Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet"

Transkript

1 51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den reale og den finansielle del af økonomien er vigtigt for forståelsen af konjunkturforløb. Betydningen af samspillet er steget i takt med de senere års stigning i husholdningernes finansielle balancer og en deraf følgende øget eksponering over for udviklingen på de finansielle markeder. Opbygningen af de finansielle balancer er bl.a. et resultat af vide muligheder for at finansiere investeringer mod sikkerhed i reale og finansielle aktiver. Nationalbanken og Danmarks Statistik har siden årsskiftet offentliggjort sammenhængende kvartalsvise tal for det finansielle og ikke-finansielle sektoropdelte nationalregnskab. Den nye analytiske ramme gør det bl.a. muligt at vise et sammenhængende billede af danskernes indkomst, forbrug, formue, opsparing, investering og låntagning. Den kaster også nyt lys over erhvervsvirksomhedernes investeringer og den bagvedliggende interne og eksterne finansiering. Det sammenhængende nationalregnskab giver dermed et bedre grundlag for at analysere og forstå konjunkturudviklingen. ECB har siden 27 offentliggjort et sammenhængende kvartalsvis nationalregnskab for hele euroområdet. Der er fokus på fremover også at kunne producere tilsvarende ensartede opgørelser for de enkelte eurolande. Den nye sammenhæng i det danske kvartalsvise sektoropdelte nationalregnskab forbedrer derfor også grundlaget for at sammenligne internationalt 1. Artiklen fokuserer primært på de seneste seks år, hvor dansk økonomi har gennemgået både et kraftigt konjunkturopsving og et brat tilbageslag. Den markante udvikling i finansiering, investeringer og forbrug hos husholdningerne og de ikke-finansielle selskaber (erhvervsvirksomhederne) beskrives, og der bliver draget paralleller til udviklingen i euroområdet. 1 I USA arbejdes der på tilsvarende sammenhæng i nationalregnskabet.

2 52 Overordnet set er perioden kendetegnet ved et vedvarende nettofinansieringsbehov hos de danske husholdninger. Omfanget steg fra 24-5 og faldt igen fra udgangen af 28. Behovet for finansiering er et resultat af, at de reale investeringer (husholdningernes udgifter til fx boligforbedringer og nybyggeri) i hele perioden overstiger opsparingen. Lignende konjunkturudsving i husholdningernes finansielle og reale investeringer genfindes i euroområdet, dog med den forskel, at her overstiger opsparingen de reale investeringer. Husholdningerne i euroområdet har derfor et løbende nettoplaceringsbehov. Forskellene i niveau mellem Danmark og euroområdet kan skyldes en række strukturelle forskelle i fx systemer for boligfinansiering og pension. I artiklen er fokus imidlertid fortrinsvis på ændringer i niveauet. De danske husholdninger har i stort omfang optaget lån for at finansiere stigende finansielle investeringer i fx aktier og obligationer. Det har resulteret i en markant opbygning af balancer og gjort husholdningernes eksponering over for udviklingen på de finansielle markeder større. Det kan også aflæses i de store bevægelser, der har været i de finansielle nettoformuer. Udviklingen i formuerne viser sig at have en tæt sammenhæng med forbruget og de reale investeringer. De danske erhvervsvirksomheder har ligesom husholdningerne i store dele af perioden haft et nettofinansieringsbehov. Det er en følge af, at de reale investeringer i produktionsapparat og opbygning af lagre siden 26 og frem til efteråret 29 løbende har oversteget opsparingen. Ligesom for husholdningerne ses en sammenhæng med udviklingen i konjunkturerne. Som følge af fald i investeringerne og stigende opsparing til sidst i perioden er virksomhedernes nettofinansieringsbehov således vendt til et nettoplaceringsbehov. Udviklingen i nettofinansieringsbehovet og i virksomhedernes finansielle investeringer skal ses i sammenhæng med deres finansiering på de finansielle markeder (den eksterne finansiering). I løbet af 29 samtidig med faldet i nettofinansieringsbehovet sker der et markant fald i de finansielle investeringer og en opbremsning i den eksterne finansiering. I 29 har virksomhederne således afviklet korte lån og reduceret væksten i de lange lån. NY SAMMENHÆNG I DET KVARTALSVISE SEKTOROPDELTE NATIONALREGNSKAB Siden årsskiftet har Nationalbanken i samarbejde med Danmarks Statistik offentliggjort et sammenhængende kvartalsvis nationalregnskab med én konsistent opgørelse af de enkelte sektorers nettofordringserhvervelse, NFE, jf. boks 1.

3 53 NETTOFORDRINGSERHVERVELSEN I DEN REALE OG DEN FINANSIELLE DEL AF NATIONALREGNSKABET Boks 1 Nettofordringserhvervelsen, NFE, binder den reale og den finansielle side af nationalregnskabet sammen. Set fra den reale side er NFE et udtryk for, om der efter forbrug og reale investeringer er et overskud og dermed et nettoplaceringsbehov på de finansielle markeder, eller om der er et underskud og dermed et nettofinansieringsbehov. NFE er set fra den finansielle side et udtryk for forskellen mellem transaktioner i finansielle aktiver og passiver. Er nettotransaktionerne positive, er der placeret kapital på de finansielle markeder og omvendt. NFE opgjort fra den finansielle og den reale side må derfor nødvendigvis være identisk. HUSHOLDNINGERNES NFE Tabel 1 Mia. kr. 4. kvartal 29 Disponibel bruttoindkomst (B.6g)... 28,8 Korrektion for husholdningernes formue i pensionskassereserver (P.8) 19,7 Disponibel bruttoindkomst, korrigeret (B.6g+P.8) ,5 Forbrugsudgift (P.31) ,7 Bruttoopsparing (B.8g)... 14,9 Kapitaloverførsler, netto (D.9)... -,4 Reale investeringer (P.5+K.2)... 21,1 NFE (B.9)... -6,6 Transaktioner i finansielle aktiver... 46,3 Transaktioner i finansielle passiver... 52,9 Anm.: Udvalgte transaktioner fra den finansielle og den reale del af nationalregnskabet. Parentesen efter rækkenavnet angiver postens eventuelle ESA95-nationalregnskabskode. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Indholdet af NFE i den reale og den finansielle del af nationalregnskabet illustreres i det følgende med udgangspunkt i husholdningssektoren. Husholdningerne modtager i løbet af et kvartal indkomster i form af bl.a. løn, (netto)renteindtægter og udbytter, og de betaler bl.a. skatter. Transaktionerne udgør tilsammen husholdningernes disponible bruttoindkomst korrigeret for ændringer i formuen i pensionskassereserver. Korrektionen betyder, at indbetalinger til pensionskasser samt renter og udbytter fra investering af pensionskassereserver indgår som en del af den korrigerede disponible indkomst 1. Dermed er opgørelsen af både den korrigerede disponible bruttoindkomst samt opsparings- og investeringskvoterne uafhængig af den valgte investeringsform (gennem pensionsselskab eller direkte investering i aktier, obligationer mv.), hvilket øger sammenligneligheden på tværs af lande. Fratrækkes den disponible indkomst husholdningernes forbrug af fx mad, tøj og varige forbrugsgoder, bl.a. biler og hårde hvidevarer, findes bruttoopsparingen. Herefter findes NFE ved at tillægge kapitaloverførsler og fratrække udgifter til reale investeringer i fx nybyggeri og boligforbedringer. I den finansielle del af nationalregnskabet genfindes NFE som husholdningernes finansielle nettotransaktioner på aktivsiden fratrukket nettotransaktioner på passivsiden. Nettotransaktionerne omfatter bl.a. køb og salg af aktier og obligationer, indbetalinger til pensionsselskaber, indskud i banker samt afdrag og optagelse af lån.

4 54 FORTSAT Boks 1 De finansielle sektorkonti består ud over opgørelser af transaktioner også af opgørelser af omvurderinger og formuer (balancer). Nettotransaktionerne, der skaber sammenhængen til den reale økonomi, er dermed også et element i at forklare udviklingen i husholdningernes finansielle balancer og nettoformue 2. Omvurderingerne, dvs. kursgevinster og tab på fx aktier, obligationer og pensionsformuen, regnes i nationalregnskabets terminologi ikke som en løbende indkomst og indgår derfor ikke i opgørelsen af den reale del af systemet. DET SAMMENHÆNGENDE NATIONALREGNSKAB (HUSHOLDNINGSSEKTOREN) Figur 1 Realøkonomiske transaktioner Disponibel bruttoindkomst Korrektion for husholdningernes formue i forsikring og pension Forbrugsudgift Bruttoopsparing Kapitaloverførsler Reale investeringer Nettofordringserhvervelsen Den finansielle formue ultimo 3. kvartal 29 Finansielle transaktioner + Nettoindskud i banker + Kursgevinster = Køb af valuta Køb og salg af aktier og obligationer Indbetalinger til forsikring og pension Afdrag på eksisterende lån Optagelse af nye lån Omvurderinger og tab på den finansielle beholdning Den finansielle formue ultimo 4. kvartal Såvel reinvesterede udbytter og renteindtægter fra investeringer af pensionskassereserver som nettoindbetalinger indgår i de finansielle transaktioner i forsikringstekniske reserver. Desuden findes en konto for "andre mængdemæssige ændringer". Her tilskrives den del af ændringer i husholdningernes formue, der fx skyldes lån, der erklæres værdiløse, eller enheder, der skifter sektor. NFE opstilles for alle sektorer i den danske økonomi og for udlandet over for Danmark. NFE viser for hver enkelt sektor, om den har været nettolåntager eller nettolångiver i en given periode. Opgørelsen viser dermed de forskellige sektorers behov for at få tilført eller placeret fi-

5 55 NFE FOR ØKONOMIENS FORSKELLIGE SEKTORER Figur 2 af BNP Ikke-finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Udlandet Finansielle selskaber Husholdninger Anm.: Sektorernes NFE er beregnet som procent af BNP. Serierne er opgjort som 4 kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. nansielle midler og er derfor et centralt nøgletal til at beskrive den økonomiske adfærd, jf. figur 2 1. Gennem de seneste seks år har Danmark som følge af fortsatte overskud på betalingsbalancens løbende poster været nettolångiver til udlandet (dvs. udlandet har haft negativ NFE over for Danmark). I et vist omfang afspejler det sig i en reduktion af udlandsgælden 2. Det er især en positiv NFE i den offentlige sektor og de finansielle virksomheder, der har bidraget til denne reduktion. Hvor det offentliges overskud har haft en stærkt konjunkturmedløbende udvikling, er det specielt værd at bemærke den finansielle sektors 3 stigende NFE, som er et udtryk for, at sektorens indtjening fra den primære drift samt øvrige renter og udbytter er steget. Stigningen fra 22 og frem til 27 er fortrinsvis et resultat af sektorens øgede aktivitet, mens den væsentligt øgede NFE i 29 er drevet af pengeinstitutternes øgede rentemarginal på grund af større risikopræmier samt faldende udbyttebetalinger. Øgede hensæt- 1 Artiklens figurer viser generelt finansielle eller reale størrelser i forhold til et relevant indkomstbegreb, som fx bruttonationalproduktet, BNP, erhvervenes bruttoværditilvækst, BVT, eller husholdningernes korrigerede disponible indkomst. De relative størrelser gør det muligt at sammenligne med euroområdet og at sammenligne meningsfuldt over tid, idet de kvartalvise konti fx kun offentliggøres i løbende priser. 2 Udviklingen i den samlede udlandsgæld er desuden drevet af værdiændringer, fx omvurderinger på aktier og obligationer. 3 Den finansielle sektor består bl.a. af banker, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger og finansielle holdingselskaber.

6 56 telser til tab og realiserede tab påvirker ikke NFE direkte, men øger kravene til den primære indtjening, hvorved NFE øges 1. I modsætning til den offentlige og den finansielle sektor har husholdningerne i løbet af opgangskonjunkturen øget deres finansieringsbehov, men i takt med opbremsningen i økonomien er det formindsket betydeligt. For erhvervsvirksomhederne ses et mere nuanceret billede med et generelt placeringsbehov frem til slutningen af 25, hvorefter det vender til et finansieringsbehov som følge af stigende investeringer i produktionsapparatet. Virksomhedernes finansieringsbehov mindskes dog atter i løbet af 29 for til sidst helt at forsvinde. I næste afsnit ses der nærmere på husholdningernes gældsætning i årene op til den finansielle krise, mens der for erhvervsvirksomhederne fokuseres på det konjunkturbestemte mønster i finansieringsbehovet og -sammensætningen. HUSHOLDNINGERNE Efter en årrække med konjunkturfremgang, hvor de finansielle formuer voksede hurtigere end den disponible indkomst, faldt husholdningernes finansielle nettoformue fra midten af 27 og frem til begyndelsen af 29. Herefter er nettoformuen, målt i forhold til den disponible indkomst, atter begyndt at stige, jf. figur 3. Udviklingen i den finansielle nettoformue har overordnet set været drevet af kursgevinster og tab på værdipapirer, herunder kursgevinster på pensionsformuen. Der kan derfor observeres en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i aktiepriserne og værdien af husholdningernes finansielle aktiver 3. Udviklingen i husholdningernes passiver er i modsætning til udviklingen i de finansielle aktiver hovedsageligt et resultat af transaktioner, primært låntagning. Husholdningerne har gradvis øget deres gæld, og låntagningen er fortsat om end med formindsket styrke efter 27, hvor værdien af deres finansielle aktiver begyndte at falde. Balanceopbygningen på både aktiv- og passivsiden har øget husholdningernes eksponering over for udviklingen på de finansielle markeder. 1 Hverken hensættelser eller realiserede tab påvirker NFE. Hensættelser til tab registreres ikke i nationalregnskabssammenhæng. Når et tab realiseres, nedskrives værdien af de finansielle aktiver med tabet på konto for andre mængdemæssige ændringer altså uden for transaktionskontoen. 2 I perioden 23-7 var der konjunkturfremgang, defineret som at produktionsgabet har været stigende. Se Pedersen og Sørensen (29). 3 Husholdningernes samlede formue består ud over finansielle aktiver også af reale aktiver, herunder boligformuen. Priserne for ejerlejligheder toppede ultimo 3. kvartal 26 og for enfamiliehuse medio 27 (kilde: Danmarks Statistik).

7 57 DE DANSKE HUSHOLDNINGERS FINANSIELLE FORMUER Figur 3 af disp. indkomst Nettoformue Finansielle aktiver Finansielle passiver Anm.: Den finansielle nettoformue, dvs. de finansielle aktiver fratrukket passiverne, er vist som beholdningerne ultimo kvartalet i forhold til årets korrigerede disponible indkomst (opgjort som løbende sum), jf. boks 1. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Sammenlignes udviklingen i den finansielle nettoformue med husholdningernes forbrugstilbøjelighed og forbrugertillid, jf. figur 4a og 4b, observeres der under den seneste konjunkturcyklus en relativt tæt sammenhæng. Den kan afspejle muligheden for at realisere både reale og finansielle formuegevinster ved at optage lån mod sikkerhed. Sammenhængene mellem indkomst, forbrug, investeringer og finansiering beskrives nærmere i næste afsnit. DE DANSKE HUSHOLDNINGERS FORBRUG OG FORMUE Figur 4a og 4b Indeks Nettoformue (venstre akse) Forbrug (højre akse, figur a) Forbrugertillid (højre akse, figur b) Anm.: Forbruget er opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1. Forbruget og den korrigerede disponible indkomst indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. Den finansielle nettoformue er defineret i anmærkningen til figur 3. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank.

8 58 De danske husholdningernes finansieringsbehov De danske husholdningers reale investeringer i form af fx boligforbedringer og nybyggeri har i den seneste konjunkturcyklus løbende oversteget deres bruttoopsparing, dvs. den del af indkomsten, der er tilbage efter forbrug. De har derfor netto finansieret sig på de finansielle markeder, hvilket kommer til udtryk ved en negativ NFE, jf. figur 5. Fra 23 og frem har et fald og derefter en vending i husholdningernes bruttoopsparing i samspil med udviklingen i de reale investeringer medført, at deres NFE har udviklet sig kontracyklisk. NFE er således mest negativ og nettofinansieringsbehovet dermed størst i perioden 26-7, hvor også værdien af de finansielle aktiver topper. I forbindelse med den finansielle krise har især husholdningernes forøgede opsparing bidraget til at reducere nettofinansieringsbehovet. Husholdningerne i euroområdet er i modsætning til de danske husholdninger generelt nettolångivere, dvs. de har en positiv NFE. Forskellen i niveau kan skyldes en række strukturelle forskelle i fx systemer for boligfinansiering og pension. Dynamikken i investering og opsparing er imidlertid sammenlignelig med udviklingen i Danmark 1. Det gælder ikke mindst den øgede tilbøjelighed til opsparing i forbindelse med den finansielle krise. Husholdningerne har lånt til finansielle investeringer Husholdningernes låntagning bidrager til at finansiere både nettofinansieringsbehovet (negativ NFE) og finansielle investeringer i fx aktier og obligationer. I 26-7, hvor husholdningernes nettolåntagning topper, udgør den hvert kvartal omkring 25 pct. af deres indkomster, jf. figur 6. De finansielle investeringer udgør i samme periode 15-2 pct. af indkomsterne. Dynamikken i husholdningernes låntagning og finansielle investeringer er ens. Efter konjunkturfremgangen frem til 27, og samtidig med at den finansielle formue begynder at falde, sker der en opbremsning i de finansielle investeringer og låntagningen. Opbremsningen forstærkes af den finansielle uro. I løbet af 29, og efterhånden som den værste uro på de finansielle markeder er stilnet af, kan der observeres fornyet vækst i husholdningernes opbygning af balancer, dvs. i de finansielle investeringer og låntagningen. Dynamikken i euroområdets balanceopbygning er sammenlignelig med udviklingen i Danmark dog væsentligt mindre udtalt. 1 Den mere jævne udvikling i euroområdet skyldes bl.a., at de 16 eurolande ikke har helt ens konjunkturforløb. Udsving i de enkelte lande kan derfor modvirke hinanden.

9 59 HUSHOLDNINGERNES NFE, INVESTERINGER OG OPSPARING Figur 5 2 Danmark 2 Euroområdet NFE Investeringer Opsparing Anm.: NFE, Investeringer og Opsparing opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1. Serierne indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved NFE fra den reale del af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. Omfanget og væksten i lånefinansierede finansielle investeringer i Danmark frem til 28 er bl.a. et resultat af realkreditsystemet, der over en længere periode har mindsket husholdningernes likviditetsbegrænsninger og dermed øget deres mulighed for at forbruge og investere. Den efterfølgende opbremsning i låntagningen kan skyldes, at den finansielle krise og den økonomiske tilbagegang for nogle husholdninger har medført et behov for konsolidering. Opbremsningen kan således være et udtryk for, at faldende formuer, større opmærksomhed på risikoen for tab, en stigende eksponering mod de finansielle markeder og usikre beskæftigelsesudsigter har reduceret husholdningernes appetit på risiko. Den fornyede vækst i de finansielle investeringer efter 2. halvår 29 falder sammen med en stigning i de finansielle formuer og generelt stigende forbrugsforventninger. HUSHOLDNINGERNES NFE, FINANSIELLE INVESTERINGER OG LÅNTAGNING Figur 6 3 Danmark 3 Euroområdet NFE Låntagning Finansielle investeringer Mønt og indskud Anm.: Serierne er opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1, og indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved NFE fra den reale del af nationalregnskabet. Låntagningen er husholdningernes samlede transaktioner i finansielle passiver. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank.

10 6 HUSHOLDNINGERNES LÅNTAGNING Figur 7 1 Danmark 1 Euroområdet NFE Kort gæld Lang gæld Anm.: Låntagningen vises med negativt fortegn, dvs. at en observation mindre end er ensbetydende med en øget låntagning. Serierne er opgjort i forhold til den korrigerede disponible indkomst, jf. boks 1, og indgår som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved NFE fra den reale del af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. Husholdningerne har afbetalt på kort gæld under krisen De danske husholdningers væsentligste låneform er realkreditgæld (lang gæld), jf. figur 7. Under den seneste konjunkturopgang steg realkreditgælden betydeligt, men brugen af forbrugskreditter og anden kort gæld blev også markant større. Fra midten af 27 blev nettooptagelsen af både kort og lang gæld dog reduceret, og fra udgangen af 28 har husholdningerne ligefrem nedbragt deres samlede korte gæld. Udviklingen i den korte gæld genfindes ikke i euroområdet, hvor husholdningerne gennem de sidste seks år helt overvejende har finansieret sig med lang gæld. Dynamikken i den lange gæld følger imidlertid udviklingen i Danmark. I forbindelse med den finansielle krise har euroområdets husholdninger ændret på sammensætningen af deres finansielle investeringer. Således øgede de i en periode omkring årsskiftet 28/9 bankindskuddenes andel af de samlede investeringer betydeligt, jf. figur 6. Euroområdets husholdninger synes at have reduceret deres eksponering mod udviklingen på de finansielle markeder ved at søge mod mere likvide investeringer 1. De danske husholdninger har på sin vis gjort det samme ved at nedbringe deres korte gæld. Begge disse tendenser synes at aftage i takt med den reducerede finansielle uro. ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES INVESTERINGER OG FINANSIERING Erhvervsvirksomhedernes 2 samlede investeringer er domineret af de reale investeringer, dvs. investeringer i produktionsapparatet (faste brut- 1 Se ECB (29). 2 Erhvervsvirksomheder betegner i det følgende sektoren "Ikke-finansielle selskaber".

11 61 ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES INVESTERING OG FINANSIERING Figur 8 6 Danmark 6 Euroområdet Intern finansiering Reale investeringer Finansielle investeringer Ekstern finansiering Anm.: Serierne er beregnet i forhold til erhvervsvirksomhedernes bruttoværditilvækst og er beregnet som 4 kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. toinvesteringer) og lagre, jf. figur 8. De finansielle investeringer, bl.a. i form af direkte investeringer i kapitalandele i andre selskaber, porteføljeinvesteringer og øgede bankindeståender, har dog i perioder spillet en væsentlig rolle. De finansielle og de reale investeringer kan finansieres dels via intern finansiering (bruttoopsparing), dels via ekstern finansiering (låntagning, aktieudstedelser mv.). Både i Danmark og euroområdet har de finansielle investeringer og den eksterne finansiering fra midten af 25 til 28 haft stigende betydning. Udviklingen for Danmark har dog været mere svingende som følge af relativt større påvirkning fra enkeltstående store investeringer som fx Carlsbergs opkøb af Scottish & Newcastle i 28. Fra 28 observeres et markant fald i de finansielle investeringer. Det afspejles i et tilsvarende fald i den eksterne finansiering. Hvor den interne finansiering faldt i forbindelse med udbruddet af den finansielle krise, er det på det seneste lykkedes for både de danske erhvervsvirksomheder og euroområdet at tilpasse omkostningerne til markedsforholdene og dermed på ny øge den interne finansiering og mindske nettofinansieringsbehovet. De reale investeringer voksede under konjunkturfremgangen Under konjunkturfremgangen 23-7 steg investeringskvoten (reale investeringer i forhold til bruttoværditilvækst) jævnt i både Danmark og euroområdet. Fra slutningen af 28 skete et væsentligt fald mest udtalt i Danmark. Investeringskvoten for danske erhvervsvirksomheder lå i 29 på godt 2 pct., mens den i perioden 23-7 lå på pct. Udviklingen er i overensstemmelse med det procykliske forløb, der generelt observeres for reale investeringer 1, jf. figur 9. 1 ECB (28).

12 62 ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES REALE INVESTERINGER, INTERN FINANSIERING OG NFE Figur 9 Danmark Euroområdet NFE Reale investeringer Intern finansiering Anm.: Serierne er beregnet i forhold til erhvervsvirksomhedernes bruttoværditilvækst og er beregnet som 4 kvartalers glidende gennemsnit. NFE for euroområdet er repræsenteret ved den ikke-finansielle NFE. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. I starten af konjunkturfremgangen finansierede de danske erhvervsvirksomheder i høj grad produktionsapparatet og opbygningen af lagre internt, dvs. at de reale investeringer typisk blev dækket af bruttoopsparingen. Virksomhederne havde derfor et nettoplaceringsbehov, afspejlet i en positiv NFE. Fra 26 betyder stigningen i de reale investeringer, at de overstiger virksomhedernes interne finansiering. Derved opstår et finansieringsbehov 1. I takt med at virksomhederne tilpasser sig den økonomiske nedgang, tilpasses både de reale investeringer og omkostningerne til de ændrede markeds- og finansieringsforhold. Således overstiger opsparingen fra slutningen af 29 på ny de reale investeringer og bidrager dermed til, at nettofinansieringsbehovet (negativ NFE) vendes til et placeringsbehov (positiv NFE). For de europæiske erhvervsvirksomheder overstiger de reale investeringer gennem hele perioden den interne finansiering. Men også her øges og mindskes finansieringsbehovet i takt med den økonomiske aktivitet. Erhvervsvirksomhedernes opbygning af deres finansielle balancer Vendes blikket mod erhvervsvirksomhedernes finansielle investeringer og den eksterne finansiering, følger deres udvikling hinanden tæt. Det gælder både i euroområdet og i Danmark, jf. figur 8. Der synes at være en tendens til, at omfanget af finansielle investeringer, bl.a. opkøb af aktier og andre kapitalandele ved virksomhedsovertagelser og -sammenlægninger, øges under en højkonjunktur. Modsat reducerer virksomhederne deres finansielle investeringer og den eksterne finansiering i løbet af 28. Reduktionen kan ses som et resultat af 1 Se fx Petersen og Risbjerg (29), som viser, at virksomhederne i starten af en højkonjunktur primært benytter intern finansiering til at vedligeholde og udbygge produktionsapparat og lagerinvesteringer, mens de senere i højkonjunkturen i højere grad anvender lånefinansiering.

13 63 SAMMENSÆTNINGEN AF ERHVERVSVIRKSOMHEDERNES EKSTERNE FINANSIERING OG BNP-VÆKST Figur 1 Danmark Euroområdet Korte lån Lange lån Aktier Andet BNP-vækst (højre akse) Anm.: Den eksterne finansiering er beregnet i forhold til erhvervsvirksomhedernes bruttoværditilvækst og er beregnet som 4 kvartalers glidende gennemsnit. "Andet" dækker bl.a. over virksomhedsobligationer og handelskreditter. BNP-væksten er beregnet som år til år-vækst. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Eurostat og Den Europæiske Centralbank. mere usikre markedsforhold og færre finansieringsmuligheder som følge af den finansielle og økonomiske krise. Opbremsningen i de finansielle investeringer er i både Danmark og euroområdet langt mere brat end opbremsningen i de reale investeringer. På finansieringssiden har erhvervsvirksomhederne i Danmark og euroområdet siden 23 benyttet låntagning som den primære eksterne finansieringskilde, jf. figur 1. Men modsat euroområdet har de danske virksomheder i mere udtalt grad gjort brug af kort gæld, herunder bl.a. koncernforbundne lån og kassekreditter i pengeinstitutter. Euroområdets virksomheder har gennem hele perioden finansieret sig med udstedelser af aktier. Derimod har de danske virksomheder under ét i en længere periode set bort fra denne finansieringskilde, der først fra slutningen af 27 igen tages væsentligt i brug. Alligevel udgør den samlede finansiering med aktier og andre ejerandele i danske erhvervsvirksomheder i perioden 26-9 omkring 6-7 pct. af den samlede balance, mens tilsvarende tal for euroområdet ligger på ca. 5 pct. Aktieudstedelserne i Danmark og euroområdet er fortsat gennem 29, hvor virksomhedernes øvrige finansieringsmønster er ændret væsentligt. Således har virksomhederne reduceret deres samlede lånoptagelse primært ved at nedbringe den korte gæld. Empiriske analyser af virksomhedernes finansieringsmønstre i forhold til konjunkturudviklingen viser, at nettooptagelse af kort gæld normalt stiger i begyndelsen af en lavkonjunktur 1. Mønsteret er noget anderledes i perioden 28-9, hvor lavkonjunkturen havde sit udspring i en finansiel krise. 1 Se Petersen og Risbjerg (29).

14 64 AFRUNDING Husholdningerne og erhvervsvirksomhederne i Danmark har i takt med udviklingen i konjunkturerne ændret deres finansielle såvel som reale adfærd. Begge sektorer har frem til 28 opbygget deres finansielle balancer via øget låntagning, der har finansieret både øgede finansielle investeringer og et stigende nettofinansieringsbehov. I løbet af 28 er udviklingen vendt, og låntagningen hos både husholdningerne og erhvervsvirksomhederne er faldet. Det sammenhængende nationalregnskab beskriver både de reale og de finansielle bevægelser i økonomien. Det kan derfor bruges til at belyse husholdningernes og erhvervsvirksomhedernes ageren igennem den seneste konjunkturcyklus. Statistikken fortæller dog ikke umiddelbart noget om årsagssammenhænge, men giver et godt udgangspunkt for at modellere mere teoretisk funderede sammenhænge fx mellem husholdningernes finansielle formue og deres forbrug og investeringer. Mulighederne for modellering vil blive forbedret, når opgørelsen af kvartalsvise finansielle konti i løbet af de næste år udvides med transaktioner tilbage til 1998.

15 65 LITTERATUR ECB (28), Business Investment in the Euro Area and the Role of Firms' Financial Positions, Monthly Bulletin, april. ECB (27), The Introduction of Quarterly Sectoral Accounts Statistics for the Euro Area, Monthly Bulletin, november. ECB (29), Integrated Euro Area accounts for the fourth quarter of 28, Monthly Bulletin, maj. Mian, Atif og Amir Sufi (21), Household Leverage and the Recession of 27 to 29, NBER Working Paper, nr Palumbo, Michael G. og Jonathan A. Parker (29), The integrated financial and real system of national accounts for the United States: Does it presage the Financial Crisis, American Economic Association, American Economic Review, vol. 99(2), maj, side Palumbo, Michael G., Matthew J. Eichner og Donald L. Kohn (21), Financial Statistics for the United States and the Crises: What Did They Get Right, What Did They Miss, and How Should They Change?, Federal Reserve Board, Finance and Economic Discussion Series, nr. 2. Pedersen, Erik Haller og Søren Vester Sørensen (29), Konjunktur, aktivpriser og kreditgivning, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Petersen, Christina og Lars Risbjerg (29), Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank Working Papers, nr. 62. Silva, Nuno og Gabriel Quirós (29), What can quarterly euro area accounts tell us about the financial crisis in the euro area, indlæg på International Statistical Conference i Prag, september.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 29 62 Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i Nyt i forhold til økonomisk-statistiske begreber DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 25. oktober 2013 Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber Ordbogens formål er at forklare fagudtryk

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Velkommen til analytikermøde Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Fremskridt i fusionen Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af 1. halvår 2001 Resultat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere