2 Semesterprojekt. Ipads I undervisningen. Martin Rosenkvist. Vejleder Ane Moltke. HUM-TEK. Ipads i undervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Semesterprojekt. Ipads I undervisningen. Martin Rosenkvist. Vejleder Ane Moltke. HUM-TEK. Ipads i undervisningen"

Transkript

1 Ipads i undervisningen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...4 Problemstillinger...4 Forløbsbeskrivelse...5 Semesterbinding...6 Afgrænsning(er)...8 Metode...9 Teori Empiri Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning Indenfor de sidste 4-5 år har teknologien vundet mere og mere indflydelse i vores hverdag og det har nu resulteret i at rigtig mange kommuner har investeret i Ipads til samtlige folkeskoleelever. Det har imidlertid fået debatten omkring brugen af Ipads til at køre i samtlige medier, og om det i det hele taget er en god idé eller det er en dårlig idé. Mange skeptikere peger på at eleverne vil bruge ligeså meget tid på at spille Apps som de vil bruge på fagligt arbejde i skolen. De har endvidere peget på hvad det er som gør Ipads så meget bedre end almindelige gamle bøger. Optimisterne har dog været meget opsat på at Ipads de får den teknologiske forståelse til at blive nemmere, de peger på at fagligheden automatisk vil stige på grund af alle de hjælpemidler du via Applikationer kan få til din Ipad og som kan bruges i det faglige skolearbejde. Stiger fagligheden virkelig ved at skifte fra bøger til elektroniske hjælpemidler? Det er det helt store spørgsmål som jeg vil forsøge at inddække og give jer svar på. Det er ikke en lov som siger kommunerne skal give samtlige elever en Ipad, det er kommunens eget beslutning og det giver en konflikt med de kommuner som ikke lige kan finde penge til det, fordi så vil der i fremtiden komme stor ulighed i vores faglighed baseret landsdækkende, hvis Ipads har så stor en gevinst for fagligheden. Hvis det er sandt vil de kommuner som ikke har Ipads til eleverne sakke alvorligt bagud i forhold til resten af Danmark og så er spørgsmålet hvor meget det gode vejer op for det dårlige. I denne rapport vil der være mange forskellige synspunkter og holdninger til Ipads i undervisningen. Alt efter hvem man hører udsagn fra er der forskellige synspunkter og holdninger. Når man læser eksperternes udsagn omkring emnet omkring Ipads så er det hele positivt sat op og ja der er problemer men generelt er det fremtiden og generelt er det bare super fantastisk og det bedste på markedet, eleverne er mere motiverede mv. Når du så går længere ned i holdningerne og er på de praktiske personer som har det i deres hverdag, så er synsvinklerne noget helt andet. Det havde en wauu effekt i starten, men nu er det så som så med glæden ved Ipad'en i undervisningen. Ja den har nogle rigtig gode ting men er langt fra så optimal som man håbede, alt for mange udfald og alt for mange gange virker den bare ikke, det sker desværre for ofte, så e gamle metoder i undervisningen overvejer mange lærere at tage i brug igen, og bliver det en realitet, hvor er selve effekten så blevet af, og hvor god har investeringen så vist sig at være? 3

4 Problemformulering Hvordan påvirkes børns faglige læring i undervisningen af Ipad'ens implementering? Problemstillinger Er denne nye teknologi virkelig bedre end de gamle bøger til uddannelse af de unge? Denne investering i Ipads gør det virkelig generelt fagligheden bedre? Vil vi grundet denne nye investering blive bedre rent fagligt? Hvordan vil elevernes læring blive påvirket ved brugen af Ipads i forhold til bøger? Er der et problem ved Ipads eller er det en hypotetisk debat? Hvordan vil denne nye trend med Ipads påvirke os socialt som mennesker 4

5 Forløbsbeskrivelse Hvad har jeg så lært i løbet af projektperioden? Der er mange ting. Det hele startede med jeg havde en hypotese omkring at Ipads i folkeskolerne ikke forbedrede undervisningen og især ikke gjorde fagligheden bedre generelt. Jeg har lært meget omkring mine to hypoteser, f. eks havde jeg ikke helt ret i at den ikke forbedrede undevisningen, fordi den har mange intelligente værktøjer og programmer som hjælpe nogle af eleverne. Som vi før har beskrevet betyder det at odblinde kan være på lige fod med de andre elever grundet tekniske værktøjer via Ipad'en. Når det så er sagt føler jeg at jeg har ret i at Ipad'en ikke forbedrer fagligheden. Den motiverer eleverne mere, men det er ikke en motivation i faglighed og læring men en motivation i at bruge Ipad'en. Det er et problem, som jeg ser det fordi at brugen af Ipad'en kan lige så godt være brugen af spil og andre sjove applikationer. Når hele dette er sagt kan vi så sige hvad ville alternativet være? Delecomputere? Det er før brugt og med stor kritik også og der er jo helt klat at Ipad'en bare er bedre hvis vi alene ser på denne sammenhæng men nu handler projektet om hvad Ipad'en har gjort og hvad den teknisk kan gøre i undervisningen og derfor bliver vi ndt til at se på de negative såsom positive sider af sagen og jeg føler bare den har lidt flere alvorlige og negative sider. 5

6 Semesterbinding TSA For at kunne besvare problemformuleringenog problemstillingerne i en tværfaglig vinkel, benytter vi de to dimensioner Teknologiske Systemer og Arterakter samt Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Ipads i undervisningen har en direkte adgang til dimensionen "Teknologiske Systemer og Artefakter" Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter er forankret i en teknisk videnskabelig tradition. Dimensionen trækker derfor især på teorier og begreber inden for teknisk videnskab, samt videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet hertil. Dimensionen har endvidere fokus på metoder som indgår i konstruktionen af teknologiske systemer og artefakter og som har betydning for disses funktion, materialitet og livscyklus. Dimensionen omfatter teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer samt de effekter disse skaber 1. For at kunne besvare problemformuleringenog problemstillingerne i en tværfaglig vinkel, benytter vi de to dimensioner Teknologiske Systemer og Arterakter samt Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Ipads i undervisningen har en direkte adgang til dimensionen "Teknologiske Systemer og Artefakter" Hvorfor er Ipads så et teknologisk artefakt? Det er der flere svar på, men, f. eks siger dimensionen at et artefakt har en fokus på konstruktionen af noget teknisk for at sikre dens funktion og det er jo lige hvad Ipads har. Ipad'en er konstrueret på en sådan teknisk måde at den kan bruge rent teknisk i flere henseender og har en rigtig stor teknisk fuktionalitet. Derfor er Ipad'en en teknologisk artefakt. Hvad er det så for nogle funktioner vi snakker om som har en betydning for læring og underholdning? Der er selvfølgelig rigtig mange, men nogle af funktionerne som påvirker læring er de rigtig gode værktøjer og programmer som gør det hele meget lettere. Hvis man ikke er god til at læse eller er ordblind er der tekniske programmer som gør det lettere at være med i undervisningen selvom man ikke kan læse, der er programmer som læser det op for en og dermed er man på lige fod med de andre elever selvom man er odblind. Hvis man f. eks ikke er god til at tegne i en aflevering så gør Ipad'en det muligt at tegne i et tegneprogram så det kommer til at stå rigtig flot og imponerende. Alle disse programmer og forskellige 1 6

7 værktøjer gør det nemmere og mere effektiviserende at være elev i dag, set sådan helt generelt. Den har dog også en masse applikationer/spil som gør at mange elever bare ser den som underholdning og der er et utal af spil som gør det sjovt at være elev, fordi der er store fristelser, hvis undervisningen lige er lidt kedeligt, men det tekniske er igen fantastisk, fordi det er det tekniske ved Ipad'en der gør denne fristelse mulig. STS Udover den førnævnte dimension, er anden dimension i semesterbindingen "Subjektivitet, Teknologi og Samfund". I denne dimension er det beskrevet at dette kursus har til formål, at sætte fokus på relationerne mellem mennesker, teknologier og samfundet. Ved hjælp af grundlæggende viden om humanvidenskabelige metoder, som skal være med til at forstå det unikke samspil mellem tre fænomener i dimensionens navn. Hvorfor har teknologi så noget med samfund at gøre? Den store lighed er måden vi mennesker agerer på overfor teknologien. Hver gang der kommer en ny teknologi er vi meget bevidste omkring dette og meget nysgerrige og vi tager teknologien til os som om det er noget meget dyrebart som vi bare ikke vil miste. Teknologien præger os i en stor grad. Hvis der f. eks kommer en ny teknologi som gør det muligt for eleverne at være bedre i undervisningen tager vi med det samme denne teknologi til os og på den måde påvirker den læring på en helt ny og anderledes måde da vi ellers ville have beholdt den gamle teknologi og dermed var læringen omkring dette felt blevet helt anderledes. Så teknologien har en rigtig stor betydning for hvordan vi lærer forskellige ting og det kan både være positivt og negativt. Hvis det effektiviserer undervisningen og gør eleverne klogere på visse områder er det jo en god ting, men hvis det mere er leg og sjov i stedet for undervisning og læring påvirker teknologien elevernes læring på en negativ måde. Denne dimension er alfa omega i dette projekt da det netop er samspillet mellem mennesker og teknologi som bliver undersøgt, og hvordan udviklingen har gjort det muligt med alt den teknologi og at teknologien findes i rigtig ange aspekter i vores hverdag. Projektet bliver skrevet i forhold til selve kursets forskellige metoder, som er blevet introduceret i kursets forelæsninger. Igennem de forskellige interviews får vi en bred undersøgelse som forhåbentlig vil give et indblik i om unge virkelig bliver bedre eller dårligere ved at have Ipads i folkeskolerne. Vi vil endvidere også få et indblik i om investeringerne som nogle kommuner har gjort er positiv eller negativ. Til sidst kan vi også sige at selvom det er os mennesker som skaber teknologien, så er denne også med til at genskabe selve mennesket og samfundet, sådan at deres liv bliver en afspejling af dette. 7

8 Afgrænsning(er) I dette projekt har jeg afgrænset mig til Teknologien i folkeskolerne, efter at nogle kommuner er begyndt at udlevere Ipads til alle elever i folkeskolerne. Jeg har valgt at begrænse mig til 0-4 klasse da det er disse børn man bedst kan undersøge omkring deres læring i forhold til teknologien. Jeg kunne sagtens havde valg de større børn, men problemet ville så være at de allerede er vant til teknologien og der vil du så få en forkert indikation af børns læring i forhold til brugen af Ipads. Jeg har fravalgt observationer og spørgeskemaer, da jeg mener at observation vil give et misvisende billede af virkeligheden, og fordi det vil være en observation hvor eleverne vidste hvad jeg skulle og det gør også observationen vil have en indflydelse på elevernes adfærd på grund af at jeg er til stede. Gennem spørgeskemaer får jeg ikke de ønskede informationer, interviews som jeg bruger giver bedre mulighed for at dreje spørgsmålene og svarene mere til det jeg ønsker information om. Samtidig giver interviews mulighed for at få nogle dybere svar og forklaringer, som bedre vil give mig den empiri jeg leder efter. 8

9 Metode Jeg har fravalgt observationer og spørgeskemaer, da jeg mener at observation vil give et misvisende billede af virkeligheden, og fordi det vil være en observation hvor eleverne vidste hvad jeg skulle og det gør også observationen vil have en indflydelse på elevernes adfærd på grund af at jeg er til stede. Gennem spørgeskemaer får jeg ikke de ønskede informationer. Spørgeskemaer gør endvidere at der er en tendens til at man bare krydser lidt tilfældigt af eller svarer det samme som ens sidemand og det gør at selve resultatet bliver misvisende efter min mening. Jeg har valgt interviews og det har jeg på grund af interviewets muligheder. Jeg bestemmer hvad jeg vil spørge om, jeg kan hele tiden dreje mine spørgsmål eller underspørgsmål til det jeg vil have svar på. I min opfattelse har interviews en lidt bedre faglig vurdering og kan bedre bruge dette i forhold til observation i min optik. Hvis jeg f. eks havde brugt observation i stedet for interviews ville det være svært at få samme gode viden omkring hvad jeg vil vide. Folk ville vide at jeg bare var der for at observere deres agering og det ville efter min mening give et misvisende billede i forhold til interviews. Det samme gør sig gældende i spørgskemaer, hvor folk bare vil svare random eller svare hvad de lige ser deres kammerater svarer. Interviews som jeg bruger giver bedre mulighed for at dreje spørgsmålene og svarene mere til det jeg ønsker information om. Samtidig giver interviews mulighed for at få nogle dybere svar og forklaringer, som bedre vil give mig den empiri jeg leder efter. Hvad er et ekspertinterview? Jeg har valgt at bruge fænomenet Ekspertinterview, men hvad dækker dette egentlig over? Et ekspertinterview er et interview af en såkald ekspert. Det er et interview af en som har en faglig stor viden omkring et givent emne og min rapport er der to af disse. En politiker som er skoleordfører som i den grad ved hvad, hvordan og hvorfor man har valgt som man har og det er et interview hvor du får en baggrundsviden om emnet, hvor de andre almindelige interviews er noget helt andet. Den der her bliver interviewet har en ekspert viden om et emne som er relevant for min rapport. 9

10 Interviews. Den kvalitative interviewform er rigtig god til få et indblik i de interviewedes oplevelser og holdninger om emner, som har betydning for deres hverdagsliv og deres indlæring. Dette er den substantielle genstand ved denne metodeform. Normalt er interviewet centraliseret på konkrete, emner, men den er stadig meget fleksibel, den er ikke sat fast på nogle enkelte spørgsmål som et spørgeskema f. eks er. Der er her i spørgeskemaer meget mindre plads til justeringer i forhold til det valgte emne. Da ideen ved sådan en interview er, at få en forståelse af interviewpersonens liv, kan intervieweren bidrage med indskydende spørgsmål, som skal hjælpe til få en bredere og dybere indblik i personens holdning og meninger i forhold til dette emne. På denne måde er kvalitativ interview mere problemorienteret end personorienteret. Når det gælder inddelingen af interviewspørgsmål, er der visse metodiske betingelser, som man skal tage stilling til for at få det bedste og mest relevante interview. Dette er for at få et mere nuanceret variation af spørgsmål, som skal være med til at belyse flere af interviewpersonernes livsverden. I den anledning skal intervieweren forberede spørgsmål, som afspejler interviewpersonernes verden. Disse spørgsmål burde være ud fra disse 5 punkter. Baggrund Handlinger Normer Holdninger Værdier Dette er netop det kvalitative forskningsinterviews styrke, fordi det giver et bredere og mere realistisk billede af interviewets tema. Da man ikke bare kan springe ud i en masse spørgsmål, er det vigtigt at starte interviewet med nogle enkelte åbningsspørgsmål, som fungere som en slags indledning til selve interviewet, men som også er nogle spørgsmål omkring dette reelle emne. Det vil sige man starter med hovedproblemet/hovedhypotesen og derudfra vælger man så nogle underspørgsmål. Ud over de spontane åbningsspørgsmål, er det væsentligt, at man har medbragt tematiserede problemstillinger, som 10

11 man ønsker at få besvaret under interviewet 2. Er det egentlige formål ved interviewet at få en forståelse af det sociale verden, som mennesker lever i, er det mere praktisk, at bruge bredere, dybdegående spørgsmål. Således bliver der åbnet op for flere overvejelser og holdninger hos den interviewede person. Samtidig skal man også være opmærksom på, at de spørgsmål, man stiller er meget subjektive, og mindst ledende som overhovedet muligt. Teori Hvad er læring? Med uddannelsernes stigende samfundsmæssige betydning er der også og især i de seneste år blevet stigende interesse for begrebet læring. Uddannelserne opfattes helt uiddelbart som den samfundsmæssige sektor, hvor der primært foregår en målrettet læring: Man går i skole for at lære noget, og senere tager man en uddannelse for at lære noget mere bestemt og deltager måske i efteruddannelsesforløb for at opdatere og videreføre sin læring. Men hvad er læring sådan helt bestemt? Læring kan beskrives på to forskellige måder ud fra en individorienteret vinkel. Den første måde beskrives som den klassiske og bliver betegnet som en tilegenelse af færdigheder, viden og holdninger. Den anden måde er en indikation af adfærd. Den første måde støtter sig til det klassiske hvor den anden er baseret på en nyere behaviorisme. Den psykologiske behaviorisme blev udviklet i midten og i sidste halvdel af det 20 århundrede. I den tid eksperimenterede man meget med aber som gav nogle nye indsigter. Eftersom aberne er sprogløse var man nødt til at få alt forståelsen af deres læring. Man måtte tage udgangspunkt i iagttagelser af deres adfærd. Erkendelser fra disse forsøg blev overført il forståelse af menneskers psykologi og indlæring. Dermed gik man mere og mere fra det klassiske og sproglig ved lærig til det mere nymoderne metoder som det psykologiske og selve adfærden i læring. Ifølge Knud Ileris er læring en vigtig funktion i menneskets organisme. Samtidig med at læring er en essentiel del af vores samspil med omgivelserne, herunder ikke mindst de sociale og samfundsmæssige 2 Olsen og Pedersen, Poul Bitsch og Kaare, Problemorienteret projektarbejde. Roskilde Universitetsforlag. s

12 omgivelser. Mennesket er i meget høj grad et socialt menneske, og læring sker altid, enten direkte eller indirekte i samspil med andre mennesker. Læringen betragtes som et centralt element i samspillet mellem det enkelte individ og omgivelserne. Knud Illeris tre grundlæggende læringsdimensioner: - Den indholdsmæssige (kognitive og motoriske) dimension der drejer sig om tilegnelsen af det der læres. - Den psykodynamiske (følelses-, viljes- og motivationsmæssige) dimension der drejer sig om læringens drivkræfter. - Den sociale (samspils- og samfundsmæssige) dimension der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne. Og med hensyn til den sociale dimension er det centrale at den enkelte er en del af en lang række samvirkende fællesskaber der fungerer gennem individernes samspil og sociale aktiviteter. Hvordan kan jeg så brug læring i mit emne. I min rapport handler det om hvordan teknologi det bliver brugt imod elevernes læring. Læring er mange ting men når vi tager teknologien ind, hvad og hvordan påvirker den så vores læring. Det er et interessant vinkel at have me di projektet da læring altid vil blive påvirket af nye metoder. Det spændende er så bare om det er en positiv indflydelse eller en negativ 3. Læring er mange ting, men især er der to typer for læring. Der er den faglige læring, som helt klart er den læring der påvirker vores niveau i forhold til andre skoler. Den faglige læring er hvordan forskellige undervisningsmetoder påvirker vores landsdækkende karaktergennemsnit. Den anden læringsform er Illeris' læringsteknik, som går ud på at der er et samspil mellem tre knuder, nemlig det kognitive, det samfundsmæssige og det psykodynamiske. Det vil altså sige at ifølge Illeris er læring et samling af disse tre store knuder. Man kan ifølge ham ikke bare tage det samfundsmæssige og sige det er læring, man bliver ifølge ham nødt til at tage stilling til alle tre elementer før man forstår begrebet læring. Læring vs udvikling En meget brugt tematiseret usikkerhed i forbindelse med definitionen og forståelsen af læringsbegrebet drejer sig om forholdet mellem hvad der er læring og hvad der er udvikling. Der er f. eks en klassisk konflikt på dette punkt mellem to af læringspsykologiens centrale skikkelser, schweizeren Jean Piaget 3 Illeris, Knus. Læring. Roskilde Universitetsforlag. S

13 og russeren Lev Vygotsky, idet Vygotsky hævdede at læring principielt går forud for og er grundlag for udvikling og tillagde Piaget det modsatte synspunkt 4. Dette fører så videre over i spørgsmålet om hvad man forstår ved udvikling og hvilken betydning man i denne forbindelse lægger i den biologiskgenetisk betingede modning. Hertil kan vi sige at hele denne problematik siden 1960'erne er blevet meget kompliceret af at begrebet socialisering er kommet ind i billedet. Endelig indgår kvalificeirng også i denne diskussion som hos den enkelte udvikler de kapaciteter som er relevante for det samfundsmæssige arbejde som er nødvendige for en reproduktion af samfundet på det givne niveau og for at det kan udvikle sig i overensstemmelse med ændrede behovsstrukturer. Ifølge Knud Illeris så er læring, socialisering, udvikling og kvalificering ganske identiske eller meget stærkt overlappende funktioner så det er afsporende at forsøge at behandle dem som særskilte processer. Disse forskelle drejer sig allermest om den synsvinkel der er tale om, og hvad resultaterne af processerne relateres til. Så begrebet læring er meget bredt dækkende for alle processer, som fører til en varig kapacitetsændring, hvad enten det er motorisk, kognitiv eller psykodynamisk karakter. Dog skal vi også nævne den biologisk-genetisk betingede psykiske modning og aldring som også helt klart er af betydning for læringsmulighederne. Når f. eks et spædbarn ikke kan løse andengradsligninger, så er det både fordi det ikke har de nødvendige læringsmæssige forudsætninger men også fordi dets centralnervesystem endnu er for udifferentieret. Når vi snakker om biologiskgenetiske forhold er der også andre forhold som gør sig gældende her. F. eks de individuelle arveligt betingede forskelle som typisk er indgået som et omstridt forhold i intelligenspsykologien 5. Læring vs Teknologi Der er ret mange meninger om hvordan vores læring bliver påvirket af alt den teknologi som i dag er i vores hverdag. Thomas Illum Hansen, som er leder af det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, pointerer at netværket skal styrke udviklingen af it-didaktiske læremidler ved at koble teknologiperspektivet med et didaktisk og et organisatorisk perspektiv 6. Det er helt afgørende at forstå digital teknologi i samspil med et didaktisk og et organisatorisk perspektiv, der opfatter brugen af teknologi som en integreret del af en innovativ undervisningskultur, 4 Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag. S Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag. S

14 sagde Thomas Illum Hansen 7. Professor Pierre Dillenburg fra Swiss Federal Institute of Technology i Lausanne i Schweiz, pointerer ogle konkrete eksempler på, hvordan lærere ved hjælp af teknologien kan bringe virkeligheden ind i klasselokalet. Men teknologien kan ikke stå alene. Den skal netop kobles med de hjælpemidler vi allerede har i skolen, understregede professoren og fastslog: Papiret er en fantastisk opfindelse. 8 Han pointerede, at de teknologiske løsninger til klasserummet ikke kalder på de store ingeniørudregninger. Han nævner et par simple teknologiske løsninger, som bringer virkeligheden ind i klasselokalet og lærer eleverne at løse konkrete opgaver de ellers først ville møde ude i praksis f.eks. et interaktivt varehus, der træner elever i logistik og overblik 9. Ifølge Carsten Jessen har børns leg og kultur har ændret sig gennem de seneste årtier. Det er en iagttagelse, der går igen i en lang række af de senere års forskningsrapporter, undersøgelser og debatbøger om børn, og ofte tilskrives denne udvikling de elektroniske og digitale mediers påvirkning. Således hævder fx Postmann (1984), at medierne har trukket børnene væk fra legesamværet i gaderne, Kline (1993) anfører, at de virker nedbrydende på fantasi og evne til at skabe egne lege, mens Lindstrom (2003) finder, at de frarøver børn deres kreativitet. Disse iagttagelser skal ikke modsiges her, idet de utvivlsomt rummer store del af sandheden om den aktuelle barndom, i særdeleshed hvis børns leg i dag sammenlignes med legen og legemiljøerne for tidligere generationer. Men man kan med god ret stille spørgsmålet om en sådan sammenligning, der ofte ubevidst ligger til grund for iagttagelser af forandringer i børns legekultur, er retfærdig eller relevant? Netop barndom og børnekultur udsættes ofte for romantisering (Sutton-Smith 1997, Jenks, James og Prout, Cosaro 1997), og der synes at herske en almen forventning om, at de mange sociale, kulturelle og teknologiske forandringer, som verden gennemgår, ikke bør påvirke barndommen nævneværdigt. De samfundsmæssige forandringer har imidlertid signifikant betydning for børns liv, og de påvirker børns legekultur på grundlæggende områder, som

15 også har betydning for deres brug af medier 10. Læring mod teknologi, er det godt eller skidt vi får mere og mere teknologi i vores undervisning. Min mening er jo at teknologi er en vigtig del af vores hverdag og vi selvfølgelig skal følge med teknologien, vi skal bare passe på at det hele ikke bliver teknologisk. Der skal findes en balance mellem de gamle metoder og den nye teknologi. Teknologien gør helt sikkert dele af undervisningen nemmere og mere effektiv, men den gør langt fra det hele mere effektivt, derfor skal de gamle læringsmetoder stadig bruges, fordi ikke alle elever vil bruge teknologien som vi gerne vil have. Vi skal have fundet en passende balance mellem disse to punkter så vi ikke taber de mindre teknologi interesserede på gulvet. Alle skal hives med op i vores faglighed og i vores generelle læring. Læringens spændingsfelt Ifølge Knud Illeris så skal læring forstås igennem denne model som både har noget kognition (Piaget), noget psykodynamik (Freud) og noget samfundsmæssighed (Marx) 11. De to psykologiske poler er placeret øverst i spændingsfeltet så de mellem sig udspænder den psykiske tilegnelsesproces, og som en underliggende modpol ligger samfundsmæssigheden der gennem læringens sociale samspilsproces står i relation til tilegnelsesprocessen, som også i sig selv har en samfundsmæssig komponent idet den lærende altid er et samfundsmæssigt udviklet individ. Det er ifølge Knud Illeris udgangspunkt at læringen foregår indenfor tre områder. Kognitive, den Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag. S

16 psykodynamiske og den samfundsmæssige dimension. Det er ifølge Knud Illeris altid indenfor disse tre dimensioner altid indgår i læreprocesserne, og at en dækkende læringsteori derfor må omfatte alle tre dimensioner og sætte dem i forhold til hinanden. Spændingsfeltets øverste linie går mellem den kognitive og den psykodynamiske pol, og langs denne linie befinder sig størstedelen af den gængse udviklingspsykologi, idet den forsøger at omfatte både den kognitive og den psykodynamiske side af den individuelle udvikling, men kun i begrænset omfang relaterer til samfundsmæssige forhold. Hvis vi skal snakke lidt om repræsentanterne for den kognitive proces så er det klart at den typiske repræsentant for den rendyrkede kognitive opfattelse er Piaget, men tæt på denne pol har vi også Kolb hvis teori og model også ensidigt relaterer sig til den kognitive side af læringen. Ved den psykodynamiske pol har vi i udganspunktet Freud som den typiske repræsentant. Her hører desuden Rogers til som klart pointerer at det er selvets udvikling og læring i relation hertil der er hans interesse. Dog opfatter Rogers sekvet som både kognitiv og psykodynamisk instans, så han er ikke helt ovre i den psykodynamiske pol. Uden for eller oven for figurens øverste kantlinie kan man placere den institutionaliserede læring eller (skolelæringen), som et læringsrum der typisk i sin læringsopfattelse har relateret sig til den udviklingspsykologiske læringsforståelse 12. Empiri Ekspertinterview med Anette Lind, socialdemokraternes skole ordfører. Jeg har valgt at interviewe Anette Lind, som er skoleordfører for Socialdemokratiet på Christiansborg. Jeg har valgt hende til et ekspertinterview, fordi hun har en stor ekspertviden omkring hvorfor og hvordan man har gået fra delecomputere til implementeringen af Ipads i folkeskolerne. Anette Lind pointere flere gange i løbet af interviewet at socialdemokraternes syn på skole, er at det altid skal være gratis at gå i skole. Det er ikke indført at alle kommuner skal tilbyde ipads til eleverne, det er op til de enkelte kommuner, dog mener politikerne at der i fremtiden, bliver mere brug af elektroniske hjælpemidler på skolerne, pga mange fordele. Fordelene er blandt andet at ipad kan erstatte bøger i fremtiden. 12 Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag. S

17 Det er nemmere med ipads, da de kan erstatte kamera og logbøger. Ipads har også den fordel at man kan gemme dokumenterne på den enkelte ipad, så eleverne ikke mister dokumenterne hvis de bare ligger og flyder i tasken. Det bliver også mere og mere eftertragtet at bruge ipad i skolen, frem for pc, da ipads er hurtigere til at starte, og de ikke fylder nær så mege i tasken som en pc. Anette Lind mener at elektroniske hjælpemidler er ordentlige hjælpemidler i fremtiden. For at sikre sig at ipads bliver brugt ordentligt i skolen kræver det at lærerne har kompetencer i at bruge en ipad, til fagligt brug. Regeringen har givet en milliard, til kompetence udvikling af lærerne. Det er kommunernes ansvar, at lærerne får de fornødne kompetencer. Skolen er et sted for læring og ikke underholdning, hvad angår brugen af ipads. Skolen skal være et sjovt sted, og derfor mener politikerne også at de ipads der er blevet tilbudt, er med til at motivere eleverne. Nogle af deres mål, ved brugen af ipads, er mere dygtighed i PISA, og bedre karaktere, i og med at elevernes interesser for skolen bliver større grundet de større motivation ved brugen af ipads. Ipads og andre elektroniske lærermidler gør det også nemmere at skabe et samarbejde, mellem flere elever. Ipads er en investering IKKE en besparelse, dette pointeres flere gange i løbet af interviewet af Anette Lind. De gamle grønne tavler i klasselokalerne er udskiftet med nye elektroniske smartboards, så her kommer den elektroniske læreform også ind i billedet. Tidshorisont: Hun henviste mig til at kigge på Finansloven og fælles mål for folkeskolen. 17

18 I fremtiden vil regeringen investere i ipads til børn i børnehaveklasse niveau, dette giver ingen meningen lige nu at gøre, grundet manglende personale med kompetencer indenfor yngre elever og brugen af ipads. En pc er læringsorienteret, hvorimod en ipad forbindes med at være underholdningsorienteret, dette bliver nu lavet om eftersom skolerne er tilbudt ipads til læringsorienteret arbejde. I fremtiden skal alle kommuner implementere i digitalisering, om det er med ipad eller pc, er lige nu op til de enkelte kommuner, da der igen ikke er lavet en lov om det. Hvor meget ipads koster til de enkelte kommuner, afgøres af de enkelte kommuners størrelse. Anette Lind nævnte blandt andet i interviewet, en kommune som Rudersdal kommune har valgt at tilbyde alle skoler ipads til eleverne i kommunen. Ekspertinterview af IT tekniker Jesper Tejstø Jesper Tejstø er tidligere skoleleder og er uddannet skolelærer og er nu projektleder ved implementering af Ipads. Han har en stor ekspertviden omkring hvordan implementeringen foregik og hvilke problemer der indtil videre har været med dem og ved rigtig meget omkring hvorfor man valgte dem og hvordan forskningen foregik omkring dette inden man valgte Ipads. 1. Hvorfor er Ipads bedre end bøger? Jesper Tejstø har en lærerbaggrund. Han står for det pædagogiske ved Ipads. Han står endvidere for rigtig mange læringsprojekter.han pointerer flere gange at Ipads er et middel, et meget vigtigt og relevant middel. For knapt to år siden valgte de Ipads af en meget enkel grund nemlig på grund af læringsprocesser. De har endvidere prøvet alt, de har prøvet Tablets, Imac og Ibook og det hele nye teknologi men Ipads var bedst at det der blev eksperimenteret med. Han nævner desuden at det et meget vigtigt at Fokus bliver mere rettet mod pædagogik og mere væk fra teknologien. IPad leverer bedst. Se på teknologien fra elevernes synspunkt. Hvordan opretholder vi læring og motivation og 18

19 elevkompetencer. De brugte halvandet år på forskning inden man valgte Ipads. Han er desuden tidligere skoleleder. Så han har bedre muligheder for at se det hele mere fra elevens synspunkt. Fik mere teknologi for pengene end ved de gamle dele apparater så som skolens computere. I forhold til forventninger, dette er personligt og ikke noget skolerelateret. Der er stadig bøger med alt efter hvilken klasse og skole vi snakker om, det er helt op til skoen selv at bestemme at i hvor stor grad man skal bruge Ipads. Ikke alt skal digitaliseres, den kan dog gøre alt tilgængeligt, hverken noter eller bøger forsvinder. En anden tilgang til læring. Ideen med det hele er at prøve at bryde de gamle læringsmetoder. 2. Har i oplevet nogle problemer med Ipads indtil videre. Et setup der fungerer. Flere it eksperter arbejder kun med Apple. Det vil sige at der er nogle som kun er ansat til at tage sig af Apple/Ipads i skolerne og udvide og opgradere mv. sp Ipads hele tiden er up to date i skolerne. Lige nu er der 4000 enheder ude, før 300. Børn bruger dog nogle ret useriøse og grænseoverskriende apps/sider på nettet med Ipads. Porno og Facebook i 0 klasse, skal hjælpes med opdragelse. Forældrene brokker sig over elever bruger for meget tid på Ipad, hvilket er et problem hvis man i en grad kun vil bruge teknologien. Over 90% har Ipads privat. 3. Med tiden tror du så at fagligheden stiger ved brug af Ipads? Kan ikke drage konklusioner omkring Ipads gør elever dårligere. Det er manet til jorden igen. Faglighed kan blive bedre, den kan løfte læsesvage, de er nu selvhjulpne, betyder meget rent gennemsnitligt. Teknologien er i stor udvikling, har nogle uovertrufne styrker i programmerne, kommer word i IPad er de katastrofale dårlige, indfødte programmer meget bedre. Film og billedsprog meget bedre her, udviklingen er rigtig stor. Leverer bedre i praktisk i sammenhængen med teorien. Lærerkultur. Først nu at alle arbejder meget mere med teknologi. Lovkrav siden 2009 om at der skulle være teknologi i alle fag. Så meget at denne implementering handlede også om opfyldelse af lov. Selv betalt for kompetenceudvikling. Alle lærerne har fået workshops og kurser. Alle skoler er en stor pakke af digitale midler. Ligger stort millionbeløb hvert år på de store forlag. Materialer udvikler sig. En investering i læring.ødelægger man Ipad'en med vilje så betaler man selv. Et uheld så betaler kommunen. 19

20 Interview af første lærer Birgitte Lehrmann Birgitte Lehmann er den første af to interviewede lærere og hun er helt klar den mest positive lærer, men også den yngste generation af lærere. Hun er lærer i samfundsfag og engelsk. Hun har en praktisk viden omkring det at bruge Ipads. Hun er desuden min tidligere folkeskolelærer, derfor er hun valgt. 1. Hvad er dine erfaringer med Ipads? Birgitte underviser i samfundsfag og engelsk. Den nye Ipad er fantastisk god til Informationssøgning. Undervisnings materialer er altid Up to date frem for de gamle bøger. Elever bliver i længden trætte af Ipad, Derfor Supplerer man med bøger. 2. Er du personligt for eller imod implementeringen af Ipads? Klart for. Computeren er en lang proces. Tit så virker computeren ikke eller der er ikke nok computere til alle klasser, hvis nu flere klasser skal bruge dem på samme tid, her har alle et teknologisk artefakt. Dog har Ipad'en en stor hindring i forhold til kreativitet. 3. Har undervisningen ændret til det bedre efter implementeringen af Ipads? Lidt i forhold til det teknologiske. Problematikken er dog at elever bliver inde i frkvarterne, de giver nogle helt klare problemer, hvis vi snakker om det sociale liv i ksolegården. Man isolerer sig mere og mere i teknologien. Både og med ændring i undervisningen. Der er nogle rigtig gode materialer. Noget fra TV2 news, med indslag, gode virkemidler. Hele tiden opdateret. 4. Vil fagligheden efter dit synspunkt bliver forbedret ved brugen af Ipads i folkeskolerne? Fagligheden skal stige men ikke på grund af IPad. Nogle gange modsat Som før nævnt bliver eleverne trætte af for meget brug af Ipads i forhold til papir og blyant. Ipad'en afleder rigtig meget fra undervisningen. Mange har svært ved at kontrollere og se den som et arbejdsredskab. Kurser for alle lærerne. Fifty fifty ved kompetenceudvikling. Har selvfølgelig en effekt men ikke noget der skriger Wauuu, det fik jeg meget ud af. 20

21 Interview af den anden lærer Susanne Susanne er den anden lærer og den lidt ældre generation af lærerer. Hun har en masse negative ting at sige og var generelt imod derfor er hun valgt. Hun er valgt på grund af hendes holdninger. 1. Hvad er dine erfaringer med Ipads? I starten wauu, fed idé. Mange kollegaer bruger den ikke så meget som man kunne forvente. Rigtig tit og ofte virker den ikke. AirPlay virker ikke alt for tit (Det er et program hvor man kan sætte sin Ipad op til tavlen og få sin Ipad op på en skærm, men alt for tit sker det at det valgte klasseværelse ikke er tilgængeligt på programmet. Alt for tit sker det også at skærmen går bare i sort. Dette hæmmer virkelig undervisningen. Når den virker er den dog rigtig god til fremlæggelser. I en helt klasse er der altid fire eller fem der ikke kan logge på, hvilket igen er små ting som bare gør det til et stort irritationsmoent. De er rigtig kreative, så her kan man virkelig udfolde sin kreativitet. Eleverne ser den dog mere som et legetøj end et arbejdsredskab. To elever i hendes 6 klasse har ludomani. De kan slet ikke abstrahere fra Ipad. De kan slet ikke koncentrere sig om andet end at spille på den Ipad. Der er en manglende kontrol af eleverne. De bruger den ikke til det faglige, men mere leg og sjov. De mangler bevidstheden omkring det er et redskab og ikke sjov. Hun føler det er mere nu end før. Bruger ikke værktøjerne til fagene. Eleverne afleverer hellere noget forkert end at bruge værktøjerne. Hun starter en fjerde klasse op efter sommer og vil indføre de gamle arbejdsrutiner med kladdehæfter. Mange elver savner den gamle skriveproces. Snakker omkring fagligheden i skriveprocessen. Den er efter hendes mening meget nedadgåene. Endnu flere har staveproblemer, grammatikproblemer og faglige problemer end før hvor man selv skulle skrive ned hvad og hvordan og hvorfor. Ordblinde elever har dårligere forhold. Programmerne til dem er forringet. Nyere arbejdsmetoder. En gang imellem dårligt fordi programmerne er svære at finde ud af. Det vil sige lærernes forberedelsestid er are forringet. Hvis en lærer skal lave noget geometri og hun ikke kan finde ud af det teknologiske ved det valgte geometriprogram så tager det virkelig lang tid i forhold til i gamle dage hvor der bare var linealer og blyant. Hun savner fordybelse i rettelse af opgaver og tests. 2. Er du personligt for eller imod implementeringen af Ipads? Mange småting som ikke virker er et virkelig stort irritationsmoment. Rettelse af opgaver, gider ikke på 21

22 IPad, meget tidskrævende hvis man vælger at gøre dette på IPad. Generelt imod. Altid nogle der ikke kan komme på og kan så ikke aflevere opgaven. Elever vil stadig i stigende grad have tekster og opgaver på papir og ikke i datoformatet. Slå op på side dit og dat. Det kan tage op til ti min før alle er der. Meget tidsspilde. For tit er der dumme udfald. Alt for mange apps, meget uoverskueligt. Skolen bør vælge en ting. Alt for mange programmer at vælge imellem. Hvis der er tre søskende som vælger tre forskellige programmer så bliver forældrene forståeligt frustrerede. To tredjedele glemmer lektier stort set hver dag i forhold til i gamle dage hvor man selv skrev det ned. Ordbogen dårligere end de gamle hvis du ikke kan stave til ordet, kan de digitialiserede ordbøger ikke bruges til noget som helst. Motivation: eleverne er dog blevet mere motiverede med at bruge IPad men det bliver meget useriøst og sjov og leg. Men de skal se det som et arbejdsredskab og ikke som legetøj. Bekymret for ryg nakke og håndskader på grund af arbejdsstillingen. 3. Hvordan vil læring efter din opfattelse blive påvirket af Ipads i folkeskolerne? Typisk drenge bruger meget copy paste. Pigerne bedre til at bruge den som et redskab. Mulighederne er blevet større ved at springe over hvor gærdet er lavest. Så efter hendes opfattelse skal man passe meget på at fagligheden ikke bare ryger længere ned end den er nu. 4. Hvordan oplever du det sociale liv nu i forhold til før Ipads blev et fænomen i folkeskolerne? Meget værre. Efter ferierne hvis de spørger hvad de har lavet, så har de siddet hjemme og spillet IPad eller computer. De mener selv de er sociale fordi de spiller sammen over netværk men er det virkelig socialt? Mange har problemer med at indgå i et fællesskab i skolen. Ingen er rigtig vant til det sociale hjemmefra. For ti år siden var man sammen i hverdagene ved lektier og spil mv. Det ser man ikke i dag. Nogle forældre mener også at de skal bestemme hvem deres børn skal sidde ved siden af. Savner mere skrivning og mere gammeldags metoder. 22

23 Analyse Der er rigtig mange holdninger til hvordan Ipads fungerer i samspil med mennesker. Der er i dette projekt interviewet rigtig mange forskellige mennesker, når vi kigger imod deres forskellige holdninger, men også når vi kigger på hvordan de ser på selve ideen med Ipads i folkeskolerne. Anette Lind som har et anderledes syn på dette grundet hendes abejde på Christiansborg mener jo at det hele tiden er ideen med vores samfund at det skal være gratis at gå i skole og derfor lige meget hvad man vælger som hjælpemidler skal det offentlige altid gå ind og investere i bedre hjælpemidler. Som politiker pointerer hun hele tiden at det er en god idé og at det er fremtiden og den erstater bøger mv. Hun nægter at se virkelighedens problemer samtidig med de gode ting, hun ser udelukkende det positive ved denne investering. En anden vigtig ting hun hele tiden pointerer er at det er rigtig vigtigt at lærerne får de nødvendige kompetencer i forhold til de nye teknologiske hjælpemidler. Der er givet rigtig mange penge til at efteruddanne lærerenes kompetencer og det er så kommunerne som har ansvaret for at de får kompetencerne. Anette pointerer flere gange at skolen er et sted for læring og ved at de teknologiske nye muligheder vil motivationen blive større og derved vil fagligheden stige men der er mange andre holdninger og tanker man skal tænke på. Hvis vi tager de to lærer så pointerer de hele tiden at eleverne ikke kan kontrollere det at have Ipads. Underholdning/Sjov og leg Specielt Susanne pointerer at eleverne ser den som sjov og leg og ser den slet ikke som et arbejdsredskab. Dette er et problem hvis vi vælger at se på fagligheden sådan generelt. Anette og Jesper Tejstø snakker hele tiden om at Ipads er bedst og det gør eleverne mere motiverede for at lære noget, men erfaringerne fra lærere som må vide hvad de snakker om er at eleverne simpelthen ikke altid kan abstrahere fra de useriøse applikationer og dermed går glip af dele af undervisningen og bliver denne tendens ved så vil det betyde et fald i fagligheden. Faglighed/Motivation Så man har brugt rigtig mange penge på denne investering men hvor fagligheden egentlig ikke er steget. Ifølge lærerne så har Ipads rigtig mange ulemper, det er alt for tit at de ikke virker som de skal ved fremlæggelser, undervisningsgang, læsning, skrivning mv. og en af lærerne vil endd indføre de gamle 23

24 læringsmetoder uden brug af Ipad. Hvad vil der ske hvis flere kollegaer vælger dette? Det er et stort dilemma, fordi regeringen og kommunerne har brugt rigtig mange ressourcer på at implementere disse Ipads og hvis så det bare gør at lærerne går tilbage til de gamle metoder er dele af denne investering bare spildt. Jesper Tejstø indrømmer blankt at der har været mange problemer med Ipads, men han pointerer også flere gange at Ipads er fremtiden og den har fået et meget større motivering af eleverne i forhold til læring og skolearbejde. Det hele bliver set som fremtiden og selvom der har været problemer med den sådan rent teknisk er den alligevel rigtig positiv og han er gennemgående meget positiv over Ipads i folkeskolerne. Der bliver flere gange pointerede fra flere af de interviewede at man jo skal tænke på hvad alternativerne kunne være hvis man ikke havde valgt at implementere Ipads i folkeskolerne. Inden Ipads var det dele computere som var på skolen. Der var rigtig mange problemer med disse dele computere. Netværket var langsomt og programmerne var ikke up to date og hvis flere klasser skulle bruge computerne på samme tid måtte de bare vente fordi der ikke var nok computere så hvis man tænker på det led kan man sige at ved at alle elever har deres eget teknologiske artefakt er det en stor forbedring i stedet for dele artefakter. Ifølge Jesper Tejstø er det også vigtigt at Ipads fungerer bedst muligt i skolemiljøet og lige præcis derfor har man valgt en gruppe folk til kun at stå for udviklingen af Ipads teknologiske viden og udviklingen indenfor Apples produkter og det vil alt andet lige forbedre Ipad'ens funktioner bedst muligt. Den har selvfølgelig også en masse positive sider fordi ellers havde man i sin tid ikke implementeret den i undervisningen. Birgitte er inde på at hvis vi tager udgangspunkt i det tekniske er Ipad'ens funktioner så meget bedre end de andre teknologiske artefakter. Birgitte nævner at til informationssøgning er den uden tvivl fantastisk. I forhold til de gamle bøger er undervisningsmaterialerne altid up to date på grund af opdateringerne på Ipad'en. Det sociale liv Den har dog en stor hindring i forhold til det sociale liv. Før i tiden gik alle ud og var sammen i skolegården, nu sidder hver og især bare og er isoleret ned i Ipad'en. Ifølge de to lærere er dette et stort problem, også fordi at når eleverne starter i skole har de ikke rigtig haft erfaring med at være socialt aktiv, grundet de derhjemme også har en Ipad eller andre teknologiske artefakter i en meget tidlig alder. Alt i alt kan vi sige at Ipad'en jo er en fantastisk hjælpemiddel og hvis man kan få det til at fungere mere ofte som det skal så siger selv lærerne at dette artefakt er det bedste som er på markedet og så kan fagligheden stige i fremtiden, ikke på grund af teknologien men på grund af teknologiens muligheder 24

25 ved dette artefakt, samtidig med at eleverne får en større motivation. Så hvad kan vi så konkludere udfra dette? Vi kan sige at Ipad'en er bedst i forhold til andre alternativer, men som det er lige nu er de mange problemer med den ifølge lærerne og det skal forbedres så ikke flertallet af lærerne går tilbage til de gamle metoder, fordi det vil for eksperterne og for Ipad'en være en fallit erklæring, når man har brugt så mange ressourcer på at få imlementeret disse teknologiske artefakter ind i undervisningen. Diskussion Man kan sige at ved den store teknologiske udvikling de senere år har det hele tiden været en tanke at man skulle effektivisere uddannelsesforøbet, og det er nu blevet en realitet ved implementeringen af Ipad'en. Hvor god er den så? Det afhænger meget af hvad man mener den skal kunne. Ipad'ens funktioner er helt klart en positiv ting og den kan rigtig meget i forhold til hvad de gamle bøger kunne. Lærerne er dog også lidt negativt indstillet på Ipad'en hvis man tænker på den for tit går i sort eller bare ikke virker. Eksperterne som har været med til at implementere dette ved godt den har nogle problemer, men tænker man på alternativerne så er Ipad'en det bedste artefakt. Jesper Tejstø ved som sagt godt den har problemer men der er mange som har set sig negative i forhold til den ikke virker tit nok, men som Jesper siger tænker man bare ikke på at de gamle computere heller ikke virkede ret tit, men det va rman bæevet vant til, så det er en vanesag at man lige skal vænne sig til hvad Ipad'en kan og hvilke funktioner den har. Lærerne havde i starten en wauu effekt i forhold til Ipad'en. Den følelse er nu erstattet i et irritationsmoment fordi den alt for tit ikke virker eller bare går i sort og de føler selv at der er flere problemer med Ipad'en end med de gamle computere. Men er der reelt det? Eksperterne mener at dette bare er en vanesag ligesom det var med de gamle computere. Ipads er et teknologisk artefakt som alle i dag bruger i bred udstrækning og bare hjemme privat ejer 90 % af eleverne en Ipad derhjemme. Det der også er en positiv ting er ved at verden bliver mere og mere digitaliseret og ved man bruger Ipads i sådan en tidlig alder vil ens viden bliver meget større omkring teknologien og det fremmer bare udviklingen når man i en voksen alder skal ud i erhvervslivet. Hvordan vil fremtiden se ud hvis man vælger at bruge Ipads til flere og flere ting? Ved at verden i dag bliver mere og mere digitaliseret er det rigtig vigtigt at man for en større viden omkring de teknologiske artefakter så man er 25

26 bedre rustet til erhvervslivet. Man er i fremtiden nødt til at tænke på teknologien som noget man bare skal indrette sig efter og det vil betyde en omvæltning men i forhold til Ipads i folkeskolerne bliver det ikke fjernet, det bliver tværtimod mere og mere intereret i skolelivet og derfor skal skeptikerne indfinde sig med dette og få det bedste ud af de muligheder som Ipad'en helt klart giver. Men hvad er det generelt en Ipad kan som delecomputeren eller de andre tekniske hjælpemidler ikke kan. Det kan hjælpe de rigtig svage rent fagligt. De ordblinde har programmer og værktøjer som får læst teksten op så de er på lige fod med andre elever. Hvis man er dårlig til at tegne noget i undervisningen kan Ipad'en igen hjælpe med at det bliver flot og fantastisk. Dens tekniske funktioner gør at undervisningen bliver nemmere og der er ingen bøger i tasken, så elevernes ry gbliver også skånet. Teknisk er den et vidunder og rigtig hurtig og det gør bare at teknikken kommer frem i lyset. Min mening er ikke rigtig ændret. Den er god til nogle dele af undervisningen, men den mangler altså en masse funktionalitet i forhold til den har for mange nedbrud midt i undervisningen og det er en stor hindring i forhold til den faglige læring. Lærerne har vidt forskellige holdninger i forhold til eksperterne. Eksperterne mener jo det hele er positivt og de ser det også kun fra distancen. Lærerne er der til daglig og følger hele udviklingen utrolig tæt og det bliver et problem ifølge lærerne at eksperterne ikke rigtig ser problemerne når de opstår og hører ikke at eleverne ikke rigig synes Ipad'en alid er genial. Konklusion Vi ved at unge mennesker er utrolig god til at udvikle ny teknologi. Det skyldes en helt klar nysgerrighed omkring ting som ikke lige er hos dem i deres hverdag. Ifølge vores interviews er der to store forskelle alt efter hvem man spørger omkring Ipads i undervisningen. De såkaldte eksperter (politiker og IT ekspert), der er motivationen stigende og det gør at de unge elever vil bruge Ipad'en mere og mere og det var lidt det man håbede på for et par år siden da man implementerede ideen med Ipads i undervisningen. Vi kan dog konkludere at der er en del problemer ved disse Ipads og især hvis du spørger lærerne som et direkte syn på elevernes præstationer og motivation. Lærerne er dog enige med eksperterne i at motivationen er stigende, men et rigtig stort fagligt problem er at mange elever ikke kan abstrahere fra Ipad'en. Tit sker det at nogle elever slet ikke hører efter i undervisningen, men bare sidder og laver sjov på sin Ipad. Et andet rigtig stort problem er endvidere eleverne slet ikke kan se 26

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole En frisk start..! Stjærskolen Mål - Fokusere på bedre læring for de svagere elever, men samtidig også for de stærke elever. - At ændre arbejdsvanerne

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet

CUDiM Aarhus Universitet Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn. Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange

Læs mere

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige

Læs mere

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Referat Unge på tinge den 28. november 2013.

Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Dette referat tager udgangspunkt i de debatter og konklusioner de unge deltagere kom frem med på Unge på Tinge. Referatet er ucensureret. En debat uden filter!

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere,

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere, De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere, notebooks, smartphones, tablets, mobiltelefoner uden internetadgang,

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere