Årsager til at virksomheder vil melde sig ud af BST, hvis BST-pligten ophæves. Maj 2003

Transkript

1 Årsager til at virksomheder vil melde sig ud af BST, hvis BST-pligten ophæves Maj 2003

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning og konklusion Baggrund, formål og forløb Baggrund Formål Forløb og metoder Arbejdsmiljøet i virksomheder, der vil melde sig ud af BST og deres anvendelse af rådgivere Datagrundlaget Arbejdsmiljøet i virksomhederne, der vil melde sig ud... 7 Fysiske, ergonomiske, biologiske og kemiske forhold samt ulykker... 8 Psykiske arbejdsmiljøforhold og sygefravær... 8 APV, arbejdsmiljøcertificering, miljøledelsessystem... 9 Planlægning og projektering Anvendelsen af rådgivere Årsager til at virksomheder vil melde sig ud af BST Få arbejdsmiljøproblemer - og hvis der er nogen, kan de selv løse problemerne Vedblive med at rekvirere rådgivning fra BST Ophæve BST-pligten af principielle grunde BST-ordningen Vedblive med at rekvirere rådgivning Økonomi Forskelle og ligheder mellem virksomhederne Hovedårsager til at melde sig ud Interne forhold i virksomhederne BST-ordningen og BST-pligten Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde Få arbejdsmiljøproblemer, som virksomhederne selv kan løse BST-ordningen Ophæve BST-pligten af principielle grunde Økonomiske forhold Brugen af BST Brugen af rådgivere Bilag 1 Sammenfatning af rapporten 'Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen' \\fildmwta\dmw_docs\ \196137_rapport2.doc 2

3 Forord I undersøgelsen: 'Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BSTrådgivningen' fra marts 2003 tilkendegav en gruppe ledere og medarbejdere, at de - såfremt BST-pligten blev ophævet - ville melde sig ud af BST, men vedblive med at rekvirere rådgivning. En anden gruppe gav udtryk for, at de ville melde sig ud af BST, og ikke længere rekvirere rådgivning. LO har derfor bedt om at få foretaget en nærmere analyse af årsagerne til, at nogle virksomheder vil melde sig ud af BST og andre vil bevare tilknytningen til BST. For at komme om bag årsagerne til, at virksomhederne vil melde sig ud af BST eller bevare tilknytningen til BST, er der set nærmere på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, forholdet til BST og deres brug af andre rådgivere. Denne analyse er suppleret med interview af 20 ledere, som alle - i undersøgelsen fra marts har tilkendegivet, at de vil melde sig ud, hvis de var frit stillet. I nærværende rapport beskrives analysen af de eksisterende data fra marts 2003, som er baseret på interviews med ledere og medarbejdere. Denne del af undersøgelsen er beskrevet i kapitel 2. Den supplerende undersøgelse er udelukkende baseret på interview med 20 ledere fra forskellige private og offentlige virksomheder og brancher. Den del er beskrevet i kapitel 3 og 4. I bilag 1 er det muligt at orientere sig om hovedresultaterne fra rapporten: 'Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen' marts I nærværende rapport bliver der refereret til denne undersøgelse ved at henvise til undersøgelsen fra marts Vi vil benytte lejeligheden til at takke lederne, fordi de tog sig tid til et uddybende interview. Undersøgelsen er foretaget af konsulent Gitte Holm bistået af stud.cand.scient.soc. Mette Nørholm. Teknologisk Institut; Arbejdsliv Kaj Olesen Centerchef 3

4 Sammenfatning og konklusion I undersøgelsen: 'Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BSTrådgivningen' fra marts 2003 viste et af resultaterne, at der kan skelnes mellem 1) virksomheder, der vil bevare tilknytningen til BST og 2) virksomheder, der vil melde sig ud af BST, såfremt BST-pligten ophæves. Denne rapport ser derfor nærmere på årsagerne til virksomhedernes forskellige syn på det fremtidige samarbejde med BST. Nærværende rapport er baseret på kvantitative data fra undersøgelsen fra marts 2003 og på kvalitative data fra uddybende telefoninterviews med 20 ledere, som har tilkendegivet, at hvis BST-pligten ophæves, så melder de sig ud af BST. Resultaterne af den kvantitative analyse viser, at der er en meget entydig tendens til, at virksomheder, der fortsat vil bevare tilknytningen til BST, på alle de områder, der er undersøgt, udfører et mere omfattende og helhedsorienteret arbejdsmiljøarbejde end dem, der vil melde sig ud af BST. Således arbejder disse virksomheder dobbelt så ofte med det psykiske arbejdsmiljø og sygefravær end de, der vil droppe kontakten med BST. Disse virksomheder har også mere fokus på personalepolitik og arbejdets organisering. Også når det gælder det mere traditionelle arbejdsmiljøarbejde er disse virksomheder længere fremme. Desuden inddrager de hyppigere sikkerhedsorganisationen i forbindelse med indførelse af nye maskiner, projektering af nybyggeri og indretning af arbejdspladser. Der er også flere af disse virksomheder, som har gennemført APV og indført arbejdsmiljøcertificering og miljøledelsessystemer. Dermed står det klart, at de virksomheder, der fortsat vil rekvirere rådgivning fra BST, tager mere fat i grundlæggende årsager til forskellige arbejdsmiljøproblemer end de, der vil droppe kontakten til BST. Ydermere viser analysen, at de virksomheder, der fortsat vil bruge BST er mere tilbøjelige til at anvende andre rådgivere end de virksomheder, der ikke længere vil bevare tilknytningen til BST. Dermed bekræftes det, at der er langt mindre fokus på arbejdsmiljø i virksomheder, som ikke længere vil bruge BST. Den kvalitative analyse peger på fire hovedårsager til, at lederne vil melde sig ud af BST; nemlig at de har få arbejdsmiljøproblemer, og hvis de har problemer så har de ekspertise til at kunne løse problemerne, hvorfor de ikke behøver assistance fra BST at de af principielle grunde mener, at der ikke bør være en BST-pligt at den måde BST-ordningen er udformet på, begrænser virksomhedernes muligheder for at bestemme over, hvordan og på hvilken måde de vil udføre arbejdsmiljøarbejdet at økonomien i enkelte virksomheder er af en sådan karakter, at en udmeldelse vil komme på tale, hvis der ikke længere er BST-pligt. 4

5 Den ene halvdel angiver interne forhold, som få arbejdsmiljøproblemer og økonomiske forhold, som årsager til at melde sig ud af BST. Den anden halvdel peger på forhold vedrørende BST-ordningen og BST-pligten, som den væsentligste årsag til at melde sig ud af BST. Bag ledernes begrundelser for at melde ud af BST, er der imidlertid stor forskel på ledernes indsigt og forståelse for arbejdsmiljøarbejde samt i deres holdning til BST. Således viser analyserne, at virksomheder, der vil bevare kontakten til BST, arbejder mere med de forskellige arbejdsmiljøfaktorer, og er langt mere helhedsorienteret end tilfældet er i virksomheder, der helt vil droppe kontakten med BST. Dermed kan det konstateres, at jo mere systematisk og forebyggende arbejdsmiljøarbejdet er i en virksomhed, jo mere ser virksomheden værdien i at bevare kontakten til BST. Der er et klart behov for, at virksomheder, der vil droppe kontakten med BST, udvikler og forbedrer arbejdsmiljøarbejdet, idet der er begrænset viden om ulykkesforebyggelse, og hvad der skal til for at reducere sygefravær. Desuden udviser flere ledere i denne gruppe manglende indsigt i betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø. Netop disse virksomheder bruger BST og andre rådgivere mindre end virksomheder, der fortsat vil bevare kontakten til BST. De virksomheder, der vil droppe kontakten til BST, vil ikke erstatte BST-rådgivningen med andre rådgivere. Disse virksomheder erkender ikke, behovet for et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde på et højere forebyggelsesniveau. Disse virksomheder ser heller ikke mulighederne eller behovet for at få hjælp og støtte fra BST eller fra andre professionelle rådgivere, som kunne medvirke til at kvalificere arbejdsmiljøarbejdet. De, der vil fortsætte med at rekvirere rådgivning, kan i modsætning hertil se, at de kan få behov for BST- rådgivning, og ser BST som et sikkerhedsnet, hvor de fortsat kan få støtte. Det kan konkluderes, at en ophævelse af BST-pligten vil føre til, at de virksomheder, der i dag har et mindre omfattende og forebyggende arbejdsmiljøarbejde, vil fravælge BST, hvis BST-pligten ophæves, og de vil heller ikke gøre brug af andre rådgivere. Dermed vil der - samlet set - blive et mindre fokuseret arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. 5

6 1 Baggrund, formål og forløb 1.1 Baggrund Baggrunden for denne undersøgelse er, at der i rapporten -:' Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen' marts kan konstateres, at såfremt BST-pligten ophører så vil 20% af de interviewede ledere melde sig ud af BST og ophøre med at rekvirere rådgivning fra BST, mens i alt 60% af lederne tilkendegiver, at de vil fortsætte med at rekvirere rådgivning fra BST enten i form af bevaret tilslutning eller ved køb af ydelser. Umiddelbart vil man forvente, at årsagen til at melde sig ud af BST bunder i utilfredshed med BST-rådgivningen. Det er imidlertid ikke tilfældet idet 80% af virksomhederne, der vil fortsætte med at rekvirere rådgivning fra BST, angiver, at de er godt tilfredse med BST. I de virksomheder, der helt vil stoppe kontakten med BST, er 60% tilfredse med BST og 30% tilkendegiver, at de er utilfredse. Derfor er der behov for en nærmere undersøgelse af hvilke årsager, der kan ligge til grund for de to forskellige holdninger til BST. 1.2 Formål Formålet med opfølgningen af BST- undersøgelsen er at få mere indsigt i årsagerne til, at nogle virksomheder vil bevare tilslutningen til BST, andre vil melde sig ud af BST men stadig blive ved med at rekvirere rådgivning, eller helt stoppe med at rekvirere rådgivning fra BST. 1.3 Forløb og metoder For at få mere indsigt i årsagerne til målgruppens holdninger til BST, er der analyseret nærmere på to sæt data: Det ene sæt data er indhentet gennem interviews med ledere og medarbejdere i undersøgelsen fra marts 2003, hvor 847 ledere og medarbejdere er blevet interviewet. I nærværende undersøgelse er der udelukkende sat fokus på ledernes besvarelser. Sigtet er at få et klart billede af, hvordan lederne ser på tilslutningen til BST, hvis der ikke længere er BST-pligt. Begrundelsen for at fokusere udelukkende på lederne er, at det formodentligt er lederne, der har afgørende indflydelse på en eventuel beslutning om virksomhedernes tilslutning til BST eller ej. Det andet sæt data er indhentet ved uddybende telefoninterviews med 20 ledere fra virksomheder, som alle vil melde sig ud BST, hvis der ikke længere var BST-pligt. 6

7 2 Arbejdsmiljøet i virksomheder, der vil melde sig ud af BST og deres anvendelse af rådgivere I dette afsnit beskriver vi arbejdsmiljøet i de virksomheder, der enten vil bevare tilslutningen til BST vil melde sig ud og vedblive med at rekvirere rådgivning fra BST eller vil melde sig ud og ikke længere rekvirere rådgivning fra BST eller Desuden vil vi finde ud af, hvilke rådgivere virksomhederne anvender i forbindelse med arbejdsmiljøopgaver i virksomhederne. 2.1 Datagrundlaget Denne del af analysen er baseret på datamateriale fra undersøgelsen: 'Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen' marts I denne undersøgelse er der udelukkende sat fokus på 361 lederes besvarelser af, hvordan de oplever, at der arbejdes med arbejdsmiljøet på de virksomheder, de repræsenterer. Besvarelserne er desuden opgjort i forhold til det hypotetiske spørgsmål - hvordan vil virksomhederne forholde sig såfremt BST-pligten bliver ophævet? Af nedenstående tabel fremgår det hvor mange ledere, der har tilkendegivet, at de henholdsvis vil bevare tilslutningen, vedblive med eller holde op med at rekvirere rådgivning fra BST. Tabel :1 Oversigt over antallet af ledere, der har angivet, hvordan de vil forholde sig i forhold til BST, hvis der ikke længere er BST-pligt Antal Bevare tilslutningen til BST 159 Melde sig ud, men vedblive med at rekvirere rådgivning fra BST 97 Melde sig ud, og ikke længere rekvirere rådgivning fra BST Arbejdsmiljøet i virksomhederne, der vil melde sig ud Deltagerne i undersøgelsen fra marts 2003 er blevet spurgt, i hvilket omfang de arbejder med forskellige arbejdsmiljøfaktorer, og om de arbejder forebyggende og helhedsorienteret med arbejdsmiljøet. Det generelle resultat fra denne undersøgelse var, at virksomhederne primært arbejder med de fysiske, ergonomiske og psykiske forhold. Dernæst arbejder de med at reducere ulykkesfarer og det relativt nye arbejdsområde med sygefravær, arbejdsfastholdelse og sundhedsfremme. De arbejdsmiljøforhold, som virksomhederne arbejder mindst med, er de kemiske og biologiske forhold, hvilket formodentlig hænger sammen med, at disse forhold er langt mere virksomhedsspecifikke 7

8 end de øvrige arbejdsmiljøforhold. Denne tendens gør sig gældende uafhængig af, om virksomhederne vil bevare eller droppe kontakten med BST. Alligevel er der en tydelig forskel mellem virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og brug af rådgivere afhængig af den kontakt lederne angiver at ville have til BST, hvis BSTpligten ophører. Denne forskel bliver nærmere præsenteret i de følgende afsnit. Fysiske, ergonomiske, biologiske og kemiske forhold samt ulykker Af nedenstående tabel fremgår det i hvor stort omfang, der arbejdes med forskellige traditionelle arbejdsmiljøfaktorer i virksomhederne i forhold til, om virksomhederne vil bevare kontakten med BST eller ej. Tabel 2: Arbejdsmiljøfaktorer, som virksomhederne arbejder med i forhold til tilslutningen til BST, hvis BST-pligten ophører - opgjort i procent for lederne Arbejdsmiljøfaktorer Bevare tilslutningen N:155 Fortsat rekvirere N:92 Ikke rekvirere N:101 Fysiske forhold 79% 68% 53% Ergonomiske forhold 65% 55% 37% Ulykkesfarer 39% 33% 18% Kemiske forhold 26% 28% 12% Biologiske forhold 14% 18% 3% Tabellen viser, at der er en generel tendens til, at der arbejdes mere med de forskellige faktorer i virksomheder, som vil bevare kontakten til BST end i de virksomheder, der vil droppe kontakten med BST. Således er der en faldende tendens i arbejdet med de forskellige arbejdsmiljøfaktorer afhængig af om virksomheden vil bevare kontakten til BST eller ej. Psykiske arbejdsmiljøforhold og sygefravær Undersøgelsen fra marts 2003 viser, at der de sidste 4 år er blevet mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og på sygefravær på virksomhederne. Hvis man ser nærmere på, hvordan virksomhederne arbejder med forhold, som har betydning for det psykiske arbejdsmiljø; nemlig sygefravær, personaleforhold og arbejdets organisering, så er der flere virksomheder, der i dag arbejder med disse områder end tidligere. Af tabel 3 fremgår det i hvilket omfang, der arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø afhængig af, hvordan lederne ser på tilhørsforholdet til BST. 8

9 Tabel 3: Arbejdet med psykiske forhold, sygefravær, personaleforhold og arbejdsorganisering i forhold til tilhørsforhold til BST, hvis BST-pligten ophører - opgjort i procent for ledere Bevare Fortsat Ikke rekvirere tilslutningen rekvirere a) Arbejder med Psykiske forhold 50% 37% 22% b) Arbejder med Sygefravær 32% 26% 10% c) Har gennemført Personalepolitiske tiltag 86% 73% 57% d) Planlægning og ændring af arbejdets organisering 66% 56% 49% a + b) Bevare tilslutningen N: 155 Fortsat Rekvirere N:92 Ikke Rekvirere N: 101 c + d) Bevare tilslutningen N: 159 Fortsat Rekvirere N::97 Ikke Rekvirere N: 105 Det psykiske arbejdsmiljø og sygefravær er på dagsordenen dobbelt så ofte hos dem, der vil bevare tilslutningen til BST, end det er tilfældet hos dem, der ikke længere vil have BST-rådgivning. Samtidig er der også mere fokus på personaleforhold og arbejdsorganiseringen i disse virksomheder. Dermed er der tegn på, at virksomheder, der fortsat vil rekvirere rådgivning fra BST, tager mere fat i en række grundlæggende årsager til forskellige arbejdsmiljøproblemer end de, der dropper kontakten med BST. APV, arbejdsmiljøcertificering, miljøledelsessystem De redskaber og systemer virksomhederne anvender til at sikre et kontinuerligt og systematisk arbejdsmiljøarbejde, kan vise noget om forebyggelsesniveauet i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Resultatet af undersøgelsen fra marts 2003 viser, at der er sket en fremgang i de seneste 5 år, især når det gælder anvendelsen af APV men også i et vist omfang, når det gælder arbejdsmiljøcertificering og miljøledelsessystemer. Følgende tabel viser, hvordan virksomhederne - afhængig af om de vil bevare eller droppe kontakten med BST - har forholdt sig til de konkrete spørgsmål vedrørende de tre forskellige redskaber eller systemer. Tabel 4: Virksomheder der har gennemført APV eller indført arbejdsmiljøcertificering og miljøledelsessystem i forhold til tilslutningen til BST, hvis BST-pligten ophører - opgjort i procent for lederne Bevare tilslutningen Fortsat rekvirere Ikke rekvirere a) Har gennemført eller indført arbejdspladsvurdering 98% 96% 78% b) Har gennemført eller indført arbejdsmiljøcertificering 23% 12% 8% c) Har gennemført eller indført miljøledelsessystem 45% 34% 22% a + b c) Bevare tilslutningen N: 159 Fortsat Rekvirere N: 97 Ikke Rekvirere N: 105 9

10 Der er en tendens til at færre har gennemført APV, arbejdsmiljøcertificering og miljøledelsessystemer i de virksomheder, som ikke vil bevare kontakten til BST. Planlægning og projektering Virksomhedernes bevidsthed om og evne til at inddrage arbejdsmiljøforhold i planlægnings- og projekteringsarbejder, kan blandt andet aflæses af, om sikkerhedsorganisationen har været inddraget i disse opgaver. Inden for de seneste 5 år er der sket en stigning i inddragelsen af sikkerhedsorganisationen, når der indkøbes maskiner, projekteres nyt byggeri eller, når der skal indrettes arbejdspladser. I tabel 5 er der en præsentation af, hvor hyppigt lederne i sikkerhedsorganisationen inddrages, når der skal indføres nye maskiner, projekteres nybyggeri eller indrettes nye arbejdspladser afhængig af, om de vil bevare eller droppe kontakten med BST. Tabel 5: Virksomheder der inddrager Sikkerhedsorganisationen ved indførelse af nye maskiner, projektering af nyt byggeri og indretning af arbejdspladser i forhold til tilslutningen til BST, hvis BST-pligten ophæves - opgjort i procent for lederne Bevare tilslutningen Fortsat rekvirere Ikke rekvirere a) Har gennemført planlægning og indførelse af nye maskiner 68% 57% 45% b) Har gennemført projektering af nyt byggeri eller lignende 45% 42% 30% c) Har gennemført indretning af arbejdspladser 84% 88% 70% a + b + c) Bevare tilslutningen N:159 Fortsat rekvirere N: 97 Ikke rekvirere N: 105 Som det fremgår af tabellen er der en tendens til, at sikkerhedsorganisationen - i de virksomheder, der vil bevare tilslutningen og fortsat rekvirere rådgivning i BST, hyppigere inddrages i planlægning og ændringer af de fysiske rammer, end tilfældet er i de virksomheder, der ikke længere vil have kontakt til BST. 2.3 Anvendelsen af rådgivere BST- evalueringen fra 1999 og undersøgelsen fra 2003 viser, at BST er virksomhedernes primære arbejdsmiljørådgiver og, at godt og vel halvdelen af de interviewede i begge undersøgelser oplyser, at de ikke bruger andre rådgivere end BST. Hvis de bruger andre rådgivere er det først og fremmest Arbejdstilsynet og leverandører. Den følgende tabel viser, hvilke andre rådgivere virksomhederne anvender, såfremt de enten vil bevare eller droppe kontakten til BST. 10

11 Tabel 6 De mest anvendte rådgivere i virksomhederne ud over BST i forhold til tilslutningen til BST, hvis BST-pligten ophæves opgjort i procent for ledere Bevare tilslutnignen N: 146 Fortsat rekvirere N:97 Ikke rekvirere N:102 Arbejdstilsynet 28% 25% 16% Private konsulenter 19% 18% 13% Leverandører 13% 20% 8% Ingen 48% 51% 65% Man kunne formode, at netop de virksomheder, der vil droppe kontakten med BST, vil gøre det, fordi de har tradition for at bruge andre rådgivere. Imidlertid kan det konstateres, at de der helt vil holde op med at bruge BST, sjældnere bruger andre rådgivere end de, der fortsat vil rekvirere rådgivning. I det hele taget har disse virksomheder sjældnere kontakt til andre rådgivere. Når de har kontakt med andre rådgivere er det hyppigst arbejdstilsynet og private konsulenter. Det er overraskende, at denne gruppe anvender leverandørerne i langt mindre omfang end andre grupper. Anvendelsen af rådgivere bekræfter det billede, der tegner sig i denne analyse, at de virksomheder, der vil droppe kontakten med BST har et begrænset fokus på arbejdsmiljøet. De der ikke længere vil rekvirere rådgivning hos BST, begrunder deres anvendelse/manglende anvendelse af rådgivere med traditioner, og at de ikke mener, at BST har den nødvendige ekspertise. Blandt de der vil melde sig ud af BST begrundes brugen af andre rådgivere end BST først og fremmest med, at BST ikke har den nødvendige ekspertise, og derfor er de nødt til at bruge eksempelvis Arbejdstilsynet eller private konsulenter. 11

12 3 Årsager til at virksomheder vil melde sig ud af BST I dette afsnit forsøger vi at indkredse årsagerne til, at lederne vil melde sig ud af BST og ikke længere rekvirere rådgivning fra BST, hvis BST-pligten bliver ophævet. Indkredsningen af årsagerne er sket gennem telefoninterview med 20 ledere i små, mellemstore og store offentlige og private virksomheder og forskellige brancher. På baggrund af interviewene tegner der sig fire hovedårsager til, at de har tilkendegivet, at virksomhederne ikke længere vil bevare kontakten til BST, hvis BST-pligten ophæves. Således oplever lederne, at de har få arbejdsmiljøproblemer, og at de selv er i stand til at løse problemerne at de ønsker at være fritstillet, og at der ikke bør være BST-pligt at selve BST-ordningen og udviklingen af BST er gået skævt de senere år at de tror at en udmelding vil komme på tale af økonomiske årsager. Gennemgangen af ledernes oplevelser og synspunkter er systematiseret i forhold til de fire hovedårsager til, at de vil melde sig ud at de vil stoppe med at bruge BST eller vedblive med at rekvirere BST-rådgivning. I teksten er der udvalgt citater fra telefoninterviewene med lederne, som afspejler de væsentligste årsager og synspunkter i forhold til eget arbejdsmiljø og forholdet til BST. 3.1 Få arbejdsmiljøproblemer - og hvis der er nogen, kan de selv løse problemerne 8 ledere har tilkendegivet, at de ikke har mange arbejdsmiljøproblemer, og hvis de har, så forsøger de selv at løse dem ved hjælp af egen viden eller intern ekspertise. Denne begrundelse angives som den væsentligste grund til, at de vil melde sig ud af BST. I det følgende beskrives baggrunden for, at 4 ledere vil stoppe med at bruge BST, og at 4 ledere vil fortsætte med at bruge BST. Stoppe med at bruge BST Blandt de 4 interviewede ledere, der vil stoppe med at bruge BST, kommer 2 fra mindre virksomheder og 2 fra store virksomheder. Lederne fra de mindre virksomheder oplyser, at de først og fremmest vil droppe kontakten med BST, fordi de ikke mener, de har særlig mange arbejdsmiljøproblemer. Virksomhedernes arbejdsområder er inden for jern- og metalbranchen samt byggebranchen, og de beskæftiger håndværkere og montører. Den ene virksomhed er tilsluttet et BST-center og den anden virksomhed en branche -BST. Begge virksomheder har meget 12

13 lidt kontakt med BST, men de gange de har benyttet BST - i forbindelse med APVarbejde - har de været godt tilfredse med det arbejde BST, har udført for dem. I de store virksomheder giver lederne udtryk for, at de selv har ekspertisen til at klare interne arbejdsmiljøproblemer. Ingen af lederne bruger BST i stort omfang, fordi de ikke mener, at der er et behov for at inddrage BST. I begge virksomheder er der en begrænset arbejdsmiljøindsats i forhold til de problemstillinger, der er kendetegnet ved byggebranchen og produktionsvirksomheder inden for nærings- og nydelsesmiddelområdet. Der er meget lidt indsigt i og forståelse for, at der kan være behov for en bredere indsats over for mange forskellige faktorer i arbejdsmiljøet. Følgende oversigt beskriver de fire virksomheders størrelse, branche, BST tilslutning og de ansatte der er tilsluttet BST. Virksomheder Størrelse Branche BST Ansatte tilsluttet BST Håndværksvirksomhed 10 Byggeri BST-center håndværkere El- og køleteknik 30 Jern og metal Branche-BST montører Entreprenør 1700 Byggeri Branche-BST arbejdsmænd Produktionsvirksomhed 500 Nærings- og nydelsesmiddel BST-center operatører Lederen i håndværksvirksomheden oplever, at byggeri er en udsat branche, og der er meget stress, og det arbejder vi sammen med de ansatte på at gøre noget ved. Lederen mener selv, at han har fulgt godt med i den viden, der er om arbejdsmiljø, og derfor oplever han ikke, at have behov for BST. Han vil ikke savne BST, for andre instanser kan klare opgaven. F.eks. kan fagforeningerne og Arbejdstilsynet give rådgivning og viden uden, at vi skal betale for det. På den ene side erkender han, at der er arbejdsmiljøproblemer, men på den anden side er det vanskeligt at afsætte tid til at løse dem. Lederen tilkendegiver, at de løser problemerne i det daglige og på to årlige møder. Imidlertid skinner det også igennem, at der også er økonomiske overvejelser i begrundelserne for at melde sig ud af BST. Der er et begrænset fokus på arbejdsmiljøet i det hele taget. I el- og køleteknikvirksomheden oplever lederen, at de gør meget for at forebygge, blandt andet ved at sørge for, at der ligger det udstyr, der skal bruges til opgaverne i de biler, de ansatte kører ud i. Derved undgår montørerne at blive overrasket over opgaven og blive nødt til at foretage arbejdet på en uhensigtsmæssig måde. Selv om lederen har oplyst, at de helt vil droppe kontakten til BST, kan det godt være, at de alligevel vil bevare kontakten til BST. Det er godt at have BST som et sikkerhedsnet, og der er ikke andre konsulenter, vi kan forestille os at trække på i stedet. Der er mest fokus på det fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø, og der bliver ikke sat fokus på andre aspekter af arbejdsmiljøet. I entreprenørvirksomheden er sikkerhedslederen af den opfattelse, at de selv har den viden, der behøves for at kunne løse arbejdsmiljøproblemerne. Vi ved selv, hvordan maskiner skal afskærmes, det behøver vi ikke BST til. Arbejdsulykker, det sker fordi folk ikke tænker sig om - de falder over egne ben eller vrider om på foden, når de stiger ud af bilen. Det hjælper ikke noget at arbejde systematisk med arbejdsulykker eller gennemføre kurser. Der skal simpelthen et holdningsskifte til. Sikkerhedslederen er tvivlsom over for, om BST kan hjælpe med at reducere de mange tunge løft og skæve arbejds 13

14 stillinger. Det skal stå sin prøve, for nu er der inviteret en terapeut fra BST, som skal tale om rygtræning, men det kommer der nok ikke noget godt ud af. Sikkerhedslederen kan slet ikke se mulighederne og nødvendigheden af at arbejde mere systematisk med flere faktorer i arbejdsmiljøet herunder at udvikle bedre metoder til at forebygge arbejdsulykker. Lederen i produktionsvirksomheden oplever, at de har fået løst alle deres arbejdsmiljøproblemer i begyndelsen af 90 erne."bst var dygtige til at hjælpe os dengang, og vi bruger stadig BST ind imellem til nyindretning, eller når vi skal i gang med noget nyt. Nu kan vi selv løse alle problemerne, og det gør vi, for vi er interesserede i, at vore medarbejdere har det godt. Vi har ikke brug for alt det nye, BST finder på - vi har ikke stress og EGA eller problemer med det psykiske arbejdsmiljø". I det hele taget oplever lederen, at det er overdrevet at sætte fokus på arbejdsmiljø, når det først og fremmest skyldes folks livsstil, at de bliver syge. Folk bliver ikke syge af arbejdsmiljøet, men af det de laver i fritiden."al den snak om at folk bliver syge af arbejdet, det er bare fjernsynet der tuder folk ørene fulde af den slags. Det er overdrevet, at der er så mange problemer med arbejdsmiljøet, som det fremgår af de mange arbejdsmiljørapporter, der hele tiden dukker op." Vedblive med at rekvirere rådgivning fra BST Der er fire ledere, der har tilkendegivet, at de har få arbejdsmiljøproblemer, og hvis de har, kan de selv løse problemerne. To af lederne har tilkendegivet, at de ikke har nogen arbejdsmiljøproblemer. Begge virksomheder fremhæver, at de ikke har behov for kontakten med BST, fordi de ikke er plaget af arbejdsmiljøproblemer. I begge tilfælde betragter man BST som et sikkerhedsnet i forbindelse med arbejdsmiljø-arbejdet. I det ene tilfælde som en sikkerhed fordi man ved, at man kan kontakte BST, når der kommer nye regler på arbejdsmiljøområdet. I produktionsvirksomhedens tilfælde er det mere som udtryk for en sikkerhedsforanstaltning i forhold til en hypotetisk situation, hvor man kunne få arbejdsmiljøproblemer. Begge virksomheder betoner et tidspres i virksomheden som årsag til, at man ikke anvender BST så ofte. I begge tilfælde beskriver lederne det som branchens vilkår, at der skal arbejdes hurtigt. Derfor er der ikke altid plads og tid til at prioritere de gennemtænkte løsninger. Lighederne dækker dog over forskellige grader af opmærksomhed på - og erkendelse af - arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, som vil blive uddybet i det følgende. De to andre ledere oplyser, at de selv kan løse arbejdsmiljøproblemerne. De beskriver sig selv som tilhørende en branche, hvor der forudsættes meget specifik viden, som de ikke synes, de kan få fra BST. Lederne bruger ofte underleverandører i deres løsning af arbejdsmiljøproblemer. Den ene fordi han stoler på den miljørådgivning han får der i kombination med en mere specifik teknisk viden, og den anden fordi han kobler det med den rådgivning han får fra eksempelvis Arbejdstilsynet. BST ses som en støtte i arbejdsmiljøarbejdet. 14

15 Af nedenstående oversigt er der en kort beskrivelse af virksomhedernes størrelse, branche og hvilke ansatte, der er tilsluttet BST. Virksomheder Størrelse Branche BST Ansatte tilsluttet BST Hotel 25 Hotel og restauration BST-center Tjenere og kokke Produktionsvirksomhed 30 Møbelbranchen BST-center Håndværkere og operatører Grus og sten 100 Byggebranchen BST-center Arbejdsmænd Grafisk virksomhed 6 Grafiske branche BST-center Typografer Hotellet har brugt flere forskellig BST- ydelser. Der har været tale om såvel teknisk bistand i forbindelse med udluftning som bistand til det psykiske arbejdsmiljø. Der ud over har man benyttet BST i forbindelse med arrangementet af en temadag, og endelig har man deltaget i BST arrangerede kurser. Virksomheden har været meget tilfreds med rådgivningen. Som illustration af, at hotellet ikke har behov for BST udtales det: "Vi er ikke belastet af mange arbejdsulykker, så jeg kan godt føle, at vi ikke får så meget igen, fordi vi ikke bruger dem - men det er måske lige så meget vores egen skyld". Lederen betoner det tidspres, der kan være i denne branche, som årsag til, at man vælger de hurtige løsninger i stedet for de mere gennemarbejdede man kunne få ved at benytte BST. Der er ikke blevet brugt mere tid på arbejdsmiljøet end, at det kan koordineres ind i det daglige arbejde. Der lader til at være mest fokus på det fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø: "Det er lettere at tage hånd om de fysiske ting". Hvad angår det psykiske arbejdsmiljø opleves det ikke som noget problem. Der er en relativ lav udskiftning i medarbejdergruppen og lederen føler, at det kan være forklaringen på, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. Man fornemmer, at hotellet er opmærksom på arbejdsmiljøet, og at man befinder sig i en udsat branche, men også at man mener at have styr på arbejdsmiljøet. Virksomheden tænker BST som et sikkerhedsnet i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet: "Vi bruger BST, når der er nye ting vi skal i gang med, som vi er usikre på" " man har det som sikkerhed, at man har BST man kan kontakte, hvis man skal have hjælp. "Omkring BST-pligten siger lederen: "Hvis ikke vi havde kontingentet til BST kunne det lige så godt være andre konsulenter" "Hvis pligten ophører, vil det måske ikke være rådgivning til samme pris, men man ville stadig kunne bruge BST som konsulenter." Produktionsvirksomheden, har haft meget sporadisk kontakt med BST. Den sidste kontakt ligger halvandet år tilbage, og en konkret rådgivning i forbindelse med støj ligger ca. otte år tilbage. Man går ikke til arrangementer og informationsmøder. Ifølge lederen har virksomheden ikke behov for kontakt med BST: "Med mine egne øjne synes jeg ikke, at jeg har nogen arbejdsmiljøproblemer". Det er ikke fordi han afskriver BST, og han gør meget ud af, at han ikke har problemer med BST og siger: "Havde jeg et behov, ville jeg forsøge om de kunne løse dem. Men hvis jeg har haft et behov, så har de været små. "Problemet for ham er, at han ikke kan få navne på konkrete leverandører fra BST: "Jeg er utålmodig - jeg vil have hurtige svar. Tingene skal laves færdige i en fart, så vi kan komme videre. "I tilfælde af særskilte problemer, bruger han leverandørerne. "Der har jeg den garanti, jeg får fra myndighedernes krav til leverandørerne." Den garanti er tilstrækkelig for ham, fordi den sikrer, at han opfylder alle lovmæssige krav. 15

16 Omkring arbejdsmiljøet på virksomheden gør lederen meget ud af at præcisere, at de overholder alle normer, og ingen anmærkninger har fra Arbejdstilsynet. "Jeg går selv meget op i sikkerhed", siger han. Men det er samtidig meget tydeligt, at der mest er fokus på de fysiske forhold. Dette kommer eksempelvis til udtryk i følgende kommentar: "Vi har et meget lavt sygefravær. De syge medarbejdere bliver skilt ud helt af sig selv, når der er en nedgang - så skiller man sig af med dem. Det er jo tit de samme, der er syge." Lederen orienterer sig mærkbart ud fra bundlinien, og har klare prioriteringer på baggrund heraf: "Det er jo ikke kun miljø det hele - vi skal jo også kunne producere en given vare." "Naturligvis skal folk ikke nedslides på arbejdet, men vi skal også passe på, at vi ikke bliver så fokuserede på det, at vi ikke kan konkurrere med andre lande. "Lederen føler sig bundet af BST-pligten, og han er kun tilmeldt, fordi der er et lovkrav om det. Han er, som han selv siger, 'tvunget medlem'. Fordi BST-pligten nu engang er der, bruger man BST som sikkerhedsnet. Han opfatter BST som 'et forsikringssystem', som han sidestiller med en fagforening, man er medlem af, selv om man ikke bruger den. Han siger i forlængelse heraf om BST: "Jeg kører med det, som det er, for jeg kunne jo få brug for dem." Grusgraven har meget lidt kontakt med BST, og som lederen siger: "Det er kun når jeg føler, jeg har behov for det." Kontakten er meget fokuseret på lovgivningen og de formelle aspekter i forbindelse med organiseringen af arbejdet. Kontakten med BST er en erstatning for opslagsarbejdet i lovbøgerne. Der er tid nok til arbejdsmiljøarbejde, og lederen giver udtryk for, at det er højt prioriteret i virksomheden, og bliver sat på før økonomien på bestyrelsesmøderne. Der er afsat et budget i virksomheden foruden budgettet til BST. "Vi er medlem af BST på grund af lovgivningen" "Min holdning er, at vi betaler pengene, og så kan vi lige så godt få noget ud af det". Han ser BST som en støtte til arbejdet med sikkerhed og miljø. I tilfælde af små behov er det typisk leverandørerne de trækker på - "Vi føler vi får den rigtige arbejdsmiljø og miljørådgivning." Det kan være svært at få et tydeligt billede af arbejdsmiljøarbejdet i denne virksomhed. Det lader til, at det i moder-virksomheden er højt prioriteret, men det synes samtidig at fremstå klart, at det for den interviewede leder primært drejer sig om det fysiske arbejdsmiljø. Han tilskriver ikke BST nogen rolle i dette arbejde, men forsøger at sætte dem i gang med et eller andet - eksempelvis i forbindelse med kampagner de ville have lavet under alle omstændigheder - for at få brugt nogle af konsulenttimerne, nu hvor de har betalt for dem. Den grafiske virksomhed har kvalificeret sig som en niveau-1 virksomhed. De har sidst haft konkret kontakt for 5 år siden, og lederen fortæller, at det mere er BST, der bruger ham end omvendt. Han siger, at det kniber med BST's konkrete viden. "De er svage - når det virkelig gælder, og skal vi have målt og analyseret, så kan de ikke. Lederen har i stedet fået et samarbejde i gang med Arbejdstilsynet fordi: "De ved noget om det". Der ud over bruger han sine eksisterende netværk, og har ofte fundet løsninger i samarbejde med underleverandører og de lokale håndværkere. Som han selv siger: "Vi klarer det ganske godt selv." Om sit forhold til BST siger lederen: "Jeg er hverken sur eller hidsig, jeg trækker bare ikke på dem. De har ikke den viden jeg skal bruge. Det betyder ikke, at andre ikke kan bruge dem, jeg kan bare ikke. Jeg finder bare nogle andre veje til at få mine oplysninger. "Som grunden til, at han vil bevare kontakten, siger 16

17 han: "Der er jo ingen grund til at brænde broerne." "Hvis jeg får et problem, som det eksisterende netværk ikke kan løse, så kan det da godt være, at jeg kunne få brug for dem." Det er dog værd at bemærke, at hans ideologi også har en betydning: "BST har en vare, de skal sælge, og det må de gøre, og så køber vi den - sådan fungerer det". Det lader til at være en virksomhed, der er meget fokuseret på arbejdsmiljøet. Det fysiske arbejdsmiljø har man arbejdet meget med, men i denne virksomhed ser vi også et større fokus - på det psykiske arbejdsmiljø. Der er styr på medarbejdersamtaler og opmærksomhed på sygefraværet, som er faldet drastisk over de sidste par år. APV en bliver betegnet som et rigtig godt værktøj i den forbindelse: "Det fik sat system i tingene, og har styrket vores egen styring af arbejdsmiljøet." 3.2 Ophæve BST-pligten af principielle grunde Ophævelse af BST-pligten af ideologiske grunde skinner igennem i flere af interviewene, hvor det dog er et andet forhold, der er blevet fremhævet som hovedårsag til svarmønstret. Imidlertid er der 3 af de ledere, der ikke længere vil bruge BST og 1 leder, som vil vedblive med at bruge BST, som begrunder det med, at de helst så, at BSTpligten blev ophævet. Stoppe med at bruge BST Der er 3 ledere, der vil stoppe med at bruge BST, som håndterer arbejdsmiljøarbejdet meget forskelligt, og har forskellige traditioner for at bruge BST. Således har 2 af virksomhederne har meget lidt kontakt med BST og 1 virksomhed har meget kontakt. Alle 3 virksomheder er tilfredse med den konkrete rådgivning de har fået af BST. I nedenstående oversigt er de tre virksomheder nærmere præsenteret i forhold til type, størrelse, branche og BST- tilslutning. Virksomheder Størrelse Branche BST Ansatte tilsluttet BST Byggemontage 45 Byggebranchen Branche- BST montører Produktionsvirksomhed 170 Jern- og metal BST-center operatører Pengeinstitut 2000/20 Servicesektoren BST-centre kantinemedarbejdere Virksomheden - der arbejder i byggebranchen - oplever, at BST er et tungt system. Lederen mener, at BST repræsenterer en fremmed verden, som betyder, at han ikke er på hjemmebane. Vi kan jo ikke bruge APV-arbejdet til noget - mine folk kan ikke læse eller skrive. Lederen oplever imidlertid, at BST har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med APV, men at de havde svært ved at rådgive ham om, hvad der skal til. Han mener, at BST har svært ved at rådgive ham, fordi Arbejdstilsynet heller ikke ved, hvad der skal til. I det hele taget er lederen vred over alle de krav, der bliver stillet til virksomheden og ikke mindst at Arbejdstilsynet har givet ham tre bøder sidste år for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Lederen giver udtryk for, at de mange arbejdsskader i branchen skyldes fagforeningskulturen, og at anmeldelsen af arbejdsskader ikke giver det sande billede. F.eks. bliver værtshusslagsmål i weekenden anmeldt som arbejdsskade mandag morgen. 17

18 I produktionsvirksomheden oplyser sikkerhedslederen, at de er godt tilfreds med BST, men at de af principielle grunde helst selv vil kunne vælge de konsulenter, de skal bruge i virksomheden. Sikkerhedslederen formulerer det således: "Jeg er liberal, og går ind for, at BST skal være frit, der skal ikke være BST-pligt". Imidlertid vil han gerne give et gebyr til BST således, at han kan blive ved med at få telefonisk hjælp omkring ny lovgivning, nye materialer og produkter, men ellers skal BST betales fra sag til sag. Sikkerhedslederen kan ikke give et bud på, hvem de vil bruge som konsulenter, hvis de ikke længere bruger BST. Han peger på, at leverandørerne er dygtige nok, og at de ikke har behov for konsulenter f.eks. i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø, som han slet ikke mener, Sikkerhedsorganisationen skal tage sig af. I pengeinstituttet giver sikkerhedslederen udtryk for, at de ikke bruger BST, fordi det er halv-offentligt system og noget, der er lovgivet omkring. Vi bruger helst private konsulenter eller den ekspertise, vi selv har ansat. Sikkerhedslederen oplever, at BST er et gammelt trægt system. Det er også vanskeligt, at det er en mindre del af de ansatte der er tilmeldt BST, og at de 20 kantinemedarbejdere er tilmeldt 5 forskellige BST-centre rundt omkring i landet. Ind imellem har vi brugt BST i forbindelse med indretning af kantiner og køkkener. Det arbejde har vi ikke noget at udsætte på. Når vi ikke bruger BST til projektering omkring f.eks. nybyggeri, så er det fordi vi ikke tror, de kan løse opgaverne, men vi ved det faktisk ikke, for vi har aldrig brugt dem. Samtidig giver sikkerhedslederen udtryk for, at de ikke er så opmærksomme på BST s forskellige ydelser, og at deres kontakt til BST er meget begrænset. Vedblive med at rekvirere rådgivning fra BST En af de interviewede ledere angiver dog ideologiske principper som hovedårsag til sit svarmønster. Virksomheder Offentlig institution Størrelse Branche BST Ansatte tilsluttet BST 50 Sundhedsområdet BST-center Håndværkere og sundhedspersonale Institutionen tilkendegivelse er udtryk for en kølig overvejelse. Man ønsker at få en ydelse, som man derefter betaler for. Lederen i denne institution er sikker på, at markedskræfterne vil regulere forholdet mellem køber og sælger. Han foretrækker selv at købe ydelserne og selv vælge, hvem han vil have til at udføre opgaverne. Virksomheden er i jævnlig kontakt med BST, og har fået lavet en del arbejde med hjælp fra konsulenter fra BST. Man har været overordnet tilfreds med BST, og det pointeres også, at tid til arbejdsmiljø ikke er et problem i institutionen, og at der er et budget til miljøforbedringer uden for BST-ordningen. Det er med til at understrege institutionens princip om at kunne være frit stillet til at kunne vælge den bedste konsulent fra sag og til sag. Lederen fremhæver, at hvis de skønner, at BST er den bedste, vil de anvende BST, og ellers vil man anvende andre rådgivere uden for BST. Der er derfor ikke tale om en afskrivning af BST, men et spørgsmål om frit at kunne vælge. 18

19 3.3 BST-ordningen Fire ledere har peget på BST-ordningen, som årsag til, at de vil melde sig ud af BST. Heraf vil 1 leder stoppe kontakten med BST og 3 vil fortsat bruge BST. Stoppe med at bruge BST Der er en leder, som ikke længere vil bruge BST, som begrunder sin holdning med udformningen og udviklingen af BST-ordningen. Sikkerhedslederen er således utilfreds med at BST-centrene bliver større og større så den nære kontakt - der tidligere var til BST - er ved at blive ødelagt. Han ser derfor en trussel i at BST-centrene bliver større, og at de bliver spredt over hele landet i stedet for at være mere lokalt forankret. Af nedenstående oversigt fremgår det, hvilke type og størrelse virksomheden har, og hvilken branche- og BST virksomheden tilhører. Virksomheder Størrelse Branche BST Ansatte tilsluttet BST Produktionsvirksomhed 300 Jern- og metal BST-center Operatører I produktionsvirksomheden er operatørerne hovedsageligt beskæftiget med montagearbejde. Virksomheden bruger og har brugt BST meget til at løse fysiske arbejdsmiljøproblemer. Sikkerhedsorganisationen arbejder ikke med et mere helhedsorienteret og forebyggende arbejdsmiljø, og har derfor slet ikke arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse. Sikkerhedslederen er af den opfattelse, at det er forhold som Sikkerhedsorganisationen ikke skal arbejde med. Sikkerhedslederen er sikker på, at de kan få løst de arbejdsmiljøproblemer, de har, gennem leverandørerne. Han udtrykker det på følgende måde: "Vi kan få de samme ydelser gratis hos leverandørerne, og de er dygtige til arbejdsmiljø og miljø, ellers kunne de jo ikke være på markedet. Vedblive med at rekvirere rådgivning Fire ledere, der vil fortsætte med at bruge BST, angiver forhold ved BST-ordningen, som den primære årsag til, at de vil melde sig ud. To af lederne kommer fra mindre virksomheder og to fra større virksomheder. Det mest tydelige fællestræk ved to af de mindre virksomheder er, at de har meget lidt kontakt ned BST. I det ene tilfælde skyldes det, at det kan være svært at finde tid til i en lille virksomhed. I det andet tilfælde lader det til at afspejle et meget begrænset fokus på arbejdsmiljø. Det fælles kritikpunkt går på opbygningen af BST-ordningen. I den ene virksomhed har man været meget tilfreds med BST, når man har benyttet dem, men ville ønske, at man kunne få mere konkret vejledning fra BST. I den anden virksomhed er man generelt meget negativt indstillet over for BST-ordningen, som fremstår bureaukratisk, uoverskueligt og langsommeligt. Et fællestræk for to af de store virksomheder er, at arbejdsmiljøet er meget højt prioriteret både, hvad angår det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. De to større virksomheder opfatter begge BST-ordningen, som meget bureaukratisk og uhensigtsmæssigt tilrettelagt. Holdningen dækker dog over meget forskellige grader af kendskab til BST. I det ene tilfælde har de en virksomheds-bst, som arbejder tæt sammen med et BST-center, og i det andet tilfælde er det nærmere udtryk for, at kun en lille andel af de ansatte er BST-pligtige, og at man ikke har sat sig nærmere ind i BST-ordningen, fordi man bru 19

20 ger andre netværk. Nedenstående oversigt viser virksomhedernes typer, størrelse, branche og hvilke ansatte der er tilsluttet BST. Virksomheder Branche BST Ansatte tilsluttet BST Metalvirksomhed 4 Lettere industri BST-center Maskinarbejdere Størrelse Håndværksvirksomhed 7 Håndværksvirksomhed Produktionsvirksomhed BST-center 2300 Elektronikbranchen Virksomheds-BST tilsluttet center Lærlinge og svende Operatører m.m. Servicevirksomhed 130/8 Servicebranchen BST-center Kantinemedarb. m.fl. Vi har at gøre med en mindre metalvirksomhed. Lederen oplyser, at der har været meget lidt kontakt med BST - og sidst for et par år siden. Lederen giver selv udtryk for, at det er: "svært med tid, da vi er en lille virksomhed". Han er meget tilfreds med det han har fået fra BST, men beklager dog, at han ikke kan få det, som han har rigtig brug for, nemlig konkrete referencer til leverandører, der kan hjælpe ham med at nå de arbejdsmiljømål, der er blevet fastsat med hjælp fra BST. Han er derfor nødt til at stole på leverandørerne, selv om han ville ønske at han kunne få BST s vurdering i stedet. Som lederen selv beskriver det, er de ikke en særligt farlig arbejdsplads, og har kun brug for miljøvurdering når der anskaffes nyt. Det er i disse tilfælde han gerne ville kunne bruge BST. Han vil derfor melde sig ud, fordi det ligger i den måde BST-ordningen er skruet sammen på, at de ikke giver præcise anvisninger på produkter og varer. Han har brug for disse referencer for at spare tid og fejlkøb. I håndværksvirksomheden, er der grundlæggende utilfredshed med BST-ordningen. Lederen oplever, at BST ikke overholder de aftaler man laver med dem, og det har gjort lederen vred: "Laver jeg en aftale med en kunde om, at jeg skal passe hans kedel, og jeg får penge forud, så sørger jeg for at passe hans kedel!" Hans oplevelse af kontakten med BST er, at det har været rodet, og at det vanskeliggør processen, at man ikke har en personlig kontakt. Han oplever at BST-centeret er for langt væk, og at der ingen kontinuitet er i samarbejdet. Han oplever, at hele systemet er for tungt og for besværligt, og siger: "Hvis jeg havde kørt forretning som dem, så var jeg gået på røven. "Det er hans oplevelse, at: "Man skal hele tiden løbe og holde dem i ørerne." Det bliver fremhævet, at det ikke er pengene der er et problem, men at: "Når jeg ikke får noget for pengene, vil jeg helst være fri." Der er tale om en virksomhed, der har haft meget lidt kontakt med BST. Lederen har ikke taget kontakt til BST for at få en snak om de problemer og de kritikpunkter, han har oplevet. Udsagnene lader til at dække over et meget begrænset fokus på arbejdsmiljø på trods af, at det er en branche, der er meget udsat. Den egentlige indstilling til arbejdsmiljøarbejdet lader dog til at være en anden, og fremstår tydeligt i den afsluttende udtalelse: "Jeg havde været meget tilfreds, hvis det havde været frivilligt." I produktionsvirksomheden har man ansat eksperter i virksomheden, men er samtidig tilknyttet et BST-center, da de ansatte ikke opfylder kravene til at kunne defineres som en virksomheds-bst. Den primære anklage i forhold til systemet går på DANAK, og de store krav til skriftlighed, der er blevet indført, som har gjort arbejdsmiljøarbejdet meget bureaukratisk, og som nedsætter den effektive rådgivningstid betragteligt. Det er 20

21 vigtigt at fremhæve, at det ikke er samarbejdet med BST-centret der giver problemer, og det ikke er BST-ordningen, som sådan lederen er ude efter. Kritikken skal lige så meget ses som afspejling af, at lederen i denne virksomhed går ind for større valgfrihed og liberalisering. Han ville foretrække at vælge den, man mener er bedst kvalificeret til at løse en opgave. Arbejdsmiljøet står stærkt i virksomheden. Man har selv eksperter ansat på flere arbejdsmiljøområder, som der trækkes på, og det fornemmes, at der er helt styr på arbejdsmiljøet, både de fysiske og de psykiske elementer I servicevirksomheden er der 130 ansatte men kun 8, der er BST-pligtige. Det er en vigtig forklaringsparameter for at forstå virksomhedens holdning til BST. Selv om den rådgivning, de er blevet tilbudt har været meget fleksibel i forhold til anvendelse også i relation til andre faggrupper, så har kontakten med BST været minimal. Han siger selv: "Det er lidt af en vanesag, hvem man tager kontakt til. Jeg har brugt Arbejdstilsynet i sådan nogen situationer." Lederens oplevelse af BST er, at det er et meget bureaukratisk foretagende, hvor det er svært at orientere sig, og hvis opbygning er svær at gennemskue. Det angiver han som den væsentligste årsag til, at virksomheden ikke har benyttet BST mere. Han efterspørger lidt mere målrettet information fra det center, de er tilsluttet, om hvilke typer rådgivning det er muligt at få. Han gør samtidig selv opmærksom på, at han ikke har gjort meget for at sætte sig nærmere ind i systemet. Virksomheden prioriterer arbejdsmiljøet højt både det fysiske og det psykiske. APV en har medvirket til at vægte det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejdet, og har fået en mere forebyggende karakter. BST har ikke haft den store betydning i den sammenhæng, fordi man har andre netværk man benytter i stedet, og fordi en så lille gruppe af de ansatte er BST-pligtige. 3.4 Økonomi 3 af lederne angiver økonomiske årsager i virksomhederne til, at de vil melde sig ud af BST. 2 af lederne vil stoppe med at bruge BST, og 1 vil fortsætte med at bruge BST. Stoppe med at bruge BST To af de interviewede ledere er overbeviste om, at de ikke længere vil være tilsluttet BST, hvis det var en frivilligt. Deres vurdering skyldes først og fremmest økonomien i virksomheden og i det amt, hvor institutionen hører til. Begge ledere giver imidlertid udtryk for, at de helst ser, at der fortsat vil være en BST-pligt, fordi de begge mener, at der er et stort behov for BST, og at BST er dygtige til at rådgive dem om arbejdsmiljøet dels i institutionen og på værkstedet. De to arbejdspladser er præsenteret i følgende oversigt: Virksomheder Størrelse Branche BST Ansatte tilsluttet BST 75 Offentligt - sociale område Autoværksted 50 Autobranchen BSTcenter Døgninstitution BSTcenter mekanikere pædagoger, omsorgsmedarbejdere, køkkenassistenter Sikkerhedslederen på autoværkstedet giver udtryk for, at der ikke er blevet gjort noget ved arbejdsmiljøet i mange år, og at de ikke tidligere har brugt BST, selv om de har be 21