LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE"

Transkript

1 LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE 11:47 Redigeret af: Simon Calmar Andersen Søren C. Winter

2

3 11:47 LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE REDIGERET AF: SIMON CALMAR ANDERSEN SØREN C. WINTER KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 LEDELSE, LÆRING OG TRIVSEL I FOLKESKOLERNE Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie Undersøgelsens følgegruppe: Grethe Andersen, Skolerådets formandskab Anders Balle, Skolelederforeningen Per B. Christensen, Næstved Kommune Stephan Hermann, Professionshøjskolen Metropol Dorte Lange, Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg i Danmarks Lærerforening Mogens Lorentzen, Frie Skolers Ledere Lise Nordvig Rasmussen, sekretariatet for Skolerådet, Uddannelsesstyrelsen Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Martin Lehmann/Polfoto Netpublikation 2011 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 11 SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER 1 BAGGRUND, FORMÅL OG SAMMENFATNING 15 SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER Baggrund og formål 15 Datagrundlag 17 Sammenfatning af analyseresultaterne 20 Konklusion 29 2 DATAMATERIALE OG METODE 31 MOGENS JIN PEDERSEN & ULRIK HVIDMAN Data 32 Repræsentativitet 36 Elevlæring, elevtrivsel og lærertrivsel 38

6 Sammenhænge mellem læring og trivsel 46 Baggrundsvariable 49 De statistiske analysemodeller 52 Om tolkningen af de statistiske sammenhænge mellem former for skoleledelse, læring, elevtrivsel og lærertrivsel 54 3 SKOLELEDERES EFTERUDDANNELSE I LEDELSE 59 KENNETH J. MEIER, MOGENS JIN PEDERSEN & ULRIK HVIDMAN Lederuddannelse og læring 62 Lederuddannelse, elev- og lærertrivsel 64 Konklusion 65 4 SKOLENS AUTONOMI 69 SIMON CALMAR ANDERSEN Skolernes autonomi og elevernes resultater 72 Konklusion 74 5 SKOLELEDELSENS EKSTERNE SAMARBEJDE 77 LAURENCE J. O TOOLE, JR. & MOGENS JIN PEDERSEN Netværk med skolens ledelse 79 Sammenhæng mellem samarbejde og læring 81 Netværk og trivsel 82 De enkelte samarbejdsrelationers betydning 83 Samarbejdet med skolebestyrelsen 84 Konklusion 85 6 FAGLIG MÅLSTYRING OG OPFØLGNING 87 VIBEKE LEHMANN NIELSEN & ULRIK HVIDMAN Faglig målstyring og opfølgning i skolen 89 Betydningen af faglig målstyring for elevlæring og elev- og lærertrivsel 92

7 Konklusion 94 7 ORGANISERING AF LÆRERSAMARBEJDET 95 PER FIBÆK LAURSEN & MOGENS JIN PEDERSEN Tidligere forskning 97 Hypoteser 98 Måling af organiseringsformer og samarbejde 99 Resultater 101 Konklusion PERSONALELEDELSE AF LÆRERE 105 ANDERS ROSDAHL & ULRIK HVIDMAN Rekruttering 107 Udvikling 109 Motivering 110 Konklusion PÆDAGOGISK LEDELSE 115 SØREN C. WINTER & MOGENS JIN PEDERSEN International forskning 116 Pædagogisk skoleledelse i Danmark 118 Måling af pædagogisk ledelse 122 Pædagogisk ledelse og læring 128 Pædagogisk ledelse og elev- og lærertrivsel 132 Konklusion BETYDNINGEN AF SOCIALE FORHOLD FOR LÆRING OG TRIVSEL 139 ULRIK HVIDMAN & MOGENS JIN PEDERSEN Elevlæring 141 Elevtrivsel og lærertrivsel 142

8 BILAG 145 Link til separat teknisk bilag 145 LITTERATUR 147 SFI-RAPPORTER SIDEN

9 FORORD Denne rapport belyser sammenhængen mellem skoleledelse, faglig læring og trivsel blandt elever og lærere i folkeskolen. Det er den anden rapport, der er udarbejdet som led i undersøgelsen Skoleledelse i folkeskolen, som Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) i oktober 2010 bad SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at gennemføre. Det skete, efter at Skolerådets formandskab havde bedt styrelsen om, at der blev foretaget en sådan undersøgelse. SFI fik overdraget undersøgelsen, efter at Skolestyrelsen havde sendt opgaven i udbud. Baggrunden for undersøgelsen er, at der stadig mangler en del i at nå den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at forbedre de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse er der derfor behov for mere viden om, hvad der kendetegner skoleledelsen på folkeskoler, hvor medarbejdere og elever trives og leverer høje faglige resultater. Undersøgelsens første rapport, som udkom i september 2011, havde titlen Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse. Denne anden rapport undersøger som nævnt sammenhængen mellem skoleledelse, elevernes faglige læring og trivsel blandt elever og lærere. Disse sammenhænge belyses ved hjælp af survey-undersøgelser af skoleledere og deres skoler, dansk- og matematiklærere i 9. klasser, elever og deres forældre samt registerdata om skolerne samt elevernes karakterer i dansk og matematik og deres sociale baggrund. 7

10 Undersøgelsen er gennemført af SFI i samarbejde med forskere fra en række andre forskningsinstitutioner i Danmark og USA. Undersøgelsen ledes af professor Søren C. Winter fra SFI, som også har redigeret denne rapport i samarbejde med lektor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Herfra kommer også en anden af rapportens forfattere, lektor Vibeke Lehmann Nielsen, som også er tilknyttet SFI. Andre forfattere er professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, professor Kenneth J. Meier fra University of Texas A&M og professor Laurence J. O Toole, Jr. fra University of Georgia, som begge hører til de førende internationale forskere inden for skoleledelse, forskningsleder Anders Rosdahl fra SFI, samt Mogens Jin Pedersen og Ulrik Hvidman, som begge er videnskabelige assistenter ved SFI. Desuden har en række andre medarbejdere fra SFI deltaget i forskellige delopgaver vedrørende undersøgelsen, herunder udarbejdelse af undersøgelsesdesign, gennemførelse af kvalitative feltstudier, dataindsamling vedrørende survey, oparbejdelse af registerdata eller oversættelse. Disse medarbejdere er post.doc. Siddhartha Baviskar, ph.d.-studerende Ida Gran Andersen og Maria Falk Mikkelsen, videnskabelig assistent Anders Posselt Langhede og studentermedhjælperne Mikkel Lynggaard og Therese Labriola. Indsamlingen af survey-data vedrørende skoleledere, skoler og lærere via internet er sket i samarbejde med dels SFI Survey, dels Inter- Research A/S. Survey-data vedrørende elever og deres forældre om elevtrivsel er indsamlet af SFI Survey som led i SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995 og velvilligt stillet til rådighed af undersøgelsens leder, seniorforsker Mai Heide Ottesen. Andre survey-data om elevtrivsel er velvilligt stillet til rådighed af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), ligesom registerdata om skoler og elever er leveret af UNI-C, Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) og Danmarks Statistik. Professor Paul Bingley og forsker Vibeke Myrup Jensen fra SFI har medvirket ved oparbejdelsen af registerdata. Undersøgelsen af Skoleledelse i folkeskolen og dens dataindsamling er gennemført i et samarbejde med et større forskningsprojekt om Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer, der ligeledes gennemføres af SFI under ledelse af professor Søren C. Winter og med samme projektdeltagere. Denne undersøgelse støttes af Det Strategiske Forskningsråd, SFI og Aarhus Universitet. Resultater herfra vil senere 8

11 blive formidlet i videnskabelige artikler, ph.d.-afhandlinger og i mere populærvidenskabelig form i perioden Dataindsamlingen til de to undersøgelser er sket under et paraplyprojekt med titlen Skoleledelse, undervisning, læring og trivsel. Vi retter en tak til de mange skoleledere og deres administrative medarbejdere samt lærere i dansk og matematik i 9.-klasser, der har medvirket i vores kvalitative forundersøgelser og i vores survey af skoleledere, skoler og lærere, ligesom vi takker skoleelever og deres forældre for deres medvirken i survey-undersøgelser af elevtrivsel. Projektgruppen har modtaget en række konstruktive kommentarer til undersøgelsens design, udkast til spørgeskemaer og rapportudkast fra en følgegruppe, som besidder en stor viden om praksis på skoleområdet. Følgegruppens sammensætning fremgår af kolofonen. Undersøgelserne har desuden modtaget bistand og rådgivning vedrørende undersøgelsens tilrettelæggelse fra Skolelederforeningen, Uddannelsesstyrelsen, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, DCUM, UNI-C og Danmarks Statistik. Endelig har lektor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og AKF, givet en række konstruktive kommentarer til rapporten som ekstern referee. København, december 2011 JØRGEN SØNDERGAARD 9

12

13 RESUMÉ SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER Internationale undersøgelser peger på, at skoleledelsens udformning har en væsentlig betydning for elevers faglige læring. Men der eksisterer ikke megen viden om, hvilke former for skoleledelse der i dansk sammenhæng bedst muligt understøtter elevernes faglige udbytte af deres skolegang, samtidig med at både de og lærerne trives. I denne rapport undersøger vi betydningen af skoleledelse inden for følgende områder: skoleledernes efteruddannelse i ledelse, skolernes autonomi, skoleledelsens eksterne samarbejde, skolernes faglige målstyring og opfølgning, organiseringen af lærersamarbejdet, personaleledelsen af lærere og skoleledelsernes pædagogiske ledelse. Undersøgelsen er landsdækkende og er baseret på surveyundersøgelser af 501 skoleledere, lærere, forældre og henholdsvis og elever på folkeskoler kombineret med data om elevers karakterer i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse og deres sociale baggrund. Rapporten giver således et bredt billede af sammenhængen mellem på den ene side mange forskellige aspekter af skoleledelse og på den anden side forskellige mål for elevernes faglige læring, deres trivsel og lærernes trivsel. Det er den hidtil mest omfattende undersøgelse i Danmark af disse spørgsmål. Samlet set tegner der sig tre konklusioner. For det første tegner der sig på tværs af analyserne i kapitlerne et billede af, at de skoler, der 11

14 har de bedste faglige resultater uden at det går ud over elevernes og lærernes trivsel er dem, hvor fagligheden er i højsædet, og hvor skolerne har høj grad af autonomi til at udvikle den. Specielt i forhold til elevernes faglige præstation synes det nemlig at være følgende faktorer, der har en positiv betydning: At skolelederen har nogen men ikke nødvendigvis megen lederuddannelse At skolen har høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse At der er en kultur på skolen, der vægter faglighed højt At lærerne samarbejder i team særligt team omkring den enkelte klasse og diskuterer de pædagogiske metoder med hinanden At skolelederen ved læreransættelser lægger vægt på ansøgernes faglige kvalifikationer fra læreruddannelsen At skolelederen ikke benytter økonomiske belønninger som motivationsfaktor. For det andet finder vi meget få sammenhænge mellem på den ene side skoleledelse og på den anden side elevernes og lærernes trivsel. Tilsyneladende oplever eleverne en bedre trivsel på skoler, hvor skolelederen lægger vægt på lærernes faglige resultater fra læreruddannelsen ved ansættelsen, og hvor lærerne efteruddannes meget. Og forældrene oplever en bedre trivsel hos deres barn på skoler, hvor skolelederen har en vis om end ikke nødvendigvis lang efteruddannelse i ledelse. Resultaterne vedrørende elevtrivsel er imidlertid ikke særligt robuste, idet de kun ses ved anvendelsen af et af undersøgelsens tre trivselsmål. Vi finder imidlertid generelt, at elever, der er fagligt dygtige, også trives bedre (og omvendt). Men tilsyneladende har skoleledelse ikke stor betydning for elevernes trivsel. Hvad angår trivselen blandt lærerne, synes de at trives bedre på skoler, hvor der er en høj faglig kultur blandt lærerne, som diskuterer pædagogiske metoder med hinanden, og på skoler, hvor skoleledelsen involverer sig meget i pædagogiske spørgsmål. Navnlig ser kombinationen af en instruerende pædagogisk ledelsesform og en stærk faglig lærerkultur ud til at være gavnlig for lærernes trivsel. 12

15 For det tredje er der en del elementer i forhold til skoleledelse, som vi ville have forventet havde en stor betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen, der faktisk ikke har nogen statistisk dokumenterbar sammenhæng hermed. Det skal dog bemærkes, at mens survey-undersøgelsen af skoleledelse er foretaget i 2011, har vi været nødt til at basere analyserne på tidligere karakterdata fra årene 2009 og Det skyldes, at karakterdata fra 2011 ikke har været tilgængelige inden for den publiceringsfrist, som undersøgelsen er pålagt. Manglen på nyere karakterdata bevirker for det første, at sammenhængene mellem skoleledelse og karakterer må forventes at være svagere, end hvis karaktererne var målt efter gennemførelsen af vores survey. Det er derfor i flere tilfælde vanskeligt med sikkerhed at sige, om skoleledelse kunne have nogle effekter, som vi ikke har kunnet finde her. For det andet er det usikkert, i hvilket omfang de sammenhænge, vi finder mellem skoleledelse og læring, er udtryk for, at skoleledelse påvirker elevernes udbytte af undervisningen, og i hvilket omfang det er tidligere elevers faglige præstationer, der påvirker skoleledelsen. Det er noget, som der er mulighed for at undersøge nærmere i senere forskning. Specielt giver rapporten anledning til at se nærmere på følgende forhold: Hvordan kan det være, at vi finder, at elever lærer mindre, og at både de og lærerne trives dårligere på skoler, hvor ledelsen aktivt samarbejder med andre aktører såsom socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og skolebestyrelsen? Er det, fordi ledelsen reagerer på dårlige resultater og et dårligt skoleklima ved at udbygge samarbejdet med disse parter og har det i så fald en positiv effekt for eleverne på længere sigt? Eller tager ledelsens samarbejde med andre aktører på nogle skoler så megen tid, at det går ud over den interne ledelse af skolen? Hvis det er forskellige former for pædagogisk ledelse, som gavner henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever hvordan finder skoleledelsen så den bedste balance på skoler med et blandet elevgrundlag? Hvordan kan det være, at vi ikke finder nogen sammenhæng mellem læreres efteruddannelse og elevernes læring og at vi ikke kan se nogen effekt af, om lederne har kort eller lang efteruddannelse i ledelse? Måske er indholdet i efteruddannelserne meget bredt og forskelligartet, 13

16 og noget kunne tyde på, at i hvert fald ikke alle former for efteruddannelse har lige stor betydning for, hvad eleverne lærer. Samtidig giver rapporten også et fingerpeg om, i hvilken retning svarene på nogle af disse spørgsmål skal findes. Når de mange forhold ved skoleledelse, som ikke ser ud til at have en sammenhæng med elevernes læring og trivsel, sammenholdes med de faktorer, som faktisk viser sig at have en betydning, jævnfør listen ovenfor, peger det nemlig på, at skoleledelse i meget høj grad handler om at skabe et stærkt fagligt miljø på skolen og ikke så mange andre ting. Denne rapport er den anden og sidste rapport i undersøgelsen af Skoleledelse i folkeskolen, som udarbejdes for Uddannelsesstyrelsen på foranledning af Skolerådets formandskab. Undersøgelserne er gennemført af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og USA. Den første rapport, Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse, gav en beskrivelse af de typer af skoleledelse, der kendetegner danske folkeskoler. Den viste ligeledes, hvordan skolernes ledelse afhænger af deres ydre vilkår, ligesom den opstillede hypoteser om betydningen af former for skoleledelse for læring samt trivsel blandt elever og lærere. Det er disse hypoteser, der danner baggrund for analyserne i denne anden rapport. 14

17 KAPITEL 1 BAGGRUND, FORMÅL OG SAMMENFATNING SIMON CALMAR ANDERSEN & SØREN C. WINTER For at indfri den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at hæve skoleelevernes faglige niveau. Internationale undersøgelser peger på, at skolens ledelse har en væsentlig betydning for elevernes faglige læring, men der mangler viden om betydningen af skoleledelse i en dansk sammenhæng og om, hvilke former for skoleledelse der kan sikre den bedst mulige faglige læring, samtidig med at både eleverne og skolernes ansatte trives. På denne baggrund har Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) bedt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at undersøge skoleledelse i folkeskolen. Den samlede undersøgelse skal kortlægge de rammer og vilkår, der gælder for skoleledelsen i folkeskolen, herunder hvilke opgaver skoleledelsen har, og hvordan disse prioriteres. Ligeledes skal undersøgelsen kortlægge de former for skoleledelse, der findes blandt folkeskolerne, og hvorledes skoleledelsen påvirkes af skolernes forskellige vilkår. Derudover skal undersøgelsen pege på sammenhænge mellem på den ene side skoleledelse og på den anden side elevernes og medarbejdernes trivsel samt elevernes faglige resultater. Den første rapport, Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse, blev offentliggjort september Denne første rapport beskrev, hvilke former for skoleledelse der er at finde i de danske folkeskoler anno 2011, og afdækkede, hvilken betydning den enkelte 15

18 skoles særlige vilkår har for, hvordan skolen ledes. Rapporten fokuserede herunder på følgende vilkår: skolernes grad af autonomi i forhold til kommunen, antallet af elever og deres sociale sammensætning og graden af konkurrence fra andre skoler i lokalområdet. På baggrund af den eksisterende danske og internationale forskning på området og kvalitative analyser på seks udvalgte skoler fremsatte rapporten endvidere en række hypoteser om, hvordan skoleledelse påvirker elevernes faglige resultater og trivsel samt lærernes trivsel. Disse hypoteser om betydningen af skoleledelse var organiseret inden for syv hovedtemaer: Skolelederes efteruddannelse i ledelse Skolens autonomi Skoleledelsens eksterne samarbejde Faglig målstyring og opfølgning Organiseringen af lærersamarbejdet Personaleledelse af lærere Pædagogisk ledelse. I denne rapport tager vi et første skridt i forhold til at analysere betydningen af skoleledelse på disse områder. Det gør vi ved at sammenholde oplysninger om skoleledelse fra spørgeskemaundersøgelserne blandt landets skoleledere og lærere med oplysninger om: 1. Elevernes karakterer ved 9.-klasses-afgangsprøve 2. Elevernes egne og deres forældres vurdering af elevernes trivsel i skolen 3. Lærernes oplevelse af egen trivsel samt lærernes korttidssygefravær som en anden indikator for (negativ) lærertrivsel. I forhold til den hidtidige, forskningsbaserede viden om betydningen af skoleledelse i Danmark som ikke er særlig omfattende giver denne rapport en bred og sammenhængende belysning af mange forskellige aspekter af skoleledelse, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen samt elevernes og lærernes trivsel. I mange tilfælde bekræftes de hypoteser, vi havde på forhånd, men der er også mange sammenhænge, der ikke er, som vi umiddelbart havde forventet. I det følgende præsenterer vi kort det datagrundlag, som denne rapport bygger på. Derefter sammenfatter vi hovedresultaterne fra kapit- 16

19 lerne 3-9, som hver især fokuserer på ét af de nævnte syv hovedtemaer angående skoleledelse. På denne baggrund sammenfatter vi disse resultater i en tværgående analyse vedrørende sammenhænge mellem skoleledelseselementer og henholdsvis læring, elevtrivsel og lærertrivsel. Endelig konkluderer vi på tværs af de enkelte kapitler, hvilke former for skoleledelse der synes at fremme elevernes faglige præstationer, uden at det går ud over deres og lærernes trivsel. I rapportens kapitel 2 beskriver vi data og de anvendte metoder mere udførligt, mens den rent tekniske rapportering af de anvendte mål for skoleledelse, elevlæring og trivsel samt de anvendte regressionsmodeller er placeret i et separat teknisk bilag, der kan hentes særskilt på I kapitel 3 til 9 fremlægger vi analyserne af de ovennævnte syv hovedtemaer. Hvert af disse kapitler indledes med en introduktion til temaet og en diskussion af et udvalg af den relevante forskning på området, hvorefter vi præsenterer resultaterne af vores selvstændige dataanalyser. Kapitel 10 indeholder en beskrivelse af de faktorer, der i analyserne alene fungerer som kontrolvariable navnlig forhold vedrørende elevernes sociale baggrund, jævnfør nedenfor. Elevernes sociale baggrund har også i sig selv meget stor betydning for elevernes karakterer og trivsel. Således forklarer elevernes sociale baggrundsforhold hele 22 procent af forskellene i deres karakterer. DATAGRUNDLAG Undersøgelsen trækker på flere forskellige datakilder, som vi kort vil gennemgå i det følgende. Til at måle de forskellige former for skoleledelse benytter vi en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på folkeskoler, der blev gennemført i marts-april Vi fik svar fra skoleledere på 488 af de i alt 983 folkeskoler med 9. klassetrin, som fik tilsendt et internetbaseret spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 50 pct. Undersøgelsen er forholdsvis repræsentativ. I forhold til skolestørrelse, gennemsnitlige elevkarakterer og et mål for gennemsnitlig elevsammensætning (stærksvag familiebaggrund) adskiller de skoler, hvorfra der foreligger svar, sig således ikke væsentligt fra samtlige skoler. Skolerne blev desuden bedt om at besvare et kort spørgeskema til belysning af forskellige faktuelle forhold ved skolen. 17

20 Desuden benyttes en spørgeskemaundersøgelse blandt dansk- og matematiklærere i 9. klasse til at måle visse aspekter af skoleledelse, som de opleves af lærerne, samt lærernes trivsel i skolen med videre. Der blev udsendt spørgeskema til dansk- og matematiklærere i 9. klasser, hvor vi fik svar fra lærere med en svarprocent på 57 pct. Til at måle betydningen af skoleledelsen for elevernes læring i form af deres faglige udbytte af deres skolegang benytter vi oplysninger om elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 2009 og 2010 i dansk (retskrivning, læsning og skriftlig fremstilling) og matematik (færdighedsregning og problemregning). Vi vurderer, at bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver har bedre mulighed for at ske på et objektivt grundlag end de mundtlige eksamener. Vores karakterdata er baseret på elever fra de undersøgte skoler. Dansk og matematik er valgt, fordi de begge er centrale fag inden for henholdsvis det humanistiske og naturvidenskabelige fagområde. Samtidig er de to fag tilsammen særdeles repræsentative for elevernes samlede færdigheder. Der er nemlig en meget tæt sammenhæng mellem elevernes karaktergennemsnit i dansk og matematik og deres samlede karaktergennemsnit, så fx de elever, der opnår høje karakterer i skriftlig dansk og matematik, med meget stor sandsynlighed også klarer sig godt samlet i alle fag under ét. Hvor vi i nærværende rapport omtaler elevlæring, refererer vi således til den gennemsnitlige karakterscore for afgangseksamen for 9. klasse i dansk og matematik for årene 2009 og Inden for den frist, som Skolestyrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) har fastsat for publicering af denne rapport, har det desværre ikke været muligt at få adgang til data for elevernes karakterer i Vi har således været nødt til at måle elevlæring i form af karakterer på et tidligere tidspunkt end vores måling af skoleledelse i Dette forhold bevirker for det første, at sammenhængene mellem skoleledelse og karakterer må forventes at være svagere, end hvis karaktererne var målt efter gennemførelsen af vores survey. For det andet er det usikkert, i hvilket omfang de sammenhænge, vi finder mellem skoleledelse og elevlæring, er udtryk for, at skoleledelse påvirker elevernes faglige udbytte af undervisningen, og i hvilket omfang det er tidligere elevers faglige præstationer, der påvirker skoleledelsen. Det er imidlertid muligt senere at foretage mere sikre undersøgelser på basis af nyere karakterdata som led i en anden større under- 18

21 søgelse, som projektgruppen gennemfører vedrørende Skoleledelse, undervisning og elevpræstationer. Denne undersøgelse omfatter også frie skoler. Den støttes af Det Strategiske Forskningsråd, SFI og Aarhus Universitet og varer til begyndelsen af De to undersøgelser er tæt koordineret. Til måling af elevernes trivsel benytter vi data fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995, der følger børn født inden for en given 1½ måneds periode i 1995, samt en af deres forældre, primært moderen. Til rapportens analyser anvender vi data indsamlet i forbindelse med undersøgelsens femte indsamlingsrunde med personlige interview, der blev foretaget i marts-juni 2011, og som fik svar fra af eleverne (76 pct.) og fra af forældrene (78 pct.). Endvidere er der i alle analyserne taget højde for en omfattende række af oplysninger om elevernes sociale baggrund. Det er velkendt, at elevernes baggrund betyder meget for, hvordan de klarer sig i skolen. Hvis nogle typer af skoleledelse navnlig udøves på skoler med fx ressourcestærke elever og man ikke tog højde for dette i de statistiske analyser ville man fejlagtigt komme til at slutte, at det var denne type skoleledelse, der havde positive effekter, selvom det i virkeligheden var elevernes stærke forældrebaggrund, der gav de gode resultater. Derfor kontrollerer vi i analyserne for mange oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst, etnicitet med videre. Vi har fået adgang til disse data via Danmarks Statistiks registre i anonymiseret form. Det bør bemærkes, at en belysning af sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes alsidige udvikling ikke er et fokusområde for denne rapport. Hermed dog ikke være sagt, at dette aspekt af folkeskolens formål nødvendigvis har mindre betydning end elevernes faglige færdigheder og trivsel. Som nævnt beskriver vi de anvendte data og metoder nærmere i kapitel 2, mens en rent teknisk rapportering af de anvendte mål for læring og trivsel og af de foretagne dataanalyser præsenteres i det omtalte tekniske bilag, der kan hentes særskilt på 19

22 SAMMENFATNING AF ANALYSERESULTATERNE I det følgende sammenfatter vi først resultaterne af analyserne af hvert af de syv hovedtemaer (kapitel 3 til 9), hvorefter resultaterne sammenfattes på tværs af disse kapitler. SKOLELEDERES EFTERUDDANNELSE I LEDELSE Skoleledere skal kunne varetage mange forskellige opgaver. De skal kunne administrere en stor organisation økonomisk, de skal kunne rekruttere og fastholde dygtige lærere, og så skal de ikke mindst kunne lede skolen pædagogisk. Nogle af disse kompetencer har de uddannelse i, og andre skal læres og udvikles, efter de er blevet ledere. Derfor er der god grund til at tro, at ledernes efteruddannelse er noget, der har betydning for, hvordan skolen fungerer. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til, om lederne har taget korte efteruddannelseskurser i ledelse, længere fælleskommunale skolelederkurser på COK eller diplom- eller masteruddannelser i ledelse. Når vi sammenholder disse oplysninger med oplysningerne om eleverne og lærerne, ser vi, at eleverne har et større fagligt udbytte og trives bedre efter deres forældres vurdering på de skoler, hvor skolelederne har fået efteruddannelse i ledelse. Der ser dog ikke ud til at være nogen forskel på, om lederne har fået en kortere eller længere lederuddannelse. I forhold til lærerne finder vi tegn på, at lærerne trives dårligere på skoler, hvor lederne har gennemført lange efteruddannelsesforløb i form af diplom- og masteruddannelser. Det kan måske hænge sammen med, at lederne i den periode er mindre til stede på skolen. Den statistiske sammenhæng er dog noget usikker. Resultaterne peger på, at efteruddannelse i ledelse fortsat er et væsentligt indsatsområde, men også, at der måske kan være grund til at kigge nærmere på indholdet af de forskellige lederuddannelser for at få et bedre billede af, hvad det er for indhold i uddannelserne, der giver de positive resultater for eleverne. SKOLENS AUTONOMI I forhold til den politiske ledelse af offentlige organisationer, herunder skoler, er der et klassisk dilemma mellem den demokratiske styring og skolernes autonomi. På den ene side er der en legitim forventning om, at 20

23 skolerne må indrette sig efter de demokratisk valgte politikeres ønsker i forhold til, hvordan skolerne skal arbejde. På den anden side kan man godt forestille sig, at de politiske målsætninger i nogle tilfælde lettere opnås, hvis skolelederne gives en vis grad af autonomi i forhold til, hvordan målene indfris. Deri ligger også, at nogle former for autonomi måske er vigtigere end andre former. I undersøgelsen er skolelederne blevet spurgt om, hvor meget indflydelse de oplever, at kommunen har i forhold til ansættelse af lærere, fastsættelse af faglige mål for skolen og undervisningens tilrettelæggelse. Resultaterne viser, at eleverne har bedre faglige præstationer på skoler, der har en høj grad af autonomi til fastlæggelse af faglige mål og til tilrettelæggelse af undervisningen og valg af metoder. Derimod er der ikke nogen statistisk sammenhæng mellem autonomi i forhold til ansættelse af lærere og elevpræstationer. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem graden af autonomi og lærernes trivsel, mens en enkelt analyse indikerer, at eleverne trives bedre på skoler med en høj grad af autonomi. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at sige, om det faktisk er den høje grad af autonomi på de to områder, der giver de gode faglige elevpræstationer, eller om det fx er et udtryk for, at skoler, hvor elever i forvejen klarer sig godt fagligt, får mere frihed til at fastsætte de faglige mål fremadrettet. Det er spørgsmål, som vil kunne belyses nærmere, når nye data for elevernes resultater bliver tilgængelige. SKOLELEDELSENS EKSTERNE SAMARBEJDE Skoleledere skal lede skolen internt i forhold til lærere og elever. Men der er også en ikke-ubetydelig del af arbejdet, der består i at samarbejde med aktører uden for skolerne både for at udnytte de muligheder, sådanne samarbejdsrelationer giver, og for at skærme skolen og lærernes undervisning mod uhensigtsmæssige forstyrrelser udefra. Skolelederne er blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med en række eksterne aktører såsom Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), skoleforvaltningen, socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelsesinstitutioner med flere. Udover det eksterne samarbejde er skolelederne også blevet spurgt om samarbejdet med skolebestyrelsen. Endelig belyses det, i hvilken grad skolelederne oplever samarbejdet med hver af disse aktører på en skala fra meget konfliktfyldt til meget godt. Resultaterne viser, at eleverne har et dårligere karaktergennemsnit på skoler, hvor ledelsen har et omfat- 21

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 64 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 64 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 64 Offentligt [Forfatterne af de enkelte kapitler tilføjes under den endelige opsætning] Denne rapport belyser sammenhængen mellem skoleledelse,

Læs mere

LEDELSE AF FOLKESKOLERNE

LEDELSE AF FOLKESKOLERNE LEDELSE AF FOLKESKOLERNE VILKÅR OG FORMER FOR SKOLELEDELSE 11:39 MOGENS JIN PEDERSEN ANDERS ROSDAHL SØREN C. WINTER ANDERS POSSELT LANGHEDE MIKKEL LYNGGAARD 11:39 LEDELSE AF FOLKESKOLERNE VILKÅR OG FORMER

Læs mere

LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN

LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN 13:09 REDIGERET AF SØREN C. WINTER OG VIBEKE LEHMANN NIELSEN 13:09 LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN REDIGERET AF: SØREN C.

Læs mere

LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN

LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN 13:09 REDIGERET AF SØREN C. WINTER OG VIBEKE LEHMANN NIELSEN 13:09 LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN REDIGERET AF: SØREN C.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 STATISTISKE ANALYSER AF FOLKESKOLENS BETYDNING FOR UNGES PÅBEGYNDELSE OG GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE 10:24 Vibeke Myrup Jensen Lisbeth Palmhøj Nielsen 10:24 VEJE

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

NOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN

NOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN NOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD NOTAT: INDSATSER FOR TOSPROGEDE

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolen

Skoleledelse i folkeskolen Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet 1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen Én undersøgelse om unge i Danmark Baggrund Ungeprofilundersøgelsen er udviklet med det formål at: 1. Give hurtige detaljerede svar om den aktuelle trivsel og det faktuelle niveau

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram

Læs mere

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm ' " 9.

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm '  9. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 247 Offentligt 1 ; 'm ' " 9. ' i SFl - om forebygjdit m alternativ til anbringelse DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD I FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere