Ny lov gør fastforrentede
|
|
- Oliver Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 F i n a n s r å d e t s N y h e d s b r e v n R. 8. n o v e m b e r I N D H O L D 1 Ny lov gør fastforrentede lån dyrere 3 Leder: Staten står til overskud på bankpakkerne 4 Udlånsrenten i bund 5 Lettere at skifte bank Sundhedsskatter er den forkerte medicin 6 Efterspørgselskrise mindsker appetit på lån 7 Ingen bankkunder tvinges til rentetilpasningslån Behov for en ny type bankmedarbejder 8 Vismandsspillet i top-10 Løft til humaniora og samfundsvidenskab Ny lov gør fastforrentede lån dyrere AF KONTORCHEF JEANNE BLYT, FINANSRÅDET Dansk lovforslag om forbrugerbeskyttelse går videre end EU-direktiv og gør fastforrentede lån dyrere for kunderne. Nye regler i kreditaftaleloven vil gøre fastforrentede lån dyrere for kunderne. Det kan i hvert fald blive konsekvensen, hvis man i det kommende lovforslag vælger at følge flertallet i det udvalg under Justitsministeriet, der har udarbejdet forslag til implementering af EU-Kommissionens forbrugerkreditdirektiv. Direktivet giver bankunder 14 dages fortrydelsesret, når de optager et forbrugslån i banken. Men i Danmark arbejdes der på at gå videre end det herhjemme skal loven også omfatte fastforrentede boliglån. Finansrådet opfordrer imidlertid justitsministeren til at overveje, om denne fortrydelsesret er i kundernes interesse. Det kan nemlig medføre en højere pris på lånet, fordi banken skal have afdækket sin renterisiko i de 14 dage. Fortsættes på side 2
2 Fortsat fra forsiden Kunderne er allerede sikret en beskyttelse ved, at vi i Danmark har indført et tjekskema i God skik-bekendtgørelsen, der sikrer, at kunden får en ordentlig og god rådgivning i forbindelse med optagelse af boliglån. Der skal foretages en nøje gennemgang af kundens behov i forbindelse med optagelse af boliglån, og det er derfor ikke nødvendigt med en yderligere 14 dages fortrydelsesret. Forbrugerkreditdirektivets hovedmål er at regulere aftaler om forbrugerkredit. Direktivet anfører desuden specifikt, at det ikke omfatter lån med pant i fast ejendom. I Danmark lægger man imidlertid op til, at direktivet også implementeres for lån, der er sikret ved pant i fast ejendom. Kunderne benytter typisk boliglån i bankerne til at finansiere den del af ejendommen, der ikke kan finansieres via realkreditlån ( procent). Ulige konkurrence Finansrådet mener, at Danmark bør afholde sig fra at foretage overimplementering, som udover at fordyre fastforrentede lån også vil skabe uens konkurrenceforhold. Derfor bør der indføres relevante undtagelsesbestemmelser i forhold til lån med pant i fast ejendom. Det har udvalget under Justitsministeriet også i stor udstrækning været enig i men specifikt i forhold til fortrydelsesretten på 14 dage er den foreslåede undtagelse begrænset til obligationsbaserede lån. Finansrådet finder, at denne undtagelse skal udvides til også at omfatte fastforrentede boliglån, da nøjagtigt samme hensyn gør sig gældende i forhold til disse lån som i forhold til de obligationsbaserede lån. Bankens omkostninger ved at en kunde udnytter fortrydelsesretten, afhænger af løbetid, amortiseringstype, renteniveau, renteændring og selvfølgelig størrelse på lån. Ved et lån på en million kroner, 30 års løbetid, annuitet og en renteændring fra 8 pct. til 7,5 procent, vil tabet (ændring i nutidsværdi af ydelser) være knap 5 procent svarende til kroner. Produktet bliver uinteressant Når bankerne ikke kan få dækket et eventuelt tab hos den enkelte kunde, kan det medføre, at bankerne må indregne en risikopræmie i den rente, som kunderne tilbydes. På den måde bliver alle kunders lån lidt dyrere. Risikopræmien kan betyde en så høj rente, at produktet ikke vil være interessant for kunderne. I yderste konsekvens kan fortrydelsesret for fastforrentede lån med pant i fast ejendom medføre, at bankerne ikke længere udbyder disse lån. Som følge af det meget lave renteniveau på indeværende tidspunkt udstedes der i dag kun et begrænset antal fastforrentede lån. Det forventes dog at ændre sig, når renten stiger. Når det sker, er det forventningen, at kunderne igen vil efterspørge fastforrentede lån, så kunderne kender sine udgifter til boligfinansieringen både nu og i fremtiden. Finansrådet skal derfor opfordre til, at man fra politisk side fremtidssikrer lovgivningen. Det er vigtigere for kunden at kunne få et fastforrentet lån til en ordentlig pris, end at kunden har 14 dages fortrydelsesret. De obligationsbaserede lån afdækkes via salg af obligationer, hvor der opstår en kursrisiko, hvis obligationerne skal tilbagekøbes 14 dage senere. Ved boliglån med fast rente foretager bankerne en afdækning af bankens renterisiko i rente- eller obligationsmarkedet, der efterfølgende skal købes tilbage af banken, hvis kunden udnytter sin fortrydelsesret. Tabet vil svare til ændringen i referencerenten i perioden. 2 KAPITAL NYHEDSBREV
3 leder Der har i denne måned været debat omkring regningen for Roskilde Bank og bankpakkerne. Lad os derfor slå fast: Der er i dag intet, der tyder på, at danskerne og den danske stat kommer til at stå med en ekstra skatteregning for bankpakkerne og kollapset i Roskilde Bank under ét. Tværtimod ender staten sandsynligvis samlet med et overskud. Staten står til overskud på bankpakkerne Det er korrekt, at kollapset i Roskilde Bank isoleret set koster staten penge udover de 750 mio. kr., som sektoren selv har betalt for Roskilde Bank. Roskilde Bank er ikke med i bankpakkerne, fordi den gik ned før bankpakkerne kom. MEN bankerne betaler omvendt så store beløb for bankpakkerne til staten, at regnskabet efter alt at dømme ender med at blive positivt for staten. Forklaringen er, at vi i Danmark har nogle af de mest omkostningstunge bankpakker i verden. Banksektoren betaler selv regningen for den finanskrise, der opstod herhjemme i kølvandet på Lehman Brothers fald i USA. Det klager vi ikke over. Begge bankpakker var nødvendige og rigtige. Vi ønsker blot et mere nuanceret helhedssyn på de samlede statsfinansielle konsekvenser. Med bankpakke 1 har bankerne forpligtet sig til at dække de første 10 mia. kr. af de tab, der måtte komme. Samtidig betaler bankerne 15 mia. kr. for statsgarantien i bankpakke 1 til statskassen. Hvis tabene kommer op over 10 mia. kr. bruges der af disse 15 mia. kr. til at dække regningen, og resten forbliver i statskassen. Bliver regningen større 25 mia. kr., skal bankerne betale op til yderligere 10 mia. kr. for oprydningen, det vil sige bankerne risikerer selv at betale op til 35 mia. kr. i alt. Staten kan kun få et underskud på Roskilde Bank og bankpakkerne under ét, hvis der kommer så mange bankkrak, at de overstiger 25 mia. kr. Alt tyder på, at de første 25 mia. kr. er nok til at dække underskuddet for de nødlidende banker. Den seneste opgørelse lyder på en regning på 4,6 mia. kr. Der er altså stadig rigtig stor afstand op til de 25 mia. kr., og staten vil derfor formentlig ende med et betydeligt overskud på bankpakkerne også inkl. regningen for Roskilde Bank, der for nuværende er på ca. 4 mia. kr. Der er altså tale om to kasser. Der er underskud i den ene (Roskilde Bank), men et langt større overskud i den anden (bankpakke 1). Så nok har staten et underskud på Roskilde Bank, men den har et stort overskud på bankpakkerne. Alt i alt vil staten sandsynligvis ende med et samlet overskud. Det præcise regnestykke efter Roskilde Bank, finanskrisen og bankpakkerne kender vi først, når regningen er gjort endeligt op. Men det ser lyst ud for skatteborgerne. Bankerne betaler så meget til staten, at der med stor sandsynlighed vil være rum til at dække tabene på Roskilde Bank. Oveni får staten betydelige renteindtægter fra de ca. 60 mia. kr., som staten låner ud til bankerne i forbindelse med bankpakke 2. KAPITAL NYT November 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K kapital@finansraadet.dk Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Martin Sejer Lützen (ansvh.), msl@finansraadet.dk. Pressechef Mikael Winkler, miw@finansraadet.dk. Webmaster Helle Jeppesen, hje@finansraadet.dk. Layout Grafisk designer Gitte Blå, gib@finansraadet.dk Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN Vi tror, at bankpakkerne ender med at give et pænt overskud til staten. NR. 8. NOVEMBER
4 Udlånsrenten i bund Nye tal fra Nationalbanken viser, at udlånsrenten for både virksomheder og husholdninger er helt i bund. Særligt prisen på lån til virksomheder er faldet markant den seneste måned. Udlånsrenten på udestående lån til virksomheder er således faldet med i alt 0,4 procentpoint fra august til september og er nu på 4,7 procent. Set over en længere tidshorisont er Figur 1: Renter på pengeinstitutternes udlån Kilde: Nationalbanken Figur 2: Rentemarginalen på pengeinstitutternes udlån udlånsrenten for virksomheder nu på det laveste niveau i tre år, se figur 1. Den lave udlånsrente på lån til virksomheder er også slået igennem på rentemarginalen over for virksomhederne, som i den seneste måned er faldet med 0,3 procentpoint, se figur 2. Dette er værd at bemærke i lyset af den økonomi- ske situation og de store tab og risici, som bankerne står overfor. Rentemarginalen angiver forskellen på udlåns- og indlånsrenten. Udlånsrenten på udestående lån til husholdningerne faldt fra august til september med 0,1 procentpoint og er nu på 5,9 procent. Husholdningerne betaler således den laveste rente på lån i mange år, se figur 1. Den lave udlånsrente i både banker og realkreditinstitutter betyder, at husholdningerne i år oplever store besparelser på rentebetalinger. Finansrådets beregninger viser, at husholdningerne i år ventes at spare i omegnen af 9 mia. kr. før skat sammenlignet med For den gennemsnitlige husholdning svarer det til en årlig besparelse på omkring kr. før skat. De lave udlånsrenter for både virksomheder og husholdninger skal ses som en reaktion på, at bankernes finansieringsomkostninger er faldet siden krakket på Lehman Brothers. Faldet i finansieringsomkostningerne skyldes en delvis stabilisering af de finansielle markeder som følge af de statslige redningspakker og centralbankernes rentenedsættelser. Vi er dog endnu et godt stykke fra de stabile forhold, der kendetegnede markederne, før krisen brød ud. Der er altså historisk lave renter og dertil store besparelser på rentebetalingerne i år. De mange kunder, der har et lån knyttet op på en variabel rente, bør dog huske på, at ligeså hurtigt som deres rente er faldet, ligeså hurtigt kan den i princippet stige igen. aso Kilde: Nationalbanken 4 KAPITAL NYHEDSBREV
5 Ved flytning af indlånskonti skal du huske Lettere at skifte bank Tjekliste Oversigt over dine konti fx den seneste årsoversigt fra banken Danske banker har sammen med europæiske banker indgået en frivillig aftale om fælles regler, der skal gøre det lettere for kunder at skifte bank. Det er European Banking Industry Committee (EBIC), der i samarbejde med bankerne har udarbejdet de fælles principper for flytning af private kunders indlånskonti og tilknyttede betalinger. Aftalen trådte i kraft 1. november Det er glædeligt, at vi i fællesskab i EU har kunnet lave en aftale, der sikrer alle europæiske bankkunder en række ens rettigheder i forbindelse med bankskift. Herved skaber vi fælles rammer og lige konkurrencevilkår, siger Susanne Dolberg, der er underdirektør i Finansrådet. Amaliegade København K Dankort, hævekort, kreditkort fx Mastercard, bankbøger og checkhæfte For danske bankkunder er det nye blandt andet, at bankerne nu har fået en tidsfrist for flytning af