Projekt medlemsservice Survey 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt medlemsservice Survey 2015"

Transkript

1 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Metode... 4 Periode for dataindsamling... 4 Frafaldsanalyse og repræsentativitet... 4 Tilfredshedsskala og indeks... 7 Opbygning af undersøgelsen... 8 Opbygning af rapporten Den generelle tilfredshed med medlemsskabet af Dansk Psykolog Forening Tilfredshedsfordeling blandt alle respondenter Tilfredshedsfordeling efter respondenternes beskæftigelsessituation Tilfredshed omregnet til indeks Indekstal sammenlignet med andre organisationer Anvendelse af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser Forhandling Så mange har gjort brug af hjælp i forbindelse med forhandling Tilfredshed med hjælp i forbindelse med en forhandling Tillidsrepræsentant Har du en tillidsrepræsentant på dit arbejde? Brug af tillidsrepræsentant Tilfredshed med brug af tillidsrepræsentant Rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde Brug af rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde Tilfredshed med rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde Kontraktgennemgang Brug af kontraktgennemgang Tilfredshed med kontraktgennemgang Arbejdsgiverrådgivning Brug af arbejdsgiverrådgivning Tilfredshed med arbejdsgiverrådgivning Karrieresparring Brug af karrieresparring Side 1 af 66

3 2.6.2 Tilfredshed med karrieresparring Hjemmesiden Brug af hjemmesiden Tilfredshed med hjemmesiden Psykolog Nyt Brug af Psykolog Nyt Tilfredshed med Psykolog Nyt Nyhedsbreve og Facebook-side Brug af nyhedsbreve og Facebook-side Tilfredshed med nyhedsbreve og Facebook-side Arrangementer Psykologfagligt kursus Arrangement med fokus på karriere Arrangement med fokus på udvikling af virksomhed Forskelle på tilfredshed med forskellige typer af serviceydelser og blandt forskellige medlemsgrupper Sammenligning af generel tilfredshed og tilfredshed med enkelte ydelser Tilfredshed på baggrund af samlede erfaringer og oplevelser i De utilfredse medlemmer Gør TR-hvervet, den politiske aktivitet og inddragelsen en forskel for tilfredsheden? Tillidsrepræsentanterne De politisk aktive Medlemmer der er blevet involveret i Giver involvering værdi i medlemsskabet? Appendiks: Spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder Referencer Side 2 af 66

4 Sammenfatning - Dansk Psykolog Forening har gennemført en kvantitativ undersøgelse af medlemmernes tilfredshed i februar/marts Undersøgelsen har til formål at give et øjebliksbillede af medlemmernes tilfredshed. Dels deres generelle tilfredshed med medlemsskabet og dels deres brug af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser. - I forhold til den generelle tilfredshed fordeler medlemmerne sig over hele tilfredshedsspektret. Så der er både meget utilfredse og meget tilfredse medlemmer. Dog er der flest medlemmer, der angiver en middel tilfredshedsværdi. - Cirka hver fjerde medlem har en høj generel tilfredshed med sit medlemskab af foreningen mens cirka hver femte medlem har en lav generel tilfredshed med sit medlemskab af foreningen. - Den generelle tilfredshed med medlemsskabet er lavere end i andre faglige medlemsorganisationer, hvor man har foretaget lignende undersøgelser. - Medlemmerne har en højere tilfredshed, når de bliver spurgt til de enkelte serviceydelser, end når de bliver spurgt til deres generelle tilfredshed. - Ved de fleste serviceydelser ligger tilfredsheden samlet i en middel tilfredshedskategori. - Der er relativ stor forskel på tilfredshedstallene serviceydelserne imellem. - Ved alle serviceydelser gør det sig gældende, at medlemmerne fordeler sig på hele tilfredsskalaen, så der både forekommer høj, middel og lav tilfredshed. - Medlemmerne har en højere tilfredshed, når de bliver spurgt til deres samlede erfaringer og oplevelser med foreningen i 2014, end når de bliver spurgt til deres generelle tilfredshed med medlemsskabet af foreningen. - De utilfredse medlemmer findes i alle medlemsgrupper, uanset hvilken beskæftigelsessituation, de befinder sig i. - Når medlemmerne har en lav generel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen skyldes det til dels, at de har haft dårlige erfaringer med enkelte serviceydelser. Det skyldes kun i ringe grad, hvilken medlemsgruppe de tilhører, og det skyldes ikke, at de i mindre grad end andre medlemmer gør brug af foreningens serviceydelser. - Det gør en positiv forskel for den generelle tilfredshed med medlemskab af foreningen, når medlemmer er involverede eller aktive i foreningen som tillidsrepræsentanter eller politisk aktive. Side 3 af 66

5 Indledning I forbindelse med Projekt Medlemsservice har vi i perioden 10. februar til 3. marts 2015 gennemført en kvantitativ undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med Dansk Psykolog Forening, herunder anvendelse af og tilfredshed med de kerneydelser, som vi tilbyder vores medlemmer. I denne rapport gengives resultaterne af undersøgelsen. Formål Formålet med undersøgelsen er at få et øjebliksbillede af medlemmernes tilfredshed med Dansk Psykolog Forening i Derudover er formålet at undersøge, hvorvidt der sker en (positiv) udvikling af medlemmernes tilfredshed i perioden fra starten af 2015 og til starten af 2016, altså en etårig periode, hvor en væsentlig del af Projekt Medlemsservice gennemføres. Endelig er formålet at søge at forklare, hvad der ligger til grund for medlemmernes tilfredshed hhv. utilfredshed. Sidstnævnte formål kan den kvantitative undersøgelse kun indfri i begrænset omfang, og for et mere fyldestgørende svar på dette spørgsmål, henvises der til Projekt Medlemsservices hovedundersøgelse, nemlig den kvalitative undersøgelse. Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ survey, hvor medlemmer af Dansk Psykolog Forening er blevet inviteret til at deltage via med et link til et elektronisk spørgeskema. Periode for dataindsamling Besvarelserne er indsamlet i en periode på 22 dage fra d. 10. februar til d. 3. marts Tabel 1 nedenfor viser periodens forløb. Tabel 1. Perioden for dataindsamling. Dato Begivenhed 10. februar 2015 Invitation til at deltage i undersøgelsen sendes til 8919 medlemmer 17. februar Påmindelse om at deltage i undersøgelse sendes til de 7774 medlemmer, 2015 der endnu ikke har svaret 24. februar Påmindelse om at deltage i undersøgelse sendes til de 6804 medlemmer, 2015 der endnu ikke har svaret Undersøgelsen afsluttes med gennemførelse af 2535 respondenter, 3. marts 2015 hvilket giver en svarprocent på 28 Frafaldsanalyse og repræsentativitet Alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening, som står registreret med en adresse i vores medlemssystem, har fået tilsendt en mail med invitation til at deltage i undersøgelsen. Der er tale om 8919 medlemmer. I forbindelse med, at vi har udsendt invitationer til at deltage i undersøgelsen, har vi modtaget mange returmails, blandt andet med information om, at det ikke er muligt at levere til de pågældende mailadresser. Side 4 af 66

6 Tabel 2 nedenfor viser, at 2535 medlemmer har gennemført undersøgelsen, og dermed har medlemsundersøgelsen en svarprocent på 28. Herfra refererer vi til de medlemmer som undersøgelsens respondenter. Tabel 2. Deltagelse i undersøgelsen. Antal Procent Inviteret til at deltage i undersøgelsen Gennemført besvarelse Delvis besvarelse Ingen besvarelse Tabel 3 viser svarprocenter i forbindelse med medlemsundersøgelser, som andre faglige medlemsorganisationer har gennemført. Tabellen viser, at Dansk Psykolog Forenings medlemmer har været væsentligt mere flittige til at svare, end medlemmerne i de øvrige organisationer. Tabel 3. Svarprocenter i andre organisationers medlemsundersøgelser a. Organisation Svarprocent IDA 19 DJØF 16 BUPL 20,9 DF 17,8 DP 28 For at få et billede af, hvorvidt respondenterne er repræsentative for den samlede gruppe af medlemmer af Dansk Psykolog Forening, er det nyttigt at foretage en frafaldsanalyse på relevante baggrundsvariable. Det har været et sigte for undersøgelsen, at den skulle være så kort som mulig af hensyn til at sikre en høj svarprocent. En konsekvens heraf er, at den eneste baggrundsvariabel, som undersøgelsen indeholder er beskæftigelsessituation, altså om respondenten er selvstændig, offentlig ansat, pensionist eller andet. Vi har derfor ikke mulighed for at opgøre respondenternes repræsentativitet i forhold til køn, alder, geografi og andre relevante baggrundsvariable. Tabel 4 sammenligner antal og fordeling af respondenter i undersøgelsen med antal og fordeling af medlemmer i vores medlemssystem efter beskæftigelsesstatus. Ved en gennemgang af tabel 4 får vi et overblik over, hvilke beskæftigelsesgrupper, der er hhv. over- og underrepræsenterede i undersøgelsen. Side 5 af 66

7 Tabel 4. Sammenligning af fordeling efter beskæftigelsessituation blandt undersøgelsens respondenter og i vores medlemssystem. Antal respondenter Procentan del Antal medlemmer Procentandel Over/underrepræsenteret 1 Selvstændig med ydernummer , ,69 3,88 Selvstændig uden ydernummer , ,96-2,40 Offentlig ansat uden ledelsesansvar , ,16 3,14 Privat ansat uden ledelsesansvar 206 7, ,05 2,66 Offentlig ansat med ledelsesansvar 146 5, ,87 2,59 Privat ansat med ledelsesansvar 51 1, ,34 1,57 Studerende , ,92-7,79 Pensionist 118 4, ,89-3,48 Arbejdssøgende 79 2, ,12-0,17 I alt , ,00 0,00 Tabel 4 viser, at respondenterne i store træk er repræsentative for vores medlemmer hvad angår beskæftigelsessituation. Der er dog nogle grupper, der skiller sig ud ved i højere grad at være hhv. overeller underrepræsenterede, og herunder gennemgår vi mulige forklaringer på disse udsving. Tabel 4 viser, at især selvstændige med ydernummer og offentlig ansatte uden ledelsesansvar er overrepræsenterede med hhv. 3,88 og 3,14 procent. Vi lægger den antagelse til grund, at medlemmer, der i forvejen har hyppig kontakt med foreningen, er mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end de, der sjældent er i kontakt med foreningen. Den adfærdsantagelse kan bidrage til at forklare, hvorfor de to ovennævnte grupper især er overrepræsenterede. Selvstændige psykologer med ydernummer er forholdsvis hyppigt i kontakt med foreningen, da de har spørgsmål eller sager i forbindelse med praksisoverenskomsten. I gruppen af offentligt ansatte uden ledelsesansvar angiver 11 procent, at de er tillidsrepræsentanter eller suppleant til tillidsrepræsentanten på deres arbejdsplads. Dermed er tillidsrepræsentanter væsentligt overrepræsenteret i gruppen af offentlig ansatte respondenter uden ledelsesansvar, og da tillidsrepræsentanter i sagens natur er i hyppig kontakt med foreningen, kan det forklare, hvorfor gruppen af offentligt ansatte uden ledelsesansvar er overrepræsenterede. Vi antager at samme mekanisme gør sig gældende i gruppen af privat ansatte uden ledelsesansvar, der også er overrepræsenterede med 2,66 procent. Mange privatansatte gør f.eks. brug af tilbuddet om kontraktgennemgang. Gruppen, der i højest grad er underrepræsenteret, er de studerende, med 7,49 procent. Det antager vi, at der er særligt to grunde til: Dels har de studerende, for de flestes vedkommende, endnu ikke gjort brug af 1 Denne kolonne viser, hvorvidt den enkelte medlemsgruppe er under- eller overrepræsenterede blandt respondenterne i forhold til vores medlemmer. 2 Det er påfaldende, at medlemstallet i denne gruppe er lavere en respondenttallet. Det skyldes sandsynligvis, at vores privat ansatte medlemmer med ledelsesansvar i de fleste tilfælde ikke er korrekt registreret i medlemssystemet. 3 Det samlede antal respondenter i tabel 4 er højere end antal respondenter, der har gennemført besvarelse i tabel 2. Det skyldes, at tabel 4 også medtager respondenter med delvise besvarelser. Side 6 af 66

8 eller været i kontakt med foreningen endnu. Og dels er der grund til at tro, at de studerende er overrepræsenterede i medlemssystemet, da vores erfaring tilsiger, at det især er i forbindelse med overgangen fra studieliv til arbejdsliv, at medlemmerne ikke opdaterer deres oplysninger i medlemssystemet. Pensionisterne er den næstmest underrepræsenterede medlemsgruppe med 3,48 procent. Vi antager, at det skyldes især to ting: Dels gør pensionisterne kun i lav grad brug af foreningen, og dels gør de i lavere grad brug af deres . Når alt dette er sagt, er det vigtigt at påpege, at beskæftigelsesoplysningerne i vores medlemssystem er forbundet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, og skal derfor tages med et forbehold. Korrektheden af beskæftigelsesoplysningerne i medlemssystemet afhænger i mange tilfælde af, at vores medlemmer aktivt logger sig ind i medlemssystemet og foretager ændringer i forbindelse med, at deres beskæftigelsessituation ændrer sig. Vi ved fra vores kontakt med medlemmerne, at de ofte ikke får dette gjort, og når vi opdager det, opfodrer vi dem til at ændre informationerne, eller vi gør det for dem. Usikkerheden er åbenlys, når vi ser på antallet af respondenter, som er privat ansatte med ledelsesansvar. 51 af respondenterne tilhører således den beskæftigelsesgruppe, mens der i vores medlemssystem kun er 32 i den gruppe. Vores tidligere nævnte antagelse om, at medlemmer, der hyppigt er i kontakt med foreningen, er overrepræsenterede blandt respondenterne, er også relevante at have in mente, for så vidt angår medlemmer, der er politisk aktive og medlemmer, der har været involverede i løbet af Vi forventer derfor, at begge grupper er overrepræsenterede. Det er svært at sige, hvilke og hvor store implikationer, der kan være af, at nogle grupper er henholdsvis over- og underrepræsenterede. Dette afhænger mestendels af, om tilfredshedsniveau (til dels) er et resultat af, hvilken medlemsgruppe man tilhører. Hvorvidt det er tilfældet, vil rapporternes analyser gøre os klogere på. Tilfredshedsskala og indeks I undersøgelsen har respondenterne angivet deres tilfredshed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. I rapporten opstiller vi tre typer af opgørelser på baggrund af tilfredshedsskalaen. Den første type opgørelse viser, hvor mange procent af respondenterne, der har angivet forskellige tilfredshedsniveauer. I anden type opgørelse grupperer vi tilfredshedsniveauerne i tre grupper, hvor værdierne 1-3 udgør gruppen Lav tilfredshed, værdierne 4-7 udgør gruppen Middel tilfredshed og værdierne 8-10 udgør gruppen Høj tilfredshed. Ved at gruppere værdierne i tre grupper, reducerer vi kompleksiteten i besvarelserne og får et lettere overblik over resultaterne (som derfor naturligvis også mister nuancer). I den tredje type opgørelse er svarene blevet omregnet til en skala fra 0 til 100, i det følgende kaldet indeks. Hvis et medlem har angivet 1 på en tilfredshedsskala, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnet det til 11,11. Tabel 5 nedenfor viser den fulde omregningstabel. Side 7 af 66

9 Tabel 5. Omregning fra tilfredshedsskala til indeks b. Værdi på tilfredshedsskala Værdi i indeks , , , , , , , , Omregningen gør det muligt, at udregne indeksværdier på en skala fra indekspoint. Indekstallene er hensigtsmæssige af flere grunde. Dels bliver det muligt at registrere mindre udsving i tilfredsheden. Dels hjælper indekstallet med at reducere kompleksiteten og hjælper med at frembringe overskuelige og ikke mindst sammenlignelige resultater. Ved at bruge indeksskalaen har vi således mulighed for, på en overskuelig måde, at sammenligne tilfredshedsniveauer både ydelsestyper og medlemsgrupper imellem. Skalaen anvendes desuden af MSI Research, der gennemfører medlemsundersøgelser for en række andre faglige medlemsorganisationer i AC-familien. Eksempelvis DJØF, IDA og JA. Ved at anvende skalaen, har vi mulighed for at sammenligne vores medlemmers generelle tilfredshedsniveau med det generelle tilfredshedsniveau blandt lignende organisationers medlemmer 4. I forbindelse med tolkning af indeksværdierne anvender MSI en kategorisering, som fremgår af tabel 6 nedenfor. Tabel 6. Tolkning af resultaterne c Point Meget høj tilfredshed Point Høj tilfredshed Point Middel tilfredshed Point Lav tilfredshed Under 50 Point Meget lav tilfredshed Opbygning af undersøgelsen Respondenterne er indledningsvist blevet bedt om at angive deres generelle tilfredshed med deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. Dette har vi spurgt til, da det er væsentligt at få information om, hvordan medlemmerne generelt opfatter foreningens ydelser. Spørgsmålet afdækker holdninger om os - eller vores renomme, kan man sige. 4 Dog med enkelte metodiske forbehold, som beskrives i afsnit 1.4. Side 8 af 66

10 Herefter er respondenterne blevet bedt om at angive deres beskæftigelsessituation. Respondenter, der er hhv. offentlige eller privat ansatte uden ledelsesansvar, er herefter blevet spurgt om, hvorvidt de har en tillidsrepræsentant, samt om, hvorvidt de selv er tillidsrepræsentant eller suppleant til tillidsrepræsentant. Herefter er respondenterne blevet bedt om at angive hvorvidt de i løbet af 2014 har gjort brug af en række serviceydelser. De serviceydelser, som respondenterne er blevet præsenteret for, udgør tilsammen langt størstedelen af de serviceydelser, man som medlem tilbydes af Dansk Psykolog Forening. Når respondenterne i undersøgelsen har svaret ja til, at de har gjort brug af en serviceydelse, er de blevet bedt om at angive deres tilfredshed med serviceydelsen på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavest mulige tilfredshed og 10 er højest mulige tilfredshed. Efterfølgende er respondenterne blevet bedt om at angive, hvorvidt de i løbet af 2014 har været fagligt eller politisk aktive i foreningen, samt om de har været involveret i udvikling eller gennemførsel af arbejde i foreningen, og i hvor høj grad respondenten mener, sidstnævnte har givet værdi for dennes medlemskab. Til sidst er respondenterne blevet bedt om at angive deres tilfredshed på baggrund af deres samlede erfaringer og oplevelser med Dansk Psykolog Forening i 2014 på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavest mulige tilfredshed og 10 er højest mulige tilfredshed. Det har været muligt at skrive kommentarer i forbindelse med alle spørgsmål i undersøgelsen. Dels med det formål at åbne for ventilen, så respondenten har fået mulighed for at komme af med kommentarer hele vejen igennem undersøgelsen. Og dels for at supplere talmaterialet med mere kvalitative data, der kan bidrage til forklaringen af medlemmernes tilfredshed eller utilfredshed. Kommentarerne indgår ikke i denne rapport. Der henvises til Projekt Medlemsservices hovedundersøgelse, nemlig den kvalitative undersøgelse, der blandt andet bygger på kommentar-materialet. De enkelte medlemsgrupper er kun blevet bedt om at forholde sig til de serviceydelser, som de har haft adgang til i løbet af Eksempelvis er det kun de selvstændige medlemmer, der har haft adgang til arbejdsgiverrådgivning, og kun de privatansatte, der har haft adgang til kontraktgennemgang. Pensionistgruppen er blevet bedt om at forholde sig til alle serviceydelser, for at indfange vurderinger fra de, der er gået på pension i løbet af Der er en risiko for, at der er forskel på vores forståelse af afgrænsningen af de enkelte serviceydelser og respondentens opfattelse af afgrænsning af de enkelte serviceydelser. Det kan altså være, at respondenten svarer på en anden serviceoplevelse, end den vi ønsker at måle på. Se alle spørgsmålsformuleringer i rapportens appendiks. Opbygning af rapporten Rapporten starter med et afsnit om respondenternes generelle tilfredshed med Dansk Psykolog Forening og en række afsnit om respondenternes brug af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser. Derefter ser vi nærmere på forskellene mellem tilfredshedsniveauer. Dels forskellene mellem de enkelte serviceydelser og dels forskellene på de enkelte medlemsgrupper. Derefter sammenligner vi den generelle medlemstilfredshed med tilfredsheden med de enkelte ydelser, og vi ser på medlemmernes tilfredshed på baggrund af samlede erfaringer og oplevelser med foreningen i Derefter sætter vi fokus på, hvad der kendetegner de utilfredse medlemmer. Til sidst sætter vi fokus på medlemmer, der har været aktive eller er blevet inddraget i foreningens arbejde. Det meste af rapportens indhold er af beskrivende karakter, men i nogle tilfælde præsenterer rapporten også mulige forklaringer på eksempelvis forskellige i tilfredshedsniveauer. Side 9 af 66

11 1. Den generelle tilfredshed med medlemsskabet af Dansk Psykolog Forening I dette afsnit gengiver vi resultaterne for respondenternes generelle tilfredshed med deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. Respondenterne er blevet bedt om at angive deres tilfredshed på en skala fra 1-10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds. 1.1 Tilfredshedsfordeling blandt alle respondenter Figur 1 og 2 viser henholdsvis den antalsmæssige og procentvise fordeling af respondenter efter tilfredshedsniveau. Figur 1. Fordeling af respondenter på tilfredshedsniveauer, antal Figur 2. Fordeling af respondenter på tilfredshedsniveau, procent Figurerne viser, at næsten en fjerdedel af respondenterne angiver et tilfredshedsniveau på 5. Der er væsentligt flere respondenter, der har angivet 5 som tilfredshedsniveau end øvrige niveauer. En del af respondenterne, der har angivet værdien 5, har givetvis gjort op, at det er den værdi, deres opfattelse af foreningen kan værdisættes til. Men hos en del af respondenterne kan en angivelse af værdien 5 også være et udtryk for, at de ikke umiddelbart har en positiv eller negativ opfattelse forbundet med deres medlemskab af foreningen og derfor vælger det mest neutrale niveau. Nogle respondenter opfatter måske endda værdien 5 som en Hverken/eller eller Ved ikke -værdi 5. 5 Der følges op på dette metodeissue i afsnit 1.4. Side 10 af 66

12 Figurerne viser desuden, at respondenterne fordeler sig over hele skalaen, og vi har dermed både medlemmer, der er meget tilfredse og medlemmer, der er meget utilfredse. Der er dog tilnærmelsesvist tale om en normalfordeling, hvor der er flest respondenter, der angiver en af middelværdierne og færre respondenter, der angiver en af de helt høje eller helt lave værdier. Figur 3. Fordeling af respondenter i tilfredsgrupper, procent. Høj (8, 9, 10) 24 Middel (4, 5, 6, 7) 57 Lav (1, 2, 3) Figur 3 viser fordelingen af respondenter i tre tilfredshedsgrupper. Cirka en fjerdedel af respondenterne (24 procent) har en høj tilfredshed med deres medlemskab af foreningen, over halvdelen af medlemmerne (57 procent) har en middel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen, og under en femtedel af medlemmerne (19 procent) har en lav tilfredshed med deres medlemskab af foreningen. 1.2 Tilfredshedsfordeling efter respondenternes beskæftigelsessituation I dette afsnit ser vi på respondenternes generelle tilfredshed med deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening alt efter, hvilken beskæftigelsesgruppe, de tilhører. I de første tre figurer ser vi, hvor stor en del af de enkelte beskæftigelsesgrupper, der har en hhv. lav, middel og høj generel tilfredshed med deres medlemskab Figur 4. Procentandel med lav generel tilfredshed med medlemskab (1,2,3) efter beskæftigelsessituation. Arbedssøgende Pensionist Studerende Privat ansat med ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat uden ledelsesansvar Selvstændig uden ydernummer Selvstændig med ydernummer Figur 4 viser, hvor stor en procentandel af de enkelte medlemsgrupper, der har en lav generel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen. Figuren viser, at der er relativt stor forskel på, hvor stor en del af de enkelte medlemsgrupper, der har en lav tilfredshed. Side 11 af 66

13 Hos fem af grupperne er andelen af respondenter med lav tilfredshed på mellem 16 og 20 procent. Men de sidste fire medlemsgrupper skiller sig ud. Nemlig de studerende, pensionisterne, de offentlig ansatte med ledelsesansvar og de selvstændige uden ydernummer. Det er blandt de studerende og pensionisterne, hvor den mindste andel af gruppen har en lav generel tilfredshed med medlemsskabet (hhv. 6 og 9 procent). Og det er blandt de offentlig ansatte med ledelsesansvar og de selvstændige uden ydernummer, hvor den største andel af gruppen har en lav generel tilfredshed med medlemsskabet (hhv. 32 og 26 procent). Figur 5. Procentandel med middel generel tilfredshed med medlemskab (4,5,6,7) efter beskæftigelsessituation. Arbedssøgende Pensionist Studerende Privat ansat med ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat uden ledelsesansvar Selvstændig uden ydernummer Selvstændig med ydernummer Figur 5 viser hvor stor en procentandel af de enkelte medlemsgrupper, der har en middel generel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen. Figuren viser, at seks af de ni grupper ligger tæt på hinanden i og med, at andelen af de med middel generel tilfredshed ligger på mellem 53 procent og 58 procent. Tre grupper skiller sig ud. Pensionisterne, hvor det kun er 47 procent inden for gruppen, der har en middel generel tilfredshed. Og de privat ansatte med ledelsesansvar og de offentlig ansatte uden ledelsesansvar, hvor det er hhv. 65 procent og 60 procent inden for gruppen, der har en middel generel tilfredshed. Side 12 af 66

14 Figur 6. Procentandel med høj generel tilfredshed med medlemskab (8,9,10) efter beskæftigelsessituation. Arbedssøgende Pensionist Studerende Privat ansat med ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat uden ledelsesansvar Selvstændig uden ydernummer Selvstændig med ydernummer Figur 6 viser, hvor stor en procentandel af de enkelte medlemsgrupper, der har en høj generel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen. Figuren viser, at der er relativt stor forskel på, hvor stor en del af de enkelte medlemsgrupper, der har en høj tilfredshed. Hos fem af grupperne er andelen af respondenter med høj tilfredshed på mellem 20 og 25 procent. Men de sidste fire medlemsgrupper skiller sig ud. Nemlig de arbejdssøgende, de studerende, pensionisterne og de offentlig ansatte med ledelsesansvar. Det er blandt de offentlig ansatte med ledelsesansvar, hvor den mindste andel af gruppen har en høj generel tilfredshed med medlemsskabet (14 procent). Og det er blandt de arbejdssøgende, pensionisterne og de studerende, hvor den største andel af gruppen har en høj generel tilfredshed med medlemsskabet (hhv. 29, 43 og 40 procent). Side 13 af 66

15 1.3 Tilfredshed omregnet til indeks I dette afsnit omregner vi 10-punkts tilfredshedsskalaen til indekset, der går fra 0 til 100, og vi sammenligner indekstallet for generelt tilfredshed med medlemskab de forskellige medlemsgrupper imellem. Figur 7. Generel tilfredshed med medlemsskab, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. Alle respondenter Arbedssøgende Pensionist Studerende Privat ansat med ledelsesansvar 51 Offentlig ansat med ledelsesansvar 44 Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat uden ledelsesansvar Selvstændig uden ydernummer Selvstændig med ydernummer Figur 7 viser indekstallet for generel tilfredshed med medlemskab for hhv. alle respondenter og for de forskellige medlemsgrupper. Jo højere indekstallet er, jo højere er tilfredsheden. Jf. tabel 6 i metodeafsnittet, der opstiller kategorier til tolkning af tilfredshedsniveauet indikerer værdi under 50 point meget lav tilfredshed, værdier mellem 50 og 59 point indikerer lav tilfredshed, og værdier mellem 60 og 69 point indikerer middel tilfredshed. Figuren viser, at det samlede indekstal for alle respondenter er 52, hvilket altså tolkes som lav tilfredshed ved anvendelse af MSI s tolkningstabel. Fem af medlemsgrupperne placerer sig i den lave ende af kategorien lav tilfredshed med mellem 50 og 54 point. Der er tale om de arbejdssøgende, privat ansatte med ledelsesansvar, privat ansatte uden ledelsesansvar, offentlig ansatte uden ledelsesansvar og selvstændige med ydernummer. To af medlemsgrupperne, nemlig de offentlig ansatte med ledelsesansvar og de selvstændige uden ydernummer, placerer sig i kategorien meget lav tilfredshed med hhv. 44 og 46 point. En mulig forklaring på, at de selvstændige uden ydernummer adskiller sig negativt fra gennemsnittet kan være, at der i forhold til andre medlemsgrupper er færre serviceydelser i foreningen, som denne gruppe har gavn af. En mulig forklaring på, at de offentlig ansatte med ledelsesansvar har en lav generel tilfredshed kan være, at de har en opfattelse af, at foreningen ikke har tilstrækkelig ekspertise eller ikke har tilstrækkeligt mange serviceydelser på ledelsesområdet. To af medlemsgrupperne, nemlig de studerende og pensionisterne, placerer sig i kategorien middel tilfredshed med hhv. 64 og 63 point. Side 14 af 66

16 Mulige forklaringer på, at de to grupper adskiller sig positivt fra gennemsnittet kan være, at de populært sagt har mindst på spil i den nuværende situation af deres arbejdsliv. Det er desuden de to grupper, der betaler det laveste kontingent, hvilket vi også antager kan have en positiv effekt på tilfredshedsniveauet. 1.4 Indekstal sammenlignet med andre organisationer I dette afsnit sammenligner vi indekstallet for den generelle tilfredshed blandt respondenterne i vores egen medlemsundersøgelse med indekstallene for generelt tilfredshed blandt respondenterne i en række lignende organisationers medlemsundersøgelser. Figur 8. Indeks for tilfredshed i forskellige organisationer, d. Dansk Psykolog Forening MSI Average, AC organisationer MSI Average, samtlige organisationer PLO, 2012 Danske Fysioterapeuter, 2012 IDA, 2011 DJØF, Figur 8 viser, at indekstallet for den generelle tilfredshed med medlemsskabet af Dansk Psykolog Forening ligger mellem 10 og 14 point lavere end tilfredsheden hos de øvrige organisationer, der har fået foretaget en medlemsundersøgelse af MSI. Der kan være en delvis metodisk forklaring på, at Dansk Psykolog Forening adskiller sig fra de øvrige organisationer. For det første er selve spørgsmålsformuleringen ikke enslydende i de forskellige undersøgelser. I en undersøgelse, som MSI har foretaget for PLO i 2012 måles medlemstilfredsheden ved hjælp af følgende spørgsmål: På baggrund af dine samlede erfaringer med Praktiserende Lægers Organisation, hvor tilfreds er du så alt i alt?. I Danske Fysioterapeuters medlemsundersøgelse foretaget af MSI samme år, er spørgsmålsformuleringen enslydende. I IDA s medlemsundersøgelse fra 2011 foretaget af MSI måles medlemstilfredsheden ved hjælp af følgende spørgsmål: Hvor tilfreds er du alt i alt med dit medlemskab af IDA?. I vores egen undersøgelse er spørgsmålsformuleringen Hvordan er din generelle tilfredshed med dit medlemskab af Dansk Psykolog Forening?. For det andet adskiller svarmulighederne sig i vores undersøgelse fra de øvrige organisationers undersøgelser. Det er den samme tilfredshedsskala, der benyttes, nemlig 1-10-skalaen. Men i de øvrige undersøgelser har respondenterne haft mulighed for at vælge svarmuligheden Ved ikke i stedet for et tal på skalaen. Som vi så i figur 2 på side 11, er der hele 24 procent af respondenternes i vores medlemsundersøgelse, der angiver værdien 5 på tilfredshedsskalaen. Hvis vi antager, at en del af de, der vælger værdien 5 i stedet ville vælge Ved ikke, hvis muligheden var tilgængelig, kan det bidrage til forklaringen på den forholdsvis store forskel på den generelle tilfredshed i vores undersøgelse og de øvrige Side 15 af 66

17 medlemsundersøgelser. Det skyldes, at værdien 5 jf. tabel 5 i metodeafsnittet omregnes til værdien 44,44 på indeksskalaen. Så vidt vi ved, på baggrund af at have læst metodiske beskrivelser i MSI s rapporter, har MSI ikke værdisat besvarelsen Ved ikke. Hvis en del af de respondenter, der har valgt værdien 5 i vores undersøgelse, i stedet havde valgt Ved ikke, ville de ikke trække indekstallet ned, og vores indekstal ville være højere. For at teste, hvor stor en del af forskel, denne metodiske variation kan forklare, har vi forsøgsvist lavet en udregning af indekstallet, hvor vi har fjernet alle de respondenter, der har angivet værdien 5 på tilfredshedsskalaen. Det får det samlede indekstal til at stige fra 52 til 54, altså med to indekspoint. Så selv om der er en mulighed for, at vi kan forklare noget af forskellen med den metodiske variation, er der altså stadigvæk lang vej mellem tilfredshedsniveauet hos os og til de andre organisationers. Side 16 af 66

18 2. Anvendelse af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser I dette afsnit gengives resultaterne for respondenternes anvendelse af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser, som de gør brug af gennem deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. For hver af serviceydelserne er respondenterne blevet bedt om at angive, hvorvidt de har gjort brug af ydelsen i løbet af De, der svarer, at de har gjort brug af ydelsen, er blevet bedt om at angive deres tilfredshed med ydelsen på en skala fra 1-10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds. Undersøgelsen giver os ikke viden om, hvor mange gange respondenterne i løbet af 2014 har gjort brug af de enkelte serviceydelser. 2.1 Forhandling Respondenterne er blevet spurgt, om de i løbet af 2014 har fået hjælp i forbindelse med en forhandling, eksempelvis i forbindelse med fratrædelse eller lønforhandling. De der har svaret ja, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. De selvstændige psykologer med og uden ydernummer har ikke skullet forholde sig til denne serviceydelse. I undersøgelsen er der særskilt spurgt ind til, om respondenterne har fået hjælp fra deres tillidsrepræsentant, hvilket afsnit 2.2 omhandler. Der er dog alligevel en mulighed for, at de respondenter, der angiver, at de har fået hjælp til forhandling, refererer til hjælp fra en tillidsrepræsentanten og ikke fra en medarbejder i sekretariatet Så mange har gjort brug af hjælp i forbindelse med forhandling Herunder ser vi på, hvor stor en andel af respondenterne, der har gjort brug af hjælp i forbindelse med en forhandling. Der er i alt 466 respondenter, der har gjort brug af hjælp i forbindelse med en forhandling. Figur 9. Procentandel der har fået hjælp i forbindelse med en forhandling i løbet af 2014 efter beskæftigelsessituation. Arbejdssøgende 22 Pensioneret 4 Privat ansat med ledelsesansvar 20 Offentligt ansat med ledelsesansvar 34 Privat ansat uden ledelsesansvar 26 Offentligt ansat uden ledelsesansvar 29 Alle Figur 9 viser, at 24 procent af de respondenter, der kan gøre brug af foreningens hjælp til forhandling, har gjort det i løbet 2014, svarende til i alt 466 respondenter. Det er blandt pensionerede medlemmer, at færrest har gjort brug af hjælp til forhandling. Forklaringen på, at 4 procent af de pensionerede medlemmer angiver, at de har fået hjælp til en forhandling er sandsynligvis, at de på svartidspunktet var gået på pension, men at de stadig var erhvervsaktive i løbet af Side 17 af 66

19 Det er blandt de offentlig ansatte medlemmer, at flest har fået hjælp til en forhandling. Hhv. 34 procent blandt de med ledelsesansvar (50 respondenter) og 29 procent blandt de uden ledelsesansvar (327 respondenter). Færre af de privatansatte medlemmer har gjort brug af hjælp til forhandling, nemlig 26 procent af de privatansatte uden ledelsesansvar (53 respondenter) og 20 procent af de privatansatte med ledelsesansvar (10 respondenter). Dette skyldes bl.a. at vi ikke forhandler løn for privatansatte, da kulturen på det private arbejdsmarked er anderledes end på det offentlige. 22 procent af de arbejdssøgende har gjort brug af hjælp til forhandling (17 respondenter) Tilfredshed med hjælp i forbindelse med en forhandling I dette afsnit gengiver vi respondenternes tilfredshed med den hjælp, de har fået i forbindelse med forhandling i Figur 10. Tilfredshed med hjælp til forhandling, fordeling af respondenter på tilfredshedsniveau, procent Figur 10 viser, at respondenterne fordeler sig over hele tilfredshedsskalaen, og at der ikke er tale om en normalfordeling. Flest respondenter ligger i den positive ende af skalaen. Figur 11. Procentvis fordeling af respondenter i tilfredshedsgrupper. Høj (8, 9, 10) 41 Middel (4, 5, 6, 7) 33 Lav (1, 2, 3) Figur 11 viser fordelingen af respondenter i tre tilfredshedsgrupper. 41 procent af respondenterne har en høj tilfredshed med den hjælp de har fået i forbindelse med forhandling i procent af medlemmerne har en middel tilfredshed med hjælpen. 26 procent har en lav tilfredshed med hjælpen. Side 18 af 66

20 Figur 12. Tilfredshed med hjælp til forhandling, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. Alle respondenter 57 Arbedssøgende Pensionist Privat ansat med ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar 53 Privat ansat uden ledelsesansvar 68 Offentlig ansat uden ledelsesansvar Figur 12 viser indekstallet for tilfredshed med hjælp til forhandling for hhv. alle respondenter og for de forskellige medlemsgrupper, der kan gøre brug af den serviceydelse. Indekstallet for alle respondenter, der har gjort brug af hjælp til en forhandling er 57, hvilket kategoriseres som lav tilfredshed. Indekstallet for fire af medlemsgrupperne ligger i kategorien middel tilfredshed. Der er tale om arbejdssøgende (62), pensionisterne (64), de privat ansatte med ledelsesansvar (60) og de privat ansatte uden ledelsesansvar, der har det højeste indekstal på 68, og dermed er den medlemsgruppe, der er mest tilfredse med hjælpen, de har fået til forhandling i Indekstallet for to af medlemsgrupperne ligger i kategorien lav tilfredshed. Der er tale om hhv. de offentlig ansatte uden ledelsesansvar (56) og de offentlig ansatte med ledelsesansvar (53). En enkelt af medlemsgrupperne, nemlig de studerende, ligger i den nederste tilfredshedskategorierne meget lav tilfredshed med et indekstal på 33. En forklaring herpå kan være, at ydelsen forhandling ikke er målrettet denne gruppe, som fortrinsvis modtager rådgivning og kun i særlige situationer hjælp til forhandling. Ingen af grupperne placerer sig således i kategorien Høj tilfredshed med hjælp til forhandling. Side 19 af 66

21 2.2 Tillidsrepræsentant De offentlig ansatte og privat ansatte respondenter uden ledelsesansvar er blevet spurgt, hvorvidt de har en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads. De respondenter, der har svaret ja, er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af 2014 har gjort brug af deres tillidsrepræsentant, eksempelvis i forbindelse med sparring om arbejdsforhold, hjælp til forhandling af løn eller hjælp til forhandling af andre vilkår. De der har gjort brug af deres tillidsrepræsentant, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen Har du en tillidsrepræsentant på dit arbejde? Herunder ser vi på, hvor stor en andel, der har en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads. De to medlemsgrupper, der er blevet spurgt, er privat ansatte uden ledelsesansvar og offentlig ansatte uden ledelsesansvar. Figur 13. Har du en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads? Procentfordeling efter beskæftigelsessituation. Ved ikke Nej Ja Ja, jeg er selv tillidsrepræsentant eller suppleant til tillidsrepræsentant Alle Offentlig ansat uden ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Figur 13 viser, at 57 procent af de offentlig ansatte respondenter har en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads, mens det kun er 31 procent af de privat ansatte respondenter. Figuren viser også, at 11 procent af de offentlig ansatte respondenter angiver, at de selv er tillidsrepræsentanter eller suppleant til tillidsrepræsentant, mens 5 procent af de privat ansatte angiver det samme. Da vi ved, at det ikke er så stor en andel af vores lønmodtagermedlemmer, der besidder en post som tillidsrepræsentant eller suppleant, kan vi sige med sikkerhed, at tillidsrepræsentanter og suppleanter er overrepræsenterede i medlemsundersøgelsen Brug af tillidsrepræsentant I dette afsnit gengiver vi resultaterne for brugen af tillidsrepræsentant blandt de medlemmer, der har en tillidsrepræsentant. Der er i alt 390 respondenter, der har fået hjælp af deres tillidsrepræsentant i løbet af Side 20 af 66

22 Figur 14. Procentandel der har gjort brug af deres tillidsrepræsentant i løbet af 2014 efter beskæftigelsessituation. Privat ansat uden ledelsesansvar 39 Offentligt ansat uden ledelsesansvar Alle Figur 14 viser, at 48 procent af de offentlig ansatte, der har en tillidsrepræsentant, har gjort brug af vedkommende i løbet af 2014 (360 respondenter). Hos de privat ansatte, der har en tillidsrepræsentant, er der tale om 39 procent (28 respondenter) Tilfredshed med brug af tillidsrepræsentant Nedenfor ser vi på tilfredsheden med den hjælp, som respondenterne har fået fra deres tillidsrepræsentant i løbet af Figur 15. Tilfredshed med hjælp fra tillidsrepræsentant, fordeling af respondenter på tilfredshedsniveau, procent Figur 15 viser, at respondenterne fordeler sig over hele tilfredshedsskalaen, og at der ikke er tale om en normalfordeling. Flest respondenter ligger i den positive ende af skalaen. Figur 16. Fordeling af respondenter i tilfredshedsgrupper, procent. Høj (8, 9, 10) 53 Middel (4, 5, 6, 7) 33 Lav (1, 2, 3) Figur 16 viser fordelingen af respondenter i tre tilfredshedsgrupper. 53 procent af respondenterne har en høj tilfredshed med den hjælp de har fået af deres tillidsrepræsentant i procent af medlemmerne har en middel tilfredshed med hjælpen. 14 procent har en lav tilfredshed med hjælpen. Side 21 af 66

23 Figur 17. Tilfredshed med hjælp fra tillidsrepræsentant, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. Alle respondenter 66 Privat ansat uden ledelsesansvar 72 Offentlig ansat uden ledelsesansvar Figur 17 viser indekstallet for tilfredshed med hjælp fra tillidsrepræsentantener for hhv. alle respondenter, der har gjort brug af hjælpen og for de enkelte medlemsgrupper, der har gjort brug af hjælpen. Indekstallet for alle respondenter, der har gjort brug af hjælp fra en tillidsrepræsentant er 66, hvilket kategoriseres som middel tilfredshed. Indekstallet for privat ansatte uden ledelsesansvar er 72, hvilket kategoriseres som høj tilfredshed. Indekstallet for offentlig ansatte uden ledelsesansvar er 65, hvilket kategoriseres som middel tilfredshed. Side 22 af 66

24 2.3 Rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde Alle medlemsgrupper er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af 2014 fået svar på spørgsmål eller rådgivning fra en af foreningens ansatte via mail, telefon eller fysisk møde. Eksempelvis inden for følgende emner: løn- og ansættelsesforhold, aktindsigt, klagevejledning, tavshedspligt, sygdom, barsel eller selvstændig virksomhed. De, der har gjort brug af rådgivningen, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen Brug af rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde I dette afsnit gengiver vi resultaterne for brugen af rådgivning og svar på spørgsmål blandt respondenterne. Der er i alt 949 respondenter, svarende til 36 procent af respondenterne, der har fået rådgivning eller svar på spørgsmål via mail, telefon eller fysisk møde i løbet af Figur 18. Procentandel der har fået svar på spørgsmål eller rådgivning via mail telefon eller fysisk møde i løbet af 2014 efter beskæftigelsessituation. Arbejdssøgende Pensioneret Studerende Privat ansat med ledelsesansvar Offentligt ansat med ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Offentligt ansat uden ledelsesansvar Selvstændig uden ydernummer Selvstændig med ydernummer Alle Figur 18 viser, at der mellem de fleste medlemsgrupper ikke er stor forskel på, hvor stor en andel, der har fået rådgivning eller svar på spørgsmål. De studerende og pensionisterne skiller sig ud, og blandt begge grupper er der således kun 8 procent, der har gjort brug af denne serviceydelse. Blandt de offentlig ansatte med ledelsesansvar, privat ansatte og offentlig ansatte uden ledelsesansvar og de selvstændige med og uden ydernummer er det mellem 39 og 42 procent, der har gjort brug af serviceydelsen. De privat ansatte med ledelsesansvar ligger lavere med 31 procent, og de arbejdssøgende ligger højere med 44 procent Tilfredshed med rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde Nedenfor ser vi på tilfredsheden med den rådgivning, som respondenterne har fået via mail, telefon eller fysisk møde i løbet af Side 23 af 66

25 Figur 19. Tilfredshed med svar på spørgsmål eller rådgivning, fordeling af respondenter på tilfredshedsniveau, procent Figur 19 viser, at respondenterne fordeler sig over hele tilfredshedsskalaen, og at der ikke er tale om en normalfordeling. Flest respondenter ligger i den positive ende af skalaen. Figur 20. Procentvis fordeling af respondenter i tilfredshedsgrupper. Høj (8, 9, 10) 48 Middel (4, 5, 6, 7) 35 Lav (1, 2, 3) Figur 20 viser fordelingen af respondenter i tre tilfredshedsgrupper. 48 procent af respondenterne har en høj tilfredshed med den rådgivning de har fået i procent af medlemmerne har en middel tilfredshed med hjælpen. 18 procent har en lav tilfredshed med hjælpen. Figur 21. Tilfredshed med svar på spørgsmål eller rådgivning, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. Arbejdssøgende 59 Pensionist Studerende Privat ansat med ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar 56 Privat ansat uden ledelsesansvar 69 Offentlig ansat uden ledelsesansvar Selvstændig uden ydernummer Selvstændig med ydernummer 67 Alle Side 24 af 66

26 Figur 21 viser indekstallet for tilfredshed med rådgivning for hhv. alle respondenter, der har gjort brug af rådgivning og for respondenter i de enkelte medlemsgrupper, der har gjort brug af rådgivning. Indekstallet for alle respondenter, der har gjort brug af rådgivning er 62, hvilket kategoriseres som middel tilfredshed. Tre af medlemsgrupperne har et indekstal, der ligger i den øverste del af kategorien lav tilfredshed. Der er tale om de offentlig ansatte med ledelsesansvar (56), de selvstændige uden ydernummer (59) og de arbejdssøgende (59). Indekstallet for fire af medlemsgrupperne ligger i kategorien middel tilfredshed. Der er tale om selvstændige med ydernummer (67), offentlig ansatte uden ledelsesansvar (61), privat ansatte uden ledelsesansvar (69) og de pensionerede (67). Indekstallet for to af medlemsgrupperne ligger i kategorien høj tilfredshed. Henholdsvis de privat ansatte med ledelsesansvar(71) og de studerende (70). Side 25 af 66

27 2.4 Kontraktgennemgang De privat ansatte respondenter med og uden ledelsesansvar er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af 2014 har fået foretaget en kontraktgennemgang i forbindelse med deres ansættelse. De, der har fået foretaget en kontraktgennemgang, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen Brug af kontraktgennemgang I dette afsnit gengiver vi resultaterne for brugen af kontraktgennemgang blandt respondenterne. Der er i alt 44 respondenter, der har fået foretaget en kontraktgennemgang i løbet af Det svarer til 17 procent af de respondenter, der har adgang til den serviceydelse. Figur 22. Procentandel der har fået foretaget en kontraktgennemgang i løbet af 2014 efter beskæftigelsessituation. Privat ansat med ledelsesansvar 10 Privat ansat uden ledelsesansvar 19 Alle Figur 22 viser, at 19 procent af de privatansatte uden ledelsesansvar har fået foretaget en kontraktgennemgang i løbet af 2014, mens det kun er 10 procent af de privatansatte med ledelsesansvar Tilfredshed med kontraktgennemgang Nedenfor ser vi på tilfredsheden med hjælp til kontraktgennemgang, som respondenterne har fået i løbet af Figur 23. Tilfredshed med svar på spørgsmål eller rådgivning, fordeling af respondenter på tilfredshedsniveau, procent Figur 23 viser, at respondenterne fordeler sig over hele tilfredshedsskalaen, og at der ikke er tale om en normalfordeling. Flest respondenter ligger i den positive ende af skalaen. Side 26 af 66

28 Figur 24. Fordeling af respondenter i tilfredshedsgrupper, procent. Høj (8, 9, 10) 57 Middel (4, 5, 6, 7) 30 Lav (1, 2, 3) Figur 24 viser fordelingen af respondenter i tre tilfredshedsgrupper. 57 procent af respondenterne har en høj tilfredshed med den kontraktgennemgang de har fået i procent af medlemmerne har en middel tilfredshed med kontraktgennemgangen. 14 procent har en lav tilfredshed. Figur 25. Tilfredshed med kontraktgennemgang ved ansættelse, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. Privat ansat med ledelsesansvar 73 Privat ansat uden ledelsesansvar 67 Alle Figur 25 viser indekstallet for tilfredshed med kontraktgennemgang for hhv. alle respondenter, der har gjort brug af rådgivning og for respondenter i de enkelte medlemsgrupper, der har gjort brug af rådgivning. Indekstallet for alle respondenter, der har gjort brug af kontraktgennemgang er 68, hvilket kategoriseres som middel tilfredshed. De privatansatte med ledelsesansvar ligger i kategorien høj tilfredshed med et indekstal på 73. De privatansatte uden ledelsesansvar ligger i kategorien middel tilfredshed med et indekstal på 67. Side 27 af 66

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2014 Fokus på medlemmernes tilfredshed og loyalitet

Medlemsundersøgelsen 2014 Fokus på medlemmernes tilfredshed og loyalitet Medlemsundersøgelsen 14 Fokus på medlemmernes tilfredshed og loyalitet Hovedrapport for Kost & Ernæringsforbundet August 14 Indhold og forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Sammenfatning af medlemsundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 12 Fokus på hvilke indsatsområder Danske Fysioterapeuter bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet Rapport for Danske Fysioterapeuter Hovedrapport August

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder 3F bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet

Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder 3F bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder 3F bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet Rapport for 3F Hovedrapport November 2012 Indhold og forord Indholdsfortegnelse

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Hjemmepleje Fredericia Kommune Fredericia 2012 beelser: 1.229 Svarprocent: 80,01% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Medlemstilfredshed 2010

Medlemstilfredshed 2010 Medlemstilfredshed 21 November 21 Rapport for Finansforbundet Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Tilfredshed og Loyalitet er og sammenligninger Hvordan skaber

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur...

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur... Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 5 Spørgeskemaet... 6 Målgruppe og frafaldsanalyse... 7 Læsevejledning... 10 Tilfredshed med plejeboligen,

Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 5 Spørgeskemaet... 6 Målgruppe og frafaldsanalyse... 7 Læsevejledning... 10 Tilfredshed med plejeboligen, Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 5 Spørgeskemaet... 6 Målgruppe og frafaldsanalyse... 7 Læsevejledning... 10 Tilfredshed med plejeboligen, samt personlig pleje og praktisk hjælp.. 11 Tilfredshed

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Hem, Lem og Rønbjerg Ældrecentre Antal beelser: Svarprocent: Skive 2015 Side 1 ud af 14 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Trivsel blandt Butiksansatte

Trivsel blandt Butiksansatte Trivsel blandt Butiksansatte Oktober 2001 Disposition Baggrund Samarbejde Datagrundlag Model Resultater Overordnede resultater Detaljerede resultater Baggrund Samarbejde, datagrundlag og model Undersøgelsen

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 20 Svarprocent: 33,90% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015 Fødevarestyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter 8. juni - 29. juni 2015 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-5 Hovedkonklusioner... 6-9 Gennemgang af resultater Service...

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Askov-Malt Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Askov-Malt Skole Antal beelser:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lyngby-Taarbæk Kommune Forældre til børn i SFO Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80,18% Lyngby-Taarbæk 2012 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Lyngby-Taarbæk kommune

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010 Generelle resultater Februar 2011 DATAINDSAMLING & AFRAPPORTERING 2 GENERELT OM METODE OG DATAINDSAMLING Økonomistyrelsens kundetilfredsheds- og effektmåling

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 18 Svarprocent: 54,55% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Industriteknikerudd. Tilfredshed 65,0 Loyalitet 81,6 52,8 Administration og information Rekruttering af elever 54,0 67,8

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015

Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015 Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015 Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015 Udført af Oxford Research A/S Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243) Kundetilfredshedsanalyse: DANAK Kundetilfredshedsanalyse 010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/43) 1 1. Indledning I denne rapport fremlægges resultaterne af kundetilfredshedsanalysen for DANAK foretaget

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Vejen 2015 Dagtilbud Dagplejen Antal beelser: 304 Svarprocent: 50,67% Vejen 2015 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Vejen Kommune har i juni 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere