Som et udgangspunkt for fremtidige skatteændringer kan der dog peges på problemfelter, som fortjener nærmere analyse/diskussion.

Transkript

1 IZJ A ==-===-==' =~~~~~= =~t#!f!!!&:f!!!!!!= "" Mr5!!!:!!.d~æ::..P!"æ::sæ: V~~J::L~æ::!V~ E~...;;sZ!!!iI;C:R.ti D.. n~... n"'el.. _._ REVENTLOWSGADE W 1651 KØBENHAVN V TELEFON TELEFAX ad pkt.6) RESUME 12. december 1996 Journa10203/LA HOVEDINDHOLDET I REGERINGENS SKATTEUDSPIL Det skatteudspil, som blev præsenteret i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger, som indebærer en omlægning fra indkomstskat til bruttoskat/arbejdsmarkedsbidrag følger helt de linier, som "bevægelsen" tidligere har udstukket for fremtidens skattesystem. Samtidig må den øgede tilskyndelse til at investere i Danmark hilses velkommen. Den indirekte støtte via realrenteafgiftsfritagelse for aktier påvirker således ikke udlændinges tilskyndelse til at investere i Danmark, ligesom den stadig stigende andel af udenlandske aktier i pensionskassernes aktieportefølje indebærer et rent subsidie til pensionsopsparerne. Som et udgangspunkt for fremtidige skatteændringer kan der dog peges på problemfelter, som fortjener nærmere analyse/diskussion. Nedsættelsen af bundskatten indebærer, at lejeværdiskatten falder. Da denne skat, selvom den opfylder alle betingelser for en "god" fremtidig skat: ingen forvridninger, immobil og progressiv - er hadet af de borgerlige, må man nok til at tænke i andre baner. Omlægningen fra indkomstskat til arbejdsmarkedsbidrag giver gammel pensionsopsparing en kæmpe "generationsgevinst" - i det her foreliggende udspil af størrelsesordenen mia.kr. Denne generationsgevinst bør på den ene eller anden måde inddrages. Aktieafgiften på fremtidig pensionsopsparing indebærer, at pensionsopsparere med en aktiebeholdning på under kr. beskattes hårdere, end hvis der spares op i aktier på "det fri marked" - evt. via en investeringsforening for at sprede risikoen. Aktieafgiften på pensionsopsparing bør således føre til, at der også ændres i den normale aktiebeskatning. I det hele taget kunne det være en øvelse værd at analysere forskellige kombinationsmuligheder for inddragelse af gcnerationsgcvinstcn samt inddragelsen af kursgevinsten som følge af selskabsskattelettclsen for pensionskasser og for private aktieejere med en aktiebcholdning under kr. DKF 3

2

3 .4.-a---~-~ iiiiiii" ~ ~ æ=~.æ...;i;æ:i5; -=-~:::= =:r==.~,p:~~: :~~~=,.~.=.. _.-c..._s s "'lr"i:'-!u!i'~,..!!i :::I~!!I ~_... ~ IC:j:i Li n IØ ~ nn...nw'w' - -- REVENTLOWSGADE W.1651 KØBENHAVN V TELEFON TELEFAX ad pkt.6) 12. december 1996 Journal 02031LA HOVEDINDHOLDET I REGERINGENS SKATTEUDSPIL Det skatteudspil, som blev præsenteret i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger, ligger på midten af den vej for fremtidens skattesystem, som blev udstukket i den socialdemokratiske plan "Gang i 90 ' erne" fra 1989 og som var indeholdt i AE's skatterapport fra 1989 "90'ernes skattereformer og det indre marked. Begge oplæg var båret af det grundsynspunkt, at bruttoskattenlarbejdsmarkedsbidrag (som i parentes bemærket svarer til en forenklet direkte forbrugsskat), skulle udgøre den proportionale rygrad i skattesystemet, mens indkomstskattesystemet alene skulle sikre progressionen i skattesystemet. Formålet med omlægningen var/er at flytte skatteindtægterne fra skattegrundlag, som er lette at flytte over grænserne (kapitalindkomst) til skattegrundlag, som er mindre flygtige, Dette ud fra grundfilosofien om, at der ikke er megen fidus ved nogle høje skattesatser, hvis skattegrundlaget flytter til udlandet. Samtidig giver lavere skattesatser for kapitalindkomst mulighed for en mere konsekvent og ensartet beskatning. Sidstnævnte vedrører først og fremmest beskatningen af kapitalgevinster. Som sagt er det denne grundfilosofi, som præger regeringens skatteudspil med en enkelt undtagelse. Denne undtagelse er lempelsen af lejeværdien, h\'or man lemper beskatningen af et skattegrundlag, som er næsten umuligt at flytte over grænserne. Denne - skattemæssigt set usaglige - nedsættelse var imidlertid prisen for de Konservative for at deltage i et finanslovforlig. Da K's kra\' om nedsættelse af leje\'ærdien ikke havde sammenhæng med den foreslåede skatteomlægning, ses der i det følgende bort fra denne. P:\GS\FU'AD-PKT.LA JI'l'F J

4 Hovedpunkter Skatteudspillct indeholder to temaer: en omlægning af personskatterne og en omlægning af erhvervsbeskatningen. i skatteudspillet Omlægningen af personskatten indeholder følgende elementer i 1999): en nedsættelse af bundskatten med 4 procent-point, en forøgelse af bruttoskattenjarbejdsmarkedsbidraget med 4 procent-point, en forhøjelse af personfradraget med kr., en nedsættelse af det skrå skatteloft med 2 procent-point. Samlet set vil udspillet indebære, at progressionen - målt ved forskellen mellem højeste og laveste marginalskattesats - stiger. Ses der alene på indkomstskatten, stiger progressionen med 2 procentpoint, mens progressionen stiger med 1 procent-point, når indkomstskat og bruttoskat/arbejdsmarkedsbidrag ses under et. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Marginalskatter, 1999 Indkomstskat Indkomstskat + Fald i arbej dsmarkedsbidrag marginalskat Nuværende Skatteudspil Nuværende Skatteudspil Lavindkomster 39,2 35,2 44,1 43,0-1,1 Mellemindkomster 45,2 41,2 49,6 48,3-1,3 Højindkomster 58,0 56,0 61,4 61,3-0,1 Progression (højst/lavest) 18,8 20,8 17,3 18,3 lav: indtil 13 Stigningen i progressionen skyldes, at det skrå skatteloft kun nedsættes med 2 procent-point, halvdelen af bundskattenedsættelsen. d.v.s.

5 3 En anden konsekvens af forslaget er, at skattesubsidiet til kapitalpensioner mindskes. Det skyldes, at indbetalinger kan fradrages i den personlige indkomst - d.v.s. indkomst efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag - mens udbetalinger kun beskattes med 40 procent. Med det nuværende niveau for indbetalinger til kapitalpensioner betyder dette, at skattesubsidiet til kapitalpensioner mindskes med V2 til 3/4 mia.kr.! For ratepensionernes vedkommende har skatteudspillet ingen effekt på fremtidig ratepensionsopsparing. Den mindre fradragsværdi som følge af højere arbejdsmarkedsbidrag modsvares således af lavere indkomstbeskatning ved udbetaling. For gammel ratepensionsopsparing indebærer skatteudspillet en gevinst. Denne gevinst skyldes, at indbetalingerne er foretaget med basis i de "gamle" og høje skatteprocenter, mens udbetalingerne finder sted til de nye og lavere indkomstskatteprocenter. Engangsgevinsten for de gamle ratepensionsordninger udgør mia.kr. 2 Et sidste forhold, som skal omtales, er, at omlægningen indebærer, at indkomstoverførslerne falder. Det skyldes, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomstoverførsler. Disse nedskrive s derfor svarende til stigningen i arbejdsmarkedsbidraget for at ligestille erhvervsaktive og modtagere af indkomstoverførsler. Den store "besparelse" på indkomstoverførslerne er med andre ord en rent teknisk besparelse, som ikke påvirker rådighedsbeløbet for en modtager af overførselsindkomst. Omlægningen af personskatterne er omtrent provenueneutral, jf. tabel 2. De lavere marginalskatter, som fremgår af tabel 1, bliver således finansieret ved et bredere skattegrundlag - herunder at værdien af fradragene reduceres. IJf. AE-notat om skattdilskud, udgør subsidiet med de nuværende regler ca. 2 1,2 mia.kr 2Under antagelse om, at halvdelen af pensionsfolmuen udgøres af ratepensioner.

6 4 Tabel 2. Provenuvirkninger, 1999 Mia.kr. Indkomstskatter -22,7 Arbejdsmarkedsbidrag 24,3 Nedsat skattegrundlag grundet stigning i arbejdsmarkedsbidrag -8,6 Indkomstoverførsler 8,2 Samlet provenuevirkning 0,4 Nedsat selskabsskat Omlægningen af beskatningen af erhvervsindkomst indeholder følgende elementer (i 1999): nedsættelse af selskabsskattesats og virksomhedsskattesats fra 34 procent til 26 procent, 15 procent afgift på pensionskassernes aktieafkast, forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor med 2 procent-point, forhøjelse af vægtafgiften for varebiler, der anvendes til privat kørsel. Ideen med omlægningen er i grove træk at flytte beskatningen fra virksomheden til ejeren af virksomheden. Formålet er at gøre det mere attraktivt at investere i dansk erhvervsliv, d.v.s. at fremme produktion og beskæftigelse i Danmark. Omlægningen vil således gøre det betydeligt mere attraktivt for udlandet at investere i Danmark, ligesom det for danskere vil blive mere attraktivt at investere i Danmark frem for i udlandet. Hensynet til fremme af produktion og beskæftigelse var da også hovedbegrundelsen for, at aktieafkast i sin tid blev fritaget for realrenteafgift. Sigtet med realrenteafgiftsfritagelsen er dog blevet undergravet, efterhånden som pensionskasserne i større og større udstrækning er begyndt at investere i udenlandske aktier. De tværgående pensionskasser/livsforsikringsselskaber har således i dag placeret 30 procent af deres aktieportefølje i udenlandske aktier. Bilag 1 giver en oversigt over placeringsmønstret.

7 5 Glidningen bort fra den oprindelige hensigt føres med skatteudspillet på sin vis tilbage til udgangspunktet. Man kan også anskue aktieafgiften som en inddragelse af den gevinst, pensionskasserne opnår ved selskabsskattelettelsen. Ved fuldt gennemslag på aktiekurserne vil selskabsskattenedsættelsen give en gevinst i pensionskasserne på 12 procent, svarende til ca. 30 mia.kr. Til sammenligning vil aktieafgiften på de 15 procent indbringe ca. 2 mia.kr. årligt. Aktieafgiften kursgevinsten. udgør således en gradvis inddrivelse af Da udenlandske aktier er upåvirket af den danske selskabsskat, vil der umiddelbart fremkomme et fald i afkastet efter skat på disse aktiver. Da omlægningen af aktieporteføljen over mod udenlandske aktier er en følge af et merafkast på disse aktier, kan aktieafgiften også her opfattes som en bortbeskatning af dette merafkast. Merafkastet på de udenlandske aktier skyldes, at fritagelsen for realrenteafgiften - i overensstemmelse med hensigten - har aflejret sig i "for høje" kurser på danske aktier. Aktieafgiften på de 15 procent for udenlandske aktier kan også opfattes som den pris, man risikerer at skulle betale, hvis man ikke handler i overensstemmelse med hensigten i en given skattebestemmelse. Vurdering Omlægningen fra indkomstskat til bruttoskat/arbejdsmarkedsbidrag følger helt de linier, som "bevægelsen" tidligere har udstukket for fremtidens skattesystem. Samtidig må den øgede tilskyndelse til at investere i Danmark hilses velkommen. Den indirekte støtte via realrenteafgiftsfritagelse for aktier påvirker således ikke udlændinges tilskyndelse til at investere i Danmark, ligesom den stadig stigende andel af udenlandske aktier i pensionskassernes aktieportefølje indebære et rent subsidie til pensionsopsparerne. Det skal i øvrigt holdes for oje, at aktieafgiften på de 15 procent er så b\. at der stadig er tale om et betydeligt subsidie på aktier sammenlignet med obligationer.

8 6 Som et udgangspunkt for fremtidige skatteændringer kan der dog peges på problem felter, som fortjener nærmere analyse/diskussion. 1. Nedsættelsen af bundskatten indebærer, at lejeværdiskatten falder. Da denne skat, selvom den opfylder alle betingelser for en "god" fremtidig skat: ingen forvridninger, immobil og progressiv - er hadet af de borgerlige, skal man nok ikke forvente at komme igennem med meget på dette felt. En alternativ vej at gå kunne være, at man - også af hensyn til indkomstpolitiske målsætninger - lagde meget snævre bånd på manøvrerummet for de kommunale indkomstkattesatser. Til gengæld for dette fik kommunerne mulighed for relativt frit at udskrive lejeværdiskat. 2. Omlægningen fra indkomstskat til arbejdsmarkedsbidrag giver gammel pensionsopsparing en kæmpe "generationsgevinst" - i det her foreliggende udspil af størrelsesordenen mia.kr. Denne generationsgevinst bør på den ene eller anden måde inddrages. Den - teknisk set - letteste måde vil være at indbygge den automatik, der bruges til at regulere overførselsindkomster, når arbejdsmarkedsbidragene ændres. Det er dog samtidig den - politisk set - sværeste måde. 3. Aktieafgiften på fremtidig pensionsopsparing indebærer, at pensionsopsparere med en aktiebeholdning på under kr. beskattes hårdere, end hvis der spares op i aktier på "det fri marked" - evt. via en investeringsforening for at sprede risikoen. Godt nok opnår man ikke fradragsret på det "fri marked". Men modstykket hertil er, at man ikke beskattes ved udbetaling. Aktieafgiften bør således føre til, at der også ændres i den normale aktiebeskatning. Da de "private" indehavere af aktier også opnår en kursgevinst ved nedsættelsen af selskabsskatten, ville en stramning her også kunne begrundes med, at der var tale om en inddragelse af gevinsten ved nedsættelse af selskabsskattesatsen. I det hele taget kunne det være en øvelse værd at analysere forskellige kombinationsmuligheder for inddragelse af generationsgevinsten på de mia.kr. samt inddragelsen af kursgevinsten som følge af selskabsskattelettelsen for dels pensionskasserne på op til 30 mia.kr. og dels for private aktieejere med en aktiebeholdning under kr.

9 Udvalgte institutionelle investorers formueandele ultimo 1995 af danske og udenlandske børsnoterede aktier BILAG Formueandele (procent af formue) Samlet formue (mia.kr.) Danske Udenlandske aktier aktier 20,4 4,5 146,4 ATP 4,3 7,5 108,4 Danica Liv 9,2 2,9 86,7 PFA 8,0 4,5 43,6 Tryg Baltica Liv 24,6 2,7 41,1 LO Kommunernes Pensionsforsikring 11,0 5,9 32,8 Magistrenes Pensionskasse 14,5 9,4 21,0 PKA, Sygeplejerskernes Pensionskasse 16,2 7,2 17,4 Pen-Sam, Sygehjælpernes Pensionskasse 10,4 4,0 14,7 Lægernes Pensionskasse 11,1 18,4 13,4 Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse (DIP) 16,6 13,7 13,2 Codans Liv og Pensionsselskaber 7,9 3,5 12,1 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JøP) 23,9 9,0 10,7 7,2 4,8 10,2 AP Pension Finanssektorens Pensionskasse 5,1 8,5 9,2 5,8 12,3 7,1 Topdanmark Liv Ingeniørsammenslutningens Pensionskasse (ISP) 15,5 10,2 7,0 11,0 3,6 6,4 Pen-Sam Liv Apoteksassistenternes Pensionskasse 26,3 0,1 3,0 Dansk Agronomforenings Pensionskasse 13,1 12,9 1,5 2,9 17,8 1,5 PKS Pensionskassen for dyrlæger 20,3 7,3 1,1 Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter 20,0 0,0 0,2 Simpelt gennemsnit 13,0 7,8

10