Mail Dispensation fra fredningen ved Hsvelte kaserne Udskrivning Page I of 1

Transkript

1 Mil Dispenstion fr fredningen ved Hsvelte kserne Udskrivning Pge of 1 Bo Frederiksen <bof r@lleroed.dk> 1712t2O17 14:39 Dispenstion fr fredningen ved Hovelte kserne T, nordsjellnd@fredningsnevn dk <nordsjellnd@fredningsnevn dk> Hej Hemed fremsendes nsogning om dispenstion fr fredningsbestemmelseme med kommunens bemrkninger og bilg Venlig hilsen Bo Frederiksen :: Sp cilkonsulent, ingenior:: Allerod Kommune:: Pln og byg :: Lndskbsgruppe:: :: Sikker kommuniktion mellem Allerod Kommune og borgere/virksomheder henvises til 'digitl post" vi Borger dk og Virk dk svrfunkionen, 09 heref,er glelle mrl n Ennvqvideregrvelse kope.ing ellq hndling pl bggrund f denre mrl 09 ewnluelle vedheflede fl r er,orbud( hvis du ike er ds tltnke modleger. Bilg - Ansogning med tegningsbilg pdf (7 MB). Bilg 2 - Luftfoto f kseme pdf (9 MB). Bilg 3 - Fredning.pdf (5 MB). Bilg 4 - Drift og plejepln pdf (3 MB). Bilg 5 - Drifts og plejekorl.pdf (3 MB). Bilg 6 - Fredningskort pdf (386 KB). Bilg 7 - Oversigtskort med m6l til fredningsgrnse pdf (9 MB). Dispenstion fr fredning ved Hovelle kseme pdf (51 KB) html?print

2 Allersd Kommune Fredningsnv net for Nordsjellnd c/o Retten i Hillerod Sdr. Jernbnevej 18B 3400 Hillerd Dispenstion fr fredning Mtr. nr. 41 Sndholm, Blovstrod, Hoveltevej 117 Vi hr den 12. december 2016 modtget nsogning (Bilg 1 ) om dispenstion fr fredningsbestemmelserne i "Fredning f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds i Allersd, Horsholm og Birkerod kommuner". Der er tle om Hovelte kserne, hvor Forsvret onsker t etblere en c m2 stor bygning, der skl fungere som udleverende depot i forbindelse med omr6dets benyttelse som kserne og militert velsesterrn (Bilg 2). Forvltningen Pln og Byg Bjrkesvej Allersd Tlf: kommunen@lleroed.dk dk Abningstider: Mndg og tirsdg Onsdg lukket Torsdg Fredg lukket Dto: '16. lebrur 2017 Journlnr.: Sgsbehndler: Bo Frederiksen Direkte telefon: Byggeriet er plnlgt opfort indenfor ksernens perimeterhegn i lndzoneomr6de. Ansoger oplyser, t de eksisterende forhold for Udleverende Depot (UD) i Hovelte i srlig grd er utilstrkkelige og utidssvrende og fremstsr som nedslidte, miljomessigt utidssvrende og underdimensionerede. Udleverende Depot er i dg geogrfisk spredt p6 4 loktioner, hvilket er hindrende for en losning f de pdlgte opgver p6 en tilfredsstillende og rtionel mide og giver vnskelige vilk6r for den dglige ledelse. Det er kommunens vurdering, t etbleringen f et nyt smlet Udleverende Depot p5 kserneomr6det ikke vil medlore vsentlige forringelser f omridet set ud fr de bestemmelser og principper, der skl vretges i forhold til fredningen f omrsdet og bestemmelserne i plnloven. Plceringen f bygningen soger t pdvirke det omgivende lndskb mindst muligt, og kommunen nbefler en tilldelse til det nsogte med henvisning til nedenstiende sgsredegorelse. Sgsredegorelse: Fredningsbestemmelser (Bilg 3). $ 1, Fredningens form6l Fredningen hr til form6l t sikre:. t omr6det ikke gores til genstnd for fremtidig byudvikling,. t de lndskbelige og nturmessige kvliteter bevres og forbedres, - t de kulturhistoriske vrdier bevres,. t omr6dets fremtidige rekretive nvendelse bevres og forbedres, - t om16- det friholdes for bebyggelse, veje og ndre permnente nlg. $ 2, Den militre nvendelse Fredningen hindrer ikke, t den militre nvendelse kn fortstte som hidtil. SA lnge relerne ejes og/eller nvendes f forsvret, reguleres relernes drift og pleje, vej nleg og mindre bygningsrbejder f den til enhver tid geldende driftsog plejepln for Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds, udrbejdet i smrbejde mellem Skov- og Nturstyrelsen og Forsvret.

3 forbindelse med eventuelle fremtidige udvidelser f de eksisterende ksernereler er der udpeget tre byggefelter 1,2 og 3 (Bilg 5). Det er ikke tilldt t opfore storre bygningskomplekser uden for disse tre byggefelter. Byggefelterne m6 kun benyttes til forsvrets formal. De tre byggefelter reguleres ikke f fredningen, n6r udnyttelsen er til forsvrets formdl. Sifremt forsvret ikke lngere ejer og/eller nvender relet, er byggefelterne omfttet f fredningsbestemmelserne. Byggefelterne udg6r helt eller delvist f fredningen i det omfng de bliver bebygget med dertil knyttede frireler. Fredningens SS 3 og 5-12 trder folgelig fsrst i krft den dg forsvret hverken ejer eller nvender hele eller dele f omr6det. Drifts- oq pleieoln (Bilq 4) Drifts- og plejeplnen er kun gldende s5 lenge Forwret ejer eller lejer relet, og den er en frivillig ftle mellem Forsvret og Nturstyrelsen. Der fstlgt 3 byggefelter (Bilg 5), hvor der kn opfores storre bygninger/nlg, og det er ikke tilldt t opfore storre bygningskomplekser uden for byggefelterne jf. fsnit i Drifts- og plejeplnen. Det nsoote bvooeri Det Udleverende Depot onskes plceret i ksernens nordostlige hjorne i til knytning til de eksisterende bygninger. Plceringen betyder, t bygningen er omgivet f bebyggelser p5 2 sider smt en prkeringsplds pi den 3. side. Bygningens 4. side vender ud mod Kongevejen, der ligger c. 195 m mod nordost fr det Udleverende Depot. Arelet, hvor bygningen skl plceres, er omkrnset f veje/stier p5 3 sider og en prkeringsplds pi den 4. side. Arelet benyttes delvist som P-plds i dg, og det er beplntet med trer. Omr5det ligger inden for ksernens perimeterhegn, og det er dgligt udst for mnge menneskelige ktiviteter. Kommunen er ikke vidende om, t der hr etbleret sig dyre- eller plnteliv, som hr betegnelsen srlige verdifulde og dermed krver serlig beskyttelse. Plceringen f bygningen betyder ogs6, t den ikke ligger inden for nogen f de 3 udpegede byggefelter i Drifts- og plejeplnen, hvilket er en fuigelse fr plejeplnen. Plejeplnen er, som kommunen hr forstdet det, en hensigtserklring og som sddn ikke bindende for omr6det. Bygningen udgor et grundrel p6 c m2 og best6r f 2 smmenhngende bygningskroppe med en hojde pa henholdsvis 3,5 m og 6,8 m m6lt fr det omgivende terrn ved ksernen. Den lve bygningsdel skl huse kontorfciliteter, og den hoje bygningsdel skl benyttes til lgerfciliteter. Afsluttende bemrkninoer Kommunen kn ikke ud fr det eksisterende kortmterile fgore, om den nsogte bygning er beliggende helt inde i det fredede omrsde, eller om det kun er en del f bygningen, der ligger inden for fredningsgrensen. Kommunens GS-kort (Bilg 7) viser, t hele omr6det, hvor bygningen onskes opf si, er omfttet f fredningen, mens fredningskortet (Bilg 6) fr fredningen viser, t det er c. 113 f det Udleverende Depot, der ligger inden for fredningen. MAlt pi Bilg 6 (stort m6lestoksforhold) er der c. 205 m fr skellet ved Kongevejen og hen Side 2

4 til fredningsgrnsen ved ksernen. Overfsres denne fstnd til GS-kortet (Bilg 7), viser det, t en del f bygningen ligger uden for det fredede omrade. Fredningskortet er dog som nvnt i meget stort mdlestoksforhold (1:14000) og fredningsgr@nserne er optegnede med krftige streger, hvilket gor det svert t stedfste fredni ngens udstrekning precist. Smlet set vil den nye bygning komme til t ligge i tet tilknytning til ksernens ovrige bebyggelser, og dermed indg5 som en del f ksernens bygningskompleks uden t bevirke yderligere "spredning" f bygningsmssen i det 6bne lnd. Det Udleverende Depot vil p6 lle sider vere omgivet f eksisterende bygninger/nleg, der er plcerede mere yderligt end depotet, og derfor vurderes bygningen ikke t vre i strid med plnlovens hovedform6l - t hindre spredt uplnlgt bebyggelse i det 6bne lnd. Det er desuden kommunens vurdering, t der med bygningens plcering inden for gr@nserne f den eksisterende ksernebebyggelse kn rgumenteres for, t bygningen ikke er i strid med fredningens principper for udnyttelse f relet. Venlig hilsen Bo Frederiksen Byggesgsbehndler Vedlgt:. Bilg 1 - Ansogning med tegningsbilg. Bilg 2 - Luftfoto f kserne. Bilg3-Fredning. Bilg 4 - Drifts og plejepln. Bilg 5 - Drifts og plejekort. Bilg6-Fredningskort. Bilg 7 - Oversigtskort med mil til fredningsgrnse Side 3

5 T..S.! FORSVARSM N STERETS EJ ENDO\4SSTYRELSE Til Allerod Kommune Bjrkesvej Allerd Att.: Bo Frederiksen Emne 133 Hsvelte Kserne. Udleverende Depot Ansogning om dispenstion for fredning Hovelte Kserne er beliggende, Hoveltevel 117, 3400 Birkerod forbindelse med plnlgt byggeri f fciliteter til Udleverende Depot for Den Kongelige Livgrde mf. pa Hovelte Kserne, nsoger Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hermed om, dispenstion for fredning f rel indenfor perimeterhegn mod sst ved bygning 40 (se bilg) Boorund Byggeriet er plnlgt opforl p6 Hovelte Kserne indenfor perimeterhegn i lndzoneom16de. (nsogning om lndzonetilldelse fremsendes srskilt). Forholdene idg for Udleverende Depot (UD) i Hvelte er i serlig grd utilstrekkelige og utidssvrende og fremstir som nedslidt, miljomssigt utidssvrende og underdimensioneret. Udleverende Depot er idg geogrfisk spredt p6 4 loktioner som er hindrende for en losning f de p6lgte opgver p6 en tilfredsstillende og rtionel m6de og giver vnskelige vilkar for den dglige ledelse. Dto:25 november2016 Sgsnr:2015/ Dok nr.: Tillg: lngen Bilg: lngen Sgsbeh : FES-PROJ2O4 Fors vrsm inrsteriets Ejendomsstyrels e Arsenlvej Hjorring Tlf : 728 '13000 Fx: E-mil: fes@mil dk www forsvret d[</fes EAN: CVR: Sgsbehndleren direkte: Tlf : '105 E-mil : fes-proj204@mil.dk Grund- oq relmssioe forhold Arelet, hvor byggeriet snskes opfrt er i dg ubebygget med vrierende belegninger, som sflustbilgrusbelgning, skovbund og trer. Arelet er stigende fr perimeterhegn mod Kongevejen til intern vejved bygning 40. Proiektet Den plnlgte bygning er c m2 i og tnkes opfori i et pln og bestir f 2 smmenhengende bygningskroppe, en lv og en hoj, der plceres delvis inde i det skr6nende rel for t undg6 stone problemer med jordblncen pi grunden. Den lve bygningskrop er c. 3,5 m hoj og den hole er c. 6,8 m fr overknt vej ved bygning 40 og c. 11,4 m fr overknt tenen mod Kongevejen. Side f 2

6 Den lve delf bygningen, der indeholder kontorfciliteter mm. opfores i tegl (sklmur) med bgmur i beton, mens den hoje deltil lgerfciliteter (frihojde 7 m), for den nederste dels vedkommende udfores i mteriler som den lve, og for den overste dels vedkommende som let stalkonstruktion med pldebekledning som tilsvrende er nvendt p bygningerne 167, 168 og 169 ved siden f. Lgerdelens tg udstyres med flere ovenlys orienteret mod nord, s6ledes t loklerne sikres dgslys og mulighed for rogudluftning, smtidig med t overophedning og direkte sollys undgas. Den lve delf bygningen med kontorfciliteter mm. plceres med fcde mod perimeterhegn, mens den hje med lgerfciliteter plceres mod bygning 40. PETER SMONSEN rkitekt Sgsbehndler Bilg: Situtionspln f Hsvelte Kseme S itution sp ln ud sn it f e ksiste re nde forho ld 'l O03 S itutionspl n ud sn it f fre mtid ige fo rhold lnd retningspl n fremtidige forhold Principsnitfremtidige forhold Sgsnr.:2015/ Dok.nr : Side 2 f 2

7 f -r i' l:l EE H E [!!?! i E" 1 :! q i 3: t: E 6r n! F Ei:lE l'i -l F@ l t- ' rif* :V '!l lt xi- -1 o o, OF F -l E= L - o l

8 UKL o 6 [g "& SGNATURFORKGRNG {} o,9 o o GENEREL NOTE: ALLEMLSTXqNruRES PASEDEA DERM KG ULES PA EGNreEN Udgve Dto Rettelser Tegnel Kontrol Godkendl Arsenlvej 55 DK-9800 Hjrring Tlt: E^mil fes@mil dk r FERSVARsMNSTERETS T T & EJENDE\./S5TYRELSE r r ll! '133 Hvelte Kserne, byg 170 UKL Fciliteler til Udleverende Depol Situtionspln Fremtidige forhold Elb. nr Bygn -/Anlgsnr rm T6gnet: MBJ Modelfile,; Kontroli TSL Godk: HSC Mel: 'l:, 000 Dto: '16 Klssiriktion: UKL 1 33-'t c Arkitektfirmet MWA,/S Nordre 't89044 Sg: ' o sg

9 f 5 E "J 'i, UJ EP hh ite dz >l E - o i t : t t e -l rltr oli* rfi g;! r ll; 't' ' rl \/!r t1.l!!! ' J' -i '!; l, :l t u!il -l t! "l,l ll L t, t_ t- L, lr -! i lr ti _l

10 f t E 1! e!:flt,tllr tet, l; L tt: t ll, ll' l. illlli i. HE EE p> hg 2t ie d2! E tr i E t -t i t-*.. l_ E E L -l t; l -l!; li *l

11 x c E o 7 L F,l T lr. \ + h. h. E.Z fr \ \ ry./ \ h A? F{ '/ q \ j )./,/ / / vt L; l6- t. '

12 Hsvelte Sndholm Sjrelsmrk velsesplds Drtfts- og Plejepln , -., 5 \l) Miljoministeriet. Skov- og Nturstyrelsen og F orsvrets Bygning s- og Etblissementstj eneste 2008

13 Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Drifis- og Plejepln 200E Udgivet f Miljoministeriet, Skov- og Nrurstyrelsen og Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste Tekst Kort: Crundkort og temkort Bevoksningsliste (bilg 4) Forsideillustrtion Lyout Lyout, omslg Aftle vedrorende kortmterile: SBN Yderli gere oplysninger: Nwerende pln er en revideret udgve f tidligere Drifts- og Plejepln , udrbejdet fchristin H. Qvortrup, Erling Krbbe og Mds Jkobsen, lle SNS. Revision og tilfojelser fnye fsnit er foretget f Skovfoged Lene Lie, med plejeevluering v. biolog Erling Krbbe smt kulturhistorisk bidrg ved Erling Buhl, lle SNS. Militrt bidrg fr Den Kongelige Livgrde. Skovfoged Lene Lie, Skov- og Nturstyrelsen Skovfoged Lene Lie, Skov- og Nturstyrelsen Forsidetegningen er kopi f originltegning fleif Rgn Jensen, efter tilldelse fr LR copyright Lene Lie Poul Juul, Blovstrod Kortmterile udrbejdet pa gmndlg f mterile fr Kort- og Mtrikelstyrelsen (netudgve) Den Kongelige Livgrde Servicesektionen Hsvelte Kserne Hoveltevej ll Birkersd smt Skov- og Nturstyrelsen Hrldsgde Ksbenhvn O Plnen kn findes pe nettet: rvu.skovoentur.dk/udeivelser

14 Hsvelte-S ndholm-sj relsmrk Drifts- og plejepln Nervrerende drifts- og plejepln for Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds stdfstes hermed som greldende for perioden 1. jnur 2008 til 31. decemb er Drifts- og plejeplnen er dog kun gldende sa lenge forsvret ejer eller lejer relet. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, den Oberst Michel Bondegrd, Chef for Driftsdivisionen Loklstottecenter Nordsjrellnd, den Oberstlojbrnt Aksel M. versen, Chef LSCNS Skov- og Nturstyrelsen, den Kontorchef Peter Brostrom

15 ndholdsfortegnelse NDLEDNNG... t.t 1.2 GENen-eLToM DRFTS- og p1ejeplaner... Fo rmd... 8ggrund... 2 BESKRTvELSE AF planprocessen Forudsetninger Plnens indho\d Procedurefor pnendringer...,..,... 3 FoRSVARETS NTERNE ANSVARSFoRDELNG FoR varetacelse AF DRFTs- og plejepaner... 4 FoRSVARSMNSTERETS MLJosrRATecr 2003 og BESLUTNTNG om REvrsroN AF DRTFTS- og PLEJEPLANERNE Bggrund... St tus fo r opfy de ls e f M i lj o s tr t e gi e ns m i lj om dl... Revisionens indhold... 5 S,enucr om DRFTS- og plejeplanen FoR HovELTE-SANDHoLM-Sl,er-svnnx OvELSESpLADS STATUS Bggnmd... Aftlens virkning J J J BESKRTvELSE AF HovELTE-SANDHoLM-SJELSMARK Ove1srspros... 6.t Den militere historie... Geologi... Lndskbet Korttegning Registreringfreltyper Flor ogfnupd Hovelte-Sndholm-SjelsmrkOrelsesplds 6.7 Fortidsminder og kttlturhistoiske spor Smmedtning f de ntur- og kulturhistoriske verdier pd ovelsespldsen Offentlighedens dgng... 7 NuveneNDE ANVENDELSE AF H@vELTE-SANDHoLM-S:,csunx OvELSESpLADS Ge ldende b es temme ls er o g res trihio ner B es ltriv e s e f uddnn e s e s - o g ov els esf ci li t et er... 8 FoRSVARETS NUV, RENDE DRFTS- og PLEJEoPGAVER PA ovelsespladsen 8.t Dnfi og pleje f relerne Skovdrift Jgt og vildtplej e Ressourcer og mteriel.. 9 Dnrrrs-oGpLEJETTLTAGTpERToDEN ndledning Sttus for opfyldelse f hndlingspln og generelle retningslinjer 9.3 Smmenftning f sthc for opfyldelse f hndlingspln og generelle retningslinjer. 9.4 Plejetilstnd 2006 og biologisk evlueing 0 Lovrr,esstcn BRUGSBEGR TENSNNGER ELLER BNDNGER Generel lo,vprksis forforsvrets reler Kommunlreformen og det nye plnsystem P\n\oven......: Sttus i Regionpln t0.5 Fingerpln t06 Kommunep n le gning Nturbes kytt e s es ove n Offentlighedens dgng til forsvrets re\er Plejepligt fbeslgtttede nturtyper ogfortidsminder Museums\oven... l0.l Vndlobsloven Skovloven 10. l4 Fredning f reler pd Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Alvelsesplds. l t7 t9 ) t 73 /) 74 75

16 ndholdsfortegnelse Relningslinjerfor nvendelse fsprojlegrfte (pesticider) og godskning Vildtpleje FREMTDGE BEHOVOG ONSKER o Behov for nye nleg og ovelsesfciliteter... Drft og pleje f skovomrdderne o 2 SKOV- og NATURSTYRELSENS FORSLAG TL BESKYTTELSE OG FORBEDRNG AF NATURV, RDER OG OFFENTLGHEDENS ADCANG 12.1 Forslg til en overordnet mdlstningfor omrddets lremtidige nturtilstnd 12.2 Forbedringer i plejen f gresre\er Forslg til pleje og genopretning fvddomrdder 12.4 Forslg tilforbedringer fskovdriften Bekempelse f Kempe Bjorneklo 12.6 Offentlighedens dgng Korsel med b@ltekoretojer 2.8 Vildtpleje l3 AFVEJNTNc AF BENyTTELSE og BESKvTTELSE Vurdering f onsker og forslg fr forsvret Skov- og Nhrstyrelsens onsker tilforbedringer fnturomrdder RerNmcslnvlER FoR DEN FREMTTDTGE ANVENDELSE AF Ho\ELTE-SANDHoLM-SJ, LSMARK Or.,Elsespleos t t l4.l Relningslinjerforplejef overdrevs-ogs\e\tere\er Retningslinjerfor pleje, genopretning, og beslgtttelse f vddomrdder...,...,., Retningslinjerforpleje fskovreler 14.4 Retningslinjerfor offenllighedens dgng til Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Retningslinjerfor bekempelse finvsive plnterter 14.6 Retningslinjerfor brug f godning og sprojtemidler, Retningslinjer for vildtpleje 14.8 Kulturhistoriske interesser., 14.9 Retningslinjerfor nye nleg og velsesfciliteter Udlegning f reler til Anden Anvendelse Udlegning f byggefelter Nodvendige tilldelser til plnens tiltg, Plnendringer Hndlingspln, t12 t14 l15

17 Generelt om drifts- og plejeplner NDLEDNNG Generelt om drifts- og plejeplner 1.1 Formfll 1998 udsendte Forsvret og Skov- og Nturstyrelsen i frellesskb den forste driftspln for Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds. Plnen gjldt for perioden Med en rrekke nye bestemmelser inden for forsvret smt diverse, generelle lovndringer, rendret region- og kommuneplnlregning m.v. er der nu behov for en opdtering og revision. Dette er formilet med nrervrende drifts- og plejepln. 1.2 Bggrund Mnge f de militrre omr6der indeholder store nturvrdier i form f et rigt dyre- og plnteliv smt store, smmenhrengende lndskber. Dyr og plnter trives generelt godt her, fordi relerne gennem mnge 6r hr feet lov t henligge i uopdyrket nturnrer tilstnd, og fordi relerne hr bevret mnge f de nturlige biotoper, der i det omgivende lndskb er blevet udst for bebyggelse, drning og opdyrkning. Desuden fordi der udover periodisk ktivitet fr militere enheder ikke ferdes mnge mennesker i omriderne. Som led i Forsvrsministeriets miljostrtegi hr Forsvrskommndoen vedtget, t der for hvert f de terr&ner, der dministreres f forsvret skl udrbejdes en drifts- og plejepln. Den24. oktober 1995 indgik Forsvrskommndoen og Skov- og Nturstyrelsen en smrbejdsftle, der sikrer en lngsigtet plnlegning f drift og pleje for lle forsvrets skyde- og ovelsesomrider. Formilet med en drifts- og plejepln er t sikre, t der p6 forsvrets reler opn6s en tilfredsstillende blnce mellem behovet for nsdvendig uddnnelse og trening f enheder under relistiske vilkir og hensynet til nturbeskyttelse og rekretive interesser. Henset til t plnlgningen snskes brugt som et redskb til beskyttelse og forbedring f nturvrdier pi forsvrets reler er kommune, Dnmrks Nturfredningsforening, Friluftsridet m.fl. medinddrget som sikldte eksterne bidrgydere i forbindelse med nervrende plnrevision. Smtidig er det forventningen, t kommunen som den relevnte myndighed gennem inddrgelse i fuejningen mellem benyttelse og beskyttelse vil dminisfere relevnt lovgivning med udgngspunkt i plnen. Drifts- og plejeplnlgningen vil desuden tilvejebringe et ensrtet grundlg for en flersidig forvltning f de militre reler. Smtidig vil plnlegningen give medrbejdere i forsvret en nturmessig viden, herunder en forstielse for behovet og mulighederne for vretgelse f flersidige hensyn ved drift og pleje frelerne. Stojproblemtikken i reltion til nboer ligger uden for drifts- og plejeplnsmrbejdet. Bestemmelser om stojregulering pi de enkelte terrrener er pi bggrund f forhndlinger mellem Forsvret, den pigldende kommune smt Miljostyrelsen fstst i "Bekendtgorelse om stoj-

18 ) Generelt om driftsregulering f forsvrets ovelsespldser og skyde- og ovelsesterr&ner" (Bkg. nr. 468 f 3. juni 2002). Bestemmelserne for Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds fremgir f bekendtgorelsens side Bekendtgorelsen er udstedt i medfsr f miljobeskyttelsesloven.

19 Beskivelse f plnprocessen 3 2 Beskrivelse f plnprocessen 2.1 Forudsretninger forbindelse med udrbejdelse f drifts- og plejeplnen er udgngspunktet, t skyde- og ovelsesterr&nerne smt ovelsespldserne er udlgt som uddnnelsesomrider, og derfor fortst skl kunne nvendes som sidn. Drifts- og plejeplnen skl tydeliggore terrenets nturhistoriske, kulturhistoriske og rekretive vrdier og udstikke retningslinjer for terrrenets brug, beskyttelse og pleje, som tger hensyn til disse vrerdier, smtidigt med t der opnis en tilfredsstillende losning f forsvrets behov for uddnnelsesktiviteter. Plnen skl siledes rumme en fuejning mellem pi den ene side forsvrets behov for svelsesreler og pi den nden side smfundets interesse i en forsvrlig og lngsigtet forvltning f terrenets ofte meget store ntur- og kulturverdier. Som folge f den sikkerhedsmressige risiko, der er forbundet med forsvrets ktiviteter, vil rekretive interesser (offentlighedens dgng til forsvrets rel) kun blive tilgodeset i det omfng, det er sikkerhedsmressigt forsvrligt. Herudover kn hensynet til nturmessige vierdier pivirke mulighederne for rekretiv benyttelse. De opstillede retningslinjer i drifts- og plejeplnen skl vere enkle for forsvret t dministrere i prksis. 2.2 Plnens indhold Plnen skl: o Kortlegge og fgrnse nturtyper, bevoksninger, veje, grfter, forsvrets nleg etc., dvs. lle typer terrrenelementer. o Beskrive de nturmessige veerdier og udpege de mest bevringsverdige f disse smt pdpege eventuelle behov og muligheder for forbedring f de nturmressige vrerdier. o Beskrive fredede fortidsminder og ndre kulturhistoriske verdier og nvise hvorledes forsvrets bedst muligt beskytter, plejer og respekterer disse.. Beskrive forsvrets nuveerende benyttelse og drift f terrenet smt klrlegge forsvrets fremtidige behov for benyttelse f terrrenet. o Beskrive den rekretive benyttelse f terrnet. o Afveje forsvrets behov for benyttelse med snskerne om beskyttelse og forbedring f nturvrdier smt forbedring f de rekretive muligheder. o Anvise, hvorledes denne fuejning kn reliseres i prksis, herunderfostlegge retningslinjer for terrrenets fremtidige benyttelse, pleje og forbedring i overensstemmelse med fuejningen.

20 4 Beskivelse f plnprocessen 2.3 Procedure for plnendringer Drifts- og plejeplnen glder i l5 6r. For til stdighed t holde plnen over sa lngt et forlob tidssvrende og fleksibel, kn der lsbende foretges ndringer i drifts- og plejeplnen, forudst t ftleprterne er enige herom. Som udgngspunkt krever enhver fuigelse fr plnens retningslinjer, som de fremgar f plnfsnittet, en plnendring. Der gelder dog en bgtelgrense for krvet om plnrendringer. tvivlstilflde om bgtelgrrensen bsr prterne tilsvrende drsfte dette sporgsm6l indbyrdes ud fr plnens overordnede retningslinjer. Sflfremt en f prteme onsker endringer i drifts- og plejeplnen, indsendes begrundede forslg til plnrendringer til modprten. Opnfls der enighed, indsttes plnrendringen i den p6- geldende pln med gyldighed som en del f denne. Plnrendringerne er siledes en lobende fortsrettelse f plnlegningsfsens dilog mellem prterne. Udover plnrendringer kn dispositioner, der ligger udenfor plnens rlnmer, krve tilldelse fr relevnte myndigheder.

21 Forsvrets inteme for vretgelse fdrifts- og plejeplner 5 3 Forsvrets interne nsvrsfordeling for vretgelse f driftsog plejeplner Fr og med 2007 vil Driftsdivisionen i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste foresti den overordnede sgsbehndling og godkendelse fdrifts- og plejeplner. Forvltningsdivisionen i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste vil vre nsvrlig for overholdelse f EU-direktiver og ntionl miljolovgivning i reltion til drifts- og plejeplnens indhold. Det Lokle Stotte Center (LSC) er nsvrlig for plnens gennemforelse og det Lokle Ststte Element (LSE) udforer det prktiske rbejde. LSC for er plceret p6 Hovelte Kseme, Hovelte og vretger udover Hsvelte-Sndholm- Sjelsmrk Ovelsesplds Jregerspris Skydeterrn, Aflndshge, Sklstrup og Brode Skov. n t FSN Xr' A."r.r s r \ ) q * T 7 19 Oversigt over denfremtidige FBE orgnistion, pr.. jnur 2007

22 6 Forsvrsministeriets miljostrtegi 2003 og beslutning om revision f drifts- og plejeplneme 4 Forsvrsministeriets miljostrtegi 2003 og beslutning om revision f drifts- og plejeplnerne 4.1 Bggrund Forsvrsministeriets senest reviderede miljostrtegi fr 2003 gores der sttus for miljoindstsen. Miljoforhold er nu blevet en integreret del f ministeromridets opgvevretgelse, og tkket vrere indforelsen f Forsvrsministeriets Miljoledelsessystem er medrbejdere pi lle niveuer opmerksomme pi t inddrge miljospekter i det dglige rbejde. Med Miljoledelsessystemet ser forsvret fremd, og med en systemtisk indfsrelse f miljoledelse er der skbt et steerkt vnrktoj til bl.. t sikre fortstte forbedringer pi miljoomridet og til t plnlregge den fremtidige miljoindsts pi en skonomisk og rtionel m6de. Den betydelige erfring og de fremskridt, som Forsvrsministeriet hr gjort pi miljo- og nturbeslgrttelsesomrfldet, giver det dnske forsvr stor opmrksomhed i interntionl smmenhreng, og mnge ntionle og interntionle smrbejdsprtnere. Der er siden revisionen f miljostrtegien i 1998 sket meget pa miljo- og nturbeskyttelsesomridet inden for Forsvrsministeriets ressort. Miljoindstsen gennem l0 6r betyder, t indstsomriderne hele tiden videreudvikles. PA nturbeskyttelsesomridet skl det srligt fremhreves, t udrbejdelsen f drifts- og plejeplner for lle Forsvrsministeriets ovelsesomrider tilendebringes med udgngen f 2004 og offentlighedens dgng til nturvrdierne pi Forsvrsministeriets reler er sikret gennem en ny bekendtgorelse fr2002. det folgende er miljostrtegiens opdeling i miljopolitik, miljosttus, miljomilsetninger og milj omil for indsts omridet "Nturbeskyttelse" gennemg6et. Forsvursministeriets miljopolitik pd nturbeskyttelsesomrddet henhold til Miljostrtegiens overordnede miljopolitik vil "Forsvrsministeriets myndigheder gennem et positivt smrbejde med civile myndigheder og med en ktiv indsts - og i overensstemmelse med miljolovgivningens mdl og hensigt - rbejdefor t bevre, beslette og om muligt genoprette milj og ntur. ndstsen pd miljo- og nturbesl<yttelsesomrddet gennemfores under hensyntgen til de opgver, der er pdlgt Forsvrsministeriet. De enestdende nturverdier pd Forsvrsministeriets svelsesreler skl fortst bevres og beslettes til gvnfor den biologiske mngfoldighed, kommende genertioners dgng til nturtterdier smt de militere behov for vrierede velsesmuligheder. " F o r svr sm iniste r i et s m ilj o s ttu s fo r n tu r b e s kytt e s e Miljostrtegiens fsnit om miljosttus for nturbeskyttelse fremheves det, t "Forsvrsministeriets ovelsesreler i mnge tilfelde representerer s@regne og delvist uberorte nturomrdder og udgor derfor vigtige fristederfor en rcekke sjeldne og truede dyre- og plnterter.

23 Forsvrsministeriets miljostrtegi 2003 og beslutning om revision f drifts- og plejeplneme 7 Forsvrsministeriets myndigheder udrbejder i smrbejde med Skov- og Nturstyrelsen 1S-drige drifts- og plejeplner for lle ovelsesomrdder med henblik pd t bevre og beslqttte nhu'vrzrdierne og sikre de militere behov for vrierede ovelsesmuligheder. Offentlighedens dgng til ntururdierne pd Forsvrsministeriets reler er, under hensyn til sikkerhed, uddnnelses- og ovelsesvtrksomhed, sikret ved bekendtgorelse nr. 64 f 30. jrumr Pd det jgtmressige omrdde hr Forsvrsministeriet siden 2002 fulgt Skov- og Nhtrstyrelsens etiske retningslinjer. " Forsvysministeriets miljomdlsetninger for indstsomrddet Nturbeskyttelse, med beslutning om igngsettelse f revision f drifts- og plejeplnerne Af miljostrtegien fremgir det endvidere, t "Forsvrsministeriet vil fortscette indstsen med t udrbejde dr4fts- og plejeplner for lle velsesreler. Drifts- og Plejeplnerne er fortlobende over en periode pd l5 dr. Den forste pln blev udrbejdet i 1993, hvorfor rbejdet med t revidere de ldste drifts- og plejeplner pdbegtndes. Som led i revisionen f drifts- og plejeplnerne vil der ske en evluering f de gennemforte plejetiltgfor t dokumentere den biologiske effekt. Pd denne mdde vil Forsvrsministeriet sikre, t der fortst opretholdes en nturtilstnd pd Forsvrsministeriets reler, der skber de bedste betingelser for bevrelsen f den nturligeflor ogfun. Allerede i dr 2005 opfyldes dermed -for sd vidt ngdr Forsvrsministeriets reler - regeringens og EU's mdlsetning om, i 20 0 t stndse forringelsen f biodiversiteten. Der skl i videst muligt omfng gives offentligheden dgng til Forsvrsministeriets reler, idet dgngen fhensyn til uddnnelses- og velsesktivitet kn begrcenses i perioder og -for visse omrdder. Yderligere kn serligt folsomme nturomrdder friholdes for sdvel ovelsesktivitet som offentlig dgng. " F o r svrsministeriets milj omdl fo r Nturbe skyttelse s omrddet Miljostrtegi2003 fstslir endeligt som et miljomil, t der "ved udgngen f 2004 skl vure ndrbejdet drifts- og plejeplnerfor lle Forsvrsminis teriets ov e ls e s reler. nden udgngen f2004 skl der endvidereforeligge en tidsplnfor revision flle eksisterende drifts- og plejeplnerfor Forsvrsministeriets ovelsesreler. Vildtplejen pd Forsvrsministeriets reler indgdr i drifts- og plejeplnerne og gennemfores primcert ved t skbe gode betingelserfor le, skjul ogfourgeringfor vildtet, sdledes t nleggelse f vildtgre ogfodring kn holdes pd et minimum." 4.2 Sttus for opfyldelse f Miljostrtegiens miljomfll Miljom6let om, t der ved udgngen f 2004 skl vere udrbejdet drifts- og plejeplner for lle Forsvrsministeriets 33 ovelsesreler blev ikke opniet. Milet m6tte udskydes godt to r.

24 8 Forsvrsministeriets miljostrtegi 2003 og beslutning om revision fdrifts- og plejeplnerne Ved udgngen f2005 forel6 der s6ledes frdige plner for de 32 f de 33 svelsesreler, og den sidste drifts- og plejepln (for Flyvesttion Skrydstrup) blev fsluttet i strten f Den forsinkede opfildelse f milet skyldes bl.., t Skov- og Nturstyrelsen indenfor smme tidsrmme hr frdiggjort udrbejdelsen f drifts- og plejeplner for lle Hjemmevremets l2 ovelsesreler. Miljomilet om, t der inden udgngen f 2004 skulle foreligge en tidspln for revision f lle eksisterende drifts- og plejeplner for Forsvrsministeriets svelsesreler er blevet opfuldt. Det blev sflledes besluttet f Forsvrskommndoen ved skrivels e f 25. mrts 2003 til lle de bersrte militrere etblissementer, t opdtering f de l6 reldste drifts- og plejeplner p6begyndes i Ar 2005 og fsluttes i hr Udgngspunktet for opdteringen er, t lle plner fsluttetfsr 2002 suppleres med:. Ordensreglement.. Nyevildtplejebestemmelser.. Opdtering f fsnit om lovgivning.. Nye onsker/justeringer fr den etblissementsforvltende myndighed. o Udrbejdelse f en skovpln. Ajourforing f digitlt og nlogt kort efter behov. Ovenstiende tidspln for revisionen blev imidlertid rendret pi et hlv6rligt smrbejdsmode mellem Forsvrskommndoen og Skov- og Nturstyrelsen i mj Det blev her besluttet, t den generelle pln for revision fdrifts- og plejeplnerne skulle underg6 en stsrre revision nfrr forsvrsforliget vr godkendt, og implementeringsplnen og konsekvenser herf vr kendte. november 2004 vr disse forhold kendte, og Forsvrskommndoen besluttede efter ftle med Skov- og Nturstyrelsen t plnrevisionsperioden blev flyttet et 6r, siledes t der inden udgngen f2007 skulle foreligge en revideretudgve flle drifts- og plejeplner, som er fsluttet fr Plner, som er fsluttet i 2002 eller senere, vil blive revideret i tkt med t de udlsber efter den 15-6rige plnperiode (eller for, i fld der opst6r srligt behov herfor). Et enkelt terrn er gledet ud f plnrevisionen, nemlig Melby Skydeterren, idet forsvret ikke lzengere benytter terrenet og derfor er ved t fi'rikle sine ktiviteter. De l5 resterende drifts- og plejeplner er folgende: Oksbsl Skyde- og Ovelsesterrrcn, Nrestved Ovelsesplds, Norre Uttrup Ovelsesplds, Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds, Borris Skydeterrn, Jgerspris Skyde- og Ovelsesterr&n, Stold Skydeterreen, Skydeomride Trnum, Hderslev Ovelsesplds, Hlk Skydeterren, Flyvesttion Alborg, Finderup Ovelsesplds, Kulsbjerg og Vordingborg Ovelsespldser, Flywesttion Krup smt Hevring Skydeterrren. Opsigelse f smrbejdsftlen mellem Forsvret og Skov- og Nturstyrelsen Tidsplnen for revisionen blev rendret igen i forbindelse med forsvrets skriftlige opsigelse f 12. december 2006 f smrbejdsftlen mellem Skov- og Nturstyrelsen og Forsvrskommndoen vedrsrende drifts- og plejeplnlregning som betyder, t smrbejdet ophorer med udgngen f Der blev i den forbindelse endret pi hvilke drifts- og plejeplner der skl frdiggores i lobet f Det blev ftlt pa det efterfolgende hlvirsmsde den26.jnur 2007, t folgende 6 plner skulle opdteres i 2007: Borris Skydeterrn, Finderup Ovelses-

25 Forsvrsministeriets miljostrtegi 2003 og beslutning om revision fdrifts- og eplnerne 9 plds, Nsrre Uttrup Ovelsesplds, Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds, Jegerspris Skyde- og Ovelsesterren smt Oksbol Skyde- og Ovelsesterr&n. 4.3 Revisionens indhold Revisionen vil besti i en opdtering f den gmle pln smt tilfojelse f nye punkter, siledes t den tilfores o En evluering f de gennemfsrte plejetiltg for t dokumentere den biologiske effekt fif. miljostrtegi, se ovenfor). o Et ordensreglement for offentlighedens dgng, som implementering f bekendtgorelse herom fr Forsvrsministeriet og opfolgende Forsvrskommndobestemmelse ovenfor).. Nye vildtplejebestemmelser, jf. Forsvrskommndobestemmelse herom i2oo2. o En opdtering f fsnit om lovgivning, som folge f ny, offentlig plnlregning, lovgivning og kommunlreform (ny zone-myndighed, nye region- og kommuneplner, revideret Skovlov, Museumslov og Nturbeskyttelseslov mv.).. ndfojelse f nye onsker/justeringer fr etblissementerne, bl.. pa bggrund f erfring med drifts- og plejeplnen. o ntegrtion f bestemmelser for skovenes drift og pleje, hvor det er ktuelt. o Ajourforing f digitlt og nlogt kortmterile efter behov. o M6lrettet indsts med henblik pi en klrgoring til opfuldelse f krvene i EF's Hbittdirektiv til forvltningsplner for terrener eller dele herf, som er udpeget som Ntur 2000 omr6der. Offentligheden vil som minimum blive inddrget i plnrevisionen som horingsprt ved en ekstern horingsrunde f plnudkstet. Ved storre plnrndringer inddrges offentligheden dog llerede fr strten f plnprocessen ved skriftlig indkldelse f plnbidrg. Omfnget f offentlighedens inddrgelse bliver i hvert enkelt tilfeelde fstlgt p6 det indledende plnrevisionsmode mellem Forsvret og Skov- og Nturstyrelsen. (se

26 l0 Srrligt om drifts- og plejeplnen for Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 5 Srerligt om drifts- og plejeplnen for Hsvelte-Sndholm- Sj relsmrk Ovelsesplds 5.1 Bggrund Nrervrende revision f drifts- og plejeplnen fr 1998 blev igngst ved et indledende opstrtsmsde ftrold pi Hovelte Kserne den 17. oktober Til stede vr representnter fr Forsvrskommndoen, Forsvrets Bygningstjeneste, Grnisonskommndntskbet under Den Kongelige Livgrdes servicesektion, forstprodukt.dk (ekstern skov-konsulent) og Skov- og Nturstyrelsen. sommeren 2006 gennemgik Skov- og Nturstyrelsen terr@net med henblik p6 beskrivelse og evluering f de plejetiltg, der vr foreskrevet i den tidligere driftspln smt t revidere det eksisterende digitle kortmterile. forbindelse med udrbejdelsen f drifts- og plejeplnen hr Hovedstndens Udviklingsrid, Hsrsholm Kommune, Allerod Kommune, Birkersd Kommune, Dnmrks Nturfredningsforening, Friluftsridet, Entomologisk Fgudvlg, Dnsk Ornitologisk Forening m.fl. hft plnen i horing inden frerdiggorelse. De indkomne horingssvr er indst som bilg bgest i neerverende pln, smmen med Skov- og Nturstyrelsens svr pi de indkomne bemerkninger og forslg. 5.2 Aftlens virkning Drifts- og plejeplnen er bindende for de to ftleprter, Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste og Skov- og Nturstyrelsen. Ved underskrift f plnen forpligter ftleprterne sig saledes til t efterleve og respektere plnens fststte bestemmelser.

27 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds 11 STATUS 6 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds ligger i Nordsjllnd og er for storstedelens vedkommende beliggende i Allerod Kommune. En mindre del f terrrenets nordsstlige hjorne ligger i Horsholm Kommune og nogle ffi, meget smi reler mod sydost ligger i Rudersdls Kommune (tidligere Birkerod Kommune). Oversigtskort smt ej endomsgr@nse over Hyelte-Sndholm-Sj cplsmrk svelsesplds Ovelsespldsen grenser mod nord op til Tokkekob Hegn, Kettinge lndsby og lndbrugsreler. Mod ost ligger Sjrelsmrk lndsby, lndbrugsomrider, Gentofte vndforsyning, Sjlso og Birkerod by. SydpA fgrnses relet f Nordbnen - dog er der et lille rel syd for bnen beliggende i lndbrugsomride med en del hestefolde og et dyrehospitl. Mod vest ligger ovelsespldsen op til Allerod by smt til lndbrugsomrider mellem Birkersd Kongevej og jernbnen. Arelet er ejet f forsvret og drekker i lt 544,5 h - herf er 67,9 h skov Ovelsespldsen omftter et kserneomride - Hovelte Kserne - i den sydvestlige del. Herudover findes Sndholmgird med tilhorende grgeomrider beliggende syd for Sndholmlejren, Hovelteg6rd med Hsvelteg6rd beliggende ud mod Kongevejen, Ny- og Gl. Motorgird beliggende hhv. syd for jernbnen og syd for Hsvelte Fredskov, smt et ntl tjene-

28 t2 Beskivelse f Hsvelte-Sndholm-Sj rl smrk Ovelsesplds steboliger og nden spredt bebyggelse. Mod nordsst ligger den nu lukkede Sjrelsmrk Kserne. Udover de nrevnte bebyggelser findes der f militrere svelsesfciliteter pi ovelsespldsen bl.. Sjrelso skydebne. Ovelsespldsen gennemskreres f 2 store offentlige veje i ost-vestgiende retning, Sjelsmrksvej i nord og Kongevejen i syd. Herudover rummer ovelsespldsen et ntl mindre veje smt et net f beltespor. Ovelsespldsens ydre grenser er fmerket ved sort-gule ple og skilte. Der er f sikkerhedshensyn opst hegn omkring Sjlsmrk Kserne, Hsvelte Kserne, Sndholmg6rd, Ny Motorg6rd, Gl. MotorgSrd, Hoveltegird smt Sjrelso Skydebner. Et kort over Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds ses i bilg (i kortlomme bgest). 6.f Den militrere historie Ovelsespldsen Omridets militre historie strtede i 1910, hvor stten kfrbte 320 tdl. f Hoveltegirds jorder, hvorpi Hoveltelejren (den nuvrende Hovelte Kserne) med ovelsesterren og skydebne blev nlgt. Den resterende del fjorden blev udlejet til gresning. Den oprindelige del f Hovelte Kserne blev opfort i perioden , og fungerede som sommerlejr for 6n rekrutbtljon. Der er siden bygget til og moderniseret flere gnge for t gore stedet mere tidssvrende. Det oprindelige ovelsesterrren 16 hovedsgeligt nord for Hoveltelejren pa begge sider f Kongevejen. Senere, omkring 1946, blev relet udvidet mod nord til Sjrlsmrkvej. tidsrummet opkobtes ligeledes jord fr Sndholmgird og Sndholmlejren opfortes. Til t begynde med fungerede Sndholmlejren i lighed med Hsveltelejren som sorlmerlejr for en rekrutbtljon. Under 1. Verdenskrig blev lejren nvendt til intensiv rekrutuddnnelse. Fr vr lejren tilhsrssted for Den Kgl. Livgrde kun fbrudt under 2.Yerdenskrig, hvor den tyske besttelsesmgt overtog lejren i en periode rsmmede Den Kongelige Livgrde Sndholmlejren og flyttede til Hsvelte Kserne. jnur 1986 blev Sndholmlejren solgt til ndenrigsministeriet, og der blev oprettet sylcenter pi stedet. Hoveltegflrd (Center for Forvltning) hr siden 1946 hft militrer nvendelse. Det bebyggede rel blev dengng foroget vresentligt i form t et stort ntl brkbygninger blev Sndholmgird opkobt f Forsvrsministeriet, som indrettede den til brug for Den Kgl. Livgrde i forbindelse med en snering f Sndholmlejren i erhvervede Forsvrsministeriet relerne nord for Sjlsmrksvej og svelsesterrenet fik sin nuverende stsrrelse. Her opfortes Sjelsmrk Kserne. Jorderne, hvorpi den nye ovelsesterrn blev nlgt, horte tidligere under lndsbyerne Kettinge, Sjelsmrk og Blovstrod. Sjelsmrk Kserne hr fr huset Kronens Artilleriregiment, der i 1982 blev smmenlgt med Sj rellndske Artilleriregiment til Kongens Artilleriregiment.

29 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 13 Som folge f det seneste forsvrsforlig ( ) blev Sjrelsmrk Kserne nedlgt i ugust 2005 og Kongens Artilleriregiment, der hvde til huse p6 ksemen blev smme dto lgt smmen med Dronningens Artilleriregiment. Regimentet benevnes i dg Dnske Artilleriregiment og er grnisoneret i Vrde. Sjrelsmrk Kserne er pa plntidspunktet under frslg. Den Kongelige Livgrde Den Kongelige Livgrde blev oprettet f Kong Frederik 3 den 30. juni Kongen hvde to opgver til regimentet: o Som liwgt t beskytte lndets overste myndighed - Kongen o Som infnteriregiment t indgi i den dnske hrer De to opgver hr Livgrden lsst siden under mottoet: "Pro Rege et Grege" (for Konge og Folk). Det nuverende regiment vr oprindeligt Den Kongelige Livgrde til Fods, idet Dnmrk ogsi r6dede over Den Kongelige Livgrde til Hest fr 166l til Endvidere eksisterede Drbntgrden under forskellige former fr 1571 tll1763 smt Grenderkorpset fr 1701 tll1763, hvor det blev indlemmet i Livgrden til Fods. Orgnistion Den Kongelige Livgrdes orgnistion hr endret sig gennem tiden. Ved oprettelsen vr der tle om 6-8 kompgnier fr den stiende her, og efterhinden opstilledes styrken i btljoner ir 4 kompgnier. perioden vr Livgrden historisk det stsrste nogensinde med 7 btlj oner i mob ilis erings styrken smt forskelli ge sp ec ilenheder. Fr medio 2005 bestir Den Kongelige Livgrde f:. Grnisonsststteelement o Vgtkompgniet/Den Kongelige Livgrde med Livgrdens Tmbourkorps o Den Kongelige Livgrdes Musikkorps o 1. Btljon/Den Kongelige Livgrde (Vlivgrden) o 2.Btljon /Den Kongelige Livgrde (Vlivgrden) /Livgrden indgir som pnserinfnteribtljon i Hrerens. Brigde, mens llll-ivgrden indgir som uddnnelsesbtljon i Hrrens 2. Brigde. Hsvelte Ksernen i Hovelte ndkvrteringen fndt oprindeligt sted hos Ksbenhvns borgere. Enkelte kompgnier f Livgrden til Fods 16 pt Kstellet rykkede Livgrden til Fods ind pi Livgrdens Kserne ved Rosenborg

30 t4 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Eksercerplds. Trods udvidelsen f Livgrdens Kserne i Kobenhvn i 1845, vr pldsen lt for kneben til t indkvrtere sivel grdere som rekrutter. Smtidig bevirkede udviklingen inden for viben og tktik i det 20. Arhundrede, t Livgrden m6tte hve en fst lejr eller kserne uden for Ksbenhvn med bedre dgng til terren og skydebner. Efter t hve nvendt Jregersborg Kserne i perioden og , smt ndre sjzellndske domiciler i kortere tidsperioder, overtog Livgrden i 1945 Sndholmlejren i Nordsjrellnd overfortes Livgrden si til den mere moderne og storre kserne; Hsvelte Kseme, opfsrt i 1940 og moderniseret i 1960'erne. Forn & btljons hovedkvrter pi Hsvelte Kserne stir der en sttue fen grder i feltuniform. Sttuen blev rejst i 1978 i Sndholmlejren, og er udfort f Eric Erlndsen. Den er siden fulgt med Den Kongelige Livgrde til Hovelte Kserne. Sttue fsrder i feltuniform

31 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds l5 6.2 Geologi Lndskbet omkring ovelsespldsen er dnnet under den sidste istid Weichsel, for c r siden. Fr Sverige og Norge bredte det Nordeuropreiske isskjold sig henover den nordlige hlvkugle og dkkede stsrstedelen f Dnmrk med ismsser. sens udbredelse vr storst under det tredje fremstod Nordostisen (Hovedfremstodet) for knp r siden. srnden stod d i Middyllnd ved den sikldte Hovedstilstndslinje. Ve ndsy s s el-g r ibskov fs e n lsen smelter tilbge fr Hovedstilstndslinjen, men gre flere genfremstod. Vendsyssel- Gribskovfsen,for c r siden stte tydelige spor i lndskbet. D genfremstsdet hvde sin storste udbredelse stod isrnden umiddelbrt nord for ovelsespldsen. Nedenstiende figur viser, hvor isen stod under henholdsvis Hovedfremstsdet og Vendsyssel-Gribskov fsen - de to isfremstod, der hr betydet mest for lndskbet omkring ovelsespldsen. t." t Lndskbet formes tkt med isfrontens tilbgerykning og fsmeltning over Sjllnd, efterlod den nresten nordsydgflende isfront et jevnt kuperet morenelndskb over store dele f Sjellnd og i omr6det omkring ovelsespldsen vr der opst6et et nyt lndskb. Under isen hvde de voldsomme krfter modelleret lndskbet. Dels pi grund f isens bevegelse, og dels pi grund f de store mrengder smeltevnd, der til stdighed sogte ud mod isrnqf. smssernes udbredelse under hhv. Hovedfremstodet t.v., og Vendsyssel-Gribskov t.h Kilde: Michel Houmrk-Nielsen

32 16 Beskivelse f Hovelte-Sndholm-Sj tsmrk Ovelsesplds den. De underliggende jordlg vr lngsomt blevet slebet f og frt med is og vnd for igen t blive flejret under og forn isen. Det mterile, der blev flejret direkte f isen - moreneler - best6r f usorteret ler (10-25 %) blndet med snd, grus og sten. Lget er typisk 0,5-3 meter tykt og er smmenhengende og besvrerligt t grve i. Mterilet, der blev trnsporteret vk f smeltevndet blev flejret efterhinden som strsmhstigheden ftog, forst det grove mterile og senere det fine. Mterilet - smeltevndsgrus - kendetegnes derfor ved t vrere velsorteret. Under isens fsmeltning blev storre og mindre isklumper efterldt i det frismeltede lndskb. Omkring isklumperne blev der lngsomt flejret mterile og d isklumperne senere smeltede bort, efterlod de flobslose, vnd- eller moseffldte huller i lndskbet - de sikldte dodishul' ler. De vndfuldte huller groede til i den efterfolgende vrmetid, og d plntemterile kun nedbrydes lngsomt under vndmrettede, nerobe forhold, blev der dnnet tsrvebund - sikldt ferskvndstorv - f det ophobede, uomdnnede orgniske mterile. Drbk Moses trv hr sflledes vret op til 4 meter tykt for fgrvningen for lvor begyndte i forrige irhundrede. dg er der mnge steder under Yz mtsrv tilbge, og sporene efter torvegrvningen er stdig t se i form f vnd- og rorsumpfyldte grve smt pile- og birkemoser. huller i og omkring dodisen, hvor der vr roligt vnd, blev der nogle steder fl ejret meget finkornet mterile, hvorved omridets teglvrksler blev dnnet. Figuren er et geologiskjordrtskort, der viser jordbunden i en meters dybde. Figuren viser hvordn de forskelligejordrter plcerer sig pi ovelsespldsen. Smmenlignes kortet med Grundkortet (kortbilg 1) ses der tydeligt en smmenheng imellem jordrterne og nturtyperne. Jordrtskort (efter GEUS 1999). Mork gron (FT) erferskvndstorv: Brun (ML) er moreneler og rod (DG) er smeltevndsgrus.

33 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds t7 6.3 Lndskbet Lndskbsbilledet pi ovelsespldsen domineres f en mosik f overdrevsreler, moser og enge. Herudover rurnmer ovelsespldsen 3 mindre, egentlige skove nemlig Hsvelte Fredskov, Ellebklund og Frimrkeskoven. For Hovelte Fredskovs vedkommende kn det dokumenteres, t der hr vreret skov pi dette sted i hvert fld siden 1500-tllet. Der er igennem tiden foretget en del mindre beplntninger spredt over hele terrrnet. Store reler er under tilgroning med krt, de torre overdrev indtges f tjrn, sl6en og eg, og pi de fugtige lokliteter spreder iseer pil og birk sig hstigt. Ovelsesterrrenet gennemskeres f en rrekke mindre vndlob bl.. Degnebekken, Ellebekken, Drbrekken, Mrens Rende og Kjerod A, der lle hr tillob til Sjelso. Endvidere findes der et stort ntl mindre soer og vndhuller pi terrrenet. Ovelsespldsen som et smlet omride udgor et vrieret og verdifuldt nturomride. Den ekstensive drift, der hr fundet sted siden militreret overtog relerne, hr bevirket, t terrrenet efterhinden rummer et meget rigt og vrieret dyre- og plnteliv. Omridet fungerer som spredningsomr6de for dyr og plnter til den omkringliggende, mere intensivt benyttede ntur. Arelerne giver et godt billede f, hvordn Nordsjrellnds lndskber kn udvikle sig nturligt. 6.4 Korttegning Pi grundlg f luftfotos, mrkgennemgng, mtrikelkort og tidligere kort, er der udrbejdet digitle kort, som omftter et grundkort, et terrnkort og et drifts- og plejekort. De tre kort er indst bgest i denne pln som kortbilg 1,2 og 3. Grundkort (kortbilg 1) Grundkortet viser sttus for relnvendelsen pa plntidspunktet (2006). princippet medtges lt f betydning for drifts- og plejeplnlegningen. Kortet nvendes som grundlg for drifts- og plejekortet, smt for eventuelle ndre temkort, som kn udrbejdes i tilknytning til plnen. Under grundkortets titel er terrnets smlede rel i hektr ngivet. Grundkortet er desuden forsynet med en signturforklring smt en ngivelse f milestoksforholdet. PA kortet inddeles terrenet i forskellige "fdelingef', dvs. delomrider i en pssende storrelse. Afdelingsgr&nserne flger si vidt muligt genkendelige og permnente terrenlinjer som f.eks. veje og hegn. Afdelingerne nurlmereres med fortlobende tl - i denne pln fd. 1, De enkelte fdelinger opdeles igeni"litr", der svrer til behndlingsenheder inden for den enkelte fdeling, dvs. reler, der er ensrtede med hensyn til f.eks. terr&n, nvendelse, vkstforhold, trerter eller lder. Eksempler pi litr er den enkelte mose eller eng i et storre slettelndskb eller den enkelte skovbevoksning i et skovomride. Litr ngives med et bogstv. Til smtlige litr knyttes endvidere en to- eller trebogstvskode, en sikldt "nvendelseskode", der ngiver reltypen (f.eks. ORE for overdrev, MOS for mose, SLE for grresslette, KLG for kserne, lejr og grgeomride). For de skovbevoksede reler glder det som ho-

34 18 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjeelsmrk Ovelsesplds vedregel, t nvendelseskoden svrer til bevoksningens hovedtrrert, mens den for de 6bne reler beskriver nturtypen i overensstemmelse med de beskytede nturtyper i Nturbeskyttelsesloven (Jf. i ovrigt fsnit 10 - Lovmessige brugsbegrrensninger eller bindinger). Der kn ofte forekomme smi reler med en nvendelse, der dskiller sig fr den ovrige del f den pigreldende litr, f.eks. et mindre krt pi et overdrevsrel. Disse sm6 reler snskes mrkeret pi kortet, men ikke udskilt som selvstrendige litr med nvendelseskode, d de ikke vurderes t hve betydning i drifts- og plejelegningssmmenhenge. Disse mindre reler indtegnes med prikket linje pa kortene (ulitreret bevoksningsgrrense). Bevoksningsliste (bilg 4) Til kortet hsrer en bevoksningsliste, der er en fortegnelse over terrenets fdelinger, litr og reltyper (nvendelseskoder). For hver litr er ngivet relsummen i hektr (h) smt supplerende bemrkninger. For skovbevoksede reler findes tillige en rrekke oplysninger, der beskriver bevoksningen n&nnere, s6som nlregs6r, indblnding, hojde og dimeter. Terrenkortet (kortbilg 2) Terrrenkortet fremstilles til illustrtion f den fremtidige svelsesmessige brug f ovelsespldsen. Pi kortet fremgir lle de militre instlltioner, sektoropdelinger m.m. Korffypen er lene til brug for drifts- og plejeplnen, og gruppe- og delingsforere henvises til svelsespldsens ovelseskort. Kortet er fremstillet pi grundlg f grundkortet, men viser ikke nvendelseskoder, ftlelinger, litr eller udprikninger, der er irrelevnte i svelsessmmenhrng. Areltyperne sl6s smmen i storre enheder, siledes t smmenhrengende skovbevoksninger eller 6bne reler fremg6r. Grofter, vndlsb og soer er ogsi tydeligt ngivet. Smtidig vises reltyperne med seprte frvesignturer. Drifts- og plejekort (bilg 3) Drifts- og plejekortet er fremstillet pfl bggrund f ovennrevnte grundkort og er en grfisk illustrtion f de fremtidige forskrifter og retningslinjer vedrorende drift og pleje f terrnet beskrevet i drifts- og plejeplnen. Med frver og srlige signturer er fremhrevet de omr6der, hvor der skl ske rendringer i nvendelsen, eller gennemfores srlige plejefornstltninger f hensyn til flor og fun. Endvidere vises plnlgte nlg og beplntninger.

35 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds t9 6.5 Registrering f reltyper Nedenstflende tbel og figur viser en smmenstilling f relfordelingen i henholdsvis hektr (h) og procent. Det smlede rel er opgjort til 544,5 h, hvorf 272,9 h er beskyttet efter Nturbeslqrttelseslovens $3 (Jvf. i ovrigt kpitel 10.6). Anvendelseskode ofl kort Arelfvper Arel i h Gres/hedekledte reler ORE* SLE Vfldomrider so* MOS* ENG* Skov og krt (Se trrtsfordelingen senere i fsnittet) UKU KRT Dyrkede reler VAG Veje og bdtespor VEJ BEL Militere nleg SKB BAN KLG Anden nvendelse ANN FUT LUA DEP Overdrev Slette HUS Hus og hve Totl * Arelerne er omfttet og beslettet f Nturbeslryttelseslovens S 3. So Mose Eng Produktiv skov Ukultiveret skov Krt Vildtger vej Brltespor Skydebne HAndgrntbne l9l,5 5l 7,8 28,6 39,3 67,9 1,3 55,6 3,0 ))< 17,4 4,5 Ksem e/lej r/grgeomride 29,9 Anden nvendelse Fysisk uddnnelsestrrning Lukket Ovelsesomride Depotomride 0,0 15,0 1,1 1,5 0,6 \7 544,5 Tbel l: Arelfordeling og -sqmmensetning

36 20 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Zvelsesplds Overdrev Beltespor 3% So Eng 1% 7 Militr nlg o/o 6% vej 4% Mose 5o/o slette 9o/o Krt Vildtger Skov 13o/o Areqlnvendels en pd Hsvelte- Sndholm-Sj els mrk Ovels esplds. Areler under 0,5 % ikke indeholdt ifiguren. det folgende er der redegjort for definition og fgrensning fde enkelte reltyper, som de er ngivet pi grundkortet. Der er ligeledes en kort beskrivelse f specielle forhold, der knytter sig til reltyperne. Greskledte og ovrige dbne reler Overdrev (ORE) Overdrev udgorl9l,5 h, svrende tll35,2 o/o f velsespldsen. Overdrev er krkteriseret som torbundsreler med en lys6ben, nturlig gres- og urteflor, som ikke hr vreret godsket, sprojtet eller jordberbejdet igennem en lengere Arrrekke. Overdrevene hr typisk et meget rtsrigt og botnisk interessnt vegettionsdekke og insektliv, eksempelvis Flojlsgres, Bldklokke, Bldht, Mrk-Rodtop, Mrkbynke m.v. og sommerfugle som Almindelig Bldfugl og Lille lldfugl. Overdrev er en kulturpflvirket vegettionstype, der som hovedregel er opsteet ved lngvrig grresning. Som nturtype i Dnmrk, hr overdrev eksisteret siden gerbruget blev indfort for c r siden. Ordet overdrev (oredrev) betegner egentlig stenetjord, der ligger udyrket hen, og som kun benyttes til grsning. Overdrevene er typisk opstiet pi utilgengelige, mrginle gerjorde, der ikke vr opdyrkningsegnede og fungerede tmindeligvis som fllesgrresning for lndsbyens kreturer. Efterhflnden som girdene flyttede ud fr lndsbyerne og lndbruget blev mere effektivt, blev mnge f de gmle overdrev inddrget i driften. Den ndel, som overdrevene udgor i det dnske lndskb i dg, er siledes gnske ringe og blot 0,3 oh flndets rel er i dg overdrev. Overdrevene er generelt truede f tilgroning, og vil, hvis de ikke plejes, udvikle sig til hojtvoksende, ensrtet grresdomineret vegettion og senere til sluttet krt eller skov. Ovelsesterrrnets stsrste, smmenhrengende overdrevsrel udgores f relerne nord for Sjrelsmrkvej (fd. 102 og 103, jf. kortbilg l). Af ndre store overdrevsreler kn nvnes omr6det vest for Ellebeklund og Ny Skydebne (fd. 105b og 106b), omriderne nord og vest for Hovelte Kserne (fd. 1 l0) smt ikke mindst det store rel umiddelbrt sst for Hveltevej kldet Ulerne (fd. 12 og 1l3b).

37 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 2t Smmenhengende overdrev pe2.5oo m2 og derover er omfttet f bestemmelserne om beskyftelse og pleje i nturbeskyttelseslovens g 3. Slette (SLE) Slette udgor 5l h, svrende tll9,4 Y, f velsespldsens smlede rel. Ved slette forst6s et overvejende flbent og vedvrende grresklredt rel, som ikke er omfttet f biotopsbeskyttelsen efter Nturbeskyttelseslovens $ 3 (Jf. i ovigt fsnit 8 - Lovmressige brugsbegrrensninger eller bindinger). Sletter er ofte kulturpevirkede (godet, sprojtet, evt. dyrket i omdrift o.lign.) og er derfor prcget f en ensidig, rtsfttig vegettion. Arelerne er typisk dominerede f kulturgrresser og er i den nuvrende sttus botnisk ret uinteressnte. Ved en eendring f plejen/driften f slette kn relerne dog med tiden udvikle sig til en mere interessnt nturtype. Areler phtor bund kn s6ledes med tiden udvikle sig til overdrev, mens lvtliggende reler kn udvikle sig til ferske enge eller mose. Dyrkede reler Vildtger (VAG) Der findes l5 vildtgre spredt rundt pa terrenet, svrende til 3 h. Vddomrdder Vidomrider pa terrnet er meget vigtige pa grund f deres vrerdi som levested for en rkke plnte- og dyrerter, der hr det svrert i det omkringliggende lndskb. Der er ved registreringen lgt vregt p6, t de forskellige typer f vidomrf,der skl kunne dskilles, hvorfor de er opdelt i nedenstiende ktegorier. Soer (SO) Soerne udgor i lt 7,8 h svrende t1l 1,4 %o f det smlede omrflde. Nturtypen so omftter lle permnente, ferske soer, dmme og vndhuller med 6bent vndspejl. Vndstnden svinger noget efter irstiden, og nogle vndhuller kn tsrre ud i lobet f sommeren. Ved korttegningen er det derfor den hojeste vndstnd som er registreret enten ved mrkgennemgngen eller pi de nvendte luftfotos, der er blevet nvendt som grense. Til forskel fr sser ligger vndhuller ofte si isolerede, t kun rter med god spredningsevne kn ni frem til dem. D mnge vndhuller smtidig tsrrer ud om sommeren eller bundfryser om vinteren, er en del vndhulsorgnismer fr nturens side enten tilpsset til t kunne overleve midlertidig udryddelse f de enkelte bestnde, eller til t overleve i bundmudderet i en periode. De vnskelige forhold betyder t fisk ikke nturligthorer til i vndhullerne, og t vndhullerne derfor hr btor betydning som yngleloklitet for pdder og insekter. Det nsl6s, t hen ved en 20 o/o f Drurrrk ved istidens fslutning 16 hen som soer og tidvis vnddrekkede omrader. Efter isens bortsmeltning skyllede store mrengder ler og snd imidlertid ned i soer og lvninger og med skovens indvndring overtog flejring f dsde plnterester hovedrollen i den nturlige opffldning f soerne. de sidste pr 6rhundrede hr den kunstige funding og drening ccelereret udviklingen voldsomt, og i dg udgor soerne kun % f lndets rel.

38 1',' Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Der findes 6n storre so (Crinsoen) smt tre mindre, kldet Sndholmsoeme.. Herudover er der i lt 3 8 vndhuller pi ovelsespldsen. Hovedprten f disse er skbt som folge f trvegrvning - enkelte i omridets sydlige ende som flge f grvning efter teglvrksler. Af de 38 vndhuller er l4 beliggende i Drbrek Mose. Soer og vndhuller pi 100 m2 og derover er omfttet t Nturbeskyttelseslovens $ 3. Det grlder ogs6 temporrere soer, det vil sige sser der kun er vndffldte en del f hret, typisk fr vinterperioden til hen i sommerminederne. Mose (MOS) Ovelsespldsens moser udgor 28,6 h, svrende til 5,3 yo f det smlede rel. Mosereler er kendetegnet ved en gennemsnitlighj grundvndstnd og er opstiet ved tilgroning f soer eller fugtige lvninger. En rrekke plnte- og dyrerter er tilpssede og ftrrngige f moserne, f.eks. Mose-Bunke, Nb-str og Lyse-Siv. En srerlig mosetype er Rorsumpen, som oftest er domineret f tgrr. Ferskvndsrorsumpe udvikles sedvnligvis som rndvegettion i lvvndede omrider f sser og vndhuller og er vigtige levesteder for en rrekke ferskvndstilknyttede fugle som f.eks: Grdstrubet Lppedykker, Blishone, Vndrikse, Rorspurv, Grdnd og Troldnd. D plntemterile kun nedbrydes delvist i den vndmttede, iltfttige jordbund, vil der i moserne til stdighed ske en ophobning f orgnisk plntemterile - sikldt torvednnelse. Mnge moser hr d ogsi f den grund i tidens lsb vrret udnlttet til torvegrvning. Den stdige ophobning f plntemterile bevirker en hvning f torvebunden pi mellem 0,1-1,0 mm om 6ret, hvorved konkurrenceforholdene mellem de enkelte plnterter hele tiden rendres. Et moserel er siledes et meget dynmisk plntesmfund under stdig udvikling, og vil uden kulturpevirkning med tiden udvikle sig mod sluttet skov. Ved vedvrende kulturpivirkning i form f slining eller grsning vil mosen derimod omdnnes til fersk eng, der igen ved opllrende drift kn blive til en mose. Hvor tilgroning er en del f den nturlige dynmik i moserne, er mnge moser i dg truet direkte eller indirekte f kulturpivirkninger som grundvndsindsivning, omfttende funding (ogsi f nboreler), luftforurening og spredning f invsive plnter (ikke-hjemmehorende, ggressive rter), f.eks Kemp e - Bj orn e kl o. Ovelsespldsens stsrste mose er Drbrk Mose i fdeling 107. Mosen bestir f 6bne prtier, pilekrt, birkeskov og Sben vndflde. Herudover findes en reekke mindre mosereler spredt i omridet og i fd. 103 tigger en rrekke interessnte mosereler i tilknytning til Degnebrekken. Mosereler pi m2 og derover er omfttet f Nturbeskyttelseslovens $ 3. Enge (ENG) udgor 39,3 h, svrende tll 7,2 o/o f det smlede rel. Hvor moser er nturligt dnnede plntesmfund, er enge betingede f vedvrende kulturp6virkning som gresning eller slining. Grresning eller slaning skber endringer i konkurrenceforholdene blndt mosernes plnterter, og fvoriserer de rter, der kn t6le og er tilpsset sidnne kulturpevfukninger, og engens plntesmfund er siledes krkteriseret f lvtvoksende, lyskrrevende, fler6rige grresser og urter. Lve plnter som liden pileurt, vndnvle og krgefod undg6r eksempelvis nem-

39 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 23 mere dyrenes bid, ligesom visse rter f.eks. /pesiv og gfttyde pg. deres indhold f giftstoffer eller bitre smgsstoffer vrges f dyrene. Ved drrening, godskning, jordbehndling eller isining f kulturgrresser, omdnnes engene til "kulturenge" uden indhold f de krkteristiske krerplnter. Opretholdelse f engen som nturry?e med deres specielle og ofte rtsrige plnte- og dyresmfund er betinget f fortst kulturpivirkning. Ved ophor f driften vil der som regel ske en udvikling til et rtsfttigt smfund f hje, fleririge gresser og urter (hojstudeeng), der med tiden vil udvikle sig over i et piledomineret krtstdie til sumpskov eller skov. Hojmose Skov Forsumpning Skovsump Tilgroning Hojstudesmfund Tilgroning Tilgroning Ophor f dift Nturligt udviklet krer/rorsump Drft Eng So Tilgroning Forsumpning Gresning, hoslet Hoj grundvndsstnd Udviklingsmessig smmenhng mellem de forskellige mosetyper. Engsmfundet opretholdes ved hslet og/eller gresning. Ved ophorende udnyttelse sker der en tilgroning og engen udvikles mod skovsump og senere egentlig skov, oftest med hojstudesmftmdet som mellemled. Efter Skov' og Nturstyrelsen, 1993 Der findes to store, smmenhngende engreler pi ovelsespldsen. Engene i fd. 105, der ligger som en bred, fugtig zone mellem Sobkken og overdrevsrelerne mod vest og Sjelso mod ost, smt Sletterne, der ligger vest for Kjerod i (fd. 106 og 108 ). Der hr de seneste ir vret foretget hoslet pi Sletterne. Engreler pi m2 og derover er omfttet f Nturbeskyttelseslovens $ 3.

40 24 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sj relsmrk Ovelsesplds Skov og krt Skov Skovbevoksningerne u'dgr i lt 67,9 h, svrende tll12,5 Yo f det smlede rel. Skov defineres som hojstmmede beplntninger, f s6vel plntede som selvsiede lov- og niletrrerter. De skovbevoksede omrider er opdelt efter trcrter, og nvendelseskoden ngiver hovedtrrerten. ndplntede trrerter fremgir f bevoksningslisten og er ngivet med en procentsts. Af det smlede skovrel udgrlvtrn 64,1h, svrende til94 %. De resterende 6 Yo udgores f n6letrre, primrert rdgrn. Det storste og mest verdifulde skovomr6de udgores f Hovelte Fredskov. Skoven domineres f gmle bogebevoksninger med fugtige, lve prtier med sk. Der er flere steder foryngelse d under f elm ogbg. Hsvelte Fredskov nuevnes i historieskrivningen helt tilbge til nvnet Kirkeskoven. Skoven hvde pa den tid en noget storre udstreekning. Hovelte Fredskov hvde ved sttens overtgelse i 1948 ikke veret drevet forstligt i lngere tid, og den hr siden d ikke vret under drift. Skoven hr i denne periode udviklet sig til et omride med mnge smibiotoper til gvn for flor og fun. Ellebreklund er et ndet f ovelsesterreenets skovomr6der. De reldste beskrivelser f relerne som skov er fr D beskrives relerne som "henholdsvis bogeskov og nyplntning f eg og sk". dg bestir skoven primrert f sk. skovens nordlige del blev der midt i 5O'erne plntet en mindre rodgrnbevoksning. Ogsi Ellebeklund hr vret uden forstlig drift, men benyttes intensivt til ovelser og gennemskres f et pr dybe breltespor. Nord for Sjrelsmrkvej op mod Sjrelsmrk Kserne ligger Frimerkeskoven. Arelet er tilplntet for c. 40 6r siden med sp, sk, rodgrn og elm. Elmen i Frimrerkeskoven blev, som pi resten f ovelsespldsen, h6rdt ngrebet f elmesyge. Udover de tre omtlte skove, findes en lng rkke sm6 skovbevoksede reler, bide selvsiede, f.eks. Birkelundene nord og syd for Sletterne, og plntede, f.eks. "De gmle skydebner". BOG EG ASK BR POP ALO RGR L,ER ANA UKU Totl Bog Eg Ask Birk Poppel Diverse lol,tre Rodgrn Lrk Diverse niletr Ukultiveret skovrel * Arelerne er omfttet og beslettet f Nturbeslryttelseslovens $ 3 \1 15,8 5,7 28,6 5 J,J 1 0,9 0,2 1,3 69,2

41 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sj lsmrk Ovelsesplds 25 Krt (KRT) Krt udgor i lt 55,6 h, hvilket svrer til 10,2 oh f velsespldsens smlede rel. Krt defineres som trr- og buskbevoksninger, der ikke dnner hojstmmede bevoksninger. Arelerne vil typisk vrere selvsflede og f nturlig oprindelse. De mest udbredte krtomrider er tjornekrt i Ulerne i fd. ll2 og 113, men ogs6 i fd. 110 og 102. Desuden ses udbrudt pilekrt omkring v6domrider og i de gmle skydebner. Uhiltiveret s kovomrdde (UKU) Pi ovelsespldsen findes et mindre omride ved Ellebklund, som blev gentilplntet efter stormfldet i sommeren 2006 vr stort set hele kulturen imidlertid giet ud pg. musegnv, og relet fremstir drefor pt plntidspunktet som ukultiveret. Derudover blev en bevoksning renfdrevet i Frimrerkeskoven i relet er pa plntidspunktet ikke gentilplntet. Omr6derne udgor 1,3 h, svrende til0,2 %o f svelsespl dsen. Det kn forventes t der pi ukultiverede skovomrider i lobet f en kortere 6rrrekke vil indfinde sig sluttet skov f hojstmmede treer. Det er tilldt t nvende plntning s6vel som nturlig foryngelse til t etblere hojstmmet skov, blot omridet i lobet f en l0-6rig periode igen er bevokset pi en mide, der sikrer, t der dnnes sluttet, hojstmmet skov. Anden nvendelse Anden nvendelse (AAN) Anden nvendelse omftter reler, som ikke flder ind under ndre ktegorier, f.eks. opmrchomrider, byggetomter m.v.. lt l5 h. Veje rei (EJ) Veje defineres som bilfste og befstede veje, der som minimum kn brere lmindelige koretojer hret rundt. Spor (vf. signtur pt grundkortet, kortbilg l) er i modsetning til vej ikke befrestet, og kn sdvnligvis ikke brekoretjer i vinterhlv6ret. Spor er ikke relbrerende og fremg6r derfor ikke f bevoksningslisten. ford- og stendiger Jord- og Stendiger er beskrevet i kpitel 6.7 om kulturhistorie. Sten- og jorddiger er ngivet med hver sin signtur pi kortet. Jord- og stendiger er beskyttet i medfsr f museumsloven, siledes t der ikke mi foretges ndringer f deres tilstnd. Levende hegn Der findes flere levende hegn p6 ovelsespldsen. Hegnene bestir typisk f lvtrner og buske og findes i forbindelse med sten- og jorddiger eller pa grirnsen til nboreler. De mest lmindelige tre- og buskrter er Hvidtjorn og Poppel.

42 26 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds Militere nl@g Kserne, Lejr og Grge (KLG) Anvendelseskoden KLG indeholder kserne, vrksted og ndre omr6der, som ikke kn plceres i nden smmenhng. dette tilfrelde er storstedelen f omriderne i umiddelbr nrhed til Hovelte Kserne, Sndholmg6rd, Grgeomride, Hoveltegird, Gl. Motorg6rd og Ny Motorgird udpeget som KLG og udgor 29,9 h, svrende til 5,5 o/o f velsespldsens smlede rel. dretsnleg (FUT) Ktegorien dekker den interntionle forhindringsbne ved Hsvelte Kserne og udgor i lt 1,1 h. Derudover findes der endvidere en idretsplds inde pa selve Hovelte Kserne, der er registreret som KLG. Arelktegorien FUT (fusisk uddnnelsestrning) er et udgiet begrebiforkortelse militrer smmenhreng, men nvendes f prktiske grunde fortst som kortkode pa grundkortet og i bevoksninglisten til denne pln. B cel tekor e t oj s s por (B,E L) B,EL er egentlige, permnente spor til brltekoretojer. Beltesporene er strerkt opkorte omr6- der, hvor vegettionen er helt eller delvist bortslidt. BBL tdgr 17,4 h, svrende tll 3,2 oh f ovelsespldsen. SlEdebne (SKB) Anvendelseskoden omftter pistol-skydebnen ved Hsvelte Kseme, den fsperringsfrie "Ny Skydebne" og den civile flugtskydebne, der ligger umiddelbrt ost for denne.

43 Beskivelse f Hovelte-Sndholm-Sj lsmrk Ovelsesplds Flor og fnu pfl Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Nedenstiende 2 kpitler er bseret pi den biologiske registrering, der blev foretget i juli 1997 i forbindelse med drifts- og plejeplnen Der er i forbindelse med revisionen ikke foretget en milrettet, ny biologisk registrering, men eventuelle supplerende fund i perioden er smlet sidst i fsnittene. Flor Floren pi Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds er omtlt i Plle Grvesens " Oversigt over botniske lokliteter. L Sjrellnd", udgivet f Fredningsstyrelsen i Omridets botniske betydning er ikke klssificeret, men der gives folgende botniske beskrivelse: " Den storste del f terrrnet optges f 6bent, endnu ikke stbilt grreslnd. P6 torrere bkker dominerer Hundegrces, iblndet Eng-Rottehle, Drp-Hvre, Alm. Rollike, Host-Borst og Prikbldet perikum, og enkelte steder ses islret f Flojlsgres, Rod-Klover, Rundbldet Klokke, Hreklover og Blodstillende Bibernelle. Ph lvereliggende jorder dominerer lm. Kvik, Stor Nelde, Lddden Dueurt, Kdl-, Ager- og Kertidsel, Hjortetrost og Vild Krvel. Hist og her er der opvkst f Stilkeg, Hvidtjorn, Slden, Hunderose og ndre hjemmehorende, lmindelige rosenrter, Hyld, Birk og Pil. og ved vndlob og vndhuller vokser Grenet Pindsvineknop, Bittersod NtslEgge, Top-, Neb-, Knippe- ogalm. Str, Bredbldet Dunhmmer, Hoj Sodgres, Gul lris, Gul Frostjerne, Vndmynte, Vndskreppe og Glnskpslet Siv. et vndhul er fundet Roset-Vndstjerne, en Vndks-rt og Kildemos (Fonttnlis ntipyretic). Hsvelte Fredskov findes der i de torre dele Bog og Skov-Elm med Skovsyre, Bolget Bunke og Lundrpgres, og i de fugtigere prtier Bogmed Elm, Ask og Hssel og en bundflor f Bingelurt, Korsknp og Slomons Segl ". Om Ulerne og Crinsoen ved Kjerod hedder det, t "det er et so- og moseomride med gmle torvegrve. Tilgroet med pilekrt. folge en reldre ngivelse vokser krnsn6llgerne Chr hispid og Chr globulris i torvegrvene i ljlerne." 1991 fremlgde Dnmrks Nturfredningsforenings loklkomite for Allerod Kommune en plnteliste for ovelsespldsen for perioden , smmenstillet f lister fr biolog Ull Pinborg, biolog Peter Vestergrd smt fr Hovedstdsrfidet. Listen indg6r som bilg til et fredningsforslg for Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk. Listen omftter 401 rter, oplistet efter plntefmilier, og indgar som bilg nr. 5 til nrverende drifts- og plejepln. forbindelse med det lndsdrkkende "Atls Flor Dnic" projekt hr Mikel Lndt i 6rene 993 og 1994 undersogt floren pa de militrere reler. Hn konstterer i et nott f 26. september 1995 herom, t jordbunden p& terrenet ovewejende er ler og torv. Typiske sndjordsplnter er derfor generelt sprsomt reprresenteret. Endelig hr Skov- og Nturstyrelsen foretget botnisk registrering i forbindelse med sin biologiske feltgennemgng f terrenet i juli 1997.

44 28 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds det folgende beskrives floren mere indgiende, bseret pi nturtyper, og med en gennemgng f de enkelte lokliteters flor. Overdrevenes Jlor Overdrevsfloren er rtsrig og berer prreg f ikke t hve vret godet over en hngere irrrekke. Den lerholdige jord betyder, t mn ikke finder overdrevsrter som er typiske for tor og sndet jordbund. Fsrst og fremmest er de mnge forskellige grresrter fremherskende: Drphvre, Alm. Hvene, Eng-Rottehle, Alm. Hundegres, Flojlsgrs, Alm. Kvik, Vellugtende Gulks, Alm. Rjgrs og Blod Hejre. Nvnlig Drphvre er dominerende, og dnner mnge steder en smmenhengende "dyne" f grcsvegettion. En rkke blomsterplnter dnner bestnde slnmen med grsvegettionen. Fremherskende rter er: Prikbtdet Perikon, Alm. KnopttrL Stor Knopurt, Gtil Snerre, Hvid Snerre, Bleresmelde, Bldht, Engbrndbeger, Vild Krt,el, Hvid Okseoje, Legeoksehmge, Eng- Gedeskrng, Rdkne, Alm. Syre, Dusksyre, Alm. Hvidtjorn, Slden, Stilkeg, Glt Hunderose, Httmlesneglebretg, Rejnfn, Bugtet Klover, Agerttdsel, Grdbynke, Tveskegget Erenpris, Alm. Kellingetnd, Gttl Stenklsver, Hvid Stenklover, Musevikke, Stor Fldstierne, Alm. Rollike, Hvid Klover, Rodklover, Agergdseurt, Stor Skjller, Alm. Torskemund, Hrestr, Lncetbldet Vejbred, Bldklokke, Hmp-Hnekro, Gdsepotentil, Agerpdderokke, Alm. Kongepen, Glt Btrre, Pstink, Dgprgtstjerne, Aftenprgtstjerne, Alm. Brunelle, Slngehoved, Cikorie, Rundblg, Mork Kongelys, Horsetidsel og Neldeklokke. Ved overdrevsreler omkring Spreksseegen i Ulerne s6s mindre bestnde f overdrevsindiktorrten M rk- Kr gekl o. Der blev i lggt ikke konstteret rodlisterter pt terrrenet, men i perioden blev der pi et overdrevsrel sst for Hoveltegird fundet rodlisterten Blodstillende Bibernelle. Af sikldte A og B-rterr fr overdrev er der i 1993 og 1994 fundet Stivhdret Klkkrse (pi overdrevsrelerne sydost for Hovelte Fredskov). perioden er der fundet Nikkende Limurt. Typiske overdrevsrter (indiktorrter) fr 1997 er Alm. Hvene, Bld-Klokke, Gul Snerre, og Mrk-Krgeklo. Stor Skjtter er en indiktorrt fr enge, men den kn ogsi forekomme pi fugtige prtier i overdrev. Desuden blev der i fundet indiktorrten Vild Hor, pb overdrev umiddelbrt sst for p-pldsen pi Kongevejen. perioden er der herudover fundet folgende typiske overdrevsrter: Knold-Rrumkel, Alm. Pimpinelle, Mrk-Bynke, Alm. Gyldenris, Smlbldet Hogeurt, Hulkrvet Kodriver, Hundeviol, Bolget Bunke, Eng-Hvre, Hjertegres, Knold-Rottehle, Fdresvingel og Mrk-Frytle. De bedste overdrevsprtier findes nord for Sjrelsmrksvej og i Uleme. Det er giet tilbge for en rrekke overdrevsindiktorer pi terrrenet siden 1970'erne. F.eks. er den rodlistede Blodstillende Bibernelle ikke fundet siden 1979, Nikkende Limurt kun i perioden og Stivhdret Klkkrse er ikke meldt ud siden Floren pd engreler ogfugtige lvninger Der findes to storre engreler pa terrnet. Begge er beliggende ud mod Sjrelso. Det drejer sig om Engene nord for.kyd"burr*, og Sletterne ost for Hovelteg6rd ud til Kjerod A. Begge reler er imidlertid sterkt preget f godskning eller meget nreringsholdig jord. Der sas derfor t A-rter er fredede rter og ndre sjldne rter. B-rter er rter, som er sjeldne i storsteprten flndet, men loklt lmindelige

45 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 29 ikke typiske engplnter pi disse to store reler. Hertil kommer, t engrelerne tidligere hen- 16 som hojstudeeng, uden 6rlig sl6ning. Dette er nu rendret inden for de seneste 6r, dvs. i perioden Andre steder, f.eks. omkring Drbrek Mose og i Ulerne, er der smi engreler og fugtige lvninger, med mere typisk engflor. Pi engrelerne Sletterne og Engene ses et treppe f Drphvre og Stor Nlde. Desuden Sror Fldstjerne, Torskemund, Hjortetrost, Agertidsel, Pstink, Grdbynke, Kdltidsel, Flojlsgres, Mjodurt, Glt Dueurt, /ild Gulerod, Hundegres, Engrottehle, Aftenprgtstjerne, Dgprgtstjerne, Tgror, Skvlder, Lddden Dueurt, Alm. Kvik, Alm. Syre, Engforglemmigej, Gdsepotentil, pilebuske og Rorgrres. Pi engreler omkring Drbrek Mose og nord for Hsvelte Fredskov ses fugtigbundsrter som Hjortetrost, Kdltidsel, Skjolddrger, Bittersod Ntslgtgge, Sumpsnerre, Grdpil, Femhnnet Pil, Seljepil, Sideskerm, Butbldet Skrreppe, Rorgres, Stor Nelde, Agertidsel, Tgror, Vild Ksrtel, Alm. Bjorneklo, Krybende Potentil, Krempebjorneklo, Gronblomstret Bjorneklo, Mosebunke, Tgror, Alm. Fredlos, Ulerne omkring Crinsoen ses smi engprtier med bl.. Sbeurt, Kdltidsel, Mosebtrnke, T gro r o g Kemp e bj ornekl o. Floren i sser, moser og vndlob den nordligste f soerne i fdeling 110 vest for Hovelte Kserne findes Bredbldet Dunhmmer, Krmysse og Rodel. den sydligste f soerne i fdeling 1 10 ses Rodel, pilekrt, Kermys s e, Bredbl det Dunhmmer, Mj durt, Sverteveld o g Kors ndemd. Drbrek Mose ses Tgror, pil, Skjolddrger, Bittersod Ntslrygge, Sumpsnerre, Topstr, Vndmynte, Sverteveld og Sokogleks. mosen i nordenden f fdeling ll2 er der Grdpil, Rrgres, Mosebunke, Kdltidsel, Sumpsnerre, Vndmynte, Kergltetnd, Engrorhvene, Engviol, Hjortetrost, Bittersod NtslEgge, Knoldet Bnmrod og Str,ry. Crinssen ses Skogleks, Borstesiv, Sumpforglemmigej, Vndmynte, Lddden Dueurt, Vndskreppe, Tgror, Bredbldet Dunhmmer og Hyldebldet Bldrin. Lngs Degnebrkken er der Tykbldet,lErenpris, Engkbbeleje, Hoj Sodgres og Alm. Str. Sndholmsoerne hr vndplnter som Vndpileurt, Bredbldet Dunhmmer, Rorgres og Tgror. En lille so i vestenden f fdeling 103 hr Vejbredskebld, Knebojet Revehle, Borstesiv og Lysesiv. Degnebekken ses Mrke, Vndmynte, Sumpforglemmigej, Hjortetrost, Vndkrse og Gul lris. Skov og ovrige bevoksede reler skove og krt ses bl.. folgende plnter: Skov-Storkeneb, Hindber, Stor Nelde, Bidende Rnunkel. skoven i Drbek Mose ses bundflor f Bingelurt, Skovstilkl<s, Vortebirk og Hyld. Krttet i den nordlige del f fdeling 103 hr bundflor f Smdblomstret Blsmin, Stor Nelde og Febernellikerod. Birkeskoven i sydenden f fdeling 110 er sumpet, og hr bevoksning f Kermysse, Femfingerurt, Kerdueurt, Bredbldet Dunhmmer, Blerestr, Lddden Dueurt og Bitters od Ntsl<ygge.

46 30 Beskivelse f Hsvelte-Sndholm-Sj lsmrk Ovelsesplds Hovelte Fredskov ses Hyld, Slden, Fuglekirseber, Mirbel, Hvidtjorn, Hunderose. Selve skoven er lngt overvejende hojstmmet, gmmel bog med enkelte ege. Desudenses Fuglekirsebr, Ask, Elm, Poppel, kcempestore Birk og Rodel, enkelte Et Seljepil og Spidslon. Elmene hr elmesyge. sydenden er der et sumpet prti med gmle ske og dode elme. Bundfloren i skoven bestir f Skovstilkks, Lundrpgres, et trzppe f Bingelurt, Liljekonvl, Smdblomstret Blsmin, Skovmcerke og Storkonvl. Skoven rummer flere steder en tret bundflor med gul nemone, hvilket er usedvnligt i denne del f Nordsjrellnd. Endelig findes en stor bestnd f skelrod. Kjerod Birkeskov (fdeling 108 d) er skoven nturskovsgtig og sumpet, med gmle birke-, elle- og sketrreer. Der er mnge veltede trreer, dodt ved m.v. Der ses en meget stor bestnd f orkideen Skov-Hullebe. Birkeskoven ved de gmle skydebner er sumpskov, som stir i vnd i vide perioder. Rsdderne stir som stylter pi lle trerne. En del trreer er vltede. Floren best&r bl.. f Smdblomstret Blsmin, Vild Korvel, Miliegres, Hundegres, Rod Hnekro, Hyld, Grdpil, Birk, Skovburre, Mosebunke, Fuglemd, Hindber, Skvlderkdl, Vndmynte, Alm. Str og Sumpforglemmigej. Supp er end e, ny e /l or -ft md Ovelsesterrnet blev genbesogt f Skov- og Nturstyrelsen i sommeren 2006, nrmere betegnet den 30. juni, 3. juli og 29. ugust. Pi terrnets overdrevsreler blev de fleste plnterter genfundet men udviklingen viser, t det er g6et tilbge for overdrevsrterne, som mnge steder fortrrenges f kulturrter som Kvik, Drphvre, Vild Korvel og Agertidsel smt den invsive rt Kndisk Gyldenris, der hr indfundet sig. Mnglende pleje i form f slflning er formentligt medvirkende til denne udvikling. Kempe-Bjorneklo er tkket viere en milrettet indsts pi retur. Som noget nyt fndtes i ugust 2006 prne bestnde f overdrevsrtethost-rodtop pa de fleste overdrevsreler. Det er en sent blomstrende rt, som miske ikke hr vreret fremme under den fsrste registrering. Af ndre nye fund skl nrevnes Spids Ajentrost, Storblomstret Honsetrm, Kttehle, Sbeurt, Skov-Log, Lge-,lErenpris, smt svmperten Bnmstokket Rrht.. Et genfund vr overdrevsindiktorrterne Smlbldet Hogeurt og Hulkrvet Kodriver, sidstnevnte vokser lngs sporet i sektor c lige nord for Kongevejen. Torbundsrten Mrk-Krgekloblev udover over Ulerne ogsi registreret pi de ndre overdrevsreler pi terrenet. Et rel som vr dyrket mrk i 1997 er siden blevet brklgt, men bliver fortst sl6et. Her hr der i perioden udviklet sig en spndende overdrevsflor. Det drejer sig om de tidligere mrker phtor bund mellem Hoveltegird og Kjerod Birkene. Fun Der er ikke fundet srlige oplysninger i litterturen om pttedyrfunen pi Hovelte- Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds. Under Skov- og Nturstyrelsens feltregistrering i 1997 blev der konstteret Rddyr og Rev som lmindeligt forekommende, smt enkelte Hrer.lflge GrnisonskommndntskbeVv. jgtofficer B.W. Thoms er der en stor bestnd f rivildt, som er nsliet til c. 80 individer. De ferdes overlt i omridet, dog primrert omkring Crinsoen og i Drbek Mose. Rivildtet beveger sig hovedsgeligt lngs vndlobene. Bestnden f

47 Beskivelse f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 3l rzeve er nogenlunde konstnt, og nslis f kommndntskbet til c stk., p6 trods f et hirdt jgttryk. Rvene hr tilpsset sig militeromridets trette beliggenhed til byomrider og soger ofte md i hverne i Blovstrod og Birkerod. Hrer er som nvnt sprsomt forekommende og hr i de senere 6r ikke hft si gode vilkir pt grund f tilgroningen, som reducerer fodermngden, d foderplnterne bortskygges. De 6bne kmpvognsspor og gres lngs disse er til gvn for hrebestnden. Det oplyses endvidere, t der irligt ses enkelte Grnvling pa terrrcnet, specielt i sensommeren. Egern findes i Ulerne og ved Sndholmsserne. Undslupne Mink ses f og til i Drbrek Mose. Bestnden f sm6gnvere pa terrenet er hoj, bl.. findes der mnge Mosegrise i de fugtige omrider omkring vndhuller, soer og vndlob. Skov- og Nturstyrelsen hr ikke kunnet finde oplysninger omjlgermus pa terrenet, men dette bsr undersoges nzefinere. Der foretges hvert ir en opgorelse over nedlgt vildt og slget herf. Pengene fr slget 96r til vildtpleje i form f foderkorn, sining f vildtgre, opstilling f foderskrenne, m.m. Vildtet hr gode vilkir i omr6det. Der er mulighed for funpssge gennem tunnelerne under Kongevejen, over Sjrelsmrksvej, ved Ellebrekken og ved Drbrekken ved Blovstrod. Der foregar ikke systemtisk bekempelse f mink i Drbk Mose m.v., men dette bor overvejes. Ved den fornyede registrering i juni-juli-ugust 2006 sis f pttedyr kun enkelte R6dyr. Fugle Fuglelivet pi Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds er velundersogt. Dnsk Ornitologisk Forening hr siden 1976 fulgt fuglelivet i omridet nje, og der er offentliggjort resultter herom i foreningens lndsdrekkende registrering f fuglelokliteter fr begyndelsen f 1980'erne, drekkende perioden En rtikel frlggl beskriver fuglelivet i ovelsesterrrnet for perioden blev fuglelivet tter noje undersgt f foreningen i forbindelse med gentgelsen f den store, lndsdekkende fugleloklitetsregistrering i 6rene som en del f "Projekt Fuglenes Dnmrk", ftnnsieret f Age V. Jensens Fonde blev ovelsespldsens fugleliv undersogt f Skov- og Nturstyrelsen i forbindelse med den smlede, biologiske registrering i omridet. Siden 1976 er der i lt registreret 156 forskellige fuglerter, hvorf 75 rter hr ynglet i omridet. Omridet vurderes som verende f stor regionl betydning pa grund f de mnge ynglende og rstende fuglerter. Visse 6r er omridet f ntionl (interntionl) betydning pi grund f ynglende Engsnrre, der hr ynglet i 1995 og muligvis i Prret opholdt sig forst i engrelet Sletteme, senere syd for Kongevejen pi overdrevsrelet i fdeling 112. Den dnske bestnd f Engsnrre er normlt pi under 5 pr, og det er den eneste dnske ynglefugl, der er opfortsom globlt udryddelsestruet. Engsnrre er optget pa EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilg l-liste over serligt beskyttelseskrvende rter i EU. Blndt de mere usredvnlige ynglefugle kn i ovrigt fremhves Krmindompp, der sndsynligvis hr ynglet i 1991 og 1993 ved de gmle skydebner nrer Kjerod A's udlsb i Sjrelso. Desuden hr Huldue ynglet i 1993 i Hovelte Fredskov og Pungmejse i 1992 ved sserne i nordenden f Drbek Mose. Uden for ynglesresonen er svelsesomridet et meget fint rsteomride for en lng rekke rovfuglerter smt Stor Tornskde, der hvert 6r overvintrer i omr6det.

48 12 Beskivelse f Hsvelte-Sndholm-Sirelsmrk Ovelsesplds Ovelsesterrrnet er f det tidligere Hovedstdsrid registreret som et f regionens storste, smlede overdrevsomrider. Pi trods herf huser omridet sa fe ynglende eng- og overdrevsfuglerter, t omridet end ikke kn klssificeres som en eng-/overdrevsloklitet f lokl, ornitologisk betydning. Dette misforhold skyldes, t bide overdrev, eng og moser er i krftig tilgroning, hvilket betyder, t det 6bne lnds fuglerter er svgt reprresenteret i omr6det. Trods plejeindsts vr dette stdig tilfreldet i2007. Ksrsel med belteksretler pi overdrevsreler er gvnligt for fuglene, d det er med til t holde omridet Abent og kn dnne nye smisoer. Folgende nvngivne lokliteter i terrrenet bsr fremhves: Engrelet Sletteme ved Kjerod A, Drbek Moses nordlige del, Hsvelte Fredskov, Crinsoen smt moseomridet Ulerne. Disse lokliteter er srnmen med moseprtieme ved Sjrelso's vestende omridets vigtigste ornitologiske interesseomr6der. Fuglelivet pd overdrevs- og engrelerne Overdrevene og engrelerne er som nrevnt de fleste steder preget f hoj grres-, urtevegettion med spredt krt, visse steder med udbredt krt. Som krkterfugl i dette lndskb ses Tornsnger, som i 1997 under Skov- og Nturstyrelsens gennemgng blev fundet med ikke mindre end 65 pr. Af ndre typiske rter i denne nturtype blev fundet Gulspttrv med 25 pr og i mere fugtige strg Bynkefugl med pr og Kersnger med 12 pr. Snglcerke er knyttet til helt ibent, trtlnd, og blev derfor kun fundet med i lt 14 pr, herf 9 pr nord for Sjelsmrkvej, 2 pr omkring Sobkke og2 pr pi de flbne reler i Ulerne ud mod Kongevejen. Tornirisk, som ogs6 er en ibentlndsfugl, blev registreret med et enkelt pr. Fuglerter som er knyttet til helt lv, 6ben vegettion, si som Agerhone, Engpiber, Gul Vipstjert og Vibe, blev slet ikke registreret. krt og levende hegn i det 6bne lnd blev registreret lmindeligt forekommende ynglefugle somfsn, Ringdue, Jernspurv, Solsort, Hvesnger, Munk, Grnsnger, Lovsnger, Bld' mejse, Musvit, Husskde, Skovskde, Grdkrge, Bogfinke, Gronirisk, Skovspurv og 6-7 pr f den fetllige Stilltts, smt 1 pr f den sjreldne ynglefugl Gronsisken. Sidstnrvnte i birkeskoven ud mod Kjerod A syd for Sletterne. Ovelsesterrrenet hr stor betydning som fodesogningsomride for rovfugle, bide ynglende, trrekkende og overvintrende. De grreskledte overdrevsreler hr en stor bestnd f mus, som dnner fodegrundlg for rter som Musvdge, Fjeldvdge, Bld Kerhog og Tdrnflk i trrek- og vintersresonen. Ogsi en ffitllig rt som Stor Tornskde trffes regelmssigt som vintergrst. yngletiden benytter de 2-3lokle ynglepr f Tdrnflk det 6bne terren som fodesogningsomride. Et f prrene ynglede i 1997 pi nrerkmpshuset ved Hsveltegird, det ndet pr ved Sjelsmrk Kserne, og muligvis et tredje omkring Sndholmlejren. Omridets ynglende Musvdger benytter det 6bne terren pi tilsvrende mide, og det smme grelder flokke f r6ger, lliker og stre. }uli 1997 sis en rstende Hvepsevdge pi de 6bne reler i Ulerne, muligvis en ynglefugl. Den lever f lrver i hvepseboer, som den finder p6 6bne grsreler og skovlysninger. Det er en ret sjrelden ynglefugl i Dnmrk. Duehog hr tidligere ynglet i fdeling 113 (Ulerne), og er set fourgere over hele omridet. Nhrgle hsres ofte i Drbk Mose, isr i de store gmle birke- og pilebevoksninger syd for brekken. Fugle livet i vddomrdderne Der yngler ikke mindre end 3 lppedykkerrter p6 terrnet: Lille Lppedykker blev i 1998 fundet med pr i soen ved rensningsnhgget nord for Sjrelsmrksvej. Toppet Lppedykker

49 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjrlsmrk Ovelsesplds 33 yngledeicrinssenmedlpril99tog2pri1998,smtlpridenstoresndholmsoi Grdstrubet Lppedykker ynglede med 2 pr i de to Sndholmsoer, b6de i 1997 og 1998 Grnisonskommndntskbet oplyser, t der om for6ret ses Grdges i Sndholmsoerne. Muligvis yngler de, hvorefter de flytter med grslingerne til Sjlso. Der sis 4 overflyvende Gr6- ges i omridet i juli nderter blev registreret som ynglefugle pi terrnet: Grdnd blev fundet med 4 kuld i Crinsoen, 2 kuld i store Sndholmso, og kuld i soen ved rensningsnlregget, i lt 7 kuld. Troldnds6smedlprisvommesoeniUlerne, lpricrinsoen, lpristoresndholmss og ikke mindre end 3 pr i soen ved rensningsnlegget, i lt 6 pr. juni 1998 s6s en hun med 6 rellinger f den ret sjreldne ynglefugl Tffelnd i ssen ved rensningsnlegget. Fiskehejre yngler ikke pi terrrenet, men der ses hyppigt enkelte hejrer rste i soerne i Drbrek Mose, ved Crinsoen, Svommesoen og pi oversvommede sjpreler om for6ret pi Engene ud mod Sjrelso. Rstende Skrver fr Sjlso flyver f og til ind til Sndholmsserne og fisker. Blishsne blev i 1997 registreret med et ynglepr i hvert f de fleste vndhuller og smisoer f en vis minimumstsrrelse. lt fndtes 11 ynglepr. Det er dermed den mest lmindeligt forekommende vndfugl pa terrenet. Gronbenet Rorhsne er svzerere t registrere. Der blev fundet pr med unger i soen i sydenden f Drbek Mose ud mod Kongevejen smt pr i den store Sndholmso, men den findes formentlig flere steder. Som nevnt ovenfor ynglede et pr f den sjreldne Engsnrre i 1995 og 1996 i engrelet Sletterne op mod Kongevejen. Svleklire er flere gnge igttget i Drbrek Mose midt i 706rne. Gog er lmindeligt forekommende overlt pi terrrenet, hvor der er fugtige krt og moser hrtes l0 syngende fugle pa terrenet. Af smafugle knyttet til v6domrider skl srrligt fremhrves drosselfuglen Sjgger, som er en nyindvndret ynglefugl i Dnmrk. Den yngler i smikolonier nvnlig i elle- og birkesumpe, og soger fode p6 6bne reler. Der blev i 1997 fundet 2 kolonier i sumpskoven ved de gmle skydebner og ved Crinsoen. Desuden 3 pr i fdeling 10 nordvest for Hovelte Kserne, 2 pr ved Ellebeklund, pr i en lille birkeskov ost for Kettingevej, pr ved ssen ved rensningsnlregget, 1 pr i hven ved pumpehuset pi Ellebrekvej smt 1 pr i fdeling 114 vest for den ny motorgird. lt sksnnes der t yngle c. 25 pr pi hele terrenet. Nttergl er knyttet til trtte, fugtige krt i moser og omkring vidomrider. Den er udbredt pi terrenet, d denne nturtype er lmindeligt forekommende blev der siledes registreret ikke mindre end23 syngende Nttergle pi terrenet, et hojt tl. Rorsnger yngler i rorsump lngs knten fsser blev der registreret 2 syngende ved Crinsoen, 2 ved Sndholmsoerne, ved ssen i sydlige del f Drbk Mose og ved soen ved rensningsnlregget, i lt 5. Den ret sjreldne Greshoppesnger blev fundet med 5 syngende fugle i fugtig, hoj urtevegettion i Engene neden for Ssbkke, og i det dskilte, fugtige engstykke ud mod Sjrelso. Rndrelerne lngs Sjrelso benyttes ivrigt som fodesogningsomrider for svler, som ynglerpa bygninger i nerheden. juli 1997 s6s Bysvler og Lndsvler omkring enonne sv&rrne f dnsemyg ved skydebnen ud mod Sjlso. Som ovenfor nvnt ynglede den sjldne Pungmejse i 1992 i Drbrek Mose, og den sjnldne Krmindompp i og 1993 i det fugtige krt ved de gmle skydebner. Rorspurv findes i rsrskov i vidomrider. Den blev i 1997 kun registreret lngs Sjrelso, med 4 pr i Engene og pr ved de gmle skydebner.

50 34 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Fuglelivet i krt og skov skovbevoksningerne og krttene blev der registreret en rkke lmindelige skovfuglerter sa som Fsn, Ringdue, Gcerdesmutte, Jernspurv, Rodhls, Solsort, Hvesnger, Munk, Grnsnger, Lovsnger, Musvit, Bldmejse, Skovskde, Husskde, Grdkrge, Bogfinke og Gronirlsk. Herudover blev der fundet flere frtllige ynglefuglerter, som hovedsgeligt er knyttet til gmmel eller fugtig lovskov, eller sumpskov. Spurvehogblev fundet ynglende i Hovelte Fredskov med et enkelt pr. Musvdge blev fundet med i lt 6 pr pa folgende lokliteter: Drbrek Mose, Hsvelte Fredskov, egeskoven i Ulerne, i birkeskoven syd for Sletterne, Ellebeklund smt i birkeskoven i fdeling 114 vest for den ny motorgird. Herudover yngler et pr i knten f Tokkeksb Hegn, umiddelbrt ud til det militrere terrn i fdeling 103. Stor Flgsprette blev registreret i Drbek Mose, i Ulerne ved Crinsoen og i sumpskoven ved de gmle skydebner. Sngdrossel er knyttet til fugtig skov, hvor den lever f snegle. Den blev fundet i Hsvelte Fredskov, Ulerne og birkeskoven ved de gmle skydebner. et fugtigt prti f Hsvelte Fredskov med gmle ske og dsde elme sis gmmelskovsindiktorerne Spetmeise, Trulober og Sumpmejse. Spetmejse sis flere ndre steder pi gmle egetrreer, f.eks. i Ulerne og nord for Hoveltegird. Sumpskovsrterne Hlemejse og Sumpmejse fndtes en del steder, bl.. Drbrek Mose, Ulerne og Crinso en. Stillits blev registreret syngende en del steder, bl.. i lysningen i Ellebklund og i Drbek Mose. Nileskovsrten Sortmejse blev fundet i et lille nileskovsprti i sydenden f Hovelte Fredskov. F u gl e live t v ed mi i t rby gnin ger Af fuglerter knyttet til bygninger fndtes Mursejler p6 Hovelte Kserne, Bysvler ynglende pa Gl. Motorgird, Sjlsmrk Kseme og Sndholmgird, Hvid Vipstjert ph Gl. Motorgird og Hoveltegird, Skovspurv ved Hovelteghrd, Grdspurv pb Hsvelte Kserne og Allike pa skydebnehuset. hven ved Hoveltegird ynglede som det eneste sted pi terrenet i 1997 et pr Rodstjert. de dode elmetrreer ved Hovelte Kserne er der en koloni f Rdger. Supp ere nd e, ny e fu gl efund forbindelse med nervrende revision blev terrnet besogt tre gnge i2006, henholdsvis 30. juni, 3. juli og 29. ugust De fleste ynglefuglerter blev genfundet. Et interessnt, nyt fund vr dog en Hvinnd hun med en dunlling i soen ved rensningsnlgget. Hvinnd er indvndret fr Sverige til Nordsjrellnd inden for de seneste ir. Denne, for lndet, nye ynglefugl er ikke tidligere registeret pi Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk terrrcnet. Desuden blev som noget nyt fundet ynglende Rodrygget Tornskde ved Ellebeklund, en rt som er i sterk tilbgegng, og er knyttet til ugodede overdrevsreler med mnge insekter. Den 30. juni 2006 s6s endvidere en Rod Glente rste i nordterrnet nord for Sjelsmrkvej, men der vr neppe tle om en ynglefugl. Den ffitllige ynglefugl Huldue blev genfundet som ynglende i Hsvelte Fredskov, si det tyder p6 t det er en fst ynglefugl pi.lokliteten. Grnbenet Rorhone ynglede i ssen i vestenden f sektor, et nyt sted i forhold til tidligere registreringer. Grdstrubet lppedykker yngler fortst med to pr i Sndholmsoerne, og her sis ogsi to pr f den fetllige Tffelnd smt 1 pr Kriknd Desuden sis som noget nyt den f6- tllige Kernebider i Ellebeklund. Flere fuglebestnde er giet tilbge siden registreringen i Serligt skl fremheves Snglerken.l 1997 blev der registreret 9 ynglepr nord for Sjelsmrksvej vr her kun et enkelt pr i dette omride. Dette tilskrives mnglende pleje i form f sl6ning. Snglerken trives ikke pi reler med hojt, gmmelt gr&s, men skl hve kort, 6ben vegettion. Lrerken er iovigt forsvundet pi de fleste reler. Der er endnu nogle fi pr pi de 6bne grssletter om-

51 Beskrivelse f Hsvelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 35 kring Sobkke, som krkteristisk nok netop er nogle f de fh reler der regelmressigt bliver drevet med hsslet. Pdder og Krybdyr Det hr ikke vreret muligt t finde tilgrngelige oplysninger om krybdyr- og pddefunen pi terrenet. Under Skov- og Nturstyrelsens feltregistrering i 1997 blev der fundet Butsrutdet Fr i sumpskoven ved de gmle skydebner. juni 1998 blev der hsrt kvrkkende Gronne Froer i ssen ved rensningsnlgget nord for Sjrelsmrksvej. Af krybdyr blev der registreret forekomst f Snog i 1997 ved Ellebkken. ugust 2006 sis der Gronne Froer mnge steder pi terrrenet i vndffldte breltespor og vidomrider. nsekter Entomologisk Fredningsudvlg hr i 1996 bidrget med oplysninger om insektlivet pi Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk ovelsesplds. Mterilet omftter: 1) En liste f sommerfugle indsmlet med lysfrelde og ved diverse besog i 1977, smmenskrevet f Svend Krrup og kommenteret i 1996 f Per Stdel Nielsen, 2) en kommenteret liste over lle billerter fundet ved lejtighedsvise undersogelser i perioden f Kristin Arevd, og 3) en mere uddybende liste over rter f vndbiller fundet ved besog i , f Mogens Holmen. Sommerfugle sommeren 1977 blev der foretget undersogelser f sommerfuglefunen pi det militrre omride beliggende mellem Kongevejen og Sndholmgirdsvej. Undersogelserne blev dels foretget ved indsmlingsture efter dg- og smisommerfugle om dgen og dels med en lysfrlde opstillet i sydknten f Hsvelte Fredskov. Ud over disse lidt spordiske undersogelser er der ikke indsmlet eller registreret sommerfugle pi omrfldet. Der blev i lt registreret322 rter storsommerfugle (ud f 950 mulige) og c. 206 rter sm6- sommerfugle (ud f c mulige). De registrerede rter er krkteristiske ved, t hsre dels til skov og dels til overdrev pi mere nreringsrig jordbund. Begge nturtyper er udbredt i det dnske lndskb. Smmenfttende konkluderes det, t der blndt de konstterede rter ikke er fundet fstboende popultioner f meget sjreldne eller truede rter, der krever srerlige hensyn. Folgende er de mest interessnte f de registrerede rter: Skovlokliteter ris (Aptur iris): Et f Dnmrks stsrste dgsommerfugle. Lever pi seljepil bide i skovbryn og i moser og findes i vigt i mnge skove i Ostdnmrk. Gmle seljepil pi terrrenet bor skines mod hugst i forbindelse med eventuel pleje, f hensyn til bide denne rt og til de utllige ndre insekter der lever f og pi pil. Kejserkdbe (Argltnnis pphi): Er i de senere 6r giet sterkt tilbge i ntl. Den kendes siledes kun fr et ftl lokliteter pi Sjellnd, men er mere udbredt p Fhter, Lollnd og Bornholm. Om rten stdig findes pa ovelsesterrrenet er nok tvivlsomt ogbr undersoges. Arten stiller store krv til levestedet for t kunne trives: Der skl vre rldre/gmle trreer med lv og 6ben vegettion med violer omkring. Hunnen lgger sine rg i sprkker i brken f trreerne og lr-

52 36 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds ven krvler herfr ned om foriret for t finde violplnterne som den lever f. Hvis disse ting ikke psser sfllmen, forsvinder rten. Xnthi occelris (ntsvrermerrt): Lever pi gmle popler. Gmle popler bor derfor fa lov t blive st6ende, d de generelt er ved t vere en sjeldenhed herhjemme, og d der er mnge sommerfugle og insektrter tilknyttet. Occelris er rodlistet som sjelden. Hvid Tndvinge (Leucodont biocolori): Arten lever pi birk, mest i rldre birkeskov. Den kendes nrermest fr f.eks. Asserbo Plntge, men findes loklt iszer i skove pi Flster og Bornholm. Arten er i 1977 kun fundet i et enkelt eksemplr, men d den normlt er meget stedbunden, er der grund til t tro, t rten lever fst i omr6det. Overdrevs- og englokliteter Nellikettgle (Hden filigrmm): Lever som lrve f frokpslerne f forskellige plnter i nellikefmilien, f.eks. Tjrerenellike, limurt og prgtstjerne. Arten er meget loklt forekommende i Dnmrk, f.eks. pi strndoverdrev. Ud over denne rt er der pi terrrenet fundet 5 ndre rter med tilsvrende biologi, men som er betydeligt mere udbredte i Dnmrk. Nellikeuglen er i den kommende rodliste plceret i ktegori "sirbr" (V). Ringspinder (Mlcosom cstrensis): Artens lrve lever om foriret i kolonier pi forskellige urtegtige plnter. Arten er loklt forekommende i det meste f lndet, nermeste ndre kendte forekomster er ved Vrerlose og Melby Overdrev. sblafugl (Plebicul mnd): Findes i mnge moser og enge i Dnmrk, men rten er blevet betydeligt sjreldnere, d dens levesteder er blevet drrenet og dermed vokser til med krt. Artens lrve lever pfl musevikke. Udover ris, Kejserk8be og sbl6fugl registreredes folgende dgsommerfuglerter ved undersogelsen i 1977: Stor, Lille og Grondret Kdlsommedugl, Auror, Citronsommerfugl, Admirl, Dgpdfiryleoje, Nuldens Tkvinge, Engrndoje, Gresrndoje, Okkergtl Rndoje, Det hvide W, Bldhte, Stregbredpnde og Stor Bredpnde. Yed Skov- og Nturstyrelsens biologiske registrering f terrenet i 1997 konstteredes herudover folgende dgsommerfuglerter: Violetrndet ldfttgl (rten er rodlistet som sdrbr), Skovrndoje, Alm. Bldfttgl og Dvergbldfugl. Ved feltgennemgngen i2006 kunne Lille lldfitgl tilfojes pfl listen.dette bringer det smlede ntl registrerede dgsommerfuglerter p5 ovelsespldsen op ph23. Biller Billefunen pi de militre reler ved Sndholm-Hovelte er beskrevet f Kristin Arevd i en publiktion fr Entomologisk Fredningsudvlg fr Rpporten bygger pa spredte igttgelser i 6rene gttgelserne er gjort piudvlgte lokliteter, derreprresenterer nogle for omridet krkteristiske nturtyper, og omftter isrer billegrupper, som lder sig indsmle ved simple metoder. Hovedvegten er lgt pi lobebillerne (Crbide), der let registreres i fldgrubefelder, og pi de plnteedende biller, hovedsgeligt bldbiller (Chrysomelide) og snudebiller (Attelbide, Apionide og Curculionide), der kn tges ved ketsjning i vegettionen. Andre billegrupper er observeret mindre systemtisk. De undersogte nturtyper vr tsrt Sbent grreslnd, lvere greslnd, bltespor i grreslnd, hojstude-eng, terrestrisk rorsump, str-eng, pilekrt, birkebevoksning, soer og vndhuller, trvegrve, ssbred med opskyl, vndlob, skov og mrkhegn. Smmenfttende blev der registreret i lt 373 billerter pi det militere terrren. Herf blev der fundet 92 lobebillerter, hvilket svrer til nesten en tredjedel f lle dnske lsbebillerrter.

53 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds 37 Undersogelsen viste, t terrnets billefun er gnske typisk for et fuekslende stykke f Nordsjellnd. Det er en rtsrig fun, og nir usredvnlige elementer er f6, kn det henge smmen med, t netop Nordsjellnd er den bedst kendte del f lndet, hvd billernes udbredelse ngir. Funen i det 6bne grreslnd synes overvejende t ligne den, der lever i det dyrkede lnd med dets vejknter, hegn og krt, hvor bunden bestflr f morrneler. Forndringen fr gerlnd til velsesterrrn hr tilsyneldende ikke medfsrt vsentlige endringer, i hvert fld ikke for lbebillernes vedkommende. Breltesporene bidrger utvivlsomt til funens diversitet ved t vedligeholde livsbetingelserne for det serlige funelement, der er knyttet til "ukrudtsflorent'. Mnge f de rter, der fndtes pa fugtig bund, kn kun klre sig sa lrenge disse levesteder bevrer deres 6bne krkter og ikke gror til med pilekrt eller ellesump, hvilket de ntgeligt vil gore, hvis de overldes helt til sig selv. D denne udvikling er ved t ske mnge tilsvrende steder i Nordsjrllnd, mi vidomrider med lv vegettion tillegges storre funistisk interesse end de tilgroede. Specielt ved Degnebrekken og ved nogle f vndhullerne fndtes rter, der er fhengige f en betydelig soleksponering, og som formentlig vil forsvinde, hvis disse fugtige bredder bliver beskyggede. Flere frelernes vndhuller og blndt vndlobene - i hvert fld Degnebrekken - er endnu gode levesteder for vndbiller. Skovbryn og de overlevende mrkhegn omgivet f grslnd er meget vrerdifulde for opretholdelsen f insektlivets mngfoldighed. Der blev registreret en rodlistet billert, lobebillenl mr ingenu. Arten, der er opfort som kut truet pi Rodliste L997,blev fundet i breltespor. Desuden blev lobebillen Chlenius nigricornis fundet i rorsump og omkring trvegrve og lobebillen Lebi chorocephl fundet i tort, 6bent grslnd. Disse to lobebiller er opfort som opmerksomhedskrrevende pi Gulliste Vndbiller Vndbillefunen blev beskrevet f Mogens Holmen i 6rene Kun en begrrenset del f terrrenets vidomrider blev undersogt, nemlig vndhullerne syd for Tokkekob Hegn, Kulsmose, gdekeret ved Hsvelte Kserne, Drbek Mose, Degnebrekken, Drbrek og Ellebek. Funen, i det mindste hvd vndklvene (Dytiscide) ngtr pa disse lokliteter, er dog nok ret reprsenttiv hvd ngir omr6dets permnente sm6sser. Dette skyldes ikke mindst vritionen i Drbk Moses vnde. Hovedvgten ved indsmlingen er lgt pi de Adephge grupper (vndtrdere (Hliplide), grvende vndbiller (Noteride), vndklve (Dytiscide) og hvirvlere (Gyrinide)). Der er undersogt folgende biotoper: Pytter i hjulspor, temporre mosepytter, smi tsrvehuller, storre torvehuller, lergrve og gdekrer smt vndlob. Smmenfttende rummer de undersogte vidomriders fun f Adephge vndbiller de lmindelige rter, mn ville forvente i en nordsjrellndsk neringsrig mose, men heller ikke ret meget mere. De ret strkt eutrofierede vnde, der udgor stsrstedelen f de undersogte v6domrider, er jo heller ikke nogen sjeldenhed i Nordsjellnd, og d netop mnge usredvnlige rter

54 38 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds er knyttet til sure eller helt rene vnde er det klrt, t der kun blev fundet fi s6dnne i de undersogte vnde i Hovelte-Sndholm-Sjeelsmrk. De fe sjldnere rter er d ogs6 fundet i de ret rene torvehuller i sydvestknten f Drbk Mose: Colymbetes stritus (rten er rodlistet som sdrbr) i et pr sm6 vegettionsfttige huller, Agbus neglectus smmesteds smt i den forurenede Drbrek, og Grptodytes picttts i et storre klrvndet torveskrer. Det mi v&re en forudstning for bevrelsen og genopbygningen f det undersogte omrides fun, t udledningen f spildevnd begrrenses krftigt. Siden 1980 er dele f omr6det kortvrigt besigtiget f Mogens Holmen gennem 1990'eme. Vndbillefunen er dog ikke undersogt, men Mogens Holmen oplyser, t det er tydeligt, t der findes et storre spektrum f levemuligheder for vndbillerter, end det umiddelbrt fremgar f ovenstiende. Der findes siledes flere ret rentvndede permnente sivel som sommerudtorrende v6domr6- der. Desuden er et vndlob syd for Tokkeksb Hegn forholdsvist rent. Der er siledes mulighed for en del flere rter f vndbiller i omridet, ikke mindst blndt sjreldnere rter. 6.7 Fortidsminder og kulturhistoriske spor Pi grund f den lndbrugsmssige udnyttelse f relerne, der fndt sted for militreret overtog relerne, er de fleste fortidsminder forsvundet fr omrfldet som flge f pljning og smling f sten. Skov- og Nturstyrelsens Kulturhistoriske kontor hr i forbindelse med udrbejdelsen f nrrvrerende pln gennemgiet terrrenets fortidsminder. Af kulturhistorisk interesse pi ovelsespldsen hr der tidligere veret registreret fem grvhoje. Fire f hojene omtles llerede for over 100 6r siden som {ernede eller strerk beskdigede og er nu helt vek under veje og byggerier i omridet. Om den sidste grvhoj stir der i Ntionlmuseets rkiv.' Sb. l7 Blovstrod sogn, hj med stenkmmer. Antgelig tilintetgiort eller fiernet (l884). Hojen kn imidlertid erkendes som en forhojning i terrenet c. 1 m i dimeter og c. 0,5 m hoj i den vestlige side f fdeling 1 12 mod Hsveltevej. Hojen er ikke fredet, men er registreret i det kulturhistoriske centrlregister, og omfttet f bestemmelserne i Museumslovens kpitel 8 $ 27 om eventuelle rkreologiske undersogelser f fortidsminder. Pi svelsesterrenet findes enkelte jorddiger mrkeret med fed optrukket sort streg pa kortet (kortbilg l), smt enkelte stendiger pi kortet mrkeret med stendigesigntur (se signturforklring p6 kortet). Et stort smmenhngende stendige dnner grirnse mellem ovelsespldsen og Tokkekob Hegn. Diget stmmer fr c Pe det tidspunkt (1771) blev Hsrsholm godsets skove overdrget sttsskowresnet, og diget blev st for t dskille sttsskoven fr overdrevet omkring Bloustrsd og Kettinge. Diget ligger pi nborelet som en del f Tokkeksb hegn, men er pi grund f beliggenheden udst for pivirkninger f ovelsesktiviteterne. Flere steder pi terrrnet findes endvidere smi brudstykker f gmle stendiger. Disse diger strnmer formodentlig fr omridets tidligere opdeling i gre. omradets sydostlige hjome (fdeling 12 og 1 3) lober flere mrknte jorddiger, der kn erkendes pfl mtrikelkort og mtsstuekort fr 1808 og De indgir bl.. i de to kommunegrrcnser mellem de tre kommuner, ovelsespldsen ligger i. De fleste jord- og stendiger pfl terrrenet er bevoksede med bl.. tjorn, sl6en og eg. Beskytelsesforhold vedrorende jord- og stendiger er beskrevet i fsnit 10.9.

55 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 39 Endelig findes en rrckke ikke-fredede spor i lndskbet f kulturhistorisk verdi. Herunder kn n&vnes omridets mnge trve- og lergrve. Trvegrvningen hr fundet sted nresten over lt pi terrrnet i mose- og engomr6derne. Udnyttelsen strtede formentlig fsrst i 1700 tllet og ccelererede i lobet f 1800 tllet i tkt med Ksbenhvns stigende befolkning, for t ftge i perioden lige efter 2. Verdenskrig. Lergrvningen stmmer dels fr lerklining i forbindelse med opforelse f udflyttergflrdene ved udskiftningen, dels fr mergling, smt fr lergrvning i forbindelse med teglbrnding. Der hr siledes indtil midten f 1800-tllet eksisteret et lille teglvrerk pa sydsiden f Hsvelte bkke. det nordvestlige hjorne f Hsvelte Fredskov, der sndsynligvis ligger pi et rel, som ldrig hr veret opdyrket, findes spor f gmle hulveje. Sporene forer ned mod en gmmel pssge over Ellebrekken. 6.8 Smmenftning f de ntur- og kulturhistoriske vrerdier pfl ovelsespldsen Smmenfttende kn det konkluderes, t Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds udgor et vrerdifuldt nturomride f regionl betydning. Ovelsespldsens beliggenhed midt i et intensivt benyttet lndskb og umiddelbrt op til trct bebyggelse bevirker, t omridet rummer store lokle lndskbsmessige sivel som rekretive vrrdier. Smtidig hr relerne betydning som spredningskerne for dyr og plnter til den omkringliggende ntur. D relerne er tget ud f lndbrugsdrift fsr mn gik over til de mere intensive dyrkningsformer, indeholder de stdig en lng rekke elementer f kulturhistorisk interesse. Her kn nvnes omridets mnge flotte sten- og jorddiger. Desverre er der kun fh egentlige fortidsminder tilbge pi terrrenet. En del er g6et tbt under nlreg f kserner og veje. Ovelsesterrrenet byder pi en meget rig og vrieret flor og fun. Flormssi gtbr det isrer fremheves, t ovelsespldsen rummer et f hovedstdsregionens storste, smmenhrngende overdrevsreler, som er registreret som en beskyttet nturtype i henhold til nturbeskyttelsesloven. Tidligere fndtes sjreldenheder som Blodstillende Bibernelle, Stivhdret Klkkrse og Nikkende Limurt, men disse menes nu forsvundet findes typiske overdrevsrter (indiktorrter) somalm. Hvene, Bld-Klokke, Gul Snerre, Hst- Rodtop, Mrk-Krgeklo, Vild Hor, Knold-Rnunkel, Alm. Pimpinelle, Mrk-Bynke, Alm. Gyldenris, Smlbldet Hogeurt, Hulkrvet Kodriver, Hundeviol, Bolget Bunke, Eng-Hvre, Hjertegrs, Knold-Rottehle, Fdresvingel og Mrk-Frytle. Stor Skjller forekommer ogsi. Det er en indiktorrt fr enge, men den kn ogsi forekomme pa fugtige prtier i overdrev. De bedste overdrevsprtier findes nord for Sjrelsmrksvej og i Ulerne. Desverre er overdrevsfloren under tilbgegng pi grund f mnglende pleje i en 6rrekke, men dette kn der nu rettes op p6. Funmeessigt hr terrzenet ogs6 en rrekke kvliteter. Her er en rig bestnd f Rdvildt og Rev, og her forekommer ogsi Egern og Grevling. Der yngler ikke mindre en forskellige fuglerter pi terrenet, og der er i lt registreret over 156 rter. Rsdlisterterne Engsnrre, Pungmejse, Krmindompp og Hvinndyngler fst eller f og til pi terrrenet. Nvnlig Engsnrre bsr fremhreves. Det er en kut truet ynglefugl i Dnmrk, som i visse somre kn hores spille p5 Sletterne ud mod Sjeelso. Andre specielle ynglefuglerter er Greshoppesnger, Huldue, Hvepsevdge, Grdstrubet Lppedykker, Nttergl, Spetmejse, Keernebider, Rodstjert og en stor bestnd f Nttergl. P6 trods f det store

56 40 Beskrivelse f Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds overdrevs- og engrel forekommer kun meget fe egentlige engfugle, hvilket skyldes t omridet ikke bliver sl6et regelmssigt og holdt lvt og lysibent. Af pdder og krybdyr bsr fremheves en stor bestnd f Gron Fro, smt mnge Snoge. nsektmessigt er omridet meget interessnt. Her findes sjreldne sommerfugle som ris, Kejserkdbe, sbldfugl, Dvrgbldfitgl, Violetrndet lldfugl, Hvid Tndvinge, Nellikeugle, Ringspinder og ntsvermeren Xnthi occelris. Der er en meget vrieret billefun. kke mindre end 373 billerter er registreret, bl.. 3 sjeldne vndbiller i Drbrek Mose smt den rsdlistede lobebille Amr ingenu, som regnes som kut truet. Der bor foretges en opdteret insektundersogelse f svelsesterrenet. D ovenstiende insektdt er fr perioden , og dermed er ved t v&re forreldede. Specielt bor undersogelsen opdteres, fordi der tidligere hr vrret registreret mnge spndende rter og fordi der er et EU-Hbittomr6de tet ved, med bl.. insekter som udpegningsgrundlg. 6.9 Offentlighedens dgng Offentligheden hr pi plntidspunktet ikke fri dgng til ovelsespldsen. Der gives dog i en vis udstrrekning dgng for offentligheden, efter folgende retningslinjer: Privtpersoner, fortrinsvist lokle, kn nmode om et irskort til t spdsere i et nrmere ngivet omride i terrnet. Der er pi denne mide 6bnet op for to omrider pi ovelsesterrrnet, henholdsvis i terrrenet rundt om Drbrk Mose og Gmle Skydebner smt stisystemet rundt om Crinsoen. Frrdslen foregir efter retningslinjer udstukket f Grnisonskommndntskbet. Hsrsholm Omegns Jgtforening hr en miljogodkendt flugtskydebne med 4 dobbelte kstemskiner i tilslutning til Sjlso Skydebne. fst tildeling (efter 6rlig nsogning) hr 5 politihunde- og jgtforeninger mindre omrider tildelt til hundetrrening. Birkerod Ungdomsskole hr pi smme vilk6r fhet tildelt et mindre omride til knllertbne. Derudover hr et stort ntl institutioner og foreninger feet tilldelse til enkeltrrngementer

57 Nuvrende nvendelse f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 4l 7 NuvrerendenvendelsefHovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds forvltes f Lokl Stotte ElemenVHsvelte Kserne og nvendes til kmp-, funktions- og enhedsuddnnelse til og med Btljonsniveu. Ovelsespldsen nvendes primrt f Den Kongelige Livgrdes l. og2. Btljon, men ogsi lejlighedsvis f enheder fr Hrerens Officerskole og Hjemmevrernet ligesom politiet (politiskolen, frerdselspolitiet, udrykningsstyrken m.v.) jevnligt nvender ovelsespldsen. Den Kongelige Livgrde Den Kongelige Livgrde bestir i dg f et ntl opertive enheder tilhorende. og 2. btljonsmt en ststte struktur. 1. P ns erinfnteribtlj on/d en Kongelige Livgrde ( /LG (r.bde) Btljonen er Livgrdens professionelle enhed med godt 600 fuldtids-professionelle officerer, stregbeflingsmrend smt konstbler, der kn lsse lle opgver inden for konfliktspektret - fr humnitirre opgver til egentlig krigsmssig indsttelse. 2. Uddnnels es btlj on/d en Kongelige Livgrde ( 2 /LG) ( 2. BD E) Uddnnelsesbtljonen uddnner lt vernepligtigt personel og bestar fs6vel vrernepligtige som fstnst personel. Det er uddnnelsesbtljonen, der forestir uddnnelserne Hrens Bsisuddnnelse (HBU) og Hrens Rektionsstyrkeuddnnelse (HRU). Herens Bsis Uddnnelse (HBU) er den nye vernepligtsuddnnelse. Formilet med uddnnelsen er t uddnne de vrrnepligtige siledes t de i hold f c. l5 mnd kn overleve i "uvnt miljo" smt gennemfore begrrensede kmpopgver som bevogtning, posttjeneste, ptruljetjeneste og dgngskontrol. Uddnnelsen skl smtidig give den vrnepligtige en introduktion til militere opgver i fredsststtende opertioner. Srerligt for vrernepligtige i Den Kongelige Livgrde er t uddnnelsen endvidere skl skbe grundlg for t soldten kn indg6 i losning f opgver i reltion til vgttjenesten om de kongelige slotte og pler. For vrnepligtige ved Den Kongelige Livgrde er uddnnelsen otte mineder mod normlt 4 m6neder. De forste fire mineder gennemfores pfl Hsvelte Kseme, og de sidste fire mineder gennemfores i Vgtkompgniet pi Livgrdens Kserne i Ksbenhvn. Efter endt tjeneste i Vgtkompgniet hjemsendes den vrnepligtige sifremt hn/hun ikke onsker videre nsrettelse og dermed t tegne kontrkt med Forsvret om indledningsvist t gennemfsre Herens Rektionsstyrkeuddnnelse.

58 42 Nuvrende nvendelse f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Hrerens Rektionsstvrkeuddnnelse (HRU). S6fremt den vrnepligtige hr gennemfsrt et tilfredsstillende HBU-forlob kn hnhun tegne kontrkt med Forsvret med henblik pi t gennemfore Hrens Rektionsstyrkeuddnnelse med efterfolgende udsendelse i en interntionl mission. Uddnnelsen hr en vrighed pa c. otte mineder, hvor soldten uddnnes p6 forskellige viben og lrer t smrbejde i rmmen f grupper, delinger og kompgni. Efter gennemfsrelse f HRU udsendes soldteni c.27 uger. Anve n de s e f ovel s e sp ds e n nfnterigrupd e s ikrer e pen enheds fremryknins Ovelsespldsen benyttes intensivt nresten hver dg hele 6ret igennem, ofte ogsi i ften- og nttetimerne. P6 trvle ovelsesdge kn der opholde sig op til 1000 soldter smtidig pa terrnet. minederne juli, december og jnur er der mindre intensiv svelsesktivitet. Militre enheder tildeles fsnit f svelsespldsen (sektorer). Dette sker ved henvendelse til det Lokle Stotte Element (LSE) pi Hovelte Kserne. Ledige sektorer tildeles derudover telefonisk med kort vrsel. Tildeling f sektorer pi ovelsespldsen gives ud fr folgende prioritering: L prioritet: Lokle enheder 2. prioritet: Anden uddnnelse ved loklt grnisonerede enheder 3. prioritet: Uddnnelse ved enheder f ndre vrn 4. prioritet: det omfng de enkelte fsnit f ovelsespldsen ikke er optget f militere ktiviteter kn omr6derne efter forudgiende nsogning benyttes til civile rrngementer. 7.1 Greldende bestemmelser og restriktioner Tilhorsforhold Ovelsespldsen horer under det Lokle Ststtecenter (LSC) under Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste (FBE), hvorfor lle konstterede uregelmressigheder, uorden, uvedkommende frerdsel m.v. indberettes hertil. 2. Ud s tr e lot in g/frn e rht i n g f ov e s e s p d s e n Sort/gule synligt plcerede ple og skilte mrkerer ovelsespldsens fgrnsning mod nboreler.

59 Nuvrende nvendelse f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds Administrtiv inddeling Ovelsespldsen er dministrtivt inddelt i 16 sektorer. nddelingen fremgfir f terrrenkortet (kortbilg 2). 4. Bestemmelserfor bntg f ovelsespldsen. Grvning Der er udlgt 7 grveomrider i terrrenet. Deres n&rnere plcering fremgir f terrrenkortet (bilg 2). disse omrider kn der foregi grvning f feltbefrestningsnlg. Dette rbejde foregir typisk med grvemskiner. Grvning f dekningsgrv (med spde) for liggende skytte smt et- og tomndsskyttehul mi foreg6 pa hele ovelsespldsen undtget i Hsvelte Fredskov og inde i Ellebklund. Ved slojfning skl terrrenet plneres, og det oprindelige grestorv legges sverst. Hvis der i forbindelse med den lmindelige uddnnelse grves enkelte skyttehuller, skl disse slojfes strks efter brugen. Det er forbudt t grve skytehuller niernere end 3 meter fr trer og 5 meter fr vej. Ved grverbejde m6 rodder fr trer ikke beskdiges. Grvning m6 endvidere ikke finde sted pa skydebneomr6derne, phkreghrdens reler og i en fstnd f 25 m fr de linjer i terrrnet der er mrkeret med 100 cm hoje, tofrvede prle. b. Bes temmelser for skovrelerne Srerlige bestemmelser for nvendelse f skoven til uddnnelse: Hovelte Fredskov friholdes for ksrsel og ovelsesktiviteter. Ptruljering og pssge dog tilldt. Den sydlige del mellem Gmmel Motorgird og hojskoven er udlgt som BSO. Der m6 ikke grves skyttehuller i Ellebeklund. ovrigt er det forbudt t o beskdige treer ved skering i brk, islgning f ssm og lignende, o fskere /fhugge grene f trer og buske. ophugge, opgrve eller oprykke tr&er og buske. Hr enhederne behov for sloringsmteriler vil dette kunne blive nvist f det Lokle Stotteelement, stottesektionen (LSE/STOTSEK). Ved korsel i skov skl der udvises storst muligt hensyn overfor beplntningen for t undgi brkfskrb og beskdigelse frodder. c. Ovelser i terrenkorsel Ovelser i terrenksrsel kn gennemfores i Grusgrven vest for Hsveltegird, smt pi kmpvognsspor efter tilldelse fr LSE/STOTSEK. d. Korsel pd ovelsespldsen Ksrsel med beltekoretjer pi ovelsespldsen er tilldt smt pi sflterede veje - dog med undtgelse fksrsel pa Skydebnevej. Ved ksrsel i terrren skl der udvises stor hensyntgen til, t der ikke sker skde pi troer, buske og vidomrider. Korsel med belteksretjer er forbudt i Hsvelte Fredskov, Ellebeklund, Drbekmose,Gmle Skydebner, smt i sektor Vc "Jlerne". e. Sprngninger pd ovelsespldsen Pi ovelsespldsen mi der kun gennemfores sprengninger inden for det nviste omride i sektor. Der ma ikke nvendes sprengningslegemer stsrre end 100 grm og ldningen skl nbringes i et hul pa cm dybde. Efter sprengning skl lle huller tildekkes. Sprengning mi kun gennemfores p5 hverdge inden for dglig tjenestetid med mx. 5 ldninger med l0 sekunders mellemrum.

60 44 Nuvrende nvendelse f Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds f. Areler friholdt for svelse Ulerne og Drbk Mose sges friholdt for ovelse i m6nederne mj, juni og juli, d omriderne i denne periode fungerer som fristed for dyr og fugle i yngletiden. g. Hjemmevernets brug f ovelsespldsen Enheder f Hjemmevrernet kn normlt nvende Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds i perioder, hvor nden militrer ktivitet ikke foreg6r, og efter forudg6ende nsogning vi Hjemmevernets Uddnnelsescenter, der er koordintor. 7.2 Beskrivelse f uddnnelses- og svelsesfciliteter Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds rummer en rrekke uddnnelses- og ovelsesfciliteter. De enkelte fciliteter beskrives her med henvisning til terrrenkortet (bilg 2):. Skydebner Sjrelso Skydebne er beliggende i sektor. Adgng til skydebnen foregir fr Ellebeekvej d indksrslen overfor Hovelte Fredskov. Anlegget bestir f tre lngdistncebner (Ll,L2 og L3) med 200, 100 og 50 meter stndpldslinjer for gevier, mskingevr og instruktionsgevrer. Endvidere bestir nlegget f to kortdistncebner med skydning pi fstnde fr meter for gevr, mskingevr, mskinpistol, pistol og instruktionsgevrcr. b. Hdndgrntbner Der er plceret en svelseshindgrntbne pi ovelsesterrcnet i sektor Vb. Der er ikke mulighed for skrpkstning med hindgrnt pi ovelsesterrrenet. c. Sprengningsterren Et nrmere fgrrenset omride i sektor A. d. Pistolskydebne P6 Hsvelte Kserne ligger en pistolskydebne. e. Demon strtion splds for brndstiftende midler Fciliteter findes i tilknytning til Hovelte Kserne, sektor V b f. G r v e t e ru e n til n e g g e s e f fe tb efe s tn in g s n e g Grvning f drekningsgrv for liggende skytte og tomndsskyttehul kn gennemfores pi hele ovelsespldsen undtgen i Hovelte Fredskov og inde i Ellebreklund. g. Hndlebner Der eksisterer ingen fste bnenlreg. Der mi opstilles hndlebne med bl6 ptron 7,62 mmi "Gmle Skydebner" (sektor b) h. Bivukomrdder Bivukomr6der m6 etbleres i nviste omr6der i. Anleg til grundleggende skydeuddnnelse Fciliteterne findes i tilknytning til Hsvelte Kserne. Der mfl skydes med 7,62 mm bl6 ptron. j. Nerkmphus

61 Nuvrende nvendelse f Hsvelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 45 Nerkmphuse er beliggende i det sydostlige hjorne f sektor b og Gl. Motorgird k. F e ltbefrestningsnleg Anleg findes i sektor og. l. O b s e rvtio n sp u n kt/c h e ckp o int (O P/C P) Anlg er opfort i sektor, d og V sydvestlige hjorne og benrevnes OP/CP Brvo. m. Grusgrv Terrenbnenlreg til uddnnelse/omskoling f korere findes i sektor d. Anlgget kldes til dglig Gntsgrven. n. Vdeso Ss til svelsesksrsel med pnsrede koretojer findes i sektor V b. o. Bj ergningsuddnnelse sektor d er plceret en kmpvogn til nvendelse i forbindelse med uddnnelse i bjrrgning/flotbringning. p. Lobebner Der findes hhv. 800 meter og 2500 meter lobebner i tilknytning til Hovelte Kserne i sektor Vc og Vb. q. Hundetruningspldser Pi ovelsespldsen ligger der et nlg i tilknytning til Hovelte Kserne i sektor V b. Fciliteterne nvendes f hjemmevsemet. r. dretsfciliteter tilknytning til Hovelte Kserne ligger en interntionl forhindringsbne, en feltforhindringsbne smt en idrretsplds.

62 46 Forsvrets nuvrende drifts- og plejeopgver pi ovelsespldsen 8 Forsvrets nuv&rende drifts- og plejeopgver pa ovelsespldsen Pr. 1. jnur 2007 blev det Det Lokle Stotte Center (LSC) nsvrlig for drifts- og plejeplnens gennemfsrelse og det Lokle Stotte Element (LSE) udfsrer det prktiske rbejde. LSC for Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds er plceret pi Hovelte Kserne, og vretger udover Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds ogsi Jrgerspris Skyde- og Ovelsesterr&n. Driftsdivisionen i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste vil foresti den overordnede sgsbehndling og Fortltningsdivisionen i Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste vil vre nsvrlig for overholdelse f EU-direktiver og ntionl miljolovgivning i reltion til drifts- og plejeplnens indhold ffvf. kpitel 3 for orgnistionsdigrm). 8.1 Drift og pleje f relerne Pleje f dbne reler Der foretges rydning f tjm og sl6en pi storre reler, nir der er midler til ridighed. Pleje f vndhuller Vndhullerne plejes efter forskrifterne i den eksisterende drifts- og plejepln. Bekempelse f invsive rter Der hr siden drifts- og plejeplnens strt veret foretget en systemtisk bekmpelse f Kempe-Bjomeklo. ndstsen fortsttes til plnterne er helt vek. De storste forekomster findes ved de gmle skydebner i sektor c, Ulerne smt omkring Crinsoen. Vedligeholdelse uf veje, spor og grofter Oprensning f grofter og drenror ved overksrsler og i terrrnet Vedligeholdelse f ovelsesfciliteter Oprydning efter ovelse, tildrekning f skyttehuller mv 8.2 Skovdrift Driften f de fredskovspligtige reler vretges f Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste. Bevoksningsvedligeholdelse gennemfores efter ntumre principper. 8.3 Jgt og vildtpleje Jgtretten pi Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds udoves f Chefen for Livgrden som udpeger en jgtofficer med et ntl hjlpere. Jgten dener bl.. et reprsenttivt og kon-

63 Forsvrets nuvrende drifts- og plejeopgver pa ovelsespldsen 47 tktskbende form6l i forhold til loklsmfund og tjenestestedets nturlige smrbejdsprtnere, herunder j gtforeninger, lokle sttsskovdistrikter m.v. Det Lokle Stotte Element (LSE) pa Hovelte Kseme foretger vildtpleje i overensstemmelse med forsvrets jgtmssige bestemmelser fif. kpitel 10.14). Den udpegede jgtofficer hr blndt ndet til opgve t plnlregge og gennemfore vildtpleje pa Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds srnmen med LSE Hovelte og udpegede hjrlpere (frivillige). J gto ffic erens op gver omftter blndt ndet :. Tilsyn med vildtbestnden og ivrerksrettelse f fornstltninger, som tjener til t vedligeholde og ophjrelpe en sund vildtbestnd.. Tilsyn med t der ogsi for den vrige del f funen, herunder isrer sjreldne rter, skbes bedst mulige vilk6r.. Tilsyn med t jgtloven og ovige bestemmelser vedrorende vildtpleje, jgt, regulering mv. pi terrnet overholdes.. Ansvrlig for plnlgning og gennemforelse fjgter som Grnisonskommndntens nrermeste hjrelper.. Forvltning f midler, der stilles til ridighed for vildtplejen, smt bortslg f vildt.. Koordintion f vildtpleje og evt. regulering. P6 ovelsespldsen er der nlgt l7 vildtgre (nye i fd ) tilset med vildtblndinger (kom, hvre, byg, hvede, mjs, fodermrvkil, honningurt og solsikke). Der er opst et ntl foderutomter pi ovelsespldsen (hovedsgligt i bevoksede reler) og fuglevildtet tilskudsfodres fr ugust til pril. Af hensyn til vndkvliteten fodres der ikke i og ved soer og vndhuller. Midler til fodring tildeles f Forsvrsministeriets Jgtbestyrer efter nsognlng. Der fholdes irligt et ntl officielle jgtrrngementer, hvori nboer, forretningsforbindelse, medlemmer f omegnens jgtforeninger og ndre med tilknyhung til ovelsespldsen deltger sflrmen med nstte. Med bggrund i Forsvrsministeriets beslutning om, t der i smrbejde med Dnmrks Jgerforbund, skl soges gennemfort publikumsjgter eller jgt for nyjgere pi Forsvrsministeriets reler gennemfores irligt 6n jgt for nyjgere. Denne jgt gennemfores i smrbejde med de lokle jgtforeninger og Skov- og Nturstyrelsen. Med storre mellerlrum rrngeres en publikumsjgt. Aftrngig f bestndens beredygtighed flroldes der 3-5 irlige grnisonsjgter og kontktrrngementer, hvor der skydes jgtbrt vildt - dog ikke rf,vildt. Afskydningtllene ligger gennemsnitligt pi 20 stykker vildt pr. jgt, fortrinsvist fsn, nd, due, rrev, hre og enkelte snepper. Rivildtjgt foretges udelukkende med riffel (selektiv fskydning) f personerudpeget f Grnisonskommndnten i smrid med LSE med en 6rlig fskydningph c stk. Der ftroldes irligt et ntl rrevejgter (grvjgter) med 6rlig fskydning f c. 10 rreve. 8.4 Ressourcer og mteriel Kserneelementet rider p.t. bl.. over folgende mterieltyper: o Trktor o Plov o Hrve o Simskine

64 48 Forsvrets nuvrerende drifts- og plejeopgverpa velsespldsen o Grsnthsster o Slgleklipper o Grvemskine o Rendegrver Der er tilknyftet i lt fire mnd til vedligeholdelse f skydebne og terrren. Miljouddnnelse For t sikre t de medrbejdere, der til dgligt beskftiger sig med nturforvltning pi ovelsespldserne hr den fornsdne viden om miljo og drift og pleje f nturreler, hr forsvret - blndt ndet i smrbejde med Skovskolen og Skov- og Nturstyrelsen - smmenst et nturplejekursus for lle der rbejder med nturpleje p6 forsvrets reler. Pi kurserne gennemg6s driftsplninstrumenternes virkem6de, og der uddnnes i relisering f plnens forskrifter.

65 Drifts- og plejetiltg i perioden Drifts- og plejetiltg i perioden ndledning Drifts- og plejeplnen blev underskrevet i 1999, og indeholder i plnfsnittet (kpitel l3) en overordnet mdlscetning for den fremtidige benyttelse, retningslinjer for pleje og nturgenopretning f relerne i perioden smt en prioriteret hndlingspln, der giver et overblik over plejetiltgene. Med udgngspunkt i plnfsnittet indeholder denne del f drifts- og plejeplnen:. en beskrivelse f sttus for gennemfsrelse f hndlingsplnen og de beskrevne retningslinjer. en biologisk evluering f de plejetiltg, der er gennemfort i plnperioden en generel beskrivelse fplejetilstndenpi ovelsespldsen i Evlueringen er et led i Forsvrsministeriets Miljostrtegi fr 2003, og skl dokumentere den biologiske effekt f de plejetiltg, der er gennemfort i plnperiode og medvirke til t sikre, t der pi Forsvrsministeriets reler fortst opretholdes en nturtilstnd, der skber de bedste betingelser for bevrelsen f den nturlige flor og fun - og hermed medvirke til t opfflde regeringens og EU's milsretning om t stndse forringelsen f biodiversiteten inden Sttus for opfyldelse f hndlingspln og generelle retningslinjer Sttus for opfyldelse f hndlingsplnen Drifts- og plejeplnen indeholder i kpitel l3.l en hndlingspln. Hndlingsplnen er delt op i tre perioder og indeholder en prioritering f de pleje- og nturgenopretningstiltg, der er indeholdt i plnen. Flere steder i teksten henvises til ovelseskortet s6vel som driftsog plejekortet fr den gmle pln, og kortene er derfor indst som bilg 8. l.prioritet (gennemfores inden for de fsrste 3 flr f plnperioden, dvs. i perioden ) Opsetning f mrkeringer i terrrenet visende de fste brltespor. Sttus: Beltesporene blev mrkeret i terrenet, men d skiltningen dels ikke blev overholdt, dels blev kort ned, blev skiltene fiernet igen. Der er pd plntidspunktet dedor ikke fste bltespor i terrenet. Rydning og slining f de overdrevsreler, engreler og moseomrider, der pa drifts- og plejekortet er mrkeret med gult (vf. bilg 8), gennemfores i fdelingerne 105, 106, 108, ll2 og 13. Omrideme plejes herefter ved slining hvert 3. ir. Engrelerne ned mod Sjelso (fd. 105, 106, 108) plejes dog efterfolgende ved slsning hvert 6r. Sttus: Vesentlige dele f fd. l05er blevet sldet i 2004, 2005 og Kun den ostlige del f fd. 106 ud mod Sjelso hr veret sldet som decideret hoslet, hvor hoet efterfolgende er blevet kort bort. Afd. 108 (Sletterne)er blevet drevet med hoslet 6n gng drligt efter sommederien i 2004, 2005 og Derudover er der blevetforetget eftersldning uden opsmling i eftersommeren.

66 50 Drifts- og pleietiltg i perioden Afd. 112 og l3 (Ulerne) er der mruteltfiernet c. 80% f det lcrt f tjorn og pil som skulle fiernes, jf. drifts- og plejekortet. Stmmerne er brugt til brende. Toppene er skrbet smmen og brendt f. Efterfolgende er der sldet gres. Pleje- og nturgenopretningsktiviteter for vidomrider nr. 1-5, jf. fsnit 13.4: 6. Bkkegirdsmosen i fdeling 103:Der etbleres et stryg, hvor stikgroften lsber ud i Degnebkken (vf. drifts- og plejekortet, bilg 8). Der skl ikke ryddes i mosen, ligesom de store popler i knten f relet bevres. Sthts: Stryget blev etbleret, men d relet blev oversvommet for meget, blev det reduceret, sd det i dg kun er dele f mosen, der er oversvommet. Krttet er i dg helt oversvommet. 7. Mose med store popler i centrle del f fdeling 103: Den rorlgte del f brekken lukkes, se drifts- og plejekortet, bilg 8. Bkken ledes ind i mosen d sit gmle lob, siledes t mosen srettes under vnd igen. Pilekrttet i mosen ryddes. Sttus: Er gennemfort. Krttet er dog ikke ryddet. Det hr givet vnd pd nordsiden f mosen. 8. Vndhul i sydenden f fdeling 107 ud mod Kongevejen. Der ryddes pilebuske lngs sydknten. Sttus: Delvist gennemfort. Pilebuske erfiernet i nord lngs oestsiden med en grvemskine, der hr tnkket rsdderne op. Det er sket i vinteren 2005/2006. Der er dog ikke ryddet lngs sydknten. Denrdover er der ikke foretget pleje i Drbuk mose i denforlobne plnperiode. 9. Mose ud mod Kongevejen i nordlige del f fd. 112: Arelet ryddes for pil, dog efterldes en pileholm i mosens sstende (vf. drifts- og plejekortet, bilg 8). Eventuelle stikgrofter lukkes. Det tilstrrebes t der i pileholmen efterldes treer f hnkon, d hnrkleme er vrerdifulde nektrkilder for insekter. Sttus: Projektet er gennemfort og mosen er oprenset ved t en grvemsbine hr tntkket pil op og der er etbleret en o. Soen kn imtdlertid ikke holde vnd i sommerhlvdret og torrer ud. Det plnlegges t flytte et drcenror, sd der ledes vnd ind i soen i hdb om t vndstnden sikres hele dret. 10. Vidomr6der i Hsvelte Fredskov (fd. 107): Stikgrofter lukkes i de 2 smi vidomr6der (vf. drifts- og plejekortet, bilg 8). Sttus: Projektet blev gennemfort, men d vejen blev helt oyersvmmet, mdtte grofterne dbnes igen, sdledes t vddomrdderne i dg er bevret, men ikke oget. Lndbrugsdriften ophorer i de omr6der, der er vist pi drifts- og plejekortet fivf. bilg 8) Sttus: Er gennemfort umiddelbrt efter drifts- og plejeplnens vedtgelse i Bekempelse f Kempebjorneklo gennemfores pi hele ovelsespldsen. Sttus: En systemtisk bekempelse hr veret foretget f entreprensr hvert dr i mj-juli siden plnens vedtgelse i 1999 med et megetfint resultt. Hovelte Fredskov udlegges som ursrt skov. Sttus; skoven hr siden plnens vedtgelse veretfriholdtforforstlig drtft og hr kun vuret nvendt til ovelser til fods. Sttus som urort skov er ikke tinglyst pd ejendommen.

67 Drifts- og plejetiltg i perioden prioritet (gennemfores inden for de forste 6 hr f plnperioden, dvs. i perioden ): o Rydning og slining f de overdrevsreler, engreler og moseomrider der pa drifts- og plejekortet (jvf. bilg 8) er mrkeret med gult, gennemfsres i fdelingeme 102, 103, 104, 107, 110 og 114. Omr6deme plejes herefter ved slaning hvert 3. ir. Sttus: Afd. 102 og l0j er ikke blevet ryddet eller sldet. Dog er det "sdvnlige" SLEmrkrel i 103 ud til Sjelsmrksvej blevet sldet (hoslet) fforpgteren, ligesom der i fd. 102 blev tget hoslet pd sletterelerne i sydosthjornet op mod Sjelsmrk Kserne. fd. 104 blev de dbne overdrevs- og slettereler med pile- og tjorneopvekst sldet med en grenkrutser i 2004 og En tjorneholm i sydosthjornet er dog bibeholdt. Arelerne syd for Sndholmlejren pd skrdningen er blevet sldet i fd. 107 blev stort set lt sldet i 2004, 2005 og i cfd. 110 blev de dbne reler sldet med grenlmuser mod tjrn i 2004 og 2005, men i 2006 er relerne llerede under tilgroning i ron og birk - tjornen er dog reduceret vsentligt. cfd. 114 bliver der tget hoslet pd sletterelet. Pleje- og nturgenopretningsktiviteter for vidomrider nr. 6-7, if. fsnit Crinssen (fd. 113): Der ryddes en brmme pi meter lngs knten. Sttus: Med undtgelse f en tynd bremme, der er efterldt f hensyn til fskermning f soldter, er bremmen ryddet og relet plejes ved sldning. Der er derved skbt et dbent omrdder, der sdledes ogsd holdesfrifor bjorneklo. 7. Ssen vest for rensningsnlgget (fd. 102): Der ryddes elmesyge trreer lngs sydsiden og l pilevegettionud til ssknten. Sttus: Dode elmetrreer erfiernet, men der er kunfiernet c. enfierdedel f pilekrttet. Pilen slryder ggressivt igen. 3. prioritet (gennemfores inden for de fsrste 9 flr f plnperioden, dvs. perioden ): Pleje- og nturgenopretningsktiviteter for vidomrflder nr. 8-10, jf. fsnit So i nordknten f fdeling 103: Skyggende pil som rger ud over knten ryddes. Der lysstilles mod syd. Sttus: Treerne er trukket op, men slgtder igen. 9. Sndholmsseme (fdeling 104): Der ryddes pilebuske lngs sydsiden f de to soer. Sttus: Buskene hr veret skdret ned med motorsv i 2000 og 2001, men er kommet igen. 10. Soen vest for Hovelte Kserne (fdeling 110): Pilekrt, der henger ud over soknten, ryddes. Elletrer i sydosthjornet beholdes. Sttus : kke gennemfort. Niletrbevoksninger i fdeling 102 og 105 m (Frimerkeskoven og Ellebreklund) fdrives og gentilplntes med eg og buske. Sttus: Ndletresbevoksninger i Frimerkeskoven er ikke ddrevet, men tyndet i 2006, med henblik pd opvekst f lov. Store dele f ndlebevoksningen i Ellebeklund veltede i resten blev feldet motormnuelt. Arelet blev gentilplntet med lov i 2005.

68 52 Drifts- og plejetiltg i perioden Askebevoksningen i fdeling 105 e underplntes. PA de gmle skydebnevolde etbleres der mindre lvtr b eplntninger. Sttus: Underplntning f skeskoven i Ellebeklund er ikke gennemfort. Pd slqdebnevoldene er derforetget tynding, men ikke etbleret nye beplntninger. Sttus for opfyldelse f generelle retningslinjer Foruden hndlingsplnen indeholder drifts- og plejeplnen en rekke generelle retningslinjer. Re tnings linj er for ove ls es ktivite ter o Ksrsel med breltespor. Af den gmle drifts- og plejepln fremgir, t ferdsel med breltekoretjer primrert skl foreg6 d fste, etblerede breltespor - tvngsspor. Tvngssporene er vist p6 det gmle ovelseskort, der er indst som bilg 8. Sttus: Som beskrevet iforegdende fsnit blev sporene mrkeret, men d skiltningen ikke blev overholdt blev det opgivet igen. Grvning. Stsrre grverbejder (f.eks. feltbefstningsnlg) mfl i henhold til den gmle drifts- og plejepln kun foreg6 i de pi svelseskortet udpegede grveomr6der fivf. bilg 8). Mindre grverbejder med spde - dvs. 1 og 2 mnds skyttehul - mi fortst ske i den svrige del f ovelsespldsen. S ttus : Re tnings linj erne for grverbej de er bleve t ful gt Plcering ffste stillingsomrdder. Der blev i forbindelse med drifts- og plejeplnen udlgt 16 fste stillingsomrider - primert plceret i forbindelse med eksisterende grvomrider og indtegnet pa ovelseskortet (yvf. bilg 8). K-orsel mellem disse skulle ske d de fste, etblerede beltespor. Sttus: Blev etbleret, men nedlgt igen, d rtilleriet forsvndt fr terr@net. Plcering ffste beredskbs- og bivukeringsomrdder (BSO) Der blev i plnen udpeget 5 fste BSO-omrider for t mindske sliddet pi den vige del f svelsespldsen (vf. bilg 8). Sttus: Omrdderne blev udpeget og er efterfolgende blevet suppleret med et pr stykker. Kulisseby til lejlighedsvis opsetning. forbindelse med drifts- og plejeplnen blev der udlgt et omride til opstilling f kulisseby (lejlighedsvis opstning) i fd Sttus: Kulissebyen er opstillet og benyttes. Der er onske om yderligere udvidelse. Terrrpnbne til trcening f korere pd pnsrede kretojer. Umiddelbrt i tilknytning til nrerkmphuset og kulissebyen vr der plner om t etblere et ksrenlreg for pnsrede koretler Sttus: Anlegget blev etbleret i 2001 ved Gl. Motorgdrd og grveomrddet. Anlreggelse f bro ved nerkmphuset. Sttus: Broen er ikke nlgt, menforttentes lvet, Omrdder, der friholdes for ovelsesktivitet. PA ovelseskortet blev der indtegnet en rrekke omrider, der skulle friholdes for l ovelsesktivitet i perioden 1. mj juli - undtgen dog frdsel til fods (1vf. bilg 8).

69 Drifts- og plejetiltg i perioden Sttus : Retningslinj erne bliver overholdt. Re tn in gs linj er for s kovdriften Af drifts- og plejeplnen fremgir t skovrelerne p ovelsespldsen generelt bestir f sm6, vrierede lovskove med et hojt nturmessigt indhold og uden vesentlig produktionsmressig betydning. Nturvrerdierne i skovene onskes fstholdt og udbygget ved fortst ekstensivering og konsekvent nvendelse f lsvtrre ved foryngelser. Skovomrideme skl pa lng sigt udvikle sig til mindre lunde f hjemmehorende lvtrerter, der drives i plukhugst eller henligger som urort skov. Hsvelte Fredskov skl i medfor f plnen udlregges som urort skov og undtges fr enhver forstlig drift. Grnrelet i Ellebklund fernes og erstttes med eg og buske. Den store bevoksning f reldre sk og hendoende elm underplntes med lsvtr. Pi de gmle skydebnevolde etbleres mindre nyplntninger f lsvtr i grupper. Frimrkeskoven tilplntes 102 med eg og buske. Sttus: Skovene er i store trk ikke blevet tyndet i plnperioden. sommeren 2006 blev birkeskoven nord for Drbek mose og lngs de gmle sledebnevolde dog tyndet temmelig krftigt. Frimrkeskoven blev Aspe-bevoksningen renfdrevet og sdvel ske/er-bevoksningen som rodgrnbevoksningen blev tyndet. Den gmle ndlebevoksning nord for Ellebklund veltede stort set i stormen 2005 og relet blev gentilplntet fordret sommeren 2006 vr lle de nye plnter dog gdet ud pd grund f musegnv (pd grund f mnglende kulturvedligehold). Re tn in gs linj er for ndbrugs drift forbindelse med ophor f lndbrugsdriften pi i lt 54 h, blev der udpeget tre reler, der skl tilgodese forsvrets behov for gresreler, der til stdighed kn omlgges. Arelerne skl fungere som minimorterbne, opmrch-omride og omr6de for smlet stillingsindrykning. Sttus: Arelerne holdes kortklippede, men er ikke blevet omlgt i perioden. Re tnin gs linj e r for vildtp lej e Af drifts- og plejeplnen fremg6r t den dvrrende jgtintensitet, som beskrevet i kpitel 6 kn opretholdes i plnperioden. De eksisterende vildtgre kn bibeholdes (pf, plntidspunktet 17, der lle vr tilsiet med korn o.lign) og fodring kn fortsrettes. Fodring mi ikke ske i og ved vndhuller og der m6 ikke ske udstnmg. Sttr,ts: Retningslinjerne er i plnperioden blevetfulgt. Enkelte vildtgre hr veret plojet men ikke tilsdet i Re tnings inj e r for kul turhi s t o ri s ke int e r e s s e r Af den gmle drifts- og plejepln fremgir det t de fleste fortidsminder p6 grund f deq lndbrugsmressige udnyttelse er forsvundet fr ovelsespldsen for forsvret overtog relerne. En enkelt fredet grvhj er dog stdig t finde i terrrnet som en forhojning i lndskbet umiddelbrt ost for Hovelte Kserne. Hojen blev mrkeret p6 kortbilgene og skulle friholdes for ovelsesktivitet. En lng rrekke jord- og stendiger blev indtegnet pa kortbilgene og det fremgir f den gmle pln, t de skulle beskyttes s6 de ikke beskdiges f korsel, grvning eller nden svelsesktivitet. Slutteligt fremgir det f plnen t den gmle hulvej i det nordostlige hjome f Hovelte Fredskov skulle bevres.

70 54 Drifts- og i perioden Sttus: Den fredede grvhj ligger fortst ubeskdiget i terunet, og fuilvejen hr veret friholdtfor korsel i plnperioden. Jord- og stendiger hr vrpretfriholdtfor ovelsesktivitet som beskrevet. Offen tli gh ed ens d gn g ti ov e s e s p d s en Af drifts- og plejeplnen fremgir t den rekretive udnyttelses f omridet skl fremmes, blndt ndet ved t give mulighed for etblering f en offentlig sti gennem terrrenet. Stien skulle etbleres f Frederiksborg Amt og/eller friluftsorgnistioner, der ligeledes skulle fholde lle vedligeholdelses udgifter. Muligheden for t give foreninger dgng og rundvisninger til terrrenet skulle opretholdes, ligesom der ogsi i fremtiden skulle reserveres to dge om 6ret, hvor lle interesserede kunne 96 i terrrenet. Den eksisterende ordning, hvor borgere i Blovstrsd, Kjerod m.v. kunne tildeles dgngskort skulle fortstte og udvides siledes t lle interesserede kunne erhverve et kort. Antllet f dgngskort skulle hreves til 100 stk. Sttus: Der blev ffioldt mode med mtet vedrsrende den offentlige sti, men d der ikke vr enighed om plceringen blev projektfurslget droppet igen. Der hr veret Jholdt c. 3-5 guidede ture for foreninger (primurt Dnmrks Nturfredningsforening). De to dge om dret, der tidligere vr reserveret tilfri dgng til terrnet hr ikke veret prktiseret de sidste pr dr, d de tidligere ld i smmenhng medforeldrerrngementet, der ikke lengere Jholdes. Antllet f dgngskort blev udvidet, men det hr ikke betydet en tilsvrende stigende eftersporgsel og der er mksimctlt blevet udleveret 50 om dret. U dl rc gn ing f by ggefe te r Forud for den gmle drifts- og plejepln, blev der i smrbejde med Dnmrks Nturfredningsforening udlgt tre byggefelter pi ovelsespldsen til brug for eventuel udvidelse f ksernerelerne. Af drifts- og plejeplnen fremgir siledes t det ikke er tilldt t opfore storre bygningskomplekser uden for disse tre byggefelter. Byggefelterne mi kun benyttes til militrere nlg og retten bortflder sifremt forsvret ikke lngere ejere eller benytter ovelsespldsen fivf. nrrvrerende plns kpitl l0 om fredning f omridet) Sttus: Byggefelterne er ikke blevet udnyttet i den hidtidige plnperiode. 9.3 Smmenftning f sttus for opfyldelse f hndlingspln og generelle retningslinjer PA bggrund f ovenst6ende, kn det overordnet set konkluderes, t en vresentlig del f de plnlgte drifts- og plejetiltg er gennemfort inden for de fsrste 6 6r f den i lt 15-6rige driftsperiode. Det kn dog smtidig konkluderes, t en rrekke plejetiltg stdig mngler t blive gennemfort - dels tiltg, der ifolge hndlingsplnen skulle hve vret gennemfort i plnperioden , dels tiltg, der ifolge plnen fsrst skl gennemfores efter SHning f de 6bne reler er p8begyndt, men en rekke reler mngler stdig regelmessig pleje - primrert p6 grund f terrnets beskffenhed og okonomi. hovedtrk kn det konkluderes t de tidligere lndbrugsreler plejes efter plnen, mens en rekke f de eksisterende overdrev stdig mngler sl6ning. Siledes brer f.eks. relerne nord for Sjelsmrksvej stdig

71 Drifts- og plejetiltg i perioden preg f mnglende pleje, ligesom de 6bne reler vest for Hovelte Kserne endnu ikke er blevet sl6et tilstrrekkeligt. de omr6der, hvor slining er pibegyndt, er derme ikke gennemfort tilstrrekkelig hyppigt til t modvirke den hstige gentilgroning. Dette er nvnlig tilfreldet i Ulerne og pi dele f Sletterne. Forud for slining skulle en rekke krtreler efter plnen ryddes. Det store krtrydningsprojekt i Ulerne er godt i gng, men mngler stdig en del f de mere ufremkommelige reler. De ni v&domrideprojekter er delvist gennemfort. To projekter er gennemfort med fint resultt, mens fem projekter er pibegyndt og mngler frdiggrelse. For sivel de ferdige som de p6- begyndte projekter gelder, t de skl holdes ved lige, for t hindre t de gror til igen. Dette er llerede problem flere steder, og der ligger derfor en vigtig opgve i t fi fulgt op pi plejen og frrdiggjort genopretningen f de syv vidomrider, indenfor de forstkommende 6r. To projekter mitte opgives helt, d der opstod utilsigtede oversvommelser f nborelerne. Bekrempelse f Kempe-Bjorneklo er gennemfort meget tilfredsstillende i den forlobne plnperiode gennem en systemtisk, 6rlig indsts. Selv om plnten endnu ikke er vk fr ovelsespldsen er den nu under kontrol. Rynket Rose udgor ikke noget problem pi ovelsespldsen, men en nden invsiv rt som Kndisk Gyldenris br der holdes opsyn med. Pi skovsiden er udlgningen f Hovelte Fredskov til urort skov som driftforskrift geruremfort. Grdvis udskiftning f nilebevoksninger til lsv er under gennemforelse. De svelsesmssige forskrifter og fciliteter er gennemfrtmed undtgelse f mrkering f fste breltespor. 9.4 Plejetilstnd 2006 og biologisk evluering forbindelse med nervrerende plnrevision blev der i juni-juli 2006 foretget en biologisk r,'trrdering f de gennemfrte plejetiltg og ovelsespldsens generelle plejetilstnd. Abne reler Lndskbsbilledet p6 Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds domineres f en mosik f overdrevsreler, grssletter, moser og enge. Disse 6bne nturtyper tdgor fortst mellem hlvdelen og to tredjedel f det smlede rel pi 544,5 h. Ovelsespldsen er preget f den frodige og nreringsrige jordbund, og treer og buske spreder sig villigt i terrnet. Hvis storre omrider skl holdes som ibne nturreler, krreves der derfor generelt en stor og lobende plejeindsts. Det vurderes, t der p6 terrrenet i perioden ikke hr veret tilstrrekkelige ressourcer til t opretholde en optiml tilstnd, og sivel overdrevene som de fugtige eng- og moseomrider er mnge steder fortst pr@get f tilgroning. Tilgroningen bevirker, t relemes specielle og vrerdifulde overdrevs-, mose og engflor skygges bort f hojstudevegettion. Pi relerne nord for Sjlsmrkvej er dette srligt tydeligt. Pi grund f mnglende slining er overdrevsfloren nu mindre vrieret og den er hstigt ved t blive erstttet f en hoj urte- og grresvegettion f Alm. Kvik, Rejnfn, Agertidsel, Vild Korttel og Drphvre. Disse kulturpregede rter skonnes siledes tludgre c. 90 Yo fflordnkket i terrrenet nord for

72 56 Drifts- og plejetiltg i perioden Sjlsmrksvej, som derfor inden for de nrermeste 5r vil miste sin sttus som biologisk overdrev, hvis der ikke snrt sttes ind. En nden biologisk indiktor for lysibne gresreler i god stnd er bestnden f Snglrker blev der kun registreret et enkelt pr Snglerker vr der i smme omride ikke mindre end ni pr. Denne tilbgegng tilskrives mnglende pleje i form f sl6ning. Snglrken trives ikke pi reler med hojt, gmmelt gr&s, men skl hve kort, 6ben vegettion. Lrken er i ovigt forslundet fr de fleste steder p6 ovelsesterrrenet. Der er endnu nogle fi pr pi de 6bne grssletter omkring Sobkke, som krkteristisk nok netop er nogle f de fe reler der regelmssigt bliver drevet med hsslet. ljornekrt er ogs6 p6 fremmrch nord for Sjlsmrksvej. De vestlige og centrle dele er fortst 6bne, men i den ostlige del op mod Rensningsnlregget og Frimerkeskoven er tilgroningen i fuld gng. de fugtige lvninger breder pilekrttene sig. Dette ses nvnlig i Bkkegirdsmosen og i den lille mose nord for Frimrrkeskoven. Vest for Sndholmlejren er de tidligere gerreler nu udlgt til vedvrende gres. Nturligt nok er floren her ikke srerlig interessnt de forste 6r, men det kn den blive pi sigt. Det er imidlertid vigtigt, t der sker nreringsstoff ernelse i form f hsslet. Pi overdrevsrelerne syd for Sndholmlejren ned mod Sndholmsoerne, smt omkringhoveltegird mod ost, nord og vest er floren stdig intkt og vrieret, med mnge gode overdrevsindiktorer. Derimod er overdrevs-relerne mellem Ellebrekvej og den nye skydebne i dirlig biologisk tilstnd, som folge f mnglende sl6ning. Her ses smme udvikling som nord for Sjrelsmrksvej. Terrrenets bedste overdrevsreler ud fr en biologisk betrgtning finder mn i Ulerne syd for Kongevejen smt vest for Hovelte Kserne, hvilket psser smmen med t der her er foretget lobende pleje i form f slining og rydning. Engrelerne ud mod Sjrelso bliver sl6et 6rligt, men det er tydeligvis ikke nok til t sikre en vrieret engflor. Det er dog nok til t holde buske vrek. Jordbunden er trlgt og neringsrig humusjord, som fvoriserer hojstudeplnter som Drphvre, Agertidsel, Hjortetrost, Stor Nlde og Kdltidsel. Plnter, der skygger den typiske engflor vrek. Konklusionen f den ovenstiende evluering er, t mn i den hidtidige indsts endnu ikke hr opnaet det mn ville med plejeindstsen, for sivel t sikre et optimlt svelsesterrn som t fremme omridets ntur mest muligt. Plejemetoderne hr vreret rigtige, men omfnget og hyppigheden hr ikke veret tilstrckkelig. Vddomrdder Terrenets c. 25 vndhuller smt c. 6 moseomrider er generelt i en dirlig biologisk plejetilstnd. Flles for dem lle er, t de er truet i mere eller mindre grd f tilgroning og overskygning i hovedsgeligt pilekrt. Som nrevnt ovenfor, er der foretget pleje som foreskrevet for 7 f de 9 udvlgte vndhuller, men hurtig gentilgroning betyder, t den biologiske gevinst ikke f6r den tilsigtede virkning. Enkelte f vidomriderne er dog fortst i god plejetilstnd. Biologisk set hr forringelsen f vidomr6derne pi terrnet betydet en mindre tilbgegng f vndfugle sa som grdgczs, ender, lppedykkere, blishons, rorhons, rorsnger, rorspuru mv. Toppet lppedykker er siledes forsvundet fr bide Sndholmsserne og Crinsoen, og grdgessene er forsr,rrndet fr Sndholmsserne. Nvnlig grdgds er en god indiktorrt for lys6bne

73 Drifts- og plej etiltg i perioden vidomr6der. De skl kunne griesse lngs bredderne, og hve et godt udsyn mod fiender som reve og lign. De sky gres forsvinder defor, nir vidomriderne gror til i pilekrt. Andre rter som Nttergl, Lovsnger, Hvesnger og Gog trives fortst p6 terrenet, idet de er knyttet til fugtig pilekrt, men vil forsvinde hvis v6domrfiderne torrer helt ud. Konklusionen f den ovenst6ende evluering er, t mn i den hidtidige indsts endnu ikke hr opniet det mn ville med plejeindstsen for t sikre en st god nturtilstnd som muligt i terrrenets v6domrider. Plejemetoderne hr vreret rigtige, men omfnget og hyppigheden hr ikke vreret tilstrekkelig. Skovreler Skovrelerne p6 ovelsespldsen best6r stdig f sm6, vrierende lsvskovsreler med et hojt nturindhold. De fleste reler er ikke blevet tyndet i plnperioden og hr stdig et urskovsgtrgt preg. Ulerne PA overdrevsrelet Ulerne findes et kompleks f hojstmmet lovskov blndet med storre krtreler. Jordbunden preges f vrierende fugtighedsgrd, og mnge f relerne er svert fremkommelige. Dels fordi lsvtreerne generelt set hr dirlig formudvikling med meget lv kronestning, dels fordi tjornekrttene breder sig ind under de oprindelige bevoksninger. Arelerne ned mod Crinsoen nvendes kun i ringe grd til svelsesmessig brug og d de hr vreret friholdt fr forstlig udnyttelse fremstir de stort set ufremkommelige og urskovsgtige. Skov- og krtrelerne i nrerheden f PMW-soen nvendes tydeligvis til BSO og skovbunden fremstir her br uden vresentlig vegettionsdrekke. Kjerod Birkene og Birke Mose De to birkebevoksninger syd for skydebnen vokser pi fugtig mosebund og en bundflor bestiende f blndt ndet tgror, topstr og skjolddrger tyder pi permnent vndspejl om vinteren. Skovene er reltivt 6bne og hr ligge urrte i en 6rrkke. En del r&dne og udgiede trzeer med sprettehuller vidner om et hojt nturindhold og en musvige hr bygget rede i et gmmelt birketrre i Birke Mose. Kjerod Birkene er der en del 6bne prtier i skoven, hvor der foregir bekempelse f Kmpe Bjorneklo. Orkideen Skovhullebe findes hist og her, og i den sydlige del findes nelder og burresnerre i bunden og en del underskov fhyld. Elleskoven os t for nerkmphuset Elleskoven ost for nerkmphuset er en gmmel, meget 6ben birkeskov, der nvendes intensivt som BSO. den sydlige hlvdel f skoven er der flotte, hojstmmede elletrreer og sk. Skoven pd de gmle skydebner Lngs den nordlige vold f de gmle skydebner berer den gmle birke-boge-horn skov preg f bivukskov, og bevoksningen er ret slidt i bunden. Bevoksningen blev tyndet i2006, og treeme st6r nu meget spredt. Syd for volden, i det gmle skydebnefelt, findes et stort krtomride f pilebuske. Omridet er spndende nturmessigt med en tt bestnd f sngfugle,bl.. Nttergl.

74 58 Drifts- og plejetiltg i perioden Ude for enden f stien er urtevegettionen sl6et pa det sidste stykke ud til endevolden. Her ses et fint, 6bent grresstykke. Sydlige gren f de to prllelle stier der bliver forbundet findes ikke mere. Hovelte Fredskov Den gmle, hojstmmede bogeskov vr i den gmle pln udlgt som ursrt skov og ligner sig selv. Den hulerugende, sjreldne Huldue, der er knyttet til gmmel lovskov, ynglede i2006 fortst i de gmle bge og vidner om t skoven fortst er i god biologisk tilstnd. Nilebevoksningerne mod syd er blevet tyndet i 2006 som led i en grdvis konverterin g til lov Skovbunden er dsd og br og er ikke interessnt ud fr et biologisk synspunkt. Drbek mose og birkeskoven nordfor Sndholmsserne Birkemosen i Drbrek mose best6r f en urort, gmmel torvemose, der er tret tilgroet f en sumpskov f gmmel birk og rsdel. Skoven er stort set ufremkommelig og er fortst i fin nturtilstnd. Birkeskoven nord for Sndholmsoerne vr tidligere urskovsgtig med et stort indslg f gmmel rodgrn. Efter tyndingen i foriret 2006 fremst6r bevoksningen 6ben og hist og her ses 6bent vndspejl i skovbunden. Ellebekhtnd Ellebreklund er en flot, gmmel, 6ben skeskov med store, hojstmmede, fuldkronede sketrreer. Den veludviklede bundflor sikrer smmen med de dsende og dode trrcer et hojt nturindhold. nordost-hjsmet vreltede en gmmel rodgrnbevoksning i stormen Arelet blev gentilplntet i2006 med bog, men lle nye plnter er giet ud pi grund f mnglende kulturvedligeholdelse og grres og urter hr i dg helt lukket relet. Frimerkeskoven sommeren 2006 blev en yngre spebevoksning i Frimrerkeskoven renfdrevet. Ud fr et biologisk synspunkt er renfdriften uheldig, d bevoksningens mikroklim derved nulstilles, ligesom der vil ske en frigivelse og dermed udvskning f neringsstoffer til undergrunden. efteriret 2006 vr relet domineret f en mssiv opvrekst f rodskud. Den tilstodende rodgrnbevoksning blev ligeledes tyndet i sommeren. Bevoksningen nvendes i en vis udstrkning til BSO og skovbunden fremst6r br og uden vresentligt nturindhold. Bevoksningen umiddelbrt syd for rodgrnbevoksningen er en mellemldrende bevoksning, der i 1999 bestod f hlv sk og hlv er. forbindelse med tynding i2006 blev der primrert skovet sk, si billedet i dg domineres f rr. En holm f rsdel blev fiernet. Br er ud fr en nturmressig synsvinkel ikke si interessnt som sk, d den ikke dnner Mykorrhiz med svmpe, og derfor ikke indgir i omsretningen. Tret hr som "ny-indfbrt" rt kun fi insekter knyttet til sig som vrtsplnte, og den hr derfor ikke srerlig betydning for insektrdende fugle og ndre dyr. Endelig optreder r meget invsivt og dominerende i bevoksninger. Konklusionen f ovenstiende evluering er generelt, t de gennemfsrte driftstiltg pi skovomridet ud fr en nturmressig betrgtning ikke hr vret optimle. Hvor releme hr vreret friholdt driftstiltg fremst6r de fortst med et hojt nturindhold og et urskovslignende prreg.

75 Drifts- og plejetiltg i perioden Vildtpleje Den meget vrierende vekselvirkning mellem 6bne reler, krt, skov og vidomrider giver gode fode- og dekningsmuligheder for bide fugle og rivildt, og de jgtvre vildtrter trives generelt godt pfl terrenet. Rdvildtbestnden er de senere 6r steget for nu t hve niet et niveu p6 c. 200 sunde individer. D bestnden de sidste 2 hr hr vreret konstnt og best6r f sunde individer, vurderes det t bestnden er i blnce med, hvd terrenet kn brere. Den Arlige tilvrekst reguleres ved selektiv fskydning pi ovelsespldsen sdvel som f de omkringliggende lodsejere. Den Arlige fskydning p6 ovelsespldsen er c individer, fordelt med 50% bukke, 20% voksne hundyr og 30% lm. Bestnden f fsner hr ligeledes fundet et nturligt leje, og der ses saledes jevnligt fsner i lle dele f terrrenet. yngletiden ses en del kuld. efter6rs- og vinterperioden sker der ofte en udvndring til de omkringliggende mrker og rorskovsomrider ved Sjrelsso, Crinsoen og omkring Sjrelsmrk, d disse omrider tilsyneldende er mere ttrktive med hensyn til dkning og fode pfl denne 6rstid. Revebestnden er de sidste pr 6r blevet vresentligt mindre pa grund f rveskb, og en del sygdomsrmte rreve er blevet flivet. Fr 2006 er der imidlertid tter set en del rske rreve. Hrerne trives pi terrnet og nyder godt f de store reler, hvor der tges hsslet og plejes i overensstemmelse med drifts- og plejeplnen, mens gerhonsene stdig ikke ses stbilt pi terrrenet. For t hjlpe vildtet gennem vinteren, hvor fsdemrengden er mindre og miske utilgrngelig p6 grund f sne og frost, er der fortst 17 vildtgre pi terrrnet ligesom fuglevildtet fodres ved foderskrerme. Vildtgrene sies til med f.eks. hvede, byg, fodermrvkil, rps og solsikke. Derudover oger mnge f drifts- og plejeplnens tiltg fodemulighederne pi terrrenet.

76 60 Lovmessige brugsbegrnsninger eller bindinger 10 Lovmressige brugsbegrrensninger eller bindinger 10.1 Generel lovprksis for forsvrets reler De greldende regler for benyttelsen f offentligt ejede reler er som hovedregel ligeledes greldende for benyttelsen f forsvrets reler. Der grelder dog tillige for nvendelsen f forsvrets reler, t det skl vere muligt for forsvret t gennemfsre den nodvendige uddnnelse fdnske soldter. det omfng forsvrets benyttelse frelerne til uddnnelses- og ovelsesvirksomhed kn gennemfores, og sikkerhedsmrssige hensyn ikke tler imod, skl offentlighedens dgngsmuligheder til forsvrets reler soges tilgodeset under hensyntgen til den nodvendige beskyttelse f nturen. Afvejningen i nrervrerende drifts- og plejepln mellem den militrre benyttelse og nturbeskyttelseshensynene pi terrenet forventes derfor t foregi i et smrbejde mellem de sttslige myndigheder (Forsvret og Skov- og Nturstyrelsen) og de dministrerende myndigheder ved stt og kommuner, siledes t dministrtionen f relevnt lovgivning sker ud fr en smlet vurdering. det folgende er gennemgiet de lovgivningsmressige brugsbegrrensninger eller bindinger, som hr serlig relevns for Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds. Udover de nevnte, findes der et ntl love og bekendtgorelser, som regulerer forhold i det 6bne lnd, f.eks. bekendtgorelsen vedrorende nvendelse f slm, spildevnd og kompost til jordbrugsformil. Udrbejdelse f nervrerende drifts- og plejepln finder sted blot et 6r efter t en ny kommunlreform er tridt i krft. Derfor er der forud for de lovgivningsmessige brugsbegrrensninger og bindinger indst et fsnit, Kommunlreform og det nye plnsystem, der i hovedtrk gennemgir hvilken betydning strukturreformen hr hft for den ffsiske relplnlegning Kommunlreformen og det nye plnsystem Kommunlreformen, der tridte i krft den 1. jnur 2007,betyder nye vilkir for den frsiske plnlegning i Dnmrk. Med kommunlreformen fskffes mterne og den smmenfttende plnlregning p6 regionlt niveu erstttes f en styrket lndsplnlregning med nye verktojer og en strkere kommuneplnhgning. Den nye kommunle Dnmrks kort kommer til t besti f 98 kommuner fordelt pi 5 regioner. Hvor det fremover bliver stten, der skl fstikke de overordnede retningslinjer for plnlregningen - dvs. hve nsvret for plnlregningen f stsrre tekniske nleg f ntionl og regionl betydning, bliver det kommunerne, der skl implementere disse retningslinjer og visibner i den fktiske og fysiske plnlregning. Smtidig skl de 5 nye regioner udvikle en ny plnt),pe - de regionle hndlingsplner, der skl fokusere pi den overordnede og mere strtegiske udvikling f regionens byer, lnddistrikter og udkntsomrider.

77 Lovmressige brugsbegrrensninger eller bindinger 6t f t ft r1 t' t:" -', {._,: o " t t o De fem nye regioner i Dnmrk. Kilde. Skov- og Nturstyrelsen Lndsplnredegorelse og lndsplndirektiver Der udrbejdes som s&dn ikke en egentlig smlet lndspln, men miljoministeren skl efter hvert nyvlg til Folketinget fremlregge en lndsplnredegorelse til brug for kommuner og de nye regioner. Lndsplnredegorelsen erregeringens overordnede interesser og visioner for den fremtidige udvikling f lndet og omhndler blndt ndet hvordn plnlregningen kn bidrge til t skbe et konkurrencedygtigt Dnmrk. Nir stten med kommunlreformen overtger nsvret for den overordnede plnhgning, udrbejdes der en rrekke lndsplndirektiver. lndsplndirektiverne plnlgges stsrre tekniske nlreg f ntionl og regionl betydning - f.eks. store vindmsller, infrstrukturnleg m.v. - ligesom de omftter konkrete plnlregningsprincipper som for eksempel t sikre smmenhreng mellem infrstruktur og byudvikling. Miljoministeren fiir med den endrede plnlov pligt til t gre indsigelser mod en kommunepln, hvis den strider mod ntionle og regionle interesser Den regionle udviklingspln De regionle udviklingsplner skl udtrykke hvd regionsridet nser for vigtigt for den fremtidige udvikling f regionens byer, lnddistrikter og udkntsomrider. Den regionle udviklingspln skl siledes fokusere pi de overordnede og mere strtegiske visioner for den fremti-

78 62 Lovmssige brugsbegrnsninger eller bindinger dige udvikling f regionen - tvers f kommunegr&nser. iser med vegt pi t skbe smmenhrng internt i regionen pi Den regionle udviklingspln skl siledes i modsetning til de tidligere regionplner ikke styre i detljen og vil ikke hve til opgve t foretge prrecise udpegninger over hvor hvd skl lokliseres. Det er fremover kommunernes opgve t gre dette i kommuneplneme. Regionsr6det kn dog stille forslg til kommune- og loklplnlregningen med henblik p6 t relisere den regionle udviklingspln, men kommunlbestyrelsen er ikke forpligtet til t folge forslget Kommunepln Kommuneplnerne bliver fremover den brerende og helt fgorende pln, hvor borgere og virksomheder kn orientere sig om m6l og regler for relnvendelse i deres kommune og loklomr6de. Med strukturreformen overtger kommunerne en rrkke ntur-, miljo- og vejopgver fr mterne, og kommuneplnen skl fremover, udover de trditionelle kommuneplnemner, ogsi fstsette mil og retningslinjer for de ernner, som hidtil hr veret plnlgt i regionplnerne. Kommunerne fhr siledes fremover kompetence til t plnlregge deres egen udvikling - bide i byerne og i det ibne lnd. ndholdet i de 12 eksisterende regionplner skl i lsbet f de neste 6r indrbejdes i de 98 nye kommuner og de mnge hensyn regionplnlregningen vretger, skl fremover sikres gennem en styrket lndsplnlgning og kommuneplnlregning. overgngsperioden, indtil der er vedtget retningslinjer i kommuneplnen, er det siledes de eksisterende regionplner, der grelder Plnloven Bekendtgorelse f lov om plnlgning (LBKnr. 883 f 18/8 2004) hr til form6l t sikre en overordnet plnlegning og hensigtsmessig udvikling i hele lndet og i de enkelte regioner og kommuner. Loven skl smtidig sikre, t plnlgningen forener de smfundsmressige interesser og medvirker til t vrerne om lndets ntur og mllj. Se lovbekendtgorelsen pa Hvor den overordnede lndsplnlregning vretges f lndsplndirektiver,udstikkes retningslinjer for den enkelte region f Den regionle udviklingspln. Udviklingsplnen mt ikke stride imod lndsplnmressige interesser (lndsplndirektiver) og fokuserer pi de overordnede visioner for regionen. For den enkelte kommune skl der foreligge enkommunepln. Kommuneplnen fstlregger en hovedstruktur for hele kommunen og ngiver de overordnede mil for udvikling og relnvendelse i kommunen. Kommuneplnen udpeger bl.. omrider med srlig nturbeslqrttelsesinteresse, beliggenhed f skovrejsningsomrider, kvliteten f vndlob og soer smt omrider med drikkevndsinteresse. Det er den enkelte kommune, der er plnlegningsmyndighed for kommuneplnerne. Plnerne mi ikke stride imod regionplnen. Kommunlbestyrelsen kn endvidere udrbejde loklplner. Hvor kommuneplneme gelder for hele kommunen, grelder loklplnerne for et enkelt omride og fstlregger mere detljeret, hvordn omridet skl se ud. Loklplner skl ltid udrbejdes for der gennemfsres stsrre bygge- og nlegsrbejder, herunder nedrivning f bebyggelse. Afgorelsen f om der foreligger loklplnpligt i den konkrete sitution trrffes f kommunlbestyrelsen ud fr en smlet lurdering. Opforelse f sttionrere kulisse-nleg p et militrert terren i lndzone er et eksempel pi et nlreg, som normlt vil krve udrbejdelse f en loklpln.

79 Lovmessige brugsbegrensninger eller bindinger 63 Kommunen er plnlegningsmyndighed for sivel kommuneplner som loklplner. Zoneinddeling Plnlovens kp. 7 opdeles lndet i byzoner, sommerhusomrider og lndzoner, og begrrensninger for nvendelse i de enkelte zoneomrider defineres. Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds er beliggende i lndzone. henhold til Plnlovens $ 35 m6 der i lndzone ikke uden tilldelse fr kommunlbestyrelsen foretges udstykning, opfores ny bebyggelse eller ske eendring i nvendelsen fbestiende bebyggelse og ubebyggede reler. Afgorelsen f, om zonetilldelse er pikrvet, trreffes f kommunlbestyrelsen. P6 forsvrets reler vil etblering eller flytning f permnente, militere nlg og opstilling f fste terrrnpunkter normlt krve zonelovstilldelse. Anlreg m.v., som etbleres midlertidigt, men som ikke er {ernet inden 6 uger fr etblering, regnes som permnente Sttus i Regionpln 2005 Regionpln 2005 er den sidste smlede regionpln for Nordjyllnds Amt. Efter t strukturreformen tridte i krft 1. jnur 2007 er mterne og HUR nedlgt og store dele f nsvret for den fusiske plnlegning er overgiet til kommunerne. Fortst er det dog retningslinjerne i regionpln 2005, der umiddelbrt gelder. Regionplnen kn lreses pi url Regionpln 2005 hr for de 6bne lndomrider en rkke overordnede mil: o At sikre lndomridet som et ttrktivt og ibent lndskb, der bide beskyttes og benyttes og rurnmer b6de jordbrugsproduktion, lndskbs-, ntur- og kulturvrerdier og friluftsliv. o At de 6bne lndomrider bevres og styrkes som verdifulde lndskbelige og rekretive ressourcer i storbyregionen. o At byen og den gronne struktur udvikles prllelt og t den klre grrense mellem by og lnd fortst opretholdes. o At lndomridet bevres som et overvejende dyrket lndbrugslndskb som ogsi er f stor rekretiv oplevelsesvrerdi. Lndskbs-, ntur- og kulturverdier i det dbne lnd Regionpln 2005 er de forskellige interesseudpegninger for det 6bne lnd sl6et smmen med det formil t beskytte lndskbs-, ntur- og kulturvrdierne i regionen. Nedenstiende gennemgis de beskyttelsesomrider, der er udpeget i omrflder omkring Hovelte-Sndholm- Sjrelsmrk Ovelsesplds. beslgrttelsesomriderne mi der ikke ske indgreb, som striderimod de srlige verdier, som det er formilet t beskytte med udpegningen. Ved plnlgte ndringer skl det siledes vurderes om det er forenelig med de serlige vrerdier, eller om den pigreldende bebyggelse, nlgget o.. kn gennemfores, hvis der tges serlige hensyn ved plcering og udformning. Regionpln 2005 fremgir det siledes, t Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds er beliggende i et omr6de med lndskbelig vrdi. Omr6der med lndskbelige interesser er s&rligt sirbre over for indgreb, som fgorende endrer lndskbsbilledet og store ndringer kn medfsre t forskellene mellem de krkteristiske lndskbstyper udviskes. nden for de udpe-

80 64 Lovmessige brugsbegrrensninger eller bindinger gede lndskbelige beskyttelsesomr6der ma der derfor som hovedregel kun opfores bygninger og nye nlg, der er erhvervsmessige nodvendige for driften f lndbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger, dog nlreg, som ikke slsrer eller forringer de srerlige lndskbsvrerdier. Ovelsespldsen er endvidere beliggende i et omrade med biologisk verdi, d det er et stsrre smmenhngende nturomride, der rummer et rigt udbud f fde og levesteder, som giver mulighed for stbile og smmenstte plnte- og dyresmfund. Vilde dyr og plnter er forst og fremmest sirbre overfor t deres levesteder forsvinder eller rendres si livsvilkirene forringes. For mnge nluromrider bestir risikoen - srerligt i Ostdnmrk - i t de gror til og mister deres nturmressige vrerdi med mindre der foretges egentlig nturpleje. Af Regionpln 2005 fremgir det pa den bggrund t der inden for de udpegede biologiske beskyttelsesomrider ikke ma gennemfores byudvikling, rekretive eller tekniske nlreg hvis det forringer eksisterende nturomr6der og levesteder, eller muligheden for t foretge nturgenopretning eller etblere nye levesteder i omridet som er egnede hertil og som mngler nturindhold. forbindelse med indgreb i biologiske beskyttelsesomrider forudsttes det, t der med udgngspunkt i regionplnens retningslinjer og de lovgivningsmssige krv vedr. nturbeskyttelse og lndzonedministrtion foretges en konkret r,urdering f, hvilke nturtyper der berores, om nodvendigt ogsi fderes tilstnd og konsekvenserne for de berorte rter og nturtyper. Omr6derne omkring Gl. Skydebner, Drbek mose og delvist i Kjerod Birkene er udpeget som lvbundsreler. Lvbundsreler er lvtliggende omr6der, tidligere enge og moser, fvndede soer og trlgte kyststrrekninger og tidligere {ordrme, som nu i vidt omfng er opdyrket lndbrugsmessigt. Lvbundsreler er udpegede pi grundlg f ldre kort, oplysninger fr Lndbrugsministeriets Areldtkontor smt Dnmrks Jordbrugsforskning. En del f lvbundsrelerne er desuden udpeget som potentielt egnede som vidomrflder i forbindelse med sttslige vndmiljoplner. Hensigten med udpegningen f lvbundsrelerne er generelt t sikre muligheden for t bevre og for gennem nturgenopretningsprojekter t genskbe nogle f de nturtyper (enge, moser og lwndede soer) som isrer er giet tilbge pi grund f intensivt drening og dyrkning. Nturmessigt hojest prioriteret er de lvbundsreler, der ligger inden for regionplnens biologiske kerneomrader og spredningskorridorer. Alle lvbundsreler skl s6 vidt muligt friholdes for byggeri og nleg, som ikke er erhvervsmessigt nodvendigt for jordbrugsdrift og som forhindrer senere genopretning til v6domr6der eller ndre nturomr6der. Der kn ikke gives tilldelse til konkrete bygge- og nlregsrbejder, der forhindrer genskbelse fet nturligt vndstndsniveu pi lvbundsreler, der er udpeget til t kunne oprettes til vidomrider. Regi on l e o g okl e friluft s o mr dde r Regionplnen udpeger reler til en ny gron ring og til forlrengelse f Fingerbyens gronne kiler. Den nye gronne ring skl rurnme en gennemg6ende regionl rekretiv sti, der bl.. gir igennem ovelsespldsens ostlige del og skl forbedre friluftslivets muligheder i regionen. En kileforlengelse ved Ny Motorg6rd skl forbinde tidligere udpegede kiler og etblere en smmenhngende gron struktur i regionen. Der vil efterfolgende blive foretget en mere detljeret rmmeplnlegning f de gronne kiler og den nye ring siledes t der tilvejebringes et egentligt dministrtionsgrundlg.

81 Lovmressige eller bindinger o5 Frihftsnlceg Hele ovelsespldsen er beliggende i et sikldt zone 2 omrhde, hvor nturskoler, fritidscentre m.v. kn etbleres eller indrettes i eksisterende bygninger under forudsrtning f t lndskbsntur- og kulturverdier inden for beskyttelsesomriderne ikke forringes og der tges hensyn til regionplnens ovrige retningslinjer. Omrfldet omkring Sjlso er beliggende i en zone 1, hvor der ikke kn etbleres nye golfbner, ridenlreg eller ndre, storre lndskbeligt indgribende rel- eller bygningskrrevende fritidsnlg. Eksisterende nlreg kn ikke udvides. Ovelsespldsen er endvidere plceret i en zone indenfor hvilken stojende friluftsnlreg ikke kn plceres eller udvides. Lndbrug og skov Ovelsespldsens 6bne reler er udpeget som Scerligt Folsomme Lndbrugsomrdder (SFL). SFl-omriderne er udpeget f hensyn til beskyttelse f grundvnd, vndmiljo og nturinteresser. disse omrider soges lndbrugsdriften ekstensiveret vi frivillige ftler og dertil hsrende tilskudsordning til miljovenlige jordbrugsfornstltninger, hvor der kn ydes tilskud til miljovenli grres- og nturreler, ekstensive rndzoner, etblering f efterfgrder, nedst kvrelstoftilfsrsel smt etblering f v6domrider.. Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds er beliggende i et omride hvor skovrejsning er uonsket og hvor der ikke mi plntes skov fordi dette ikke er foreneligt med omridets lndskbelige og biologiske interesser. Vnd Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds er beliggende i et omride med serlige drikkevndsinteresser hvor mn ved plcering f ktiviteter eller nlreg skl sikre t der ikke sker forurening f grundvndet. Ved Sjrelso, Hovelte Fredskov og Ny Motorgird er der udpeget kildepldszoner. Kildepldszoner er hojt prioriterede omrider med hensyn til beskyttelse f grundvndet, og der gzelder derfor srerligt skrpede krv til relnvendelsen i disse omrflder. Dette betyder blndt ndet t der som hovedregel ikke gives tilldelse til nye grundsvndstruende ktiviteter eller nlreg. Omr6det ved Ny Motorgird er endvidere beliggende i et nttrtfolsomt indvindingsomrdde, hvor der ikke m6 plceres ktiviteter eller nlg, der kn medfsre vresentlige forogelser f grundvndets indhold f nitrt. Smtlige vndlob pi ovelsesterrnet er milst efter den lempede mdlstning. Det indebrerer en ccept f, t den generelle milseefiring (sikring f gode livsbetingelser for et lsidigt og nturlig dyre- og plnteliv) ikke kn forventes opffldt pi grund f menneskelig ktivitet. Sjrelso er milst med en skrerpet mdlscetning, der nvendes for de vndomrider, hvor specielle forhold skl sikres, f.eks. ud fr nturvidenskbelige eller rekretive interesser. soer med rel pa 100 m2 og derudover skl der vrere et krkteristisk plnte- og dyreliv for den pigeldende sotype. Stoj

82 66 Lovmssige brugsbegrnsninger eller bindinger Der er i regionplnen udlgt en stojkonsekvenszone rundt om ovelsespldsen og skydebnerne. nden for denne zone ma der ikke udlregges reler til stojfolsom nvendelse, fsr det ved undersogelser er godtgjort, t der ikke er miljoproblemer forbundet hermed Fingerpln200T Regionpln 2005 blev delvist erstttet flndsplnredegorelse2006, som tr6dte i krft den 29. jrni hovedstdsomridet benrevnes derure lndsplnredegorelse Fingerpln 2007 Lndsplndirektivet 2007 for hovedstdsomradets plnlgning - Fingerpln200T -udstedes efterregleriplnlovens $ 3 stk. 1. Plnlovens $ 5 j stk.4bemyndiger miljoministeren til efter $ 3, stk. t fstlregge regler, der konkretiserer de i $ 5 i og i stk. 1 og 3 nevnte overordnede principper for plnlregningen i hovedstdsomridet. Lndsplndirektivets formil er t fremtidssikre fingerplnen ved t give et fremdrettet flles grundlg for de 34 hovedstdskommuners plnlregning. Fingerpln 2007 ersttter de overordnede retningslinjer for byudviklingen og de regionle friluftsomrader i HUR's Regionpln Regionplnen giver et opdteret, overordnet grundlg for den kommunle plnlregning frem til Fingeryln 2007 justerer retningslinjerne, siledes t de er i overensstemmelse med lovens principper, herunder om kommunlt r6derum og kommunl udspilsret, og lovens bestemmelser, herunder forskellige bestemmelser for 4 geogrfiske delomrider: 1) det indre storbyomride (h6ndflden),2) det ydre storbyomride (byfingrene), 3) de gronne kiler, og 4) det vrige hovedstdsomride. De ovrige retningslinjer i HUR's Regionpln 2005 tillegges retsvirkning, som vr de et lndsplndirektiv. De opheves i tkt med, t kommunerne hr indrbejdet retningslinjerne i kommuneplnerne i Fingerpln 2007 vil blive revideret, nir der er behov. Dilogprojekter mellem kommuner og sttslige myndigheder kn lobende fore til fstlreggelse f nye regler, ligesom opstiede kommunle behov kn fore til rendrede regler i lndsplndirektivet. Med HUR's Regionpln 2005 hr kommuneme feet et betydeligt riderum til t plnlregge de kommende 12 flrs byudvikling og byomdnnelse. Med Fingerpln2}}T f6r en rrekke kommuner i det ydre storbyomr6de ydermere et riderum til selv t udlgge ny byzone. En principiel fgrrensning f det ydre storbyomride giver kommunerne riderum til selv t vurdere byudviklingsinteresserne i forhold til ndre relinteresser pi reler, som smlet udgor f storrelsesorden h, hvorf dog godt h sksnnes t v&re omfttet f prohibitiv beskyttelse ( fredninger, interntionle nturbeskyttelsesomrider mv. ). nteressefu ej ningen skl ske i respekt for overordnede interesser, herunder regler i Fingeryln Det indebrerer bl.., t der i den kommunle plnlegning skl fstlegges rekkefolge pi ny byzone ud fr overordnede og kommunle hensyn. OgsA kommunerne i det ovrige hovedstdsomride fhr et oget r6derum. Med Regionpln 2005 hr kommunerne feet et betydeligt riderum til plnlregning f nye boligomrider i det ovige hovedstdsomride i de kommende 12 6r. Plnlgte reler til boligformdl vurderes smlet t dkke behov for boligudbygning f lokl krkter, som rkker vesentligt ud over l2 6rs perioden. Med Lndsplndirektivet oges dette riderum yderligere. Fremtidige udlreg f ny byzone til byudvikling f lokl krkter bliver en kommunl opgve. Det llerede tilvejebrgte r6derum indebrer imidlertid, t der neppe i de forstkommende ir er behov for t oge den

83 Lovmressige brugsbegrrensninger eller bindinger 67 smlede boligrummelighed i det ovrige hovedstdsomride. PA kort sigt vil det ny riderum besti i, t kommuneme ffir mulighed for t selv t fueje, hvor de kommende 6rs boligudbud skl ske. Nyudlreg skl ske i respekt for overordnede interesser, herunder regler i Fingerpln Det indebrerer, t der for nludlreg skl fstlregges rrekkefolgengivelser, som skl sikre, t den smlede boligrummelighed i det ovrige hovedstdsomride ikke oges inden for plnperioden. Kommunerne kn omdisponere rrekkefolgen for udbygning f relerne. Rrekkefolgengivelser skl sikre, t byudvikling og byomdnnelse f regionl betydning koordineres med udbygning f den trfikle infrstruktur, t der er et rigeligt og vrieret udbud f plnlgte byggemuligheder, som dog ikke vsentligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstdsomridet i plnperioden, t der kn skbes en rimelig regionl blnce i hovedstdsomridets udvikling, t byudvikling f regionl betydning, f.eks. ved nye sttioner, sikres en rimelig udbygningstkt og volumen, og t der skbes smmenheng mellem nye og eksisterende byomrider og klre grirnser mellem by og lnd. Se FingerplnZ}}T pit 10.6 Kommuneplnlregning Det smlede svelsesterrren hr reler i tre forskellige kommuner. Nedenfor ses et groft oversigtskort over tilhorsforholdet til de tre pagreldende kommuner. RUDERSOAL Horsholm Kommune Horsholm Kommunes Kommunepln udgr Hovelte- Sndholm- Sjelsmrk Ovelsesplds en del f omridet med betegnelsen'. omrdde v e s t fo r He ls in gormo torv ej en. Der glder folgende bestemmelser: o Arelerne forbliver i lndzone. o Eksisterendenturvrerdier soges bevret. o Lndbrugs- og skovbrugsreler opretholdes i videst muligt omfng.. Nye stinlreg soges plceret lngs vej- og mrkskel. Endvidere bemrerkes det, t ovelsespldsen ligger i en stojkonsekvenszone. Rudersdl Kommune Eft er kommunlreformens ikrfttrreden l. jnur 2007 indg6r Bir- Ovelsespldsen hr reler i tre forskellige kommuner. Kommunegrense med rod streg, ovelsespldsens mtrikelgr@nse med bld streg.

84 68 Lovmressige brugsbegrnsninger eller bindinger kerd og Sollerod i den nye Rudersdl Kommune Kommunepln 2000, der smmen med Temrevision 2004 tilsmmen udgor den grldende kommunepln for den tidligere Birkerod Kommune, st6r der: "Det er et overordnet mil for Birkersd Kommune t bevre det 6bne lnd i sin nuverende udstrekning. Stort set hele det 6bne lndomride inden for kommunen er fredet, udpeget som serligt vzerdifuldt eller lignende". Allerod Kommune Hovedprten f svelsespldsen indgir i Allerod Kommunes Kommunepln. Arelerne betegnes her som meget vrerdifulde lndskber, som skl fi'iholdes for bebyggelse og bymssige nlreg, smt som reler med store fredningsmipssrge rnteresser. Kommunen hr desuden en konkret hndlingspln for militromridet, der lyder: o At omridet kun ma nvendes til militrere ovelser.. At omridet skl udhgges og nvendes som nturomrde efter ophzr f militrer nvendelse. o At ved overgng til nturomrf,de skl krkteren f overdrevsomride bevres. Derudover bemrerkes det blot, t relerne henligger til militer benyttelse, og t der er udlgt en midlertidig stojzone Nturbeskyttelsesloven forlngelse f kommunlreformen og mternes nedlreggelse, er Nturbeskyttelsesloven blevet endret. Seneste udgve er Bekendtgorelse f Lov om Nturbeskyttelse, Lovbekendtgorelse nr f 21. juni Se loven pa NturbeslEttelsesloven skl medvirke til t vzerne lndets ntur og miljo si smfundsudviklingen kn ske pi et brredygtigt grundlg i respekt for menneskets livsvilkflr og for bevrelsen f dyre- og plntelivet. Nturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser omftter bl.. en rkke nturtyper, beskyttelseslinjer for nogle mrknte lndskbselementer smt offentlighedens dgng. Desuden indeholder loven bl.. bestemmelser, der gennemforer EU's direktiv om beskyttelse f vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) smt dele f EU's Hbittdirektiv om bevring f nturtyper smt vilde dyr og plnter Beskyttede nturtyper m.v. Nturbeslgrttelsesloven (NBL) indeholder en rekke bestemmelser om beskyttelse f nturtyper. Det drejer sig om: o Soer, vndlob, heder, moser, strndenge, ferske enge og biologiske overdrev (NBL $ 3). Klitfredede reler (NBL $$ 8-11) det folgende gives en kort beskrivelse f, hvilke restriktioner der grelder for de beskyttede nturtyper, der forefindes pfl Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds. Der henvises i svrigt til siderne i Skov- og Nturstyrelsens "Vejledning om registrering f beskyttede nturtyper" fr 1993.

85 Lovmressige brugsbegrnsninger eller Soer og vndlsb Der m6 ikke foretges rndring i tilstnden f nturlige soer, hvis rel er pa over 100 m2, eller f vndlsb eller dele f vndlob, som f miljoministeren efter indstilling fr mtsridet er udpeget som beskyttede efter loven. Dette gelder dog ikke for sdvnlige vedligeholdelsesrbejder i vndlsb. Sser mindre end 100 m2 er beskyttede, nir de ligger i en f de beskyttede nturtyper, hvis smlede rel er p m' og derover. Ssen vil her vere beskyttet som en integreret del f omr6det. Derudover er soer under 100 m'? beskyttede, nir de indgir som en del f et beskyttet vndlob eller ligger inden for fredskov Moser, overdrev og ferske enge Der mi ikke foretges rendringer i tilstnden f moser, overdrev smt ferske enge, nir sidnne nturtyper enkeltvis, tilsmmen eller i forb ndelse med soer er stsrre end 2500 m' i smmenheengende rel. Det skl her bemrerkes, tfortst brug f relerne i form f ovelser, smtfortst pleje i form f sl6ning, gresning og lignende ikke strider imod denne bestemmelse. Med rendringen f loven i 2004 sl6s det fst, t den beskyttede nturlype "overdrev" fremover defineres som s6kldte "biologiske overdrev", dvs. t det er omridets botniske kvlitet, der er fgorende for, om omridet ktegoriseres som overdrev, og ikke dets kulturhistorie, dvs. tidligere driftshistorie. Smibiotoper mindre end 2500 m' er i vigt omfttet f beskyttelsesordningen, hvis de stsder op til eller indgir i reler med ndre beskyttede nturtyper, og det smlede rel er 2500 m2 eller derover. Skov- og Nturstyrelsen hr udrbejdet nogle generelle retningslinjer for dministrtionen f de generelle beskyttelsesbestemmelser i nturbeskytelseslovens $$ 3, set i forhold til forsvrets nvendelse f ovelsespldser og skyde- og ovelsesterrzener. Retningslinjerne vedlregges som bilg 4, bgest i nervrende pln Beskyttelseslinjer Udover ovennvnte nturtype-beskyttelse fststter nturbeskyttelsesloven beskyttelseslinjer for en rkke mrknte lndskbselementer: o Soer og 6er (NBL $ 16) o Skove (NBL g 17) o Fortidsminder (NBL g 18) Beskyttelseslinjeme dministreres f kommuneme. Soer og der nden for en fstnd f 150 m fr sser med en vndflde pi mindst 3 h og for vndlob, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning, er der forbud mod t plcere bebyggelse (bygninger, skure, cmpingvogne, mster m.v.), foretge ndringer i terr@net, beplntning og lign. Midlertidige terrnrendringer som nedgrvning f ledninger krver ikke dispenstion, sifremt terrenet strks retbleres til det oprindelige udseende. Vndlsb med beskyttelseslinjer er vndlob, der pr. 01/ vr klssificeret som offentlige, og som hvde en bundbredde pi mindst 2 m.

86 70 Lovmressige brugsbegrensninger eller bindinger Skov ndenfor en fstnd f 300 m fr skove er der normlt forbud mod t plcere bebyggelse. Denne bestemmelse gelder dog ikke for nye nleg til egentlige forsvrsformil, der plceres indenfor de nturlige rmmer f bestiende forsvrsnlreg. Fortidsminder Der mi ikke foretges rendring i tilstnden f relet inden for 100 m fr fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven $ 29 e. Ligeledes mi der ikke etbleres hegn, plceres cmpingvogne og lignende. Forbudet grelder dog ikke for:. lndbrugsmressig drift bortset fr tilplntning, o gentilplntning f skovreler, der ligger i en fstnd f mindst 2 m. fr fortidsmindet, o beplnhring i eksisterende hver smt. sredvnlig hegning pi jordbrugsejendomme Sten- og jorddiger er beskyttet efter Museumsloven $ Offentlighedens dgng til forsvrets reler For forsvrets omrider reguleres offentlighedens frrdsel igennem Lov om ophold pd ogferdsel gennem forsvrets slrydeomrdder og ndre militere omrdder (Lov nr. 336 f 6/ ). Se loven pi. Af loven fremgir, t Forsvrsministeren bemyndiges til t fststte regler om forbud mod ophold pi og frerdsel gennem forsvrets skydeomrider og ndre militere omrider. Af den opfolgende bekendtgorelse (BEK. nr.64 f Bekendtgorelse omforbud mod ophold pd og frdsel gennem forsvrets sltydeomrdder og ndre omrdder) fremg6r, t offentlighedens dgng skl tilgodeses, nir hensynet til sikkerhed smt uddnnelses- og ovelsesvirksomhed tillder dette. Se bekendtgorelsen pi Dette betyder, t nir der ikke foregir militrer ktivitet pa terrrenerne (typisk weekender og lignende) vil ovelsespldsen normlt vrere 6ben for publikum efter de retningslinjer, der fremgir f drifts- og plejeplnen og ordensreglementet, der er plceret ved indfldsveje til ovelsespldsen. Visse skydeomrider og tekniske instlltioner kn vrere permnent fsprret for publikum f hensyn til sikkerhed i form f fre for udetoneret, sprengfrlig mmunition i omridet Retningslinjerne kn endvidere f,rndes beskrevet i forsvrets interne bestemmelse: FKOBST 610-4,pkt Plejepligt f beskyttede nturtyper og fortidsminder Forsvret hr som en sttslig relforvltende myndighed pligt til t pleje de f sine reler, som er registreret som beskyttet nturtype. Dette fremgir f udkst f 3. juli 2007 til "Vejledning om nturbeslgrttelseslovens $ 3 beskyttede nturtyper". Udkstet hr vreret i offentlig horing, og forventes udsendt i Se horingsudkstet pi

87 Lovmressige brugsbegrensninger eller bindinger 7l bor- vejledningsudkstets kpitel 3.4 under nturpleje fremgir folgende "Nturpleje Plejefornstltninger, der klrt tjener til t opretholde omrddets hidtidige tilstnd, vil kunne ske uden dispenstion. Dette gelder for eksempel fjernelse f se/vsdet opvkst f trer, buske og invsive rter i begrenset omfng. Fornstltninger, der rkker ud over lmindelig pleje f omrddets hidtidige tilstnd, krever dispenstion, selv om de tger sigte pa t forbedre nturtilstnden, f.eks. hvis der er tle om en genopretning f en tidligere tilstnd ved t fjerne bevoksninger f invsive fter. Det glder dog ikke, hvis sddnne rbejder udfsres med hjemmel ien fredning, og det ifredningen er bestemt, t forbudene i $ 3 ikke skl gelde for de p1geldende rbejder, jf. lovens $ 38, stk. 5. Se endvidere fsnit 5.7 om rydningsbestemmelser efter lov om drift f lndbrugsjorder Opmerksomheden henledes i denne forbindelse pd undtgelsesreglen i $ 2 i bekendtgorelsen om beskyttede ntuftyper, jf. ovenfor fsnit 3.2. Pleje f beskyttede nturtyper ejet f kommuner Bggrund for pleje De lysabne ntuftyper er en speciel og meget vigtig del f den dnske ntur. Betegnelsen dekker over en rekke forskellige nturtyper: klit, hede, overdrev, strndeng, fersk eng og mose med hver deres specielle dyre- og plnteliv. Blncen mellem de nturmessige vilkdr og den kulturbetingede pdvirkning er vidt forskellig og spender fr stort set ingen pavirkning f klitter og klitheder til et behov for vedvrende ekstensiv drift f bl.. enge og overdrev. Sdfremt den jordbrugsmessige udnyttelse iform f gresning eller hsslet ophorer pa kulturpdvirkede nturreler som strndeng, fersk eng, overdrev smf visse hede- og mosereler, vil de over vrierende tidsrum skifte krkter. Den lysdbne vegettion vil grdvis forsvinde itkt med, t relerne gdr over itgrr, hoje urter eller gror til med vedplnter. En sddn udvikling vil pd sigt indebere, t en rkke f de efter lovens $ 3 beskyffede ntuftyper forsvinder, sd/edes t den biologiske diversitet formindskes, og lndskbets krkter ndres. Plejepligt Efter nturbeskyftelseslovens $ 52, sfk. 1, hr kommuner, som ejer ikke fredede reler, der omfttes f bestemmelserne om beskyttede nturlyper i lovens $ 3 p/tgf til t pleje drsse. Denne pligt gelder dog ikke for vndlsb og soer. Efter nturbeskytfelses/ovens $ 52, stk. 2 skl kommunen pleje egne reler indenfor de interntionle nturbeskyffelsesomrdder i overensstemmelse med Ntur 2000-plnen. Plejepligten indeberer, t den pdgldende myndighed hr nsvret for, t de pdgeldende omrader ikke vrigt skifter krkter og for t forhindre t der sker irreversible skder. Dette opnds f.eks. ved fr tid.til nden t tge slet, fgresning el. lign. eller ved t fjerne bl.. selvsdede treer og buske for t undgd t relerne vrigt skifter krkter. Ndr stten ikke udtrykkelig er n@vnt, skyldes det, t det forudsettes, t de sffs/rge relforvltende myndigheder lgbende treffer de fornstltninger, som er nodvendige for t holde deres reler i en rimelig stnd. PA reler, der ejes f Aliljministeriet, vretger Skov- og Nturstyrelsen pleje f de beskyttede nturtyper. Bestemmelsen omftter ikke reler, der tilhgrer 28 kirker og presteembeder. Det bemerkes, t kommunerne iforbindelse med udovelse f tilsynet i medfr f lovens $ 73 kn gre sttslige relforultende myndigheder opmrksom pa eventuel mnglende pleje.

88 72 Lovmssige brugsbegrrensninger eller bindinger modsetning til kommuner og stten hr privte ejere f $ 3 omrdder ikke pligt til ktivt t bevre tilstnden f den beskyttede nturtype gennem pleje m.v. Privte hr sdledes ingen hndlepligt men kun en pligt til ikke t foretge noget, der endrer ntuftilstnden. " Museumsloven Museumsloven vretger den rkreologiske kulturrv (Lovbekendtgorelse nr f 14. december Med endringen f Nturbeskyttelsesloven er beskyttelsen f fortidsminder smt sten- og jorddiger endvidere flyttet over i Museumsloven (Jf.,lEndringslovens $4). Se loven pft Den rkeologiske kulturrv Den rkeologiske kulturrv omftter spor f menneskelig virksomhed, der er efterldt fr tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopldser, grve og grvpldser, flytbre genstnde og monumenter og den smmenhng, hvori disse spor er nbrgt. Findes der under jordrbejder fortidsminder, eller en for den pigeldende loklitet usrdvnlig nturhistorisk genstnd, skl rbejdet strks stndses og fundet nmeldes til kulturministeriet eller det nermeste sttslige eller sttsnerkendte kulturhistoriske museum. Denne beslutter snrest, om rbejdet kn fortsrette, eller om det eventuelt skl indstilles, indtil der er foretget en rkologisk undersogelse. Alle kendte rkologiske fund er registreret i Dokumenttionskontoret i Kulturrvsstyrelsen med et sognebeskrivelsesnummer ("Sb.nr."). Numrene er fortlobende indenfor de enkelte sogne. Fredede fortidsminder er udover ovennvnte nummer tillige forsynet med et fredningsnummer ("Fr.nr") og registreret i Kulturrvsstyrelsen ( Besleyttelse f fortidsminder Frem til 1. oktober 2004 hr synlige fortidsminder veret beslqrttet efter nturbeskyttelsesloven, men er derefter overfsrt til museumsloven, som siledes grelder for smtlige fortidsminder. Beskyttelseslinjen i forhold til fortidsminder findes dog stdig i nturbeskyttelsesloven. Beslcyttelsen f fortidsminder indebrer et forbud mod t ndre tilstnden. Der mi endvidere ikke foretges udstykning, mtrikulering eller reloverforsel, der fstlregger skel gennem fortidsminder. Pi fortidsminder og inden for en fstnd f 2 m fr dem mi der ikke foretges jordbehndling, godes eller plntes, og der ma ikke nvendes metldetektor Beskyttelse f sten- og jorddiger Beslqrttelse fjord- og stendiger er pr. l. oktober 2004 overfrt fr nturbeskyttelsesloven til museumsloven $ 29. Der m& ikke foretges rendringer i tilstnden f sten- og jorddiger og lignende. Ved sten- og jorddiger forst6s menneskeskbte forhojninger f sten, jord, grstorv eller lignende mteriler, der fungerer eller hr fungeret som hegn og hr eller hr hft til formil t mrkere dministrtiv ejendoms- eller nvendelsesmessige skel i lndskbet.

89 Lovmrssige brugsbegrnsninger eller bindinger 73 Ved rendringer forstis ethvert jordrbejde i diget - f.eks. etblering f gennemkorsler, fiernelse f digestrekninger, frplojning eller fskrelning f diget, {ernelse f rdder og stod fr bevoksning. Bevoksningen pi diget er ikke beskyttet, men kn uden dispenstion skrres ned - dog mi rodder og stod ikke!ernes. Fr l. ugust 2001 er den generelle beskyttelse fsten- ogjorddiger udvidet til t glde: lle stendiger o ndre diger (orddiger), der er ngivet pi det sidst reviderede kortvrerk fr Kort og Mtrikelstyrelsen l:25000 (4 cm kort) for 1. juli 1992 fr det pigreldende omride o lle offentligt ejede diger o lle diger pa og ved beskyttede nturtyper som enge, overdrev, heder og lignende - unset om de er vist pa de trykte kort eller ej. Pi kortbilgene til denne pln er indtegnet de sten- og jorddiger, som Skov- og Nturstyrelsen hr konstteret ved mrkregistrering, eller som fremgir f 4-cm kort. Sten- og jorddiger kn i enkelte tilfelde vrere beskyttede som/o rtidsminder. Diger tilhorer den ktegori f fortidsminder, som forst er fredet, nir ejeren hr modtget meddelelse om digets tilstedevrelse pi ejendommen. Et sten- eller jorddige, der er beskyttet som fortidsminde, er lene omfttet f regleme om fortidsminder Vndlobsloven forlengelse f kommunlreformen og mternes nedlreggelse, er Vndlsbsloven rendret. Den p.t. greldende lovbekendtgorelse er LBK nr. 789 f 21. juni Se lovbekendtgorelsen pi Med vndlbsloventilstrebes det t sikre, t vndlob kn benyttes til fledning f vnd under hensyntgen til de ntur- og miljomressige krv til vndlobskvliteten, som er fstst i henhold til nden lovgivning. Vndlobsloven omftter lle vndlsb, grfter, knler, rorledninger og drn smt soer, dmme og ndre lignende indvnde, som hr betydningfor mere end en enkelt ejendom. Loven regulerer en rrekke forhold vedrorende vndlob, heriblndt vndlsbenes lmindelige benyttelse, vedligeholdelse, resturering og regulering smt nhg f nye vndlsb og etblering f udpumpningsnleeg, broer, opstemningsnlreg m.m. Vndlsb inddeles dministrtivt i offentlige og privte vndlob, som ikke vedrsrer ejerforholdet. Kommunen er vndlsbsmyndighed for sivel offentlige som privte vndlsb. For offentlige vndlob udrbejder vndlobsmyndigheden et regultiv, som indeholder bestemmelser om vndlobets skikkelse eller vndforingsevne, vedligeholdelse og restureringsfornstltninger s mt ndre relevnte forho ld. For privte vndlob kn der f vndlsbsmyndigheden fstsrettes bestemmelser om vndlobets vedligeholdelse. Lngs nturlige eller i regionplnentjt m6lstte vndlob (s6vel offentlige som privte) og soer er der i medfsr f vndlobslovens $ 69 udlgt beskyttelsesbremmer i 2 m's bredde. brremmen er der forbud mod dyrkning, jordbehndling m.v. NAr vndplner efter miljomilsloven trder i krft i et vnddistrikt, vil der ikke lengere vre tle om vndlob og soer,

90 74 Lovmssige brugsbegrnsninger eller bindinger der er hojt mlst i regionplnen, men vndlsb og soer, der i vndplnen hr miljomilet god tilstnd eller godt okologisk potentile. Herudover grelder en rkke generelle bestemmelser for lle vndlob, unset om de er offentlige eller privte. Udover bestemmelser vedrorende vedligeholdelse, sejlds m.v. grelder siledes bl.. t vndlsbsmyndigheden skl godkende folgende: Regulering f vndlobets skikkelse, herunder forlob, bredde, bundkote og skr6ningsnleg; senkning f vndstnden i eller torlregning f soer; nleg f nye vndlob; nlreg f broer, overksrsler eller lignende; nlreg eller ndring f opstemningsnleg eller ndre nhg, der kn hindre vndets frie lob eller i ovrigt kn vere til skde for vndlsbet. Vndlobsloven ngiver en godkendelsesprocedure for ovennrevnte endringer Skovloven Lovbekendtgorelse om Skovloven (LBKnr. 793 f 2l.juni 2007) skl medvirke til t vrcrne og bevre de dnske skove, foroge skovrelet og sikre breredygtig skovdrift. Breredygtig drift betyder inddrgelse f sivel skonomiske som okologiske og socile verdier. Se lovbekendtgorelsen pi skovlovens formilskpitel er fremhvet, t der i offentligt ejede skove skl lgges serlig vregt pi t bevre og oge skovens biologiske mngfoldighed, og sikre, t hensynet til lndskb, nturhistorie, kulturhistorie, miljobeskyttelse og friluftsliv kn tilgodeses. Det enkelte fredskovspligtige rel skl dministreres ud fr en helhedsbetrgtning, og der skl legges serlig vgt pa de lndskbelige, nturhistoriske, kulturhistoriske og miljobeskyttende hensyn, smt hensyn til friluftslivet. Skovloven dministreres f Miljoministeriet, Skov- og Nturstyrelsen ved den decentrle enhed Kronborg S ttsskovdistrikt (pr. 1/ benrevnt "Skov- og Nfurstyrelsen - Oresund") for de reler der ligger i Hsrsholm Kommune, den decentrle enhed K-obenhvns Sttsskovdistrikt (pr. lll-2008 benrevnt Skov- og Nturstyrelsen - Ostsjzellnd") for skovomriderne i Allerod Kommune, smt den decentrle enhed Jregersborg Sttsskovdistrikt (pr. l/ benvnt Skov- og Nturstyrelsen - Hovedstden) for skovomrider i Rudersdl Kommune. Skovomriderne dministreres under hensyntgen til, t de nvendes til militre form6l. rl il, L Figuren vise skovlovskredsene med rod streg og ovelsespldsens mtrikelskel med bld streg.

91 Lovmressige brugsbegrrensninger eller 75 Skovloven omftter fredskovspligtige reler som er: l) Areler, som miljoministeren hr besluttet skl vere fredskovspligtige 2) Areler, der i mtriklen eller tingbogen er noteret som mjortsskov 3) Areler med skov, der ejes eller erhverves f stt, kommuner eller folkekirke, reler, der ejes f disse, og hvor skov etbleres eller indfinder sig, smt tilhsrende reler uden treebevoksning. For skovbevoksede, fredskovspligtige reler i de interntionle nturbeskyttelsesomr6der skl der efter skovloven udrbejdes Ntur 2O00-skovplner for t sikre nturfyper og levesteder for rter p6 udpegningsgrundlget for Ntur 20O0-omriderne Fredskovspligt Siden skovforordningen f 27. september 1805 hr der i Dnmrk eksisteret fredskovspligt. Skove, der tilhorer stten er jf. skovlovens $ 3, stk.l fredskovspligtige. Hvorvidt et bevokset rel er t betrgte som skov i lovens forstnd beror p6 et konkret fgligt skon. Af bemrkningerne til loven fremgir det dog, t mn ved dministrtion f loven som hovedregel vil krkterisere reler som skov, hvis de er bevoksede med trer, som dnner eller inden for et rimeligt tidsrum vil dnne sluttet skov f hojstmmede tr&er, og hvis de som hovedregel er storre end 0,5 h og mere end 20 meter brede. P6 Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds er i lt 21,6 h omfttet f fredskovspligt pi plntidspunktet, se bilg 2. Fredskovspligt er en perrnnent reservtion freler til beredygtig skovdrift og fredskovpligtige reler skl siledes som hovedregel holdes bevoksede med trcer, der dnner, eller inden for et rimeligt tidsrum vil dnne sluttet skov f hojstmmede trreer. Der er dog mulighed for t nvende op til l0 pct. f det enkelte fredskovspligtige rel (den enkelte skov) til skovgrresning eller strevningsdrift. Andre 10 pct. kn legges ud til juletrer og pyntegront i kort omdrift og endelig kn 10 pct. lregges ud som 6bne nturreler. PA fredskovspligtige reler ma der ikke opfores bygninger, etbleres nlg, gennemfores terrenendringer eller nbringes ffld. Der mi dog opfores byggeri, etbleres nhg eller gennemfsres terrenendringer, som er nsdvendigt for driften, herunder rbejdsskure p6 op til l0 kvdrtmeter i skove p6 over 20 h, hvor der ikke er ndet driftsbyggeri. Der m6 endvidere opfores spejderhytter, skovbornehver og lignende byggeri, der srerligt tilgodeser borns og unges friluftsliv. Der kn gives dispenstion til ndre former for byggeri mv., men prksis er meget restriktiv. Smmenhengende fredskovspligtige reler mi ikke udstykkes hvis delene er under en vis storrelse, dvs. 50 h pi godejorder stigende til h pi ringerejorder. Af Skovloven fremgir det endvidere t ydre skovbryn f lovtrer og buske skl bevres, og t soer, vndlob, moser, heder, strndenge eller strndsumpe, ferske enge og overdrev, der hsrer til fredskov (og som ikke er omfttet f Nturbeskyttelseslovens bestemmelser fordi de er mindre end de deri fststte storrelsesgrnser), ikke mi dyrkes, fundes, tilplntes eller p6 nden mide endres.

92 76 Lovmessige brugsbegrnsninger eller bindinger Fredning f reler pfl Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Hovelte-Sjrelsmrk-Sndholm ovelsesplds er fredet f Fredningsnrevnet for Frederiksborg Amt i medfor f Nturbeskyttelseslovens kpitel 6 ved kendelse f 17. november Form6let med fredningen er t sikre: o At omridet ikke gores til genstnd for fremtidig byudvikling o At de lndskbelige og nturmressige kvliteter bevres og forbedres o At de kulturhistoriske vrerdier bevres o At omridets fremtidige rekretive nvendelse bevres og forbedres o At omridet friholdes for bebyggelse, veje og ndre permnente nleg. Folgende reler er undtget fr fredningen: o Hsvelte Kserne, Hsvelte Lndsby og feltbne o Hoveltegird. Sndholmlejren o Sjelsmrk Kseme Fredningen skl ikke hindre, t den militre nvendelse kn fortstte som hidtil, og sd lenge forsvret ejer og/eller nvender relet, reguleres relerne drft og pleje, vejnleg og mindre bygningsrbejder, f den til enhver tid gceldende drifts- og plejeplnfor Hovelte- Sndholm-Sjdsmrk ovelsesplds, udrbejdet i smrbejde mellem Forsvret og Skov- og Nturstyrelsen. forbindelse med eventuelle fremtidige udvidelser f de eksisterende ksernereler er der udpeget tre byggefelter 1,2 og 3 (vf. drifts- og plejekortet, bilg 3). Det er ikke tilldt t opfre stsne bygningskomplekser uden for disse tre byggefelter. Byggefelterne mi kun benyttes til forsvrets formil. Byggefelterne reguleres ikke f fredningen, nir udnyttelsen er til forsvrets form6l. SAfremt forsvret ikke hngere ejer og/eller nvender relet, er byggefelterne omfttet f fredningsbestemmelserne. Byggefelterne udgir helt eller delvist f fredningen i det omfng de bliver bebygget med dertil knyttede frireler. Det bsr bemrkes, t der i 2007 er rejst fredningsforslg for Stvnsholtkilen, der berorer en mindre del f ovelsespldsen syd for jernbnen (eksklusiv Ny Motorgird) Retningslinjer for nvendelse f sprojtegifte (pesticider) og godskning Med udgngspunkt i forsvrets Pesticidhndlingspln f 16. mrts 2000 er det med udgngen er 2002 forbudt t bruge pesticider pi forsvrets reler, medmindre der er sikkerhedsmssig eller ndre serlige 6rsger, der gr sig geldende (f.eks. i forbindelse med bekempelse f Kmpebjomeklo). Forsvret hr besluttet, t godskning begrnses - i overensstemmelse med Skov- og Nturstyrelsens politik for lndbrugsreler- til mksimlts0 % f norml kvrelstofnorm fstst f Di-

93 Lovmressige brugsbegrrensninger eller bindinger 77 rektortet for FodevreErhverv for de p6gzeldende fgrder. Der nvendes kun godskning i begrrenset omfng pa vildtgre, og kun sifremt det skonnes nodvendigt. Desuden pi bortforpgtede lndbrugsreler til dyrkning. kke pa vedvrende grresreler, hvd enten de er bortforpgtede eller ej. P6 Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk er godskning siledes begrenset til vildtgre Vildtpleje Jgt og regulering f vildt indgir som et element i forsvrets nturforvltning og skl bidrge til t sikre sunde og breredygtige bestnde f vildt smt t skbe rum for en nturlig udvikling fden ovige fun pi forsvrets reler. Det tilsigtes derfor, t der p6 forsvrets reler drives jgt og regulering smt foretges vildtpleje pi en sidn m6de, t der opretholdes sunde, fblncerede og righoldige bestnde f de jgtbre vildtrter uden udseetning. Der kn isrer for hjortevildt vrere tle om en fblncering f lokle bestnde med henblik pi t tilpsse kons- og ldersfordeling og eventuelt bestndens storrelse. Denne fblncering kn ske gennem srerlige nturplej efornstltninger og eventuelt beskydning. Endvidere kn forsvrets reler gennem udvndring virke som vildtreservoir for de omkringliggende reler. den udstrekning den militere brug gor det muligt, skl relerne til enhver tid fremtrrede som fristeder for den dnske fun. Jgtofficeren plnlgger Arligt beskydningen f de forskellige vildtrter og tilrettelgger jgterne i overensstemmelse hermed. Beskydningen holdes normlt pi et niveu, der ligger under den nturlige tilvkst. For skdevoldende vildt (mink, krge og skde) udnyttes dog lle muligheder for regulering. Generelt gelder flgende vedrorende jgt og regulering: o Eventuelle vildtgres plcering fstlregges i drifts- og plejeplnerne. o Gsdskning begrrenses i overensstemmelse med Skov- og Nturstyrelsens politik for lndbrugsreler til mksimlt 80 % f norml kvrelstofnorm fstst f Direktortet for FodevreErhverv for de pagldende fgroder. o Freldefngst mi foregi i henhold til de herfor greldende regler, jf. BEK nr. 868 f Bekendtgorelse om vildtskder. Der mi ikke: o gerrlorrfores opdrret og udsetning til fskydning, o foregi fodring f ndefugle i og ved vndhuller og vidomrider,. skydes fuglevildt pi pldser, hvor der fodres i jgtsresonen, o drives jgtphvndfugle (gs, render, vdefugle (minus skovsneppe), blishone og m6- ger) p6 soer og i vidomrider med 6ben vndflde pi over 2 h, d disse omrflder regnes for vigtige rstepldser for ndefugle, og derfor skl sikres fred, og. drives jgt i udpegede Rmsr-, EF-fuglebeskyttelses- og hbittomr6der pa rter, som omraderne er udpegede med henblik p6 t beskytte.

94 78 Forsvrets fremtidige behov og onsker 11 FREMTDGE BEHOV OG ONSKER De to btljoner ved den Kongelige Livgrde hr i forbindelse med udrbejdelsen f nrerveerende drifts- og plejepln beskrevet de fremtidige onsker for nvendelsen f Hsvelte- Sndholm-Sjelsmrk ovelsesplds frem til2020. De to btljoners fremtidige onsker er i hovedtrrek enslydende og er derfor smmenskrevet i nedenstiende. o Behov for nye nlreg og ovelsesfciliteter Den Kongelige Livgrdes 2. btljon (VLG) er nsvrlig for plnlgning, tilrettelggelse og gennemforelse f den del f Herens bsis- og rektionsstyrkeuddnnelse (HBU og HRU), der er plceret pi Hovelte Kserne. Den Kongelige Livgrdes L btljon best6r f to kompgnier udstyret med infnterikmpkoretj (CY 90135), et kompgni med Pirnh smt et stbskompgni korende primrert i hjulkoretojer. S en r Det hr stor betydning for den uddnnelse, der skl gennemfores i en moderne enhed, t hjul- og brltekoretojer hr mulighed for t bevrege sig rundt i terr@net med nogenlunde smme hstighed og t nfnterikmpkoretoj CV 9035 til l. og 2. kompgni uddnnel s esmulighederne ikke begrrenses pi grund f nedslidning eller bonitet. Derudover er der behov for t der etbleres skovstykker som supplement ogleller ersttning for den eksisterende, og t skovstykkerne gores nvendelige som "udgngsomrider", "beredskbsomrider" og for "kmp i uoverskueligt terren" (skov). LG nfsrer, t frelles for de to uddnnelser (HBU og HRU) er et behov for et terrn med plds til mindst fire underfdelinger - herf to pnserinfnteriunderfdelinger - og t det pegeldende terren er frbrt for sivel personer til fods som for lette hjulkoretjer. Derudover bor dele f omridet vrere tilplntet med skov og der bor gives mulighed for midlertidigt t opstille en eller flere kulissebyer Ringvej Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds fremstir for nuverende meget nedslidt med dybe beltespor, der en stor del f 6ret kun er pssble for blteks retjer. Der er s6ledes store omrdder, hvor hjulkoretojer slet ikke kn frerdes - og d slet ikke pi en m6de, der kn nvendes

95 Forsvrets fremtidige behov og onsker 79 under ovelse. Det er s6ledes umuligt t surre gods i en forsyningsdeling og forskyde ud i ovelsesterrnet uden t gods, koretoj og personel lider skde. Derved mistes mulighed for t sve stbsunderfdeling og dennes smvirke med ovrige enheder i btljonen i ovelsesterrrenet. Det er et stort onske fr sivel /LG og LG t der igennem svelsesterrenet etbleres en fst funderet ringvej til hjulkoretojer. Dette vil skbe mulighed for en bedre udnyttelse f ovelsesterr&net, d brugerne vil hve mulighed for t komme ud i omrider, der i dg ligger unvendt fordi dgngsvejen for nuvrerende ofte kun er pssbel ibltekoretjer. En etbleret ringvej vil optimere uddnnelsen, idet det vil give fglrere og instruktorer mulighed for t ni ud til det terren, der psser til hver lektion og dermed nvende det bedst egnede terrn til lektionerne. Smtidig m6 der forventes en mere ligelig nedslidning f terrrenet, d det ikke kun vil vrre de omrider, der ligger i pssende gi-fstnd eller som der kn kores til i hjulkoretoj, der nvendes. Prllelt med ringvejen snskes der nlgt et fst breltespor saledes t mn f6r mulighed for trnsport frem og tilbge f op til to mrchveje. Smtidig vil to prllelle vejforlob give mulighed for t gennemfwe ovelser med en bedre smmenhreng mellem kmpunderfdelinger og stbsunderfdelinger, d disse vil hve mulighed for t folge efter de pnsrede enheder ved nvendelse f ringvej en. Etblering f skovreler De f6 uddnnelsesnvendelige skove, der findes pi ovelsesterrrenet er slidt ned og hr ingen smmenligning med lmindelig dnsk skov. S6ledes er jorden gennemgrvet i forbindelse med beredskbs- og bivuksvelser, og d der kun er de smme skove t bruge, er disse efterhinden hirdt slidte. Smtidig er det de srnme skove, der skl nvendes til ovelser i skovkmp selvom de pa grund f fsrnrevnte ktiviteter hr mistet skovpreget sivel som genkendeligheden og reelt er en rrekke "ple med gron top". Den Kongelige Livgrde hr onske om etblering f folgende skovreler (nummer refererer til illustrtion, bilg 7): Skov nummer l, Gmmel SlEdebne Omridet omkring Gl. Skydebne ses som et nogleterren i uddnnelse i fsiddet infnteri i uoverskueligt terren (skovkmp) og skl ses i smmenhng med kulissebyen, der er plceret i koreg6rden ved Gl. Motorgird. De eksisterende skove i omridet snskes tyndet og de eksisterende krt-reler onskes erstttet med ny hojstmmet skov, der kn skbe smmenhreng mellem de eksisterende birkelunde. For t tilvejebringe et tilps stort skovomride snskes det, t den nye skov drekker hele den dog siledes t der friholdes et rel pi c meter rundt vestlige hlvdel f sektor b - om det gmle nerkmphus. Ved eventuel hegning fdet nye skovomr6de onskes det, t der tges hojde for et gennemgaende spor i forbindelse med den onskede ringvej si der kn gennemfsres uddnnelse gennem skoven d flere fremrykkeveje. Udover nvendelse til skovkmp snskes skoven nvendt som beredskbsomr6de som supplement til skovomrfldet umiddelbrt mellem Hsvelte Fredskov og Gl. Motorgird.

96 80 Forsvrets fremtidige behov og onsker Skov nummer 2, vestfor Ulerne omridet vest for Ulerne onskes etbleret ny skov med et gennemgiende "tvngsspor" for bnltekretjer gende fr hul i hegnet ved "OP/CP" (sydlige del f sektor V ) og stik syd til den nye ringvej. Under etblering vil der ikke vere behov for veje gennem omridet. Omridet ligger op til jernbnen og en ny skov vil skbe et skovbryn op mod den eksisterende bevoksning, der nu fremstir med hoje trreer, der ikke giver en cmouflerende effekt mod de ktiviteter, der sker pi jorden. Skoven onskes nlgt med henblik pi nvendelse som "udgngsomrfide" under svelsesktiviteter og som beredskbsomride. Som beredskbsomr6de ses den som et supplement til det eksisterende krt omkring "PMW-soen" og sektor V c. Skov nummer 3, ostfor Frimerkeskoven den ostlige del f Sjrelsmrk ovelsesplds umiddelbrt greensende op til Frimrerkeskoven, onskes etbleret en ny skov. omridet eksisterer en nedslidt niletrresbevoksning, der foreslis udtyndet og bevret indtil ny skov kn nvendes. En ny skov vil give smmenhrng mellem eksisterende bevoksninger s6ledes t omr6det fhr et hrmonisk helhedsindtryk. Den nye skov onskes nlgt s6ledes t den kn nvendes til beredskbsomride og uddnnelse i skovkmp smtidig med t den kunne give drekke for udgngsomr6de. Som beredskbsomride ses det som et supplement til den eksisterende skov Frimerkeskoven. Under etblering vil der ikke vrere behov for veje gennem omridet. Efter etblering vil der vrere behov for to til tre gennemg6ende spor gennem skoven. Skov nummer 4, vestlig del Sjelsmrk den vestlige del Sjlsmrk svelsesomr6de snskes etbleret ny skov umiddelbrt op d Tokkeksb Hegn. En ny skov onskes nlgt som et skovbryn op mod den eksisterende, der fremstir som hojskov bestiende overvejende fbgetrer. For t give drekke for udgngsomr6de eller beredskbsomride ville etblering f et nyt skovomride her give den fornsdne cmouflerende effekt og kunne derved dnne udgngsomride i en pitrenkt hndlebne for KK (nfnterikmpkoretoj). Under etblering vil der ikke vere behov for veje gennem omr6det. Omrdde nttmmer 5, vestfor Hsvelte Kserne Omridet er groet til i tjorn og hr derfor en begrnset uddnnelsesmressig nvendelse d det er uigennemtrrengeligt for personel ogkretjer. omridet er der nogle gode omrider til etblering f hndlebne og det er Livgrdens onske t der i omridets midterkse ryddes for krt for derved t give luft til en bredere nvendelse f relet. Det omrtde der for nuvrerende er udpeget til BSO, sflvel som det skovstykke, der gir prllelt med hegnet til Hsvelte Kserne snskes bevret. Generelt Med ovennvnte forslg til forbedringer og ndringer til ovelsespldsen er det Livgrdens onske t opn6 en bredere - og dermed ogsi bedre - udnyttelse f terrrenet til den uddnnelse mn i dg er pilgt t gennemfore. Som terrenet er i dg er det store dele f 6ret ufremkommeligt for ndre koretojer end beltekretojer ligesom ferdsel for personel til fods er vnskelig. Af de fremstte snskede forbedringer og rendringer, er det s6ledes en fst bnet ringvej, der prioriteres forud for etblering f skovrejsning, der ligeledes er i prioriteret rrkkefolge.

97 Forsvrets fremtidige behov og onsker 8l Etb e r ing f ny e ovels e sfci litete r medfor f det nuvrerende forsvrsforlig, er forsvret pilgt t uddnne vernepligtige til totlforsvret med fokus p6 brnd-, redning- og miljo, bevogtning og intemtionle opertioner. forbindelse med gennemforelse f Herens Bsis Uddnnelse (HBU) og Heerens Rektions- Uddnnelse (HRU) og til brug for uddnnelse f Stiende Rektionsstyrke (SRS) smt interntionle opertioner (NTOPS), hr Den Kongelige Livgrde behov for t der etbleres en rrekke nye uddnnelsesfciliteter bestiende f nrrkmpfciliteter, brnd-, rednings- og miljofciliteter smt to observtionspost/checkpoint (OP/CP) med delingslejr. Fciliteter til bykmp. Nrerkmpfciliteten skl give soldten mulighed for t ove indtrngen i hus, rydning f hus herunder mulighed for t bevrege sig mellem flere etger. Soldten skl tillige kunne indrette kmpstilling i bebyggelse ligesom hn skl kunne rnsge bygning i forbindelse med NTOPS. Brnd-, redntngs- og miljofciliteter. Fciliteten skl give soldten fysiske rmmer for uddnnelse i hjelp til smfundet. Soldten skl pi pldsen deltge i brnduddnnelse og i redningsuddnnelsen, hvorforpldsen skl hve et omride, hvor slukningsrbejde foreg6r, et omride til murgennembrydning, et omride hvorfr sirede personer kn evkueres ved nedfiring, et omride hvor stormskder kn repreres og slutteligt et omride, hvor der rbejdes med opbygning f demninger i sndsrekke. Fciliteten skl omftte et bylignende milj, hvor soldten kn ove de forskellige ting. OP/CP med delingslejr. OPCP skl give soldten mulighed for t ove opgver til N- TOPS smt i bevogtning f lejr, indgi i nerforsvr smt t kunne undersoge kretojer og gennemfore observtionsdeneste. Delingslejren skl hve kpcitet til t underbringe op til30 soldter. Lette hller til gennemforelse f enhedsuddnnelse. tilknytning til nerkmpfciliteter og i brnd-, miljo-, og redningsfciliteten onskes opfort lette, lukkede stndrdhller ph c. 4OO m2 til instruktion f soldter, beredskbsomr6de, fglig instlltion, kommndosttion og fsogning f instlltioner. Alle nyuddnnede korere i forsvret skl efter erhvervelse/udvidelse f korekort, gennemg6 en supplerende uddnnelse benrevnt "uddnnelse i foring m.v. f ksretojet" (omskoling). forbindelse med lukning f Sjrelsmrk Kserne er det nsdvendigt t etblere en styre- og bremseovelsesbne ved Hsvelte Kserne til brug for bl.. den nyoprettede Pnserinfnteribtljon (PNNFBTN) og Uddnnelsesbtljonen (UDDBTN). Omskolingen til brugskoretjet hr til formil t bibringe eleven de fornsdne frerdigheder i - under lmindelige korselsbetingelser - t fremfsre og betjerte detkretj den pigldende skl fore under sin videre tjeneste, smt t foretge de eftersyn og den vedligeholdes f koretojer, der skl udfsres ved brugerens fornstltning. Under uddnnelsen i foring m.v. f brugskoretojet skl koreren bl.. gennemfore styre- og bremseovelser. Der er ikke pi eller i nerheden f de Nordsjllndske grnisoner egnede omrider til t gennemfore disse svelser.

98 82 Forsvrets fremtidige behov og onsker o Drift og pleje f skovomriderne Som beskrevet under pkt. 8.2 "Skovdrift" er det Forsvrets Bygnigns- og Etblissementstjeneste, der er nsvrlig for den overordnede drift og pleje fde fredskovspligtige skovreler pi Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds. FBE hr fremsendt nedenstflende onsker og forslg til den fremtidige drift og pleje f skovomr6deme. Etblering f nyt BSO-omride Bevoksningen tyndes m ,2014 Skovudviklingstyperfor skovene pd Hsvelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Smmenholder med skovenes nuvrerende rtssmmenstning med lokliteten finder mn umiddelbrt frem til tre skovudviklingstyper pi ovelsespldsen.

99 Forsvrets fremtidige behov og onsker 83 P6 de lvest liggende lokliteter og i de grnle tsrvemoser er skovene domineret f birk. Eksempler er fdeling 106c, 106d, 107f, 107g,108d, l08f og l3e. Skovene minder meget om skovudviklingstype 41 - birk med skovfrr og grn - hvor birken er dominerende og der er enkelte grupper f iser grn. Terrenets tre skove - Hovelte Fredskov, Ellebeklund og Frimerkeskoven er domineret f bog, sk og rer. Bogen i Hovelte Fredskov er fr l86l og er i vitl og i god vekst. Grnskovene onskes pa sigt konverteret til en bogedomineret lovskov og derfor vil skovene plejes i retning f skovudviklingstype 12, der erbg med sk og Er. Endelig findes der en egedomineret skov i den sydlige del f terrrenet omkring PMW-soen. Skoven minder om skoludviklingstype 22 - eg med lind og bog - hvor der er et stort islt f tjmi knteme f skoven. Pleje f dbne gresreler Et vsentligt element i l uddnnelse f soldter er den enkeltes uddnnelse som enkeltkremper og i grupper, hvor fgivelse f sigtet ild med hindviben, bevregelse i terrrenet, lene og i grupper er helt nodvendige for t f& soldten til t forst6 sin egen rolle i enheden i kmp. Blndt ndet skl soldten under beskydning flde ned og umiddelbrt kunne optge ildkmpen. Det kn kun ske hvis vegettionen er meget lv. Af hensyn til den militre uddnnelse er det derfor nodvendigt, t der forekommer egnede ovelsesomrf,der pi terrenet der sl6s si hyppigt, t grcsvegettionen ldrig bliver over cm hoj. Omrider, der f denne grund udsrettes for hyppigere slining kn vriere fr 6r til 6r og ma fstlgges i et smrbejde med LSE Hsvelte og den llerede nedstte brugergruppe med representnter fr de uddnnende enheder. Denne lngt hyppigere slining pa udvlgte prtier vil i ovrigt modvirke dnnelsen f hojstudereler, som pi sigt er skdelige for overdrevsfloren. Ved t sl6 lngt hyppigere som her pipeget, undgir mn tillige i vid udstrrekning, t yngel odehgges. Sl6ningen kn tilrettelegges som en mosikslining, si der efterldes prtier med ursrt vegettion indtil det folgende forir, til gvn for insekter, frosretning f plnter, dkning for dyrene m.v. Tilsvrende betrgtninger gr sig greldende under uddnnelsen i ptruljetjeneste. Ogsi her er det nsdvendigt med et ntl "ptruljestier", si denne vigtige disciplin kn indoves under lettere forhold end ved t udfore ptruljetjeneste i hoj vegettion. Et ntl stier/spor mi derfor holdes kortklippede sommeren igennem.

100 84 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer f nturvrdier og offentlighedens dgng 12 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedring f nturvrerdier og offentlighedens dgng Skov- og Nturstyrelsen hr i forbindelse med nrrverende revision udrbejdet nedenstiende forslg til beskyttelse og forbedring f terrenets nturvrerdier. Forslgene tger udgngspunkt i den gmle drifts- og plejepln, men er justeret sa der tges hojde for de tiltg, der llerede er udfort. 1.2.l Forslg til en overordnet mfllsretning for omrfldets fremtidige nturtilstnd Det er Skov- og Nturstyrelsens snske t bevre Hsvelt-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds som et vrerdifuldt lndskb, hvor blncen imellem nturtyperne sikrer bedst mulige forhold for t vrieret dyre- og plnteliv. Hensynet til nturvrerdierne skl ske med respekt for forsvrets nvendelse f omr6det som militrer ovelsesplds. Af sivel nturmessige- som svelsesmressig hensyn bor det sikres, t der ikke sker yderligere tilgroning f omr6det, idet ogsi den militrere brugsvrerdi er strerkt fhengig f omridets nturmressige krkter. Ovelsespldsen bsr fstholdes som et overvejende 6bent, firekslende overdrevslndskb med spredte skovbevoksninger, krt og vidomrider. Det fuekslende terrren sikrer optimle ovelsesmuligheder og en stor biologisk mngfoldighed. Kulturcrdier i form fjord- og stendiger, hulveje og torvegrve skl bevres. Plejetiltg skl udfores uden brug f godning og de lovgivningsmressige forpligtigelser, som beskrevet i kpitel 10, efterleves. Sprojtemidler nvendes udelukkende i forbindelse med bekrempelse f Krempe-Bj srneklo. Skov- og Nturstyrelsen skl foresli folgende konkrete tiltg 12.2 Forbedringer i plejen f gresreler Ove rdrevs- o g slette re l e r Overdrevs- og sletterelerne pi Hovelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds er - med fe undtgelser - krkteriseret f en grres-urtevegettion, der lngsomt er ved t udvikle sig til en mere rtsfttig hojstudevegettion. Dette skylder, t store dele f relerne fortst er under hstig tilgroning fordi de ikke er blevet plejet gennem slning som nvist i den gmle driftsog plejepln, og kun de overdrevsreler, der hr vreret plejet mest intensivt i perioden hr fortst en udpreget overdrevsvegettion. For t bibeholde og styrke omridernes krkter som 6bne, beskyttede overdrevsreler foresl6r Skov- og Nturstyrelsen t der ivrerksttes en omfttende plejeindsts i den fremtidige plnperiode. Foruden t tilgodese en mere rtsrig plntesmmensetning vil en mfllrettet pleje forbedre vilkirene for en rkke sjeldne insekter, der er ftrngige f den krkteristiske overdrevsflor, ligesom relernes vrdi som ovelsesomrflde vil forbedres og sikres. Smtidig vil Stten hermed opfflde sin forpligtelse til t vedligeholde nturreler i en god plejetilstnd.

101 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer 85 fnturvrdier og offentlighedens dgng S6vel slette- som overdrevsrelerne bor plejes ved sl6ning. Sliningen bsr ikke foretges for den 15. juli for t sikre, t blomsterfrsene er smidt pi relerne og t sommerfuglelrver og insektpupper er fuldt udviklede. Klippehojden bsr vrere si lv som muligt. Arelerne sl6s optimlt hvert 6r, men som minimum hvert 3. 6r. Srerligt de tidligere lndbrugsreler er domineret f kulturgrsser, der vidner om t jorden her stdig er pivirket f nreringsstofophobning pi grund f den irelnge godskning. Overgngen til en mere rtsrig plntesmmensetning vil derfor forst ske over en irrrekke i tkt med t jorden udpines, og de mere nreringskrrevende kulturgresser efterhinden mi vige pldsen for de mindre nreringskrrevende rter. Denne udvikling forudsretter dog, t det fslaede mterile fiernes fr relet for t undgi t de nreringsstoffer, der findes i mterilet frigives tilbge til relet. Slining f de tidligere lndbrugsreler er til gengeld lettere end de fleste ovrige 6bne reler, d den mngeirige lndbrugsmressige drift med hyppige omlgninger hr betydet t relerne er plne, uden store udfordringer for sliningsmskinellet. Dele f overdrevsreleme kn med fordel sl6s i mosikker, der efterlder vegettionen i flere hojder - gerne med omrflder, der kun sl6s hver nden gng. Pi den m6de opstir der forskellige udviklingsstdier f grcsser og urter til gvn for en storre biologisk mngfoldighed. Overgngen mellem hoj og lv vegettion giver desuden krybdyr, som firben og snog gode muligheder for t kunne sole sig i den lve vegettion og hurtigt soge i dkning i den hojere vegettion. Hvor vegettionen bliver lrengere imellem hver slining,bbr mnvrere serlig opmrerksom pi t storre fugle og pttedyr vil trykke sig til jorden under sliningen. For t undg6 overkorsler, nbefles det t ptmontere trktoren en vildtlrm, der kn dvre fbreren,ligesom der bsr slas fr relets centrum mod knten, si vildtet ikke fnges pi midten. Arelet kn lterntivt drives igennem fuddnnede hunde- og hundeforere, der kn rekvireres igermem et lndsdrekkende vildtredderkorps. En rrekke reler er stdig prreget f tilgroning, og slining brher kombineres med nedskrering f busk- og tropvrekst som forstegngsindgreb. Serligt omridet nord for Sjelsmrkvej og vest for Hovelte Kserne er under hstig tilgroning, og nedskring forud for slflning vil her krreve en srlig indsts. Til gengeld vil nedskring og efterfolgende slining ge den velsesmssige nvendelsesmulighed f omriderne betrgteligt. Grenffldet kn med fordel smles i bunker og udlgges som smi kompostdynger i skovknter og i nrerheden fvndhuller. S6dnne dynger er yndede ynglepldser for blndt ndet snoge ogfirben. Flere steder i terrrenet er der pa overdrevsrelerne efterldt store bunker med hugstmterile, der stmmer fr skovningeme forflret Disse bunker bor fiernes snrest muligt, d de er. plceret pa eksisterende overdrev.

102 86 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer f nturvrdier og offentlighedens dgng Elrsempler pd hugstmterile, der er plceret pd overdrevsreler flere steder i terrenet Forslg til pleje og genopretning f vfldomrflder Ovelsespldsen indeholder en mosik f forskellige vidomrider, og hr derfor store potentiler for t tilgodese en rrkke specielle dyre- og plnterters srlige krv til yngle- og levested. Pi trods f den hidtidige plnperiodes pleje og genopretningsforsog, er vidomriderne dog stdig generelt i dirlig plejetilstnd. Moseomriderne er fortst truet f tilgroning, og hvor pilen i plnperioden er forsogt trukket op/skiret ned, skyder den ggressivt igen. Engrelerne er blevet sl6et, men er fortst domineret f en ensrtet, rtsfttig hojstudevegettion. Med undtgelse f de to projekter, der blev opgivet pa grund f utilsigtet oversvommelse f nborelerne, foreslir Skov- og Nturstyrelsen, t de pibegyndte genopretningsprojekter fslges op i den kommende plnperiode dog s6ledes t plejeindstsen justeres og tilpsses omr6- dernes nuvrerende sttus. Engreler Engrelerne i Engene, Sletterne og Drbk Mose er lle blevet sl6et de sidste pr 6r, men er fortst domineret f en ensrtet hojstudevegettion, der vidner om t plejeintensiteten ikke hr vreret tilstrkkelig. Fortst slaning med efterfslgende opsmling f det fklippede mterile vil lngsomt forbedre engenes biologiske kvlitet. Omriderne hr imidlertid pi grund f dirlig tilgengelighed og hoj fugtighedsgrd kun ringe svelsesmessig verdi, og som lterntiv til den reltivt omkostningskrcvende plejemetode med hoslet, foreslir Skov- og Nturstyrelsen derfor t engrelerne helt eller delvist i stedet fgrsses f kreturer eller ffir. Grsning er ud fr s6vel skologiske som kulturhistoriske betrgtninger den mest optimle pleje for engreler og mn fhr desuden en mere jevn og - med rette gresningstryk - mere skinsom pleje, idet der ikke sker pludselige store indgreb, hvor l vegettionen f emes pi 6n gng. Forud en Sletterne og dele f Engene kunne mn forestille sig t engrelet i den vestlige del f Drbek Mose udvides til t omftte det store centrle moserel og det tilstsdende krtrel efter en eventuel nedskring. Kreturernes dgng til vndhullets bredder vil effektivt forhindre den nedskirne pil i t skyde igen.

103 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer 87 f nturvrdier og offentlighedens dgng Soer og vndhuller De smi vidomrider, der findes spredt over terrrnet er pa trods f den tidligere indsts fortst under tilgroning f pil. Ud over t bortskygge den nturlige kntvegettionen medvirker krttene til t snke sivel vndstnd som vndtempertur. Enkelte f vndhullerne hr stejle bredder, og er derfor for nuvrerende ret uegnede som yngledmme for pdder og vnddyr, hvis ynglesucces erbetingede fen lvvndet, vrm bredzone. Ved t udjrevne de stejle bredder og {erne krttene kn vndtemperturen heves og vndhullerne gores mere egnede som ynglelokliteter. Ved nedskrering f pil skl mn - som erfret pi ovelsespldsen - vrre opmrksom pi t de skyder temmelig ggressivt, nflr den beskeres. Et plejeindgreb vil siledes krve kontinuerlig nedskering i den efterfolgende irrekke. Ved nedskrering i vrksts&sonen, nir bldene er under udvikling, hremmes genvksten dog, ligesom hoje stodskud erfringsmssigt giver lvere stsdfrekvens, Alterntivt kn det blive nsdvendigt t trkke pilen op med rod - et indgreb, der dog stdig skl folges op f efterfolgende nedskering. En del f grenmterilet kn efterldes i nrerheden i bunker - evt. smmen med sma stendynger meter fr vndhullet. S6dnne bunker er gode overvintringssteder for blndt ndet snoge og firben. Der ma under ingen omstrndigheder udsrettes fisk, krebs, gees eller render i vndhullerne, ligesom der ikke mi fodres i/ved dem, d dette dels er i strid med forsvrets vildtbestemmelser, dels forskyder vndhullets nturlige blnce. Endvidere m6 der jf. Nturbeskyttelsesloven ikke ske endringer i soer og vndhuller, herunder f.eks. etblering f oer i soerne. Skov- og Nturstyrelsen foreslar, t folgende vndhuller fortst plejes: Bkkegdrdsmosen (fdeling 103): Det oprindelige projekt med t heve vndstnden i mosen blev gennemfort, men i reduceret omfng d der i forste omgng kom for meget vnd i mosen. Det foreslis dog t stryget justeres en smule, si der kommer mere vnd i mosen igen for t opn6 den rette fugtighedsgrd f omrfldet. Mose med store popler i den centrle del f fdeling 103: Projektet med t lede bekken ind i mosen igen d sit gmle lob og dermed srette mosen under vnd, blev gennemfort, men pilekrttet blev ikke f ernet i smme omgng. For t sikre et frit vndspejl og forhindre en hstig tilgroning, foreslis det t krttet fiernes. Vndhul i sydenden f fdeling 107 ud mod Kongevejen: Vndhullet skygges fortst f pilebuske i sydsiden og d tilgng f sollys, isrer fr sydsiden, er fgorende for blndt ndet pdders ynglesucces, forslis pilekrttet fiernet. Vndhullet hr stejle knter, og det foreslis t der etbleres svgt skrinende bredder for t skbe en lwndet vrm bredzone. De efterldte kvsdynger pi ostsiden bor!ernes. Mose ud mod Kongevejen i nordlige del f ffieling 112: Den nygrvede so kn ikke holde vnd og torrer ud om sommeren. Det foreslas derfor t drnroret nordost for mosen flyttes si der ledes vnd ind i den nygrvede so. De kvsbunker, der er efterldt i forbindelse med projektet bor f ernes for t forhindre tilfsrsel f nreringsstoffer nir mterilet nedbrydes. Crinsoen (fd. l3): Stsrstedelen f det mssive krt lngs soens vestlige side blev lernet med undtgelse f en tynd bremme, der blev efterldt f hensyn til fskermning f nbore-

104 88 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskltelse og forbedringer f nturvrdier og offentlighedens dgng ler. Skov- og Nturstyrelsen foreslar dog t den sidste rkke pil ud mod vndet {ernes, for t sikre, t bl.. gs fer mulighed for t gi pi lnd. Soen vest for rensningsnlcegget fdeling 102: De dode elmetrreer blev!ernet smmen med c. en fierdel f pilekrttet. Pilen skyder ggressivt igen og Skov- og Nturstyrelsen foreslir t l pilekrt rykkes op med rod. Lokliteten rummer s6vel ynglende hvinnd som gronfro og det er derfor vigtigt t sikre en 6ben vndflde i fremtiden. So i nordknten f fdeling 103: Krttet blev trukket op, men skyder igen og Skov- og Nturstyrelsen foreslir derfor t der sttes ind med en opfolgende 6rlig plejeindsts for t undgi tilgroning. Sndholmsoerne fdeling 104: Buskene lngs sydsiden hr vreret sk6ret ned, men skyder igen. Det foreslis t indgrebet folges op f gentgne nedskeringer - evt. t buskene rykkes op og fiemes helt. Soen vestfor Hovelte Kserne: Der er ikke foretget pleje f vndhullet i perioden. Skov- og Nturstyrelsen foreslir, t pilekrttet, der hnger ud over soknten, lernes si vndhullet frilregges. Elletrreeme i det sydostlige hjorne bevres. Moseomrdder i den centrle del f fdeling 102: Centrlt i fdeling 102 ligger to moseomrider, der forbindes f et groft. Skov- og Nturstyrelsen foreslar t groften stemmes op s6ledes t moseomriderne oversvommes og der dnnes en lwndet so med 6ben vndflde. Forud for opstemning fiernes krttet Forslg til forbedringer f skovdriften Den centrle milstning med skovrelerne pi ovelsespldsen er t sikre en reekke reler, der kn opfylde behovene for vrierende uddnnelsesktiviteter - herunder mulighed for sloring f koretjer og instlltioner smt birukering. Trreproduktion bor siledes efter Skov- og nturstyrelsens opfttelse ikke indg6 som en del f formilet med skovbevoksningerne phhvelte- Sndholm-Sj elsmrk Ovelsesplds. De skovbevoksede reler udgor i lt 67,9 h f ovelsespldsen. En rkke f skovrelerne ligger imidlertid p6 meget fugtige/vndberigede lokliteter og hr kun ringe ovelsesmessig vrerdi - og d kun for svelser til fods. Ovelsespresset er derfor, ikke overrskende, ret stort p6 de ovrige skovreler, der i hoj grd brerer prreg f den meget intensive nvendelse. Bevoksningerne fremstir 6bne uden bundvegettion, forbhste og yder efterh6nden kun dirlige sloringsmuligheder. Foruden tfremtidssikre uddnnelsesmulighederne, er der derfor ogs6 et kutbehov for t skbe ordentlige skovbevoksede ovelsesfciliteter pi ovelsespldsen. For t s*te de fremtidige uddnnelsesmuligheder bsr de eksisterende skovreler forynges i den kommende plnperiode. D dette smtidig er ensbetydende med t relerne vil vrere uegnede til ovelsesbrug i l0-20 6r, foreslir Skov- og Nturstyrelsen, t det kutte behov for reler til sloring og bivukering opfrldes ved t tynde og snere en rrekke f de reler, der i dg fremstir som krt og krtlignende skov - serligt i Ulerne og i omridet vest for Hovelte Kserne.

105 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer f nturvrdier og offentlighedens dgng 89 Omrddet i Ulerne bestir f lvkronede egetreer med en helt eller delvist uigennemtrngelige underbeplntning f tjorne buske. Ved t tynde mere eller mindre krftigt i buskene og opridse egene, kn mn skbe gode vrierede svelsesmuligheder. Omrider med trt underskov kn s6- ledes efterldes til brug for f.eks. svelser i "kmp i lukkede ter&ner", mens stsrre lysninger kn bruges som fste bilukeringsomr6der i en periode. Omrddet vest for Hovelte Kserne rurnmer stsrre omrider der er helt eller delvist tilgroet i krt. Som i Ulerne vil en mere eller mindre krftig tynding f buskene kurure skbe nye vrierende svelsesomrider. den nordlige del bsr der ryddes en kse sa omridet kn bruges til fremrykningssvelser. den sydlige del vil de to birkebevoksninger (fd med let tynding give mulighed for mindre sloringsovelser. Kjerod Birkene Omridet er fugtigt og ikke egnet til store ovelser med koretojer. Til gengld vil omridet kunne egne sig fint til opstilling f bl.. hndlebne. Gmle Sl<ydebner Omridet imellem voldende pi den gmle skydebne er overvejende bestiende f uigennemtrrengelig opvekst. En milrettet snering f omridet vil oge de svelsesmressige nvendelsesmuligheder - ogs6 i en periode hvor de tidligere deciderede bevoksninger hegnes og forynges. D egnede skovbevoksede svelsesfciliteter er en stor mngelvre pi ovelsespldsen, foreslir Skov- og Nturstyrelsen t llehlgstindgreb koordineres i tt smrbejde med den uddnnelsesnsvrlige, for t sikre, t entreprenoren tger de rette ovelsesmessige hensyn. For t skine den s6rbre bund bor l skovning og udkorsel pi srerligt de fugtige lokliteter ske uden brug f tunge entreprenormskiner som f.eks. skovningsmskine. Ursrt skov En rekke f de skovbevoksede reler er beliggende i meget fugtige omr6der og nvendes kun i ringe udstrrekning til ovelse. D skovene smtidig ud fr en biologisk betrgtning er meget bevringsverdige, foreslir Skov- og Nturstyrelsen, t relerne fremover udtges f den forstlige drift. Konkret drejer det sig om folgende reler: o Birkereler nord og vest for Sndholmsoerne, fd. 104 o Birkerelet i Drbk mose, fd. 107 f o Birkemose, fd. 106 d. Birke-/lsvsskovsbevoksning, fd. 102 n Alle dode og doende trreer (i vrierende dimension) efterldes til nturligt forfld f hensyn til en lng rekke hulrugende fuglerter, flgermus, insekter og svmpe, der er tilknynede sidnne svekkede og dode trreer. Eventuelle vrltede trreer og nedfldne, store grene kn nturligvis flytes hvis de udgor en sikkerhedsmrssig fre, men mterilet bsr efterldes pi relet. Fredskovspligtige reler Af Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsespld s 67,9 h skov er folgende 2l,6 h tinglyst fredskovspligt pa plntidspunktet:

106 90 Skov- ognturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer f nturverdier og offentlighedens dgng o Ellebreklund (fd. 105 e) o Nordlig prcel lngs volden ved de gmle skydebner (del f fd. 106 c) o Birkeskoven (fd. 106 d) o Ellebevoksningen sydvest for Birkeskoven (fd 108 f og del f 106 c) o Hovelte Fredskov (107 og n) o Birkebevoksningen nord for Sndholmsserne (del f fd. 104 ) \-'- Skov- og Nturstyrelsen foreslar, t de fredskovspligtige reler opdteres i forbindelse med drifts- og plejeplnen. Konkret bor folgende reler tinglyses fredskovspligtige: Frimrerkeskoven (fd. 102h, k, j og s) Arel lngs nordlige skel (fd. 102 n) Skovbevoksede reler i Drbk Mose (fd. 107 f, h,l og m) Vestlige dellitr ved Sndholmsserne (fd. 104 skovbevoksede reler ved Gl. Skydebner (fd. 106 c) Skovreler vest for Birkersd Slonskydebne (fd. 113 g, d, k og sydlige lod f f) Skovreler vest for Ny Motorgird (fd. 14 c og dellitr f) r 12.5 Bekempelse f Krempe Bjorneklo Kempe-Bjorneklo (Hercleum mntegzzinum) stmmer oprindeligt fr Kuksus og kom til Dnmrk omkring Plnten er som regel to-6rig og bliver llerede det ndet br 2-4 meterhj, nogle gnge hojere. Plnet er yderst ggressiv og si konkurrencedygtig, t den kn fortrenge den nturlige dnske vegettion. Froene fr Krempe-Bjorneklo er flde, lette og kn blrese lngt vrek, ligesom de flyder fint i vnd. Nir dertil kommer, t en enkelt plnte kn stte c fro,knblot en lille bestnd fplnten hurtigt sprede sig til endog store reler. Frsen kn bevre spireevnen i jorden i mindst 7-8 tr. Plnten visner helt ned om vinteren og efterlder jorden br, hvorved der srerligt lngs vndlsb kn ske en udvskning fjorden smt en odelggelse f breddeme. Skov- og Nturstyrelsen finder det vesentligt, t forsvret fortstter sin iherdige indsts i bekrempelsen f Krempe-Bjorneklo pi ovelsespldsen i den kommende 15-6rige periode. Om end den iveerkstte bekempelse hr vist sig effektiv, trives plnten dog stdig enkelte steder. Som beskrevet i kp. 8.1 og 9.2hr forsvret vi en civil entreprenor hidtil bekmpet plnten ved hjelp f sprojtning med Round-Up. Skov- og Nturstyrelsen finder det vrsentligt t fst-

107 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer f nturverdier og offentlighedens dgng 9t holde den oprindelige pln om med tiden t bekrempe plnten uden brug f sprojtemidler. og ved v6domr6der foreslflr Skov- og Nturstyrelsen dog t plnten ltid bekmpes ved slfrning, rodstikning eller grresning, d Round-Up er yderst ukontrollbelt i vndmiljoet. Det er meget vigtigt, t plnterne sl6s fsrste gng om foriret, inden der udvikles blomsterskrerme (uudviklede blomsterskrerme kn i nogle tilflde frdigudvikles og fmodne selv efrer sl6ning). Ved senere behndling fiemes blomsterskrermen fr relet og destrueres (brndes). PA nogle reler vil gentgen behndling i lobet f vkstsresonen vzere nodvendig. Mindre, nyspirede plnter kn med fordel rodstikkes i 5-10 cm dybde. Rodstikning er den mest sikre sprojtefrie metode, og om end det umiddelbrt virker tidskrrevende, skl mn, i modsetning til sl6ning, ikke gentge behndlingen f den enkelte plnte. Rodstikning er kun mulig ved nyetblerede plnter - og ogs6 her er det meget vigtigt, t det sker, inden der udvikles blomsterskerme. Skov- og Nturstyrelsen foreslir, t der indgis et smrbejde med de relevnte nbolodsejere, si bekmpelsen koordineres Offentlighedens dgng Pi plntidspunktet i 2007 hr lokle borgere, foreninger mv. mulighed for t fi et dgngskort til terrrenet, ligesom der er mulighed for t fe en rundvisning i omr6det. Skov- og Nturstyrelsen mener, t mulighederne for offentlighedens dgng skl endres, og t offentligheden derfor - i trsd med Forsvrsministeriet bekendtgorelse vedrsrende ferdsel pi militrere omrider - gives fri dgng til ovelsespldsen (inkl. omrider, der i perioder er lukket for ovelser), n6r der ikke foreg6r svelsesktivitet. Ved nturlige indfldsveje opstilles skiltestndere, der vi et ordensreglement og en ktivitetsoversigt orienterer om retningslinjerne for offentlighedens dgng og om hvornf,r terrenet er 6bent. Der kunne med fordel udrbejdes en vndretursfolder, der udover ordensreglementet indeholder interessnte oplysninger om terrnet. Oplysninger om offentlighedens dgng sivel som drifts- og plejeplnen bsr vre tilgrengelig p6 den llerede etblerede hjemmeside p6nternettet. Skov- og Nturstyrelsen foreslar folgende udkst til ordensreglement:

108 92 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer f nturvrdier og offentlighedens dgng Hovelte-Sndhol m-sj relsmrk Ovelsesplds Det Lokle Stotte Element, Hevelte Kserne byder velkommen til Hovelte Ovelsesplds uddnnelse og ovelse for bide belte- og hjulkoretojer smt enheder til fods. Det smlede rel udgor 565 h til o o o m men skl t hensyn eller Vis hensyn til omrddets dyre- ogfugleliv Forsvret indeberer t ved et. Storstedelen f skiltningen lngs ovelsespldsens ydergr&nser er opdteret efter forsvrets greldende skilteprogrm (Tilleg til FKOBST 610-4,"Afmerlcning pdforsvrets reler og etblissementer"). Hist og her findes dog stdig gmle skilte og disse bsr udskiftes til geldende tvler med undertvler.

109 Skov- og Nturstyrelsens forslg til beskyttelse og forbedringer 93 f nturverdier og offentl igheden s dgng 12.7 Ksrsel med breltekrretsier Ovelseskorsel med bnltekretjer hr st sine spor over store dele f terrrenet. Nir sporene - srerligt i vinterhlviret - er blevet si opkorte og dybe, t pssge er umulig pg. vnd og mudder, finder bltekretojsforeren ltemtive ruter, hvorved der skbes flere spor i terrrenet. Foruden t umuliggore lmindelig korsel i terrrenet, betyder de dybe spor t slining i visse omrider er meget vnskelig. Skov- og Nturstyrelsen foreslir derfor, t der jevnligt gres en indsts for t udjrevne knterne og fulde hullerne op si det bliver muligt t bruge sporene til lmindelig trnsport. Skov- og Nturstyrelsen foreslir t der fortst er korselsforbud i s6rbre omrider (i og ved vidomrider) og t dette mrkeres pi terrnkortet (bilg 2) Vildtpleje Hsvelte-Sndholm-Sjrlsmrk Ovelsesplds ligger i en lndsdel med en nturlig hoj vildtbestnd. Ovelsespldsens tilbud f smibiotoper, gresreler og tilgengeligt ferskvnd tilvejebringer derudover et godt, nturligt fodegrundlg for de jgtbre rter, og d fodegrundlget smtidig vurderes t stige yderligere i tkt med en mere intensiv pleje f de 6bne grresreler, foreslflr Skov- og Nturstyrelsen t de eksisterende, vildtgre nedlgges med tiden.

110 94 Afvejning f og besklttelse AFVEJNNG 13 Afvejning f benyttelse og beskyttelse Som sidste led i plnprocessen hr forsvret og Skov- og Nturstyrelsen i frellesskb droftet og foretget en fuejning f de forskellige onsker og forslg til den fremtidige benyttelse og beskytelse, som er beskrevet i de to foregiende kpitler. Afvejningen blev foretget pi et fuejningsmodeph Hsvelte Kserne den 20. februr 2007 med deltgelse f Forsvrets Bygnings og Etblissementstjeneste, Det Lokle Stotte Center (LSC), Det Lokle Ststte Element (LSE), Den Kongelige Livgrde og Skov- og Nturstyrelsen. f3.l Vurdering f onsker og forslg fr forsvret Ringvej Forsvret prsenterede snsket om t etblere en ny ringvej i terrrenet, der dels skl oge de svelsesmeessige nvendelsesmuligheder f terrenet, dels skl fordele sliddet pa terrnet. Ovelsespldsen er i dg ikke fremkommelig for hjulkoretojer og selv br.ltekretjer hr vnskeligt ved t komme rundt. Veje og spor er voldsomt opkorte, og visse steder hr ksrslen for6rsget dybe huller der fyldes med vnd og gr pssge umuligt. Forholdene betyder, t ovelsespldsen ikke udnyttes optimlt, d det simpelthen ikke er muligt t trnsportere soldterne ud i visse dele f terrnet. Ringvejen skl besti f en kombintion f en hjulvej og et prllelt trnsportspor for bltekoretjer. Den vil betyde t terrnet generelt set skines idet der vil forekomme meget mindre spredt korsel med brelteksretojer i terrenet. Sflledes vil lmindelig trnsport imellem to punkter vil foregi vi vejen. At der smtidig kn komme hjulkoretojer rundt slnmen med brelteksretojerne betyder, t terrrenet bliver bedre vesentligt bedre som svelsesterrren. Linjeforingen blev droftet i reltion til beskyttede nturtyper, men d forlsbet nesten lle steder udnytter llerede eksisterende bltespor og veje, kunne Skov- og Nturstyrelsen imodekomme snsket. Der vr enighed om t det i nogle omrf,der bliver nodvendigt t nlegge fundingsgrofter og rr-wderfsringer lngs det nye spor for t undgi oversvommelse f vejen. For t slippe for problemer med knuste og defekte ror frilegges dren (ogsi eksisterende) som 6bne grftet hvor det er muligt i forhold til uddnnelsen i omridet. Forbedring f ovelsesmuligheder i skov Den Kongelige Livgrde hvde i forbindelse med snsket om t forbedre svelsesmulighedeme i skov, nogle konkrete snsker om tilplntning. Skov- og Nturstyrelsen gjorde opmrksom pa t etblering f skovomr6der pa ovelsespldsen er problemtisk, d en betydelig del f relerne er udpegede som beskyttede nturtyper i henhold til Nturbeskyttelsesloven, ligesom ovelsespldsen er beliggende i et omr6de, hvor skovrejsning i medfsr f Regionpln 2005 ikke er tilldt. lyset f dette, og den rmmefredning, der er lgt pi relet, vil forsvrets snske blive vnskelige t opni myndighedstilldelse til. Smtidig loser nytilplntning ikke forsvrets behov for skovdekkede svelsesomrider fbr om tidligst r.

111 Afvejning f benyttelse og beskyttelse 95 PA bggrund f dette blev Skov- og Nturstyrelsens lterntive losningsforslg droftet. Forslget tger udgngspunkt i t udnytte eksisterende krt og bevoksede reler og respekterer de beskyttede nturtyper og regionplnen. Smtidig soger forslget t lose sivel de kutte behov og t sikre de fremtidige behov. Forsvret kunne imodekomme styrelsens lterntive forslg hvd ngir ovelsespldsens sydlige. del og frfldt onsket om t tilplnte et rel overfor Hovelte Kserne (forslg 2,bilg7) Onsket om t tilplnte omridet mellem Nrerkmphuset og Birke Mose (forslg l, bilg 7) blev reduceret, siledes t de to Elle-bevoksninger umiddelbrt sst for Nrerkmphuset forbindes med Gl. Skydebner. den nordlige del f ovelsespldsen kunne Skov- og Nturstyrelsens lterntive forslg imidlertid ikke opfflde forsvret behov om ovelsesmuligheder i skov. Og netop mngel pi skovdrkke er begrundelse for t omridet kun nvendes i meget begrnset omfng f forsvret og omridet er for nuverende ikke srerlig nvendeligt som ovelsesterr&n. Hensigten med drifts- og plejeplnerne er netop t finde lssninger, der er brugbre for forsvret smtidig med t de tger videst mulige hensyn til nturvrerdierne. Set i lyset herf, blev forsvret og Skov- og Nturstyrelsen i frellesskb enige om t nbefle en losning, der indeberer en forbedring f ovelsesmulighederne i form f to mindre skovomrider i henholdsvis nordostlige og nordvestlige hjome f Sjrelsmrkomridet (Forslg 3 og 4) smt en udvidelse f skovrelet ved Gl. Skydebne si skoven bindes smmen med ellebevoksningen ost for Nrkmphuset. Forslgene er ikke i overensstemmelse med Nturbeskynelseslovens bestemmelser om beskyttede nturtyper og Regionpln 2005, men Skov- og Nturstyrelsen vrelger dog t bkke op om forslget pi bggrund f folgende forhold: o Forsvrets onske om mere skov i denne del f ovelsespldsen er meget fungvejende og ville betyde en vresentlig bedre ovelsesmressig udnyttelse f terrenet og dermed tge en del f presset f de i dg meget intensivt benyttede reler i den sydlige del. o Den vestlige del f fdeling 103 er botnisk set temmelig uinteressnt, idet det registrerede overdrev i denne del ikke lrengere indeholder overdrevsrter, men er domineret f trivielle rter som Agertidsel, Drphvre, Alm. Kvik og Vild Ksrvel. Der vil s6- ledes ikke gi botniske vrdier tbt ved en eventuel tilplntning. Smtidig vil skoven her lndskbeligt set v&re en udvidelse (rrondering) f Tokkekob Hegn, og ikke en "fritstiende" skov i omridet.. Forsvrets oprindelige projektskitse for ny skov ost for Frimrerkeskoven begrrenses, siledes t overdrevsrelerne udgir og der kun etbleres skov pi sletterelerne i tilknytning til den eksisterende Frimrkeskov. Herved friholdes beslcyttede nturlyper. o Forsvret vil som kompenstion for tilplntningen foretge en omfttende pleje, rydning og nturgenopretning f hele Sjelsmrkomride og dermed - efter Skov- og Nturstyrelsens vurdering - generelt set oge den nturmessige vrdi f omridet. o For sfl vidt ngir udvidelse f skoven ved Gl. Skydebner i sydlig retning er der tle om t smmenbinde to eksisterende skovkomplekser. Arelet er for nuverende under hstig tilgroning og vil i lsbet f en irrkke f nturlig vej lukke helt til. o Som vilkir for en eventuel zonetilldelse er forsvret indforst6et med, t der indfojes en eventuel betingelse om t den tilplntede skov fiernes igen for forsvrets regning, sifremt forsvret forlder omridet.

112 96 Afvejning f benyttelse og beskytelse Skov- og Nturstyrelsen gjorde det klrt overfor Forsvret, t Skov- og Nturstyrelsens lene kn nbefle projekteme, men t det er op til relevnte myndigheder t tge stilling til sporgsmilet. Etblering f nye ovelsesfciliteter Forsvret hr til brug for gennemforelse f Herens Bsis Uddnnelse, Hrens Rektionsstyrker og den Stiende Rektionsstyrke formuleret en rrekke snsker til nye svelsesfciliteter. Den nuvrerende kulisseby onskes udbygget og skl nvendes til brnd og redning. Pi den nden side f Ellebekvej onskes der nlgt en rekke nye fciliteter inden for hegnet omkring Gmle Motorgird: De eksisterende, gmle bygninger rives ned og der etbleres et nyt nerkmphus, der ogsi kn nvendes i forbindelse med ovelser fr det omgivende terrn og i tilknytning til den udvidede kulisseby. Flere steder i terreenet onskes etbleret observtionspost (OP) og kontrolpost (CP). Dels i forbindelse med de llerede eksisterende nlg sst for Sndholmsoerne og ost for Hovelte Kserne (eksisterende UN-post). Dels et nyt nlg i hjornet f Hoveltegird siledes t kulissebyen og nlregget ved Gmle Motorgird kn overv6ges. byggefeltet syd for Hsvelte Kseme snskes nlgt en delingslejr og en styre- og bremsebne. den gmle drifts- og plejepln vr der tget hojde for kulissebyen til lejlighedsvis opsretning og plcering f OP/CP nlreg, og d de vige onskede fciliteter er i tilknytning til eksisterende, eller indenfor llerede bebyggede omrider eller reserverede byggefelter, vr der enighed om t de onskede ovelsesfciliteter ikke burde give problemer i reltion til nturvrerdier eller lndskb. Rekretiv sti Horsholm Kommune hr under driftsplnprocessen henvendt sig til Det Lokle Stotte Center (LSC) med snske om t nlregge en offentlig sti lngs nordknten f terrnet sst for Kettingevej. Projektet blev droftet pi frejningsmodet, og der vr enighed om, t den pigreldende mindre sti virker overflodig nir der pitenkes nlgt en c. l8 km. lng ringvej igennem hele ovelsespldsen. En ringvej, der er oplgt for publikum t benytte som rekretiv sti udenfor svelsestid. Der vr enighed om t LSC tger kontkt til kommunen med henblik pil t gore dem opmrerksom pi denne fremtidige mulighed for dgng til terrrnet. Efterfolgende, den 22. februr 2007 fikhsrsholm Kommune tilldelse f FBE til nlggelse f stien. Horsholm Kommune blev dog senere bekendt med ringvejen, og er derfor enig i t det er overflodigt, t der nhgges en offentlig sti lngs nordknten f omrfldet. Pleje f gresreler Se nedenstaende fsnit.

113 Afvejning f benyttelse og beskytelse 97 13,2 Skov- og Nturstyrelsens onsker til forbedringer f nturomreder Forbedringer i plejen f gresreler Der vr generelt enighed om t forsterke plejeindstsen pi de 6bne overdrevs- og slettereler vresentligt og t lle overdrevs- og slettereler fremover plejes ved 6rlig hsslet. Terrrenet er meget ujrevnt p6 grund f ksrsel med brelteksretojer, og lterntive plejemetoder - herunder fbrnding - blev drftet. Skov- og Nturstyrelsen foreslog, t breltesporene udjvnes uden t vende jorden - eksempelvis med en hrve eller lignende. Nir sporene s6ledes er udjvnede kn mn komme til med mskinerne og foretge den nodvendige slining og grenknusning f relerne. NAr jorden ikke tilfsres godning og kun forstyrres let, vr det Skov- og Nturstyrelsens l,urdering t det ikke vil skde den eksisterende overdrevsflor og t udjvningen m6ske endd kn fvorisere de mere pionergtige overdrevsrter. Forsvret vr imsdekommende overfor forslget, og der vr enighed om, t lterntivet pi flere militrere overdrevsreler er, t de slet ikke bliver plejet hvilket maske er endnu mere skdeligt for floren. Styrelsen nfsrte dog, t den nvnte plejemetode bsr undersoges nojere, d der ikke er megen erfring og viden om hvorvidt det er cceptbelt i forhold til Nturbeskyttelseslovens bestemmelser om bevrelse f beskyttede nturtyper. Der vr derfor enighed om t invitere en medrbejder fr kommunen pi en terrrenbesigtigelse for t drsfte plejeproblemerne pa svelsesterrrenet og ovennrevnte plej emetode. PA et msde den 13. mrts 2007 mellem Allerod Kommune, forsvret og Skov- og Nturstyrelsen blev ovennrevnte problemstilling droftet. Kommunen vr enig i t en udjrevning f breltesporene forud for slining er nsdvendig og t det smtidig er cceptbelt i forhold til Nturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede nturtyper. Smtidig vr der droftelser om, t der bor holdes tret kontkt med kommunen om den prktiske udmontning f drifts- og plejeplnens forskrifter. Sifremt der opstir snsker om t rendre plejemetode/-hyppighed er det dog vigtigt t det sker i dilog (evt. vi plnendring) med Skov- og Nturstyrelsen henset den eksisterende fredning f omr6det og bestemmelserne om t driften f relerne reguleres f den til enhver tid greldende drifts- og plejepln. Der er ogs6 enighed mellem Forsvret og Skov- og Nturstyrelsen om t imsdekomme forsvrets onsker, sflledes t udvlgte grsreler pi terrenet som benyttes til den grundleggende militrere uddnnelse f enkeltmnd og mindre enheder kn sl6s flere gnge i veekstsresonen, s6ledes t vegettionen ldrig n6r en hojde pi over cm. Der udfsres s6kldt mosikdrift pi disse prtier, siledes t der efterldes prtier med hojere vegettion (i blter og brremmer), som slfls i det folgende forir. Forslg til pleje og genopretning f vddomrdder Engreler Skov- og Nturstyrelsens forslg om t fgresse dele f engrelerne kunne ikke imodekommes f forsvret d det ikke kn forenes med de svelsesmessige hensyn. Forsvret foreslog i stedet t relerne drives med hoslet, og der vr enighed om t relerne skl plejes mere intensivt i den kommende plnperiode. Der bsr siledes ske et irligt hoslet f lle engreler Soer og vndhuller Forsvret kunne imsdekomme Skov- og Nturstyrelsens forslg om t fortstte plejeindstsen f omridets soer og vndhuller. Der er hovedsgeligt tle om opfolgning pi projekter fr den

114 98 Afvejning f benyttelse og beskytelse tidligere drifts- og plejepln, men forsvret kunne endvidere tilslutte sig forslget om t heve vndstnden i moseomrdderne i den centrle del f fdeling 102 (i Sjelsmrksomr6det). Styrelsens forslg om t fierne den sidste brremme f krt pa den vestlige side f Crinsoen blev drsftet. Forsvret gjorde opmerksom pi t bremmen er efterldt for t hindre indsyn til terrenet og imsdese eventuelle unodige klger fr nbolodsejere, og der vr derfor enighed om t lde den sti indtil videre. Forsvret gjorde opmrerksom pi t der er plner om - i smrbejde med kommunen - t lve et felles f6regrresningsprojekt ved Crinssen for t bekrempe Kempe-Bjorneklo. Arelet omkring soen hegnes ind indtil 6en, der dnner skel. ndenfor hegnet ryddes krttet ud til ssknten - dog efterldes den vestlige bremme som beskrevet ovenstiende. F o rbe dr ing er f s kovdriften Urort skov Forsvret kunne imodekomme Skov- og Nturstyrelsens forslg om t udpege skovreler, der udlregges til urort skov. Det drejer sig om skov uden vresentlige produktionsmressig sivel som svelsesmessig vrdi pi meget fugtig bund: Drbek Mose, Birkemose og birkesumpskov nord for Sndholmsserne. Skovene kn fortst nvendes i svelsesmressige smmenhrnge - fortrinsvis til fods pi grund f deres dirlige pssbilitetsforhold, men fritges siledes fremover fr forstlig drift. Hsvelte fredskovs sttus som ursrt skov uden ovelsesktiviteter fortsrettes. Fredskovspligtige reler Der vr enighed om, t de fredskovspligtige reler opdteres i overensstemmelse med Skovog Nturstyrelsens forslg. Bekempelse f Kempe-Bjorneklo og Kndisk Gyldenris Der vr enighed om t indstsen mod Kmpe-Bjorneklo fortsrettes. Forsvret indleder et smrbejde med relevnte kommuner om flles indsts siledes det sikres t indstsen pi forsvrets reler ikke er forgreves fordi plnten trives pi nboreler. Der bor ogsi foretges bekrempelse f ndre invsive plnterter, f.eks. Kndisk Gyldenris, gennem den plnlgte sl6ning, si de ikke spredes yderligere pa terrrenet. Olfe ntl igh e den s dg n g Forsvret kunne i hovedtrrek imsdekomme Skov- og Nturstyrelsens udkst til et ordensreglement. Forsvret bemerkede dog, t opsretning f 14 dges ktivitetsoversigter ved indgngen vr problemtisk idet ovelsesbehovene pludselig kn endres og dermed muligheden for offentlighedens dgng til terrrnet. Andringerne lregges pi nternettet, men forsvret kn ikke p6tge sig t endre de trykte ktivitetsoversigter i terrenet. Der vr derfor enighed om t det skl fremgi f Ordensreglementet, t der kn forekomme endringer, og t mnbr tjekke nternettet inden mn bevreger sig ud i terrrenet. Smtidig tilfojes, t mn - sifremt mn i terrrenet m-oder ovelsesmssige ktiviteter - ojeblikkeligt skl forlde terrnet igen. Med udgngspunkt i smme problemtik omkring pludseligt opstaede svelsesbehov, blev muligheden for dgng til hest drftet. Forsvret vr som udgngspunkt 6ben for t ryttere kn ride lngs udpegede stier og veje (f.eks. beltesporet prllelt med den plnlgte ringvej), men

115 Afvejning f benyttelse og beskytelse 99 vr smtidig bekymrede for, t hestene kn blive nervose hvis der pludselig igngsettes ovelser, der ikke er skrevet pfl ktivitetsoversigten. Forsvret besluttede, t mn ville drsftet sporgsmilet internt efter modet og vende tilbge med en fklring. Forsvret er efterfolgende blevet enige om t imodekomme Skov- og Nturstyrelsens snske om t give ryftere dgng til t ride lngs veje og spor udenfor ovelsestid. Ksrsel med beltespor Der vr udbredt enighed om t bltespor jevnligt skl udjrevnes og vedligeholdes for t undgfl t omrider bliver ufremkommelige. Vildtpleje Skov- og Nturstyrelsens forslg om t udfse de eksisterende vildtgre i det 6bne terrren pi grund f omridets nturlige meget hoje bereevne, kunne ikke imodekommes f forsvret, d mn mener, t vildtgrene foruden de jgtbre rter ogsi gvner smifugle og trekfugle. Efter en kort droftelse blev konklusionen, t de eksisterende vildtgre kn fstholdes.

116 100 Retningslinjer for den fremtidige drift og f Hsvelte-Sndholm-Sj lsmrk Ovelsesplds PLAN Denne del f drifts- og plejeplnen indeholder en nvisning f hvorledes den ovenfor gennemgiede fvejning kn reliseres i prksis, herunder hvordn den skl udmontes i retningslinjer for terrrenets fremtidige benyttelse, pleje og forbedring. Sidst i kpitlet, fsnit er der opstillet en hndlingspln (endvidere indst som bilg l). Hndlingsplnen skl - foruden t give et overblik over de plejemessige tiltg - sprede plejektiviteterne og derved ressourcenvendelsen over hele plnperioden. Plnforskrifteme er illustreret pi drifts- og plejekortet, indst som kortbilg 3. t4 Retningslinjer for den fremtidige nvendelse f Hsvelte- S ndholm-sj relsmrk Ovelsesplds Retningslinjerne for den fremtidige nvendelse f svelsespldsen skl tilgodese folgende forhold:. At terrenet er udlgt som svelsesplds, og derfor fortst skl kunne opfulde forsvrets behov for uddnnelsesktiviteter. o At den militere benyttelse sker under hensyntgen til lndskbelige og biologiske vrdier, som i drifts- og plejeplnperioden soges fstholdt og udbygget. o At den rekretive benyttelse sker i det omfng, det er sikkerhedsmessigt forsvrligt og ikke forstyrrer den militre brug, smt er foreneligt med hensynet til de ntur- og kulturmssige vrerdier. Drifts- og plejeplnens fremtidige milsretning er t forbedre ovelsespldsens militre verdi som uddnnelsesomride, t oge den biologiske mngfoldighed og t fstholde terrrenet som et vrieret og vrerdifuldt 6bent overdrevsomride med spredte krt og v6domrider. gennem en mere milrettet pleje skbes en storre rtsrigdom i de enkelte nturtyper og udgngspunktet for den fremtidige ovelsesmessige nvendelse f terrnet er, t den militrere benyttelse sker under hensyntgen til omridets lndskbelige, nhrrmressige og kulturhistoriske verdier, siledes t der ikke sker en nedslidning eller forringelse f disse. Dette skyldes et selvstrendigt onske om t bevre disse vrdier, men ogsi t den fremtidige militre brugsvrerdi er strkt fttngig f omridets breevne. l4.l Retningslinjer for pleje f overdrevs- og slettereler Den hidtidige plejeindsts pi de 6bne ovedrevs- og slettereler forstrkes vsentligt. Melstningen er t fstholde terrrenets sttus som hovedstdsregionens storste, smmenhengende overdrevsomride. Denne m6lsretning opffldes ved t styrke en mere lys6ben gres- og urtevegettion og dermed skbe en mere rtsrig og krkteristisk plntesmmensetning, der tilgodeser en rckke sjreldne plnter og insekter. P6 drifts- og plejekortet, bilg 3 er ngivet hvilke omr6der, der igennem rydning og regelmressig slining skl forbedres og plejes som overdrev/overdrevslignende krkter.

117 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 101 De tidligere lndbrugsreler (fremg6r f grundkortet med nvendelseskoden "SLE") drives pa plntidspunktet med slining og efterfolgende fiernelse f det fklippede mterile (dvs. hoslet). Denne prksis fortsrttes som minimum p6 disse reler. Metoden kn dog med fordel overfsres til de ovrige 6bne gresreler, sifremt der lder sig gre t finde/udvikle en mskine, der kn sl6 og fierne mterilet i en rbejdsgng pa de ujrevne reler. Pi den mide undgir mn t de neringsstoffer, der findes i det fklippede mterile frigives tilbge pi relet og udviklingen mod en mere rtsrig og krkteristisk overdrevsflor fremskyndes betydeligt. Fjernelse f det fklippede mterile er serligt interessnt pi de botnisk mest verdifulde reler, f.eks.: relerne syd for Sobkke, Ulerne, vest for Gl. Motorgird og ost for Hoveltegird. Som lterntiv plejemetode kn nvendes fbrnding, i det omfng det er muligt og foreneligt med sikkerhedsbestemmelser og hensyn til tilgrrensende bygninger, bevoksninger, mv. En rekke f de mrkerede omrider er under krftig tilgroning og forud for en regelmessig slfining er nedskering f trre- og buskopvekst her nodvendig. Dette er serligt tilfreldet i Sjrelsmrk-omridet og vest for Hsvelte Kseme. Enkelte vedplnter, der er tilknyttet overdrev som tjorn, rosenrter, skovble, sl6en, fuglekirseber og eg efterldes spredt over omridet, si relet f6r krkter f et 6bent overdrevslndskb med spredt trrevegettion. Mterilet flises og kores bort. En del f det fsk6rede mterile kn med fordel udlgges som smfl grendynger hist og her, si de kn fungere som skjul for krybdyr og smi pttedyr. Ulerne mngler der stdig frerdiggorelse f den nedskering f krt, der vr plnlgt i den tidligere drifts- og plejepln - dels pa de 6bne overdrevsreler nord for Ulerne, men ogsi i omridet omkring Spreksse-egen og de Visne Ege. En rrekke f overdrevsrelerne er si ujrevne som flge f krsel med bltekoretojer, t udjevning fjordoverflden er nodvendig for t kunne sl6 relerne som beskrevet nedenst6ende. Udjrevning f de opkorte strrekninger kn for eksempel ske ved hjlp f en tllerkenhrve i forirsminedeme inden jorden tsrrer helt ud og dermed bliver umulig t rbejde med. Stsrre huller kn udjrevnes ved hjrelp frendegrver. Som lterntiv plejemetode pi disse opkorte reler kn overvejes fbrrending (se ovenfor) En rkke breltespor er desuden prreget f vndstuvning pi grund f trktose opstiet i forbindelse med korsel med de meget tunge breltekretjer. Nogle steder stir der op til lyz meter vnd i sporene. For t lede vndet vk igen fr hullerne er det derfor nodvendigt t disse grubes forud for udjrvning for t skere hul i det vndstndsende.jordlg. Efter et eventuelt forstegngsindgreb med nedskring, plejes de ngivne reler med sl6ning eft er folgende retningslinj er: o Arelerne sl6s med s6 lv klippehojde som muligt. Arelerne slis irligt og ikke tidligere end den 15. juli for t sikre udviklingen f insekpupper og plntefroenes modning o Areler, der benyttes til den grundlreggende militrere uddnnelse f enkeltmnd og mindre enheder, s16s n6r vegettionen nir en hojde pa cm (mx). Der efterldes

118 102 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjrlsmrk Ovelsesplds prtier med hojere vegettion (i brelter og br@mmer), som sl6s inden det folgende forhr.. Si vidt muligt lernes det fklippede mterile fr relerne for dels t undgi tilfsrsel f nringsstoffer til relet, dels t oge sndsynligheden for spiring og etblering f smi lngsomtvoksende ovedrevsrter. Dette er primrt relevnt pi de tidligere lndbrugsreler d disse fortst hr en vrerdi som hsslets-reler, smt de seerligt vrdifulde overdrev som nevnt ovenfor o Der kn med fordel tges l-2 efterslet sidst pa sensommeren - dog kun sifremt det fklippede mterile lernes fr relet o Dele f relerne kn med fordel slis i mosikker, der efterlder vegettionen i flere hojder - gerne med omrider, der kun slas hver nden gng og omr6der, der kun plejes i form f nedskering f generende trre- og buskopvrekst. Pi den mide opstir forskeltige udviklingsstdier f grresser og urter til gvn for en stsrre biologisk mngfoldighed. Overgngen imellem hj og lv vegettion giver desuden krybdyr, som firben og snog gode muligheder for t kunne sole sig i den lve vegettion og hurtigt soge dekning i den hojere vegettion. o Arelerne sl6s fr centrum ud mod knterne, si vildtet ikke fnges pfl midten. Trktoren kn med fordel p6monteres en vildtlrm, der dvrer foreren. Alterntivt kn relerne drives igennem med uddnnede hunde og hundeforere (kn rekvireres igennem et lndsdrekkende vildtredderkorps) o Arelerne mi ikke godskes, sprojtes eller jordberbejdes - bortset fr nsdvendig udjvning f opkorte strkninger 14.2 Retningslinjer for pleje, genopretninb, og beskyttelse f vfldomrflder Engreler De eksisterende engreler - hovedsgeligt bestiende f Engene og Sletterne ud mod Sjlso - er trods pleje fortst rtsfttige og dominerede f hoje, fleririge gresser. For t forbedre konkurrenceforholdene for den mere rtsrige engvegettion, sl6s relerne irligt i den fremtidige plnperiode. Arelerne sl6s ikke tidligere end 15. juli og det fklippede mterile bjerges. Fjernelse f det fklippede mterile er srrligt vigtigt p6 disse engreler. Arelerne mi ikke jordberbejdes, godskes eller sprojtes. Soer og vndhuller Den hidtidige plejeindsts for omridets soer og vndhuller fortsettes og de llerede gennemforte genopretninger folges op med en kontinuerlig pleje. De generelle retningslinjer er beskrevet i kpitel kort opsummeret nedenstiende: o For t hreve vndtemperturen og gvne mosefloren f ernes omkrnsende krt. Pilebuske trrekkes om muligt op med rod. o Som generel milsetning holdes lle soer fri for buskds pfl sydsiden f ssen. o Stejle brinker udjrevnes, og der etbleres en lr,'vndet bredzone, som solen hurtigt kn vrne op. Optiml hrldning pi bredderne er et fld pi meter over 5 meter.

119 Retningslinjer for den fremtidige drift og f Hsvelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 103. Oprensning f vndhuller sker gerne d 2 omgnge. Det dybeste sted skl helst vrere minimum 1,5-2 meter o Det opgrvede jord og bundslm mi ikke dnne unturlige volde og trekkes jevnt ud over det tilstodende rel o Efter oprensning udlzegges med fordel smi stenbunker pa bunden f vndhullet o Overvintringsplds (stendynger) for vndhulsdyr etbleres i nrheden f vndhullet o Der oprettes en min. 5 meter "No-Go-Zone" for llekretjer. Denne bredzone holdes som lv urtevegettion ved lobende t fierne buskopvrkst.. Studer som brendenelde og Dueurt skreres ned hvis de dominerer - dog forst efter 20. juli, f hensyn til sommerfugle som Dgpdfugleoje, Neldens Tkvinge, Admirl m.fl,, der er ftrrengige f Nelde i lrvernes udklkningsperiode. o Der mi ikke udsrttes fisk eller krebs i vndhullerne, ligesom der ikke mi fodres i/ved dem. Al grvning og oprensning skl foregi i vinterhlviret - o Efter en irrkke bor plejetiltgene evlueres. dvs. fr oktober til mrts. Nedenstiende figur viser udformning f et vndhul (kilde: Skov- og Nturstyrelsen). Bemrrk grusdyngen i midten f vndhullet, stendyngen nord for vndhullet (i skitsen set fr oven) og de svgt skrflnende bredder (pa profrlskitsen nederst). Konkret ivrerksttes nedenstfl ende plejefornstltninger i og ved vndhuller og mosereler (nummer henviser til drifts- og plejekortet, kortbilg 3 ). t N Vndhul nr. Bkkegdrdsmosen (fdeling 0 3) : Det etblerede stryg justeres, sa der kommer mere vnd i mosen igen for t opni den rette fugtighedsgrd f omridet. {( Vndhul nr. 2 Mose med store popler i den centrle del f fdeling 103: For t sikre et frit vndspejl og forhindre en hstig tilgroning f det genetblerede vidomr6de, fiernes krttet. Plejeindgrebet folges op med kcintinuerlig nedskrering i den efterfolgende 6rrkke. Vndhul nr. 3 Vndhul i sydenden f fdeling 107 ud mod Kongevej en : Vndhullet skygges fortst f pilebuske i sydsiden og d tilgng f sollys, isr fr sydsiden, er fgorende for blndt ndet pdders ynglesucces, lemes pilekrttet. Plejeindgrebet folges op med kontinuerlig nedskrering i den efterfolgende irrrekke.

120 104 Retningslinjer for den fremtidige drift og f Hovelte-Sndholm-Sj elsmrk Ovelsesplds Vndhullet hr stejle knter, og der etbleres derfor svgt skrnende bredder for t skbe en lwndet, solopvrmet bredzone. De efterldte kvsdynger pi ostsiden!ernes. Vndhul nr. 4 Mose ud mod Kongevejen i nordlige del f fdeling l2: For t forhindre t den nygrvede so torrer ud om sommeren til skde for ynglende vndfugle, flyttes drrenroret nordsst for soen, si vndet ledes ind i soen. Sm6, temporzere soer er ttrktive for pdder, men denne so er stor, og derfor mere udprget en "fugleso" frem for en yngledm for pdder. Derfor bsr den ikke kunne tsrre ud. De efterldte kvsbunker fiernes for t forhindre tilfsrsel f nringsstoffer nir mterilet nedbrydes. Vndhul nr. 5 Soen vestfor rensningsnlegget fdeling 102: De dsde elmetreeer blev!ernet smmen med c. en fierdedel f pilekrttet. D pilen skyder ggressivt igen rykkes det resterende pilekrt op med rod for t sikre en fremtidig 6ben vndflde. Plejeindgrebet folges op med kontinuerlig nedskering i den efterfolgende irrrkke. Vndhul nr. 6 Ss i nordknten f fdeling 103: Pilekttet blev trukket op, men skyder igen. Plejeindgrebet folges derfor op med kontinuerlig nedskrering i den efterfslgende irrrekke for t undgi tilgrorung. Vndhul nr. 7 Sndholmsoerne fdeling 104; Buskene lngs sydsiden hr veret sk6ret ned, men skyder igen. Plejeindgrebet folges derfor ogsi her op med kontinuerlig nedskering i den efterfslgende 6rrrekke for t undgi tilgroning. Alterntivt kn krttet rykkes op med rod for t begrrnse rodvksten. Vndhul nr. 8 Soen vest for Hovelte Kserne: Det mssive pilekrt, der hrnger ud over soknten, fiernes for t sikre lystilgng. Elletrreerne i det sydostlige hjorne bevres. Vndhul nr. 9 Moseomrdder i den centrle del f fdeling 102: Centrlt i fdeling 102 ligger to moseomrider, der forbindes f en groft. For t skbe en lwndet so med 6ben vndflde, oversvommes moseomriderne ved t stemme groften op. Forud for opstemning fiernes krttet for t undgi t omridet hstigt gror til Retningslinjer for pleje f skovreler Forbedring f ovelsesmuligheder i skov Den centrle milstning med skovrelerne pi ovelsespldsen er t sikre en rrekke reler, der kn opfylde behovene for vrierende uddnnelsesktiviteter - herunder mulighed for slsring f koretjer og instlltioner smt bivukenng.

121 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 105 For de skovbevoksede reler, der ikke nvendes i ovelsesmressige smmenhrnge, er milsetningen t skbe et nturnrert skovdriftssystem, der bygger pa et vrigt, stbilt skovdrekke med et stort selvforyngelsespotentile. Ved nybeplntninger nvendes lt overvejende hjemmehsrende og egnskrkteristiske rter. Alle nybeplntninger - incl. underplntning f eksisterende skovreler - hegnes for t forhindre soldteme i rt benytte dem, fr de er slidstrerke. Renfdrifter undldes helt i fremtiden for t undgi udvskning f nrringsstoffer til undergrunden og nulstilling f relernes mikroklim. Det er siledes de ovelsesmssige og nturmressige hensyn der skl vretges i den fremtidige skovpleje. Produktionsmessige hensyn indgir siledes ikke i milsretning for skovrelerne pa terrenet. Nedenstiende beskrivelse f driftstiltgene i skovbevoksede reler er endvidere skitseret i nedenstiende tbel og illustreret pi drifts- og plejekortet, bilg 3. Sikrin g f kut t e ud dnn e s e s mul i gh e d er For t sikre det kutte behov for skovbevoksede reler til sloring og bivukering, tyndes og sneres en rrekke f de reler, der i dg fremstir som krt og krtlignende skov. Omrddet i Ulerne. Det store, smmenhngende rel bestir f en mosik f krt, overdrev og krtlignende skov bestiende f lvkronede egetrreer med en mere eller mindre uigennemtrngelig underskov f tjornebuske. Krt og underskov tyndes i storre eller mindre grd for t skbe gode, vrierede ovelsesmuligheder. Omrider med tet underskov kn efterldes til brug for f.eks. svelser i "kmp i lukkede terr&ner", mens storre lysninger kn bruges som fste bivukeringsomrider i en periode. Omridet omkring Spreksseegen skl fortst v&re en 6ben skovlysning med vrerdifuld flor. Omrddet vest for Hovelte Kserne. den nordlige del umiddelbrt vest for Ksernen ryddes en kse si omridet kn bruges som fremrykningsovelser imod det eksisterende BSO-omride mod nord. Krttet i det vestligste hjome tyndes for t skbe et nyt vrieret ovelsesomr6de. den sydlige del Smdes de to birkebevoksninger (fd. 110 f) for t give mulighed for mindre sloringsovelser. Kjerod Birkene.Det fugtige omride er kun egnet til svelser til fods og eventuel opstilling f hndlebne. Bevoksningen tyndes jf. nedenstflende skem. Gmle Slcydebner. De uigennemtrengelige krtomrider imellem voldene tyndes og sneres mslrettet for t ge omridets generelle ovelsesmssige nvendelsesmuligheder. De eksisterende bevoksninger forynges som beskrevet i nedenstiende skem. D egnede ovelsesfciliteter i form f skovreler er en stor mngelvre pi ovelsespldsen, koordineres lle hugstindgreb i tet smrbejde med den uddnnelsesnsvrlige for t sikre, t entreprenoren udforer plejen s6 den er optiml i forhold til de svelsesmressige krv. S ikring f fremtidige uddnnel s e smuli gheder For t sikre t ovelsespldsen ogsi i fremtiden byder pi muligheder skovbevoksede reler til sloring og bivukering, forynges de eksisterende skovreler i den kommende plnperiode, ligesom svelsesmulighederne forbedres ved etblering f yderligere skovdekkede reler til brug for bivukering - dels i nordostlige og nordvestlige hjorner f sjlsmrk omridet, dels i form f en mindre udvidelse f den sydlige bevoksning i Gl. Skydebne, si denne forbindes med elleskoven ost for Nrerkmphuset.

122 106 Retningslinjer for den fremtidige drift og e f Hsvelte-Sndholm-Sj lsmrk Ovelsesplds Fjerne popler. Gentilplntning med eg. Arelet heg nes c Fjeme popler. Gentilplntning med eg og lind. Arelet hegnes 2008 l07l Fjerne popler. Poplerne {ernes til fordel for de blivende trcer som eg, kirseber og skovfyr Bevoksningen tyndes Urort skov En del f de mest biologisk interessnte skovreler udlregges til urort skov. Siledes friholdes folgende skovreler for enhver form for forstlig drift: o Birkereler nord og vest for Sndholmsoerne, fd. 104 o Birkerelet i Drbrek mose, fd. 107 f

123 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 107 o Birkemose, fd. 106 d o Birke-/lovsskovsbevoksning, fd. 102 n o Hsvelte Fredskov, fd. 107, og n Alle dode og doende trer (i vrierende dimension) efterldes til nturligt forfld f hensyn til en lng reekke hulerugende fuglerter, flgermus, insekter og svmpe, der er tilknyttede s6- dnne svrekkede og dode trreer. Eventuelle veltede trer og nedfldne, store grene kn nturligvis flyttes, hvis de udgor en sikkerhedsmressig fre. Mterilet skl dog efterldes pi relet for t tilgodese insekter og svmpe. Opdtering f fredskovspligtige reler De fredskovspligtige reler opdteres og folgende reler tinglyses fredskovspligtige efter Skovloven f den lokle enhed under Skov- og Nturstyrelsen: Skov- og Nturstyrelsen - Ostsjllnd. Skovbevoksede reler i Drbek Mose (fd. 107 f, h, og m) o Vestlige dellitr ved Sndholmsoerne (fd. 104 ) skovbevoksede reler ved Gl. Skydebner (fd. 106 c) o Skovreler vest for Ny Motorgird (fd. 114 c og dellitr f) Skov- og Nhtrstyrelsen - Oresund. Frimrkeskoven (fd. 102 h, k, j og g) o Arel lngs nordlige skel (fd. 102 n) Skov- og Nhtrstyrelsen - Hovedstden o Areler vest for Birkerod Slonskydebne (fd. 113 g, d, k og sydlige lod f f) Fredskovspligtige reler fremgir f kortbilg 3 med tresigntur 14.4 Retningslinjer for offentlighedens dgng til Hovelte.Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds medfor f Forsvrsministeriets "Bekendtgorelse om forbud mod ophold pi og frerdsel gennem forsvrets skydeomr6der og ndre militre omrider" vil der fremover generelt vrere dgng for offentligheden pi Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds, nir der ikke er velsesktiviteter pi terrrenet. Oplysninger om hvorn6r og eventuelt hvilke dele f terrnet, der er lukket pi grund f svelsesktivitet vil som udgngspunkt fremgi f opstillede informtionsposter. nformtionsposterne opstilles ved indfldsveje til ovelsespldsen og indeholder - foruden oplysninger om ktiviteternes krkter og vrighed - oplysninger om reglerne for offentlighedens frerdsel (Ordensreglement, indst som bilg 9) smt et oversigtskort over terrenet. Opmrerksomheden henledes dog pi t pludseligt opstiede ovelsesbehov - og dermed ndringer i dgngsmulighederne - ikke vil fremgi f ktivitetsoversigten og forsvret nbefler derfor, t publikum /- tid oienterer sig pi nternettet. Skulle publikum lligevel stode p6 militre ovelser i terrrenet, vil de blive bedt om t forlde terrenet ojeblikkeligt.

124 108 Retningslinjer for den fremtidige drift og f Hsvelte-Sndholm-Sj elsmrk Ovelsesplds Skiltningen p terrenet opdteres i henhold til forsvrets interne bestemmelser herom Retningslinjer for bekrempelse f invsive plnterter Den eksisterende indsts mod Kempe-Bjorneklo overlt pi ovelsespldsen fortsrettes plnperioden ud - eller sa lrenge det i ovrigt er nodvendigt. Forsvret indleder smrbejde med relevnte kommuner og flles indsts siledes det sikres, t indstsen pfl forsvrets reler ikke er forgreves lene fordi plnten fortst breder sig fr nboreler. Konkret bliver der i lobet f 2007 iverkst en koordineret indsts omkring Crinssen i smrbejde med Allerod kommune. ndstsen indebrer et frelles flregrresningsprojekt og relet omkring soen indhegnes indtil 6en, der dnner skel. ndenfor hegnet ryddes krttet ud til soknten. Herudover er der forekomst f tre ndre invsive plnterter. Det drejer sig om Kndisk Gyldenris, Pstink og Jpnsk Pileurt. Kndisk Gyldenris er llerede nu udbredt i den nordlige del f terrrenet omkring Sndholmgirdsvej. Ogsi disse rter skl bekrmpes fremover, s6 de ikke for lvor fir ft i terrrenet. Bekrempelsen omftter lle de plnterter, der er opfort pi Skov- og Nturstyrelsens officielle fortegnelse over invsive plnterter, ogbr vre i overensstemmelse med Skov- og Nturstyrelsens nvisninger Retningslinjer for brug f godning og sprojtemidler Fr 1. jnur 2003 er sprojtning med kemiske bekrempelsesmidler ikke tilldt pi forsvrets reler. Der kn dog, jf. forsvrets inteme retningslinjer, indhentes dispenstion til t punktsprojte med Glyphost (RoundUp) i forbindelse med bekmpelse f Kempe-Bjorneklo.Det er vigtigt, t der kun forgir punktsprojtning f de enkelte plnter, siledes t sprojtningen ikke gir ud over den owige flor. Brug f godning og ndre jordforbedrende midler (f.eks. klk og slm) pi Hsvelte-Sndholm- Sjelsmrk Ovelsesplds er ikke tilldt, bortset fr vildtgre Retningslinjerforvildtpleje Den nuvrerende jgtintensitet kn opretholdes. De eksisterende 17 vildtgre kn opretholdes; Fodring ud fr jgtinteresser kn ligeledes fortsrette, men f hensyn til vndkvliteten mi der ikke fodres i og ved soer og vndhuller, jf. Forsvrets overordnede retningslinjer herom Kulturhistoriske interesser P6 grund f den lndbrugsmssige udnyttelse f releme, der fndt sted for forsvret overtog relerne, er de fleste fortidsminder forsvundet fr omridet. Der findes dog stdig en enkelt grvhj pi ovelsespldsen, der kn erkendes som en forhojning i terenet c. l1 meter i di-

125 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds 109 meter og c. 0,5 meter hoj i den vestlige side f fdeling l2 mod Hoveltevej. Hojen skl friholdes for ovelsesktiviteter og ma ikke beskdiges. P6 ovelsespldsen findes en del jorddiger smt enkelte stendiger. Digerne er mrkeret p6 kortbilgene. Digerne er beskyttet efter Museumsloven og mi ikke beskdiges ved korsel, grvning eller nden ovelsesktivitet (vf. i ovrigt kpitel 10.9 om Museumsloven). Den gmle hulvej i det nordvestlige hjorne f Hovelte Fredskov skl bevres. Dette sikres blndt ndet ved t udlegge skoven til ursrt skov og ovelsesfrit omr6de Retningslinjer for nye nlreg og ovelsesfciliteter plnens fsnit 7.1 er geldende bestemmelser og restriktioner for ovelsespldsens militrere nvendelse beskrevet. Nedenfor redegores desuden for de bestemmelser og restriktioner som er greldende i medfsr f denne drifts- og plejepln ligesom plnlgte nye nhg beskrives. Ovelsesfciliteterne og restriktioner for den militrere nvendelse er illustreret p6 terrrenkortet, bilg2. Anleggelse f ringvej For dels t ge fremkommeligheden - og dermed de svelsesmressige nvendelsesmuligheder fterrnet - dels t fordele sliddet pi ovelsespldsen, nlegges der en ny ringvej gennem terreenet. Ringvejen nlregges som en kombintion f en hjulvej og et prllelt trnsportspor for bltekretjer. Plceringen er illustreret pi kortbilg 2 og 3. Grvning Storre grverbejder som f.eks. feltbefrestningsnlreg m6 kun foregi i de fstlgte grveomrader. De fste grveomrider kn ses f terrnkorte\bilg2. Grverbejder, pigtridshegn m.v. pi s6vel grveomr6det som p6 den ovrige del f svelsespldsen, skl - sifremt srerlig tilldelse ikke foreligger - slojfes senest 3 dge efter endt brug. Ved slojfning skl terrenet plneres igen, og grnstrv lgges overst. Hvis der i forbindelse med den lmindelige uddnnelse grves enkelte skyttehuller, skl disse slojfes strks efter brug. D skyttegrve med stejle sider kn vrere fldfrelder for dyr som pindsvin, tudser, firben m.v. skl der, nir skyttegrven forldes, nbringes en gren eller lign. i grven, sa dyrene hr mulighed for t krvle op. nden opfuldning f skytegrvene skl disse efterses for dyr. P c e ring f fste stilling s o mr dder Der er udlgt 16 fste stillingsomrider pi ovelsesterreenet. Stillingsomrideme hr en rdius pa 100 m og er primrert plceret i forbindelse med eksisterende grveomrider, siledes t sliddet fr de tunge kretjer koncentreres til disse omr6der. Stillingsomriderne ses indtegnet pi terrrenkortet, bilg2.

126 110 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Plcering ffste beredskbs- og bivukomrdder (BSO) BSO-ktiviteterne hr hidtil vret smlet omkring 5 fste omrider i terrrenet for t mindske sliddet pi den ovrige del f ovelsesrelet. D de 5 omrider pa plntidspunktet er mere eller mindre nedslidte, er der udlgt tre ny omr6der - henholdsvis Ulerne (udvidelse f eksisterende), et rel vest for Hovelte Kserne og omridet mellem voldene ved Gl. Skydebner - der kn indrettes til BSO. Der mi fortst ikke grves skyttehuller i BSO-omridet i Ellebeklund. BSO-omriderne kn ses pi terrrnkortet, bilg 2. (Betyder det s6, t der bide er de 5 gmle og de 3 nye, i lt 8, eller nedlregges de gmle?) Kulisseby til lejlighedsvis opsetning Den eksisterende kulisseby kn udvides og benyttes til brnd og redning, som beskrevet i fsnit Nyt nerkmphus ved Gmle Motorgdrd De eksisterende gmle bygninger inden for hegnet rives ned, og der etbleres et nyt nerkmphus, der ogs6 kn nvendes i forbindelse med svelser fr det omgivende terreen og i tilknytning til den udvidede kulisseby. tilknytning til nrrkmpfciliteterne opstilles lette, lukkede hller som beskrevet i kpitel 1 l. l. Delingslejr stmt sftre- og bremsebne det reserverede byggefelt syd for Hsvelte Kserne nlgges en delingslejr og en styre- og bremsebne. Anlegges plcering kn ses pi terrnkortet,bllg2. Anleggelse f bro ved nerkmphuset Der er fortst mulighed for t nlregge en bro ved det eksisterende nrkmphus. Plcering kn ses pt terrrenkortet, bilg 2. Etblering f observtionspost (OP) og kontrolpost (CP) De eksisterende OP/CP ost for Sndholmsserne og ost for llsvelte Kserne udbygges sa de opfylder krvene til uddnnelsen. det nordvestlige hjorne f Hoveltegird opstilles en ny OP/CP. Anhggene er illustreret pi terrenkortet, kortbilg 2. Omrdder som friholdes lor ovelsesktivitet. Drbk Mose er et vrerdifulde nturomr6der og friholdes som udgngspunkt for l svelsesktivitet undtget ferdsel til fods. Det eksisterende spor igennem den nordlige del f omradet kn dog benyttes til begrrenset ksrsel med hjulkoretjer. Omridet er en vigtig yngleloklitet for dyr og fugle, og friholdes helt for svelser i tiden 1.mj-31juli. Flovelte Fredskov mi kun benyttes til ovelser til fods. Alle vidomrider skl, med en tilhsrende breemme pi 5 m., friholdes for l ovelsesktivitet undtget frerdsel til fods. En undtgelse herfor er dog den s6kldte PMW-s i Ulerne der fortst kn nvendes til ovelser for breltekoretjer.

127 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjelsmrk Ovelsesplds Udlregning f reler til Anden Anvendelse forbindelse med den gmle drifts- og plejepln blev en lng rekke lndbrugsreler tget ud f lndbrugsmessig drift. Disse reler skulle fremover overgi til vedvrende grsreler, og drives med hsslet med henblik pa med tiden t udvikle overdrevslignende krkter. For til stdighed t kunne opfrlde forsvrets ovelsesmessige behov for grresreler, der kn udlgt til folgende formil: omlregges, blev tre reler - der vr i lndbrugsmessig drift - r Et rel i fdeling 105 umiddelbrt ost for Ellebrekvej, der fungerer som minimorterbne o Et rel i fdeling 110 vest for Hsvelte Kserne, der fungerer som opmrchomr6de r Et rel i fdeling 12 nord for jernbnen, der fungerer som omride for smlet stillingsindrykning. Disse reler kn omlgges og tilsis med gr&s, men mi hverken sprojtes eller godes. De vil i prksis blive drevet som vedvrende gresreler, men kn ltsi ommlregges hvis der sksnnes behov herfor. Arelerne er vist pi grundkortet (kortbilg 1) med nvendelseskoden "Anden nvendelse" (AAN). l4.ll Udlzegning f byggefelter forbindelse med den dvrende fredningssg for terrenet blev der droftet eventuelle fremtidige udvidelsesmuligheder f de eksisterende ksernereler. Grnisonskommndntskbet udpegede ved den lejlighed srnmen med Dnmrks Nturfredningsforening tre byggefelter. Disse byggefelter er ikke omfttet f fredningen og mi kun benyttes til militre nleg. Det er siledes ikke tilldt t opfore storre bygningskomplekser uden for disse tre byggefelter. Hvis uddnnelsesktiviteterne herudover medforer behov for opforelse f mindre, enkeltstsende bygninger eller nlg skl plceringen f disse fstlegges i en ndring f nrervrerende driftspln, jf. fsnit Nodvendige tilldelser til plnens tiltg Enkelte f plnens tiltg krever tilldelse fr de myndigheder, specielt fr Allersd kommune, der pi plnlgningstidspunktet hr dispenstionskompetencen i forhold til Nturbeskyttelsesloven vedrsrende stsrstedelen f projekterne. Det mi i hvert enkelt tilfrelde r',urderes, hvorvidt en given fornstltning krever dispenstion eller ej. bekrftende fld indhentes myndighedernes godkendelse inden iverksrettelse - i wivlstilfelde bor sporgsmilet forelregges den p6- greldende myndighed. Der er i det folgende givet en mrdering f hvilken lovgivning, der kn vrere relevnt i de enkelte tilfrelde. Listen skl dog ikke betrgtes som komplet, og der bor, som nrevnt, i tvivlsfelde rettes henvendelse til den relevnte myndighed. Yderligere beskrivelse f den relevnte lovgivning fremg6r f kp. 10. Fste stillinger og nleg i reltion til myndighedsgodkendelse Flytning f eksisterende, permnente nlreg smt etblering f nye, permnente nlreg og opstilling f fste terrnpunkter kn kreve tilldelse fr myndighederne. Afgorelsen om, hvorvidt der kreves zonetilldelse, treffes f den relevnte kommune. Tilsvrende er det kommu-

128 ll2 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds nlbestyrelsen, der ud fr en smlet vurdering trzeffes fgorelse om hvorvidt, der foreligger loklpligt. Nturpleje Nturlige soer over 100 m2 er omfttet f Nturbeskyttelseslovens $ 3, og ndringer f tilstnden pi disse reler krever derfor dispenstion fr loven. Det er kommunen der er myndighed. Konkret l,urderer Skov- og Nturstyrelsen, t der skl soges dispenstion efter Nturbeskyttelsesloven forud for de beskrevne plejetiltg vedrsrende oprensning f vndhuller og rendring f dren og vndstnd. Frilgning f rcrlgte grofter og rorunderforinger krrever ligeledes tilldelse fr kommunen i medfor f vndlsbsloven. Skovdrift forbindelse med skovrejsning skl der indhentes tilldelse efter Nturbeskyttelsesloven for rndring f en beskyttet nturtype, ligesom der skl soges dispenstion efter Plnloven for zendringer i det 6bne lnd. Endelig skl der soges om tilldelse efter Plnloven til endring f Regionplnens bestemmelser om minusomride for skovrejsning. nsogningen til kommunen om tilldelse til skovrejsning bor forsvret tilbyde, t skoven ternes igen og overdrevet genskbes hvis forsvret mitte forlde omridet. Endvidere skl tilbydes en ekstr styrkelse f plejeindstsen pa de ovige 6bne reler nord for Sjelsmrksvej. Drifts- og plejeplnens ovrige retningslinjer for skovdriften krever ikke dispenstion efter Skovloven. Der gores opmerksom pi t opstilling f nlg, skure eller lignende pa skovbevoksede reler, foruden en eventuel zonetilldelse som nrvnt ovenfor, krever en tilldelse fr det lokle Sttsskovdistrikt. Kulturhistoriske minder Der findes en fredet grvhj pi ovelsespldsen. Derudover findes der en rekke sten- og jorddiger, der er beslqrttet efter Museumsloven. Generelt skl der udvises gtpigivenhed ved jordberbejdning og eventuelle fund skl nmeldes til Rigsntikvren. vigt henvises til kp om Museumsloven. Ny e o v e s e sfc i it ete r Etblering f nye ovelsesfciliteter krver tilldelse fr kommunen efter Nturbeslqrttelsesloven sivel som Plnloven - jvf. i ovrigt nedenst6ende fsnit Plnrendringer Det kn i plnperioden v&re nodvendigt t foretge lobende endringer i drifts- og plejeplnen, Jf. kp.2.3. Plnndringer indsttes bgest i plnen. Srerligt gores opm:prksom p6: Nye, fste stillinger/nleg krever plnendringer i reltion til nerverende drifts- og plejepln.

129 Retningslinjer for den fremtidige drift og pleje f Hovelte-Sndholm-Sjlsmrk Ovelsesplds 113 Etblering eller flytning f permnente nleg og opstilling f fste terrrenpunkter, som ikke fremg6r f grundkort og terrenkort, krrever plnendring. Anlg mv. som etbleres midlertidigt, men som ikke er fiernet inden mflned fr etblering, regnes som permnente. Ved midlertidige nleg og terrrenpunkter forstis nlg og terrenpunkter, der er fiernet inden mined fr etblering/opstilling. SSdnne kn frit plceres indenfor terrrenet, forudst t etblering ikke indebrerer en p6virkning f relet eller de omgivende reler, der er i strid med de retningslinjer/restriktioner, der er givet for det p6gldende omrade.

130 tt4 Oversigt over bilg Hndlingspln GR,4SAREALER tt Slette- og overdrevsreler Nedskring/knusning f buske i usliede reler x x Slfrning f eksisterende overdrevsreler - si vidt muligt med efterfolgende x x x x x x x x x x x x x x x opsmling Hoslet pa slettereler (med efterfolgende opsmling) x x x x x x x x x x x x x x x VAoorrrnAnrn Engreler Hoslet pi engreler x x x x x x x x x x x x x x x V6domrflder Pleje f vndhuller: - Vndhulsnr. 1,4 og9 x x x x x - Vndhulsnr. 2,3 og 5 x x x x x - Vndhulsnr. 6,7 og 8 x x x x SKoVDRFT Tynding og snering f krt - Omridet i Ulerne x - Omridet vest for Hsvelte Kserne x - Gmle skydebner x Ursrt skov x f,'oryngelse f eksisterende skovreler jf. tbel i fsnit 14.3 Opstning f ordensreglement Udskiftning f mnglende skilte OFFENTLG ADGANG x x

131 Oversigt over bilg 115 BLAG 16 Oversigt over bilg Bilg 1: Grundkort (i kortlomme bgest). Bilg 2: Terrrenkort (i kortlomme bgest) Bilg 3: Drifts- og plejekort (i kortlomme bgest) Bilg 4: Bevoksningsliste Bilg 5: Plnteliste for perioden Bilg 6: Generelle retningslinjer for forsvrets nvendelse f skyde- og ovelsesterrrener i reltion til Nturbeskyttelseslovens $$ 3-4 Bilg 7: Den Kongelige Livgrdes fremtidige behov og onsker Bilg 8: Gmle svelseskort og drifts- og plejekort fr den tidligere drifts- og plejepln Bilg 9: Ordensreglement for offentlighedens dgng til Hsvelte-Sndholm- Sj relsmrk Ovelsesplds Bilg 10: Eksterne horingssvr og vurdering herf Bilg 11: Hndlingspln

132 Bilg 4 Bevoksningsliste for Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Bevoksningslisten (fdelingernes serlige beskrivelse) er sttusopgorelsen litr for litr. Til de enkelte kolonner gives folgende kommentrer: Afd. Lit. Arel B% Argng Alder t% PK T H D Msse Afdelingsnummer Litr(delrel) Litrrel i hektr Bevoksningsprocent. For ikke fuldt sluttede bevoksninger ngiver tlleto/o f norml slutning. Aret for plntning (eller etbleret selvforyngelse). Er sredvnligvis beregnet ud fr lderen fr fr ved t ntge en plntelder pil2 flr for lovtre og (3) 6r for niletre. Alder fr fr pi plntetidspunktet. ndblndingsprocent. Den indre relfordeling mellem trrerterne i en blndingsbevoksning. Boniteten for smtlige trrertsforekomster udtrykt som produktionsklsse (gennemsnitlig 6rlig tilvkst pr. h. i m3) Tkstionsmetode. E: enkelt-trmiling F: fuldtkstion, S: skon, T: telling Hjdei meter med 1 deciml. Dimeter i cm med deciml. Kubikmeterfstrnsse - dels for litren og dels pr. h. Bevoksningslisten er en sttus og indeholder derfor ikke tilvkst- og hugstoplysninger smt evt. fviklingstid for de enkelte bevoksninger. ASK BR BAG EG POP EL,ER RGR ANA KRT : Ask : Birk :Bsg : Eg (stilkeg/vintereg) : Poppel : Rodel :,ierlahorn : Rodgrn : Andet Nil : Krt Forkortelser VAG MOS ORE SLE so ENG VEJ FUT KG : Vildtger : Mose : Overdrev : Slette/lculturgrs :Sg : Eng : Bilfste veje : drretsnlg : Kserne, lejr, grgeomride

133 Bilg 4 Bevoksningsliste for Hovelte-Sndholm-Sj elsmrk Ovelsesplds Afd. Litr B% Anvendelse Argng Arel lyo Hside Dimeter Bemrkninger 1 02 b c d e f s h j k m n o p q r ORE s LUA KRT MOS LU@ ER ASK EL ASK EG RGR UKU ELM ASK ER BR LAR UER LN Btr-L SLE ,4 0,3 3,3 1,6 0,7 0,8 0,8 0,1 0,2 1,6 4,8 48, ,2 0,8 0,3 1, , ,5 1, , , Udsigtspunkt midt i litr Hdndgrntbne 103 b b c d e f s h j ORE ENG MOS SLE KRT VAG so ASK POP BEL ,5 0,3 5,1 2 1,8 0,3 0,2 0,1 0,2 3, ,1 104 BR SGR , , b c d d e f s h ORE SLE AAN ENG MOS s BEL ASK RGR ,5 12 0,2 1 3,3 1,3 1, ,5 10, Overlsbsbssin

134 Bilg 4 Bevoksningsliste for Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Afd. Litr B% Anvendelse Argnq Arel lo/o Hoide Dimeter Bemrkninqer j k m n o RGR ER ELM KLG KRT VAG ASK ASP ASP , ,7 0,8 0,1 0,1 0, ,3 10, , , Sndholmgdrd 105 b c d e f g h j k m ENG ORE AAN BEL 70 ASK KRT VAG POP ANA ASK SLE UKU ,3 15,4 8,6 2,4 1,5 1,6 0,7 0,6 0,2 0,3 10,9 0,5 55 Overlobsbssin 22,5 54 Ellebeklund BlSgrn 6 06 ENG ORE BR ASK BR KRT SKB AAN VAG SLE MOS BEL s b c d e f g s h j k , 7 6, , ,5 50 3,7 7,9 4,4 0,4 0,3 0,8 4,7 1,4 0,1 49,5 Ny Skydebne Bevokset med pil 107 B@G ASK ELM b c d e f s SLE ENG ORE MOS BR KRT , ,3 3, ,5 28, ,6 7,4 5,7 6, Hovelte Fredskov 55 54

135 Bilg 4 Bevoksningsliste for Hsvelte-Sndholm-Sj relsmrk Ovelsesplds Afd. Litr B% Anvendelse Arsnq Arel % Hoide Dimeter Bemrkninqer h j k m n o p RGR KLG s@ UER POP ASK ER VAG Btr-L ,8 0,6 0, ,2 0,3 46, , , ,5 Gl. Motorg6rd 23 Hegnet lngs Gl. Motor- 49 g6rd b c d e t g h ENG ORE BR BR SLE EL ASK AAN BEL ' ,3 18,1 0,1 3,5 2,6 1, ,3 1,6 39, , Grusgrven 109 KLG 5,9 5,9 Forvltningsskolen 110 b c d e e f g h j k m n o ORE KRT POP KR ER LN so KR SLE BR LU@ BEL MOS ASK VAG AAN AAN AAN ,2 12,8 2, ,8 0,3 0,1 1,7 0,5 1,1 0,9 0,1 0,2 0,1 0,4 1,7 48,2 21, , Tjorn og sl6en H6ndgrntbne 111 b c d KLG SLE FUT so 13,7 3,6 1,1 0,3 Greder Ksernen Forhindringsbne

136 Bilg 4 Bevoksningsliste for Hsvelte-Sndholm-Sj relsmrk Ovelsesplds Afd. Lifi BYo Anvendelse Argng Aret lo/o Hside Dimeter Bemrkninqer e f s h j k m POP LN ASK POP HUS ORE KRT MOS SKB HUS , ,5 1,6 0,3 1 0,7 0,1 0 23, , b c d e f s h j ORE KRT EG VAG MOS s POP BEL AAN ,7 8,4 6,8 0,1 1,4 0,4 0,4 3,5 2,7 53, ,5 90 Opmrchom16de 113 b c d e f s h j j k m KRT ORE RGR s@ BR EG EG MOS AAN VAG BR BEL SLE ,8 10,2 0,2 3,2 2,7 b 0,5 3,2 0,2 0,5 0,6 0,4 4,8 44,3 19, Et 114 b c d e f s SLE ORE EG EL DEP KLG s@ EG ,5 1, ,6 3,8 0,5 0,6 10, Nedlgt brndstofdepot 115 HUS 1,2

137 Bilg 4 Bevoksningsliste for Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds Afd. Litr B% Anvendelse Argng Arel l% Hojde Dimeter Bemerkninger 1,2 116 HUS 0,5 0, b 9 b HUS HUS HUS HUS HUS 0,4 0,4 0,2 0,2 0,4 0,1 0,1 0, HUS HUS 0,3 0,3 0,3 0, b HUS SLE 0,8 0, llt VEJ 22,5 22,5 5t14,5

138 Bilg 5 Plnteliste for svelsespldsen i perioden uk tr oe{ 2C8!- dtr r F tgx r A leq r rda.,. Ei i;f[l5i.3.rl. r?-<<t!do{ L ' 441 J.F"..TEEMEF..,drd4 r! r r \tetlll\l![. xlhl'fe>>>?rqrooooiie -u_&!oo<-{deudttuduui =. LE&xxEuo6oDhttq gidirii4e r E d i{ EE! *r> EU E Ug?? &0 tc A3A Eg] A XJ o;!> h o 4A* E4 re E EE t6 t t!!.r i lce sec E. k5 f,4v 5 t i e t e h t! e t? -?3 E 6 h!e q A 5E!s dr OD qt o.-' o li {EC txr d9 &T l { o rk r! -u o t 4 t d Do '.l lcll E ET'E'EAEE :E!! E 6E Err'E --tgdr! {EuLr.l6.. 4f llc 3 <zlr - r.:. r.-i {-Li rt6r r1 e8 t 4.l tj r -Ch ttl!!! EECXYdSDEDfrbhNN r o.idr.4 e'alaliri),tt>t4gl66 El*g**(CCEEEEdd lb t! o 6 g!r Et & n C il, E b! G 5: AEL t l EEh' 9{ 84 libl Eg&E 6.t EE!C 14 t cc! d i oq t,f F b ss,'t 0 q d ET L cbt CA L *>t il{ F ) g A o N t i? t ; n f;t 34 -d t 5E T{ fl OE 3 E ie l, l E r tf* iei.e E o E.i.r i.e3;.ii";ei ri i ;!ri f;.: i ;i, riiiis ;iiiiii;ruii iiis#i;i;;ff ilis tu lii*iffi fi;,n!! { 4e{ 6 i# +!. r! -L E r. i ri -g!9!7 {F -.E D!.,:- tes E ir *h! E!, l ilr, t Ex Dr, lirte b. i { i9l!{t!e! 4q es t.r F ueiu;. l!?td d 1't4EO ErE!. - ni,.r Aisu 6,ir;;ii,rr e. eft!f D..t_t_.5il 6tits i li!.ilri.i ge &"*3 ",!ljl;!5:s? ; :!2e*!i:l:t,-iir' 'diiit :*E*iilidf :f ;i: : l; _-. " ;i-. -.tgll{triseenr E ;ti:e i ; (ie E ii,li.,..!ee,l rrxt.ir i i::rtrlil:l --'.t i;;;;;;--e E 3 i; : E E s.? t t o 3 s E G. o.!! E r o ). - - i. i j tr i - H, r - ri 6 ri ; $ { E i r e o o r g E er-lm!rprpr g c s!ii5ii;!egs!grecl*sseii:refiisieis*g*{*f,i; EEHf;fr A {{SS E E38E;3EA6E 3,!!6AilEiEE!8T{*E E!EETSB BEEEEiEFE

139 Bilg 5 Plnteliste for ovelsespldsen i perioden n,1. ; ill.. : L L Ox - r! f,! - Av D - r ] <.i! { i 60 > HEX. 6 -i-r - L!ih\91 r*4 dro.loldq!.i 5.6 o 6{ s El! k!!ig{iri! E nel!rnn'!otc ir6s;dll"(-elqg Ern.rrJrlt<ix>o <E@pq=EE*eE9Et t? ko l! E.&!r r 4 L A -q!!eo d g o.e64.!! ' t! ob -.!.Bl o HEoGoot9 t rc!hekte4 T!'T!. EE9!D]!DE A ECEEL' "1A!l-t60lD J 6ADO*r=-XX s t! E! Ep! >r.o!t!o! i! E-l ESO c o t d t dlo r!e i. E..9, l lb!5 r!9&! ;.r-i bl,.ox {k rd tu4e! oo.. < - - -l144 lu!!t-< -Lr!r,!ic:Jc LlEt!idg r!l>tr4!fl E-Onoo GhJ!tGD i..l i lih E l l9! EEt '! 3l -l e t - - -! l<l d D!! ilre ltt06:q! E! t tr.- _ - - ' irxrsl "rl z i 85 Sttiil i r l.,6er>,>> Ee, <<-{ L o! o. d r El p!t o E >! veo l!c Lii GE3-!-6i llt.r.i x f t L! ts! L t x i o li o E! - A o \ i.i v. B t i Et 14 l, t i EC G r d l d. O kg Dt 5d9 9-CJl r r rk, i L{ f, tl r olobr < f - <f Et r trell. - XE 6! EE.O uhfpiotoe.!!'-4 O! 4O! L!-iL!tr- -Eo,rct-o!Gtli otr <6 e <d..oerd GrLlbif JL -. -.Eli!. i o0 {!}4-t, dj f&do=eje6gcl<- thht!e r " llol -, o.. lljee -. lgeg -)ECCl EE.h AEEA r r rltat <<<rdllllrlektrr<r< lbgolceedi--tsdi,>lil{ooo>i-1..{r{i-d oocooo3eocdd>!tetets-jjjtta&tt EE&EgEAETAtsE6E!qE 66G@{E! u< E <t>, *JJ EU t! lr El. r.. ;;- ttl 9t f r t3t -A 5!t c ri c EC E. EEE t!o <1< L!g tcc B 3!,!EO!ts to E'J O UE 4 tt! ol r t e! E C r o o! '16!?trr!!LA,9Effd'E EEO!t rlolsols.x r 114f u!jtc!<o L t EBq A,r,,5, oo -. - i trltf o -r -!! L!! i -<{<rlxr }x t r&&alr6ulqo! E t o!a llt d- rt ln!o, fe!l OJPE ',nd i r - r - lh o t<ccc. LLLT..tl FFfiffiL (99!dD r< r! r o h-!eo!i llo 1..A,.tsTEL\L i + el F o D u i E k!! tr g t b D c l :E o. Dl r! o D.E ho rl t r( O gcek 4 Z rl Ed o r k 0l, o i t h 4D<Ov L E o4a! 2 t t t o r.{e r o c el o, <!- d..i-. p>q-?dhl EK r B>>l!! E O i > C< E to 6!q x EE S r F o roog o 5> > 9- A E 'o E!i L LtiLL T EfiEru4E - E r t o r <* Etttt {. r. rt.eo the 0>u!!- {ll.l lr" { tsor!!t. -.c E!- X i!ire LLt'i.L' o "t 0! E L o, Ol. Eilles '!t tce!!! t. < -!i>l k! le tlo rrrlolf Sd.t n ts O Ou C LX*B\A : LLUEDJ&? tr o..aeaeg EEEEE uo$tlr

140 Bilg 6 Retningslinjer for forsvrets nvendelse f skyde- og ovelsesterrrener i reltion til Nturbeskyffelseslovens SS 3-4 Store dele f militrerets skyde- og ovelsesterr&ner er tidligere lndbrugsreler. Ved overgngen til militrere ovelsesomrider ekstensiveres lndbrugsdriften enten krftigt eller ophorer helt, hvilket ofte muliggor forskellige beskyttede nturtypers opst6en. midlertid hindrer dette ikke fortst gennemforelse f de militere ktiviteter, som er omr6- dernes hovedform6l. Som efter de hidtil gldende regler er nturbeskyttelseslovens $$ 3- nemlig ikke til hinder for en fortsrettelse f de beskyttede relers hidtidige benyttelse. Dette gelder ogsi militrerets hidtidige benyttelse f reler og nleg m.v. Sifremt forsvret eller hjemmevrernet ejer, erhverver eller lejer reler, som ikke hidtil hr vreret nvendt til svelsesformil, vil en overgng til svelsesformil, der medfsrer rendringer i tilstnden derimod kreve tilldelse. En vresentlig intensivering f en hidtil militr benyttelse vil ligeledes kreve tilldelse fr den pigldende mtskommune, jfr. lovens $$ 3-4 og $ 65, stk. 3' Militrere ktiviteter tilfelde hvor et stsrre rel nvendes til svelsesformil (f.eks. Oksbsl skydeterren) vil forskellige dele f omridet kunne hve forskellig benyttelsesintensitet. Vurderingen f om en ktivitet krver tilldelse efter lovens $$ 3-4 bor derfor ske pi grundlg f intensiteten f det pigreldende "delomrides" hidtidige nvendelse. ndenfor hvert "delomr6- de" vil den hidtidige nvendelsesgrd kunne fortsrette. F.eks. vil "delomrider", hvor ksrsel og lejlighedsvis bortslidning f vegettionen smt dozning, grvning og indgreb i vndlob hr fundet sted, fortst kunne benyttes pi denne mide. Dette omftter ogsi flytning f de enkelte ktiviteter indenfor delomridet, f.eks. flytning f spor efter belteksretojer. Vritioner i ktiviteten, f.eks. rendringer f koncentrtionen f beltespor indenfor de mest benyttede reler, mi nses som i overensstemmelse med hidtidig benyttelse, i hvert fld inden for ret vide rmmer. Derimod vil et smmenhengende rel, der f.eks. ikke hidtil hr vreret nvendt til ksrsel med beltekoretjer eller lejlighedsvise indgreb i vndlsb, ikke uden tilldelse kunne nvendes pi denne mide. Opforelse f permnente nlreg krrever som udgngspunkt tilldelse, f.eks. bygninger, skydevolde og skydebner. Mindre enkeltstiende indretninger (f.eks. "kulisser") f tt eller tilsvrende mterile, som let kn {ernes, kn dog etbleres uden tilldelse. Fornstltninger som bevirker, t et rel vrigt glider ud f den pigreldende nturtypedefinition krever tilldelse. Dette glder f.eks. tilplntning f heder eller drrening f vidomrider.

141 Bilg 6 Retningslinjer for forsvrets nvendelse f skyde- og ovelsesterrrener i reltion til Nturbeskyttelseslovens $$ 3-4 kke militrere ktiviteter For ikke militrere ktiviteter pi ovelsesomrider grelder de smme regler som for civile ktiviteter uden for ovelsesterrnet. Dette indeberer bl.. t nleg f vildtgre pa beskyttede nturtyper inden for ovelsesterrenet krever tilldelse efter nturbeskyttelsesloven. Tvivlstilfrelde tilflde hvor militreret er i tvivl, om der kreves tilldelse til en ktivitet eller et nleg, vil foresporgselsordningen i nturtypebekendtgorelsens $ 8 kunne nvendes. Det vil sige, t militreret kn rette henvendelse til mtet, som inden 4 uger skl besvre foresporgslen. Der henvises i denne forbindelse til s. 24 f i vejledningen om nturbeslqrttelsesloven.

142 Bilg 7 Den Kongelige Livgrdes fremtidige behov og onsker HO\ELTE.SANDHOJ-S'ES.ART OVEX,SEP.ADS lff- t0r-t2{ { ooq t, {!-:f. r- t \ FrsW r,lr ty wj rt$ 1l t t *.lygejln'n'''

143 Bilg 8 Ovelseskort og Drifts- og Plejekort fr den gmle drifts- og plejepln 2 gvel:t,-sandhojtsjatsmar( ca.r\ilion lrgcllt grghq-r 5lrEtSut. GrexEo6,rrE ftle BAG 2 OVE^SESKORT um - li*rh lbe -E.r.*. 3@, ielf )_( h \ \

144 Bilg 8 Ovelseskort og Drifts- og Plejekort fr den gmle drifts- og plejepln 3 tr..r&rtorg Arnffrif oolog HOVEUE;SANDTOJ.sl,fl rjilda' x' GANXSON xrrrflie rshq t J(tt.flrr G.FxEor,,tu rdl B.AG 3 DRFT$ OO fl,'efort ll,-. b.- E- --- E idur : \ ore. tr(l r'r l--t-tr*.-d 4..87d! l[.4 rm].&r@ -i+-.f

145 Bilg 9 Ordensreglement for offentlighedens dgng til Hsvelte-sndholm- Sirelsmrk Ovelsesplds Ordensreglement for offentlighedens dgng til Hsvelte-Sndholm-Sj elsmrk Ovelsesplds Det Lokle Ststte Element, Hsvelte Kserne byder velkommen til Hsvelte Ovelsesplds Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk ovelsesplds er et militrert omr6de, der primrert nvendes til uddnnelse f soldter fr Den Kongelige Livgrde. Ovelsespldsen nvendes til uddnnelse og ovelse for bide brelte- og hjulkoretojer smt enheder til fods. Det smlede rel udgor 565 h Terrrenet er 6bent for publikum nir der ikke foreghr svelsesktivitet p6 ovelsespldsen. Oplysninger om hvorn6r og hvilke dele f terrenet, der er lukket p6 grund f svelsesktivitet vil som udgngspunkt fremgi f informtionsposterne, der er plceret ved indgngene til terrrnet. Ved pludseligt opst6ede ovelsesbehov lukkes terrenet dog uden t de opsliede ktivitetsoversigter opdteres, og det er derfor en god ide ltid t tjekke nternettet p6 der indeholder de nyeste oplysninger om dgngsmulighedeme. Nir terrrcnet er lukket pa grund f militrer ktivitet, vil der vrere ophrengt skilte ved indgngene med teksten: "Militrt omr6- de - Al uvedkommende dgng forbudt". Ved offentlig frerdsel grelder generelt: o Ferdsel mdforegd til fods over hele terrenet.. Ryttere og cyklister er velkomne til t benytte serlige stier, der er mrkeret pd kortet. o Hunde md medtges, men skl holdes i snor. Deres efterldenskber sklfiernes f hensyn til de soldter, der skl krvle i terrenet o Beroring f mmunition eller mmunitionsdele erfrligt ogforbudt o BntE f dben ild er ikke tilldt og tobksrygning skl ske med omtnke. o Cmping og overntning i terrenet er ikke tilldt. o Henkstning f ffld erforbudt. o Skiltning skl respekteres og nvisninger fr militert personel skl efterkommes. o Vis hensyn til omrddets dyre- ogfugleliv Overtrredelse f ordensreglementet medforer politinmeldelse. smrbejde med Skov- og Nturstyrelsen hr Forsvret udrbejdet en drifts- og plejepln, der skl soge t vretge hensynet til omridets ntur. Plnen indebrerer t Forsvret ved en ktiv indsts vil soge t fstholde og forbedre forholdene for omr6dets flor og fun smt rekretive og kulturhistoriske vrdier. Yderligere informtion, smt tilldelser til srlige rrngementer rettes til: Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, Loklt Stotte Center, Hovelte Hovelte Kserne Hoveltevej Birkersd Tlf.: Med venlig hilsen Grnisonskommndnten

146 Bilg 10 Eksterne horings svr og vurdering herf Eksterne horingssvr og vurdering herf Den eksterne horingsperiode for udkst til revideret drifts- og plejepln for Hovelte- Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds strkte sig fr 22. juni til 14. ugust Skov- og Nturstyrelsen hr modtget horingssvr fr Allersd Kommune, Horsholm Kommune og Dnmrks Nturfredningsforening. Horingssvrene fremgir f de folgende sider. o Bemrkningeme fr Hsrsholm Kommune giver ikke nledning til rendringer Kommentrer og rettelsesforslg fr Allerod kommune er si vidt muligt indrbejdet i den endelige udgve fplnen. Dnmrks Nturfredningsforenings bemrkninger om invsive rter er tilfojet i plnen. Foreningen tger derudover fstnd fr snskerne om etblering f ny skov pi relerne nord for Sjlsmrksvej. Efterfolgende hr der vrret dilog mellem DN, Forsvret og SNS om dette sporgsmil, og der er opniet et kompromis, som omftter en indskrrenkning f den snskede skov. En srlig bemrkning herom fr DN fremgir f det nedenstiende. Herefter er det op til Allerod Kommune t vurdere en eventuel nsogning fr forsvret om skovrejsning ud fr den greldende lovgivning.

147 Bemrerkninger fr Hsrsholm Kommune til drifts- og plej epln for Hovelt-S ndholm-sj relsmrk Ov els esplds Hermed gnske f6 bemrerkninger til drifts- og plejepln for Hsvelte-Sndholm-Sjrelsmrk Ovelsesplds fr vores lndskbsrkitekt Kirsten Hougrd Punkt Vurdering f snsker og forslg fr forsvret - Rekretiv sti (s. 92) Enig i, t det er overflodigt, t Hsrsholm Kommune nlregger en offentlig sti lngs omr6dets nordknt. Vi er ikke blevet kontktet f Det Lokle Stottecenter (LSC), men hr derimod den22. februr ffiet tilldelse f Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste (FBE) til nlreggelsen f stien. Vedr. Bilg 9 - Ordensreglement for offentlighedens dgng til Hsvelte'Sndholm- Sj lsmrk Ovelsesplds Enig i forslget til offentlighedens dgng Venlig hilsen Dto: Side l/122 Lise Orberg Pln og Byg, Teknik og Miljo Horsholm Kommune Adlsprkvej Hsrsholm Lio@horsholm.dk Miljoministeriet Skov- og Nturstyrelsen

148 Skov- og Nturstyrelsen Hrldsgde KobenhvnA Att: Erling Krbbe Driftsomridet Bilg 10 Eksterne horingssvr og vurdering herf Ntur- og Miljotemet Bjrkesvej 2, 3450 Allerod tlf. 48 l0 0l 00 fx 48 l teknikogmi lj leroed.dk leroedkommune.dk Abningstid Mndg til onsdg Torsdg Fredg r2 Jouml nr Sgsbeh P17-501/07 Ole D. Sorensen Horingssvr fr Allersd Kommune vedrorende Drifts- og plejepln for Hsvelte- Sndholm-Sj lsmrk Ovelsesreler Hermed fremsendes Allersd kommunes horingssvr pi den foresliede Drifts- og plejepln for Hsvelte-S ndholm- Sj relsmrk Ovelsesreler. Specifikke kommentrer til tekst Side 19: Der skelnes mellem soer og vndhuller hvor klssificeringen er uklr. Kunne dette beskrives bedre? Side 23: Visse poppel rter er indfsrte. Kunne mn ved udtynding og nyplntning f levende hegn sorge for t undg6 indfsrte poppel rter? Side 25: Der nrevnes rosen rter. Det kunne vere interessnt t fe t vide om rynket rose er et problem eller findes mnge steder (hvilket jeg ikke gir ud fr). Om ikke ndet sa for t fi bekrftet t det ikke er et problem pi skydeterrenet. Side 28: Der tles ikke om en ktiv indsts mod Kndisk Gyldenris der er omtlt her. Burde det ikke fremhrves som et mil? Side 29: lndgir der bekrempelse f mink som en del f plejen i Drbk Mose eller ses de for sjreldent til t der kln gores noget ktivt? Side 29-32: Kn der tilgodeses flere omrider med ynglende fugle, hvor ktiviteter ikke foretges? Side 33-34: Der burde lves en opdteret insekt undersogelse f omridet, d de foreliggende dt er fr , specielt fordi der tidligere hr vreret registreret mnge spendende rter og fordi der er et hbittomride tt ved med bl.. insekter som udpegningsgrundlg. Side 36: Fortidsmindet er beslqrttet i henhold til museumsloven pg. f lovrendring og ikke fordi det ikke lengere er "interessnt".

149 Bilg 10 Eksterne horingssvr og vurdering herf Side 4, 4. linie 5. Der bsr skrives "det oprindelige grstorv". Side 42: Er der styr pfl de "brndstiftende midler" og om de ved slukning slukning skylles det ud i vndmiljoet. Side 42 overst: ikke bre vildtet men ogs6 ynglende fugle bor beskyttes i perioden, men det gir miske under "vildt". Side og ndre steder: m.h.t. svelsesktiviteter og fciliteter. ndgir der N-holdigt mterile o.l. og hvordn h6ndteres det i og med t kretojer m.m. kommer i kontkt med overfldevnd (det gor de vel). Side 45, midt p6 siden og side 102: Der bor fstlregges en minimum fstnd til overfldevnd hvor fodring ikke foretges evt. i trid med kommunens "stndrd" prksis. der nvnes forsvrets bestemmelser. hvilke er det? Side 48 overst og ndre steder: Hvorfor ikke prove relfbrrending som en rydningsmetode. jeg ved ikke om der er erfring med overdrevsreler, men pi heder bruges det i stor stil. Side 48 midt: Hvorfor ikke hve et generelt mil t holde lle sser fri for buskds pi sydsiden f soen Side 48 midt: Det beskrives som et problem t en so udtorrer. Hvorfor det. Pdder nyder godt fdenne slgs soer. Side 49 overst og ndre steder: Er det god bekmpelse f pil t knuser pilekvs frem for t brrende det? Side 49 nederst og side 98 nederst: Der bsr sti genplntes med hiemmehorende eg og buske smt sti kun hjemmehsrende rter Side 50 nederst: "Anleggelse f bro" over hvd?? Side 54: P6 de mest vrerdifulde overdrev bsr fslet mterile fiernes. Side 7 1 : Der er rej st fredningsforslg for Stvnsholtkilen, der bersrer en mindre del f svelsespldsen syd for jernbnen (ekskl. Ny motorgird). Bor n&vnes i forbindelse med den nden fredning. Side 102: Vildtgre, er de nodvendige? Og hvis de er, bor de ikke godskes. Generelle kommentrer : Flere steder ser det ud til t gerne vil hve mere skov. Kn det tnkes t der kn hndles mere rydning f g3 reler mod tilldelse til skovplntning (skl hsre med kolleg, find evt. precedens sger). Eller kn mn ikke bre lde nogle omrflder gro til?

150 Bilg 10 Eksterne horingssvr og vurdering herf Bjorneklo pi nboreler: Kommunen regner med t lve en ktiv indsts mod/med privte lodsejere nreste 6r m.h.t. bjorneklo. Kn de militere ktiviteter bruges ktivt til t slide krtopvrekst ned i bestemte omrider? Der er flere steder omtlt kvsbunker enten negtivt fordi de tilforer nreringsstoffer og de ligger pi overdrev og dels positivt fordi de skber skjul for snog m.v. kn der lves en klr smlet plejepln for dette punkt (fbrrending, skjul, lernelse m.v.). Jeg kn ikke se det "pindet klrt ud" nogen steder. Der er en del steder der vist skl soges om dispenstion fr nturbeslqrttelsesloven ved oprensning, brinkendring m.v. som ikke fremgir f plnen. Offentlig dgng skl miske koordineres med kommuneplnen m.v. Vi er meget interesseret i t drsfte mulighederne for plceringen f den 4. grnne ring gennem terrenet og stotter meget, t omrtdet 6bnes yderligere op for offentlig frerdsel' Er der ikke flgermus i omr6det (nrevnes ikke)? SNS forslg om t vriere fslaningen stottes Et pr sporgsmil og kommentrer lidt pfl knten f plejeplnens rmmer de kommende ir skl der ske en rekke tiltg til forbedring f overfldevnd kvliteten i forbindelse med miljomilsloven og idefsen er nu i gng indtil 22. december for t komme med projekt ideer. Der er ikke mnge reltioner til overfldevndkvlitet i plejeplnen. Kn det trenkes t der kunne etbleres yderligere vidomrider, der kunne tge vnd ved store nedbsrsmngder som nu her i primo juli og foretge en vidomride-rensning. Det er ofte ved de store vndmengder t de store problemer med nreringsstoffer og overlob sker. Vil der vrere plds til denne type projekter pi ovelsesrelet i fremtiden eller er det urelistisk. Bide for t beskytte lokle nturomrider (side 35 nederst), men ogsi for t beslgrtte Sjelso. Dette skl ogsfl ses i reltion til vndudpegningerne omtlt side 63. Aktuelt er der en oplgt mulighed ved groften der lsber fr Hovelte Ksserne til Ellebrekken under Kongevejen. Pi Nordostsiden f Vejen er der brud p6 vndlobsbrinken og der oversvommes et meget stort omride, der tidligere ifolge nbo hr v&ret nvendt til svelser og korsel. Desuden er der en del bjorneklo som begynder t brede sig vi groften ind til nboen. Men som sgt kunne det vrere et oplgt sted t se n&rrnere pi m.h.t. t kombinere nturpleje, vndmilj o o g vndlobsvedligehold. Med venlig hilsen Ole Dhlqvist Sorensen Ntursgsbehndler

151 Bilg l0 Eksterne horingssvr og vurdering herf t0. ugust 2007 Sw- ModtrF"r i oc Nut'.,,lieD t 3 AUE.?007 Slov- og Notutstyrclscn Hrldsgde S Kob nhevn Ct Dnmrts Ntu rf redninqsforenins Att.: Erlrng Krobbc Vcdr.! Udkift tll n YLl,on rf drlftl- og Pt.r.P!.n tor Hrvotte-5.ndholm-Sr-lsmrk vrl{rphdr 2OO7'2O2f. O?fcntllg hrring Dnmrts Nturfredninqslorenlnq (Dlf) hr modtg t ovennvnte mterile. tom Yi hr ltgsl med stor lntlrcst. Det Skl strks bemrtes, t vl finder, t d.n lrcmlrgte mppofr, som lndglr-i udkstet, re- OrGenterer en stor oo Eod beskrlvclec - f hgj kvlltet - cver nturcn omrldct. Drrm,trks Nturfredntngsforening er l den oplettcls!, rt dcr rr t]e om ct meget unikt rel m d storc lndskrbcllgc o9 blologlskc kv.lltcter. Oer er tle om et gtort sontntenh*ngcnde omrtd, der henllgger som lyrtbent overdrcv, hvor tbentlnds rter kn vndre og sprrdr 319 inden for et stort omrtde. Det er Hovedstdsregioncns stprute llmrlcnhng nde overdrevsomr$de, og det er rncgct vlgtlgt tor DN, t omrtdets krkter bevres. Voreg bemeerkninger tger udqngsp,unkt formllet mcd frcdnlngen f ornrtdet, der bl'. hur til formil rt slkrc - t de fondsknbelgle og nturnsslge kvrlltrt.r bcvrus og fottedrur, -!t dg kulturtrlstoriske Yerdler bcvrcs, - t omrldct3 frmtldlgr rekretive nvendct:ic bevres og forbedres pt foreningem vegn lremscndc derfor folgende kommentrer oq bemrknlnqcr tll mrtcrl!' Filtholdelmn o optlmrringcn rl plcjc!l ovctdrevr o,g tltlt.rc.lcr er mcgct vlgtlg Dfl notercr mcd stor tilfredshed. t der er lrgt op tll cn v*scnulgt forttrket plejeindsts pt de lbne ovcrdrcvsrngt og rlctteercoler. Det vil ogs8 vtere nodvendrgt for t frtholdc de biologiske verdler p5 drssc.eler, Som!n ccntrrl del hvert 5r og gerne i gpres obhgtorlsk, titionstyper (ttpitel r4. 1). e DAt{H^nxf ttunftrdilrgsroreilttc, Sfftrrdllll ] t{odst/ellrlitd Fdrrufld: let.r Skit ]lel3en, Ved Strml{lmtnn 7,?970 tl6 :lhorm T.lelM- 45 t6 6l Jl. e.mitli 3l(.t.n&mll,lel.dk

152 Bilg 10 Eksterne horingssvr og vurdering herf oalimarrs NATUiFREON,GSFOiEMi tlodslell.rd xsvclte-$ndlblm-sjlsrnrl Ovl5e5pltd5. t dt st lil rlvitroi rf drinc' oq djcpl..n,o.2oo7'm21. Skle 2 DN finder det cceptbelt, st der sker en udjevning f de reler, hvor det i dg rkke et prktisl muligt t gennemfore opsmlino f fsltet mterile p5 grund f spor efter bltekdretoler mm., slledes t det bliver prktisk muligt t opsmle fsltet mterile (se kpltleme ). ON skl foresls, t der ogsg udp ges nogle omrsder, hvor omr8dets store treer sikres. Det er n mlig sjeldent, t der etbleres k:mp tre. med fulde kroner fr iord til top, som det kn ses iojellikket omkrine Hovelte gtrd (ege yest for gerden) oo b69e 6 d for Kongeve)en, Der kn desuden efterltdes cnkelte store ege 09 bog nord for Sndholmglrdsvej. De vil dels bidrge til det lndskbelige billede, men ogst give fremrgende poster fo. rowuqle og for rrstende fugle- Etbl?lng t,dc rkoyrrlhr rr grntrth ulnrkct Oer er fr forsvrets slde rejst onske om t strblere en rkke skovor ttder' ON flnder i skovrelsnlng er lmodstrld med int ntionerne ifrcdningen, hvilket underststtes l Reglonp-ln zoos, som tke hr udpeget omrtoet tll skovrejsning. Nyplntning f skov til svelsesformtt betlnger desuden, t den tidsmesgg plnlgningshorisont for ovelsesktivlteter er - eller skl vre - versentligt lengere end den tid pg 10'20 tr. som det tger ior en skov t vol{se op. B.krmpGlscn!l lnvttlyc phntllrtgr btr lldbygg6 Rpporten omttler tilstedevrelsen f 3 lnvslve plnterter, Kndisk gyldenris, KemPe bjtmeklo og Pstlnk, derudover n evnes t Er opt.eder meget invsivt og domlnerende bevoksnlnger, Hovedomtlen ligger p3 fjernelse f Kmpe-bj9rnekloen, som ogs3 er den eneste, der omtles plejebestemmls rne (kpltel 14 5). Vl er enlge l, Kmp Bjorneklo fortst skl holdes meget strtt r ve, d den lo meget hurtigt kommer Een ved blot mindre eftergivenhed' DN finder dog, t plejepinens punkt t4-5 btr udvldes tll rt omftte //e de lnyslve Phnterr' ter, der er odfsrt p5 Skov- og Nturstyrelsens fortegnelse over invsive Plnterter, og t be' kpmpelsen i ovrigt skl vtre overensstemmelse med Skov'og Nrturstyrels ns nvlsnlnger. DN finder t omrtdet nord for sjselsmrkvel/sndholmgtrdsvej skl frlholdes,or yderligere skov. Specielt vil ny skov op tll Tokkekob Hegn spolere hele det store omt8des krkter f gbent 09 opdstlgende lnd, som pleren f grs'og overdtevs.rerleme lo netop skl genskbe. Pt denne m8de slkres, t pl jeplnen til stdlghed er tidssvrende uden store revislonserbej' der- Det opnss stledes, t - mngde Kndisk gyldenris, der ld Sndholmgtrdsvej, og dels t nye ln edes n*v' nes. t der ogs3 er mlndre (f'eks. fle.e steder tngs KongeveJen). Oe bgr umlddelbrt reglsberes og fiemes. d de ellers vil bliye svre.e t styre end bjornekloen, Dcn oficntllec tdllne DN finder, t det foreslsede ordensreglement itilstrkkellgt omfng tbner for offentlighedens dgng til om.tdet-

153 Bilg 10 Eksterne horingssvr og vurdering herf oaniarxs ilaturfreofl HGSFORETUHG NordsrEtl,# lrdt dte-sn4q"t-srlrrurl_orldrrplrd3, t dkrfi ul rcviso rf.rrifb- o0 0Ll 01tn l*2fi7.xt21. sde l DN vll nbefle, t omr$det deles ob i delomrtder, stteoes t ovelsmktivitet i et eflkelt del" omrede lkke vll medfore, t hele omrldet lukkes for offentlig dgng, DN hr principp t lkke b merkninger tll, et dgr etbleres den foredlede ringvej til brug lor hjulkgretojer, idet vi gtr ud fr, t den belegnings- og trcemessigt vll bllve ndpsset. i lndskbet under hensyn til dettes krkter og nturmgssige verdler, Det lgges derfor til grund, t der vll Eke et n*rmere smrrbejde i forblndelse rtled den endelige plnlgningr/udforelse, DN er enig i, t elblering f ringvejen ogst vit vere et posltiyt ultg i forbindelse med offentllg 8d9n9. Vl foruenter ogse, t der derudover vil kunne vise sig, t vre behov for et ntl kortere ster i omrldet. Det b6r overvejes, orn det ytl v re rnuligt t etblere en rgkke tlltg, der oger publikumsven' tigheden, l.eks- et fugtettm ved SJeetsos vestende o9/eller en udslglsglds pt Ssbklen med en inforrntionstvle, der forklrcr hele lndskbets dnnelse omkrlng Sjelso. Fortldrmlndor lort cner mgrc.ptltcplrd DN finder. t lle registrerede fortidsminder bor frerngt f et scrskilt bilg og ovrgt frem96 of kortbllgene, eventuelt m d en serllg slgntur for de beskyttede Fortidsminder. Hermed skrpes gtptgtventreden tor eventuelt nye fund, ligesom fortidsminderne indglr $om ei bevidst element i de overvejelser, der gores forud for endret nvendelse f releme, fx ved etbleringen f ringv Jen eller nye ruter for bltekoretojer. Dlrloe mcd brugrrnr DN finder, t der lob nde b6r vere en dilog rnellem forsvret og offentligheden om sttus for bevringen f omrtdets nturverdier. Vi vll foreslt, t der sftoldes et trltgt dlslogmode mellem forsvret og reprsentnter tor de relevnte orgnistioner. En stdn dllog kon t Skre en gensldlg forstlelse for onsker o9 behov tll udnyttelsen kunne bruges til t t' fs fstlgt omfng og udformning f sktltntng/ Dnrnrks Nturfrednlngsforening ser frem til en fortsot dllog om hvordn ntur' og lnd' skbs verdierne bevrcs bedst muligt p5 ovelsesomrldet, ligesom vi geme stlr til rsdghed for uddybnlng ef d t fremfbrte tled venlig hilsen Skt Niels.en formnd

154 Bitg 10 Eksterne horingssvr og vurdering herf DN, SmrAdet i Nordsjllnd Formnd: Peter Skt Nielsen, Ved Stmpedmmen 7, 2970 Hgrsholm Telefon: , e-mil: skt.n@mil.tele.dk Drm*s tlrtrrfrednincsfoftnine 27. december2oot Skov- og Nturstyrelsen Hrldsgde Fremsendes ku n elektronisk Att.: Erling Krbbe Vedr.: Udkst til revision f drifts- og plejeptn for HOvelte-Sndholm- Sjlsmrk Ovelsespl ds 2OO7-2O2t. Dnmrks Nturfredningsforening (DN) fremsendte den 10. ugust 2007 bemrkninger til det fremlgte udkst til revision f drifts- og plejepln for Hgvelte-Sndholm- s Som folge f udtlelsen nmodede Forsvret om et mode med Skov- og Nturstyrelsen og DN for t drfte de modst8ende synspunkter med hensyn til etblering f skov p5 en del f ovelsesterrenets overdrevsreler op mod Tokkekgb Hegn. Bggrunden vr, t forsvrets erfringer fr missioner i udlndet hvde vist, t der skl lgges vgt pe t ove kmp i uoverskueligt terrn, idet denne type kmp stiller specielle krv til koordintion mv. for t sikre t enhedernes bevegelser kn styres. Der blev derfor fholdt en besigtigelse 27. september 2007 med reprsentnter for de nevnte prter for nrmere drgftelse f forsvrets Onske om nyplntning f ekstr skov til uddnnelsesbrug. Ved besigtigelsen vr DN reprsenteret ved undertegnede formnd for DN's SmrSd i Nordsjllnd. Besigtigelsen og droftelserne i forbindelse med denne forte frem til folgende kompromis, som kunne ccepteres f sgens prter: "FSV hr, med bggrund i drgftelser den 27 SEP 2007 med Dnmrks Nturfredni ngsforeni ng, ccepteret fol gende endn nger: - Reduktion f omisdets storrelse i den E del f omrsdet (til pilekrttet) og etblering f spor i omr8dets E knt. - At der frihotdes en brmme p3 c. 10 m der ikke skl beplntes mod NV mellem skovbrynet og den nye beplntning. - At de nye skovbryn der etbleres indeholder buske, der hr stor betydning for biodiversiteten eksempelvis sommerfu glei. " p3 denne bggrund bekreftes hermed Dnmrks Nturfredningsforenings tilslutning til ovennevnte kompromislosni ng. Med venlig hilsen Peter Skt Nielsen formnd

155 Bilg 11 Hndlingspln GR.4SAREALER ll 20t r Slette- og overdrevsreler Nedskeering/knusning f buske i usliede reler x x f eksisterende overdrevsreler - SA muligt med efterfolgende x x x x x x x x x x x x x x x Hoslet pi slettereler (med efterfolgende opsmling) x x x x x x x x x x x x x x x VAnonnAorn Engreler Hoslet pi engreler x x x x x x x x x x x x x x x VAdomrider Pleje fvndhuller: ttt - Vndhulsnr. 1,4 og9 x x x x x - Vndhulsnr.2,3 og5 x x x x x - Vndhulsnr.6,T og8 x x x x SKOVDRFT Tynding og snering fkrt - Omridet i Uleme x - Omrfldet vest for Hovelte Kserne x - Gmle skydebner x Urort skov x Foryngelse f eksisterende skovreler jf. tbel i fsnit 14.3 OrFnxrlrc ADGANG Opsretning f ordensreglement f mnglende skilte x x

156 NORD 3 HOVELTE-SANDHOLM-SJ,tsSMARK Drifts- ogplejekort OVE,SESP.ADS Bilg 0 o e oe o o o -t rf 05 sjllts c -l \: ) r't i'; i...!t & o * c o b t sha@tn : 0tf6.1n0 vo] : v.l ro. h)urf!1.)d :b ''i.1, b \ 4 P t R,servkel by9q6tt rohkrr6r riry.j,l t eo 0 o 0 i.) 0 - lroosr hod o.dbn dnvondes6 - fo-6--l tnttn ldh ffi!,34 vlff # d odrdh lr[q to*t md sldlm N\N\ -T-r nr,r.t.r-s thi*6t Cooyrlfit O 2007 Skov- oo [otw8tyr.b.n rlti.or&.1 Ebbr o0 e& td rrrlffirdfbrtr{lbi[m l:12 000

157 l<ettlngs By, Blflst od SlElsmrk lgseme SjEl8mrk By, Blovsnod : { l ) 1 Sdholm SjBlso El*lv Blowt od Fr. d kl. lyst i Ei dv Blov8lred SJALSO o BlovstEd By, BlovBbod Sk)td8bn. 5 2r lgj rod By, Bi.lorod Silso Eitrrlv, Blovstrrd MiLlestoksforhold: l:14000 KMS 15'14 ll SA og Fredningskort Kortbirs'l H ovelte-sndholm-sjlsmrk Ovelsesplds Del f Hovelte By, Blovstrod Sndholm, Blovstrd Blovstrod Byj Blovstrod Sjelso Ejerldv, Blovstrod Allerod Kommune Sjelsmrk By, Blovstrod Kettinge By, Blovstrod Horsholm Kommune Birkersd By, Birkerod Birkerod Kommune FREDERKSBORG AMT A?""1T?fl:,ii'"gdninssrorening W Udfrdiget i 1998 f qqr Hsv lte By, BloErod 114 -, Blftored By, Birksrud -' ofn.ilil k i kopi l mlr kortet 6jour 20. ' Signturforklring: ffi fredningsgrnse sierlvsgens ----{- r@:: tr tr tldl. ft d6t rol byggefelt6r henvisning tll rcl g lodsejgrlist6n lle mllne, indenfor frgdningsgrnsen, der lkke hr fael tildslt lb.n.. eksist. bebygg lse Kontrolmiling

158 E o o N o- p o.ds!-e c6 <ut ED.(! = FE t N. h o N bo.v t-i u) ' \ tk.or t \ il," / l, 7 \ \ \\ + 7 \ 'o G) H v (r) (.) bo.s (.) bo d r< q.)