fremgår f Bilg 9.3. I Bilg 9.4 vises en oversigt over reltypekoderne. Bilg 9.5 viser driftsplnen for de skovevoksede reler. Kommentrer til den eksterne høring gennemgås i Bilg 9.6, og det eskrives, hvordn kommentrerne eventuelt hr hft indflydelse på plnen. Selve høringssvrene fremgår f Bilg 9.7 Hvert kpitel (undtgen Kpitel 1) indledes med en kort opsummering f kpitlets væsentligste indhold. Denne opsummering fremgår med kursiv. 6 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

7 LÆSEVEJLEDNING DRIFTS- OG PLEJEPLAN

8 1. RESUMÉ 1. RESUMÉ Siden 1991 er der for en række f Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesområder udrejdet drifts- og plejeplner med henlik på t sikre rmmerne for uddnnelse og træning f militære enheder under relistiske vilkår og smtidig tilgodese hensynet til ntureskyttelse og rekretive interesser. Plnerne udrejdes i henhold til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses estemmelse for drifts- og plejeplner (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenes te, 2011). Målsætninger for driften f Forsvrsministeriets reler er smmenst f mål for henholdsvis militær nvendelse, ntureskyttelse og pulikumshensyn. Disse forskelligrtede mål er formuleret og prioriteret i drifts- og plejemålsætningerne for de enkelte terræner og på grundlg f Forsvrsministeriets øvrige generelle retningslinjer udmøntet i en række reltilknyttede plejemålsætninger. Nærværende drifts- og plejepln fstsætter rmmen for udviklingen f Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn for perioden Plnen fstsætter som et grundlæggende mål t evre og udvikle Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn som et velfungerende skyde- og øvelsesterræn med mulighed for stdig udvikling med henlik på t sikre totlforsvrets ehov. Smtidig sættes målene for ntureskyttelse på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn højt. Dette er ffødt f terrænets store nturværdier, herunder åde ntionlt og interntionlt eskyttede og prioriterede nturtyper og rter, hvor Ntur 2000-målsætningerne spiller en væsentlig rolle. Desuden er der etydelige rekretive interesser knyttet til åde skyde- og øvelsesterrænet. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn udgør i lt 296 h. Herf udgør Nymindeg Skydeterræn 62 h, imens Nymindeg Øvelsesterræn udgør 233 h. Derudover omftter terrænet tre små nturområder (øer/holme) eliggende i Nyminde Strøm på tilsmmen. 1 h. På Nymindeg Øvelsesterræn er. 35 h omfttet f estemmelserne for IPA (intensivt plejede reler). De intensivt plejede reler ligger primært omkring ygningerne i lejrområdet, lngs perimeterhegnet og omftter en stor del f områdets slette- og overdrevsområde. Drift og pleje f IPA er som hovedregel ikke omfttet f plnen. Enkelte f de områder, der er omfttet f estemmelserne for IPA, indgår dog i ktiviteterne i plnen, d områderne er omfttet f ntureskyttelsesloven. Hele Nymindeg Skydeterræn ligger indenfor Ntur 2000-område nr Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen og størstedelen f skydeterrænet er udpeget som hittntur. Den største udfordring her, er sikring f gunstig evringssttur for de lysåne nturtyper, der er ved t gro til med træer og uske. Speielt den invsive plntert rynket rose reder sig voldsomt på området, og skygger dermed nturligt hjemmehørende rter ort. Tilgroningen kn ligeledes være et prolem for den militære nvendelse, hvis området skl nvendes til t øve fremrykning. For t foredre områdets uddnnelses- og nturmæssige værdier plnlægges en målrettet indsts for t fjerne rynket rose ved en indledende opgrvning/oprykning smt en lngsigtet opfølgning, hvor nye skud ekæmpes. Denne ekæmpelse forsøges komineret med fgræsning med får, geder eller små kreturer i den skydefri sommerperiode. På Nymindeg Øvelsesterræn er speielt hedeområderne i Vesterlund Plntge ved t gro til med træer og uske, der truer de nturmæssige og lndskelige værdier. For t sikre nturværdierne plnlægges delvise rydninger smt fgræsning. De plnlgte ktiviteter vurderes ligeledes t styrke områdets uddnnelses- og øvelsesmæssige værdi. Hlvdelen f Nymindeg Øvelsesterræn er skovevokset, hvorf størstedelen (82 %) er nåleskov, der ærer 8 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

9 1. RESUMÉ præg f mnglende tynding og pleje. Skoven er dermed meget tæt og uigennemtrængelig, hvilket ikke understøtter øvelsesvirksomheden. Plnen opstiller et lngsigtet mål om t konvertere skoven til en række skovudviklingstyper, der ygger på prinipperne for nturnær skovdrift. Den vestlige del f skoven vil stdig fremstå som en egnskrkteristisk jergfyrplntge, mens den østlige del vil live mere løvskovspræget. Der lægges vægt på, t der skl være et større område med urørt skov og åne skovenge fordelt over hele skoven. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn indeholder kun enkelte våde områder, der lle ligger indenfor øvelsesterrænet. Plnen søger derfor t styrke og foredre de hydrologiske forhold på øvelsesterrænet, således t den nturlige tilgroning remses. I og omkring terrænets to søer gøres der en særlig indsts for t foredre nturtilstnden. Smtidig genskes nturlige hydrologiske forhold ved t lukke en grøft i den nordlige del f øvelsesterrænet. En væsentlig prioritet i plnrejdet er t opstille en lngsigtet vision for den lndskelige udvikling i retning f åne, hlvåne og lukkede lndsker og for herved t tilgodese åde militære og nturevrelsesmæssige interesser. Der fstlægges således en række nturudviklingstyper for de åne og hlvåne lndsker og prllelt hertil skovudviklingstyper for de lukkede skovevoksede lndsker. Selve indstsen på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn formuleres i plnens Kpitel 7 om ktiviteter. Forsvrsministeriets generelle retningslinjer for forvltning f de forskellige reltyper hr fstlgt en række modeller, der eskriver hvordn forskellige indstser skl gennemføres. Modellerne omsættes til konkrete ktiviteter, hvor der for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn jævnfør ovenstående er tle om rydninger, slåninger, fgræsning, eplntningspleje og hydrologiprojekter. Derudover gennemføres der enkelte ktiviteter, der ikke er eskrevet vi en fstlgt model. Knonstilling fr 2. verdenskrig med udsigt mod syd og vest ud over skydeterrænet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

10 2. INDLEDNING 2. INDLEDNING Dette kpitel eskriver ggrunden for drifts- og plejeplner på Forsvrsministeriets reler generelt, herunder formålet med plnlægningen, plnproessen og retsvirkning f plnen mv. Desuden eskrives den konkrete ggrund for drifts- og plejeplnen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Igennem de sidste 100 år er en række områder i Dnmrk levet udlgt til militære formål, hvorf skyde- og øvelsesterræner udgør en stor del. Forsvrsministeriet råder således i dg over et smlet rel på h, hvorf størstedelen udgøres f nogle få, meget store terræner. En stor del f relerne er nturområder eller tidligere lndsrugsreler, der ikke for nylig hr været i omdrift. Der er også en del reler, der er ortforpgtet til ekstensivt lndrug, eller drives som skov. Den primære målsætning for relerne er nvendelsen til militære uddnnelsesformål. Dernæst prioriteres ntureskyttelse, herunder konvertering til mere nturnær skovdrift. Endeligt gælder, t Forsvrsministeriets reler ånes for pulikum, når dette kn forenes med de militære og nturmæssige målsætninger. For lngsigtet t kunne tilgodese de forskellige interesser, der er tilknyttet terrænerne, er det helt fgørende t sikre en effektiv og målrettet plnlægning, hvilket er en høj prioritet hos Forsvrsministeriet. 2.1 Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner Siden 1991 er der udrejdet drifts- og plejeplner for Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner med henlik på t sikre mulighederne for den nødvendige uddnnelse og træning f enheder under så relistiske forhold som muligt og smtidig tilgodese hensynet til ntureskyttelse og pulikums rekretive interesser. Med nærværende plns udrejdelse foreligger der 47 gældende drifts- og plejeplner. Drifts- og plejeplnerne udrejdes f Forsvrsministeriet og er et f de vigtige redsker til t implementere Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi (Forsvrsministeriet, 2012) og til t gennemføre en relforvltning, der sikrer de mnge interesser, der knytter sig til militære terræner. Der er med nærværende pln sikret, t eksisterende lovmæssige indinger er overholdt. Ved nye væsentlige indinger kn plnerne tilpsses, eventuelt vi et tillæg. Mindre ændringer, særligt f militær interesse, kn gennemføres uden tillæg. Plnerne udrejdes i henhold til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for udrejdelse f drifts- og plejeplner (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2011). Drifts- og plejeplnerne omhndler i prinippet lle forhold, der knytter sig til forvltningen f Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner. Støjforhold fr militære ktiviteter ehndles dog ikke i plnerne, men henhører under særlig regulering vi Bekendtgørelse nr f 21. deemer 2015 om støjregulering f Forsvrsministeriets øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner (Miljø- og Fødevreministeriet, 2015) Formål og målgruppe Formålet med drifts- og plejeplnerne er t sikre et for Forsvrsministeriet indende dokument, der eskriver de militære, ntureskyttelses- og pulikumsmæssige målsætninger, der knytter sig til terrænerne, 10 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

11 2. INDLEDNING fremlægger en sttus for terrænernes nturværdier og nvendelse, foretger en nlyse f, hvordn målsætningerne edst tilgodeses og forenes, opstiller visioner for den lngsigtede udvikling f terrænerne, fstlægger generelle modeller og konkrete ktiviteter for forvltningen i plnperioden, og sikrer ejersk lndt såvel interne som eksterne idrgydere gennem inddrgelse i tillivelsesproessen. De primære modtgere f drifts- og plejeplnerne er den til enhver tid driftsnsvrlige myndighed hos Forsvrsministeriet, smt de militære rugere. Hertil kommer ivile myndigheder, frem for lt kommunerne, som med drifts- og plejeplnen opnår et solidt og veldokumenteret udgngspunkt for dministrtionen f lovgivning på terrænerne - særligt lovgivning om plnlægning, miljømål, ntureskyttelse og vndlø. Endelig er plnerne rettet mod offentligheden, herunder ikke mindst lokle interessenter, der ønsker t nvende terrænerne til rekretive formål Indhold Drifts- og plejeplnerne er udrejdet, så de liver så opertionelle som muligt. De eskrivende fsnit refererer fortrinsvis til llerede pulieret eller på nden måde tilgængelig informtion, f.eks. tidligere drifts- og plejeplner, der rummer en større mængde værdifuld dokumenttion. Smtidig er det hensigten, t plnerne, for t evre størst mulig ktulitet, ikke eskriver forskrifter og målsætninger, der er stærkt fornderlige. Dette gælder ikke mindst de militære målsætninger, der hr vist sig t kunne ændres over kort tid. Her vil drifts- og plejeplnen frem for lt være en referene til de strteginotter, som Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse udrejder og løende reviderer. Drifts- og plejeplnen er således en rmme, der skl sikre smordning f målsætninger og ktiviteter og derudover nvise den konkrete indsts på ntureskyttelsesområdet. Udmøntningen f militære målsætninger vil ske indenfor rmmen f plnen, men igennem kon- Kulisseyen Nr. Mlling. krete projekter, der formuleres seprt og i hvert enkelt tilfælde gennemgår myndighedsehndling. Se desuden fsnit Drifts- og plejeplnerne følger en kpitelstruktur, hvor målsætningerne vægtes højt, således t disse på ggrund f en nlyse nemt og overskueligt kn omsættes til egentlige ktiviteter. En gennemgående struktur i plnerne er opdeling i følgende tre prioriteringer: 1. Militærnvendelse: Uddnnelse og træning f personel og udvikling f mteriel. 2. Ntureskyttelse: Bevrelse og genskelse f nturværdier. Herunder ehndles fortidsminder. 3. Pulikumshensyn: Adgng, informtion og formidling Revision, ændringer og tillæg Opdtering og revision f drifts- og plejeplnerne foregår således, t den nye pln træder i krft senest, når den eksisterende plnperiode udløer. Der kn dog live tle om, t plnerne revideres hlvvejs i plnperioden. Revisionen estår i en evluering f den forudgående plnlægning og indsts smt en opdtering f sttus, herunder også opdtering f lovmæssige krv. På grundlg herf indstilles eller videreføres eksisterende ktiviteter, ligesom der kn gennemføres nye. Revisionen estår desuden f opdtering f kortmterile. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

12 2. INDLEDNING Ændringer i plner, der ikke umiddelrt forestår revision, kn gennemføres f Forsvrsministeriet efter ehørig inddrgelse f eksterne prter, herunder ivile myndighederne. Ligeledes kn der udrejdes tillæg for speifikke, fgrænsede temer Plnproes Revision og udrejdelse f drifts- og plejeplnerne indeærer en række fser: Igngsættelse, indsmling f dt og mterile, formulering, høring, eslutning og puliering, og endelig implementeringen. Interne rugere og eksterne idrgydere inddrges vi høring og konsulttion med henlik på identifiering f forslg og ønsker til plnlægningen smt indsmling f relevnte dt fr forskningsinstitutioner, myndigheder, nolodsejere og interesseorgnistioner. Inddrgelsen sker dels formelt og dels uformelt. Ansvret for plnproessen, der er nærmere eskrevet i Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for udrejdelse f drifts- og plejeplner, påhviler Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2011) Plnperiode Plnperioden for drifts- og plejeplnerne er fstst til 15 år, og konkrete plndispositioner tilrettelægges indenfor denne tidsrmme. Der kn for nogle ktiviteter være tle om en kortere implementeringsfrist, hvilket vil fremgå f ktivitetsskemet Virkning, retsggrund og myndighedsinddrgelse Drifts- og plejeplnerne er ikke juridisk indende, og en række f de ktiviteter, plnerne eskriver, kræver dispenstion og/eller tilldelse mv. i henhold til dnsk lovgivning, herunder lovgivning, der er en udmøntning f interntionle direktiver mv. Ved inddrgelse f interessenter i tillivelsesproessen hr Forsvrsministeriet dog en erettiget forventning om, t myndighedsehndlingen f sådnne dispositioner vil ske med udgngspunkt i drifts- og plejeplnen og dermed smidigt og hurtigt. Tilsvrende ønskes det, t plnerne kn live en pltform for smrejde mellem Forsvrsministeriet og loklsmfundet og idrge til gensidig forståelse for terrænernes drift, pleje og flersidige nvendelse. Lysåent nturområde i den nordlige del f øvelsesterrænet. 12 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

13 2. INDLEDNING Reltion til lovgivning Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner eskriver ikke de lovmæssige indinger, der hr etydning for det enkelte terræn, herunder de konkrete forhold, der gælder i form f f.eks. udpegning f eskyttede nturtyper (ntureskyttelsesloven), fredskov (skovloven) og fortidsminder (museumsloven). Lovene er indrejdet i Forsvrsministeriets egne estemmelser, der ligger til grund for drifts- og plejeplnerne. Vurderingen f krv om myndighedsehndlinger f drifts- og plejetiltg, projekter, nlæg mv. er en fst etleret del f Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses sgsehndling, hvormed indholdet f de enkelte forskrifter ikke ehøver en nærmere eskrivelse i drifts- og plejeplnerne. Eksempler på projekter, der kræver myndighedsehndling, er opstilling f fste og midlertidige nlæg, etlering f nye eplntninger, rydning f eksisterende eplntninger, oplgring f mteriler til vejvedligehold mv. Mnge terræner er omfttet f Ntur 2000-plner, der er vedtget ntionlt. Nærværende drifts- og plejepln udgør den hndlepln, som udmønter den ntionle Ntur 2000-pln for området, hvorf Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn er omfttet. Forsvrsministeriet træffer l.. gennem drift- og plejeplnerne pssende fornstltninger med henlik på t undgå forringelse f eskyttede nturtyper og levesteder for rter på reler, der er udpeget som interntionle ntureskyttelsesområder. Forsvrsministeriet træffer desuden pssende fornstltninger med henlik på t undgå forstyrrelse f de rter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser hr etydelige konsekvenser for opnåelse f evringsmålsætningen for de eskyttede rter. Derudover eskriver de lndsdækkende sttslige vndplner hvilken indsts og hvilke virkemidler, der skl til for t sikre god økologisk tilstnd i hhv. søer, vndlø, kystvnde og grundvnd. Såfremt Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn er omfttet f indstser i vndplnen implementeres de i drifts- og plejeplnen. Forsvrsministeriet idrger desuden med virkemidlerne, hvor det er relevnt (f.eks. ændrer vedligeholdelse f eller resturerer vndlø og etlerer nye vådområder). Klithedevegettion på Nymindeg Skydeterræn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

14 2. INDLEDNING Reltion til generelle retningslinjer Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hr primo 2011 udrejdet 7 estemmelser, der fungerer som generelle retningslinjer for f.eks. skovdrift, drift og pleje f lndrugsreler og lysåne nturreler, smt foreyggelse og ekæmpelse f invsive rter (Forsvrets Bygningsog Etlissementstjeneste, 2011). Disse retningslinjer udgør rmmen for forvltningen på det enkelte terræn, og de er således direkte retningsgivende for drifts- og plejeplnerne. Det sker fortrinsvis gennem nærværende plns Kpitel 5 og Bilg 9.2, hvor der opstilles modeller for den konkrete implementering f plnen, og hvor der er en mere speifik referene til estemmelserne Reltion til Forsvrsministeriets strteginotter Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hr siden 2009 i smrejde med de opertive kommndoer (fr 2014 Værnsfælles Kommndo) og Hjemmeværnskommndoen udrejdet strteginotter for smtlige terræner og opdterer disse en gng årligt. Formålet med strteginotterne er t eskrive de nuværende militære forhold på lle Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner smt ønsker til nvendelse f områderne i en 25-årig tidshorisont. Desuden ehndler notterne Forsvrsministeriets forventninger til de fremdrettede rugsmønstre for områderne. Strteginotterne dnner grundlget for måleskrivelsen f de militære interesser i udrejdelsen f drifts- og plejeplnerne. 2.2 Konkret implementering Drifts- og plejeplnerne vil i krft f deres reltivt lnge gyldighedsperiode kun vnskeligt kunne nvendes som et iværksættelsesdokument til direkte dg-til-dg-implementering f konkret forvltning. Den myndighed, der til enhver tid hr nsvret for den speifikke implementering f drifts- og plejeplnerne, omsætter plnens ktivitetsoversigter til konkrete tiltg på det enkelte terræn og hr desuden nsvret for, t den enkelte ktivitet til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved eventuel tvivl om, hvorvidt en given ktivitet kn gennemføres lovligt, skl dette ltid fklres i smrejde med Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. 2.3 Konkret om drifts- og plejeplnen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn ligger ved den sydlige del f Ringkøing Fjord. Nymindeg Skydeterræn nvendes primært til dg- og mørkeskydninger med håndvåen og pnserværnsvåen og til gennemførelse f mindre sprængninger. Skydeterrænet, der er på 62 h, ligger i Ringkøing-Skjern Kommune, imens Nymindeg Øvelsesterræn, der er på 233 h, ligger i Vrde Kommune. Øvelsesterrænet omftter l.. det store skovområde Gødel Bjerge/Vesterlund Plntge, og nvendes primært til uddnnelse f enkeltmnd og mindre enheder. Derudover omftter Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn tre små nturområder (øer/holme) eliggende i Nyminde Strøm på tilsmmen. 1 h. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn omftter i lt. 296 h. Se oversigtskort over relerne på Figur 2-1. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er hjemsted for Hjemmeværnsskolen, der er Hjemmeværnets største uddnnelsessted. Hjemmeværnsskolens primære opgve er t uddnne ledere og instruktører og sikre kompetente førere til de forskellige enheder i Hjemmeværnet Revideret drifts- og plejepln for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn Udrejdelse f nærværende drifts- og plejepln er påegyndt i 2014 og hr inddrget en række interne og eksterne interesseprter. Proessen er fsluttet i 2016 og hr lndt ndet hft den tidligere drifts- og plejepln (Miljøministeriet, Skov- og Nturstyrelsen og Nymindeglejren, 2003) og Ntur 2000-tillæg til drifts- og plejeplnen (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2012) som særligt etydende grundlg. Drifts- og plejeplnen udgør desuden den hndlepln, som udmønter den ntionle Ntur 2000-pln for det Ntur 2000-område, der omftter Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn. 14 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

15 2. INDLEDNING NORD Meter Bggrundskort: Copyright KMS Figur 2-1: Oversigtskort over Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

16 2. INDLEDNING I forindelse med udrejdelse f plnen er der indledningsvis foretget indsmling f dt og mterile for t evluere den drift, der hr været på Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn i løet f den foregående drifts- og plejeplnperiode. Der er ikke udført nye otniske registreringer eller registreringer f dyrelivet på terrænet, udover hvd der er oserveret i forindelse med esigtigelse f området. Der hr været fholdt et indledende møde med de militære rugere den 3. juni På mødet lev en række ønsker til terrænets udvikling gennemgået. Efterfølgende er der med udgngspunkt i de militære målsætninger foretget en fvejning f ønsker og ehov for udviklingen f terrænet. Plnen hr været sendt i intern høring i strten f 2016 og i ekstern høring i oktoer/novemer Et f de krkteristiske ygningskomplekser på Nymindeg Øvelsesterræn. 16 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

17 3. MÅLSÆTNINGER 3. MÅLSÆTNINGER Dette kpitel eskriver målsætningen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn på kort og lngt sigt. Kort- og lngsigtede målsætninger hr fungeret som et rejdsredsk under drifts- og plejeplnens udrejdelse og er estemmende for den fremtidige drift og pleje f terrænet. 3.1 Forsvrsministeriets generelle drifts- og plejemålsætninger Målsætningen for driften f Forsvrsministeriets reler er smmenst f mål for henholdsvis militær nvendelse, ntureskyttelse og pulikumshensyn. Disse forskelligrtede mål er formuleret og prioriteret i drifts- og plejemålsætningerne for de enkelte terræner og er på grundlg f Forsvrsministeriets generelle retningslinjer udmøntet i en række kortsigtede drifts- og plejemålsætninger for de enkelte delreler. Målene opdeles i strtegiske, tktiske og opertionelle mål. De strtegiske mål er lngsigtede, mens åde de tktiske og opertionelle mål skl søges opfyldt indenfor plnperioden. Målene er indyrdes forundet fr det overordnede og lngsigtede til det konkrete og kortsigtede Militær nvendelse Arelerne på Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner nvendes primært f Forsvrsministeriets egne enheder til uddnnelsesmæssig rug. Desuden liver relerne nvendt f totlforsvrets øvrige myndigheder, Politiet og lignende. Arelerne skl fremstå så vrierede som muligt, så de over tid indeholder de terræntyper, der først og fremmest er ehov for til militære uddnnelser Ntureskyttelse Forsvrsministeriets reler udgør i krft f mnge års ekstensiv drift og målrettet nturpleje nogle f de mest værdifulde nturområder i Dnmrk. Mnge terræner er helt eller delvist udpeget som nturreler f interntionl etydning med krv om en ktiv indsts for t sikre gunstig evringssttus for særligt udpegede nturtyper og rter. Disse såkldte Ntur 2000-områder dækker i lt h. Indstserne her retter sig mod f.eks. næringsstoferigelse, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi og invsive rter. Indstsen eskrevet i nærværende drifts- og plejepln udgør den hndlepln, som udmønter den ntionle Ntur 2000-pln. Hertil kommer, t der på lle terræner potentielt forekommer rter, der kræver særlig eskyttelse, f.eks. odder, flgermus, visse krydyr og pdder smt insekter. Yngle- og rstepldser for dyr og plnter omfttet f hittdirektivets ilg IV (EU, 1992) er endvidere eskyttede ifølge ntureskyttelseslovens 29 og 30, stk. 2 (Miljøministeriet, 2006). Ifølge vejledningen til ntureskyttelsesloven forudsættes, t de sttslige relforvltende myndigheder løende træffer de fornstltninger, som er nødvendige for t holde deres reler i en rimelig stnd. Det er en generel målsætning, t Forsvrsministeriet ktivt idrger til sikring f nturværdierne på de nturreler, der er eskyttet f ntureskyttelseslovens 3. Forsvrsministeriets reler rummer ydermere ndre væsentlige smfundsmæssige værdier i form f kulturminder, som skl eskyttes Pulikumshensyn Hovedprten f Forsvrsministeriets reler er tilgængelige for ivilt pulikum, når relerne ikke nvendes til militær uddnnelse og øvelser, for såvel orgniseret som uorgniseret rug (Miljøministeriet, 2002). De skl der- DRIFTS- OG PLEJEPLAN

18 3. MÅLSÆTNINGER for tilyde pulikum gode oplevelser i forindelse med såvel orgniseret som uorgniseret rug. Pulikums dgng skl knliseres hensigtsmæssigt i forhold til militære ktiviteter og filiteter smt kulturminder, nturområder og rter, der kræver særlig eskyttelse mod forstyrrelser. 3.2 Konkrete drifts- og plejemålsætninger for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn Drifts- og plejemålsætningerne for Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn følger den overordnede struktur for henholdsvis militær nvendelse, ntureskyttelse og pulikumshensyn Militær nvendelse Det er et grundlæggende mål t evre og udvikle Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn så det også fremover kn dnne rmmen om primært Hjemmeværnets uddnnelser med hensyn til åde skyde- og øvelsesvirksomhed. Skyde- og øvelsesterrænet nvendes foruden f Hjemmeværnet også f Hærens enheder og i nogen grd f Søværnets, Flyvevånets, Beredsksstyrelsens og Politiets enheder. Spredte unkersnlæg vidner om øvelsesterrænets historie. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er en uetinget nødvendighed for Hjemmeværnets virke og en etinget nødvendighed for uddnnelse f Hærens og Flyvevånets enheder. Strtegisk Tktisk Opertionelt Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn nvendes primært f Hjemmeværnet, hvis kursusenter for hele lndet er pleret i Nymindeglejren. Terrænet understøtter således uddnnelse f lle soldter og enheder i Hjemmeværnet, og er en uetinget nødvendighed for dets virke. Det er nødvendigt, t terrænet - også fremover - kn virke åde som skyde- og øvelsesterræn i et omfng, som mindst svrer til det nuværende niveu. Af ndre myndigheder er det speielt Hæren som nvender åde skyde- og øvelsesterrænet, dels til uddnnelse f mindre enheder, men også som led i større øvelsesvirksomhed i ksen Oksøl - Vrde - Nymindeg, hvor speielt logistiske enheder ofte pleres i Nymindeg. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er en etinget nødvendighed for gennemførelsen f uddnnelsen f Hærens og øvrige myndigheders enheder. De nuværende rmmer for militære ktiviteter på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn skl som minimum evres, så der fortst kn gennemføres grund-, funktions- og enhedsuddnnelse for Hjemmeværnets enheder. Der må ikke ske en indskrænkning i hverken skyde- eller øvelsesterrænets reler, ligesom vægtningen i deres rug kun må ændres til den militære nvendelses fordel. Med henlik på t opnå de edst mulige uddnnelsesresultter, skl det sikres t terrænet ikke gror til, og der skl skes og vedligeholdes et vrieret lndsk, der kn understøtte den militære uddnnelsen. Det skl sikres, t eksisterende spor og veje vedligeholdes, og evres på linje med diverse fste instlltioner. Det skl ved rydning, evt. fgræsning smt ekæmpelse f invsive rter sikres, t Nymindeg Skydeterræns nuværende nvendelsesmuligheder fstholdes. Hedeområderne på Nymindeg Øvelsesterræn ryddes for uske og vedopvækst. Skovområderne på Nymindeg Øvelsesterræn drives efter nturnære prinipper, og der fstlægges lngsigtede mål for skovudviklingstyperne. En stor del f skovrelerne på Nymindeg Øvelsesterræn fgræsses, og der suppleres med rydning f vedplnter efter ehov for t egrænse tilgroningen. Afgræsningen øger den øvelsesmæssige værdi f skovområderne, d skoven liver mere vrieret. Hvis græsning ikke kn gennemføres, udføres slåning f flere f de lysåne reler. 18 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

