F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut december 2017, uge 49

Transkript

1 8. december 2017, uge 49 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,4% Nikkei + 0,4% C20cap -1,2% S30-0,7% FTSE -0,1% DAX + 0,2% Euro ,1% BRIC -3,8% 320 VIX -9,9% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,2% 1,1750 EUR/DKK - 0,0% 7,4419 USD/DKK +1,2% 6,3334 SEK/DKK - 0,2% 0,7460 NOK/DKK +1,0% 0,7609 GBP/DKK +1,0% 8,5429 CHF/DKK +0,0% 6,3592 JPY/DKK +0,4% 5,5836 Ny geopolitisk uro Amerikanerne får deres skattenedsættelse, efter at den nu er vedtaget i begge Kongressens kamre (se mere på side 3). Reaktionen på finansmarkedet var behersket, fordi et andet tema meldte sig i form af fornyet storpolitisk usikkerhed, efter at Trump besluttede at flytte den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Ellers har Bitcoin-fænomenet været på manges læber (se mere på side 2). Næste uge: Hele fem centralbanker holder rentemøde Det er meget usædvanligt, at hele fem betydende centralbanker holder rentemøde den samme uge. Den amerikanske centralbank, Fed, lægger for på onsdag, hvor den ledende rente forventes hævet med 25 bp. til 1,25-1,50 pct. Desuden udsender centralbanken en ny prognose, hvor det spændende bliver, om Fed stadig vil signalere tre renteforhøjelser i 2018, eller om de stærke signaler fra økonomien får dem til at øge til fire. Torsdag afholdes rentemøde i ECB, Bank of England samt i den norske og schweiziske centralbank. Vigtigst er ECB s rentemøde, og fokus vil ligge på Draghis udtalelser på pressemødet: Fastholder han udsigten til en fortsat meget lempelig pengepolitik på grund af den lave inflation? Eller får den høje aktivitet i eurozonens økonomi ham til at ændre signal? Det sidste kan ikke udelukkes, og hvis det sker, kan det sende de europæiske obligationsrenter opad. Fra Danmark kommer der tal for betalingsbalancen, forbrugerpriserne og boligmarkedet. Vi forventer, at forbrugerpristallet for november (mandag) viser en årlig stigningstakt på 1,5 pct. Mandag kommer der desuden forventeligt gode tal for betalingsbalancen i oktober, da det går rigtig godt i vores samhandelslande. Boligmarkedsstatistikken fra realkreditrådet udkommer fredag, og vi forventer, at tallene vil se pæne ud, da der er fremgang på boligmarkedet i hele landet. Der forhandles i skrivende stund fortsat om finansloven og skattelettelser. Det endnu uvist, hvornår aftalen vil falde på plads. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 1,81% US 10Y -0,04 2,37% Tysk 10Y -0,06 0,31% Dansk 10Y -0,04 0,38% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 2,0% Olie (WTI) - 1,1% 57 Metaller - 2,4% Opdateret per: 8. december Side 1 af 8

2 Indhold Centralbank-bekymring omkring Bitcoin... 2 Trump fik sin skatteplan hvad skal så drive aktiekurserne videre?... 3 Bliver tre til fire?... 5 Dansk økonomi gik tilbage i 3. kvartal... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 7 Krypto-valuta Centralbank-bekymring omkring Bitcoin Himmelflugten af værdien af krypto-valutaen Bitcoin har tiltrukket en del opmærksomhed på det seneste. I starten af 2017 kostede en Bitcoin omkring US dollars, og prisen er aktuelt tæt på US dollars, altså en 18-dobling af værdien på mindre end et år. Nogen har sammenlignet prisudviklingen på Bitcoin med prisen på tulipanløg i 1600-tallets Holland, hvor spekulation drev prisen på tulipanløg op i astronomiske højder. 14-dobling af prisen i år Nærværende linjer skal ikke opfattes som en anbefaling af investering i Bitcoin, men udelukkende som en præsentation af nogle få fakta samt af de bekymringer, som førende centralbanker gør sig over denne og andre krypto-valutaer. Udviklet i 2008 Centralbankerne ser mange problemer Fakta Denne artikels forfatter har ingen erfaring med Bitcoin, men ifølge Wikipedia blev den udviklet i 2008 (under finanskrisen!) som en virtuel valuta, dvs. en valuta, der kun eksisterer i datanetværk. Nye Bitcoins skabes indenfor datanetværket via nogle meget indviklede programmer. Mængden af Bitcoins er begrænset, og der er fastsat et øvre loft på den samlede mængde. Krypto-valutaen bruges til betalinger ligesom enhver anden valuta. Hvad er så problemerne? Nogle af verdens førende centralbanker har på det seneste udtalt sig kritisk og advarende omkring Bitcoins. Kritikken fra centralbankerne går især på: Side 2 af 8

3 Tilhængerne ser det anderledes Det er ikke en ægte valuta: Den har ingen forankring i en landeøkonomi eller i noget andet af værdi, f.eks. guld. Der er ingen offentlig kontrol med Bitcoin, som der er med rigtige valutaer (i Storbritannien er der dog planer om, at handelsplatformene og de virtuelle pengebørser skal underlægges tilsyn). Den har ingen officiel anerkendelse som betalingsmiddel. Den vurderes som meget risikabel, altså med risiko for meget betydelige kursudsving, fordi der ingen faste strukturer er omkring den, sådan som der er omkring en rigtig valuta. Det er usikkert, om datanetværkene bag Bitcoin er beskyttet mod hackere, Der er ingen erfaringer med, hvordan Bitcoin fungerer i økonomiske nedgangs- eller krisetider. Centralbankerne påpeger endvidere, at Bitcoin ikke blot bruges som betalingsmiddel, men også til kriminelle transaktioner, pengevask og til ren spekulation. Tilhængerne af Bitcoins peger omvendt på, at krypto-valutaer gør det hurtigt og enkelt at lave betalinger, fordi ingen banker eller tilsynsmyndigheder er involveret. De kan ikke forfalskes, og betalingerne kan gøres anonymt. Tilhængerne peger videre på, at ingen stat eller centralbank kan påvirke værdien, som tilfældet er med de ægte valutaer. Desuden ser Bitcoin ud til at få et blåt stempel, idet råvarebørsen i Chicago inden længe vil åbne for handel med futures i Bitcoins. Som sagt er denne artikel hverken en anbefaling af, eller en advarsel mod, Bitcoin. Men når noget 18-dobles i værdi på mindre end et år, bør advarselslamperne blinke mørkerødt. Det lyder som en regulær boble. Planen er vedtaget i begge Kongressens kamre Trump forventes at underskrive inden jul Trump fik sin skatteplan hvad skal så drive aktiekurserne videre? I USA er der udsigt til lavere selskabs- og indkomstskatter. Det er et faktum, efter at det republikanske flertal i Senatet (overhuset) stemte deres version af skatteplanen hjem den 2. december. I forvejen havde det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus (underhuset) stemt deres version hjem midt i november. Der er en lille usikkerhed om detaljerne i den endelige version af skatteplanen, fordi Republikanerne i de to kamre nu skal samordne de to versioner af skatteplanen til en samlet plan, før den sendes til underskrift hos præsident Trump. Iagttagere forventer, at det kan ske inden jul. Hvad går skatteplanen ud på, og hvad betyder den for den amerikanske økonomi? Den amerikanske tænketank, Tax Policy Center, har udsendt en analyse med disse detaljer og konsekvenser, baseret på Senatets udgave af planen: Detaljerne svæver lidt, indtil de to planer er skrevet sammen til én - Indkomstskatterne nedsættes for alle aldersgrupper fra Tidsbegrænset til 2027 dvs. 10 år. - Øger efter-skat indkomsterne med 1,6 pct. i gennemsnit. - De højeste indkomster får de procentuelt største skattenedsættelser. - Selskabsskatten sænkes fra højest 35 pct. til højest 20 pct. - BNP (ikke vækstraten!) øges med 0,7 pct. i Side 3 af 8

4 Skatteplanen øger væksten og inflationen, men også USA s store statsgæld Aktionærerne er glade - Det føderale budgetunderskud øges med netto mia US dollars i 10- årsperioden Statgælden øges med mia. US dollars (renten forventes at stige, så derfor stiger statsgælden mere, end det løbende underskud stiger). Tax Policy Center giver ingen bud på, hvad skatteplanen kommer til at betyde for væksttempoet og for inflationen. Men der er ingen tvivl om, at det giver en højere BNP-vækstrate end ellers, fordi væksten i privatforbruget øges, og fordi erhvervsinvesteringerne også stimuleres. Det højere væksttempo kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske økonomi i forvejen opererer på sin kapacitetsgrænse, så derfor vil inflationen sandsynligvis også tage til. Det peger videre i retning af et stigende renteniveau. Men indtil de endelige detaljer i skatteplanen er på plads, vil det formentlig være sparsomt med konkrete bud fra diverse prognosemagere på konsekvenserne af skatteplanen. Julegave til aktiemarkedet men udfordringer forude Kurserne på det amerikanske aktiemarked er steget de seneste uger, blandt andet på udsigten til lavere selskabsskatter. Det amerikanske aktiemarked ligger aktuelt knap 20 pct. højere end ved årets begyndelse, og det er groft sagt dobbelt så meget, som aktier i eurozonen og Danmark er steget. Man kan derfor spørge, hvad der skal drive aktiekurserne videre, nu da aktiemarkedet har fået sin julegave? Opsving og lav rente giver støtte til de høje aktiekurser Disse forhold vil støtte aktiemarkedet indtil videre: - Vækst i den amerikanske økonomi så langt ud i fremtiden, som prognoserne kan se, dvs. til og med Lave afkastmuligheder på investeringsalternativerne: En 10-årig amerikansk statsobligation giver en effektiv rente på ca. 2,4 pct. - Stigende indtjening i selskaberne: EPS (indtjening pr. aktie) lå 7 pct. højere i tredje kvartal 2017 end året før og forventes at fortsætte med at stige i Det, der så vil udfordre aktiemarkedet den kommende tid, er dels en høj prissætning på amerikanske aktier, dels udsigten til et stigende renteniveau. Grafen på næste Side 4 af 8

5 side viser, at P/E-kvoten på amerikanske aktier er steget til sjældent sete niveauer gennem de seneste 100 år. Amerikanske aktier er blevet dyre, målt på P/E Aktieafkastet er dog fortsat konkurrencedygtigt holdt op mod obligationsrenten Renteforhøjelsen er en done deal Fokus på fremtiden Har betydning for obligationsrenten P/E ligger aktuelt på 31,3, målt med Shillers P/E-kvote. Den omvendte P/E-kvote er udtryk for renten på en aktieinvestering. Med en P/E på 31,3 er renten 3,2 pct. Det er stadig en højere rente end på en 10-årig statsobligation, hvor den som nævnt er på 2,4 pct. Men den 10-årige statsrente skal blot stige 0,8 procentpoint, før afkastet er ens på de to aktivtyper, hvilket bestemt ikke er urealistisk indenfor en 12- måneders tidshorisont, særligt ikke efter at Trumps skatteplan ser ud til at øge både væksttempoet og inflationen. Bliver tre til fire? En af næste uges vigtigste begivenheder kan blive årets sidste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank (Fed) på onsdag. Alle forventer, at den pengepolitiske rente forhøjes med 25 bp. til intervallet 1,25-1,50 pct. Spændingsmomentet ligger derfor i højere grad på det såkaldte prikdiagram, hvor hver af de stemmeberettigede komitemedlemmer tilkendegiver deres syn på, hvad den pengepolitiske rente bør være ved udgangen af de kommende år. Til venstre er det seneste prikdiagram vist. Kilde: Federal Reserve. Der er to signaler i diagrammet: - At rådsmedlemmerne ser vidt forskelligt på fremtiden. - Gennemsnittet af prikkerne fra september-mødet signalerer tre renteforhøjelser i 2018, tre i 2019 og en enkelt i Trumps skattenedsættelser vil sandsynligvis give højere BNP-vækst og højere inflation end ellers, og derfor kan det ikke udelukkes, at komitemedlemmerne signalerer fire i stedet for tre renteforhøjelser i Det kan sende de amerikanske obligationsrenter op med afsmitning til de europæiske obligationsrenter. Side 5 af 8

6 BNP faldt 0,6 pct. Dansk økonomi gik tilbage i 3. kvartal I sidste uge kom der nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, der viste, at væksten faldt i 3. kvartal med 0,6 pct. i forhold til 2. kvartal. Sammenligner man årets første tre kvartaler med samme periode sidste år, er der tale om en stigning på 2,1 pct. Det er særligt det private forbrug, der trækker ned i væksten. Dette kommer af, at husholdningernes anskaffelse af køretøjer er faldet, men også en tilbagegang i industriproduktion og eksport er medvirkende faktorer. Investeringerne er steget med 1,6 pct., men ser man bort fra skibsinvesteringer, er der tale om et fald på 1,1 pct. Det er også interessant, at lagerinvesteringerne er faldet med 0,6 pct. Vi forventer derfor, at virksomhederne vil øge deres lagerinvesteringer igen i 4. kvartal for at kunne opretholde deres lagerbeholdning. Ingen grund til nervøsitet Både privatforbrug og eksport forventes at stige Der er efter vores vurdering ingen grund til at blive nervøs for, at opsvinget er ved at løbe ud i sandet. Arbejdsmarkedet fortæller da også en mere positiv historie: Over de seneste tre måneder er beskæftigelsen steget med personer, hvilket er en rigtig flot jobvækst, selvom tempoet er aftaget i forhold til første halvår. Den svage udvikling i BNP skyldes langt hen ad vejen midlertidige faktorer. Sløjt sommervejr og forhandlingerne om registreringsafgifterne på biler har trukket privatforbruget nedad. Men grundlæggende er betingelserne for det private forbrug fortsat meget gunstige: Lave renter, større boligformue og stigende realindkomster øger alt sammen forbrugsmulighederne. Det samme gælder eksporten: Det globale opsving har fået yderligere fart de seneste måneder, og de danske virksomheder har en god konkurrenceevne, trods modvind fra en stærkere krone. Vi forventer at se en stigning i både privatforbrug og eksport i fjerde kvartal og ind i næste år. Alt i alt tegner 2017 til en vækstrate på 2,0 pct. For 2018 venter vi en vækst 2,0 pct. Produktionen steg Industriproduktionen fik en fin start på fjerde kvartal Industriproduktionen steg med 2,5 pct. fra september til oktober, og dermed fik produktionen en flot start på fjerde kvartal. Det kommer dog efter et voldsomt fald i produktionen i september på 5,1 pct. og et samlet fald i industriproduktionen i tredje kvartal i forhold til andet kvartal på 2,4 pct. Tallet for industriproduktionen var ventet med spænding. Det skyldes det kraftige fald i industriproduktionen i september, der bidrog til et fald i produktionen på 2,4 % i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Efter alt at dømme er den svage udvikling i industriens produktion en væsentlig årsag til det store dyk i væksten for dansk økonomi i tredje kvartal det største i seks år. Dog er der med dagens tal sket en lille revision af industriproduktionen i 3. kvartal til et fald på 2,4 pct. fra et fald på 2,9 pct. Dermed er der også basis for en mindre opjustering af BNP-tallene for tredje kvartal. Generelt har industriproduktionen været på en nedadgående trend igennem 2017, og det kan undre, når global vækst buldrer derudaf, og optimismen i industrien herhjemme har haft pil opad i samme periode. Nationalregnskabstallene gav en lille indikation af, hvad der måske er på spil: Tallene viste et voldsomt fald i lagrene. Det Side 6 af 8

7 kan altså tyde på, at industrien har valgt at imødekomme efterspørgslen ved at nedbringe lagrene fremfor at producere nyt. Med fuld fart på global økonomi og gode udsigter for både investeringer og privatforbrug herhjemme er der god grund til at tro, at industriproduktionen kan bryde den kedelige trend næste år og igen vende pilen opad. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Betalingsbalancen overfor udlandet Oktober DST Forbrugerprisindeks November Realkreditrådet Boligmarkedsstatistikken 3. kvartal Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,25-1,50 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,38 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,31 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,40 0,65-0,85 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,02 2,15-2,35 2,50-2,75 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,19-0, ,20-0, ,20 F5 (jan. 2023)* 0,187 0,10 0,20 0,10 0,20 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1780 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1698 1,12-1,17 1,12-1,17 DKK pr. 100 EUR 744,19 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 633, DKK pr. 100 CHF 636, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina producentpriser (03.00) november % år/år 5,8 6, Kina inflation (03.00) november % år/år 1,8 1,9 NOK inflation (i alt/kerne, 08.00) november % år/år 1,2 / 1,1 DKK handelsbalance (08.00) oktober mia. DKK 7,8 DKK Betalingsbalancen (08.00) oktober/sen mmia. DKK 16,3 12 DKK inflation (09.00) november % m/m og 0,1 / 1,5 år/år GRE industriproduktion (11.00) oktober % år/år 2,4 OECD leading indicators (12.00) oktober indeks USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) oktober mill. USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD mbid-to-cover: 24 USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 20 mbid-to-cover: Tirsdag SEK inflation (09.30) november % m/m og år/år -0,1/ 1, SEK fastrente-inflation (KPIF, 09.30) november % m/m og år/år -0,1/ 1,8 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) UK inflation (i alt/kerne, 10.30) november % år/år 3,0 / 2,7 3,1 / 2,7 UK House price Index (10.30) oktober % år/år 5,4 DEU ZEW-indekset (11.00) december indeks 18,7 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD NFIB-indekset (12.00) november indeks 103,8 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) november % m/m 0,4 / 0,2 0,4 / 0,4 USD offentligt budget (20:00) november mia. USD ,2 USD auktion, 30 årige statsobligationer udbud USD mbid-to-cover: 12 Onsdag DEU inflation (endelige tal, 08.00) november % m/m og år/år prelim: 0,3 / 1, ITA industriproduktion (10.00) oktober % m/m og år/år -1,3 / 2,4 UK arbejdsløshed (10.30) oktober ændring / % 1,1k / 4,3-10k / 4,2 EUR beskæftigelse (11.00) 3. kvt % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,6 EUR industriproduktion (11.00) oktober % m/m og år/år -0,6 / 3,3 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) november % m/m 0,4 / 0,2 0,1 / 0,2 USD Rentemøde i Fed (beslutning 20.00) ledende rente % 1,25-1,50 1,00-1,25 USD Fed fremlægger ny prognose (20.00) USD Yellen holder pressemøde (20.30) Torsdag JPY PM I-industri (01.30) december indeks 53, Kina industriproduktion (03:00) november % år/år 6,2 6,2 Kina detailomsætning, 03.00) november % år/år 10,3 10,0 Kina faste investeringer excl. landbrug (03:00) november % år/år 7,2 7,3 JPY Industriproduktion (endelige tal, 06.30) oktober % m/m og år/år prelim: 0,5 / 5,9 EUR nyregistrerede biler (08.00) november % år/år 5,9 FRA inflation (endelige tal, 08.45) november % m/m og år/år 0,1 / 1,3 SPA inflation (endelige tal, 09.00) november % m/m og år/år / 1,7 prelim: 0,3 / 1,7 0,3 FRA PM I-industri (09.00) december indeks 57,0 57,7 FRA PM I-service (09.00) december indeks 59,0 60,4 CHF Rentemøde i centralbanken (09.30) ledende rente % -0,75 DEU PM I-industri (09.30) december indeks 62,5 DEU PM I-service (09.30) december indeks 54,3 EUR PM I-industri (10.00) december indeks 60,1 EUR PM I-service (10.00) december indeks 56,2 EUR PM I-Composite (10.00) december indeks 57,5 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente % 0,50 ITA inflation (endelige tal, 10.00) november % m/m og år/år 1,1 UK Detailomsætning (10.30) november % m/m og år/år 0,5 / 0,4 0,3 / -0,3 SPA salg af statsobligationer (10.30) UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,50 0,50 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR ECB, deposit Facility Rate % -0,40-0,40 EUR ECB udsender ny prognose for økonomien (14.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 236k USD importpriser (14.30) november % m/m og år/år 0,8 / 0,2 / 2,5 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) november % m/m 0,3 / 0,7 0,2 / 0,1 USD PM I-industri (15.45) december indeks 54,0 53,9 USD PM I-service (15.45) december Indeks 54,5 USD PM I-Composite (15.45) december Indeks 54,5 USD business inventories (16.00) juli % m/m -0,1 0,0 EUR EU-topmøde fortsætter i morgen Fredag JPY Tankan-rapport (industri/service, 00:50) 4.kvt.2017 Indeks 19 / JPY Tankan - outlook (industri/service, 00:50) 1.kvt.2018 Indeks 22 / 20 EUR EU-topmøde EUR handelsbalance (11.00) oktober mia. EUR 25,0 USD Empire State M anufacturing december indeks Survey (14.30) 18 19,4 USD industriproduktion (15.15) november % m/m 0,2 1,3 USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) oktober mia. USD 80,9 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8