Børnehusets navn: Børnehuset Frederik Clausens Vænge

Transkript

1 Rudersdal Kommune Dagtilbud til Børn 2008 Børnehusets navn: Børnehuset Frederik Clausens Vænge Institutionens navn: Skovly Dato for tilsynsbesøg: 28. november 2008 Pædagogisk konsulent: Eva Engedal Opsamling fra det pædagogiske tilsynsbesøg Generelt Børnehuset Frederik Clausens Vænge er et stort integreret børnehus med 64 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Fra 1. januar 2009 bliver der rykket et barn ned i vuggestuen således, at der er 37 vuggestuebørn og 63 børnehavebørn. Anders Kokkenborg er daglig leder, Lone Klinge er afdelingsleder for børnehaven og Ida Rostgaard er afdelingsleder for vuggestuen. Derudover har huset en fordeling af pædagoger/pædagogmedhjælper på ca. 60/40 %, hvilket vil sige, at de bestræber sig på at have to pædagoger og to pædagogmedhjælpere på hver stue i vuggestuen, og at have to pædagoger og en pædagogmedhjælper på hver stue i børnehaven. I øjeblikket søger de en pædagog til børnehaven. De pædagogiske læreplaner Huset har udarbejdet en meget udførlig pædagogisk læreplan som tager udgangspunkt i Howard Gardners intelligenser. Dette er et levn tilbage fra før de pædagogiske læreplaner, hvor Søllerød kommune udarbejdede deres virksomhedsplaner med inspiration fra Gardner. Ledelsestemaet er med på, at den skal omskrives indenfor de seks temaer i læreplanerne, hvilket kommer af sig selv, når de kommende virksomhedsplaner skal udarbejdes. Den pædagogiske læreplan beskriver på en god og overskuelig måde de mål som huset arbejder udfra, hvilket både bliver beskrevet på et overordnet niveau, et mere dagligdags niveau, eksempler på praksis (praksisfortællinger) samt ved billeddokumentation Indendørs indretning Huset er stueopdelt, men de har åbne døre, så børnene frit kan bevæge sig rundt. De oplever, at stueopdeling giver børnene en tryg base, hvor personalet kender både børn og forældre rigtig godt. Vuggestuen

2 I vuggestuen er der tre stuer, hvoraf den ene stue har et ekstra rum. Alle stuerne er store og lyse. Der er tænkt i rumopdeling, og legetøjet er sorteret i kasser og står i børnehøjde. Stuerne er pyntet med børnenes kreationer, hvilket bl.a. i forbindelse med et æbletema betyder, at der hænger udklippet æbler i karton, som børnene har malet på. Der er godt kvalitetslegetøj som Lego og Brio, klodser og instrumenter. Desuden er der Wheelybugs-køretøjer og store stillestående træbiler, som børnene kan sætte sig op i. Bøger er der også i forskellige genrer. Der er god plads til at udfolde sig motorisk, og på alle stuer er der også en form for madras på gulvet. I det lille ekstra rum der er tilknyttet den ene af stuerne, er der indrettet køkken/dukkekrog, og der er også en lille rutschebane. Naturtemaet er tænkt ind i indretningen bl.a. i form af et akvarium med fisk. Børnehaven I børnehaven er der udover de tre stuer også to værksteder, et keramik- og et træværksted. Keramikværkstedet bliver brugt til forskellige kreative udfoldelser denne dag bliver der lavet lanterner. Træværkstedet bliver også brugt til at bygge med klodser, og da jeg er på besøg, bliver træbænkene brugt til at hoppe rundt på og lege Jorden er giftig. Der er også et lille ekstra rum før keramikværkstedet, som da jeg er på besøg, bliver brugt til pudekamp og til at hoppe fra/i sofa og klatre i rib. De tre værksteder har således mange gode funktioner. På børnehavestuerne er der tænkt i rumopdeling på forskellig vis. En af stuerne har to foldegardiner der kan trækkes ned, en anden stue har en bevægelig væg som kan trækkes ud fra væggen og skabe et ekstra rum. Begge gode løsninger som gør rummene omskiftelige, men ikke fylder på samme måde som eksempelvis reoler på hjul. Legetøjet står i børnehøjde i kasser med hjul på. Noget af legetøjet er fordelt i poser som hænger på væggen, hvilket er pladsbesparende. På de fleste kasser og poser er der billeder af, hvad kasserne indeholder, så det er nemt at overskue for børnene. Anders fortæller, at de også har Mini-Bib. På en af stuerne har de en stor skildpadde, som bor i et terrarium. På alle stuerne er der så småt ved at være gjort klar til den kommende julemåned, så der hænger pakkekalender, nisser som børnene har klippet, adventskranse mm. Udendørs indretning Legepladsen er stor og med mange muligheder. Anders fortæller, at de, de sidste 3-4 år, har været igennem en større renovering af legepladsen, så den nu fremstår, som den skal både pædagogisk og sikkerhedsmæssigt. Legepladsen er delt op i en børnehave- og en vuggestueafd. men med mulighed for at lege på tværs. I børnehavens område er der træskib, sandkasse, hejsesystem, gynger,

3 klatrestativ, fodboldbane, træheste, bålplads, vippedyr m.m. Der er også en forhøjning på legepladsen, hvor der bl.a. er rutschebane og trapper. Vuggestuen har også små og lidt større forhøjninger som giver gode motoriske udfordringer. Der er forholdsvis nye gynger specielt indkøbt til vuggestuebørnene, legehus, rutschebane og vippedyr. På hele legepladsen er der tænkt i gemmesteder, og kroge hvor børnene kan lege uforstyrret. Der er højbede på denne tid af året er der udover krydderurter plantet små grantræer. Aktiviteter I vuggestuen er nogle børn i gang med at tegne med en pædagog, mens de hører Bamse og kylling. Andre af børnene er på legepladsen. Der er en stor flok som laver rytmik i fællesrummet mellem vuggestuen og børnehaven. Børnene som er med til rytmik er meget engageret og helt med på, hvilke fagter og lege der hører til de forskellige sange. I børnehaven er en flok børn selv i gang med at lave gaver, hvor det vigtigste er at få pakket noget ind tegninger, udklip osv. De er gode til at hjælpe hinanden med at holde papiret, ordner tape, nå sakse osv. Der bliver også leget med perler. På en anden stue laver de kunstværker med glasur, farver og glimmer. En flok drenge leger Far, mor og børn i dukkekrogen. I det hele taget er der en god aktivitet i hele huset. Lone fortæller senere, at de af faste aktiviteter har en ugentlig turdag og også låner motorikrummet på skolen. Ellers er de meget projektorienteret. De har en årsplan, hvor fastlagte aktiviteter er indskrevet et år frem i tiden. Det er bl.a. forskellige fester, overnatning med de store, kunstuge m.m. De har samling stort set hver dag, hvor de bl.a. synger sange, læse bøger og snakker dag, måned og år. Projekter og aktiviteter aflyses meget sjældent. Er der mange personaler syge eller på kursus, er de gode til at hjælpe hinanden på tværs af stuerne. De er også meget fleksible i personalegruppen og har desuden et godt vikarkorps. Dokumentation og evaluering Huset er meget bevidste om at bruge dokumentation på forskellige niveauer - i forhold til børnene, forældrene og som refleksionsredskab for personalet. De har i den forbindelse været på inspirationsbesøg hos institution Engle som har arbejdet rigtig meget med dokumentation. Her fik de bl.a. ideen til, at alle stuer skulle have en printer, hvilket hurtigt gør det muligt at printe billeder fra dagens oplevelser. De har også af flere omgange diskuteret, hvad der bliver taget billeder af, så det f.eks. ikke kun er glade børn der er på tur, men fotografier der rent faktisk afspejler hverdagen. Der hænger meget fotodokumentation rundt omkring i huset, som stort set alt sammen hænger i børnehøjde. Et ekstra fint et af slagsen er fra en tur, hvor de havde snakket om Monets billede med åkander og derefter drog ud til en sø, hvor der var åkander, som børnene så skulle male. I en glasramme hænger der både Monets åkandebillede, fotografier af børnene der sidder og maler, samt eksempler på børnenes malerier.

4 Børnenes forskellige kreationer hænger også rundt i huset flotte børnemalerier, udklip i karton osv. Mht. evaluering har en pædagog været på kursus i evaluering, og huset har derefter over tid med inspiration fra denne pædagog udviklet deres egen måde at evaluere på. De evaluerer på flere plan. En til to projekter eller aktiviteter evaluerer de mere dybdegående, og andre aktiviteter bliver evalueret på et personalemøde. På personalemøderne bruger de bl.a. at sætte sig i trio-grupper og evaluere(se mere om evaluering under personaleforhold). Generelt arbejder huset meget seriøst med dokumentation og evaluering. Der er en fin overensstemmelse mellem de pædagogiske læreplaner, og den måde som huset arbejder og har indrettet sig på. Børnemiljøvurderinger Huset arbejder ikke mere systematisk med BMV endnu, men de har tænkt i børnemiljøet på flere måder. Bl.a. har de sidste år skiftet alt lys ud i hele huset med konsulentbistand fra en lysekspert. De er også meget bevidste om måden, de snakker med børnene på, bl.a. er det meget sjældent, at de voksne hæver stemmen. Sprogstimulering Huset arbejder på forskellige måder med sprogstimulering. De har mini-bib, fortællleposer, fortæller selvdigtede historier hvor børnene inddrages, og er bevidste om at tale med børnene i de mange dagligdags situationer. Sprogvurderinger Huset er i gang med sprogvurderingerne, og langt de fleste forældre takker ja til tilbudet. De har fået nogle tilbagemeldinger fra forældrene om, at forældredelen er svær at udfylde. Huset har flere år brugt TRAS til børn, som personalet var usikre på. Børn med særlige behov Huset har to børn som har store udtalevanskeligheder og derfor går i sproggruppe. Derudover har de ca. 6 børn som går til talepædagog. De har også et barn som er hypermobil og har problemer motorisk, og som derfor går til fysioterapi. De har også et barn, hvor der er tilknyttet en psykolog. 4A børn Huset har pt. to to-sprogede. Her fortæller Lone, at de oplever det som meget svært at stimulere disse to børn optimalt. De sørger for at tage dem med i mindre grupper, og skabe rum for ekstra sprogstimulation, men det er ikke sprogstimulation i det omfang som kunne ønskes. Ellers arbejder huset inkluderende ved at dele sig op i mindre grupper så de bedre kan rumme børnene med særlige behov. Andre projekter

5 Sundhedsprojektet Her arbejder huset meget med krop og bevægelse og i den forbindelse med dokumentation og evaluering. Tværgående projekter Ledelsestemaet fortæller, at de ikke oplever at have det store behov for tværgående projekter, da er et meget stort hus, hvor projekter på tværs af huset er rigelig udfordring for vuggestuebørnene og de mindste børnehavebørn. Derimod er førskolegrupperne på tværs af husene en god mulighed for at øve de kommende skolebørn i at have en større berøringsflade. Indtil videre er det blevet til besøg på hinandens legepladser. Overgang fra dagtilbud til skole Huset leverer børn til ca. 4-5 skoler men den primære er Skovlyskolen. De afholder overleveringsmøde med skolerne, og besøger desuden alle skoler med børnene. De får meget positive tilbagemeldinger fra skolerne på deres børn. De laver også en førskolegruppe som arbejder med forskellige temaer. Førskolegruppen slutter af med at lave en forestilling til afskedsfesten. Andre projekter Af andre projekter som huset er optaget af, nævner Lone Kreativ uge, hvor de arbejder på tværs af hele huset, og Skovvuggestue hvor vuggestuen i en 14 dages periode er i skoven hver dag. Mad- og måltidspolitik Huset har netop lavet en opstramning på deres mad- og måltidspolitik, så børnene stort set ikke bliver præsenteret for slik. Børnene har også nogle sunde og varierede madpakker med. Børnenes trivsel Min oplevelse, mens jeg er på besøg er, at det er nogle meget nysgerrige og sociale børn. De synes, at det er spændende med en fremmed og spørger meget ind til, hvad jeg skal og hvorfor. En pige i børnehaven er så interesseret i at hjælpe mig, at hun følger med rundt og fortæller, hvad hun synes, jeg skal skrive. Børnene virker glade og trygge, og de bliver mødt af anerkendende og engagerede voksne, der lytter til dem og tager dem alvorligt. Personaleforhold Huset har bevidst en god blanding af køn, alder og erfaring i personalegruppen, hvilket de oplever giver en god energi i huset. Flere af personalerne har været i huset i mange år. Generelt er det min oplevelse, at der er en god stemning personalet imellem, og det er også ledelsesteamets oplevelse. De afholder p-møde en gang om måneden, hvor de starter op fælles, og senere deler sig op i de to afdelinger. På p-møderne får personalet på skift en opgave, hvor de skal fremlægge, hvordan de arbejder med et bestemt emne, hvilken læringsmæssige overvejelser de har gjort sig, og

6 hvordan de dokumenterer det. Dette er en god refleksions- og evalueringsproces for personalet. Stuemøder bliver afholdt en gang om ugen. Kurser og kompetenceudvikling I huset har de en kursuspolitik, hvilket betyder at der stilles krav om fremlæggelse på et personalemøde, når man har været af sted. Ligeledes bliver man skrevet op i en kursusbog, så alle medarbejdere kan se, hvem der besidder hvilke ressourcer i kraft af kurser. Det er Lones oplevelse, at personalet godt kunne ønske sig at komme af sted på lidt længerevarende kurser af mere end én eller to dages varighed. For hele personalegruppen bliver der mindst en gang om året afholdt et kulturelt møde som oftest munder ud i en studietur i en eller anden form. Disse møder har både en faglig og en social dimension. IT-arbejdsplads Huset har en IT-arbejdsplads (ud over lederens), men da de er et stort hus, kunne de godt bruge to. Personalesamarbejde på tværs af husene Strejken gjorde meget i forhold til at lære hinanden at kende. Lone fortæller, hvordan den var med til at nedbryde mange fordomme om hinanden. Ellers har der ikke været meget samarbejde endnu. Forældresamarbejdet Generelt har huset tilfredse og interesserede forældre. De er meget aktive og konstruktive i deres måde at samarbejde på. Personalet oplever at have en god dialog med forældrene, og huset arbejder kontinuerligt med at informere forældrene bl.a. ved at have en opdateret hjemmeside som bruges meget af forældrene. Anders arbejder meget bevidst med at gå til forældrene, hvis han af omveje hører, at der er nogen som er utilfredse, da han synes det er nemmere, at hjælpe eller rette op på eventuelle fejl hvis der er en dialog. Personalet er også meget bevidste om, at forventningsafstemme allerede inden forældrene/børnene starter, f.eks. når de kommer på besøg for at vurdere, om stedet er noget for dem. Forældrene er også meget velkomne til at være med i løbet af dagen, så de har en fornemmelse af, hvad deres barn laver, og hvordan der arbejdes. Forældremøder På forældremøderne har personalet på skift, lidt på samme måde som til p-møderne, skulle fremlægge forskellige temaer som der arbejdes med i huset, og sætte ord og billeder på hvorfor der arbejdes som der gør. Det har både været en god øjenåbner for

7 forældrene, men også en god proces for personalet i forhold til at stille sig op foran mange mennesker. Forældreråd og forældrebestyrelsen Huset har et forældreråd, og deres primære opgaver er at forberede forældrebestyrelsesrepræsentanterne og diskutere emner som forældrene tager op. Forældrebestyrelsen fungerer fint huset har to medlemmer grundet husets størrelse. Ledelsesarbejde Ledelsesteamet Ledelsesteamet fungerer rigtig godt. De har arbejdet sammen i mange år, supplerer hinanden godt med deres forskelligheder og har en åben og ærlig samarbejdsform. Ledelsesteamet mødes en gang om ugen, hvor der inden mødet er udfærdiget en dagsorden. En af deres arbejdsopgaver er bl.a. at forberede MUS-samtaler. Lone fortæller, at Anders er rigtig god til at sætte tingene i system, så de på møderne også kan koncentrere sig om at diskutere den pædagogiske ledelse. Den nye lederrolle Anders synes, det er spændende med den nye områdeledelse. Han har fra start været positiv men begynder nu at se flere og flere ting der er positive omkring den nye struktur. Han har ikke haft forventninger til at der skulle blive færre administrative opgaver hvilket heller ikke er tilfældet. Teamledelsen Teamledelsen fungerer godt. De kender hinanden fra tidligere netværksgrupper, så de har ikke skulle bruge tid på at lære hinanden at kende. Der er stor åbenhed i teamet, og de er gode til at sparre med hinanden og supplerer hinanden godt. Anders føler sig ladet op efter et møde i teamledelsen. Anders oplever, at de er privilegeret med deres institutionsleder. Største ledelsesmæssige udfordring det næste år Anders synes, at der er for mange skal -opgaver som skulle være lavet i går bl.a. BMV, APV osv. Samtidig skal alt helst have førsteprioritet, hvilket naturligvis er svært. Derfor laver Anders også flere af de skriftlige ting selv uden at inddrage personalet, og så er det svært at få personalet til efterfølgende at føle ejerskab. Anders efterlyser i den forbindelse mere tid til at drøfte de forskellige opgaver i stedet for som nu, hvor han oplever at få frataget tid til f.eks. pædagogiske dage, hvilket han synes er meget beklageligt. En af de store ledelsesmæssige udfordringer er således at få implementeret eller sorteret i de mange opgaver på en måde, så pædagogikken ikke kommer til at træde i baggrunden, og så han kan forsvare, hvad det er han byder sin medarbejdere. Udviklingsområder Arbejde mere metodisk med evaluering Børnemiljøvurderinger