LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE"

Transkript

1 LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE 11:47 Redigeret af: Simon Calmar Andersen Søren C. Winter

2

3 11:47 LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE REDIGERET AF: SIMON CALMAR ANDERSEN SØREN C. WINTER KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie Undersøgelsens følgegruppe: Grethe Andersen, Skolerådets formandskab Anders Balle, Skolelederforeningen Per B. Christensen, Næstved Kommune Stephan Hermann, Professionshøjskolen Metropol Dorte Lange, Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg i Danmarks Lærerforening Mogens Lorentzen, Frie Skolers Ledere Lise Nordvig Rasmussen, sekretariatet for Skolerådet, Uddannelsesstyrelsen Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Martin Lehmann/Polfoto Netpublikation 2011 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 11 SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER 1 BAGGRUND, FORMÅL OG SAMMENFATNING 15 SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER Baggrund og formål 15 Datagrundlag 17 Sammenfatning af analyseresultaterne 20 Konklusion 29 2 DATAMATERIALE OG METODE 31 MOGENS JIN PEDERSEN & ULRIK HVIDMAN Data 32 Repræsentativitet 36 Elevlæring, elevtrivsel og lærertrivsel 38

6 Sammenhænge mellem læring og trivsel 46 Baggrundsvariable 49 De statistiske analysemodeller 52 Om tolkningen af de statistiske sammenhænge mellem former for skoleledelse, læring, elevtrivsel og lærertrivsel 54 3 SKOLELEDERES EFTERUDDANNELSE I LEDELSE 59 KENNETH J. MEIER, MOGENS JIN PEDERSEN & ULRIK HVIDMAN Lederuddannelse og læring 62 Lederuddannelse, elev- og lærertrivsel 64 Konklusion 65 4 SKOLENS AUTONOMI 69 SIMON CALMAR ANDERSEN Skolernes autonomi og elevernes resultater 72 Konklusion 74 5 SKOLELEDELSENS EKSTERNE SAMARBEJDE 77 LAURENCE J. O TOOLE, JR. & MOGENS JIN PEDERSEN Netværk med skolens ledelse 79 Sammenhæng mellem samarbejde og læring 81 Netværk og trivsel 82 De enkelte samarbejdsrelationers betydning 83 Samarbejdet med skolebestyrelsen 84 Konklusion 85 6 FAGLIG MÅLSTYRING OG OPFØLGNING 87 VIBEKE LEHMANN NIELSEN & ULRIK HVIDMAN Faglig målstyring og opfølgning i skolen 89 Betydningen af faglig målstyring for elevlæring og elev- og lærertrivsel 92

7 Konklusion 94 7 ORGANISERING AF LÆRERSAMARBEJDET 95 PER FIBÆK LAURSEN & MOGENS JIN PEDERSEN Tidligere forskning 97 Hypoteser 98 Måling af organiseringsformer og samarbejde 99 Resultater 101 Konklusion PERSONALELEDELSE AF LÆRERE 105 ANDERS ROSDAHL & ULRIK HVIDMAN Rekruttering 107 Udvikling 109 Motivering 110 Konklusion PÆDAGOGISK LEDELSE 115 SØREN C. WINTER & MOGENS JIN PEDERSEN International forskning 116 Pædagogisk skoleledelse i Danmark 118 Måling af pædagogisk ledelse 122 Pædagogisk ledelse og læring 128 Pædagogisk ledelse og elev- og lærertrivsel 132 Konklusion BETYDNINGEN AF SOCIALE FORHOLD FOR LÆRING OG TRIVSEL 139 ULRIK HVIDMAN & MOGENS JIN PEDERSEN Elevlæring 141 Elevtrivsel og lærertrivsel 142

8 BILAG 145 Link til separat teknisk bilag 145 LITTERATUR 147 SFI-RAPPORTER SIDEN

9 FORORD Denne rapport belyser sammenhængen mellem skoleledelse, faglig læring og trivsel blandt elever og lærere i folkeskolen. Det er den anden rapport, der er udarbejdet som led i undersøgelsen Skoleledelse i folkeskolen, som Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) i oktober 2010 bad SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at gennemføre. Det skete, efter at Skolerådets formandskab havde bedt styrelsen om, at der blev foretaget en sådan undersøgelse. SFI fik overdraget undersøgelsen, efter at Skolestyrelsen havde sendt opgaven i udbud. Baggrunden for undersøgelsen er, at der stadig mangler en del i at nå den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at forbedre de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse er der derfor behov for mere viden om, hvad der kendetegner skoleledelsen på folkeskoler, hvor medarbejdere og elever trives og leverer høje faglige resultater. Undersøgelsens første rapport, som udkom i september 2011, havde titlen Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse. Denne anden rapport undersøger som nævnt sammenhængen mellem skoleledelse, elevernes faglige læring og trivsel blandt elever og lærere. Disse sammenhænge belyses ved hjælp af survey-undersøgelser af skoleledere og deres skoler, dansk- og matematiklærere i 9. klasser, elever og deres forældre samt registerdata om skolerne samt elevernes karakterer i dansk og matematik og deres sociale baggrund. 7

10 Undersøgelsen er gennemført af SFI i samarbejde med forskere fra en række andre forskningsinstitutioner i Danmark og USA. Undersøgelsen ledes af professor Søren C. Winter fra SFI, som også har redigeret denne rapport i samarbejde med lektor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Herfra kommer også en anden af rapportens forfattere, lektor Vibeke Lehmann Nielsen, som også er tilknyttet SFI. Andre forfattere er professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, professor Kenneth J. Meier fra University of Texas A&M og professor Laurence J. O Toole, Jr. fra University of Georgia, som begge hører til de førende internationale forskere inden for skoleledelse, forskningsleder Anders Rosdahl fra SFI, samt Mogens Jin Pedersen og Ulrik Hvidman, som begge er videnskabelige assistenter ved SFI. Desuden har en række andre medarbejdere fra SFI deltaget i forskellige delopgaver vedrørende undersøgelsen, herunder udarbejdelse af undersøgelsesdesign, gennemførelse af kvalitative feltstudier, dataindsamling vedrørende survey, oparbejdelse af registerdata eller oversættelse. Disse medarbejdere er post.doc. Siddhartha Baviskar, ph.d.-studerende Ida Gran Andersen og Maria Falk Mikkelsen, videnskabelig assistent Anders Posselt Langhede og studentermedhjælperne Mikkel Lynggaard og Therese Labriola. Indsamlingen af survey-data vedrørende skoleledere, skoler og lærere via internet er sket i samarbejde med dels SFI Survey, dels Inter- Research A/S. Survey-data vedrørende elever og deres forældre om elevtrivsel er indsamlet af SFI Survey som led i SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995 og velvilligt stillet til rådighed af undersøgelsens leder, seniorforsker Mai Heide Ottesen. Andre survey-data om elevtrivsel er velvilligt stillet til rådighed af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), ligesom registerdata om skoler og elever er leveret af UNI-C, Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) og Danmarks Statistik. Professor Paul Bingley og forsker Vibeke Myrup Jensen fra SFI har medvirket ved oparbejdelsen af registerdata. Undersøgelsen af Skoleledelse i folkeskolen og dens dataindsamling er gennemført i et samarbejde med et større forskningsprojekt om Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer, der ligeledes gennemføres af SFI under ledelse af professor Søren C. Winter og med samme projektdeltagere. Denne undersøgelse støttes af Det Strategiske Forskningsråd, SFI og Aarhus Universitet. Resultater herfra vil senere 8

11 blive formidlet i videnskabelige artikler, ph.d.-afhandlinger og i mere populærvidenskabelig form i perioden Dataindsamlingen til de to undersøgelser er sket under et paraplyprojekt med titlen Skoleledelse, undervisning, læring og trivsel. Vi retter en tak til de mange skoleledere og deres administrative medarbejdere samt lærere i dansk og matematik i 9.-klasser, der har medvirket i vores kvalitative forundersøgelser og i vores survey af skoleledere, skoler og lærere, ligesom vi takker skoleelever og deres forældre for deres medvirken i survey-undersøgelser af elevtrivsel. Projektgruppen har modtaget en række konstruktive kommentarer til undersøgelsens design, udkast til spørgeskemaer og rapportudkast fra en følgegruppe, som besidder en stor viden om praksis på skoleområdet. Følgegruppens sammensætning fremgår af kolofonen. Undersøgelserne har desuden modtaget bistand og rådgivning vedrørende undersøgelsens tilrettelæggelse fra Skolelederforeningen, Uddannelsesstyrelsen, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, DCUM, UNI-C og Danmarks Statistik. Endelig har lektor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og AKF, givet en række konstruktive kommentarer til rapporten som ekstern referee. København, december 2011 JØRGEN SØNDERGAARD 9

12

13 RESUMÉ SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER Internationale undersøgelser peger på, at skoleledelsens udformning har en væsentlig betydning for elevers faglige læring. Men der eksisterer ikke megen viden om, hvilke former for skoleledelse der i dansk sammenhæng bedst muligt understøtter elevernes faglige udbytte af deres skolegang, samtidig med at både de og lærerne trives. I denne rapport undersøger vi betydningen af skoleledelse inden for følgende områder: skoleledernes efteruddannelse i ledelse, skolernes autonomi, skoleledelsens eksterne samarbejde, skolernes faglige målstyring og opfølgning, organiseringen af lærersamarbejdet, personaleledelsen af lærere og skoleledelsernes pædagogiske ledelse. Undersøgelsen er landsdækkende og er baseret på surveyundersøgelser af 501 skoleledere, lærere, forældre og henholdsvis og elever på folkeskoler kombineret med data om elevers karakterer i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse og deres sociale baggrund. Rapporten giver således et bredt billede af sammenhængen mellem på den ene side mange forskellige aspekter af skoleledelse og på den anden side forskellige mål for elevernes faglige læring, deres trivsel og lærernes trivsel. Det er den hidtil mest omfattende undersøgelse i Danmark af disse spørgsmål. Samlet set tegner der sig tre konklusioner. For det første tegner der sig på tværs af analyserne i kapitlerne et billede af, at de skoler, der 11

14 har de bedste faglige resultater uden at det går ud over elevernes og lærernes trivsel er dem, hvor fagligheden er i højsædet, og hvor skolerne har høj grad af autonomi til at udvikle den. Specielt i forhold til elevernes faglige præstation synes det nemlig at være følgende faktorer, der har en positiv betydning: At skolelederen har nogen men ikke nødvendigvis megen lederuddannelse At skolen har høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse At der er en kultur på skolen, der vægter faglighed højt At lærerne samarbejder i team særligt team omkring den enkelte klasse og diskuterer de pædagogiske metoder med hinanden At skolelederen ved læreransættelser lægger vægt på ansøgernes faglige kvalifikationer fra læreruddannelsen At skolelederen ikke benytter økonomiske belønninger som motivationsfaktor. For det andet finder vi meget få sammenhænge mellem på den ene side skoleledelse og på den anden side elevernes og lærernes trivsel. Tilsyneladende oplever eleverne en bedre trivsel på skoler, hvor skolelederen lægger vægt på lærernes faglige resultater fra læreruddannelsen ved ansættelsen, og hvor lærerne efteruddannes meget. Og forældrene oplever en bedre trivsel hos deres barn på skoler, hvor skolelederen har en vis om end ikke nødvendigvis lang efteruddannelse i ledelse. Resultaterne vedrørende elevtrivsel er imidlertid ikke særligt robuste, idet de kun ses ved anvendelsen af et af undersøgelsens tre trivselsmål. Vi finder imidlertid generelt, at elever, der er fagligt dygtige, også trives bedre (og omvendt). Men tilsyneladende har skoleledelse ikke stor betydning for elevernes trivsel. Hvad angår trivselen blandt lærerne, synes de at trives bedre på skoler, hvor der er en høj faglig kultur blandt lærerne, som diskuterer pædagogiske metoder med hinanden, og på skoler, hvor skoleledelsen involverer sig meget i pædagogiske spørgsmål. Navnlig ser kombinationen af en instruerende pædagogisk ledelsesform og en stærk faglig lærerkultur ud til at være gavnlig for lærernes trivsel. 12

15 For det tredje er der en del elementer i forhold til skoleledelse, som vi ville have forventet havde en stor betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen, der faktisk ikke har nogen statistisk dokumenterbar sammenhæng hermed. Det skal dog bemærkes, at mens survey-undersøgelsen af skoleledelse er foretaget i 2011, har vi været nødt til at basere analyserne på tidligere karakterdata fra årene 2009 og Det skyldes, at karakterdata fra 2011 ikke har været tilgængelige inden for den publiceringsfrist, som undersøgelsen er pålagt. Manglen på nyere karakterdata bevirker for det første, at sammenhængene mellem skoleledelse og karakterer må forventes at være svagere, end hvis karaktererne var målt efter gennemførelsen af vores survey. Det er derfor i flere tilfælde vanskeligt med sikkerhed at sige, om skoleledelse kunne have nogle effekter, som vi ikke har kunnet finde her. For det andet er det usikkert, i hvilket omfang de sammenhænge, vi finder mellem skoleledelse og læring, er udtryk for, at skoleledelse påvirker elevernes udbytte af undervisningen, og i hvilket omfang det er tidligere elevers faglige præstationer, der påvirker skoleledelsen. Det er noget, som der er mulighed for at undersøge nærmere i senere forskning. Specielt giver rapporten anledning til at se nærmere på følgende forhold: Hvordan kan det være, at vi finder, at elever lærer mindre, og at både de og lærerne trives dårligere på skoler, hvor ledelsen aktivt samarbejder med andre aktører såsom socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og skolebestyrelsen? Er det, fordi ledelsen reagerer på dårlige resultater og et dårligt skoleklima ved at udbygge samarbejdet med disse parter og har det i så fald en positiv effekt for eleverne på længere sigt? Eller tager ledelsens samarbejde med andre aktører på nogle skoler så megen tid, at det går ud over den interne ledelse af skolen? Hvis det er forskellige former for pædagogisk ledelse, som gavner henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever hvordan finder skoleledelsen så den bedste balance på skoler med et blandet elevgrundlag? Hvordan kan det være, at vi ikke finder nogen sammenhæng mellem læreres efteruddannelse og elevernes læring og at vi ikke kan se nogen effekt af, om lederne har kort eller lang efteruddannelse i ledelse? Måske er indholdet i efteruddannelserne meget bredt og forskelligartet, 13

16 og noget kunne tyde på, at i hvert fald ikke alle former for efteruddannelse har lige stor betydning for, hvad eleverne lærer. Samtidig giver rapporten også et fingerpeg om, i hvilken retning svarene på nogle af disse spørgsmål skal findes. Når de mange forhold ved skoleledelse, som ikke ser ud til at have en sammenhæng med elevernes læring og trivsel, sammenholdes med de faktorer, som faktisk viser sig at have en betydning, jævnfør listen ovenfor, peger det nemlig på, at skoleledelse i meget høj grad handler om at skabe et stærkt fagligt miljø på skolen og ikke så mange andre ting. Denne rapport er den anden og sidste rapport i undersøgelsen af Skoleledelse i folkeskolen, som udarbejdes for Uddannelsesstyrelsen på foranledning af Skolerådets formandskab. Undersøgelserne er gennemført af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og USA. Den første rapport, Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse, gav en beskrivelse af de typer af skoleledelse, der kendetegner danske folkeskoler. Den viste ligeledes, hvordan skolernes ledelse afhænger af deres ydre vilkår, ligesom den opstillede hypoteser om betydningen af former for skoleledelse for læring samt trivsel blandt elever og lærere. Det er disse hypoteser, der danner baggrund for analyserne i denne anden rapport. 14

17 KAPITEL 1 BAGGRUND, FORMÅL OG SAMMENFATNING SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER For at indfri den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at hæve skoleelevernes faglige niveau. Internationale undersøgelser peger på, at skolens ledelse har en væsentlig betydning for elevernes faglige læring, men der mangler viden om betydningen af skoleledelse i en dansk sammenhæng og om, hvilke former for skoleledelse der kan sikre den bedst mulige faglige læring, samtidig med at både eleverne og skolernes ansatte trives. På denne baggrund har Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) bedt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at undersøge skoleledelse i folkeskolen. Den samlede undersøgelse skal kortlægge de rammer og vilkår, der gælder for skoleledelsen i folkeskolen, herunder hvilke opgaver skoleledelsen har, og hvordan disse prioriteres. Ligeledes skal undersøgelsen kortlægge de former for skoleledelse, der findes blandt folkeskolerne, og hvorledes skoleledelsen påvirkes af skolernes forskellige vilkår. Derudover skal undersøgelsen pege på sammenhænge mellem på den ene side skoleledelse og på den anden side elevernes og medarbejdernes trivsel samt elevernes faglige resultater. Den første rapport, Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse, blev offentliggjort september Denne første rapport beskrev, hvilke former for skoleledelse der er at finde i de danske folkeskoler anno 2011, og afdækkede, hvilken betydning den enkelte 15

18 skoles særlige vilkår har for, hvordan skolen ledes. Rapporten fokuserede herunder på følgende vilkår: skolernes grad af autonomi i forhold til kommunen, antallet af elever og deres sociale sammensætning og graden af konkurrence fra andre skoler i lokalområdet. På baggrund af den eksisterende danske og internationale forskning på området og kvalitative analyser på seks udvalgte skoler fremsatte rapporten endvidere en række hypoteser om, hvordan skoleledelse påvirker elevernes faglige resultater og trivsel samt lærernes trivsel. Disse hypoteser om betydningen af skoleledelse var organiseret inden for syv hovedtemaer: Skolelederes efteruddannelse i ledelse Skolens autonomi Skoleledelsens eksterne samarbejde Faglig målstyring og opfølgning Organiseringen af lærersamarbejdet Personaleledelse af lærere Pædagogisk ledelse. I denne rapport tager vi et første skridt i forhold til at analysere betydningen af skoleledelse på disse områder. Det gør vi ved at sammenholde oplysninger om skoleledelse fra spørgeskemaundersøgelserne blandt landets skoleledere og lærere med oplysninger om: 1. Elevernes karakterer ved 9.-klasses-afgangsprøve 2. Elevernes egne og deres forældres vurdering af elevernes trivsel i skolen 3. Lærernes oplevelse af egen trivsel samt lærernes korttidssygefravær som en anden indikator for (negativ) lærertrivsel. I forhold til den hidtidige, forskningsbaserede viden om betydningen af skoleledelse i Danmark som ikke er særlig omfattende giver denne rapport en bred og sammenhængende belysning af mange forskellige aspekter af skoleledelse, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen samt elevernes og lærernes trivsel. I mange tilfælde bekræftes de hypoteser, vi havde på forhånd, men der er også mange sammenhænge, der ikke er, som vi umiddelbart havde forventet. I det følgende præsenterer vi kort det datagrundlag, som denne rapport bygger på. Derefter sammenfatter vi hovedresultaterne fra kapit- 16

19 lerne 3-9, som hver især fokuserer på ét af de nævnte syv hovedtemaer angående skoleledelse. På denne baggrund sammenfatter vi disse resultater i en tværgående analyse vedrørende sammenhænge mellem skoleledelseselementer og henholdsvis læring, elevtrivsel og lærertrivsel. Endelig konkluderer vi på tværs af de enkelte kapitler, hvilke former for skoleledelse der synes at fremme elevernes faglige præstationer, uden at det går ud over deres og lærernes trivsel. I rapportens kapitel 2 beskriver vi data og de anvendte metoder mere udførligt, mens den rent tekniske rapportering af de anvendte mål for skoleledelse, elevlæring og trivsel samt de anvendte regressionsmodeller er placeret i et separat teknisk bilag, der kan hentes særskilt på I kapitel 3 til 9 fremlægger vi analyserne af de ovennævnte syv hovedtemaer. Hvert af disse kapitler indledes med en introduktion til temaet og en diskussion af et udvalg af den relevante forskning på området, hvorefter vi præsenterer resultaterne af vores selvstændige dataanalyser. Kapitel 10 indeholder en beskrivelse af de faktorer, der i analyserne alene fungerer som kontrolvariable navnlig forhold vedrørende elevernes sociale baggrund, jævnfør nedenfor. Elevernes sociale baggrund har også i sig selv meget stor betydning for elevernes karakterer og trivsel. Således forklarer elevernes sociale baggrundsforhold hele 22 procent af forskellene i deres karakterer. DATAGRUNDLAG Undersøgelsen trækker på flere forskellige datakilder, som vi kort vil gennemgå i det følgende. Til at måle de forskellige former for skoleledelse benytter vi en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på folkeskoler, der blev gennemført i marts-april Vi fik svar fra skoleledere på 488 af de i alt 983 folkeskoler med 9. klassetrin, som fik tilsendt et internetbaseret spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 50 pct. Undersøgelsen er forholdsvis repræsentativ. I forhold til skolestørrelse, gennemsnitlige elevkarakterer og et mål for gennemsnitlig elevsammensætning (stærksvag familiebaggrund) adskiller de skoler, hvorfra der foreligger svar, sig således ikke væsentligt fra samtlige skoler. Skolerne blev desuden bedt om at besvare et kort spørgeskema til belysning af forskellige faktuelle forhold ved skolen. 17

20 Desuden benyttes en spørgeskemaundersøgelse blandt dansk- og matematiklærere i 9. klasse til at måle visse aspekter af skoleledelse, som de opleves af lærerne, samt lærernes trivsel i skolen med videre. Der blev udsendt spørgeskema til dansk- og matematiklærere i 9. klasser, hvor vi fik svar fra lærere med en svarprocent på 57 pct. Til at måle betydningen af skoleledelsen for elevernes læring i form af deres faglige udbytte af deres skolegang benytter vi oplysninger om elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 2009 og 2010 i dansk (retskrivning, læsning og skriftlig fremstilling) og matematik (færdighedsregning og problemregning). Vi vurderer, at bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver har bedre mulighed for at ske på et objektivt grundlag end de mundtlige eksamener. Vores karakterdata er baseret på elever fra de undersøgte skoler. Dansk og matematik er valgt, fordi de begge er centrale fag inden for henholdsvis det humanistiske og naturvidenskabelige fagområde. Samtidig er de to fag tilsammen særdeles repræsentative for elevernes samlede færdigheder. Der er nemlig en meget tæt sammenhæng mellem elevernes karaktergennemsnit i dansk og matematik og deres samlede karaktergennemsnit, så fx de elever, der opnår høje karakterer i skriftlig dansk og matematik, med meget stor sandsynlighed også klarer sig godt samlet i alle fag under ét. Hvor vi i nærværende rapport omtaler elevlæring, refererer vi således til den gennemsnitlige karakterscore for afgangseksamen for 9. klasse i dansk og matematik for årene 2009 og Inden for den frist, som Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) har fastsat for publicering af denne rapport, har det desværre ikke været muligt at få adgang til data for elevernes karakterer i Vi har således været nødt til at måle elevlæring i form af karakterer på et tidligere tidspunkt end vores måling af skoleledelse i Dette forhold bevirker for det første, at sammenhængene mellem skoleledelse og karakterer må forventes at være svagere, end hvis karaktererne var målt efter gennemførelsen af vores survey. For det andet er det usikkert, i hvilket omfang de sammenhænge, vi finder mellem skoleledelse og elevlæring, er udtryk for, at skoleledelse påvirker elevernes faglige udbytte af undervisningen, og i hvilket omfang det er tidligere elevers faglige præstationer, der påvirker skoleledelsen. Det er imidlertid muligt senere at foretage mere sikre undersøgelser på basis af nyere karakterdata som led i en anden større under- 18

21 søgelse, som projektgruppen gennemfører vedrørende Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer. Denne undersøgelse omfatter også frie skoler. Den støttes af Det Strategiske Forskningsråd, SFI og Aarhus Universitet og varer til begyndelsen af De to undersøgelser er tæt koordineret. Til måling af elevernes trivsel benytter vi data fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995, der følger børn født inden for en given 1½ måneds periode i 1995, samt en af deres forældre, primært moderen. Til rapportens analyser anvender vi data indsamlet i forbindelse med undersøgelsens femte indsamlingsrunde med personlige interview, der blev foretaget i marts-juni 2011, og som fik svar fra af eleverne (76 pct.) og fra af forældrene (78 pct.). Endvidere er der i alle analyserne taget højde for en omfattende række af oplysninger om elevernes sociale baggrund. Det er velkendt, at elevernes baggrund betyder meget for, hvordan de klarer sig i skolen. Hvis nogle typer af skoleledelse navnlig udøves på skoler med fx ressourcestærke elever og man ikke tog højde for dette i de statistiske analyser ville man fejlagtigt komme til at slutte, at det var denne type skoleledelse, der havde positive effekter, selvom det i virkeligheden var elevernes stærke forældrebaggrund, der gav de gode resultater. Derfor kontrollerer vi i analyserne for mange oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst, etnicitet med videre. Vi har fået adgang til disse data via Danmarks Statistiks registre i anonymiseret form. Det bør bemærkes, at en belysning af sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes alsidige udvikling ikke er et fokusområde for denne rapport. Hermed dog ikke være sagt, at dette aspekt af folkeskolens formål nødvendigvis har mindre betydning end elevernes faglige færdigheder og trivsel. Som nævnt beskriver vi de anvendte data og metoder nærmere i kapitel 2, mens en rent teknisk rapportering af de anvendte mål for læring og trivsel og af de foretagne dataanalyser præsenteres i det omtalte tekniske bilag, der kan hentes særskilt på 19

22 SAMMENFATNING AF ANALYSERESULTATERNE I det følgende sammenfatter vi først resultaterne af analyserne af hvert af de syv hovedtemaer (kapitel 3 til 9), hvorefter resultaterne sammenfattes på tværs af disse kapitler. SKOLELEDERES EFTERUDDANNELSE I LEDELSE Skoleledere skal kunne varetage mange forskellige opgaver. De skal kunne administrere en stor organisation økonomisk, de skal kunne rekruttere og fastholde dygtige lærere, og så skal de ikke mindst kunne lede skolen pædagogisk. Nogle af disse kompetencer har de uddannelse i, og andre skal læres og udvikles, efter de er blevet ledere. Derfor er der god grund til at tro, at ledernes efteruddannelse er noget, der har betydning for, hvordan skolen fungerer. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til, om lederne har taget korte efteruddannelseskurser i ledelse, længere fælleskommunale skolelederkurser på COK eller diplom- eller masteruddannelser i ledelse. Når vi sammenholder disse oplysninger med oplysningerne om eleverne og lærerne, ser vi, at eleverne har et større fagligt udbytte og trives bedre efter deres forældres vurdering på de skoler, hvor skolelederne har fået efteruddannelse i ledelse. Der ser dog ikke ud til at være nogen forskel på, om lederne har fået en kortere eller længere lederuddannelse. I forhold til lærerne finder vi tegn på, at lærerne trives dårligere på skoler, hvor lederne har gennemført lange efteruddannelsesforløb i form af diplom- og masteruddannelser. Det kan måske hænge sammen med, at lederne i den periode er mindre til stede på skolen. Den statistiske sammenhæng er dog noget usikker. Resultaterne peger på, at efteruddannelse i ledelse fortsat er et væsentligt indsatsområde, men også, at der måske kan være grund til at kigge nærmere på indholdet af de forskellige lederuddannelser for at få et bedre billede af, hvad det er for indhold i uddannelserne, der giver de positive resultater for eleverne. SKOLENS AUTONOMI I forhold til den politiske ledelse af offentlige organisationer, herunder skoler, er der et klassisk dilemma mellem den demokratiske styring og skolernes autonomi. På den ene side er der en legitim forventning om, at 20

23 skolerne må indrette sig efter de demokratisk valgte politikeres ønsker i forhold til, hvordan skolerne skal arbejde. På den anden side kan man godt forestille sig, at de politiske målsætninger i nogle tilfælde lettere opnås, hvis skolelederne gives en vis grad af autonomi i forhold til, hvordan målene indfris. Deri ligger også, at nogle former for autonomi måske er vigtigere end andre former. I undersøgelsen er skolelederne blevet spurgt om, hvor meget indflydelse de oplever, at kommunen har i forhold til ansættelse af lærere, fastsættelse af faglige mål for skolen og undervisningens tilrettelæggelse. Resultaterne viser, at eleverne har bedre faglige præstationer på skoler, der har en høj grad af autonomi til fastlæggelse af faglige mål og til tilrettelæggelse af undervisningen og valg af metoder. Derimod er der ikke nogen statistisk sammenhæng mellem autonomi i forhold til ansættelse af lærere og elevpræstationer. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem graden af autonomi og lærernes trivsel, mens en enkelt analyse indikerer, at eleverne trives bedre på skoler med en høj grad af autonomi. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at sige, om det faktisk er den høje grad af autonomi på de to områder, der giver de gode faglige elevpræstationer, eller om det fx er et udtryk for, at skoler, hvor elever i forvejen klarer sig godt fagligt, får mere frihed til at fastsætte de faglige mål fremadrettet. Det er spørgsmål, som vil kunne belyses nærmere, når nye data for elevernes resultater bliver tilgængelige. SKOLELEDELSENS EKSTERNE SAMARBEJDE Skoleledere skal lede skolen internt i forhold til lærere og elever. Men der er også en ikke-ubetydelig del af arbejdet, der består i at samarbejde med aktører uden for skolerne både for at udnytte de muligheder, sådanne samarbejdsrelationer giver, og for at skærme skolen og lærernes undervisning mod uhensigtsmæssige forstyrrelser udefra. Skolelederne er blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med en række eksterne aktører såsom Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), skoleforvaltningen, socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelsesinstitutioner med flere. Udover det eksterne samarbejde er skolelederne også blevet spurgt om samarbejdet med skolebestyrelsen. Endelig belyses det, i hvilken grad skolelederne oplever samarbejdet med hver af disse aktører på en skala fra meget konfliktfyldt til meget godt. Resultaterne viser, at eleverne har et dårligere karaktergennemsnit på skoler, hvor ledelsen har et omfat- 21

LEDELSE AF FOLKESKOLERNE

LEDELSE AF FOLKESKOLERNE LEDELSE AF FOLKESKOLERNE VILKÅR OG FORMER FOR SKOLELEDELSE 11:39 MOGENS JIN PEDERSEN ANDERS ROSDAHL SØREN C. WINTER ANDERS POSSELT LANGHEDE MIKKEL LYNGGAARD 11:39 LEDELSE AF FOLKESKOLERNE VILKÅR OG FORMER

Læs mere

LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN

LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN 13:09 REDIGERET AF SØREN C. WINTER OG VIBEKE LEHMANN NIELSEN 13:09 LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN REDIGERET AF: SØREN C.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 STATISTISKE ANALYSER AF FOLKESKOLENS BETYDNING FOR UNGES PÅBEGYNDELSE OG GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE 10:24 Vibeke Myrup Jensen Lisbeth Palmhøj Nielsen 10:24 VEJE

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

IDRÆTSKLASSER PLADS TIL IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE

IDRÆTSKLASSER PLADS TIL IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE IDRÆTSKLASSER PLADS TIL IDRÆTSTALENTER I DEN DANSKE FOLKESKOLE PROJEKTBESKRIVELSE FEBRUAR 2013 Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2 Idrætsklasser - plads til idrætstalenter i den danske

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Motivation og styring i første linje

Motivation og styring i første linje Motivation og styring i første linje Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Disposition 1. Hvad er motivation? 2.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i Randers

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 15:14 BEATRICE SCHINDLER RANGVID VIBEKE MYRUP JENSEN SARAH SANDER NIELSEN 15:14 FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE BEATRICE SCHINDLER

Læs mere