19 3. MÅLSÆTNINGER Ntureskyttelse Målene for ntureskyttelse er lndt ndet ffødt f Ntur 2000-plnens indende målsætning for udvlgte nturtyper og rter (Nturstyrelsen, 2011). Dertil er der opstillet mål for en række øvrige nturtyper og rter. Strtegisk Tktisk Opertionelt Den plnlgte drifts- og plejeindsts skl være i overensstemmelse med Ntur 2000-plnlægningen. Nturtyper og rter skl hve gunstig evringssttus. Drifts- og plejeindstsen skl understøtte yngle- og rsteområder for rter på hittdirektivets ilg VI. Indenfor rmmerne f den militære rug f Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn skl der generelt søges t understøtte en mngfoldig ntur. Invsive rter skl ekæmpes ktivt. Skovrelerne på Nymindeg Øvelsesterræn skl forvltes efter nturnære skovdriftsprinipper seret på estemte skovudviklingstyper, og med henlik på t skoven liver mere åen. Drifts- og plejeindstsen udrejdes med udgngspunkt i Ntur plnen for Ntur 2000-område nr Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen. Ved gennemførelse f drifts- og plejetiltg vil der live indrejdet fornstltninger for t sikre, t den økologiske funktionlitet f eventuelle yngle- og rsteområder for ilg IV-rter på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn ikke påvirkes. Tilstnden f de eskyttede nturtyper hede, overdrev, mose, fersk eng og søer/vndhuller skl evres eller foredres. Rynket rose og glnsldet hæg ekæmpes intensivt på Nymindeg Skydeterræn. Invsive rter på Nymindeg Øvelsesterræn ekæmpes løende. Skovrelerne styrkes nturmæssigt gennem nturplejetiltg som understøtter nturnær skovdrift. Skovrelernes rousthed mod klimforndringer styrkes gennem nturplejetiltg som understøtter nturnær skovdrift. Nturnær skovdrift skl sikre større diversitet og dynmik på skovrelerne. Hittnturtyperne på udpegningsgrundlget for Ntur 2000-område nr. 69, der er omfttet f Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn ryddes for uønsket opvækst (speielt rynket rose og glnsldet hæg). Efterfølgende ekæmpes invsive rter løende. Potentielle yngle- og rsteområder for flgermus, mrkfiren og spidssnudet frø skl sikres igennem hensigtsmæssig drift- og pleje, herunder rydning og slåning f lysåne nturområder, eplntningspleje, lotlægning f sndet jord (ved oprykning f rynket rose og glnsldet hæg) og genskelse f nturlig hydrologi. Der fjernes opvækst f træer og uske på de eskyttede nturtyper, og flere f områderne fgræsses efterfølgende, således t de evres som lysåne nturtyper. Der udføres nturpleje- og foredring i og ved øvelsesterrænets to søer. Efter en indledende hydrologisk undersøgelse lukkes hele eller dele f grøften i den nordlige del f øvelsesterrænet for t genske nturlig hydrologi i området. Der foretges en målrette fjernelse f rynket rose speielt på Nymindeg Skydeterræn. Større plnter f glnsldet hæg nedskæres og yngre plnter rykkes op. Bekæmpelse f kæmpe-jørneklo på Nymindeg Øvelsesterræn fortsættes, og der skl fortst være opmærksomhed på forekomster f ndre invsive rter. Skoven på Nymindeg Øvelsesterræn omlægges til nturnær skovdrift og der udlægges fem skovudviklingstyper, hvorf en f dem er urørt skov. En del f skovrelerne fgræsses smmen med øvrige nturreler. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

20 3. MÅLSÆTNINGER Nedlgt jernnespor på øvelsesterrænet Pulikumshensyn Strtegisk Tktisk Opertionelt Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn skl fortst kunne nvendes rekretivt som udflugtsmål og oplevelsessted under hensyn til militære og ntureskyttelsesmæssige interesser. Offentlig dgng til relet sikres efter de til enhver tid gældende regler. Opdtering f informtion om dgngsmuligheder til Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn vi internettet. Ny pulikumsfolder udrejdes. Infotvler opdteres/opsættes. 20 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

21 3. MÅLSÆTNINGER DRIF TS - OG PLE JEPL AN

22 4. STATUS 4. STATUS Dette kpitel giver en sttus for forholdene på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn ved plnperiodens strt. Sttus indeholder en eskrivelse f ejendomsforhold, militære ktiviteter, relnvendelse, nturværdier og pulikumshensyn. Hele Nymindeg Skydeterræn og en mindre del f Nymindeg Øvelsesterræn er udpeget som Ntur 2000-område, der ligeledes eskrives. Udrejdelse f sttus i denne drifts- og plejepln ygger på et redt grundlg f dt og informtion, herunder oplysninger fr den tidligere drifts- og plejepln for Nymindeglejren (Miljøministeriet, Skov- og Nturstyrelsen og Nymindeglejren, 2003) smt Nymindeglejren, tillæg til drifts- og plejepln (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2012), Dnmrks Miljødt, Ntur 2000-plner, den gældende vndpln (Miljøministeriet, 2011) og den kommende vndområdepln. Hertil kommer informtion fr lokle ressourepersoner og institutioner, herunder Bsen.dk (Dnsk Ornitologisk Forening). Der henvises i øvrigt til Forsvrs ministeriets hjemmeside for oplysninger om Forsvrsministeriets nturforvltning. 4.1 Historie I 1800-tllet vr Nymindeg et fiskerleje og udgngspunkt for hvfiskeri, d udløet fr Ringkøing Fjord lå umiddelrt syd for Nymindeg. I forindelse med etleringen f et nyt udlø ved Hvide Snde i 1931 mistede Nymindeg efterhånden sin etydning som fiskerleje. Ved 2. verdenskrigs udrud og den tyske esættelse f Dnmrk fik området omkring Nymindeg en helt ny etydning, idet området kom til t indgå som en del f det kystforsvr, som tyskerne lod opygge lngs den jyske vestkyst. Nymindeglejren lev etleret i årene i forindelse med nlæggelse f den mere end km lnge Atlntvold, som strkte sig fr Nordnorge til den spnske grænse i syd. Et fæstningsværk, der stdig i dg er iøjnefldende og netop ved Nymindeg ses særligt tydeligt l.. i form f den solide pnserværnsmur, der løer nedenom Holmslnd Klit ved Nyminde Strøm. Lejren lev nvendt f de tyske tropper som fgligt støtte område for det imponerende forsvrsværk. Udygningen f fæstningsværket fortstte helt frem til foråret Mndsket, der udførte rejdet fr slutningen f 1943 til krigens fslutning, vr primært tvngsrejdere, der under hele perioden vr indkvrteret i pigtrådsomkrnsede rkker ude ved kysten. Umiddelrt syd for vejen til Nymindeg Strnd lå et kysttteri (105 mm knoner). Mndsket vr kystrtillerister. I smme område vr pleret et vneret rdrsystem. Nord for dette område lå Flklejren, der vr et område indrettet til indskydning f jernneflkskyts. Der vr rngernegård og skydestndpldser med ildlederunkere og etontilkørselsveje. Mndsket, der tilhørte Luftwffe, vr indkvrteret i Nymindeglejren. I lejrens vestlige del vr der indrettet kommndosttion og en optisk pejlesttion, der l.. lev udnyttet f kysttteriet. Efter kpitultionen overtog Indenrigsministeriet Nymindeglejren, der indledningsvis lev nvendt til l.. t huse tyske flygtninge. Men llerede ved årsskiftet overgik lejren til uddnnelsessted for genopygningen f det dnske forsvr. Efter etleringen 22 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

23 4. STATUS f Hjemmeværnet i 1949, lev Hjemmeværnsskolens virksomhed indpsset i Nymindeglejren. I jnur 1970 overtog Hjemmeværnet dministrtion og forvltning f hele Nymindeglejren. I forindelse med irugtgningen f Centurion-kmpvognen, lev der i 1965 etleret et kmpvognsværksted i lejrens østlige del, der frem til 2005 stod for vedligeholdelse f Forsvrets kmpvogne. Fr 2004 og til 2011, hvor værkstedet lev lukket ned, vr den primære opgve t stå for skrotning f kmpvogne, og i 2011 lev værkstedet lukket. I 2007 overgik kommndntsksopgverne i Nymindeglejren til Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste (Hjemmeværnet, 2011). 4.2 Lndsk og geologi Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn ligger ved den sydlige del f Rinkøing Fjord, opdelt f Nyminde Strøm i to seprte terræner. Skydeterrænet ligger længst mod vest på den smlle tnge mellem Vesterhvet og Nyminde Strøm og udgøres primært f forskellige klitdnnelser. Øvelsesterrænet ligger sydvest for skydeterrænet i området ved Gødel Bjerge og udgøres f et klitlndsk domineret f plntger. Begge områder er geologisk set postglile klitlndsker, hvilke vil sige t lndsket er dnnet efter den seneste istid gennem mrine flejringer og flyvesndsflejring. De lvtliggende områder lngs kysten og lngs Nyminde Strøm estår primært f flejringer f sltvndssnd og sltvndsgrus, mens klitdnnelserne estår f klitsnd og flyvesnd. Nymindeg Skydeterræn ligger lngs med kysten, og estår derfor f forskellige ælter f klitter. De største og mest dynmiske klitter er de hvide klitter, der ligger længst ud mod Vesterhvet. Disse klitter hr kun et svgt vegettivt dække, der hovedslig estår f mrehlm. Den krftige vind hr stor indvirke på sndtrnsport de steder, hvor vegettionen ikke kn holde på sndet, og disse klitter er derfor under konstnt udvikling. Anlæg på øvelsesterrænet. Gmle ælter til en kmpvogn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

24 4. STATUS De hvide klitter er høje og dnner derved et læælte. Bg ved klitterne opstår der derfor nogle delvist stiliserede forhold, hvor en vegettion f mosser og lver lngsomt dækker klitterne og stopper sndtrnsporten. Derved opstår de såkldte grå klitter. Efter en del år som grå klit vil mosser og lv hve dnnet et tynd lg f orgnisk mterile oven på sndet. Herved opstår muligheden for t lyng og ndre dværguske kn indvndre og området liver derved til klithede. Skiftet fr grå klit til klithede ses i den østligste del f skydeterrænet. Nymindeg Øvelsesterræn ligger lige nord for yen Nymindeg, i et område domineret f plntge estående f primært jergfyr og ontortfyr. Lndsket vr tidligere domineret f klithede, men lev hen mod slutningen f 1800-tllet tilplntet for t hindre sndflugt. Det oprindelige hedepræg ses flere steder i lndsket i form f små områder med lyng. Lejren, der siden 1949 hr fungeret som uddnnelsessted for Hjemmeværnet, er som nævnt oprindeligt opført f den tyske værnemgt under 2. verdenskrig, og en del f den oprindelige ygningsmsse er derfor udført med et frisisk/slesvigsk præg. Bygningerne ligger spredt rundt i øvelsesterrænet som en overdimensioneret lndsy, der er vokset ind i det evoksede klitlndsk. Kulturstyrelsen hr på grund f lejrens historie og de mnge krkteristiske ygninger udpeget lejren som et f 25 forsvrsreler f særlig etydning for totlforsvret under Den Kolde Krig. Udpegningen er ikke en fredning, men nærmere en opfordring til t evre og formidle området fremover. 4.3 Ejendomsoversigt og kortgrundlg Terrænet og dets inddeling Som grundlg for plnlægningen f drift og pleje nvendes en dministrtiv inddeling i 16 fdelinger og underliggende litr. Afdelingsnumrene fremgår f Figur 4-1. På grundkortet (Kortilg 1) er fdelingerne opdelt i flere litr, hvilket vil sige driftsenheder, der er ensrtede med hensyn til terræn, nturtype, nvendelse og vækstforhold. Minimumsstørrelsen for en litr er for træevoksede reler som hovedregel 0,3 h og for uevoksede reler. 1,0 h. Visse intensive eller særlige nvendelser er udlitreret unset størrelse; det gælder f.eks. huse og søer. Til hver litr knyttes en kode, der ngiver reltypen (f.eks. BJF for jergfyr og SLE for slette). Mrknte, mindre evoksninger eller ndre reler (herunder lvundsreler), der ikke ønskes dskilt som selvstændig litr f.eks. på grund f størrelsen, men lligevel ønskes mrkeret på kortet, er indtegnet med prikket linje på kortene. Liste med forklring f de nvendte reltypekoder er vedlgt som Bilg 9.4. Den registrering f nturtyper, som er vist på grundkortet, modsvrer den registrering f eskyttet ntur, herunder hede, mose, overdrev, enge og søer, som vr gældende ved denne plns udrejdelse. De eskyttede nturtyper er eskrevet i fsnit Ud over den systemtiske inddeling f terrænet forekommer en lng række vejnvne, som nvendes i den dglige kommuniktion f.eks. Crlsens Vej, Niels Lrsens Vej og Vestkyststien lngs skydeterrænet. Disse er i vidt omfng ngivet på kortilgene Arelfordeling Arelfordelingen på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn på tidspunktet for opstrt f plnlægningsrejdet (2014) fremgår f Figur 4-2. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn udgør i lt 296 h. Det fremgår, t skoven udgør over hlvdelen f det smlede rel, men også t klit/strndred udgør en stor ndel. Af det træevoksede rel er størstedelen (138 h) nåleskov, imens kun 30 h er løvskov. Skov forekommer kun på Nymindeg Øvelsesterræn. Klit/strndred forekommer primært på skydeterrænet, men der findes også et mindre klitområde i den sydvestlige del f øvelsesterrænet. Overdrev/slette og hede udgør. 12 % f det smlede rel, og ligger spredt på øvelsesterrænet. Den våde ntur, der omftter moser, enge, strndsump og søer, udgør kun en mindre del f det smlede område Noforhold Nymindeg Skydeterræn er eliggende i den sydlige del 24 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

25 4. STATUS NORD Meter Figur 4-1: Oversigtskort med fdelingsnumre. Afdeling 6, der omftter større veje og prkeringspldser, er vist med frve. f Holmslnds Klit mellem Vesterhvet og Sønder Klitvej. Skydeterrænet er mod øst fgrænset f den interntionle ntursti, Vestkyststien. Nymindeg Øvelsesterræn ligger i den nordlige del f yen Nymindeg, hvor lejrområdet og hovedindgngen ligger lngs Vesterhvsvej, og grænser op til flere privte eoelser. Øvelsesterrænet er fgrænset mod nord og øst f Vesterlundvej, og grænser mod nordøst op til Vesterlund Cmping og en privt eoelse. Mod vest fgrænses øvelsesterrænet f nturreler lngs Nyminde Strøm Kortmteriler På grundlg f luftfotos, mrkgennemgng, mtrikelkort og tidligere kort er der udrejdet tre kort, som omftter følgende: Grundkort Aktivitetskort Skov- og nturudviklingstyper DRIFTS- OG PLEJEPLAN

26 4. STATUS Anden nvendelse 21 h Våd ntur 2 h Skov 168 h Hede 16 h Klit/strndred 64 h Overdrev/slette 25 h Figur 4-2: Overordnet relnvendelse (h) på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. I lt 296 h. Anden nvendelse omftter lejrområdet, nlæg, skydene, veje mv. Våd ntur omftter mose, enge, strndsump og søer. Kilde: Grundkort, Kortilg Grundkort, Kortilg 1 Grundkortet viser sttus for relnvendelsen på tidspunktet for opstrt f plnlægningsrejdet (2014). I prinippet medtges lt f etydning for drifts- og plejeplnlægningen. Kortet nvendes som grundlg for ktivitetskortet, skov- og nturudviklingskortet smt for temkort udrejdet i tilknytning til plnen Aktivitetskort, Kortilg 2 Aktivitetskortet er en grfisk illustrtion f de fremtidige forskrifter og retningslinjer eskrevet som ktiviteter i drifts- og plejeplnen. Systemtikken er her, t der med frver og særlige signturer ngives de områder, hvor der gennemføres særlige ktiviteter og plejefornstltninger. En homogen frve ngiver ktiviteter, der er tilgevendende, f.eks. slåning f lysåne reler, mens skrvering ngiver engngsindgre (projekter). I visse tilfælde, f.eks. ved ktiviteter med meget egrænset relstørrelse, eller hvor ktiviteten dækker hele terrænet, er tiltgene udeldt f det trykte kort Skov- og nturudviklingstyper, Kortilg 3 Skov- og nturudviklingstypekortet er udrejdet på ggrund f det dministrtive grundkort, og illustrerer terrænets lngsigtede reludvikling. 4.4 Militærnvendelse Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er Hjemmeværnets vigtigste skyde- og øvelsesterræn, og er en uetinget nødvendighed for Hjemmeværnets virke. Hæren er skyde- og øvelsesterrænets næststørste ruger, herefter kommer ndre myndigheder. Terrænet er etinget nødvendigt for disse myndigheders uddnnelse. Terrænet skl tilyde relistiske uddnnelsesmuligheder for Hjemmeværnets soldter og enheder under nvendelse f åde løs og skrp mmunition og er en vigtig del f ksen Oksøl - Vrde - Nymindeg. Der vil fremdrettet være et uændret eller stigende ehov for rug f terrænet i forindelse med Hjemmeværnsskolens virksomhed. Udover Hjemmeværnsskolen enytter øvrige enheder fr Forsvret, Politiet, Beredsket og øvrige myndigheder lejrens filiteter til uddnnelse og konferene. 26 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

27 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 4. STATUS 4.5 Intensivt plejede reler (IPA) En del f relerne på Nymindeg Øvelsesterræn er omfttet f estemmelserne for IPA (intensivt plejede reler). De overordnede rmmer for driften f IPA fstlægger en række tilstndskrv til vegettionen. Selve driften f IPA er udliiteret til et eksternt firm, og driften styres loklt. De intensivt plejede reler udgøres primært f relerne omkring ygningerne, lngs perimeterhegnet, omkring skydenen smt det store sletteområde i den sydøstlige del f lejren. IPA udgør ved denne drifts- og plejeplns opstrt i lt 35 h. Idet IPA er omfttet f gældende estemmelser, foreskriver drifts- og plejeplnen ikke ktiviteter, som ligger indenfor IPA. Undtget er dog de reler, der er omfttet f ntureskyttelsesloven indenfor IPA området, og disse områder indgår i ktiviteterne i drifts- og plejeplnen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Det drejer sig om 8,6 h f de i lt 35 h IPA. NORD!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Intensivt plejede reler (IPA) Nturplejede reler (NPA)!!!!! Fst hegn Meter Figur 4-3: Intensivt plejede reler (IPA) og nturplejede reler (NPA) på Nymindeg Øvelsesterræn. Hele skydeterrænet er omfttet f NPA. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

28 4. STATUS Den resterende del f terrænet er omfttet f estemmelserne for NPA (nturplejede reler) og indgår i drifts- og plejektiviteterne i nærværende pln. Figur 4-3 viser den geogrfiske plering f IPA og NPA på Nymindeg Øvelsesterræn. Hele skydeterrænet er omfttet f NPA. 4.6 Ntureskyttelse Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn rummer en række etydelige nturværdier, der i høj grd er knyttet til de områder, hvor der findes eskyttede nturtyper, især i form f klithede, indlndshede og overdrev. Nturinteresserne relterer sig særligt til relerne på skydeterrænet, der indgår i Ntur 2000-område nr Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen, der omftter hittområde H62 (Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen) og fugleeskyttelsesområde F43 (Ringkøing Fjord). Størstedelen f Ntur 2000-området udgøres f vndrelet i Ringkøing Fjord, og kun. 26 % er lndrel. Ntur 2000-området er speielt udpeget for t eskytte områdets kystntur, herunder strndeng, hvid klit, grå/grøn klit og klithede smt dyr og plnter knyttet særligt til disse lndskstyper. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn udgør med sine. 60 h indenfor Ntur 2000-området kun en lille del f det i lt h store område. Der gives i det følgende en sttus for nturværdierne på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Rækkefølgen f eskrivelserne følger eskyttelsesniveuet, således t nturværdier med det højeste eskyttelsesniveu eskrives først. Til slut eskrives øvrige temer, herunder invsive rter. Se Figur Ntur 2000 Ntur 2000 estår f et netværk f interntionle ntureskyttelsesområder, som omftter de såkldte hittområder og fugleeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for t eskytte levesteder og rsteområder for fugle, estemte eskyttede nturtyper smt eskyttede truede, sårre og sjældne rter f plnter og dyr. Ntur 2000-plnerne udgør smlet set det plnmæssige grundlg for t sikre eller genoprette gunstig evringssttus for de rter og nturtyper, som Ntur 2000-områderne er udpeget for t eskytte. De nuværende Ntur 2000-plner gælder til og med Foreredelsen f Ntur 2000-plnerne for perioden er indledt med en opdtering f sisnlyserne i 2014, hvorefter der er igngst høringer f udkst til Ntur 2000-plnerne. Ntur 2000-plnerne indeholder en delpln for hvert Ntur 2000-område. Delplnen udrejdes på grundlg f en sisnlyse, og plnen opstiller et lngsigtet mål for områdets ntur og et indstsprogrm for en 6-årig periode (dog 12-årig for træevoksede fredskovpligtige Ntur 2000-områder Vndplner Beskyttede rter (ilg IV) Ntionlt eskyttet ntur og vndlø Fredninger Fredede rter Øvrige nturtyper Ikke eskyttede dyre- og plnterter Fredede fortidsminder Invsive rter Beskyttede sten- og jorddiger Fredskove Højt Beskyttelsesniveu Lvt Figur 4-4: Grfisk illustrtion f niveuerne for ntureskyttelse på Forsvrsministeriets reler. 28 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

29 4. STATUS reler). Bsisnlysen indeholder l.. kortlægning f hittnturtyper og levesteder for rter, som områderne er udpeget for, smt vurdering f tilstnd og foreløig vurdering f trusler for områdets udpegningsgrundlg. Efter den endelige vedtgelse f Ntur 2000-plnerne udrejdes en hndlepln for, hvordn indstsen reliseres. Hndleplnen eskriver den konkrete og lokle indsts i Ntur 2000-områderne, og de overordnede estemmelser for dette er fstlgt i miljømålsloven (Miljøministeriet, 2009). Miljømålsloven fstsætter som et overordnet mål, t nturtyper og rter, som Ntur 2000-områderne er udpeget for, skl hve en gunstig evringssttus. Ntur 2000-plnerne er indende, således t lle myndigheder i deres reldrift, nturforvltning eller ved udøvelse f deres eføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skl lægge Ntur 2000-plnerne til grund. Offentlige lodsejere er undet f plnernes lngsigtede målsætninger og kn vælge t gennemføre disse direkte i egne drifts- og plejeplner. Forsvrsministeriet forestår Ntur 2000-plnlægningen gennem drifts- og plejeplnerne. Drifts- og plejeindstsen på Forsvrsministeriets terræner skl således tilpsses i henhold til Ntur 2000-lovgivningen. Dette medfører lndt ndet, t der i drifts- og plejeplnerne skl gennemføres pssende fornstltninger med henlik på t undgå forringelse f eskyttede nturtyper og levesteder for rter på udpegningsgrundlget for Ntur 2000-områderne. På ggrund f Ntur 2000-plnen er der tidligere udrejdet et tillæg til drifts- og plejeplnen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2012), hvor forhold vedrørende drift og pleje i perioden er eskrevet. I det følgende er der udrejdet en kortfttet eskrivelse f det hittområde og det fugleeskyttelsesområde, som Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er omfttet f, og som derfor er relevnte i forhold til driften f og nturplejen på terrænet. Til eskrivelser og vurdering f indstsen nvendes som udgngspunkt den gældende Ntur 2000-pln med tilhørende dokumenter (Nturstyrelsen, 2011) smt den opdterede sisnlyse (Nturstyrelsen, 2013) og udkst til Ntur 2000-pln (Nturstyrelsen, 2014) Hittområde H62 - Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen Den relmæssigt ltdominerende nturtype i hittområde H62 er strndeng, efterfulgt f forskellige klitnturtyper. Størstedelen f skydeterrænet indgår i hittområdet, mens kun. 0,4 h f den nordvestlige del f øvelsesterrænet indgår i hittområdet. Hittområdet grænser op til øvelsesterrænets nordlige og vestlige grænser. Se Figur 4-5. Der er kortlgt. 55 h hittnturtyper på skydeterrænet og øen/holmene i Nyminde Strøm. Hele skydeterrænet, undtgen selve strndredden og prkeringspldsen mod syd, er kortlgt som hittntur med 6 f de i lt 20 terrestriske nturtyper på udpegningsgrundlget for hittområdet. Der er ikke kortlgt hittnturtyper på øvelsesterrænet. Af de 6 hittnturtyper indenfor skydeterrænet, er klithede en såkldt prioriteret nturtype, som Dnmrk hr et særligt nsvr for t eskytte. Desuden er grå/grøn klit meget etydningsfuld på grund f forekomsten f plnte- og dyrerter, der er sjældne på lndspln. Der indgår 7 rter i hittområdets udpegningsgrundlg, men det er kun odder, der forventes t kunne forekomme indenfor skydeterrænet. De resterende rter er knyttet til nturtyper, der enten ikke forekommer eller relmæssigt er meget egrænsede på skydeterrænet. Udredelse og tilstnd f hittnturtyper på udpegningsgrundlget for hittområdet De 6 terrestriske nturtyper, der findes indenfor Nymindeg Skydeterræn er strndeng (nturtype nr. 1330), hvid klit (nturtype nr. 2120, grå/grøn klit (nturtype nr. 2130), klithede (nturtype 2140), hvtornklit (nturtype nr. 2160) og grårisklit (nturtype 2170). DRIFTS- OG PLEJEPLAN

