Notat Mariagerfjord Kommunes udvikling på ministerens tre indsatsområder for 2013: Uddannelsesgrad, tilgang til førtidspension og langtidsledighed. Notatet afgrænser og beskriver begreber for målområderne, og notatet forsøger at anskue ministermålene i perspektiv til Kontrakt 2013 mellem region og minister. Arbejdsmarkedssekretariatet Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: Journalnr. Ref.: Søren Harding Søndergaard Direkte tlf. 97 33 83 sohso@mariagerfjord.dk Dato: 08-01-2013 Personlig henvendelse: Rådhuset i Hobro Korsgade 2 9500 Hobro Et alternativ til Kontrakt 2013 Mål 1 Uddannelsesgraden : En mulighed kunne være, at man i Mariagerfjord beslutter at hæve ambitionsniveauet for uddannelsesgraden. At målsætningen for Mariagerfjord eksempelvis er, at uddannelsesgraden minimum skal være på højde med klyngekommunernes højeste grad for perioden dec (25,9 = Skive - jobindsats pr. 08.01.13), ved udgangen af indeværende år. Begrebsafklaring - uddannelsesgrad Hvad: Målingen opgør andelen af en periode, som a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere mellem 15-29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt ydelsesforløb i året. Hvor længe: Tidsformat År-til-dato. Nulstilles ved årsskiftet; så ny population af unge udgør grundlag for beregning af uddannelsesgrad. Det vil sige, at en person, som kom i ordinær uddannelse i løbet af 2013 ikke indgår i 2014, med mindre personen stopper i uddannelsen og på ny opfylder kriterierne for at indgå i opgørelsen i løbet af 2014. Hvem: Person mellem 15-29 år, modtager af a-dagpenge, kontanthjælp (inkl. løntilskud) eller feriedagpenge fra ledighed. Personen har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personen har ingen fritagelsesforhold fra aktivering. Personen udgår af beregningsgrundlag ved fyldt 30 år eller død. Hvordan: Brøk = andel Tæller: Antal uger med deltagelse i ordinær uddannelse Nævner: Antal uger med ydelse + uddannelse Tæller: Hele populations antal uger i ordinær uddannelse samt uddannelsesrevalidering. Påbegyndt uddannelse på minimum samme niveau (eks. forberedende uddannelse før studiekompetencegivende uddannelse). Person udgår af beregning ved gennemført uddannelse. Nævner: Hele populationens antal uger (ydelse + uddannelse) eksklusiv evt. periode i fleksjob, på ledighedsydelse eller sygedagpenge. Fritagelse for tilbud, fyldt 30 år eller død = udgår af nævner.
Udvikling Figur 1: Ministerens mål: Uddannelsesgrad for unge under 30 år uden uddannelse. Mariagerfjord. År til dato. 25 20 18,6 19,1 20,3 15 10 10,4,9 13,1 14,7 14,6 15,1 15,4 16,3 17,1,5,3,2 13,5 14,2 14,6 14,5 14,8 5 0 nov- dec- Kilde: Danmarks Statistik, UNI-C's Ungedatabase, registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA og resultatdata. Anm.: Uddannelsesgrad (ministermål) opgør andel af perioden efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpforløb, hvor de 15-29 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samlet set har deltaget i ordinær uddannelse i 2013. Den røde søjle markerer en mulig målsætning for fastsættelse af niveaumål. Niveauet vil være gældende, hvis Kontrakt 2013 skal udgøre retningsanviser for Mariagerfjords målsætning i 2013. Figur 1a: Antal ydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Ydelsesmodtagere uden uddannelse 600 400 283 303 317 342 367 387 4 437 461 492 519 531 342 373 403 422 434 463 485 502 200 0 nov- dec- Kilde: Danmarks Statistik, UNI-C's Ungedatabase, registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA og resultatdata. Anm.: Antal ydelsesmodtagere omfatter personer mellem 15 og 29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse fra og med deres første uge på kontanthjælp og a-dagpenge (inkl. løntilskud og feriedagpenge fra ledighed), hvor de i den pågældende uge ikke samtidig er fritaget for aktive tilbud eller er i et uddannelsesforløb.
Perspektivering I en nøgtern vurdering af indsatsområdet kan det være interessant at betragte uddannelsesgrader i et klyngeperspektiv. Nedenfor ses sammenligningsgrundlagets uddannelsesgrader for 20. Figur 1b: Ministerens mål: Antal ydelsesmodtagere under 30 år samt uddannelsesgrad Antal unge uden Erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgrad (ministermål) Mariagerfjord Jan-dec 531 20,2 Hjørring Jan-dec 831 23,4 Ikast-Brande Jan-dec 515 21,9 Odsherred Jan-dec 486 16,7 Rebild Jan-dec 240 18,4 Silkeborg Jan-dec 996 23,7 Skive Jan-dec 615 25,9 Struer Jan-dec 299 20,6 Syddjurs Jan-dec 439 21,5 Sønderborg Jan-dec 1.002 22,0 Kilde: jobindsats. Udsøgt pr. 9. januar 2013 Tallene pr. ultimo 20 viser, at Mariagerfjord har en uddannelsesgrad på 20,2. Top: Skive = 25,9. Bund: Odsherred = 16,7. Gennemsnit (uden MFK) = 21,6. Begrebslig kontekst Idet uddannelsesgraden beregnes på baggrund af målgruppens samlede ydelsesperiode i forhold til periode under uddannelse, er det ikke muligt at vurdere, hvor mange flere som skal påbegynde uddannelse for at øge uddannelsesgraden. Det afhænger ene og alene af, hvor mange unge som i løbet af året bliver en del af målgruppen, ligesom det hovedsageligt afhænger af, hvor længe den unge får a-dagpenge eller kontanthjælp forud for påbegyndt uddannelsesperiode. Figur 1 viser netop, at uddannelsesgraden kan være faldende mellem to måneder (opgjort år-tildato ), selv når flere unge ydelsesmodtagere omfattes af målgruppen. Modsat ses eksempler på, at uddannelsesgraden stiger relativt meget, selvom populationen ikke er blevet nævneværdig større i løbet af den seneste måned. En øget uddannelsesgrad afhænger således ikke af, at et forudbestemt antal flere unge kommer i uddannelse i løbet af et givent år. Derimod er uddannelsesgraden i højere grad påvirkelig af, at de unge hurtigt kommer i gang med en ordinær uddannelse efter påbegyndt ydelsesforløb. Det uanset om der er 100 eller 1000 unge i målgruppen. Eller sagt på en anden måde, hvis alle unge starter på uddannelse samme dag som ydelsesforløbene starter, vil uddannelsesgraden være 100, idet ydelsesperiode (brøkens nævner) og uddannelsesperiode (brøkens tæller) er ens. Man kan argumentere for, at en hævet overligger for uddannelsesgraden kræver en investering i ressourcer på området for at sikre en tidligere, fokuseret og fastholdende uddannelsesrettet indsats. Konsulenter i M-ploy har tidligere analyseret økonomiske potentialer omkring de unge 1. 1 Orienteringssag på udvalgsmøde d. 6. aug. 20. Notatet opstiller bl.a. nogle beregninger for, hvilke økonomiske potentialer der kan være forbundet med at få flere unge væk fra offentlig forsørgelse. Argumenterne fremført i nævnte notat kan på samme vis understøtte ønsket om højere uddannelsesgrad gennem tidlig og fremrykket indsats.
Et alternativ til Kontrakt 2013 Mål 2 Tilgang til førtidspension : En mulighed kunne være, at målsætningen for Mariagerfjord eksempelvis ikke bygger på kontaktens mål om et fald på 20 pct. i 2013, men at kommunen i stedet understøtter målsætningerne som konsekvens af FØP reformens budgetforudsætninger. Disse forudsætninger sigter på langt større fald i tilgangen, og for Mariagerfjords vedkommende forventes faldet i tilgangen af førtidspensioner at ligge på 54,5 pct. for perioden dec-dec13. I talmæssig forstand må der således max. være en tilgang på 59 ved udgangen af 2013 2. Begrebsafklaring tilgang til førtidspension Hvad: Målingen opgør antal 16-66 årige, der inden for de seneste måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Hvordan: Antal for en given måned viser tilgangen til førtidspension i måneden + forudgående måneder. Én pensionstilkendelse vil således indgå i datagrundlaget i måneder. Det vil sige, at en tilgang på 165 i maj 20 bygger på antallet af nye bevillinger i perioden juni 2010-maj 20. Og fremadrettet vil en bevillingsdato fra en dag i maj 20 være en del af datagrundlaget til og med april 20. Udvikling Figur 2: Ministerens mål. Tilgang til førtidspension. Mariagerfjord. 180 160 140 151 145 160 163 165 163 162 158 155 147 137 0 130 6 4 100 100 80 83 75 60 68 65 59 54 56 54 40 nov- dec- nov- Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Anmærkninger.: Den røde graf markerer en mulig målsætning for fastsættelse af niveaumål i beskæftigelsesplan 2013. Niveauet vil være gældende, hvis Kontrakt 2013 skal udgøre retningsanviser for Mariagerfjords målsætning i 2013. Den gule graf markerer en anden mulig målsætning for fastsættelse af niveaumål i planen. En tilgang på maksimalt 59 vil være målsætningen i Mariagerfjord, hvis budgetforudsætningerne for den politiske aftale omkring FØP reformen ligges til grund beskæftigelsesplanens kvantitative mål på ministerens andet indsatsområde. 2 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens notat af 19. september 20. Notat om beregning af tal for tilgang til førtidspension i 2013 som følge af FØP reformens budgetforudsætninger.
Perspektivering I en nøgtern vurdering af indsatsområdet kan det være interessant at betragte Mariagerfjords udvikling i tilgangen til førtidspensioner i lyset af klyngekommunerne. Nedenfor ses sammenligningsgrundlagets procentvise udvikling på baggrund af data for seneste måneder. Figur 2a: Ministerens mål: Tilgang til førtidspension Udvikling i pct. (nov-nov) Antal pr. nov. 20 Mariagerfjord - 60,6 54 Hjørring 14,4 270 Ikast-Brande 7,0 138 Odsherred -10,9 106 Rebild 13,4 76 Silkeborg -5,7 215 Skive,7 4 Struer -22,9 64 Syddjurs 2,6 160 Sønderborg -30,3 200 Kilde: jobindsats. Udsøgt pr. 9. januar 2013. Tal for perioden nov.-nov. viser, at Mariagerfjord har haft et fald i tilgangen til førtidspension på 60,6 pct.. Top: MFK = 60,6. Bund: Hjørring = 14,4. Gns. (uden MFK) = - 9,0. Begrebslig kontekst Førtidspensionsområdet har stor politisk bevågenhed, bl.a. forbi den demografiske udvikling i samfundet nødvendiggør, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet. I fremtiden bliver der så at sige færre og færre i den arbejdsdygtige alder til at forsøge flere og flere uden for aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. I den politiske aftale af 30. juni 20 om en reform af førtidspension og fleksjob forudsættes et fald i tilgangen til førtidspension på landsplan med 10.020 i 2013 som følge af igangsættelse af ressourceforløb. Det forudsættes endvidere, at den enkelte kommune selv tilrettelægger indsatsen. På baggrund af den politiske aftales budgetforudsætninger for landet som helhed har Arbejdsmarkedsstyrelsen beregnet, hvilket niveau for tilgang til førtidspension som hver enkelt kommune skal opfylde for at imødekomme de budgetmæssige rammer for aftalen. For Mariagerfjord Kommune betyder det, at der maksimalt må være en tilgang på 59 tilkendelser pr. december 2013. Beregningsmodellen tager udgangspunkt i tilgangen i årene 2008 20, og beregningerne forankres netop i aldersvariable under hensyntagen til, at det fremadrettet kun er et fåtal af unge, som vil få tilkendt tidlig pension 3. Budgetforudsætningernes måltal for Mariagerfjord ligger således relativ tæt på kommunens nuværende tilgangstal (jf. gul graf i tabel 2). 3 Arbejdsmarkedsstyrelsens udsendte beregningsmateriale pr. 19. september 20 om tilgang til førtidspension som følge af budgetforudsætningerne bag den politiske aftale om FØP reformen.
Et alternativ til Kontrakt 2013 Mål 3 Langtidsledigheden : En mulighed kunne være, at Mariagerfjord Kommune beslutter at have en målsætning for plan 2013, som afviger fra Kontrakt 2013. At målsætningen for Mariagerfjord eksempelvis er, at antallet af langtidsledige ikke skal begrænses med 20 pct. men derimod 10 pct., bl.a. under henvisning til kommunens historik inden for indsatsområdet (jf. kort afsnit om begrebslig kontekst). Begrebsafklaring langtidsledighed Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge el. kontanthjælp (match 1 = jobklar), der har været ledige/i tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Langtidsledighedsbegrebet er opgjort ekskl. perioder, hvor målgruppen ikke står til rådighed. Altså, nævnte ydelsesmodtagere det seneste år, som enten har været fuldtidsledige i 80 pct. af tiden, eller som gennemsnitligt har været ledige i 80 pct. af tiden det seneste år. Ferieperioder for a-dagpengemodtagere, eller perioder med match 2 el. 3 for kontanthjælpsmodtagere, eller perioder med fritagelse for rådighed indgår ikke i opgørelsen af ledighedsperiode. Figur 3: Ministerens mål. Antal langtidsledige personer. Mariagerfjord. 500 450 437 400 407 407 389 400 401 350 300 309 336 321 293 306 296 290 250 200 270 265 242 259 259 201 225 232 221 150 100 50 0 nov- dec- Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Anm.: Antal langtidsledige personer opgør antal a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud i 80 pct. af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Den røde graf markerer en mulig målsætning for fastsættelse af niveaumål. Niveauet vil være gældende, hvis Kontrakt 2013 skal udgøre retningsanviser for Mariagerfjords målsætning i 2013.
Figur 3a: Antal bruttoledige. Mariagerfjord. 1.600 1.501 1.449 1.413 1.402 1.427 1.398 1.251 1.247 1.195 1.159 1.224 1.240 1.241 1.204 1.6 1.099 1.073 1.059 1.065 1.067 914 924 800 feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec feb mar apr maj jun jul aug sep okt Bruttoledige 1.501 1.449 1.413 1.251 1.247 1.195 914 1.099 1.073 1.059 1.159 1.224 1.402 1.427 1.398 1.240 1.241 1.204 924 1.6 1.065 1.067 Andel langtidsledige ift. bruttoledige Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt 29,1 28,1 28,8 31,1 32,1 33,6 33,8 30,6 29,9 27,7 26,4 24,2 20,7 18,9 19,0 19,5 20,9 21,5 21,8 20,2 21,8 20,7 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Anm.: Antal bruttoledige personer opgør antal personer, som i den sidste uge af den valgte periode stod til rådighed for arbejdsmarkedet og modtog dagpenge, kontanthjælp eller var i aktivt tilbud fra dagpenge eller kontanthjælp. Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer opgør hvor stor andel langtidsledige personer udgør af de bruttoledige personer. Perspektivering I en nøgtern vurdering af indsatsområdet kan det være interessant at se på Mariagerfjords udvikling i antallet af langtidsledige i lyset af klyngekommunerne. Nedenfor ses sammenligningsgrundlagets procentvise udvikling på baggrund af data for seneste måneder. Figur 3b: Ministerens mål: Langtidsledighed Udvikling i pct. (okt) Antal pr. okt. 20 Mariagerfjord -24,6 221 Hjørring -,8 6 Ikast-Brande -22,3 297 Odsherred -10,7 299 Rebild -34,3 132 Silkeborg -10,4 656 Skive -34,4 261 Struer 0,5 193 Syddjurs -15,0 301 Sønderborg 4,2 626 Kilde: jobindsats. Udsøgt pr.. januar 2013. Tal for perioden okt.-okt. viser, at Mariagerfjord har haft et fald i antallet af langtidsledige på 24,6 pct.. Top i klynge: Skive = - 34,4. Bund: Sønderborg = 4,2. Gns. (uden MFK) = - 14,9.
Begrebslig kontekst Langtidsledighed har akkurat som ministerens øvrige udmeldte indsatsområder særlig politisk bevågenhed. I en tid med stort fokus på dagpengerettens længde er det naturligt, at langtidsledighed som begreb bliver ekstra relevant, da længerevarende ledighed selvsagt er tæt forbundet med risikoen for at miste retten til a-dagpenge og dermed i værste fald forsørgelsesgrundlaget. Som det er illustreret grafisk har Mariagerfjord gennem de seneste par år præsteret godt, hvis man kigger på udviklingen i langtidsledigheden 4. Derfor kan der argumenteres for, at fremtidige målsætninger omkring de langtidsledige skal ses i rette kontekst, idet der alt andet lige må være en grænse for, hvor mange gange det så at sige er muligt at knække kurven, eller i det mindste fremvise jævnt stabile fald inden for målgruppen. Dertil er der heller ingen entydige betragtninger der går på, at den økonomiske krise for alvor slipper taget i løbet af 2013. I den optik er det relevant at se på udgangspunktet for fastsættelse af mål i beskæftigelsesplan 2013. I december 20 var der 296 langtidsledige i Mariagerfjord, hvilket var et fald på 32 pct. i perioden dec. På den måde slår målfastsættelsen for beskæftigelsesplan 2013 ned i en periode, hvor kommunen allerede har gennemgået en meget gunstig udvikling inden for målområdet. Dette faktum kan være relevant at have in mente i forhold til at vurdere en realistisk målsætning for beskæftigelsesplanen. Opsummering Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder for 2013 afviger fra tidligere års indsatsområder. Derfor er det på sin plads, at udfærdige et forklarende notat, som dels knytter metodiske forklaringer på de målepunkter, som ministermålene har bragt i spil, og dels forsøger at opstille en konkret kontekst, hvorfra målområderne kan vurderes ud fra. Uddannelsesgraden er et nyt parameter inden for beskæftigelsesindsatsen, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der med rimelighed kan forventes af resultater ved indsatsen. Kontrakt 2013 opstiller et regionalt mål om en højere grad ultimo 2013 end målt ultimo 20, hvilket for Mariagerfjords vedkommende er ensbetydende med minimum 20,3. Alternativt, kan et mål på 25,9 være en option, idet denne grad udgør klyngens højeste i 20. Førtidspensionsområdet var også blandt ministerens udmeldte fokusområder for 20. I Nordjylland har der generelt været en stigning i tilgangen til FØP i det forgangne år, hvorfor målsætningen i Kontrakt 2013 om et fald på 10 pct. synes ambitiøs. Budgetforudsætningerne for den nyligt vedtagne reform på området medfører dog helt andre perspektiver omkring målet, således en tilgang på 59 (reformbudget) er værd at stræbe efter i stedet for 7 (kontrakt). Langtidsledigheden er også et nyt målområde, men Mariagerfjord har haft de langtidsledige i fokus meget længe. Kommunen har da også gennem de seneste par år kontinuerligt mindsket antallet i målgruppen. Kontraktens målsætning om et fald på 20 pct. kan vurderes i lyset af dette, hvorfor der principielt findes argumenter for en procentvis lavere målsætning. 4 Se bl.a. også artiklen af 6. september 20 Jobcentre med succes: Vi kan løse opgaven, fra tidsskriftet Agenda.