Nøgletal SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal...

Transkript

1 REGNSKAB

2 INDHOLD Borgmesterens forord... 4 Hvordan gik det i?... 7 ØKONOMIUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal KULTUR OG IDRÆTSUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal SKOLE OG BØRNEUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal PLAN OG TEKNIKUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal KLIMA OG MILJØUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder De væsentligste anlægsprojekter Mål og resultater

3 Nøgletal SUNDHEDS OG OMSORGSUDVALGET Økonomisk resultat Årets indsatsområder Mål og resultater Nøgletal REGNSKABSOPGØRELSE FINANSIERINGSOVERSIGT BALANCE NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

4 Borgmesterens forord Roskilde Kommunes regnskab for viser et overskud på 176 mio. kr. på driften. Det vidner om en sund drift og ansvarlig anvendelse af skatteydernes penge på kommunens kerneområder, som er service og velfærd, selvom vi har øgede udgifter til flere ældre og det specialiserede socialområde. Men driften gør det ikke alene. Det er vigtigt, at Roskilde Kommune bliver ved at være en attraktiv kommune med gode rammevilkår for såvel borgere som erhvervsliv, og derfor har vi de senere år prioriteret en række store anlægsprojekter. I har vi blandt andet bygget ny hovedindgang til Roskilde Bibliotek, udvidet Ramsøhallens kapacitet, forbedret adgangsforholdene ved Viby Station, forbedret cykelstier og trafiksikkerhed samt renoveret skoler. Vi har også arbejdet ihærdigt på ny svømmehal og nyt plejecenter i Hyrdehøj, ligesom udviklingen fortsætter med salg af grunde. Befolkningstilvæksten fortsætter, dog i en langsommere takt end tidligere år. I har vi fået 337 flere borgere i Roskilde Kommune. Med den høje aktivitet har der i været et fortsat træk på likviditeten. Likviditeten er 146 mio. kr. ved udgangen af målt ved den gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage. Likviditeten er på et lavere niveau end de mio. kr., som byrådet har vedtaget i de økonomiske principper for Roskilde Kommune. Der er dog taget initiativ til en genopbygning af likviditeten i Budget , så kommunekassen igen kan blive mere robust. God læselyst! 4

5 HOVED OG NØGLETAL Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. ( = udgift, + = indtægt) Regnskab Regnskabsopgørelsen* Mio. kr., løbende priser Skatter 5.034, , , , ,5 Tilskud og udligning 361,2 314,7 385,9 454,6 493,4 Driftsvirksomhed 5.219, , , , ,7 Driftsresultat før renter 176,3 148,0 168,2 149,6 208,2 Renter og kursreguleringer 11,1 1,0 2,6 0,2 1,8 Resultat af primær driftsvirksomhed 187,3 147,1 165,6 149,4 206,4 Resultat af anlægsvirksomhed 272,1 184,9 179,0 115,5 224,1 Skattefinansieret resultat 84,8 37,8 13,4 33,9 17,7 Brugerfinansieret resultat 11,9 19,8 21,6 9,1 0,2 Resultat i alt 96,7 57,6 35,0 43,0 17,5 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 3.770, , , , ,5 Immaterielle anlægsaktiver i alt 1,7 1,1 1,4 2,1 1,9 Finansielle anlægsaktiver i alt 2.431, , , , ,0 Omsætningsaktiver i alt 472,5 567,3 467,9 466,1 540,4 Likvide aktiver 184,7 173,5 75,0 196,6 202,2 Balance, passiver Egenkapital 3.724, , , , ,3 Hensatte forpligtelser 590,1 591,0 619,2 646,8 686,9 Langfristet gæld 1.275, , , , ,9 heraf ældreboliger 347,3 363,2 378,3 392,3 405,8 heraf leasingforpligtelser 21,1 21,2 18,3 3,8 22,9 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita mv. 26,8 16,7 17,8 17,2 17,2 Kortfristet gæld 874,0 935,1 840,7 791,9 826,9 Ændring i likvide aktiver Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (kr.) 1.656, , , , ,4 Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) ekskl. ældreboliger og leasingforpligtelser , , , , ,5 Skatter og tilskud Indkomsskat pr. indbygger (kr.) , , , , ,2 Tilskud og udligning pr. indbygger (kr.) 4.108, , , , ,5 Indtægter i alt pr. indbygger (kr.) , , , , ,8 Udskrivningsprocent kommuneskat 25,2 25,2 25,2 25,2 25,2 Grundskyldspromille 24,3 24,3 24,3 24,3 24,3 Indbyggertal pr. 31. december Antal ansatte Fuldtidsstillinger i alt 6.214, , , , ,7 Fuldtidsstillinger pr indbyggere 70,7 70,5 70,0 69,4 69,8 Samhandelsbalance (mio. kr.)* Betalinger til andre kommuner 286,0 287,1 284,5 278,7 288,9 Betalinger fra andre kommuner* 303,9 297,2 298,9 299,6 262,0 Samhandelsresultat 17,9 10,1 14,3 20,8 26,9 * Samhandelsbalance er et udtryk for, hvor meget Roskilde Kommune køber af og sælger til andre kommuner. 5

6 REGNSKABSOPGØRELSE (Løbende priser) Mio. kr. Udvalg/Fagområde Vedtaget Korrigeret Regnskab Afvigelse Regnskab budget budget ( = udgift ) 2018 Indtægter Skatter 5.036, , ,8 1, ,1 Tilskud og udligning 358,8 358,4 361,2 2,4 314,7 Indtægter i alt 5.395, , ,0 0, ,8 Driftsvirksomhed Økonomiudvalget 729,9 795,6 721,4 8,5 629,3 Kultur & Idrætsudvalget 188,6 198,0 187,9 0,7 191,4 Beskæftigelses & Socialudvalget 1.350, , ,7 42, ,8 Skole & Børneudvalget 1.593, , ,5 6, ,2 Plan & Teknikudvalget 131,2 140,2 132,4 1,2 130,0 Klima & Miljøudvalget 90,4 97,9 82,8 7,6 141,3 Sundheds & Omsorgsudvalget 1.100, , ,0 15, ,9 Driftsvirksomhed i alt 5.184, , ,7 35, ,8 Driftsvirksomhed før renter 211,1 46,4 176,3 34,8 148,0 Renter m.v. 5,9 15,5 11,1 16,9 1,0 Primært driftsresultat 205,2 61,9 187,3 17,9 147,1 Anlægsprojekter Økonomiudvalget ekskl. ejendomskøb og salg 3,6 31,1 5,3 1,7 1,1 Kultur & Idrætsudvalget 70,7 119,2 80,3 9,6 116,2 Beskæftigelses & Socialudvalget 1,0 4,0 0,7 0,3 4,4 Skole & Børneudvalget 22,0 24,6 15,7 6,3 24,6 Plan & Teknikudvalget 45,3 133,1 81,2 36,0 82,5 Klima & Miljøudvalget 32,7 62,4 41,5 8,8 17,9 Sundheds & Omsorgsudvalget 70,6 117,9 109,0 38,4 111,2 Anlægsprojekter i alt 245,9 492,3 333,7 87,8 357,9 Ejendomskøb 0,0 6,5 0,4 0,4 12,6 Ejendomssalg 87,1 190,5 99,0 11,9 225,9 Byggemodning 26,2 85,6 37,0 10,8 40,3 Anlægsvirksomhed i alt 185,0 393,9 272,1 87,1 184,9 Skattefinansieret resultat i alt 20,2 332,0 84,8 105,0 37,8 Brugerfinansieret resultat 0,2 0,2 11,9 12,1 19,8 Resultat i alt 20,4 331,8 96,7 117,1 57,6 Finansieringsoversigt Resultat ifølge overstående 20,4 331,8 96,7 117,1 57,6 Afdrag på lån 74,9 76,4 76,1 1,3 81,6 Optagne lån 23,7 26,3 26,3 2,7 16,5 Kursreguleringer 0,0 0,0 6,3 6,3 6,8 Balanceforskydninger 51,0 41,9 128,9 78,0 119,0 Ændring af likvide aktiver i alt 20,2 339,9 11,2 31,4 248,5 6

7 Hvordan gik det i? Regnskabet for viser et overskud på driften på 176 mio. kr. Tillægges årets renteudgifter, er resultatet et overskud på den primære driftsvirksomhed på 187 mio. kr., hvilket er 18 mio. kr. lavere end i det oprindelige budget for. Anlægsudgifterne var 88 mio. kr. højere end i oprindeligt budget, og udgifterne til byggemodning var 11 mio. kr. højere end budgetteret. Kommunens nettoindtægt fra køb og salg af ejendom var 11 mio. kr. højere end budgetteret. Resultatet af den samlede anlægsvirksomhed er i alt 87 mio. kr. lavere end i det oprindelige budget. For driftsvirksomheden og anlægsområdet under ét dvs. det skattefinansierede område er resultatet et underskud på 85 mio. kr., og da der oprindeligt er budgetteret med et overskud på 20 mio. kr., er resultatet 105 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Det brugerfinansierede område den kommunale renovation viser et underskud på 12 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med, at udgifter var lig indtægter. Dermed er kommunens samlede underskud på det skatte og brugerfinansierede område på 97 mio. kr., og det er 117 mio. kr. lavere end det oprindeligt budgetlagte overskud på 20 mio. kr. Finansieringsoversigten viser forskydningerne i kommunens gæld og tilgodehavender i. Forskydningerne består i afdrag på lån (76 mio. kr.), optagelse af nye lån (26 mio. kr.), en gevinst på kursreguleringer på 6 mio. kr. og balanceforskydninger (129 mio. kr.). I alt medførte disse finansforskydninger en stigning i kassebeholdningen på 86 mio. kr. Oprindeligt var der budgetteret med en uændret kassebeholdning, så forskydningerne er samtidigt en forbedring på 86 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Samlet set medfører resultatet på det skatte og brugerfinansierede område samt finansforskydninger et kassetræk på 11 mio. kr., hvilket er 31 mio. kr. mere end den oprindeligt budgetterede kasseforbedring på 20 mio. kr. Resultaterne uddybes i det følgende. Indtægter Kommunen har en omsætning på 7 mia. kr., hvor de væsentligste indtægtsposter er 5 mia. kr. på skatter, 0,4 mia. kr. på tilskud/udligning, 1 mia. kr. fra driftsindtægter, takster og brugerbetaling samt 0,3 mia. kr. fra statsrefusion. Driftsindtægter, takster, brugerbetaling og statsrefusion medregnes i regnskabet i nettodriftsudgifterne. Kommunens indtægter fra skatter samt fra tilskud og udligning udgjorde i alt mio. kr. i, 1 mio. kr. mere end i det oprindelige budget. Skatteindtægterne var på mio. kr., 2 mio. kr. lavere end budgetlagt. Skatteindtægterne består af indtægter fra kommunal indkomstskat, selskabsskat, anden skat, dødsboer og forskerskat samt grundskyld og dækningsafgift af ejendomme. Skatteindtægterne var i baseret på statsgaranti og uændrede skattesatser: Indkomstskatteprocent: 25,2 Grundskyldspromille: 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme: 7,54 promille 7

8 dækningsafgift på statsejendomme samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi: 12,155 promille dækningsafgift på offentlige ejendomme: 8,75 promille. Kommunens nettoindtægt fra tilskud og udligning udgjorde 361 mio. kr. i, 2 mio. kr. mere end budgetlagt. Kommunens indtægter var 175 mio. kr. højere i end i Tilskud og udligning består af mellemkommunal udligning, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat og tilskud vedrørende udlændinge, bidrag fra regionerne/kommunalt udviklingsbidrag, særlige tilskud og købsmoms. Driftsvirksomhed Kommunens nettodriftsudgifter i var på mio. kr., 35 mio. kr. højere end i det oprindelige budget. Der var et merforbrug på kommunens serviceudgifter på 42 mio. kr. Serviceudgifterne omfatter fx børnepasning, skoler, det sociale område, ældreområdet og sundhedsområdet. KL og regeringen har aftalt et loft for kommunernes samlede serviceudgifter i. Roskilde Kommunes merforbrug på serviceudgifterne sanktioneres ikke, idet kommunerne samlet set ikke overskrider loftet. Der var et mindreforbrug på ikkeserviceudgifterne på 2 mio. kr. Ikkeserviceudgifterne består af kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionerne, udgifter til særligt dyre enkeltsager samt ældreboliger. På overførselsudgifter herunder kontanthjælp var der et mindreforbrug på 5 mio. kr. Forbruget på det brugerfinansierede område renovation skal hvile i sig selv over en årrække. Der blev i forbrugt 12 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Der er et samlet merforbrug på driften i forhold til det oprindelige budget på 35 mio. kr. Alene Beskæftigelses og Socialudvalget har et merforbrug på 42 mio. kr. Sundheds og Omsorgsudvalget har et merforbrug på 16 mio. kr. og Plan og Teknikudvalget et merforbrug på 1 mio. kr. De øvrige udvalg har mindreforbrug, fordelt med 9 mio. kr. på Økonomiudvalget. 8 mio. kr. på Klima og Miljøudvalget. 7 mio. kr. på Skole og Børneudvalget og 1 mio. kr. på Kultur og Idrætsudvalget. I forhold til det korrigerede budget, hvor der tages højde for budgetomplaceringer og overførsler fra tidligere budgetår, har Beskæftigelses og Socialudvalget et underskud på 10 mio. kr. i, mens de øvrige udvalg har overskud. Søjlediagrammet på næste side viser udvalgenes driftsregnskaber i forhold til de oprindelige og korrigerede budgetter. De enkelte udvalg behandles uddybende i udvalgsafsnittene. 8

9 * Inkl. brugerfinansieret område Roskilde Kommune har siden 2011 haft overskud på driften, jf. grafen herunder, som viser resultatet før renter. Overskuddet faldt fra 2013 til 2016, og har siden ligget mellem 125 mio. kr. og 175 mio. kr. med en stigning i.. Der er overført mio. kr. årligt, og forbrugsmuligheden er ikke udnyttet, hvilket ses ved, at der også i de efterfølgende år har været overskud på driften (før renter). I Roskilde Kommune overføres overskud og underskud fra det ene år til det andet. Når der overføres et driftsoverskud, øger det forbrugsmulighederne det følgende år. Grafen herunder viser overførslerne fra det foregående år i perioden 2013 til Tabellen herunder viser forskellen mellem oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskab for 2018 og. Mens der i 2018 oprindeligt var budgetteret med et underskud var der i budgetteret 9

10 med et overskud. Begge år er endt med underskud. Serviceudgifter Tabellen herunder viser regnskabsresultatet i vedrørende kommunens serviceudgifter udgifterne til den borgernære service fordelt på udvalg. Der er et samlet merforbrug på 42 mio. kr. Grafen neden for viser, at serviceudgifterne pr. indbygger siden 2013 har været stigende, og at udgiftsniveauet er højere end landsgennemsnittet. Roskilde Kommune havde i en nettoindtægt til renter på 11 mio. kr. I det oprindelige budget var regnet med en nettoudgift på 6 mio. kr., dvs., der er en merindtægt på 17 mio. kr. I det korrigerede budget var forventningen en nettoindtægt på 16 mio. kr. Afvigelsen i forhold til oprindeligt budget omfatter både merindtægter og merudgifter. På indtægtssiden er der en merindtægt på 21 mio. kr. vedrørende kommunens andel af provenuet ved salg af forsyningsselskabet HMN Gasnet, mens forrentningen af kommunens likvide beholdninger udgjorde en mindreindtægt på 5,0 mio. kr. Anlægsvirksomhed Roskilde Kommunes nettoanlægsudgift udgjorde 334 mio. kr. i, hvilket er 88 mio. kr. mere end i det oprindelige budget, men 159 mio. kr. lavere end i det korrigerede anlægsbudget. Tillægsbevillinger og overførsler fra 2018 til udgjorde i alt 246 mio. kr. Grafen herunder viser store udsving i kommunens anlægsudgifter i perioden Renter Alle udvalg havde mindreforbrug i forhold til det korrigerede anlægsbudget i. Mindreforbruget skyldes forskydninger i anlægsudgifter til senere år. 10

11 Plan og Teknikudvalget havde et mindreforbrug på 52 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, efterfulgt af Kultur og Idrætsudvalget (39 mio. kr.), Økonomiudvalget (26 mio. kr.) og Klima og Miljøudvalget (21 mio. kr.). De største enkeltafvigelser vedrører Energispare indsatsen (22 mio. kr.) og flytning af BOMI (18 mio. kr.). I var nettoindtægten fra ejendomskøb og salg på 99 mio. kr. Der blev solgt ejendomme og jord for 99 mio. kr. og købt for 0 mio. kr. De største salgsindtægter stammer fra salg af storparcel på Rabalderstræde, Musicon (45 mio. kr.), samt salg af storparcel Hegnet i Trekroner (16 mio. kr.). Årets købs og salgspulje var på 87 mio. kr. (netto). Selvom de samlede købs og salgsindtægter dermed overstiger den oprindelig pulje, er det kun 61 mio. kr. ud af årets nettosalgsindtægt på 99 mio. kr., der vedrører købs og salgspuljen. 18 mio. kr. stammer fra indtægter fra salg og køb, der var budgetlagt i 2018, men som først er realiseret i. 16 mio. kr. vedrører indtægter fra salg af grunde på Musicon, som er tilført kassebeholdningen. Disse indtægter skal senere finansiere bl.a. byggemodning og anlæg af parkeringspladser på Musicon. Desuden er der salgsindtægter på 3 mio. kr., der vedrører udgifter i forbindelse af salg af erhvervsareal ved Lykkesgårdsvej. Udgifter til byggemodning er også en del af anlægsområdet. Disse udgifter hænger tæt sammen med salg, fordi kommunen som forberedelse af et grundsalg bruger penge på at etablere blandt andet veje og stier. Kommunens nettoudgift til byggemodning var på 37 mio. kr. i, 11 mio. kr. mere end det oprindelige budget og 49 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. De samlede anlægsoverførsler fra til 2020 inkl. ejendomskøb og salg samt byggemodning er på 128 mio. kr., hvoraf ejendomskøb og salg udgør 77 mio. kr. og anlæg/ byggemodning udgør 205 mio. kr. Finansielle poster Kommunens nettoudgifter til afdrag på lån udgjorde 82 mio. kr. i 2018, 4 mio. kr. mere end i oprindeligt budget. Afvigelsen vedrører bl.a. en merudgift på 7 mio. kr. til indfrielse af lån i forbindelse med salg af flygtningeboliger. Likviditet Ved indgangen til udgjorde kommunens likviditet 252 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen, og ved årets udgang var den faldet til 146 mio. kr. Kassekreditreglen siger, at den gennemsnitlige likviditet opgjort over de seneste 12 måneder aldrig må være under 0 kroner. Grafen herunder viser udviklingen i kommunens likviditet de seneste 3 år. Likviditeten er faldet de seneste tre år. Faldet skyldes især planlagte investeringer i anlægsprojekter. I har der her 11

12 udover især været ikke budgetlagte udgif ter til voksen/handicap området. Udviklingen målt som likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger de seneste 10 år viser en opbygning af likviditet i årene 2010 til 2014 og et fald de seneste år. Ultimo er likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger på kr. Langfristet gæld Ultimo udgjorde Roskilde Kommunes samlede gæld 908 mio. kr. ekskl. ældreboliger, jf. tabellen nedenfor. Ved udgangen af 2018 var den samlede gæld på 849 mio. kr. Kommunens gæld opgjort pr. indbygger er dermed steget fra kr. i 2018 til kr. i. Der blev i afdraget 59 mio. kr. på lån (76 mio. kr. inkl. ældreboliger) og optaget nye lån for 26 mio. kr. Stigningen i den samlede gæld skyldes indefrysning af feriepenge i forbindelse med den nye ferielov. De kommunale restancer Kommunens restancer faldt fra 162 mio. kr. til 79 mio. kr. fra 2018 til. Faldet skyldes primært en salgsindtægt på 88 mio. kr. fra et grundsalg i 2018, som først blev betalt i januar. Søjlediagrammet på næste side viser afdragsprofilen på Roskilde Kommunes nuværende gæld 10 år frem ekskl. ældreboliger og finansiel leasing. Afdragene vil stort set være uændrede i perioden, hvis der ikke optages nye lån. 12

13 Befolkningsudvikling Roskilde Kommunes befolkningstal har været konstant stigende de seneste 10 år, jf. søjlediagrammet herunder, som viser befolkningstallet den 1. januar i året. De seneste 3 år har tilvæksten dog været mindre end de foregående år. I voksede befolkningen i kommunen med 337 borgere, så der var pr. 1. januar Antallet af børn i alderen 0 16 år er uændret, og antallet af unge i alderen år er faldet i. Det er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder og antallet af ældre, som er vokset, jf. tabellen herunder. Befolkningsudvikling 13

14 pr. 1. januar 2020 pr. 1. januar Ændring 2020 I alt år år år år år år

15 ØKONOMIUDVALGET Økonomiudvalget består af følgende delområder: Administrativ organisation Politisk organisation Lønpuljer og tjenestemandspension Redningsberedskab Øvrige områder Ældreboliger Udlejningsejendomme Ejendomsservice Bygningsvedligeholdelse, central Udvalgets opgaver er reguleret efter lov om kommuners styrelse og beredskabsloven. Økonomisk resultat Økonomiudvalget Budget Omplaceringer Tillægsbevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse (netto) ml. opr. budget kr. Prisniveau U I U I U I U I U I og regnskab ( = udgifter, + = indtægter) Økonomiudvalget Fælles område* Administrativ organisation Politisk organisation Lønpuljer & tjenestemandspensioner Redningsberedskab Øvrige områder Ældreboliger Udlejningsejendomme Ejendomsservice Bygningsvedligeholdelse, central Heraf: 0 Serviceudgifter i alt Ikke serviceudgifter i alt Overførselsudgifter i alt Brugerfinansieret udgifter i alt Netto i alt *= Budgetteret produktivitetsstigning til udmøntning inden budgetårets start. Udmøntningsprocessen er koordineret i en tværgående arbejdsgruppe. På fagområdet Administrativ organisation er der i et merforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der omfatter både merforbrug og mindreforbrug på delområder, herunder et merforbrug til udvikler vedr. projekt Ny Østergade på 6,5 mio. kr. Der er et mindreforbrug på fagområdet Politisk organisation på 1,1 mio. kr. Forbruget på dette fagområde varierer mellem årene og afhænger bl.a. af, hvor i den 4årige valgperiode udvalgenes studieture afvikles. På fagområdet Lønpuljer og Tjenestemandspensioner er der et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes hovedsagelig et mindreforbrug på barsel og tjenestemandspension. Merforbruget på 1,8 mio. kr. på fagområdet Redningsberedskab skyldes især udgifter til reetablering af Roskilde Brandvæsen. Fagområdet Øvrige områder udviser et merforbrug på 1,5 mio. kr., som kan henføres til erhvervsområdet. Mindreforbruget på Udlejningsejendomme på 1,4 mio. kr. skyldes især merindtægter ved opkrævning af huslejestigning med tilbagevirkende kraft. Ejendomsservice udviser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Der er imidlertid et merforbrug 15

16 i forhold til det korrigerede budget på 2 mio. kr. Den centrale bygningsvedligeholdelse udviser et mindreforbrug på 3 mio. kr., da udgifter er bremset i for at begrænse kommunens samlede serviceudgifter og gavne kommunens likviditet i. Årets indsatsområder Produktivitet Siden 2014 er der på baggrund af beslutning i byrådet arbejdet med Roskildemodellen for produktivitet, hvor der hvert år tilvejebringes nye produktivitetsstigninger for 25 mio. kr. uden at forringe servicen for borgerne. Sygefraværsindsatsen Der arbejdes fortsat på at nedbringe sygefraværet for at nå målet om en samlet sygefraværsprocent i kommunen på 5,0 pct. I forbindelse med budget blev der nedsat et 17, 4udvalg, som har arbejdet med forslag til hvordan sygefraværet i kommunen kan nedbringes. Udvalgets arbejde har ført til en Vision for den gode arbejdsplads, der giver nogle grundsten og pejlemærker for, hvad der skal til, for at organisationen har en høj produktivitet og faglighed bygget på et godt arbejdsmiljø, høj trivsel, og lavt sygefravær. I 2020 arbejdes der videre med en række konkrete aktiviteter, med fokus på at nedbringe sygefraværet. for borgeren. Der er nedsat en tværgående projektgruppe, som rapporterer til Økonomiudvalget. Mål og resultater Personaleomsætningen var i på 16,7 pct. Dette er en mindre stigning i forhold til 2018 hvor personaleomsætningen lå på 16,6 pct. Personaleomsætningen er et nøgletal i målingen af kommunens evne til at fastholde medarbejdere, og målet i Roskilde kommuner er at fastholde en personaleomsætning på under 15 pct. Dette mål er dermed ikke nået i. Sygefraværet og nedbringelse heraf har i igen været i fokus i Roskilde Kommune, jf. ovenstående indsatser. Sygefraværsprocenten var i på 5,3 pct., hvilket er uændret i forhold til Afbureaukratisering Der er fortsat fokus på afbureaukratisering og forenkling af arbejdsgange og procedurer. I direktionens strategi for perioden indgår blandt andet signaturprogrammet Afbureaukratisering, som går på tværs af direktørområderne. Målet er at frigøre tid til løsningen af kerneopgaver samt at sikre, at kommunen kun har regler og mål, der skaber effekt 16

17 Personaleoversigt pr Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration mv. 649 I alt Nøgletal Nøgletalsbeskrivelse (priser) Regnskab 2018 Budget Regnskab Administrationsudgifter pr. indbygger (kr.)* Beredskabsudgifter pr. indbygger (kr.) Udgifter til central bygningsvedligeholdelse pr. m2 (kr.) Kommunalt ejede ejendomme (m2) Eksterne lejemål og selvejende (m2) * Administrationsudgifterne er opgjort på samme måde som i Roskilde Kommunes benchmarkanalyse (uden udgiftsbehovskorrektion). 17

18 KULTUR OG IDRÆTSUDVALGET Kultur og Idrætsudvalget består af følgende delområder: Oplysningsforbund Lokaletilskud Aktivitetstilskud til foreninger og klubber Borgerservice Musik og teaterarrangementer Kulturelle opgaver og arrangementer Kulturel integration og børnekultur Idrætsfaciliteter og svømmehaller Økonomisk resultat Kultur og forsamlingshuse Museer Folkebibliotekerne, der også fungerer som centralbibliotek Udvalgets opgaver er reguleret efter en række love, herunder folkeoplysningsloven, museumsloven, biblioteksloven, borgerserviceloven, arkivloven, musikskoleloven og lov om eliteidræt. Kultur og Idrætsudvalget Budget Omplaceringer Tillægsbevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse (netto) ml. opr. budget kr. Prisniveau U I U I U I U I U I og regnskab ( = udgifter, + = indtægter) Kultur og Idrætsudvalget Fælles område* Fritidsfaciliteter & Fritidsområder Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv Heraf: 0 Serviceudgifter i alt Ikke serviceudgifter i alt Overførselsudgifter i alt Brugerfinansieret udgifter i alt Netto i alt *= Budgetteret produktivitetsstigning til udmøntning inden budgetårets start. Udmøntningsprocessen er koordineret i en tværgående arbejdsgruppe Kultur og Idrætsudvalget har i haft et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette mindreforbrug skyldes i væsentlig grad, at der blev aftalt tilbageholdenhed udgiftsmæssigt i 2. halvdel af året som følge af øget fokus på overholdelse af serviceudgifter samt kommunens likviditet i. Den primære forklaring på mindreforbrug på fagområdet Fritidsfaciliteter & Fritidsområder er udskydelse af opgaver på vedligehold af Stadion og Idrætsanlæg, jf. ovenstående begrundelse. Nettomindreforbrug består reelt af et merforbrug vedr. Roskildebadet på ca. 2,3 mio. kr. (lavere entreindtægter) samt mindreforbrug på Stadion og Idrætsanlæg på ca. 3 mio. kr. (Udskydelse af vedligeholdsopgaver) På fagområderne Folkebiblioteker og Kulturel virksomhed skyldes mindreforbrug hovedsageligt periodiske forskydninger på flerårige projekter (bl.a. Musikbystrategien). Det skal nævnes, at under Folkeoplysningsområdet har der været et merforbrug på Aftenskoleområdet (færre mellemkommunale indtægter og flere udgifter 18

19 til APEtilskud) på ca. 0,8 mio. kr., men samtidigt et tilsvarende mindreforbrug på andre delområder under Folkeoplysningsområdet som følge af periodiske forskydninger. Årets indsatsområder Der har været gang i rigtig mange spændende aktiviteter i på Kultur og Idrætsudvalgets område. I det følgende beskrives de mest fremtrædende indsatsområder kort. Kildegården Der er kommet godt gang i aktiviteterne i de nyetablerede faciliteter på Kildegårdsområdet. Det gælder i idræts og bevægelsescentret (Idrættens Hus) og i Kunstens Hus. Samtidigt er der sket mindre justeringer i den øvrige bygningsmasse på området for at skabe mere liv og sammenhængskraft i på hele Kildegårdsområdet. Bibliotek/Kulturhus i Viby Der er kommet gang i arbejdet med etableringen af nyt bibliotek/kulturhus på Viby Torv til understøttelse af det igangværende løft af Viby bymidte. Byggeriet indebærer, at Viby bibliotek, KulturCosmos og lokalhistorisk Arkiv samles i en nyopført bygning i Viby bymidte. Kulturstrøget Indgangen til Roskilde Bibliotek er vendt, så bibliotekets hovedindgang nu orienteres mod Kulturstrøget, og bibliotekets publikumsarealer udvikles, samtidig med at samspillet med en ny pladsdannelse omkring Kulturstrøget forstærkes. Med denne løsning er det samtidig muligt at samle borgerservicefunktionerne på én adresse i Roskilde by og opnå fuld service i den bemandede åbningstid. Algade 31/Børnekulturhus Hele konceptet om forskellige muligheder for kreativ udfoldelse for børn er modtaget meget positivt, og det nye Børnekulturhus i Algade 31 bliver rigtig flittigt anvendt af både familier med børn samt børneinstitutioner. Der arbejdes aktuelt med at rejse fondsmidler til at opfylde husets fulde potentiale som Børnekulturhus. Udvidelse af Ramsø Hallens kapacitet I Gadstrup er man næsten færdige med at udvide Ramsø Hallens kapacitet. Der er lagt stor vægt på involvering af aktører i lokalområdet med henblik på at skabe et lokalt samlingssted for kultur og idrætslivet i Gadstrup. Ny svømmehal Der er gang i byggeriet af den nye svømmehal, der skal åbne i april 2021 i tilknytning til det nuværende Roskilde Badet. Musikbystrategien Musikbystrategien er for alvor begyndt at blive ført ud i livet, og der arbejdes målrettet med at få den bredt ud over hele kommunen. KICK Roskilde Kommune har fortsat det ambitiøse KICKprojekt (støttet af Nordeafonden) sammen med Roskilde Tekniske Skole og DGI. Projektet KICK skal øge trivslen og læringen på Roskilde Tekniske Skole via mere bevægelse i dagligdagen, og eleverne er frontløbere i projektet, der skal inspirere alle landets erhvervsskoler. Åben Skole Samarbejdet mellem skoler og foreninger om at sikre mere bevægelse i skoletiden er i konstant fremgang i takt med flere og flere skoler benytter sig af mulighederne for inspiration fra især idrætsforeninger i 19

20 små forløb som trænere fra idrætsklubber har stået for. Bibliotekernes Rolle i Lokalsamfundet (BRIL) På biblioteks og borgerserviceområdet er den positive udvikling af Bibliotekernes Rolle i Lokalsamfundet (BRIL) fortsat og forstærket. Mulighederne i de åbne biblioteker, partnerskabsrelationer til lokale drivkræfter, serviceudvikling omkring borgerservice samt udvikling af aktiviteter generelt er væsentlige indsatsområder. Mål og resultater Mange af årets indsatser er afledt af de fire politikker inden for Kultur og Idrætsudvalgets område: Kultur og Idrætspolitikken, Ungepolitikken, Bibliotekspolitikken og Folkeoplysningspolitikken: Kultur og Idrætspolitikken Målsætninger (politikken falder inden for flg. temaer): Dannelse Talentudvikling Dynamiske bymiljøer Faciliteter Events Musikby Byrådet vedtog politikken i december Ungepolitikken er defineret af tre spor: Unge og demokrati Frivillighed og medborgerskab Liv i byen Byrådet vedtog politikken i september Bibliotekspolitikken Målsætninger (politikken falder inden for flg. temaer): Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Kulturstrøget og bymidten Den digitale borger IQ Roskilde Litteraturen en vej til viden, oplevelser og fællesskab Byrådet vedtog politikken i august (ny forventes vedtaget medio 2020) Folkeoplysningspolitikken Særlige fokusområder: Den frivillige indsats Børn og unge Seniorer Voksenundervisning Økonomiske og fysiske rammer Mindst muligt bureaukrati og mere information Udvikling og partnerskaber Brugerinddragelse Byrådet vedtog politikken i foråret Ungepolitikken Nøgletal Nøgletalsbeskrivelse 1) (udgifter i faste priser) Fritidsfaciliteter, kr. pr. indbygger (fkt ) Regnskab 2018 Budget Regnskab

21 Biblioteksudgifter, kr. pr. indbygger (fkt. 3.50) Kulturelle formål, kr. pr. indbygger (fkt ) Folkeoplysning, kr. pr. indbygger (fkt ) ) I tabellen er alle de politiske udvalgs udgifter på de angivne funktioner medtaget, men langt hovedparten af udgifter vedrører Kultur og Idrætsudvalget. BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET Beskæftigelses og Socialudvalget består af følgende ansvarsområder: Roskilde Kommunes integrationsindsats, herunder sprogundervisning Arbejdsløshedsdagpenge og løntilskud Tilbud til voksne med særlige behov i form af bo og dagtilbud, socialpædagogisk støtte, vejledning og beskyttet beskæftigelse Alkohol og stofmisbrugsbehandling samt tilbud til voldsramte familier Førtidspensioner, personlige tillæg og boligstøtte Sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og ressource og jobafklaringsforløb Kontant og uddannelseshjælp og revalidering Ungdommens Uddannelsesvejledning, udgifter til produktionsskoler og EGU Beskæftigelsesindsats Udvalgets opgaver er primært reguleret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, retssikkerhedsloven samt lov om integration af udlændinge i Danmark. Økonomisk resultat Beskæftigelses og Socialudvalget Budget Omplaceringer Tillægsbevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse (netto) ml. opr. budget kr. Prisniveau U I U I U I U I U I og regnskab ( = udgifter, + = indtægter) Beskæftigelses og Socialudvalget Fælles område* Integration Dagpenge & løntilskud til forsik. ledige Voksen og handicap Førtidspension Sygedagpenge Flexjob m.v Kontanthjælp og revalidering Beskæftigelsesindsats Øvrige overførselsindkomster Heraf: 0 Serviceudgifter i alt Ikke serviceudgifter i alt Overførselsudgifter i alt Brugerfinansieret udgifter i alt Netto i alt *= Budgetteret produktivitetsstigning til udmøntning inden budgetårets start. Udmøntningsprocessen er koordineret i en tværgående arbejdsgruppe Den største nettoudgiftspost på Beskæftigelses og Socialudvalgets budget er voksenhandicapområdet, der udgør godt 30 % af nettoudgifterne. Førtidspension og Sygedagpenge/Flexjob mv. der udgør hhv. omkring 17 % og 20 % af udgifterne. 21

22 Herudover er kontanthjælp/revalidering og dagpenge til forsikrede ledige store udgiftsposter. Området er karakteriseret ved væsentlige statslige refusioner, hvilket fremgår af de samlede indtægter i på over 470 mio. kr. (inkl. driftsindtægter). Beskæftigelses og Socialudvalget har i haft et merforbrug på 42,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget er merforbruget på 10,2 mio. kr. Resultatet skyldes blandt andet, at der i er overført 5,9 mio. kr. i samlet underskud på den selvejende institution BOMI, center for rehabilitering og hjerneskade, der har driftsaftale med Roskilde Kommune, som betyder, at BOMI s regnskab indgår i kommunens samlede regnskab. Underskuddet er steget med 4,4 mio. kr. i årets løb til 10,3 mio. kr. Hvis der tages højde for dette forhold, er der et samlet merforbrug på Beskæftigelses og Socialudvalgets område på 37,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. De væsentligste afvigelser i forhold til det oprindelige budget er et merforbrug på fagområdet Voksen og handicap på 41,9 mio. kr., som primært skyldes flere borgere med behov for døgntilbud, samt ovenstående overførte underskud på BOMI. Der er desuden et merforbrug på områderne Sygedagpenge, flexjob mv. på 17,8 mio. kr. som overvejende består af en forværring på sygedagpenge, da det forventede fald i antallet af sygedagpengemodtagere, ikke er slået igennem endnu. Hertil kommer mindreforbrug på Kontanthjælp og revalidering på 9,4 mio. kr. Dette skyldes dels forbedringer på kontant og uddannelseshjælp samt forværring på udgifter til særlig støtte. Desuden er resultatet på Beskæftigelsesindsatser et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. på grund af mindreudgifter på aktiveringsgodtgørelse, seniorjob og mindreforbrug af rammeoverførselsmidler på de kommunale aktiveringsprojekter. På Integrationsområdet viser regnskabet et mindreforbrug i forhold til oprindeligt budget på 3,5 mio. kr., som primært er forårsaget af mindreudgifter til indsatser og ydelser. Integrationsområdet På integrationsområdet er der et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 33,5 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 33,8 mio. kr. er mindreforbruget på 3,9 mio. kr. Udviklingen i indtægts og udgiftsniveauet på integrationsområdet er først og fremmest styret af til og afgangen af integrationsborgere. Desuden påvirkes udviklingen i niveauet af statsrefusion, som er faldende i takt med at borgerne har haft ophold i landet i længere tid. Tilgangen af integrationsborgere udgøres af borgere, som kommunen tildeles via flygtningekvoten, borgere, som kommer til kommunen pga. familiesammenføringer og borgere, der flytter fra anden kommune til Roskilde efter 18 i integrationsloven. Tilgangen fra flytning mellem kommuner efter 18 i integrationsloven og familiesammenføringer udgør en større andel af den samlede tilgang end tidligere. Afgangen udgøres dels af borgere, der afslutter integrationsprogrammet, der maks. kan have en varighed af 5 år og dels af borgere, der opfylder målene i 22

23 integrationsprogrammet om selvforsørgelse og bestået danskuddannelse. Mindreforbruget på 3,5 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget skyldes hovedsageligt, at tilgangen har været lavere og afgangen højere end forventet. Dette har betydet, at udgiften til indsatser og ydelser blev hhv. 1,3 mio. kr. og 3,4 mio. kr. lavere end oprindeligt forventet. Integrationsområdets resultat indeholder dog også et merforbrug på 1,3 mio. kr., da der er indhentet mindre i refusion af den forebyggende familieindsats end oprindeligt budgetlagt. På området for Kontanthjælp og revalidering er resultatet et mindreforbrug på 9,4 mio. kr. Dette skyldes dels at flere er kommet i job, men også at flere er bevilget ressourceforløb. Dette er bl.a. sket på baggrund af indsatserne i projekterne Flere skal med og Frontrunner, begge finansieret af puljer fra STAR. Hertil kommer mindreforbrug på Beskæftigelsesindsats på 11,3 mio. kr. på grund af mindreudgifter til aktiveringsgodtgørelse og seniorjob. Hertil kommer mindreforbrug af rammeoverførselsmidler på de kommunale aktiveringsprojekter. Beskæftigelsesområdet Merudgifter på Dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige på 1,2 mio. kr., skyldes primært, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ændret i datagrundlaget for deres opkrævninger af medfinansieringen af Adagpenge tilbage i tid til et retvisende datagrundlag. Der er merudgifter på Sygedagpenge, fleksjob mv. på 17,8 mio. kr. Disse består af merudgifter på alle de ydelser som er omfattet herunder sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. Der var forventet en større afgang fra jobafklaring både til job, men også til førtidspension end der er opnået. Der har desuden været en større tilgang til ressourceforløb fra både kontant og uddannelseshjælp bl.a. som følge af Flere skal med og Frontrunner projekterne finansieret af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Afgangen fra fleksjob særligt på den gamle ordning har været væsentlig lavere end forudsat ved budgetlægningen. Socialområdet Socialområdet består af de tre budgetområder Voksen og handicap, Førtidspension og Øvrige overførselsindkomster. På Voksenhandicapområdet er resultatet et merforbrug på 41,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Korrigeret for overført underskud i BOMI på 5,9 mio. kr. er merforbruget på 36,0 mio. kr. I forhold til korrigeret budget og fratrukket BOMI er der et merforbrug på 2,2 mio. kr. Fra årets start har der været varslet et stort merforbrug på grund af udviklingen både i forudsætninger og aktivitet på området. Merforbruget på området er sammensat af en række faktorer. Primært en kraftig stigning i forbruget af botilbudspladser, hvor en vækst i tilgangen har betydet en stigning i pladser, der købes eksternt. Desuden har der været merudgifter til forsorgshjem og krisecentre, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets og samværstilbud. Hertil kommer et negativt driftsresultat for enkelte af kommunens egne tilbud på socialområdet. 23

24 Merforbruget på Førtidspension på 0,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget er blandt andet en følge af, at der er stigende enhedsomkostninger til førtidspension på grund af lavere refusion til kommunerne for førtidspensioner tilkendt efter 1. juli Der er desuden kommet relativt flere på den nye ordning end forventet i budgettet, da en lovændring og afgørelser i Ankestyrelsen har medført en stigning i antallet af tilkendelser. I forhold til korrigeret budget er merforbruget på 0,5 mio. kr. Området øvrige Overførselsindkomster, hvor langt den største udgift består af boligstøtte, viser et samlet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. I forhold til korrigeret budget er resultatet et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Der er mindre udsving i boligsikring og boligydelse, som samlet svarer til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Udgifter til helbredstillæg og tandpleje til vanskeligt stillede har været 0,3 mio. kr. højere end budgetlagt, mens der har været mindreforbrug til andre sociale formål på 0,1 mio. kr. Årets indsatsområder Integrationsområdet Aktivitetstilpasning I har der været fokus på at tilpasse indsatser og ressourcer til de faldende indtægter fra bl.a. grundtilskud, huslejeindtægter og resultattilskud, der er en konsekvens af den reducerede aktivitet på integrationsområdet. Beskæftigelsesindsatser Roskilde Kommune har i lighed med tidligere år haft fokus på, at gøre integrationsborgere selvforsørgende. Beskæftigelsesindsatsen har ligesom tidligere år primært været virksomhedsrettet og rettet imod brancher med mangel på arbejdskraft. Det er samlet set lykkedes at opnå 185 resultattilskud som følge af, at integrationsborgere er kommet i uddannelse, beskæftigelse eller har bestået danskuddannelsen. Kapacitet af midlertidige boliger Der har i været fokus på, at tilpasse kapaciteten til behovet for midlertidige boliger. Som følge heraf er der afhændet to boliger i. Samtidigt er dispensationen i planloven, der tillod anvendelse af Kurhuset til midlertidig indkvartering, udløbet. I er der samlet sket en reduktion på 60 værelser. I 2020 færdiggøres tilpasningen af midlertidige boliger til relevant niveau. Forebyggende familieindsatser Antallet af borgere, der modtog støtte fra VIA og Familiekonsulenterne var i mindre end forventet. Samtidigt var andelen af familierne, der berettigede til refusion lavere end forudsat. Samlet betød det, at udgiften til den forebyggende indsats, der blev ydet af VIA og Familiekonsulenterne, blev dyrere end forventet. I 2020 vil området blive gennemgået, da der forventes endnu lavere refusion. Særlige indsatser Man har på integrationsområdet modtaget midler til to projekter, hhv. Integrations og beskæftigelsesambassadører (IBA) samt Chauffør og lagerklassen. IBA projektet har fokus på at bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet, imens Chauffør og lagerklassen har til formål at opkvalificere borgere til at arbejde i transport og logistikbranchen. Beskæftigelsesområdet 24

25 Beskæftigelsesområdet er generelt præget af en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Dog stiger antallet af personer på sygedagpenge typisk, jo flere der kommer ud på arbejdsmarkedet både som følge af, at flere bliver berettiget til ydelsen men også, da flere på kanten af arbejdsmarkedet med forventeligt større risiko for sygemelding får plads på arbejdsmarkedet. Der blev i 2018 ansat yderligere 2,5 jobrådgiver til sygedagpenge og jobafklaringsområdet med en forventet reduktion af antallet af personer på sygedagpenge og i jobafklaring i i forhold til det budgetlagte antal. Merforbruget på sygedagpenge i viser, at det endnu ikke er lykkedes at vende udviklingen på området. Der er generelt evidens for, at samtaler virker i beskæftigelsesindsatsen, hvorfor tidligere investeringer er gjort med forventning om, at det vil føre til et fald i antallet af ydelsesmodtagere, således at investeringer på området mere end forventes finansieret af færre udgifter til ydelser. FGU (Forberedende Grund Uddannelse) 1.august startede den nye FGU. Der var i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL til budget afsat en økonomisk kompensation til kommunerne, som betyder, at der i Roskilde Kommune umiddelbart er afsat midler til årselever på FGU. Dette svarer nogenlunde til de foreløbige estimater, som er opgjort på ungeområdet. De elever, som i øjeblikket er i gang med en EGUuddannelse (ErhvervsGrundUddannelse) i Roskilde Kommune, forbliver på denne gamle ordning, da de fleste har en individuelt tilrettelagt uddannelsesplan, der ikke passer ind i rammerne af FGU. Nye elever i denne målgruppe bliver visiteret ind i FGU og får lagt en uddannelsesplan inden for disse rammer. Småjobs til kontanthjælpsmodtagere Der blev i budget 2018 afsat 1 mio. kr. til etablering af særlige småjobs i kommunen i en begrænset periode og på få timer. Ordningen blev oprettet på Materielgården og er videreført i budget. Småjobs af denne type vil være særligt interessante for kontanthjælpsmodtagere o.l., som har behov for denne særlige støtte til et arbejdet på almindelige vilkår på vejen mod selvforsørgelse. Socialområdet Roskilde Kommune oplever, ligesom øvrige kommuner, en nettotilgang af borgere på det specialiserede socialområde for voksne. Denne tilgang har i været større end forventet og har resulteret i udgiftsvækst for en række af indsatserne på voksenhandicapområdet. Denne udvikling underbygges af nationale tal for stigningen i antal borgere, der får en diagnose i psykiatrien. Undersøgelser viser, at antallet af diagnosticerede har en sammenhæng med antallet af borgere og behovet for indsatser i den kommunale socialpsykiatri. Desuden viser erfaringer fra den kommunale socialpsykiatri, at der i de seneste år er sket en stigning i gruppen af sårbare unge, hvor flere kæmper med samtidigt misbrug, og flere har personlighedsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser. Dette medvirker til en udvikling i kommunerne mod mere fleksible rehabiliteringsindsatser, der skal støtte den enkeltes bedring og forudsætter et større fokus på misbrugs og sundhedsproblematikker. I 2018 og fortsat i har der været en kraftig stigning i antallet af helårspladser 25

26 på botilbud i Roskilde. Antallet er steget fra 301 pladser i 2018 til alt 318 helårspladser i. Det hænger til dels sammen med udviklingen i antallet af unge, der overgår fra Børn og Unge. Men også tilflyttere til Roskilde, borgere, hvis tilstand forværres og tilgang af borgere fra den regionale psykiatri er medvirkende til stigningen. Budgetoverholdelsen på det specialiserede voksenområde i Roskilde vil fortsat være udfordret i de kommende år. Det skyldes væsentligst, at området er præget af en lille afgang og samtidig hermed en stigning i tilgangen især af unge med psykiatridiagnoser. I så godt som alle kommuner forårsager tilgang til socialpsykiatrien af især yngre borgere et stigende udgiftspres på voksensocialområdet. Dette er også tilfældet i Roskilde, hvor budget ved budgetopfølgningen pr. 31. august blev forventet overskredet med 35 mio. kr. Der er efterfølgende givet tillægsbevilling på 35 mio. kr. til socialområdet i (BY punkt 262). I det tekniske budget for 2020 indgår en korrektion til budgettet på 20 mio. kr. årligt fra For at imødegå den forventede udgiftsstigning på 35 mio. kr. I 2020 er der i budgetforliget tilført yderligere 15 mio. kr. til budgettet på voksensocialområdet. Fra 2021 er dette beløb nedsat til 10 mio. kr. Budgetoverskridelsen søges reduceret i kommende år ved at implementere forslag fra temaanalysen fra foråret for budget , der kan medvirke til at dæmpe udgiftsudviklingen. For flere af disse forslag gælder dog, at de kræver en investering at realisere. Rehabilitering på socialområdet I budget 2018 blev der afsat 2 mio. kr. årligt i 4 år til etablering af en rehabiliterende indsats i socialpsykiatrien. Det første konkrete skridt i retning af at skabe en rehabiliterende organisation er etablering af tilbuddet GRO. I GRO på Toftebakken 12 i Roskilde tilbydes borgere åben rådgivning. Det kan bestå af hjælp til at løse helt konkrete, praktiske problemer, en snak med en rådgiver og støtte til at komme videre med en konkret problemstilling GRO åbnede i efteråret 2018 og de første erfaringer bliver evalueret primo Kapacitetsudvidelse på handicapområdet Byrådet har besluttet, at der skal opføres 10 plejeboliger til handicapområdet. Boligerne skal opføres i sammenhæng med det nye plejecenter i Hyrdehøj. Plejecentret får i alt 104 plejeboliger, hvoraf de 10 plejeboliger er tiltænkt handicapområdet. Plejecentret forventes at kunne tages i brug fra august På grund af den demografiske udvikling med flere ældre i målgruppen og længere levealder generelt, vurderes det, at der også fremover kan være behov for en udvidelse af kapaciteten. Mål og resultater Der er vedtaget følgende politikker på udvalgets område. Politikkerne tages op til revision og kan ses ved at følge de viste links herunder. Integrationspolitik Roskilde Kommunes integrationspolitik tager afsæt i byrådets overordnede vision om at styrke den enkelte borgers tryghed og muligheder i livet gennem uddannelse, stærke fællesskaber og en solid kerneservice. Integrationspolitikken Muligheder og medborgerskab, bygger på værdier som 26