Metode til samskabelse i forbindelse med den grønne omstilling af energisystemet

Transkript

1 Metde til samskabelse i frbindelse med den grønne mstilling af energisystemet Indledning Baggrund Verden rundt er der sat ambitiøse mål fr en mere grøn g bæredygtig fremtid, både på internatinalt, natinalt, reginalt g kmmunalt niveau. Det handler m ny teknik, m nye systemer g vigtigst af alt; det handler m mennesker. Hvrdan vi mennesker frbruger energi, hvrdan vi agerer i vres hverdag g hvilke valg vi træffer er afgørende fr at nå de ambitiøse mål. Fr at skabe de bedste g mest hldbare løsninger er samarbejde g samskabelse mellem mennesker, myndigheder, fagflk g rganisatiner vejen frem. Frskellige aktører har hver i sær en unik viden g ligeledes mulighed fr at agere i frskellige fra. (Fr eksempel: Husejerne har viden m frbrug g behv i hjemmet, de har ligeledes mulighed fr at agere mere energivenligt i eget hjem. Myndighederne har viden m lve, nye muligheder g planlægning, de kan facilitere g understøtte prcesser. Fagflk har en teknisk viden g kan give råd g vejledning. Energirådgivere har viden m bligernes energifrbrug, ny teknik, sv.. g kan bidrage med individuelle beregninger) Når denne viden bringes i spil g deles, vil pstå nye muligheder fr løsninger g samarbejder. Ligeledes bliver det tydeligt, hvilken viden, der evt. mangler, g i fællesskab kan den skaffes. Metden Denne metde har til frmål at bringe frskellige aktører sammen fr dermed at skabe hldbare løsninger. Dette gøres ved at dele viden, erfaringer g udfrdringer fr der med sammen at skabe en grøn fremtid. Figur 1 viser pbygningen af metden. Definitin af samskabelse Sm udgangspunkt fr metde har vi valgt at definer samskabelse således: Kmmunale g private aktørers fælles bestræbelser på at finde løsninger på fælles udfrdringer gennem knstruktiv udveksling g anvendelse af erfaringer, ressurcer, kmpetencer g ideer. Det vil med andre rd sige, at de prcesser vi udvikler metden til, er kendetegnet ved at inddrager både kmmunale g private aktører, g at aktørerne har identificeret fælles udfrdring, samt at der er vilje blandt alle aktører til at mbiliser ressurcer fr at løse udfrdringen. Kderdene er altså identifikatin af udfrdring g mbilisering af ressurcer. Der findes andre måder at definer samskabelse på, men definitin sm vi har valgt, er den sm passer bedst til de typer af prblemstillinger/cases sm vi arbejder med i dette prjekt, samt den måde vi ønske at samskabe på. Definitinen af samskabels er inspirer af Jhannes Andersens (AAU) definitin, sm han præsenterede i et plæg den 14. september 2016 i frbindelse med wrkshp 3: Demkrati g Kmmunikatin. 1

2 Principper fr samskabelse I arbejdet med metden er vi kmmet frem til, hvad vi tænker, er de fem vigtigste principper fr samskabelse. De fem principper må være gældende i hele den samskabende prces: Transparens Prces g mtiv fr deltagelse skal altid være gennemsigtigt Læring Deltagere udveksler viden g erfaringer g lærer løbende af hinanden Engagement Alle må bidrage til at fremme en engageret g energisk prces Åbenhed Prcessen bygger på respekt g tillid g den må være åben g fleksibel Dialg- Rammer skal italesættes herunder rller, frventninger, ressurcer g beslutningskmpetencer Principperne står i tilfældig rækkefølge g er lige vigtige. Ligesm med definitinen af samskabelse, så afspejler valget af principper igen de prblemstillinger/cases vi arbejde med i prjektet, samt den måde vi ønske at samskabe på. Faser g delaktiviteter i den samskabende prces Vi har valgt at pdelt den samskabende prces i tre faser: (Fr)undersøgelse, Planlægning g Implementering, der til sammen har til frmål at udfrme det ønskede prjekt. Sideløbende med de tre faser er der tre aktiviteter, der handler m kntakt med mverden g internt mellem aktørerne: Kmmunikatin, Evaluering g Vidensdeling. Disse aktiviteter bør fretages løbende under hele prcessen. Vres g andres erfaringer er, at samskabelse ikke er lineær prces sm går fra A til B til C, men der imd en cirkulær/ iterativ prces, hvr der sker en bevægelse rundt mellem de tre faser ((Fr)undersøgelse, Planlægning g Implementering) i begge retninger, sm vist på figur 2, figuren viser gså, at der hele tiden i prcessen er en kbling til de tre aktiviteter, der handler m kntakt med mverden: Kmmunikatin, Evaluering g Vidensdeling. Typisk vil man nk starte med en frundersøgelse g gå vider til planlægning, men der efter kan det sagtens frekmme, at man er nødt til at gå tilbage til (fr)undersøgelse sv. Indhldet af dette ntat I det efterfølgende afsnit er metden pstillet skematisk, derefter følger en række afsnit sm mere uddybende beskriver, hvad der skal fregå under henhldsvis: (Fr)undersøgelse, Planlægning, Implementering, Kmmunikatin, Evaluering g Vidensdeling gså kaldt værktøjer. 2

3 Figur 1 - Metde til samskabelse Figur 1 er en illustratin af den metde vi har udviklet i løbet af prjektet første år Den er beskrevet i den indledende tekst. Figur 2 - Mdel af den ikkelineær prces i frbindelse med samskabelse Mdelen viser hvrdan en samskabende prces skal ses sm en ikkelineær prces, hvr der sker en iterativ bevægelse (i begge retninger) mellem de tre aktiviteter: frundersøgelse, planlægning g implementering. Samtidig er der en kbling til de tre aktiviteter sm fregår knstant under prcessen, disse mhandler kntakten til mverden: vidensdeling, kmmunikatin g evaluering. Mdelen er udarbejdet af Pernille Viktria K. Andersen (Aalbrg Universitet). 3

4 Skematisk pstilling af metden Tabellen herunder viser en skematiske pstilling, der blev anvendt under udarbejdes af metden. Skemaet blev anvendt fr at sikre sammenhæng mellem definitin, principper, faser, aktiviteter, værktøjer g piltcases. Definitin af samskabelse (Den frståelse af samskabelse sm der arbejdes med i dette prjekt). Kmmunale g private aktørers fælles bestræbelser på at finde løsninger på fælles udfrdringer gennem knstruktiv udveksling g anvendelse af erfaringer, ressurcer, kmpetencer g ideer. Principper fr samskabelse (De 5 vigtigste, ifølge prjektdeltagerne, principper sm skal være tilsted i en vellykket samskabende prces) Transparens Prces g mtiv fr deltagelse skal altid være gennemsigtigt Læring Deltagere udveksler viden g erfaringer g lærer løbende af hinanden Engagement Alle må bidrage til at fremme en engageret g energisk prces Åbenhed Prcessen bygger på respekt g tillid g den må være åben g fleksibel Dialg- Rammer skal italesættes herunder rller, frventninger, ressurcer g beslutningskmpetencer Faser i den samskabende prces (Fr)undersøgelse Planlægning Implementering Delaktiviteter i de frskellige faser Prblemidentifikatin Fleksibel tidsplan Sikre verblik Situatinsanalyse Aktørinvlvering Sikre tydelige g synlige Aktøranalyse Risikhåndtering målsætninger g milestnes Analyse af udefrakmmende påvirkninger Sikre beredskab til ufrudsete udfrdringer Analyse af ressurcer Sikre fremdrift af prcessen/prjektet Tværgående aktiviteter g delaktiviteter sm handler m kntakten med mverden g aktører Evaluering Målpfølgning Planlægning af evaluering Læring g erfaringspbygning Tilbagemelding Kmmunikatin Fleksibel kmmunikatinsplan Sprg Dialg Tilgængelighed g feedback Vedligehlde kmmunikatin 4

5 Vidensdeling Værdifuld viden defineres Indsigt i frskellig viden g værdier Løbende evaluering af viden g læring Værktøjer til at gennemføre aktiviteterne (Beskrivelse hvad der skal gennemføres under de seks hvedaktiviteter). Frundersøgelse (se beskrivelse side 6) Planlægning g prcesdesign (se beskrivelse side 9) Implementering (se beskrivelse side 13) Evaluering g pfølgning (se beskrivelse side 14) Kmmunikatin (se beskrivelse side 16) Vidensdeling (se beskrivelse side 18) Piltcases (Behv g rammer: hvad skal værktøjerne kunne g hvilke rammer arbejder vi inden fr?) Slenergi El- g gasbiler Smarte måler Oliefyr 5

6 (Fr)undersøgelse (Fr)undersøgelsen har til hensigt at skabe et verblik ver prjektet. Den skal afklare hvilke aktører der kan invlveres i en samskabende prces, hvilke faktrer der kan spille ind, samt hvad det fælles frmål er. Der vil være mange spørgsmål, der skal findes svar på i løbet af frundersøgelse. Hvedparten af spørgsmålene vil der kunne besvares gennem dialg med brgerne g andre aktører. Denne dialg kan fregår på flere måder (møder, interviewe, spørgeskemaundersøgelse m.m.). Efter endt (fr)undersøgelse, bør spørgsmålet Har vi et grundlag fr et samskabende prjekt? kunne besvares. Gde råd: Husk at frundersøgelsen er en læringsprces, hvr det er vigtig at være åben g lyttende. Sørg fr at brgerne selv er med til at definere det fælles mål. Bliv ved med at stille de samme spørgsmål, til frskellige aktører, indtil du får de samme svar. Husk at have blik fr hvilke kmpetencer brgerne kan bringer til brdet. Aktiviteter: Prblemidentifikatin Hvad er den fælles udfrdring? Hvad er kmmunens ambitin med Samskabelse? Selve prjektet? Hvad er brgernes ambitin? Kan disse ambitiner frenes? Findes der en fælles vilje til at løse udfrdringen? Kan prblemet inddeles i ngle underprblemer? Situatinsanalyse Er der ngen særlige frhld der gør sig gældende? Fx i frm af et øknmisk pres, beflkningsvækst, lukkede skler, byplan el. andet. Aktøranalyse Hvem er prjektets primære målgruppe? Hvem påvirkes af prjektet? Hvem påvirker prjektet? Er der ambassadører/firstmvers der kan biddrage? Hvem er de rette aktører i lkalmrådet? 6

7 Hvem er de primære aktører? (De primære aktører er den direkte målgruppe, sm ønskes at gøre nget/ændre adfærd/el. andet) Hvem er de sekundære aktører? (De sekundære aktører er individer/virksmheder/rganisatiner/freninger el. andet, der har indflydelse på de primære aktører. Fx håndværkere, virksmheder, brgerfreninger, banker, eksperter sm kan hjælpe med at få prjektet til at lykkes.) Hvilke kmpetencer findes der hs de frskellige aktører/aktørgrupper? Brug eksempelvis nedenstående tabel sm skabeln. Tabellen kan løbende pdateres g udvides, fr at både visualisere g bevare fkus på de væsentligste interessenter, deres interesse i prjektet, rlle g kmpetence, gennem prjektets frløb. Aktør/Aktørgruppe Interesse/Drivkraft Ptentiel rlle Kapacitet/Kmpetence Brgere Billigere pvarmning Samarbejdspartnere g ressurcepersn i frhld til at få løst fælle udfring. Samarbejdspartnere i frm af yderligere udbredelse af prjektet. Lkalt kendskab, bredt netværk, trværdighed Lkalplitikere Opnå lkalplitiske mål Frtalere g/eller frntfigur fr Bredspektret kmmunikatin, prjektet. italesættelse af prblem Lkale håndværkere Erhverve sig nye kunder Rådgive/vejlede (partisk). Kmpetence g erfaringer Kmmunale medarbejder Opfyldelse af energimålsætninger Prjektledelse, frmidling, italesættelse af prblemstillingen. Uvildige eksterne knsulenter Arbejde Assistere myndighed med uvildig vejledning af brgere. etc. Organisere, kmmunikere, samle p på løse ender sv. Strt fagligt kendskab, uvildighed Analyse af udefrakmmende påvirkninger Er der mulighed fr tilskud? Fx statstilskud, EU, fndsmidler el. andet. Er der statslige plitikker der spiller en rlle fr prjektets succes? Er der brug fr den nyeste tekniske viden indenfr mrådet? Hvilke andre aktører skal inddrages?/er der fageksperter der skal inddrages? Analyse af ressurcer 7

8 Afklare ressurcer Hvilke ressurcer har vi til rådighed? Har vi de rette kmpetencer til at udføre prjektet? Har brgerne de rette kmpetencer til at gennemføre prjektet? Hvilke ressurcer g kmpetencer har vi brug fr? Er der behv fr eksterne kmpetencer? Er der pbakning internt i rganisatinen? Er der en plitisk vilje til at udføre prjektet? I hvilket mfang spiller plitiske beslutninger ind fr resultatet af prjektet? Hvilke risici kan der ptræde? 8

9 Planlægning Planlægningsfasen har til hensigt at skabe en dynamisk plan ver prjektets frløb. Den skal både sikre, at der vil være en række milestnes, sm kan give succesplevelser blandt de invlverede, samt tage højde fr mulige ændringer i prjektets retning. Planlægningen bør fregå i samarbejde med invlverede brgere, fr netp at sikre ejerskab g samskabelse. I løbet af planlægningsfasen vil der skulle træffes ngle valg i frhld til kmmunens rlle i prcessen; hvilken viden er vigtigt samt hvad er mål g succeskriterier? Til at hjælpe fr at træffe disse valg kan anvendes de mdeller, sm er beskrevet på fugerne 3 til 8. Ngle af valgene vil være afhængige af den cases man arbejde med g den virkelighed sm man pererer i. Andre vil være reelle valg, der skal træffes i frhld til det man ønsker med sin cases. Gde råd: Frsøg at frstå mtivatinen blandt aktørerne g følg den psitive energi i planlægningen. Husk at planen skal være fleksibel der skal være plads til ændringer. Husk at invlvere brgerne i planlægningen gennem hele prcessen. Planlæg ikke nget på vejene af andre. Husk at den samskabende prces typiske ikke er lineær, men er cirkulær/iterativ, tag højde fr dette når du planlægger. Aktiviteter: Lav en fleksibel tidsplan indehldende: Milestnes Fx delmålsætninger m at invlvere X antal brgere, udskifte X antal liefyr Fejring af pnåede milestnes Mulighed fr en iterativ prces (se fig. 2) Succeskriterier fr evaluering Hvrdan vil der gives feedback til aktørerne Planlægning af aktørinvlvering på baggrund af frundersøgelsen Hvrnår visse aktører/aktørgrupper bør invlveres Afgør i hvr høj grad aktørerne bør invlveres Ind tænk en løbende frventningsafstemning Rlle- frdeling/identifikatin af aktørerne Hvilke kmpetencer kan de biddrage med i planen? Hvem skal tildeles ansvar/magt Og i hvilket mfang? Hvilken rlle kmmunen bør spille (Ligeværdig/styret/faciliteterne/ansvarliggørende) (Anvend evt. figur 3 til 8) Bør der ske en frandring af kmmunens rlle sm prcessen skrider frem? 9

10 Håndtering af plitisk invlvering Risikhåndtering Frsøg at imødekm mulige ændringer Hvrdan der tages højde fr mdstandere af prjektet Hvad der gøres hvis prcessen går i stå Figur 3 Væsentlige vervejelser g svære valg fr samskabende grøn mstilling Den venstående mdel kan anvendes løbende i prcessen g evt. på enkelte underprjekter, til at vurdere hvad der er behv fr på netp det givne stadie. Mdellen er udarbejdet af Anders Hrsbøl g Søren Lindhardt (Aalbrg Universitet). Figur 4 Væsentlige vervejelser g svære valg fr samskabende grøn mstilling Kmmunens rlle Mdelen er udarbejdet af Anders Hrsbøl g Søren Lindhardt (Aalbrg Universitet). 10

11 Figur 5 Væsentlige vervejelser g svære valg fr samskabende grøn mstilling Hvilken viden tæller? Hvem er ekspetten? Mdellen er udarbejdet af Anders Hrsbøl g Søren Lindhardt (Aalbrg Universitet). Figur 6 Væsentlige vervejelser g svære valg fr samskabende grøn mstilling Mål g succeskriterier fr samskabende grøn mstilling. Effektivitet ver fr demkrati Mdellen er udarbejdet af Anders Hrsbøl g Søren Lindhardt (Aalbrg Universitet). 11

12 Ideudvikling Faciliterende sanskabelse (D) Planlægning Ligeværdig samskabelse (C) Udførelse Ansvarliggørende samskabelse (B) Figur 7 - Jens Ulrichs fire samskabelsestyper De fire samskabelsestyper der præsenteres i Jens Ulrichs tekst Samskabelse en typlgi fra side Mdellen kan anvendes til at vurdere kmmunens rlle. Det er værdifuldt løbende at vurdere kmmunens rlle, sm prcessen skrider frem g m denne bør fretage et skift undervejs. (Teksten kan findes på Figur 8 - På hvilket niveau inddrages brgerne, g hvilken type samskabelse vil det typisk drejer det sig m? Figuren er inspireret af et imprviseret plæg Jens Ulrich hldt m den mdel sm ses på figur 7. Oplægget blev hldt den 12. december 2016 i Aarhus i frbindelse med wrkshppen: Playmakeren g Fælles-skaberen sm blev afhldt af COK. Figuren viser hvr i prcessen brgeren deltager g dermed hvilken frm fr samskabelse der eksisterer ifølge figur 7. 12

13 Implementering I implementeringsfasen gennemføres den prces, sm er blevet udarbejdet i planlægningsfasen. I denne fase skal der bevares verblik g sikres fremdrift i prjektet. Dette ansvar freligger både de kmmunale g andre aktører. Da selve implementeringen er meget afhængig af den enkelte prblemstilling, vil denne beskrivelse være mere vejledende i hvilke betragtninger man bør gøre sig undervejs, frem fr at frtælle hvad der skal ske under selve implementeringen. Gde råd g fkuspunkter: Have fkus på det engagementsdrevne aspekt ved samskabelse Anerkendelse af biddrag g læring Hlde fanen højt g fejer succeser Synliggøre den gde histrie Åbenhed/Transparens i prces g beslutningstagen Invlvere brgere i udfrmning af tidsplan Have blik fr pfølgning Tage dialgen når den pstår Have blik fr frdeling af pgaver Aktiviteter: Sikre at der hs en eller flere kmmunale embedsmænd er et passende verblik ver prjektet Klar rllefrdeling/plan fr hvem, der hlder øje med hvad Sikre tydelige g synlige målsætninger g milestnes Opfølgning på målsætningerne Sikre at der er et beredskab tilstede, hvis ufrudsete udfrdringer dukker p i løbet af prcessen, f.eks. løbende risikanalyse g håndtering af risici Klare spilleregler mellem deltagerne, fr hvrdan vigtige beslutninger tages fx m at ændre målsætninger g milestnes Sikre fremdrift af prcessen/prjektet Gøre brug af de frskellige kmpetencer, der er til rådighed Skabe ejerskab g lyst blandt aktørerne Inddrage eksterne kmpetencer, fr at rydde frhindringer af vejen Teknisk supprt Øknmisk hjælp/rådgivning Klar kmmunikatin mellem aktører g kmmune Åben kmmunikatin begge veje 13

14 Evaluering Løbende evaluering g pfølgning er en vigtigt del af den samskabende prces, hvrfr evaluering er en tværgående hvedaktivitet. Allrede fra starten af ens prces, skal man frhlde sig til evalueringen. Denne hvedaktivitet handler m t ting; dels evaluering af mål, milestnes g selve prcessen, g dels at sikre læring g erfaringspbygning under g efter selve prcessen. Evalueringen er med til at sikre fremdrift g retning af prcessen. Gde råd g fkuspunkter: Evaluering er en sideløbende del af hele prcessen Aktørerne skal inddrages i evalueringen Fkus på hvedprincipper - Bliver disse pfyldt? Fkus på den gde histrie Opsamling af de gde eksempler, såvel sm de dårlige. Mulighed fr at verføre erfaringer til andre steder i g udenfr rganisatren Evt. udarbejd drejebg fr fremtidig arbejde med samskabelse Åbenhed m resultaterne af evalueringen (gde sm dårlige erfaringer) Anvend løbende figur 3 til 7, til at vurdere hvrvidt den samskabende prces har frandret sig Aktiviteter: Målpfølgning Hvad skal vi evaluere på? Hvilke faktrer biddrager til at nå det fælles mål? Hvilke faktrer står sm frhindring md at nå det fælles mål? Planlægning af evaluering Hvem inddrages i planlægningen af evalueringen? Hvem inddrages i selve evalueringen? Hvad får vi ud af evalueringen? Hvrdan måler vi, m prcessen har været vellykket? Læring g erfaringspbygning Hvad er de vigtigste ting vi har lært? Hvis nget skulle gøres anderledes, hvad skulle det være? Hvem kan bruge den erfaring vi har pnået? 14

15 Hvrdan sikrer vi at den erfaring vi har pnået bliver bevaret g videregivet? Tilbagemelding Hvad har deltagelsen betydet fr aktørerne? Hvad har samskabelse betydet fr kmmunen? 15

16 Kmmunikatin Kmmunikatin er en tværgående hvedaktivitet, da den er afgørende hele vejen gennem prjektet. Kmmunikatin har til hensigt at skabe gennemsigtighed, verblik ver hele prjektet, sikre fremdrift g at få belyst de behv der er på det givne tidspunkt g hvilke veje prjektet skal gå. Gde råd til kmmunikatin Sørg fr, at kmmunikatinen skaber dialg kmmune g aktører imellem. Tilpas kmmunikatinen efter tid, sted g mdtager. Anvend de kanaler mdtageren bruger/ser. Benyt succeshistrier til at prfilere samskabelse. Aktiviteter: Fleksibel kmmunikatinsplan Er vi klar til at flytte fkus, emne eller vej når det kræves? Kmmunikatinsplanen kan aldrig være fuldstændig færdigplanlagt Vi må lave en fleksibel g verrdnet plan, sm kan rumme frandringer Kmmunikatinsplan hvr aktørerne er med hele vejen g i alle beslutninger. Brgernes input g hldninger regulerer kmmunikatinsplanen. Sprg Dialg Fkus på hvrdan vi italesætter prjektet/målet/temaerne. Fkus på at versætte fra kmmunalt til ffentligt Frstår aktørerne de rd vi bruger g frstår vi det samme? Undersøg hvrdan aktørerne taler m emnerne g brug det sprg der giver mening fr alle Vær nysgerrig på sprget g italesæt hvad vi mener når vi siger xxx xx xxx Helhed vs. individ; sm kmmune arbejder vi med samtlige brgere g helheden. Brgerne arbejder ikke på samme niveau med helheden, men hvad der giver mening i deres egen verden. Frstår vi frskellen g hvrdan frener vi de t niveauer? Overvej det i kmmunikatinen. Kmmunikatinen skal være tvejs, ikke bare infrmatin fra kmmune til aktør. Lav prcesser med brgere g andre interessenter, der indbyder til dialg Væk fra et traditinelt brgermøde Tilgængelighed g feedback Frsøg at sikre tilbagemelding fra interessenter, ved at gøre det attraktivt fr aktøren. 16

17 Fejre successer synliggør fremdriften i prjektet Tilgængelighed g gennemsigtighed; alle dkumenter, beslutninger, møder sv. er åbne g tilgængelige. Ved kmmentarer eller spørgsmål en gruppe af prjektdeltagerne skal altid stå til rådighed (kan både være brgere, kmmune eller andre aktører) Vedligehlde kmmunikatin Hvilken platfrm skaber vi? Fkus på, at der altid er et sted at mødes evt. på nettet eller sprtsfreningens pslagstavle eller hvad end der giver mening. Det kan både være et fysisk sted g/eller en digital platfrm. Kmmunikatinsgruppe sm består af aktører, sm er ansvarlige fr at viderebringe/mdtage infrmatin Hvrdan sikrer vi kmmunikatin mellem alle aktører? Hvrdan får vi alle på banen? Gennem hele prcessen Løbende pdateringer g status fr prjektet til alle 17

18 Vidensdeling Vidensdeling er en tværgående hvedaktivitet, da den er afgørende hele vejen gennem prjektet. Samskabelse skal være en læringsprces, fr kmmune såvel sm brgere. Vidensdeling har til frmål at sikre, at alle deltagere i prjektet løbende har den viden til rådighed, sm de skal have fr at agere eller kmme videre i prjektet. Vidensdeling er afgørende frdi alle prjektdeltagere skal italesætte deres viden fr at skabe det fælles bedste. Gde råd ved vidensdeling: Vi ved ikke alt, vi har behv fr ny viden Vær åben g nysgerrig fr brgernes viden g hldninger Frsøg så vidt muligt at definere prjektets begreber i samskabelse med brgerne Aktiviteter: Værdifuld viden defineres Fkus på hinandens ressurcer g viden Hvilken viden mangler vi? Type af videns behv ændres typisk gennem prjektet Når vi får belyst den viden der mangles: hvrdan får vi den? Hvem gør hvad? Hvem skal inddrages (evt. krtvarigt) fr at vi får den manglende viden? Indsigt i frskellig viden g værdier Der må være nysgerrighed fr ny viden m hinanden/ens viden/situatin ens hldninger sv. Respekt fr hinandens værdier g mtiver fr deltagelse i prjektet. Vigtigt at italesætte dette fra starten af prjektet. Sikre åbenhed i dialgerne g italesættelse af viden. Brug mange møder på at åbne snakken igen g igen. Kaffemøder, fkusgruppeinterviews Løbende videns evaluering Spørg løbende hvilken viden vi har fået g hvilken viden vi mangler? Stp p g evaluer på viden efter fast tidsinterval, fx hver måned. Infrmer både internt g eksternt. Vis de gde eksempler. 18