betalingsoverførelser, så de skal være foretaget inden for syv bankdage, efter den nye bank har modtaget alle relevante oplysninger fra kunden og den tidligere bank. Billedlegitimation Seneste oversigt fra BS Betalingsservice Liste over faste månedlige overførsler til andre banker fx betaling af husleje, fritidsaktiviteter, opsparing eller abonnementsbetalinger med kreditkort fx Brobizz Pensionsoversigt Ved flytning af lån skal du huske Lønsedler fra de seneste tre måneder Seneste årsopgørelse og forskudsangivelse fra SKAT (Kan printes fra din skattemappe på Andet Husk oversigt over dine værdipapirdepoter Husk oversigt over eventuelle forsikringer knyttet til dine bankforretninger som fx gruppelivsforsikring eller låneforsikring Den nye bank sørger fortsat for, at der oprettes en ny konto, og at eventuelle betalinger overføres til den nye konto. Bankskift er gratis for indlånskonti uden binding, der har eksisteret mere end 12 måneder. Budget (Banken kan hjælpe dig, hvis du ikke har lavet et budget) Hvis I er flere kontohavere, skal alle kontohavere underskrive overførelsesanmodningen i banken Hvis du har givet andre fuldmagt til en af dine konti, bør du medbringe en kopi af fuldmagten, så der kan etableres en ny fuldmagt F i n a n s r å d e t s H u s Har du en boks i din gamle bank, skal du huske at tømme boksen og aflevere nøglen Telefon Fax mail@finansraadet.dk Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse Amaliegade København K F i n a n s r å d e t s H u s Telefon Fax Om et år vil Finansrådet i samarbejde med Finanstilsynet og Forbrugerrådet evaluere ordningen. mail@finansraadet.dk Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse Den nye aftale sikrer bankkunder en række rettigheder i forbindelse med flytning af indlånskonti og tilknyttede betalinger (fx Betalingsservice). Danske banker har allerede sikret sine kunder en lang række af de rettigheder, der nu også kommer til at gælde for resten af EUlandene. Finansrådet har i forlængelse af den indgåede aftale udarbejdet en flyttevejledning og en pjece: "Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse", der kan downloades på Finansrådets hjemmeside. Vejledningen fremgår desuden af bankernes hjemmesider. Pjecen er foreløbig trykt i eksemplarer og kan afhentes på bibliotekerne. jeb Sundhedsskatter er den forkerte medicin Efterårets vismandsrapport rettede fokus mod de stigende udgifter til det danske sundhedssystem. Vismændenes analyse er, at demografiændringerne vil medføre en højere andel af ældre og dermed større sundhedsudgifter. Vismændenes forslag til løsning er en løbende finansiering via indførsel af en ny sundhedsskat, som i 2050 forventes at lægge 4,5 procent oveni den på det tidspunkt eksisterende beskatning af arbejdsindkomst. En særlig sundhedsskat er imidlertid ikke den rette medicin. Danmark har i stedet brug for en større arbejdsstyrke til at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Højere skat på arbejdsindkomst vil have den modsatte effekt. Øremærkede skatter øger måske nok fokus på selve udfordringen med sundhedsudgifter, men disse skatter har det indbyggede problem, at de ofte får udgifterne til at løbe løbsk. Udfordringerne med den finanspolitiske holdbarhed skal løses ved strukturelle reformer, fx på arbejdsmarkedet, såsom afkortning af dagpengeperioden, reform af fleksjobordningen og førtidspensionen samt afvikling af efterlønsordningen for de ikke-nedslidte. Herudover skal den offentlige sektor gøres mere effektiv. Kun ad denne vej kan vi holde snor i de offentlige udgifter, herunder til sundhed. Det kræver, at vi alle tager aktivt stilling til størrelsen af den offentlige sektor, samt overvejer om tiden ikke er moden til at udbrede anvendelsen af brugerbetaling i relation til fx sundhedsområdet. nst NR. 8. NOVEMBER
6 Efterspørgselskrise mindsker appetit på lån AF KONTORCHEF Morten Frederiksen, FINANSRÅDET De seneste tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til erhvervslivet er faldet med 2,4 procent fra august til september 2009, når der tages højde for sæsonudsving. I forhold til situationen for et år siden er udlånet til virksomhederne faldet med ca. 10 procent, se figuren. Faldet i udlånet til erhvervslivet skyldes flere faktorer, men den centrale faktor er det faldende investeringsomfang i erhvervslivet som følge af den økonomiske krise. Udlånet til husholdningerne er også nedadgående. I september måned er udlånet således 4,1 procent lavere end for et år siden, hvilket kan forklares ved, at forbrugerne sparer mere op og dermed forbruger mindre - blandt andet som følge af faldende boligformuer og generel usikkerhed om den økonomiske udvikling. Tendensen til faldende låneefterspørgsel ses også i Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse for 3. kvartal I denne undersøgelse spørges kreditcheferne i landets største banker om udviklingen i kreditgivningen. Svarene fra kreditcheferne bekræfter, at bankerne oplever faldende låneefterspørgsel fra både erhvervslivet og husholdningerne. Fremadrettet forventer kreditcheferne en uændret låneefterspørgsel fra 3. til 4. kvartal Hvis vi retter fokus tilbage mod Nationalbankens udlånstal, kan vi se, at de største fald i udlånet er sket i konjunkturfølsomme erhverv som fremstillingsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder samt transportvirksomheder. Engros- og detailhandel står også for en relativ stor del af faldet i bankernes erhvervsudlån. Det er kendetegnende for virksomhederne i disse brancher, at de generelt er hårdt ramt af den økonomiske afmatning, hvilket mindsker deres afsætningsmuligheder og reducerer deres appetit på nyinvesteringer og dermed også låneefterspørgslen. Nationalbankens tal viser også, at bankernes udlån er faldet, som konsekvens af at en del af erhvervslånene er blevet flyttet over i realkreditinstitutterne. Virksomhederne har generelt ændret deres finansieringsmønster i 1. halvår 2009 sammenlignet med tidligere år. Dette bekræftes i Nationalbankens tal for finansielle konti for Danmark 2. kvartal 2009, som viser, at udskydelsen af moms- og skattebetalinger har reduceret virksomhedernes brug af øvrig kortfristet finansiering som fx banklån. Der er i stedet sket en mindre stigning i omfanget af aktieudstedelser og virksomhedsobligationer. Virksomhedernes samlede finansiering har alt i alt været konstant stigende de seneste mange år. Der er således intet, der indikerer, at produktionen i de danske virksomheder generelt er begrænset som følge af mangel på kredit. Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometre har kun mellem 0 og 1 procent af industrivirksomhederne oplevet produktionsbegrænsninger som følge af mangel på kredit i løbet af Tilsvarende i byggeriet har kun mellem 0 og 5 procent af virksomhederne oplevet produktionsbegrænsninger som følge af mangel på finansiering. Det altovervejende problem i både industrien og byggeriet er altså stadigvæk mangel på efterspørgsel. Årlig stigningstakst i bankernes udlån, jan sep Kilde: Nationalbanken 6 KAPITAL NYHEDSBREV
7 Ingen bankkunder tvinges til rentetilpasningslån I forbindelse med efterårets mange låneomlægninger og refinansiering af boliglån opstår der til tider misforståelser i den offentlige debat om kravene til rådgivning om risiko. Lovgivningen på området er helt klar og sikrer blandt andet, at en bank ikke på nogen måde kan presse en kunde til at tage et rentetilpasningslån. Ifølge bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal banker og realkreditinstitutter oplyse kunden om relevante produkttyper på markedet og om fordele og ulemper ved disse. Dette gælder selvfølgelig også rentetilpasningslån. Når det gælder lån med pant i fast ejendom, skal kunden også skriftligt bekræfte på et rådgivningsskema at have modtaget alle de relevante oplysninger, som er indgået i rådgivningen. Af rådgivningsskemaet fremgår desuden altid et eksempel på et relevant, alternativt lån. Har kunden valgt et rentetilpasningslån, vil der som oftest være foreslået et fastforrentet lån som alternativ, så kunden har mulighed for at sammenligne de to lån. Der er altså meget klare regler på området, fastslår kontorchef i Finansrådet, Jeanne Blyt. - Men det er muligt, at kunden selv vælger rentetilpasningslån ud fra et ønske om at have lavere ydelser i en periode. Men det vil ikke være sådan, at banken som udgangspunkt tilbyder et nyt rentetilpasningslån, hvis kunden kun lige kan klare terminen med det yderste af neglene, siger Jeanne Blyt og uddyber: - Lige nu er renten på rentetilpasningslån meget lav og attraktiv, men kundens økonomi skal også kunne bære, hvis renten stiger. Når bank og realkreditinstitut skal vurdere en kundes betalingsevne og mulighed for at optage lån, tager man derfor udgangspunkt i, at kunden skal være i stand til at betale af på et fastforrentet lån med afdrag. Valget mellem rentetilpasningslån og fastforrentet lån vil altid tage udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi, profil og ønsker. Bank og realkreditinstitut har ingen fordel ved at formidle det ene lån frem for det andet. Bankens interesse ligger i, at kunden kan tilbagebetale sit lån. Banken rådgiver og vejleder ud fra dette, men det er naturligvis kunden, der træffer det endelige valg. msl Dette skal kunden oplyses om: De væsentligste egenskaber ved de lån, som banken eller realkreditinstitut udbyder eller formidler, herunder fordele og ulemper vurderet i forhold til kunden De årlige omkostninger i procent (ÅOP) Opsigelses- og indfrielsesvilkår Muligheder for og omkostninger ved låneomlægning eller førtidig indfrielse De normale prismæssige vilkår. Behov for en ny type bankmedarbejder Finanssektoren blev ramt af afskedigelser det seneste år, men der er lys for enden af tunnelen: Fremover er der brug for en ny type bankmedarbejder. Finanssektoren har oplevet afskedigelser det seneste år, og behovet for medarbejdere ventes at ligge på et lavere, men stabilt niveau i årene fremover. Det viser Finansrådets og Finanssektorens Arbejdsgiverforenings årlige undersøgelse af beskæftigelsessituationen i 97 adspurgte virksomheder. Den gode nyhed er, at de mange nye uddannelsesmuligheder, der er målrettet den finansielle sektor, bliver stadig mere populære, og antallet af akademikere i sektoren stiger fortsat. - Der er altså lys for enden af tunnelen, hvis man overvejer en karriere i finanssektoren. Vi forventer, at sammensætningen af medarbejdere ændrer sig de kommende år. Der vil i fremtiden blive behov for flere rådgivere, særligt erhvervsrådgivere, med mere specialiserede kompetencer, mens antallet af kassemedarbejdere forventes at falde, siger Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet. Følger udviklingen Afskedigelserne af medarbejdere det seneste år er naturligvis beklagelige, men følger udviklingen i resten af samfundet. - Beskæftigelsen i den finansielle sektor er påvirket af finanskrisen og af tilbagegangen i samfundsøkonomien. Generelt forventer virksomhederne, at der i de kommende år vil være brug for færre finansansatte end under det økonomiske opsving i , siger Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Hver syvende går på pension Hvis der bliver behov for færre medarbejdere, forventer de fleste virksomheder, at et lille overskud af medarbejdere kan klares ved at flere fra den ældre generation går på pension. Dog vurderer 10 procent, at det kan blive nødvendigt at afskedige flere end de medarbejdere. Finansrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening vurderer, at op mod hver syvende medarbejder vil gå på pension inden for de næste fem år. Det svarer til, at godt medarbejdere forlader deres job inden for bank eller realkredit. msl NR. 8. NOVEMBER
8 Vismandsspillet i top-10 Finansrådets nye samfundsøkonomiske hjemmeside der også indeholder Vismandsspillet, er netop udnævnt som et af de 10 bedste bidrag ved e-læringsprisen Vismandsspillet scorede højt i bedømmelser som udførelse, ide, pædagogik og differentieringspotentiale. Vismandsspillet er et web-baseret simulationsspil, der sætter fokus på forståelsen af samfundsøkonomiske begreber og konsekvensen af den førte økonomiske politik. Man kan populært sagt selv lege økonomisk vismand, finansminister eller noget helt tredje. Spillet er meget realistisk, fordi det er baseret på den økonomiske ADAM-model fra Danmarks Statistik og Heimdal-modellen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som begge bruges af professionelle økonomer. - Vi synes selv, det er et genialt spil, og det er oven i købet super aktuelt i den nuværende situation, hvor alle medier, politikere og økonomer diskuterer, hvordan Danmark kommer ud af den økonomiske krise. I Vismandsspillet kan man selv sidde og skrue op og ned for eksempelvis arbejdsløshed og se, hvilke konsekvenser det får for resten af samfundsøkonomien, siger Charlotte Plum Jensen fra Finansrådet, der står for udbredelsen af Vismandsspillet. Vismandsspillet appellerer til alle med en samfundsøkonomisk interesse, men henvender sig især til lærere og studerende på ungdomsuddannelser og universiteter, men er også relevant for folkeskolens ældste klasser. Kort sagt alle, der ønsker at lære om økonomiske sammenhænge og politiske handlemuligheder. Vismandsportalen indeholder desuden en læringsportal fyldt med fakta om samfundsøkonomi samt opgaver og test i tre sværhedsgrader. Alle landets uddannelsesinstitutioner har gratis adgang til Vismandsportalen. - Vismandsspillet er et meget kvalificeret undervisningsredskab, der enkelt og autentisk kan illustrere nationaløkonomiens betydning. Værdien understreges af den store udbredelse i gymnasieskolen, siger lektor Ernst Jensen, der har været med til at udvikle spillet og bruger det i undervisningen på Falkonergårdens Gymnasium og HF. Vismandsportalen er udviklet for Finansrådet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet og lektor Ernst Jensen, Falkonergårdens Gymnasium og HF. Det har eksisteret på CD-Rom siden 1994, men er i år udkommet i en ny, opdateret og forbedret web-udgave. Se Vismandsportalen på eller læs mere på msl Løft til humaniora og samfundsvidenskab De humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser får et løft af taxameter-taksterne på kroner ekstra pr. studerende pr. år. Et løft, der skal give højere kvalitet i uddannelserne gennem blandt andet flere undervisningstimer. Det blev resultatet af sidste runde af globaliseringsforhandlingerne i begyndelsen af november, som foruden en forhøjelse af taxameter-taksterne gav en ekstrabevilling på 58 millioner kroner til videncentrene på professionshøjskolerne. Bevillingen skal sikre, at videncentrene også fortsat kan fungere som enheder, hvor praksis, forskning og udvikling af professionsuddannelserne kan mødes til fordel for både bedre uddannelser og regional udvikling. Finansrådet har arbejdet for netop disse fokusområder og glæder sig over resultatet. Fremadrettet vil Finansrådet naturligvis følge universiteternes dokumentation af, at pengene reelt fører til bedre uddannelser. cbc 8 KAPITAL NYHEDSBREV
Myter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereHøring vedrørende betænkning om gennemførsel af forbrugerkreditdirektivet
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Høring vedrørende betænkning om gennemførsel af forbrugerkreditdirektivet Indledningsvis takker Finansrådet for muligheden for at afgive høringssvar.
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereGuide: Skift bank og spar op mod 40.000
Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg
Læs mereDårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Læs mereRekordvækst i realkreditudlån i euro
NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereGuide: Flex eller fast - se eksperternes valg
Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs merek r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9
k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereRentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet
DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end
Læs mereBolig: Låneanbefaling, september 2016
Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereGuide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereStigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk
30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereFlexLife. Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.
FlexLife Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife, i takt med at livet ændrer sig og det kan livet nå at gøre
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:
25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs mereFlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.
FlexLife Et nyt lån du kan forme, som du vil Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife i takt med, at livet ændrer sig og det kan livet
Læs mereNye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån
25. januar 2018 Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån Nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld er trådt i kraft fra årsskiftet. De nye retningslinjer ændrer på boligejernes
Læs mereFlexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereRen slaraffenland for boliglåntagere
Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.
Læs mereBegrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.
NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om
Læs mereAfdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse
23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mereFlexlånere sparer fortsat penge
7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereGuide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips
Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereHver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!
30. januar 2018. Ulven kommer eller hvad? Kan indlåsningseffekt blive en realitet? Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!
Læs mereting Foreningen Nykredit arbejder for
ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste
Læs mereDEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN
DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN BLIV KLAR TIL DIT BOLIGKØB 2 HVORDAN LÅNER JEG PENGE TIL MIN BOLIG 3 Realkreditlån - 80% 4 Banklån - 15% 5 Udbetaling - 5% 5 HVILKEN TYPE BOLIGLÅN
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mere. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere
25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereRealkreditudlånet tilbage på sporet
P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereAnsvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering
25. marts 2019 Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering Lidt over halvdelen af realkreditudlånet til boligejere i alderen op
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereGuide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6
Læs mereBolig: Låneanbefaling, marts 2017
Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 14. marts 2017 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er fortsat med at stige i begyndelsen
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereSMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereFlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år
2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste
Læs mereSpar tusindvis af kroner på banklånet
Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereBoliglån med variabel rente
Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereIndberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,
Læs mereGuide: Undgå at miste penge på bankkrak
Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereStatus på økonomiske nøgletal april 2019
NØGLETAL APRIL 219 Status på økonomiske nøgletal april 219 Af: Kristian Skriver, økonom I løbet af de seneste måneder har historierne om udviklingen i europæisk økonomi ikke været specielt opløftende.
Læs mereVærn om din risikovillighed
Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet Forbrugernes investeringer og opsparing, arrangeret af Penge- og Pensionspanelet 25. januar 2011 Investering er i dag hvermandseje Var tidligere forbeholdt de rige I dag
Læs mereGuide. Se hvilket lån du skal bruge. Det nye superlån. sider. - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million
Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det nye superlån Se hvilket lån du skal bruge 14 sider - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million Det nye superlån
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereBekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Dansk realkredit er noget helt specielt I mere end 200 år har danskerne kunnet låne penge på en ganske særlig måde. Muligheden
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereBolig: Låneanbefaling, december 2016
Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereBoligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv
NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer
Læs mereHvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit
Oplysninger om realkreditlån Hvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit Et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit er et lån, som ydes mod sikkerhed i form af pant i fast ejendom, som skal ligge
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereAfsluttende rapport. Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010
Afsluttende rapport Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010 Indhold 1. Resumé og konklusion... 3 2. Baggrund... 5 2.1. Finanstilsynets
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereAndelslån via realkreditten kan koste foreningen livet
19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget
Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,
Læs mereAnderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6
TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre
Læs mereHøj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Læs mereFald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde
P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereUdlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet
P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet
Læs mere