30 4. STATUS Nymindeg Øvelsesterræn grænser mod nord og vest op til nturområder, der er udpeget som grå/grøn klit (nturtype nr. 2130), klithede (nturtype 2140), klitlvning ( nturtype 2190) og tidvis våd eng (nturtype 641). Søerne umiddelrt syd for skydeterrænet smt Nyminde Strøm, er udpeget som den mrine nturtype kystlgune (nturtype nr. 1150). De omkringliggende nturtyper eskrives ikke nærmere, idet driften og nturplejen på terrænet ikke vurderes t påvirke disse områder. Nturtilstnden f hver enkelt hittnturtype er smmenst f et strukturindeks og et rtsindeks, som smmenlgt giver en klssifiering f nturtilstnden. Nturtilstnden er inddelt i fem klsser (I-V), hvor kun nturtilstnd I og II opfylder krvet om gunstig evringssttus. Prognosen for de kortlgte nturtyper er estemt ud fr deres nuværende nturtilstnd smmenholdt med de ktuelle trusler og inddeles i gunstig, ugunstig eller ukendt. Prognosen er ugunstig, vurderet ugunstig eller ukendt for lle hittnturtyperne i hittområdet, men er gunstig eller vurderet gunstig for en lng række f rterne på udpegningsgrundlget (Nturstyrelsen, 2011). Strndenge Strndenge omftter plntesmfund, som jævnligt oversvømmes f hvet, f. eks. ved vinterstorme, smt tilsvrende vegettion f slttålende græsser og urter ved kysten selvom der ikke forekommer oversvømmelse. Nturtypen omftter åde græssede og ugræssede sltenge ved kysten, strndsumpe og vegettion på opskyllede tnglinier i strndenge. Nturtypen findes lngs kyster, der er eskyttet mod væsentlig ølgepåvirkning og derf følgende erosion (Nturstyrelsen, 2010). Strndeng er kun registreret på den mindste f holmene i Nyminde Strøm, og er tilstndsvurderet med en nturtilstnd i klsse III, hvilket vil sige i modert tilstnd. Hvide klitter Hvide klitter findes oftest i de yderste rækker f klitter lngs kysterne med en typisk evoksning f hjælme eller mrehlm, men også de vndremiler, der udgår herfr, hører ind under nturtypen. I de hvide klitter sker der en fortst fygning f snd på grund f et sprsomt dække f vegettion. Den konstnte sndflugt fører til, t der flejres sndtunger i læsiden, som gør klitten lys t se på og hr givet den nvnet (Skov- og Nturstyrelsen, 2000). Arelerne med hvide klitter er ikke tilstndsvurderet indenfor Nymindeg Skydeterræn. Grå/grøn klit findes på nturlig næringsfttig og ud vsket jordund i de fikserede kystklitter. Vegettionen er lvtvoksende og åen og er typisk domineret f urter, mosser og lver eventuelt med spredte dværguske. Hittnturtypen rummer en væsentlig vrition i surhedsgrd, idet den omftter åde den sure grå klit og den klkholdige grønsværsklit, men også en vis nturlig vrition i fugtighed (Fredshvn et l., 2011). Grå/grøn klit på skydeterrænet er tilstndsvurderet med en nturtilstnd i klsse II-III, hvilket vil sige med god til modert nturtilstnd. Klithede Klithede findes på nturligt næringsfttigt og udvsket flyvesnd i de fikserede kystklitter. Vegettionen er rtsfttig og typisk domineret f dværguske. Nturtypen rummer en væsentlig nturlig vrition i fugtighed og surhedsgrd (Fredshvn et l., 2011). Klithede er en prioriteret nturtype i europæisk smmenhæng. Klitheden på Nymindeg Skydeterræn er tilstndsvurderet med en nturtilstnd i klsse II-III, hvilket vil sige med god til modert nturtilstnd. Hvtornklit er kystnære klitter med krt eller mnge uske f hvtorn, ofte ledsget f ndre uske som hyld og gråris. Store smmenhængende krt f hvtorn kn findes på steder, hvor sndet er særligt klkrigt og kn her nå en højde på 1-2 m. (Nturstyrelsen, 2010). Ingen f relerne med hvtornklit er tilstndsvurderet indenfor Nymindeg Skydeterræn. Grårisklitter er kystklitter eller klitlvninger med krt eller mnge uske f gråris. Nturtypen findes ofte tæt lndet med ndre klittyper som f.eks. krt f hvtorn eller grønsværklit 30 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

31 4. STATUS NORD Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn Hittområde Fugleeskyttelsesområde Meter Bggrundskort: Copyright KMS Figur 4-5: Ntur 2000-område nr. 69 (Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen) og fgrænsningen f Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

32 4. STATUS NORD Klithede, 100% Grå/grøn klit, 30% Hvtornklit, 100% Klithede, 70% Hvtornklit, 100% Klithede, 50% Hvtornklit, 100% Grå/grøn klit, 50% Hvid klit, 100% Nturtilstndsvurdering I. Høj II. God Hvtornklit, 100% III. Modert IV. Dårlig V. Ringe Ej vurderet Ntur 2000-område Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn Grårisklit, 20% Hvid klit, 80% Grå/grøn klit, 20% Klithede, 20% Hvtornklit, 60% Strndeng, 100% Meter Figur 4-6: Udredelse og nturtilstnd for kortlgte hittnturtyper på Nymindeg Skydeterræn og øen/holmene i Nyminde Strøm. (Miljø- og Fødevreministeriet, 2014). Arelerne er i flere tilfælde kortlgt som store mosikforekomster med flere hittnturtyper, hvor proentngivelsen eskriver, hvor stor ndel den enkelte hittnturtype udgør. 32 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

33 4. STATUS (Nturstyrelsen, 2010). Grårisklitten på skydeterrænet er ikke tilstndsvurderet. Figur 4-6 ngiver den geogrfiske udredelse og tilstnd for de hittnturtyper, der er kortlgt på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Udredelse og tilstnd f rter og hittnturtyper på udpegningsgrundlget for hittområdet Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den forekommer i såvel stillestående som rindende vnd, og åde i sltvnd og ferskvnd, herunder særligt i søer og moser med store rørskovsområder. For t odderne kn trives i levedygtige estnde skl der være våde nturområder med et højt nturindhold. Desuden er det vigtigt med en god smmenhæng mellem nturområderne, så odderne kn sprede sig. Der er fundet spor og/eller ekskrementer f odder på lle 6 overvågningssttioner indenfor hittområdet. De to f overvågningssttionerne ligger hhv. 230 m syd for og 250 m nord for Nymindeg Øvelsesterræn. Prognosen for odder er gunstig eller vurderet gunstig, d det vurderes t estnden i området er stil eller stigende (Nturstyrelsen, 2011). Der er ikke kendsk til registreringer f odder indenfor Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, og det vurderes, t der ikke findes velegnede leveområder for rten på terrænet. Det er dog sndsynligt, t der kn være spordisk forekomster f rten på de kystnære dele f terrænet. De relmæssigt dominerende nturtyper på skydeterrænet er hvid klit og klithede. Den hvide klit findes lngs hele den vestlige del f skydeterrænet, mens klitheden findes lngs hele den østlige del f skydeterrænet. I forhold til den smlede ndel f hele hittområdet idrger Nymindeg Skydeterræn primært med nturtypen hvid klit, hvor. 30% f hittområdets udpegning f denne hittnturtype forekommer. Næstvigtigste nturtype i forhold til hele hittområdet er hvtornklit, hvor 17,5% f det smlede hittområdes udpegning findes indenfor Nymindeg Skydeterræn. Hvtornklit forekommer i mindre lommer i områder med klithede. Grårisklit forekommer i et mindre område mod sydvest i mosik med den hvide klit. Den grå/ grønne klit forekommer lngs den østlige del f skydeterrænet i mosik med klitheden. Der er således flere områder, hvor der er kortlgt to eller flere nturtyper i mosik. Plejetiltg for disse underordnede hittnturtyper vil ikke live ehndlet seprt, men vil indgå i vurderingen f plejeehovet for de overordnede hittnturtyper under hensyntgen til mosikstrukturen. Fire f de seks terrestriske nturtyper på udpegningsgrundlget, som forekommer på Nymindeg Skydeterræn udgør kun et meget lille rel i forhold til det smlede rel f disse nturtyper i hele hittområdet. Tel 4-1 ngiver den del f udpegningsgrundlget for hittområdet, der er kortlgt eller forventes t kunne forekomme indenfor skydeterrænet. Hittnturtype (nturtype nr.) Arel (h) i hittområde H62 Arel (h) på Nymindeg Skydeterræn Forsvrsministeriets ndel (%) f hitt-området Nturtilstnd på Nymindeg Skyde terræn Strndeng (1330) 1.702,7 0,01 < 1 III Hvid klit (2120) 66,7 19,5 29,2 - Grå/grøn klit (2130) 257,9 7,9 3,1 II-III Klithede* (2140) 398,5 19,5 4,9 II-III Hvtornklit (2160) 42,9 7,5 17,5 - Grårisklit (2170) 8,8 0,7 8,0 - Tel 4-1. Hittnturtyper på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, der er en del f udpegningsgrundlget for hittområde H62 (Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen). Kun nturtyper, der forekommer på Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn, er medtget. Stjernemrkering (*) etyder, t nturtypen er en prioriteret nturtype, hvilket medfører et særligt nsvr for eskyttelsen. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

34 4. STATUS Vestkyststien, der løer lngs Nymindeg Skydeterræn. Klitheden. Kørespor i skydeterrænet. Trusler Trusler er påvirkninger, der hver for sig eller i komintion udgør en hindring eller væsentlig forsinkelse f muligheden for, t nturtypen eller levestedet kn opnå gunstig evringssttus. Det er således nødvendigt, på kort eller lngt sigt, t imødegå truslen, hvis nturtypen eller levestedet skl sikres gunstig evringssttus. Truslerne for hittnturtyperne på Nymindeg Skydeterræn er først og fremmest invsive rter, næringsstofelstning og tilgroning med græs og høje urter. Se Tel 4-2. Den invsive rt rynket rose er meget udredt på skydeterrænet og dækker store smmenhængende områder, hvor lt nden vegettion ortskygges, se Figur 34 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

35 4. STATUS 4-7. Der skl foretges en fokuseret indst for t undgå, t Nymindeg Skydeterræn vokser til i rynket rose, som trives godt på de sndede og tørre områder. Tilgroning med den invsive rt glnsldet hæg er ligeledes et prolem på skydeterrænet, men dog ikke f tilnærmelsesvis smme omfng som prolemerne med rynket rose. Næringsstofelstning kn påvirke de meget næringsfttige nturtyper på Nymindeg Skydeterræn. Næringsstofelstningen kommer primært fr den tmosfæriske deposition. D skydeterrænet ikke grænser op til lndrugsreler eller større husdyrrug vurderes hittnturtyperne ikke t være direkte negtivt påvirket f næringserigelse fr lndrugsdrift. Strndeng udgør kun en meget lille ndel f de registrerede hittnturtyper på terrænet, og findes kun på en f holmene i Nyminde Strøm. Den lille holm er en tgrørs- Nord Rynket rose Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn Luftfoto: Copyright COWI Meter Figur 4-7: Udredelse f rynket rose på Nymindeg Skydeterræn og øen i Nyminde Strøm i DRIFTS- OG PLEJEPLAN

36 4. STATUS holm, der er en del f et større strndengsområde tilgroet med tgrør nedenfor kystskrænten. Området er under kontinuerlig forndring på grund f fjordens påvirkning. De lysåne klitnturtyper hvid klit, grå/grøn klit, klithede og grårisklit på Nymindeg Skydeterræn er primært truet f tilgroning med den invsive rt rynket rose, mens områderne med hvtornklit kun i mindre grd vurderet t være truet f invsive rter. Flere f klitnturtyperne i det smlede hittområde er truet f næringsstofelstning, men det vurderes ikke t være tilfældet for områderne på Nymindeg Skydeterræn. Hittnturtype (nturtype nr.) Strndeng (1330) Primære trusler i hittområde H62 Tilgroning, mnglende pleje/fgræsning, invsive rter, uhensigtsmæssig hydrologi. Primære trusler på Nymindeg Skydeterræn Ingen væsentlige. Hvid klit (2120) Tilgroning, invsive rter, luftåren deposition f kvælstof. Invsive rter (primært rynket rose). Grå/grøn klit (2130) Tilgroning, invsive rter, luftåren deposition f kvælstof. Invsive rter (primært rynket rose). Klithede* (2140) Tilgroning, overgræsning, luftåren deposition f kvælstof. Invsive rter (primært rynket rose). Hvtornklit (2160) Tilgroning, invsive rter, luftåren deposition f kvælstof. Invsive rter (primært rynket rose). Grårisklit (2170) Ingen kendte. Ingen kendte. Tel 4-2. Ntur 2000-sisnlysens vurdering f trusler mod nturtyperne i hittområde H62 generelt smt vurderingen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Stjernemrkering (*) etyder, t nturtypen er en prioriteret nturtype, hvilket medføre et særligt nsvr for eskyttelsen (Nturstyrelsen, 2013). EF-Fugleeskyttelsesområde F43 Den nordvestligste del f Nymindeg Øvelsesterræn er omfttet f EF-fugleeskyttelsesområde F43, og øvelsesterrænet indgår dermed kun med. 0,6 h f det smlede fugleeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlget for fugleeskyttelsesområde F43 fremgår f Tel 4-3. Udpegningsgrundlg for EF-fugleeskyttelsesområde F43 (Ringkøing Fjord og Nyminde Strøm) Rørdrum (Y) Grågås (T) Spidsnd (T) Blå kærhøg (T) Skestork (Y) Brmgås (T) Skend (T) Fiskeørn (T) Knopsvne (T) Mørkuget knortegås (T) Hvinnd (T) Vndreflk (T) Piesvne (T) Grvnd (T) Stor skllesluger (T) Plettet rørvgtel (Y) Sngsvne (T) Piend (T) Hvørn (T) Blishøne (T) Kortnæet gås (T) Kriknd (T) Rørhøg (Y) Klyde (TY) Pomernsfugl (T) Hjejle (T) Almindelig ryle (TY) Brushne (Y) Lille koersneppe (T) Splitterne (Y) Fjordterne (Y) Hvterne (Y) Mosehornugle (Y) Tel 4-3: Arter der udgør udpegningsgrundlget for EF-fugleeskyttelsesområde F43 (Ringkøing Fjord og Nyminde Strøm). (Y): Ynglefugl, (T): Trækfugl (Miljø- og Fødevreministeriet, 2014). 36 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

37 4. STATUS Udredelse og tilstnd f rter på udpegningsgrundlget for fugleeskyttelsesområdet De lvvndede mrine områder i Ringkøing Fjord er f stor etydning for flere f ndefuglene på udpegningsgrundlget for fugleeskyttelsesområdet, l.. kriknd, piend, grånd og hvinnd. De store vidtstrkte strndenge udgør vigtige ynglelokliteter for vdefugle, ligesom de uforstyrrede holme på ntionl pln udgør vigtige ynglelokliteter for splitterne, klyde, skrv og hættemåge. Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for rørdrum, skestork, rørhøg, hvørn, lå kærhøg, vndreflk, kriknd, lille koersneppe, grågås, kortnæet gås og rmgås, idet rterne vurderes t hve stile eller stigende yngle- eller rsteestnde i området. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for lmindelig ryle, klyde, rushne, splitterne, hvterne og fjordterne på grund f l.. tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi og prædtion på ynglepldserne smt for knopsvne, sngsvne, piesvne, mørkuget knortegås, grvnd, piend, spidsnd, skend, hvinnd og lishøne på grund f tilgegng i rternes forekomst inden for området som en følge f nedgng i fødeududdet. Prognosen er ukendt for stor skllesluger, mosehornugle og plettet rørvgtel på grund f meget fluktuerende estnde inden for området (Nturstyrelsen, 2011). Der vurderes ikke t være områder indenfor Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, som er særligt velegnede for hverken yngle- eller trækfugle på udpegningsgrundlget for EF-fugleeskyttelsesområde F43. Hv- og fjordterne kunne potentielt yngle på øerne i Nyminde Strøm, men de er tidligere kun registreret ynglende i den nordlige del f Nyminde Strøm Vndplner Vndpln for Hovedvndoplnd 1.8 Ringkøing Fjord er udrejdet efter estemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s Vndrmmedirektiv i Dnmrk (Miljøministeriet, 2009). Vndplnen skl ifølge lovgivningen sikre, t vndlø, søer, kystvnde og grundvndsforekomster i udgngspunktet opfylder miljømålet god tilstnd inden udgngen f Endvidere skl det sikres, t eventuelle forringelser f tilstnden for vndområderne foreygges. I den østlige del f Nymindeg Øvelsesterræn findes to grøfter/vndlø, som egge hr en meget vekslende vndføring. Det ene vndlø løer lngs Gjødel Vej og det ndet strter syd for rensningsnlægget og løer mod nord i retning mod mpingpldsen. De to vndlø løer smmen syd for mpingpldsen og videre i en rørlægning til Gødel Knl, der løer videre til Nyminde Strøm. De to vndlø indenfor øvelsesterrænet er ikke omfttet f indstser i den gældende vndpln. I forslget til vndområdepln for perioden er de to vndlø ligeledes ikke omfttet (Miljøministeriet, 2014). Nyminde Strøm er tilstndsvurderet med ringe økologisk tilstnd. Både skyde- og øvelsesterrænet er registreret med regionle og terrænnære grundvndsforekomster. Udsigt fr øvelsesterrænet ud over øen og holmene i Nyminde Strøm. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

38 4. STATUS Bilg IV-rter EU s hittdirektiv foreskriver særlig eskyttelse f en række plnte- og dyrerter (EU, 1992). Denne indsts skl ske såvel indenfor som udenfor Ntur 2000-områderne. Til gengæld er der ikke, som for udpegningsgrundlget for Ntur 2000-områderne, krv om, t der skl ske en ktiv indsts, lot må ktiviteter ikke være i modstrid med målsætning om sikring f gunstig evringssttus for disse rter. Ligeledes må rternes økologiske funktionlitet ikke påvirkes negtivt. Ifølge fglig rpport nr. 635/2007 fr Dnmrks Miljøundersøgelser (Søgrd & Asferg, 2007) er der registreret følgende rter på hittdirektivets ilg IV i det 10 x 10 km kvdrt, som omftter Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn: Flere rter f flgermus, odder, mrkfiren og spidssnudet frø. Mrkfiren stiller desuden krv om reler med r og løs, gerne sndet jord, hvor rten ofte træffes i små kolonier. Her kn modert slidtge, som f.eks. kørespor ske velegnede områder, åde som rsteområder og som yngleområder i forindelse med den vrmekrævende udklækning f æg. Der er registreret mrkfiren på skydeterrænet vest for prkeringspldsen, hvor områder med løs sndet jord særligt på den grå/grønne klit og kystskrænten vurderes t være velegnet som rste- og ynglested for mrkfiren. Der er ikke konkret kendsk til mrkfiren på øvelsesterrænet, men speielt områderne med hede og overdrev vurderes t være egnede levesteder for rten. Flgermus Sommeropholdsstederne for flgermus findes ofte i hulheder, sprækker, spættehuller mv. i træer og i forskellige slgs ygninger. Om vinteren er de foretrukne opholdssteder lokliteter, der er eskyttede mod fjender, og som er uforstyrrede og frostfrie, men med lve plusgrder. Vndflgermus er fhængige f åne vndflder til fødesøgning, men ellers trives flgermus generelt i et vrieret lndsk. De lndskelige etingelser med åde evoksninger, åne sletter, unkersnlæg og en ældre ygningsmsse giver gode muligheder for forekomst f rter f flgermus på Nyminde g Øvelsesterræn. I forindelse med udrejdelse f den tidligere drifts- og plejepln, er der registret en uestemt, mellemstor flgermusert, der holder til i lejrområdet (Miljøministeriet, Skov- og Nturstyrelsen og Nymindeglejren, 2003). Odder Odder er en del f udpegningsgrundlget for Ntur 2000-område nr. 69, og der henvises derfor til eskrivelsen i fsnit Pdder Spidssnudet frø yngler i mnge slgs vådområder lige fr gnske små vndhuller til redden f store søer, og fr helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåne vndhuller. Spidssnudet frø er i høj grd fhængig f, t der nær ynglestederne findes gode levesteder på lnd. De edste forhold er enge og moser, hvor unge individer kn finde deres føde. Rsteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder redzonen, overlpper yngle- og rsteområder. Der er to søer på Nymindeg Øvelsesterræn, der kn være yngle- og rstesteder for spidssnudet frø. Det vurderes, t der ikke er egnede yngle- og rstesteder for spidssnudet frø på skydeterrænet Ntionlt eskyttet ntur og vndlø Stort set hele skydeterrænet og store dele f øvelsesterrænet er eskyttet f ntureskyttelseslovens 3, jævnfør den vejledende registrering f eskyttet ntur (Miljøministeriet, 2013). Flere f de eskyttede nturområder er esigtiget f de tidligere Rie og Ringkøing mter i perioden fr 2000 til 2006 smt ved en enkelt esigtigelse i Mrkfiren Mrkfiren er vidt udredt i Dnmrk. Krydyr er vekselvrme og stiller derfor krv om vrieret ntur, men med lysåne levesteder, hvor solen kn vrme dem op. Heder Hele skydeterrænet på nær prkeringsplden og forstrnden er registreret som hede. Arelet er meget vrieret med åde stejle klitskrænter og lvninger med våde 38 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

39 4. STATUS prtier. Ved esigtigelse i 2000 og 2004 er der fundet flere indiktorrter for klithede, hvilket er tegn på en god nturtilsnd på området. Dette er l.. rterne låmunke, lmindelig kællingetnd, ølget unke, hedelyng, klokkelyng, mose-ølle, revling, sndskæg, hirse-str, mrk-frytle, smlldet høgeurt og smlldet kæruld. Derudover er der registreret en række rter, der er krkteristisk for klitheden: Almindelig mælkeurt, hundeviol, lmindelig runelle, idende stenurt, glnskpslet siv, hvtorn, kær-snerre, liden klokke, lyng-snerre, trneær, snd-str, lågrøn str, liden skjller, strndvejred, smlldet mngeløv og lmindelig engelsød. Der er ligeledes registreret sjældne rter som lmindelig månerude, mose-vintergrøn (er rødlistet som næsten truet), slngetunge, syl-firling (er rødlistet som sårr) og den fredede orkide kødfrvet gøgeurt. På hele skydeterrænet er heden truet f tilgroning med den invsive rt rynket rose og i mindre grd f glnsldet hæg. Der er registreret flere hedeområder i den vestlige og nordlige del f øvelsesterrænet. På det nordvestligste hedeområde, der grænser op til mpingpldsen (fdeling 11d), er der ved esigtigelsen i 2001 registreret flere krkteristiske hederter som hedelyng, revling, tormentil, engelsk visse, græsldet fldstjerne, liden klokke, mose-ølle, snd-str, lmindelig engelsød og rter f rensdyrlv, men også den invsive rt glnsldet hæg. På hederelet øst for hovedindgngen (fdeling 5e) findes den nturligt vildtvoksende klitrose. På øvelsesterrænet er hederne uden for perimeterhegnet generelt meget tilgroede med selvsåede træer og uske, mens flere hedeområder indenfor perimeterhegnet fremstår kortklippede. Overdrev Der findes flere reler registreret som eskyttet overdrev på øvelsesterrænet. På overdrevsrelerne omkring rensningsnlægget (fdeling 5) er der i forindelse med udrejdelsen f den tidligere drifts- og plejepln registreret de overdrevskrkteristiske plnterter låmunke, smlldet høgeurt, kryende pil, hre-kløver, rødknæ, snd-str, lnet-vejred, idende stenurt, håret høgeurt og rød svingel. Hedeområde på øvelsesterrænet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

40 4. STATUS Der er to små overdrevsreler umiddelrt syd for skyde nen (fdeling 4d), hvor der ligeledes i forindelse med udrejdelsen f den tidligere drifts- og plejepln er registreret hede og overdrevsrterne fåresvingel, låmunke, knvel, hejrenæ og smlldet timin. Ud over overdrevene på øvelsesterrænet er der registreret et mindre overdrev på den entrle del f øen i Nyminde Strøm. Ferske enge Der findes et enkelt engområde i den nordlige del f øvelsesterrænet (fdeling 11d). Der er ikke foretget otniske registreringer på relet, men engen er præget f fugtigundsplnter og hr tidligere være græsset. Moser Der er registreret et enkelt moseområde på øvelsesterrænet. Moseområdet er eliggende øst for skydenen (fdeling 4j), og omkrnser et mindre vndhul. I mosen er der l.. er registreret lyse-siv, kryende pil, knæøjet rævehle, hedelyng, lmindelig engelsød, klit kællingetnd, sndstr, gråpil og jergfyr. Søer Der findes to søer/vndhuller på Nymindeg Øvelsesterræn. Den nordlige sø (fdeling 4g og 4j) er oprenset og udvidet i Søen hr et vndspejl på. 380 m 2 og ligger i forindelse med ovennævnte mose. Der er ingen opvækst omkring søen. I søen vokser l.. dunhmmer, tgrør og skeld. Den sydlige sø (fdeling 5) er etleret i 2008 og ligger på en åen slette. Bredzonen fremstår uden træopvækst. Søen hr et vndspejl på. 500 m 2. Rundt omkring og i søen vokser l.. dunhmmer og skeld. Begge søer er forholdsvist lvvndede, og fremstår med åent vndspejl. Ingen f søerne er vejledende registreret som eskyttede f ntureskyttelsesloven 3, men de vurderes egge t være omfttet eskyttelsen. Strndenge På den lille ø og holmene i Nyminde Strøm findes mindre områder med strndeng. På de to holme lngs den vestlige kystskrænt er der i 1999 registreret flere typiske rter for slttolernte nturtyper som stnd-nnelgræs, strndrve, strnd-engelskgræs, strnd-kogleks, strnd-trehge og lågrøn kogleks. Holmene domineres f tgrør og ndre højtvoksende fugtigundsrter. Vndlø På Nymindeg Øvelsesterræn er der to grøfter/vndlø. Grøfterne løer mod øvelsesterrænets nordøstlige hjørne, hvor de smles i en rørlægning og løer ud i Gødel Knl. Den nordligste f de to grøfter løer tværs gennem et engområde, syd om Gjødeljerg Hus og endeligt gennem et hedeområde, for efterfølgende t være rørlgt. Grøften er ved forløet gennem hedeområdet okkerforurenet, sndsynligvis grundet en meget vekslende vndstnd. Den nordligste grøft, som er meget påvirket f okker. Den sydlige grøft strter i den sydlige del f det store sletteområde, og løer igennem det meste f den østlige del f øvelsesterrænet. På strækningen fr rensningsnlægget og nordpå, er grøften omfttet f ntureskyttelsesloven 3. Grøften er rørlgt over en kortere strækning og fleder l.. vnd fr sletten og rensningsnlægget, der er eliggende inde på øvelsesterrænet. 40 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

41 4. STATUS Fredninger Skydeterrænet ligger indenfor fredningen f Værnengene, hvor klitterne lngs kysten på skydeterrænet lev fredet 2002 i medfør f sndflugtsloven. De resterende klitter lev fredet senere smme år, som en del f et h stort rel eliggende mellem Tipperne og Nymindeg. Fredningen hr til formål t evre og foredre områdets lndskelige, nturmæssige og kulturelle værdier, herunder t medvirke til t ske grundlg for t sikre og genoprette en gunstig evringssttus for de rter og nturtyper, det interntionle ntureskyttelsesområde er udpeget for t eskytte. Fredningen skl endvidere sikre offentlighedens dgng til de dele f området, hvor dette er foreneligt med nturværdierne. Derudover hr fredningen til formål t opretholde Bjålum Klit og klitområderne på Holmslnd som åne klitområder. For de militære øvelsesreler gælder, t der kn foretges mindre nlægsrejder, hvis udformning og plering er godkendt f Fredningsnævnet. Hjemmeværnsskolens ygninger på Nymindeg Øvelsesterræn er i 2013 erklæret evringsværdige i forindelse med, t Kulturstyrelsen hr udpeget 25 steder, der rummer nlæg, der tegner en væsentlig historie om det dnske forsvr og den ivile eskyttelse under Den Kolde Krig. De udpegede nlæg er ikke fredede, men Kulturstyrelsen forventer i de kommende år, t indlede et smrejde med ejerne, kommunerne og de lokle museer for t sætte fokus på de kulturhistoriske, rkitektoniske og miljømæssige værdier og diskutere mulighederne for evring gennem f.eks. kulturmiljørejde, loklplnlægning, gennvendelse, dgng og formidling Fredede rter Ud over de rter, der er optget på hittdirektivets ilg IV (se fsnit 4.6.3) kn en række dyr og plnter på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn være fredet i henhold til rtsfredningsekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2013). Det drejer sig om lle pdder og krydyr smt lle orkidéer. På skydeterrænet er der registreret lmindelig firen, mrkfiren og orkidéen kødfrvet gøgeurt. I henhold til rtsfredningsekendtgørelsen er der forud mod forsætligt dr eller indfngning f de fredede dyr, smt forud mod forsætlig plukning, indsmling, fskæring, opgrvning eller oprivning med rod f fredede plnter Fortidsminder Der findes ingen registrerede, fredede fortidsminder på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Der er registreret et eskyttet sten- og jorddige nord for den store slette på øvelsesterrænet. Diget dnner en lukket firknt. Jævnfør museumslovens 27 stk. 2 skl grverejder stndses, hvis der under jordrejde findes spor f fortidsminder (strukturer, konstruktioner, ygningsgrupper, opldser, grve og grvpldser, flytre genstnde og monumenter). Fortidsmindet skl strks nmeldes til det nærmeste sttslige eller sttsnerkendte kulturhistoriske museum. Fund kn således hve etydning for mulighederne for nlæg eller militære grverejder (Kulturrvsstyrelsen, 2009) Skov C. 75% f Nymindeg Øvelsesterræn er skovevokset. Skoven, kldet Vesterlund Plntge, er overordnet set ét stort smmenhængende område, hvor perimeterhegnet deler skoven i et yderområde og et entrlt skovområde. Uden for perimeterhegnet er skoven primært domineret f nåletræer som jergfyr, ontortfyr, skovfyr og sitkgrn. Derudover findes der mindre preller f øg, irk og eg. Inden for perimeterhegnet er skoven primært domineret f jergfyr, ontortfyr og sitkgrn, men med enkelte mindre preller med løvtræ. Det er kun skovområdet udenfor perimeterhegnet, der er registreret som fredskovspligtig, men skovområdet inden for perimeterhegnet vurderes ligeledes t være fredskovspligtigt, jf. skovlovens 3 om fredskovspligt på offentlige ejede reler med skov (Miljøministeriet, 2013). Der er i foråret 2015 gennemført en ekstensiv esigtigelse f lle skovpreller med henlik på t eskrive den nuværende tilstnd f og fremtidige plejeehov for de enkelte preller. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

42 4. S TAT U S Område med ældre skovfyr. 42 NYMINDEGAB SK YDE- OG ØVELSESTERRÆN

43 4. STATUS Skovområdet på øvelsesterrænet ærer generelt præg f mnglende tynding og pleje, hvorfor en stor del f skovprellerne fremstår som tætte monokulturer, der hr en meget lv øvelsesmæssig og nturmæssig værdi. Spredt på øvelsesterrænet findes enkelte preller med l.. gmle skovfyr og egekrt, der fremstår mere åne, og dermed hr større øvelsesmæssig og nturmæssig værdi Øvrige nturtyper Slettereler En mindre del f Nymindeg Øvelsesterræn er slette, med lysåne og reltiv flde reler uden usk- og trævegettion. Slette er ikke omfttet f ntureskyttelsesloven, og d slette oftest findes på tidligere lndrugsreler, kn relerne hve egrænset nturmæssig værdi. Sletterelerne på øvelsesterrænet hr dog ikke været i lndrugsmæssig drift i meget lng tid. Sletten slås 1-2 gnge årligt og fremstår med lv og ensrtet vegettion, der er domineret f næringskrævende og lmindeligt forekommende græsser og urter. En stor del f den militære øvelsesrug på Nymindeg Øvelsesterræn foregår på sletterelerne. En stor del f sletteområderne er omfttet f estemmelserne for IPA. Se Figur 4-3. Strndred Nymindeg Skydeterræn omftter. 50 m f den i lt. 120 m rede strndred lngs hele skydeterrænet. Strndredden er en uevokset sndstrnd Ikke eskyttede plnte- og dyrerter Som en del f udrejdelsen f den tidligere drifts- og pleje pln lev der foretget en række feltesigtigelser med registreringer f vegettion, pttedyr, fugle og dgsommerfugle. Fuglelivet på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn lev gennemgået i 1998, hvor der lev konstteret 35 ynglefuglerter knyttet til klithede eller klitplntge. Der vr overvejende tle om oservtioner f lmindelige rter, men der lev også fundet enkelte mere sjældne rter som ntrvn, stor flgspætte, hedelærke og stenpikker. Oservtionerne fr 1998 vurderes ikke t dskille sig væsentligt fr den sitution, mn kunne forvente t se, hvis der igen lev foretget en registrering f områdets fugle. Der henvises til den tidligere drifts- og plejepln for en nærmere gennemgng f fugle (Miljøministeriet, Skov- og Nturstyrelsen og Nymindeglejren, 2003). Der er ikke gennemført en systemtisk gennemgng f pttedyrfunen på terrænet. I forindelse med udrejdelse f den tidligere drifts- og plejepln lev der listet forekomst f følgende rter f pttedyr: Rådyr, enkelte strejfende krondyr, mnge hrer, en del egern, ræv, husmår, hermelin, rud, husmår, grævling og en uestemt flgermusert. Afspærret dgngsvej, der krydser gennem den sydlige del f skydeterrænet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

44 4. STATUS For eskrivelse f registrering f insekter med særlig fokus på dgsommerfugle henvises til den tidligere driftsog plejepln (Miljøministeriet, Skov- og Nturstyrelsen og Nymindeglejren, 2003). Rynket rose er vidt udredt på skydeterrænet, men findes også i mindre skl på øvelsesterrænet. I efteråret 2015 er rynket rose fjernet fr et mindre område i den nordlige del f skydeterrænet Invsive rter Invsive rter er defineret som indslæte, fremmede rter, der ved deres spredning og forekomst skder den hjemmehørende iodiversitet. Der findes åde invsive plnterter og dyrerter. På Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er der særlig ehov for ekæmpelse f plnterterne rynket rose, kæmpe-jørneklo, glnsldet hæg og jergfyr. Rynket rose Rynket rose kommer oprindeligt fr Østsiirien, men er indført til Dnmrk, hvor den siden er levet meget udredt lngs kysten. Rynket rose hr en særlig evne til t gro på næringsfttig, sndet jord, hvor den nemt spredes. Rynket rose sætter så mnge og tætte rodskud, t det medfører en mrknt nedgng i tilgængeligheden f lys. Dette fører til, t ndre nturligt hjemmehørende rter skygges ud f deres hitt, hvilket resulterer i et rtsfttigt plntesmfund domineret f rynket rose. Frøene kn spredes f dyr og mennesker eller flyde på vnd. De tåler sltvnd, og kn derfor sprede sig til småøer, holme og strnde. Derudover kn det tætte tornede krt hæmme dgng, og kn være et prolem for den militære rug smt den rekretive udnyttelse f kystområder. Kæmpe-jørneklo Kæmpe-jørneklo nses ikke for t være et væsentligt prolem på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn i øjelikket. Arten er kun registreret på én loklitet og her kun som enkelte spredte plnter (fdeling 3g). En enkelt kæmpe-jørneklo spreder flere tusinde frø i løet f sin levetid på 2-3 år, og på grund f den store frøproduktion kn plnten hurtigt etlere sig nye steder og dnne dominerende evoksninger, der fortrænger ndre plnterter. Bekæmpelse f kæmpe- jørneklo indgår som en integreret del f de igngværende plejefornstltninger. Glnsldet hæg På klitheden på skydeterrænet smt på hedeområderne på øvelsesterrænet er der spordisk opvækst f glnsldet hæg. Arten tåler stærk vind og tørke, og etlerer sig let i skygge under ndre træer. Glnsldet hæg stmmer fr det nordøstlige Nordmerik, hvorfr den omkring år 1800 lev indført som prydplnte til Dnmrk. Senere hr den været meget nvendt i læhegn og i skove især i Vestjyllnd. På øvelsesterrænet er rten ekæmpet i forindelse med hedepleje på nogle områder, men der hr ikke Rynket rose på skydeterrænet. Hedeområde med opvækst f l.. glnsldet hæg. 44 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

45 4. STATUS været nogle målrettede plejetiltg for t fjerne glnsldet hæg på hele terrænet. Bjergfyr På Nymindeg Øvelsesterræn forekommer jergfyr i stort ntl og dækker en stor del f skovområdet på øvelsesterrænet. Bjergfyr stmmer fr Centrleurops jergegne og lev indført til Dnmrk i slutningen f 1700-tllet. Bjergfyr lev l.. nvendt til sndflugtsdæmpning smtidig med t den gv læ, d den på kystnære klitområder kn være den eneste trært, der kn gro. I dg er rten meget lmindelig på Vestkysten. Forsvrsministeriet nser ikke nødvendigvis jergfyr som en invsiv rt på lle terræner, og på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn skl jergfyr kun ekæmpes på de lysåne nturtyper. Andre steder på terrænet indgår jergfyren derimod som en del f den fremtidige skovudviklingstype Jgt Jgt indgår som en del f områdets øvrige ressoureudnyttelse. Drifts- og plejeplnen regulerer ikke den jgtlige nvendelse. Jgt- og vildtforvltningen seres på udlejning f jgt, smt udlægning f jgtfrie reler. På Nymindeg Øvelsesterræn udlejes ved denne plns udrejdelse 122 h til jgt. Jgtudlejningen er flneret i forhold til den militære rug f relerne, ntureskyttelse, offentlighedens rekretive rug og økonomi. Der gennemføres generelt en mindre intensiv jgt end tidligere. Spredt på øvelsesterrænet ses stdig spor efter efter den tidligere jgtktivitet. Når der gennemføres ktiviteter i skydeterrænet, vil lle indfldsveje i dgtimerne være spærret med omme, og de røde llonkugler være hejst. Strnden vil være fspærret med sikkerheds- og fspærringspersonel. Ved ntktiviteter vil omme og llonmster være forsynet med rødt lys. Det er tilldt t pssere d Vestkyststien på østsiden f skydeterrænet til fods eller på ykel, når der gennemføres ktiviteter i skydeterrænet. Der er offentlig dgng til øvelsesterrænet i Vesterlund Plntge for gående og yklister, når der ikke foregår øvelsesktivitet, og der er offentlig dgng til selve lejrområdet inden for perimeterhegn i tidsrummet kl Hjemmeværnsskolen hr i smrejde med Dnsk Orienterings-Forund opstillet 34 fste poster i Vesterlund Plntge (findveji.dk). Det er tilldt enkeltpersoner t løe til de fste poster, men større grupper og orgniseret lø er ikke tilldt uden ftle. Der gælder smme regler for færdsel på området for orienteringsløerne som for lle ndre. 4.7 Pulikumshensyn Grundreglen er, som på Forsvrsministeriets øvrige terræner, t offentlighedens dgng skl tilgodeses, når hensynet til sikkerhed smt uddnnelses- og øvelsesvirksomhed tillder det. Det etyder, t når der ikke foregår militær ktivitet på relerne, vil relerne være åent for pulikum efter de ordensregler, der fremgår f informtionstvlerne pleret ved lle indfldsveje til terrænet. Gående pulikum er velkommen på skydeterrænet, når der ikke foregår skydning eller nden øvelsesktivitet. Dnsk Orienterings-Forunds tvle ved indgngen til øvelsesterrænet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

46 5. ANALYSE 5. ANALYSE Dette fsnit indeholder en emneopdelt diskussion f, hvordn drifts- og plejeplnen på en hensigtsmæssig og velfvejet måde kn tilgodese de opstillede målsætninger under hensyntgen til optimering f ressoureudnyttelsen. Det indledes med en evluering f indstsen under den tidligere drifts- og plejepln. 5.1 Evluering f drifts- og plejepln Drifts- og plejeplnen for Nymineg Skyde- og Øvelsesterræn er gennemgået, og der er udrejdet en selvstændig evlueringsrpport (Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, 2015). I evlueringen vurderes opfyldelse f de foreskrevne ktiviteter. Hertil kommer en skemtisk oversigt over, hvd der er udført, hvd der ikke er udført, og hvd der er udført udover det plnlgte. Endelig gives en vurdering f indstsens etydning for sårre og krkteristiske nturtyper og rter. Nedenfor gives et kort resumé f evlueringen. uden ldrende opvækst. De sidste pr år er de slået én gng årligt uden opsmling f det fslåede mterile. Særligt for nturværdien på overdrevene er det mest hensigtsmæssigt t opsmle det fslåede mterile, d der derved fjernes næringsstoffer fr relerne. Egentlig hedepleje er gennemført i egrænset omfng. Hedeområderne er generelt i dårlig stnd, og jergfyr er dominerende de fleste steder. Der mngler således en fokuseret hedepleje, som fremmer væksten f hedelyng. Klitheden fremstår generelt med lv opvækst, men er flere steder domineret f rynket rose. Enkelte steder på klitheden vokser der desuden glnsldet hæg. Klithedeområdet på skydeterrænet smt den lille ø i Nyminde Strøm er omfttet f Ntur 2000-område nr Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen, og der er i 2012 udrejdet et tillæg, der eskriver en drift og pleje f hovedsglig klithederelet (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2012). Sttus på de ktiviteter, som er eskrevet i Ntur 2000-tillægget, er evlueret på lige fod med indstserne i drifts- og plejeplnen. I forhold til de øvelses- og uddnnelsesmæssige forhold på terrænet er der i drifts- og plejeplnen primært eskrevet rydning f skovområder smt konvertering til ndre trærter. En stor del f disse tiltg er ikke gennemført. I forindelse med en storm er der væltet en del nåletræer, som endnu ikke er fjernet. Enkelte f de væltede træer læner sig op f ndre træer, og kn derfor være til fre for personel og pullikum. Der hr ikke i plnperioden været nogen indsts mod invsive rter på nær mod kæmpe-jørneklo, som kun er fundet et sted på øvelsesterrænet. Skovdriften på øvelsesterrænet er overgået til nturnære prinipper. Der mngler dog en pln for, hvordn de nturnære driftsprinipper forvltes. Forsvrsministeriets interne jgtorgnistion er nedlgt, ktiv vildtpleje er ophørt, og jgten udlejes. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn indeholder to vådområder, som egge er i fin stnd, og der er sket en løende pleje. Der skl i løet f plnperioden tges stilling til oprensningsehovet i forhold til dunhmmer og tgrør. Med hensyn til ntureskyttelse vurderes det, t overdrevs- og slettereler overordnet set fremstår åne og Der er opst informtionstvler ved indfldsvejene med oplysninger om ordensreglement og øvelsesktiviteter 46 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

47 5. ANALYSE smt kort over de to terræner. Enkelte skilte er slidte og ør udskiftes. Ud over de ktiviteter, der er eskrevet i drifts- og plejeplnen, er der ryddet dgngsveje i den vestlige del f jergfyrplntgen smt udrejdet Ntur 2000-tillæg til drifts- og plejeplnen. Smmenfttende kn det konkluderes, t dele f de plnlgte pleje- og driftstiltg er gennemført, mens visse tiltg f forskellige årsger mngler t live gennemført, herunder ekæmpelse f invsive rter, rydning f hedereler smt konvertering til ndre trærter. 5.2 Nye indstser Det er Forsvrsministeriets målsætning, t drifts- og pleje indstsen skl understøtte udvikling og fstholdelse f forskelligrtede reler, der opfylder militære ehov, og som smtidigt hr et højt nturindhold. Den nye indsts på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn skl tilrettelægges med fokus på de militære uddnnelsesmål. Indenfor disse rmmer skl der være fokus på t sikre gunstig evringssttus for rter og nturtyper på udpegningsgrundlgene for hittområdet og fugleeskyttelsesområdet. Herunder skl der være særligt fokus på ekæmpelse f den invsive rt rynket rose på skydeterrænet. Konvertering til nturnær skovdrift er ligeledes et fokusområde og i den forindelse ør der ske en tyndingshugst i de eksisterende skovevoksninger, således t et større område f skoven liver mere lysåen og dermed i højere grd er nvendelig til øvelsesformål. Det forudsættes, jævnfør ntureskyttelseslovens 52 og vejledningen til denne, t Forsvrsministeriet som sttslig relforvltende myndighed løende træffer de fornstltninger, som er nødvendige for t holde deres reler i rimelig stnd. På Nymindeg Skyde- og Øvelses terræn omftter dette en plejepligt på de eskyttede hedeområder på skyde- og øvelsesterrænet, den ferske eng, mosen, overdrev og søer på øvelsesterrænet og de mindre områder med strndenge på holmene i Nyminde Strøm. En stor del f områderne er truet f tilgroning, herunder tilgroning med invsive rter. Skydenen på Nymindeg Øvelsesterræn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

48 5. ANALYSE Tilgroning Tilgroning med høj græsser, vedplnter og invsive rter udgør en væsentlig trussel for nturværdien på de lysåne reler og er således også prolemtisk i forhold til sikring f gunstig evringssttus for hittnturtyperne hvid klit, grå/grøn klit, klithede og grårisklit. Tilgroningen kn ligeledes være et prolem for den militære nvendelse, hvis området skl nvendes til t øve fremrykning. Der vil fremdrettet være stor fokus på t forhindre tilgroning f den lysåne ntur, speielt hittnturtyperne på skydeterrænet. Indledningsvist skl der gennemføres en førstegngspleje, som omftter rydning f de invsive rter rynket rose og glnsldet hæg på skydeterrænet smt delvise rydninger f hedeområderne og rydning f overdrev på øvelsesterrænet med fokus på t fjerne jergfyr og den invsive rt glnsldet hæg. Efter den indledende rydning f uske og træer, er det ønskeligt, t flere f områderne fgræsses som vedligeholdende pleje. Afgræsning nses for t være omkostningseffektivt og smtidig idrger det med en nturpleje, som sker stor diversitet og dynmik i nturområderne (Funforst, 2014). På øvelsesterrænet kn fgræsningen ske i en større indhegning, som åde omftter åne nturtyper og skov. Afgræsning med eksempelvis heste og/eller kvæg som helårsfgræsning øger den iologiske mngfoldighed f rter, og der skes nogle dynmiske og spændende overgnge fr de lukkede skovområder til de åne nturtyper. Afgræsningen er speielt effektiv i vinterhlvåret, d dyrene i større grd vil spise vedholdigt mterile (uske og træer). Helårsfgræsning kn forudsætte, t dyrene hr dgng til læskur eller lignende (fhængig f rt/re), og eventuelt også t der tilskudsfodres på visse årstider (oftest sidst på vinteren), fhængig f det ktuelle fødeudud. På skydeterrænet vil der kun live tle om fgræsning med lette dyrerer som får eller geder, d de er de mest effektive rer til ekæmpelse f rynket rose, og smtidig er skånsomme overfor klitvegettionen. Grundet den militære rug f skydeterrænet vil dele f området kun kunne fgræsses i sommerperioden, hvor der ikke er nogen øvelsesktivitet. Afgræsning f de lysåne nturområder på åde skydeterrænet og på øvelsesterrænet skl formentlig suppleres med mnuel eller mskinel rydning, for t sikre, t rynket rose ikke spreder sig. Speielt på skydeterrænet, hvor rynket rose findes i et stort omfng, skl der følges op på om græsningen kn holde rten nede, og der skl eventuelt foretges mnuel eller mskinel optrækning f nye skud - mindst en gng årligt, indtil der ikke kommer nye skud. I forindelse med etlering f græsning på øvelsesterrænet, ør der tges kontkt til Orienteringskluen West, i forhold til sikring f de 34 fste poster, der er opstillet i Gødel Bjerge/Vesterlund Plntge. Såfremt det viser sig, t fgræsning f en større del f åde skyde- og øvelsesterrænet er prolemtisk på grund f øvelsesmæssige hensyn, udføres plejen f de lysåne nturreler i form f årlige rydninger og slåninger. Ved rydning og slåning f de eskyttede nturtyper opsmles det fskårne/fslåede mterile og fjernes fr området. Omkring ygningerne på øvelsespldsen ligger flere små eskyttede heder, der i dg slås en gng om året, og hvor hedevegtionen er sprsom. Der foretges en nærmere undersøgelse, der skl fklre, om der fremdrettet kn udvikles nturlig hedevegettion ved t områderne overgår til en mere ekstensiv drift Skovevoksede reler På Nymindeg Øvelsesterræn er der generelt et ehov for t lysne skovområderne op, således t den øvelsesmæssige værdi f skovområderne øges, og for generelt t foredre nturtilstnden, jævnfør eskrivelsen under fsnittet om tilgroning. For t lysne skovområderne og ske vrierende overgnge fr skov til lysåen ntur suppleres den egentlige skovdrift derfor med fgræsning, smmen med de 48 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

49 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 5. ANALYSE lysåne reler eskrevet ovenfor. Med tiden vil fgræsningen øge skovens nturværdi og gvne øvelsesktiviteterne i skovområderne. De fredskovspligtige skovområder på terrænet skl fremdrettet forvltes efter prinipperne om nturnær skovdrift, herunder prinipperne for urørt skov (Lrsen, 2005). Omlægning til nturnær skovdrift ygger på t udnytte skovenes egne proesser og funktioner, herunder den nturlige foryngelse f skoven. Prinipperne gør op med den klssiske skovdrift med ensldrende evoksninger i monokultur. Ved nturnær skovdrift opnås efterhånden ldersvrierede skove estående f mnge forskellige trærter lndet mellem hinnden. Disse skove vil nturligt være mere stile og rumme en større iodiversitet end klssiske ensldrende og ensrtede skove. Omlægningen til nturnær skovdrift er en proes, som tger mnge år og denne proes er endnu ikke påegyndt på Nymindeg Øvelsesterræn. I forindelse med omstillingen til nturnær skovdrift skl der opstilles nogle lngsigtede mål for skovområderne, der oftest strækker sig over flere trægenertioner. De NORD!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Skovudviklingstyper!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Eg m skovfyr og lærk Birk m skovfyr og grn Bjergfyr Skoveng Urørt skov!!!!! Fst hegn Meter Figur 5-1: Skovudviklingstyper på Nymindeg Øvelsesterræn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

50 5. ANALYSE lngsigtede mål fstlægges på ggrund f estemte skovudviklingstyper (SUT), der eskriver et forventet skovillede og en estemt fremtidig trærtssmmensætning. Skovudviklingstyperne estemmes l.. ud fr områdets jordundsforhold og hydrologiske forhold, og de tger ikke nødvendigvis udgngspunkt i den nuværende evoksning Hydrologi Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn indeholder kun et fåtl f våde nturområder, som kn hve stor værdi for en række forskellige rter f insekter, pdder og plnter. Det vurderes, t ved t lukke hele eller dele f den nordligst eliggende grøft lngs Gjødel Vej vil de hydrologiske forhold, som tidligere hr eksisteret i området, kunne genskes. Dette vil smtidig medvirke til t styrke nturværdierne i området ved t engen og heden ved Gjødeljerg Hus liver fugtigere. Grøften og de omkringliggende reler nvendes i dg ikke til øvelsesmæssig rug, hvorfor genskelse f de nturlige hydrologiske forhold i området ikke vil være en øvelsesmæssig hindring. Dele f eng- og hedeområdet vil, efter tilkstning f grøften, formentlig live oversvømmet i regnvejrsperioder, og kn få krkter f egentlige sumpområder. Hvis det viser sig, t der ikke sker en vndstndshævning, kn der evt. grves en lvtvndet sø (med åent vndspejl året rundt) i engområdet. Projektets udførelse og omfng kræver en detljeret forundersøgelse, som skl fklre de hydrologiske forhold i eng- og hedeområdet, og sikre t området omkring de eksisterende ygninger stdig forliver tilstrækkeligt fvndet. Der findes to søer på Nymindeg Øvelsesterræn. Bredzonen omkring de to søer slås en gng om året smmen med med de omkringliggende områder. For t foredre skjule- og overvintringssteder for især pdder og krydyr, udlægges kvsunker og enkelte træstmmer nær søredden ved egge søer. Stmmerne udvælges i forindelse med den lmindelige skovdrift. Begge søer er forholdsvist lvvndede, og fremstår med åent vndspejl. Det kn dog live nødvendigt med oprensning f dunhmmer og tgrør i egge søer i løet f plnperioden Forstyrrelser som følge f øvelsesktivitet og offentlighedens færdsel Potentielt kn støj fr militære ktiviteter være generende for det lokle dyreliv smt omkringliggende loklsmfund. Sidstnævnte prolemtik håndteres ikke i drifts- og plejeplnen, men henhører under særlig regulering vi Bekendtgørelse om støjregulering f Forsvrets øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner (Miljøministeriet, 2015). Det vurderes på ggrund f generelle erfringer fr de militære terræner, t de øvelsesmæssige ktiviteter ikke udgør et prolem i forhold til forstyrrelser f vildtet. Erfringerne viser, t vildtet oftest hurtigt vænner sig til den støj, der er i området. Forstyrrelser f vildtet fr øvelsesktiviteter ehndles derfor ikke yderligere i drifts- og plejeplnen. Skyde- og øvelsesterrænet er åent for offentligheden på ykel eller til fods, når der ikke er øvelsesmæssige ktiviteter. Det vurderes, t der ikke er dyrerter på terrænet, der er sårre over for denne lmindelige færdsel. Løse hunde kn udgøre en trussel for vildtet, og hunde skl føres i snor. Der er meget sjældent prolemer med løse hunde på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn Invsive rter Den generelle ekæmpelse f invsive rter er reguleret gennem en række retningslinjer for foreyggelse og ekæmpelse f invsive plnte- og dyrerter (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2011). Retningslinjerne udmøntes på det enkelte terræn gennem driftsog plejeplnerne. På skydeterrænet er der en stor estnd f rynket rose, der dnner meget store og tætte popultioner spredt på hele relet. Dette er prolemtisk i forhold til evring 50 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

51 5. ANALYSE f gunstig evringssttus for hittnturtyperne hvid klit, grå/grøn klit, klithede og grårisklit, og esværliggør militær fremrykning i terrænet. Der hr ikke tidligere været foretget nogen egentlig ekæmpelse f rynket rose, hvorfor dette fremdrettet prioriteres meget højt. Bekæmpelse f etlerede estnde f rynket rose tger mnge år, og der er derfor vigtigt t hve en lngsigtet pln for ekæmpelsen, d rydning uden en tilstrækkelig opfølgning i værste fld kn medføre en øget tilgroning med rynket rose, d der sker en foryngelse og der skes edre vækstetingelser efter forstyrrelse f jordunden. Afhængig f ekæmpelsesmetoden, ør overvågning f estnden fortsætte i minimum to år efter t nye rodskud er ophørt med t dukke op (Nturstyrelsen, 2015). Rynket rose kn ekæmpes ved slåning, græsning, opgrvning, optrækning, hrvning og ndre mskinelle/ mnuelle metoder. Vlg f metode fhænger f de lokle forhold, herunder sårrhed f nturområdet og estndenes størrelse og lder. Den umiddelre effekt f slåning er en foryngelse f rynket rose ved en øget skudsætning. Det er ikke evidens for hvor hyppige slåninger, der er nødvendige for t ekæmpe rynket rose, og det vides ikke om rten kn ekæmpes fuldstændigt ved slåninger lene. Gentgne slåninger kn dog ske en åen, lv evoksning f rynket rose, hvor der er mulighed for t områdets ndre plnterter kn vokse. Slåning er ikke velegnet på stærkt kuperet terræn, og metoden efterlder ofte tornede grene og stue, som kn være skdelige for græssende dyr, og dermed hæmme effekten f en eventuel efterfølgende græsning. Optrækning f rynket rose kn foretges mnuelt eller mskinelt. Mnuel optrækning er velegnet til ekæmpelse f små, nyetlerede forekomster og som efterehndling efter mskinel oprykning og opgrvning. Metoden er meget skånsom, og ved hyppige gentgne oprykninger i løet f en vækstsæson, kn rynket rose udryddes i løet f 2 til 5 år (Nturstyrelsen, 2015). Metoden er dog meget ressourekrævende. Mskinel optrækning giver mindre forstyrrelse f jordunden end opgrvning. Optrækningen ør påegyndes i juni og gentges evt. 1 til 2 gnge senere på året. Der ør følges op med mnuelle eller mskinelle optrækninger f nye individer i de efterfølgende år. Optrækning giver en hurtig udpining f rynket rose, og gør områderne mere tilgængelig for efterehndling med græsning. Ved opgrvning f rynket rose med grvemskine, skl det sikres, t lle rødderne, der speielt i klitterræn kn nå ned i en dyde på ind til 2 meter, grves op. Smtidig ør jorden i en zone på 1 meter omkring evoksningen undersøges for rødder. Det opgrvede jord skl sigtes for rod- og stængeldele inden det lægges tilge. Opgrvning er et voldsomt indgre, der kn ødelægge klitstrukturen. Plnterter i klitterne er dog tilpsset meget voldsomme ændringer grundet vind og sndflugt, og er derfor i stnd til t reetlere sig hurtigt. Det optrukne/opgrvede plntemterile kn enten grves ned eller køres væk og rændes. Der er dog en risiko for t rynket rose kn skyde igen fr det nedgrvede mterile (Nturstyrelsen, 2015). Græsning kn hindre rynket rose i t etleres og sommer- eller helårsgræsning med geder og får kn udrydde etlerede estnde f rynket rose på 5 10 år. Kvæg kn holde genvæksten f rynket rose nede, eksempelvis efter en indledende oprykning, men kvæg kn næppe ekæmpe etlerede estnde. Effekten f græsning på etlerede estnde er størst på unge plnter og ftger des ældre/større plnterne liver. Både får og geder ngrier rynket rose fr knten, men trænger forholdsvist hurtigt dyt ind i krttet. På skydeterrænet findes flere mindre estnde/individer f glnsldet hæg, der ligesom rynket rose ikke tidligere hr været ekæmpet. Glnsldet hæg ekæmpes edst ved oprykning, opgrvning og græsning. Ved slåning skyder glnsldet hæg ret hurtigt fr stødene, og efterldte fældede stmmer og fsvede grene kn slå rod og gro igen. Hvor glnsldet hæg fældes, ør der foretges en efterfølgende pleje i form f græsning eller slåning én gng hvert år. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

52 5. ANALYSE Vndhul på øvelsesterrænet. Kæmpe-jørneklo hr en krftig vækst i foråret, og smmenholdt med den enorme frøproduktion kn plnten hurtigt etlere sig og dnne dominerende evoksninger, der fortrænger ndre plnterter. Kæmpe-jørneklo optræder kun et enkelt sted på øvelsesterrænet. Kæmpe-jørneklo ekæmpes ved rodstikning/opgrvning og/eller slåning, og ekæmpelsen ør ske, inden plnten sætter frø Beskyttede rter For t tilgodese særligt eskyttelseskrævende rter er der for lle Forsvrsministeriets reler opstillet en række retningslinjer vedrørende ktiviteternes tidsmæssige gennemførsel. Retningslinjerne er eskrevet i ilg 9.2, model 8. Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn vurderes ikke t spille en etydende rolle for rter omfttet f hittdirektivets ilg IV. Det kn dog ikke udelukkes, t der kn være forekomster f rter f flgermus, odder, mrkfiren og pdder på terrænet. Odder er eskrevet i fsnittet om Ntur 2000 (fsnit 5.2.7). Gmle, hule træer og træer med sprækker kn potentielt være yngle- og/eller rsteområde for flgermus. Omlægning til nturnær skovdrift vurderes t foredre levesteder for flgermus, d vritionen i trærter og struktur øges, og d der etleres og vedligeholdes lysninger i skoven. Størstedelen f de træer, der skl fældes og fjernes som en del f den plnlgte omlægning til nturnær skovdrift, vurderes umiddelrt ikke t være egnede som levesteder for flgermus. Der kn dog være enkelte træer indenfor øvelsesterrænet, hvor det ikke kn udelukkes, t træerne kn hve en funktion som yngle- eller rsteområde for rter f flgermus. Såfremt der som en del f de plnlgte rydninger skl fældes 52 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

53 5. ANALYSE Rynket rose på øvelsesterrænet. enkelte gmle, hule træer og træer med sprækker skl fældningen ske på et tidspunkt, hvor de ikke huser ynglende eller overvintrende flgermus, dvs. i perioden sidst i ugust og frem til midten f oktoer eller i slutningen f pril og frem til egyndelsen f juni. Mrkfiren er fhængige f lysåne områder gerne med løs sndet jord for t opnå optiml ynglesues. Hele skydeterrænet, og lysningerne i skoven vurderes t indeholde potentielle yngle- og rsteområder for mrkfiren. Bekæmpelse f de invsive rter smt omlægning til nturnær skovdrift med lysninger vurderes t foredre levestederne for mrkfiren. Den fredede orkidé kødfrvet-gøgeurt er tidligere fundet på skydeterrænet, og det vurderes, t ekæmpelsen f invsive rter på skydeterrænet vil foredre vækstforholdene for kødfrvet-gøgeurt. Hydrologiprojektet i den nordlige de f øvelsesterrænet vil foredre levestederne for pdder på hittdirektivets ilg IV. Med etlering f ovenstående fornstltninger vurderes drifts- og plejeplnen ikke t påvirke den økologiske funktionlitet f ilg IV-rter og fredede rter på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn Ntur 2000 Det vurderes, t den llerede gennemførte indsts smt nedenfor eskrevne nye indsts vil etyde, t åde de relevnte overordnede og konkrete mål i Ntur 2000-plnen efterleves. Smme vurdering gælder de generelle og områdespeifikke retningslinjer. Det vurderes, t de konkrete drifts- og plejetiltg, der er eskrevet i fsnit (tilgroning) og (invsive DRIFTS- OG PLEJEPLAN

54 5. ANALYSE Skiltning ved skydeterrænet. rter) og i Kpitel 7 om ktiviteter, sikrer gunstig evringssttus for hittnturtyperne. De lysåne hittnturtyper vil live sikret mod tilgroning ved regelmæssig rydning f opvækst f vedplnter med efterfølgende opsmling eller ved fgræsning. I Ntur 2000-plnen er rynket rose eskrevet som en trussel for de lysåne klitnturtyper på udpegningsgrundlget, og der vil i den kommende plnperiode live foretget en målrettet indsts mod invsive rter indenfor Ntur 2000-området. Der er ikke plnlgt særlige ktiviteter i forhold til de rter, der er på udpegningsgrundlget for Ntur 2000-området, eftersom der ikke vurderes t være områder indenfor Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, som er særligt velegnede for hverken odder eller yngle- og/ eller trækfugle på udpegningsgrundlget. De foreslåede drifts- og plejetiltg vurderes ikke t påvirke muligheden for opnåelse f evringsmålsætningen for disse rter i Ntur 2000-området generelt. Under forudsætning f drifts- og plejeplnens fulde gennemførelse, vurderes det, t de ktiviteter i drifts- og plejeplnen, der ikke direkte er forundet med eller nødvendige for det interntionle ntureskyttelsesområdes forvltning, ikke i sig selv, eller i forindelse med ndre plner eller projekter, vil påvirke Ntur 2000-området væsentligt. Det vurderes som følge herf, t drifts- og plejeplnen ikke skder loklitetens integritet. Pulikumsinteresser Øvelsesterrænet enyttes i et egrænset omfng f yklister, gående og orienteringsløere, og den offentlige færdsel på terrænet fungerer i dg uden kompliktioner og smmenstød. Skydeterrænet vil fortst være åen for færdsel til fods såfremt der ikke foregår øvelsesktivitet på området, så vel som der er åen færdsel for gående og yklister på Vestkyststien. Der skl efter plnens vedtgelse ske opdtering f infotvler og tilgængelige oplysninger om Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn på internettet, smt udrejdes nye foldere. 54 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

55 5. ANALYSE Detlje fr kulissey. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

56 6. VISIONER 6. VISIONER Dette fsnit giver en eskrivelse f de lngsigtede visioner for lndskstyperne og reludviklingen på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Det omftter en vurdering f de såkldte lndskstyper, der eskriver visionen for fordelingen f det lukkede, hlvåne og det åne lndsk på større delreler. Ligeledes omftter eskrivelsen de såkldte reludviklingstyper, der giver den lngsigtede vision for udviklingen f tilstnden på relet. Opdelingen f de militære skyde- og øvelsesterræner i lukket, hlvåent og åent lndsk og deres militære, iologiske og rekretive udviklingsmål er eskrevet nærmere i Areludviklingsktloget (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2013). Hver lndskstype omftter en række reludviklingstyper, der nærmere eskriver det typiske lndsk og dets nturindhold. Ønsket for den fremtidige udvikling f lndskstyperne på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn fremgår f Figur 6-1. For Nymindeg Skydeterræn er det visionen, t hele området skl fremstå som et åent lndsk, mens størstedelen f Nymindeg Øvelsesterræn skl fremstå som et lukket lndsk med spredte åne og hlvåne områder. Figurerne 6-2 til 6-4 viser typiske eksempler på lukkede, hlvåne og åne lndsker på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Bjergfyrplntgen er et godt eksempel et lukket lndsk. 56 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

57 6. VISIONER NORD Lndskstyper Åent (38 %) Hlvåent (9 %) Lukket (53 %) Meter Figur 6-1: De fremtidige lndskstyper på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, jævnfør visionen for områdets lngsigtede lndskelige udvikling, hvor det åne lndsk på skydeterrænet og det mere lukkede og hlvåne lndsk på øvelsesterrænet dnner gode vrierede rmmer for øvelsesvirksomheden. Det åne lndsk Det åne lndsk er uden træevoksning, men dog eventuelt med nturelementer f f.eks. levende hegn, krt mv. Det åne lndsk er kendetegnet ved lvtvoksende urte- og græssmfund, kystnære strndreler og slettereler, der for nyligt hr været i lndrugsmæssig omdrift. Hele Nymindeg Skydeterræn skl fremstå som et åent lndsk, imens der kun er mindre områder i den entrle del f Nymindeg Øvelsesterræn, der fremstår som åent lndsk. På Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn udgøres det åne lndsk f reludviklingstyperne kysthede, indlndshede, eng og slette. På skydeterrænet er reludviklingstypen kysthede, der DRIFTS- OG PLEJEPLAN

58 6. VISIONER er defineret som næringsfttige, helt åne, kystnære lndsker. På øvelsesterrænet er der et enkelt mindre engområde i den nordlige del og flere slette- og indlndsheder i den entrle og østlige del. Areludviklingstypen eng udgør meget forskelligrtede eng- og kærsmfund, som er udviklet på steder med svingende grundvndsstnd. Areludviklingstypen indlndshede er næringsfttige og åne eller hlvåne lndsker. Vegettionen er domineret f dværguske med hedelyng som en f de mest krkteristiske, og med en græs- og urteflor, hvor ølget unke kn komme til t dominere på de tørre reler, mens låtop kn domminere på de mere fugtige reler. Areludviklingstype slette er tørre, reltivt flde og ofte mere næringsrige reler, der oftest er mere kulturpåvirkede og hr et egrænset nturindhold. Det hlvåne lndsk Det hlvåne lndsk kn hve krkter f jævnt spredt evoksning med nturlig indvndring f træer. Den spredte evoksning kn også opstå ved evidst pleje, hvor der ved rydning og slåning efterldes enkelte træer spredt på området. Lndskstypen kn også eskrives som skov med en meget åen struktur eller mere spredt evoksning. Det gælder eksempelvis græsningsskove eller skovområder med et stort islæt f lysninger, skovenge og ndre lndsks- og nturelementer. Der er ingen hlvåne lndsker på skydeterrænet. På øvelsesterrænet ligger de hlvåne lndsker spredt i området, og fremstår primært som skovudviklingstypen skoveng, men også reludviklingstyperne mose og indlndshede. Figur 6-2: Udkik over det åne lndsk på skydeterrænet. 58 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

59 6. VISIONER Figur 6-3: Eksempel på det hlvåne lndsk på Nymindeg Øvelsesterræn. Det lukkede lndsk Det lukkede lndsk er krkteriseret ved større, mere eller mindre tæt evoksede skovreler, hvor der er gode muligheder for skjul og dækning, men hvor evægelsesmulighederne er egrænsede. Området vil ofte kunne krkteriseres som løv-, nåle- eller sumpskov. Skovrelerne er værdifulde, set fr en uddnnelsesmæssig, en ntureskyttelsesmæssig smt en pulikumsmæssig synsvinkel. På Nymindeg Øvelsesterræn fremstår skoven overordnet set som et lukket lndsk, hvor hlvdelen kn henvises til reludviklingstypen tæt nåleskov, og hvor det er plnen, t den resterende hlvdel over tid konverteres til reludviklingstypen tæt løvskov. oversigtsforhold og områder med mulighed for skjul. Det vrierede lndsk er ligeledes med til t understøtte en mngfoldig ntur på Forsvrsministeriets reler. I udvælgelsen f de fremtidige reludviklingstyper på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er der lgt vægt på t fstholde skydeterrænet som en åne klithede, og dermed sikre gunstig evringssttus for Ntur 2000-områdets udpegningsgrundlg. På øvelsesterrænet er ønsket t ske en mosik f åne, hlvåen og lukkede reludviklingstyper, der kn opfylde de militære ehov for åde åne lndsker med gode Figur 6-4: Skovområderne på øvelsesterrænet er de fleste steder lukkede og mørke, og dermed et godt eksempel på det lukkede lndsk. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

60 6. VISIONER På øvelsesterrænet er der i lt udvlgt følgende 5 skovudviklingstyper: Eg med skovfyr og lærk (SUT 23), irk med skovfyr og grn (SUT 41), jergfyr (SUT 82), skoveng (SUT 93) og urørt skov (SUT 94). Udredelsen f de forskellige skovudviklingstyper fremgår f Figur 5-1. Skovudviklingstyperne, hvori der skl udlægges hitttrægrupper, er SUT23, SUT41 og SUT 82 og disse udgør tilsmmen. 130 h. Hitttrægrupperne kommer i lt til t udgøre. 9 h f skoven på øvelsesterrænet. Forvltningen efter nturnære prinipper etyder, t skoven på Nymindeg Øvelsesterræn på sigt vil estå f uensrtede evoksninger med en høj grd f nturlig foryngelse. Størstedelen f det døde ved forliver i skovunden, hvilket umiddelrt medfører et mere rodet og tilfældigt skovillede. Som supplement til den ekstensive skovdrift og for t øge iodiversiteten i skoven yderligere udlægges hitttrægrupper. Hitttrægrupper er store enkelstående træer eller en gruppe f træer, som udpeges til nturlig ælde og henfld i skoven. For hver. 3 h løv-/nåletræsevoksning udvælges én hitttrægruppe på minimum 0,2 h. Afhængig f trærter og lder kn et, flere eller lle træer i en hitttrægruppe væltes enten ved sprængning, nedskæring eller ved træk med spil, for t fremme forekomsten f dødt ved. Eksisterende døde træer og dødt ved efterldes i skoven, hvor hitttrægrupperne udpeges. Skovudviklingstype 23: Eg med skovfyr og lærk Skovudviklingstypen hr et meget vrieret skovillede med træer i flere forskellige højder. Eg udgør størstedelen f evoksningen, hvorf skovfyr og lærk udgør en mindre del. Skovudviklingstype 23 er vlgt på ggrund f en i forvejen stor forekomst f eg i de udvlgte områder. Egetræerne hr meget vrierende lder, som derved sker et godt fundment for udviklingen f skovudviklingstypen i form f selvforyngelse. Skovtypen vil året rundt være delvist lukket på grund f skovfyr og eg, som nær vestkysten oftest ikke liver så høj. Dette giver mulighed for sløring og skjul, men smtidig kn der være flere pssger med plds og evægerum for militære øvelser under de ældre skovfyr. Til åde eg og skovfyr er tilknyttet mnge dyrerter i træ- Skovområde på øvelsesterrænet med l.. ontortfyr, tilsndede ege og hedelyng. 60 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

61 6. VISIONER toppe, ved og i skovunden. Skovunden giver mulighed for flere plnterter fhængig f jordundsforholdene. hurtigt live værdifulde steder for svmpe, insekter og fugle. Skovudviklingstype 41: Birk med skovfyr og grn Skovudviklingstypen hr et grupperet udtryk, d irk oftest vil forekomme tlrigt i større områder. Birk udgør derfor størstedelen f evoksningen ilndet mindre grupperinger f skovfyr og eksempelvis rødgrn eller sitkgrn. Skovudviklingstype 41 psser til området grundet en i forvejen etydelig forekomst f irk, som i dg står meget tæt. Området hr derfor et godt udgngspunkt for t udvikle sig til en mere vrieret skov, hvor irk udgør hovedtrærten. Skovudviklingstype 82: Bjergfyr Skovudviklingstypen er forholdsvis lv og med spredte evoksninger f eg, irk, sp, røn og sitkgrn. Skovudviklingstypen forsøges holdt åen på udvlgte steder, således den ikke fremstår som et ufremkommeligt uskds. Skovudviklingstype 82 er vlgt på ggrund f den i forvejen meget tlrige forekomst f jergfyr på øvelsesterrænet, hvor der er gode muligheder for t supplere med ndre trærter og ske flere åne områder, som l.. kn enyttes til ivukering. Skovudviklingstypen vil året rundt være delvist lukket på grund f grn og irketræer, som vokser tæt. Skoven vil hve et meget vrieret udtryk og give gode udfordringer til øvelsesformål med mere eller mindre åne pssger. Skovunden vil oftest være ideel for lver og den meget tætte evoksning sker ideelle hitter for eksempelvis krondyr, som foretrækker den slgs evoksninger til skjul. Skovudviklingstypen er med til t fstholde det kulturelle fænomen jergfyrtæppet. Plnterterne i skovunden vil være præget f surundsrter og lt efter de hydrologiske forhold vil rterne vriere. Grundet irkens reltiv korte levetid vil skoven Skovudviklingstype 93: Skoveng Skovudviklingstypen er forholdsvis åen og fungerer som lysninger ind i mellem de tætte skovevoksnin- Eksempler på åne områder i jergfyrsplntgen på øvelsesterrænet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

62 6. VISIONER Nuværende trærtsfordeling Fremtidig trærtsfordeling nturnær skovdrift Løvskov 18% Nåletræ 82% Løvskov 55% Nåletræ 45% Figur 6-1. Nuværende trærtsfordeling på Nymindeg Øvelsesterræn (til venstre) og trærtsfordelingen, når nturnær skovdrift på lngt sigt er fuldt indfset i henhold til plnforskrifterne (til højre). ger, som nogle steder vil forekomme. Skovengen hr to funktioner: Dels t ske huller i skovdækket, som giver udsyn og dels t give plds til lyskrævende plnterter. Skoveengen sker diversitet i skoven og mulighed for ivukeringsområder. Skovengen er en meget rtsrig skovudviklingstype, som i nogen grd ersttter de renfdriftsflder, som vil opstå ved norml klssisk skovdrift og som ikke forekommer i smme grd i skove som drives nturnært. vrieret trærtsindhold, som mn derfor med fordel kn tge ud f den forstlige drift. Skovudviklingstypen er unik, d der ikke findes mnge skove i Dnmrk, som ligger fuldstændig urørt hen. Skoven vil få et vildt og for nogle rodet udtryk, nogle steder med væltede træer, der efterlder lysninger, og ndre steder med meget tæt undervegettion. Skoven vil i nogen grd kunne live svær t færdes i, men vil smtidig give nogle meget spændende og vrierende rmmer til øvelser. Skovudviklingstype 94: Urørt skov Skovudviklingstypen er, som nvnet ngiver, en skov som er friholdt fr skovdriftsmæssige tiltg og nden indgrien. Skoven får lov t henligge til urørt skov på et nærmere estemt tidspunkt, hvor evoksningsdynmikken vurderes rigtig. Skovudviklingstype 94 er vlgt med udgngspunkt i flere områder med gmle skovfyr, som ønskes evret i en nturlig udvikling. Områderne, som er udvlgt til urørt skov, hr ud over skovfyr et meget Skovens nturlige proesser får frit spil og trærtsudviklingen liver et spørgsmål om hvilken rt, der forynger sig nturligt og klrer sig edst under de vilkår, der er til stede i skoven. Skoven vil på sigt hve en meget stor etydning for iodiversiteten, d skoven i sig selv hr en høj grd f diversitet. Ved overgngen fr ktiv skovdrift til urørt skov vil udlægning f hitttrægrupper udgøre et godt fundment, 62 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

63 6. VISIONER hvorved ndelen f dødt ved forøges. Hitttrægrupperne udvælges i områder med trærter, som forventes t live stående ved overgngen til urørt skov. Området, som udlægges til skovudviklingstype 94 urørt skov, indeholder i dg en stor vrition f trærter med l.. eg, irk, skovfyr og øg, der udgør et godt fundment til udlægning som urørt skov. Modst er trærterne ontortfyr, sitkgrn og jergfyr ikke ønskværdige i områder, der udlægges til urørt skov, d disse rter for det første ikke er nturligt hjemmehørende i Dnmrk, og for det ndet er meget dominerende og lngsomt udkonkurrerer ndre trærter. Speielt ontortfyr er meget dominerende og udvikler hurtigt en stor frøpulje i jorden med et stort ntl nyskud i lysninger i skovunden. Disse rter skl derfor over tid konverteres til ndre rter med en hovedvægt f løvtrærter, inden skoven henlægges fuldstændig til urørt skov Der er i dg ingen større åne skovområder på Nymindeg Øvelsesterræn, som krkteriseres ved enten en lv stmmetæthed eller flere lysåne reler som f.eks. lysninger og skovenge. Efter indførelse f den nturnære skovdrift, herunder målsætningen for de udvlgte skovudviklingstyper (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2013), vil skoven på Nymindeg Øvelsesterræn hve godt 7 proent åen skov, som primært udgøres f skovudviklingstypen 93 skoveng. Forsvrsministeriets estemmelser, der ligger til grund for udrejdelsen f drifts- og plejeplner, eskriver en trærtspolitik, der ygger på nvendelsen f loklitetstilpssede (herunder især hjemmehørende) trærter, der skl sikre skove, som er stile under de lokle jordundsmæssige og klimtiske forhold. Den overordnede trærtsfordeling på Forsvrsministeriets reler skl estå f 65 % løvtræ og 35 % nåletræ, hvorf 20 % er skovfyr. Trærtsfordelingen gælder ikke nødvendigvis speifikt for det enkelte terræn, men gælder som et overordnet mål for lle Forsvrsministeriets skovområder (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2011). Trærtsfordelingen på Nymindeg Øvelsesterræn før og efter indførelsen f nturnær skovdrift fremgår f Figur 5-2. Nuværende sttus er opgjort på ggrund f oplysningerne fr grundkortet og den fremtidige trærtsfordelingen er opgjort på ggrund f trærter i de enkelte skovudviklingstyper (Lrsen, 2005). Der er i trærtsfordelingen for urørt skov tget udgngspunkt i den målstte trærtsfordeling på 65 % løvtræ og 35 % nåletræ. Andelen f løvtræ i den fremtidige trærtsfordeling på Nymindeg Øvelsesterræn er lidt mindre end Forsvrsministeriets overordnede målsætning, hvilket primært egrundes i områdets dominerende jordundstype (sndjord). DRIFTS- OG PLEJEPLAN

64 7. AKTIVITETER 7. AKTIVITETER Dette kpitel nviser på grundlg f målsætning, sttus og nlyse den prktiske konkrete relisering f indstsprogrmmet på det enkelte delrel. Dette sker som en udmøntning f de modeller, der er eskrevet i Bilg 9.2. Hertil kommer ktiviteter, som ikke er omfttet f en model, og som derfor eskrives mere grundlæggende, eventuelt med henvisning til særskilte projektformuleringer. Afsnittene kn omsættes direkte i rejdseskrivelser. Det vedlgte ktivitetskort (Kortilg 2) illustrerer de overordnede plnlgte drifts- og plejetiltg i den kommende plnperiode (15 år). De enkelte ktiviteter er nærmere eskrevet i nedenstående fsnit. Størstedelen f ktiviteterne knyttes til en række modeller, der er nærmere eskrevet i Bilg 9.2. Modellerne eskriver den drift, der skl gennemføres på det enkelte rel og kn etrgtes som en værktøjsksse. Modellerne skl sikre opfyldelse f målsætningerne på sigt og ygger i vid udstrækning på rmmer og vilkår fr Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for reldrift og -pleje (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2011). De første fsnit omftter ktiviteter, der kn henføres til speifikke modeller. Efterfølgende gennemgås ktiviteter, der ikke er suppleret f egentlige modeleskrivelser. Gmle hule træer og dødt ved er vigtige levesteder for mnge dyr. For hver ktivitetsgruppe fremvises en tel over de plnlgte ktiviteter. Tellen indeholder kolonner med oplysninger om: målsætning, id, loklitet, fdeling og litr, relets størrelse, udførelsestidspunkt og ktivitetseskrivelser. Målsætningskolonnen eskriver hvilken målsætningstype (militær, ntur eller pulikum), der udgør grundlget for ktiviteten. Id-nummeret fremgår også på ktivitetskortet og udgør forindelsen mellem kort og tel. Arelet ngiver den omtrentlige størrelse i hektr (hvis ikke ndet er ngivet). Under ktivitetseskrivelser uddyes den enkelte ktivitet. 64 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

65 7. AKTIVITETER 7.1 Rydning Gennemføres efter model 1. Rydningernes gennemførelse fhænger f tilgroningens krkter og formålet med rydningen. Det ryddede mterile fjernes fr områderne. Rydning på eskyttede nturområder smt i fredskov kræver forudgående ehndling f relevnte myndigheder. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Ntur 1-1 Indlndshede på øvelsesterræn. 3, 4, 5e, 9e, 10e og 12d. 12, og herefter hvert 5. år. Delvis rydning. Rydning f træopvækst, hvor eg efterldes. Det ryddede mterile fjernes fr de eskyttede nturområder. Efterfølgende ryddes hvert 5. år for ny opvækst. Ntur 1-2 Hede- og klithedeområde vest for lejrområde. 3 og 3. 7, og fremdrettet hvert. 5. år, hvis nødvendigt. Delvis rydning. Rydning f vedopvækst. Eg og mindre grupper f evoksninger efterldes. Det ryddede mterile fjernes fr de eskyttede nturområder. Efterfølgende ryddes hvert 5. år for ny opvækst, hvis fgræsning ikke kn holde opvæksten nede. Se Id 3-2. Ntur 1-3 Overdrevsreler ved skydene. Ntur 1-4 Mose og sletterel øst for skydene. 4d 1, Delvis rydning. Området ryddes for opvækst. Eventuelle egetræer efterldes. Det ryddede mterile fjernes fr de eskyttede nturområder. 4j og 4g. 0, Delvis rydning. Området ryddes for glnsldet hæg, der oprykkes mskinelt og jergfyr, der skæres ned. Det ryddede mterile fjernes fr det eskyttede område. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

66 7. AKTIVITETER 7.2 Slåning og opsmling f slået mterile Gennemføres efter model 2 og 3. Ved slåning f græsreler skl der sigtes mod en mosikstruktur, hvor åde slåede og ikke-slåede reler indgår, således t områder på. 2 x 0,5 h pr. 10 h ikke slås. Områderne, der ikke slås, skl vrierer ved hver slåning. Ved t udføre slåning i mosik sikrer mn l.. skjulesteder og levesteder for eksempelvis fugle, hrer, insekter og pdder smt en otnisk rtsdiversitet. Slåning på Forsvrsministeriets reler må generelt kun udføres i perioden 15. juli til 15. pril. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Militær/ntur 2-1 Overdrevsreler nord og øst for lejrområde. Militær/ntur 2-2 Slette og overdrev udenfor perimeterhegn. Militær/ntur 2-3 Eng nord for skydene. Arel (h) Gennemføres 4d og 5. 3,7 1 gng årligt. Efter indledende rydning (Id 1-3). 5, 5 og 14. Aktivitetseskrivelse Slåning med opsmling. Overdrevsrelerne slås en gng årligt med opsmling. Afslået mterile fjernes fr de eskyttede nturområder. 8,6 1 gng årligt. Slåning. Områderne slås en gng årligt. Slåning foretges eventuelt i komintion med eller som lterntiv til fgræsning. Se Id d 1,4 1 gng årligt. Slåning med opsmling. Engområdet slås en gng årligt med opsmling. Afslået mterile fjernes fr det eskyttede nturområde. Slåning foretges eventuelt i komintion med eller som lterntiv til fgræsning. Se Id 3-2. Militær/ntur 2-4 Slette. 5 0,1 1 gng årligt. Slåning. Sletteområde slås en gng årligt. Militær/ntur 2-5 Skoveng nordvest for lejrområde. Militær/ntur 2-6 Mose og sletteområde øst for skydene. Ntur 2-7 Indlndsheder i lejrområde. 3g, 7 og 7. 0,6 1 gng årligt. Slåning. Slås en gng årligt. Slåning foretges eventuelt i komintion med eller som lterntiv til fgræsning. Se Id j og 4g. 0,5 1 gng årligt. Slåning med opsmling. Mosen og sletten slås en gng årligt. Afslået mterile fjernes fr området. 3, 4 og 5e. 8,4 En gng i løet f plnperioden, dog senest Slåning med opsmling. Hedeområderne slås en gng i løet f plnperioden, for t sikre lyngens foryngelse. Afslået mterile fjernes fr området. Engen på øvelsesterrænet hr tidligere været fgræsset. 66 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

67 7. AKTIVITETER 7.3 Afgræsning Afgræsning gennemføres efter model 4. Det er ønskeligt, t skydeterrænet fgræsses som en del f den fremdrettede ekæmpelse f rynket rose. På grund f den militære rug er det ikke muligt t fgræsse terrænet i en fuld græsningssæson, hvorfor der iværksættes et pilotprojekt, der skl fklre, om en tidsegrænset fgræsning i den skydefrie sommerperiode er en omkostningseffektiv metode til ekæmpelse f rynket rose. I den nordlige del f skydeterrænet, i et område, der ligger uden for freområdet ved skydning, etleres en permnent fold med fgræsning. Området fgræsses med får, geder eller små kreturer, enten som en årlig sommerfgræsning eller evt. helårsfgræsning. Umiddelrt syd for den permnente fold, inden for freområdet ved skydning, etleres en fold, hvor der fgræsses i den skydefrie sommerperiode (4-6 uger). Inden fgræsningen iværksættes, ryddes egge områder for rynket rose jævnfør Id 7-1. Afgræsningen iværksættes som et pilotforsøg over 5 år, hvorefter der evlueres på, om fgræsning i en egrænset tidsperiode er en virksom metode til opfølgende ekæmpelse f rynket rose. Se ktivitets Id 9-5. Nymindeg Øvelsesterræn fgræsses for t holde de lysåne nturtyper frie for usk- og træevoksning og for t åne de lukkede skovområder op. På øvelsesterræn kn fgræsningen foretges som helårsgræsning eller sommergræsning. Området hegnes som én stor fold. Hvis græsningen ikke kn holde vedopvæksten på de lysåne områder nede, suppleres med slåning. Se ktivitets Id 2-2, 2-3 og 2-5. Ved etlering f hegn sikres dgng (led/færiste mv.), således t hverken den militære rug f terrænet eller offentlighedens dgng påvirkes. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (m) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Militær/ ntur Militær/ ntur Militær/ Ntur 3-1 Nymindeg Skydeterræn. 3-2 Nymindeg Skydeterræn. 3-3 Nymindeg Skydeterræn. 1 5, Afgræsning udenfor skydesikkerhedsområde. Der etleres en permnent fold til fgræsning med får, geder eller små kreturer. Afgræsningen foretges som en årlig sommerfgræsning eller evt. helårsfgræsning. Inden fgræsningen iværksættes, ryddes området for rynket rose jævnfør Id , Sommergræsning i skydefri periode. Afgræsningen foretges som et forsøg, der skl vise, hvilken effekt en egrænset fgræsning i den skydefrie periode hr som ekæmpelse f rynket rose. Folden nlægges i forlængelse f den permnente fold (Id 3-1). Der fgræsses med får, geder eller små kreturer. Inden fgræsningen iværksættes, ryddes området for rynket rose jævnfør Id og 2. 43, Afgræsning. Der etleres fgræsning f hele skydeterrænet i den skydefrie sommerperiode efter evluering f effekten f græsning på et mindre delrel (Id 3-1 og Id 3-2). Der fgræsses med får, geder eller små kreturer. Inden fgræsningen iværksættes, ryddes området for rynket rose jævnfør Id 7-1. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

68 7. AKTIVITETER Ntur 3-4 Nymindeg Skydeterræn Afgræsning. I forindelse med vurdering f, om rynket rose spredes på øen i Nyminde Strøm (se id 9-2), skl det overvejes, om der kn og skl iværksættes fgræsning på øen. Militær/ ntur 3-5 Nymindeg Øvelsesterræn. 3, 3, 3, 3d, 3h, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og ,4 Fr Afgræsning. Der etleres en ekstensiv fgræsning med heste og/eller kvæg. Etlering f hegn og dgng/færiste og evt. foderplds/læskur ved helårsfgræsning. 7.4 Hydrologi Gennemføres efter model 5 og 11. Der iværksættes et projekt til sikring f mere nturlig hydrologi, og dermed mere fugtige forhold på engen og hedeområdet lngs Gjødel Vej. Projektet skl gennemføres på ggrund f en indledende hydrologisk nlyse, der skl sikre, t de øvelsesmæssige interesser i området ikke påvirkes. I løet f plnperioden kn der live ehov for en uddyning og/eller oprensning f de to søer, for t sikre åent vndspejl. Alle projekter kræver ehndling efter ntureskyttelsesloven. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Ntur 4-1 Vådområde 1 (nord). 4g og 4j /2018. Foredring f nturtilstnden. Kvsunker og evt. enkelte træstmmer pleres i forindelse med evoksningen vest for søen for t foredre skjule- og overvintringssteder for især pdder og krydyr. Kvs og stmmer tges f.eks. i forindelse med de plnlgte rydninger. Se Id 1-2, Id 1-3 og Id 1-4. Der kn på sigt live et ehov for t oprense søen. Dette vurderes senest midt i plnperioden (2023). Ntur 4-2 Vådområde 2 (syd) /2018. Foredring f nturtilstnden. Kvsunker og evt. enkelte træstmmer pleres i en unke et pr meter fr vndknten for t foredre skjule- og overvintringssteder for især pdder og krydyr. Kvs og stmmer tges f.eks. i forindelse med de plnlgte rydninger. Se Id 1-2, Id 1-3 og Id 1-4. Ntur 4-3 Eng og hedereler i den nordlige del f øvelsesterrænet. 11d og 12d. Der kn på sigt live et ehov for t oprense søen. Dette vurderes senest midt i plnperioden (2023). 3, Genskelse f hydrologiske forhold. For t sikre fugtige forhold på engen og hedeområdet, skl det undersøges, om vndstnden kn øges ved t tilkste grøfterne i området. Det skl sikres, t de militære øvelsesktiviteter smt Gjødeljerg Hus ikke påvirkes. Det undersøges ligeledes om der kn skes frit vndspejl på engen (11d), evt. ved t nlægge et vndhul. Der udrejdes en nærmere projekteskrivelse på ggrund f en hydrologisk nlyse før ktiviteten igngsættes. 68 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

69 7. AKTIVITETER 7.5 Beplntningspleje, hugst, foryngelse og omlægning Gennemføres efter model 6, 7 og 8. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Militær/ ntur 5-1 Diverse skovevoksninger. Ej på kort. - Løende. Skovdrift efter nturnære prinipper. Der er udlgt 5 skovudviklingstyper. Skovudviklingstyperne fremgår f Kortilg 3, der viser de lngsigtede udviklingsmål for skoven på øvelsesterrænet. Den relspeifikke pln for den grdvise konvertering til nturnær skovdrift fremgår f Bilg 9.5. Plnen er udformet med fsæt i skovudviklingstyperne og er således det første skridt mod relisering f de lngsigtede mål. Såfremt smrejdet med Dnsk Orienterings- Forund opretholdes tges så vidt muligt hensyn til opstillede poster på øvelsesterrænet. 7.6 Hitttrægrupper Gennemføres efter model 9. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Ntur 6-1 Diverse skovevoksninger. Ej på kort. - Senest Udlægning f hitttrægrupper. Der udlægges. 0,2 h hitttrægrupper for hver 3 h løv-/nåletræevoksning, hvor dødt ved sikres ved nturlig henfld eller ved indgre. I lt udlægges. 9 h hitttrægrupper på øvelsesterrænet. Hitttrægrupperne udlægges ligeledes i skovudviklingstype 94, urørt skov. 7.7 Bekæmpelse f invsive plnterter Gennemføres efter model 10. Nedenstående ktiviteter knytter sig til ekæmpelse f invsive rter. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Militær/ ntur 7-1 Nymindeg Skydeterræn. 1 og 2. 54,2 Løende. Rynket rose og glnsldet hæg. Indledningsvist foretges opgrvning/oprykning f rynket rose og glnsldet hæg. Det ryddede mterile fjernes fr de eskyttede nturområder. Efterfølgende fgræsses hele eller dele f området (se Id. 3-1) og/ eller der foretges opfølgende oprykning f nye individer. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

70 7. AKTIVITETER Ntur 7-2 Nymindeg Øvelsesterræn. Ntur 7-3 Nymindeg Øvelsesterræn. Ntur 7-4 Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. Ej på kort. Ej på kort. Ej på kort. - Årligt. Rynket rose. Forekomst f rynket rose kortlægges. Rynket rose ekæmpes ved oprykning/ opgrvning, for t sikre mod lomstring og frøspredning. - Årligt. Glnsldet hæg. Bekæmpes ved opgrvning/oprykning. Det ryddede mterile fjernes fr de eskyttede nturområder. Efterfølgende pleje: - indenfor perimeterhegnet slås og/eller oprykkes nye individer efterfølgende. - udenfor perimeterhegnet fgræsses området efterfølgende (se Id. 3-2) og/eller der foretges opfølgende oprykning f nye individer. - Årligt. Kæmpe-jørneklo. Popultioner og individer identifieres, og ekæmpes løende ved rodstikning eller slåning for t sikre mod lomstring og frøspredning. Adgngsvej til øvelsesterrænet. 70 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

71 7. AKTIVITETER 7.8 Pulikumshensyn Gennemføres efter model 12. Nedenstående ktiviteter knytter sig til offentlighedens dgng. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Pulikum Ej på kort. Pulikum Ej på kort. - Senest Opdtering f informtionsskilte. Informtionsskilte ved lle dgngsveje til Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn opdteres og renoveres. - Senest Udrejdelse f informtionsfolder. Der udrejdes informtionsfoldere med ordensreglement og dgng til Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn smtidig med opdtering f informtionsskiltene. 7.9 Aktiviteter uden model Nedenstående ktiviteter knytter sig ikke til nogen overordnet modeleskrivelse. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetseskrivelse Militær/ ntur 9-1 Nymindeg Øvelsesterræn. Ej på kort /2017. Sløjfning f spor efter tidligere jgtktivitet. På øvelsesterrænet ses spor efter den tidligere jgtprksis. Disse fjernes. Ntur 9-2 Øen i Nyminde Strøm. 2d og 2f /2024. Overvågning f rynket rose. Ved midtvejsevluering f plnen, vurderes, om rynket rose spredes på øen. Figur 7-1 viser udredelsen f rynket rose på tidspunktet for plnens udrejdelse. Ved spredning igngsættes ekæmpelse f rten ved oprykning/opgrvning eller evt. ved græsning. Ntur 9-3 Bunkers. Ej på kort Levested for flgermus. Muligheden for t etlere yngle- og rsteplds for flgermus i gmle unkernlæg undersøges nærmere. Ntur 9-4 Hede på Nymindeg Øvelsesterræn. Ej på kort /2017. Heder omkring ygninger på øvelsespldsen. Der foretges en nærmere undersøgelse, der skl fklre, om der kn udvikles nturlig hedevegettion ved t områderne overgår til en mere ekstensiv drift. Den konkrete drift og pleje fstlægges på ggrund f undersøgelsen. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

72 7. AKTIVITETER Militær/ Ntur 9-5 Nymindeg Skydeterræn. 1 10, Monitering f fgræsning. Der udrejdes en pln for monitering f effekten f fgræsning i en egrænset tidsperiode (se Id 3-1 og Id 3-2) på ekæmpelse f rynket rose. Overvågningen gennemføres i en 5 årig periode. Hvis det ved fslutningen f moniteringen viser sig, t fgræsning i en egrænset tidsperiode er en omkostningseffektiv ekæmpelse f rynket rose, gennemføres efterfølgende fgræsning f hele skydeterrænet jævnfør Id 3-1, Id 3-2 og Id 3-3. Nord Rynket rose Nymindeg Skydeog Øvelsesterræn Luftfoto: Copyright COWI Meter Figur 7-1: Udredelse f rynket rose på øen i Nyminde Strøm. Udredelsen er vurderet på ggrund f luftfoto fr NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

73 7. AKTIVITETER 7.10 Monitering Forsvrsministeriet vil idrge til dtindsmling igennem tæt smrejde med universiteter, myndigheder, orgnistioner og ved egne undersøgelser. Både reprtion og skrotning f kmpvogne hr tidligere været en f de primære opgver på Nymindeg Øvelsesterræn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

74 8. RERENCELISTE 8. RERENCELISTE EU (1992): Rådets direktiv 92/43/EØF f 21. mj 1992 om evring f nturtyper smt vilde dyr og plnter Funforst (2014): Nturpleje med græsningsdyr på forsvrets terræner. En nlyse f muligheder, egrænsninger, fordele og ulemper. 81 sider + ilg. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste (2011): FBE estemmelse for drifts- og plejeplner. Bilg 5 til FBEBST med underilg. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste (2012): Nymindeglejren. Tillæg til drifts- og plejepln Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste (2013): Areludviklingsktlog. Et værktøj til relplnlægning på Forsvrets reler. Findveji.dk: Orienteringslø i Gødel Bjerge/Vesterlund Plntge. Se: Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse (2015): Nymindeg Skydeterræn og Nymindeglejrens Øvelsesplds. Evluering f Drifts- og Plejepln Forsvrsministeriet (2012): Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi Tilgængelig på Fredshvn, J.R., Ejrnæs, R., Dmgrd, C., Nielsen, K.E. & Nygrd, B. (2011): Terrestriske hittnturtyper NOVANA. Videnskelig rpport fr DCE - Ntionlt Center for Miljø og Energi nr. 7, Arhus Universitet, DCE Ntionlt Center for Miljø og Energi. 168 sider. Se: Friis Møller, P. og Snd-Jensen, K., red. (2010): Skovene. Bind IV i Nturen i Dnmrk. Gyldendl. 535 sider. Hjemmeværnet (2011): Nymindeglejren dengng og nu. Kulturrvsstyrelsen (2009): Vejledning om eskyttede sten- og jorddiger. Kulturministeriet. Lrsen, J.B. (2005): Ktlog over skovudviklingstyper i Dnmrk. Skov- og Nturstyrelsen. Miljøministeriet (2002): BEK nr. 64 f 30/01/2002 Bekendtgørelse om forud mod ophold på og færdsel gennem forsvrets skydeområder og ndre militære områder. Miljøministeriet (2006): BEK nr f 20/11/2006 Bekendtgørelse om eskyttede nturtyper. 74 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

75 8. RERENCELISTE Miljøministeriet (2009): LBK nr. 932 f 24/09/2009 Bekendtgørelse f lov om miljømål m.v. for vndforekomster og interntionle ntureskyttelsesområder. Miljøministeriet (2011): Vndpln Ringkøing Fjord. Hovedvndoplnd 1.8. Miljøministeriet (2013): LBK nr. 951 f 03/07/2013 Bekendtgørelse f lov om ntureskyttelse. Miljøministeriet (2013): BEK nr. 330 f 19/03/2013 Bekendtgørelse om fredning f visse dyre- og plnterter og pleje f tilskdekommet vildt. Miljøministeriet (2013): LBK nr. 678 f 14/06/2013 Bekendtgørelse f lov om skove. Miljøministeriet (2014): Udkst til Vndområdepln for Vndområdedistrikt Jyllnd og Fyn. Miljø- og Fødevreministeriet (2015): BEK nr f 21/12/2015. Bekendtgørelse om støjregulering f forsvrets øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner. Miljø- og Fødevreministeriet (2014): Miljøgis: Ntur 2000 sisnlyse Se: dk/kort?&profile=ntur2000plner2sis2013 Miljøministeriet - Skov- og Nturstyrelsen og Nymindeglejren (2003): Nymindeglejren. Drifts- og Plejepln Nturstyrelsen (2010): Hitteskrivelser, årgng Beskrivelse f dnske nturtyper omfttet f hittdirektivet (NATURA 2000 typer) Hitteskrivelser, ver Appendiks 4. Nturstyrelsen (2011): Ntur 2000-pln Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen, Ntur 2000-område nr. 69, Hittområde H62, Fugleeskyttelsesområde F43. Nturstyrelsen (2013): Ntur 2000-sisnlyse Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen, Ntur 2000-område nr. 69, Hittområde H62 og Fugleeskyttelsesområde F43. Nturstyrelsen (2014): Forslg til Ntur 2000-pln Ringkøing Fjord og Nymindestrømmen, Ntur 2000-område nr. 69, Hittområde H62, Fugleeskyttelsesområde F43. Nturstyrelsen (2015): Invsive rter i Dnmrk. Sortlisten (wepuliktion). Se: DRIFTS- OG PLEJEPLAN

76 8. RERENCELISTE Skov- og Nturstyrelsen (1993): Vejledning om ntureskyttelsesloven. Med efterfølgende ændringer. Skov- og Nturstyrelsen (2000): Dnske nturtyper i det europæiske Ntur 2000 netværk. Se: udgivelser/2001/ /helepul.pdf Søgrd, B., & Asferg, T., red. (2007): Håndog om dyrerter på hittdirektivets ilg IV - til rug i dministrtion og plnlægning. Fglig rpport fr DMU nr. 635, Dnmrks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. 226 sider. Se: 76 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

77 8. RERENCELISTE DRIFTS- OG PLEJEPLAN

78 9. BILAG 9. BILAG 9.1 Forsvrsministeriets generelle visioner for reludviklingen Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner og reler, hvorpå der eksempelvis er nlgt flyvesttioner, er erhvervet over en hundrede år lng periode. En stor del udgøres f reler, der tidligere hr tjent lnd- og skovrugsmæssige formål. I tkt med t jordrugsdriften er ophørt eller ekstensiveret, er der på mnge reler levet plds til den ntur, der ellers er trængt i det omgivende intensivt udnyttede lndsk. C. hlvdelen f Forsvrsministeriets smlede rel er udpeget som interntionlt eskyttet Ntur 2000-område, og. hlvdelen herf udgør nturtyper, der er udpegningsgrundlg for områderne. 2/3 f de udpegede nturtyper er i høj eller god nturtilstnd. Ligeledes huser Forsvrsministeriets reler et redt udsnit f interntionlt prioriterede og eskyttelseskrævende rter, herunder ikke mindst fuglerter, der er tilknyttet næringsfttige, våde og lysåne nturtyper. Til dette kommer en række ntionlt eskyttede nturtyper, f.eks. næsten søer smt moser, heder, overdrev mv. I lt h er således registreret som eskyttet efter ntureskyttelseslovens 3. Der findes herudover 147 km eskyttet vndlø. Endelig rummer Forsvrsministeriets reler værdifulde og typiske dnske ntur- og kulturlndsker med et redt og stilt indhold f krkteristiske og ikke eskyttelseskrævende rter. Med indholdet f lndsker, nturtyper og rter og med mulighed for t give råderum for dynmik og proesser, er Forsvrsministeriets reler et meget væsentligt idrg til t evre og udvikle iodiversiteten i Dnmrk og Europ. Til dette kommer, t Forsvrsministeriets reler hr et etydeligt potentile for t demonstrere æredygtig forvltning f iodiversitet smt for oplevelsesmuligheder for efolkningen. I Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi (Forsvrsministeriet, 2012) lægges der vægt på, t der opretholdes en nturtilstnd på Forsvrsministeriets reler, der sker de edste etingelser for evrelsen f den nturlige flor og fun. Det væsentligste virkemiddel hertil er t fortsætte ekstensiveringsproessen, således t der i plnlægningen - smmen med hensynet til udvikling f områdernes funktionlitet som uddnnelsessteder - indlægges et overordnet hensyn til iodiversiteten med tilhørende dynmik og nturlige proesser. Dette kræver en holistisk tilgng til relforvltningen, således t den klssiske sondring mellem skov-, lndrugs- og nturreler fløses f en opfttelse, der på lngt sigt udvikler lndsk og ntur i en integreret form på hele terrænet og ligeledes fstemt med lndsker og nturtyper i loklområdet. Et redsk hertil er t opstille og eskrive den lngsigtede lndsks- og nturudvikling i form f visioner for udviklingen på de enkelte delreler. Hermed sikres en fælles referenermme for de relforvltnings- og plnlægningsmæssige tiltg. I krft f deres plering lngt fr større yer, og i områder med sprsom eyggelse og infrstruktur i øvrigt, kn de større militære områder præge de lokle lndsker reltivt meget i de egne, hvor de nu ligger. De større områder repræsenterer tillige ofte flere lndskstyper. Krkteristisk for mnge er kyst-, klit- og hedelndsker, ikke mindst skydeområderne, hvor de åne lndsker ruges som nedslgs- og målområder. En meget stor del udgøres f egentlige kulturlndsker, særligt åne områder, der er udviklet igennem gerrug og skovdrift, hvorf store dele er skt igennem målrettet klittilplntning eller egentlige skovrugsformål, men hvor der også er væsentlige militære interesser, f.eks. i form f uddnnelse i kmp i lukket terræn. En række reler, særligt øvelsesrelerne, er præget f lndsker, der kn krkteriseres som hlvåne, dvs. åne reler med spredt og ofte gruppevis evoksning. Denne struktur er i mnge tilfælde et produkt f en målsætning om t kunne tilrettelægge øvelser, så der skes mulighed for komineret skjul og fremrykning i smme 78 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

79 9. BILAG område. Det hlvåne lndsk kn forklres som et åent lndsk, der er under nturlig tilgroning. De åne og hlvåne lndskstyper er komplementære til de skovevoksede områder. Det er på dette grundlg hensigtsmæssigt t definere tre typer f lndsker: Det åne, det hlvåne (krtlndsk) og det lukkede (skovevokset) - styret overordnet f en række vektorer, hvorf de militære målsætninger og hensynet til ntureskyttelse vægtes højest, og hvor pulikumshensyn inddrges i størst muligt omfng. Med denne grundstruktur kn udviklingen f det enkelte rel systemtiseres i reludviklingstyper, der for de åne og hlvåne områder etegnes nturudviklingstyper og for de lukkede (skovevoksede) områder etegnes skovudviklingstyper. Opdelingen ygger ikke på en fordring om, t ntur og skov nskues dskilt, men på t der i dnsk skovrug de sidste 10 år er udviklet et konept for skovudviklingstyper, som er institutionliseret og redt nerkendt. Beskrivelsen f nturudviklingstyper skl ses som en prllel hertil dækkende ikke-evoksede og delvist evoksede områder, således t ethvert rel som udgngspunkt pålægges en reludviklingstype. Skovudviklingstyper vil typisk dække skovevoksede reler, mens nturudviklingstyper vil dække øvrige reler (undtget eyggede områder, nenlæg, veje et.), hvorf en stor del er pålgt dministrtive reguleringer efter ntureskyttelses- og miljømålslovgivningen, mens visse reler er ueskyttede. Der er høj grd f interktion imellem typerne. Grundlæggende er mnge såvel rugersom ntureskyttelsesinteresser tilknyttet overgngszonen fr et rel til et ndet, og ud fr visionen om en integreret og holistisk relforvltning skl skovudviklingstyperne og nturudviklingstyperne ses i meget tæt smmenhæng. Den eneste årsg til, t der her sondres er, t skovudviklingstyperne er et defineret og nerkendt konept til udvikling f nturindhold på skovevoksede områder, hvorimod nturudviklingstype-egreet først for nyligt er formuleret. Strukturen i form f lndskstyper og ntur- og skovudviklingstyperne er skitseret på Figur 9-1, hvor det fremgår, t reludviklingstyperne kn henføres til enten et åent eller et hlvåent lndsk. Med dette kn der Loklområde Terræn Lndsk Åent Hlvåent Lukket Arel Ntur Skov Udviklingstype NUT SUT Lndsks- og nturelementer Figur 9-1: Digrm over flowet fr lndsk over rel til reludviklingstype. Den lodrette stiplede linje indikerer den dministrtive opdeling i plnlægning for skov (skovudviklingstyper) og ntur (nturudviklingstyper), men smtidig t skov og ntur ud fr en iodiversitetssynsvinkel ikke kn dskilles. Den vndrette pil nederst tilkendegiver muligheden for, t der med nturudviklingstyper på sigt kn udvikles reler og lndsker, der er lukkede, og tilsvrende t der med skovudviklingstyper kn udvikles hlvåne reler og lndsker. Lndsks- og nturelementer er mindre enheder, men fortst vigtige for den smlede funktionlitet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

80 9. BILAG foretges en systemtisering, idet det åne og hlvåne lndsk grundlæggende kn defineres og derefter prres med de forskellige nturudviklingstyper, mens skovudviklingstyperne vil høre smmen med det lukkede lndsk. denne smmenhæng skl der lægges vægt på såvel et højt nturindhold i form f stile nturtyper og levesteder som på lndskets strukturelle smmenhæng, der skl sikre plnte- og dyresmfundenes nturlige spredning og genetiske udveksling LANDSKABSTYPER De åne og hlvåne lndskstyper er komplementære til de skovevoksede områder. Mindre reler, der er evokset med træer, f.eks. hegn, krt og remiser, er t opftte som lndsks- og nturelementer. Det smme gælder søer og vndlø. Lndskstyperne ør dels hænge indyrdes smmen, og dels hve en vis individuel størrelse. Smtidig ør de ud fr en nturmæssig vurdering plnlægges, så de giver hrmoni, det vil sige, t den hlvåne type sikrer overgngen fr åen til lukket, selvom der kn være militære rugsformål, der tilsiger en mere rt overgng fr tæt evoksning (skjul) til helt åent rel (ildterræn). Lndskstyper skl ydermere ses i en topogrfisk kontekst. Topogrfien sker i sig selv et lndsk, og evoksningsgrden skl fstemmes med topogrfiske forhold, herunder såvel æstetik, udsigtsforhold, kystnærhed mv. som militære fordringer i forhold til dækning og udsyn, hvor topogrfien i sig selv er en fgørende fktor. Et vigtigt forhold er lndskstypernes funktionlitet i forhold til opretholdelse og styrkelse f iodiversitet. I ÅBENT LANDSKAB Et yderpunkt i forhold til evoksningsgrd er lndsket helt uden træevoksning. Dette er kendetegnende for en stor del f de lndsker og nturtyper, der findes på Forsvrsministeriets reler, f.eks. de store klitog hedeområder på Oksøl Skyde- og Øvelsesterræn og eng- og strndengsreler på en række kystnære skydeområder. Nturmålsætningen for disse reler vil som udgngspunkt være t sikre det helt åne lndsk, men de militære interesser kn fordre en vis grd f f.eks. gruppevis evoksning. Den nturlige udvikling er, t sådnne områder på sigt gror til, og der vil kræves en konstnt plejeindsts for t hindre denne nturlige proes. De relevnte ehndlingsmodeller vil typisk være rydning, slåning, frænding eller fgræsning, hvormed mn vil kunne evre det åne lndsk. En vrition f det åne lndsk er lndsket med enkeltstående træer eller enkelte indslg f grupper f træer, f.eks. en lille lund, et krt eller et levende hegn. Sådnne strukturer medfører ikke en grd f hlvåenhed, men skl ses som nturelementer i det åne lndsk. Åent lndsk. 80 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

81 9. BILAG Hlvåent lndsk. HALVÅBENT LANDSKAB Det hlvåne lndsk kn hve en krkter f jævnt spredt evoksning typisk i tilfælde, hvor der sker en nturlig indvndring f træer gennem frøspredning. Tætheden f træer vil her typisk være størst tæt på frøkilden. Den spredte evoksning kn også opstå ved evidst pleje, så der ved rydning og slåning efterldes enkelttræer med en nogenlunde konstnt fstnd. Grden f åenhed kn f.eks. ngives ved en evoksningskvotient. Mere typisk er det dog, t det hlvåne lndsk hr en gruppevis evoksning f træer, enten som produkt f, t klynger f træer udvikler sig i læ f hinnden, eller i krft f topogrfi og små vritioner i jordunds- og hydrologiforhold. Den gruppevise struktur kn skes ktivt ved jorderejdning og plntning, og er i mnge tilfælde en ideel struktur i forhold til militære øvelsesktiviteter. Det åne og det hlvåne lndsk udvikles gennem etlering f nturudviklingstyperne, se i fsnit LUKKET LANDSKAB Det lukkede lndsk er i denne smmenhæng synonym med skov, men der findes mnge skovstrukturer og grder f lukkethed. Også skoven kn være jævnt eller gruppevis evokset, og lukketheden skl ses vertiklt, hvor et tætsluttende kronedække giver en åen og rtsfttig krkter i skovunden, mens stort lysindfld vil sikre et mere udredt unddække og et lukket skovundsillede. Blndt de egentlige skovudviklingstyper vil græsningsskoven være åen. Det smme gælder skovengen, Lukket lndsk. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

82 9. BILAG som rettelig er en nturudviklingstype, snrere end en skovudviklingstype, men som trditionelt medregnes til skovudviklingstyperne. Skovudviklingstyperne er strukturmæssigt meget vrierede, og der vil i de fleste kunne findes delreler, der hr en meget lukket krkter. Det vil dog oftest være typer med lystrærter som hovedtrært, der giver den tætteste underskov, f.eks. egedominerede skove. Den urørte skov vil også ske en tæt underskov og et kotisk skovillede. Det lukkede lndsk udvikles gennem etlering f skovudviklingstyperne, se fsnit Ntur- og skovudviklingstyper På Forsvrsministeriets reler udgør hede, overdrev, eng, mose, og slette tilsmmen en meget stor del f det smlede rel. Der er på dette grundlg foretget en systemtisering, der hr resulteret i syv nturudviklingstyper: Kysthede, Indlndshede, Overdrev, Eng, Mose, Strnd, og Slette. Skovudviklingstyper eskriver på grundlg f kortlægning f dyrkningsvilkår på en given loklitet den evoksningstype, der ønskes på lngt sigt og er således Forsvrsministeriets redsk til t gennemføre den skovpolitik, der er fstlgt om nturnær skovdrift. Skovens iologiske diversitet med fokus på t fremme den lysåne skov og med løende konvertering til løvskov prioriteres højt. 9.2 Modeller Mnge ktiviteter går igen fr rel til rel og i øvrigt fr terræn til terræn. Det er derfor hensigtsmæssigt t smle de overordnede eskrivelser f identiske typer f ktiviteter, også kldet modeller. Smlet fungerer modellerne således som en værktøjsksse for eskrivelsen f de konkrete ktiviteter, der fremgår f det følgende fsnit, og som henfører ktivitetstyperne til de enkelte delreler. Det er i nogle tilfælde tilstrækkeligt lene t henvise til en model, men i de fleste tilfælde suppleres med en yderligere eskrivelse f ktiviteten på den konkrete loklitet. I en række tilfælde er tiltgene på det enkelte rel dog så individuelle, t det ikke er fundet hensigtsmæssigt t udrejde en egentlig model. Her vil ktiviteten eskrives speifikt - i visse tilfælde med referene til en seprt projekteskrivelse. Forsvrsministeriet hr vedtget en række generelle retningslinjer for reldrift og pleje, formuleret som estemmelser. Mterilet er retningsgivende for de opstillede ktivitetsmodeller, og en række f estemmelsernes forskrifter er overført til modellerne og ligeledes til de generelle regelsæt, der er opstillet for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn. For yderligere oplysninger henvises til de enkelte estemmelser: Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for drifts- og plejeplner. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for drift og pleje f skovevoksede, fredskovspligtige reler. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for drift og pleje f lysåne ntur- og lndrugsreler smt evoksede reler. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for evrelse og pleje f fortidsminder og ndre kulturspor. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for foreyggelse og ekæmpelse f invsive plnte- og dyrerter. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for vildtpleje, jgt, regulering og fiskeri. Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjenestes estemmelse for offentlighedens rekretive nvendelse f Forsvrets reler. En eskrivelse f de modeller, der tges i nvendelse på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, er gennemgået detljeret nedenfor. Det drejer sig om modeller, der eskriver rydninger og slåninger f lysåen ntur, opsmling f fslået mterile, fgræsning, genskelse f hydrologiske forhold, eplntningspleje, skov, hugst og foryngelse, etlering f hitttrægrupper, ekæmpelse f invsive plnterter, hensyn til pulikum og hensyn til særligt eskyttelseskrævende dyrerter. Beskrivelsen f modellerne foretges på et overordnet 82 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

83 9. BILAG niveu. Den konkrete lokle nvendelse f modellerne på Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er eskrevet i Kpitel 7. En række ktiviteter kn kræve myndighedstilldelse forud for gennemførelse. Hovedreglen er, t ethvert tiltg, der ikke regelmæssigt og igennem en årrække lovligt hr været gennemført på et rel, kræver enten nmeldelse til eller tilldelse/dispenstion hos myndighederne. Emnet er uddyet under eskrivelsen f de enkelte ktivitetsmodeller. Kun de modeller, som er relevnte for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, nævnes. lndrugsreler smt hlvkulturreler som f.eks. eng og hede. På disse reler må der ikke forekomme opvækst f træer og uske ældre end 5 år regnet fr Lvtvoksende dværguske på hedereler (f.eks. hedelyng og revling) etrgtes ikke som opvækst. Rydning medfører oftest en ændring f nturtilstnden og må på eskyttede nturreler som udgngspunkt ikke udføres uden dispenstion fr den relevnte myndighed. For fredskovspligtige reler kn der også kræves dispenstion, hvis ikke skovlovens generelle muligheder for etlering f nye åne nturreler kn finde nvendelse. Model 1. Rydning Rydning kn iværksættes på lle lysåne nturtyper, der er tilgroet eller er under tilgroning med trægtig opvækst (mindre end irk 10 m i dimeter). Særligt slette, hede, overdrev, mose og mnge lndskselementer som f.eks. fortidsminder plejes ved rydning. Fældning f plntede skovevoksninger med efterfølgende konvertering til lysåne nturtyper etrgtes i denne forindelse også som rydning. Rydningens gennemførelse fhænger f tilgroningens krkter. Hvor tilgroningen er mssiv, vil der være ehov for en reltivt omfttende førstegngspleje, der kn muliggøre efterfølgende løende vedligeholdelse ved eksempelvis slåning, fgræsning eller frænding. Tiltgene kn udføres såvel motormnuelt som mskinelt fhængig f situtionen. Rydningen kn gennemføres som en totl rydning, hvor i prinippet l opvækst nedskæres og fjernes. Af hensyn til lndt ndet militærnvendelse, lndsksæstetik smt større dyr og fugle kn rydningen undertiden gennemføres som en delvis rydning, hvor der efterldes enkelte eller grupper f træer og uske. Rydningens ønskede krkter indgår for de enkelte rydningsprojekter i ktivitetseskrivelserne. På eskyttede nturreler skl det nedskårne mterile fjernes fr relerne, hvis dette er muligt. Model 2. Slåning Slåning er velegnet til vedligeholdende pleje på hede, slette og strndeng smt rndælter, hvor den trægtige opvækst ikke er for krftig (stængel/rodhls mindre end 1 m i tværsnit). Slåning foretges mskinelt. Ved slåning f græsreler og lignende skl der sigtes mod en mosikstruktur, hvor åde slåede og ikke-slåede reler indgår. Risikoen for t dræe vildt skl minimeres, f.eks. ved forudgående ortskræmning eller lngsom fremkørehstighed, og større græsreler slås fr mrkentrum og ud imod knten. Afslået lyng skl fjernes fr relerne, og det tilstræes ligeledes, t fslået græs ortskffes. En vrint f slåning er høslæt, hvor fslået græs tørres eller wrppes til ortkørsel og nvendelse som foder eller rændsel. Græsreler kn med fordel slås minimum en gng årligt, hvorimod slåning f hede skl ske mindre hyppigt med henlik på en rottion, hvor det enkelte rel ved slåning eller ndre plejemetoder ikke forynges hyppigere end irk hvert 10. år. Slåning på hedereler skl etrgtes i smmenhæng med fskrælning f lyngtørven (morlget), der fjerner mnge næringsstoffer og plejer hedernes næringsfttighed. Som hovedregel gælder for lle uefæstede reler i lndzone en rydningspligt (undtget lndt ndet fredskovspligtige reler), der omftter åde trditionelle Af hensyn til dyrelivet må slåning kun gennemføres i perioden 15/7 15/4. På reler, hvor vegettionen holdes kortklippet gennem hele perioden, må slåning DRIFTS- OG PLEJEPLAN

84 9. BILAG dog gennemføres hele året. Andre tidspunkter for slåning kn være ktuelt i forindelse med ekæmpelse f invsive rter. Ved hver slåning skl det sikres t reler over 10 h slås i en mosikstruktur, hvor 2 x 0,5 h årligt efterldes uden fslåning. Der skl være tle om nye områder fr år til år. Førstegngsslåninger vil umiddelrt være t etrgte som dispenstionskrævende i reltion til ntureskyttelsesloven på eskyttede nturtyper. Model 3. Opsmling f fslået mterile Opsmling f fslået mterile gennemføres for t fjerne flest mulige næringsstoffer. På den måde idrger det på næringsfttige nturtyper til t opnå de ønskede vækstetingelser. Opsmling f fslået mterile kn gennemføres åde på reler, hvor der er foretget slåning og på reler, hvor der foretges slåning/knusning. Opsmling udføres, så mindst 90 % f det fslåede mterile fjernes. Opsmling skl ske enten i smme rejdsgng som slåning eller senest 1 uge efter slåningen. Disse kvlitetskrv skl være overholdt for minimum 80 % f relet. Afvigelser må ikke være smlet et sted, men skl være jævnt fordelt over hele terrænet. Det fslåede mterile skl presses i ller og deponeres ved kørefst vej, eller det kn deponeres i løs form ved kørefst vej efter nærmere nvisning. Hvilke muligheder, der nvendes, er fhængig f terræn, type f mterile, fsætningsmuligheder og fremkomsten f nye nvendelsesmuligheder. Model 4. Afgræsning Ved et pssende græsningstryk kn fgræsning modvirke tilgroning med høj urte- og græsvegettion smt træer og uske. I modsætning til rydning kn fgræsning kun sjældent genske lysåne nturtyper, men først og fremmest idrge til t vedligeholde eksisterende lysåne reler. I forhold til den militære reludnyttelse er fgræsning dog ofte prolemtisk - særligt i skydeområder, hvor græssende dyr kn live rmt, og hvor tilsyn kn være esværliggjort i perioder med vedvrende skydektiviteter. I skydeområder kn fgræsning derfor, som udgngspunkt, kun lde sig gøre i skydefri perioder f en vis vrighed, f.eks. i sommerferien. Græsning foretges i så store områder, t indhegning, udsætning og psning f dyr liver så rtionel som muligt. Indenfor større hegnede reler foretges fgræsningen om muligt i rottion i delhegn, så der opstår forskellige stdier f fgræsning. Intensiv fgræsning, i en kort periode, kn hve stor nturværdi og er en god plejemetode på skydeområder, hvor fgræsningen skl tilpsse sig skydektiviteterne. Art og re vælges efter lokle muligheder, egnethed, vegettionstyper, jordund, hydrologiske forhold mv., men det tilstræes t nvende rouste rer. Hegning, vnding, læ og ndre dyrevelfærdsmæssige forholdsregler skl tilgodeses igennem forpgtningsftle. Afhængig f græsningstrykket og historikken kn fgræsning opfttes som enten vedligeholdende pleje f hidtidig tilstnd eller en reel ændring f nturtilstnden. Påegyndelse f fgræsning kn på den ggrund være dispenstionskrævende i forhold til ntureskyttelsesloven. Skovloven muliggør under visse forhold fgræsning på skovevoksede og uevoksede fredsskovpligtige reler. Model 5. Hydrologi De tidligere eskrevne modeller er primært målrettet mod tørre eller hlvtørre nturtyper og lndskselementer. En vigtig type f modeller er imidlertid metoderne til t sikre, genske og etlere kvtisk ntur, særligt søer, hvd enten er der tle om egentlige søer eller vndhuller. Bevrelse og eventuelt genskelse f nturlige hydrologiske forhold, hvor disse gennem dræning er levet forndret, er væsentlige elementer i Forsvrsministeriets nturforvltning. Gennem ktiv lukning f grøfter eller dræn reetleres våde områder, hvor det vil understøtte væsentlige ntureskyttelsesmæssige formål, eksempelvis ved genskelse f mose- og sumpområder, søer mv. smt for 84 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

85 9. BILAG t forhindre nedrydning f tørvelg (mindskning f CO 2 frigivelse og okkerforurening) Eksisterende grøfter opretholdes dog, hvor den militære nvendelse, lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til eksempelvis noer, hensyn til veje/trnsportlinjer eller lndskelige, friluftsmæssige, kulturhistoriske eller iodiversitetsmæssige grunde tler herfor. Hvor grøftning opretholdes, sikres miniml påvirkning f det omkringliggende rel. Alle indgre, der ændrer hydrologiske forhold, vil som udgngspunkt indledes med en forundersøgelse og efterfølgende kræve dispenstion/tilldelse efter ntureskyttelsesloven og/eller plnloven og/eller skovloven og /eller vndløsloven. I forindelse hermed vil der opstilles særlige etingelser for fremgngsmåde. Egentlig udgrvning og oprensning f vndområder hr til formål t ske eller genske mindre søer og vndhuller f hensyn til især vndlevende dyrerter, f.eks. pdder. En væsentlig funktion er t ske smmenhæng i lndsket smt sikre trædesten og forindelseslinjer for rter med egrænset spredningsmoilitet. Pleje f vndhuller må lene gennemføres i perioden 1/8-31/3. Her skl mn dog være opmærksom på regionle forskelle i pddefunen og disses forskellige yngleperioder. Model 6. Beplntningspleje Levende hegn og eplntninger skl løende plejes, så de evres lysåne med mulighed for udvikling f dækningsgivende uske og en rig undflor. I levende hegn, krt og eplntninger skl gmle og døende træer evres. Fremtidens gmle træer skl skes gennem en målrettet hugst, der sker plds til udvikling f kroner og rodnet på udvlgte træer/grupper f træer. Eksisterende dødt ved i form f stående og væltede døde træer efterldes. Hule træer, nedfldne grene og kvsunker fjernes ikke, og i områder uden tilstrækkelig forekomst f dødt ved gennemføres en ktiv indsts for t ske såvel stående som liggende dødt ved. Mngel på rede-, rste- og opholdssteder ør på kort sigt ktiv fhjælpes gennem opsætning f redeksser eller lignende til eksempelvis småfugle, ugler, tårnflk og flgermus. Nyetlering f eplntninger må som udgngspunkt lene ske på reler, der ikke er eskyttet efter ntureskyttelsesloven. Ved etlering må lene nvendes hjemmehørende, loklitetstilpssede træer og uske. Lngs levende hegn og eplntninger skl der findes/ nlægges en udyrket fodpose f græs og urter. Model 7. Skov For lle skovktiviteter gælder en række regler, der lndt ndet skl imødegå eskdigelser f dyrenes yngle- og rsteområder: Skovning, udkørsel, fældeunkelægning, flishugning og grenknusning må ikke finde sted i perioden 15/4-15/7. Kun i tilfælde, hvor ktiviteterne er nødvendige f hensyn til militære ehov, kn dette frviges. Træer med reder ør ikke fældes, og reder ør ikke ødelægges udenfor de ovennævnte tidspunkter. Smmen med redetræet eskyttes i så fld et nødvendigt ntl notræer. For en række fuglerter gælder der speifikt: Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1/2 31/7. Rovfugle og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1/2 31/8. Redetræer for ørne, sort stork og rød glente må ikke fældes. Hule træer, træer med revner og sprækker og træer med spættehuller ør ikke fældes. Fældning f hule træer og træer med spættehuller må ikke gennemføres i perioden 1/11 31/8. En smlet oversigt over egrænsninger for gennemførsel f skovktiviteter fremgår f Figur 9-2 i fsnittet om rtseskyttelse. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

86 9. BILAG Derudover gælder, t der ikke må nvendes kemiske ekæmpelsesmidler i skovdriften med undtgelse f målrettet og plnlgt indsts mod kæmpe jørneklo. På Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn plnlægges dog udelukkende meknisk ekæmpelse f kæmpe jørneklo. Brug f gødning holdes på et solut minimum og der må lene nvendes orgniske gødningstyper. Model 8. Hugst og foryngelse De fstlgte skovudviklingstyper repræsenterer det fremtidige idel for de pågældende reler, der fhængig f de nuværende evoksningers struktur kn være mere eller mindre lngt fr målet. Den fremtidige konvertering i retning f skovudviklingstyperne ygger i høj grd på de fremtidige vlg f hugstmetoder. Skærmstilling Ved skærmstilling efterldes nogle få ældre træer som eskyttelse for de unge, som enten kn være plntede eller fremspiret efter selvsåning. Skærmene eskytter de nye træer mod frost, udtørring, ukrudt m.v. Gruppehugst Gruppehugster i stile kulturer og evoksninger hr krkter f foreret strukturhugst. Hugsten muliggør lndt ndet efterfølgende erigelsesindplntninger i de skte lysrønde med eventuelt mnglende rter i reltion til de ønskede fremtidige skovudviklingstyper. For disse gruppehugster plnlægges fvikling f op mod 30 % f kultur-/evoksningsrelet (100 m m 2 /lysrønd). Ved t undlde gentilplntning f lle lysrønde opnås en mere vrieret skovstruktur med små, spredte permnente lysninger. De forerede strukturhugster udfordrer i særlig grd skovlovens estemmelser om, t hugst ortset fr tynding først må gennemføres, når evoksningen eller det enkelte træ hr opnået en lder eller dimension, hvor den er hugstmoden. Anvendelse f metoden kn derfor kræve fklring i forhold til Nturstyrelsen fhængig f det konkrete tilfælde. Hugst for nkertræer I yngre og mellemldrende grnevoksninger er mulighedsrummet større smmenlignet med de ældre, men i erkendelse f evoksningernes forventede dårlige fremtidige stilitet nvendes ikke desto mindre en ehndlingsmodel, der kn mksimere stiliteten ved hugst for udvlgte nkertræer. Stiliteten opnås ved t hugge tidligt og stærkt for nkertræerne, så de udvikler dye kroner og får krkter f solitærtræer. Ankertræerne udvælges lndt de største og mest vitle træer smtidig med, t der mellem nkertræerne hugges svgt fr oven for t fremme evoksningernes strukturelle vrition. Formålet med nkertræhugsten er t forlænge evoksningernes konverteringsperiode i forhold til den klssiske renfdrift. På reler hvor skyggetrærter (f.eks. øg) indgår i den fremtidige SUT kn disse tidligt indringes som gruppevise plntninger, når lysforholdene er pssende. Senere kn også lystræer (f.eks. eg) indplntes, når evoksningsstrukturen er levet mere åen med større lysindfld. Ankertræhugsten forsøges påegyndt i nåletræsevoksninger (rødgrn, sitk, dougls, ædelgrn og grndis) ved en højde <18 m. Eksothugst Eksothugsten er i prinippet grænsende til rydning, men foretges i modsætning hertil på fortst skovevoksede reler, hvor der som regel kn efterldes en etydelig mængde hjemmehørende trærter. Fælles for relerne er generende opvækst f eksoter (f.eks. rødgrn), der ønskes fjernet (træhøjde > 1 m). Solitærhugst Særlig hård hugst som nvendes med henlik på t fremringe redkronede solitærtræer med udpræget græsningsskovspræg. Rydning Fældning f skov og konvertering til nye åne nturreler etegnes i denne forindelse som rydning fremfor fdrift, d det fremtidige reludviklingsmål er lysåen ntur fremfor evoksning. Skovrydningerne kn modvirke den historiske relfrgmentering f de lysåne nturtyper og edre spredningsmulighederne. Eventuelle hjemmehørende rter efterldes med mindre ndet udtrykkeligt er meddelt. Minimering f hugstffld tillægges særlig stor vægt. 86 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

87 9. BILAG Foryngelse I forindelse med foryngelse f de eksisterende evoksninger skl nvendes en række kulturmodeller. Modellerne skl ses i tæt smmenhæng med ovennævnte hugstmodeller, der i vid udstrækning dikterer genkultiveringen, der ideelt former sig som en mere eller mindre glidende overgng fr fvikling f den gmle evoksning til den nye kultur. Kulturmodellernes form og indhold evæger sig væk fr den trditionelle fldetnkegng i retning f modeller, der med udstrkt fleksiilitet kn nvendes i en række vrierende evoksningstyper. I forhold til tidligere prksis ekstensiveres driften, l.. ved en nedgng i plntetl smt større udnyttelse f nturlig opvækst. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse udrejder speifikke kulturmodeller i forindelse med den løende drift svrende til den ktuelle foryngelsessitution, herunder underplntning i eksisterende evoksninger, gentilplntning efter renfdrift eller fri suession. Model 9. Hitttrægrupper Omtrent 1/3-del f skovens flerellede orgnismer er tilknyttet veterntræer og dødt ved, der huser helt særlige smfund f svmpe, insekter, fugle, flgermus, lver og mosser. Urørte løvskove rummer m 3 dødt ved/ h, mens gennemsnittet i de dnske skove er < 5 m 3 /h (Friis Møller og Snd-Jensen, 2010). Skovdriften i Forsvrsministeriets skove skl sikre eksistensen f store og gmle (vetern-)træer. Eksisterende dødt ved efterldes til nturligt henfld og i skovområder, hvor dødt ved forekommer i utilstrækkelig mængde gennemføres en ktiv indsts for t ske såvel stående som liggende dødt ved. Veterntræer såvel som dødt ved sikres ved hjælp f: Urørt skov, hitttrægrupper og træer. Urørt skov Urørt skov er kendetegnet ved t være friholdt fr menneskelige indgre fr et nærmere ngivet tidspunkt. Med tiden vil et urørt skovrel udvikle et urskovslignende præg med en strukturmæssig mngfoldighed, herunder væltede og døde træer smt træer f forskellig rt og ldre i vrierende grupperinger. I den urørte skov vil den nturlige vndlne desuden live genskt, i den udstrækning, den hr været påvirket gennem dræning mv. Dette vil yderligere idrge til mngfoldigheden f strukturer. Udlægning f urørt skov, herunder ophør f skovdrift, grnterer især på lng sigt forekomsten f dødt ved. Hitttrægrupper Træer som efterldes til ælde og nturligt henfld enævnes hitttræer,eller, hvis det er smlinger f træer, hitttrægrupper. Dødt ved sikres igennem udlægning f hitttrægrupper, hvor døde træer smles i grupper for t fremme spredningsmuligheder for tilknyttet flor og fun smt f driftstekniske hensyn. Hitttrægrupper udlægges og etleres efter følgende nvisning: Omfng og plering f hitttrægrupper vrierer fr terræn til terræn, men udlægningen skl svre til følgende minimum: For hver. 3 h løv-/nåletræsevoksning udvælges én hitttrægruppe på min. 0,2 h. Hitttrægrupper udvælges i lle skovudviklingstyper med undtgelse f skovudviklingstype 94: Urørt skov. Mrknte reler med nturlig fysisk fgrænsning foretrækkes. Hitttrægrupper fmærkes på grundkortet. Af sikkerhedshensyn pleres hitttrægrupper ikke i umiddelr nærhed f offentlige veje, men gerne i visuel fstnd til fremme f oplevelsesværdi. I nåletræsevoksninger inddrges om muligt forekommende løvtræer i hitttrægrupper eksempelvis i forindelse med ydre og indre ryn. Indenfor yngre hitttrægrupper fremmes udvikling f redkronede veterntræer. Tyndingstræer efterldes som liggende og eller stående dødt ved. Hitttrægrupper udvælges i yngre evoksninger og senest ved en evoksningslder på 50 år. Fr evoksningslder på 50 år fremringes ktivt dødt ved svrende til min. 3 døde stående træer/hitt- DRIFTS- OG PLEJEPLAN

88 9. BILAG trægruppe og min. 3 døde liggende træer/hitttrægrupper. Øvrige træer efterldes til nturlig død og forfld. Til stdighed sikres åde liggende og stående dødt ved i hitttrægrupperne. Hitttrægrupper sikres ved ktive indgre i form f ringning, fældning, sprængning, væltning eller nden metode, der kn sikre stående og liggende dødt ved. Enkeltstående hitttræer i form f døde eller hule træer, træer med revner, sprækker, rådne prtier, grov og tyk rk skånes også udenfor hitttrægrupper. Hitttræer udgør om muligt udgngspunkt for plering f hitttrægrupper. De fmærkes ikke på kort. Trærtspolitik Trærtspolitik etegner den overordnede trærtsprioritering med oplysninger om den tilstræte trærtsfordeling på sigt. Formålet med en trærtspolitik er t sikre en trærtsfordeling for det smlede fredskovspligtige rel, der kn medvirke til driftsformålets opfyldelse og dermed ske en smlet relnvendelse i overensstemmelse med Forsvrsministeriets ehov. Politikken ygger på nvendelse f loklitetstilpssede herunder især hjemmehørende trærter. Den skl sikre skove, som er stile under de herskende jordundsmæssige og klimtiske forhold, og som også forventes t være rouste i forhold til de forventede klimændringer. Trærtspolitikken skl sikre den ønskede trærtsfordeling på tværs f lndsdele og terræner, men grundet terrænernes vrierende rmmeetingelser gælder den ikke speifikt for det enkelte terræn. Forsvrsministeriets ehov i forhold til stilitet og permnent skovdække fordrer en udredt nvendelse f løvtræ, men f hensyn til lndt ndet sløringsmuligheder skl der ligeledes nvendes nåletræ. Ntureskyttelse vretges generelt edst ved rug f loklitetstilpssede og hjemmehørende løvtrærter. En red trærtsportefølje sikrer en risikospredning med hensyn til stilitet (stormfld), klimforndringer og skdevoldere. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse rejder mod følgende lngsigtede trærtsfordeling for Forsvrsministeriets fredskovspligtige reler: 65 proent løvtræ: Nturligt hjemmehørende, loklitetstilpssede løvtrærter. 35 proent nåletræ: 20 proent skovfyr (nturligt hjemmehørende) og 15 proent øvrige loklitetstilpssede stile nåletrærter. Nåletræer kn nvendes, hvor de ikke truer erkendte nturværdier. Det lngsigtede mål er således, t hjemmehørende, loklitetstilpssede trærter udgør 85 proent f det evoksede rel. Vlg f proveniens indgår i den løende dministrtion og vil tge udgngspunkt i rugen f lokle frøkilder, hvor ikke ndet tler imod dette. Model 10. Invsive rter Invsive rter udgør en væsentlig trussel for en række f de nturtyper og rter, der findes på Forsvrsministeriets terræner. Invsive rter er plnte- eller dyrerter, der ved menneskets direkte eller indirekte hjælp er flyttet fr én del f verden til en nden og her påvirker iodiversiteten negtivt. Modellen opstilles som redsk til foreyggelse og ekæmpelse f invsive rter for t værne hjemmehørende og eskyttelseskrævende rter og nturtyper smt øvrige driftsmålsætninger på Forsvrsministeriets terræner mod negtive effekter f invsive rter og for t modvirke, t terrænerne udgør udviklings- og spredningssteder for invsive rter. Der er 20 terrestriske og 4 kvtiske plnterter, der er registreret som invsive rter i Dnmrk (Nturstyrelsen, 2015). Hertil kommer et mindre ntl rter, som forekommer i Dnmrk i forholdsvis egrænset ntl, men som vurderes t kunne optræde invsivt på sigt. Der er store regionle forskelle på de invsive rters udredelse, hyppighed, spredningspotentile og skdevirkning. På Forsvrsministeriets reler er der særlig fokus på følgende rter: rynket rose, kæmpe-jørneklo, jpnsk pileurt/kæmpe-pileurt og glnsldet hæg. Alle invsive plnterter ekæmpes igennem en række f de ovenstående modeller, såsom rydning, slåning, fgræsning og frænding. I visse tilfælde er opgrvning/- rykning prktisk overkommeligt. Kæmpe-jørneklo kn 88 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

89 9. BILAG ekæmpes kemisk under særlige forudsætninger, men ellers ved rodstikning, skærmkpning, slåning og frænding. Bekæmpelsesmetoden fhænger f ntllet f individer i estnden, hvilket stdie estnden efinder sig i, smt dens voksested. Model 11. Artseskyttelse For t tilgodese særligt eskyttelseskrævende rter er der for lle Forsvrsministeriets reler opstillet retningslinjer for ktiviteternes tidsmæssige gennemførsel. Se Figur 9-2. Model 12. Pulikumshensyn Forsvrsministeriets reler vil normlt være åne for pulikum efter de retningslinjer, der fremgår f ordensreglementet (pleret ved indfldsveje til terrænet), når der ikke foregår militær ktivitet på relerne (typisk ftener, weekender og helligdge). Visse skydeområder, flyvesttioner, depot- og tnkområder, tekniske instlltioner mv. kn være permnent fspærret for pulikum f sikkerhedsmæssige hensyn, eksempelvis ved fre for udetoneret, sprængfrlig mmunition i området. For t udvikle mulighederne for den offentlige rekretive rug f relerne rejder Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse målrettet på t etlere og vedligeholde smrejder med relevnte interesseorgnistioner. Gennemførelse f orgniserede ktiviteter kræver forudgående tilldelse fr Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. I vurderingen f om et rrngement kn gennemføres, lder Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse indgå lokle hensyn til noer, ntureskyttelse mv. For særlige ktiviteter kn Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse f prktiske hensyn udrejde en kvote for hvor mnge rrngementer, der årligt kn gennemføres. Aktivitet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Skovning, flisning, knusning Fældning f træer, som potentielt er redetræer for kolonirugende fugle Fældning f træer, som potentielt er redetræer for rovfugle og ugler Fældning hule træer og træer med spættehuller Fældning f træer, som potentielt er redetræer for ørne, sort stork eller rød glente Aktiviteter, der kn ødelægge områder med digesvlereder Afrænding f hede Slåning og rydning f hede Slåning f græsreler 1. gng Oprensning f vndhuller Signtur Forklring Aktiviteten må ikke gennemføres Aktiviteten ør ikke gennemføres Aktiviteten kn gennemføres Figur 9-2: Aktivitetstypernes tilldte gennemførselsperioder (Forsvrets Bygnings- og Etlissementstjeneste, 2011). DRIFTS- OG PLEJEPLAN

90 9. BILAG Drifts- og plejeplnerne er entrle redsker i formidlingen, og disse skl derfor fremstå informtive og være let tilgængelige. Drifts- og plejeplner og tilhørende formidling udgives i et godkendt lyout. I forindelse med udrejdelse og revision f drifts- og plejeplner udgives i de fleste tilfælde en vndretursfolder, der skl være tilgængelig på såvel ppirform som i en elektronisk udgve på Forsvrsministeriets hjemmeside. Ved indfldsveje og stier til terrænet opsættes informtionsstndere, hvor lndt ndet vndretursfoldere smt yderligere informtion er tilgængelig. På reler, der helt eller delvist er permnent lukkede for offentlighedens dgng, gennemføres guidede ture. 9.3 Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterræner Retningslinjerne er fstlgt f Skov- og Nturstyrelsen i 1990 erne i reltion til ntureskyttelseslovens 3, og er her erejdet i medfør f kommunlreform og ændret jgtdministrtion. Store dele f militærets skyde- og øvelsesterræner er tidligere lndrugsreler. Ved overgngen til militære øvelsesområder ekstensiveres lndrugsdriften enten krftigt eller ophører helt, hvilket ofte muliggør forskellige eskyttede nturtypers opståen. Imidlertid hindrer dette ikke fortst gennemførelse f de militære ktiviteter, som er områdernes hovedformål. Militære ktiviteter I tilfælde hvor et større rel nvendes til øvelsesformål (f.eks. Oksøl Skyde- og Øvelsesterræn) vil forskellige dele f området kunne hve forskellig enyttelsesintensitet. Vurderingen f, om en ktivitet kræver tilldelse efter lovens 3, ør derfor ske på grundlg f intensiteten f det pågældende delområdes hidtidige nvendelse. Indenfor hvert delområde vil den hidtidige nvendelsesgrd kunne fortsætte. F.eks. vil delområder, hvor kørsel og lejlighedsvis ortslidning f vegettionen smt dozning, grvning og indgre i vndlø hr fundet sted, fortst kunne enyttes på denne måde. Dette omftter også flytning f de enkelte ktiviteter indenfor delområdet, f.eks. flytning f spor efter æltekøretøjer. Vritioner i ktiviteten, f.eks. ændringer i konentrtionen f æltespor indenfor de mest enyttede reler, må nses som i overensstemmelse med hidtidig enyttelse, i hvert fld indenfor ret vide rmmer. Derimod vil et smmenhængende rel, der f.eks. ikke hidtil hr været nvendt til kørsel med æltekøretøjer eller lejlighedsvise indgre i vndlø, ikke uden tilldelse kunne nvendes på denne måde. Opførelse f permnente nlæg kræver som udgngspunkt tilldelse, f.eks. ygninger, skydevolde og skydener. Mindre enkeltstående indretninger (f.eks. kulisser ) f træ eller tilsvrende mterile, som let kn fjernes, kn dog etleres uden tilldelse. Som efter de hidtil gældende regler er ntureskyttelseslovens 3 nemlig ikke til hinder for en fortsættelse f de eskyttede relers hidtidige enyttelse. Dette gælder også militærets hidtidige enyttelse f reler og nlæg mv. Såfremt Forsvrsministeriet ejer, erhverver eller lejer ntureskyttede reler, som ikke hidtil hr været nvendt til øvelsesformål, vil en overgng til øvelsesformål, der medfører ændringer i tilstnden, derimod kræve tilldelse. En væsentlig intensivering f en hidtil militær enyttelse vil ligeledes kræve tilldelse fr den pågældende kommune, jf. lovens 3 og 65, stk. 3. Fornstltninger, som evirker, t et rel vrigt glider ud f den pågældende nturtype-definition, kræver tilldelse. Dette gælder f.eks. tilplntning f heder eller dræning f vådområder. Ikke militære ktiviteter For ikke militære ktiviteter på øvelsesområder gælder de smme regler som for ivile ktiviteter udenfor øvelsesterrænet. Tvivlstilfælde I tilfælde hvor Forsvrsministeriet og underliggende myndigheder er i tvivl, om der kræves tilldelse til en 90 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

91 9. BILAG ktivitet eller et nlæg, vil forespørgselsordningen i 8 i Bekendtgørelse nr f 20. novemer 2006 om eskyttede nturtyper kunne nvendes (Miljø ministeriet, 2006). Det vil sige, t der kn rettes henvendelse til den relevnte kommune, som inden 4 uger skl esvre forespørgslen. Der henvises i denne forindelse til Vejledning om ntureskyttelsesloven (Skov- og Nturstyrelsen, 1993). I prksis er det ltid Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, der som nsvrlig myndighed retter henvendelse til kommunen. 9.4 Areltypekoder Kode Trært/nvendelse Kode Trært/nvendelse Bøg Grn BØG Bøg RGR rødgrn Eg SGR sitkgrn EG Eg Andet nål Andet løv ANÅ ndet nål ALØ diverse løvtræ AGR grndis ASK sk CYP ypres ASP sp DGR dougls BIR irk EUL europæisk lærk EL el HGR hvidgrn ELM elm HYL hyridlærk HEL hvidel JAL jpnsk lærk KIR kirseær LÆR lærk LIN lind OMO omorik PIL pil ÆGR ædelgrn POP poppel Skovfyr mm REG rødeg BJF jergfyr REL rødel COF ontortfyr RØN røn FBF frnsk jergfyr ÆR horn SKF skovfyr ØSF østrisk fyr DRIFTS- OG PLEJEPLAN

92 9. BILAG Kode Trært/nvendelse Kode Trært/nvendelse Pyntegrønt HUS hus og hve NGR nordmnnsgrn KLG kserne NOB noilis KLI klit Uproduktiv LUØ grntne KRT krt MAR mrk UKU ukultiveret MOS mose FRI fri tilgroning ORE overdrev MLU midlertidig uenyttet (fdrift) PUB pulikum Uevokset REK rekretivt rel AAN nden nvendelse SKB skydene AGE ger SKR skrænt BAN ne SLE slette BRL rndlinie STB strndred BÆL æltespor STG strndeng ENG eng STS stndsump FUT træningsne SØ sø GRU grusgrv VAG vildtger GRÆ græs VEJ privt vej HED hede VLB vndlø 92 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

93 9. BILAG 9.5 Driftspln for skovevoksede områder I foråret 2015 er der gennemført en ekstensiv esigtigelse f lle skovpreller med henlik på t eskrive den nuværende tilstnd smt fremtidig pleje og hugstehndling f de enkelte preller. Driftsplnen fremgår f nedenstående kort og tel hvor der ud over hugstmodellerne også fremgår emærkninger til enkelte preller. NORD EG BJF COF 10 COF COF COF COF SGR 12 EG BJF 7 BJF BJF 3 BJF 8 BJF BJF ALØ COF BJF SGRCOF BJF SGR SGR BJF BJF BJF SGR BJF SKF COF BJF 4 COF 9 SKF SKF SKF MOS BJF BJF SKF BJF BJF SKF EG COF BIR BIR COF BIR SKF COF COF SKF COF COF EG COF COF SKF SKF BJF SKF BJF BJF EG SGR EG EG EG EG SGR EG EG EG ALØ SKF ALØ BIR SGR BIR BJF BJF 5 BJF 16 EG EG 15 FBF FBF BJF SKF SKF BJF COF COF EG Driftspln for skovpreller Afdrift Ankertræhugst Diverse Eksothugst Gruppehugst Rydning Solitærhugst Meter DRIFTS- OG PLEJEPLAN

94 9. BILAG Litr Trært Årgng Hugstform Arel (h) Kommentr 3 BJF 1955 Gruppehugst 7,3 3d BJF 1965 Gruppehugst 2,71 3e COF 1955 Gruppehugst 0,38 3g ALØ 1975 Rydning 0,12 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 3h SGR 1960 Ankertræhugst 1,31 Der hugges for sunde og stile SGR. 3j EG 1950 Solitærhugst 1,91 3k EG 1985 Solitærhugst 0,18 3m SGR 1960 Ankertræhugst 0,57 4 BJF 1955 Gruppehugst 11,87 4 BJF 1955 Gruppehugst 11,7 4h COF 1965 Gruppehugst 0,96 4j MOS Eksothugst 0,27 4k SKF 1960 Eksothugst 0,09 4l SGR 1960 Ankertræhugst 0,29 4m EG 1950 Solitærhugst 1,16 4n ALØ 1995 Eksothugst 1,17 Evt. gruppehugst f COF i evoksningens vestlige del. 5 BJF 1960 Gruppehugst 3,82 5 BJF 1960 Rydning 0,54 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 5d BIR 1985 Eksothugst 3,58 Evt. ringning f store eksoter. 5d BIR 1985 Rydning 0,27 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. Eventuelt ringning f store eksoter. 5f SKF 1960 Eksothugst 0,94 Hjemmehørende rter og ØSF skånes. 5g BJF 1965 Gruppehugst 0,51 5h ALØ 1975 Eksothugst 0,17 5k COF 1965 Gruppehugst 0,5 5l SGR 1960 Ankertræhugst 0,22 7 BJF 1950 Gruppehugst 14,3 SGR-holm i NV = fdrift ht. frøspredning? (JB=11/12). Kn også delvist konverteres til NUT Hede fh. f målsætning? Skåne BJF på knolde, konvertere (m. plnterør) i lvninger. BJF-fredskov? Stor mikrovrition i terræn = knusning uegnet. Højt grundvnd. 7 BJF 1950 Rydning 2,51 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 8 BJF 1950 Gruppehugst 8,51 Kn også delvist konverteres til NUT Hede fh. f målsætning? Skåne BJF på knolde, konvertere (m. plnterør) i lvninger. BJF-fredskov? Stor mikrovrition i terræn = knusning uegnet. Højt grundvndspejl i lvninger. 94 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

95 9. BILAG Litr Trært Årgng Hugstform Arel (h) Kommentr 8 BJF 1950 Rydning 1,06 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 8 BJF 1978 Gruppehugst 3,78 Mindre rel med egekrt suppleres med modifieret eksothugst, hvor enkeltræer friskæres. 9 BJF 1898 Gruppehugst 5,53 9 COF 1964 Gruppehugst 0,5 9 SKF 1980 Eksothugst 3,35 Komineres med solitærhugst: Eksoter (COF, SGR, RGR, m.v.) fjernes, mens hjemmehørende rter smt ÆGR og ØSF skånes. 9d SKF 1961 Eksothugst 0,56 25% f stmtllet fældes (50%) eller ringes (50%). Fokus på ØSF og SGR. Hjemmehørende rter og ÆGR skånes. 9d SKF 1961 Eksothugst 0,38 10 COF 1981 Gruppehugst 4,39 Bevoksningen er i egyndende opløsning, så ustile træer fjernes. Centrlt prti med COF + FBF fdrives/ryddes. Øst herfor nkertræhugst i SGR/RGR (om muligt hugges for RGR). ÆGR-dellitr, smt spredte ÆGR og evt. hjemmehørende rter smt skånes. Der etleres derved et ntl små og store lysrønde, svrende til 20-30% f relet. 10 COF 1981 Rydning 2,93 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 10 EG 1981 Diverse 1,62 Friskæring f spredte EG og SKF. Der hugges for COF/BJF fremfor SGR. Modifieret eksothugst. Glnsldet hæg (invsiv rt) nedskæres. Der underplntes evt. med uske. 10 COF 1966 Afdrift 1,2 Bevoksningen er i egyndende opløsning. Evt. rydning. 10 COF 1966 Gruppehugst 0,38 11 BJF 1901 Gruppehugst 4,04 Lysåent potentile. Frøærende SGR ringes for t hindre frøspredning. 11 BJF 1901 Rydning 0,93 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 11 COF 1959 Gruppehugst 0,47 Gruppehugst skl understøtte lystilgng til underplntet, hegnet BØG. 11 COF 1959 Gruppehugst 0,29 11e SKF 1985 Eksothugst 1,1 Komintion med solitærhugst. 12 COF 1966 Gruppehugst 5,19 12 SGR 1959 Ankertræhugst 2,74 Dominerende og undertrykte træer skånes, svg hugst i de medherskende mhp. underplntning. 12 EG 1981 Solitærhugst 1,14 Primært EG og BIR. Eksothugst f lt højere end 1m. Stor SGR ringes. 12e EG 1962 Solitærhugst 1,12 12f BIR 1975 Eksothugst 0,35 Store eksoter (f.eks. ØSF) ringes. 13 SKF 1981 Eksothugst 4,08 Komintion med solitærhugst. Eksoter (COF, SGR, RGR, m.v.) fjernes. Hjemmehørende rter smt ÆGR og ØSF skånes. 13 SKF 1981 Eksothugst 2,29 25% f stmtllet fældes (50%) eller ringes (50%). Fokus på ØSF og SGR. Hjemmehørende rter og ÆGR skånes. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

96 9. BILAG Litr Trært Årgng Hugstform Arel (h) Kommentr 13 COF 1965 Gruppehugst 2,94 SKF, tørst og ndre hjemmehørende rter skånes. 13 COF 1965 Rydning 0,47 Konverteres til skoveng. SKF, tørst og ndre hjemmehørende rter skånes. 13 SKF 1919 Eksothugst 1,08 13d COF 1974 Rydning 0,44 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 13d COF 1974 Gruppehugst 0,42 13e BIR 1975 Eksothugst 0,39 14 BJF 1933 Gruppehugst 3,79 14 BJF 1933 Rydning 0,28 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 14 SKF 1933 Eksothugst 0,71 Underplntet med BØG i østlig hlvdel. 25% f eksoterne i overetgen fældes (50%) eller ringes (50%), dog ingen fældning eller ringning nærmere end 25 m fr Vesterlundvej. 15 BJF 1901 Gruppehugst 8,6 15 BJF 1901 Rydning 0,39 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 15 COF 1959 Afdrift 1,54 Ved evt. oprydning f stormfld efterldes lle højstue. 15 FBF 1950 Gruppehugst 1,17 15 FBF 1950 Rydning 0,28 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 16 EG 1979 Eksothugst 13,53 BJF, COF, SGR m.v. skæres ned og efterldes på relet. Hjemmehørende rter (EG, SKF m.v.) skånes. 16 EG 1979 Rydning 1,81 Konverteres til skoveng. Hjemmehørende rter (EG, SKF m.v.) skånes. 16 COF 1959 Gruppehugst 0,22 16d SKF 1985 Rydning 0,16 Konverteres til skoveng. Eventuelle hjemmehørende rter skånes. 16d SKF 1985 Eksothugst 0,01 Komintion med solitærhugst. 96 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

97 9. BILAG 9.6 Høringsnott vedrørende indkomne forslg til Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn, drifts- og plejepln Bggrund Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse gennemfører gennem drifts- og plejeplner en 15-årig plnlægning for Forsvrsministeriets reler. Der er trdition for, t forslg til drifts- og plejeplner efter den interne erejdning forelægges til ekstern høring lndt myndigheder, orgnistioner og øvrige interesserede. Denne proes lev for nærværende driftsog plejepln for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn igngst, jf. høringsskrivelse f d , hvor høringsmterilet (drifts- og plejepln med tilhørende kort) vr vedlgt. Høringsperioden er fstst til den til den I nedenstående tel fremgår det hvilke interessenter, som er levet hørt, smt hvilke høringssvr der er modtget inden for høringsfristens udlø: Institution Styrelsen for Vnd- og Nturforvltning Slots- og Kulturstyrelsen Nturstyrelsen Blåvndshuk Vrde Kommune Ringkøing Skjern kommune Dnmrks Nturfredningsforening WWF Verdens Nturfond Dnsk Ornitologisk Forening Dnmrks Jægerforund Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Verdens Skove Entomologisk Fgudvlg Dnsk Pttedyrforening Høringssvr Høringssvret kn ses i Bilg 9.6 i dets fulde ordlyd. Relevnte høringssvr er indrejdet i de pågældende kpitler i nærværende drifts- og plejepln og eskrives temvist i det følgende. En eventuel indrejdelse f høringssvr foretges uden yderligere formel høring Gennemgng f temer I de følgende fsnit gennemgås de indkomne høringssvr. Der refereres først til høringssvret i visse tilfælde med konkrete itter. Derefter foretges en smmenfttende vurdering (kursiv) og til slut eskrives eslutningen om opfølgning (fed). Generelt Efter ekstern høring f drifts- og plejepln for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn er der kun indsendt et enkelt høringssvr. Høringssvret er indsendt f Slots- og Kulturstyrelsen og emærkningerne omhndler overordnet set forslg til strukturelle ændringer. Det vurderes, t drifts- og plejeplnen for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn som helhed epteres f de hørte instnser. Ntureskyttelse Slots- og Kulturrvsstyrelsen gør opmærksom på, t de finder det misvisende t hensynet til fortidsminderne er eskrevet smmen med hensynet til ntureskyttelsen. Hensynet til fortidsminder ør således hve et selvstændigt fsnit. De påpeger endvidere t eskyttelsesniveut listet som middel på figur 4.4 er misvisende, og det ør fremstå som højt. I forindelse med udrejdelse f drifts- og plejeplner gældende for Forsvrsministeriets reler, rejder mn inden for en kpitelstruktur og en vægtning f følgende elementer: 1. Militærnvendelse, 2. Ntureskyttelse og 3. Pulikumshensyn. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

98 9. BILAG Sttus for de enkelte elementer gennemgås i drifts- og plejeplnen efter denne struktur. Strukturen går igen i smtlige t Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner. Med udgngpunkt i kpitelstrukturen findes det mest logisk t eskrive sttus for fortidsminder på terrænet under fsnittet om ntureskyttelse. Figur 4.4 s. 28 hr til hensigt t vise det overordnede eskyttelsesniveu for nturværdier, hvor åde ntionle og interntionle ntureskyttelse vises. Hvorvidt der er tle om højt eller lvt eskyttelsesniveu ør ikke etrgtes som lovgivningens relevns, men nærmere den tyngde, som interntionl lovgivning hr holdt op imod dnsk lovgivning. Der foretges ingen ændringer. 98 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN

99 9. BILAG 9.7 Høringssvr Slots- og Kulturstyrelsen Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelsen Arsenlvej Hjørring H.C. Andersens Boulevrd Køenhvn V Telefon post@slks.dk oktoer 2016 Bemærkninger til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses driftspln for Nymindeg Skyde- og Øvelsesterræn sgsnr.: 2016/ Slots- og Kulturstyrelsen hr ingen konkrete emærkninger driftsplnen i forhold til fortidsminderne. Der findes inden for relet ingen eskyttede fortidsminder jf. museumsloven Kp 8, og der er gjort opmærksom på et eskyttet sten- og jorddige og hensynet til fortidsminder under jorden jf. museumslovens 27 stk. 2, er præiseret. Slots- og Kulturstyrelsen finder det er misvisende, t hensynet til fortidsminderne er eskrevet smmen med hensynet til ntureskyttelsen. Hensynet til fortidsminderne ør hve et selvstændigt fsnit. Slots- og Kulturstyrelsen finder den grfiske illustrtion f niveuerne for ntureskyttelse på Forsvrets reler er forkert (Figur 4.4 side 28). Her er eskyttelsesniveuet vedr. fortidsminderne listet som middel. Fortidsminderne er eskyttet f forholdsregler i museumsloven. Beskyttelsen f fortidsminderne ør fremstå rettelig som højt. Venlig hilsen Mrie Wlther Konsulent og rkæolog Fortidsminder mx@slks.dk DRIFTS- OG PLEJEPLAN

100 9. BIL AG 100 NYMINDEGAB SK YDE- OG ØVELSESTERRÆN

101 2 NYMINDEGAB SKYDE- OG ØVELSESTERRÆN