Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling

Transkript

1 Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling Oktober 2004

2 Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling Oktober 2004

3 Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Redaktion: Michala Mørup Pedersen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Krüger Andreasen, Anders Holm, Maria Bille Høeg, Maria Bruun Larsen, Mona Lauritzen, Marie Nygaard, Signe Ravn, Christine Schmitz og Agnete Thomassen. Redaktionen er afsluttet 11. oktober ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: stk. Forsideillustration: Ulfeldt & Jauert Tryk og layout: Schultz Grafisk Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: 1881 E-post: sp@itst.dk Publikationen er tilgængelig på internettet på

4 Indhold Forord 5 Indledning 7 1. Årbogens tema 7 2. Årbogens opbygning 7 3. Definition af udlændinge i Danmark Definition af vestlige og ikke-vestlige lande Definition af personer i den erhvervsaktive alder Udlændinges opholdsgrundlag 13 Sammenfatning Indvandrere og efterkommere i Danmark Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats Udlændinges ægteskabsmønstre 24 Kapitel 1: Befolkningsstatistik Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Vandringer Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere i Danmark Opholdstid Naturalisationer Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere Udlændinges ægteskabsmønstre Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 61 Kapitel 2: Asyl og ophold Asyl- og opholdsstatistik Asylansøgeres vej gennem systemet Asylansøgere i Danmark Ansøgninger om familiesammenføring Meddelte opholdstilladelser 73

5 Kapitel 3: Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats Rammerne for kommunernes integrationsindsats Integrationsindsatsen efter integrationsloven Danskundervisning Repatrieringsindsatsen Finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats Effekterne af kommunernes integrationsindsats 121 Kapitel 4: Udsatte boligområder Beboersammensætningen i de udsatte boligområder Arbejdsmarkedstilknytningen i de udsatte boligområder Modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de udsatte boligområder Kriminalitet i de udsatte boligområder 141 Kapitel 5: Uddannelse Igangværende uddannelse i Danmark Frafald på uddannelserne Fuldført uddannelse Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning Social- og sundhedsuddannelserne 172 Kapitel 6: Arbejdsmarked og indkomst Definition af arbejdsmarkedsbegreber Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelsesland Arbejdsmarkedstilknytning over tid Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og køn Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og opholdsgrundlag Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Gruppen uden for arbejdsstyrken Indkomstfordeling 197 Bilag A1 A3 205 Bilag B1-B3 221 Referenceliste 226 Oversigt over love, bekendtgørelser etc. 229

6 Forord Med indførelsen af integrationsloven i 1999 fik kommunerne overdraget ansvaret for integrationen af nyankomne udlændinge. Kommunerne spiller dermed en helt central rolle i integrationsprocessen, og det er vigtigt med en aktiv indsats fra kommunernes side, hvis nyankomne udlændinge hurtigt skal komme i arbejde og blive selvforsørgende. I denne Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling sættes fokus på, hvordan kommunerne håndterer opgaven med at integrere nyankomne udlændinge og effekterne af deres indsats. En vellykket integrationsindsats i kommunerne vil i høj grad kunne bidrage til, at regeringen kan opfylde sin målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med personer frem mod Samtidig vil der være et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen til at lykkes. Den dårlige integration af udlændinge i det danske samfund koster årligt, hvad der svarer til ca. 2½ gange den årlige udviklingsbistand. Hvis indvandrere og efterkommere blev perfekt integrerede dvs. fik den samme økonomiske adfærd som danskere ville samfundet få en gevinst på 29,2 mia. kr. årligt. Det er således ikke alene vigtigt for den enkelte udlænding, men også for samfundsøkonomien, at kommunerne og andre aktører medvirker til at forbedre integrationen. Årbogen viser, at kommunerne igennem de seneste år er blevet bedre til at aktivere udlændinge. Det er en meget positiv udvikling. Der er dog store forskelle mellem kommunerne, og i nogle kommuner er der stadig rum for forbedringer på aktiveringsområdet. Som det også fremgår af årbogen, har der desværre også hidtil været for få udlændinge, som er blevet selvforsørgende efter udløbet af den treårige introduktionsperiode. Derfor har regeringen taget en række initiativer for at styrke integrationsindsatsen i kommunerne. Den 1. januar 2004 trådte en ny danskuddannelseslov samt en reform af integrationsloven i kraft med det formål at sikre, at udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem arbejde. Et andet fokusområde for regeringen har været ghettodannelse, der i en række kommuner vanskeliggør integrationen af udlændinge. I visse boligområder udgør indvandrere og efterkommere majoriteten af befolkningen. Denne koncentration udgør ikke i sig selv et problem, men årbogens analyse af forholdene i en række udvalgte udsatte boligområder viser, at udlændinge i de udsatte boligområder generelt har endnu større vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Hovedparten af udlændingene i områderne er uden beskæftigelse og modtager offentlige ydelser. Desuden er kriminaliteten høj særligt blandt efterkommere. Det er 5

7 dét, der gør ghettoisering til et problem, og det er regeringens mål, at ghettoiseringen skal bremses. Regeringen har derfor fremlagt en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet mod boligområder med massive sociale problemer. Strategien indeholder bl.a. en ny model for anvisning af almene boliger, der giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Desuden indeholder strategien en række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder. Med regeringens stramninger af udlændingeloven og integrationslovens regler om boligplacering af udlændinge i kommuner med få indvandrere vil presset på ghettoområderne forhåbentlig blive mindsket fremover. Der er dermed skabt et godt grundlag for, at regeringens strategi mod ghettoisering vil virke efter hensigten. Bertel Haarder 6

8 Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark og afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen belyser bl.a. udlændinges integration inden for uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Årbogens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Danmarks Statistiks Statistikbank. Flere af årbogens analyser baserer sig endvidere på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor der er tale om nye kombinationer af de registerdata, der er til rådighed. Herudover er en række af de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet beskrevet i årbogen Årbogens tema Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats er valgt som tema for denne årbog og behandles i et særskilt kapitel (kapitel 3) i årbogen. En vellykket integrationsindsats fra kommunerne kan i høj grad bidrage til, at regeringens målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med personer frem mod 2010, kan opfyldes. Endvidere er der et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen i kommunerne til at lykkes. Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan kommunerne håndterer opgaven med integrationen af udlændinge. 2. Årbogens opbygning Af faktaboks 1 fremgår de kapitler, der indgår i årbogen. 1 I relation til årbogens tabeller skal det bemærkes, at afrunding kan medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen. På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der desuden være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. 7

9 Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats 4. Udsatte boligområder 5. Uddannelse 6. Arbejdsmarked og indkomst Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et kapitel om befolkningsstatistik. I kapitlet præsenteres bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. Kapitlet indeholder endvidere en statistisk beskrivelse af den geografiske fordeling af udlændinge mellem danske kommuner. Herudover indeholder kapitlet en opfølgning på en analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der indgik i Årbog om udlændinge i Danmark Formålet med sidste års analyse var at undersøge, om der skete ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne i de danske familiesammenføringsregler pr. 1. juli Analysen blev foretaget på baggrund af data for antallet af viede personer i henholdsvis første og andet halvår af Analysen viste, at andelen af viede udlændinge, der blev gift med en person bosat i udlandet, faldt kraftigt fra 1. til 2. halvår af For at få et større sammenligningsgrundlag mellem ægteskabsmønstrene før og efter lovændringen vil udlændinges ægteskabsmønstre i henholdsvis 2001 og 2003 blive sammenlignet i denne årbog. Desuden vil kapitlet indeholde data for henholdsvis den hyppigste alder og gennemsnitsalderen for udlændinges indgåelse af ægteskab. I kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik belyses bl.a., hvor mange personer der ansøger om asyl og familiesammenføring, samt hvor mange personer der har fået opholdstilladelse i Danmark. 8

10 Derefter følger et særligt temakapitel om kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. Dette kapitel sætter bl.a. fokus på kommunernes aktiveringsindsats og danskundervisning. Det belyses, hvor mange udlændinge der har modtaget introduktionsydelse, som deltager i aktivering og i hvilke aktiveringsformer. Desuden ses nærmere på, hvor stor en andel af flygtninge og familiesammenførte (der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1999) der har modtaget danskundervisning, og hvor mange timers dansk, de har modtaget. Kapitlet indeholder desuden en analyse af kommunernes udbetaling af hjælp i særlige tilfælde henholdsvis før og efter indførelsen af starthjælp. Formålet med denne analyse er at undersøge, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Endvidere belyser kapitlet, hvor mange der modtager hjælp til repatriering, og hvor mange ældre udlændinge der er repatrieret med reintegrationsbistand. Afslutningsvis ser kapitlet nærmere på effekterne af kommunernes indsats, idet det bl.a. belyses, hvor stor en del af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, som overgår til selvforsørgelse. På baggrund af regeringens strategi mod ghettoisering indeholder årbogens kapitel 4 en analyse af integrationen af udlændinge i fem udvalgte udsatte boligområder: Mjølnerparken i Københavns Kommune, Taastrupgård i Høje-Taastrup Kommune, Vollsmose i Odense Kommune samt Gellerupparken og Bispehaven i Århus Kommune. Kapitlet belyser bl.a. beboersammensætningen i de fem områder og tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt områdernes udlændinge. Kapitlet vil desuden se nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge i disse områder er dømt for kriminelle handlinger sammenlignet med den samlede gruppe af udlændinge i Danmark og danskere i samme områder. I kapitel 5 om uddannelse sættes fokus på, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere der er i gang med henholdsvis folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For at få et dækkende billede af udlændinges uddannelsesniveau ses der også nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge falder fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser, og hvor mange udlændinge der har fuldført en uddannelse. Ud over beskrivelsen af udlændinges uddannelsesadfærd og uddannelsesniveau indeholder kapitlet en beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen for 9

11 udlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. Sidst i kapitlet findes en særlig analyse af unge udlændinge på SOSU-uddannelserne (herunder social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen). Der sættes bl.a. fokus på udviklingen i andelen af udlændinge, der er indskrevet på SOSU-uddannelserne samt frafaldet på uddannelserne. Desuden belyses arbejdsmarkedstilknytningen for de udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. I kapitel 6 om arbejdsmarkedet og indkomst vendes blikket mod indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked samt indvandreres og efterkommeres indkomstforhold set i forhold til danskeres. Bagest i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. I årbogen anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 10

12 Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. 2 Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændingen har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det gennem eksempler søgt illustreret, hvornår en person bliver regnet som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene. Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Det vil sige, at alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 11

13 Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I Integrationsministeriets hidtidige publiceringer, herunder tidligere årbøger om udlændinge i Danmark, har der i forbindelse med oprindelsesland været anvendt følgende landegruppering: - Norden, EU (uden de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004) og Nordamerika - Tredjelande: Lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Integrationsministeriet har på baggrund af bl.a. udvidelsen af EU med ti nye lande pr. 1. maj 2004 valgt at ændre sin oprindelseslandedefinition til vestlige og ikke-vestlige lande. Integrationsministeriet vil således fremover benytte samme definition med vestlige og ikke-vestlige lande, som Danmarks Statistik anvender. I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende landegrupper: EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I publikationen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. En af forskellene på tredjelandegrupperinger og grupperingen med vestlige og ikkevestlige lande er, at Australien og New Zealand tilhører gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering med vestlige og ikke-vestlige lande, mens disse lande blev betegnet som tredjelande i henhold til Integrationsministeriets tredjelandegruppering. Ligeledes tilhører de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering, mens disse lande tilhørte gruppen af tredjelande i henhold til Integrationsministeriets hidtidige landegruppering. 12

14 I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande. Dette skyldes for det første, at 70,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land, og samtidig forventes andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande at blive forøget fremover. For det andet er integrationsindsatsen i Danmark primært rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 5. Definition af personer i den erhvervsaktive alder I forlængelse af ovennævnte ændring af oprindelseslandegrupperingen, er definitionen af personer i den erhvervsaktive alder også blevet ændret i forhold til hidtidige årbøger om udlændinge. I dette års årbog omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alder de årige i stedet for som hidtil de årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. 6. Udlændinges opholdsgrundlag Som noget nyt i forhold til tidligere årbøger om udlændige i Danmark indeholder dette års årbog oplysninger om opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark. Det vil sige, at årbogen indeholder oplysninger om flygtninge, familiesammenførte og personer med andet opholdsgrundlag, og hvordan de forskellige grupper er integreret i Danmark. Disse oplysninger baserer sig på en sammenkørsel af data fra udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) med CPR-registret, hvorved oplysninger fra CPR-registret vedrørende antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er blevet koblet med oplysninger fra Udlændingeregistret om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Uden denne sammenkørsel mellem registrene har det hidtil ikke været muligt at indhente oplysninger om opholdsgrundlaget for de udlændinge, der befinder sig i Danmark i dag. Dette skyldes, at CPR-registret indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, men ikke indeholder oplysninger om opholdsgrundlaget for de indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark. Fra Udlændingeregistret kan 13

15 hentes oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse, og på hvilket grundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkelt udlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus, udvandrer osv. Det er således kun ved at sammenkøre oplysningerne fra de to registre, at det er muligt at bestemme opholdsgrundlaget for de udlændinge, der i dag befinder sig i Danmark. På baggrund af sammenkørslen af oplysningerne i CPR-registret og oplysningerne i Udlændingeregistret er det dog kun muligt statistisk at opgøre opholdsgrundlaget for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar Dvs. at det kun er muligt at fastslå, hvor stor en andel af de udlændinge der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995, som er flygtninge, familiesammenførte osv. 3 Dette skyldes, at Udlændingeregistret kun har været fuldt operationelt i omkring ti år, og at der således ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar Dette indebærer, at det ikke er muligt statistisk at opgøre opholdsgrundlaget for samtlige indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark i Det vil med andre ord sige, at det ikke er muligt at få et overblik over f.eks. det samlede antal af flygtninge og familiesammenførte, der opholder sig i Danmark i Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar

16 Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes de væsentligste resultater fra Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling. Det skal bemærkes, at sammenfatningen ikke følger rækkefølgen for årbogens kapitler. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark I 2003 blev der i alt meddelt opholdstilladelser i Danmark. Heraf blev opholdstilladelser givet på asylområdet, og blev givet på området for familiesammenføring. Til sammenligning var det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i Der er således sket et fald i antallet af meddelte opholdstilladelser på 5,8 pct. fra 2002 til Dette fald i antallet af meddelte opholdstilladelser fra 2002 til 2003 kan bl.a. være en medvirkende årsag til, at den årlige nettoindvandring 1 blandt indvandrere og efterkommere er faldet med 29,2 pct. i perioden fra 2002 til Således var antallet af nettoindvandringer blandt indvandrere og efterkommere i vandringer, mens nettoindvandringen i 2003 var faldet til vandringer. Faldet i nettoindvandringen kan dog også henføres til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på 980 personer fra 2002 til Pr. 1. januar 2004 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 8,2 pct. af hele befolkningen i landet. Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. I alt har 40,4 pct. af alle udlændinge i Danmark dansk statsborgerskab. En meget stor andel af indvandrerne og efterkommerne i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land. Af de udlændinge i Danmark har personer, svarende til 70,8 pct. af udlændingene, oprindelse i et ikke-vestligt land, mens den tilsvarende andel af udlændinge fra vestlige lande er 29,2 pct. 3 I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet integrationsindsatsen primært er rettet mod denne persongruppe. 1 En positiv nettoindvandring er udtryk for, at antallet af indvandringer til Danmark er større end antallet af udvandringer fra Danmark. 2 Det skal bemærkes, at opgørelsen over antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan sammenlignes med indvandringstallene dvs. antallet af personer, der rejser ind i Danmark. Dette skyldes bl.a., at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for den meddelte tilladelse og tidspunktet for indvandringen. Desuden betyder en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse, eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andet grundlag. 3 Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 15

17 2. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 25 år er der sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket primært kan henføres til en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,0 pct. af befolkningen, mens andelen i 2004 er steget til 8,2 pct. Ifølge Danmarks Statistiks seneste prognose over udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere vil der i 2050 være omtrent dobbelt så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i befolkningen vil dermed stige fra 5,8 pct. i 2004 til 11,4 pct. i Medregnes gruppen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, vil indvandrere og efterkommere i Danmark i 2050 udgøre 14,8 pct. af landets samlede antal indbyggere. Fremover vil udlændinge også komme til at udgøre en stadig større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Dette skyldes, at antallet af danskere i alderen år vil falde med 17,6 pct. frem til 2050, mens antallet af udlændinge fra vestlige lande og ikke-vestlige lande i alderen år vil vokse med henholdsvis 27,2 pct. og 107,7 pct. Dette betyder, at 17,5 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder i 2050 vil være indvandrere eller efterkommere, mens den tilsvarende andel i dag er 8,7 pct. 3. Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Ovennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder kan have en gavnlig virkning på den danske samfundsøkonomi, såfremt udlændinge kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Årbogens afsnit om arbejdsmarkedet viser imidlertid, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere er væsentlig lavere end blandt danskere. Pr. 1. januar 2003 var beskæftigelsesfrekvensen 47 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket vil sige, at mindre end halvdelen af alle årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande var i beskæftigelse. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen 77 pct. på samme tidspunkt. Især indvandrere og efterkommere fra Somalia, Libanon, Afghanistan og Irak har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere viser årbogen, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end familiesammenførte til andre. Udlændinges muligheder for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked er tæt forbundet med deres danske uddannelsesniveau. Således viser årbogens kapitel om uddannelse, at indvandrere med en højere dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end udlændinge med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de 25-16

18 64-årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 55 pct. og 57 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 76 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse. Også uddannelse taget i oprindelseslandet har betydning for indvandreres integration på det danske arbejdsmarked. Årbogen viser imidlertid, at en stor andel af indvandrerne hverken har en erhvervskompetencegivende uddannelse fra deres hjemland eller har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse 4 efter ankomsten til Danmark. Kun 35 pct. af indvandrerne i alderen år fra ikke-vestlige lande har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres hjemland. Endvidere har kun 10 pct. af de årige indvandrere fra ikkevestlige lande fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse efter ankomsten til Danmark. Indvandrere er således betydeligt ringere uddannet end danskere, idet andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse til sammenligning er 66 pct. blandt danskere. Efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande er langt bedre uddannet end deres forældre, men efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes. Således har 39 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen år en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen blandt danskere, som nævnt, er 66 pct. Data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal dog tolkes med en vis varsomhed, da der blandt gruppen af efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, og dermed relativt få personer over 24 år. En del af forklaringen på, at mange udlændinge ikke får en uddannelse, er, at udlændinge har et meget højt frafald fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. Op mod dobbelt så mange udenlandske unge falder fra en ungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra mod 32 pct. af de unge danskere. På social- og sundhedsuddannelser (SOSU-uddannelserne) er der igennem de seneste år gennemført en række initiativer for at tiltrække flere unge udlændinge til uddannelserne og nedbringe frafaldet. Bl.a. har regeringen indført en mulighed for at give dispensa- 4 Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. 17

19 tion fra undervisningen i engelsk og/eller standpunktsbedømmelsen på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Herudover har flere social- og sundhedsskoler bl.a. i samarbejde med sprogcentre og kommunen tilrettelagt introduktionskurser, indslusningsforløb eller forkurser for udlændinge med henblik på at forberede dem til optag på SOSUuddannelserne. I forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag er andelen af udlændinge fra ikke-vestlige ud af det samlede antal af årige elever på SOSUuddannelserne steget jævnt fra skoleåret 2000/2001 til 2002/2003. Denne stigning har været større end stigningen i udlændinges andel af befolkningen i alderen år. Betragtes alene gruppen af elever, der er startet på SOSU-uddannelsernes grundforløb, ses en kraftig stigning i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande på uddannelsen. Således udgjorde indvandrere og efterkommere i skoleåret 2000/2001 7,8 pct. af alle de årige elever på grundforløbet, mens denne andel var steget til 12,5 pct. i skoleåret 2001/2002. Udlændinges andel af eleverne på grundforløbet er dog faldet en smule igen fra skoleåret 2001/2002 til 2002/2003. I skoleåret 2002/2003 udgjorde indvandrere og efterkommere 11,2 pct. af de årige elever på grundforløbet, mens deres andel af befolkningen i alderen år var 8,3 pct. pr. 1. januar Udlændinge fra ikkevestlige lande er således overrepræsenterede blandt eleverne på SOSU-uddannelsernes grundforløb. I forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag er frafaldet blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på SOSU-uddannelserne endvidere reduceret meget. Et stigende frafald igennem 1990 erne er således afløst af en årrække med en reduktion i andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne, der falder fra. Blandt de årige udlændinge fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte en SOSU-uddannelse i skoleåret 1999/2000, er 37 pct. faldet fra uddannelsen, mens frafaldet blandt de udlændinge, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2001/2002, er 27 pct. På trods af reduktionen i frafaldet blandt indvandrere og efterkommere er der dog fortsat en større andel af de unge indvandrere og efterkommere end danskere, der springer fra deres SOSU-uddannelse. Blandt de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er der, som nævnt ovenfor, 27 pct., der er faldet fra, mens andelen blandt danskere er 22 pct. 18

20 4. Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Ovennævnte tal fra årbogen illustrerer, at udlændinge har et lavere uddannelsesniveau, et større frafald på uddannelserne og en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end danskere. Udlændinge i de udsatte boligområder har generelt endnu større vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Dette viser årbogens analyse af integrationen i fem udvalgte udsatte boligområder. Blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose er arbejdsmarkedstilknytningen langt svagere end for den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I Bispehaven og Mjølnerparken ligger beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge fra ikke-vestlige lande henholdsvis 14 procentpoint og 22 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken og Vollsmose er den tilsvarende forskel 21 procentpoint. Blandt de fem udsatte boligområder, der sættes fokus på i årbogen, er det kun Taastrupgård, der har en andel af udlændinge i beskæftigelse, der ligger på niveau med andelen blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Den ringe tilknytning til arbejdsmarkedet blandt udlændinge i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken, og Vollsmose bevirker, at andelen, der modtager offentlige ydelser, er tilsvarende høj. I de fire udsatte boligområder modtog omkring 80 pct. af udlændingene fra ikke-vestlige lande en indkomsterstattende ydelse i Til sammenligning modtog 62 pct. af alle udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark en indkomsterstattende ydelse fra det offentlige i 2002, mens andelen blandt alle danskere var knap 40 pct. Udlændinge i de udsatte boligområder har endvidere en højere kriminalitetsrate 5 end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Samlet set havde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de fem udsatte boligområder en kriminalitetsrate på 5,8 pct. i 2002, mens kriminalitetsraten for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på landsplan var 4,9 pct. Danskere bosat i de udsatte boligområder havde en kriminalitetsrate på 4,2 pct. mod 2,3 pct. blandt danskere på landsplan. Endvidere viser analysen af udlændinge i de udsatte boligområder, at kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte udsatte områ- 5 Kriminalitetsraten viser andelen af personer, der har fået én eller flere afgørelser for lovovertrædelser i forhold til den samlede befolkningsgruppe. 19

21 der har været tilnærmelsesvis uforandret gennem de sidste ti år, mens kriminalitetsraten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan er faldet fra 5,7 pct. i 1992 til 4,9 pct. i At udlændinge fra ikke-vestlige lande, der er bosat i de udsatte boligområder, generelt har en højere kriminalitetsrate end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark, kan bl.a. skyldes, at udlændinge i de udsatte boligområder har en anden alders- og kønsfordeling og en svagere arbejdsmarkedstilknytning end udlændinge på landsplan. Årbogen belyser derfor kriminaliteten blandt grupper i de udsatte boligområder og på landsplan, der har samme køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning. Årbogen viser, at kriminalitetsraten er højere for de årige arbejdsløse mandlige udlændinge i de udsatte boligområder end blandt den samlede gruppe af årige arbejdsløse mandlige udlændinge i Danmark. Blandt de beskæftigede er kriminalitetsraten også langt højere blandt de mandlige indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder end den er blandt indvandrere og efterkommere på landsplan. Høj arbejdsløshed kan derfor ikke alene forklare, at der er højere kriminalitet blandt udlændinge i de udsatte boligområder end blandt udlændinge i hele landet. Dette kan indikere, at selve det at bo i et udsat boligområde øger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Boligområdet kan dog ikke med sikkerhed siges at have en selvstændig betydning for kriminaliteten, idet analysen ikke tager højde for, at andre forhold, såsom uddannelsesniveau og social arv, kan påvirke kriminalitetsbilledet. Denne høje kriminalitet kombineret med den høje andel af udlændinge uden beskæftigelse og på offentlig forsørgelse har skabt en tendens til ghettoisering i boligområderne. Hertil kommer, at andelen af udlændinge i de udsatte boligområder er vokset hastigt gennem de sidste ti år. Fra 1993 til 2003 er andelen af udlændinge i eksempelvis Mjølnerparken steget fra 64 pct. til 92 pct., mens andelen af danskere tilsvarende er faldet fra 36 pct. til 8 pct. I Gellerupparken er andelen af udlændinge steget fra 68 pct. til 84 pct. i samme periode. For at modvirke en sådan ghettoisering har regeringen fremlagt en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet mod større problemramte boligområder med massive sociale problemer. Strategien indeholder bl.a. en ny model for anvisning af almene boliger, der giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Endvidere indeholder strategien en række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder. 20

22 5. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats At modvirke ghettoisering og sikre en bedre geografisk fordeling af udlændinge var også et af formålene med indførelsen af integrationsloven i Siden 1999 er alle nyankomne flygtninge omfattet af integrationsloven blevet boligplaceret i de enkelte kommuner på baggrund af kvoter, der sikrer, at de kommuner, som i forvejen har mange indvandrere, får boligplaceret få nyankomne flygtninge. Indførelsen af integrationsloven indebar endvidere, at kommunerne fik overdraget det samlede ansvar for integrationen af nyankomne udlændinge. Kernen i kommunernes integrationsindsats er det særlige introduktionsprogram, som skal tilbydes til alle nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre er omfattet af integrationsloven. Loven omfatter dog ikke statsborgere i et nordisk land eller et EU/EØS-land. Antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet har været stigende frem til , hvor der var omkring udlændinge under programmet. Fra 2003 til 2004 har antallet været faldende, hvilket skyldes et markant fald i antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte. Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuelle kontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller en uddannelse, som er rettet mod beskæftigelse. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, er alene berettiget til en introduktionsydelse på starthjælpsniveau, mens udlændinge, der er ankommet før denne dato, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde f.eks. hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation. 21

23 I debatten om starthjælp har der været fokus på, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Årbogens analyse af kommunernes hjælp i særlige tilfælde viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Således modtager personer på introduktionsydelse, som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, generelt en smule mindre i hjælp i særlige tilfælde pr. måned sammenlignet med gruppen af introduktionsydelsesmodtagere, som kommunerne har overtaget ansvaret for før den 1. juli Udlændinges introduktionsprogram omfatter som udgangspunkt både danskuddannelse og aktive tilbud (betegnet danskundervisning og aktivering før den 1. januar 2004). Kommunerne skal dog kun tilbyde aktive tilbud til personer, som modtager introduktionsydelse. 6 Formålet med danskuddannelse og aktive tilbud er primært at forbedre udlændinges muligheder for at blive selvforsørgende gennem arbejde. En kommune kan undlade at give aktive tilbud til udlændinge på introduktionsydelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis en udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel. Endvidere er der ikke fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skal modtage aktive tilbud. Siden 2001 er aktiveringsfrekvensen dvs. andelen af udlændinge i kommunerne, som deltager i aktivering ud af den samlede gruppe af udlændinge, der modtager introduktionsydelse - steget støt. Kommunerne er således blevet bedre til at aktivere udlændinge. I 2001 var den samlede aktiveringsfrekvens for alle landets kommuner 40,2 pct., mens frekvensen i 2003 var steget til 55,2 pct. En forklaring på den stigende aktiveringsfrekvens kan bl.a. være indførelsen af skærpede rådighedsregler og sanktionsregler, som giver kommunerne pligt til at trække op til 100 pct. af introduktionsydelsen, hvis udlændinge uden rimelig grund ikke deltager i aktivering. Hertil kommer, at kommunerne efterhånden har fået mere erfaring med integrationsopgaven, og at kommunerne generelt har målrettet indsatsen mod beskæftigelse. Formålet med de aktive tilbud er at forbedre udlændinges muligheder for at blive selvforsørgende. Blandt de udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden, er det dog 6 Dette indebærer, at udlændinge, som er selvforsørgende, eller udlændinge, der er blevet familiesammenført til en person, som har påtaget sig at forsørge den pågældende, ikke skal tilbydes aktivering, og kommunen er således alene forpligtet til at tilbyde de pågældende danskuddannelse. Fra 2004 kan kommunerne dog tilbyde aktive tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, i op til ni måneder og modtage tilskud hertil fra staten. 22

24 kun et mindretal, som bliver selvforsørgende efter udløbet af den treårige introduktionsperiode. Således er 29 pct. af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, og som har afsluttet integrationslovens treårige introduktionsperiode, blevet selvforsørgende ved udgangen af Flertallet af de udlændinge, der ikke er blevet selvforsørgende, er i stedet overgået fra introduktionsydelse til at modtage kontanthjælp/starthjælp efter udløbet af introduktionsperioden. Ud over aktive tilbud omfatter introduktionsprogrammet, som tidligere nævnt, danskuddannelse. Fra 2002 til 2003 er der sket et fald på 13 pct. i antallet af kursister, som har modtaget danskundervisning som en del af et introduktionsprogram. Det faldende antal kursister skal ses i lyset af det kraftigt faldende antal udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Mens antallet af personer omfattet af integrationsloven, som henvises til danskundervisning, er faldet i det sidste år, er antallet af selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, derimod steget. Dette kan hænge sammen med flere forhold. Dels har der i de seneste år været en stigning i antallet af opholdstilladelser til studerende, au pairer, EU-borgere mv., dels kan øgede krav om danskkundskaber i forhold til opnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret have en vis betydning. I årbogen er endvidere foretaget en analyse af omfanget af danskundervisning blandt udlændinge, som har et opholdsgrundlag som enten flygtning, familiesammenført til flygtning eller familiesammenført til andre. Analysen viser, at 90,2 pct. af flygtningene, der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2003, har modtaget danskundervisning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold i Danmark. Den tilsvarende andel er 79,6 pct. blandt familiesammenførte til flygtninge og 89,7 pct. blandt familiesammenførte til andre. Andelen, der har modtaget danskundervisning, er således højest blandt flygtninge. Dette kan f.eks. hænge sammen med, at en større andel af flygtningene end de familiesammenførte modtager introduktionsydelse, og at kommunerne skal nedsætte eller standse introduktionsydelsen til de udlændinge, som uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Analysen viser desuden, at flygtninge generelt anvender flere dage på danskundervisning inden for et givent halvår end familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Blandt de familiesammenførte er omfanget af dage, der anvendes på danskundervisning, steget for de senest ankomne familiesammenførte. Således anvender familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse i Danmark i 1. kvartal 2002, i gennemsnit flere dage på danskundervisning end de familiesammenførte, som har fået opholdstilla- 23

25 delse i 1. kvartal Desuden ses en tendens til at både familiesammenførte og flygtninge intensiverer deres danskundervisning i 2. halvår i Danmark, hvorefter omfanget af dage, der anvendes på danskundervisning falder støt. 6. Udlændinges ægteskabsmønstre Ud over at belyse udlændinges uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation samt kommunernes indsats for at få udlændinge i beskæftigelse har årbogen sat fokus på, om der i forbindelse med de gennemførte stramninger på familiesammenføringsområdet pr. 1. juli 2002, herunder indførelsen af 24-års-reglen, er sket et fald i antallet og andelen af udlændinge, der gifter sig med en person bosat uden for Danmarks grænser. Årbogen viser, at der i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven er sket et betydeligt fald i andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er blevet gift med en person bosat i udlandet. I 2001 blev 62,7 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgik ægteskab dette år, gift med en person bosat uden for Danmark. I 2003 var denne andel faldet til 43,2 pct. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der sket store ændringer i ægteskabsmønstrene for såvel personer under 24 år som for personer i alderen 24 år og derover. I begge aldersgrupper er der fra 2001 til 2003 sket et fald i andelen af viede personer, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Reduktionen er dog størst for viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 24 år. Her var andelen, der blev gift med en person bosat i udlandet, 43,4 pct. i 2003 mod 67,1 pct. i Dette svarer til en reduktion på 23,7 procentpoint. Det tilsvarende fald blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på 24 år og derover udgør 17,7 procentpoint, idet andelen er faldet fra 60,8 pct. i 2001 til 43,1 pct. i Endvidere er den hyppigste alder for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet steget fra 20 år i 2001 til 25 år i Den markante stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet og faldet i andelen af udlændinge under 24 år, der gifter sig med en person bosat i udlandet, indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler, herunder især 24-års-reglen, kan have påvirket udlændinges beslutning om at indgå ægteskab. 7 7 Det skal dog pointeres, at stramninger i familiesammenføringsreglerne ikke nødvendigvis behøver at medføre et aftagende antal indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandet. Lovændringerne indebærer blot skærpede krav ved sammenføring af en dansk og en udenlandsk ægtefælle i Danmark, men vedrører ikke personers mulighed for at blive gift. 24