Åben anonym pædogogisk psykologisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler. Kortlægning og eksempler fra praksis. For Undervisningsministeriet

Transkript

1 Åben anonym pædogogisk psykologisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler Kortlægning og eksempler fra praksis For Undervisningsministeriet September 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 KONKLUSION 3 02 BEGREBET ÅBEN ANONYM RÅDGIVNING Indledning Udbredelse af åben anonym rådgivning Eksempler 6 03 FORMÅLET MED DEN ÅBNE ANONYME RÅDGIVNING Åben anonym rådgivning eller konsultativ bistand? Empowerment En tidlig og målrettet indsats Fordele for målgruppen På eget initiativ MÅLGRUPPER OG RAMMER Målgruppens sammensætning Børn, unge og forældre Professionelle brugere Rådgivningens indhold ORGANISERING Formalisering af åben anonym PPR Opdeling og samspil mellem indsatser Fysisk placering af åben rådgivning Markedsføring og tilbuddets synlighed TEMAER OMKRING DEN ÅBNE RÅDGIVNING Arbejdsglæde Dokumentation og registrering Anonymitet Udviklingsparathed Effekten af åben anonym PPR ANBEFALINGER METODE Desk research Spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interview Afrapportering 25

3 01 Konklusion Denne rapport præsenterer resultaterne af en kortlægning af erfaringer med åben anonym PPR gennemført i sommeren 2011 af konsulentfirmaet NIRAS for Undervisningsministeriet. Formålet med kortlægningen har været at danne et overblik over, hvordan PPR enheder rundt omkring i de danske kommuner organiserer denne form for rådgivning, og hvad de synes, det bidrager med. Kortlægningen skulle kunne tjene som inspiration for PPR enheder, der ønsker at iværksætte eller udvikle deres åbne anonyme rådgivning. Kortlægningen er gennemført på en måde, der giver et godt overblik over ikke bare de konkrete metoder til åben anonym PPR, men også de tanker og bevæggrunde, der ligger bag. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets PPR enheder samt kvalitative interview med 14 PPR ledere udgør data for erfaringsindsamlingen, der kortlægger åben anonym PPR, som den foregår i Danmark i dag. Denne rapport fokuserer på at præsentere og udfolde den store diversitet i tilbuddene om åben anonym PPR, som undersøgelsen og analysen har afdækket. Rapporten beskriver således fremtrædende ligheder, der strækker sig som tråde på kryds og tværs af PPR enheders praksis, og fremtrædende forskelle, som gør hver enkelt PPR til sin helt egen. Kortlægningen viser, at det, som i opdraget er kaldt åben anonym PPR, mange steder er en integreret del af PPR i dag. Det anses ikke som et projekt eller som noget specielt men mere som en del af den måde, PPR udfylder sin rolle. Overordnet set viser erfaringsindsamlingen, at for PPR er terminologien omkring åben anonym PPR vigtig. Den inddeles i en indsats rettet mod borger brugere og en indsats rettet mod professionelle brugere. De to typer italesættes typisk som åben anonym rådgivning og konsultativ bistand og betragtes for størstedelen af PPR enhedernes vedkommende som to sider af samme sag den tidlige indsats. Begge typer er en del af den åbne anonyme PPR, idet borger brugeren, som enten er hjælp søgende eller omdrejningspunkt for den konsultative bistand, kan være anonym og undgå registrering af CPR eller navn. Erfaringsindsamlingen viser, at det primære formål med at tilbyde åben anonym PPR er at give brugerne mulighed for lettilgængelig og hurtig hjælp. Ved at identificere og løse problemer, inden de vokser sig store og uoverskuelige kan PPR komme større problemer, som ellers ville være blevet til formelle sager, i forkøbet og tilmed flytte en del af arbejdsbyrden fra det dokumentationsprægede traditionelle PPR arbejde over i åbne anonyme og konsultative forløb. Samtalerne med PPR lederne viser desuden, at en række temaer præger og optager medarbejdere og ledere i PPR enhederne og er definerende for, hvordan de udøver deres praksis. Spørgsmålet om anonymitet og hvor stor betydning, det skal tillægges, viser sig at være et gennemgående tema. På den ene side skal brugerne kunne få hjælp anonymt, enten gennem direkte rådgivning eller ved at blive diskuteret anonymt ved konsultative møder på skolen. På den anden side skal hjælpen være lettilgængelig og effektiv. De to hensyn kan i visse tilfælde modarbejde hinanden, fx hvis effektiv hjælp forudsætter inddragelse af forældre, lærere eller lignende og dermed tab af anonymitet. I sådanne tilfælde er der en tendens til, at hensynet til at yde hurtig effektiv hjælp i mange tilfælde vinder over hensynet til anonymitet. NIRAS 3

4 Dokumentation og registrering er et andet tema, der lægger sig i forlængelse af ovenstående. Når hjælpen per definition skal være anonym, dvs. ikke registreret på CPR eller navn, bliver det svært at få overblik over de samlede aktiviteter inden for den åbne anonyme rådgivning. Uden overblik over ressourceforbrug, ydelser, efterspørgsel, effekt etc. bliver evaluering af indsatsen svær. Og når evaluering er vanskelig, er evidensbaseret udvikling af tilbuddene tilsvarende vanskelig. Interviewene viser dog, at PPR enhederne benytter forskellige alternative måder at registrere på, der ikke overskrider kravet om brugerens anonymitet, men som samtidig muliggør en vis form for evaluering. Fælles for de interviewede PPR enheder er dog stadig skismaet, at den åbne anonyme PPR overordnet set er et blindt område med dokumentationsbegrænsninger, men samtidig et område, PPR gerne vil have overblik over i forhold til udvikling og effekt også fordi det anses som meget vigtigt. Det er dog ikke kun temaer med omdrejningspunkt i brugerne, der rører sig i PPR enhederne. Interviewene viser en udtalt arbejdsglæde og tilfredshed med at arbejde med åben anonym PPR. De ansatte oplever, at hjælpen, som de yder, er hurtig, effektiv og med gode resultater for få ressourcer, hvilket giver stor professionel tilfredshed. Endvidere oplever PPR lederne, at udfordringerne og den store variation i arbejdet med åben anonym PPR skaber arbejdsglæde blandt de ansatte, som er involveret i denne type rådgivning. Arbejdsglæde og ambitioner på PPR s vegne gør desuden, at de interviewede PPR enheder er kendetegnet ved udviklingsparathed og åbenhed over for at udvikle tilbuddene i takt med, at brugernes behov udvikles og ændres. Udtalt var bl.a. ønsket om at udvikle målrettede tilbud til specifikke brugergrupper og ønsket om at udvikle registreringssystemer, så effekten af den åbne anonyme PPR kan synliggøres, og tilbuddene udvikles og optimeres yderligere. 4 NIRAS

5 02 Begrebet åben anonym rådgivning 2.1 Indledning Kortlægningen af åben anonym PPR bunder i en forforståelse af PPR s arbejde 1, der tager udgangspunkt i, at den åbne anonyme PPR foregår i samspil med de almindelige eller traditionelle PPR forløb, som de er beskrevet i folkeskoleloven. Disse forløb er kendetegnet ved en række på forhånd fastlagte processer og dokumenter. Som hovedregel vil forløbet starte med, at enten lærere eller skoleledelse skriftligt indstiller barnet/den unge til en pædagogisk psykologisk vurdering, hvilket kun undtagelsesvis må ske uden forældrenes samtykke. Dernæst foretages den pædagogisk psykologiske vurdering, som danner grundlaget for udarbejdelse af forslag om tiltag i forhold til barnet. En afgørelse om, hvorvidt de foreslåede tiltag skal iværksættes eller ej, følger, og først derefter kan de konkrete tiltag reelt iværksættes. Denne dokumentationsbårne proces levner ikke meget plads til, at PPR deltager i den problemdefinerende fase, idet indstillingen, dvs. det problemdefinerende dokument, traditionelt set allerede foreligger på det tidspunkt, PPR inddrages. Åben anonym PPR er i modsætning hertil karakteriseret ved at: Brugerne, dvs. elever, forældre, lærere m.fl., kan henvende sig uden forudgående aftale, og der ikke ligger en længere proces forud for den egentlig intervention Rådgivningen ikke journaliseres som en sag Brugeren, der modtager eller er centrum for rådgivningen, i princippet kan forblive anonym En af de interviewede PPR enheder beskriver forskellen mellem de to tilgange således: I den åbne anonyme rådgivning er de afgørende elementer proces og udbytte og ikke dokumentation som i den traditionelle tilgang. I det følgende præsenteres hovedelementer fra kortlægningen og de kvalitative interview. 1 Busck, I. (2008). Det virkelige barn og PPR. Psykolog Nyt, nr. 18. Dall, Jørgensen, K., Møller Sparre, A. S. (2008). Den narrative PPR Psykolog, Psykolog Nyt, nr 13. Pædagogiske Psykologers Forening. (2007). Pædagogisk Psykologisk rådgivning i Danmark. Undervisningsministeriet (2000). Vejledning om PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Undervisningsministeriet (2010). Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand NIRAS 5

6 2.2 Udbredelse af åben anonym rådgivning Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omtrent 75 % af alle de deltagende PPR enheder tilbyder åben anonym PPR i en eller anden form. Blandt den resterende fjerdedel, der til spørgeskemaet har svaret, at de ikke tilbyder åben anonym PPR, nævnes tre primære årsager dertil: enten pga. utilstrækkelig økonomi og ressourcer, eller fordi der ikke opleves et tilstrækkeligt behov blandt brugerne, eller endelig, fordi der allerede eksisterer etablerede tilbud om åben anonym rådgivning andetsteds i kommunens afdelinger. De kvalitative uddybelser i spørgeskemaundersøgelsen indikerer desuden, at en del af de deltagende PPRenheder, som har svaret nej til spørgsmålet, rent faktisk har tilbud, der er tilsvarende de typiske tilbud i åben anonym PPR, men at disse ikke er formaliseret i en sådan grad, at de føler grundlag for at svare ja til spørgsmålet. Dette aspekt graden af formalisering er et tilbagevendende punkt i erfaringsindsamlingen og vil blive berørt i afsnit 5.1. Hvor lang tid, tilbuddene har eksisteret, fordeler sig jævnt lige fra relativt nye initiativer, der er under tre år gamle, til modne initiativer, som har eksisteret over 15 år jf. Tabel 1 1. Det ses dog, at en lille overvægt af initiativerne har alderen 3 5 år. Tabel 1 1. Gennem hvor lang tid har I tilbudt åben anonym PPR i jeres PPR enhed? Procent Under 3 år 18 % 3-5 år 31 % 6-10 år 18 % år 17 % Over 15 år 15 % (n = 65) Det kan ud fra dette konkluderes, at åben anonym PPR overordnet set ikke kan siges at være et nyt fænomen, idet omtrent halvdelen af initiativerne er ældre end 5 år. Det understøttes af indtrykket fra de kvalitative interview, hvor det bliver tydeligt, at den åbne anonyme rådgivning i meget høj grad ses som en integreret del af PPR s arbejde og ikke som en aktivitet for sig. 2.3 Eksempler Arbejdet med kortlægningen har vist mange forskellige måder at tilbyde åben anonym PPR på. I det følgende nævnes en række eksempler for at give et indblik i, hvor forskelligt tilbuddene udformes: Nogle tilbud er meget formaliserede og har klare spilleregler for, at indstillinger først må laves efter konsultative møder, mens andre er meget lidt formaliserede og har meget løse procedurer for den åbne anonyme PPR 6 NIRAS

7 Nogle har organiseret den åbne anonyme PPR centralt i hovedkontoret uden faste kontortider på skolerne, mens andre opererer med skemalagte tider på skolerne planlagt mange måneder frem Nogle rådgiver over telefonen og er åbne over for brugen af nye medier, mens andre fokuserer på det fysiske møde mellem bruger og psykolog og kun nødtvunget rådgiver via telefonen Nogle registrerer deres henvendelser og gør anslag til evaluering og dokumentation af indsatsen, mens andre end ikke registrerer antallet af henvendelser Nogle vælger at markedsføre deres tilbud bredt i lokalavisen, ved opslag på og uden for skolen og til forældremøder, mens andre vælger hovedsageligt at gøre sig synlige for de professionelle brugere Disse forskellige måder at tilbyde åben anonym PPR på vil blive uddybet i de følgende kapitler. NIRAS 7

8 03 Formålet med den åbne anonyme rådgivning I dette kapitel opridses, hvilke formål kortlægningen peger på som drivende for PPR enhedernes tilbud om åben anonym rådgivning, og hvilke målgrupper den åbne anonyme indsats retter sig mod. 3.1 Åben anonym rådgivning eller konsultativ bistand? I arbejdet med kortlægningen er det blevet tydeligt, at begrebet åben anonym rådgivning i de kvalitative interview bruges forskelligt fra enhed til enhed og beskriver enten rådgivning af børn, unge og forældre eller bliver brugt som en samlende betegnelse for alle åbne anonyme rådgivningsaktiviteter. Rådgivning af professionelle brugere derimod italesættes for en stor del af enhedernes vedkommende som konsultativ bistand. Professionelle brugere og borger brugere Kortlægningen viser, at brugerne af den åbne anonyme PPR kan inddeles i to typer. De professionelle brugere, dvs. lærere, pædagoger, dagplejere etc., og borgerne eller borger brugere, dvs. børnene, de unge, forældrene og lignende, 3.2 Empowerment I de kvalitative interview nævnes specielt begrebet empowerment som et væsentligt formål med den åbne anonyme PPR. Empowerment skal forstås som både målet for og processen i, at den enkelte bruger opnår kontrol over eget liv og over de faktorer, der holder ham/hende fast i en position, hvor han/hun ikke har kontrollen. Med åben anonym PPR kan psykologen facilitere empowerment og ikke mindst en tidlig indsats over for udfordringerne ved enten at rådgive brugeren direkte eller gennem konsultativ bistand til folk omkring brugeren. Det, vi kan ved sådanne ordninger, er at tilbyde en fleksibel, hurtig behandlingsadgang. De unge kan opleve, at der sker noget meget hurtigt, og at deres problemstillinger tages alvorligt. Og at noget, der umiddelbart ser slemt ud, kan findes en hurtig løsning til. Vi hjælper unge til at blive handlekraftige og selvstændige. 3.3 En tidlig og målrettet indsats Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de højest prioriterede grunde til at indføre åben anonym PPR, er at det bliver muligt at identificere og løse problemer, før de bliver til en sag, at det styrker muligheden for en tidlig indsats i familier, og at det sikrer en hurtig indsats for elever jf. Figur NIRAS

9 Figur 3 1. Hvad er de vigtigste grunde til, at I har indført tilbuddet om åben anonym PPR i jeres PPR enhed? Tilbuddet om åben anonym PPR kan identificere og løse problemer før de bliver til en sag (n = 65) 78% styrker muligheden for en tidlig indsats i familier (n = 65) 68% sikrer en hurtig indsats for elever (n = 65) 48% fastholder elever i deres skoleforløb (n = 65) 31% fastholder elever i den almindelige undervisning (elever undgår specialundervisning) (n = 65) kan nå ud til elever som ikke ville henvende sig ellers (n = 65) hjælper til at forebygge mobning eller andre konflikter med kammerater/mellem børn (n = 65) aflaster skolens lærere (n = 65) 18% 11% 9% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Tilbuddet om åben anonym PPR opfattes altså som: En tidlig og hurtig indsats set i forhold til den traditionelle PPR tilgang En indsats, der kan forebygge, at brugerens problemer vokser til en reel journaliseret sag i traditionelt PPR regi Dermed bliver den åbne anonyme PPR til en indsats, som kan reducere sagsmængden og dermed det samlede ressourceforbrug i PPR som helhed. Det primære succeskriterium ifølge de kvalitative interview er dog, at rådgivningen og den konsultative bistand har en positiv effekt hos brugeren. [Åben anonym] rådgivning kan resultere i 2 ting: enten en indstilling ELLER, som det sker i de fleste tilfælde, at brugeren går derfra med nogle ting at prøve af, som oftest virker. Hensigten er bl.a. andet at få sagsmængden ned, men det primære er det faglige at det virker. De private parter (forældre og børn) siger, det er rart, at vi som de eneste i den offentlige forvaltning er tilgængelige og lette at komme til, og rart, at man ikke behøver være helt klar på, hvad man henvender sig med. Andre steder skal det være meget alvorligt, før man gør noget. Hos os tages de alvorligt. 3.4 Fordele for målgruppen At den åbne anonyme rådgivning ikke registreres, giver desuden fordele i forhold til målgruppen, og specielt tilgængeligheden fremhæves som en styrke ved den åbne anonyme PPR. De kvalitative interview indikerer, at PPR i kraft af det fraværende papirarbejde kan nå nogle brugere, som ellers ikke ville have henvendt sig. PPR kan nå ud dels til nogle brugere, der ikke ville kunne overskue langstrakte forløb, som den traditionelle PPR tilgang og journalisering medfører, dels til nogle brugere, som ikke NIRAS 9

10 ønsker inddragelse af forældre og/eller lærere. Dertil kommer den afledte effekt, at rådgiverne kan bruge den tid, de ellers ville skulle bruge på dokumentation, på at rådgive i stedet. 3.5 På eget initiativ Det ses nedenfor, at initiativet til åben anonym PPR for langt størstedelen af de deltagende enheders vedkommende er kommet primært fra PPR selv, og at hverken forældre eller lærere er mere end marginalt repræsenteret som initiativtagere (se Figur 3 2). Figur 3 2. Hvorfra kom initiativet til at udbyde åben anonym PPR i din kommune/dit område? PPR (n = 65) 78% Andre, uddyb venligst: (n = 65) 17% Politikere (n = 65) 12% Husker ikke / Ved ikke (n = 65) 8% Skoleleder (n = 65) Forældre (n = 65) Lærerinitiativ (n = 65) Skolebestyrelse (n = 65) 3% 2% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: Det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor totalsummen ikke summerer til 100 %. 10 NIRAS

11 04 Målgrupper og rammer for den åbne anonyme rådgivning I dette kapitel opridses målgrupperne for den åbne anonyme PPR, og hvilke rammer den udfoldes inden for. 4.1 Målgruppens sammensætning Kortlægningen viser, som det ses i nedenstående tabel, at forældre er den målgruppe, der i flest tilfælde benytter tilbuddet om åben rådgivning, efterfulgt af lærerne. Børnene og de unge benytter sig mindst af tilbuddet. Tabel 4 1. Hvilke af følgende målgrupper benytter jeres tilbud om åben anonym rådgivning? Procent Forældre (n = 68) 88 % Lærere (n = 68) 74 % Elever (n = 68) 62 % Andre, uddyb venligst (n = 68) 40 % Note: Det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor totalsummen ikke summerer til 100 %. Kategorien andet dækker primært over pædagoger og i mindre grad dagplejere. Suppleret af de kvalitative interview indikerer dette, at PPR s åbne anonyme rådgivningsaktiviteter også i en vis grad målretter sig mod mindre børn før skolealderen, og at denne gruppe opleves som et vigtigt indsatsområde. Hvad angår den aldersmæssige fordeling af elevmålgruppen, angiver 30 % af de deltagende PPR enheder, at over 75 % af de henvendelser, de modtager, er fra udskolingstrinnet. Hvad angår kønsfordelingen, angiver 21 % af de deltagende PPR enheder, at over 75 % af deres henvendelser er fra piger. Figur 4 1 nedenfor viser, at personlig rådgivning til forældre indgår som et element hos 90 % af alle deltagende PPR enheder. Personlig rådgivning til lærere og til elever indgår ligeledes ofte i de forskellige tilbud. Hvad angår åben anonym PPR, som ikke foregår ansigt til ansigt, er telefonrådgivning med næsten 75 % det mest velrepræsenterede element. Rådgivning via andre medier som internet og sms er kun marginalt repræsenteret. Af de kvalitative interview fremgik det endvidere at den reelle andel af rådgivning gennem medier som internet og sms sandsynligvis er endnu mindre, idet disse medier tilsyneladende mest benyttes til screening og til aftalebooking af åben anonym rådgivning enten personligt eller via telefon. NIRAS 11

12 Figur 4 1. Hvilke elementer indgår i den åbne anonyme rådgivning i din kommune/område? Personlig rådgivning til forældre (n = 68) Personlig rådgivning til lærere (n = 68) Telefonrådgivning (n = 68) 74% 76% 90% Personlig rådgivning til elever (n = 68) Personlig rådgivning til forældre sammen med elever (n = 68) 69% 66% Personlig rådgivning på kommunale ungdomsskoler (n = 68) 29% Rådgivning via internettet (chat el. lign.) (n = 68) Rådgivning via sms (n = 68) Personlig rådgivning på efterskoler (n = 68) 6% 3% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kortlægningen viser således, at de nye medier ikke bruges til rådgivning i særlig høj grad. Dette skyldes måske, at der, som det fremgik af nogle af de kvalitative interview, kan være en holdning om, at det fysiske møde i form af kropslige signaler er så vigtigt for den forandrende dialog, at man risikerer at miste forandringspotentiale, hvis man benytter medier, hvor de kropslige signaler ikke medtages. På den anden side blev der dog også i interviewene givet udtryk for, at der måske også kan være uventede muligheder i at møde fx de unge via medier, som de er fortrolige med brugen af. 4.2 Børn, unge og forældre Man skal jo være opmærksom på, at man skal være i stand til at lukke sager i stand til at levere korttidsrådgivning. Psykologer kan jo typisk være vældig gode til at grave... Man skal være opmærksom på formen og indholdet og være god til at spotte, hvad det er, borgeren kommer med det vil sige løse det specifikke problem nu. Ifølge kortlægningen foregår den åbne anonyme rådgivning til børn, unge og forældre hovedsageligt som direkte rådgivning, enten ved at PPR holder åbent, og brugere kommer uden aftale inden for et bestemt tidsrum, eller en borger bruger ringer og træffer aftale om en åben anonym rådgivningssamtale. Den åbne anonyme rådgivning adskiller sig ved, at den skal afsluttes inden for en relativt kort tidsramme, normalt op til tre sessioner, hvorefter der skal kunne afsluttes eller visiteres videre til andre instanser. Der er med andre ord ikke mulighed for at lave et længere rådgivningsforløb, og interventionen må som følge deraf indholdsmæssigt tilpasses de snævre tidsrammer. Det betyder dog ikke, at man over de 2 3 samtaler, der kan ligge i en åben anonym rådgivning, ikke kan forsøge sig med en mindre intervention en plan, som kan sættes i gang og evalueres stadig inden for rammerne af den åbne rådgivning. Dette foregår i mange tilfælde i den åbne rådgivning, ifølge de kvalitative interview. 12 NIRAS

13 4.3 Professionelle brugere I forhold til de professionelle brugere tyder de kvalitative interview på, at den foretrukne tilgang er, at PPRrådgiveren påtager sig rollen som proceskonsulent for de professionelle brugere og således bidrager til at diskutere børnenes problemstillinger både på individ og gruppeplan. Denne rolle adskiller tilgangen fra den traditionelle tilgang, hvor rådgiveren positioneres i en ekspertrolle med deraf følgende autoritet til at give de endelige løsninger. Det er selvfølgelig en vanskelighed, at institutioner somme tider har svært ved at forstå, at vi ikke bare lige kan fortælle dem, hvad de skal gøre. De vil gerne putte os i en traditionel ekspertrolle. Den kontekstorienterede/systemiske tilgang betyder, at den konsultative bistand ofte foregår med deltagelse af både skoleledelse og forældre og i visse tilfælde et tværfagligt team. En enkelt af de interviewede PPR ledere stiller sågar det krav, at forældrene altid skal være med til det konsultative møde. En anden leder stiller samme krav til skolens leder, og nogle steder stilles der krav til, at man først har haft en åben anonym/konsultativ proces, før der indstilles til traditionel PPR. 4.4 Rådgivningens indhold Spørgeskemaundersøgelsen viser, som det ses i Figur 4 2, at netop følelsesmæssige og sociale vanskeligheder ligger højest på listen over de emner, der tages op i den åbne anonyme rådgivning. Figur 4 2. Hvilke emner tager brugerne op i den åbne anonyme rådgivning? Følelsesmæssige vanskeligheder (n = 63) 59% Sociale vanskeligheder (n = 63) 54% Dårlig trivsel eller stress (n = 63) 38% Konflikter eller andre uenigheder med forældre/mellem børn og forældre (n = 63) 35% Mobning eller andre konflikter med kammerater/mellem børn (n = 63) Faglige vanskeligheder (n = 63) Manglende anerkendelse fra lærere eller uenighed med lærere (n = 63) Ensomhed (n = 63) Fravær (n = 63) Misbrug (n = 63) 21% 17% 14% 8% 8% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Interviewene viser, at, hvor den traditionelle PPR indsats fokuseres mod skole og læringsrelaterede problemer, så bredes paletten mere ud i den åbne anonyme PPR, hvor der også tages problemer relateret til familiesfæren og til barnets/den unges generelle udvikling ind. Eksempler på dette er fx problematikker omkring familieliv, skilsmisse, følelsesliv, opdragelse, identitet, manglende trivsel og sociale problemer. NIRAS 13

14 05 Organisering Dette kapitel opridser, hvordan de PPR enheder, der deltager i kortlægningen, organiserer indsatsen herunder i hvilken grad den åbne anonyme PPR indsats er formaliseret, hvordan denne spiller sammen med den traditionelle PPR indsats, hvor den foregår, hvordan den er forankret i kommunen, og hvad der gøres for at skabe synlighed omkring den. Størstedelen af PPR enhederne betragter deres indsats med åben anonym PPR som en fuldt integreret del af PPR s arbejde og ikke som et separat tilbud. Kun 15 % af de deltagende PPR enheder angiver, at de har åben anonym PPR som et separat tilbud. De resterende 85 % ser denne type indsats som en integreret del af PPR s arbejde. 5.1 Formalisering af åben anonym PPR Kortlægningen viser, at der er stor forskel på, hvor formaliseret den åbne anonyme PPR indsats er i de enkelte PPR enheder. Det gælder f.eks.: Omfanget af regler og retningslinjer for den åbne anonyme PPR Hvordan og i hvilket omfang den åbne anonyme PPR registreres Hvordan den åbne anonyme PPR spiller sammen med PPR s andre indsatser Kortlægningen viser, at der er stor spredning på omfanget af regler og retningslinjer fra PPR enhed til PPRenhed, når det gælder den åbne anonyme rådgivning. I nogle PPR enheder er indsatsen således meget lidt formaliseret, uden fastlagte procedurer, omfang og afgrænsning af målgrupper, mens der i andre arbejdes mere formaliseret med fastlagte procedurer for samarbejde, opgavefordeling mellem PPR og skoler, osv. Det kan f.eks. give sig udtryk i, at en PPR enhed har udarbejdet samarbejdsaftaler med de enkelte skoler indeholdende aftaler om opgavefordeling, aftaler om, hvem der skal være til stede til møderne, aftaler om, hvilke ydelser PPR skal levere, mm. Graden af formalisering afspejler sig også i, hvor meget og hvordan den åbne rådgivning registreres og evalueres. Nogle PPR enheder har i den forbindelse fastlagte fælles procedurer for registrering af den åbne anonyme PPR og brugen af data til evaluering og ændring af praksis. Omvendt har andre PPR enheder ingen fastlagte procedurer for hverken registrering eller evaluering, som derfor foregår på den enkelte psykologs initiativ. Forskellig registreringspraksis uddybes yderligere i kapitel 06. Effekt og tilfredshedsopfølgning på den åbne anonyme PPR er også et punkt, hvor graden af formalisering varierer kraftigt. Halvdelen af de 28 PPR enheder, som har evalueret deres erfaringer med åben anonym PPR, har rent faktisk undersøgt, hvordan brugerne vurderer den hjælp, de har modtaget fra PPR, mens den anden halvdel ikke har foretaget sådanne undersøgelser. Størsteparten af de deltagende PPR enheder har ikke evalueret på deres åbne anonyme rådgivning. De kvalitative interview indikerer endvidere, at den formaliserede opfølgning, der foregår i PPR enhederne, primært fokuserer på de professionelle brugere, og ikke på børnene, de unge eller forældrene. 14 NIRAS

15 Nogle PPR enheder praktiserer dog i mindre formaliseret grad opfølgning på den åbne anonyme rådgivning, idet de somme tider beder brugeren give en melding tilbage om, hvordan det går. Opfølgningen er således en form for effektevaluering og ikke en evaluering af brugernes tilfredshed med rådgivningen. 5.2 Opdeling og samspil mellem indsatser De kvalitative interview viser, at der i de PPR enheder, hvor den åbne anonyme PPR er mest formaliseret, er en tendens til, at denne indtager pladsen som første led i en toleddet indsats, hvor andet led er den traditionelle PPR indsats. Den åbne anonyme rådgivning såvel som den konsultative bistand fungerer dermed i den henseende som en tidligt intervenerende og screenende indsats. Formålet er, at den skal fange og løse de lettere problemer, inden de bliver til en journaliseret sag, og ikke mindst screene og henvise mere omfangsrige problemer til den rette hjælp i enten PPR regi, familierådgivningsregi eller åben rådgivning under serviceloven. Flere af de interviewede PPR enheder stiller endda et krav om, at skolerne, inden de må trække på den traditionelle PPR, skal have haft vendt problemet i den konsultative bistand først. Vi havde en pige, som startede med at komme her, fordi hun havde en spiseforstyrrelse. Det forløb startede vi som åben anonym rådgivning, men da vi kunne se, at det ikke var løst, oprettede vi en sag og henviste til behandling af mere omfattende karakter. Hun og hendes forældre følte sig hjulpet, og hun kom i et forløb, som nu er afsluttet med succes. Hvis ikke hun havde haft muligheden for åben anonym rådgivning, så ville processen ikke have været så nem og hurtig. Og det kan jo også være, hun ikke ville involvere lærere og skole i det og derfor ellers ikke ville have henvendt sig til PPR. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun en meget lille procentdel af brugerne i gennemsnit modtager mere end to timers rådgivning (jf. Tabel 5 1). Dette kunne indikere, at den åbne anonyme PPR fungerer efter hensigten nemlig at problemer løses, inden de vokser sig store, og at mere omfangsrige problemer henvises hurtigt videre i traditionelt PPR regi eller lignende. Tabel 5 1 Hvor mange timers åben anonym rådgivning modtager hver bruger i gennemsnit (cirka)? Procent Mindre end 1 time 17 % 1 time 44 % 2 timer 31 % 3 timer 6 % 4 timer 2 % 5 timer 0 % Mere end 5 timer 0 % I alt 100 % NIRAS 15

16 De kvalitative interview underbygger, at det i mange tilfælde drejer sig om første udfald. Det vil sige, at problemerne løses, inden de vokser sig store nok til et traditionelt PPR forløb. Dette understøttes yderligere af spørgeskemaundersøgelsen, der viser, at det område, som fremhæves, hvor den åbne anonyme PPR gør størst forskel i forhold til traditionel PPR, netop er at løse problemer, før de bliver til en journaliseret sag (jf. Figur 5 1). Figur 5 1. I hvilken grad mener du og dine kollegaer, at den åbne rådgivning gør en forskel i forhold til PPR i øvrigt? Tilbuddet om åben anonym PPR kan identificere og løse problemer før de bliver til en sag (n = 56) 3,7 sikrer en hurtig indsats for elever (n = 49) 3,6 styrker muligheden for en tidlig indsats i familier (n = 50) 3,5 aflaster skolens lærere (n = 47) fastholder elever i deres skoleforløb (n = 47) 3,2 3,2 forebygger problemer afledt af mobning (n = 42) kan nå ud til elever som ikke ville henvende sig ellers (n = 46) 3,0 3,1 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Note: Figuren viser den gennemsnitlige score på hvert af de viste spørgsmål. Skalaen går fra 1 Slet ikke til 4 I høj grad. 5.3 Fysisk placering af åben rådgivning Den åbne rådgivning finder sted på skoler og i noget mindre grad på ungdomsskoler. Tabel 5 2. På hvor stor en andel af skolerne i din kommune/ dit område tilbyder I den åbne anonyme PPR? Ingen ¼ eller derunder ¼ til ½ ½ til ¾ ¾ eller derover I alt Andel af kommunens/ områdets folkeskoler (n = 59) Andel af kommunens/ områdets ungdomsskoler (n = 44) 10 % 0 % 2 % 3 % 85 % 100 % 52 % 5 % 0 % 2 % 41 % 100 % De kvalitative interview supplerer og nuancerer dette og giver et billede af, at den åbne anonyme PPR overvejende er organiseret således, at repræsentationen ude på folke og ungdomsskoler foregår på fastlagte tidspunkter en gang om ugen eller hver 14. dag. Skolerne og PPR udarbejder på halvårlig eller årlig basis en plan for, hvornår psykologen kan bookes til en aftale. Hvordan bookingen af tider administreres og gennemføres, er dog meget forskelligt ikke bare fra PPR enhed til PPR enhed, men også inden for de enkelte distrikter i PPR enhederne. 16 NIRAS

17 For visse kommuners vedkommende gælder det, at PPR slet ikke er repræsenteret ude på folke og ungdomsskoler. Arbejdet med kortlægningen viser, at dette specielt gælder for mindre kommuner, hvor ressourcerne til den åbne anonyme PPR er begrænsede. Central placering af PPR s medarbejdere medvirker til, at den åbne anonyme PPR bliver en mere integreret del af PPR arbejdet som helhed, og at der bliver mindre spildtid i form af venten ude på skolerne (se nedenstående boks). Vi har meget få henvendelser fra børn. Jeg tror, der hersker en vildfarelse om, at folk står i kø for at få konsultation. Det er jo ikke naturligt for børn, fordi de altid henvender sig til de nærmeste. Og det er også derfor, at vi henvender os til dem [de nærmeste]. Kortlægningen viser at det for de allerfleste PPR enheders vedkommende gælder, at der også er mulighed for åben anonym rådgivning i enhedernes egne hovedkontorer, og at der for 75 % vedkommende er mulighed for telefonisk rådgivning (se Figur 4 1). Den telefoniske rådgivning er for de interviewede enheders vedkommende enten organiseret således, at PPR har et fast tidsrum, hvor den telefoniske modtagelse er åben, eller således, at brugere altid kan henvende sig, når der er nogen til stede på kontoret. Fælles for de interviewede PPR ledere er dog en imødekommenhed og fleksibilitet omkring henvendelser i den forstand, at de giver udtryk for, at de ikke afviser nogen henvendelser, selvom de er uden for telefontid. Vi får nok 1 2 henvendelser om ugen, 1 i gennemsnit måske. Derfor er det vigtigt, at den anonyme rådgivning er en del af PPR, så medarbejderne kan lave noget andet ind imellem henvendelserne. Hvis nogen kommer ind, kan medarbejderne så afbryde det, de er i gang med. På den måde bliver det en integreret del af jobbet, modsat hvis man sad ude på en skole, hvor der så ville være meget spildtid. Vores kommune er meget overskuelig, da den er lille, og da der ikke er så langt mellem ting derfor kan det fungere. 5.4 Markedsføring og tilbuddets synlighed Som det ses i Figur 5 2, er det meget forskelligt, hvordan PPR enhederne kommunikerer og markedsfører deres tilbud om åben anonym rådgivning og konsultativ bistand. Information om tilbuddene inden for skolens rammer synes dog dominerende det være sig til eleverne gennem klasselæreren, til de professionelle gennem skolens intranet eller til forældrene ved forældremøder. Kun en mindre andel PPR enheder markedsfører tilbuddene gennem andre medier og uden for skolens rammer. NIRAS 17

18 Figur 5 2 Hvordan gør I elever/forældre/lærere opmærksomme på muligheden for at søge hjælp i den åbne anonyme rådgivning? Gennem klasselærer (n = 63) Skolens intranet (n = 63) 43% 48% Opslag på skolen (n = 63) 32% Ved forældremøder (n = 63) 21% Annonce i lokalavis (n = 63) Folder til alle (n = 63) 10% 14% Folder på biblioteket (n = 63) 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: Det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor totalsummen ikke summerer til 100 %. Ud af de deltagende PPR enheder angiver 59 %, at de oplever antallet af henvendelser som stigende over tid. Hvorvidt enhedernes markedsføring af tilbuddet er direkte medvirkende til denne udvikling, er vanskeligt at vurdere ud fra spørgeskemaundersøgelsen, men de kvalitative interview indikerer, at PPR lederne mener, at de ved at være generelt mere synlige øger antallet af henvendelser. Jeg tror, at det [antallet af henvendelser] er stigende. For hvis man gør sig spilbar, så finder folk ud af, at man kan bruges. Vi har en del indtægtsdækkende virksomhed, og fordi vi er efterspørgselsstyret, får vi mere at lave. Det kan fx hænge sådan sammen, at vi får en henvendelse fra en skole med mange unge piger med selvskadende adfærd, hvor skolen så efterfølgende bestiller en undervisningsrække om at komme unge i møde. Det ene afføder det andet. Derfor er det stigende. (PPR leder) En større synlighed af tilbuddene og deraf stigende efterspørgsel kan på den anden side have den ulempe, at behovet for og ønsket om åben anonym PPR ender med at overstige PPR enhedens kapacitet. En af de interviewede PPR enheder beliggende i et socialt belastet område fravælger derfor bevidst at markedsføre tilbuddet andetsteds end på PPR s hjemmeside samt hos skole og institutionspersonale. Med kapacitetsoverskridelse følger længere ventetider, hvilket modarbejder hovedformålet, nemlig hurtig og lettilgængelig hjælp, er argumentet. 18 NIRAS

19 06 Temaer omkring den åbne rådgivning I dette kapitel introduceres en række temaer, som gentagne gange er dukket op i de kvalitative interview med PPR ledere. De temaer, der vil blive berørt, er arbejdsglæde, dokumentation, anonymitet og udviklingsparathed. 6.1 Arbejdsglæde Et emne, som gentagne gange dukker op i de kvalitative interview, er glæden ved at arbejde med åben rådgivning. Åben anonym PPR er motiverende i kraft af sin afvekslende karakter og udfordrende i kraft af, at man ikke altid kan forberede sig på de rådgivningssamtaler, der kommer. Det er jo noget arbejde, som giver meget stor arbejdsglæde, fordi det er dér, hvor man med meget få midler opnår store resultater. Endvidere giver PPR lederne udtryk for, at det giver stor professionel tilfredsstillelse at kunne yde hurtig og ofte effektiv hjælp og gøre en forskel, inden problemerne vokser sig store. 6.2 Dokumentation og registrering Den åbne anonyme PPR er, som defineret i indledningen til denne rapport, et tilbud, man kan benytte sig af, uden at der bliver en journaliseret sag ud af det, og uden at man bliver registreret på CPR nummer. Derfor er det også tre ud af fire PPR enheder, som svarer, at de vælger ikke at registrere antallet af deres henvendelser. Der er endvidere forskelle i, hvilke typer af henvendelser som registreres, idet nogle enheder vælger kun at registrere den personlige rådgivning og ikke den telefoniske rådgivning. Dokumentation, registrering og åben anonym PPR som helhed har en iboende udfordring, hvilket de kvalitative interview understøtter. Grunden til denne udfordring er, at den udeladte dokumentation fører til en række blinde områder: PPR s aktiviteter bliver usynlige på grund af den udeladte registrering, herunder: o Ressourceforbruget på åben anonym PPR o Efterspørgselen efter åben anonym PPR o Fordelingen af ydelser mellem åben anonym rådgivning og konsultativ bistand, men også i forhold til den traditionelle PPR indsats o Effekten af den åbne anonyme PPR, dvs. hvorvidt den rent faktisk flytter/minimerer ressourceforbruget Opfølgning på den enkelte bruger er svært Nogle PPR ledere vælger at se de blinde områder som en ting, der følger med, mens andre for at imødekomme udfordringen anvender forskellige former for dokumentation, hvor PPR undgår registrering af sag på navn og CPR. I de kvalitative interview nævnes følgende eksempler på registrering: NIRAS 19

20 Registrering af brugertype (dvs. barn, ung, forælder, professionel, etc.), af problemets kategori og af tidsforbrug på ydelsen for at få overblik over ydelser i forhold til tidsforbrug og for at kunne foretage evaluering af indsatsen Fastholdelse/dokumentation af dialogen fra den konsultative bistand omkring et barn, med det formål at have et fundament for opfølgning, hvis barn/forældre skulle henvende sig igen Registrering af ydelser, der bliver givet med det formål at give et overblik over indsatsen i forhold til den traditionelle PPR indsats 6.3 Anonymitet Temaet anonymitet ligger i forlængelse af og sammenhæng med PPR enhedernes behov for dokumentation. Brugerne skal i sagens natur have mulighed for at modtage rådgivning anonymt, men dette sætter en række begrænsninger for specielt den kontekstorienterede rådgivning, da denne ikke kan holdes på tomandshånd. I praksis medfører dette i mange tilfælde, at rådgivningen dokumentationsmæssigt er anonym, idet den ikke bliver registreret på navn eller CPR, men at rådgivningen eller interventionen i mange tilfælde sker med inddragelse af fx lærere og/eller forældre og dermed også med disses vidende. PPR lederne i interviewene pointerer, at deres fokus i tilbuddet om åben anonym PPR er på at kunne tilbyde lettilgængelig og tidlig rådgivning fra fagfolk og ikke så meget på anonymitet. Det vigtigste for dem er at kunne give effektiv hjælp. Vores åbne anonyme rådgivning er ikke anonym. Det er den måske i første samtale, men så snart der skal andre parter med ind over, så kan det jo ikke være anonymt. En gang imellem kommer der elever, som ikke vil have, vi siger noget videre til deres forældre, fx hvis de hemmeligt har været i seng med kæresten. Så er der brug for et par snakke, indtil de ser, at det ikke kan løses alene. Vi stopper forløbet, hvis det ikke relativt hurtigt kan gøres ikke anonymt. Problemet ligger i konteksten og i relationerne og skal løses der. 6.4 Udviklingsparathed De kvalitative interview viste en stor udviklingsparathed og udviklingsappetit blandt PPR lederne. Ønskerne om at arbejde videre med den åbne rådgivning faldt i tre hovedgrupper: 1. Ønske om samarbejde mellem afdelinger og på tværs af lovgivninger for at skabe større mulighed for synergi og samspil mellem de forskellige tilbud på tværs af afdelinger og samtidig også mere sammenhæng for de brugere, hvis problemstillinger befinder sig i grænsefladerne mellem forvaltninger og/eller afdelinger 20 NIRAS

21 2. Udvikling og målretning af tilbud til bestemte målgrupper, f.eks. åbne dialoggrupper, et målrettet tilbud mod unge i de ældste folkeskoleklasser eller forsøg med nye internetbaserede medier som chatrum og mail for at møde de unge gennem de medier, de er fortrolige med, og som de benytter til hverdag 3. Udvikling af registreringssystem for at kunne evaluere indsatsen, og vise dens værdi til omverdenen 6.5 Effekten af åben anonym PPR Idet relativt få af de deltagende PPR enheder foretager systematisk evaluering og opfølgning på den åbne anonyme PPR, er det svært at bedømme, om tilbuddene overordnet set lever op til målsætningerne omkring effekt. Jeg har lige haft en sag, hvor den unge skulle henvises til et hospital, men det viste sig overhovedet ikke at være nødvendigt. Han profiterede af vores samtale. En ung kvik fyr hvor lægen ville henvise til langt mere intensiv behandling. Sådan nogle forløb, hvor der ikke bliver store sager ud af det, og hvor vi får den klaret, har vi flere af. Hvorvidt åben anonym rådgivning identificerer og tager hånd om problemer, inden de bliver til sager, og derved flytter indsatsen fra et ressourcetungt system (den traditionelle PPR indsats) til et mindre ressourcetungt system (den åbne rådgivning og konsultative bistand), kan derfor ikke vurderes endeligt. Beslutningen om at arbejde konsultativt med åben anonym rådgivning betyder færre indstillinger til undersøgelser, fordi vi er mere konsultative. De kvalitative interview sandsynliggør imidlertid, at dette er tilfældet. Flere af de interviewede PPR ledere tilkendegiver, at de oplever en nedgang i antallet af indstillinger til traditionelle PPR forløb, og at de oplever tilfredshed hos brugerne, både af den åbne anonyme rådgivning og den konsultative bistand. Noget af det, der er rigtig godt er, at det er let at komme til. Det kan vi høre på forældre, som, når de henvender sig, bliver overraskede, når de får at vide, at de kan komme til om en uge. Oplevelsen af at blive mødt hurtigt har en positiv effekt. NIRAS 21

22 07 Anbefalinger I dette kapitel samles op på de anbefalinger, som kortlægningen har vist, til den videre udvikling af åben anonym rådgivning i PPR. De er set fra PPR s perspektiv, kommer fra de interviewede PPR ledere og tager et fremadrettet perspektiv og afsæt i de udfordringer, refleksioner og gode råd, som interviewene har givet anledning til. Blandt de vigtigste udfordringer, som nævnes i interviewene, er følgende: Her og nu aspektet at forberedelse til den enkelte samtale er umuligt At det kan være svært at få solgt initiativet internt og eksternt og svært at måle værdien At få organiseret og formaliseret arbejdet med åben anonym PPR også i forhold til registrering At komme væk fra ekspertrollen i institutionernes og PPR s egen bevidsthed [Det er en udfordring] at der kommer rådssøgende, som du skal give råd her og nu, samtidig med at du kun har brugerens historie at forholde dig til. Man skal være i nuet og give umiddelbare råd. Man kan ikke søge ekstra viden andetsteds. For medarbejderne kræver det åbenhed og parathed man skal være enormt åben, bred og kunne forholde sig til alt. Ejerskab og kompetenceudvikling Alle de involverede ansatte i PPR enheden skal være med på ideen om at tilbyde/indføre åben anonym PPR. Desuden skal alle de ansatte, som skal udføre den åbne anonyme rådgivning, være kvalificerede og kompetente til dette. Det at varetage en rådgivning, hvor man ikke kan forberede sig til næste samtale, fremhæves som stillende særlige krav til den rådgivende part og som et vigtigt opmærksomhedspunkt. Denne udfordring anbefales PPR at møde ved enten kun at lade erfarne rådgivere varetage opgaven eller ved at sørge for efteruddannelse og opkvalificering af nyuddannede rådgivere. Samarbejde og netværk For at den åbne anonyme PPR skal kunne fungere, er det nødvendigt med et bredt samarbejde og bred opbakning om ideen både kommunalt og på folke og ungdomsskolerne. Det anbefales, at PPR etablerer tilbuddet i samarbejde med skolerne. Fordi den åbne anonyme PPR kun fungerer optimalt, hvis skolens ansatte rent faktisk kender til og benytter den, er det nødvendigt at have opbakning og ejerskab hos skolens ledelse såvel som ansatte fra starten. 22 NIRAS

23 Noget af vores erfaringer er, hvor vigtig og hvor fundamentalt det er at arbejde koordineret og tværfagligt omkring de her ting. Det er afgørende for, om en indsats kan virke, at dem, der er omkring den unge, arbejder sammen. Det gør, at man kan få mere helstøbte løsninger. Det tværfaglige og den viden omkring, hvad der foregår i andet led og første led, og hvad der foregår hos forældrene, den er afgørende. (Gribskov Kommune) Desuden anbefales det, at PPR fokuserer på at arbejde koordineret og tværfagligt, så man opnår de mest helstøbte løsninger Tilrettelæg tilbuddet der, hvor brugerne er Den åbne anonyme rådgivning på skoler og ungdomsskoler skal tilrettelægges efter brugernes skema. PPR skal med andre ord være til rådighed, når brugerne har fri fra skole/arbejde, og ikke kun i skoletiden. Synlighed PPR skal skabe synlighed om sit tilbud og ikke mindst være tydelig i sin henvendelse. Der må ikke være tvivl om, hvem rådgivningen henvender sig til det enkelte sted en adskillelse mellem de forskellige tilbud de forskellige steder kan således være formålstjenstlig. For eksempel kan unge være mindre tilbøjelige til at henvende sig et sted, hvis dette sted samtidig er stedet, hvor forældre skal henvende sig. Organiser, formaliser og følg op For at give et godt åbent rådgivningstilbud skal PPR bl.a. gøre sig klart: Hvilke fysiske rammer rådgivningen skal foregå inden for Hvilke målgrupper man vil henvende sig til Hvilken kontaktform brugerne skal benytte Hvilke faggrupper der skal inddrages i tilbuddet Hvilke ydelser der skal tilbydes, og hvor grænsen går mellem det åbne tilbud og andre tilbud Desuden anbefales det så vidt muligt at foretage systematisk opfølgning på, hvorvidt brugerne har fået udbytte af rådgivningen, således at tilrettelæggelsen af den åbne anonyme PPR bliver evidensbaseret. NIRAS 23

24 08 Metode Kortlægningen er gennemført i tre faser: indledende desk research af feltet, udarbejdelse og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse samt gennemførelse af kvalitative interview med udvalgte PPR ledere. 8.1 Desk research Kortlægningen indledtes med desk research af feltet PPR og åben anonym PPR på folke og ungdomsskoler. Desk researchen involverede gennemlæsning af: Allerede udførte kortlægninger og rapporter Artikler Lovbekendtgørelser Vejledninger fra ministerier PPR enheders hjemmesider 8.2 Spørgeskemaundersøgelse På baggrund af den gennemførte desk research blev der dernæst udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Indledningsvis udarbejdede NIRAS et spørgeskemaudkast, som efterfølgende gennemgik en række procedurer for kvalitetssikring. Spørgeskemaet blev kvalificeret fagligt og indholdsmæssigt hos henholdsvis Undervisningsministeriet og professor Ole Steen Kristensen fra Aarhus Universitet og psykolog Vibe Strøier, der er tilknyttet projektet som eksperter. Derefter gennemførtes en række pilottest af spørgeskemaet for at sikre, at spørgeskemaet fungerede som helhed og herunder, at spørgsmålsformuleringer og rækkefølge ikke påvirkede svarene. Der skete tilretninger af skemaet under hele denne proces. Gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen foregik elektronisk med en unik adgangskode for hver PPRenhed. Der var desuden mulighed for besvarelse via posten, men alle respondenter valgte at udfylde via internettet. Spørgeskemaet blev sendt ud af NIRAS via e mail til samtlige PPR ledere, som der forinden var blevet indhentet kontaktoplysninger på. Inkluderet i e mailen var henholdsvis en vejledning til udfyldelse af skemaet, et følgebrev fra Undervisningsministeriet samt kontaktoplysninger på en NIRAS konsulent, som under hele processen var tilgængelig via telefon ved tvivlsspørgsmål og behov for hjælp. Efterfølgende er der blevet fulgt op med to påmindelser via e mail samt telefonisk til de PPR enheder, som manglede at besvare spørgeskemaet. Gennem denne procedure blev der opnået en tilfredsstillende svarprocent på 81 % jf. nedenstående tabel. 24 NIRAS

25 Tabel 3 Svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen Antal Procent Udsendte spørgeskemaer % Fulde besvarelser % Delvise besvarelser 2 2 % Samlet besvarelser % Da der ingen systematik kan spores i frafaldet, dvs. for de PPR enheder, som ikke har besvaret spørgeskemaet, vurderes data at være validt og at give et dækkende billede af, hvordan PPR enhederne samlet set arbejder med åben anonym PPR. At enkelte PPR enheder ikke har besvaret skemaet, skal ses i lyset af dels dataindsamlingsperioden, som lå lige op til sommerferien, dels en relativt kort svarfrist. 8.3 Kvalitative interview Ud fra spørgeskemabesvarelserne blev der udvalgt en række PPR enheder til opfølgende semistrukturerede kvalitative interview. Udvælgelsen af interviewpersoner var baseret på spørgeskemabesvarelserne, således at de kvalitative interview så vidt muligt udforskede interessante forskelle og ligheder i praksis samt gav et bredt billede af PPR praksis, som den tager sig ud rundt om i landet. Der blev gennemført 14 kvalitative interview af minutters varighed med PPR ledere fordelt over hele landet. Målet var 15 interview, men grundet sommerferie viste et sidste interview sig uladsiggørligt at arrangere inden for den givne tid. Interviewene blev foretaget ved hjælp af en semistruktureret interviewguide, som forinden blev udarbejdet med udgangspunkt i de temaer og emner, der blev berørt i spørgeskemaundersøgelsen, således at interviewene fungerede som en kvalitativ udforskning og supplement til denne. 8.4 Afrapportering De kvalitative interview og spørgeskemaundersøgelsen dannede grundlaget for afrapporteringen, som indholdsmæssigt har to hovedkomponenter: en hovedrapport, som sammenfatter erfaringsindsamlingen, dvs. spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview, og en tabelrapport med frekvenser fra spørgeskemaundersøgelsen. NIRAS 25