Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg 2009 borgerundersøgelse"

Transkript

1 Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen af lokale forhold fordelt på områder og postnumre. KOMMUNENS UDVIKLING Hvordan skal pengene bruges, hvad er vigtigt for kommunen, og hvad er vigtigt om de enkelte områder. BORGERNES EGNE IDEER B O R G E R P A N E L E T 07/ A T B O I S Ø N D E R B O R G K O M M U N E Denne undersøgelse er den første i Sønderborg Kommunes nyligt etablerende borgerpanel, som omfatter et bredt udsnit af kommunens borgere. Formålet med undersøgelsen er byrådets ønske om at styrke dialogen med borgerne. Undersøgelsen er gennemført i juni måned 2009, i samarbejde med Sønderborg Kommunes Temaudvalg, kommunikationsafdeling og ledelse. Borgernes egne ideer og forslag, findes i tilægsrapporten med de åbne svar. PROMONITOR. SYDDANSKE FORSKERPARKER. TELEFON W W W. B O R G E R P A N E L. I N F O

2 2 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3 Om indekstal... 4 Boet hvor længe i Sønderborg Kommune... 5 Motiver til at bosætte sig i Sønderborg Kommune... 6 Ord der passer på Sønderborg Kommune... 8 Hvad kendetegner Sønderborg Kommune... 9 De lokale forhold hvad er vigtigt De lokale forhold hvad er vigtigt, efter områdetilknytning De lokale forhold hvor tilfreds er man samlet set De lokale forhold hvor tilfreds er man, efter områdetilknytning De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Nordborg De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Sønderborg De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Gråsten Forholdene lokalt tilfredshed og vigtighed efter postnummer Forholdene lokalt tilfredshed fordelt på alle postnumre De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6300 Gråsten De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6310 Broager De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6400 Sønderborg De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6430 Nordborg De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6440 Augustenborg De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6470 Sydals De lokale forhold tilfredshed og vigtighed alle områder Prioritering af de kommunale udgifter de kommende år Vigtigste serviceområder for kommunens udvikling Prioritering af de vigtigste serviceområder for udviklingen Tilknytning til byområde Indsatsområder for sikring af byudviklingen Indsatsområder for sikring af udviklingen af Gråsten by Indsatsområder for sikring af udviklingen af Nordborg by Indsatsområder for sikring af udviklingen af Sønderborg by Svarpersonernes baggrund Svarpersonernes baggrund kryds med postnumre... 43

3 3 Om undersøgelsen Fakta om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanel Periode Juni 2009 Inviterede borgere Antal svar Svarprocent 86 % Vægtning af svardata Ingen

4 4 Om indekstal Læsning og fortolkning af indekstal Indekstal benyttes, for at resultaterne skal være så overskuelige og sammenlignelige som muligt. I praksis fremkommer tallet ved, at hver besvarelse (f.eks. grad af tilfredshed) tildeles et tal, som over en symmetrisk skala omregnes til en værdi mellem 0 og 100. Derved bliver frekvenstabeller samlet i ét tal og tallene kan sammenlignes, lige meget hvilken slags svarskala undersøgelsen benytter. Derved kan forskellige målinger og emner lettere sammenlignes. På tilfredshedsskalaen svarer 0 således f.eks. til at alle har svaret meget utilfreds", 25 til utilfreds", 50 til hverken eller", 75 til tilfreds" og 100 til meget tilfreds". Hvordan indekstallene skal vuderes, kommer an på målsætninger, udgangspunkt og ambitioner. Typisk arbejdes i tilfredshedsammenhæng med politiske servicemål i størrelsen Under 50 anses for kritisk Mellem 50 og 65 er acceptabelt Mellem 65 og 75 er godt Over 75 er excellent Skala (5 punkt) Indeks Meget utilfreds 0 Utilfreds 25 Hverken-eller 50 Tilfreds 75 Meget tilfreds 100 Ved ikke Tælles ikke med i indeks

5 5 Boet hvor længe i Sønderborg Kommune Hvor længe har svarpersonerne boet i det nuværende Sønderborg Kommune Spørgsmålet om, hvor længe man har boet i kommunen, tjener primært som baggrund for det næste spørgsmål hvorfor valgte man at bosætte sig netop her. Interessant er det dog at bemærke forskellene mellem, hvor længe man har været bosat i kommunen fordelt på postnumre. Områderne Nordborg og Augustenborg har de største andele af borgere, som har boet mere end 30 år i kommunen (62 og 61 pct.). Sønderborg, Gråsten og Broager har den relativt mindste andel af borgere, som har boet over 30 år i kommunen (43, 45 og 47 pct.). Har boet i Sønderborg Kommune: 3 år eller under 4-9 år år år år år 30 år eller mere 6470 Sydals 10% 10% 6% 8% 8% 6% 53% 6440 Augustenborg 6% 7% 7% 6% 7% 5% 61% 6430 Nordborg 7% 5% 8% 5% 6% 7% 62% 6400 Sønderborg 10% 14% 10% 7% 8% 8% 43% 6320 Egernsund 18% 18% 0% 9% 0% 55% 6310 Broager 15% 14% 6% 7% 3% 7% 47% 6300 Gråsten 13% 15% 5% 9% 7% 6% 45% (Fig. 1 antal år man har boet i det nuværende Sønderborg Kommune)

