Tilsyn på dagtilbudsområdet i Assens Kommune 2014 og 2015

Transkript

1 Tilsyn på dagtilbudsmrådet i Assens Kmmune 2014 g 2015 Kvalitetsaftale Daginstitutinens navn g evt. lg:

2 Indhldsfrtegnelse Fakta 2. Oplysninger vedrørende børn 3 Oplysninger vedrørende dagplejen 4 Indsatsmråder jf. Dagtilbudslven 5 Pædaggiske læreplaner samt børnemiljøvurdering 5 Evaluering i frhld til det pædaggiske arbejde med de pædaggiske læreplaner g børnemiljøvurderingerne 7 Sprgindsats g sprgvurdering af 3-årige 16 Sammenhæng fra dagpleje/vuggestue til børnehave 18 Sammenhæng fra børnehave til skle g fritidstilbud 19 Kmmunale indsatsmråder jf. Kvalitetsaftale Status /redegørelse vedrørende lkale frhld 26 Status g redegørelse fra sikkerhedsudvalget leder g AMR 26 Decentrale indsatsmråde 27 Udtalelse fra Bestyrelsen til Kvalitetsaftalen 29 Signaler fra Bestyrelsen til Børne- & Uddannelsesvalget 29 Udtalelse fra Lkalt MED udvalg 29 Udtalelse fra leder 30

3

4 Fakta Institutinens navn: Områdeinstitutin Glamsbjerg-Flemløse. Børnehaven Ugleb. Dagtilbudsleder: Britta Ellebæk Frederiksen Stedfrtræder/suschef: Birgitte Lærke Buur Pædaggisk leder/ ledere: Bestyrelsesfrmand: Iben Deleuran Berglund Kvalitetsaftalen er udarbejdet af: Britta Ellebæk Frederiksen MED- i Ugleb Bestyrelsen. Oplysninger vedrørende børn Antal børn: (Gennemsnit) 2015 (Prgnse) Vuggestue: Børnehave: Specialgruppe Antal tsprgede børn: 4 6 5

5 Oplysninger vedrørende dagplejen Antal dagplejere 2013 Antal dagplejere 2014 Antal dagplejere 2015 (prgnse) Antal børn 2013 Antal børn 2014 (frventet gennemsnit) Antal børn 2015 (prgnse) Antal tsprgede børn:

6 Indsatsmråder jf. Dagtilbudslven Pædaggiske læreplaner 1 samt børnemiljøvurdering Her beskriver dagtilbuddene evalueringer i frhld til: de pædaggiske læreplaner det pædaggiske arbejde med børn med særlige behv ørnemiljøvurderinger Evalueringsresultater Hvilke metder anvendes til evaluering af pædaggiske læreplaner? Mundtlig evaluering efter prjekt med hvert Læreplanstema Mundtlig evaluering af inklusinsprjektet Sl-mdellen Årsplaner Hverdagsevalueringer I efteråret 2012 g 2013 har vi udarbejdet årsplaner, med tidsrum fr arbejdet med delelementerne i Pædaggiske Læreplaner. Disse Årsplaner indehlder gså perider til planlægning, arbejde med børnenes histriebøger samt perider sm er emnefri, så hver afdeling kan arbejde med det sm ptager netp dem. Efter afslutning af fællesprjekter med læreplanstemaer, udarbejder vi

7 fælles mundlig evaluering på persnalemøder m: Hvad gik gdt, hvad er læringen vi tager med altså evaluering i frhld til børnenes læring Har vi fået læring vi ikke havde frudset evaluering i frhld til vres pædaggfaglige virke Er der pmærksmhedspunkter i frhld til kmmende prjekter i frhld til: planlægning, brug af IT, løbende diskussin, m vi er fagligt pdaterede, skal have hjælp fra eksperter.l. De erfaringer g læringer vi drager, bruger i vres videre arbejde, i det mfang det er muligt at verføre dem til nye børnegrupper, samarbejdsfrmer, ændrede vilkår.l. Herudver har resultaterne fra vres BMV været inddraget i vres daglige praksis sm emner, ændrede vaner eller pmærksmhedspunkter, sm vi alle har været pmærksmme på. Herudver har vi udarbejdet: Evaluering efter sl-mdellen af vre daglige aktiviteter: samlinger, frkst/eftermiddagsmad, børnefødselsdag, ude liv, arbejdet i garderberne g med børnenes sciale relatiner i ktber Mundtlig evaluering af inklusinsprjektet, vres læring g videre brug af metder, viden.l. derfra. I marts Barnets bg, sm giver et indblik i, hvad det enkelte barn har plevet g været ptaget af, mens det har gået i Ugleb. Resultat af evaluering? At lave årsplaner er ikke hldbart i den plitiske virkelighed vi lever i lige nu. Der kmmer hele tiden nye, plitiske tiltag sm gør at vi ændrer vres fkus. Dette er naturligvis ærgerligt, g samtidig har vi pririteret at alle kunne være med i Aktinslæringsprjektet da den mulighed bød sig. Det tg naturligvis mange ressurcer, så varighed g dybde af ngle emner har været mindre end planlagt g ønsket. Herudver er året sidste emne helt udeladt, da vi har brugt mange ressurcer på at pakke, flytte g indrette s i nye mgivelser i frbindelse med byggeriet (samtidig er det glædeligt at vi bygger m/ud). Vres daglige fkus er at børnene har en udviklende hverdag. Metden med at én medarbejder fra hver team deltager i planlægning af prjekter er gd, g frtsættes. Vi skal have yderligere fkus på, hvrdan IT inddrages i børnenes læreprcesser

8 Mere specifik g knkret planlægning i frhld til den sprglige læring fr at vi kan måle effekten af læringen. I efteråret 2013 var bestyrelsen inviteret med til første halvdel af vres pædaggiske dag. Dette fr at inddrage deres ideer g ønsker i vres planlægning. Det var en gd plevelse sm vi ønsker at gentager i Når vi ser børnene anvende den læring/leg/aktivitet vi har frsøgt at bibringe dem, synes vi at vi er lykkedes. Hverdagsvaluering fregår hele tiden, g afstedkmmer meningsfyldte ændringer ex: Dagplejen har hidtil været på besøg den første tirsdag i hver måned. Efter mundtlig evaluering af rdningen er dette ændret til den sidste tirsdag i måneden, så dagplejer g barn er på besøg umiddelbart inden et nyt barn starter. Herudver er der en gevinst fr barnet, at det ikke umiddelbart efter start i Ugleb frstyrres af, at barnets dagplejer kmmer på besøg g frlader barnet igen. Hvilke udfrdringer er der? At kunne dkumentere børnenes læring knkret. Hvrdan afdækker vi, hvilken kunne/læring en børnegruppe har m et givet emne, inden vi starter? At afsætte tilstrækkelig tid til et emne, så emnet gennemarbejdes tilstrækkeligt til at børnene får nyttig læring, g der samtidig er mulighed fr at inddrage børnenes ideer i samme høje mfang sm nu. Vres årsplaner hlder ikke et år af gangen, der er nye plitiske tiltag sm skal læres, lagres g implementeres sm ændrer planlægningen. Hvrdan planlægger vi, så kmmer mkring alle læreplanstemaer, hvis vi ikke længere skal planlægge emner fr et år af gangen? Vi må undersøge m der er andre, sm arbejder på en tilsvarende måde sm s, g sm har en metde sm kan verføres til s? At vi fr kan lave et årshjul, hvr alle læreplanstemaer indgår, g vi kan afse tid til at lave tilstrækkelig, fælles evaluering. At kunne gennemføre det vi planlægger, med den faglighed vi ønsker, giver arbejdsglæde g faglig stlthed. Måned g årstal fr seneste g kmmende evaluering Seneste: september 2013 Kmmende: efterår Evaluering i frhld til det pædaggiske arbejde med de pædaggiske læreplaner g børnemiljøvurderingerne

9 Alsidig persnlig udvikling Mål fr læreplanstemaet: At barnet udflder sig selvstændigt, aktivt g alsidigt At barnet føles sig sm en del af fællesskabet g bidrager aktivt til dette At barnet understøttes i at udfrske egen persnlighed i fællesskabet Evalueringsresultat: Vre samlinger giver alle børn mulighed fr at udflde egen persnlighed i fællesskabet. Vres åbne døre - plitik giver alle børn mulighed fr at færdes veralt i Ugleb i stre dele af dagen, trds årgangspdelte primærgrupper Hvrdan skaffer vi s tid til at støtte de stille g/eller velfungerende børn tilstrækkeligt er et pmærksmhedspunkt. Barnets persnlige histriebøger er vigtige fr barnet, g skal freløbig bevares i den frm den har nu. Børnene har meget glæde af bøgerne, g samtaler fte m de begivenheder sm billederne illustrerer At lave Histriebøgerne digitalt er fravalgt, da børnene ikke har persnlige tablets g dermed ikke kan kikke i sin digitale histriebg når det har lyst/behv herfr. BMV: Giver intet direkte svar herpå, men at børnene svarer individuelt, selvm de sidder i grupper g svarer ser vi sm tegn på selvstændighed m.m. Udviklings- g handleplan: Vi skal undersøge m vi kan eller skal vi pdele børnene anderledes i samlinger, til måltider.l. så vi er sikre på at se, nå, støtte g udvikle alle børn tilstrækkeligt? Hvrdan bevarer vi børnenes fine besvarelser fra BMV? Kan vi undersøge det nærmere? Histriebøgerne bevares sm de er nu. De udvikler børnene persnligt, scialt, sprgligt g skriftsprgligt g binder barnets t verdener sammen, ligesm vergangen fra Dagpleje til Børnehave fr ngle lettes, via de histriebøger de har med sig derfra.

10 Sciale Mål fr læreplanstemaet: At barnet kan indgå i psitive relatiner At barnet anerkendes g respekteres g plever et tilhørsfrhld At barnet lærer at samarbejde g deltage i demkratiske prcesser Evalueringsresultat: At børn anerkendes g respekteres er en naturlig del af vres tanksæt g væremåde i Ugleb g dermed et punkt, sm har knstant fkus. Trivsels-skemaerne en vel fungerende g vel integreret metde, sm afdækker barnets sciale udvikling. At alle børn har primær-vksne sikrer at alle ved, hvem der har ansvaret fr handling, hvis et barn mistrives i sine sciale relatiner. At lære børnene at samarbejde g deltage i demkratiske prcesser, er et emne sm ptager meget af vres tid. Ngle få børn har så svært ved at indgå i psitive sciale relatiner, at de tager ressurcer fra de øvrige børn, g sm kan påvirke andre børns reaktinsmåder. At indgå i sciale tilhørsfrhld, frudsætter at man kan tilsidesætte egne behv, g det er en lange læreprces fr mange børn. Vi har str glæde af samarbejde med vres psyklg g talepædagg mkring hvrdan vi hjælper de enkelte børn sm er i vanskeligheder; Overnatning fr Springbrættets børn i august er frugtbart i frhld til at indgå i psitive relatiner til hinanden, så det bevares. Det daglige arbejde i vre Samlinger skal udvikles med klare g knkrete læringsmål fr hver samling (inspiratin fra Aktinslæringsprjektet). BMV: Alle børn plever at de har en eller flere gde kammerater Alle børn plever at de vksne kan lide dem Ingen børn plever de vksne skælder ud Udviklings- g handleplan: I højere grad en nu blive bevidste m hvad vi gør, sm giver det

11 fine resultat i BMV, så det kan fasthldes. Vi samarbejder med Kmpetencecenteret m, hvrdan vi kan få en krdineret frståelse fr, hvilke hjælp vi har behv fr. Vi er ptaget af hvrdan vres læring fra Aktinslæringsprjektet blive til rganisatrisk læring. Vi bliver udfrdret af, at det kster mange penge at sende børn i specialtilbud, g det vil fremver alligevel være en mulighed vi må benytte. Hvrdan inddrager vi i højere grad frældrene i arbejdet med børn i vanskeligheder? Hvrdan vi får en krdineret frståelse af vres sprg med frældrene, er gså et emne sm ptager s meget. Sprglig udvikling Mål fr læreplanstemaet: At barnet lærer et varieret g krrekt sprg gennem aktiviteter g nærvær At barnets mulighed fr at blive frstået g frstå andre øges At barnets kmmunikative kreativitet udfldes Evalueringsresultat: Vres sprgstimuleringsspr fungerer gdt. Det er klart fr alle hvem der har ansvaret fr at talesprgstimuleringen sker g hvad der skal til fr at understøtte den enkeltes udvikling. Frældre henvises til vres sprglige vejleder, når de har behv fr specifik vejledning/inspiratin. Børnenes tidlige skriftsprgudvikling understøttes fint af de rd vi skriver, pmærksmheden på at benævne bgstaver, pege på rd, fysisk indretning med mulighed fr leg med/iagttagelse af rd g bgstaver. Børnenes skrivelyst samt kreative evner med farver, saks g papir understøttes via det, at vres materialer altid er tilgængelige. Persnalets bevidst fkus på at tegne, klippe g male hs vres yngste børn, fremmer lysten til at frtsætte denne udvikling, når de kmmer i mellemgruppen. Bevidste g didaktiske krav til børnenes tegninger g skriveøvelse hs Springbrætbørnene. fremmer børnenes nysgerrighed g succesplevelser med skriftsprget/tegnesprget sm udtryksfrm.

12 Skriftsprgstimulering via It kan understøttes BMV: her beskriver ingen børn nget m sprglig udvikling. Udviklings- g handleplan Skriftsprg: Vi vil bevare fysiske histriebøger til børnene, deres glæde ved en fysisk bg, g den sansestimulatin, mtriske udvikling g tilgængelighed den fysiske bg giver, er fr str til at det er det vi ønsker at ændre det. Udvikle vres kmpetencer i frhld til skriftsprgstimulering via IT. Vres sprgstimuleringsspr bevares Vres pmærksmhed på specifik sprglig stimulering i fremtidige prjekter får selvstændigt fkus i planlægningsfasen. (Sprgknferencen i Aarhus, juni 2014). Krp g bevægelse Mål fr læreplanstemaet: Barnets udvikling af mtriske færdigheder er basalt fr barnets udvikling Barnets færdigheder, udhldenhed g bevægelighed skal styrkes At barnet plever glæde ved egen krp / sanseapparatet g ved bevægelse At barnet får grundlagt sunde vaner Evalueringsresultat Børnene I Ugleb har ptimale muligheder fr mtrisk udvikling, på vres kæmpestre legeplads, med et varieret udbud af stimuleringsmuligheder. fredagsgymnastik fungerer fint, g evalueres løbende g ændres løbende(hverdagsevaluering), efter den aktuelle børnegruppes behv.. cyklefri dag fungerer efter de pædaggiske vervejelser sm ligger bag, g skal bevares.

