Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet"

Transkript

1 51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den reale og den finansielle del af økonomien er vigtigt for forståelsen af konjunkturforløb. Betydningen af samspillet er steget i takt med de senere års stigning i husholdningernes finansielle balancer og en deraf følgende øget eksponering over for udviklingen på de finansielle markeder. Opbygningen af de finansielle balancer er bl.a. et resultat af vide muligheder for at finansiere investeringer mod sikkerhed i reale og finansielle aktiver. Nationalbanken og Danmarks Statistik har siden årsskiftet offentliggjort sammenhængende kvartalsvise tal for det finansielle og ikke-finansielle sektoropdelte nationalregnskab. Den nye analytiske ramme gør det bl.a. muligt at vise et sammenhængende billede af danskernes indkomst, forbrug, formue, opsparing, investering og låntagning. Den kaster også nyt lys over erhvervsvirksomhedernes investeringer og den bagvedliggende interne og eksterne finansiering. Det sammenhængende nationalregnskab giver dermed et bedre grundlag for at analysere og forstå konjunkturudviklingen. ECB har siden 27 offentliggjort et sammenhængende kvartalsvis nationalregnskab for hele euroområdet. Der er fokus på fremover også at kunne producere tilsvarende ensartede opgørelser for de enkelte eurolande. Den nye sammenhæng i det danske kvartalsvise sektoropdelte nationalregnskab forbedrer derfor også grundlaget for at sammenligne internationalt 1. Artiklen fokuserer primært på de seneste seks år, hvor dansk økonomi har gennemgået både et kraftigt konjunkturopsving og et brat tilbageslag. Den markante udvikling i finansiering, investeringer og forbrug hos husholdningerne og de ikke-finansielle selskaber (erhvervsvirksomhederne) beskrives, og der bliver draget paralleller til udviklingen i euroområdet. 1 I USA arbejdes der på tilsvarende sammenhæng i nationalregnskabet.

2 52 Overordnet set er perioden kendetegnet ved et vedvarende nettofinansieringsbehov hos de danske husholdninger. Omfanget steg fra 24-5 og faldt igen fra udgangen af 28. Behovet for finansiering er et resultat af, at de reale investeringer (husholdningernes udgifter til fx boligforbedringer og nybyggeri) i hele perioden overstiger opsparingen. Lignende konjunkturudsving i husholdningernes finansielle og reale investeringer genfindes i euroområdet, dog med den forskel, at her overstiger opsparingen de reale investeringer. Husholdningerne i euroområdet har derfor et løbende nettoplaceringsbehov. Forskellene i niveau mellem Danmark og euroområdet kan skyldes en række strukturelle forskelle i fx systemer for boligfinansiering og pension. I artiklen er fokus imidlertid fortrinsvis på ændringer i niveauet. De danske husholdninger har i stort omfang optaget lån for at finansiere stigende finansielle investeringer i fx aktier og obligationer. Det har resulteret i en markant opbygning af balancer og gjort husholdningernes eksponering over for udviklingen på de finansielle markeder større. Det kan også aflæses i de store bevægelser, der har været i de finansielle nettoformuer. Udviklingen i formuerne viser sig at have en tæt sammenhæng med forbruget og de reale investeringer. De danske erhvervsvirksomheder har ligesom husholdningerne i store dele af perioden haft et nettofinansieringsbehov. Det er en følge af, at de reale investeringer i produktionsapparat og opbygning af lagre siden 26 og frem til efteråret 29 løbende har oversteget opsparingen. Ligesom for husholdningerne ses en sammenhæng med udviklingen i konjunkturerne. Som følge af fald i investeringerne og stigende opsparing til sidst i perioden er virksomhedernes nettofinansieringsbehov således vendt til et nettoplaceringsbehov. Udviklingen i nettofinansieringsbehovet og i virksomhedernes finansielle investeringer skal ses i sammenhæng med deres finansiering på de finansielle markeder (den eksterne finansiering). I løbet af 29 samtidig med faldet i nettofinansieringsbehovet sker der et markant fald i de finansielle investeringer og en opbremsning i den eksterne finansiering. I 29 har virksomhederne således afviklet korte lån og reduceret væksten i de lange lån. NY SAMMENHÆNG I DET KVARTALSVISE SEKTOROPDELTE NATIONALREGNSKAB Siden årsskiftet har Nationalbanken i samarbejde med Danmarks Statistik offentliggjort et sammenhængende kvartalsvis nationalregnskab med én konsistent opgørelse af de enkelte sektorers nettofordringserhvervelse, NFE, jf. boks 1.

3 53 NETTOFORDRINGSERHVERVELSEN I DEN REALE OG DEN FINANSIELLE DEL AF NATIONALREGNSKABET Boks 1 Nettofordringserhvervelsen, NFE, binder den reale og den finansielle side af nationalregnskabet sammen. Set fra den reale side er NFE et udtryk for, om der efter forbrug og reale investeringer er et overskud og dermed et nettoplaceringsbehov på de finansielle markeder, eller om der er et underskud og dermed et nettofinansieringsbehov. NFE er set fra den finansielle side et udtryk for forskellen mellem transaktioner i finansielle aktiver og passiver. Er nettotransaktionerne positive, er der placeret kapital på de finansielle markeder og omvendt. NFE opgjort fra den finansielle og den reale side må derfor nødvendigvis være identisk. HUSHOLDNINGERNES NFE Tabel 1 Mia. kr. 4. kvartal 29 Disponibel bruttoindkomst (B.6g)... 28,8 Korrektion for husholdningernes formue i pensionskassereserver (P.8) 19,7 Disponibel bruttoindkomst, korrigeret (B.6g+P.8) ,5 Forbrugsudgift (P.31) ,7 Bruttoopsparing (B.8g)... 14,9 Kapitaloverførsler, netto (D.9)... -,4 Reale investeringer (P.5+K.2)... 21,1 NFE (B.9)... -6,6 Transaktioner i finansielle aktiver... 46,3 Transaktioner i finansielle passiver... 52,9 Anm.: Udvalgte transaktioner fra den finansielle og den reale del af nationalregnskabet. Parentesen efter rækkenavnet angiver postens eventuelle ESA95-nationalregnskabskode. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Indholdet af NFE i den reale og den finansielle del af nationalregnskabet illustreres i det følgende med udgangspunkt i husholdningssektoren. Husholdningerne modtager i løbet af et kvartal indkomster i form af bl.a. løn, (netto)renteindtægter og udbytter, og de betaler bl.a. skatter. Transaktionerne udgør tilsammen husholdningernes disponible bruttoindkomst korrigeret for ændringer i formuen i pensionskassereserver. Korrektionen betyder, at indbetalinger til pensionskasser samt renter og udbytter fra investering af pensionskassereserver indgår som en del af den korrigerede disponible indkomst 1. Dermed er opgørelsen af både den korrigerede disponible bruttoindkomst samt opsparings- og investeringskvoterne uafhængig af den valgte investeringsform (gennem pensionsselskab eller direkte investering i aktier, obligationer mv.), hvilket øger sammenligneligheden på tværs af lande. Fratrækkes den disponible indkomst husholdningernes forbrug af fx mad, tøj og varige forbrugsgoder, bl.a. biler og hårde hvidevarer, findes bruttoopsparingen. Herefter findes NFE ved at tillægge kapitaloverførsler og fratrække udgifter til reale investeringer i fx nybyggeri og boligforbedringer. I den finansielle del af nationalregnskabet genfindes NFE som husholdningernes finansielle nettotransaktioner på aktivsiden fratrukket nettotransaktioner på passivsiden. Nettotransaktionerne omfatter bl.a. køb og salg af aktier og obligationer, indbetalinger til pensionsselskaber, indskud i banker samt afdrag og optagelse af lån.

4 54 FORTSAT Boks 1 De finansielle sektorkonti består ud over opgørelser af transaktioner også af opgørelser af omvurderinger og formuer (balancer). Nettotransaktionerne, der skaber sammenhængen til den reale økonomi, er dermed også et element i at forklare udviklingen i husholdningernes finansielle balancer og nettoformue 2. Omvurderingerne, dvs. kursgevinster og tab på fx aktier, obligationer og pensionsformuen, regnes i nationalregnskabets terminologi ikke som en løbende indkomst og indgår derfor ikke i opgørelsen af den reale del af systemet. DET SAMMENHÆNGENDE NATIONALREGNSKAB (HUSHOLDNINGSSEKTOREN) Figur 1 Realøkonomiske transaktioner Disponibel bruttoindkomst Korrektion for husholdningernes formue i forsikring og pension Forbrugsudgift Bruttoopsparing Kapitaloverførsler Reale investeringer Nettofordringserhvervelsen Den finansielle formue ultimo 3. kvartal 29 Finansielle transaktioner + Nettoindskud i banker + Kursgevinster = Køb af valuta Køb og salg af aktier og obligationer Indbetalinger til forsikring og pension Afdrag på eksisterende lån Optagelse af nye lån Omvurderinger og tab på den finansielle beholdning Den finansielle formue ultimo 4. kvartal Såvel reinvesterede udbytter og renteindtægter fra investeringer af pensionskassereserver som nettoindbetalinger indgår i de finansielle transaktioner i forsikringstekniske reserver. Desuden findes en konto for "andre mængdemæssige ændringer". Her tilskrives den del af ændringer i husholdningernes formue, der fx skyldes lån, der erklæres værdiløse, eller enheder, der skifter sektor. NFE opstilles for alle sektorer i den danske økonomi og for udlandet over for Danmark. NFE viser for hver enkelt sektor, om den har været nettolåntager eller nettolångiver i en given periode. Opgørelsen viser dermed de forskellige sektorers behov for at få tilført eller placeret fi-

5 55 NFE FOR ØKONOMIENS FORSKELLIGE SEKTORER Figur 2 af BNP Ikke-finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Udlandet Finansielle selskaber Husholdninger Anm.: Sektorernes NFE er beregnet som procent af BNP. Serierne er opgjort som 4 kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. nansielle midler og er derfor et centralt nøgletal til at beskrive den økonomiske adfærd, jf. figur 2 1. Gennem de seneste seks år har Danmark som følge af fortsatte overskud på betalingsbalancens løbende poster været nettolångiver til udlandet (dvs. udlandet har haft negativ NFE over for Danmark). I et vist omfang afspejler det sig i en reduktion af udlandsgælden 2. Det er især en positiv NFE i den offentlige sektor og de finansielle virksomheder, der har bidraget til denne reduktion. Hvor det offentliges overskud har haft en stærkt konjunkturmedløbende udvikling, er det specielt værd at bemærke den finansielle sektors 3 stigende NFE, som er et udtryk for, at sektorens indtjening fra den primære drift samt øvrige renter og udbytter er steget. Stigningen fra 22 og frem til 27 er fortrinsvis et resultat af sektorens øgede aktivitet, mens den væsentligt øgede NFE i 29 er drevet af pengeinstitutternes øgede rentemarginal på grund af større risikopræmier samt faldende udbyttebetalinger. Øgede hensæt- 1 Artiklens figurer viser generelt finansielle eller reale størrelser i forhold til et relevant indkomstbegreb, som fx bruttonationalproduktet, BNP, erhvervenes bruttoværditilvækst, BVT, eller husholdningernes korrigerede disponible indkomst. De relative størrelser gør det muligt at sammenligne med euroområdet og at sammenligne meningsfuldt over tid, idet de kvartalvise konti fx kun offentliggøres i løbende priser. 2 Udviklingen i den samlede udlandsgæld er desuden drevet af værdiændringer, fx omvurderinger på aktier og obligationer. 3 Den finansielle sektor består bl.a. af banker, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger og finansielle holdingselskaber.

