15 Købekraftpariteter

Transkript

1 39 5 Køekrftpriteter 5. Grundlæggende informtion om indekset 5.. Nvn Køekrftpriteter Formål Køekrftpriteter (Purchsing Power Prities - PPP) nvendes til interntionle smmenligninger f fx BNP (ruttontionlproduktet) og ndre ntionlregnsksposter. For t kunne smmenligne fx BNP mellem lnde er det nødvendigt t omregne til en fælles måleenhed. En mulighed er t omregne med vlutkursen. Omregning med vlutkursen tger imidlertid ikke fuldt ud hensyn til forskelle i prisniveuet i de lnde, der skl smmenlignes. Køekrftpriteten udtrykker de reltive priser mellem to eller flere lnde. Omregning f fx et lnds BNP med køekrftpriteter svrer således til t opgøre det pågældende lnds BNP i de gennemsnitlige priser for de lnde, der indgår i smmenligningen. Forskelle i de opgjorte størrelser vil derfor lene udtrykke rele eller mængdemæssige forskelle, d der ved omregningen med køekrftpriteter er tget højde for forskelle i prisniveuet Dækning Køekrftpriteter dækker vrer og tjenester, der indgår i BNP. Køekrftpriteter opgøres på grundlg f de fktiske forrugerpriser, inklusive moms og fgifter Indekstype Køekrftpriteter udtrykker de reltive priser mellem to eller flere lnde for en given periode. Der er således tle om indeks seret på tværsnitsdt. Produktionsindekset er et Lspeyresindeks.

2 Vægtgrundlg Vægtene udtrykker de reltive værdindele for de grupper f vrer og tjenester, der indgår i BNP Retsligt grundlg Der foreligger ikke retsgrundlg for opgørelse f køekrftpriteter, men en EU-forordning om køekrftpriteter er under udrejdelse. 5.2 Anvendelse og pulicering f indekset 5.2. Anvendelse Køekrftpriteter nvendes hovedsgeligt til interntionle smmenligninger f BNP og ndre ntionlregnsksposter. EU-kommissionen nvender BNP per indygger, omregnet med køekrftpriteter som sis for tildeling f midler fr Strukturfonden. Offentlige og privte virksomheder og institutioner nvender køekrftpriteter til regulering f udsttionerede medrejderes lønninger mv Centrle rugere De vigtigste rugere f køekrftpriteter er interntionle orgnistioner fx EU, OECD, Verdensnken, FN og ILO forskningsinstitutioner og pengeinstitutter mv Offentliggørelse Køekrftpriteter offentliggøres i Nyt fr Dnmrks Sttistik, Indkomst, forrug og priser (Sttistiske Efterretninger) og på Frekvens og referenceperiode for offentliggørelse Foreløige køekrftpriteter offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultter offentliggøres to år efter referenceåret.. Totlindeks og delindeks Der offentliggøres køekrftpriteter for c. 60 grupper f vrer og tjenester på forskelligt ggregeringsniveu. Nogle udvlgte grupper er ngivet nedenfor.

3 4. Hovedgrupper for køekrftpriteter:. Bruttontionlprodukt 2. Privt forrug 3. Fødevrer og ikke-lkoholiske drikkevrer 4. Alkoholiske drikkevrer og tok 5. Beklædning og fodtøj 6. Bolig, vnd, el, gs og ndet rændsel 7. Boligudstyr, husholdningstjenester 8. Sundhed 9. Trnsport 0. Kommuniktion. Fritid og kultur 2. Uddnnelse 3. Resturnter og hoteller 4. Andre vrer og tjenester 5. Forrug i orgnistioner og foreninger 6. Offentlig forvltning og service 7. Fste ruttoinvesteringer Egensker ved indekset Køekrftpriteter eregnes under hensyn til, t de skl opfylde en række indekstekniske krv: Køekrftpriteter skl være trnsitive. Betegnes fx køekrftpriteten mellem lnd og som P og køekrftpriteten mellem lnd og c som P, skl der gælde, t c P P = P. c Køekrftpriteter skl tilfredsstille kriteriet for lndeomytning, dvs. P P =. De reltive køekrftpriteter er ufhængige f, hvilket lnd der vælges som smmenligningslnd. c Køekrftpriteter eregnes særskilt for hvert ggregt og er derfor ikke dditive. Det vil sige, t køekrftpriteter for ggregerede poster ikke kn eregnes ved smmenvejning f køekrftpriteter for de underliggende poster.

4 Smmenlignelighed over tid Køekrftpriteter opgøres med henlik på smmenligning mellem lnde i et estemt år. Smmenligninger over tid skl fortolkes forsigtigt, d vrekurven ikke nødvendigvis holdes konstnt fr år til år Anvendte klssifiktioner Grupperingen f vre- og tjenester, der indgår i privt forrug, forrug i orgnistioner og foreninger og offentlig forvltning og service sker i henhold til COICOP (Clssifiction of Individul Consumption y Purpose), COPNI (Clssifiction of Purposes of Non-Profit Institutions Serving Households) og COFOG (Clssifiction of the Functions of Government). Grupperingen f vrer, der indgår i de fste ruttoinvesteringer, sker i henhold til CPA (Clssifiction of Products y Activity). Resultterne offentliggøres i henhold til grupperingerne i SNA (System of Ntionl Accounts) og ICP (Interntionl Comprison Progrmme). I SNA opdeles forruget efter, hvem der etler; i ICP grupperes efter hvem der forruger de pågældende vrer og tjenester. Ifølge SNA grupperes offentlige udgifter til sundhedsvæsen, undervisning og socile institutioner derfor under det offentlige forrug. I ICP grupperes de tilsvrende udgifter derimod under privt konsum, d ydelserne forruges f den privte sektor. ICP nvendes for t undgå forskelle, der ellers ville opstå mellem lnde, hvor husholdningerne selv etler for disse ydelser og lnde, hvor ydelserne er helt eller delvist offentligt finnsieret Interntionl smmenlignelighed Køekrftpriteter er direkte smmenlignelige mellem de lnde, der indgår i undersøgelsen, d de er seret på smmenligneligt grundlg f vrer og tjenester. Køekrftpritetundersøgelsen foretges inden for rmmerne f det såkldte ECP-smrejde (Europen Comprison Progrmme), som omftter 3 lnde (EU-25, EFTA-lnde smt EU nsøgerlndene). Arejdet koordineres f EUs Sttistiske kontor, Eurostt. På verdenspln koordineres rejdet f OECD, IMF og Verdensnken i ICPsmrejdet (Interntionl Comprison Progrmme) Muligheder for særkørsler Det er muligt t få opgjort køekrftpriteter for udvlgte grupper f vrer eller tjenester.

5 Beregningen f indekset 5.3. Vægtgrundlg. Kilder og eregning Vægtgrundlget for de vregrupper, der indgår i undersøgelsen, er seret på ntionlregnsket.. Frekvens for opdtering. Vægtgrundlget for køekrftpriteter opdteres hvert år Dtindsmling. Pris/mængde-egreer Beregningen f køekrftpriteter er seret på de priser, forrugerne fktisk etler, dvs. mrkedspriserne inklusive moms og fgifter.. Dtkilder Køekrftpriteter for privt forrug opgøres på ggrund f gennemsnitlige ntionle priser for velspecificerede vrer og tjenester, som er repræsenttive for forrugsmønsteret. Priserne indsmles i hovedstdsområdet og justeres gefter til årlige gennemsnitlige ntionle priser. Køekrftpriteter for offentlig forvltning og service opgøres på grundlg f oplysninger fr Dnmrks Sttistiks lønsttistik. Tl for husleje fås fr Dnmrks Sttistiks huslejeundersøgelse og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Køekrftpriteter for fste ruttoinvesteringer seres på stikprøve f vrer og tjenester for ygge- og nlægsrejder og mskiner og udstyr. Vægtene, som nvendes til eregning f ggregerede køekrftpriteter, fås fr ntionlregnsket. c. Stikprøve Der foretges seks prisundersøgelser over en treårig periode. En tredjedel f de vrer og tjenester, som indgår i BNP, prissættes hvert år, og for de resterende to tredjedele nvendes de tilsvrende forrugerprisindeks til ekstrpolering for de mellemliggende år. Køekrftpriteter for husleje og offentligt forrug udrejdes på årlig sis. For fste ruttoinvesteringer opdteres stikprøven hvert ndet år; implicitte prisindeks fr ntionlregnsket nvendes til ekstrpolering for mellemliggende år. Stikprøven f vrer og tjenester skl så vidt muligt være repræsenttiv i lle de lnde, der indgår i undersøgelsen. Vrer og tjenester, der er typiske for et lnd, men som ikke kn prissættes i ndre lnde, indgår ikke i opgørelsen.

6 Beregning. Bsisindeks Beregningen f køekrftpriteter på det mest detljerede niveu sker i to omgnge. Først eregnes ilterle køekrftpriteter, dernæst eregnes multilterle køekrftpriteter. De ilterle køekrftpriteter viser det reltive prisniveu for hvert lndepr i undersøgelsen og eregnes i tre trin: I første trin eregnes indeks ( L ) for de reltive priser mellem lnd og lnd for de produkter, som er repræsenttive i lnd, men ikke nødvendigvis i lnd : L k = i= i p i p k p : Priser på vrer i lnd som er repræsenttive i lnd i i p : Priser på repræsenttive vrer i lnd. Der multipliceres over i =,2,,k som ngiver de vrer, der er repræsenttive i lnd. I ndet trin eregnes indeks ( P ) for de reltive priser mellem lnd og lnd for de produkter, som er repræsenttive i lnd, men ikke nødvendigvis i lnd : Her er Ρ = m r = r p r p r p : Priser på vrer i lnd som er repræsenttive i lnd r p : Priser på repræsenttive vrer i lnd. Der multipliceres over r =,2,,m, som ngiver de vrer, der er repræsenttive i lnd. I tredje trin eregnes de ilterle priteter, såkldte Fisher-priteter,, som det geometriske gennemsnit f de to indeks ovenfor: F m F = ( L P ) 2 Priteterne seres herved på en vrekurv, som er lige repræsenttiv for de to lnde. Der vil uundgåeligt være vregrupper, hvor der på grund f mnglende prisdt i ét f lndene ikke kn eregnes ilterle priteter. Det gælder i sgens ntur i særlig grd for lnde, hvor der er etydelig forskel

7 45 på de vrer og tjenester, der omsættes, fx mellem nord- og sydeuropæiske lnde. Mnglende priteter eregnes i disse tilfælde vi et tredje lnd, hvor der er priteter for en smmenlignelig vre. Hvis der fx for Dnmrk og Itlien mngler en pritet for en estemt vre, mens der for en tilsvrende vre foreligger priteter mellem Dnmrk og Tysklnd og Tysklnd og Itlien, estimeres den mnglende pritet mellem Dnmrk og Itlien ved t smmenkæde priteterne for Dnmrk/Tysklnd og Tysklnd/Itlien. Fisher-priteter opfylder kriteriet for lndeomytning. Derimod er de ikke trnsitive. Trnsitiviteten opnås ved t eregne de multilterle køekrftpriteter. Hermed sikres, t smmenligninger mellem to lnde kn foretges gennem et tredje lnd, med smme resultt, som hvis smmenligningen foretges direkte. De multilterle priteter eregnes ved hjælp f den såkldte EKSmetode (Elteö-Köves-Szulc) som: z EKS = j= F j F j z EKS : Multilterl pritet mellem lnd og F : Fisher-priteter mellem lnd og lnd j j F : Fisher-priteter mellem lnd og lnd j. j Der multipliceres over de j =, 2,,z lnde, der indgår i undersøgelsen. De eregnede EKS-priteter er udtrykt med et estemt lnd som smmenligningsgrundlg. Ved en simpel stndrdisering f EKSpriteterne kn de normeres, således t smmenligningsgrundlget (indeks = 00) liver gennemsnittet f lle lnde i undersøgelsen eller en estemt gruppe f lnde, fx EU-25.. Delindeks og totlindeks Køekrftpriteter for ggregerede grupper f vrer og tjenester eregnes i princippet på smme måde som EKS-priteterne på det mest detljerede niveu. For hvert ggregt eregnes køekrftpriteten således ved først t opgøre ilterle Fisher-priteter og dernæst smmenveje disse til multilterle EKS-priteter Håndtering f mnglende dt Beregningsmetoden sikrer, t mnglede dt kn eregnes indirekte vi tredje lnd med smme resultt, som hvis smmenligningen er foretget direkte.

8 Introduktion f nye vrer/udvidelse f stikprøven Vreudskiftninger sker løende i forindelse med de enkelte prisundersøgelser Kvlitetskorrektioner Der foretges ikke kvlitetskorrektioner. Der nvendes præcise specifiktioner for de vrer og tjenester, der nvendes til opgørelse f køekrftpriteter, således t de indhentede priser er smmenlignelige Sæsonkorrektion Der nvendes gennemsnitlige årlige priser. 5.4 Andet 5.4. Historik Dnmrk hr deltget i OECDs smmenligningsprogrm siden 958. Siden 975 hr Dnmrk deltget i ECP, der koordineres f Eurostt Yderligere informtion Yderligere informtion om køekrftpriteter findes på under emnegruppen Indkomst, forrug og priser og i Indkomst, forruger og priser (Sttistiske Efterretninger), nr. 4, Plnlgte ændringer Der er ikke plnlgt ændringer.