Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 EUC Lillebælt

Transkript

1 Hndlingspln for øget gennemførelse 2016 EUC Lillebælt 1

2 2

3 Indledning Hndlingsplnen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resulttstyringsværktøj, og forventes t blive nvendt i skolens kvlitetsog strtegirbejde. Hndlingsplnen indeholder nedenstående fire fsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til hndlingsplnen. 1. Klre mål Afsnittet hr fokus på jeres resultter og resulttmål i forhold til t bidrge til t opfylde de klre mål. Resultterne bliver opgjort på bggrund f centrlt fststte indiktorer for de klre mål. I skl vurdere udviklingen i jeres resultter, herunder i forhold til egne resulttmål og reformens resulttmål. I skl beskrive og vurdere jeres indstser, som skl bidrge til t nå målene. 2. Pln for det prktikpldsopsøgende rbejde Afsnittet skl indeholde jeres hndlingspln for det prktikpldsopsøgende rbejde og hve fokus på resultter og resulttmål. Resultterne bliver opgjort på bggrund f indiktorer for det prktikpldsopsøgende rbejde. I skl vurdere udviklingen i jeres resultter, også i forhold til egne resulttmål. I skl beskrive og vurdere jeres indstser, som skl bidrge til t nå målene. 3. Det fælles pædgogiske og didktiske grundlg og undervisningsdifferentiering Afsnittet hr fokus på, hvordn I rbejder systemtisk med t omsætte det fælles pædgogiske og didktiske grundlg til prksis, og hvordn I udvikler metoder til t styrke undervisningsdifferentieringen. I skl beskrive, hvilke dele f det fælles pædgogiske og didktiske grundlg I hr særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.. hvordn I konkret rbejder med t implementere de enkelte dele, og hvordn ledelsen løbende følger op på, t det fælles pædgogiske og didktiske grundlg bliver prktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tem (eventuelt) I hndlingsplnen for 2016 er der ikke fstst et særligt tem. Der kn efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temer i hndlingsplnerne. I kn i fsnittet udpege et tem, fx et særligt strtegisk indstsområde, som I ønsker t rette særligt fokus på. Særligt for hndlingsplnen 2016 Hndlingsplnens fsnit 1 om klre mål tger udgngspunkt i centrlt fststte indiktorer for skolernes opfyldelse f erhvervsuddnnelsesreformens mål. Indiktorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til hndlingsplnen. Dt for indiktorerne for de klre mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, t der i hndlingsplnen 2016 ikke er tl til rådighed for lle indiktorer. Når dt ikke er til rådighed, skl I fstsætte resulttmål på bggrund f tidligere undersøgelser og jeres erfringer. Unset om tl for indiktorerne er tilgængelige, skl I under lle fsnit, beskrive og vurdere indstser, som I hr eller vil igngsætte for t nå målene. 3

4 1. Klre mål Mål 1: Flere elever skl vælge en erhvervsuddnnelse direkte fr 9. eller 10. klsse Reformen sætter som resulttmål, t mindst 25 pct. skl vælge en erhvervsuddnnelse direkte efter 9. eller 10. klsse i Andelen skl op på mindst 30 pct. i 2025 (resulttmål 1.1). Skem 1: Indiktor for klre mål 1 Mål 1: Flere elever skl vælge en erhvervsuddnnelse direkte fr 9. eller 10. klsse Indiktor Ansøgertl Institutionsniveu Lndspln b (%) Resultt Resulttmål Resultt Resultt ,50% Note: Dt til opgørelse f nsøgerne kommer fr optgelse.dk. På lndsniveu er indiktoren for mål 1 opgjort som ndel nsøgere efter 9. og 10. klsse. D det ikke er muligt t lve en tilsvrende ndelsberegning på institutionsniveu, er indiktoren på institutionsniveu målt i bsolutte tl. Tllene på institutionsniveu og lndspln er således ikke smmenlignelige, og udviklingen i ntl nsøgere er således ikke korrigeret for ændringer i ntllet f elever, som hr fsluttet grundskolen (popultionen). Dt er offentligt tilgængelige i Dtvrehuset i oktober Indiktoren på institutionsniveu opgøres som ntl elever som efter 9. og 10. klsse søger en erhvervsuddnnelses 1. del f grundforløb som første prioritet (i mrts måned det pågældende klenderår). b Indiktoren på lndspln opgøres som ndel elever, som efter 9. og 10. klsse søger en erhvervsuddnnelses 1. del f grundforløb som første prioritet (i mrts måned det pågældende klenderår) Dtkilde: Dtvrehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultter og fstsættelse f resulttmål EUC Lillebælt vurderer, t fldet i optget i 2015 kn tilskrives følgende: 1. Generel usikkerhed og ukendskb til den nye erhvervsuddnnelses reform. 2. Elever som ikke opfylder dgngskrvene til grundforløb 1 med 2,0 i mtemtik og dnsk fr grundskolen, og som ikke hr deltget i eller bestået optgelsesprøven til erhvervsuddnnelsernes grundforløb. 4

5 3. Elever som er blevet skræmt f overgngskrvene fr grundforløb til hovedforløb inden for visse uddnnelser. EUC Lillebælt vurderer ved fstsættelse f resulttmål med den positive udvikling, t det sker på bgrund f: 1. Den nye erhvervsskolereform er implementeret, og de gode intentioner er begyndt t få virkning. 2. Den positive omtle f erhvervsskolereformen og erfringerne hr skbt større kendskb til erhvervsuddnnelserne hele vejen rundt 3. De gennemførte indstser i grundskolen får positiv virkning på resulttmålet. Indstser EUC Lillebælt vil sætte/sætter fokus på følgende indstser: 1. Smrbejde med UU-Lillebælt 2. Brobygning for 8. klsser, og introbygning for 9. & 10. klsser 3. Ung til Ung vejledning for elever og forældre i 8. klsser 4. Mobile læringsforløb i 7. & 8. klsser 5. Skills stfetten 6. Skills 2016 Messen i Frederici 7. Klsselærerprktik for klsselærer i grundskolernes 8. klsser 8. Elever bygger bro 9. Projekt Krydsfelt Syd 10. Fokus på et ungdomsmiljø på EUC Lillebælt 11. Inititiver i smspil med virksomheder, brncher og orgnistioner 12. Åbent Hus og forældre brobygning 13. Håndværker cmp 14. EUD10 5

6 Mål 2: Flere skl fuldføre en erhvervsuddnnelse Reformen sætter som resulttmål, t fuldførelsen skl stige fr 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resulttmål 2.1.). Skem 2: Indiktorer for klre mål 2 Mål 2: Flere skl fuldføre en erhvervsuddnnelse Indiktor Påbegyndt grundforløb og overgng til hovedforløb Supplerende indiktor b Frfld på grundforløb Supplerende indiktor c Frfld på hovedforløb Supplerende indiktor d Overgng fr grundforløb til hovedforløb Institutionsniveu Lndspln Resultter/forventede resultter Resulttmål Resultt e ,1% 50 % 4 % 4 % 18,1 % 18 % 15,8% 7,9% 7,5 % 7 % 8,4% 43,1% 44,2 55 % 53,7% Note: Dt for indiktorerne bserer sig på ministeriets forløbssttistik på et klenderår (ikke skoleår som tidligere nvendt). Dt er offentligt tilgængelige i Dtvrehuset i mrts 2016/september 2016 (jf. bilg 1 i vejledningen). Indiktoren opgøres som ndel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indiktoren er ny (se vejledning). Når I skl fstsætte resulttmål herfor, skl I tge udgngspunkt i jeres tl for de supplerende indiktorer. b Den supplerende indiktor opgøres som ndel elever, der senest 3 måneder efter strt på grundforløbet fbryder uden omvlg. c Den supplerende indiktor opgøres som ndel elever, der senest 3 måneder efter strt på hovedforløbet, fbryder. d Den supplerende indiktor opgøres som ndel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddnnelses- eller skoleftle. e D der endnu ikke er dt for hele 2015 i forløbssttistikken, skl I selv udfylde de forventede resultter for 2015 på bggrund f resultterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen sttistik. Vær opmærksom på, t tllene bserer sig på klenderår, ikke skoleår som tidligere nvendt. Dtkilde: dmsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultter og fstsættelse f resulttmål EUC Lillebælt vurderer, t den positive udvikling i resultterne kn tilskrives følgende: Påbegyndt grundforløb og overgng til hovedforløb: Vurderet resulttmål. 6

7 b Frfld på grundforløb: Frfldet fr de 21,1 % i 2014 til henholdsvis 4 % på GF1 og 18,1 % på GF2 i 2015 tilskriver vi til dels den nye erhvervsuddnnelsesreform smt de indstser, EUC Lillebælt hr iværkst i reltion til grundforløbet. Vi hr en forventning om, t det lve frfld kn fstholdes i c Frfld på hovedforløb: Frfldet i hovedforløbet forventer vi vil hve en positiv udvikling i de kommende år. Dette tilskriver vi styrket smrbejde mellem virksomhed - skole, smt fokus på det gode mtch mellem elev og virksomhed. d Overgng fr grundforløb til hovedforløb: EUC Lillebælt vil styrke smrbejde mellem virksomhed og skole smt det gode mtch mellem elev og virksomhed. Den begyndende mngel på fglært rbejdskrft vurder vi vil hve en positiv indvirkning på overgngen fr grundforløb til hovedforløb. EUC Lillebælt er ud over lger og terminluddnnelsen blevet godkendt til t udbyde skoleprktik inden for uddnnelserne industriopertør og procesopertør, smt hr indgået en udlægningsftle med SDE om skoleprktik for smedeuddnnelsen, om gennemførelse f skoleprktik på EUC Lillebælt for de lokle elever. Indstser EUC Lillebælt vil sætte/sætter fokus på følgende indstser: 1. Styrket prktikpldsopsøgende rbejde 2. Styrket smrbejde skole - virksomhed i mellem smt det gode mtch elev - virksomhed. 3. Fokus på, t skolens udstyr og fciliteter er Up-to-dte 4. Mentorordning Ung til ung og Senior 7

8 Mål 3: Erhvervsuddnnelserne skl udfordre lle elever, så de bliver så dygtige, de kn Reformen sætter følgende resulttmål: 3.1. Andelen f de dygtigste elever målt ved ndel elever med den smlede mængde fg, der fsluttes på højere niveu end det obligtoriske minimumsniveu fstst f de fglige udvlg skl øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddnnede skl opretholdes. Skem 3: Indiktorer for klre mål 3 resulttmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddnnelserne skl udfordre lle elever, så de bliver så dygtige, de kn Indiktor Andel elever med fg på ekspertniveu Midlertidig indiktor b Andel elever, der er i gng med fg på højere niveu end det obligtoriske Midlertidig indiktor c Andel elever, der er i gng med eux Midlertidig indiktor d Andel elever, der følger tlentspor Institutionsniveu Lndspln Resulttmål Resultt Resultt Note: Der eksisterer endnu ikke dt for indiktorerne, d de lle bserer sig på ny registreringsprktik. Dt er først offentligt tilgængelig i Dtvrehuset i september (jf. bilg 1 i vejledningen). Indiktoren opgøres som ndel f fuldførte elever med minimum ét fg på ekspertniveu i skoleåret 2015/2016 ift. lle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indiktor opgøres som ndel elever med tilgng i skoleåret 2015/16, der hr eller hr hft fg på højre niveu end det obligtoriske fstst f de fglige udvlg ift. lle elever med tilgng i skoleåret. c Den midlertidige indiktor opgøres som ndel eux-elever med tilgng til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. lle elever med tilgng til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indiktor opgøres som ndel elever, der følger tlentspor med tilgng i skoleåret 2015/2016 ift lle elever med tilgng i skoleåret. Dtkilde: Dtvrehuset, Styrelsen for It og Læring 1 % 10 % 10 % 1 % Fstsættelse f resulttmål EUC Lillebælt vurderer, t den positive udvikling i resultterne kn tilskrives følgende: Elever med fg på ekspertniveu: EUC Lillebælt hr kun et enkelt uddnnelsesområde med fg på ekspert niveu. 8

9 b Elever i gng med fg på højre niveu: EUC Lillebælt vil sætte fokus på, t eleverne kn gennemføre såvel grundfg som uddnnelsesrettede fg på højere niveu, end de obligtoriske. Det vurderes, t 10 % f eleverne på de obligtoriske uddnnelsesspecifikke fg vil kunne gennemføre uddnnelsen på et højere præsttionsniveu. Hertil kommer muligheden for t vælge vlgfg, vlgfri specilefg og påbygning på et højere niveu, end det obligtoriske. Omkring hlvdelen f eleverne hr et ønske om t dygtiggøre sig inden for det uddnnelsesspecifikke, evt. med certifikter. c Elever i gng med EUX: EUC Lillebælt vil prioritere EUX inden for lle skolens uddnnelser, hvor muligheden forefindes. Vi vurderer, t forhold som EUX kmpgner, styrket vejlednings indsts mv. hr en væsentlig betydning for de unges vlg f EUX. d Elever der følger tlentspor: EUC Lillebælt hr kun en enkelt uddnnelse med tlentspor. Her vil vi styrke informtionsniveuet om muligheden i forhold til virksomhederne og elever med tlent. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået kontrkter på tlentspor. Alligevel er der en målrettet indsts for t hæve de dygtige elevers præsttionsniveu. Indstser EUC Lillebælt vil sætte/sætter fokus på følgende indstser: Elever med fg på ekspertniveu: Lærerne inden for smede uddnnelsen vil fokusere på denne mulighed. b Elever i gng med fg på højere niveu: De enkelte lærere vil motivere elever med potentile til t vælge fg på højere niveu, end det obligtoriske. c Elever i gng med EUX: EUC Lillebælt vil prioritere EUX inden for lle skolens uddnnelser, hvor muligheden forefindes. Vi vurderer, t forhold som EUX kmpgner, styrket vejlednings indsts mv. hr en væsentlig betydning for de unges vlg f EUX. d Elever der følger tlentspor: EUC Lillebælt hr kun et enkelt uddnnelsesområde med tlentspor. Her vil vi styrke informtionsniveuet om muligheden, i forhold til LUU smt virksomhederne og elever med tlent. Skolen er smmen med det lokle uddnnelsesudvlg ved t klrlægge, hvilke vlgfrie uddnnelsesspecifikke fg, der er ønske om, t skolen på tlentsporet skl udbyde i forhold til det lokle erhvervsliv. Tlentspor er en kontrktlig ftle mellem elev og virksomhed 9

10 og muligheden er forholdsvis ny inden for smedefget. Derfor hr skolen især målrettet informtionsrbejdet i forbindelse med tlenters overgng fr grundforløb til hovedforløb. Skem 4: Indiktorer for klre mål 3 resulttmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddnnelserne skl udfordre lle elever, så de bliver så dygtige, de kn Indiktor Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddnnede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddnnede Institutionsniveu Antl færdiguddnnede Resultter 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddnnede Lndspln Antl færdiguddnnede 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddnnede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddnnelse (her 2014) for smtlige uddnnede i fslutningsåret (dvs. elever færdiguddnnede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fr ATP. Dt er offentligt tilgængelige i Dtvrehuset fr november Indiktoren på institutionsniveu og lndspln opgøres som Nyuddnnedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddnnelse fordelt på uddnnelser. Dtkilde: Dtvrehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering f resultter EUC Lillebælt ligger på eller over lndsgennemsnittet for lle skolens uddnnelser med hensyn til beskæftigelsesfrekvens. Indstser EUC Lillebælt vil sætte/sætter fokus på følgende indstser: 1. Smrbejde og netværk med virksomheder/brncher/orgnistioner mv. 2. Uddnnelsesplnen er målrettet eleven og virksomheden, med hensyn til vlgfri specilefg og påbygning, med fokus på job/krriere efter gennemført uddnnelse. 3. Der sættes fokus på smspil mellem skole og virksomhed i forhold til elevens prktikuddnnelse. 10

11 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skl styrkes Reformen sætter som resulttmål, t elevernes trivsel og ftgervirksomhedernes tilfredshed skl øges frem mod 2020 (resulttmål 4.1). Skem 5: Indiktorer for klre mål 4 Institutionsniveu Lndspln Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skl styrkes Resulttmål Resultt Resultt Indiktor Elevtrivsel Indiktor b Aftgertilfredshed Indiktoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Dt forventes offentligt tilgængelige i Dtvrehuset i mrts b Indiktoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Dt forventes offentligt tilgængelige i Dtvrehuset i 1. kvrtl 2017 Indstser EUC Lillebælt vil sætte/sætter fokus på følgende indstser: 1. Skolemiljø for henholdsvis de unge og voksne, smt fgligt niveu. 2. Fokus på t skolehjemmet er et ktiv i forhold til elevens uddnnelsesmæssige læring og trivsel. 3. Styrket smrbejde mellem skole - virksomhed i forhold til elevens uddnnelsesforløb. 4. Fokus på løbende dilog mellem skole og virksomheder, i forhold til elevens læring og udvikling. 5. Synliggørelse f enkeltstående historier: Mit uddnnelsesforløb, hvor vi med tilldelse fr elever, plnlægger t kunne offentliggøre gode positive uddnnelsesforløb 6. Fokus på smrbejdet mellem grund- og hovedforløb, for t sikre elevens progression. Noget der både skber tilfredshed hos elev og prktikvirksomhed. 7. Fokus på ktiv brug f elev- og virksomhedstilfredshedsundersøgelser 11

12 2. Pln for det prktikpldsopsøgende rbejde I dette fsnit skl I fstlægge skolens hndlingspln for det prktikpldsopsøgende rbejde, som skl indeholde måltl. Hndlingsplnen skl tge fsæt i de tl, der fremgår f skem 6 og 7. Først skl I forholde jer til udviklingen f dt for jeres skole og derefter fstsætte resulttmål for Herefter skl I udfolde jeres hndlingspln for området ved t beskrive strtegien for, orgniseringen f og indholdet i jeres prktikpldsopsøgende rbejde. Skem 6: Elever i hovedforløb fordelt på ftletyper og skoleprktik Resultter Resulttmål Elevers fordeling på ftletyper m.v. ultimo ugust Antl Andel Antl Andel Antl Andel I ordinære uddnnelsesftler m.v. b ,1% ,5% 87 % I I restuddnnelsesftler 33 7,2% 28 6,2% 6 % uddnnelsesftle I korte uddnnelsesftler 13 2,9% 17 3,8% 3 % Skoleprktik 10 2,2% 10 2,2% 2 % I skoleprktik Delftle under skoleprktik 0 0,0% 0 0,0% 1 % VFU-forløb under skoleprktik 30 6,6% 15 3,3% 1 % Totl % % 100 % Opgjort ultimo ugust i året. b Omftter følgende ftletyper: Ordinære uddnnelsesftler, ordinære kombintionsftler, ny mesterlæreftler smt uddnnelser uden prktik. Dtkilde: Prktikpldssttikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultter og fstsættelse f resulttmål EUC Lillebælt ligger stbilt på et positivt niveu. Vi hr fokus på t fstholde dette niveu. Vi hr fokus på prktikpldser til lle elever på GF2, d skoleprktikken kun hr til formål t sikre elevens uddnnelsesgrnti og optimlt kun i en kortere periode for de få elever, indtil de får i en ordinær prktikplds. 12

13 Skem 7: Prktikpldssøgende elever Prktikpldssøgende elever ultimo ugust Prktikpldssøgende elever med fsluttet grundforløb - Herf prktikpldssøgende elever med fsluttet grundforløb i uddnnelser med skole prktik - Herf prktikpldssøgende elever med fsluttet grundforløb i uddnnelser uden skole prktik 2014 (ntl) Opgjort ultimo ugust i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå f tbellen. Dtkilde: Prktikpldssttikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveu Lndspln Resultter Resulttmål Resultter Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (ntl) pct. (ntl) (ntl) (ntl) 2015 Ændring i pct % 14 0 % ,3% % 14 0 % ,9% ,1% Udviklingen i resultter og fstsættelse f resulttmål EUC Lillebælt ligger stbilt på et positivt niveu, og vi hr fokus på t fstholde dette niveu. Beskrivelse f det prktikpldsopsøgende rbejde Målgruppen: EUC Lillebælt hr en målsætning om prktikplds til lle elever, som hr gennemført GF2 og opfylder overgngskrvene fr grundforløb til hovedforløb. Skoleprktikkens hovedformål er t sikre elevens uddnnelsesgrnti, og bør optimlt kun nvendes i en kortere periode, indtil de får en ordinær prktikplds. At skbe prktikpldser prioriteres højt på lle niveuer og omftter lle, som kn påvirke de godkendte og de potentielle nye uddnnelsesvirksomheder til t nsætte en eller flere elever. Denne indsts prioriteres såvel fr skolens bestyrelse, direktør, uddnnelseschefer, 13

14 virksomhedskonsulenter, studie- og erhvervsvejledere, prktikcenterleder/instruktører, LUU, fdelingslederen smt lærerne. Mnge prktikpldser skbes vi netværk, som er skbt gennem årerne, i forhold til virksomheder, brncher, orgnistioner mv. Tilrettelæggelse: Det direkte målrettede prktikpldsopsøgende rbejde tilrettelægges, og koordineres f skolens virksomhedskonsulenter i smspil med uddnnelsescheferne og fdelingslederne. Ved de godkendte uddnnelsesvirksomheder bestræber skolen sig på t hve en ftle om systemtisk indtg f elever, gerne synliggjort vi elevstillinger på smt løbende opfølgning, i forhold til genbesættelse f uddnnelsespldser, når elever bliver udlært, og i forhold til om virksomheden evt. kunne hve en eller flere elever ekstr. For de uddnnelser, som er forholdsvis ukendte blndt de unge og deres forældre, og hvor skolen dækker et større geogrfisk område, hr vi ftlt med flere virksomheder, t de rekrutterer lokle unge til GF2. Det er en WIN-WIN sitution, d virksomheden nvender deres Brnd til t profilere uddnnelsen. Herved opnår virksomhederne Goodwill i loklområdet, i forhold til uddnnelse f unge og eleverne kommer på GF2 med en uddnnelsesftle. Koordinering: På EUC Lillebælt vretges den interne koordinering f skolens virksomhedskonsulent. Inden for de enkelte uddnnelser og erhvervsskolerne imellem, sker der en løbende koordinering vi fdelingslederne og LUU smt De fglige Udvlg/Udviklings Udvlg. Skolen gør systemtisk brug f prktikpldsopsøgende virksomhedskmpgner, hvor indstsen målrettes specifikke brncher smt målrettes virksomheder med prktikpldspotentile. Fornkring: Det prktikpldsopsøgende rbejde for den enkelte uddnnelse er fornkret ved fdelingslederen, i et tæt smspil med prktikcenterleder/-instruktører for eleverne i skoleprktik. Udfordringer: Der er fokus på udfordringen i det prktikpldsopsøgende rbejde som foregår på tværs f skolen og det uddnnelsesspecifikke. Forventede resultter: EUC Lillebælt hr en målsætning om, t ntllet f elever som hr gennemført GF2 og opfylder overgngskrvene fr grundforløb til hovedforløb, og som får en prktikplds i en virksomhed, vil være stigende. Vi forventer t ovenstående indstser hr en positiv virkning på prktikpldssitutionen, i et smspil med en stigende beskæftigelse i området. 14

15 3. Det fælles pædgogiske og didktiske grundlg Overordnet set rbejder vi på EUC Lillebælt med det fælles pædgogiske og didktiske grundlg, ud fr en fælles forståelse vi indholdet i diplommodulet Undervisning og læring med hovedelementerne motivtionspædgogik og progressiv læring, som er udrbejdet i smrbejde med UC Lillebælt og Læring Nu. Det er plnen, t lle lærere på erhvervsuddnnelserne på EUC Lillebælt skl igennem dette modul, svrende til 10 ECTS-point, og på nuværende tidspunkt hr c. 1/3 f lærerne gennemført eller er i gng med diplommodulet. Derudover er der en pln for de resterende lærere. Følgende 10 elementer hr vi i de kommende år særlig fokus på: Fælles didktisk og pædgogisk grundlg for EUC Lillebælt med motivtionspædgogik og progressiv læring 1. Skb struktur omkring elevens læring Generelt på skolens grund- og hovedforløb er der foretget flere forskellige inititiver til t skbe struktur omkring elevernes læring. 2. Tg som lærer førertrøjen på i oplæringen/undervisningen Fokus på t læreren går forn, og er klr, når undervisningen er st til t strte, og der ikke er tvivl om, hvem der er lederen i undervisningsrummet. Ved undervisningsstrt sætter læreren ord og billeder på, hvd der skl ske, smt evluerer undervisningen med eleverne ved fslutning, smt holder fokus på t normliteten er, t mn møder, hr sine ting i orden, smt i modst fld giver besked. 3. Gå ikke på kompromis med det fglige, fordi eleven er svg eller uøvet inden for området Der bliver differentieret med opgver i forskellige niveuer, Rød - Gul - Grøn og læringsstile. Men, hvis det vlgte område/uddnnelse ikke hr nogen perspektiv for eleven, tges der inititiv til, t eleven kommer positivt videre med noget ndet. 4. Sørg for opgver som mtcher elevens fglige niveu På Fronter er det muligt, t eleven/fglæreren kn hente opgver i Rød - Gul - Grøn og med hjælp i 3 niveuer. Så eleven kn nå det smme mål, men med forskellig sværhedsgrd og hjælp. 5. Sørg for tæt smmenhæng mellem teori og prksis Fokus på t teorien knyttes op på prktiske og virksomhedsnære cses smt med tilhørende øvelser i værksteder og lbortorier. Derudover inddrges elevernes prktiske viden i undervisningen. 15

16 6. Brug så vidt muligt billeder Internettet generelt og YouTube er jo rigtige gode muligheder, Metforer kn også i mnge tilfælde sætte billeder på tingene for eleverne. Derudover ppeller vi til, t hovedforløbseleverne Filmer relevnte ting i forhold til den kommende skoleperiode. 7. Sørg for, t undervisningen giver mening for eleven Fokus på t skbe smmenhængen mellem teori og prktik, smt lde eleverne erkende t teoretisk viden og prktiske færdigheder kn overføres fr en sitution til en nden. 8. Sørg for, t eleven ikke oplever nederlg ved t lære Fokus på differentiering så eleven med hjælp kn klre opgverne og få en succes smt forklre, t lle ikke hr lige nemt ved det hele. I forhold til et job, skl mn jo kunne mnge forskellige ting fx møde til tiden, være god til t servicere kunderne, god til t sælge, en god templyer, fglig dygtig mv., det kn også være med til t begrænse og fjerne følelsen f nederlg på et område, eleven hr svært ved. 9. Giv eleven mulighed for succesoplevelser hver dg Første step er, t tge udgngspunkt i elevens læringsstil, som gør t eleven føler sig tryg og dermed klr til t modtge læring. Dernæst differentiering i opgvernes fglige niveu og hjælp til opgveløsning. 10. Uden tillid, ingen læring Den enkelte lærer involver sig i elevernes læring med sin personlighed, og holder fst ved, t der ikke findes eller eksisterer dumme spørgsmål eller indlæg. EUC Lillebælt forventer med udgngspunkt i Det fælles pædgogiske og didktiske grundlg, et positivt skole- og undervisningsmiljø med mere motiverede elever for læring. Vi forventer, t det resulterer i bedre uddnnelsesresultter krktermæssigt, og flere vælger fg på højere niveu end det obligtoriske smt højere virksomhedstilfredshed. Dette dokumenteres løbende vi resulttmålinger og evlueringer. Uddnnelsescheferne vil i smrbejde med fdelingslederne ved møder, udrbejde lokle undervisningsplner, pædgogisk sprring mv. med lærerne, sikre en fornkring f Det fælles pædgogiske og didktiske grundlg på EUC Lillebælt. Det fælles pædgogiske og didktiske grundlg evlueres og justeres årligt. 16

17 Styrket undervisningsdifferentiering EUC Lillebælt vil sætte fokus på følgende: Klre læringsmål med evluering og feedbck: Klre læringsmål i undervisningen og uddnnelsen, som kombineres med evluering og feedbck, skl være fundment for differentieringen i undervisningen. Differentiering generelt/bredt: Der skl sættes fokus på differentiering generelt/bredt, med udgngspunkt i den enkelte elev og holdets forudsætninger, ud fr målsætningen om t mximere læringen for lle. Det skl sikre, t den enkelte og holdet bliver motiveret og udfordret smt det bedste grundlg t lære og udvikle sig på. Differentiering Rød - Gul - Grøn : I forlængelse f projekt Motivtionspædgogik rbejdes der i fdelingerne videre med differentieringsmetoden Rød - Gul - Grøn i forhold til undervisningen og udvikling f tilhørende undervisningsmteriler. Fg på højere niveu: Det tilstræbes, t så mnge fg som muligt udbydes på højere niveu end det obligtoriske, og elever med potentile for t gennemføre et højere niveu bliver informeret om og motiveret til t vælge dette. Med overstående fokusområder forventer vi følgende resultter/effekter: Vi forventer t opnå følgende forndringer: o Møde den enkelte elev på dennes niveu. o Løfte den enkelte elev mest muligt. o Digitle midler kn benyttes ved undervisningsmterile-differentiering. o Digitle midler kn benyttes til indledende fklring omkring den enkelte elevs differentieringsniveu. o Digitle midler kn benyttes som hjælp til metodedifferentiering. Målemetoder som bidrger til t øge elevernes læringsudbytte, motivtion og fstholdelse: o Sttistisk udtræk omkring frfldstl. o Evluering f årsgskoder ved frfld. o Evlueringer efter endte hold. 17

18 o Kontktlærermøder undervejs. Ledelsesmæssig opfølgning: o Kollegil supervision. o Opfølgnings møder omkring evlueringsresultter mellem ledelse og undervisere. o Fst punkt på dgsorden ved fdelingsmøder og lign. o Ledelsen støtter op omkring fortst pædgogisk uddnnelse f undervisere. o Udrbejdelse f lokle undervisningsplner Den pædgogiske ledelses rbejde med, t lærernes erfringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningsprksis bliver nvendt til t udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering: o Vi ovenstående tiltg 18