6 56 telser til tab og realiserede tab påvirker ikke NFE direkte, men øger kravene til den primære indtjening, hvorved NFE øges 1. I modsætning til den offentlige og den finansielle sektor har husholdningerne i løbet af opgangskonjunkturen øget deres finansieringsbehov, men i takt med opbremsningen i økonomien er det formindsket betydeligt. For erhvervsvirksomhederne ses et mere nuanceret billede med et generelt placeringsbehov frem til slutningen af 25, hvorefter det vender til et finansieringsbehov som følge af stigende investeringer i produktionsapparatet. Virksomhedernes finansieringsbehov mindskes dog atter i løbet af 29 for til sidst helt at forsvinde. I næste afsnit ses der nærmere på husholdningernes gældsætning i årene op til den finansielle krise, mens der for erhvervsvirksomhederne fokuseres på det konjunkturbestemte mønster i finansieringsbehovet og -sammensætningen. HUSHOLDNINGERNE Efter en årrække med konjunkturfremgang, hvor de finansielle formuer voksede hurtigere end den disponible indkomst, faldt husholdningernes finansielle nettoformue fra midten af 27 og frem til begyndelsen af 29. Herefter er nettoformuen, målt i forhold til den disponible indkomst, atter begyndt at stige, jf. figur 3. Udviklingen i den finansielle nettoformue har overordnet set været drevet af kursgevinster og tab på værdipapirer, herunder kursgevinster på pensionsformuen. Der kan derfor observeres en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i aktiepriserne og værdien af husholdningernes finansielle aktiver 3. Udviklingen i husholdningernes passiver er i modsætning til udviklingen i de finansielle aktiver hovedsageligt et resultat af transaktioner, primært låntagning. Husholdningerne har gradvis øget deres gæld, og låntagningen er fortsat om end med formindsket styrke efter 27, hvor værdien af deres finansielle aktiver begyndte at falde. Balanceopbygningen på både aktiv- og passivsiden har øget husholdningernes eksponering over for udviklingen på de finansielle markeder. 1 Hverken hensættelser eller realiserede tab påvirker NFE. Hensættelser til tab registreres ikke i nationalregnskabssammenhæng. Når et tab realiseres, nedskrives værdien af de finansielle aktiver med tabet på konto for andre mængdemæssige ændringer altså uden for transaktionskontoen. 2 I perioden 23-7 var der konjunkturfremgang, defineret som at produktionsgabet har været stigende. Se Pedersen og Sørensen (29). 3 Husholdningernes samlede formue består ud over finansielle aktiver også af reale aktiver, herunder boligformuen. Priserne for ejerlejligheder toppede ultimo 3. kvartal 26 og for enfamiliehuse medio 27 (kilde: Danmarks Statistik).

7 57 DE DANSKE HUSHOLDNINGERS FINANSIELLE FORMUER Figur 3 af disp. indkomst Nettoformue Finansielle aktiver Finansielle passiver Anm.: Den finansielle nettoformue, dvs. de finansielle aktiver fratrukket passiverne, er vist som beholdningerne ultimo kvartalet i forhold til årets korrigerede disponible indkomst (opgjort som løbende sum), jf. boks 1. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Sammenlignes udviklingen i den finansielle nettoformue med husholdningernes forbrugstilbøjelighed og forbrugertillid, jf. figur 4a og 4b, observeres der under den seneste konjunkturcyklus en relativt tæt sammenhæng. Den kan afspejle muligheden for at realisere både reale og finansielle formuegevinster ved at optage lån mod sikkerhed. Sammenhængene mellem indkomst, forbrug, investeringer og finansiering beskrives nærmere i næste afsnit. DE DANSKE HUSHOLDNINGERS FORBRUG OG FORMUE Figur 4a og 4b Indeks Nettoformue (venstre akse) Forbrug (højre akse, figur a) Forbrugertillid (højre akse, figur b) Anm.: Forbruget er opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1. Forbruget og den korrigerede disponible indkomst indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. Den finansielle nettoformue er defineret i anmærkningen til figur 3. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank.

8 58 De danske husholdningernes finansieringsbehov De danske husholdningers reale investeringer i form af fx boligforbedringer og nybyggeri har i den seneste konjunkturcyklus løbende oversteget deres bruttoopsparing, dvs. den del af indkomsten, der er tilbage efter forbrug. De har derfor netto finansieret sig på de finansielle markeder, hvilket kommer til udtryk ved en negativ NFE, jf. figur 5. Fra 23 og frem har et fald og derefter en vending i husholdningernes bruttoopsparing i samspil med udviklingen i de reale investeringer medført, at deres NFE har udviklet sig kontracyklisk. NFE er således mest negativ og nettofinansieringsbehovet dermed størst i perioden 26-7, hvor også værdien af de finansielle aktiver topper. I forbindelse med den finansielle krise har især husholdningernes forøgede opsparing bidraget til at reducere nettofinansieringsbehovet. Husholdningerne i euroområdet er i modsætning til de danske husholdninger generelt nettolångivere, dvs. de har en positiv NFE. Forskellen i niveau kan skyldes en række strukturelle forskelle i fx systemer for boligfinansiering og pension. Dynamikken i investering og opsparing er imidlertid sammenlignelig med udviklingen i Danmark 1. Det gælder ikke mindst den øgede tilbøjelighed til opsparing i forbindelse med den finansielle krise. Husholdningerne har lånt til finansielle investeringer Husholdningernes låntagning bidrager til at finansiere både nettofinansieringsbehovet (negativ NFE) og finansielle investeringer i fx aktier og obligationer. I 26-7, hvor husholdningernes nettolåntagning topper, udgør den hvert kvartal omkring 25 pct. af deres indkomster, jf. figur 6. De finansielle investeringer udgør i samme periode 15-2 pct. af indkomsterne. Dynamikken i husholdningernes låntagning og finansielle investeringer er ens. Efter konjunkturfremgangen frem til 27, og samtidig med at den finansielle formue begynder at falde, sker der en opbremsning i de finansielle investeringer og låntagningen. Opbremsningen forstærkes af den finansielle uro. I løbet af 29, og efterhånden som den værste uro på de finansielle markeder er stilnet af, kan der observeres fornyet vækst i husholdningernes opbygning af balancer, dvs. i de finansielle investeringer og låntagningen. Dynamikken i euroområdets balanceopbygning er sammenlignelig med udviklingen i Danmark dog væsentligt mindre udtalt. 1 Den mere jævne udvikling i euroområdet skyldes bl.a., at de 16 eurolande ikke har helt ens konjunkturforløb. Udsving i de enkelte lande kan derfor modvirke hinanden.

9 59 HUSHOLDNINGERNES NFE, INVESTERINGER OG OPSPARING Figur 5 2 Danmark 2 Euroområdet NFE Investeringer Opsparing Anm.: NFE, Investeringer og Opsparing opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1. Serierne indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved NFE fra den reale del af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. Omfanget og væksten i lånefinansierede finansielle investeringer i Danmark frem til 28 er bl.a. et resultat af realkreditsystemet, der over en længere periode har mindsket husholdningernes likviditetsbegrænsninger og dermed øget deres mulighed for at forbruge og investere. Den efterfølgende opbremsning i låntagningen kan skyldes, at den finansielle krise og den økonomiske tilbagegang for nogle husholdninger har medført et behov for konsolidering. Opbremsningen kan således være et udtryk for, at faldende formuer, større opmærksomhed på risikoen for tab, en stigende eksponering mod de finansielle markeder og usikre beskæftigelsesudsigter har reduceret husholdningernes appetit på risiko. Den fornyede vækst i de finansielle investeringer efter 2. halvår 29 falder sammen med en stigning i de finansielle formuer og generelt stigende forbrugsforventninger. HUSHOLDNINGERNES NFE, FINANSIELLE INVESTERINGER OG LÅNTAGNING Figur 6 3 Danmark 3 Euroområdet NFE Låntagning Finansielle investeringer Mønt og indskud Anm.: Serierne er opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1, og indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved NFE fra den reale del af nationalregnskabet. Låntagningen er husholdningernes samlede transaktioner i finansielle passiver. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank.

10 6 HUSHOLDNINGERNES LÅNTAGNING Figur 7 1 Danmark 1 Euroområdet NFE Kort gæld Lang gæld Anm.: Låntagningen vises med negativt fortegn, dvs. at en observation mindre end er ensbetydende med en øget låntagning. Serierne er opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1, og indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved NFE fra den reale del af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. Husholdningerne har afbetalt på kort gæld under krisen De danske husholdningers væsentligste låneform er realkreditgæld (lang gæld), jf. figur 7. Under den seneste konjunkturopgang steg realkreditgælden betydeligt, men brugen af forbrugskreditter og anden kort gæld blev også markant større. Fra midten af 27 blev nettooptagelsen af både kort og lang gæld dog reduceret, og fra udgangen af 28 har husholdningerne ligefrem nedbragt deres samlede korte gæld. Udviklingen i den korte gæld genfindes ikke i euroområdet, hvor husholdningerne gennem de sidste seks år helt overvejende har finansieret sig med lang gæld. Dynamikken i den lange gæld følger imidlertid udviklingen i Danmark. I forbindelse med den finansielle krise har euroområdets husholdninger ændret på sammensætningen af deres finansielle investeringer. Således øgede de i en periode omkring årsskiftet 28/9 bankindskuddenes andel af de samlede investeringer betydeligt, jf. figur 6. Euroområdets husholdninger synes at have reduceret deres eksponering mod udviklingen på de finansielle markeder ved at søge mod mere likvide investeringer 1. De danske husholdninger har på sin vis gjort det samme ved at nedbringe deres korte gæld. Begge disse tendenser synes at aftage i takt med den reducerede finansielle uro. ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES INVESTERINGER OG FINANSIERING Erhvervsvirksomhedernes 2 samlede investeringer er domineret af de reale investeringer, dvs. investeringer i produktionsapparatet (faste brut- 1 Se ECB (29). 2 Erhvervsvirksomheder betegner i det følgende sektoren "Ikke-finansielle selskaber".

11 61 ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES INVESTERING OG FINANSIERING Figur 8 6 Danmark 6 Euroområdet Intern finansiering Reale investeringer Finansielle investeringer Ekstern finansiering Anm.: Serierne er beregnet i forhold til erhvervsvirksomhedernes bruttoværditilvækst og er beregnet som 4 kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. toinvesteringer) og lagre, jf. figur 8. De finansielle investeringer, bl.a. i form af direkte investeringer i kapitalandele i andre selskaber, porteføljeinvesteringer og øgede bankindeståender, har dog i perioder spillet en væsentlig rolle. De finansielle og de reale investeringer kan finansieres dels via intern finansiering (bruttoopsparing), dels via ekstern finansiering (låntagning, aktieudstedelser mv.). Både i Danmark og euroområdet har de finansielle investeringer og den eksterne finansiering fra midten af 25 til 28 haft stigende betydning. Udviklingen for Danmark har dog været mere svingende som følge af relativt større påvirkning fra enkeltstående store investeringer som fx Carlsbergs opkøb af Scottish & Newcastle i 28. Fra 28 observeres et markant fald i de finansielle investeringer. Det afspejles i et tilsvarende fald i den eksterne finansiering. Hvor den interne finansiering faldt i forbindelse med udbruddet af den finansielle krise, er det på det seneste lykkedes for både de danske erhvervsvirksomheder og euroområdet at tilpasse omkostningerne til markedsforholdene og dermed på ny øge den interne finansiering og mindske nettofinansieringsbehovet. De reale investeringer voksede under konjunkturfremgangen Under konjunkturfremgangen 23-7 steg investeringskvoten (reale investeringer i forhold til bruttoværditilvækst) jævnt i både Danmark og euroområdet. Fra slutningen af 28 skete et væsentligt fald mest udtalt i Danmark. Investeringskvoten for danske erhvervsvirksomheder lå i 29 på godt 2 pct., mens den i perioden 23-7 lå på pct. Udviklingen er i overensstemmelse med det procykliske forløb, der generelt observeres for reale investeringer 1, jf. figur 9. 1 ECB (28).

12 62 ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES REALE INVESTERINGER, INTERN FINANSIERING OG NFE Figur 9 Danmark Euroområdet NFE Reale investeringer Intern finansiering Anm.: Serierne er beregnet i forhold til erhvervsvirksomhedernes bruttoværditilvækst og er beregnet som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved den ikke-finansielle NFE. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. I starten af konjunkturfremgangen finansierede de danske erhvervsvirksomheder i høj grad produktionsapparatet og opbygningen af lagre internt, dvs. at de reale investeringer typisk blev dækket af bruttoopsparingen. Virksomhederne havde derfor et nettoplaceringsbehov, afspejlet i en positiv NFE. Fra 26 betyder stigningen i de reale investeringer, at de overstiger virksomhedernes interne finansiering. Derved opstår et finansieringsbehov 1. I takt med at virksomhederne tilpasser sig den økonomiske nedgang, tilpasses både de reale investeringer og omkostningerne til de ændrede markeds- og finansieringsforhold. Således overstiger opsparingen fra slutningen af 29 på ny de reale investeringer og bidrager dermed til, at nettofinansieringsbehovet (negativ NFE) vendes til et placeringsbehov (positiv NFE). For de europæiske erhvervsvirksomheder overstiger de reale investeringer gennem hele perioden den interne finansiering. Men også her øges og mindskes finansieringsbehovet i takt med den økonomiske aktivitet. Erhvervsvirksomhedernes opbygning af deres finansielle balancer Vendes blikket mod erhvervsvirksomhedernes finansielle investeringer og den eksterne finansiering, følger deres udvikling hinanden tæt. Det gælder både i euroområdet og i Danmark, jf. figur 8. Der synes at være en tendens til, at omfanget af finansielle investeringer, bl.a. opkøb af aktier og andre kapitalandele ved virksomhedsovertagelser og -sammenlægninger, øges under en højkonjunktur. Modsat reducerer virksomhederne deres finansielle investeringer og den eksterne finansiering i løbet af 28. Reduktionen kan ses som et resultat af 1 Se fx Petersen og Risbjerg (29), som viser, at virksomhederne i starten af en højkonjunktur primært benytter intern finansiering til at vedligeholde og udbygge produktionsapparat og lagerinvesteringer, mens de senere i højkonjunkturen i højere grad anvender lånefinansiering.

13 63 SAMMENSÆTNINGEN AF ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES EKSTERNE FINANSIERING OG BNP-VÆKST Figur 1 Danmark Euroområdet Korte lån Lange lån Aktier Andet BNP-vækst (højre akse) Anm.: Den eksterne finansiering er beregnet i forhold til erhvervsvirksomhedernes bruttoværditilvækst og er beregnet som 4 kvartalers glidende gennemsnit. "Andet" dækker bl.a. over virksomhedsobligationer og handelskreditter. BNP-væksten er beregnet som år til år-vækst. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. mere usikre markedsforhold og færre finansieringsmuligheder som følge af den finansielle og økonomiske krise. Opbremsningen i de finansielle investeringer er i både Danmark og euroområdet langt mere brat end opbremsningen i de reale investeringer. På finansieringssiden har erhvervsvirksomhederne i Danmark og euroområdet siden 23 benyttet låntagning som den primære eksterne finansieringskilde, jf. figur 1. Men modsat euroområdet har de danske virksomheder i mere udtalt grad gjort brug af kort gæld, herunder bl.a. koncernforbundne lån og kassekreditter i pengeinstitutter. Euroområdets virksomheder har gennem hele perioden finansieret sig med udstedelser af aktier. Derimod har de danske virksomheder under ét i en længere periode set bort fra denne finansieringskilde, der først fra slutningen af 27 igen tages væsentligt i brug. Alligevel udgør den samlede finansiering med aktier og andre ejerandele i danske erhvervsvirksomheder i perioden 26-9 omkring 6-7 pct. af den samlede balance, mens tilsvarende tal for euroområdet ligger på ca. 5 pct. Aktieudstedelserne i Danmark og euroområdet er fortsat gennem 29, hvor virksomhedernes øvrige finansieringsmønster er ændret væsentligt. Således har virksomhederne reduceret deres samlede lånoptagelse primært ved at nedbringe den korte gæld. Empiriske analyser af virksomhedernes finansieringsmønstre i forhold til konjunkturudviklingen viser, at nettooptagelse af kort gæld normalt stiger i begyndelsen af en lavkonjunktur 1. Mønsteret er noget anderledes i perioden 28-9, hvor lavkonjunkturen havde sit udspring i en finansiel krise. 1 Se Petersen og Risbjerg (29).

14 64 AFRUNDING Husholdningerne og erhvervsvirksomhederne i Danmark har i takt med udviklingen i konjunkturerne ændret deres finansielle såvel som reale adfærd. Begge sektorer har frem til 28 opbygget deres finansielle balancer via øget låntagning, der har finansieret både øgede finansielle investeringer og et stigende nettofinansieringsbehov. I løbet af 28 er udviklingen vendt, og låntagningen hos både husholdningerne og erhvervsvirksomhederne er faldet. Det sammenhængende nationalregnskab beskriver både de reale og de finansielle bevægelser i økonomien. Det kan derfor bruges til at belyse husholdningernes og erhvervsvirksomhedernes ageren igennem den seneste konjunkturcyklus. Statistikken fortæller dog ikke umiddelbart noget om årsagssammenhænge, men giver et godt udgangspunkt for at modellere mere teoretisk funderede sammenhænge fx mellem husholdningernes finansielle formue og deres forbrug og investeringer. Mulighederne for modellering vil blive forbedret, når opgørelsen af kvartalsvise finansielle konti i løbet af de næste år udvides med transaktioner tilbage til 1998.

15 65 LITTERATUR ECB (28), Business Investment in the Euro Area and the Role of Firms' Financial Positions, Monthly Bulletin, april. ECB (27), The Introduction of Quarterly Sectoral Accounts Statistics for the Euro Area, Monthly Bulletin, november. ECB (29), Integrated Euro Area accounts for the fourth quarter of 28, Monthly Bulletin, maj. Mian, Atif og Amir Sufi (21), Household Leverage and the Recession of 27 to 29, NBER Working Paper, nr Palumbo, Michael G. og Jonathan A. Parker (29), The integrated financial and real system of national accounts for the United States: Does it presage the Financial Crisis, American Economic Association, American Economic Review, vol. 99(2), maj, side Palumbo, Michael G., Matthew J. Eichner og Donald L. Kohn (21), Financial Statistics for the United States and the Crises: What Did They Get Right, What Did They Miss, and How Should They Change?, Federal Reserve Board, Finance and Economic Discussion Series, nr. 2. Pedersen, Erik Haller og Søren Vester Sørensen (29), Konjunktur, aktivpriser og kreditgivning, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Petersen, Christina og Lars Risbjerg (29), Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank Working Papers, nr. 62. Silva, Nuno og Gabriel Quirós (29), What can quarterly euro area accounts tell us about the financial crisis in the euro area, indlæg på International Statistical Conference i Prag, september.

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Middelfart, 6. maj 2014

Middelfart, 6. maj 2014 Middelfart, 6. maj 2014 Status år 6 efter krisen Der kan endnu ikke konstateres en markant opgang Men det lysner på flere punkter Privatforbruget halter fortsat Privatforbruget dykkede efter krisen Har

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.)

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.) Markedsudvikling 2005 for firmapensionskasser Konklusioner Firmapensionskasserne præsterede samlet betragtet et resultat efter skat på 287 mio. kr. i 2005 svarende til 5 pct. af egenkapitalens størrelse.

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2003 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2003 2002 2002 Netto

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

BETALINGSBALANCE, UDLANDSFORMUE OG VALUTARESERVE

BETALINGSBALANCE, UDLANDSFORMUE OG VALUTARESERVE BETALINGSBALANCE, UDLANDSFORMUE OG VALUTARESERVE Søren Lejsgaard Autrup, Paul Lassenius Kramp, Erik Haller Pedersen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark har siden 199

Læs mere

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere