Personale i tal

Transkript

1 Personale i tal

2 Indhold Personale i tal, Region Nordjylland Datakilder 3 Opgørelsesmetoder 3 1. Ansatte a Antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger 4 1.1b Antal ansatte fordelt på virksomheder Beskæftigelsesudvikling på offentlige sygehuse 5 1.3a Læger pr indbyggere 6 1.3b Produktion pr. læge Plejepersonale fordelt på faggrupper Elever 9 1.6a Fuldtidsansatte i Region Nordjylland b Fuldtidsansatte fordelt på faggrupper c Fuldtidsansatte fordelt på alder Faggrupper fordelt på køn Faggrupper fordelt på alder Mangfoldighed Ansatte på særlige vilkår Ansatte i seniorordning Arbejdsmiljø Sygefravær, Region Nordjylland Sygefravær fordelt på virksomheder Arbejdsskader a Tilfredshed med arbejdet som helhed b Tilfredshed med arbejdsmiljøet Arbejdstilrettelæggelse a Bruttoløn i regionerne b Bruttoløn fordelt på udvalgte faggrupper a Overarbejde i regionerne b Overarbejde fordelt på udvalgte faggrupper Forbrug af eksterne vikarer på hospitaler a Fremmøde på en gennemsnitlig normaldag b Overarbejde for sygeplejersker/radiografer på et normaldøgn Ledelse Antal ledere Ledere fordelt på alder og køn Ledere fordelt på ledelsesniveau og køn 29 Definitioner

3 Personale i tal, Region Nordjylland 2016 Datakilder Tabeller og grafer bygger på data hentet fra regionens lønsystem (SD-løn), hos Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Danmarks Statistik og hos Sundhedsdatastyrelsen (esundhed). Da systemerne anvender forskellige opgørelsesmetoder, kan der i enkelte tilfælde være mindre afvigelser de enkelte tabeller imellem. Opgørelsesmetoder I opgørelserne af antal ansatte i Region Nordjylland opererer Personale i tal med to opgørelsesmetoder: Opdelingen af faggrupper er som udgangspunkt baseret på de overenskomstmæssige faggrupperinger. Dog er eksempelvis faggrupper med få ansatte samlet i kategorien Øvrige jævnfør definitionsafsnittet. Ansatte på barsel med løn, ansatte i fleksjob, løntilskud og lignende tæller med under den faggruppe, som den ansatte tilhører. I en organisation som Region Nordjylland sker der jævnligt større og mindre organisatoriske forandringer. Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors fusionerede ultimo 2015 til det nuværende Regionshospital Nordjylland. 1) ansatte omregnet til fuldtidsstillinger ; hvor en person tæller som sin ansættelsesbrøk. Ofte også benævnt som årsværk. 2) ansatte ; ansatte set over årets 12 måneder. Der tages ikke hensyn til om den ansatte er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, men alene hvor stor en del af året vedkommende har været ansat. En person, som har været ansat i 3 måneder, svarer til 0,25 ansat på årsniveau. Ansættelsesbrøken ses der således ikke på, men i stedet på antal hoveder. Det er ikke hensigtsmæssigt at sammenligne opgørelserne i Personale i tal 2016 med de tilsvarende publikationer fra tidligere år. Grundet organisatoriske forandringer, ændringer i faggruppernes sammensætning, ændrede opgørelsesmetoder, definitioner etc. kan der være forskydninger i tallene fra publikation til publikation. I Personale i tal 2016 er der taget højde for eventuelle ændringer. Alle opgørelser - og dermed også historiske tal er opgjort på samme måde. Nogle af opgørelserne er udarbejdet således, at de er fordelt på regionens enkelte virksomheder samt for regionen som helhed. Andre er fordelt på faggrupper med udgangspunkt i regionen som helhed. 3

4 1. Ansatte 1.1a Antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger - fordelt på faggrupper Personalekategori "Ændring " Akademikere eksklusiv læger ,9% - heraf administrativt arbejdende akademikere ,1% - heraf klinisk arbejdende akademikere ,1% Bioanalytikere og laboratoriepersonale ,8% Ergo- og fysioterapeuter ,7% Jordemødre ,9% Kontorpersonale m.v ,5% Ledere ,1% Lægesekretærer ,2% Overlæger mv ,2% Pædagoger, lærere og omsorgspersoale ,2% Servicepersonale ,7% Sygeplejersker ,3% Radiografer ,9% Social- og sundhedsassistenter m.fl ,2% Yngre læger ,5% - heraf afdelingslæger ,7% - heraf 1. reservelæger og andre reservelæger ,6% - heraf praksisreservelæger ,0% Øvrige ,3% Elever ,6% I alt ,2% I alt I alt a Antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger Antallet af fuldtidsansatte i Region Nordjylland har været faldende i perioden Faldet har været jævnt fordelt i perioden. Inden for de enkelte faggrupper er der dog forholdsvis store variationer. Faldet kan begrundes i en række forskellige faktorer, men særligt den strukturelle tilpasning af sygehusmatrikler og nedlæggelsen af stationære plejekrævende senge har spillet en afgørende rolle for faldet i personalereduktionen. Som det fremgår af tabellen har der været tale om væsentlig vækst i enkelte faggrupper (jordemødre, overlæger og praksisreservelæger), mens andre faggrupper oplever et fald. Der er generelt lykkes at rekruttere flere praksisreservelæger i almen praksis og speciallæger (afdelingslæger og overlæger). På lægeområdet er der samlet sket en stigning i antallet af læger. Dette skal ses i sammenhæng med flere års kamp mod lægemangel i Region Nordjylland, hvorfor stigningen skal ses som en positiv udvikling, som er blevet efterspurgt gennem en årrække. Den procentvise stigning for jordemødre skyldes især omlægning/omorganisering af arbejdet på fødegangen i Thisted. Omlægningen har bl.a. bevirket konvertering af social- og sundhedsassistentstillinger til jordemoderstillinger med tilhørende opgaveflytning. I tabel 1.4. Plejepersonale fordelt på faggrupper uddybes udviklingen indenfor plejegruppen. Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal Ansatte i fuldtidsstillinger. 4

5 1.1b Antal ansatte fordelt på virksomheder - Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger Virksomhed Ændring Aalborg Universitetshospital ,0% Regionshospital Nordjylland ,1% Psykiatrien ,4% Specialsektoren ,5% Sygehusapoteket ,9% Fællesområdet ,7% Øvrige ,9% Total ,2% 1.2 Beskæftigelsesudvikling på offentlige sygehuse - Indekseret 108 % 106 % 104 % 102 % 100 % 98 % 96 % 94 % Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Midtjylland Region Hovedstaden 1.1b Antal ansatte fordelt på virksomheder Tabellen viser at regionens tre hospitalsenheder har haft et mindre fald i antal ansatte opgjort i antal fuldtidsstillinger, og at de øvrige ansættelsesområder har oplevet en beskeden stigning. Stigningen på Fællesområdet kan primært tilskrives samling af medarbejdere udefra (hospitalsenhederne) i forbindelse med øget centralisering af opgaver og funktioner. Der er i den forbindelse etableret nye organisatoriske enheder i form af forbedringsorganisationen og Business Intelligens (BI-enheden). 1.2 Beskæftigelsesudviklingen på offentlige sygehuse Hvert kvartal offentliggør Sundhedsstyrelsen tal for beskæftigelsen på de offentlige sygehuse i Danmark. Sygehusene i Region Nordjylland har over de seneste tre år haft en nedadgående beskæftigelse. Målt på 4. kvartal i årene har Region Nordjylland svinget mellem indeks 101 (2013) og 97 (2016). Selv om den nordjyske beskæftigelsesudvikling gennemgående er faldet mere end de øvrige regioner, så følger Region Nordjylland samme tendens som i de øvrige regioner. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv kv. 4. kv. Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal Ansatte i fuldtidsstillinger Kilde: Sundhedsdatastyrelsen Indeks 100 = 1. kvartal

6 1.3a Læger pr indbyggere - Region Nordjylland a Læger pr indbyggere Andelen af læger pr indbyggere i Region Nordjylland 5 er fortsat mindre end de øvrige regioner, med undtagelse af 4 Region Sjælland. Til gengæld har antallet af læger pr indbyggere i Region Nordjylland været stigende i perioden ,0 1,0 1,1 1,2 1,3 1, Øvrige læger Overlæger/Speciallæger Der er i de seneste år sket en stigning i antal hospitalsansatte læger. Fortsætter denne udvikling vil forskellen i antal læger pr indbyggere i forhold til de øvrige regioner mindskes over tid. - alle regioner Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Øvrige læger 2 1,3 1,3 1,1 1,6 1,1 Overlæger/Speciallæger 1 0 1,1 1,4 1,4 1,7 1,2 Kilde: KRL. Antal læger opgjort pr. december. Danmarks Statistik. Befolkningstal, tabel FOLK1a. Opgjort 4. kvartal

7 1.3b Produktion pr. læge - opgjort i DRG-kroner DRG-kroner pr. læge b Produktion pr. læge i regionerne Sundhedsdatastyrelsen opgør årligt produktionstal (de såkaldte DRG-tal) for de danske hospitalers produktion. Tallene benyttes som indikator for omsætningen i det danske hospitalsvæsen. Tabel 1.3.b skitserer produktionen i forhold til antallet af læger. Af tabellen fremgår, at Region Nordjylland omtrent ligger på niveau med den gennemsnitlige værdi på landsplan. Regionen får altså, ved denne opgørelsesmetode, stort set samme værdi ud af den enkelte læge, som alle regioner under ét. Hele landet Region Nordjylland Kilde: KRL: Antal læger opgjort pr. december Sundhedsdatastyrelsen: DRG-kroner 7

8 1.4 Plejepersonale fordelt på faggrupper - Region Nordjylland ,2% 20,6% 19,6% 78,8% 79,4% 80,4% alle regioner 20,3% 18,7% 18,6% SOSU Sygeplejersker 1.4 Plejepersonale fordelt på faggrupper Fordelingen mellem sygeplejersker og SOSU-personale viser, at der over de seneste år er sket en støt stigende forskydning. Sygeplejerskegruppen fylder forholdsvis mere i 2016 end tidligere blandt plejepersonalet både i Region Nordjylland og på landsplan. Der er altså tale om en landsdækkende udvikling. Det fremgår af tallene, at reduktionen af SOSU-personalet i Region Nordjylland falder med samme procentandel som landsgennemsnittet fra 2014 til 2015, mens faldet i 2016 er større i Region Nordjylland end faldet i landsgennemsnittet. Forskellen på andelen af plejepersonale i 2016 i Region Nordjylland er derfor faldet i forhold til landsgennemsnittet i perioden Sammenholdt med landsgennemsnittet fastholder Region Nordjylland imidlertid fortsat en relativ større andel af SO- SU-personale, som i 2016 udgjorde 19,6 % af plejegruppen, mens de på landsplan nøjes med at udgøre 18,6 % SOSU Sygeplejersker ,7% 81,3% 81,4% Kilde: KRL Opgjort december 2016.

9 1.5 Elever - elever på erhvervsrettede uddannelser omregnet til fuldtidsstillinger Uddannelse Social- og sundhedsassistentelever 354,5 350,1 323,8 Lægesekretærelever 63,8 66,3 59,7 Ernæringshjælper- og ernæringsassistentelev 26,0 23,8 21,6 Kontorelever 15,9 13,1 12,0 Serviceassistentelever 20,5 6,3 9,2 Pædagogisk assistentelever 7,1 4,8 3,1 Audiologiassistentelever 2,8 2,3 3,0 IT-supportelever 4,1 3,8 2,1 Elektrikerelever 3,6 1,8 2,0 Ejendomsserviceteknikerelever 1,5 0,7 1,0 Eventkoordinatorelever 0,0 0,0 1,0 Fotografelever 0,9 1,0 1,0 Lager- og logistikelever 0,5 1,0 1,0 Neurofysiologiassistentelever 1,0 1,0 1,0 Mediegrafikelever 0,7 0,4 0,1 Indkøbselever 0,0 0,0 0,1 Bagerelever 0,8 0,8 0,0 Elektronikelever 0,3 0,0 0,0 Gartnerelever 0,2 0,0 0,0 Teknisk designerelev 1,0 1,0 0,0 I alt 505,0 477,9 441,6 1.5 Elever Hvert år stilles der mere end 4000 praktikforløb til rådighed for elever og studerende på regionens arbejdspladser. Det svarer til godt 900 årsværk. En stor del heraf er elever fra de erhvervsrettede uddannelser. Eleverne indgår i et ansættelsesforhold, mens studerende modtager SU. Derfor er det kun eleverne, som indgår i Personale i tal. Fra 2014 til 2016 er antallet af elever samlet faldet med godt 12 % procent. Faldet skyldes hovedsageligt et stort fald i antallet af social- og sundhedsassistentelever (et fald på godt 8 %) samt serviceassistentelever (et fald på godt 55 %). Nedgangen i social- og sundhedsassistentelever skal ses i lyset af erhvervsuddannelsesreformen og den uddannelsesordning, der trådte i kraft på området i efteråret 2015, og som har medført skærpede uddannelseskrav. Dette har øjensynligt bevirket et større frafald blandt social- og sundhedsassistentelever i 2016 end i tidligere år. Antallet af serviceassistentelever har været ekstraordinært højt frem til 2014 fordi der i flere serviceafdelinger er blevet opkvalificeret ufaglært servicepersonale til faglærte rengøringsteknikere eller serviceassistenter. Ses der bort fra social- og sundhedsassistentelever samt serviceassistenteleverne er der kun sket et mindre fald i antallet af elever i perioden 2014 til Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal Ansatte i fuldtidsstillinger. 9

10 1.6a Fuldtidsansatte i Region Nordjylland - sammenlignet med regionerne samlet set a Fuldtidsansatte I 2014 vedtog Danske Regioner en fælles politik om fuldtid. Formålet med den fælles politik 65 66,8% 66,1% er at etablere en fuldtidskultur i regionerne og derved anvende arbejdskraft og uddannelsesressourcer mere effektivt. Det skal bl.a. frigive ressourcer til de områder private 60 61,4% 60,9% såvel som offentlige der forventes at opleve mangel på arbejdskraft i de kommende år Region Nordjylland Hele landet Målet er, at 80 % af medarbejderne i regionerne er ansat på fuld tid i Det betyder bl.a. at alle ledige stillinger i regionen som udgangspunkt kommer i opslag som fuldtidsstillinger (37 timer pr. uge). 45 Mål og delmål for politik om fuldtid: Dato Andel på fuldtid 1. januar % 1. januar % 1. januar % I december 2016 er 66,1 % af de ansatte i Region Nordjylland ansat på fuld tid. Sammenholdt med samme måned i 2015, hvor andelen var 66,8 %, er andelen af fuldtidsansatte faldet i Samme tendens gør sig gældende for perioden 2014 (66,3 %) til 2016 (66,1 %) om end faldet er mindre set over de tre år. Både i 2015 og 2016 ligger Region Nordjylland imidlertid højere end gennemsnittet for de fem regioner samlet set, og Region Nordjylland fastholder indfrielsen af første delmål på 64 %. Samlet har regionerne vanskeligt ved at opfylde målsætningen om stigende andele på fuldtid. Kilde: KRL Opgjort december. 10

11 1.6b Fuldtidsansatte fordelt på faggrupper Andel ansatte på fuld tid i procent Deltidsansattes gnsn. beskæftigelses-grad (timer/uge) Yngre læger 91,0 90,8 23,1 Akademikere ekskl. læger 86,6 87,1 25,4 Overlæger mv. 87,4 84,1 21,4 Bioanalytikere/ laboratoriepersonale 79,4 79,7 29,4 Ledere 99,3 99,0 26,6 Kontorpersonale mv. 71,6 70,0 26,2 Lægesekretærer 73,0 71,7 30,8 Servicepersonale 69,3 67,7 25,5 Sygeplejersker og radiografer 60,3 60,3 31,0 Ergo- og fysioterapeuter 58,5 55,9 32,4 Jordemødre 56,6 57,8 29,5 Social- sundhedsassistenter m.v. 52,4 50,8 30,9 Pædagoger / lærere / omsorgspers. 40,3 36,8 29,7 TOTAL 66,8 66,1 29,5 er der fra 2015 til 2016 sket et mindre fald i andelen af fuldtidsansatte. Dog er der status quo for sygeplejersker og radiografer. Deltidsansættelser har historisk været særligt udbredt blandt social- og sundhedsassistenter, pædagogisk perso- 11 nale og jordemødre. Særligt for social- og sundhedsassistenter hænger den lave andel af ansatte på fuld tid sammen med en relativt høj andel af timelønnede ligesom det samme til dels gør sig gældende for det pædagogiske personale. Arbejdskultur, historie og de særlige arbejdspræmisser (stort set altid vagter) er medvirkende faktorer til en stor udbredelse af deltidsansatte inden for jordemoderfaget. Overordnet set kan faggrupperne inddeles i tre kategorier for så vidt angår efterlevelse af delmål for politik om fuldtid pr. 1. januar 2018, hvor andelen på fuldtid er fastsat til 72 %. Faggrupper som problemfrit efterlever dette delmål er yngre læger, akademikere ekskl. læger, overlæger m.v., bioanalytikere/laboratoriepersonale og ledere. Faggrupper som kontorpersonale m.v., lægesekretærer og servicepersonale er tæt på at kunne efterleve delmålet. Øvrige faggrupper som primært omfatter plejepersonale og pædagogisk personale er langt fra opfyldelse af delmålet. 1.6b Fuldtidsansatte fordelt på faggrupper For hovedparten af faggrupperne er der fra 2015 til 2016 sket en negativ udvikling i andelen af ansatte på fuldtid. Undtaget er akademikere ekskl. læger og jordemødre, hvor der fra 2015 til 2016 er sket en stigning. Deltidsansatte jordemødre ligger samtidig på en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 29,5 timer/uge. For alle andre faggrupper Kilde: KRL Opgjort pr. december.

12 1.6c Fuldtidsansatte fordelt på alder - Andel af ansatte på fuldtid fordelt på alder Procent > < 65 Alder c Fuldtidsansatte fordelt på alder Figuren viser hvordan andelen på fuldtid fordeler sig inden for forskellige aldersgrupper. De ansatte i aldersgruppen år topper og udgør den største andel på fuldtid. Da forældre i børnefamilier i vidt omfang må forventes af befinde sig i denne aldersgruppe, tyder det ikke på at ansattes livsfasesituation alene er bestemmende for valg af ansættelse på henholdsvis fuldtid eller deltid. Den lave grad af fuldtidsansættelser i de yngste aldersgrupper, hænger til dels sammen med en relativt høj andel af timelønnede. Tilsvarende tyder den lavere andel af fuldtidsansatte over 50 år på, at ønsket om nedsat tid efter en vis alder er stigende. Den overordnede tendens er, at ansatte i aldersgruppen år topper andelen af fuldtidsansatte, og at andelen af fuldtidsansatte efterfølgende falder jævnt frem mod pensionstidspunktet. Kilde: KRL Opgjort december

13 1.7 Faggrupper fordelt på køn - opgjort på baggrund af antal ansatte på månedsløn Region Nordjylland Region Nordjylland Region Nordjylland Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Akademikere excl. læger 65% 35% 67% 33% 66% 34% Bioanalytikere og laboratoriepersonale 92% 8% 92% 8% 92% 8% Ergo- og fysioterapeuter 89% 11% 88% 12% 87% 13% Jordemødre 100% 0% 100% 0% 100% 0% Kontorpersonale m.v. 82% 18% 82% 18% 82% 18% Ledere 68% 32% 68% 32% 69% 31% Lægesekretærer 99% 1% 100% 0% 100% 0% Overlæger mv. 34% 66% 36% 64% 38% 62% Pædagoger, lærere og omsorgspersonale 78% 22% 78% 22% 78% 22% Servicepersonale 64% 36% 64% 36% 64% 36% Sygeplejersker og radiografer 93% 7% 92% 8% 92% 8% Social- og sundhedsassistenter m.fl. 96% 4% 96% 4% 96% 4% Yngre læger excl. Praksisreservelæger 56% 44% 56% 44% 57% 43% Praksisreservelæger 72% 28% 70% 30% 69% 31% Øvrige 84% 16% 86% 14% 85% 15% Elever 91% 9% 92% 8% 95% 5% Samlet % 18% Samlet % 18% Samlet % 18% 1.7 Faggrupper fordelt på køn I Region Nordjylland er mere end 8 ud af 10 ansatte kvinder. Forskydningen mellem kønnene har været ganske marginal i hele regionens levetid og er uændret i perioden 2014 til Fordelingen på kvinder og mænd må til dels tilskrives at store dele af regionens medarbejdergrupper tilhører pleje- og omsorgsfag fag der traditionelt i høj grad har tiltrukket kvinder. Overlægegruppen er den eneste faggruppe, hvor kvinderne er i undertal. Interessant er det dog, at andelen af kvinder inden for såvel yngre læger som overlæger er svagt stigende. Denne tendens vil slå tydeligere igennem, da andelen af kvinder på medicinstudiet og blandt uddannelsessøgende læger er stigende. Det betyder, at om en årrække vil kønssammensætningen blandt alle grupper af læger mere og mere komme til at ligne kønssammensætningen blandt resten af regionens medarbejdergrupper. Dette skyldes overordnet set, at en overvægt af mandlige overlæger vil gå på pension, mens der omvendt vil tilgå lægefaget en overvægt at kvinder. Set ud fra et ligestillingsperspektiv kan det konstateres, at mændene bestrider knap 1/3 af lederstillingerne selvom de kun udgør ca. 20 % af regionens ansatte. Fordelingen har været stabil i perioden 2014 til Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal Faggrupper kønsopdelt 13

14 1.8 Faggrupper fordelt på alder - opgjort på baggrund af antal ansatte på månedsløn år år år år år år år år år år Akademikere excl. Læger 0% 1% 12% 16% 23% 17% 13% 8% 5% 4% 1% Bioanalytikere / laboratoriepersonale 0% 2% 7% 9% 13% 16% 15% 10% 13% 11% 3% Ergo- og fysioterapeuter 0% 2% 19% 17% 12% 15% 9% 11% 8% 7% 1% Jordemødre 0% 1% 19% 13% 14% 13% 9% 12% 8% 9% 1% Kontorpersonale m.v. 0% 3% 4% 5% 9% 14% 15% 19% 17% 12% 3% Ledere 0% 0% 0% 1% 6% 14% 16% 22% 24% 14% 4% Lægesekretærer 0% 1% 5% 7% 14% 18% 17% 16% 14% 6% 2% Overlæger mv. 0% 0% 0% 0% 4% 13% 14% 18% 18% 20% 13% Pædagoger, lærere og omsorgspersonale 0% 8% 13% 11% 10% 12% 11% 11% 16% 7% 1% Servicepersonale 1% 6% 3% 5% 6% 9% 15% 21% 22% 11% 2% Sygeplejersker og radiografer Social- og sundhedsassistenter m.fl. Yngre læger excl. Praksisreservelæger 0% 2% 11% 12% 13% 14% 12% 14% 14% 7% 1% 0% 1% 3% 6% 7% 11% 11% 15% 26% 16% 3% 0% 1% 15% 29% 27% 12% 5% 4% 3% 2% 1% Praksisreservelæger 0% 0% 25% 40% 27% 6% 0% 2% 0% 0% 0% Øvrige 0% 1% 4% 7% 13% 15% 15% 16% 16% 12% 3% 65 år Faggrupper fordelt på alder Tæt på halvdelen (49 %) af medarbejderne i Region Nordjylland var i 2016 under 45 år. Inden for de enkelte faggrupper opleves der dog store udsving. Eksempelvis er 60 % af jordemødrene under 45 år, mens andelen af social- og sundhedsassistenter under 45 år kun udgør ca. 28 %. Til gengæld er 45 % af social- og sundhedsassistenterne over 55 år. 42 % af lederne og 51 % af overlægerne er ligeledes over 55 år. At overlægegruppen generelt og over tid er den ældste faggruppe (33 % er over 60 år i 2016) er, set i lyset af den relativt lange uddannelse/kvalificering til en stilling som overlæge og generelle udskydelse af pensionstilværelsen, ikke overraskende. Der er dog grund til at være opmærksom på udviklingen, hvorfor der også i 2017 er særligt fokus på lægerekruttering og bedre lægedækning i Region Nordjylland. En særlig udfordring er, at overlægegruppen også de kommende 10 år vil have en alderssammensætning der gør, at andelen af overlæger over 60 år fortsat vil udgøre omkring 1/3 af alle overlægerne. Dette vil dog til en vis udstrækning modvirkes af, at en forholdsvis stor del af overlægerne vælger en relativ høj tilbagetrækningsalder. Elever 0% 3% 20% 23% 17% 13% 8% 7% 6% 2% 0% Samlet % 3% 8% 11% 14% 13% 13% 15% 15% 7% 2% Samlet % 3% 9% 11% 13% 13% 13% 14% 15% 8% 2% Samlet % 3% 9% 11% 12% 13% 12% 14% 15% 9% 2% Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal aldersfordeling - faggrupper 14

15 2. Mangfoldighed 2.1 Ansatte på særlige vilkår - i forhold til antal ansatte på månedsløn (årsværk) Virksomhed Aalborg Universitetshospital Fællesområdet 2.2 Ansatte i seniorordning - i forhold til ansatte på månedsløn Specialsektoren Psykiatrien Sygehusapoteket Regionshospital Nordjylland Øvrige Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland 2015 Region Nordjylland 2016 Ansættelse med løntilskud Flexjob med lønrefusion Flexjon uden refusion Akutjob Servicejob Job med løntilskud for førtidspensionister I alt Andel af ansatte i procent 1,5% 2,8% 2,0% 1,5% 0,7% 2,5% 0,4% 2,2% 1,9% 1,8% Virksomhed Andel af ansatte i procent 2016 Aalborg Universitetshospital ,8% Regionshospital Nordjylland ,4% Psykiatrien ,9% Specialsektoren ,6% Sygehusapoteket 1 1-0,0% Fællesadministrationen ,6% Sum ,6% 2.1 Ansatte på særlige vilkår I 2016 udgjorde andelen af ansatte på særlige vilkår 1,8 % af de ansatte i regionen og dermed et fald fra de seneste år. Med undtagelse af Fleksjob (uden lønrefusion) er der tilbagegang hos de øvrige særlige ansættelsesformer. Flere af dem er dog udløbende ordninger, hvorfor nye ansættelser under den specifikke ordning ikke er muligt. Det ændrer dog ikke ved, at nedgangen i ansatte på særlige vilkår både i absolutte og i relative tal er ret markant og har været det gennem flere år. I en tid med øget fokus på økonomi og produktivitet er udfordringen med at finde passende job stor og arbejdsmarkedet er derfor knap så rummeligt som ønskværdigt. 2.2 Ansatte i seniorordning Rammeaftalen om seniorpolitik har fokus på fastholdelse af medarbejdere, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Antallet af ansatte under rammeaftalen er markant reduceret fra 2014 til Der er altså flere medarbejdere omfattet af en seniorordning, der har forladt regionen (eller fået ophævet en eksisterende ordning) end medarbejdere, der er tilbudt og har takket ja til en seniorordning. En forklaring kan være at der siden 2013 har været øget fokus på, at ansættelse i seniorordning alene er et tilbud som arbejdspladsen efter en individuel vurdering kan give medarbejdere, der planlægger at træde tilbage fra arbejdsmarkedet. Medarbejderen har altså ikke krav på ansættelse i en seniorordning. Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal Ansatte på særlige vilkår Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Personale i tal Seniorordninger 15

16 3. Arbejdsmiljø 3.1 Sygefravær, Region Nordjylland Sygefravær Tendens seneste 12 mdr. Mål 2016 Baseline Sygefravær i alt 11,0 10,7 11,1 - heraf kort sygefravær (op til 28 dage) 6,5 6,4 6,8 -heraf langt sygefravær (over 28 dage) 4,5 4,3 4,3 Mål ,3 Baseline ,3 Målet er stadig, at sygefraværet skal nedbringes med i gennemsnit én dag pr. medarbejder fra 11,3 dage i 2013 til 10,3 dage, og der arbejdes i hele organisationen systematisk med indsatsen. Det øgede fokus har blandt andet taget afsæt i en revideret sygefraværspolitik med øget dialog mellem sygemeldte og arbejdspladsen med henblik på så hurtig en tilbagevenden som muligt. Der er også i 2016 blevet arbejdet målrettet rundt om i organisationen med nedbringelse af sygefraværet, men til trods for dette er det gennemsnitlige antal sygedage i ,1 dage pr. medarbejder mod 10,7 sygedage i Der var forudsat et fald i antal gennemsnitlige sygedage til 10,3 pr. medarbejder i 2016, men desværre er der i stedet sket en stigning med 0,4 sygedage fra 2015 til Det er ikke muligt at pege på en generel forklaring, da der gør sig særlige forhold gældende på de enkelte arbejdspladser. Der er således fortsat et godt stykke vej til at indfri målet, og der arbejdes derfor i 2017 videre med indsatser for det gode arbejdsmiljø og et skærpet og systematisk fokus på sygefravær. 3.1 Sygefravær I regionens budgetforlig for 2015 satte Regionsrådet ekstra fokus på forebyggelse og reduktion af sygefravær i Region Nordjylland. Nedbringelse af sygefravær er en lovpligtig opgave, men er mindst lige så vigtigt fordi et lavt sygefravær har stor betydning for såvel arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. For Region Nordjylland er et lavt sygefravær vigtigt for at udnytte ressourcerne bedst muligt og styrke trivslen via nærvær, mens det for medarbejderne kan bidrage til fastholdelse på arbejdspladsen og i yderste konsekvens mindske risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet. 16 Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Sygefravær. Data er efterbehandlet i databasen, der er udarbejdet i forbindelse med forbedringsarbejdet for reducering af sygefravær. Sygefraværet er opgjort for alle ansatte excl. timelønnede. En sygedag svarer til 7,4 timers sygdom.

17 Fællesområdet Præhospital beredskab Sygehusapoteket Specialsektoren Psykiatrien Regionshospital Nordjylland Aalborg Universitetshospital 3.2 Sygefravær fordelt på virksomheder Sygefravær fordelt på virksomheder Hver af regionens arbejdspladser klinik, afsnit, tilbud, kontor m.v. har ansvar for at forholde sig til sygefraværet og at arbejde med forbedringer i arbejdsmiljøet og reduktioner i sygefraværet. Dage Oversigten viser, set i forhold til 2014, at flere virksomheder har haft succes med at nedbringe sygefraværet. Præhospitalt Beredskab har mere end halveret sygefraværet fra 2015 til Historisk set har især Psykiatrien haft det største sygefravær. Det gentages også i 2016 selvom de har gennemgået en god udvikling. Psykiatrien har de seneste tre år oplevet et mindre fald i sygefraværet. Psykiatriledelsen vurderer, at der er potentiale til yderligere nedbringelse og der arbejdes således fortsat i Psykiatrien målrettet med at nedbringe sygefraværet. Det er altså lykkes at vende udviklingen i sygefraværet de steder, hvor der tidligere var det største sygefravær. For de øvrige virksomheder er billedet noget mere varieret. Ses der på perioden fra 2014 til 2016 har Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Sygehusapoteket, Præhospitalt Beredskab og Fællesområdet oplevet et fald i sygefraværet. Ses der på perioden fra 2015 til 2016 er det kun Sygehusapoteket og Præhospitals Beredskab der oplevet et fald i sygefraværet. Der er i flere virksomheder desværre sket en stigning i sygefraværet fra 2015 til Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Fravær - Sygefravær. 17

18 3.3 Arbejdsskader Virksomhed År Arbejdsulykker med fravær Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Specialsektoren Sygehusapoteket Fællesområdet Region Nordjylland Fraværstimer i årsværk Ulykkesfrekvens for arbejdsulykker med fravær ,3 4, ,0 6, ,5 6, ,9 3, ,6 5, ,0 5, ,4 24, ,1 17, ,6 23, ,3 23, ,3 34, ,0 26, ,1 9, ,0 3, ,0 3, ,4 2, ,3 3, ,6 0, ,9 8, ,7 10, ,0 9,5 3.3 Arbejdsskader Det arbejdsmiljøstrategiske mål 2018: Nedbringelse af det arbejdsrelaterede sygefravær er regionens styringsredskab. Antallet af arbejdsulykker med fravær skal reduceres med 10 % i forhold til Tabellen viser et varieret billede af ulykkesfrekvensen i perioden 2014 til Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og Specialsektoren har oplevet fald i ulykkesfrekvensen, mens Psykiatrien, Sygehusapoteket og Fællesområdet har oplevet en stigning. En status over 2016 viser, at de største udfordringer i forhold til arbejdsulykker med fravær, er (i prioriteret rækkefølge): fysisk vold, vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger, fald, psykisk vold, sammenstød og akutte tunge belastninger. Særligt arbejdsulykker med fravær i skadekategorierne fysisk vold, akutte tunge belastninger og sammenstød tegner sig for tydelige reduktioner i forhold til tidligere år. Fysisk og psykisk vold er dog fortsat en udfordring. Trivselsundersøgelsen 2016 har affødt forskellige lokale indsatser for voldsforebyggelse på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland. Psykiatrien har arbejdet med taskforce, og Specialsektoren arbejder på en ny praksis i forhold til registrering og forebyggelse af arbejdsulykker. Kilde: Fraværstimer opgøres via Silkeborg Data, Datawarehouse - SD-Model - Model 7 - Fravær i % og timer. Arbejdsulykker med fravær opgøres af HR, Arbejdsmiljø Ulykkesfrekvens beregnes som Arbejdsulykker / (bruttoarbejdstimer / ) Social- og Sundhedsassistentelevers arbejdsulykker indgår i virksomhedernes tal, mens deres fraværstimer kun indgår i totalen for regionen. 18

19 Fællesområdet Præhospital beredskab Sygehusapoteket Specialsektoren Psykiatrien Regionshospital Nordjylland Aalborg Universitetshospital 3.4a Tilfredshed med arbejdet som helhed - gennemsnit a Tilfredshed med arbejdet som helhed I forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2016 blev det bl.a undersøgt hvor tilfredse regionens ansatte er med arbejdet som helhed. Resultatet viser en generel høj tilfredshed. Alle regionens virksomheder ligger med en fornuftig score in denfor spændet med Sygehusapoteket lavest med en score på 67 og Fællesområdet højst med en score på Fordelingen dækker over, at alle faggruppers svar er optalt og samlet under ét pr. matrikel. Der kan derfor godt være forskelle mellem de enkelte faggrupper, som ikke kan aflæses i søjlediagrammets fordeling. Graden af tilfredshed er opgjort som et gennemsnit af talværdierne: I meget høj grad (100) I høj grad (75) Delvist (50) I ringe grad (25) I meget ringe grad (0) Kilde: Trivsel Søjle 4: Er du tilfreds med dit arbejde som helhed, alt taget i betragtning? 19

20 Fællesområdet Præhospital beredskab Sygehusapoteket Specialsektoren Psykiatrien Regionshospital Nordjylland Aalborg Universitetshospital 3.4b Tilfredshed med arbejdsmiljøet - gennemsnit b Tilfredshed med arbejdsmiljøet I forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2016 blev det bl.a. 80 undersøgt hvor tilfredse regionens ansatte er med arbejds miljøet. Resultatet viser en generel tilfredshed om end det af resultatet også kan tolkes, at der er plads til forbedring Fordelingen dækker over, at alle faggruppers svar er optalt og samlet under ét pr. matrikel. Der kan derfor godt være forskelle mellem de enkelte faggrupper, som ikke kan aflæses i søjlediagrammets fordeling. Alle regionens virksomheder ligger indenfor spændet med Regionshospitalet Nordjylland lavest med en score på 59 og Fællesområdet højst med en score på 68. Graden af tilfredshed er opgjort som et gennemsnit af talværdierne: I meget høj grad (100) I høj grad (75) Delvist (50) I ringe grad (25) I meget ringe grad (0) En mulig forklaring på hvorfor Regionshospitalet Nordjylland scorer lavest i tilfredshed med arbejdsmiljøet, skal måske findes i de mange begivenheder der har fundet sted de sidste par år. Der er gennemført store organisatoriske forandringer (samling af hospitalsenhederne i Thisted og Hjørring til Regionshospitalet Nordjylland). Særligt medarbejderne i Thisted har oplevet større ledelsesmæssige og organisatoriske forandringer. Sideløbende med disse interne forandringsprocesser, har der været en massiv mediebevågenhed af forholdene i Thisted, hvilket givetvis har påvirket medarbejdernes syn på deres arbejdsmiljø. Kilde: Trivsel 2016 Søjle 1: Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 20

21 4. Arbejdstilrettelæggelse 4.1a Bruttoløn i regionerne - gennemsnit pr. december Kroner Region Nordjylland Hele landet 4.1a Bruttoløn i regionerne Tabellen illustrer hvordan gennemsnitslønnen i Region Nordjylland ligger under niveauet for de danske regioner. Region Nordjylland ligger 3,2 % under landsgennemsnittet i Forskellen er imidlertid blevet 0,2 % mindre sammenholdt med lønniveauet i Forskellen i den gennemsnitlige bruttoløn mellem Region Nordjylland og resten af landet er blevet mindre i Dette ses også ved at den gennemsnitlige bruttoløn fra 2015 til 2016 er steget med 2,6 % i Region Nordjylland, mens stigningen på landsplan kun er 2,3 %.. En del af forskellen på lønningerne i Region Nordjylland i forhold til resten af landet skyldes de varierende områdetillæg (stedtillæg), hvor de nordjyske kommuner og dermed de regionale arbejdspladser alle ligger relativt lavt (områdetillæg 0 eller 1). Kilde: KRL. Opgjort pr. december

22 Akademikere Lægesekretærer Social- og sundhedsassistenter Sundhedskartellet basis Sundhedskartellet ledere Yngre læger Overlæger 4.1b Bruttoløn fordelt på udvalgte faggrupper - gennemsnit pr. december b Bruttoløn fordelt på udvalgte faggrupper Månedslønnen for læger ansat i Region Nordjylland ligger Kroner Region Nordjylland Hele landet over niveauet for lægelønningerne i de danske regioner som helhed. For overlæger er forskellen plus 6,5 % og for yngre læger er forskellen plus 4,6 %. Dette kan til dels forklares ved, at der i Region Nordjylland er mange beredskaber, som kræver en større vagtbelastning. Ledere under Sundhedskartellet ligger også over landsgennemsnittet om end kun med plus 2,5 %. Øvrige faggrupper ligger på niveau og marginalt under løngennemsnittet i de fem regioner. Forskellen varierer fra minus 2,5 % til minus 4,2 %. Kilde: KRL Opgjort pr. december

23 4.2a Overarbejde i regionerne - Pct. af bruttoløn 2,0 4.2a Overarbejde i regionerne Brugen af overarbejde i Region Nordjylland ligger fortsat 1,5 relativt under forbruget af overarbejde i de danske regioner samlet set. Det er samtidig vurderingen, at det fortsat 1,0 0,5 1,1% 1,1% 0,9% 0,8% Region Nordjylland Hele landet er realistisk at nedbringe det yderligere, og den målrettede indsats med at reducere dyr arbejdstidstilrettelæggelse fortsætter derfor i , Det er faktisk fra 2015 til 2016 lykkes Region Nordjylland, at nedbringe den samlede mængde overarbejde mens der for resten af landet er tale om status quo. Kilde: KRL. Opgjort pr. december

24 Yngre læger Syge- og sundhedspersonale, ikke ledere Syge- og sundhedspersonale, ledere Social- og sundhedsassistenter Lægesekretærer Akademikere, ekskl. læger 4.2b Overarbejde fordelt på udvalgte faggrupper - Pct. af bruttoløn 3 4.2b Overarbejde fordelt på udvalgte faggrupper I 2016 er det alene gruppen af Yngre Læger, der er udfor- 2.5 dret i forhold til forbruget af overarbejde sammenlignet % 2, , , Region Nordjylland Hele landet med resten af landet. De øvrige faggrupper ligger under landsgennemsnittet. Det er vurderingen, at forbruget af overarbejde ikke isoleret set kan henføres til de rekrutterings- og fastholdelsesproblemer som visse specialer/geografiske områder oplever. Derfor vil de særlige initiativer, der har til hensigt at skabe fokus på og viden om den gode arbejdstidstilrettelæggelse fortsættes i Kilde: KRL Opgjort pr. december

25 4.3 Forbrug af eksterne vikarer på hospitaler - opgjort i mio. kr. Mio. kr ,5 9,1 6,6 6,1 8,6 8,8 8,6 5,4 14,2 70,3 75,7 64, Læger Plejepersonale Øvrige SPV (FADL) 4.3 Forbrug af eksterne vikarer på hospitaler Udgifter til eksterne vikarer er faldet med 9,8 % (svarende til en reduceret udgift på 9,1 mio. kr.) fra 2015 til Det skyldes først og fremmest en kraftig opbremsning i brug af eksterne lægevikarer som isoleret set er faldet med 17,2 % (svarende til 11,4 mio. kr.). Opbremsningen kan bl.a. ses som et resultat af, at den markante stigning i brugen af eksterne lægevikarer i 2015, hvor forbruget af lægevikarer til sikring af lægedækning især i Thisted steg eksplosivt. I 2016 blev der taget initiativ til flere konkrete tiltag for at sikre en mere stabil lægedækning. Dette arbejde med at sikre en stabil lægedækning i hele Region Nordjylland fortsætter i Til gengæld er der sket en kraftig udvidelse i brugen af eksterne vikarer inden for gruppen af plejepersonale. Her er der sket en stigning på ca. 38 % (svarende til et merforbrug på 5,4 mio. kr.). For andet personale og FADL-vagter er der sket et mindre fald i brugen af eksterne vikarer. 25 Kilde: Vikarydelser er opgjort af Økonomi.

26 4.4a Fremmøde på en gennemsnitlig normaldag - gennemsnitlig timefordeling (man-søn) i 2016 fordelt på faggrupper a Fremmøde på en gennemsnitlig normaldag Graferne viser den gennemsnitlige fordeling af fremmøde- Antal registrerede fremmødetimer i % Tid på døgnet Overlæger mv. SOSU-personale Sygepl. og Radiofrafer Yngre læger timer for fire udvalgte faggrupper i 2016 set henover døgnets 24-timer. Det bemærkes, at der altid er flest ansatte på arbejde i tidsrummet fra kl til Imidlertid viser grafen også en forskydning i fremmødet mellem læger (overlæger og yngre læger) og SOSU-personale samt sygeplejersker/radiografer. Lægerne (især overlæger) møder typisk 1 time senere på arbejde end SOSU-personale og sygeplejersker/radiografer og bliver typisk 1-2 time længere. Samtidig er lægernes fremmødeprocent i tidsrummet mellem kl og højere. Der er regionalt taget beslutning om at sætte initiativer i gang for at optimere arbejdstidstilrettelæggelsen. Målet er at sikre en optimal fremmødeprofil, der kan medvirke til at forbedre driften. Kilde: Tjenestetid. Data efterbehandlet i database via BI-enheden. 26

27 4.4b Overarbejde for sygeplejersker/radiografer på et normaldøgn - timefordeling (man-søn) i 2016 Antal timer registreret Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag 4.4b Overarbejde for sygeplejersker/radiografer på et normaldøgn Grafen viser, at der i forbindelse med døgnets tre vagtskifte (kl. 7.00, kl og kl ) hyppigt opstår situationer med overarbejde. Særligt ved vagtskiftet kl , hvor der alt andet lige er flere opgaver der skal overdrages til næste vagtskifte. Til trods for at RN (jf. tabel 4.2a) klarer sig fornuftigt i Tid på døgnet Søndag forhold til regionerne samlet set, er der iværksat initiativer for at optimere arbejdstidstilrettelæggelsen, således at mængden af overarbejde kan reduceres for sygeplejersker/ radiografer. Kilde: Tjenestetid. Data efterbehandlet i database via BI-enheden. 27

28 5. Ledelse 5.1 Antal ledere Antal ledere Fra 2014 til 2015 blev antallet af ledere i regionen reduceret. Tilpasninger i forbindelse med budgetreduktioner og organisationstilpasninger har medført at antallet af ledere er reduceret yderligere fra 2015 til I perioden 2014 til 2016 er antallet af ledere således faldet med Ledere fordelt på alder og køn Tabellen viser antal af ledere udspecificeret i forhold til ledernes køn og alder. Det ses at ca. 2/3 af lederne er kvinder og ca. 1/3 er mænd. Samtidig fremgår det af tabellen, at over 6 ud af 10 ledere er fyldt 50 år. Derimod er kun 41 (svarende til 7,2 %) af Region Nordjyllands ledere under 40 år. Der tegner sig derfor en typisk ledelsesprofil på en leder i Region Nordjylland, nemlig en kvindelig leder over 50 år. 5.2 Ledere fordelt på alder og køn Aldersinterval Antal personer Procent Heraf kvinder Procent Heraf mænd Procent år 9 2% 6 67% 3 33% år 32 6% 26 81% 6 19% år 78 14% 54 69% 24 31% år 85 15% 55 65% 30 35% år % 92 76% 29 24% år % % 30 23% % 56 50% 56 50% I alt % % % Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Medarbejderoplysninger - Personale i tal Ledere fordelt på køn. Opjort pr. december Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Medarbejderoplysninger - Personale i tal Ledere fordelt på alder og køn. Opgjort pr. december

29 5.3 Ledere fordelt på ledelsesniveau og køn Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Kvinder Mænd 5.3 Ledere fordelt på ledelsesniveau og køn Som anført i tabel 5.2 er ca. 2/3 af lederne i Region Nordjylland kvinder. Af tabel 5.3 fremgår det, at en stor del af de kvindelige ledere er ansat på det laveste ledelsesmæssige niveau (her kaldet niveau 3 ). På niveau 2 er der tale om nogenlunde ligelig fordeling af mandlige og kvindelige ledere, dog fortsat med en lille overvægt at kvinder. På det højeste ledelsesniveau ( niveau 1 ) er situationen vendt på hovedet. Her er der en markant overvægt af mandlige ledere i forhold andelen af kvindelig ledere, om end der dog er sket en stigning fra 4 til 6 kvindelige topchefer fra 2015 til Kilde: Silkeborg Data, Datawarehouse - Medarbejderoplysninger - Personale i tal Ledere fordelt på alder og køn. Opgjort pr. december

30 Definitioner Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger Personalet opgøres på baggrund af deres præsterede timer. Både deltids-, fuldtidsansatte og timelønnede tæller med. Fuldtidsstillinger kan eksempelvis anvendes til sammenligning af regionens personaleressourcer på tværs af faggrupper og sektorer. Antal ansatte Ansatte set over årets 12 måneder. Der tages ikke hensyn til om den ansatte er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, men alene hvor stor en del af året vedkommende har været ansat. En person som har været ansat i 3 måneder svarer til 0,25 ansat på årsniveau. Ansættelsesbrøken ses der således ikke på, men i stedet på antal hoveder. Virksomheder Opdelingen i Personale i tal er udarbejdet i overensstemmelse med virksomhedsstrukturen i Region Nordjylland i Fællesområdet dækker over regionens fællesadministrative afdelinger: HR, Økonomi, Kommunikation, IT, Patientforløb, Politisk Sekretariat, Jura og forsikring, Regional Udvikling, Røntgenfysik, Den Præhospitale Virksomhed og Nyt Aalborg Universitetshospital. Øvrige dækker over faggrupper der ikke er tilknyttet en bestemt af regionens virksomheder. Det være sig bl.a. praksisreservelæger, sygeplejersker under uddannelse til intensiv- og anæstesisygeplejersker samt elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Faggrupper Opdelingen i faggrupper er som hovedregel baseret på de overenskomstmæssige faggrupperinger. Nedenfor følger en oversigt over de faggrupper, der er anvendt i Personale i tal: Akademikere eksklusiv læger. Administrativt AC-personale er eksempelvis administrative AC ere ansat i Fællesområdet, i sygehus- og klinikledelserne. Klinisk AC-personale er akademikere med ikke-administrative opgaver eksempelvis psykologer, farmaceuter, kemikere, tandlæger, fysikere mv. ansat på hospitalerne. Bioanalytikere/laboratoriepersonale: Bioanalytikere og laboranter. Ergoterapeuter/Fysioterapeuter Jordemødre Kontorpersonale mv.: Kontorpersonale, IT-personale, miljøpersonale og tandklinikpersonale. Ledere: Ansatte efter Chefaftale, lægelige chefer (med ledelsesansvar), ledende overtandlæger, sygehusapoteker, kontor- og IT-personale med ledelsesfunktioner, ledende lægesekretærer, ledende servicepersonale, ledere under Sundhedskartellet, køkkenledere, ledende socialrådgivere, ledende lærere, ledende socialpædagoger, ledende værkstedspersonale, ledende audiologiassistenter, akademikere med ledelse, tekniske chefer samt maskinmestre med ledelse. Lægesekretærer: Lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer. Overlæger mv.: Overlæger, speciallægekonsulenter samt sygehuslæger. Pædagoger/lærere/omsorgspersonale: Pædagoger, lærere, omsorgspersonale samt pædagogstuderende i praktik. Servicepersonale: Sygehusportører, depotassistenter, regionsbetjente, skolebetjente, pedeller, chauffører, apoteksmedhjælpere, beskæftigelsesvejledere, ansatte efter håndværkeroverenskomsten, teknisk personale, gartnere, specialarbejdere, køkkenpersonale, ernæringsassistenter, rengørings-, hus- og serviceassistenter samt piccoliner. 30

31 Sygeplejersker Radiografer Social- og sundhedsassistenter mv.: Social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere samt ikke uddannet sundhedspersonale. Yngre læger: Yngre læger, praksisreservelæger, honorarlønnede læger samt stud.med., der ansættes som vikarer. Elever: Social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, kontorelever, audiologiassistentelever, neurofysiologiassistentelever, ernæringsassistentelever, serviceassistentelever, lager- og logistikelever, ejendomserviceteknikerelever, pædagogisk assistentelever samt håndværkerlærlinge. Øvrige: Farmakonomer, fotografer, grafisk personale, journalister, socialrådgivere, neurofysiologiassistenter, audiologiassistenter, tolke, optikere, fodterapeuter, projektmedarbejdere, tandplejere, eksterne undervisere, arbejdsmiljøkonsulenter samt honorarlønnede (ekskl. læger). Beskæftigelse Fuld tid: Månedslønnede ansatte med en ansættelsesbrøk = 37 timer/uge Deltid: Månedslønnede ansatte med en ansættelsesbrøk på mindre end 37 timer/uge Ansættelsesbrøk: Det antal timer en ansat, jf. sit ansættelsesbrev, er ansat til at arbejde pr. uge Beskæftigelsesgrad: Det antal timer, som den ansatte præsterer (inkl. merarbejde og eksl. overarbejde) Ansatte på særlige vilkår Fleksjob Fleksjob er en mulighed for personer, der ikke er berettigede til førtidspension, men som heller ikke kan få eller fastholde et arbejde på normale vilkår. For at kunne få et fleksjob skal arbejdsevnen være varigt nedsat, og alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. I Region Nordjylland var der i 2016 ansatte i fleksjob i såvel gammel ordning (med lønrefusion fra før 2013) som ny ordning (uden lønrefusion til den ansættende virksomhed gældende fra 2013). Løntilskud Ansættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret. Det kan foregå hos private og offentlige arbejdsgivere samt hos organisationer og foreninger. Arbejdsgiveren ansætter en ledig og modtager et tilskud til lønnen. Forløbet er tidsbegrænset. Den ansatte i løntilskud er omfattet af samme regler/overenskomst som ordinært ansatte med den særlige undtagelse, at ved ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver kan man højest få løn, der svarer til den individuelle dagpengesats Job med løntilskud for førtidspensionister Tidligere kendt som skånejob. Job med løntilskud for førtidspensionister er et tilbud til personer, som ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Tilbuddet kan være på fuld tid og deltid, og det kan være job i både private og offentlige virksomheder. Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen i samarbejde med de faglige organisationer. Servicejob Fra 2000 og frem til 2002 var det hos offentlige arbejdsgivere muligt at oprette og ansætte medarbejdere i servicejob. Servicejob var varige stillinger, og ansættelsen skete på ordinære løn og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren modtog og modtager fortsat et særligt tilskud i hele ansættelsesperioden. 31