Temahæfte Ekspeditionen

Transkript

1 Tmahæft 2013 Ekspditionn

2 HUSK i rnprøvr k l ti in k mas rvt bor - Bnzind t und prmafros fra havb v rø tp n sdim d - Grab til fra havbun r v rø p l krn - Udstyr ti - Isankr -tov af is - Dynma til skæring v a s d æ k adt g af prm in - Langbla n g ta m j frysr til h - Kumm r til frostprøv bholdr g o r k s g ringsvæ organisk o - Konsrv t ig ll k rs g af fo hjmtagnin atrial biologisk m ndr and i 4 må m 8 1 l ti t vdl - Provian md rsr r r to o m s - Påhæng latform - Dykkrp r rj og flask - Dykkrg j avs - Fiskgr r til dybh rn t f a g in l bygn - Udstyr ti. fiskri m.v Activs fordl Activ kan oprr på n økonomi, dr hddr Euro pr dag og flytt lt og middltungt udstyr samt prsonr (Kystbvogtningsskibt Væddrn brugr dn samm mængd brændstof på 48 timr, som Activ brugt på tr måndr). Skibt r n flytbar og opvarmt bas, sålds at dr ikk brugs n mængd tid på at tablr og flytt landbasrt bas md tilhørnd tlt, isbjørnalarm, proviantdpotr, forskningsudstyr, gnrator, fryskapacitt til prøvr og n mængd andr ting. iv sn Fakta om Act på Ring-Andr byggt i 1951 v bl nsn ør.s.e S/ V Activ A t ri d ndborg til r Skibsværft i Sv nland. rø G i ug br til b som ishavsski 30 mtr : tr Masthøjdr 64 0 kvadratm Sjlaral: r t m kkt: 29,4 Længd i dæ 7,6 mtr Brdd: 3,5 mtr. Dybtgang: 250hk Scania Motor: Våbn F m p um pguns m d tilhør (34 gram nd brn blykugl nkkug i haglpatr To gaml lr on også tysk infa kaldt slu ntri rifl Kort win gs) r kalibr chstr k 8x57 alibr.4 4 magnum. Riflr, pu mpguns o g a m mu agtr i ka nition op ptajnskah bvard y ttn lig m n d t s som i ga var nu ik ml dag k af fr yg t for my tt ri. Ekstraudst yr på Activ - isforhudnin g stålpladr montrt udn skrogsidn, på - Iskniv fastmontrt rør foran prop - Undrvands lln kamra og -ly s montrt i st i t rør md sk ævnn udsikkrt glas foran. - Hydrofon 2150Khz samt forstærkr og - Ist ønd. Opv filtr ars på dæk un dr sjlads i isf farvand og h rit jss op i mast n og fastgør dr undr navig s ation i isn. Fr a Ist øndn ha man n rigtig r god udkigspo sition og udki vjldr hrfra ggn rorsmandn. Ish avsnavigation r dn mst ud fordrnd form for navigation, dr finds, ko mbinrt md t farvandsom dr for n stor råd dls vdkomn r uopmålt (o dr hvor dt r g opmålt, r d t ydrst sparso udgør n rigtig m t) spændnd co cktail. Et slædhold fra Danmark-kspditionn på vj gnnm skruis. Foto: Dt Konglig Bibliotk Christian Bndix Thostrup, dr var 3. styrmand, rgnskabsførr og skrtær på turn bskrv nogl af kspditionns strabadsr i t brv til Hrtugn af Abruzzrn dn 13/ : [ ]Sundhdstilstandn i mit Hold var ikk saa god, som jg kund ønsk dt, thi dn mgn Pmmicanspisn havd foraarsagt mgn Mavsygdom. Tillig bvirkd dt haard og strabadsrnd Arbjd vd Slædrn, at vi transpirrd stærkt, og dn uundgaalig Afköling undr Hviln samt d vaad Sovposr om Nattn bragt os drfor mgn Forkölls[ ]. Brv: Dt Konglig Bibliotk. a) Vardbrtning til Mylius Erichsn 28/ af Gustav Thostrup og A. L. Wgnr, fundn af Ejnar Mikklsn i Dpott paa Amdrups Land. - b) Brv fra Chr. Bndix Thostrup til Hrtugn af Abruzzrn 13/ Pmmikan r n blanding af tørrt, fintmalt kød blandt md smltt fdt og marv og tilsat bær llr andn frugt. Pmmikan r næringsrigt og langtidsholdbart og drfor mgt vlgnt som proviant på kspditionr. U nd Divrs fartøjr - To gummibåd md 25hp påhængsmotorr - Alu-joll md 50hp påhængsmotor - FIB Flying Inflatabl Boat (s sid 5) r v an ds o k a m ra gl Mn forud vntr jagtn og udvindingn af sjældn jordartr, ædl mtallr og råstoffr i dn grønlandsk undrgrund og ny isfri skibsrutr. Forhåbntlig til gavn for all især grønlændrn - og på n mr fornuftig måd, nd da d spansk robrr satt Sydamrika på dn andn nd md tørstn ftr hædr og rigdom som mål og gvinst. ys EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE Illustration: Kliborg Dsign

3 HUSK i rnprøvr k l ti in k mas rvt bor - Bnzind t und prmafros fra havb v rø tp n sdim d - Grab til fra havbun r v rø p l krn - Udstyr ti - Isankr -tov af is - Dynma til skæring v a s d æ k adt g af prm in - Langbla n g ta m j frysr til h - Kumm r til frostprøv bholdr g o r k s g ringsvæ organisk o - Konsrv t ig ll k rs g af fo hjmtagnin atrial biologisk m ndr and i 4 må m 8 1 l ti t vdl - Provian md rsr r r to o m s - Påhæng latform - Dykkrp r rj og flask - Dykkrg j avs - Fiskgr r til dybh rn t f a g in l bygn - Udstyr ti. fiskri m.v Activs fordl Activ kan oprr på n økonomi, dr hddr Euro pr dag og flytt lt og middltungt udstyr samt prsonr (Kystbvogtningsskibt Væddrn brugr dn samm mængd brændstof på 48 timr, som Activ brugt på tr måndr). Skibt r n flytbar og opvarmt bas, sålds at dr ikk brugs n mængd tid på at tablr og flytt landbasrt bas md tilhørnd tlt, isbjørnalarm, proviantdpotr, forskningsudstyr, gnrator, fryskapacitt til prøvr og n mængd andr ting. iv sn Fakta om Act på Ring-Andr byggt i 1951 v bl nsn ør.s.e S/ V Activ A t ri d ndborg til r Skibsværft i Sv nland. rø G i ug br til b som ishavsski 30 mtr : tr Masthøjdr 64 0 kvadratm Sjlaral: r t m kkt: 29,4 Længd i dæ 7,6 mtr Brdd: 3,5 mtr. Dybtgang: 250hk Scania Motor: Våbn F m p um pguns m d tilhør (34 gram nd brn blykugl nkkug i haglpatr To gaml lr on også tysk infa kaldt slu ntri rifl Kort win gs) r kalibr chstr k 8x57 alibr.4 4 magnum. Riflr, pu mpguns o g a m mu agtr i ka nition op ptajnskah bvard y ttn lig m n d t s som i ga var nu ik ml dag k af fr yg t for my tt ri. Ekstraudst yr på Activ - isforhudnin g stålpladr montrt udn skrogsidn, på - Iskniv fastmontrt rør foran prop - Undrvands lln kamra og -ly s montrt i st i t rør md sk ævnn udsikkrt glas foran. - Hydrofon 2150Khz samt forstærkr og - Ist ønd. Opv filtr ars på dæk un dr sjlads i isf farvand og h rit jss op i mast n og fastgør dr undr navig s ation i isn. Fr a Ist øndn ha man n rigtig r god udkigspo sition og udki vjldr hrfra ggn rorsmandn. Ish avsnavigation r dn mst ud fordrnd form for navigation, dr finds, ko mbinrt md t farvandsom dr for n stor råd dls vdkomn r uopmålt (o dr hvor dt r g opmålt, r d t ydrst sparso udgør n rigtig m t) spændnd co cktail. Et slædhold fra Danmark-kspditionn på vj gnnm skruis. Foto: Dt Konglig Bibliotk Christian Bndix Thostrup, dr var 3. styrmand, rgnskabsførr og skrtær på turn bskrv nogl af kspditionns strabadsr i t brv til Hrtugn af Abruzzrn dn 13/ : [ ]Sundhdstilstandn i mit Hold var ikk saa god, som jg kund ønsk dt, thi dn mgn Pmmicanspisn havd foraarsagt mgn Mavsygdom. Tillig bvirkd dt haard og strabadsrnd Arbjd vd Slædrn, at vi transpirrd stærkt, og dn uundgaalig Afköling undr Hviln samt d vaad Sovposr om Nattn bragt os drfor mgn Forkölls[ ]. Brv: Dt Konglig Bibliotk. a) Vardbrtning til Mylius Erichsn 28/ af Gustav Thostrup og A. L. Wgnr, fundn af Ejnar Mikklsn i Dpott paa Amdrups Land. - b) Brv fra Chr. Bndix Thostrup til Hrtugn af Abruzzrn 13/ Pmmikan r n blanding af tørrt, fintmalt kød blandt md smltt fdt og marv og tilsat bær llr andn frugt. Pmmikan r næringsrigt og langtidsholdbart og drfor mgt vlgnt som proviant på kspditionr. U nd Divrs fartøjr - To gummibåd md 25hp påhængsmotorr - Alu-joll md 50hp påhængsmotor - FIB Flying Inflatabl Boat (s sid 5) r v an ds o k a m ra gl Mn forud vntr jagtn og udvindingn af sjældn jordartr, ædl mtallr og råstoffr i dn grønlandsk undrgrund og ny isfri skibsrutr. Forhåbntlig til gavn for all især grønlændrn - og på n mr fornuftig måd, nd da d spansk robrr satt Sydamrika på dn andn nd md tørstn ftr hædr og rigdom som mål og gvinst. ys EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE Illustration: Kliborg Dsign

4 Indhold 3 Rjsn til vrdns nd Af Minik Rosing 5 Adgangsbillt: Erfaring og n suprlt flyvr Af Lykk Thostrup 6 I himmln udn at dø Af Minik Rosing 9 Havbundn fortællr histori Af Naja Mikklsn 10 Forsvundn folk Af Jns Fog Jnsn og Mari Hardnbrg 12 Prmafrostn i Nordøstgrønland r fuld af liv Af Dort Tgtmir 18 Opdaglssrjs til havs og dyrrigts volution Af Katrin Worsaa 21 Kæmpfisk i frdfyldt vand Af Lykk Thostrup 22 Grønland gør mnnskt størr og rigr og samtidig lillbitt Af Nils Koudahl 24 Sø-spotting fra udkigstøndn Af Kirstn Christoffrsn 25 Hr kan du find mr om Ekspditionn 26 Ukndt land i sigt Af Svnd Thaning 14 Opskalring når landskabr undr luppn btragts i hlikoptrprspktiv Af Mortn Rasch Udgivr Dt Natur- og Biovidnskablig Fakultt Købnhavns Univrsitt Bülowsvj 17, 1870 Frdriksbrg C Tlfon Rdaktør Lykk Thostrup (ansvh.) Rdaktion Lykk Thostrup Gudrun Lau Bjrno Nils Koudahl Distribution Scinc Kommunikation, Dt Natur- og Biovidnskablig Fakultt Tryk CasiCasi Dsign Kliborg Dsign Forsidfoto Simon Rubaudo Bagsidfoto Jakob Hlbig Dnn publikation r Svanmærkgodkndt Flr tmahæftr kan bstills gratis på gymnasit/undrvisningsmatrialr/ Oplag: ISBN

5 Dn trmastd bramsjlsskonnrt Activ i morgnsol ud for Ella Ø. Foto: Minik Rosing Rjsn til vrdns nd Dt hl bgyndt md, at n applsin faldt nd i kunstnrn Pr Kirkbys og min fælls turban. Jonas Brgsø, som r kaptajn på dn stor trmastd bramsjlsskonnrt Activ, hnvndt sig til Pr Kirkby og jg for at hør, om vi vill vær md til at arrangr n rjs. Af profssor Minik Rosing, Statns Naturhistorisk Musum Skibts jr, dn tysk arkitkt Volkwin Marg, tilbød at still skibt gratis til rådighd. Skibt blv ført af n bsætning md kaptajn Jonas Brgsø i spidsn. Styrmændn Sørn Svndsn og Simon Rubardo, navigatør Richard Grgson, kokkn Bo Fyllgraf, skibts jr Volkwin Marg og Jpp Møhl som altmuligmand og pilot på n flyvnd gummibåd sørgd for, at alt gik som smurt. En kspditionsmands drøm Skibsrdr Carstn Brbøls Almnnyttig Fond og Frdrik Poulsn tilbød gnrøst at dækk omkostningrn til skibts drift samt al dn logistik, dr skull til for at transportr kunstnr og forskr til og fra Nordøstgrønland. Dtt bagvndt projktforløb var nhvr kspditionsmands drøm. Man startr normalt md n id, dr udviklr sig til n plan. D flst planr lidr n still død ftr lang tids økonomisk undrrnæring, og nogl få kommr på vingrn ftr møjsommlig indsatsr for at skaff d fornødn bvillingr. Hr var udgangspunktt vndt på hovdt. Ekspditionn var sålds fuldt finansirt, all praktisk forbrdlsr stod Jonas for, og transport i områdt vill bliv undrstøttt af skibt md n mindr armada af jollr og gummibåd, og slv luftrummt kunn vi btving md Jpps flyvnd gummibåd. Kokkn vill sørg for bspisning på all tidr af døgnt, og kahyttn vill stå klar md nyrulld lagnr på d maglig køjr i stor, lys og luftig tomandskahyttr. Vi skull sådan st bar pakk lidt tørr sokkr og så i øvrigt find ud af, hvor vi grn vill hn, og hvad vi kunn tænk os at gør dr. Dt var for god n chanc at lad gå til spild vd at gør, som man pljr. Tour d Franc på Ella Ø Vi vill søg langt mod nord, hvor dn grønlandsk østkyst gnnmskærs af t vidt forgrnt komplks af fjord. Hr vidnr navn som Kong Oscar Fjord, Vga Sund og Strindbrg Land om pompøs og hltmodig polarforskrs bdriftr undr 1800-tallts udforskning af dt højst nord, mns sprdt ruinr fra fortidns skimobfolkning fortællr n mr lavmælt histori om hvrdagsliv på mnnskhdns allrydrst bastion. Midt i fjordkomplkst liggr Ella Ø som n kæmpmæssig klippblok, hvorfra fjordarm rækkr ud i all rtningr. Hr i rgionns stratgisk midtpunkt anlagd gologn Laug Kock sit hovdkvartr undr trårskspditionn i Stationn, som fik dt sidn nogt blastd navn Ørnrdn, står stort st uforandrt i dag. På all hyldr og i all afkrog af dn gaml stationsbygning liggr mindlsr om svundn tidrs bbor. Laug Kocks værlssnøgl, gaml radioapparatr og t dækjrn, som har tilhørt tlgrafistn d Lmos md fransk d, som han altid slv præcisrd. Hvrt år afvikld d Lmos t paralllt sksdagsløb i Nordøstgrønland koblt op til dt rigtig via tlgrafn. Han havd nøj udmålt rutn rundt om stationns spisbord, så han indædt trampnd i pdalrn på kystns nst racrcykl kunn kæmp sig vj mod førrtrøjn. Blandt all diss rarittr findr man også d såkaldt hyttbøgr, hvor bbor og bsøgnd gnnm tidn har notrt drs ærindr og oplvlsr på stdt. Vild drømm Vi blv hurtigt nig md Jonas om, at dt vanskligt tilgænglig fjordkomplks omkring Ella Ø skull vær dstinationn. Dt ovrordnd mål md projktt i Nordøstgrønland var, at dr ikk skull vær nogt konkrt samlt mål. Vi var i dn lykklig situation, at skibt var stillt gratis til rådighd af dts jr, og at vi ikk bhøvd trækk på konkurrncudsatt offntlig midlr. Vi kunn simplthn gør, lig hvad vi havd lyst til. Og ntop lystn til at gør nogt skull vær vors rttsnor. I stdt for at forfatt n dtaljrt og forkromt drjbog, som bskrv, hvordan hvr nklt dltagr skull yd sit bidrag til n samlt synts, vill vi tilbyd n fantastisk mulighd til n rækk prsonr, som indn for hvrt drs flt var dygtig og ngagrd. Idn var, at dr burd komm nogt godt ud af dt, hvis man tilbød n fagligt kapabl prson chancn for at udfold sig i t områd md ubgrænst potntial, vidundrlig natur og md fuld srvic om bord på t skib, man nd ikk i sin vildst drømm turd håb at få lov at sjl på. Vi vill simplthn ftrvis dt god, gaml udsagn om, at dt r lystn, dr drivr værkt. >> EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

6 Activ ud for Kap Oswald md svagt foldd prækambrisk havafljringr. Foto: Minik Rosing Kunst og vidnskab i samm båd Kunst og vidnskab bskæftigr sig bgg md at analysr vrdn og vors gn roll i dn. D to disciplinr bskrivr drs btragtningr på forskllig måd, mn dn grundlæggnd nysgrrighd og mddllsstrang r dn samm. Vi vill drfor prøv at skab n god blanding af kunstnr og forskr og samtidig så vidt muligt sikr, at all dltagr kunn bgå sig sammn på t skib og langt hjmmfra. D dltagnd forskr og kunstnr blv drfor invitrt ud fra, hvm dr kunn hav glæd af at komm til Ella Ø og omgn, og som vill kunn udnytt områdts potntial. Tankn var, at summn af all d dltagnd kunstnr og forskrs indsats mått rsultr i n fablagtig og rigt facttrt bskrivls af områdt, som til nhvr tid vill ovrgå slv dn bdst plan, man kunn udtænk på forhånd. Et projkt, tr hold Ekspditionn kom til at indhold t brdt spktrum af mr llr mindr klart formulrd projktr. Sommrsæsonn var dlt op i tr priodr, hvr md sin bmanding af forskr og kunstnr. Tais W. Dahl og jg var md i først priod fra 4. til 18. august. I andn priod skull arkæologrn Jns Fog og Marian Hardnbrg gnnmgå rgionn for spor fra mnnskts tidligst indvandringshistori, mns gografrn Bo Elbrling og Mortn Rasch skull studr jordbundsgologin og prmafrostns raktion på d igangværnd klimaforandringr. I trdj priod skull biologrn Kirstn Christoffrsn og Katrin Worsaa studr livt i sør og fjord, og gologrn David Harpr og Svnd Stoug skull studr afljringr fra dn gologisk tidspriod Ordovicium, mns gologn Naja Mikklsn skull studr sdimntafljringr i fjordn. I først priod stod malrn Pr Kirkby, forfattrn Jørn Ril, tgnsriforfattrn Hrvé Tanqurll samt arkitktn Volkwin Marg for d kunstnrisk udfoldlsr. I andn priod var dt malrn Tal R og Danil Richtr samt fotografn Pr Bak Jnsn, dr stod for kunstn, og i trdj priod var dt fotografn Erik Stffnsn, arkitktn Bjark Ingls og lyd- og lyskunstnrn Ann Lislgaard. Et filmhold fra Haslund Film var liglds md i hl priodn og opdlt i 3 hold. Producr Michal Haslund-Christnsn og fotograf Torbn Forsbrg var md i først priod. Instruktør Danil Dncik og fotograf Martin Munch var md i andn priod, og instruktør Janus Mtz og fotograf Adam Philp var md i trdj priod. Valdmar C.V Lisnr var fotograf og sømand i all 3 priodr. 4 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

7 Adgangsbillt: Fra filmn Ekspditionn til Vrdns End. Foto: Haslund Film ApS Erfaring og n suprlt flyvr Som zoologisk konsrvator har Jpp Møhl haft ljlighd til at dltag i t utal af kspditionr og indsamlingsrjsr vrdn ovr. Md diss rfaringr fra fltn fik han mulighd for at dltag i kspditionn md Activ. Af kommunikationsmdarbjdr Lykk Thostrup, SCIENCE Kommunikation, Dt Natur- og Biovidnskablig Fakultt, Købnhavns Univrsitt Ekspditionsskibt Activ nåd dybt ind i d nordøstgrønlandsk fjord t mgt vanskligt tilgængligt områd, dr ydrst sjældnt bsøgs af mnnskr. I diss kspditionssituationr r dt uforudsigligt, hvad man findr, og hvilk problmstillingr dr uvægrligt opstår. Dr r ikk mnnsklig hjælp at hnt i diss norm ubbod områdr, så ns opfindsomhd udfordrs mgt. Nordøstgrønland, fra lttoqqortoormiit i syd til Ptrmann Gltsjr i nordvst, r vrdns størst naturpark md t aral på kvadratkilomtr, hvilkt næstn svarr til størrlsn af Frankrig og Spanin tilsammn. Dr r naturligvis n rækk forhold, som skal ovrholds md t bsøg i t sådant naturrsrvat. Før man trængr ind i rsrvatt, skal tilladlsr og forsikringr vær på plads. Undr bsøgt må man naturligvis ikk ftrlad affald llr andn form for mnnsklig spor. Drudovr r dt om muligt vigtigt at obsrvr naturns tilstand, og om dr r skt ændringr sidn t vntult tidligr bsøg. Klimaændringr spors nmmr i dn sart arktisk natur. Polaris dn suprltt flyvr Jpp Møhl mnr slv, at han havd n kstra adgangsbillt til at dltag i kspditionn, fordi han kan flyv dn italinsk, ultraltt vandflyvr, som var md om bord. Md dnn flyvmaskin kunn kspditionsdltagrn ltt fra vand md i alt to prsonr og flyv op i maksimal højd til mtr for at film llr rkognoscr, og dn gjord dt muligt at komm ind til sværttilgænglig, måsk højt bliggnd, lokalittr på land nogt, dr llrs ikk vill hav vært muligt indn for d økonomisk rammr, dr var til rådighd, hvis d skull hav haft n hlikoptr på vingrn. Om Jpp Møhl: Zoologisk konsrvator. Gnnm mang år ansat som konsrvator på Zoologisk Musum i Købnhavn md arbjdsområd i fltarbjd, sklttring af stor dyr (hvalr), udgravning, kvartærzoologi, afstøbning og udstillingsopbygning. Har dltagt i n lang rækk vidnskablig kspditionr, spcilt i dt arktisk områd. Jpp Møhl. Foto: Haslund Film ApS EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

8 I himmln udn at dø I gologn Laug Kochs gaml hovdkvartr på Ella Ø har gologn Paul Hoffman fra Harvard Univrsity på n af hyttbogns sidr præcisrt Ella Øs tiltrækningskraft. Han skrivr: Doing gology on Ella Ø is lik going to havn, without having to di first. Af profssor Minik Rosing, Statns Naturhistorisk Musum Min gologkollga Tais W. Dahl og jg var på Ella Ø for at oplv dtt gologisk paradis og hjmbring gologisk prøvr til vidr undrsøglsr. Områdts fjld bstår af afljringr fra n priod i Jordns histori, hvor livt undrgik nogl hastig og markant forandringr. Gnnm d forgånd tr milliardr år havd livt udfoldt sig på Jordn, mn tilsynladnd vært aldls tilfrds md at lv som nclld organismr. D lvnd organismr har tydligvis gnnmgåt omfattnd volutionær forandringr, sidn livt opstod for mr nd millionr år sidn. Mn diss ændringr har primært bståt i ny stratgir for stofskift og kun i mindr grad i ændringr i drs udsnd. Skift i livsudtryk Slutningn af dn gologisk tidspriod, som går undr navnt Prækambrium, markrs af dn pludslig frmkomst af dyr stor flrclld organismr. Ovrgangn mllm Prækambrium og Kambrium markrr sålds t skift fra n biosfær, som gnnm mr nd tr milliardr år havd vært totalt dominrt af mikrobr, til n, hvor flrclld organismr fik n markant roll på Jordn. Dt r ikk hlt klart, hvad dr har udløst dtt skift i livts måd at udtrykk sig på, mn dt rgns for nognlund sikkrt, at tilgænglighdn af ilt r n afgørnd faktor for, at størr flrclld organismr kan fungr rnt fysiologisk. Vi står for tidn md t hønn og æggt -problm: Mgt tydr på, at d aktivittr, som stor flrclld organismr udfoldr, har vært md til at øg mængdn af ilt i atmosfærn. Imidlrtid r tilgænglighd af ilt t krav for, at dyrn ovrhovdt kunn opstå og udvikl sig. Dt r mst oplagt, at dt r i samspillt mllm dn mikrobill vrdn og Jordns ovrfladmiljør, at d forandringr i dt prækambrisk havmiljø, som har bant vjn for dyrlivts pludslig opblomstring, skal finds. For at forstå, hvad dr ført til dyrns opstån, må vi drfor først søg at dann os t indblik i, hvordan miljøt på Jordn gntlig forandrds gnnm dnn priod. Evolutionsbiologins forlystlsspark Dt r så visligt indrttt, at all gologisk afljringr r spjlingr af d miljør, d r opståt i. Md dt blott øj som nst hjælpmiddl kan man få t gansk dtaljrt indblik i t afljringsmiljø vd at studr afljringrns strukturr, matrialr, farvr og tksturr. Dt r drfor muligt at dann sig t hurtigt ovrblik ovr dynamikkn i fortidns klima og havmiljø vd at spadsr n tur gnnm d lag, som r afljrt. Dt r grundlagt for Ella Øs lyksalighdr. Gltsjr har undr dn snst istid skårt dramatisk profilr gnnm n halv milliard års afljringr. På grund af dt vidundrlig arktisk klima liggr klipprn hr blottt udn væsntlig bvoksning, og udn at forvitring har ndbrudt dm. Tidligr årtirs gologisk undrsøglsr har allrd producrt n stratigrafi, dr opdlr dn gologisk lagfølg i nhdr og bskrivr diss nhdrs afljringsmiljø og aldr. Vors arbjd bstod drfor primært i at orintr os i dnn allrd kndt stratigrafi og tag gologisk prøvr, dr var gnd til mr dtaljrd gokmisk analysr. Dt skull vis sig, at vors arbjd kom til at form sig som dn mst fantastisk slntrtur gnnm n afgørnd pok i Jordns histori. I fjordkomplkst omkring Ella Ø liggr n halv milliard års sdimntafljringr pænt stablt ovn på hinandn, gnnmskårt og polrt af indlandsisn og umådlig apptitligt farvlagt i sart pastl- og jordfarvr. Lagn r svagt foldd, sålds at tusind mtrs lagsri, dr oprindlig lå i n utilgænglig lodrt stak, nu liggr på skrå, så man kan få adgang til hl srin vd at spadsr frdligt langs strandn. En tur hn ovr diss sdimntlag r som at tag n tur i n volutionsbiologisk forlystlsspark. D ndrst og ældst lag r dominrt af kalkstn md nogl flagd, bølgformd 6 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

9 Ørnrdn som var hovdkvartr for Laug Kocks trårskspdition Stationn r stadig fuldt funktionsdulig og dannr rammn om Jørn Rils brømt skrønr fra Nordøstgrønland. Foto: Minik Rosing strukturr, som kalds stromatolittr. Dt r fossil baktrimåttr, som dngang var vidt udbrdt på havbundn. Man må forstill sig, at dn typisk havbund var dækkt af t slimt lag af baktrir og algr. Sdimntpartiklr blv fangt i dt slimd stads og kom til at dann t tyndt lag ovn på baktrirn. Drvd kom sdimntt til at blokr for dt sollys, som baktrirn skull brug til at udfør fotosynts. Drfor mått baktrirn voks op gnnm sdimntlagt og dann t nyt slimlag, hvor mr sdimnt blv fangt. Dnn procs gntog sig ign og ign, indtil stor tuformd strukturr voksd frm på havbundn. Dt r diss tustrukturr, vi ndnu kan gnknd i d dybst gologisk lag på Ella Ø. Sådann stromatolittr r ydrst sjældn på jordn i dag, og vi findr dm stort st aldrig i afljringr, som r yngr nd cirka n halv milliard år gaml. Mystisk afljringr Når man har travt gnnm tykk lag af stromatolit-kalkstn og bvægt sig op i stratigrafin, og drmd op gnnm yngr og yngr lag, afløss stromatolittrn af hærdd, fint lagdlt muddrstn. Umiddlbart ovn på muddrstnn bgyndr dr pludslig at optræd n mass størr og mindr stn i sdimntt. Stnn har tydligvis vært transportrt af is, og dn typ afljringr kalds till. Dt r simplthn forstnt moræn fra n for længst ovrståt istid. Når man står og kiggr på dt omkringliggnd gltsjrlandskab og d drivnd isfjld i fjordn, r man ikk umiddlbart forundrt ovr at find n 700 millionr år gamml moræn undr sin føddr. Ud fra vors kndskab til kontinntalpladrns forskydningr ovr Jordn gnnm tidrn blivr d urgaml istidsafljringr dog n smul mr mystisk. Da morænn blv afljrt, lå Grønland nmlig gansk tæt på ækvator. Dt undrd også Paul Hoffman, da han i sin tid var hr. Vd at rumstr omkring på Ella Ø findr man spor ftr to ndisningr, som fandt std for cirka 700 og ca. 650 millionr år sidn. Paul Hoffman mnt, at diss spor af isdækk på ækvator kun kan forklars vd, at hl Jordn i priodr var dækkt af is. Fænomnt blv bskrvt som Snowball Earth-bgivnhdr langvarig og total ndisningr af hl Jordn langt mr omfattnd og dramatisk nd d istidr, som har prægt d snst få millionr år af Jordns histori. Udn at skull gå i dtaljr md d forskllig modllr for, hvad dr udløst diss supristidr, og for hvordan Jordn kom ud af frysrn ign, kan man i hvrt tilfæld roligt konkludr, at dr var alvorligt kuk i Jordns trmostatrgulring i dn snst dl af Prækambrium. Spor fra vors tidligst forfædr Når vi har passrt gnnm afljringrn fra d to ndisningr, bgyndr vi at nærm os afslutningn på Prækambrium. Bogstavlig talt fra dt n sdimntlag til dt næst trædr vi i t nklt skridt fra n mikrobil vrdn og ind i n ny vrdn, som bfolks af dyr. Skiftt r ikk umiddlbart mgt markant. Dr bgyndr at bliv langt mllm stromatolittrn, som til sidst hlt forsvindr. Samtidig skr dr nogt andt. Sdimntrn bgyndr at s ud, som om nogn har rodt rundt i dm. Dt r faktisk lig præcis, hvad dr r skt. Nogn har ædt sig gnnm baktrimåttrn på havbundn og drvd rodt op i sdimntt. Vi findr ikk slv organismrn bvart. Mn ndnu i dag, 550 millionr år ftr at d først dyr fik tændr i mundn og satt n stoppr for stromatolittrns millionr år lang pok på Jordn vd >> EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

10 Smukt lagdlt muddrstn på Ella Ø. Foto: Minik Rosing at græss baktrimåttrn af havbundn, ss drs krybspor gnnm havbunds muddr gansk tydligt. Livt i krybsport Da Tais og jg gik op gnnm sdimntlagn og pludslig så d først spæd krybspor i dt forstnd muddr, var dt som at bliv ramt af lynt. Fuldkommn tydligt stod diss diskrt spor af dyrn og drvd også sporn af vors gn allrtidligst forfædr på Jordn. Blot nogl få skridt vidr gnnm stndyngrn bgyndt vi at s fragmntr af skallr i lagn. Dyrn havd udviklt sklttr, og vi stod lig midt i rstrn ftr dn såkaldt kambrisk ksplosion. Indn for gansk kort tid, for omtrnt 530 millionr år sidn, blv stamformrn til all d dyrrækkr, som vi findr på Jordn i dag, udviklt. Går man vidr gnnm fjordkomplksts gologisk lag, kommr man snart gnnm lag md fossilr af fisk og snart drftr af d tidligst paddr og drmd d først dyr, som nognsind spadsrd sig n tur på strandn. Endnu n knd højr opp løbr man ind i forkulld rstr ftr koglpalmr, som visr, at hl landjordn nu var indtagt af plantr og dyr at n modrn vrdn var opståt. Dt, dr for nogl kunn lign n almindlig spadsrtur i fjldt, blv for os n opdaglssrjs gnnm afslutningn på mikrobrns æra og ind i dyrns og plantrns tidsaldr. Nu har vi d gologisk prøvr hjmm i Købnhavn og r i gang md at ld ftr d gokmisk spor, som måsk kan afslør sammnhængn mllm d lvnd organismrs aktivittr og d ændringr i miljøt, som tillod dyrns frmkomst på Jordn. Og drmd, i sidst nd, vors gn vn til at trækk dn klar fjldluft ind gnnm næsn og ovrvælds ovr dnn vrdns vidundrlighd. 8 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

11 Sdimntkrn fra havbundn optags vd hjælp af n krntagr, dr hængr i n træbom på Activ. Sdimntrn rummr information om ændringr i fortidns klima- og miljøforhold. Havbundn fortællr histori Havbundn i d grønlandsk fjord og kystområdr rummr t righoldigt arkiv md informationr om dn gologisk udvikling af områdt. Studir af sdimntr fra diss fjordområdr givr dtaljrd oplysningr om ændringr i områdts klima- og miljøforhold ignnm årtusindr. Af sniorforskr Naja Mikklsn, D National Gologisk Undrsøglsr for Danmark og Grønland GEUS Et af projktrn på Ekspditionn havd som formål at indsaml havbundskrnr fra d østgrønlandsk fjord for drmd at giv ny vidn om ændringr i Østgrønlands nyr gologisk histori sidn afslutningn af sidst istid. Havbundskrnr På Nordøstgrønland Ekspditionn i 2011 var dt på grund af is- og vjrforhold ikk muligt at indsaml havbundskrnr, mn hldigvis var dt lykkds at indsaml krnr undr t togt i 2008 md Activ, som kom til nogl af d samm områdr, som Ekspditionn bsøgt. Analysr af diss krnr samt informationr fra tidligr undrsøglsr btydr, at klima- og miljøudviklingn i rgionn kan opridss i stor træk. Indlandsisns størrls varirr Undr sidst istid var indlandsisn btydligt størr nd i dag, hvor fjordn fungrd som dræn for isn, dr på sin vj mod havt rodrd og fjrnd løs afljringr. Fjordn blv isfri for mllm og år sidn, og ftrhåndn som isn forsvandt, kunn havt træng ind i d dyb fjord. I bgyndlsn blv forholdn prægt af stor mængdr kalvis fra gltsjrn, mn i priodn fra omkring til år sidn var gnnmsnitstmpraturn for årts varmst månd i Grønland t par gradr højr nd i dag. Dt bvirkd, at forholdsvis varmkrævnd plant- og dyrartr kunn brd sig længr nordpå. I dnn priod md højr gnnmsnitstmpraturr var indlandsisns størrls på t minimum. I løbt af d ftrfølgnd årtusindr blv dt ign koldr, og randn af indlandsisn forskubbd sig i flr områdr 10 kilomtr ud mod kystrn. Dnn udvikling kulminrd vd slutningn af dn såkaldt lill istid for omkring 200 år sidn. I dag r frmrykningn afløst af n tilbagsmltning af israndn i takt md dn global opvarmning. Landt hævr og sænkr sig Indlandsisns histori har haft indflydls på udviklingn af Grønlands kystlinjr. I d først årtusindr ftr indlandsisns tilbagsmltning fra ydrkystn hævd landt sig hurtigt, fordi dt blv bfrit for isns stor vægt. På Grønlands vstkyst kan man drfor i dag find hævd havafljringr hlt op til 120 mtr ovr nuværnd havnivau. Da indlandsisn bgyndt at voks ftr varmpriodn for til år sidn, tyngd isn ign landt nd. I dt sydligst Grønland var landsænkningn omkring 10 mtr, og hr kan man i dag find d tidligr kystlinjr undr havnivau. Landsænkningn bvirkd også, at n dl kystnær skimo- og nordboruinr r blvt ovrskyllt af havt. Klimaændringr og dn østgrønlandsk kulturhistori Ændringr i miljø og klima har haft stor indflydls på dn grønlandsk bfolknings- og kulturhistori lig sidn dn først skimoisk indvandring fandt std til Grønland for år sidn. Indvandringn skt fra arktisk Canada til Nordgrønland, hvor d grønlandsk kystgn var blvt isfri ftr afslutningn af sidst istid. Grønlands kulturhistori Grønlands årig kulturhistori r rpræsntrt vd d skimoisk kulturr kaldt Sarqaq, Dorst og Thul. Drtil kommr dn Norrøn kultur, som kom til Grønland fra Europa omkring år Kr. D palo-skimoisk kulturr i Grønland r karaktrisrt vd n ikk-konstant tilstdværls. Dtt btydr, at Grønland i priodr har liggt ød hn. D sidst Thulfolk i Østgrønland forsvandt mod slutningn af Dn lill istid. Hvorfor d forsvandt, r ikk ntydigt klarlagt. Analysr af sdimntkrnrn fra Activ-togtt indsamlt nær Sabin Ø tydr på, at dr omkring tidspunktt for drs forsvindn skt n ændring i t vldfinrt åbntvandsområd langs kystn, kaldt t polyni. Polynit har haft stor btydning for bfolkningns ksistnsmulighdr, idt marin pattdyr blv jagt i polynit. Ændringr i polynit som følg af klimaændringr kan hav haft konskvnsr for drs livsbtinglsr. EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

12 Forsvundn folk Tltring fra sommrtlt. Foto: Jns Fog Jnsn Vrdns størst nationalpark liggr i Nordøstgrønland. Et ubbot naturområd, dr ovrvågs af Slædpatruljn Sirius, og som i kortr llr længr priodr bsøgs af vidnskabsfolk og lokal fangstmænd. Af projktsniorforskr Jns Fog Jnsn, Nationalmust og ph.d-studrnd Mari Hardnbrg, Saxo-Instituttt, Købnhavns Univrsitt og Nationalmust Sådan har dt ikk altid vært. Tidligr bod dr jægr- og samlrfolk i områdt, hvilkt drs ftrladt boligr og grav vidnr om. I 1823 mødt nglsk opdaglssrjsnd md Kaptajn Clavring som kspditionsførr d sidst nordøstgrønlændr nær drs bopladsr på sydkystn af Clavring Ø. Skræmt af skydvåbn Kaptajn Clavring brttd dngang: Da vi ønskd at giv dm ydrligr bvisr på vor skydfærdighd, blv adskillig muskttr affyrt mod t mål, mn udn at tillad dm at s os lad. En pistol blv drftr ovrrakt dm, og n af dm skød nd i vandt. Rkyln skræmt ham så mgt, at han øjblikkligt fortrak til sit tlt. Dn følgnd morgn opdagd vi, at d all havd forladt os og ftrladt drs tlt og alting, hvilkt, jg ikk var i tvivl om, skyldts drs opskræmthd ovr skydningn. Lig sidn dnn hændls har Nordøstgrønland vært mnnsktom. Mn dn dag i dag liggr d forladt bopladsr md vlbvard boligtomtr i all gn af Nordøstgrønland, hvor d oft frmstår som frodig græsbvoksd jordhøj. Flr indvandringr i Grønland D først mnnskr i Grønland brdt sig for år sidn fra områdt omkring Bringstrædt til arktisk Canada og så til vrdns størst ø. I lighd md inuit (mnnskr på grønlandsk), dr indvandrd til Grønland årtusindr snr, rjst d først mnnskr langs kystn båd nord og syd om Grønland. Nogl bvægd sig fra Nars Strædt til Vstgrønland, hvorimod andr bvægd sig nord om Grønland til Pary Land og vidr nd i Nordøstgrønland. Arkæologrn kaldr d tidligst mnnskr i Nord- og Østgrønland for Indpndnc I ftr dn stor Indpndnc Fjord. I tlt årt rundt I modsætning til snr folkgruppr bod Indpndnc I-folkt i tlt årt rundt. På n lill ø i Vga Sund lykkds dt arkæologrn at find n boplads bstånd af n tltring på cirka 4 mtr i diamtr. Omkring ildstdt og i boligns bagrst dl lå dr stnrdskabr, dr vidnr om, at bborn for mr nd år sidn sad samlt omkring ildstdt, når d skull opskærp og forny drs stnrdskabr. Formodntlig har tltt vært bbot i kort tid af n famili llr udvidt famili på fir-fm prsonr. I lighd md d sidst nordøstgrønlændr, dr mødt Clavring i 1823, forsvandt Indpndnc I-folkn også fra Nordøstgrønland i løbt af gansk få århundrdr. Isolation skabt vidnshul Nordøstgrønland har sålds vært bfolkt og affolkt af flr forskllig fangrfolk gnnm d snst år. Eftr få hundrd års bbyggls sr områdt ud til gntagnd gang at vær blvt forladt, llr også r bborn uddøt. Udovr klima- 10 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

13 Dr har vært tr omnigrønlandsk indvandringr. 1. D tidligst stnaldrfolk ( f.kr.), dr på grund af rgional forskll inddls i dn højarktisk variant Indpndnc I og dn lavarktisk saqqaqkultur. 2. Grønlandsk Dorst (800 f.kr. til ca. 1.Kr.) 3. Inuit, dr indvandrr i 1100-tallt. Drtil kommr n rækk rgionalt afgrænsd indvandringr: 4. Pr-Dorst (i priodn mllm 2400 og 1000 f.kr.) og 5. Sn-Dorst (omkring 700.Kr.), dr bgg bosættr sig i områdrn omkring Nars Strædt mllm Canada og Grønland (r ikk vist på kort), mn som ikk brdr sig til rstn af Grønland. Drudovr r dr d uropæisk indvandringr bgyndnd md nordborn (6), som få århundrdr snr blv fulgt af Hans Egd og dn dansk kolonisation (7). Tgning: Jns Fog Jnsn Grundplan (A) og snit (B) af vintrhus byggt af tørv og stn. A. Husgang, b. nichr, c. briks af stn, d. lamp,. briks af træ. Tgning: Jns Fog Jnsn Tomt af vintrhus. Bolign r lt ndgravt i undrgrundn, og d sammnsunkn vægg ss som lav jordvold rundt om dt trapzformd boligrum. Forrst ss indgangstunnln, dr dannr n aflang rnd mod fotografn. Ind i bolign og rundt omkring liggr knoglr fra d dyr, bborn har spist. Målstokkn r 40 cntimtr. Foto: Jns Fog Jnsn Fig. 6): Ufærdigt våbnblad fundt få mtr foran Indpndnc I tltringn vist på fig. 5. Bladt r 6,8 cntimtr langt. Foto: Jns Fog Jnsn tisk svingningr, dr priodisk ført til misfangst og uropæisk sælfangr, dr i 1800-tallt bdrv rovfangst i Nordøstgrønland, så har nordøstgrønlændrn lvt isolrt. Dt btød, at d blv afskårt fra adgangn til frisk blod og ny vidn, som man kan skaff sig hos nabor. Blandt andt vidn om, hvordan man skaffd sig fød på andn vis. Dt har vært n afgørnd faktor til, at d forsvandt ud af dn lvnd histori og nu må gravs op i form af blandt andt drs bostdr og ftrladnskabr. Md Activs kspdition fik arkæologr for først gang sidn 1930 rn ljlighd til at undrsøg Nordøstgrønlands vidt forgrnd fjordsystmr. Undrsøglsrn afslørd mang hidtil ukndt bopladsr, og for først gang lykkds dt nu også i dnn dl af Grønland at påvis bopladsr fra Grønlands ældst stnaldr, Indpndnc I, såvl som fra dn yngr stnaldrkultur kaldt Grønlandsk Dorst. Diss fund føjr ny brikkr til arkæologrns rkonstruktion og forståls af mnnskts indvandringshistori til vrdns størst ø. EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

14 Prmafrostn i Nordøstgrønland r fuld af liv Prmafrost r ikk bar prmafrost. D forløbig rsultatr fra kspditionn til Nordøstgrønland visr, at dr r stor forskl i sammnsætningn af prmafrostn fra lokalitt til lokalitt. Dt visr sig, at samtlig prøvr r lvnd, når man tør dm op. Prmafrostn vrimlr altså md mikroorganismr, dr blot vntr på d rtt btinglsr for at producr drivhusgassr. Af Dort Tgtmir, journalist Dnn kspdition r forskrns først forsøg på, i nærmst bogstavlig forstand, at stikk n fingr i jordn i t områd, hvor d aldrig har vært før. Formålt r at få n mr nuancrt forståls af, hvordan frmtidns klima og Grønland vil påvirk hinandn. I dag vd man, at prmafrostn i Nordøstgrønland tør omkring 1 cntimtr om årt, og modlsimulringr tydr på, at ydrligr cntimtr vil tø d næst 70 år. Prøvr af prmafrost Dn trmastd skonnrt Activ sjlr kspditionn fra indlandsisn til ydrkystn på t af d stor fjordsystmr på Grønlands nordøstkyst. Dr skal tags prøvr af prmafrostn tr stdr undrvjs; vd Gltschrland hlt ind vd indlandsisn, vd Ymr Ø tæt på Ella Ø og på Gographical Socity Ø langs Vga Sund, dr liggr hlt ud vd ydrkystn. Dr r stor klimaforskll i d tr områdr, og målingrn på dn n lokalitt kan ikk sammnligns md målingr på dn andn lokalitt, sådan som man hidtil har trot. Dt fortællr ldr af Cntr for Prmafrost (CENPERM) vd Købnhavns Univrsitt, Bo Elbrling, dr slv var md på kspditionn. Dt r ikk nok at tag udgangspunkt i én lokalitt og ovrfør rsultatrn til størr områdr, og slt ikk hvis dr r voldsomm forskll i mængdn af is og drmd mængdn af næringsstoffr i prmafrostn, forklarr han. D forløbig rsultatr fra kspditionn visr, at dr r stor forskl på prmafrostns sammnsætning på forskllig lokalittr. Dt gældr isindhold, kulstofindhold, næringsstofindhold og aldr. Frosn borkrnr Dr blv tagt i alt 150 prøvr af prmafrostn på d tr lokalittr. Prøvrn bstår af sdimntr som lr, sand, organisk stof og is. Vi borr 20 cntimtr nd ad gangn og tagr n prmafrostkrn op. Prøvn r mllm 5 og 12 cntimtr lang og har n diamtr på 5 cntimtr. Slv prøvn læggs i n plasticpos, indn vi ign borr 20 cntimtr nd i jordn for at tag n ny prøv. Sådan fortsættr vi, til vi r i omkring tr mtrs dybd, fortællr Bo Elbrling. Prmafrostkrnrn opbvars i n almindlig kølboks, indtil forskrn ign kommr om bord på skibt, hvor prøvrn læggs i n kummfrysr md n tmpratur på minus syv gradr. Dt r vigtigt, at prøvrn holds ndkøld, indtil d r hjmm i laboratorit på Institut for Govidnskab og Naturforvaltning vd Købnhavns Univrsitt, llrs kan man ikk arbjd vidr md dm. Prmafrost Prmafrost r jordlag og sdimntr (afljringr), dr forblivr frosn i mindst to år i træk. Prmafrost bstår af n blanding af jord, is og luftboblr. Når prmafrost smltr, frigivs smltvand, og luftn gassr af. Prmafrostn blivr lvnd, når dn tør baktrirn i prmafrostn vågnr op og åndr, fuldstændig som drs slægtning i dn ufrosn jord gør. Forskrn vd, at dr kan frigivs båd kuldioxid, mtan og lattrgas, når prmafrostlag tør. Mn ingn vd, hvor stor n dl af diss gassr dr frigivs til luftn og drmd kan bidrag til t øgt indhold af drivhusgassr i atmosfærn. Aktivlagt r dn øvrst dl af jordmiljøt, som tør hvr sommr. I arktisk områdr md kontinurt prmafrost kan tykklsn af prmafrostn vær flr hundrd mtr. Arbjdt fortsættr i laboratorit Borkrnrn skærs op i laboratorit. Smltvandt blivr analysrt for dts indhold af næringsstoffr og opløst kulstof. Og jordprøvrn analysrs for drs vn til at producr drivhusgassr båd kuldioxid (CO 2 ), mtan (CH 4 ) og lattrgas (N 2 O). I laboratorit simulrr forskrn, at prmafrostområdr vil tø. Nogl forsøg omfattr n vandmætning for at blys, hvad dr skr, når t landskab druknr som følg af optøning. Vors undrsøgls visr ovrrasknd, at samtlig prøvr kan producr målbar CO 2 -mængdr indn for 24 timr altså 12 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

15 Foto: Simon Rubaudo Prøvr af prmafrost Forskrn undrsøgr prmafrostn vd at bor sig ignnm dn. Man brugr n bnzindrvt bormaskin, hvorpå dr r t diamantbsat borhovd md dt borr man nd i prmafrostn cntimtr ftr cntimtr. Man indsamlr d intakt borkrnr og undrvjs notrs dybdr og sdimnttypr. Forskrn borr i d øvrst 2,5-3 mtr, da dt r dn zon, dr har størst sandsynlighd for at tø op i forbindls md frmtidns klimaændringr. Dr r prmafrost fra Sibirin ovr Alaska, Canada, Grønland og dt nordlig Skandinavin. Prmafrostn dækkr t områd, dr r dobblt så stort som Europa. D norm områdr indholdr stor mængdr af ikk-omsat organisk stof, som vd n opvarmning kan omsætts og frigiv kuldioxid, mtan og stdvis lattrgas. kan mikroorganismrn ragr mgt hurtigt på miljøændringr. Når man vandmættr prøvrn, bgyndr d at producr mtan, mn dt tagr flr ugr, før dr producrs målbar CH 4 -mængdr, fordi dt tagr tid, før alt ilt r brugt, ftr prøvrn blv vandmættd, sigr Bo Elbrling. Flst næringsstoffr i dybdn I dn dansk jord r dr flst næringsstoffr i d øvrst jordlag, hvor omsætningn af organisk stof r størst, og indholdt af næringsstoffr faldr længr nd i jordlagn. På d udbrdt tundrafladr i Arktis r hl aktivlagt, dr tør hvr sommr, forholdsvis fattigt på næringsstoffr, og konkurrncn mllm plantr og mikroorganismr om at få adgang til næringsstoffrn r hård. Længr nd i prmafrostn bstår lagn af t højt indhold af is, og hr findr vi ovrrasknd mllm gang flr næringsstoffr nd i aktivlagt, forklarr Bo Elbrling. Mn dt r ikk kun i d forskllig jordlag, dr r forskl på nivaut af næringsstoffr. Antallt af næringsstoffr varirr også mgt, alt ftr hvor prøvrn r tagt. Ydrkystn har vært isfri i mindst år, og hr r indholdt af næringsstoffr drfor btydligt højr nd langt yngr områdr tæt på indlandsisn. Dt btydr for ksmpl, at potntialt for n produktion af mtan og lattrgas vd n prmafrostoptøning r langt størr vd ydrkystn nd fra områdr tæt på indlandsisn. Grønland påvirks af globalt klima Aralt i Grønland, dr indn for n ovrskulig frmtid kan bidrag md n afgivls af drivhusgassr, r for småt til at kunn påvirk dt global klima. Mn Grønland påvirks markant af d global klimaforandringr, som blandt andt tilskrivs os mnnskr i form af CO 2 -udldning fra kraftværkr, bilr og fly, undrstrgr Bo Elbrling: Hvis vi får n tmpraturstigning, vil prmafrostn tø. Dt vil mdfør øgt rosion, øgt vand i landskabt,a og dr vil komm ændringr i vgtationstyprn, da plantrn får bdr vækstbtinglsr, når røddrn kan komm længr nd i jordn. Alt dtt vil mdfør ændringr i økosystmt, sigr profssorn. Mn dr r stadig mang ubkndt: Vil vandmættd jord kunn bind mr kulstof, hvor stor n andl af kulstof vil plantrn bind vd n øgt vækst, og hvilkn roll spillr kvælstofpuljn? Vi vd i dag ikk, hvordan og hvor hurtigt dt arktisk landskab vil ragr på n global opvarmning, fortællr Bo Elbrling. Dt forvntd bidrag af drivhusgassr til atmosfærn fra d undrsøgt områdr i Nordøstgrønland r bgrænst, da dt r t mgt ungt landskab, dr r dannt sidn sidst istid. Når man sammnlignr md Sibirin, dr r mgt gammlt omkring år så har dr vært n længr tids ophobning af kulstof, og man forvntr, at bidragt til drivhusgassr hr fra r mang gang størr nd i Grønland. Om Bo Elbrling: Dr.scint., ph.d. og profssor i miljøgokmi. Ldr af grundforskningscntrt, Cntr for Prmafrost (CENPERM), Institut for Govidnskab og Naturforvaltning vd Købnhavns Univrsitt. Bo Elbrling har i d snst 20 år arbjdt i Arktis og d snst sks år arbjdt md analysr af prmafrost fra forskllig miljør i dt arktisk områd. Foto: Simon Rubaudo EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

16 Opskalring når landskabr undr luppn btragts i hlikoptrprspktiv Md sit aral på næstn 2,5 millionr kvadratkilomtr r Grønland vrdns størst ø md nogl af klodns mst ufrmkommlig områdr. D fjrnst dl af landt blv først kortlagt i Dt kan drfor syns som n næstn umulig opgav at undrsøg, hvordan Grønland vil bliv påvirkt af klimaændringrn. Mn vd at bvæg sig rundt imllm landskabrn, ntn pr skib llr fly, kan forskrn dann sig dt ovrblik, som kan gør dnn opgav mindr uovrskulig. Af vidnskablig ldr Mortn Rasch, ph.d., Grnland Ecosystm Monitoring, Bioscinc, Faculty of Scinc, Aarhus Univrsitt I Grønland liggr dr fir forskningsstationr, hvor polarforskrn typisk tilbringr n månd llr to i løbt af sommrn blandt andt for at undrsøg, hvordan klimats ændring påvirkr dn grønlandsk natur, og hvordan dn grønlandsk natur ntn vil kunn forsink llr frmm klimaændringrn. Dn først forskningsstation, Arktisk Station, blv anlagt i byn Qqrtarsuaq i Disko Bugt i Drfor har vi i dag t dtaljrt kndskab til, hvordan naturn virkr to måndr om årt i d nærmst omgivlsr til Qqrtarsuaq. Hvad skr dr udn for stationrn? Mn Grønland r t stort land, og årt har 12 måndr, og vi vd i dag fortsat forsvindnd lidt om, hvad dr skr ud i naturn fjrnt fra forskningsstationrn, og om hvad dr skr, når vintrns mørk sænkr sig ovr Grønland. Dt skylds primært, at dt r mgt dyrt og bsværligt at forsk i d ød dl af Grønland, og at d samm forskr, som om sommrn liggr på knæ og studrr blomstrn vd Qqrtarsuaq, om vintrn undrvisr på univrsittrn i Danmark. En kspdition md skib ignnm fjordn på tværs af Nordøstgrønland givr drfor n fantastisk mulighd for rlativt billigt at kunn studr, hvad dr skr i naturn udn for forskningsstationrn. Forskningsstation Zacknbrg Vd Zacknbrg i Nordøstgrønland liggr n biolog på knæ og kiggr intnst nd i jordn på n tilsynladnd tilfældig dl af tundran, som r afgrænst af fir små træpløkk. Hun tællr blomstrn og rgistrrr mgt nøj, hvor mang dr r i knop, hvor mang dr r i blomst, og hvor mang dr r vd at visn. Md diss målingr kan hun fortæll, hvor langt blomstrn r i drs årlig cyklus, fænologin*, og vd at fortag målingrn mang gang indn for dn samm sommr kan hun vd årts afslutning bskriv, hvordan plantrns blomstring ntop dtt år var påvirkt af vind og vjr. Vd at fortsætt diss målingr i årvis kan hun så fortæll historin om, hvordan d nklt plantartr påvirks af ændringr i klimat, nu og i frmtidn. * Fænologi Fænologi r lærn om klimatisk faktorrs indflydls på dn årlig livscyklus hos plantr og dyr. Livscyklus hos plantr omfattr knopsætning, løvspring, blomstring og løvfald, mns dn hos dyr for ksmpl kan vær æglægning, kælvning og vintrdval. D lvnd organismr r tilpasst årstidrns skiftn, og d årlig ændringr i tmpratur, ndbør, dagslængd og sndækk har n særlig stor biologisk btydning. Ikk fjrnt fra biologn i t sumpt områd, t kær, har nogl andr forskr sat n kvadratisk ramm af plxiglas nd ovr vgtationn. Rammn har t låg, som gnrlt står åbnt, mn som n gang i timn automatisk lukkr kassn i ti minuttr. Et avancrt målinstrumnt målr så dn løbnd stigning af mtan- og kuldioxidkoncntrationn i kassn, og dtt r t mål for, hvor mgt mtan og kuldioxid kært ntn producrr llr optagr. Hvis diss målingr rlatrs til for ksmpl klimamålingr, kan forskrn forudsig, hvorlds kært vil ragr på klimaændringr om d i frmtidn vil optag llr afgiv mtan og kuldioxid, og drmd om d ntn vil forstærk llr forsink klimaændringrn. Et gnnmmålt stykk natur Zacknbrg r unik i intrnational sammnhæng. Sidn åbningn af stationn i 1995 har forskrn hvr sommr målt stort st alt, hvad dr skr i naturn hr. D målr på klimat, omsætningn af 14 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

17 forskrn md stor sikkrhd fastslåt, at forårt vd Zacknbrg og måsk i hl Nordøstgrønland nu startr 14 dag tidligr nd i 1990 rn. Mn undrsøglssområdt vd Zacknbrg udgør kun cirka 500 kvadratkilomtr af Grønlands samld aral på 2,5 millionr kvadrat kilomtr, og forskrn vd fortsat kun gansk lidt om, hvor godt områdt omkring Zacknbrg bskrivr dn rstrnd dl af Grønland. Forskr forklarr principprn i måling af mtanudvksling vd Zacknbrg. Foto: Mortn Rasch næringsionr, vandføringn i lvn, snns udbrdls, vgtationns vækst og blomstring, kulstofomsætningn og dyrns forkomst, færdn og rproduktion. Naturn vd Zacknbrg r ligsom motorn i n Forml 1-racr udstyrt md snsorr på all d væsntlig stdr. Og forskrn vd Zacknbrg kan drfor ligsom ingniørrn på racrbanns sidlinj følg md i, hvordan naturn fungrr, og hvordan ændringr i n dl af naturn påvirkr andr dl af naturn. Blandt andt har Opskalring Dn dl af Nord- og Nordøstgrønland, som ikk r dækkt af indlandsisn, bstår i hovdtræk af dal, fjldsidr og flad llr spids fjldtopp, hvoraf nogl kan vær dækkt af gltsjr. Langt dn ovrvjnd dl af dn biologisk omsætning og drmd kulstofomsætningn forgår i daln. Hvis forskrn skal udtal sig om, hvorvidt hl Grønland i frmtidn ntn vil optag llr afgiv drivhusgassrn kuldioxid og mtan, r dt drfor nødvndigt at studr kulstofomsætningn i daln som dt for ksmpl r tilfældt vd Zacknbrg samt at undrsøg, hvor rpræsntativ dnn dal r for andr dal i Grønland og for hl Grønland. Forskrn skal også find ud af, hvor stor n dl af daln dr bstår af hd (som væsntligst bidragr til kuldioxidbalancn) fortsætts næst sid >> Klima Sn Tmpratur Figur 1: Vd Zacknbrg målr forskrn n lang rækk forskllig paramtr i økosystmt. På dnn måd kan d undrsøg, hvordan klimat og dts ændringr påvirkr og vil påvirk dn arktisk natur. Påvirkningn af dn arktisk natur kan i sig slv før til ny affødt klimaændringr, så forskrns målingr vd Zacknbrg r også vigtig, hvis vi vil kunn forudsig frmtidns klima. Eftr Forchhammr t al Kild: Forchhammr, M.C., Christnsn, T.R., Mltoft, H. & Rasch, M. 2009: Hvorfor studr t økosystm. Kapitl 2 i Forchhammr, M.C., Mltoft, H. & Rasch, M.: Naturn og klimaændringrn i Nordøstgrønland. Aarhus Univrsitts forlag, sid Landskab Moskusoks Plantr Jordvand Næringsstoffr Drivhusgassr EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

18 og hvor stor n dl af daln dr bstår af kær (som bidragr til båd kuldioxid- og mtanbalancn). Til dt brugr forskrn forskllig typr billdr ntn optagt fra satllittr llr fly såkaldt rmot snsing. Vd at barbjd billdr, som udovr dt synlig lys også mdtagr dt nærinfrarød lys, kan forskrn mgt præcist kortlægg, hvor dr r vgtation, og hvor dr ikk r vgtation. D kan på diss billdr ndvidr md n vis præcision kortlægg, om områdrn bstår af kær llr hd, og i givt fald hvilkn typ kær og hd dr r tal om. På dn måd kan forskrn altså opdl hl Nordøstgrønland i forskllig dlområdr, som r sammnlignlig md målområdrn vd Zacknbrg, og forskrn kan så brug d dtaljrd målingr fra Zacknbrg til at sig, hvordan hl Nordøstgrønland bidragr til kulstofomsætningn. Dnn tknik, at brug målingr på få lokalittr til at bskriv forhold ovr mgt stor områdr, kalds opskalring. Vd at brug forskrns rsultatr fra Zacknbrg til at bskriv hl Nordøstgrønland llr hl Grønland vil forskrn dog bgå n fjl, da Zacknbrgdaln r forskllig fra andr dal i Grønland. For bdr at kunn opskalr fra Zacknbrg blivr forskrn drfor nødt til at lav mindr intnsiv undrsøglsr nd dm vd Zacknbrg, mn på mang lokalittr rundt omkring i Nordøstgrønland. På dnn måd kan forskrn tjkk, om drs først antagls at Zacknbrgdaln r rpræsntativ for hl Nordøstgrønland r korrkt. Hvis dtt ikk r tilfældt, må forskrn så tilpass antaglsn md udgangspunkt i d mindr intnsiv undrsøglsr. Dtt kalds ground thruthing. Kulstofbalanc Organisk stof opstår vd fotosynts, som omdannr vand og kuldioxid til kulhydratr. Fotosynts forbrugr altså atmosfærns kuldioxid. Vd ndbrydning af organisk stof danns dr ntn kuldioxid llr mtan. Hvis ndbrydningn forgår undr iltrig forhold for ksmpl på tørr hdr vil slutproduktt primært vær kuldioxid, og hvis ndbrydningn forgår undr iltfattig forhold typisk i mosr og kær vil slutproduktt væsntligst vær mtan. Ndbrydningn bidragr altså til atmosfærns indhold af kuldioxid og mtan. Da mtan r n 22 gang mr ffktiv drivhusgas nd kuldioxid, r dt ikk liggyldigt, om ndbrydningn forgår undr iltfattig llr iltrig forhold. Hvis dannlsn af organisk stof forgår hurtigr nd ndbrydningn, vil dr ophobs organisk stof typisk i form af tørv og dnn procs vil rducr koncntrationn af kuldioxid i atmosfærn. I rlation til klimaændringr r dt drfor vigtigt at kunn forudsig, om dr vil opbyggs llr ndbryds tørv, samt om ndbrydningn af tørv vil forgå undr iltfattig llr iltrig forhold. Blot n start I 2011 forgik d indldnd obsrvationr til n sådan opskalring fra dækkt af Activ, på vandrtur rundt i landskabt, fra gummibåd og som passagr på n lill mdbragt flyvmaskin. Når undrsøglsrn startr for alvor, vil forskrn brug hundrdvis af satllitbilldr, mang små fltljr til ground thruthing, små og stor flyvmaskinr og dronfly md avancrd kamrar og andr målinstrumntr til rmot snsing. For at forbrd dtt mgt dyr arbjd r rkognoscring og valg af lokalittr til ground thruthing hlt nødvndigt, og til dt formål var kspditionn md Activ n fantastisk platform. Undr kspditionn md Activ blv dr fortagt obsrvationr af landskabrn fra t lill mdbragt fly. Foto: Mortn Rasch 16 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN

19 Stor områdr blv undrsøgt fra båd undr kspditionn md Activ i Foto: Mortn Rasch Vd Zacknbrg bstår landskabrn som i dn rstrnd dl af Nordøstgrønland af dalbund, fjldsidr og flad llr stjl fjldtopp md llr udn gltsjr. Foto: Mortn Rasch EKSPEDITIONEN SCIENCE TEMAHÆFTE

20 Opdaglssrjs til havs og dyr Mangfoldighdn af ovrordnd dyrrækkr i og på ocanrns havbund kan langt ovrgå dn rigdom af liv, dr finds i d tropisk rgnskov fra skovbund til trætop. Om bord på Activ fik vi hvt nogl få håndfuld sort vulkansk sand op på dækkt fra 80 mtr. Sandt stammd fra n undrsøisk højdryg mllm Island og Nordøstgrønland. Dr har aldrig tidligr vært samlt ind hr, og dn lill mængd sand vist sig hlt snsationlt at indhold mindst ni ovrordnd dyrrækkr! Dt sort, grov sand rummd også n ny art af børstorm og udvidd udbrdlssgrænsrn for andr artr. Af Katrin Worsaa, ph.d, lktor, Marinbiologisk Sktion, Biologisk Institut, Dt Natur- og Biovidnskablig Fakultt, Købnhavns Univrsitt Mang miofauna-dyr* stortrivs i d næringsrig og bskyttd hulrum mllm sandkorn i havbundn, som d holdr sig fast til, når havstrømmn hvirvlr ovr hovdt på dm. Dtt fantasifuld miniputsamfund mllm sandkorn r n gnial studrplads, når man som jg udforskr dyrrigts opstån og udvikling. Hvr gang vi findr og studrr ny livsformr, tilføjr vi grn på livts træ, dr r md til at forklar vors volutionshistori. Dt r n fortælling om fantastisk historisk sammnhæng og tilpasningr Billd af forfattrn på Activ i gang md at udsortr dyr fra dt indsamld sand undr mikroskop. Foto: Simon Rubaudo til dt omgivnd miljø og måsk også n fortælling om vors tilpasningsmulighdr udi frmtidn. Adgang til hvid plttr Dt r vigtigt for dtt arbjd at saml nyt matrial ind fra så mang stdr på klodn som muligt. Md kspditionn md Activ fra Island til Nordøstgrønland fik vi mulighd for at saml ind fra nogl af d hvid llr snarr sort plttr på kortt blandt andt n undrsøisk vulkansk højdryg kaldt Kolbinsy, dr strækkr sig nord for Island mod Svalbard. Hr fandt vi n hidtil ukndt livsform n ny art af havbørstorm tilhørnd familin Protodrilida, hvilkt kan ovrsætts til fortidsorm. Dr finds 36 bskrvn artr af diss fortidsorm klodn rundt, og på nær små dtaljr, man kun kan obsrvr undr mikroskop, så lignr d all n lang nudl md to antnnr mn r kun ca. 0,1 millimtr i diamtr og få millimtr lang. *Miofauna Mikroskopisk dyr, dr kan gå ignnm n sigt md maskvidd på n millimtr. S tkstboksn, Miofaunan dominrr blandt dyrrækkr vd havbundn. Slægtning fra fjrn gn Dn ny art fra Island indgår i t størr igangværnd gntisk slægtskabsstudi, og dt har ovrrasknd vist sig, at ormn ikk r bslægtt md dm, vi kndr fra Færørn llr Vstgrønland, mn drimod md andr gografisk fjrn artr, dr imidlrtid lignr dn mr af udsnd og valg af lvstd. Forklaringn må vær, at diss ydrst simplt udsnd fortidsorm, dr all lvr af dødt organisk matrial, faktisk bsiddr n kropsform, dr r nøj tilpasst n hlt spcifik sandbundstyp og lvmåd. En lang volutionshistori ovr mang millionr år har muliggjort drs kolonisring og tilpasning til gnd lvstdr klodn rundt. Hrfra har d sprdt sig md kontinntrns vandring såvl som md larvr og havstrømm. Og så kan man jo som ormforskr ikk andt nd glæd sig ovr, at dnn succsfuld fortidsorm nu r blvt forvigt på dt stor lærrd i filmn Ekspditionn til Vrdns End. 18 SCIENCE TEMAHÆFTE 2013 EKSPEDITIONEN