Årsberetning 2013 Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Regnskab 2013

2 Indholdsfortegnelse 1 Kommuneoplysninger Direktionens Redegørelse Kommunens årsberetning Økonomiudvalget Teknisk Udvalg Plan- og Miljøudvalget Social- og Sundhedsudvalget Institutions- og Skoleudvalget Fritids og Kultur-udvalget Borger- og Erhvervsudvalget Ældreudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelsen Balancen Noter Note 1: Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Note 2: Rente mv. samt swap- og terminsforretninger Note 3: Anlægsregnskaber Note 4: Ubrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene Note 5: Anlægsoversigt Note 6: Ejerandele Note 7: Langfristede tilgodehavender Note 8: Finansieringsoversigt Note 9: Udvikling i egenkapitalen Note 10: Hensatte forpligtelser Note 11: Langfristet gæld Note 12: Kautions- og garantiforpligtelser ultimo Note 13: Opgaver udført i samarbejde med og for andre myndigheder Note 14: Personaleoversigt Påtegninger Ledelsens påtegning Revisionspåtegning

3 1 Kommuneoplysninger Kommune Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hjemsted: Høje-Taastrup by Regnskabsår: 1. januar 31. december 2013 Byrådet Nyt Byråd tiltrådt 1. januar 2014 Michael Ziegler, Borgmester (C) Lars Prier (O) Thomas Bak (A) Omer Ayub (C) Merete Scheelsbech (C) John Bilenberg (C) Kurt Scheelbech (C) Jesper Kirkegaard (C) Laurids Christensen (C) Bjarne Kogsbøll (C) Jeanette Ingemann (C) Flemming Hansen (V) Flemming Andersen (O) Sabah Abid (A) Anne Mette Bak (A) Ekrem Günbulut (A) Hugo Hammel (A) Svend-Erik Hermansen (A) Sami Gökdemir (A) Conny Trøjborg Krogh (F) 2

4 Ole Hyldahl (Ø) Direktion Lars Holte, Kommunaldirektør Per Aalbæk Nielsen, Økonomi, Borgerservice og Institutions- og Ungeområdet Jørgen Lerhard, Teknik og Miljø, Fritid, Kultur og Byudvikling Charlotte Markussen, Social, Sundhed, Arbejdsmarked og HR Revision KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej Frederiksberg CVR nr

5 2 Direktionens Redegørelse Høje-Taastrup Kommune har de seneste år gennemgået en økonomisk genopretning. Genopretningen har bidraget til en positiv udvikling af Høje-Taastrup Kommunes økonomiske situation og kommunen står derfor nu med en stabil og robust økonomi. Styring Omstilling, innovation og effektivisering Den stabile og robuste økonomi i 2013 har betydet, at tidligere stop-go løsninger er afløst af fokus på den fremtidige økonomiske situation, borgernes forventninger til den kommunale service samt Byrådets egne ambitioner. For også fremover at sikre det nødvendige råderum til gennemførelse af Byrådets udviklingsinitiativer er det nødvendigt at fastholde den styringsmæssige kurs, der er lagt. Det handler om at sikre budgetoverholdelse gennem tæt opfølgning og om at gennemføre konkrete handleinitiativer, hvor det er nødvendigt. Herudover handler det om innovation, omstilling og effektivisering af opgaveløsningen inden for alle opgaveområder. Derfor har der i 2013 været et stort fokus på, at Høje-Taastrup Kommune som organisation skal være innovativ og omstillingsparat og gøre løbende effektiviseringer til en integreret del af den daglige ledelse og opgaveløsning. Ligeledes har der i løbet af året været drøftelser i fagudvalgene af de flerårige udviklingsperspektiver for kommunens opgaveområder. Innovation Der har i 2013 været fokus på nytænkning, anført af kommunens 90 nyuddannede innovationsledere. Høje-Taastrup Kommune har mange dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, der arbejder målrettet med, at kommunen bliver blandt de bedste på alle områder. Der arbejdes med en høj faglighed og administrationen bliver hver dag bedre til tværgående samarbejde og koordinering med fokus på borgere og virksomheders behov. Det engagement og den udviklingslyst, der er i kommunen, skal fastholdes. Der skal skabes endnu flere gevinster af tværgående samarbejde med andre institutioner, områder og sektorer og med vores brugere og borgere. Det skal ske ved, sammen, at blive endnu bedre til at få, gribe og videreudvikle nye gode ideer og føre dem ud i livet. Både i det små og i stor skala. Strategier og politikker For at styre og prioritere Høje-Taastrup Kommunes ressourcer optimalt er der udviklet på og arbejdet med forskellige strategier og politikker. Udviklingsstrategien er Byrådets overordnede vision for udviklingen de kommende 12 år. Byrådet vedtager en ny strategi hvert fjerde år. Udviklingsstrategien er også kommunens Agenda-21 strategi, dvs. en strategi for en bæredygtig udvikling, og er samtidig kommunens Planstrategi. Der er i 2013 arbejdet med at udvikle kommunens politikker med henblik på: 1. At koble kommunens politikker og målsætninger endnu tydeligere til politikområder, som fagudvalgene har ansvar for. 2. At sørge for, at der er politiske målsætninger for alle fagområder, så det er tydeligt for både kommunens borgere og ansatte, hvilke mål kommunen arbejder imod. 3. At sørge for, at politikkerne i fremtiden hænger bedre sammen på tværs og er koordineret med hinanden, så vi kan blive endnu bedre til at arbejde helhedsorienteret. Herved sikres en politisk retning for anvendelse af kommunernes ressourcer og dermed det serviceniveau borgeren kan forvente. Alle nye politikker skal knytte an til Udviklingsstrategien, og tanken er, at der så vidt muligt udarbejdes en politik på hvert område. 4

6 Udviklingsstrategi tre indsatsområder Høje-Taastrup Kommune har i 2013 haft fokus på de overordnede indsatser i Udviklingsstrategien : Vækst - en forudsætning for at kommunen også i de kommende år er en attraktiv kommune med en velfungerende service Uddannelse - en vigtig forudsætning for at få arbejde og tage ansvar for eget liv Et aktivt liv - engagement, netværk og mangfoldighed skal være kodeord for livet i kommunen Strategien skal være med til at fremtidssikre og udvikle Høje-Taastrup Kommune, så kommunen også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Der er ikke vedtaget konkrete indsatser i udviklingsstrategien, men strategien er i 2013 blandt andet udmøntet igennem arbejdet med: Enstrenget erhvervsservice, der indebærer en tættere dialog med erhvervslivet og kun én indgang til kommunen for virksomhederne Uddannelse til alle (UTA), der sikrer at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og gerne videre uddannelse. Børne- og ungepolitikken, herunder også påbegyndt implementeringen af skolereformen Tre pejlemærker De tre overordnede indsatser skal ske med helhed, nytænkning og ansvar for øje. Med tidlige og tværgående indsatser skal der skabes de bedst mulige tilbud. Opgaver skal nytænkes ved at bruge borgerens ressourcer endnu mere og ved brug af ny teknologi, og der skal skabes netværk og partnerskaber hvor borgere, virksomheder, foreninger m.fl. i fællesskab kan sikre kommunens udvikling. Styringsredskaber Direktionen besluttede i august 2012, at igangsætte en gennemgang af Høje-Taastrup kommunes administrative styringsværktøjer. Målet var at afbureaukratisere og forenkle værktøjerne for den enkelte leder, skabe øget sammenhæng værktøjerne imellem samt sikre og styrke ejerskabet. En arbejdsgruppe bestående af rådhusledere og institutionsledere har i forlængelse heraf arbejdet sig frem til en række anbefalinger til justering af de administrative styringsværktøjer. Disse anbefalede justeringer var i maj 2013 til drøftelse i Direktionens strategiske lederforum (forum for samtlige af kommunens ledere), og blev efterfølgende politisk godkendt. Justeringerne betyder en kraftig forenkling af kommunens styringsværktøjer, herunder færre faste procesmæssige rammer, forenklet udtryk samt styrket formidling og dialog. Værktøjerne vil i højere grad end tidligere kunne tilpasses til den enkelte leders kontekst. Justeringerne betyder, at der fremadrettet lægges mere vægt på et større ledelsesmæssigt ansvar og opfølgning i en tættere dialog mellem ledelsesniveauerne, herunder et fornyet fokus på effekter og resultater af kommunens service og indsatser. Til understøttelse af tættere dialog og god økonomisk styring har Høje-Taastrup Kommune påbegyndt udrulning af et ledelsesinformationssystem (HTKLIS), som gør ledelsesinformation lettere tilgængelig og ensartet. HTKLIS skal understøtte den økonomiske styring ved at være det værktøj kommunens ledere på en tilgængelig og nem måde skal benytte sig af. 5

7 Borgerne God borgerservice Høje-Taastrup Kommune er en moderne servicevirksomhed. Det betyder, at de ansatte bestræber sig på at yde den bedst mulige betjening, og at der hele tiden arbejdes med at udvikle og forbedre servicen og afkorte ekspeditionstiderne. Høje-Taastrup Kommune har i samarbejde med Borgerrådgiveren haft særlig fokus på god borgerservice i Der er igangsat en række projekter, hvor en stor gruppe medarbejdere i efteråret 2013 og foråret 2014 gennemgår kompetenceudviklingsforløb, som fokuserer på at forbedre den professionelle service overfor borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Borgernes ressourcer - Lokalt medansvar I 2013 har der været fokus på borgernes egne ressourcer. Organisationen skal i endnu højere grad anvende borgernes ressourcer og ikke mindst skabe rum for, at borgerens egne ressourcer aktivt er i spil. Fordi ressourcerne er knappe, er det vigtigt at være i dialog med forældre, pårørende og lokalsamfund. Medansvaret skal give et større engagement og følelsen af at være en del af et fællesskab med både rettigheder og pligter. Kommunen skal samtidig i endnu højere grad tilbyde indsigt og inddragelse i det politiske arbejde og tilbyde borgeren dialog om udviklingen af kommunens mål og strategier. Selv- og medbetjening Borgerne betjener sig selv i meget høj grad. Andelen af digital selvbetjening ved fx flytninger og sundhedskort er over 80 pct. Samtidig ydes der hjælp via medbetjening, så borgerne i endnu højere grad kan betjene sig selv fremover. Derved frigøres ressourcer til andre formål. I 2013 blev digital selvbetjening obligatorisk for endnu flere ydelser og udbredelsen af digital selvbetjening vil fortsætte fremover. Personale- og bygningsressourcer Personale Den administrative organisation består af en direktion med kommunaldirektøren og tre direktører samt 13 centre, heraf ni fagcentre og fire stabscentre. Ledelsesudvikling Høje-Taastrup Kommune har gennemført dialogbaseret ledelsesevaluering i Forudsætningen for, at medarbejderne kan levere god service overfor borgerne er, at lederne er velkvalificerede til at lede de økonomiske og personalemæssige ressourcer. Det kræver god ledelse at kunne styre effektivt og at kunne lede medarbejderne på en hensigtsmæssig måde, så medarbejderne motiveres og kompetenceudvikles til at løfte opgaverne. Derfor blev der i forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 opstillet krav om, at ledere skal uddannes i ledelse og at de mindst hvert tredje år skal evalueres på deres ledelse. For at sikre det bedst mulige grundlag for udviklingen af den enkelte leder, er der i løbet af 2012/13 udviklet en model for en 360 grader dialogbaseret ledelsesevaluering, som blev igangsat i foråret I midten af maj 2014 har alle ledere været igennem dette forløb, og der foreligger en opdateret kompetenceudviklingsplan for den enkelte leder, som supplerer den generelle lederuddannelse på diplomniveau, som tilbydes alle kommunens ledere. Overenskomstforhandlinger I 2013 blev der forhandlet nye overenskomster på plads mellem KL og de faglige organisationer. Overenskomsterne gælder i 2 år og trådte i kraft den 1. april Der er ikke i overenskomsterne aftalt noget, som har medført store ændringer i den ansattes ansættelses- og lønvilkår, eller som har givet kommunen nogle større udfordringer. Folkeskoleområdet er en undtagelse, idet der på området bl.a. er ændret på lærernes vilkår, så de skal have en større tilstedeværelse på skolen. Endvidere ændres såvel lærernes som pædagogernes arbejdstidsaftale, så arbejdstiden, med virkning fra 1. august 2014 ikke længere skal opdeles på samme måde som tidligere. 6

8 Som noget nyt blev Den kommunale Kompetencefond etableret ved overenskomstforhandlingerne i Det er en aftale mellem KL og en del faglige organisationer. Formålet er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejderne et øget kompetenceniveau, til gavn for den kommunale opgaveløsning og medarbejdernes udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet. Endvidere blev det aftalt, at flere faglige organisationer skulle være omfattet af en særlig Tryghedspulje. Pengene fra Tryghedspuljen skal bruges til at hjælpe medarbejdere, der bliver afskediget som følge af omstillinger i kommunerne, til at komme videre med efteruddannelse, sparring og kompetenceudvikling. Tryghedspuljen løber indtil videre til den 31. marts Lærerkonflikten I forbindelse med overenskomstforhandlinger for 2013 mellem Lærernes Centralorganisation og KL kunne der ikke opnås enighed om resultatet og forhandlinger brød sammen. KL valgte i den forbindelse at lockoute Danmarks læreforenings medlemmer. En lockout er et tiltag, som arbejdsgiversiden kan bruge i en lovlig overenskomstkonflikt. På samme måde har de faglige organisationer mulighed for at strejke/nedlægge arbejdet, hvilket ikke har fundet sted under dette års overenskomstforhandling. Ved en lockout udelukker arbejdsgiver de ansatte indenfor et eller flere overenskomstområder fra at arbejde. Lockouten trådte i kraft den 1. april 2013, og lockoutperioden varede 25 dage. Lockoutperioden blev afsluttet af et regeringsindgreb den 26. april I Høje-Taastrup Kommune berørte lockouten omkring 450 overenskomstansatte lærere, mens ca. 100 tjenestemænd, 33 ledere og nogle få ikke-organiserede lærere fortsatte arbejdet, da disse ikke var omfattet af lockouten. Bygninger Høje-Taastrup Kommune råder over en samlet ejendomsmasse på m 2 fordelt på 183 lokationer, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Oversigt over kommunens ejendomsmasse Område Antal lokationer Areal m 2 Skoler Børneinstitutioner 1) Social og Handicap Ældre Administration Fritid og kultur Andre Total ) Tallene er inkl. 11 selvejende institutioner på m 2. Byrådet vedtog i 2011 en ejendomsstrategi Kloge m 2, der skal omdanne kommunens ejendomsmasse til Kloge m 2. Det vil sige, at ejendommene: skal understøtte kommunens politikker og strategier skal være attraktive og fremtidssikrede skal være bedst og billigst at drifte - færre men bedre ejendomme der udnyttes af flere brugere Desuden skal strategien bidrage til at sikre og øge aktivernes værdi. 7

9 Efterfølgende er der udarbejdet et forslag til investering, renovering samt drift og salg af ejendomme, således at kommunens skoler, institutioner, kulturinstitutioner m.v. kan omdannes til attraktive m 2 for brugere og medarbejdere. 8

10 3 Kommunens årsberetning Udvalgsstrukturen Høje-Taastrup Kommune havde i regnskabsåret 2013 ni stående udvalg hver med et antal politikområder under sig, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Udvalgsstrukturen (driftsforbrug i mio. kr. netto) Byråd (3.050 mio. kr.) Økonomiudvalget (522,1 mio. kr.) Teknisk Udvalg (115,0 mio. kr.) Plan- og Miljøudvalget (5,0 mio. kr.) Social- og Sundhedsudvalget (660,7 mio. kr.) Institutions- og Skoleudvalget (976,7 mio. kr.) Fritids- og Kulturudvalget (75,5 mio. kr.) Borger- og Erhvervsudvalget (0,3 mio. kr.) Ældreudvalget (280,1 mio. kr.) Arbejdsmarkedsudvalget (414,9 mio. kr.) Udvalgene afspejler de centrale områder i Høje-Taastrup Kommune i Institutions- og Skoleudvalget er det område, hvor der er brugt flest midler (976,7 mio. kr.) i året, svarende til ca. 1/3 af de samlede nettodriftsudgifter. Kommunens samlede regnskab Høje-Taastrup Kommune har med en ansvarlig økonomisk styring sikret en stabil og robust økonomi ved udgangen af Årets regnskabsresultat viser et samlet mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på drift og anlæg på 75,2 mio. kr., fordelt med 64,4 mio. kr. på driftsudgifterne svarende til 2,1 pct. og 10,8 mio. kr. på anlægsudgifterne svarende til 8,9 pct., jf. tabel 3.1. Resultatet dækker over mindreforbrug på stort set alle områder. Det væsentlige mindre forbrug på arbejdsmarkedsområdet skal dog ses i lyset af beskæftigelsestilskuddet som skal sikre, at kommunerne under ét kompenseres for størstedelen af udgifterne til forsikrede ledige. På den 9

11 baggrund kan Høje-Taastrup Kommune i 2014 forvente at få justeret beskæftigelsestilskuddet for Høje-Taastrup Kommune har på det specialiserede voksenområde siden kommunalreformen og overtagelsen af en række nye udgiftsområder været styringsmæssigt udfordret. Dette skal ses i lyset af at området er tilført en tillægsbevilling på 10,0 mio. kr. i løbet af året udover en reserveret pulje på 29,4 mio. kr. fra ØU. Området arbejder med forskellige tiltag for at nedbringe udgiftsniveauet. Årets driftsresultat Byrådet vedtog i oktober 2012 et oprindeligt nettodriftsbudget for 2013 på mio. kr. Som følge af ændringer i konteringsreglerne samt vedtagne omfordelinger af diverse puljer tilpassede administrationen driftsbudgettet, og det styringsmæssige grundlag for hvert fagudvalg har således i løbet af 2013 været det korrigerede budget pr samt evt. tillægsbevillinger. Det oprindelige budget er reduceret med 20,0 mio. kr. siden budgetvedtagelsen i oktober 2012 og det korrigerede budget udgør mio. kr. Budgetændringerne omfatter både positive og negative tillægsbevillinger. Væsentlige negative tillægsbevillinger, som er tilført kommunekassen er: KTOforliget (-11,8 mio. kr.), energibesparende tiltag (-2,4 mio. kr.), lærerlockouten (-3,0 mio. kr.) og hjælpemiddelområdet (-4,6 mio. kr.). Væsentlige positive tillægsbevillinger er: Vejbidrag til spildevandsforsyningen (4,3 mio. kr.), Sociale serviceydelser (10,0 mio. kr.). Kommunens regnskab viser, at de samlede nettodriftsudgifter udgjorde mio. kr. og kommunens samlede driftsresultat udviser dermed et mindre forbrug på 64,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget heraf udgør mindreforbruget vedr. serviceudgifter 46,8 mio. kr., svarende til 2,1 pct. Indregnet i de samlede nettodriftsudgifter er takstindtægter og statsrefusion. I regnskabsåret 2012 forbrugte kommunen mio. kr. på drift, og forbruget i 2013 indebærer således en stigning i løbende priser på 2,0 pct. Tabel 3.1: Udvalgs- og finansieringsoversigt Oprindeligt budget Tillægsbevilling er og omplacering budget Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget 1) Afvigelse i forhold til korr. budget 1) (Netto kr.) Drift (1) (2) (3) = 2+1 (4) (5) = 4-1 (5) = 4-3 Økonomiudvalget Teknisk Udvalg Plan- og Miljøudvalget Social- og Sundhedsudvalget Institutions- og Skoleudvalget Fritids- og Kulturudvalget Borger- og Erhvervsudvalget Ældreudvalget Arbejdsmarkedsudvalget A. Drift i alt Heraf serviceudgifter Anlæg 10

12 Tabel 3.1: Udvalgs- og finansieringsoversigt Oprindeligt budget Tillægsbevilling er og omplacering budget Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget 1) Afvigelse i forhold til korr. budget 1) (Netto kr.) (1) (2) (3) = 2+1 (4) (5) = 4-1 (5) = 4-3 Økonomiudvalget Teknisk Udvalg B. Anlæg i alt C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på lån Heraf vedr. ældreboliger Finansieringsbehov i alt Finansiering Skatter Tilskud/udligning Momsudligning Lånoptagelse F. Finansiering i alt Afvigelse mellem finansieringsbehov og finansiering Likviditetsoverskud (+) Likviditetsunderskud (-) Anm.: Afrundingsdifferencer kan forekomme 1) Negativt fortegn svarer til mindreforbrug eller merindtægt 2) Ændringen i likvide aktiver afviger fra den likvide beholdning på balancen og i finansieringsoversigten som følge af værdireguleringer på 1,2 mio. kr. jf. tabel 4.3 (balancen) og note 8 (Finansieringsoversigt) De væsentligste afvigelser på driftsregnskabet Kommunens mindreforbrug fordeler sig på de fleste af kommunens områder. De væsentligste mindreforbrug fordeler sig på følgende områder: Administrativ organisation I forbindelse med kommunens administrative organisation har der været et samlet mindre forbrug på 3,9 mio. kr. Mindre forbruget kan hovedsageligt henføres til området for elever, løntilskud samt effektiviseringer og udbudsgevinster. I modsat retning trækker et merforbrug vedr. it-udgifter. Demografi I 2013 har den demografiske udvikling på daginstitutionsområdet, skoler og SFO været lavere end forudset, hvilket har givet anledning til et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Forsikringspuljer Det er vanskeligt at forudse forventede udgifter på området vedr. skadesbetalinger. Kommunen har haft færre skadesbetalinger end forudsat, hvilket har resulteret i et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Energibesparende tiltag Energibesparende tiltag har medført en besparelse vedr. el, vand og varme på 2,1 mio. kr. mere end forventet. 11

13 Førtidspension I 2013 har tilgangen af borgere på førtidspension været lavere end forventet, hvilket har givet anledning til et mindre forbrug på 14,7 mio. kr. Anbringelser Anbringelsesområdet udviser et mindreforbrug på 9,5 mio. kr., hvilket kan henføres til områderne vedr. afregning med andre kommuner, køb af pladser på opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner. Mindreforbruget skal dog ses i sammenhæng med et tilsvarende merforbrug på forebyggende foranstaltninger, som vedrører stigende brug af flere typer af forebyggende tilbud, familiebehandling, døgnophold og økonomisk støtte. Resultatet inden for anbringelser og forebyggende foranstaltninger er udtryk for en bevidst strategi i retning af færre ekskluderende tilbud i form af anbringelser og flere inkluderende tilbud med forebyggende indsatser. Vidtgående specialundervisning Der har i 2013 været et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. inden for vidtgående specialundervisning. Mindreforbruget kan henføres til mindre aktivitet end forudsat på Specialklasser/gruppeordninger og specialundervisning i regionale tilbud. I modsat retning trækker merforbrug på kommunale specialskoler. Køb og salg af kommunale og private plejehjemspladser Det samlede mindreforbrug på 6,8 mio. kr. vedr. køb og salg af pladser skyldes dels mindreforbrug vedr. køb af plejehjemspladser i andre kommuner og hos private institutioner, bl.a. fordi betalinger er udskudt til næste år, dels at særligt dyre borgere er afgået ved døden i løbet af året. Dertil kommer merindtægter som følge af at flere borgere fra andre kommuner har valgt ældre- eller plejebolig i Høje-Taastrup Kommune. Arbejdsmarkedsområdet Der er et samlet mindreforbrug på arbejdsmarkedsområdet på 21,2 mio. kr. Heraf udgør mindreforbrug vedr. forsikrede ledige 13,7 mio. kr. Dette skal ses i lyset af at Høje-Taastrup Kommune i 2014 kan forvente at få reduceret beskæftigelsestilskuddet for 2013 svarende til de faktiske udgifter til forsikrede ledige. Arbejdsmarkedsområdet har væsentlige afvigelser på områderne: Aktivering Aktiveringsområdet udviser et mindreforbrug på 13,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært at aktiveringsomfanget for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere har været mindre end forudsat. Overførselsudgifter Mindreforbruget på 8,5 mio. kr. vedrørende overførselsudgifter skyldes hovedsageligt, at der har været færre borgere på overførsel specielt indenfor sygedagpenge- og a- dagpengeområdet. På enkelte af kommunens områder har der været merforbrug. De væsentligste merforbrug fordeler sig på følgende områder: Aktivitetsbestemt medfinansiering Den aktivitetsbestemte medfinansiering udviser et samlet merforbrug på 8,9 mio. kr., som vedr. en udgiftsstigning på stationær og ambulant sygehusaktivitet. Slidlagsarbejder På slidlagsarbejder er der et merforbrug på 3,5 mio. kr. På grund af fejl i opsætningen af de løbende opfølgningsrapporter fra styringssystemet har administrationen fejlagtigt troet, at der var luft i driftsbudgetterne til at gennemføre en række slidlagsarbejder, så en vedligeholdelsespukkel kunne undgås. 12

14 Anlæg Kommunens anlægsudgifter udgør 111,1 mio. kr. i 2013, hvilket giver et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 3.1. Årets samlede ændringer på anlægsbudgetterne er nul. Dette dækker over store ændringer, der både reducerer og forøger anlægsbudgetterne. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger, der forøger anlægsbudgetterne. De 3 største tillægsbevillinger, der samlet har øget anlægsbudgetterne med 20,9 mio. kr., er Kultur- og Uddannelseshuset, Etablering af et samlet støtte og aktivitetscenter og Fremtidens Rådhus. Hertil er kravet til indtægter fra salg af jord og bygninger nedskrevet med 15,9 mio. kr., hvilket også øger det samlede anlægsbudget. Modsat har periodeforskydninger (overførsler) i anlægsbudgetterne fra 2012 til 2013 bidraget med en netto reduktion på 26,5 mio. kr., som er sammensat af en indtægt på 55,3 mio. kr. vedr. byudviklingsprojektet Nærheden og udgifter der øger anlægsbudgetterne med 28,2 mio. kr. Foreløbige periodeforskydninger (overførsler) fra 2013 til 2014 har også reduceret anlægsbudgetterne i 2013 med 24,3 mio. kr. Mindreforbrug på 10,9 mio. kr. søges delvist overført til budget Kvalitetsfondsmidler I 2013 har kommunen modtaget kvalitetsfondsmidler på 17,3 mio. kr. Anlægsinvesteringer til kvalitetsfondsområdet udgjorde 39,7 mio. kr. i Kommunen har således opfyldt kravet til anlægsinvesteringer på 34,6 mio. kr. Fra 2014 er der ikke længere et krav til kommunerne om medfinansiering inden for kvalitetsfondsområdet. Renter, afdrag på lån og finansforskydninger Renteudgifterne var på 6,9 mio. kr. i 2013 og dermed var kommunens samlede renteudgifter stort set på niveau med det forventede, jf. note 2. Afdrag Afdrag på lån var på 43,7 mio. kr. i Heraf udgjorde afdrag vedrørende ældreboliger 7,5 mio. kr. Afdragene på kommunens lån har været lidt højere end forudsat som følge af indfrielse af en valutaswap. Øvrige finansforskydninger Øvrige finansforskydninger dækker over forskydninger i balanceposter såsom forskydninger i kort og langsigtet gæld samt forskydninger i kort og langfristede tilgodehavender. I forhold til det korrigerede budget er der vedr. øvrige finansforskydninger en nettoforskydning på 74,7 mio. kr., som indebærer et likviditetstræk. Forskydningerne kan primært henføres til: Forskydninger i kortfristet gæld til pengeinstitutter som udgør en forskydning på +59,9 mio. kr. hvilket skyldes, at kassekreditten og byggelån først benyttes i 2014 i forbindelse med endelig lånoptagelse af udgifter til opførsel at et nyt plejecenter. Nettoforskydninger i betalinger mellem årene (fakturaer modtaget i andet regnskabsår end det regnskabsår, hvor de er betalt) udgør en nettoforskydning på +45,8 mio. kr. I modsat retning trækker en samlet nettoforskydning på -20,2 mio. kr. vedrørende forskydninger i langfristede tilgodehavender. Forskydningen kan primært henføres til indefrosne ejendomsskatter. Ligeledes er der for regnskabsåret opgjort en forskydning vedrørende forskydninger i tilgodehavender hos staten på -9,5 mio. kr. Heraf udgør forskydninger fra foreløbig restafregning af sociale refusioner og integration -13,0 mio. kr. for 2013 samt berigtigelser 13

15 fra Forskydningen skyldes at tilgodehavender vedr. restafregning og berigtigelser er ændret fra et tilgodehavende på 10,6 mio. kr. primo 2013 til en gæld på 2,4 mio. kr. ultimo I modsat retning trækker, at momstilgodehavende er øget 3,5 mio. kr. fra 39,4 mio. kr. primo 2013 til 42,9 mio. kr. ultimo Finansiering af udgifterne Skatter, tilskud og udligning Kommunens samlede udgifter udgør mio. kr., som dækkes via indtægter fra skatter, tilskud og udligning samt lånoptagelse. I 2013 havde kommunen et finansieringsoverskud på 37,4 mio. kr., jf. tabel 3.1. Kommunens indtægter kommer primært fra skatter på mio. kr. samt tilskud og udligning (inkl. momsudligning) på mio. kr. Når kommunen lægger budget for det kommende år kan der vælges mellem to alternative budgetlægningsmetoder for budgettering af indtægterne: Kommunen kan vælge at basere indtægterne på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb (statsgaranti). Statens beregninger er baseret på udviklingen i hele landet under ét. Kommunen kan vælge at basere skatter, tilskud og udligning på baggrund af kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). For 2013 valgte Høje-Taastrup Kommune at basere budgettet på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag (statsgaranti). Vælger kommunen statsgaranti er både skatteindtægter og tilskuds- og udligningsbeløb således givet ud fra statens udmeldinger i juli måned året før budgetåret, og der foretages efterfølgende ikke nogen efterregulering af beløbene. Efterreguleringen ved valg af selvbudgettering afregnes med kommunerne 3 år efter budgetåret. I 2010 valgte Høje-Taastrup Kommune statsgaranti og der sker således ingen efterregulering i Lånoptagelse I regnskabsåret 2013 er der optaget lån på 61,4 mio. kr. udskudt fra 2012 til finansiering af indefrosne ejendomsskatter samt energibesparende foranstaltninger. Samtidig har kommunen indfriet en valutaswap på 6,4 mio. kr., og den samlede lånoptagelse udgør herefter 55,0 mio. kr. Kommunens samlede låneramme udgjorde 31,9 mio. kr. i 2013, men kommunen har valgt at udskyde optagelsen af lån til Lånerammen for 2013 vedrører lån til indefrysning af ejendomsskatter og energibesparende foranstaltninger, primært ESCO. Den likvide beholdning De likvide aktiver er styrket med 37,4 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til det oprindeligt budgetterede niveau dog har der været afvigelser i forhold til det oprindelige budget inden for alle områder: Netto mindreforbrug vedrørende drift på 84,3 mio. kr. Netto mindreforbrug vedrørende anlæg på 10,8 mio. kr. Netto mindreudgifter vedrørende renter og afdrag på 2,8 mio. kr. Netto mindreindtægt på øvrige finansforskydninger på 130,5 mio. kr. Netto merindtægter vedrørende skatter og udligning (inkl. momsudligning) på 0,3 mio. kr. Netto merindtægter vedrørende lånoptagelse på 32,5 mio. kr. 14

16 Overførsler Overførsler af driftsmidler på 22,6 fra 2012 til 2013 påvirker stort set ikke likviditeten i 2013, idet der er budgetlagt med overførsler på 21,9 mio. kr. Overførsler af anlægsmidler fra 2012 til 2013 påvirker likviditeten. Overførslen foregår teknisk ved, at der gives en tillægsbevilling i det nye budgetår. Tillægsbevillingen er ufinansieret og vil ved forbrug betyde et likviditetsforbrug. Fra 2012 til 2013 har Byrådet godkendt anlægsoverførsler, som indebærer et likviditetstræk på 26,5 mio. kr. i Udgiftstyper På serviceudgifterne er der et mindre forbrug på 63,6 mio. kr., svarende til 2,8 pct. i forhold til det oprindelige budget, jf. tabel 3.2. I løbet af året er der foretaget korrektioner i forhold til pris- og lønforudsætninger herunder effekten af KTO-forliget på -18,0 mio. kr. og DUT på -0,9 mio. kr. Det oprindelige budget vedr. serviceudgifter korrigeret for pris og lønændringer udgør 2.281,0 mio. kr. og mindreforbruget opgjort i forhold hertil udgør herefter 44,7 mio. kr. Det samlede mindreforbrug omfatter stort set alle områder både børn, ældre, fritid, administration mv. Kommunerne er underlagt en sanktionslov. Sanktionsloven indebærer, at såfremt serviceudgifterne for 2013 for kommunerne under ét overstiger det oprindelige budget for 2013, vil kommunerne blive straffet med en samlet bloktilskudsnedsættelse på op til 3 mia. kr. i Der vil dels være en kollektiv sanktion, dels en individuel sanktion. Bloktilskuddet vil således blive nedsat kollektivt for samtlige danske kommuner med 40 pct. af overskridelsen, mens de enkelte kommuner, der overskrider budgettet, modregnes med 60 pct. af overskridelsen. Høje-Taastrup Kommunes regnskabsresultatet for 2013 viser, at kommunen har holdt udgifterne under den fastlagte serviceramme for Det er endnu ikke opgjort, om den samlede ramme for landets kommuner er overtrådt, men det forventes ikke at være tilfældet, og Høje-Taastrup Kommune forventes dermed ikke at blive underlagt økonomiske sanktioner fra staten i Tabel: 3.2 Driftsudgifter fordelt på udgiftstyper (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2013 budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. Budget 2013 Brugerfinansieret område Overførselsudgifter Udgifter til forsikrede ledige Refusion af særligt dyre enkeltsager Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Serviceudgifter Anm: Budget- og forbrugstal vedr. det brugerfinansierede område i tabel 3.2 afviger fra budget- og forbrugstal i tabel 4.2 Regnskabsopgørelsen vedr. det takstfinansierede område, idet udgifter til tjenestemandspensioner på hovedkonto 6 er inkluderet i opgørelsen af det brugerfinansierede område i tabel ) Negativt fortegn svarer til et mindreforbrug 15

17 3.1 Økonomiudvalget Udvalgets ansvarsområder Økonomiudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning af Høje-Taastrup Kommunes samlede virksomhed. Økonomiudvalget beskæftiger sig også med borgerservice og drift af ejendomme. Derudover varetager Økonomiudvalget køb og salg af kommunens jord og bygninger. Økonomiudvalgets ansvarsområde deles op i 2 områder, en drifts- og anlægsmæssig del og en finansiel del. I dette afsnit rettes fokus på den driftsmæssige del, mens anlægsområdet beskrives i efterfølgende afsnit. Den finansielle del er omtalt under de generelle bemærkninger samt diverse noter. Den driftsmæssige del er opdelt i 3 politikområder: 1. Borgerservice og administration 2. Redningsberedskab 3. Bygninger og arealer Borgerservice og administration Området omfatter udgifter til Høje-Taastrup Kommunes administration primært placeret på Høje- Taastrup Kommunes rådhus og jobcenter. Administrationen udfører sagsbehandling for borgerne og forskellige myndigheds og lovpligtige opgaver. Derudover servicerer administrationen Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner og bidrager til den administrative og 16

18 ledelsesmæssige styring af Høje-Taastrup Kommune samt effektivisering af driften på de decentrale institutioner. Endvidere afholdes på området hovedparten af kommunens IT udgifter. Derudover omfatter området udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Redningsberedskab Området omfatter fredsmæssige redningsberedskab, brandslukning, indsatsledelse, brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, beredskabsplanlægning, drift af tjenestevogn m.m. Det fredsmæssige redningsberedskab og myndighedsbehandling er underlagt Høje-Taastrup Kommunes Byråd. Under Byrådet varetager Beredskabskommissionen (med Borgmesteren som formand) den politiske ledelse. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Høje-Taastrup Kommune har sammen med Ishøj og Vallensbæk kommuner indgået aftale med Falck om brandslukning, aftalen løber frem til 31/ Brandbiler og øvrigt materiel ejes af Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner i fællesskab. Bygninger og arealer Området omfatter udgifter til ejendomsdrift samt vedligeholdelse af alle Høje-Taastrup kommunes ejendomme. Ejendomsdriften omfatter bl.a. rengøring, intern service på skoler og institutioner, energi, bygningsvedligeholdelse, forsikringer samt skatter og afgifter. Derudover servicerer administrationen bygningsbrugeren i forbindelse med ønsker til bygningsændringer, udbedringer og arbejdsmiljøproblemer i forhold til indeklima. På området arbejdes der også med ejendomsstrategien kloge m 2. Ejendomsstrategien har til formål, at optimere kommunens ejendomsmasse samt understøtte kommunens politikker og strategier på ejendomsområdet. Økonomisk oversigt Regnskabet for Økonomiudvalget udgør 522,1 mio. kr. i 2013, og udvalget har et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 3.3. Afvigelserne beskrives nærmere i efterfølgende afsnit. Hovedparten af udgifterne under Økonomiudvalgets område ligger indenfor servicerammen, hvor der er mindreudgifter for 13,1 mio. kr. Derudover kan 6,9 mio. kr. henføres til overførselsudgifter, hvor der er mindreudgifter for 1,0 mio. kr. 17

19 Tabel 3.3: Resultat for økonomiudvalget Politikområde budget pr budget 2013 Regnskab 2013 Afv. i fht. korrigeret budget 1) (Netto kr.) Borgerservice og administration Redningsberedskab Bygninger og arealer I alt Heraf - Serviceudgifter Overførsler Tjenestemandspensioner, forsyning ) Negativt fortegn svarer til mindreforbrug eller merindtægt Økonomiudvalget havde i 2013 et korrigeret budget pr på 609,3 mio. kr. og et korrigeret budget på 536,0 mio. kr., jf. tabel 3.3. Det korrigerede budget pr er reduceret med i alt 73,3 mio. kr. Økonomiudvalget varetager den tværgående opgave i forhold til fordeling af puljer og budgetbesparelser (f.eks. servicedriftspulje, pulje til overførsler mellem årene samt bidrag til barselsfond som ikke er endeligt udmøntet i forbindelse med budgetvedtagelsen). I forbindelse med udmøntning af puljerne reduceres Økonomiudvalgets budget. Udmøntningen har hovedsageligt omfattet overførselspulje (20 mio. kr.) og pulje til specialiserede socialområder (36,5 mio. kr.). 18

20 Politikområde Borgerservice og administration Årets gang Genopretning De seneste års arbejde i Økonomiudvalget omkring genopretning af Høje-Taastrup Kommunes økonomi, har fra 2013 vist tydelige resultater. Høje-Taastrup har ved udgangen af 2013 en stabil og robust økonomi. Den stabile og robuste økonomi i 2013 har betydet, at tidligere stop-go løsninger er afløst af fokus på den fremtidige økonomiske situation, borgernes forventninger til den kommunale service samt Byrådets egne ambitioner. Det kræver råderum, og vejen til et øget råderum går gennem innovation, omstilling og effektivisering af opgaveløsningen inden for alle opgaveområder. Økonomiudvalget har i 2013 fortsat indsatsen for at effektivisere den kommunale opgaveløsning og sikre, at ressourcerne udnyttes og prioriteres bedst muligt. Med investeringer i innovative og mere effektive løsninger på det administrative område i 2013, er der lagt grunden til fortsatte effektiviseringer i de kommende år. Overenskomstforhandlinger KL indgik i 2013 forlig med KTO i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Overenskomstforliget indebær lønforbedringer på 2,16 pct. i den toårige periode samt en videreførelse af den nuværende reguleringsordning. Høje-Taastrup Kommune havde oprindeligt regnet med et lønbudget der var 0,9 pct. højere, end resultatet af KTO forliget. Som konsekvens kunne Høje-Taastrup Kommune reducere lønbudgettet med 11,8 mio. kr. i 2013, hvoraf 2,8 mio. kr. vedrørte Økonomiudvalget. Valg Den 19. november var der kommunalvalg. Valgdeltagelsen steg med 4,41pct.-point i forhold til seneste kommunalvalg i Valgdeltagelsen var i ,89 pct. mod 64,48 pct. i 2009 og 65,35 pct. i Politikområdets regnskabsresultat 2013 Regnskabet for politikområdet udgør 369,4 mio. kr. i 2013, og området har et mindreforbrug på 10,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 3.4. Afvigelsen i forhold til det korrigerede budget skyldes i hovedtræk afvigelser på følgende områder: Administrativ organisation (-3,9 mio. kr.) o Elever (- 2,8 mio. kr.) o Effektiviseringer og udbudsgevinster (-2,8 mio. kr.) o IT (+3,4 mio. kr.) o Løntilskud og seniorjob (-1,4 mio. kr.) Kapacitets- og servicedriftspuljer (-3,9 mio. kr.) Naturbeskyttelse, Miljøbeskyttelse og byggesagsbehandling (+2,1 mio. kr.) Interne forsikringspuljer (-3,7 mio. kr.) 19

21 Tabel 3.4: Økonomisk oversigt for politikområdet fordelt på aktivitetsområder Aktivitetsområde budget pr budget 2013 Regnskab 2013 Afv. i fht. korrigeret budget 1) (Netto kr.) Politisk organisation Valg Administrativ organisation Jobcentre Kapacitetspuljer Naturbeskyttelse, Miljøbeskyttelse og byggesagsbehandling Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Tjenestemandspension Løn- og barselspulje Interne forsikringspuljer I alt Heraf - Serviceudgifter Overførsler Tjenestemandspensioner, forsyning ) Negativt fortegn svarer til mindreforbrug eller merindtægt Politisk organisation Området omfatter udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn. Høje-Taastrup Kommunes styrelsesvedtægt fastslår, at Byrådet består af 21 medlemmer, som er organiseret i 9 udvalg. Valg Omfatter udgifter til kommunal- og regionsvalg den 19. november Administrativ organisation og Jobcentret Området omfatter udgifter til Høje-Taastrup Kommunes administration primært placeret på Høje- Taastrup Kommunes rådhus og jobcenter. Derudover omfatter området en række fællesudgifter for administrationen - f.eks. revision, kantinedrift, IT, trykning og kopiering og porto. Yderligere omfatter området en række tværgående puljer, f.eks. tilskud til fleksjob, seniorjob, elever m.v. Kapacitetspuljer Byrådet besluttede i 2011 at samle kapacitetspuljerne under Økonomiudvalget til brug for dækning af ændret kapacitet i løbet af året som følge af demografiske ændringer. Naturbeskyttelse, Miljøbeskyttelse og Byggesagsbehandling Området omfatter udgifter og indtægter vedr. administration af naturbeskyttelsesopgaver, miljøbeskyttelsesopgaver samt udgifterne til sagsbehandling af byggesager og gebyrer for byggesagsbehandling. Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Området omfatter tilskud til erhvervsråd, væksthuse og iværksætterrådgivning. Derudover omfatter området EU-tilskud og tilsvarende aktiviteter i forhold til erhvervsudvikling. 20

22 Løn- og barselspuljer samt tjenestemandspensioner Området omfatter særlige lønpuljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse (løn- og barselsfondspuljer). Derudover omfatter området tjenestemandspensioner. Interne forsikringspuljer Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende Høje-Taastrup Kommunens selvforsikring på områderne arbejdsskade, løsøre og ejendomme. Politikområdets væsentligste regnskabsafvigelser Politisk organisation (-0,5 mio. kr.) Området Politisk organisation viser et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes færre politikere har været tilmeldt kurser, møder og uddannelse i 2013 end forventet. Forklaringen er at politikerne i slutningen af valgperioden ikke har haft behov for kurser eller uddannelse. Det samme gælder deltagelse i KL s årlige temamøder, hvor deltagelsen har været lavere end foregående år. Valg (-0,3 mio. kr.) Udgiften til Kommunalvalg udviser et mindreforbrug i 2013 på 0,3 mio. kr., hvilket skyldes en lavere bemanding på valgsteder samt administrationen i forbindelse med indførelse af digitale valgsteder ved Kommunal- og Regionalvalget i Administrativ organisation (-3,9 mio. kr.) Der er et samlet mindreforbrug på den administrative organisation på 3,9 mio. kr., svarende til 1,5 pct. af det korrigerede budget. Det reelle mindreforbrug er lidt større, da der på øvrige politikområder er mindreforbrug der relatere sig til den administrative organisation. Mindreforbruget vedrørende Administration organisation kan henføres til området for Elever, Effektiviseringer og udbudsgevinster og Løntilskud, mens merforbrug på IT-området trækker i modsat retning. Afvigelsen inden for hvert område beskrives nedenstående: 1. Elever (-2,8 mio. kr.) Der er et samlet mindreforbrug på elevområdet på i alt 2,8 mio.kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. at: - Der ikke er et fast niveau for antal elever inden for de forskellige elevkategorier. Af det samlede elevantal, er der ansat mange PAU elever (pædagogisk assistent uddannelse), der har en lavere gennemsnitsløn samt kortere elevtid. - Der er en del elever der har afbrudt deres uddannelser i løbet af Flere elever, har været på barselsorlov under uddannelsen end forventet. 2. Effektiviseringer og udbudsgevinster (-2,8 mio. kr.) I budgetforliget indgik en forventning til omstilling og effektivisering af kommunens daglige drift svarende til frigørelse af 7,5 mio. kr. Samtidig blev der afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til brug for innovative og effektiviseringsfremmende investeringer på det administrative område. Der er i 2013 opnået flere effektiviseringsgevinster end forventet, samtidig med puljen til investeringer ikke er opbrugt. I alt er der i forhold til effektiviseringer et overskud på netto 1,4 mio. kr. I 2013 har Høje-Taastrup Kommune på området udbudsgevinster og konkurrenceudsættelse et overskud på 1,4 mio. kr., der skyldes realisering af udbud med højere effekt end forudsat. 3. Løntilskud og seniorjob (-1,4 mio. kr.) På området løntilskud skyldes mindreforbruget (0,7 mio. kr.) for det første, at der i 2013 har været ansat færre personer i løntilskud end tidligere år. Desuden har de gennemsnitlige udgifter til løntilskudspersoner været lavere end hidtil som skyldes, at der har været forholdsmæssigt flere ansatte i løntilskud, som ikke er omfattet af en pensionsordning end tidligere. 21

23 På området seniorjob skyldes mindreforbruget (0,7 mio. kr.), at der er konstateret en noget lavere tilgang til ordningen. Desuden har gennemsnitslønningerne for ansatte i seniorjob i HTK været lavere end forventet. 4. IT udgifter (+3,4 mio. kr.) Kommunens It-udgifter på omkring 55,6 mio. kroner er væsentlige i forhold til udvalgets samlede forbrug. Udgifterne dækker over almindelig drift af it-systemerne og aftaler forbundet hermed. Kommunens IT-strategi har til hensigt at sikre en optimal anvendelse af forskellige IT-systemer dvs. sikrer sammenhæng og så vidt muligt synergi. IT er et af kommunens redskaber til at skabe større effektivitet gennem øget digitalisering generelt, men også optimering i den konkrete opgavevaretagelse. Området viser i 2013 et merforbrug på 3,4 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes: Licens/systemafgifter - stigende aktivitetsniveau og forbrug af systemet (antallet af sagsbehandlere og antal klik), herunder afledte driftsomkostninger til LIS og integration til 3. parts systemer samt tilkøb af Fujitsu debitor. Øvrige IT løsninger -højere årlige driftsbetalinger til lovpligtige obligatoriske selvbetjeningsløsninger (bølgeplan 1 og bølgeplan 2) samt nye KOMBIT løsninger, som ikke har været budgetlagt i KMD systemer -årlig driftsudgifter af KMD fagsystemer er stigende, som følge af; stigende aktivitetsniveau (antallet af sagsbehandlere og antal klik) og brug af KMD fagsystemer. tilkøb af understøttende fag moduler, f.eks. LIS arbejdsmarkedsområdet stigende forbrug af print, efterbehandling, forsendelser. Der er igangsat arbejde omkring muligheder for at reducere omkostningerne fremadrettet. Kapacitetspuljer (-3,9) I 2013 har den demografiske udvikling være lavere end forudset, hvilket har betydet et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til SFO, skole, og daginstitutionsområdet. Mindreforbruget på kapacitetstilpasningspuljen vedrørende SFO på 0,7 mio. kr. skyldes, at stigningen i antallet af børn i SFO ikke har været så stort som forudsat på budgetlægningstidspunktet. Mindreforbruget på kapacitetstilpasningspuljen vedrørende skoleområdet på 1,5 mio. kr. skyldes, at et fald i elevtallet har bevirket, at nogle klasser er lagt sammen. Som følge heraf har antallet af klasser været mindre end forudsat på budgetlægningstidspunktet. På daginstitutionsområdet er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., der skyldes et lavere børnetal end forudsat på budgetlægningstidspunktet. Naturbeskyttelse, Miljøbeskyttelse og byggesagsbehandling (+2,1) Der er et merforbrug på området på 2,1 mio. kr. Merforbruget kan henføres til, at et antal medarbejdere i årets løb er overflyttet til konto 6 uden, at det tilsvarende budget er flyttet med. Merforbruget modsvares derfor af et mindreforbrug under Plan- og Miljøudvalget samt under Administrativ Organisation. Interne forsikringspuljer (-3,7 mio. kr.) Mindreforbruget på 3,7 mio. kr. skyldes der har været færre skadesbetalinger end forudsat. Det er meget vanskeligt at forudse det forventede regnskabsresultat i løbet af året, da tilkendelse af erstatninger, som skal udbetales, kommer med få dages varsel. 22