13 At Mtrikpædaggen screener alle børn, afdækker mange mtriske vanskeligheder hs børnene, g vi en krdineret indsats med frældrene afhjælpes mange af disse. Gamle lege fra udviklingsprjektet Børn, Mad g Bevægelse fungerer fint, BMV: børnene ønsker flere klatretræer børnene ønsker cykelfri dag afskaffet Udviklings- g handleplan Redens g Springbrættets vksne pfrdres til at bruge Mtrikrummet mere end nu. Når vi har fået bygget til, skal vi beplante et nyt mråde, så her gså er mulighed fr at klatre m 5-10 år. Omfattende legepladsrenvering i Cykelfri dag bevares. Det er vres ansvar at udvikle hele mennesket. Afklaring i frhld til skal/kan vi inddrage It- i dette arbejde, ud ver at bruge det sm dkumentatin? T pædagger har været til en, g skal til endnu en, knference m Læring i bevægelse, her arbejdes med knkrete pmærksmhed- g udviklingspunkter i vres arbejde med børns mtriske udvikling. Dette arbejde skal danne grundlag fr yderligere pmærksmhed på børns mtriske udvikling via vres daglige pædaggiske virke. Har vi tilstrækkelig viden m astma, til at pdage eventuel astma hs børn? Naturen g naturfænmener Mål fr læreplanstemaet: At barnet udvikler respekt, glæde g frståelse fr naturen At barnets nysgerrighed på naturfænmener skærpes g understøttes året igennem At barnet tilegner sig erfaringer med natur g miljø Evalueringsresultat: Her arbejder vi meget. Vres stre legeplads giver fine muligheder fr at befinde sig i, pleve g studere naturen.

14 Bndegårdsbesøg har været et gdt initiativ. Opslagsværker m flra g fauna bruges ikke længere i ret strt mfang. It- bruges flittigt til at hente viden m mrådet. Brug af naturvejleder har været gdt, især til de ældste børn. I Ugleb har børnene mulighed fr selv at vælge m de vil være udendørs eller indendørs det meste af dagen. BMV: her udtrykkes kun flere klatretræer ; dette kan hænge sammen med at BMV er fretaget i nvember, hvr aktiviteter i den synlige natur er lille. Udviklings- g handleplan Etablering af kldt udeværksted til It-værksted skal støtte den frtsatte udvikling g børnenes nysgerrighed på mrådet, sammenkblet med It-eksperimenter. Naturvejlederen kan bruges mere. Skal vi have flere udflugter, hvr naturen/naturplevelser er udgangspunktet undersøges. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Mål fr læreplanstemaet: At barnet plever kunst g kultur At barnet selv får mulighed fr at afprøve frskellige kulturelle udtryksfrmer sammen med de andre At barnet får mulighed til at deltage, pleve g få viden m kultur, kulturhistrie g traditiner Evalueringsresultat At gamle ugeblade, farver, skriveredskaber, papir, sakse g lim altid er tilgængeligt støtter børnenes kreative udtryksfrmer g fantasi. Systematisk udvikling på mrådet hs vre yngste børn fremmer alle børns lyst til at udflde sig kreativt g skriftsprgligt. Vres første samarbejde med musiksklen skal ptimeres, hvis det skal frsætte, så vi får den kvalitet vi ønsker til vre

15 børn. Bedstefrældredagen 2014 er aflyst fr en bedstefrældreuge, da vi ikke kan rumme så mange gæster på én gang i byggefasen. Samarbejde med Matas g ABC m juleudsmykning Lygtefesten er en succes, g fint den er flyttet til Januar måned. Besøg i kirken med skuespil m Juleevangeliet kan ptimeres. Jul, påske, fastelavn, samt fejring af børnenes g børnehavens fødselsdag fasthldes sm en del af vres kultur. Filmklubben er et fint kulturelt tilbud BMV siger: intet m kultur g kulturelle udtryksfrmer. Udviklings- g handleplan Optimering af samarbejde med musiksklen Krdineret kunstudstilling i Ugleb Udvikling af danse/klæde ud rum på Uglehulen. Frberede udstilling i ABC g Matas, så vi frembringer det resultat vi ønsker Deltage i Glamsbjerg Smmer Lege g i Børnenes dag skal preklameres i eget regi. Vre traditiner bevares Den pædaggiske indsats i frhld til børn med særlige behv / inkluderende indsataser Mål fr læreplanstemaet: At der skabes anerkendende g inkluderende udviklings- g læringsmiljøer At børn er en del af fællesskabet g bidrager aktivt til fællesskabet At pkvalificere de pædaggiske handlekmpetencer Evalueringsresultat At være anerkendende g inkluderende er en måde vi ER på, en naturlig g fuldt integreret del af vres væremåde, tankesæt g mgangsfrm, nget her har været arbejdet bevidst med i mange år.

16 Hvrdan vi kan frigive ressurcer til at støtte de velfungerende børns udvikling ptimalt, når vi har meget ud afreagerende børn det er vi meget ptaget af. At alt persnale i huset giver et bestemt barn særlig g vedhldende pmærksmhed i en peride, giver et bst til barnet, når den metde har været anvendt At alle børn bidrager til fællesskabet er et pmærksmhedspunkt. AT alle børn bidrager POSITIVT til BØRNE-fællesskabet er en str udfrdring fr enkelte børn. Hvr det er tilfældet, har vi tæt samarbejde med frældre, PPR, ressurcepædagger g Tværfagligt Team. I Ugleb har alt persnale været med i Aktinslæringsprjektet. Dette har været ressurcekrævende, spændende g udviklende fr den enkelte g fr hele persnalegruppen. Lederen har deltaget, g det har været en str frdel, så arbejdet i prjektperiden fik pmærksmhed, tid g blev fasthldt. BMV: Afdækker at alle børn plever: de har venner g alle føler at de vksne kan lide dem. Så anerkendelse lykkes vi fuldt ud med. Frdi det er en del af vres mindsæt, har det altid vres pmærksmhed, især når her kmmer studerende, nye frældre.l., sm kan virke mindre anerkendende i deres væremåde. At alle børn plever de er en del af fællesskabet, ifølge vres BMV. Dette er altid et pædaggisk pmærksmhedspunkt hs s, gså at de stille børn er en del af et fællesskab. Trivselsskemaerne er et anvendeligt redskab, så vi gså får talt m de børn sm udvikler sig alderssvarende, g til at videregive infrmatiner, hvis der har været særlig pmærksmhed hs et barn i en peride. Udviklings g handleplan Arbejde videre med den metde vi har lært via Aktinslæringsprjektet, så det bliver en integreret del af vres arbejde med børn i udsatte psitiner. Udvikle vres frældreinddragelse, så frældrene inddrages g ansvarliggøres tidligere g mere i arbejdet, med at give deres børn ptimale udviklingsbetingelser. At udvikle vres Samlinger, så planlægning, mål g metder er klar inden start på en Samling, så læringspunkterne kan frmidles til børnene. Kan IPad anvendes sm struktureringsredskab til de børn sm har behv fr det, det skal vi arbejde med i juni En verrdnet plitisk diskussin i bestyrelsen g kmmunalbestyrelsen af: Hvr få midler pr barn må vi drive dagtilbud fr, i Assens kmmune kunne være en spændende diskussin.

17 Refleksiner m børneinddragelse i arbejdet med pædaggiske læreplaner g børnemiljøvurderinger Pædaggiske Læreplaner: Den verrdnede planlægning, Årshjulet, er det udelukkende Bestyrelsen g persnalet sm udarbejder I planlægningsfasen g udførelsen af de enkelte temaer/det daglige pædaggiske arbejde, er det ALTID med udgangspunkt i børnenes behv, ønsker g ideer vi arbejder. Tanken bag al planlægning i Ugleb er: hvis der pstår andre muligheder elle behv i børnegruppen, i løbet af et prjekt, tages der udgangspunkt i børnenes aktuelle behv, bidrag g ønsker, frem fr i den frudgående planlægning. Dette udgangspunkt ønsker vi at bevare, m end det kan vanskeliggør evaluering af en valgt metdes bidrag til børnenes læring. BMV: De kritikpunkter børnene havde i BMV i 2012 er indarbejdet i vres planlægning fr arbejdet i 2013, g har været succesfuldt (tiletbelysning, uvidenhed m brandsikkerhed, enkelte børn var uvisse m, m de var hldt af). Det er alle emner vi har arbejdet med løbende i 2013, g BMV fr 2013/14 viste ikke længere den uvished hs børnene. Vi har hidtil lavet BMV manuelt, g finder dette arbejde strt g mfattende. Vi har valgt at udføre interview med alle børn. Det viste sig at materialet fra SFI var ubrugeligt til de 3- årige børn vi har. De frstd ikke de stillede spørgsmål, så arbejdet med spørgeskemaerne til børnene i denne aldersgruppe blev indstillet. Fr de 4-6 årige børn fungerede det. Vi har valgt at bruge manuelle spørgeskemaer. Det ændrer vi til at købe s til elektrnisk bistand. Dette fr at lette arbejdsbyrden i frbindelse at sammenfatte vre data. Vi finder at BMV er en fin måde at inddrage børneperspektivet på i vres daglige arbejde, g frsætter med at anvende SFI s materiale, m end ngle af spørgsmålene trænger til pstramning i frhld til sprg g tlkningsmuligheder.

18 Evaluering af det generelle arbejdet med de pædaggiske læreplaner herunder hvrdan børnemiljøvurderingerne indgår i arbejdet. Da vi via planlægning af vres arbejde med delmråderne i de Pædaggiske Læreplaner, har inddraget de ønsker g behv vres BMV afdækkede, synes vi vres planlægning har været velvervejet. De ønsker g behv sm vres BMV fr 2012 viste, er pfyldt g viser sig ikke i BMV fr Her er vi især glæde fr at vres daglige pædaggiske planlægning g indsats er lykkes på følgende mråder: At alle børn føler at de vksne kan lide dem At alle børn føler sig sm en del af fællesskabet. At alle børn plever at de har venner. At alle børn synes det er sjvt eller meget sjvt at gå i børnehave Alle børn plever at de lærer nget mens de går i børnehave. De ønsker g behv sm fremgår af BMV fr 2014 (gennemført sidst i nvember 2013) er: - Flere klatretræer g - Mere prinsesselegetøj - Mere legetøj - Prinsesse-IPad. Det første tages fat på til efteråret, når vres tilbygning er færdig g hele legepladsen dermed er tilgængelig. Evaluering af anvendelse af IT til at understøtte g kvalificere arbejdet med de pædaggiske læreplaner g børnemiljøvurderingerne. Vi mener vi altid har arbejdet kvalificeret med Pædaggiske læreplaner. Arbejdet med It understøtter g giver nye vinkler til arbejdet med de Pædaggiske læreplaner Ex: - Vi arbejder meget med naturen i vres nærmiljø. Indtil fr 2 år siden var vre børn meget g vedvarende ptaget af at læse m dyr i vre

19 mange leksika, g de havde dem fte med på legepladsen, eller sad i grupper g så på dyr, fik lært svære latinske navne.l. Dette er nu en læringsfrm sm er døende hs s. Børnene beder sjældent m bistand til at læse/lære fra leksika. Børnene henter nu næsten udelukkende bøgerne på pfrdring fra vksne g når vi henter en IPad fr at lave de undersøgelser sm før fregik via litteraturen, er der børn sm spntant siger de hvrnår må vi spille g interessen fr naturen frstyrres af interessen fr spillemulighederne på Ipaden. Her er naturligvis et udviklingsmråde, hvrdan undgår vi at børnenes interesse g samlede pmærksmhed mkring naturen frstyrres af ønsket/snakke m spillemulighederne. Når børnene arbejder med It plever vi: Børnenes sciale evner udvikles på følgende mråder: at vente, gså stående tæt p af andre børn udvikles når børnene venter på tur til at spille. Børnene lærer pmærksmhed på tid, tal g det analge ur, når de venter på tur. Børn sm ikke er It-interesserede mister interessen fr at spille/lære/eksperimenter med It, når de skal vente fr længe på tur. Børn sm er generte/tilbagehldende tør ikke altid eksperimentere når, der er mange andre børn til stede. Børnenes evner til at være ptaget af det andre laver udvikles, når de ser på/snakker m g kmmenterer det andre laver på Ipaden. Børn med stre It-kmpetencer kan få en status i børnegruppen de måske ellers ikke ville have erhvervet sig. Vi søger hele tiden at udvikle vre egne kmpetencer inde fr anvendelsen af It i vres arbejde, g i efteråret 2014 bliver det den verrdnede verskrift fr vres arbejde. Udviklingsmål fr de kmmende t år At persnalets it-kmpetencer g nysgerrighed understøttes g udvikles til gavn fr børnenes læring g dannelse.

20 Specialgruppen Slstrålen jf. Servicelven Redegørelse fr pædaggisk praksis g udviklingsmål Sprgindsats g sprgvurdering af 3-årige 2 Dagtilbud har pligt til at sprgvurdere børn, hvr der på baggrund af sprglige, adfærdsmæssige eller andre frhld er en frmdning m at barnet har behv fr støtte i dets sprglige udvikling. 3 I Assens Kmmune er det besluttet, at sprgvurdere alle 3 årige børn, samt de 5 årige børn, sm har haft eller har behv fr en fkuseret eller særlig indsats. Mål g rammer fr sprgvurdering g den sprgunderstøttende pædaggiske indsats beskrives her. Sprgindsats i dagtilbuddet Her beskrives institutinens pædaggiske g didaktiske praksis i frhld til børns sprgtilegnelse - herunder gså tsprgede børn Generel indsats i dagplejen: Fkuseret indsats i dagplejen: Generel 4 indsats i vuggestue: Fkuseret indsats i vuggestue: Generel indsats i børnehave: Vi arbejder bevidst med de ti understøttende sprgstrategier. Vi har i det daglige generelle pædaggiske arbejde strt fkus

21 på vres mgangstne. Vi taler med g rdentligt til hinanden, både børn/børn, persnale/børn, persnale/frældre g persnale/persnale. Der laves bevidst sprgstimulering ved alle måltider på alle grupper, f.eks. histrie frtælling, højtlæsning, rim g remser, frklaring af rd der er sammenhængende med dagens plevelser eks. påskeharen hvad er det? Så der stimuleres på alle sprglige mråder. (rdfrråd, kmmunikative evner, udtale, sprgfrståelse etc.) Der arbejdes ligeledes bevidst med brug af humr så det bliver naturligt fr børnene. Børnene lærer fra børnehave start at lytte til de vksnes verbale infrmatin g guidning. Al bgmateriale er udvalgt så det er gunstigt fr pågældende aldersgruppes sprglige udviklingsniveau. Alle spil, både fysiske g på IPad er udvalgt didaktisk så de understøtter børns sprglige udvikling. Fkuseret indsats i børnehave: Sm venstående, derudver laves der aktiviteter sm stimulere barnet i præcis den sprglige udfrdring det er i. F.eks. ved rdfrråd, spilles spil med fkus på rd, der læses dialgisk læsning, vi benævner alt hvad barnet eller den vksne gør. Oftest gøres disse ting i det pædaggiske samvær på stuen så barnet er inkluderet i dagligdagen g hjælpes i dets udfrdringer i samværet med andre børn. Der laves gså bevidst sprglig stimulering med barnet når det er i en til en kntakt med en vksen. ( Ved eksempelvis bleskift, når svebørn puttes, ved brddækning el.lign.) Vi laver et fkuseret samarbejde med frældrene, hvr vres sprglige vejleder giver gde råd til hjemlig sprglig stimulering. Der gives helt knkrete ideer til sprgligt stimulerende aktiviteter. Særlig indsats i vuggestue g børnehave: Udver venstående så inddrages Kmpetence Centerets tale/høre knsulenter g evt. andre fagpersner sm supplement til en intensiv g målrettet indsats i Ugleb, i tæt samarbejde med frældrene. Vres t sprgs arbejde er sm venstående dg med samarbejde med tsprgsknsulenten.

22 Evaluering i frhld til det sprglige udviklings- g læringsmiljø i dagtilbuddet Vi synes vi har udviklet en gd g stabil g daglig platfrm, fr vres pædaggiske arbejde med sprglig stimulering. Vi er blevet gde til at have fkus på børnenes sprgtilegnelse i dagligdagen. Vi er blevet bevidste m at have bgstaver, tal, sprgstimulerende spil på IPads tilgængelige fr børnene hele tiden. Vi er blevet meget bevidste m at understøtte børnenes skriftsprglige udvikling hele tiden. Vi vil frtsat være i udvikling med vres kmpetencer indenfr mrådet, så vi hele tiden er pdateret i frhld til den frskning sm sker på mrådet. Vi vil fremver have fkus på den sprglige del (rd/kategrier) i vres læreplanstemauger, så børnenes sprglige stimulering ptimeres. Udviklingsmål fr pkvalificering af de sprglige udviklings- g læringsmiljøer fr børn i de kmmende t år i dagtilbuddet Persnalets viden g kmpetencer indenfr børns sprglige læring via IT skal fremmes. Vi vil have fkus på, hvilke rd/rdkategrier det kan være vigtigt at arbejde med, når vi har læreplanstemauger. Vi vil være pmærksmme på at bevare de gde sprgstøttende aktiviteter vi udfører i vres hverdag.

23 Tsprgede børn Særlige pmærksmhedspunkter i frhld til at skabe rige sprglige læringsmiljøer fr tsprgede børn, herunder samarbejde med g invlvering af hhv. frældre g Tsprgscenteret. Den sker i samarbejde med knsulenten fra Tsprgscenteret, g herudver sm fr andre børn sm har brug fr Særlig indsats. (Se venligst dette punkt). I samarbejdet med frældrene bruges tlk i det mfang, vi finder det fremmende fr samarbejdet. Sammenhæng fra dagpleje/vuggestue til børnehave Det beskrives, hvrdan I arbejder med børns at skabe sammenhæng fra dagpleje/vuggestue til børnehave, se eksempelvis Børns Overgange 5 g/eller Opkvalificering af den tidlige indsats samt sklerefrmen. Status Prcedure, erfaringer g samarbejde med frældre g kmmende dagtilbud Vi har en fast dag m måneden, hvr dagplejerne er velkmne til at kmme på besøg. Vi mdtager vergangspapirer på nye børn Vi har syng sammen dag med dagplejen. Ngle dagplejere kmmer på besøg flere gange inden et nyt barn skal starte hs s. Evaluering Hvad lykkes I med g hvad udfrdrer jer? At få en del af dagplejerne til at kmme fast At have ufrmelle snakke med dagplejerne m de kmmende børns

24 ressurcer Syng Sammen dag At evaluere vres besøg af dagplejerne, g ændre disse så de er til børnenes bedste. At få besøg af en pædagg fra Køng Vuggestue med et nyt barn. Udfrdring: At få alle dagplejere til at kmme stabilt én gang m måneden. Udviklingsmål i de kmmende t år? - At få alle dagplejere til at kmmer i Ugleb en gang m måneden. - Afhlde møde med Dagplejepædaggen en gang hvert kvartal g snakke m de kmmende børnehavebørn. Sammenhæng fra børnehave til skle g fritidstilbud Det beskrives, hvrdan I rganiserer g arbejder med at skabe sammenhæng fr børn ved start i skle g fritidstilbud: Status Prcedure, erfaringer g samarbejde med frældre g skle / SFO Vrt primære fkusmråde i frhld til børns vergang til sklen, er de børn, sm skal gå i Glamsbjergsklen Vi har én pædagg, sm de sidste tre år har stået fr det samarbejde, g sm er fast tilknyttet de ældste børn, Springbrættet. Vi udarbejder, i samarbejde med indsklingslederen, en årsplan fr samarbejdet. En dag i maj er det bytte børn dag. En fast ugedag i maj måned er de kmmende 0-klasses børn på besøg i skle/sfo. T faste ugedage i juni måned er børnene på besøg det samme sted. Der er pædagger med fra Ugleb g pædagger g lærer fra. klasse samarbejder m aktiviteter g fællesskaber.

25 Der udarbejdes vergangsskemaer af frældre g pædagger på alle børn g de verleveres mundtligt til.klasseslærerne. Prcedurerne evalueres en gang pr. år. Evaluering Hvad lykkes I med g hvad udfrdrer jer? At udvikle fælles frståelse fr, hvad det er vigtigt at beskrive i vergangspapirerne, så det giver fr mening fr både s, frældrene g de kmmende brugere. I fællesskab med indsklingspersnalet, at udvikle en krdineret frståelse fr vres sprgbrug At have lyst til at udvikle vres samarbejde At udvikle samarbejdet mkring besøg på sklen inden sklestart, i tæt samarbejde med Bestyrelsen i frhld til besøgenes hyppighed. At have en pædagg på indsklingsgruppen, sm har flere års erfaring på netp det mråde Udfrdring: - I hvilket mfang skal vi samarbejde/besøge/deltage i livet i de skler, hvrtil vi kun sender et barn? Udviklingsmål i de kmmende t år? - Frsætte g ptimere den gde udvikling sm er i gang, i respekt fr Bestyrelsens tilkendegivelser på mrådet.

26 Kmmunale indsatsmråder jf. Kvalitetsaftale 2010 Tema Prjekt: I Assens Kmmune lykkes alle børn / inklusin g Aktinslæringsprjektet Status g udviklingsmål Inklusinstiltag, erfaringer, successer g udfrdringer I Assens kmmune lykkes alle børn: Her arbejder vi systematisk g laver Trivselsmålinger t gang årligt, g verlevere ptegnelser, tiltag g erfaringer til hinanden både i teams g på rganisatinsniveau. Dette har vi str succes med. Vi er udfrdret af, hvrdan vi kan inddrage frældrene i endnu højere grad, hvr der er børn sm har behv fr yderligere støtte. Vi har str glæde af samarbejde med psyklg g talepædagg fra PPR. Inklusinsprjektet, her har alt persnale deltaget, g Vi arbejder videre med at have fkus her på rganisatinsniveau. Vi er ptaget af, hvrdan vi kan udnytte den enkeltes læring til rganisatrisk lærling. Vi er endvidere ptaget af, hvr mange g frskellige behv vi kan pfylde på én gang. Det vil sige en rimelig balance mellem pædaggernes tid til arbejdet med børnene g tid til refleksin, efteruddannelse, evaluering, rganisatrisk læring.l. Vi er ptaget af at få en krdineret frståelse med ressurcepædaggerne af, hvilket h øje uddannelsesniveau pædaggerne i Ugleb har, så vi sammen udvikler ny praksis. I vres daglige arbejde er vi ptaget af at udvikle pædaggisk praksis:

27 Fremtidens Dagtilbud Prjekt Hvrdan kan vi ændre vres vaner, rutiner, tiltag, pædaggik, sprg.l., så børnene ikke falder ud af fællesskabet? Selv små ændringer kan have afgørende betydning, g hverdagsevalueringerne gør, at ændringer fretages løbende.(kan være ude under halvtaget i regnvejr når regntøjet ikke er til at hlde ud, sidde på garderbepladser frem fr kas på stuen når børn får skiftet ble, læse bøger mens man venter på andre vasker hænder, hente saltet til brdet, når man ikke kan sidde stille længere sv). At hlde fkus på aktiviteten, frem fr på børn sm falder ud af aktiviteten g plever fte at børn kmmer tilbage til aktiviteten efter et krt øjeblik. Vi kalder det at have fælles fkus. Vi er ptaget af at have faste strukturer g lade giraffen kmme frbi (impulsive tiltag). Om vi skal have digitale strukturerinsgsredskaber I hvr høj grad er det inkluderende at strukturere samlinger fr at fremme inklusin? Vi er udfrdret af: hvrnår har et barn bedst af at være i det tilbud vi giver, g hvrnår er det bedst fr et barn med et special-tilbud? Piltinstitutin: Ja nej Prjektinstitutin: Ja nej Frventninger g refleksiner i frhld til prjektgennemførelsen IT BørneIntra Didaktisk Digitalisering BørneIntra siden Hvrdan lykkes I med digital kmmunikatin med: Frældre: Fælles kmmunikatin med frældrene er udelukkende digital.

28 Der lægges nyheder p til frældrene på Børneintra flere gange ugentligt, fra de enkelte afdelinger. Fælles nyhedsbreve.l. ligges på Børneintra når det er relevant. Børnefremmødet registreres udelukkende på infskærmene, dette trds deres meget ringe kvalitet g driftsstabilitet. Medarbejdere: Alt fælles kmmunikatin mellem medarbejder g medarbejdere/leder frgår på Børneintra. Børneintra bruges gså til dkumentatin g sm fælles arbejdsplatfrm i frhld til Tilfredshedsskemaer, til pbevaring af skrivelser fra Kmpetencecentret, referater.l. I hvilket mfang anvender I digitale medier i de pædaggiske prcesser med børn: Hidtil har vi brugt It i det daglige pædaggiske arbejde, det når vi har fundet det relevant. Successer g udfrdringer med digitale medier i øvrigt: Alle børn vkser p med digitale medier fra de er spæde. De vkser p med at frældrene altid er n-line g at beskeder på digitale medier kan flytte frældrenes pmærksmhed fra barnet til IPad eller telefn. Alle de børn vi får er vkset p med, de underhldes af digitale medier, i vuggen, sammen med frældrene g sm afledning/underhldning, når nget bliver kedeligt, både på bilturen, i ferien, i bussen g mens frældrene udfører daglige rutiner. Dette bevirker at de børn vi får i børnehaven, plever, at mbilen eller Ipaden er underhldningsredskaber. Dette er naturligvis en udfrdring.

29 Persnalets it-kmpetencer skal pkvalificeres, så de didaktiske vervejelser g beslutninger pkvalificeres, ligesm lysten til at eksperimentere med It-didaktiske tiltag skal understøttes. Pædaggiske g didaktiske vervejelser g erfaringer med IT sm pædaggfagligt redskab: Sm søgemaskine i frhld til fakta g ideer anvendes it meget. Sm læringsmiddel, med udvalgte spil, anvendes It fte. Sm legeredskab, tegneredskab.l. anvendes IPad dagligt eller næsten dagligt. Børn sm er generte g tilbagehldende, hæmmes i deres It-eksperimenter, da der fte er mange m en IPad. Børn med meget få It-kmpetencer skal have str pmærksmhed fra persnalet, fr at turde eksperimentere med it, mens en masse andre børn ser på. Udviklingsmål: At persnalets it-kmpetencer g nysgerrighed udvikles g understøttes, så vi bruger flere itmuligheder når det er pædaggisk eller fagligt relevant. På persnalemøde i juni 2014 får vi besøg af talepædagg sm skal lære s m IPads sm struktureringsredskab fr børn med behv fr det. Etablering af vuggestuer Har I åbnet / skal åbne vuggestue: Ja Nej

30 Dat: Nej, desværre ikke Erfaringer, successer g udfrdringer: Tilsyn miljø g hygiejne Sikkerhed Status g selvevaluering Hvrdan arbejdes med sikkerheden fr både børn g vksne? Alt persnale er pmærksmt på sikkerheden i frhld til kvælnings eller fald-ulykker.l. En har det verrdnede ansvar fr sikkerheden på legepladsen. Inde miljø Ude miljø Persnalets sikkerhed: Vi arbejder kntinuerligt med egen sikkerhed, både i frhld til børn sm slår, de materialer sm anvendes, ergnmi, psykisk arbejdsmiljø.l. Støj, lys g ventilatin m.m. Lys g ventilatin er ifølge de frskrifter sm fandtes da Ugleb blev etableret, eller ifølge de nyeste kmmunale tiltag. Støj arbejdes der med både i frhld til materialevalg, pædaggik g brug af vre udearealer. Tilsyn med legeplads m.m. Daglig, kvartalsvis g årligt? Vi har daglig g ugentlig samt månedlig gennemgang af legepladsen af de legepladsansvarlige. Legepladsgennemgang af legepladsinspektør en gang årligt. Andre plysninger g bemærkninger Hygiejne Legepladsen renveres i Tilsyn med hygiejne i dagtilbud kvalificeres af

31 Sundhedsplejen, sm besøger samtlige dagtilbud i efteråret 2014 med fkus på netp hygiejne. Oplysninger g bemærkninger Rengøring fretages af Assens Kmmunes rengøringsselskab. Vi anvender papirservietter til både børn g vksne, g der er håndsprit tilgængeligt fr både børn g vksne g børnene plæres i at anvende håndsprit. Udfrdringer: En knstant afvejning af hygiejneniveauet g det pædaggfaglige arbejde. (budget). Status /redegørelse vedrørende lkale frhld Status g redegørelse fra sikkerhedsudvalget leder g AMR Ergnmi, mødefrekvens, antal arbejdsulykker 2013 m.m. Vi har været g er pmærksmme på, det inventar vi anskaffer, er hygiejnisk, let at flytte g æstetisk. Dette mråde udvikler vi hele tiden, så vi til stadighed kan gøre brug af de pædaggiske evner g kmpetencer, sm persnale med nedsat fysisk funktinsevne har.

32 Vi har haft én arbejdsulykke i 2013 (frstuvet tmmelfinger). Vi har et meget lavt sygefravær, sm vi tillægger et gdt psykisk arbejdsmiljø, sm altid er i fkus hs s. Decentrale indsatsmråde Hvad har I været særligt ptaget af - g hvad er sat på dagsrdenen lkalt fr 2014 /15: Vi har været ptaget af: : Nedlægning af Flemløse børnehave g sammenlægning med Ugleb. Det har fungeret ptimalt, g vi er i høj grad lykkedes med det. Vi været ptaget af at udvikle det at have årgangspdelte børnegrupper, g samtidig sikre, alle børn har en vksen sm følger dem gennem hele deres børnehaveliv. Inddrage ny viden i vres daglige virke, så den daglige virke hele tiden udvikles på børneniveau. Hvrdan udvikler vi samarbejdet mellem dagpleje/børnehaver g Glamsbjerg skle, så den røde tråd i barnets liv bevares Hvrdan kan vi bevare lkal ledelse, sm vi anser sm det bedste fr barnet, familien g kmmunal institutins bevarelse? Inddragelse af Bestyrelsen i vres arbejde, så deres ønsker, indsigt g vinkel bliver taget alvrligt g brugt. Haft fkus på arbejdsglæde. Vi er ptaget af: Ombygning g hvrdan vi sikrer børnenes ptimale udvikling under byggefasen med de nye (frringede) indkvarteringsvilkår? Hvrdan arbejder vi med ptimale arbejdsvilkår fr alle, når de fysiske rammer bliver så frskellige sm de bliver, når en del af Ugleb er gammel g nedslidt g en anden del er helt ny? Hvr mange børn med særlige behv kan vi rumme, g samtidig sikre alle børns behv fr nærvær, anerkendelse g stimulatin? At bevare den metde vi har lært via Aktinslæringsprjektet, sm en metde vi bruger på hvert persnalemøde. Er årgangspdelte grupper den ideelle måde at pdele vre børn på? Hvad er frdele g hvad er pmærksmhedspunkterne- er her

33 frskning på 3-6 års mrådet sm viser nget m det, det skal vi undersøge? Overgangsarbejdet til sklen, det øgede samarbejde g læring herfra, hvrdan bruger vi den fremadrettet? Hvrdan udvikler vi vres planlægningsfase/dkumentatin g evaluering, så faserne ptimeres? Hvrdan sikrer vi at det er persnalets læring m børnenes læring sm er fkus, frem fr den pædaggiske prces?(dbbelt lp læring). Udvikling af persnalets It-nysgerrighed g kmpetencer til understøttelse af børnenes læring. Samarbejdet med Bestyrelsen, så de plever at de har reel mulighed fr indflydelse på deres børns hverdag g udviklingsmuligheder. At bevare et lavt sygefravær g str arbejdsglæde. Hvad er I lykkedes med? Via vres livssyn g daglige pædaggiske arbejde at tilrettelægge, gennemføre g arbejde så: børnene via BMV giver udtryk fr at de alle har venner g de føler sig betydningsfulde, de lærer nget i børnehaven, samt at føler, de vksne kan lide dem. At tilrettelægge vres pædaggik så alle børn mulighed fr selv at vælge, m de vil være udendørs eller indendørs det meste af dagen. Sammenlægning med Flemløse børnehave At bevare vres børnetal, trds den stre knkurrence fra private institutiner. Se muligheder frem fr begrænsninger Have et meget lavt sygefravær Scial inklusin at have alt persnale med i aktinslæringsprjektet At have t medarbejder på diplmuddannelse i inklusin, dg har den ene været nødt til at stppe. At inddrage Bestyrelsen i vres arbejde med årsplaner; evaluering g skitse fr nye årsplaner Samarbejdet med Glamsbjergsklen m vergange Søge g afprøve metder til inklusin, pædaggisk udvikling g daglig livs- g arbejdsglæde. Hlde s ajur g anvende nyeste pædaggiske viden. At bevare den røde tråd i barnets liv fra dagpleje-ugleb til sklen. Hvad er I lykkes mindre?

34 Samarbejde med musiksklen. Det skal afprøves igen efterår At udarbejde g mangfldiggøre en flder m Ugleb, sm kan være tilgængelig i banker, frsamlingshuse, lægehuset.l. At få en krdineret frståelse med ressurcepædaggerne m, hvad det er vi har behv fr at få øget indsigt i, g hvr højt persnalets generelle udviklingsniveau er i Ugleb. At alle dagplejere kmmer stabilt en gang hver måned. At få tilknyttet en vuggestue til Ugleb. Hvad er jeres største udfrdringer i de kmmende år? At dele af vres institutin er så gammel g nedslidt at den ikke umiddelbart er indbydende fr kmmende brugere eller nye frældre sm er på shpping fr at finde det rette dagtilbud til deres børn. At få en vuggestue tilknyttet vres børnehave sm fødekæde. At udvikle g ptimere samarbejdet med Dagplejen i Glamsbjerg g videreudvikle samarbejdet med Glamsbjergsklen, så den røde tråd i børnenes liv er synlig. At videreudvikle vre It-kmpetencer g didaktik til gavn fr børnenes læring. Udtalelse fra Bestyrelsen til Kvalitetsaftalen Vi synes at Ugleb er en børnehave, hvr børnenes trivsel g udvikling hele tiden er i fkus. I Bestyrelsen fr Ugleb er vi meget glade fr, at persnalet har ønsket at invitere s med til deres pædaggiske dag. Det har været givtigt at få et indblik i de, mange, pædaggiske vervejelser, refleksiner g tanker sm ligger bag alle de tiltag sm gøres her. Vi finder det ærgerligt, hvis årshjulet bliver fr amputeret g frstår g respekterer grundene hertil. (Nye plitiske tiltag, mbygning m.v.). Vi finder at årgangspdelingen af børnene fungerer fint, kmbineret med persnalets evner til at give børnene mulighed fr at mødes g udvikles på tværs af aldersgrupperne. Vi finder det psitivt at samarbejdet med Dagplejen g Glamsbjergsklen frsættes g udvikles. Her er Bestyrelsens ønsker taget alvrligt g inddraget i det pædaggiske arbejde. Vi synes det er en str STYRKE at man i Ugleb finder den røde tråd i

35 barnets liv betydningsfuld. Vi følger persnalets arbejde med inklusin tæt, g har samtaler m frdele, udfrdringer g pmærksmheds-punkter. Vi finder, det er et vigtigt element at der arbejdes bevidst med at bevare persnalets arbejdsglæde. Denne smitter af på børnenes hverdag, persnalets faglighed g Uglebs knkurrencedygtighed. Signaler fra Bestyrelsen til Børne- & Uddannelsesvalget Vi finder det vigtigt at bevare lkal ledelse i Ugleb, til gavn fr både børn g frældre. Vi finder det vigtigt, at persnalenrmeringen i Dagtilbuddene i Assens kmmune bevares på minimum det nuværende niveau, fr at sikre børnenes trivsel g udvikling, g fr at kunne tiltrække nye børnefamilier til kmmunen. Vi ønsker en vuggestue tilknyttet Børnehaven Ugleb fra januar Udtalelse fra Lkalt MED udvalg Status på egen rganisatin g pmærksmhedspunkter Vi har arbejdet g arbejder en del med at bevare vres arbejdsglæde. Dette har været et bevidst g nyttigt arbejde, set i lyset af den usikkerhed i persnalegruppen sm følger af at: - nedlægge Flemløse børnehave - frvaltningens frslag m at etablere fælles ledelse mellem Hårby Børnehus g Ugleb - at vi ikke har fået lv at etablere en vuggestue i tilknytning til Ugleb. Trds dette er det lykkedes at have en persnalegruppe hvr gejst, ptimisme g arbejdsglæde er bærende, hvilket kan ses af vres lave sygefravær. Vi finder det er belastende at fre infskærme til frældrene så fte er

36 ude af drift. Det påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Det er belastende ikke at have et velfungerende digitalt system, når det er det vi gerne vil g skal anvende ifølge digitaliseringsstrategien sm vi gerne vil leve p til. Inklusin har været det verrdnede tema i vres arbejde siden vi deltg i Aktinslæringsfrløbet. Frløbet krævede mange ressurcer, da vi alle deltg. Via vres leder er læringen fasthldt, pmærksmheden på læringen g frsat udvikling inden fr mrådet fasthldes. Det er super gdt. Vi finder nye løsninger, nye veje, g frmen bevares g der arbejdes videre med den på persnalemøder. Vi synes vi får meget læring, g vi laver mange små nye tiltag i vres hverdag, sm fremmer inklusin. At inklusin blev den verrdnede verskrift fr alt vres arbejde i efterår 13 g fråret 14 har gjrt at planlægning g gennemførelse af vre prjekter har været sekundært. Dette har dg været en stilletidende aftale, sm vil få indflydelse på den måde vi laver årsplaner på fremver. Det er væsentligt at vi bliver pmærksmme på at prmvere s, det bliver nødvendigt med det faldende børnetal. Udtalelse fra leder Status på egen rganisatin g pmærksmhedspunkter Jeg finder, at Ugleb er en veletableret børnehave, hvr børnenes g persnalets udvikling g læring er i fkus. Persnalet er veluddannet g besidder til sammen mange g frskellige pædaggiske g menneskelige kmpetencer g kvaliteter, sm benyttes i deres daglige arbejde. Vi har arbejdet meget med at finde en mdel, så vi kan have årgangspdelte afdelinger, g samtidig sikre at alle børn har én vksen, sm følge dem i hele deres børnehaveliv. Samtidig hermed er vres Sprglige vejleder, Den mtriske vejleder, g vres ælstegruppeekspert fast på hhv. Reden, Uglehulen g Springbrættet (de yngste, mellem-gruppen g de ældste børn). Det arbejde har været succesfuldt.

37 Vi har fået struktureret vres hverdag, så sprgstimulerings-spret fungerer dagligt i alle afdelinger. Vi har fte persnale på inspiratinskurser (2 g 2 så læring/nye tiltag fasthldes). Vi arbejder fkuseret med inklusin, g er ptaget af at ændre vres fkus i det daglige arbejde, så alle børn kan deltage i fællesskabet. Det har været succesfuldt at have alle medarbejdere med i Aktinslæringsfrløbet, g jeg har sm leder deltaget i samme, hvilket gør, at den læring, den enkelte medarbejder tilegner sig fasthldes g bliver til rganisatrisk læring. Vi er glade fr, at det lykkes s at strukturere vres hverdag, således at det at phlde sig udendørs eller indendørs, er et valg barnet kan træffe hele dagen, året rundt, i Ugleb, gså set i et inklusinsperspektiv. Vi er ptaget af at inddrage frældrene i vres daglige arbejde. Vi er ptaget af at have et tæt samarbejde med Bestyrelsen, gså m inklusin. Vi har, succesfuldt, gjrt et strt arbejde fr at udviklet samarbejdet med Glamsbjergsklen i det sidste år, gså her i tæt samarbejde med Bestyrelsen g i respekt fr deres ønsker g hldninger. Vi har et verrdnet udviklingspunkt fr efteråret 2014: at udvikle persnalets It-kmpetencer g lyst til at eksperimentere med mrådet. I vres daglige arbejde er vi ptaget af, at børnene har en udviklende g meningsfuld hverdag sammen med veluddannet persnale g så samtidig få tid til fælles, skriftlig evaluering af vres arbejde. Her arbejder vi stadig på at finde den ptimale løsning. Vi er ptaget af at bevare lkal ledelse, gså selvm Område Glamsbjerg/Flemløse består af ét Dagtilbud, Ugleb. Vi mener dette er betydende fr at sikre den røde tråd i barnets liv fra 0-16 år. Vi glæder s til vres ny-g mbygning står færdig, g arbejder videre på at få plitisk pbakning til at etablere en vuggestue. Jeg håber, at denne skrivelse giver et indtryk af, at jeg synes, jeg leder en rigtig gd børnehave, hvr udvikling, læring, msrg, engagement g frståelse fr børns behv hele tiden er i fkus. En børnehave hvr børn, frældre g persnale trives g udvikles hele tiden. At det lykkes s at bevare vres børnetal, trds faldende børnetal g massiv knkurrence fra private tilbud i Glamsbjergmrådet, ser jeg sm et

38 udtryk fr at frældrene i Område Glamsbjerg/Flemløse er enige i den knklusin. Ps: Vedrørende survey-xact-skemaet sm er udsendt sm supplement til denne rapprt: Her er plads til stre frbedringer både i indhld g teknik. Dat: Dat: AMR Frank Riis Raabrick Berglund Bestyrelsesfrmand Iben D. Dat: Britta Ellebæk Frederiksen Dagtilbudsleder

39 1 Dagtilbudslven 8, 9 g Dagtilbudslven 11 3 Lvændring pr Jf. FKO sprgvurderingen (generel, fkuseret g særlig indsats) 5 Materialet findes på