6 6 Motiver til at bosætte sig i Sønderborg Kommune Hvorfor valgte man at bosætte sig netop her Borgere, som er flyttet til Sønderborg Kommune inden for de sidste 10 år, er blevet spurgt om, hvorfor de valgte at bosætte sig her ud fra en liste med 19 valgmotiver, hvor borgerne kunne vælge op til 6 vigtige grunde til bosætning i området. Den mest fremtrædende grund til at bosætte sig i Sønderborg Kommune, er relationer til familie/venner, efterfulgt af arbejdsmæssige grunde og det, at man fandt den ønskede bolig i området samt tilknytning til området. Således udgør relationer sammen med arbejde vigtige grunde for hver anden tilflytter og tilknytning til området nævnes som en vigtig grund af 4 ud af 10 tilflyttere. Herefter kommer nærhed til grønne områder som en vigtig grund for tilflytterne, hvilket har været af betydning for 3 ud af 10 tilflyttere. Noget færre under 20 pct. vælger kommunen på grund af f.eks. bylivet, kulturen eller forhold for børnefamilier, ligesom få har angivet gode trafikforbindelser og god kollektiv transport som årsager til valg af kommunen. Valgte Sønderborg Kommune fordi: Relationer til familie/venner Arbejdsmæssige grunde 51% 53% Fandt den ønskede bolig her 42% Havde tilknytning til området 39% Nærhed til grønne områder 33% Interessant/levende byliv 18% Tilfældigheder Indkøbsmuligheder Uddannelsesmæssige grunde 13% 14% 14% Gode skoler / institutioner Kulturtilbud i området Sports- og motionsmuligheder Forholdene for børnefamilier Kommunens omdømme Gode forhold for erhvervslivet Gode trafikforbindelser Sundhedsmæssige grunde God kollektiv transport Ved ikke 10% 10% 9% 8% 6% 5% 4% 3% 3% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% (Fig. 2 A og B hvorfor valgte man at bosætte sig i Sønderborg Kommune)

7 7 En interessant detalje er, at motiverne til at flytte til kommunen er forskellige i forhold til, hvilket område man primært er knyttet til: Sønderborg, Nordborg eller Gråsten. For tilflyttere med tilknytning til Gråsten og Nordborg, spiller det at man fandt den ønskede bolig den største rolle, tæt fulgt af relationer og tilknytning til området, mens arbejdsmæssige grunde er det enkeltmotiv, som flest tilflyttere med tilknytning til Sønderborg peger på. Skal der rammes bredt, kredser tilflytterargumenter sig omkring arbejde, den rigtige bolig, familie/venner, relationer til området og nærheden til grønne områder, hvilket for alle områder er de 5-6 mest udbredte motiver, for at vælge bosætning i Sønderborg Kommune. Valgte Sønderborg Kommune på grund af - fordelt på primært tilknytningsområde Gråsten Sønderborg Nordborg Relationer til familie/venner Fandt den ønskede bolig her Arbejdsmæssige grunde Havde tilknytning til området Nærhed til grønne områder Tilfældigheder Indkøbsmuligheder Interessant/levende byliv Forholdene for børnefamilier Gode skoler / institutioner Sports- og motionsmuligheder Kulturtilbud i området Uddannelsesmæssige grunde Sundhedsmæssige grunde Kommunens omdømme Gode forhold for erhvervslivet Gode trafikforbindelser God kollektiv transport 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

8 8 Ord der passer på Sønderborg Kommune Hvor godt passer disse ord på kommunen Svarpersonerne blev bedt om at tage stilling til en række enkle tillægsord, ud fra hvor godt de synes, at ordet passer på Sønderborg Kommune. Den korte imagebeskrivelse af kommunen startende med det vigtigste, er således at kommunen er smuk, hyggelig, grøn men også visionær, iderig, spændende, og samtidig fredelig, sund, dynamisk. Det ord som passer allerbedst på Sønderborg Kommune er ifølge borgerne ordet smuk kort fulgt at ordene hyggelig og grøn. Det visionære er også noget, ganske mange forbinder med Sønderborg Kommune, ligesom de dertil beslægtede ord som iderig, spændende men også fredelig, sund og alsidig er begreber, mange forbinder med kommunen. På næstsidstepladsen kommer ordet ren og til sidst ordet utraditionel sidstnævnte kendetegn kan i øvrigt betragtes både som et plus og det modsatte, afhængig af synspunktet. Ord der passer Indeks Smuk 89 Hyggelig 81 Grøn 76 Visionær Iderig Spændende Fredelig Sund Dynamisk Alsidig Ren Utraditionel (Fig. 3 hvor godt passer disse ord på Sønderborg Kommune, indeks 0-100) Svarene er indekseret fra 0 til 100 hvis alle mener ordet passer i høj grad er resultatet 100 hvis ingen synes det passer, er resultatet 0, mens indeks 50 betyder, at lige mange synes det passer hhv. ikke passer.

9 9 Hvad kendetegner Sønderborg Kommune Hvor godt passer disse kendetegn på kommunen Svarpersonerne er blevet bedt om at tage stilling til en række kendetegn og vurdere, hvor godt disse kendetegn passer på Sønderborg Kommune. Meget i tråd med motiver for tilflytterne, mener borgerne i høj grad, at kommunen har god natur og grønne område, ligesom kommunen i høj grad er kendetegnet ved gode indkøbsmuligheder, godt kulturliv, gode uddannelsesmuligheder og gode arbejdspladser for at fremhæve de kendetegn, som flest svarpersoner synes passer på kommunen. I den modsatte ende af skalaen, finder vi kendetegnet god kollektiv transport, der opnår den laveste bedømmelse og som eneste kendetegn kommer ud med en negativ bedømmelse på indeks 47, hvilket betyder, at borgene tildeler den kollektive transport flere negative end positive tilkendegivelser. Trafikforhold opnår næstlaveste bedømmelse og er således et område, borgerne ikke er udpræget tilfredse med. Kendetegn for kommunen Indeks God natur og grønne områder 88 Gode indkøbsmuligheder Godt / spændende kulturliv Gode uddannelsesmuligheder Gode arbejdspladser Gode forhold for sport og motion Passende udvalg af boliger Gode forhold for erhvervslivet Kommunen har et godt omdømme Kommunen har et rent miljø Gode skoler/institutioner Gode trafikforhold 60 God kollektiv transport (Fig. 4 hvad kendetegner Sønderborg Kommune, indeks 0-100) Svarene er omregnet til indeks 0-100, hvor 100 betyder, at alle mener kendetegnet passer meget godt, mens 0 betyder at ingen mener det passer. Hvis tallet er under indeks 50, betyder at flertallet ikke mener begrebet passer.

