Referat af Beskæftigelsesrådets møde den 30. april 2009, kl.13.00, i Aalborgparken, Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg

Transkript

1 Referat af Beskæftigelsesrådets møde den 30. april 2009, kl.13.00, i Aalborgparken, Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg

2 2 Mødet indledes med en temadrøftelse om Unge i restgruppen i Aalborg Kommune med oplæg fra en repræsentant for Aalborg Kommune. Rapport er vedlagt som bilag. Dagsorden: 1. Sager til beslutning Godkendelse af ændrede retningslinjer vedrørende arbejdsfordeling Godkendelse af retningslinjer vedrørende varslingspuljen Endelig godkendelse af Kontrakt Godkendelse af høringssvar vedrørende aktivitetsplan 2009 for Specialenheden for den etniske beskæftigelsesindsats og Specialenheden for ligestilling og årsberetning for Specialenheden for job & handicap Temaer og sager til drøftelse 2.1 Den aktuelle arbejdsmarkedssituation Status vedrørende ministermålene og kommunal rettighed Drøftelse af rapporten Flaskehalsbevillingens veje og vildveje Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen..25 A. Ordinære møder...25 B. Orientering om møde med formanden for Vækstforum Ulla Astman...25 C. Andre møder Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering Brev af 24. marts 2009 fra Thisted Kommune Status for etablering af et nyt beskæftigelsessystem pr. 1. august Brev fra beskæftigelsesministeren af 30. januar Gensidig orientering Orientering til pressen Eventuelt

3 3 1. Sager til beslutning 1.1 Godkendelse af ændrede retningslinjer vedrørende arbejdsfordeling A. Hvorfor behandles sagen? I henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 19. juni 1008, 13, stk. 1, nr. 3 skal det regionale beskæftigelsesråd godkende arbejdsfordelinger på over 13 uger eller som over 12 måneder varer ud over 13 uger. I Formandskabets kommissorium er kompetencen delegeret til sekretariatet. Efter henstilling fra den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen bør denne delegation trækkes tilbage, og Rådet skal selv træffe afgørelser. Derfor foreslås vedlagte ændring af kommissoriet, således at Formandskabet træffer afgørelse i forlængelsessager. B. Kort beskrivelse af sagen I det gældende kommissorium for Formandskabet er det således, at kompetencen til at godkende forlængelser af arbejdsfordelinger er delegeret fra beskæftigelsesrådet til sekretariatet. Begrundelsen var i sin tid, at der ikke er tale om sager, hvor der kan siges andet end ja, hvis de formelle krav er opfyldt. Det handler om indsendelse til tiden og mindst fordeling på 2 hele dage pr. uge. Revisionen har i forbindelse med et besøg i december 2008 dog vurderet, at det er tvivlsomt, om denne delegering kan finde sted. I det reviderede forslag til kommissorium lægges der i stedet op til, at der ved behandling af arbejdstilladelsessager i princippet anvendes samme procedure, som ved behandling af arbejdstilladelsessager, således at Formandskabet reelt er inde i vurderingen af den enkelte sag. Dertil kommer, at der er en enkelt formulering i kommissoriet, hvoraf det fremgår, at opgaver vedrørende arbejdsfordeling og varsling af afskedigelser er delegeret til de respektive jobcentre i regionen. Det er ikke korrekt, idet disse opgaver fremgår af lovgivningen. Der er derfor aftalt med revisionen, at formuleringen herom tages ud. Formandskabet har drøftet sagen på et møde den 12. marts 2009 og besluttede således:

4 4 Formandskabet godkendte ændringerne i kommissoriet, dog således at sekretariatet vælger den løsning, som er mindst ressourcekrævende, også hvis det skulle være at sende sagerne ud med almindelig post. C. Indstilling og konsekvens D. Bilag Det indstilles, at Rådet godkender ændringen af kommissoriet Uddrag af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 19. juni 2008 om supplerende dagpenge Forslag til ændring af Formandskabets kommissorium E: Beslutning Rådet fulgte indstillingen. 1.2 Godkendelse af retningslinjer vedrørende varslingspuljen A. Hvorfor behandles sagen? Rådet har udstukket retningslinjer vedrørende administration af varslingspuljen, som Rådet har ansvaret for. I forbindelse med en gennemgang af retningslinjerne fra den interne revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen er der fundet nogle mindre væsentlige ukorrektheder i retningslinjerne. På baggrund heraf er der udarbejdet en ny version af retningslinjerne til godkendelse i Rådet. B. Kort beskrivelse af sagen Varslingspuljen kan anvendes i forbindelse med virksomheder, som afskediger medarbejdere af større omfang i bestemte situationer i forbindelse med initiativer for hurtigt at få de afskedigede i andet arbejde. Puljen er i 2009 efter en nylig opskrivning på 3,1 mio. kr. Det har været vanskeligt at anvende puljen til de mange varslingssager, som har været i år. I 2008 blev puljen anvendt én gang. I forbindelse med besøget har Revisionen påpeget nogle uklarheder i retningslinjerne for en indsatsplan i forhold til brug af midler

5 5 fra den særlige varslingspulje. Det handler f.eks. om, at der ikke var foretaget en konsekvensrettelse i forhold til ny lovgivning, ligesom der var et eksempel på et citat, der ikke var fuldstændigt. Revisionen ønskede også, at der blev fastlagt en procedure for en årlig revision af kommissoriet. Sekretariatet har derfor gennemskrevet notatet, uden at der er foretaget indholdsmæssige ændringer. Formandskabet har drøftet sagen på et møde den 12. marts 2009 og besluttede følgende: Formandskabet ønskede at blive orienteret om forløbet af de enkelte varslingssager og forløbet af eventuelle indsatsplaner. Dermed blev retningslinjerne godkendt. C. Indstilling og konsekvens Det indstilles, at Rådet godkender de reviderede retningslinjer. D. Bilag Retningslinjer for en indsatsplan for større varslingssager E: Beslutning Rådet fulgte indstillingen. 1.3 Endelig godkendelse af Kontrakt 2010 A. Hvorfor behandles sagen? På mødet i januar godkendte Rådet en foreløbig version af Kontrakt 2010 og gav Formandskabet bemyndigelse til at afslutte arbejdet med mindre Formandskabet vurderede, at der var principielle ændringer, som ville kræve et ekstraordinært møde i Rådet. Det var der efter Formandskabets vurdering ikke, og Formandskabet indsendte en revideret version af Kontrakt Rådet blev skriftligt gjort opmærksom på de ændringer, som Formandskabet havde foretaget. Kontrakten er nu godkendt til underskrift af Beskæftigelsesrådet (BER) og af Beskæftigelsesministeren. Den fremlægges til endelig godkendelse i Rådet.

6 6 B. Kort beskrivelse af sagen Der er arbejdet intenst med færdiggørelse af Kontrakt 2010 siden seneste Rådsmøde væsentligst for at få tilpasset niveauerne i kontrakten med udgangspunkt i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Ændringerne og overvejelserne i forbindelse hermed har været følgende: Mål 1: Arbejdskraftreserven I det første udkast til kontrakt 2010 var oplægget, at arbejdskraftreserven skulle falde i 2009 og I lyset af konjunkturskiftet, prognoser og ledighedsudviklingen er dette blevet revideret, således at der forventes en stigende arbejdskraftreserve i 2009 og De første beregninger tog afsæt i en vurdering af hvor konjunkturfølsomme, de enkelte a-kasser er. Byggefagene og industrien vurderes at være meget konjunkturfølsomme, og det vurderes, at ledighedsudviklingen vil slå fuldt i gennem i disse a-kasser. Den offentlige sektor vurderes ikke at være konjunkturfølsom, og arbejdskraftreserven vurderes her at være uændret. De resterende a- kasser vurderes at være lidt konjunkturfølsomme. For disse a- kasser forventes ledigheden at slå igennem med halv styrke. På denne baggrund blev forslag til nyt mål for arbejdskraftreserven beregnet. Forretningsudvalget fandt, at niveauet i målet fortsat var for optimistisk. Et væsentligt argument i denne sammenhæng var, at arbejdskraftreserven i december 2008 udgjorde 50 % af det gennemsnitlige antal ledige. Ovenstående beregning betød, arbejdskraftreservens andel af prognosen for det gennemsnitlige antal ledige ville falde betragteligt, og udvalget vurderede ikke, at denne udvikling ville være realistisk. De videre drøftelser i udvalget mundede ud i, at den væsentligste stigning i arbejdskraftreserven vil komme fra december 2008 til december 2009, nemlig en stigning på 67 procent. Stigning fra december 2009 til december 2010 vil være mindre, nemlig 13 procent. Begrundelsen for dette er, at det forventes, at stigningen ledigheden vil klinge af i andet halvår I Kontrakten betones det endvidere, at det er et meget ambitiøst mål, og at en væsentlig forudsætning for at nå målet er, at jobcentrene er klar til at tage fat på indsatsen, så snart reformen træder i kraft den 1. august 2008, og at de har det rette antal personaleressourcer til at fastholde en tidlig aktiv indsats, som begrænser tilgangen til arbejdskraftreserven.

7 7 Mål 2: Sygedagpengeforløb Forretningsudvalget har fastholdt det mål for antal sygedagpengeforløb, som blev drøftet på Rådsmødet i januar. Dagen før kontrakten skulle sendes, blev vi kontaktet af Styrelsen, som fortalte, at målingerne vedrørende ministerens mål for sygedagpenge nu er lagt på Jobindsats. De fortalte, at der i målopgørelsen er foretaget en teknisk ændring i forhold til det talmateriale, der har været tilgængeligt indtil videre. Ministermålet opgøres fra første sygedag. Det betyder, at arbejdsgiverperioden indgår i opgørelsen. Derfor er tallet for antal forløb over 26 uger højere i denne opgørelse. Vi har justeret målet vedrørende sygedagpengeforløb således, at den nominelle udvikling fra december 2008 til 2009 samt fra 2009 til 2010 er fastholdt. Mål 3: Ungeindsatsen I det første udkast til kontrakt 2010 var oplægget, at antal fuldtidsbruttoledige unge skulle falde i 2009 og Også niveauet i målet for ungeindsatsen er blevet revurderet i lyset af konjunkturskiftet, prognoser og ledighedsudviklingen. Det næste udkast til målet for ungeindsatsen byggede på følgende vurderinger og beregninger. Udgangspunktet har været, at det generelle politiske fokus samt jobcentrenes fokus på målgruppen og indsatsen forventes at medføre, at der vil være en mere gunstig udvikling for de unge end ledighedsudviklingen generelt. Antal arbejdsmarkedsparate unge forventes at stige med to tredjedele af den samlede ledighedsudvikling både i 2009 og Antal unge ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har ikke i særlig stor udstrækning været påvirket af højkonjunkturen, og de forventes derfor kun i mindre grad at blive påvirket af en lavkonjunktur. Denne gruppe forventes derfor at være uændret i 2009 og Det understreges i Kontrakten, at der også her er tale om et ambitiøst mål. C. Indstilling og konsekvens D. Bilag Det indstilles, at Rådet endeligt godkender Kontrakt 2010

8 8 E: Beslutning Kontakt Notat om ministerens mål i 2010 Rådet fulgte indstillingen. Rådet ønsker en statusopgørelse inden udgangen af 2009.

9 9 1.4 Godkendelse af høringssvar vedrørende aktivitetsplan 2009 for Specialenheden for den etniske beskæftigelsesindsats og Specialenheden for ligestilling samt årsberetning for Specialenheden for job & handicap A. Hvorfor behandles sagen? Rådet skal hvert år forholde sig til aktivitetsplanerne fra Specialfunktionerne. Til forbehandling af dette har Rådet nedsat et udvalg, som har gennemgået de tre vedlagte planer og har udformet en indstilling til Rådet. B. Kort beskrivelse af sagen Aktivitetsplan for Specialenheden for den etniske beskæftigelsesindsats Regionen har den 16. december 2008 fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland modtaget udkast til aktivitetsplan for 2009 for specialfunktionen for etnisk beskæftigelsesindsats. Aktivitetsplanen er rundsendt til høring i beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen med svarfrist den 15. januar Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland vil på baggrund af indkomne bemærkninger sende en samlet tilbagemelding til Specialfunktionen, der herefter udarbejder den endelige aktivitetsplan. Specialfunktionen har udarbejdet aktivitetsplanen på baggrund af notatet Sigtelinjer, prioriteringer og indsatsområder for Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats i Udkastet til notatet var til høring i regionerne i oktober Sekretariatet kan konstatere, at de bemærkninger, Beskæftigelsesrådet og regionen havde til notatet, er indarbejdet i det notat, der ligger til grund for aktivitetsplanen. Aktivitetsplanen tager udgangspunkt i tre indsatsområder: Forøgelse af arbejdsudbuddet af nydanskere Nedbringelse af antallet af unge nydanskere på overførselsindkomst Nedbringelse af sygefraværet for nydanskere Det regionens vurdering, at aktivitetsplanen lever op til de sigtelinjer, prioriteringer og indsatsområder, der er udmeldt som ramme for aktivitetsplanen. Endvidere er det regionens vurdering at aktivitetsplanen lægger op til en ambitiøs og målrettet indsats, som vil understøtte, at jobcentrene kan forbedre resultaterne på de tre indsatsområder.

10 10 Udvalget vedrørende specialfunktionerne har drøftet beretningen og tiltrådte sekretariatets bemærkninger med følgende supplerende bemærkninger: Det anbefales, at specialfunktionen samarbejder med specialfunktionen for ligestilling om rekruttering til sosu-området Specialfunktionen opfordres til at være opmærksom på, om gode erfaringer fra indsatsen for de etniske grupper kan udbredes til andre målgrupper, f.eks. modtagere af sygedagpenge eller ledige unge. Aktivitetsplan for Specialenheden for ligestilling Regionen har den 5. januar modtaget udkast til aktivitetsplan for 2009 fra Specialfunktionen for ligestilling. Aktivitetsplanen er rundsendt til høring i beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen med svarfrist den 28. januar Høringssvarene skal vurderes i Beskæftigelsesregion Nordjylland, som derefter sender et samlet svar til Specialfunktionen. Sekretariatet har følgende bemærkninger til aktivitetsplanen: Der er generelt tale om en godt gennemarbejdet plan med relevante aktiviteter på de enkelte indsatsområder. Det virker fornuftigt, at specialfunktionen lægger vægt på at få startet flest mulige aktiviteter tidligt på året, da man forventer, at overgangen til enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem fra den 1. august 2009 kan gøre det vanskeligt at komme i gang med aktiviteter i jobcentrene i en periode før og efter dette tidspunkt. Aktiviteterne i planen ligger inden for de udmeldte indsatsområder. Det anbefales imidlertid, at specialfunktionen tydeliggør a) hvordan aktivitetsplanen generelt understøtter jobcentrene i at nå de 3 udmeldte ministermål b) hvordan konkrete aktiviteter i planen understøtter jobcentrene i at nå de 3 udmeldte ministermål Endvidere foreslår regionen, at det føjes ind i aktivitetsplanen under de enkelte aktiviteter, at der udarbejdes en samarbejdsaftale, en projektbeskrivelse og en skriftlig evaluering i de aktiviteter, der involverer samarbejde om projekter, udvikling af redskaber, udvikling af metoder m.v. Det gælder f.eks. projekterne Kvinder i godstransport, Indsats i forbindelse med varslinger og massefyringer, Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Kvinder i

11 11 aldersgruppen år, Mænd og kvinder under 30 år uden uddannelse og Kvinder i lange sygedagpengeforløb. Det anbefales endvidere, at det planlagte inspirationskatalog om ligestilling i besklæftigelsesplanerne, ligger klar ultimo 1. kvartal, da jobcentrene allerede i foråret går i gang med planerne. Vedr. aktivitet Analyse af fag, der skifter køn. Ud fra det, der er beskrevet i aktivitetsplanen, er det vanskeligt at vurdere, hvilket niveau, den tænkte analyse har. Er der tale om et forskningsprojekt på et overordnet niveau? Det lange tidsperspektiv fra 1960 erne og frem, der er skitseret, kunne tyde på det. På den anden side ventes analysen færdiggjort inden for 1. halvår 2009, hvilket kunne tyde på en analyse, der bygger på allerede eksisterende viden. Det anbefales, at specialfunktionen satser på en analyseaktivitet, hvis resultater har umiddelbare anvendelsesmuligheder i jobcentrene og som kan medvirke til at understøtte ministermålene specielt og beskæftigelsesindsatsen generelt. Udvalget vedrørende specialfunktionerne har drøftet beretningen og tiltrådte sekretariatets bemærkninger med følgende supplerende bemærkninger: Specialfunktionen har vist, at kvinder er overrepræsenteret med kompetencegivende uddannelser. Det anbefales, at specialfunktionen nærmere belyser de unge mænds uddannelsesefterslæb. Det anbefales, at specialfunktionen samarbejder med Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats om rekruttering til sosu-området. Udvalget vil gerne anerkende specialfunktionen for at sætte fokus på vejledningsindsatsen ikke mindst indsatsen for at unge skal have en kompetencegivende uddannelse Det anbefales, at specialfunktionen går bredere ud med information om ligestilling og mainstreaming til de politiske aktører i den beskæftigelsespolitiske indsats. Specialfunktionen opfordres til at have større fokus på, i hvilken grad ligestilling er indarbejdet i de daglige arbejdsrutiner i jobcentrene. I den forbindelse er det aktuelt at have opmærksomheden rettet mod overgangen til kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen fra august Årsberetning for Specialenheden for Job & Handicap Rådet skal hvert år forholde sig til årsberetningen fra Specialfunktionerne. Årsberetningen er modtaget i Beskæftigelsesregionen den

12 12 4 april og har været til høring i det af Rådet nedsatte et udvalg frem til den 17. april. Der er ikke indkommet kommentarer. Beretningen afsluttes med følgende konklusion: I Årsberetningen for 2008 status på handicap og job har Specialfunktionen Job & Handicap gjort status på egne oplevelser af udviklingen i Der har været fokus på de 3 mål, der er opstillet i forbindelse med beskæftigelsesstrategien fra 2004, på anvendelsen af de kompenserende ordninger, fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension, revalidering, sygedagpenge samt på at beskrive SJH s aktiviteter i Det er i 2008 ikke muligt at sige endeligt, om der er kommet flere personer med handicap i beskæftigelse. Flere virksomheder ansætter personer med handicap, og såvel personer med handicap som virksomhederne ved nu mere om mulighederne for at kombinere handicap og job. Der er sket en meget lille stigning i anvendelsen af de kompenserende ordninger. Udviklingen indenfor området handicap og job kunne derfor være meget bedre. En måde at forbedre udviklingen er, efter SJH s opfattelse, at jobcentrene fortsat har fokus på og prioriterer nøglepersonens rolle. Nøglepersonen bør have de nødvendige ressourcer til at være opdateret på området, deltage i netværk, informere kolleger m.v. Det er fortsat kun ca. halvdelen af alle virksomheder, der mener, at de kender tilstrækkeligt til de kompenserende ordninger. Der er således fortsat behov for virksomhedsinformation. Jobcentrene kan orientere om de kompenserende ordninger på deres hjemmesider eller linke til SJH s hjemmeside. Virksomhedskonsulenterne kan også med fordel udlevere materiale om mulighederne for at kombinere handicap og job, når de er på virksomhedsbesøg. SJH oplever, at kollegernes og ledelsens holdning til personer med funktionsnedsættelse er afgørende for mulighederne for at inkludere personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Et af de helt store problemer i forhold til dette er manglende information. Det er derfor vigtigt, at jobcentermedarbejderne indtænker information af kollegaer, ledelse og tillidsrepræsentant, når der etableres job på særlige vilkår. Muligheden for at bevilge personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsættelse blev først etableret pr. 1/ Anvendelsen af personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsættelse er steget markant i Beskæftigelsen af personer med psykisk funktionsnedsættelse er, ifølge SFI, blot på 24,6 % i Det er derfor vigtigt at indtænke de kompenserende ord-

13 13 ninger som en del af strategien for at få flere personer med en psykisk funktionsnedsættelse i job. Alt i alt viser denne årsberetning, at der er en lille, positiv udvikling indenfor beskæftigelsen af personer med funktionsnedsættelse. Men der er ingen tvivl om, at udviklingen kunne være meget bedre. For at kunne følge den mest hensigtsmæssigt fremover, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet nogle opgørelsesmetoder, der giver et reelt billede af udviklingen. Der er forsat behov for en stor indsats for at øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger og de mange uudnyttede ressourcer, der er blandt personer med funktionsnedsættelse. Sekretariatet indstillede til Udvalget vedrørende Specialenhederne, at følgende jf. Rådets bemærkninger i 2007 skal indgå i skrivelsen til specialfunktionen: Beskæftigelsesrådet Nordjylland og beskæftigelsesregion Nordjylland er af den opfattelse, at årsberetningen vedrørende Specialfunktionens Job & Handicaps aktiviteter i 2008 er dækkende og af tilfredsstillende karakter. Beskæftigelsesrådet og beskæftigelsesregionen er opmærksomme på, at datagrundlaget for årsberetningen flere steder er mangelfuldt. Årsberetningen anses dog for tilfredsstillende inden for de rammer, muligheder og data som Specialfunktionen Job & Handicap har haft til rådighed. Sekretariatet indstillede, at specialistenheden opfordres til generelt fortsat at arbejde for et detaljeret datagrundlag. Sekretariatet indstillede, at Beskæftigelsesrådet tilslutter sig behovet for en landsdækkende enhed, da jobcentrene i de kommende år vil have et stort behov for den ekspertviden, som specialistenheden besidder. Sekretariatet indstillede, at der i tilbagemelding er en opfordring til fortsat at arbejde på at udbrede kendskabet til de kompenserende ordninger. C. Indstilling og konsekvens Det indstilles, at Rådet godkender bemærkningerne med udvalgets supplerende bemærkninger til aktivitetsplanen for Specialenheden for den etniske beskæftigelsesindsats. Det indstilles, at Rådet godkender bemærkningerne inklusiv udvalgets supplerende bemærkninger til aktivitetsplanen for Specialenheden for ligestilling.

14 14 Det indstilles, at Rådet godkender bemærkningerne til årsberetningen for Specialenheden Job & handicap. D. Bilag Aktivitetsplan for Specialenheden for den etniske beskæftigelsesindsats Bilag til aktivitetsplan for Specialenheden for den etniske beskæftigelsesindsats Årsberetning for Specialenheden for job & handicap Aktivitetsplan for Specialenheden for ligestilling E: Beslutning Sekretariatet redegjorde for, at der ved en fejltagelse var indsat forkert tekst i dagsordenen. De udsendte bilag var dog de rigtige. Der blev uddelt et referat møde den 17. marts i ad-hoc-udvalget for specialfunktionerne. Teksten i dette referat passede til de udsendte bilag. Ivan B. Leth bemærkede, at det i forhold til ligestillingsarbejdet er en forkert vurdering, når Specialenheden i beretningen vurderer, at delmålet for 2008 om, at jobcentrene indarbejder ligestilling i beskæftigelsesplanerne er opfyldt, når det kun afspejles i 27% af beskæftigelsesplanerne Rådet fulgte indstillingerne.

15 15 2. Temaer og sager til drøftelse 2.1 Den aktuelle arbejdsmarkedssituation A. Hvorfor behandles sagen? Finanskrisen rammer nu også Nordjylland og målt på stigningen i ledigheden mere end i resten af landet. I dette punkt gives en status for situationen ud fra de indikatorer, som primært er knyttet til ledighedsudviklingen. B. Kort beskrivelse af sagen Neden for gives en opridsning af den aktuelle situation i forhold til ledighed, varslinger og arbejdsfordelinger. Om ledigheden: Generelt: Den sæsonkorrigerede ledighed der gør, at udviklingen kan følges måned for måned var i februar , og det er en stigning på 700 ledige i forhold til januar måned Ledigheden var reelt på fuldtidsledige, og det er en stigning på ledige i forhold til februar måned 2008 eller 30,3 procent. Ledighedsniveauet for forsikrede ledige var i februar måned ,3 procent, hvor den i samme måned i 2008 var på 3,2 procent. De 4,3 procent ledige er samtidig det højeste ledighedsniveau i landet. På landsplan var ledigheden 3,2 procent for februar måned Fordelt på geografi: Samtlige kommuner undtagen Læsø Kommune, hvor den faldt med 12,7 procent havde en stigning i ledigheden fra februar 2008 til februar 2009, stigningen i ledigheden spænder over stigninger fra 12,7 procent i Brønderslev Kommune til 100,8 procent i Rebild Kommune. Ledighedsniveauet for kommunerne varierer fra 3,4 procent for forsikrede ledige i Thisted Kommune til 11,1 procent i Læsø Kommune. Fordelt på køn og alder:

16 16 Mændenes ledighed steg med ledige fra februar 2008 til februar 2009, hvilket svarer til en stigning på 72,2 procent og kvindernes ledighed faldt i samme periode med 338 ledige, som er lig med et fald på 7,8 procent. Vedrørende alder er det generelle billede for både mænd og kvinder ens: Niveauet for ledighed er aftagende med alderen. Mændenes ledighed for forsikrede ledige var i februar ,4 procent og kvindernes var 3,2 procent. Mændenes ledighed varierer fra 11,6 procent for de 16 til 24-årige og til 3,1 procent for de 60-årige, og det er i gruppen af de årige, man ser den største stigning i ledigheden 109,4 procent, men de øvrige aldersgrupper frem til de 60-årige og derover oplever anseelige stigninger i ledigheden. Kvindernes ledighed for forsikrede ledige varierer fra 6,2 procent for de 16 til 24-årige og til 3,1 procent for de 60-årige og derover. Som for mændene er det i gruppen af de årige, man kan se den største stigning i ledigheden 8,2 procent, og det største fald i ledigheden er i aldersgruppen 60 år og derover, hvor faldet var på 23,5 procent. Fordelt på A-kasser: Billedet for ledigheden i A-kasserne varierer meget. Danske Sundhedsorganisationer har en ledighed på 0,3 procent af de forsikrede, og Træ, Industri og Byg har en ledighed på 12,3 procent. Udviklingen i forhold til forrige år er meget forskellig mellem de enkelte A-kasser. Metalarbejdere har oplevet en stigning i ledigheden på 231,7 procent og Lærere har oplevet et fald på 41,7 procent. Generelt er det tydeligt, at ledigheden rammer hårdest inden for de konjunkturfølsomme erhverv bygge- og anlægssektoren og industribrancherne mens servicesektoren og det offentlige indtil videre ikke er berørt af stigende ledighed. Varslingssager: I januar 2009 var der 13 sager omfattende 509 personer I februar 2009 var der 10 sager omfattende 462 personer I marts 2009 var der 8 sager omfattende 173 personer Det ser således ud til, at antallet af varslingssager er aftagende i forhold til toppunktet i slutning af 2008 og januar Arbejdsfordeling:

17 17 Der har ikke hidtil været opgørelser af arbejdsfordelingssager. I februar er Beskæftigelsesregionen begyndt at indhente oplysninger telefonisk fra jobcentrene. I februar var der 88 sager, som omfattede 1391 personer. I marts har jobcentrene oplyst, at der indgik 47 sager, som i alt omfattede 621 personer. Arbejdsfordeling, forlængelse: Indtil videre i 2009 er der behandlet og godkendt 32 sager, som omfatter 726 personer. Til yderligere orientering vedlægges et par aktuelle avisartikler, som beskriver, at der nu synes at være lidt lys i mørket i forhold til finanskrisens konsekvenser i form at stigende ledighed. C. Indstilling og konsekvens D. Bilag: Det indstilles, at Rådet drøfter situationen og tager orienteringen til efterretning Avisartikler fra Børsen og Morgenavisen Jyllandsposten E: Beslutning Sekretariatet uddelte og gennemgik de netop offentliggjorte ledighedstal for marts I diskussionen indgik vurderinger af, hvad der pegede i negativ eller positiv retning. Rådet tog orienteringen til efterretning.

18 Status vedrørende ministermålene og kommunale rettighed A. Hvorfor behandles sagen? Efter hvert kvartal drøfter Rådet opfølgningen på jobcentrenes resultater i forhold til ministermålene m.v. Her behandles opfølgningen efter 4. kvartal Imidlertid er der allerede nye tal for januar og februar Disse resultater vedlægges i oversigtsform. Med udgangspunkt i opfølgningen giver Rådet anbefalinger til Beskæftigelsesregionen om, hvad der bør være særlige temaer i regionens efterfølgende dialog med jobcentrene. En del af opfølgningen drejer sig om rettidighed, altså om jobcentrene har den kontakt til de ledige, som loven foreskriver. Der har i de seneste måneder i lyset af kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen pr. august 2009, været fokus på rettidigheden for de kommunale målgrupper. Såfremt kommunerne ikke lever op til rettidighedskravene, kan de risikere at miste refusion. Derfor har Rådet sendt et brev til alle de lokale beskæftigelsesråd for at gøre opmærksom på dette. En oversigt over rettidigheden for de kommunale målgrupper samt brevet til de lokale beskæftigelsesråd vedlægges. B. Kort beskrivelse af sagen I forhold til indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven viser opfølgningsrapporten, at der er sket et stort fald i arbejdskraftreserven i Nordjylland fra december 2006 til september Faldet i perioden er både kommet dagpengemodtagerne og kontant- og starthjælpsmodtagerne til gode, men i fjerde kvartal 2008 har der været en stigning i antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Fra december 2007 til december 2008 har der været et fald på 28,1 procent. Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger har, efter en stigning i 2007,været nogenlunde stabilt i 2008, og der har været et lille fald i fjerde kvartal Forløb over 26 uger udgør 28,8 procent af det samlede antal sygedagpengeforløb. Fra december 2007 til december 2008, har der været et fald på 1,9 procent i de langvarige sygedagpengeforløb. Antallet af unge under 30 år på kontanthjælp i Nordjylland, har været meget stabilt fra december 2006 og frem til september 2008, men herefter har der været en stigning. Antallet af unge dagpengemodtagere, har været faldende gennem samme periode, men har været i stigning siden august Der har været et beskedent

19 19 fald på 1 procent. Det dækker over, at der i perioden har været et fald i antal dagpengemodtagere under 30 år, mens der har været en stigning i antal unge på de kommunale ydelser. Yderligere analyser viser, at der siden efteråret 2007 og frem til september 2008 skete en stor stigning i antallet af unge på de kommunale ydelser, der vurderes til at have problemer ud over ledighed, mens der har været et fald i unge, der vurderes arbejdsmarkedsparate. I fjerde kvartal er antallet dog steget for begge grupper. Der er således stadig en stor udfordring i forhold til de unge, der ikke vurderes til at være klar til arbejdsmarkedet af forskellige årsager og som kræver en særlig individuel indsats, men der er også grund til at være meget opmærksom på de unge, der vurderes arbejdsmarkedsparate. Der skal fortsat være fokus på udsatte grupper på arbejdsmarkedet. I perioden 4.kv kv.2008 var der i alt personer på kanten af arbejdsmarkedet i Nordjylland. Antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet i Nordjylland er faldet med 18 procent på et år. I Nordjylland har 50 procent af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, stået uden for arbejdsmarkedet i 6 år eller mere. Formandskabet har på sit møde den 15. april 2009 drøftet resultaterne, og opfordrede sekretariatet til på Rådsmødet at uddybe resultaterne med henblik på at konkretisere de udfordringer, som der er i relation til ministermålene og rettidigheden. Dét vil sekretariatet gøre, ligesom der vil blive givet et bud på, hvilke aktører, herunder Rådet selv, som kan være med til at løse udfordringerne. --- Vedrørende rettidighed for de kommunale målgrupper er det et område, som der i de seneste måneder er kommet fokus på. Rettidighed har igennem de seneste år været et centralt område for de statslige målgrupper, altså dagpengemodtagerne, men har ikke i samme grad været genstand for interesse for de kommunale målgrupper. Rettidighed er vigtig, dels fordi en tæt og kontinuerlig kontakt til de ledige kan være medvirkende til hurtigere at få de ledige i arbejde, dels fordi der er et retskrav om rettidighed for så vidt angår jobsamtaler, 1. aktiveringstilbud og gentagen aktivering. Af forskellige grunde kan rettidigheden aldrig blive 100 %. Derfor er der fastsat forskellige grænser for, hvad en tilfredsstillende rettidighed er (på jobsamtaler er det 90 %, på 1. aktiveringstilbud for de arbejdsmarkedsparate er det 80 %, på 1. aktiveringstilbud for de ikke arbejdsmarkedsparate er det 75 %, på gentagen aktivering for de arbejdsmarkedsparate er det 80 % og på gentagen aktivering for de ikke arbejdsmarkedsparate er det 75 %).

20 20 Af bilag fremgår rettidigheden for de nordjyske jobcentre på de nævnte områder fra februar 2008 til februar Som det ses, er der en ret stor variation mellem jobcentrenes resultater. Noget af dette skyldes små talstørrelser (én person, som ikke får sit tilbud rettidigt, kan betyde meget i procent). Beskæftigelsesregionen har flere gange drøftet situation med jobcentrene og Formandskabet har sendt et brev (bilag 2.2.4) til de lokale beskæftigelsesråd, for at gøre opmærksom på problemstillingen. De nyeste tal i bilaget er fra februar Der er dog en begrundet forventning om, at niveauet på grund af de ovennævnte henvendelser til LBR og jobcentrene, og fordi der kan blive tale om tilbagebetaling af refusion, hvis rettidigheden ikke overholdes, vil blive hævet i de kommende måneder. C. Indstilling og konsekvens D. Bilag E: Beslutning Det indstilles, at Rådet på baggrund af det skriftlige materiale og den mundtlige uddybning på mødet drøfter mulige initiativer, som Rådet kan tage og peger på udvalgte områder, som Beskæftigelsesregionen i sin dialog med jobcentrene bør lægge særlig vægt på. Endvidere indstilles, at orienteringen om rettidighed tages til efterretning Opfølgningsrapport, Nordjylland, 4. kvartal Opfølgning på ministermålene pr. februar Status vedrørende rettidighed for de kommunale målgrupper Beskæftigelsesrådets brev til de lokale beskæftigelsesråd Vedrørende arbejdskraftreserven: Rådet vil også arbejde for bedre uddannelsesmuligheder for andre end unge. Sekretariatet orienterer, når der er detaljer om ny ordning pr. 1. august, der giver bedre muligheder for uddannelse af ledige uden kompetencegivende uddannelse.

21 21 Vedrørende sygefravær: Rådet gjorde opmærksom på, at også virksomhederne har en særlig opgave i den tidlige og aktive indsats f.eks. i et samarbejde med jobcentrene gennem rundbordssamtaler med og om de sygemeldte. Vedrørende ledigheden for de unge: Vigtigt at motivere de unge til uddannelse. Vigtigt med fokus på de mange ledige unge mænd. Rådet vil arbejde for, at den særlige indsats for de unge under 30 år, som starter pr. 1. august 2009, kommer godt igang. Der en vigtig opgave i at motivere til oprettelse af flere praktikpladser f.eks. i nye måder at finansiere forløbene på. Også øget kvalitet i vejledningen af de unge er vigtig. Rådet ønsker at stille forslag til Ministeren om at gøre Nordjylland til forsøgsområde i forhold til ungeområdet. Der blev stillet forslag om at bearbejde Fremkom s resultater, så de kan bruges i vejledningen i folkeskolen.

22 Drøftelse af rapporten Flaskehalsbevillingens veje og vildveje A. Hvorfor behandles sagen? Rådet har ansvaret for flaskehalsbevillingen, som hvert år via jobcen-trene anvendes til at forebygge flaskehalsproblemer gennem uddannelse og aktiviteter inden for de områder, som udpeges som flaskehalsområder. Rådet skal næste gang på mødet i juni udpege de områder, som der kan iværksættes aktiviteter inden for i Men hvordan virker flaskehalsbevillingen så egentlig? Der er ikke endnu foretaget officielle evalueringer om, men ét af Rådets medlemmer, Ivan Leth, har sammen med Vibeke Kold i forbindelse med et uddannelsesforløb haft lejlighed til at bore lidt i tilrettelæggelsen og resultaterne. Rapporten vedlægges til orientering. Ivan Leth vil indledningsvis gennemgå hovedkonklusionerne. B. Kort beskrivelse af sagen Resume af undersøgelsen: Flaskehalse har i de sidste mange år været et af de største problemer på det danske arbejdsmarked, og på trods af stigende ledighed er der stadig rekrutteringsproblemer inden for mange fag, f.eks. på social- og sundhedsområdet. Siden 2007 har jobcentrene haft en særlig bevilling, som de kan bruge til at løse lokale og regionale flaskehalsproblemer. Bevillingen administreres af de fire beskæftigelsesregioner, der sammen med de regionale beskæftigelsesråd bl.a. har til opgave at udarbejde lister over de flaskehalse og aktiviteter, som jobcentrene kan bruge bevillingen til. Er flaskehalsbevillingen i sin nuværende udformning et godt redskab til at løse rekrutteringsproblemer på social- og sundhedsområdet? Det er problemstillingen i denne undersøgelse af, hvordan bevillingen er blevet implementeret i beskæftigelsesregioner og jobcentre 1. Rapporten svar er: Både-og. Intentionerne bag bevillingen er gode. Beslutningstagerne er glade for den ekstra økonomiske indsprøjtning til flaskehalsindsatsen. Incitamentsprincippet i fordelingen af 1 Undersøgelsen bygger på skriftlige og mundtlige data fra to beskæftigelsesregioner og regionale beskæftigelsesråd (i Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland) og to jobcentre med lokale beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalg (i Frederikshavn/Læsø og Rødovre Kommuner).

23 23 midlerne er også i udgangspunktet en god idé, fordi jobcentrene motiveres til at tilbyde flere ledige uddannelse og dermed bedre muligheder på arbejdsmarkedet. Under den nuværende regering har de ledige fået forringet deres muligheder for at få en uddannelse. Det kan Flaskehalsbevillingen være med til at råde bod på. Problemer med at styre flaskehalsbevillingen Men undersøgelsen viser også, at både beskæftigelsesregioner og jobcentre i praksis har store problemer med at styre flaskebevillingen. Det kan være med til at forklare, at nogle jobcentre hidtil har været tilbageholdende med at bruge bevillingen selvom de har store rekrutteringsproblemer. Blandt flaskehalsbevillingens største problemer er: en kompliceret økonomimodel, der kræver is i maven hos jobcentrene, fordi de først op til to år efter, de har haft en udgift, kan vide, om de kan få den refunderet over bevillingen. Som en af de interviewede kontorchefer fra beskæftigelsesregionen udtaler, så arbejder jobcentrene nærmest lidt i blinde, når de bruger midler fra bevillingen. Kompleksiteten i modellen gør det også svært for politikerne i beskæftigelsessystemet at få den indflydelse, de formelt har ret til. manglende viden om, hvordan bevillingen bliver brugt og med hvilken effekt. Beskæftigelsesregionerne ved ikke, hvilke aktiviteter pengene bliver brugt til, eller hvor mange af de ledige, der kommer i arbejde eller ordinær uddannelse som resultat af indsatsen. For de kommunale målgrupper ved man ikke engang, hvilke flaskehalsområder de bliver aktiveret til. Kontorcheferne beklager de dårlige muligheder for at følge indsatsen som de beskriver som et stort, sort hul og en black box. manglende viden om rekrutteringsproblemernes omfang, årsager, prognoser og løsninger. Ingen af de undersøgte beskæftigelsesregioner og jobcentre/kommuner har foretaget egentlige analyser af aktuelle og forventede rekrutteringsproblemer, f.eks. på social- og sundhedsområdet, som jobcentrene kan bruge til at planlægge, hvordan de bedst kan bruge flaskehalsbevillingen. kommunernes problemer med at administrere bevillingen. Nogle kommuner bruger ingen eller kun få flaskehalsmidler. Mange kommuner registrerer ikke forbruget løbende, men først til sidst, når årsregnskabet skal gøres op. Det gør det svært for både beskæftigelsesregioner og jobcentre at følge løbende med i, hvordan midlerne bliver brugt, hvilket især er et problem med den nuværende økonomimodel.

24 24 Behov for ændringer af flaskehalsbevillingen Undersøgelsen konkluderer, at der er behov for en reform af flaskehalsbevillingen. Især set i lyset af den kommende kommunalisering af jobcentrene og den voksende arbejdsløshed. For at løse de nævnte problemer er der på regionalt plan behov for: at flaskehalsbevillingen fremover baseres på en mindre kompliceret økonomimodel. F.eks. ved at jobcentrene har sikkerhed for det beløb, de får udmeldt fra beskæftigelsesregionen til at løse rekrutteringsproblemer. Overskydende midler kan udbydes til jobcentre, der ønsker at iværksætte flere flaskehalsprojekter, f.eks. på tværs af kommunegrænser. at beskæftigelsesregionen og de regionale beskæftigelsesråd får en mere fremtrædende rolle i styringen af flaskehalsbevillingen. Bl.a. ved at regionens sekretariat bliver udstyret med bedre redskaber og flere ressourcer til at varetage deres lovbundne opgaver med at overvåge, analysere og dokumentere udviklingen på det regionale arbejdsmarked - herunder de regionale rekrutteringsproblemer og jobcentrenes brug af flaskehalsbevillingen. at der udvikles et ensartet registreringssystem for både forsikrede og ikke-forsikrede målgrupper, så kommunerne får mulighed for at registrere deres træk på flaskehalsbevillingen med samme detaljeringsgrad som de statslige dele af jobcentrene. at arbejdsmarkedsbalancen, som flaskehalslisterne bygger på, udbygges med prognoser for den forventede udvikling i arbejdskraftbehovet i regionen og i de enkelte arbejdskraftoplande. På lokalt plan ser undersøgelsen et behov for: at jobcentrene i samarbejde med kommunerne afdækker aktuelle og forventede rekrutteringsbehov i den enkelte kommune og i det geografiske arbejdskraftopland og på baggrund heraf udvikler en strategi for jobcentrets anvendelse af flaskehalsbevillingen. Herunder en strategi for, hvordan jobcentrene kan bruge bevillingen til at løse rekrutteringsproblemer på de kommunale arbejdspladser, at jobcentrene følger systematisk op på deres anvendelse af flaskehalsmidlerne, så de får et godt vidensgrundlag til at vurdere, hvor og hvordan de bedst kan bruge midlerne i forhold til de enkelte målgrupper. at jobcentrene i højere grad inddrager politikerne i de lokale beskæftigelsesråd og kommunernes arbejdsmarkedsudvalg i ud-

25 25 viklingen af strategier for jobcentrenes anvendelse af flaskehalsbevillingen samt i opfølgningen på bevillingens effekter og resultater. Social- og sundhedsområdet behov for analyse og opfølgning Undersøgelsen viser, at jobcentrene i høj grad bruger flaskehalsbevillingen til at opkvalificere ledige til social- og sundhedsområdet. I 2007 deltog 59 pct. af de forsikrede ledige i Nordjylland, der blev aktiveret gennem bevillingen, i forløb rettet mod social- og sundhedsområdet i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland var det 22 pct. Forskellen skyldes bl.a., at den nordjyske beskæftigelsesregion har valgt at styre jobcentrenes brug af bevillingen gennem en meget kort flaskehalsliste. Mens den sjællandske region har lavet en lang flaskehalsliste, hvor jobcentrene og de ledige har flere fagområder at vælge imellem. De mange flaskehalsforløb rettet mod social- og sundhedsområdet er både udtryk for de store rekrutteringsproblemer på området, og for at jobcentrene finder, at det er et område, som de tilbageværende ledige har mulighed for at blive uddannet til. Men de undersøgte beskæftigelsesregioner og jobcentre har ikke lavet egentlige analyser af, hvor der især er mangel, hvad manglen skyldes, hvordan den vil udvikle sig eller hvordan den kan løses. Og de har kun på enkelte projekter overblik over effekten af de flaskehalsmidler, der bliver brugt til at opkvalificere ledige til området. Hvis rekrutteringsproblemerne pludselig mindskes som det f.eks. er sket i Rødovre Kommune risikerer jobcentrene derfor at fortsætte med at uddanne ledige til området, uden sikkerhed for, at de kan blive ordinært ansat. Et godt eksempel på, at der også på social- og sundhedsområdet er behov for analyser og opfølgning, hvis flaskehalsmidlerne skal bruges bedst muligt til at sikre ledige en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. C. Indstilling og konsekvens Det indstilles, at Rådet på baggrund af Ivan Leths gennemgang drøfter undersøgelsens resultater. D. Bilag: Flaskehalsbevillingens veje og vildveje af Ivan Leth og Vibeke Kold

26 26 E: Beslutning Ivan B. Leth orienterede om hovedindholdet i analysen, som Rådet herefter tog til efterretning.

27 27 3. Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen A. Ordinære møder Der har været afholdt møde i Formandskabet den 16. februar, 12. marts og 15. april 2009, og i Udvalget vedrørende specialfunktionerne den 12. januar Indstilling Det indstilles, at referaterne tages til efterretning. Bilag Referat af møde i Formandskabet den 16. februar Referat af møde i Formandskabet den 12. marts Referat af møde i Formandskabet den 15. april Referat af møde i Udvalget vedrørende Specialfunktionerne den 12. januar 2009 Beslutning Referaterne blev taget til efterretning B. Orientering om møde med formanden for Vækstforum Ulla Astman Formandskabet har den 15. april 2009 afholdt møde med formanden for Vækstforum, regionsrådsformand Ulla Astman og sektorchef Henning Christensen, Region Nordjylland. Formålet med mødet var primært at samle op på samarbejdet mellem Vækstforum og Beskæftigelsesrådet, men også at give Ulla Astman og dermed Vækstforum en viden om Rådsarbejdet og Rådets indsatsområder (Ulla Astman er observatør i Rådet, men har desværre sjældent på grund af anden mødeaktivitet mulighed for at deltage i Rådsmøderne). På mødet blev der indgået aftaler om - at fortsætte det tætte samarbejde mellem de to systemer, - at tage initiativ til at gennemføre en Fremkom, version 2, som dækker den resterende del af den nordjyske erhvervsstruktur, - at finde samarbejdsflader i indsatsen for at sikre de unge en god indgang til arbejdsmarkedet,

28 28 - at synliggøre de samarbejdsprojekter, som er i gang eller er afsluttet. Derudover var der enighed om at arbejde for at afholde et fællesmøde mellem Vækstforum og Beskæftigelsesrådet hvert andet år, samt at holde et møde mellem de to formandskaber i efteråret Indstilling Bilag Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Der er ingen bilag til dette punkt Beslutning Rådet tog orienteringen til efterretning. Karsten Simensen supplerede med en orientering om samarbejde med Regionen om ungeindsatsen. Karsten Simensen orienterede om sit møde i BER om samarbejdet på tværs af politikområderne. C. Andre møder Der blev den 25. februar 2009 afholdt en sygefraværskonference i fællesskab mellem Beskæftigelsesrådet og KKR. Konferencen var godt besøgt (ca. 100 deltagere) og gav et startskud til at få sygefraværet sat på dagsordenen. Den 20. april 2009 afholdtes den årlige beskæftigelsespolitiske konference med Rådet og Beskæftigelsesregionen som arrangører. Konferencen havde deltagelse af mere end 150 deltagere og havde oplæg fra blandt andre den nye beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Hovedtemaerne var ungeledigheden og sygedagpengeindsatsen. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag Der er ingen bilag til dette punkt Beslutning

29 29 Rådet tog indstillingen til efterretning. Formanden gav roser til sekretariatet for planlægningen og gennemførelsen af de to konferencer. Formanden redegjorde for gennemførte og planlagte møder med LBR erne.

30 30 4. Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering 4.1 Brev af 24. marts 2009 fra Thisted Kommune I skrivelsen fra Thisted Kommunes Økonomiudvalg (bilag 4.4.1) drøftes afregningen af flaskehalsbevillingen, som udvalget finder uhensigtsmæssig, idet det endelige regnskab for flaskehalsbevillingen først kendes efter aflæggelse af kommunens regnskab. Derfor anmoder udvalget om, at Rådet undersøger, om fordelingen af flaskehalsbevillingen kan foretages på en anden måde, således at der gives mulighed for den enkelte kommunes styring af udgifter og indtægter i indeværende år. Rådet har tidligere drøftet problemstillingen og har rettet henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen herom, hvor man blandt andet anbefalede andre måder at fordele flaskehalsbevillingen på. Svaret var, at finansieringen ville blive tænkt ind i forbindelse med evaluering af flaskehalsbevillingen. Flaskehalsbevillingen er endnu ikke blevet evalueret, men der må dog forventes en justering af bevillingen gældende for 2010 og fremover i lyset af kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen. Formandskabet har drøftet henvendelsen fra Thisted Kommunes Økonomiudvalg, hvor man besluttede: Formandskabet besluttede vedrørende brevet fra Thisted at svare, at Rådet tidligere har rettet henvendelse til ministeren, at brevet videresendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at Kommunen eventuel kan rette henvendelse til KL. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag Brev fra Thisted Kommunes Økonomiudvalg Beslutning Rådet tog indstillingen til efterretning.

31 Status for etablering af et nyt beskæftigelsessystem pr. 1. august 2009 På mødet vil Beskæftigelsesregionen mundtligt give en aktuel status for etablering af det beskæftigelsessystem på. 1. august Indstilling Bilag Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Der er ingen bilag til dette punkt Konklusion: Karsten Simensen orienterede kort om det kommende arbejde, hvor der endnu mangler mange detaljer herunder om den endelige fordeling af medarbejderresourcer fra Driftsregionen. Mai-Britt Iversen gjorde opmærksom på, at det havde været vigtigt, at man i Nordjylland havde holdt sammen i forhold til at sikre en retfærdig fordeling af økonomien.

32 Brev fra beskæftigelsesministeren af 30. januar 2009 Indstilling Bilag Som svar på Beskæftigelsesrådets henvendelse til ministeren i forlængelse af beslutningen om ændring af den beskæftigelsespolitiske organisation fra august 2009, har vi modtaget vedlagte svar fra daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Rådet foreslog, at der gives mulighed for at styrke samarbejde, så kommunerne ikke lukker sig om sig selv. Arbejdsmarkedet er bredere end kommunegrænserne. Ministeren er enig i dette, og opfordrer Rådets til at undersøge, hvor langt man kan komme inden for de gældende rammer. Rådet opfordrede til, at økonomimodellen i det nye system tilrettelægges, så der gives videre rammer for forsøg i f.eks. Nordjylland. Ministeren svarer, at der ikke bør iværksættes yderligere forsøg. Rådet opfordrede til, at der gives yderligere muligheder for kompetenceudvikling af ledige. Ministeren svarer, at uddannelse bør anvendes, når det er den kortest mulige vej til job, og at der allerede er gode muligheder for at tilbyde uddannelse til ledige. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Brev af 30. januar 2009 fra beskæftigelsesministeren Beslutning Rådet tog orienteringen til efterretning.