BØRN OG FOREBYGGELSE. Notat. Praksisændring: Anbringelse af unge på eget værelse

Transkript

1 BØRN OG FOREBYGGELSE Ntat Praksisændring: Anbringelse af unge på eget værelse Resume Praksis ændres i retning af øget brug af anbringelse på eget værelse af unge årige samt ved efterværn p til 23 år. Anbringelsespraksis sker efter følgende principper: Bligerne lejes knkret til den enkelte unge g spredes gegrafisk, så den enkelte unges hverdagsliv har lighed med andre lejeres. Ingen unge anbringes på eget værelse uden den unges samtykke. Anbringelse af unge under 18 år på eget værelse sker sm alt vervejende hvedregel kun med frældremyndighedsindehavers samtykke 1. Udgangspunktet er, at frældremyndighedsindehaver underskriver lejekntrakten fr unge under 18 år. Anbringelse af unge årige kan sker sm led i efterværn 2. Der kan efter en knkret vurdering i den enkelte sag ske anbringelse af unge år på eget værelse, sm førstegangsanbringelser. Overgang til ny praksis Det fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse af kmmunernes praksis med anbringelse af børn g unge på eget værelse fra februar 2016, at det er kendetegnende, at det at flytte på eget værelse har været en frhldsvis lang prces. Og fr de unge, nævner de selv, en hård prces. De unge mellem år der i dag er anbragt i plejefamilier g phldssteder, vil der blive lavet knkret pfølgning på i løbet af september g ktber med henblik på at vurdere, m vergang til anbringelse på eget værelse kunne være en mulighed sm et led i deres udvikling. Unge, der er idømt ungdmssanktin på phldssteder er ikke mfattet af denne gennemgang. Der indledes frhandlinger af lkalaftaler, der i højere grad end i dag tager højde fr afteng weekendarbejde. Persnalesituatinen vurderes knkret, så de nødvendige kmpetencer til pgaven er tilstede. De nuværende lejemål på Olufsgade 13, Herning frventes psagt i takt med, at de nuværende unge fraflytter. Der er 3 måneder psigelsesvarsel. Øknmi Anbringelse på kst- g efterskle: Anbringelse på eget værelse: Anbringelse i plejefamilie: Anbringelse på privat phldssted: kr./år kr./år kr./år kr./år 1 Servicelvens 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr Servicelvens 76, stk

2 Målgruppe Unge i alderen år. De unge er karakteriserede ved i variable grader at have vanskeligheder i frbindelse med adfærdsprblemer, følelsesmæssige belastninger, scial angst, misbrug g er fte ressurcesvage både ift. egne kmpetencer, men gså ift. deres netværk. Ngle af de unge har udviklet verlevelsesstrategier, sm har været nyttige fr dem i deres møde med mverdenen, men sm på længeres sigt kan være uhensigtsmæssige. De unge anbringes på eget værelse, såfremt knfliktniveauet i hjemmet er så højt, at det ud fra en faglig vurdering vurderes at være påkrævet. Det kan f.eks. være unge, der kmmer tilbage fra efterskle eller udsluses fra et tidligere anbringelsesfrhld i plejefamilie eller phldssted, sm et led i vergangen til et selvstændigt vksenliv. Det vil ftest være sm et led i et planlagt udviklingsfrløb. Perspektivering Ankestyrelsen har senest i 2016 undersøgt kmmunernes praksis med anbringelse af børn g unge på eget værelse fra februar Jf. Ankestyrelsen er den typiske prfil på en ung på eget værelse 17 år, kvinde, førstegangsanbragt g anbragt på eget værelse i p til t år. Enkelte kmmuner bruger i dag anvendelsesfrmen mere knsekvent fr målgruppen 16-22, f.eks. Syddjurs Kmmune. Frdele ved at anbringe på eget værelse I verensstemmelse med Herningmdellen giver anbringelse på eget værelse mulighed fr at arbejde med den unge i nærmiljøet, tæt på hverdagslivet g frberede den unge til vksenlivet. Den unge vil have mulighed fr at danne et lkalt netværk, sm der kan byges videre på ind i vksenlivet. Der kan skabes r mkring den unge ift. familiære knflikter. Anbringelse på eget værelse er en mindre indgribende franstaltning fr den unge, hvr de ikke bliver udfrdret af alt fr snævre rammer. Dermed kan det blive nemmere at mtivere den unge g dermed undgå tvang. Den har en lav mkstning sammenlignet med andre franstaltninger g kan have gd effekt. Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at fr den unge kan anbringelse på eget værelse styrke erkendelse m at tage ansvar fr sin tilværelse g styrke selvpfattelsen. Undersøgelsen peger på, at det fr mange unge er kendetegnende, at det at flytte på eget værelse har været en frhldsvis lang prces. Og fr de unge, nævner de selv, en hård prces. Risik ved at anbringe på eget værelse Ankestyrelsens praksisundersøgelse peger på, at der er en risik fr, at værelset/ lejligheden bliver et phldssted fr andre unge med prblemer, g fr at den unge risikerer at blive ensm. Overvurdering af den unges mdenhed/ psykiske tilstand kan medfører risik fr at tabe den unge, idet der er mindre psyn med den unge, g negativ udvikling ikke pdages i tide. Eget værelse er en privat blig, g det er ikke muligt fr en støttekntaktpersn at få adgang til bligen, uden den unges accept. Ved mistanke m at en ung er til fare fr sig selv eller andre på eget værelse, tilkaldes plitiet, såfremt den unge ikke giver s lv til at kmme ind

3 Værelser til brug fr anbringelse Der bliver indgået lejeaftaler fr hver enkelt anbringelse. Det betyder, at der sm udgangspunkt ikke er et beredskab af bliger reserveret til frmålet. Fr unge under 18 år er det sm udgangspunkt frældremyndighedshaver, der underskriver lejekntrakten. Undtagelsesvist - i situatiner hvr frældremyndighedsindehaver ikke vil medvirke - vil kmmunen indgå lejekntrakten. Udgift til depsitum g etablering påhviler kmmunen. Udgangspunktet er private lejemål i f.eks. private ungdmsbliger, lejet værelse i privat blig g lignende. Det kan være lejet værelse hs tidligere plejefamilie. Almene ungdmsbliger vil blive anvendt i et vist mfang efter gældende regler g nærmere aftale med bligselskaberne. Støttefranstaltning g indsatsniveauer Den hyppigste støttefranstaltning til en ung på eget værelse, er tilknytning af en fast kntaktpersn. I ganske få tilfælde kan der være tale m, at der ikke er støtte ud ver anbringelsen. Almindelig indsats (ca. 5 timer ugentlig) Målgruppen: Unge der kmmer direkte fra phldssteder, plejefamilier, efterskle mv. sm ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Unge med misbrugsadfærd. Der arbejdes i den første peride med en afklaring, hvr behandlingsgrundlaget fr videre behandling undersøges, vurderes g hvr indsatsen gså indehlder et arbejde fr at få etableret en bæredygtig kntakt. I afklaringen indgår en række videns baserede dialg- g interviewrienterede værktøjer. Disse anvendes både sm grundlag fr den knkrete behandling, g sm et værktøj til at kunne anskueliggøre udviklingen hs de unge, individuelt g gruppevis. Der fregår en netværksafdækning via mindmapping eller netværksdiagrammer. Unge, der er i et uddannelses- eller beskæftigelsesfrløb g sm udviser stabilitet hermed tilbydes almindelig indsats. Høj indsats (ca. 8 timer ugentligt) Målgruppen er sm verfr (almindelig indsats) men uden stabilitet i et fremmøde i et uddannelses- g beskæftigelsesfrløb. Den scialpædaggiske indsats består af 3 faser, sm unge-teamet vil tage udgangspunkt i: Den indledende fase, hvr der vil være fkus på etablering af en relatin til den unge g på psamling g analyse af de karakteristika hs den unge, der kan angive hvr der i en efterfølgende peride skal tages fat. Denne peride afsluttes med et pfølgningsmøde efter 4 uger, hvr vi redegør fr arbejdet med at pnå kntakt til den unge, g fr de bservatiner, vi har gjrt. Der laves i samarbejde med rådgiver mål fr indsatsen Arbejdsfasen, hvr indsatsen centrerer sig m de pstillede mål, g aftalte behandlingsmål fr indsatsen, hvr den unge har brug fr støtte g evt. behandling. Fasen mfatter såvel rådgivning sm en frtløbende g kntinuerlig indsats i frm af samta

4 ler, refleksin, psamling af erfaring, gennemgang af dilemmaer g knkret indsats. Den knkrete indsats kan udmønte sig i frhld til jbsøgning, jbafklaring, administratin af øknmiske frhld, administratin af egen sundhed mv. Arbejdsfasen kan strække sig ver flere frløb. Længden på et frløb er nrmalt ca. 8 mdr. men kan fastsættes til at være krtere, hvis der er enighed herm. Afslutningsfasen, hvr de pnåede kmpetencer hs den unge implementeres, g hvr tilbagefaldsstrategier drøftes igennem med den unge. Gruppeprjekter Sm en væsentlig g tværgående aktivitet anvendes i behandlingsarbejdet flere frskellige frmer fr arbejde i grupper sm sammensættes efter behv: Gruppefrløbene inkluderer Herning Kmmunes Børne- g Ungesyn. Der arbejdes målrettet med dannelse, leg/læring, trivsel, fællesskaber, frældre g netværk. Aggressins (Frustratins) Erstatnings Træning (ART) Tager udgangspunkt i den unges vanskeligheder med at begå sig i nye g fremmede sciale sammehæng sm f.eks. på en arbejdsplads eller i et uddannelsesmiljø Herning kmmunes Ambulante afdeling har bred erfaringer i at arbejde med principperne i ART, da dette er et udmærket redskab til at fremme - indlæring af (nye) sciale færdigheder - bevidsthed m følelsers indvirkning på selvfrståelse samt selvregulering g især kntakt med andre mennesker - udvikling af egne tanker g frståelse fr andres synspunkter. Der vil i det disse frløb blive arbejdet med: Mtivatin gennem anvendelse af ngle af kerneprincipperne i Mtiverende Interview. Mtivatinen er målrettet såvel det langsigtede frmål i frhld til at blive i stand til klare jb g/eller en uddannelse sm det mere krtsigtede i gennemførelsen af et frløb i en ART-gruppe. Der pstilles i samarbejde med den unge en verskuelig, men krtfattet plan fr erhvervelse af de færdigheder g den indsigt, der skal sikre den unges muligheder på længere sigt. Gennemførelse af frløbet i ART-gruppen, der rummer de venfr nævnte kmpnenter (sciale færdigheder, vredes/frustratins-håndtering eller regulering samt mralsk ræsnnement). Der indgår hjemmepgaver, hvr deltageren skal anvende ngle af de indlærte færdigheder eller bevidsthed i hverdagssituatiner; derved er generaliseringen allerede i gang Opfølgning ved en regelmæssig kntakt i de efterfølgende uger, hvr målet er at sikre, at den unge er i stand til frtsat at anvende den erhvervede kmpetence. Scial Perceptins Træning (SPT) Med fkus på at sætte unge i stand til at klare nye mgivelser g frstå de udfrdringer sm det f.eks. kan give at skulle klarer sig i en selvstændig tilværelse, start på en arbejdsplads eller på en uddannelsesinstitutin ikke mindst i frhldet til andre mennesker, kan SPT give deltagerne et indblik i, hvad der fregår mkring dem, i frhldet til andre g i frhld til de pgaver, de stilles verfr. Hvr der i ART arbejdes fr at skabe et grundlag gennem erhvervelse af basale sciale færdigheder m.v., fkuseres der i SPT i højere grad på at skabe en indsigt i g frståelse fr de påvirkninger, vi alle er ude fr. Det kan være fra kammerater, vksne (undervisere, arbejdsledere m.v.) eller fra frhld, sm vi måske kan have indflydelse på men det kan gså være sm resultat af krav, sm måske umiddelbart ses svære at - 4 -

5 imødekmme. Der arbejdes i timerne med: Identificerer følelser, Åbne g skjulte regler, Kulturelle frskelle, Årsagssammenhæng/baggrundshændelser, Tanke følelser signaler handlinger, at tlke andres intentiner, Kgnitive låsninger tankefejl, timing. Der vil i dette frløb blive arbejdet med Mtivatin gennem anvendelse af ngle af kerneprincipperne i Mtiverende Interview Mtivatinen er målrettet det langsigtede frmål i frhld til at klare sig i en selvstændige tilværelse, men gså det mere krtsigtede i gennemførelsen af et frløb i en SPT-gruppe. Der pstilles i samarbejde med den unge en verskuelig, men krtfattet plan fr erhvervelse af de færdigheder g den indsigt, der skal sikre den unges muligheder på længere sigt Gennemførelse af frløbet i SPT-gruppen. Der rummer de venfr nævnte kmpnenter Opfølgning ved en regelmæssig kntakt i de efterfølgende uger, hvr målet er at sikre, at den unge er i stand til frtsat at anvende den erhvervede kmpetence. I pfølgningen vil der være fkus på frhindringer, men gså hvem der evt. kan hjælpe fr at den psatte plan kan gennemføres August 2019 / GW - 5 -