10 Indeks 10 Kollektiv transport, trafikforhold og skoler uddybet Der er foretaget en uddybende belysning af spørgsmålene om gode skoler/institutioner, gode trafikforhold og god kollektiv transport, for at undersøge om opfattelsen af disse forhold varierer i forhold til forskellige befolkningsgrupper i kommunen. Der er i det efterfølgende kun vist sammenhænge, hvor har vist sig at være faktiske forskelle. Gode skoler/institutioner, krydset med børn i husstanden At have hjemmeboende børn, og dermed have en mere indgående kontakt med kommunens institutioner, medfører en forskel i tilfredsheden med kommunens institutioner. De som ikke har hjemmeboende børn er mere tilfredse indeks 71 end de med børn. Generelt udtrykkes der blandt borgerne en vis tilfredshed med kommunens skoler/institutioner med et gennemsnit på indeks 66, men blandt børnefamilierne med plads til forbedringer Kendetegn for kommunen: - "Gode skoler / institutioner" krydset med børn i husstanden Ingen hjemmeboende børn Børn, 0-1 år Børn, 2-5 år Børn, 6-15 år Unge, år Unge, år Gens. Børn (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x børn i husstanden, indeks 0-100)

11 Indeks 11 Kollektiv transport, krydset med alder Borgerne har tidligere i undersøgelsen taget stilling til en række kendetegn for kommunen og bedømte disse. Som den eneste fik god kollektiv transport flere negative bedømmelser end positive og landede på indeks 47 det kan tages som et udtryk for at være på et kritisk niveau. Ses der nærmere på befolkningsgruppernes bedømmelse af den kollektive transport i kommunen, gemmer der sig betydelige variationer. Vurderingen af den kollektive transport er relative lav på tværs af alle aldersgrupper. Den unge del af svarpersonerne mellem 18 til 29 år, mener i udpræget grad ikke at kommunen har god kollektiv transport. Det bliver ikke meget bedre med de 30 til 49-årige, hvor vurderingen kun er lidt højrere, men stadig lavere end indeks 50. I aldersgruppen 50 til 64-år, vurderes den kollektive transport til midt i mellem, dvs. hverken god eller dårlig. Gruppen 65-årige og opefter, har et svag tendens til lidt flere positive end negative bedømmelser Kendetegn for kommunen: - "God kollektiv transport" krydset med aldersgrupper Gens. Alder (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x alder, indeks 0-100)

12 Indeks 12 Kollektiv transport, krydset med erhverv Krydses svarpersonerne med deres erhverv, fremkommer et andet perspektiv på den utilfredse bedømmelse af den kollektive transport. De studerende på indeks 42 er ret utilfredse med den kollektive transport, hvilket falder i tråd med forrige tabel, hvori den yngre generation var mest utilfreds. Fordelt på erhverv, er funktionærer, selvstændige og faglærte arbejdere, som alle er erhvervsaktive grupper, de mindst tilfredse - fra indeks 42 til indeks 45. Mere tilfredse end gennemsnittet er erhvervsgrupperne jobsøgende, pensionister og ufaglærte, der alle tildeler den kollektive transport lidt flere postive end negative bedømmelser, og dermed lige netop lander på et neutralt til positivt tilfredshedsniveau. 70 Kendetegn for kommunen: - "God kollektiv transport" krydset med erhverv Arbejder, faglært Arbejder, ufaglært Funktionær / tjenestemand Jobsøgende Pensionist (alle former) Selvstændig Studerende Gens. Erhverv (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x erhverv, indeks 0-100)

13 Indeks 13 Kollektiv transport, krydset med postnummer Bedømmelsen af den kollektive transport i kommunen udviser som helhed mindre variationer, fordelt på postnumrne i kommunen. Sydals tildeler med indeks 33 dog den kollektive transport en særdeles lav vurdering. Broager giver den næstlaveste, med indeks 42 og Gråsten kun en svagt bedre bedømmelse. Nordborg, Sønderborg og Augustenborg giver god kollektiv tranport bedømmelser lidt over gennemsnittet for kommunen, med indeks fra 49 til 53, og dermed omkring ligeså mange negative som positive bedømmelser. 70 Kendetegn for kommunen: - "God kollektiv transport" krydset med postnummer Gråsten 6310 Broager 6400 Sønderborg 6430 Nordborg 6440 Augustenborg Postnummer 6470 Sydals Gens. (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x postnummer, indeks 0-100)

14 Indeks 14 Gode trafikforhold, krydset med erhverv Gode trafikforhold blev bedømt som det kendetegn i kommunen, der fik den næstlaveste bedømmelse, med indeks 60. Resultaterne varierer markant i forhold til svarpersonernes erhvervsmæssige baggrund. Således udviser selvstændige, faglærte og funktionærer en bedømmer trafikforhold der er lidt lavere end gennemsnittet for hele kommunen, men væsentligt lavere, set i forhold til ikke erhvervsaktive borgere. Tilfredsheden med trafikforholdene er dermed lavest blandt de erhvervsgrupper, der er hyppige brugere af infrastrukturen i kommunen i erhvervsmæssigt øjemed. Studerende, pensionister, ufaglærte og jobsøgende, giver trafikforholdene i kommunen relativt gode bedømmelser, fra indeks 66 til 69. Den mest positive gruppe i forhold til trafikforholdene, er borgere udenfor erhverv, der med indeks 76 tildeler gode trafikforhold en meget positiv bedømmelse. 90 Kendetegn for kommunen: - "Gode trafikforhold" krydset med erhverv Selvstændig Arbejder, faglært Funktionær / tjenestemand Gens. Studerende Pensionist (alle former) Arbejder, ufaglært Jobsøgende Uden for erhverv Erhverv (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x erhverv, indeks 0-100)

15 Indeks 15 Gode trafikforhold, krydset med postnummer Den lave bedømmelse og dermed tilfredshed med trafikforholdene i kommunen, kan deslige opdeles geografisk efter postnummer. Broager, Sydals og Sønderborg vurderer trafikforholdene under gennemsnittet og giver dermed lidt flere positive end negative bedømmelser. Det er svarpesoner fra områderne Gråsten, Augustenborg og Nordborg, der trækker gennemsnittet for bedømmelsen af trafikforholdene op, med Nordborg og Augustenborg, som de meste positive. 80 Kendetegn for kommunen: - "Gode trafikforhold" krydset med postnummer Broager 6470 Sydals 6400 Sønderborg 6300 Gråsten 6440 Augustenborg Postnummer 6430 Nordborg Gens. (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x postnummer, indeks 0-100)

16 16 De lokale forhold hvad er vigtigt Hvor vigtigte er forholdene, for ens lokale område Set under et, er de vigtigste forhold i ens lokalområde, naturen og de grønne områder, ro og fred, stemningen, sammen med serviceforhold som skoler, institutioner, forhold for børn og unge mens lige så mange bedømmer naboskab og sociale relationer, sammen med boligens pris og kvalitet, som værende blandt de vigtigste forhold for lokalområdet. Samlet set er bylivet, nærhed til uddannelse (som jo heller ikke er aktuelt for alle borgere), sammen med kollektiv transport og kulturlivet, blandt de forhold, som har mindst betydning for, at man bor i sit lokalområde. Vigtighed lokalt Natur og grønne områder Område med ro og fred Stemningen i området Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Gode naboer/sociale relationer Boligens kvalitet Boligens pris Områdets omdømme Trafikforbindelser Relationer til familie Indkøbsmuligheder Forholdene for ældre Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Kollektiv transport Nærhed til uddannelse Bylivet Indeks (Fig. 5 hvor vigtigt er de nævnte punkter for, at man bor i sit lokalområde, indeks 0-100).

17 17 De lokale forhold hvad er vigtigt, efter områdetilknytning Hvor vigtige er forholdene - efter område Vigtigheden af de nævnte forhold, opdelt efter hvilket område af kommunen svarpersonerne primært føler sig knyttet til, viser kun mindre udsving i, hvad man som borger finder vigtigt lokalt. Forskellene er så små, at de fleste nemt kan skyldes almindelig statistisk usikkerhed. Vigtighed lokalt, efter område tilknytning Nordborg Sønderborg Gråsten Natur og grønne områder Område med ro og fred Stemningen i området Skoler/institutioner Gode naboer/sociale relationer Forholdene for børn og unge Boligens kvalitet Boligens pris Områdets omdømme Trafikforbindelser Relationer til familie Indkøbsmuligheder Forholdene for ældre Nærhed til arbejdsplads Kollektiv transport Motionsmuligheder Nærhed til uddannelse Kulturtilbud Bylivet (Fig. 6 vigtighed efter tilknytning til omåde indeks 0-100)

18 18 De lokale forhold hvor tilfreds er man samlet set Hvor tilfreds er man med forholdene lokalt Størst tilfredshed med ens lokale område, findes med natur og grønne områder, efterfulgt af ro og fred, naboer/sociale relationer, stemning, boligkvalitet og relationer til familie. De fleste forhold opnår gode tilfredshedsbedømmelser, med indeksværdier over Mindst tilfredse er borgerne med de lokale forhold for kollektiv transport, trafikforbindelserne og kun lidt mere tilfreds er man med forhold for ældre, skoler/institutioner samt forhold for børn og unge. Tilfredshed med, lokalt Natur og grønne områder 87 Område med ro og fred Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Boligens kvalitet Relationer til familie Indkøbsmuligheder Områdets omdømme Boligens pris Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Bylivet Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport Indeks (Fig. 7 tilfredshed med forholdene lokalt, samlet. Indeks 0-100)

19 19 De lokale forhold hvor tilfreds er man, efter områdetilknytning Hvor tilfreds er man med forholdene - efter område Tilfredsheden med de nævnte forhold, opdelt efter hvilket område af kommunen svarpersonerne primært føler sig knyttet til. Figuren viser på enkelte områder lidt større forskelle, end tilfældet er med vigtigheden af forholdene hvilket giver grundlag for at se nærmere på, hvilke områder borgerne er særligt tilfredse eller utilfredse med. Samtidig er det værd at bemærke, at tendensen for, hvad borgerne er mere eller mindre tilfreds med, følger nogenlunde samme mønster, uanset hvor i kommunen man har sin største tilknytning. Tilfredshed med forholdene lokalt, efter områdetilknytning Nordborg Sønderborg Gråsten Natur og grønne områder Område med ro og fred Stemningen i området Boligens kvalitet Gode naboer/sociale relationer Relationer til familie Boligens pris Områdets omdømme Indkøbsmuligheder Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Bylivet Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport (Fig. 8 tilfredshed med forholdene lokalt, opdelt efter områdetilknytning, indeks 0-100)

20 Nordborg 20 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Nordborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere med primær tilknytning til Nordborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne kultur, nærhed til arbejdsplads og byliv er der overskud af tilfredshed. På områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser, kollektiv transport og forhold for ældre, findes de største tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, tilknytning til Nordborg (GAP) Kulturtilbud Nærhed til arbejdsplads Bylivet Relationer til familie Motionsmuligheder Natur og grønne områder Nærhed til uddannelse Områdets omdømme Boligens kvalitet Stemningen i området Gode naboer/sociale relationer Boligens pris Indkøbsmuligheder Område med ro og fred Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 9 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere.

21 Sønderborg 21 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Sønderborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere med primær tilknytning til Sønderborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På området byliv, nærhed til arbejdsplads, uddannelse og familie, er der tilfredshedsoverskud. Mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser samt kollektiv transport, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, tilknytning til Sønderborg (GAP) Bylivet Nærhed til arbejdsplads Nærhed til uddannelse Relationer til familie Motionsmuligheder Indkøbsmuligheder Kulturtilbud Områdets omdømme Natur og grønne områder Gode naboer/sociale relationer Boligens kvalitet Område med ro og fred Boligens pris Stemningen i området Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 10 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere.

22 Gråsten 22 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Gråsten Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere med primær tilknytning til Gråsten. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På området byliv, motionsmuligheder og nærhed til arbejdsplads er der tilfredshedsoverskud. Mens der på områderne forhold for børn og unge, skoler/institutioner, trafikforbindelser og kollektiv transport er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, tilknytning til Gråsten (GAP) Bylivet Motionsmuligheder Nærhed til arbejdsplads Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Indkøbsmuligheder Områdets omdømme Relationer til familie Boligens kvalitet Natur og grønne områder Boligens pris Stemningen i området Gode naboer/sociale relationer Område med ro og fred Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Forskel (Fig. 11 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere.

23 23 Forholdene lokalt tilfredshed og vigtighed efter postnummer Gennemsnitlig tilfredshed og vigtighed af de lokale forhold Figuren viser et overblik over den gennemsnitlige tilfredshed og vigtighed, fordelt på svarpersonernes postnummer. Den største forskel (størst tilfredshedsunderskud) finder vi i Broager, og den mindste forskel (mindste tilfredshedsunderskud) finder vi i Augustenborg. 1 På den efterfølgende side, ses tilfredsheden fordelt på de enkelte postnumre. Forholdene lokalt - gennemsnitlig tilfredshed og vigtighed 80 Gennemsnitlig vigtighed Gennemsnitlig tilfredshed Gråsten 6310 Broager 6320 Egernsund 6400 Sønderborg 6430 Nordborg 6440 Augustenborg 6470 Sydals (Fig. 12 gennemsnitlig tilfredshed og vigtighed med lokale forhold, fordelt på postnumre, indeks 0-100) Her ses også, at der samlet er et højere indekstal for vigtighed end for tilfredshed : som svarperson vil man som helhed sætte den gennemsnitlige vigtighed højere end tilfredsheden. 1 Der ses bort fra kommentering af svarene fra Egernsund, da stikprøven for området er for lille til sikre konklusioner.

24 24 Forholdene lokalt tilfredshed fordelt på alle postnumre Hvor tilfreds er man med forholdene lokalt Oversigten over tilfredshedsindeks, fordelt på svarpersonernes postnummer, viser den klare tendens, at der på mange områder er sammenstemmende enighed om, hvad man er tilfreds med lokalt. Således er der over alle postnumre høj tilfredshed med natur og grønne områder, ro og fred, naboer/sociale relationer, stemning, boligkvalitet, familie, omdømme med videre. Udbredt enighed er der også med en lavere tilfredshed med kollektiv transport, trafikforbindelser og i nogen grad med forhold for ældre samt skoler/institutioner. Under hvert enkelt postnummer forekommer variationer i den oplevede tilfredshed lokalt, hvilket fremgår af de efterfølgende sider. Tilfredshed med forholdene lokalt - efter postnummer 6300 Gråsten 6310 Broager 6320 Egernsund 6400 Sønderborg 6430 Nordborg 6440 Augustenborg 6470 Sydals Natur og grønne områder Område med ro og fred Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Boligens kvalitet Relationer til familie Områdets omdømme Boligens pris Indkøbsmuligheder Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Bylivet Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport (Fig. 13 tilfredshed fordelt på postnumre indeks 0-100)

25 6300 Gråsten 25 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6300 Gråsten Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6300 Gråsten. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, indkøbsmuligheder og motionsmuligheder er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser og kollektiv transport er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6300 Gråsten Bylivet Indkøbsmuligheder Motionsmuligheder Nærhed til arbejdsplads Kulturtilbud Relationer til familie Områdets omdømme Nærhed til uddannelse Boligens kvalitet Gode naboer/sociale relationer Natur og grønne områder Område med ro og fred Boligens pris Stemningen i området Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -25,00-20,00-15,00-10,00-5,00 0,00 5,00 10,00 15,00 (Fig. 14 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

26 6310 Broager 26 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6310 Broager Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6310 Broager. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, kulturtilbud og motionsmuligheder er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, kollektiv transport, trafikforbindelser og forhold for ældre, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6310 Broager Bylivet Kulturtilbud Motionsmuligheder Relationer til familie Nærhed til uddannelse Nærhed til arbejdsplads Stemningen i området Områdets omdømme Indkøbsmuligheder Boligens kvalitet Natur og grønne områder Gode naboer/sociale relationer Boligens pris Område med ro og fred Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 15 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

27 6400 Sønderborg 27 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6400 Sønderborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6400 Sønderborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne nærhed til uddannelse, nærhed til arbejdsplads og byliv er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser og kollektiv transport er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6400 Sønderborg Nærhed til uddannelse Nærhed til arbejdsplads Bylivet Indkøbsmuligheder Motionsmuligheder Kulturtilbud Relationer til familie Områdets omdømme Natur og grønne områder Gode naboer/sociale relationer Boligens kvalitet Stemningen i området Område med ro og fred Boligens pris Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 16 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

28 6430 Nordborg 28 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6430 Nordborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6430 Nordborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne nærhed til arbejdsplads og bylivet er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser, kollektiv transport og forholdene for ældre, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6430 Nordborg Nærhed til arbejdsplads Bylivet Kulturtilbud Motionsmuligheder Relationer til familie Natur og grønne områder Nærhed til uddannelse Boligens kvalitet Områdets omdømme Stemningen i området Gode naboer/sociale relationer Område med ro og fred Boligens pris Indkøbsmuligheder Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 17 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

29 6440 Augustenborg 29 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6440 Augustenborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6440 Augustenborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, motionsmuligheder, relationer til familie og kulturtilbud er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, kollektiv transport, trafikforbindelser og forhold for ældre, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6440 Augustenborg Bylivet Motionsmuligheder Relationer til familie Kulturtilbud Nærhed til arbejdsplads Indkøbsmuligheder Nærhed til uddannelse Gode naboer/sociale relationer Områdets omdømme Natur og grønne områder Boligens kvalitet Område med ro og fred Boligens pris Stemningen i området Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 18 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

30 6470 Sydals 30 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6470 Sydals Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6470 Sydals. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, indkøbsmuligheder, nærhed til uddannelse, relationer til familie og nærhed til arbejdsplads er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne kollektiv transport, trafikforbindelser, forhold for børn og unge, samt skoler/institutioner, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6470 Sydals Bylivet Indkøbsmuligheder Nærhed til uddannelse Relationer til familie Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Områdets omdømme Boligens pris Boligens kvalitet Natur og grønne områder Område med ro og fred Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Forholdene for ældre Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Trafikforbindelser Kollektiv transport Forskel (Fig. 19 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

31 Postnummer i alt 31 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed alle områder Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere i hele Sønderborg Kommune. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Samlet for hele kommunen er der tilfredshedsoverskud på områderne byliv, nærhed til arbejdsplads, motionsmuligheder, kulturtilbud og nærhed til uddannelse, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser, kollektiv transport og forholdene for ældre er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, alle postnumre Bylivet Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Relationer til familie Indkøbsmuligheder Områdets omdømme Natur og grønne områder Boligens kvalitet Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Område med ro og fred Boligens pris Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel (Fig. 20 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

32 32 Prioritering af de kommunale udgifter de kommende år Hvordan skal de kommunale udgifter prioriteres Borgerne er blevet bedt om at tage stilling til, om der skal bruges flere penge, penge som nu eller færre penge på en række kommunale serviceområder, de næste par år. En væsentlig del af borgerne på 68 pct. ser gerne flere ressourcer til skoler og institutioner, efterfulgt af områder som den forebyggende sundhedsindsats og tilbud til børn og unge på henholdsvis 52 og 48 pct. Områder som borgerne helst ser fordelingen som i dag, er fortrinsvist borgerservice, kultur og fritidsområdet, sports og motionsområdet. Det samme gør sig gældende for renholdningen af byerne og indsatsen på det grønne område. Generelt set, udtrykker borgerne ikke en større villighed til at skære i bevillingerne til de forskellige serviceområder i de kommende år. Det område med den mest fremherskende besparelsestendens er kultur og fritidsområdet med 11 pct., efterfulgt af sports og motionsområdet og borgerservice, begge på 9 pct. Prioritering af: Flere penge Så mange penge som nu Færre penge Skoler og institutioner 68% 25% 1% Forebyggende sundhedsindsats 52% 39% 3% Tilbud til børn og unge 48% 40% 2% Uddannelsesområdet 40% 49% 1% Erhvervsudvikling 39% 46% 6% Tilbud for ældre/seniorer 39% 44% 4% Kollektiv transport 38% 43% 7% Indsats overfor ledige 36% 46% 7% Cykelstier og andre stier 36% 53% 6% Pasningsmuligheder for børn 34% 49% 3% Renholdning af byerne 30% 63% 3% Natur og grønne områder 25% 67% 4% Sports- og motionsområdet 19% 65% 9% Kultur- og fritidsområdet 19% 63% 11% Borgerbetjening/borgerservice 11% 67% 9% (Fig. 21 procent af borgerne, som mener der skal bruges flere, som nu eller færre penge på området)

33 33 Vigtigste serviceområder for kommunens udvikling Hvilke serviceområder er de vigtigste Deltagerne er blevet bedt om at udpege op til 6 serviceområder, som de mener, er de allervigtigste for hele kommunens udvikling de kommende år. Skoler og institutioner indtager med 67 pct. en klar førsteplads. I samme regi er tilbud til børn og unge med 53 procent ligeledes et område som borgerne ser som vigtigt fremover. Erhvervsudviklingen med 49 pct ses ligeledes som et væsentligt område med betydelig indvirken på udviklingen fremover. Den forebyggende sundhedsindsats på 47 pct. indtager en fjerde plads. Den forebyggende sundhedsindsats kobles ikke direkte sammen med sports og motionsområdet, der rangerer som det serviceområde der ses som mindst vigtigt fremover med 20 pct. Borgerbetjening, kultur og infrastruktur som cykelstier og kollektiv transport rangerer lavt, mellem 23 til 25 pct. Det er værd at bemærke, at trods den økonomiske lavkonjunktur, anses indsatsen overfor de ledige ikke som et område, der kommer blandt de seks vigtigste for kommunens udvikling. Området får 30 pct. og ligger således under gennemsnittet på 36 pct. Hvilke serviceområder er vigtigst for hele kommunens udvikling de kommende år Procent Skoler og institutioner Tilbud til børn og unge Erhvervsudvikling Forebyggende sundhedsindsats Uddannelsesområdet Tilbud for ældre/seniorer Pasningsmuligheder for børn Natur og grønne områder Indsats overfor ledige Renholdning af byerne Kollektiv transport Kultur- og fritidsområdet Cykelstier og andre stier Borgerbetjening/borgerservice Sports- og motionsområdet 53% 49% 47% 45% 42% 40% 32% 30% 26% 25% 24% 23% 23% 20% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% (Fig. 22 hvilke serviceområder er de vigtigste) Gens. 36 %

34 34 Prioritering af de vigtigste serviceområder for udviklingen Prioriteret rangorden af de valgte serviceområder Ud fra listen over de serviceområder, som borgerne har valgt som de vigtigste for kommunens udvikling, er de blevet bedt om at prioritere de valgte serviceområder med et tal mellem 1 og 6 og således sætte de valgte service i prioriteret rækkefølge. Grafen nedenfor viser den rangorden der fremkommer, når man ganger antallet af svarpersoner der har valgt et givet serviceområde, med den prioritering, som dette serviceområde efterfølgende er tildelt. Listen kan tages som udtryk for, hvad flest borgere mener, er vigtigst for kommunen at satse på i de kommende år. Skole og institutionsområdet indtager en klar første prioritet. Denne efterfølges af området for erhvervsudvikling, der næsten indtager samme position som tilbud til børn og unge og den forebyggende sundhedsindsats. Uddannelsesområdet indtager en femte prioritet, mens pasningsmulighederne for børn ligger på sjette pladsen. Vigtige områder - samlet vægt: antal x prioritet Skoler og institutioner Erhvervsudvikling Tilbud til børn og unge Forebyggende sundhedsindsats Uddannelsesområdet Pasningsmuligheder for børn Tilbud for ældre/seniorer Indsats overfor ledige Natur og grønne områder Borgerbetjening/borgerservice Kollektiv transport Renholdning af byerne Kultur- og fritidsområdet Cykelstier og andre stier Sports- og motionsområdet (Fig. 23 samlet priortering, antal gange med tildelt prioritering)

35 35 Tilknytning til byområde Hvilen af de 3 byer, har svarpersonen størst tilknytning til Svarpersonerne er blevet bedt om at afkrydse, hvilken af de 3 byer, de umiddelbart har den største tilknytning til. Formålet med spørgsmålet er, at sende svarpersonen videre til det rette spørgsmål om de 3 byers udvikling men er også brugt i rapporten som inddeling i forhold til fortolkningen af andre spørgsmål. Størst tilknytning til: Respondenter Procent Gråsten % Nordborg % Sønderborg % Hvilken af de 3 byer, har du den største tilknytning til 12% 14% Gråsten Nordborg Sønderborg 74% (Fig. 24 A og B størst tilknytning til)

36 36 Indsatsområder for sikring af byudviklingen Hvilke indsatsområder sikrer bedst byudvikligen Borgere med tilknytning til hver af de 3 byer, er blevet bedt om at svare på, hvilke 6 indsatsområder, de mener bedst sikrer udviklingen af hhv. Gråsten by, Nordborg by og Sønderborg by. Grafen nedenfor viser i overbliksform, hvilke indsatsområder svarpersonerne har valgt som de vigtigste. De efterfølgende sider behandler svarene opdelt på hver by. Sikrer udviklingen af: Sønderborg Gråsten Nordborg Gode skoler/institutioner 66% 62% 28% Aktivt handelsliv 66% 76% 0% Aktiv erhvervspolitik 53% 61% 21% Bevarelse af naturområderne 41% 52% 56% Sikring af et smukt bymiljø 37% 36% 21% Gode kulturtilbud 37% 37% 14% Tilbud til børn og unge 34% 36% 20% Pasningsmuligheder for børn 33% 29% 35% Alsidigt udbud af boliger 32% 28% 33% Forebyggende sundhedsindsats 31% 27% 38% Lokale indkøbsmuligheder 30% 27% 21% Offentlig transport 25% 27% 36% Vej-, cykel- og stiforbindelser 24% 22% 26% Tilbud til ældre 21% 18% 67% Indsats overfor ledige 21% 18% 28% Aktivt foreningsliv 17% 15% 34% Sports- og motionsfaciliteter 16% 12% 35% (Fig. 25 hvilke indsatsområder sikrer bedst udviklingen af de 3 byer)

37 37 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Gråsten by Hvilke indsatsområder sikrer bedst byudvikligen Borgere der bor i Gråsten, ser en sammenhæng mellem et aktivt handelsliv og en fortsat byudvikling, en sammenhæng som støttes af 76 pct. Ligeledes anses de lokale indkøbsmuligheder som et vigtigt område med 62 pct., der kan sikre den fortsatte byudvikling. Gode skoler og institutioner med 61 pct. indtager en tredje plads, som et område, der kan drive udviklingen af Gråsten by. Lidt over halvdelen 52 pct. finder en sammenhæng mellem bevarelsen af de lokale naturområder og den fortsatte udvikling af Gråsten by. I den modsatte ende af skalaen under 20 pct. anses indsatsen overfor de ledige, gode kultur tilbud, den forebyggende sundhedsindsats og sports og motionsfaciliteterne, som de områder der har den mindste indflydelse på udviklingen af Gråsten by. Sikrer udviklingen af Gråsten by Procent Aktivt handelsliv Lokale indkøbsmuligheder Gode skoler/institutioner Bevarelse af naturområderne Tilbud til børn og unge Offentlig transport Sikring af et smukt bymiljø Vej-, cykel- og stiforbindelser Alsidigt udbud af boliger Pasningsmuligheder for børn Aktiv erhvervspolitik Aktivt foreningsliv Tilbud til ældre Sports- og motionsfaciliteter Forebyggende sundhedsindsats Gode kulturtilbud Indsats overfor ledige 37% 36% 36% 29% 28% 27% 27% 27% 22% 18% 18% 15% 12% 52% 62% 61% 76% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Fig. 26 hvilke indsatsområder sikrer bedst udviklingen)

38 38 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Nordborg by Hvilke indsatsområder sikrer bedst byudvikligen Borgere der bor i Nordborg, ser en sammenhæng mellem et aktivt handelsliv og en fortsat byudvikling, en sammenhæng som støttes af 76 pct. Ligeledes anses de lokale indkøbsmuligheder som et vigtigt område med 67 pct., der kan sikre den fortsatte byudvikling. Gode skoler og institutioner med 56 pct. indtager en tredje plads, som et område, der kan drive udviklingen af Nordborg by. I den modsatte ende af skalaen under 20 pct. anses gode kulturtilbud, som det område der har den mindste indflydelse på udviklingen af Nordborg by. Sikrer udviklingen af Nordborg by Procent Aktivt handelsliv Lokale indkøbsmuligheder Gode skoler/institutioner Offentlig transport Bevarelse af naturområderne Tilbud til børn og unge Aktivt foreningsliv Aktiv erhvervspolitik Tilbud til ældre Sikring af et smukt bymiljø Indsats overfor ledige Alsidigt udbud af boliger Forebyggende sundhedsindsats Vej-, cykel- og stiforbindelser Sports- og motionsfaciliteter Pasningsmuligheder for børn Gode kulturtilbud 38% 36% 35% 35% 34% 33% 28% 28% 26% 21% 21% 21% 20% 14% 56% 67% 76% (Fig. 27 hvilke indsatsområder sikrer bedst udviklingen) 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Tilfredshedsmåling 2011 Borgernes syn på kommunen Tilfredshed på hovedområderne Holdninger

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Kommunikation i Ringsted Kommune

Kommunikation i Ringsted Kommune 2016 Kommunikation i Ringsted Kommune RINGSTED KOMMUNE KOMMUNENS KOMMUNIKATION, 21. OKTOBER 2016 PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Ringsted Kommune. Kommunens kommunikation 2016. Side 1 Indhold...

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44%

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% 1 BAGGRUND OG SVARPROCENTER Ringsted Kommune har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Borgermonitor 2015 Kultur

RINGSTED KOMMUNE. Borgermonitor 2015 Kultur RINGSTED KOMMUNE Borgermonitor 2015 Kultur Indhold Om undersøgelsen... 2 Kultur og fritid... 8 Områdernes vigtighed, indeks 0-100... 17 Brugeroversigt... 25 Svarpersonernes baggrund... 26 RINGSTED KOMMUNE

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELUNDERSØGELSE VEJLE 2007 Vejle Kommune 2007 Side 1 LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF PROMONITOR SYDDANSKE FORSKERPARKER, august 2007 BORGERPANELUNDERSØGELSE

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Sønderborg Kommune Undersøgelse af digitale kanaler 2013

Sønderborg Kommune Undersøgelse af digitale kanaler 2013 Digitale kanaler 18-12-2013 Svarprocent: 51 / 47 1 Sønderborg Kommune Undersøgelse af digitale kanaler 2013 Undersøgelse af brugertilfredshed med kommunes digitale kanaler Gennemført i november 2013 overfor

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune Evaluering af Materielgården 2014 Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune 1 Indhold 1. Metode 2. Snerydning, saltning og asfalt 3. Fejning, bekæmpelse af ukrudt

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Sønderborg Kommune Spejderlejr 2017

Sønderborg Kommune Spejderlejr 2017 2017 Sønderborg Kommune Spejderlejr 2017 SØNDERBORG KOMMUNE SPEJDERLEJR 2017 ERHVERVSMÅLING PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold - erhvervsmåling ERHVERVSMÅLING OM SPEJDERLEJR 2017 1. Indledning 2. Rapportafsnit

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Borgermonitor 2015 Politik

RINGSTED KOMMUNE. Borgermonitor 2015 Politik RINGSTED KOMMUNE Borgermonitor 2015 Politik Indhold Om undersøgelsen... 2 Kommunalpolitik... 8 Områdernes vigtighed, indeks 0-100... 19 Brugeroversigt... 27 Svarpersonernes baggrund... 28 RINGSTED KOMMUNE

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62% beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved ikke

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Borgermonitor 2015 Sundhed

RINGSTED KOMMUNE. Borgermonitor 2015 Sundhed RINGSTED KOMMUNE Borgermonitor 2015 Sundhed Indhold Om undersøgelsen... 2 Sundhed og sygdomsforebyggelse... 8 Områdernes vigtighed, indeks 0-100... 18 Brugeroversigt... 26 Svarpersonernes baggrund... 27

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Ren By-kampagnen 2011

Ren By-kampagnen 2011 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011 Borgerpanel Image og omdømme Undersøgelse 1, november 2011 Økonomi og Analyse, januar 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Respondenternes sammensætning... 5 2. Tilknytning til Bornholm... 7

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Benchmarkingrapport. Erhvervsakademi Sjælland/ Roskilde Handelsskole. Akademi Uddannelser Fagmoduler. Trivselsundersøgelse 2010

Benchmarkingrapport. Erhvervsakademi Sjælland/ Roskilde Handelsskole. Akademi Uddannelser Fagmoduler. Trivselsundersøgelse 2010 Benchmarkingrapport Erhvervsakademi Sjælland/ Roskilde Handelsskole Akademi Uddannelser Trivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Erhvervsakademi Sjælland/Roskilde Handelsskole - Akademi

Læs mere

KOMMUNEVISION BORGERUNDERSØGELSE 2007

KOMMUNEVISION BORGERUNDERSØGELSE 2007 - 1 - KOMMUNEVISION BORGERUNDERSØGELSE 2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR FEBRUAR 2007 - 2 - Indhold Om undersøgelsen...3 Formålet med undersøgelsen...4 Undersøgelsens opbygning...6

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse

Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse I N D H O L D FLYTNING TIL FURESØ SENESTE FLYTNING FLYTTE OVERVEJELSER KOMMUNENS ATTRAKTIVET SVARPERSONER F U R E S Ø K O M M U N E S B O R G E R P A N E L K O M M

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Borgere i Aabenraa Kommune 4. Borgere i Region Syddanmark 5. Studerende i Odense og

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243) Kundetilfredshedsanalyse: DANAK Kundetilfredshedsanalyse 010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/43) 1 1. Indledning I denne rapport fremlægges resultaterne af kundetilfredshedsanalysen for DANAK foretaget

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere